himmel&jord - Metodistkirken i Danmark

metodistkirken.dk

himmel&jord - Metodistkirken i Danmark

HIMMEL&JORD

Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

MAJ 2012 / 2 / 19. ÅRGANG


D. 12. august er min farmors

fødselsdag. Hun døde for snart 50 år

siden, men jeg husker stadig datoen,

for det er også min dåbsdag. Selve

dåbsdagen husker jeg ikke, for jeg

var bare 7 uger gammel, da jeg blev

iklædt dåbskjolen, min mormor havde

syet, og som også min mor havde på

ved sin dåb.

Holstebro metodistkirke var pyntet

med lyng, og familien fra København

var ankommet. Min mor bar mig til

døbefonten, hvor min far tog mig i

sine arme og døbte mig i Faderens,

Sønnens og Helligåndens navn. Han

døbte mig, sit eget barn og Guds

barn, ind i Kirken, som har været

siden Pinsedagen. Jeg blev indpodet

i den gren af Kirken, som hedder

Metodistkirken, og som har sin

begyndelse i vækkelsesbevægelsen

omkring John Wesley i England i det

18.århundrede. Jeg blev med-lem på

den del af Kristi krop, som udgjorde

den lille menighed i kirken med det

pompøse navn Skt. Poul.

Kirken er for længst revet ned – kun

navnet eksisterer i Skt. Pouls plads.

Den lille menighed i Holstebro lever

stadig, men ingen af de medlemmer,

som var med den gang. Både min

mor og far er døde, og kun en enkelt

af dåbsgæsterne lever.

Dåben var ikke begyndelsen på

mit liv, heller ikke på mit liv i Gud,

for der er intet liv uden Gud. Men

dåben er begyndelsen på mit liv

i den kristne Kirke, som en del af

Guds folk. Da jeg blev døbt, var der

ingen, der forestillede sig, at jeg

aldrig skulle komme til at gøre noget

forkert – heldigvis vidste ingen af de

tilstedeværende hvad og hvor meget!

Men alle havde tro på, at Guds

tilgivelse og nåde ville dække mig,

og at Hans Søn Jesus ville være min

Herre og ven, og Helligånden vejlede,

hjælpe og trøste mig. De ønskede

mig det bedste og påtog sig at være

fællesskab og menighed for og med

mig. Og de havde tro på, at Gud ville

være med mig alle dage, også når de

ikke kunne.

Den tilstedeværende menighed havde

en tillidsfuld forventning om, at når de

engang var døde, ville andre i deres

sted være Kirke for og med mig. Og

at vi alle engang skal samles i Guds

evige rige.

De havde ret i det hele!

Præst, menighed og familie gjorde

deres del med vand og liv. Og Gud

gør sin del, som han har lovet –

”Døb og lær og jeg er med jer alle

dage indtil verdens ende!” Dåben

er, sammen med nadveren, kirkens

sakramenter, handlinger vi mennesker

udfører, fordi Jesus har sagt, vi skal.

Vi tror om sakramenterne, at Gud er

til stede i disse handlinger, vedkender

sig dem, og handler. Dåben er ikke en

magisk rite men fællesskab med den

levende Gud, vor skaber og Herre.

I hvilken sammenhæng er du døbt?

For hvilke døbte er du menighed?

Dette nummer af Himmel&Jord

indeholder et dåbshæfte, som er

trykt i et ekstra oplag til brug bl.a. ved

dåbssamtaler. Derfor er opsætningen

lidt anderledes end vanligt. Du

kan også læse om en 100årsfødselar,

om Kirkens og Børne- og

ungdomsforbundets Landsmøde i

Pinsen og om Generalkonferencen,

som er metodistkirkens

verdenskonference, om spejderliv,

efterskoleliv og missions projekter i

Congo.

Livet som døbt ind i Guds kirke er

broget og mangfoldigt – men aldrig

kedeligt!

Charlotte Thaarup

HIMMEL&JORD

udgives af Kurér Forlaget (Metodistkirkens

forlag)

I samarbejde med MBUF,

Metodistkirkens

Børne- og Ungdomsforbund

Redaktør, ansvarshavende

Charlotte Thaarup,

e-mail:

charlotte.thaarup@metodistkirken.dk

tlf: 21380071

Redaktionssekretær

Bente Aalbæk

e-mail: himmel-jord@metodistkirken.dk

Mission

Kristine Pedersen

e-mail: ynneh83@hotmail.com

MSpejder

Signe Just

e-mail: signe.just@hotmail.com

MUnge

Signe Daugaard Steensen

e-mail: steensen_signe@hotmail.com

MBørn

Lars Ulrik Jensen

e-mail: luj@luj.dk

MMusik

Maria Thaarup

e-mail: mariaharetproblem@hotmail.com

Ja til livet

Finn Bræstrup Karlsen

e-mail: f.b.k.@mail.tele.dk

Layout

Peppermint Layout v. Lina Gaarde

e-mail: lina@linagaarde.dk

Tryk

One Way Tryk, Industrivej 3A,

8660 Skanderborg

tlf: 86115000

Abonnement

Kurérforlaget v. Alf Hansen

Ryslingeparken 74, 8270 Højbjerg

tlf: 86112049

fax: 86110749

giro: 904 9231

kurerforlaget@metodistkirken.dk

Deadline 2012

Himmel&Jord nr 3 2012 er 1.6.

Materiale sendes til redaktør Charlotte

Thaarup.

Redaktionen forbeholder sig ret til at

redigere indkomne indlæg.

HIMMEL&JORD MAJ / 2012 / 2

Tanker på

Vejen

Af Christian Alsted, Biskop.

Byens nye skole kommer til at have

450 elever. I næste uge indvier vi

en bro over floden. Og det er lige så

vigtigt, som at kirken har startet et

nyt kor, og at der blev døbt 3 børn

i søndags. For det er den samme

virkelighed, vi alle lever i. Samfundets

udvikling er også kirkens udvikling.

Samfundets problemer er også

kirkens problemer. Genopbygningen

af et samfund efter 14 års borgerkrig

er også et hovedanliggende for

kirken.

Så når distriktsforstanderne

rapporterer på årskonferencen

i Liberia, fortæller de både om

menighedernes udvikling, om nye

kirker, om nye skoler, klinikker,

landbrugsprojekter og meget

andet, som alt sammen bidrager

til at opbygge Liberia og skabe en

bedre hverdag for befolkningen. Det

åndelige, sociale og politiske hænger

sammen

Kirke made in Europe

Men i Europa, og ikke mindst i

Nordeuropa, har vi lært at skille

tingene ad. Måske er det den

socialdemokratiske velfærdsmodel,

der har overtaget og marginaliseret

kirkens engagement til nogle

småprojekter. Måske er det den

særlige lutherske opdeling af det

åndelige og det verdslige, som slår

igennem. Måske er det vores egen

mangel på opmærksomhed på de

udfordringer, som findes i det danske

samfund. Eller er det slet og ret vores

behagelighed, som overdrager det

sociale diakonale engagement til

et plejehjem på Frederiksberg og til

Metodistkirkens Sociale Arbejde? Vi

må da kunne gøre mere end det?

Socialt og diakonalt

engagement en selvfølge

Hvad nu hvis nogle af vores

menigheder begyndte at se sig om

i deres lokale velfærdssamfund og

opdagede, at der er væsentlige

problemer og behov, som ikke bliver

mødt. Misbrug af rusmidler blandt

unge, kriminalitet på gaden fredag

og lørdag nat, marginalisering af

KENDER Du

DIT ANsVAR?

indvandrere, overforbrug – for blot

at nævne nogle få. Hvad nu hvis en

lokal menighed besluttede sig for at

tage initiativ til, at gøre deres by til et

bedre sted at være? Og hvad hvis de

bestemte sig for selv at rejse pengene

til at gøre det? Enkelte initiativer er på

vej – Acta i Aalborg uddeler julehjælp,

det samme gør Solrød Frikirke. Også

i Odense Metodistkirke er der et

spirende engagement. Mere af det….

Helhed

Da jeg besøgte Liberia i februar

måned, så jeg en Metodistkirke

præget en teologisk helhedstænkning.

Forkyndelsen af de gode nyheder

og kirkens udvikling var uløseligt

forbundet et med et socialt diakonalt

engagement – 2 sider af samme sag.

Det var helt enkelt Metodisme, når det

er bedst. Kirken og evangeliet tager

ansvar for hele mennesket, omfatter

hele samfundet og hele livet. Derfor

er kirken involveret i at bygge en

skole til 450 i Veteke. Derfor er der

bygget en bro til en landsby udenfor

Kakkata. Derfor driver Metodistkirken

i Norge sammen med CODEVPRO

(Community Development Program)

mere end 40 projekter. Og derfor

var hovedindsamlingen på

Metodistkirkens årskonference til et 5

mio. US dollar nyt hospital som skal

betjene 400.000 mennesker i Ganta

området. Sådan gør metodister –

de lever deres tro ud med passion,

glæde og lovsang, og de tager

ansvar for den verden, den by, det

lokalsamfund, de er en del af.

2 3


ARbEJDE OG

fORNyELsE Af

Jeg sidder i stuen hos Henry Minet

i Risskov nord for Aarhus få dage

før hans 100 års fødselsdag, som

han fejrer den 21. marts i selskab

med familie og venner. Noget af

det første, der slår mig, er, hvor

velorienteret og skarpt tænkende

han er, trods den høje alder. Vi

diskuterer samfundets udvikling og

den danske indsats i Afghanistan,

og vender langsomt tilbage til

begyndelsen af Henry Minets liv.

Minet levede sine første år på

Nørrebro i København før familien

flyttede til Aarhus i 1919. Jeg

spørger til, hvad han synes han

fik med sig fra sit bardomshjem.

”Jeg er vokset op i et kristent hjem,

hvor jeg lærte trofasthed mod

kirken og at være taknemmelig

til Gud for det, jeg havde”, svarer

Minet. Og trofast mod kirken

har han været, en trofasthed

der bl.a. har givet sig udtryk i et

meget stort engagement i kirkens

forskellige bestyrelser og udvalg

både nationalt og internationalt.

Minet har bl.a. siddet i det, der

i dag hedder Landsledelsen,

Överås´ bestyrelse, Lægårdens

bestyrelse, Centralmissionens

bestyrelse, MU´s landsledelse og

Metodistkirkens Europaråd. Da jeg

forundret spørger, hvordan han dog

kunne overkomme alt det ved siden

af sit arbejde som forstander på

Betaniahjemmet i Aarhus, får jeg det

kontante svar: ”Jeg har altid været

hurtig til mit arbejde!”

Henry Minet var gennem 21 år

sammen med sin kone Edith

forstanderpar på Betaniahjemmet i

Aarhus frem til deres pensionering

i 1975. Perioden var præget af, at

bygningerne skulle moderniseres,

og at pengene var små. Men som

tidligere bankmand lykkedes det

Minet at få ordnet finansieringen, og

kulminationen på moderniseringen

blev tilbygningen, hvor der

blev indrettet en stor spisestue

eller festsal. Henry Minet blev

således fornyelsens mand for

Betaniahjemmet, og ganske

konsekvent holdt han da også en

tale om fornyelse, da Betanias

Ove S. Sørensen,

præst i Aarhus

Metodistkirke

Ungdomsboliger blev indviet i det

ombyggede Betaniahjem for et halvt

år siden.

Da jeg til slut spørger ham, hvad

der er den største forskel på det

samfund, han voksede op i og det

samfund vi har nu, bliver der lidt

stille. ”Det er svært”, siger han, ”for

det er to fuldstændig forskellige

samfund, men jeg tror, jeg alligevel

vil forsøge at pege på to markante

ting: Velfærdssamfundets fremvækst

og udviklingen i teknologi og

sygdomsbekæmpelse”.

HIMMEL&JORD MAJ / 2012 / 2

METODIsTsPEJDER,

HVAD ER DET? Af

Hvis du har været spejder, har du

sikkert prøvet at undlade at fortælle

om din tid i den grønne uniform.

Det kan være i din klasse, på dit

fodboldhold eller på dit arbejde – for

vil du blive fordømt på det? Det,

at nogle betragter spejdere som

noget, der skal fordømmes gør, at

nogle af os måske ikke tør stå frem

med denne ellers så brugbare og

gunstige beskæftigelse. Sådan bør

det ikke være, for hvorfor være flov

over at være en del af en forening

med ”børn leder børn” princippet

som i sidste ende udvikler personer

til at forstå og begå sig i verden? Det

handler ganske enkelt om uvidenhed,

og fordomsfuldhed. Hvis de, der

dømmer, vidste, hvad det egentlig

handler om, så ville de nok tage

deres ord i sig igen. Jeg er både

blevet udsat for fordomme og har

valgt at holde for mig selv, at jeg

bruger meget af min tid i min grønne

spejderuniform. Kort sagt har jeg

førhen ikke syntes, det var særligt

fedt at være spejder.

Hvis du har været spejder har du med

garanti oplevet at blive spurgt ind til,

hvad spejdere laver andet end at lave

bål og binde knuder. Du er garanteret

også blevet spurgt om, hvilken farve

spejder du var, blå, grøn, gul eller

noget helt fjerde. Disse spørgsmål vil

for de fleste af os være forholdsvist

nemme at svare på. Nemlig at vi er

grønne, at vi ikke laver knuder, men

knob, og at vi laver mere end knob og

bål. Eksempelvis synes vi, det er fedt

at udfordre os selv med både mentale

og fysiske udfordringer. Vi laver koder

– og udfordrer dermed vores logiske

tankegang. Vi lærer, hvordan vi finder

rundt ved hjælp af enten kort og

kompas eller ved at se på naturens

egne signaler. Vi finder ud af, hvordan

vi kan lave mad på primitive måder i

pressede situationer – kort sagt lærer

vi at klare og tage vare på os selv. Vi

er altså ikke KUN nørder, som nogen

altså betragter det at være spejder. Vi

formår at udfordre os selv på punkter,

som vi kan få gavn af i vores hverdag.

Vi kan altså bruge vores oplevelser og

erfaringer med vores fritidsinteresse

til andet end at være en ”nørd”. Det er

da værd at være stolt af.

På vores hjemmeside står der, at

Metodistkirkens spejdere er ”(…) et

uniformeret spejderkorps, der lægger

vægt på friluftsliv og fællesskab

med Gud og hinanden. Igennem

spejderarbejdet og engagerede

ledere møder kirken børn og unge fra

Signe Just, MS Willerup,

København

nærmiljøet og giver dem værdier for

livet og et pusterum fra hverdagen.”.

For nogen måske store ord, men

studerer man det nøje, er det jo reelt

sådan, det forholder sig. Noget af det

er specielt for vores spejderkorps,

andet har vi til fælles med de andre

korps. Men en ting har vi alle til fælles

– princippet om, at spejder ikke er

noget man går til, men noget man er.

Jeg ER spejder, og jeg er stolt af det!

Er du?

4 5


VAND I LuKuNKI

Af Ulrik Sass,

Foto: Birgitte Carol Heiberg

Fyens stifttidende har været med

Anders Flinck i Congo. Læserne

forsøger at hjælpe til med at samle de

525.000 kr. der skal til for at Landsbyen

Lukunki kan få rent drikkevand.

Du kan også hjælpe til.

Specifikt kontonummer til

Lukunki projekt: 3574 11015522

I oktober 2010 blev Anders Flinck

inviteret til et møde med de tre

høvdinge for byen Lukunki. Han

blev mødt af en stor forsamling af

landsbyens beboere. Høvding Mepo og

den kvindelige præst fra metodistkirken

i landsbyen, var dem der førte ordet.

”Vi har set det vandsystem i har lavet

i Mununu, vi kan se hvordan det giver

kvinderne langt mindre arbejde i at

hente vand, vi kan også se at de er

meget mindre syge der, og det betyder

jo, at de kan arbejde bedre i marken,

og at børnene kan komme i skole- hvad

skal der til for at vi kan blive de næste

der får et sådan vandsystem!”

Anders ved at han ingen penge har til

at sætte et sådan projekt i gang igen,

og for et vinde lidt tid siger han til dem:

”En af de ting i kan gøre er at skaffe de

5000 $ som det vil koste os at få lavet

brøndboringen” Anders ved udmærket

godt at dette beløb, er et meget stort

beløb for landsbyen. Straks rejser

Høvding Mepo sig op, ser ud over

forsamlingen og siger, ”kan vi det?”.

Forsamlingen tilkendegiver at det kan

de, velvidende at det næsten er en

umulighed for dem at skaffe så

mange penge.

Sommeren 2011 bliver Anders

kontaktet af Landsbyen, ”Vi har skaffet

de første 3500$, men vi har for de

penge fået boret en brønd der er 60

m dyb, så hvornår kommer i og laver

resten!”

Dette er et udsnit af tredje artikel i

artikelserien i Fyens Stifttidende om

Vand i Lukunki. Læs hele artiklerne på

www.fyens.dk eller kom på landsmødet

hvor alle artiklerne vil være at finde på

Missionsrådets stand.

”Alfred er det nærmeste, området

omkring Lukunki kommer en rigtig

læge. Han opererer, tager imod

babyer, stiller foreløbige diagnoser

- og udskriver medicin, efter at hans

diagnoser har været igennem det

primitive laboratorium. Livets barske

realiteter her har lært ham det, tre

års sygeplejestudium ikke indeholdt.

I dag sider den 71-årige Muzumbi fra

Lukunki over for ham og stirrer frem

for sig, som han allerede har opgivet. I

næsten fem måneder har han haft ondt

over det hele. Han har boet hos sine

sønner små 15 km væk og forsøgte der

at blive behandlet, men uden succes.

Sønnerne sendte ham hjem igen, da

deres økonomi ikke rakte til mere, og

nu har høvding Mwepo fra Lukunki

forbarmet sig over ham og betaler de

små to dollar, det koster at blive indlagt

på infirmeriet pr. dag. Alfred undersøger

Muzumbi omhyggeligt og tager en

blodprøve, men er ikke i tvivl - det her

er endnu et sygdoms tilfælde, som

skyldes inficeret vand: Muzumbi har

tyfus. Den brønd, han normalt bruger,

er ikke tildækket og derfor meget

sårbar over for smittekilder udefra.

De bakterier, som har smittet ham,

kommer fra menneskelig afføring. Det

mest sandsynlige er, at en mus har haft

kontakt med afføringen og så siden har

være i kontakt med vandet og dermed

givet smitten videre, mener Alfred, efter

at laboratorieresultaterne bekræfter

hans første teori.

I Lukunki er stemningen omkring

vandboringen helt anderledes let og

på vej mod det euforiske. Flere og

flere af landsbyens mange børn og

unge står nu rundt omkring og kigger

på, at pumpe og vandslange sænkes

ned, mens generatoren endelig giver

den ønskede strøm. Efter nogle lange

sekunder kommer resultatet.”

HIMMEL&JORD MAJ / 2012 / 2

”WOW – DET GøR DE

bARE I LufTEN,

DET DER” Af Charlotte Thaarup,

redaktør Himmel&Jord

Jeg sidder i familien Hjørnets

hyggelige hus sammen med Charlotte

og hendes døtre tvillingerne Claudia

og Cecilie, der er hjemme på et kort

besøg. Dagligdagen tilbringer pigerne

dette år på kirkens Idrætsefterskole

Lægården i Holstebro.

Familien har bedt mig skrive om

skolen, som både unge og voksne

er glade for. ”Der er generelt styr på

sagerne på Lægården”, som Charlotte

siger.

På Lægården er der plads til 165

elever fordelt på en 8.klasse, to 9.

klasser og fire 10.klasser. Claudia

og Cecilie går i 9. klasse. Det er for

tidligt at komme på efterskole i 8.

klasse er pigerne enige om. Det er

en stor omvæltning at begynde på

efterskole, specielt den første måned

er hård, man kender ingen men skal

selvfølgelig selv gøre en indsats

og være social for at blive en del af

fællesskabet.

Lægården blev sidste år udvidet med

nye bygninger og fået et stort torv i

den nye bygning. Det fungerer rigtig

godt som mødested for alle.

Privatliv

Alle deler værelse med mindst en, og

man er en del af en kontaktgruppe

på 8 – 12 elever med egen lærer

tilknyttet. Lærerne, hvoraf de fleste

er unge, er gode til at sætte sig ind i

elevernes liv og være sammen med

dem. Kontaktgrupperne tager på ture

og spiser sammen.

Eleverne er delt i drenge- og

pigegange som kun kan besøge

hinanden på værelserne en gang om

ugen. ”Men det er nu meget rart”, som

pigerne siger, ”det er lidt befriende

bare at kunne være sig selv på

pigegangen” – ellers er der ikke meget

privatliv på en stor efterskole.

Idræts-efterskole

Gymnastik har de 3 gange om ugen og

en gang fælles for hele skolen. Deres

unge lærere er selv elitegymnaster og

gode til at motivere eleverne. De finder

god musik og vælger gode øvelser, der

passer til niveauet. Hele skolen laver

gymnastikopvisninger i alt 15 gange

dette skoleår. De deltager i et par

store turneringer, men også i mindre

sammenhænge, hvor de er det store

hold, der kaster glans over en mindre

idrætsforenings opvisning. Og det er

her overskriftens bemærkning er hørt.

Cecilie fortæller at de mindre børn ser

med forbløffelse og beundring, når

efterskolegymnasterne laver deres

springserier: ”Wow, det gør de bare i

luften, det der!”

Morgenløb

Også håndbold fylder meget på

skemaet for både Claudia og Cecilie 3

gange 1 ½ time om ugen. De deltager

i efterskoleturneringer og klarer sig ok.

”Men drengenes fodboldhold deltog i

både JM og DM” fortæller pigerne.

Hver morgen begynder med løb!

Kl. 6.45 stiller hele skolen til 1 ½

kilometers løb. Med mindre man er

skadet selvfølgelig. Så foregår det på

cykel. Er man meget skadet kan det

tillades, at man går en tur i gården.

”Det er da hårdt at skulle af sted hver

morgen”, siger Claudia, ”men de

enkelte dage, hvor det ikke har kunnet

lade sige gøre pga. snestorm, der

kan man mærke en sløvhed over hele

skolen dagen igennem”.

Høj standard

Mor Charlotte glæder sig over

idrætslinjen, som gør meget godt

for pigerne, sammen med madmor

Hennys gode mad. Men også i de

øvrige fag er der høj standard, og det

er vigtigt, for i folkeskolen bliver man

nærmest båret frem og omvæltningen

til gymnasiet, hvor man pludselig bare

skal klare sig selv, kan godt være

voldsom. På efterskolen er der stille

tid til lektier hver dag og mulighed for

lektiehjælp.

Claudia og Cecilie er begyndt at gøre

sig tanker om tiden efter Lægården.

Claudia er blevet meget bedre til at

sige, hvad hun ved, og de er begge

blevet bedre til at sige både ja og nej.

At de har fået venskaber der vil holde,

er de ikke i tvivl om, og at de er blevet

bedre til at træffe egne valg, er de

heller ikke i tvivl om.

6 7


METODIsTKIRKENs

GENERAL

KONfERENcE 2012

Den del af verdens metodistkirker,

som Metodistkirken i Danmark er

en del af, holder generalkonference

i maj 2012. Det internationale navn

er General Conference of the United

Methodist Church. I Danmark siger vi

Metodistkirkens generalkonference.

I rækken af konferencer, som

indgår i Metodistkirkens ledelse, er

generalkonferencen den øverste

myndighed. Den består af lige mange

præster og lægfolk, som ikke-præster

også kaldes. I alt 998 delegater,

hvoraf 2 kommer fra Metodistkirken

i Danmark. Af resten kommer de

fleste fra USA, hvor Metodistkirken

(UMC) har flest medlemmer, men

lidt under halvdelen kommer fra

Metodistkirkens (UMCs) afdelinger i

Afrika, Asien og Europa.

Generalkonferencen fastsætter de

store linier for kirken. Det gælder

store projekter som f.eks. Africa

University og kampen for udryddelse

af malaria. Og det gælder kirkens

retningslinier for etik og sociale

forhold.

Den kommende generalkonference

skal tage stilling til missionsprojekter

i hele verden, og kirkens arbejde

blandt børn og unge i forskellige

kulturer og under forskellige

økonomiske vilkår.

For Metodistkirken i de Nordiske

lande skal generalkonferencen

træffe de endelige beslutninger for,

at Metodistkirken i Sverige kan indgå

i en ny økumenisk frikirke, kaldet

Gemansam Framtid. Den nye kirke

vil være tilknyttet Metodistkirken

(UMC) og være en såkaldt Affiliated

United Church. Kirkens stillingtagen

til homoseksualitet er også på

dagsordenen, ligesom en række

spørgsmål, der vedrører kirkens syns

på mellemmenneskelige forhold.

Fra Metodistkirken i Danmark

deltager Emilie Just Pedersen og

Jørgen Thaarup. Biskop Christian

Alsted er også en del af konferencen.

Af Jørgen Thaarup,

delegeret til

Generalkonferencen

Alle kirkens omkring 50 aktive

biskopper har mange opgaver under

generalkonferencen, blandt andet

som dirigenter for de mange møder,

og som ressourcepersoner med

ekspertise på mange forskellige

områder, men biskopperne kan

ikke stemme om noget. De forvalter

og fortolker alle bestemmelserne

mellem generalkonferencerne,

som holdes hvert 4. år, men på

selve generalkonferencen kan de

ikke stemme. Det er vigtig del af

Metodistkirkens system, at der ved

enhver magt og myndighed, der

gives mennesker, er en balancering

af denne magt i forhold til andre

myndigheder. Det kaldes også

et gensidigt tilsyn overfor enhver

autoritet.

Metodistkirkens generalkonference

er offentlig. Selvom konferencen

holdes i Tampa i USA, sendes

Metodistkirkens eget TV &

kommunikationsselskab nyheder

hele tiden. I Danmark kan vi følge

konferencen før, under og efter. På

hjemmesiden www.umc.org kan man

læse alt om Generalkonferencen og

dagligt følge forhandlingerne live.

Efter generalkonferencen vil alle

bestemmelser og programmer, som

er gældende for Metodistkirken

(UMC) i hele verden, blive trykt

i 2 bøger. Den ene er The Book

of Discipline 2012, som vi kalder

Metodistkirkens Kirkeordning

2012, den anden er The Book of

Resolutions 2012, som vi kalder

Metodistkirkens Resolutioner 2012.

HIMMEL&JORD MAJ / 2012 / 2

temasekti n

DÅb I

METODIsTKIRKEN

OfTE sTILLEDE sPøRGsMÅL OM DÅb I METODIsTKIRKEN

Hvorfor står døbefonten inden for

alterringen i metodistkirken?

Det gør den heller ikke altid, men

hvis man skal læse symbolik ind i

placeringen, er det fordi, intet kan skille

os fra Guds kærlighed. Dåbsbarnet

hører til hos Gud og bæres direkte op

til alteret.

Hvem er faddere til barnet?

Det er hele menigheden – ikke kun de,

der er til stede ved dåbshandlingen,

men metodistkirken i bred forstand.

Menigheden tager sin del af

forpligtelsen på sig ved at have

børnearbejde, såsom spejder, kor,

børnekirke og legestue, ved at tilbyde

undervisning og ved at indmelde

barnet i kirkens Dåbsklub.

Hvorfor er det præsten, der holder

barnet, mens det bliver døbt?

Forældrene bærer barnet til

døbefonten. Før selve dåbshandlingen

overgiver de barnet til præsten,

som på vegne af kirkens fællesskab

tager det i sine arme, siger barnets

fulde navn og døber det med tre

håndfulde vand i Faderens, Sønnens

og Helligåndens navn. Herefter går

præsten ned i kirken og viser det

nydøbte barn frem for den menighed,

hvor det nu er medlem.

Kan man blive døbt som voksen i

metodistkirken?

Ja, alle der ikke er døbt i forvejen,

og som bekender den kristne tro og

ønsker at tilhøre metodistkirken, kan

blive døbt.

Får barnet sit navn i dåben?

Ikke nødvendigvis men navngivelse

finder oftest sted i forbindelse med

dåben.

Man kan navngive sit barn, så

snart det er født, ved at melde til

folkeregistret, hvad barnet hedder.

Det skal have både et fornavn og et

efternavn.

Hvorfor er en dåbskjole oftest hvid og

lang?

Den hvide farve symboliserer renhed

og uskyld. Den alt for lange kjole til

både drenge og piger skal lede tanken

hen på Guds nåde, som altid omslutter

os, og som vi aldrig vokser ud af.

Bliver man konfirmeret, hvis man er

døbt i metodistkirken?

I forbindelse med dåben lover forældre

og menighed at opdrage barnet i den

kristne tro og at lære det, hvad Bibel

og kristendom er. I praksis indebærer

det bl.a,. at de unge på 7. klassetrin

går til undervisning, som afsluttes med

en overhøring ved en festgudstjeneste.

Her viser de unge, hvad de har lært.

Her er altså ikke tale om konfirmation

i betydningen ”bekræftelse af løfter

aflagt i dåben på barnets vegne.”

8 9


fra pagt til

sakramente

Jesus taler om ”Den nye pagt ved

mit blod” Der er to sakramenter, dåb

og nadver. Ordet pagt, betyder aftale

eller overenskomst og har forbindelse

med det at slutte fredsaftale. I Bibelen

er pagten et udtryk for forholdet

mellem Gud og mennesker. En

pagt er et forpligtende og ubrydeligt

samhørighedsforhold.

Før Jesu tid var de to pagtstegn

knyttet til Guds udvælgelse af sit

folk, jøderne – det kollektive tegn

var offeret, som præsterne stod

for, og det individuelle tegn var

omskærelsen, som blev foretaget på

hvert enkelt drengebarn.

Med Jesus bliver det nye ubrydelige

samhørighedsforhold mellem Gud og

mennesker udvidet til at gælde alle.

Det nye kollektive tegn er nadveren,

som alle deltager i og det individuelle

tegn er dåben, som hvert enkelt

menneske modtager.

I Metodistkirken døber vi børn.

Dåben er et tegn og en nåde. Tegnet

er til at tage og føle på, det er vandet

som i tre håndfulde hældes over

barnets hoved i Faderens, Sønnens

og Helligåndens navn. Nåden og

dermed dåbens betydning er knyttet

til tegnet, men som en tilregnet og

givet gave, hvis virkning rækker

udover tegnet.

Guds børn.

Vi siger, at vi døber børnene,

fordi de er Guds børn, ikke, som

i den lutherske kirke, hvor ritualet

indeholder formuleringen, at vi vil

hjælpe børnene til Guds velsignelse

Hvad er forskellen på at være ”døbt medlem” og ”bekendende medlem” af

metodistkirken?

Et barn, der døbt i metodistkirken, er døbt medlem. En voksen, der er døbt

i et andet kirkesamfund, og som ønsker at tilslutte sig metodistkirken kan

indskrives som døbt medlem.

Det er tanken at alle døbte medlemmer på et tidspunkt efter undervisning

og overvejelser skal komme frem til at optages i kirken ved at aflægge

bekendelse af den kristne og tro og give løfte om at være tro mod

metodistkirken. Det foregår i en festgudstjeneste. Som bekendende

medlem er man stemmeberettiget i kirken demokrati.

eller at Gud i den hellige dåb, ”gør os

til sine børn.”

Synden er en realitet, som Gud

ikke ønsker, men som alligevel må

betegnes som en del af betingelserne

for menneskelivet. Derfor siger vi, at

mennesket på den ene side er skabt

i Guds billede og på den anden side,

at mennesket, uden Gud, ville være

totalt fordærvet af arvesyndens skyld

og arvesyndens fordærv. Bibelen

lærer os imidlertid om Gud, at hans

væsen er således, at han ikke tillader,

at mennesket lades i stikken uden

ham. Det betyder, at Guds nåde altid

er først og altid er størst.

På den baggrund siger metodisterne,

at et menneske ved fødslen ikke kan

være i en tilstand, hvor det er regnet

som fortabt og henvist til evig straf, og

hvor det er afhængig af at skulle være

midtpunktet for en kirkelig handling

for at opnå Guds nærvær og Guds

gunst.

Et menneskefoster eller barn

behøver ikke at gennemgå en speciel

ceremoni for at blive genstand for

Guds begyndende og frelsende

indgriben.

”Herrens ord kom til mig: ’Før jeg

dannede dig i moders liv, kendte jeg

dig, før du kom ud af moders skød,

helligede jeg dig.’” (Jeremias 1:5)

”Da jeg endnu var foster, havde

du mig for øje.” (Salme 139:16)

Guds nåde er nok og nærværende.

Gud har allerede påbegyndt sin

frelsende gerning i mennesket., som

er berettiget til at modtage dåbens

sakramente, som tegn på det, der

allerede er begyndt.

Metodisternes forståelse af Gud

gør, at vi ikke kan tro, at han alene

på grund af den del af arvesyndens

kollektive skyld, der påhviler den

enkelte, vil tillade, at mennesket

fortabes.

Sagt på en anden måde: Barnet

har ikke selv lagt afstand til Gud.

Dets egen status overfor Gud er ikke

belastet af personlig skyld.

Lidt populært har man sagt, at

metodisterne ikke døber børn, fordi

de skal blive Guds børn, men fordi de

allerede er det.

På http://www.metodistkirken.dk/ kan

du under ”Metodistkirken kommer

på nettet” læse meget mere i hæftet

”Metodistisk dåbssyn”.

HIMMEL&JORD fEbRuAR / 2012 / 1

en stærk beretning m dåbsoplevelsen

NøDDÅb

Af Helle Thaarup Christiansen,

Strandby Metodistkirke.

I 90érne var jeg børnesygeplejerske

på Frederikhavns Sygehus gennem

10 år. Det var et lille børneafsnit, uden

døgndækning af børnelæge. Derfor

var vi ikke kvalificeret til at varetage

pleje og behandling af alvorligt syge

børn. Disse børn blev hurtigst muligt

overflyttet til et større sygehus. I min

tid som børnesygeplejerske oplevede

jeg nøddåb to gange.

Jeg husker især den første gang, fordi

afdelingssygeplejersken trak mig til

side og bad mig varetage nøddåb af

et lille nyfødt barn på kuvøsestuen.

Egentligt skulle sygehuspræsten

tilkaldes, men hun tog ikke sin telefon.

Hvis forældrene havde haft et særligt

ønske om en bestemt præst, ville

man nok have undersøgt, om det

var muligt,

men lægerne

vurderede, at

barnet hurtigt

skulle sendes

videre, så

der blev ikke

givet tid til

at forsøge

at skaffe en

anden præst.

Jeg var ikke

det mest

naturlige valg

til den opgave.

Jeg blev derfor meget forundret,

havde ikke lige set det komme. Jeg

var nyuddannet, og havde kun været

på afdelingen få måneder. Jeg havde

mange dygtige og fagligt kompetente

kollegaer, hvoraf flere var på arbejde

den dag. Jeg var ikke tilknyttet som

kontaktsygeplejerske for den lille

familie, havde faktisk ikke hilst på

forældrene.

Det var ingen hemmelighed, at jeg

var spejderleder i Metodistkirken.

Vi havde da også i kaffestuen talt

om forskellen mellem Folkekirken

og Metodistkirken. Men at jeg

oplevede mig selv som personligt

troende, og lige havde afsluttet

lægprædikantkursus var aldrig

italesat.

Mange tanker strøg gennem hovedet

på mig. Hvordan er det nu lige

”Jeg er efterfølgende

blevet spurgt,

hvordan jeg som

metodist kunne

sige ja til nøddåb.

Jeg så det nu ikke

som en konflikt rent

trosmæssigt”

dåbsritualet er? Kan jeg huske det

udenad? Men en tanke overskyggede

alle de andre, for kan jeg det? Kan jeg

døbe et lille barn?

Ja, rent juridisk er det ok. Det er

faktisk sådan, at hvis barnet er

alvorligt sygt eller i livsfare, så kan

enhver som er til stede varetage

nøddåben. Forældrene kan så efter

følgende vælge at fremstille barnet i

kirken.

Men det var nu ikke det juridiske

spørgsmål, som fyldte mest i mit

hoved den dag.

Jeg er efterfølgende blevet spurgt,

hvordan jeg som metodist kunne sige

ja til nøddåb. Jeg så det nu ikke som

en konflikt rent trosmæssigt. Det var

jo ikke mig, der som forældre skulle

tage stilling til nødvendigheden af

dåb. Min opgave som sygeplejerske

er at tage

hånd om de

problemstillinger

eller behov

patienten, eller

her familien har.

Så det var helt

naturligt for mig,

at der skulle

foretages dåb.

Nej, det, der

fyldte mest hos

mig, var om

min tro på Gud,

altså mit personlige trosforhold var

stærkt nok til, at jeg kunne tillade

mig at træde i præstens sted og

døbe det lille barn. Jeg fik lov til at

være alene få minutter, så jeg kunne

forberede mig både tankemæssigt og

følelsesmæssigt på den opgave, jeg

skulle i gang med.

Der var mange mennesker på og

omkring den lille stue. På gangen

stod to falck-reddere og trippede

utålmodigt, klar med transportkuvøsen

og ventende på, at barnet blev

transportklar. På kuvøsestuen

stod to narkosesygeplejersker,

narkoselæge, to medicinske læger,

to børnesygeplejersker, som alle var

travlt optaget af hver deres gøremål.

Og så naturligvis det nybagte

forældrepar, som midt i glæden over

deres lille vidunderlige barn var fyldt

af bekymring, frustration og angst for

det, der skete. Dette virvar af hektisk

aktivitet og trykket stemning trådte

jeg ind i. Sammen med mig kom

afdelingssygeplejersken trillende med

et rullebord.

Det var tydeligt, at en kollega havde

haft travlt med at pudse, polere og

stille an.

Det lille rullebord var dækket med

en fin hvid dug. Der stod to flotte

messing lysestager med hvide

stearinlys og et lille dåbsfad af

messing med lunt vand. Det nye

testamente og folkekirkens salmebog

var lagt frem. Man må på sygehuset

ikke tænde stearinlys i et lille rum,

hvor der er åben adgang til ilt, men

det betød ingenting, for her var en lille

del af kirken, et lille alter, flyttet ind på

kuvøsestuen.

Da jeg rakte ud efter salmebogen,

hvori ritualet for nøddåb findes,

løftede jeg blikket og fik øjenkontakt

med forældrene Samtidig blev

der helt stille på den lille stue. Alle

aktiviteter standsede, og kun den

rytmiske hvæsende lyd fra masken,

som sikrede barnet tilstrækkelig ilt

hørtes.

Lige der midt i det absolut sværeste,

mærkede jeg på forunderlig vis,

at vi ikke var alene. Mærkede at

Gud var til stede, at Han favnede

barnet, forældrene og de mange

professionelle, som alle havde blikket

rette mod barnet.

Barnet blev døbt liggende i kuvøsen,

med den ene hånd knugende om

mors pegefinger, mens far blidt holdt

om en lille fod.

På trods af situationens alvor, blev det

en meget smuk, rørende og højtidelig

dåb.

Hvis der er fare for barnets liv,

skal man så lade det døbe, det

man kalder ”nød-dåb”?

”Nøddåb” kan ses som et udtryk

for tanken, at et udøbt barn er

fortabt fra Gud. Den tro deler

metodisterne ikke, hvorfor vi

almindeligvis ikke praktiserer

”nøddåb.” Hvis mennesker med

en anden opfattelse ønsker, at en

metodist skal ”nøddøbe” deres

barn, vil vi gøre det – ikke for

barnets, men for de pårørendes

skyld.

10 11


DÅb Af bøRN

DÅb Af PERsONER,

Gudstjenesten indledes med Den

Apostolske Trosbekendelse.

Dåbsfamilien kaldes frem til alteret.

Præsten siger til menigheden:

Præst:

Nåde være med jer og fred fra Gud,

vor Fader,

og Herren Jesus Kristus!

Præsten henvender sig til forældrene:

Præst:

Kære forældre. (Eventuelt nævnes

forældrenes navne.)

Barnet er en gave fra skabelsens og

frelsens Gud.

I er kommet for at takke Gud for barnet

og for at lade det døbe.

Hvad er barnets navn?

En af forældrene nævner barnets fulde

navn

Herefter anvender præsten kun

barnets fornavn (NN) undtagen ved

selve dåbshandlingen, hvor hele

navnet benyttes.

Præst:

Kære menighed!

Guds kærlighed er åbenbaret i Jesus

Kristus og omfatter alle mennesker.

I dåben stadfæstes Guds store

frelsesgerninger. Jesus siger, at Guds

Rige er børnenes. NN modtager i

dåben tegnet på den nye pagt og

indlemmes i Guds hellige kirke.

Menigheden betros derved den

ansvarsfulde tjeneste at omslutte

ham/hende med trofast forbøn og

omsorg og at vise vejen til Kristus.

Påkald derfor Gud vor Fader og bed

ham om, at han, som har genløst alle

mennesker ved sin elskede søns blod,

vil give NN, som nu skal døbes med

vand, at han/hun også må blive døbt

med Helligånden og blive et værdigt

medlem af Kristi kirke.

Præst:

Lad os bede:

Almægtige Gud, vi takker dig for

NN og for, at du fra begyndelsen

har omsluttet ham/hende med din

kærlighed. Vi beder dig, se til ham/

hende i barmhjertighed, og skænk

ham/hende nåde til at blive fast i

troen, glad i håbet og rodfæstet i

kærligheden. Giv, at han/hun må leve

sejrrigt her på jorden og indgå i livet,

som kommer, ved vor Herre Jesus

Kristus. Amen!

Lad os rejse os og høre evangeliets

ord:

Jesus siger: „Mig er givet al magt i

himlen og på jorden. Gå derfor hen

og gør alle folkeslagene til mine

disciple, idet I døber dem i Faderens

og Sønnens og Helligåndens navn,

og idet I lærer dem at holde alt det,

som jeg har befalet jer. Og se, jeg er

med jer alle dage indtil verdens ende.“

(Matt. 28:18 - 20.)

Endvidere siger Jesus: „Lad de små

børn komme til mig, det må I ikke

hindre dem i, for Guds rige er deres.

Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke

modtager Guds rige ligesom et lille

barn, kommer slet ikke ind i det.“ Og

han tog dem i favn og lagde hænderne

på dem og velsignede dem.“ (Mark.

10:14 - 16.)

Præsten spørger barnets forældre:

Præst:

Kære forældre!

Vil I, med Guds hjælp, påtage jer

ansvaret for, at NN, så snart han/hun

er i stand til at lære, bliver undervist i,

hvad dåben betyder, får anledning til at

lære Bibelen at kende og bliver oplært

i den kristne tro, og vil I ved jeres

eksempel søge at lede ham/hende ind

i menighedens fællesskab?

Forældrene svarer: Ja!

Præsten tager barnet, døber det med

tre håndfulde vand og siger:

Præst:

NN (hele navnet udtales!)

Jeg døber dig i Faderens og Sønnens

og Helligåndens navn. Amen!

Derefter synges verset: „O, du som

os velsigned...“ nr. 475 v. 5 eller andet

passende vers.

Præsten afleverer barnet og beder en

frit formuleret bøn eller med følgende

ord:

Præst:

Nådige Gud, alle menneskers Fader!

Beskyt og bevar NN som dit barn

gennem hele livet. Led ham/hende

ad dine veje, fri af fristelser og farer,

HIMMEL&JORD MAJ / 2012 / 2

DER IKKE sELV

KAN sVARE

og gør ham/hende til medskaber på

sit eget liv. Giv, at NN, når han/hun

vokser op, også må vokse i Jesu

Kristi kundskab, og led ham/hende

ved Helligånden frem til personlig tro

på Jesus Kristus som sin Frelser og

Herre.

Almægtige Gud! Velsign denne familie

og lad Helligånden hellige deres

sind og lede deres tanker, ord og

handlinger, så de må være forenede

med dig ved troens, kærlighedens og

lydighedens bånd.

Alle:

Vor Fader, du som er i himlene!

Helliget blive dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

For dit er Riget og magten og æren

i evighed! Amen.

Præsten lægger hånden på barnets

hoved.

Præst:

Herren velsigne dig og bevare dig,

Herren lade sit ansigt lyse over dig og

være dig nådig,

Herren løfte sit ansigt mod dig og give

dig fred!

I Faderens og Sønnens og

Helligåndens navn.

Amen!

Præsten lykønsker forældrene,

overrækker dåbsattest og nævner,

at barnet er optaget i dåbsklubben.

Dåbslys, Bibel eller anden gave

overrækkes.

”Hvem vil fordømme? Kristus Jesus

er død, ja endnu mere, han er opstået

og sidder ved Guds højre hånd og går

i forbøn for os. Hvem kan skille os fra

Kristi kærlighed? ... For jeg er vis på,

at hverken død eller liv eller engle eller

magter eller noget nuværende eller

noget kommende eller kræfter eller

noget i det høje eller i det dybe eller

nogen anden skabning kan skille os

fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor

Herre.”

(Romerbrevet. 8:34-35, 38-39)

”Ved I ikke, at alle vi, som er blevet

døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans

død? Vi blev altså begravet sammen

med ham ved dåben til døden, for

at også vi, sådan som Kristus blev

oprejst fra de døde ved Faderens

herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi

vokset sammen med ham ved en død,

der ligner hans, skal vi også være det

ved en opstandelse, der ligner hans.”

(Romerbrevet. 6:3-5)

”De, som tog imod hans ord, blev døbt,

og den dag blev der føjet næsten tre

tusind mennesker til.”

(Beskrivelsen af Pinsedagen i

Apostlenes gerninger. 2:41)

”Han befalede, at vognen skulle

standse, og de gik begge ned i vandet,

både Filip og hofmanden, og Filip

døbte ham.”

(Jesu discipel Filip døber den første

afrikaner: Apostlenes gerninger. 8:38)

”Så gik Ananias, og da han kom ind i

huset, lagde han hænderne på ham og

sagde: ’Broder Saul, Herren har sendt

mig, Jesus, som viste sig for dig på

vejen hertil, for at du igen skal kunne

se og blive fyldt af Helligånden.’ Og

straks var det, som faldt der skæl fra

hans øjne, han kunne se igen, og han

rejste sig og blev døbt.”

(Paulus, der før har forfulgt de

kristne og ønsket deres død, døbes:

Apostlenes gerninger. 9:17)

”’Mon nogen kan hindre disse

mennesker i at blive døbt med vand,

når de har fået Helligånden ligesom

vi?’ Han befalede da, at de skulle

døbes i Jesu Kristi navn.”

(Jesu discipel Peter døber ikkejøder,

der har modtaget Helligånden:

Apostlenes gerninger. 10:48)

12 13


DER sKER NOGET

sæRLIGT

Af

Det var større, end jeg havde forventet,

at stå ved døbefonten med mit og

Duncans barn.

Jeg blev dybt rørt over at se, hvordan

præsten tog mit barn og døbte ham “i

Faderens, Sønnens og Helligåndens

navn” - en handling jeg som mor

havde ført ham frem til, men som skete

mellem ham, præsten og Vorherre.

Der var noget ydmygt over at overlade

ham til Gud i bønnen om at gøre ham

til medskaber i sit eget liv. At stå ved

døbefonten var en

trosbekendelse for mig af, at mit barn

er sin egen, og han skal sammen med

Gud selv finde en vej i livet.

Det har ellers ikke været en selvfølge

for mig, at dåben var noget, jeg

bestemte på mine børns vegne. Jeg

er ikke selv barnedøbt, og min mand,

som blev døbt som spæd, ønskede sig

som teenager selv at kunne have taget

beslutningen.

Mine forældre valgte dåben fra, fordi

den præst, de i sin tid spurgte til råds

i folkekirken, talte om min fortabelse,

med mindre jeg fik vand i hovedet.

Det krydsforhør, mine forældre følte

sig udsat for, gjorde, at jeg i stedet

blev navngivet. Både min bror og

jeg havde børnebibler, blev taget

til familiegudstjenester og sendt til

minikonfirmand, for at gøre os i stand

til selv at tage en beslutning om vores

tilhørsforhold til Gud og kirken. Da jeg

var omkring 12 år ønskede jeg at blive

døbt i den lokale metodistkirke, fordi jeg

i børneklubben havde fået sat ord på

“det med Gud”.

Senere har mine forældre sagt, at

de sandsynligvis ville have døbt min

bror og mig, hvis de havde mødt

metodistkirkens forståelse af dåben, da

de gik til præsten med deres spørgsmål

- bl.a. fordi man som forælder ved

dåben i metodistkirken ikke tager stilling

på barnets vegne til troen. Derimod er

det ens hensigt med at vise barnet hen

til Gud, man siger højt.

Ikke at være døbt har i og for sig ikke

været noget, jeg som barn tænkte

en helt masse over til daglig Alligevel

har det altid fulgt med. F.eks. kan jeg

stadig huske, hvordan læreren til minikonfirmand

i folkekirken fortalte, at man

først bliver Guds barn gennem dåben.

Anne Thompson,

Præst i Vejle

Et kvikt hoved fra min klasse spurgte:

“Er Anne så ikke Guds barn?” Læreren

så helt forkert ud i hovedet, og jeg fik

ondt i maven. Forståeligt nok er pointen

lige præcis, at dåben ikke ændrer ved

Guds syn på mig som menneske,

noget af det, jeg holder allermest af

ved den metodistiske dåbsforståelse.

Duncan ville gerne have en handling,

der kunne symbolisere hans egen

beslutning om at følge Jesus. Derfor

var hans indstilling også, at vores børn

ikke skulle døbes - de skulle selv kunne

tage beslutningen.

Duncan uddyber: “Egentlig ville jeg

gerne, at vi kunne have en mere åben

holdning til dåben - så det ikke var

givet, at helt små børn absolut skal

døbes. Jeg synes, det giver mening,

at vi har døbt vores barn, fordi vi er

praktiserende kristne - jeg håber, det

betyder, at vi opdrager ham i den

kristne tro.” svarer Duncan, da jeg

spørger, hvad han tænker om, at vi

døbte Samuel.

“Hvad nu hvis Samuel også senere har

brug for en handling, der viser hans

valg om at høre Gud til - hvad vil du så

give ham?”

Duncan svarer: “Så har vi

medlemsoptagelsen, hvor man

erklærer sin tro. Det var stort for mig

selv, og opfyldte noget af behovet for at

handle på min tro.”

Anne: “Du er jo også præst, og jeg ved

fra mig selv, at det har været en speciel

oplevelse at døbe små børn - når

jeg har fået barnet fra forældrene, og

jeg bukker mig over døbefonten med

barnet, sker det noget særligt mellem

barnet, Gud og mig som præst. Har du

også oplevet det?” Duncan: “Der sker

noget særligt. Min erfaring er, at alle de

børn jeg har døbt bryder ud i et smil på

et tidspunkt under dåben. F.eks. døbte

jeg en pige, som bagefter ikke ville

tilbage til sine forældre. Jeg er sikker

på, at det ikke var mig, hun ville blive

hos, men Gud, der virkede gennem

mig. Det var Ham, hun ikke havde lyst

til at skulle væk fra.”

HIMMEL&JORD

MAJ / 2012 / 2

GuD fINDEs OGsÅ MIDT I

OPVAsKEN... Af Karina Schrøder,

Odense Metodistkirke

Hvis man som forælder kender til

en hverdag, hvor gulve er fyldt med

legetøj, vasketøjskurven bugner og

nogle nætter ikke giver anledning

til så meget søvn, så kan det være

befriende at læse Lena Bergströms

En bog, som jeg vil anbefale til alle

børn og barnlige sjæle. Det er 24

historier fra Bibelen, genfortalt på

en ”uhøjtidelig og humoristisk måde

og med respekt for den teologiske

substans”. Det sidste er forfatterens

egne ord fra bogens forord, og det

holder hele vejen igennem, synes jeg.

Der er 12 historier fra det gamle og 12

fra det nye testamente. En af bogens

styrker er, at sproget er ligefremt

og fyldt med masser af humor både

i tekst og tegninger. Fortælleren

tager udgangspunkt i et barns måde

at tænke på, dets nysgerrighed og

logik. Et andet plus er, at læseren

ikke nødvendigvis forventes at kende

bog: At give plads til en anden. Den

handler om forældreroller, hverdagsliv

og trosliv.

Forfatteren udøser befriende ærligt

af sin egen erfaring som mor. Hun

viser samtidig, hvordan børnene kan

være en ressource i det åndelige liv,

og at forældreskabet giver en særlig

mulighed for at vokse i troen og at

udvikle sig menneskeligt.

Lena Bergström skriver om vrede,

oprydning og opgør med uopnåelige

idealer. Hun viser, hvordan relationen

til barnet kan åbne op for en ny

indsigt i relationen til Gud. Og så

kender hun til de mange gange, hvor

intentionen var at bede, men søvnen

i stedet overmander. Hun har endda

et helt kapitel om træthed. Forfatteren

gør op med den dårlige samvittighed,

som plager mange forældre, og viser

på forskellige måder, hvordan bønnen

kan integreres i dagens praktiske

gøremål. Blandt andet skriver hun

”sIGuRD fORTæLLER

bIbELHIsTORIER”

Af Lone Havskov Jensen, Solrød Frikirke

noget til kristendommen, og at der

samtidig er meget at hente for den,

der kender historierne godt i forvejen.

Udover bogen, som har et

indbydende design, findes der en CD

med iørefaldende rytmiske sange

(som også står efter hvert afsnit i

bogen) og en DVD, hvor Sigurd og

tøjdyret Snapper formidler musik

og de 24 historier. Der findes også

sangbog, korhæfte og koralbog.

Det er en bog, jeg får lyst til at give til

nogen.

Bogen formidler det vigtigste

i kristendommen på en dejlig

livsbekræftende måde. Aldersgruppen

er fra 2-100 år, så få bare fat i den!

om, hvordan man med lidt øvelse kan

se opvasken som en anledning til

bøn, i stedet for en sur pligt.

Hverdagen i en småbørnsfamilie

levner ikke altid megen tid til overs.

Derfor er en lille gruppe af mødre

fra metodistkirken i Odense ved at

starte en smågruppe med fokus på,

hvordan trosliv, arbejdsliv og familieliv

kan være i spil på samme tid. Kapitler

fra Lena Bergstrøms bog bliver brugt

som oplæg til dialog og refleksion

– og indtil videre tegner det meget

godt...

Titel: At give plads til

en anden

Undertitel: Om kristentro,

forældreroller og hverdagsliv

Forfatter: Lena Bergström

Forlag: Boedal i samarbejde

med Credo 2005

Antal sider: 191

Titel: Sigurd fortæller

bibelhistorier

Forfatter: Sigurd Barrett

Politikens Forlag 2011

Antal sider: 277

14 15


se, Gud!

Af Anne Hedegaard

En helt almindelig torsdag midt i april

tændte mere end en million af os

for fjernsynet midt i arbejdstiden. På

kontorer, plejehjem og i stuer fulgte vi

med i dåben af de kongelige tvillinger.

Interessen for gæsternes tøj, pynten i

kirken - og navnene, ikke mindst - var

stor, men øjeblikket, hvor præsten

øste vand på de to små hoveder, var

alligevel højdepunktet.

Det har jeg i hvert fald hørt.

Jeg så nemlig ikke selv dåben, mens

den foregik. Præcis på det tidspunkt

sad jeg i sofaen hos en 19-årig enlig

mor, som bestemt ikke skulle se

noget kongelig barnedåb - den slags

sagde hende overhovedet ikke noget,

forklarede hun, og trak samtidig sin

lille datter i en fin arvet dåbskjole - for

nok var der mange usikre faktorer i

hendes liv, men døbes skulle hendes

barn i hvert fald. Det var helt sikkert.

En hilsen fra

Dåbsklubben

Som metodister tror vi, at en

lille nyfødt er Guds barn lige fra

undfangelsen, og at fællesskabet

med Gud allerede fra da af er en

realitet. Ved dåben har menighed

og forældre bekræftet dette forhold

og taget Jesus på ordet. Jesus siger

nemlig, at vi ikke må hindre børn i at

have det fællesskab med ham, som

allerede består.

Dåbsklubben er et initiativ med

afsæt i Metodistkirken og børne-

og ungdomsforbundet MBUF. Den

er et af de synlige tegn på kirkens

forpligtelse overfor de børn, der

bliver døbt i metodistmenigheder

rundt omkring i landet.

Metodistkirken ønsker at støtte sine

dåbsfamilier i at være forældre og

i opgaven at fortælle børnene om

Gud, og om hvad det betyder at

være døbt.

TIL LIVET

JA

Derfor havde den purunge mor sparet

op, arrangeret fest, lavet aftale med

kirken - og i forståelse med barnets

far valgt de fire navne, som den lille

pige skulle have. Og om et par dage

ville præsten komme, så de kunne

snakke om det hele, fortalte hun med

lys i øjnene.

Omstændighederne var ikke ligefrem

kongelige, men jeg tror på, at det

blev en dejlig dåbsdag - og på, at den

unge mor og hendes gæster husker

øjeblikket, hvor deres lille prinsesse

fik øst vand på hovedet, som noget

ganske særligt. For sådan er det altid.

Hvorfor føles dåben så vigtig for så

mange af os?

Selvfølgelig vil enhver forælder gerne

vise sit lille barn frem for familie og

venner - men det er jo ikke, fordi

guldklumpen ikke er blevet vist frem

før.

Vist er de små yndige i dåbstøj, men

det er de også i H&M’s babytøj.

Vel er det spændende, hvad barnet

skal hedde - men det ved vi nu

næsten altid i forvejen.

Af Louise Aaen, præst i

Strandby Metodistkirke

I dåbsklubben modtager

børnefamilier en gang om året

et brev og en pakke frem til

skolealderen. I pakken ligger noget,

der passer til barnets alder, og brevet

henvender sig til forældrene med

ideer til, hvordan man kan støtte op

om barnets udvikling og spiritualitet.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre

dåbsklubben. Hvis du har spørgsmål,

kommentarer eller inspiration hører

vi gerne fra dig. Du kan kontakte os

på daabsklub@metodistkirken.dk

En gave på dåbsdagen - Bibel og

bønner for tumlinge

En ny bibel og en ny bønnebog

til tumlinge. Den fine kassette

indeholder både en smukt illustreret

bibel for de aller mindste og en

bog med tanker, vers og bønner

Men i selve dåbsøjeblikket rækker

vi alligevel hals - vi skal lige se -

lige mærke højtiden. Lige dér er

barnedåben helt anderledes end

noget andet.

I dette nummer af Himmel&Jord

kan du læse om Metodistkirkens

syn på dåb. Det er glad og lys

teologi - og alligevel er der i dåben

noget uforklarligt, noget mystisk og

storslået, som er svært at sætte ord

på. Vi føler det, når vi samles ved en

dåb.

Barnet er allerede blevet præsenteret

for venner og familie; nu bærer

vi det lille mirakel frem for Gud i

taknemmelighed og med et dybt

ønske om at give barnet det

allerbedste med på vejen.

Og måske er det slet ikke så

indviklet. Dér ved døbefonten tror

vi på, at Gud tager de små i favn –

og måske banker vort hjerte et helt

enkelt budskab op mod himlen i

dåbsøjeblikket:

Se, Gud!

Tak!

til både barnet og forældrene.

”Tumlingebibel” genfortæller

de bibelske fortællinger i små,

helt forenklede historier, der på

forskellige måder fortæller, at Gud

passer på os.

Mange hilsner fra Dåbsklubben

HIMMEL&JORD MAJ / 2012 / 2

Bønnerne er alle fra Metodistkirkens

amerikanske ritualbog Book of

Worship

Bønner mellem Påske og Pinse

Almægtige Gud

Ved din Søn overvandt du døden

Og åbnede porten for os til evigt liv.

Giv at vi, som fejrer vor Herres opstandelse,

ved din Ånds fornyende kraft må opstå fra

syndens død

til Livet i retfærdighed. Amen

Herre – din underfulde fødsel betyder ingenting

hvis ikke vi fødes på ny -

din død er meningsløs, hvis ikke vi dør fra synden -

din opstandelse betyder intet, hvis ikke vi opstår med

dig.

Oprejs og ophøj os, Herre

Helliggør os nu og herliggør os siden –

hvor du, med din Fader og Helligånden lever og regerer

– Gud i evighed. Amen

Gud, vor Frelser

med din mægtige styrke reddede du engang

dit udvalgte folk Israel gennem havets vand.

Red nu, på samme måde, din Kirke og alle jordens

folkeslag

fra slaveri og undertrykkelse

så vi kan glædes og tjene dig i frihed. Amen

Gud – du er hellighed og lys

Kristus døde og opstod - i det mysterium er fællesskab og

forsoning igen mulig.

Rens vore hjerter og blæs en ny Ånd i dit folk

så din nåde, der vil alles frelse må blive kendt i hele verden,

Ved Jesus Kristus vor Herre. Amen

Evige Gud, du rejste vor Herre

Jesus fra døden

og ved din Helligånd gav du liv til

din Kirke.

Blæs din Helligånd på os igen

og giv nyt liv til dit folk,

ved den samme Herre Jesus

Kristus, vor Frelser. Amen

BoW

Du, som er over os,

Du, som er en af os

Du, som er:

Giv mig et rent hjerte, så jeg må se

dig,

Et ydmygt hjerte, så jeg kan tjene dig

Et hjerte, der i tro hviler i dig. Amen

Dag Hammerskjöld

16 17


liv ti år yngre på kun

én uge! Af

Dette er ikke kun en skrøne eller

en smart overskrift.

Birte og jeg har været med på

Ældrelejre på Solborgen siden

engang i 7o-er’ne. Først som

medhjælpere på MSA’s lejre for

ældre, da Solveig og Fletcher

Nyberg sammen med Ahlmann

Rasmussen var ledere. Senere da

Metodistkirkens Sommerhøjskole

begyndte i året 2000.

Ide’en til en Højskole opstod hos

Lisbeth Karlsen, Karen Margrethe

Morsbøl og Henning Bjerno.

Birte blev spurgt om hun ville

tage sig af køkkenet og dermed

Erik Depner,

sommerhøjskoleveteran

forplejningen. Jeg fulgte med som

det tynde øl, men blev hurtig grebet

af tanken om en rigtig HØJSKOLE,

for os, der var kommet op i alderen.

En højskole hvor man kunne tilegne

sig noget nyt og spændende og ikke

kun en ferielejr for ældre.

Her kommer overskriften, ind i

billedet.

Flere af deltagerne på ældrelejrene

og senere på Højskolen kom til

lejren med stokke og rollatorer at

støtte sig til, men når de tog hjem

igen en uge senere, måtte vi sikre

os, at de fik deres hjælpermidler

med sig.

Solveig Nyberg sagde dengang:

SOMMERHØJSKOLE 2012

”Musik & kunst i kirken”

Man kan leve længe på en uge i godt selskab

Vær med på Solborgen i det skønne Odsherred

fra lørdag d.28. juli til lørdag d. 4 aug.

Mange har allerede tilmeldt sig, men der kan også blive plads til dig.

Tilmelding til Ditte Marqversen 86 27 20 73 eller sommerhojskole@metodistkirken.dk

Mudderbad og rynkecreme kan ikke forhindre, at vi bliver ældre.

Men der findes rent faktisk ét middel, som kan:

Højsommer og smukke omgivelser. Festligt samvær med gode mennesker.

Inspiration fra kloge mennesker. Og rigtig veltillavet mad.

Vi har mange års erfaring for, at det virker.

”De kommer til en ældrelejr og

rejser hjem fra en ungdomslejr ”

Vi tror der er mange, som læser

dette, der vil nikke genkende til

situationen.

Man kan blive ti år yngre på kun én

uge!

Læs annoncen andetsteds her

i bladet og tilmeld dig dette års

Sommerhøjskole hurtigt, der bliver

rift om pladserne og selv om vi

hvert år lejer ekstra Sommerhuse,

for at få plads til alle, så er der

begrænsning på hvor mange vi kan

være i salen til møder og spisning!

Lad os mødes på dette års

SOMMERHØJSKOLE!

Der er desværre en fejl i oplysningen om netbank overførsel på bagsiden af Brochuren.

Det rigtige er: Reg. nr. 3201 000 543 9086 det sidste tal er 6 ligesom i gironummeret!

Har du ikke fået brochuren kan den bestilles hos Ditte Marqversen

Yderligere oplysninger og tilmeldingsskema på www.metodistkirken.dk/senior eller telefon 75 13 07 55

HIMMEL&JORD MAJ / 2012 / 2

Eventyr og virkelighed

børnelejr 2012

mandag 2. juli - fredag 6. juli

Så er der børnelejr igen! Det er for

børn i alle aldre! Børn under 8 år skal

komme i følge med en voksen. Det

kunne for eksempel være bedstemor

og bedstefar. Børn over 13 år er med

som hjælpere for de små, men om

aftenen er der et særligt program for

teenagere.

På børnelejr er der et dagsprogram

med sport og værksteder, strandtur

og kiosk, masser af plads til at lege

og gå på opdagelse.

På lejren sover vi på sovesale, hvor

der er madrasser, så du skal have

lagen og sovepose med.

Der er 2-personers værelser for

voksne, og det er også muligt at tage

campingvogn eller telt med og sove

udendørs.

Husk! Badetøj, håndklæde, solhat,

lommepenge, regntøj, sovepose,

lagen, lommelygte, skiftetøj,

tandbørste, sygesikringsbevis

Sted: Høve Hjemmeværnsgård,

Veddingevej 1, 4550 Asnæs

Lejren ligger i læ af Esterhøj, midt

i smuk natur og tæt på badestrand

Arrangeret af Metodistkirkens Børne-og Ungdomsforbund MBUF

ved Sejerø-bugten. Esterhøjstenen,

som er en af Danmarks største

runestene og smukt placeret med

panoramaudsigt over havet, grænser

op til lejren. Stedet er omgærdet af

eventyr med trolde og vikinger. Du

kan tydeligt høre ekko fra fortidens

mægtige kampe, hvor det gode

sejrede over det onde, når du står på

Estershøj og bruger din fantasi.

Pris: 600 kr. pr. person - max 2000

kr. pr. familie. Rejseudgifter med

DSB standard over 200 kr. pr person

bliver refunderet, hvis man er medlem

af MBUF. Det bliver modregnet i

deltagergebyret, som betales på

lejren.

Tilmelding: Inden 10. juni til lejrchefen

Anette Steinvig fra Solrød Frikirke.

Tlf: 46 15 20 55

Mail: anettesteinvig@hotmail. com

18 19


MENIGHEDsNyT

Løkken

Årsmødet 23. marts besluttede

at menigheden lukker. En svær

beslutning for de 3 bekendende

medlemmer og nogle få trofaste

venner. Gudstjenestedeltagelsen var

de sidste 2 år dalet med 50% til 7 og

de personlige ressourcer blev færre

og færre.

Selv om Metodistkirken lukker

efter 127½ års, i perioder med

et stærkt vidnesbyrd i byen, er vi

overbevidst om, at Guds mission

i Løkken og omegn vil fortsætte!

Afslutningsgudstjenesten holdes

søndag 6. maj kl. 19.00.

frederikshavn

Dødsfald

Peter Thomsen, 77 år, døde 19.

februar, begravet 27. februar.

Æret være hans minde!

strandby

Påsken 2012

Onsdag før palmesøndag afholdtes

for 20. gang minikonfirmandernes

Før-Påske-gudstjeneste med æsel,

palmegrene, brød, saft, kors og den

tomme grav. Vi får påskeliljer og

påskeæg, tegner og skriver bønner.

Bagefter var der mad til alle ca. 80

børn og voksne.

Palmesøndag, havde vi overhøring

af årets 12 konfirmander. Vi havde

over 350 mennesker i kirke - og en

rigtig dejlig dag.

Skærtorsdag 19.30 var vi indbudt til

nadverandagt med bibellæsninger,

Taizé-sange, salmer og

nadverfejring. Traditionen tro møder

nogle af årets konfirmander op med

deres forældre, og de indbydes til

den første fejring. Lysene slukkes og

der er klar til Langfredag kl. 10.00 ,

hvor der var gudstjeneste med korset

i centrum. Louise holdt en dejlig

prædiken om den betingelsesløse

kærlighed som vi alle er omfattet af.

Wesley Chapel Singers medvirkede,

og de er altid så gode.

Påskelørdag var der mulighed for at

medvirke i en gospelworkshop eller

at gå til koncert om aftenen.

Påskedag begyndte usædvanligt

tidligt. Kl. 5.04 var jeg i kirken, hvor 4

mennesker allerede var ankommet

i mørket. Kirken var gjort klar med

lidt tekster, man kunne læse, eller

billeder at se i stearinlysets skær.

Der var Bachs Johannes passion

ganske stille på anlægget, ind

imellem læste Charlotte korte tekster

fra Davids salmer og ellers stilhed.

Da klokken var 6 gik vi 8, der

efterhånden var samlet, til stranden.

Og 6.26 så vi solen stå op - den

næsten hoppede op til os - så

meget fart havde den på. Vi læste

opstandelsesbudskabet og sang

”Som forårssolen morgenrød”

- og så gik vi til kirken, hvor vi

pyntede til gudstjenesten senere

på formiddagen - og spiste

morgenmad sammen. Kl. 10 fejrede

vi opstandelsesgudstjeneste.

Charlotte prædikede om at leve det

nye opstandelsesliv den 8. dag. Da

Guds havde skabt verden på 6 dage

og sagt at alt var såre godt, hvilede

han d. 7. som er sabbatsdagen,

vores lørdag. Da Jesus døde på

6. dagen konstaterede han på

korset, at alt er fuldbragt. Så lå

han død i graven på 7. dagen og

opstod på den 8. dag - som er en

helt ny dag og tid - den, vi lever i.

Alt er forandret, men ikke alle har

opdaget det. Dét er Kirkens opgave

og udfordring. 1000FRYD, som er

kirkens lejlighedskor sang, så det var

en fryd.

Som en klog kvinde siger: nogle

holder påskeferie, andre lever i

påsken. Jeg har virkelig gjort det

sidste.

Optaget som bekendende

medlemmer

Conny Larsen 26/2 2012

Optaget som døbte medlemmer

Tove Stensborg Jakobsen 26/2 2012

Dødsfald

Elsebeth Hansen, født d. 18. marts

1946, død d. 12. marts 2012 blev

begravet fra Strandby metodistkirke

d. 16. marts 2012

Æret være hendes minde!

Årets Konfirmander

Cecilie Legaard Nielsen, Røllikevej 2

Kristoffer Bærentz Holst,

Rugengen 5

Mathilde Moltsen Oddershede,

Valmuevej 24

Kristian Schram, Skramgårdsvej 1

Fie Goberg, Nørgårdsvej 51

Marie Rosenberg Kofod,

Nørgårdsvej 11

Benjamin Beck, Søndervej 20A

Andreas Thybo Christensen,

Niels Tvillings Vej 7

Anton Wunderov Larsen,

Valmuevej 10

Karoline Thaarup Madsen,

Hegnsvej 19

HIMMEL&JORD MAJ / 2012 / 2

Jerusalemskirken

Dødsfald

4. februar afgik Preben Lengfeldt

ved døden kort tid før hans 80 års

fødselsdag. Preben har i mange år

stået for den praktiske drift af MSA´s

20 21

Aarhus

Medlemsoptagelse

Søndag den 4. marts blev Birgitte

Laugesen optaget i menigheden.

Dødsfald

Tirsdag den 20. marts døde Alfred

Peter Pedersen (kaldet Peter Post)

101 år gammel. Han blev bisat den 24.

marts fra kapellet på Vestre kirkegård.

Æret være hans minde!

Metodistkirkens Råd for

folkesundhed udgiver nyt

og nyttigt materiale for alle!

Metodistkirkens Råd for

Folkesundhed har netop

udgivet et særdeles informativt

informationshæfte, ”Holdninger til

Rusmidler – Hvad skal vi formidle og

hvordan?” (40 sider).

Hæftet er tilgængeligt i alle landets

Metodistkirker.

I alt ti meget kompetente og

indsigtsfulde personer indenfor

alkoholområdet og det teologiske

område har bidraget med oplysende

og nyttige artikler for enhver.

Hæftet er velegnet som udgangspunkt

for dialog i en smågruppe,

en temaaften i kirken, ved

konfirmationsforberedelsen, en dialog

med sin mentor, ægtefælle, gode ven

eller blot som et selvstudium.

Teksterne er således nyttige at

tage afsæt i i forbindelse med

oplysning og vejledning af børn,

unge og ældre, uanset om det er i

forebyggende øjemed, i forbindelse

med kirkens forkyndelse eller for

personer, som måtte have et erkendt

alkoholproblem.

Metodistkirken har historisk i hele

verden haft holdninger til alkohol,

tøjdepot og Café. Pastor Finn Uth

forestod bisættelsen.

Æret være hans minde!

29. februar afgik menighedens ældste

medlem, Kirstine Kristiansen, Holbæk,

ved døden i en alder af 96 år.

Ole Birch foretog bisættelsen, der

fandt sted fra Margrethe-Kapellet i

Holbæk den 4. marts.

Æret være Kirstine Kristiansens

minde.

Dåb

Søndag 4. marts blev Victoria Dam

Matthiesen døbt.

Forældrene er Maria og Kim Dam

Matthiesen, Carlsgade 2, 2300

Køvbenhavn S..

hvilket blandt andet fremgår af

Metodistkirkens Sociale Principper

– og derfor engageret sig i det

forebyggende og oplysende arbejde.

Og den indsats er der god grund til at

fortsætte:

Sundheds- og

Sygelighedsundersøgelsen

(SUSY, 2005) oplyser at antallet af

storforbrugere af alkohol i Danmark

ligger på ca. 860.000, at antallet

af personer med et skadeligt

alkoholforbrug ligger på ca. 585.000,

og antallet af alkoholafhængige

ligger på ca. 140.000 (kilde:

Sundhedsstyrelsen).

Rådet for Folkesundhed ønsker derfor

også at så mange som muligt må få

glæde at det netop udgivne materiale.

Flere eksemplarer af hæftet kan

rekvireres hos formanden, pastor MD

Knut Bjarne Jørgensen, der også

ligger inde med eksemplarer af en

PowerPoint, ”Alkohol ka’ skade” - en

række provokerende og udfordrende

tegninger, som også er nyttige at

kickstarte en alkoholdebat med.

Udgivelsen af ”Holdninger til

Odense

Optaget som bekendende

medlemmer

Runi Hammer 22/1

Per Rasmussen 5/2

Betina Pontoppidan 25/3

Julian Felix Levin 1/4

Charlotte Levin ¼

Optaget som døbte medlemmer

Simone Vilsbøll 1/1

Kristian Evert Dolberg 5/1

Tine Evert 5/1

Jonna Ellegaard 8/2

Rusmidler” er økonomisk støttet af

A-Forsikringsfonden.

Mere materiale på vej:

Metodistkirkens Råd for

Folkesundhed kan desuden oplyse, at

det har fået økonomisk mulighed for i

2012 at påbegynde arbejdet med en

egentlig filmproduktion om alkohols

skadelige virkninger. Produktionen vil

i særlig grad være målrettet børn og

unge.

Knut Bjarne Jørgensen kontaktes på

mail: knutb@stofanet.dk

På vegne af Metodistkirkens Råd for

Folkesundhed

Andreas Kjeldsen, næstformand.


fRAMNäs – KAN IKKE

bEsKRIVEs MED ORD,

MEN sKAL OPLEVEs

Af Kirsten Hastrup, Jerusalemskirken

Når folk, der ikke har været på

Framnäs, spørger mig, hvad det

egentlig er ”det der Framnäs”, bliver

jeg altid tavs et øjeblik. For hvad

er Framnäs egentlig? Objektivt set

er det den Svenske Metodistkirkes

feriehjem beliggende ca. 30 km

nord for Jönköping, tæt på den

charmerende by Gränna og den

enorme sø Vättern. En samling

huse, der ligger ned til søen Ören,

Hvor man kan leje sig ind for en uge

eller mere og holde sommerferie.

Men Framnäs er også en

sindsstemning, som breder sig i hele

kroppen, så snart man er ankommet

til området og har indlogeret sig.

På Framnäs får familien sit eget

værelse med toilet og vask,

brusebad findes på gangen. Maden

bliver serveret op til 5 gange

om dagen, så man kan læne sig

tilbage, nyde udsigten over skov og

sø, glemme alt om dagligdagens

pligter og bare nyde at være

sammen med sin familie, venner

og andre skønne mennesker fra

Metodistkirken. Masser af familier

er kommet der år efter år, men hvert

år er der debutanter, som får en

uforglemmelig oplevelse. Man må

også gerne invitere gode venner

med; det er ikke et krav, at man

er medlem af kirken. Framnäs er

for små børn, store børn, unge,

familier og ældre, dog ikke for

gangbesværede.

Og hvad kan man så lave på

Framnäs? Framnäs er først og

fremmest afslapning i storslået natur

med skov og sø. Det er unplugged

samvær med andre mennesker og

mulighed for fordybelse og nærvær

med Gud. Når man sidder i en kano

midt ude på søen i aftenskumringen,

viser skaberværket sig helt tydeligt.

Men Framnäs er også til action med

løbeture i skoven eller rundt om

søen, vandrutchebane, kapsejlads

i kano, svømmekonkurrence

tværs over søen, duathlon, fiskeri,

lejrbål, overnatning i shelter –

eller, hvis man ikke kan undvære

civilisationen, findes der et efter

sigende kæmpestort og glimrende

shoppingcenter i Jönköping.

Prisen for alle disse herligheder er ca.

SEK 3000 pr. voksen (2011-priser),

halv pris for børn mellem 7 og 15.

Børn under 7 er gratis. Rabat for unge

og studerende. Ledige pladser i uge

27, 28 og 30. Uge 29 er fuldt booket.

Tilmelding til kirsten.hastrup@

skolekom.dk eller 26 17 88 83

Framnäs på nettet: www. framnäs.

dinstudio.se eller facebookgruppen

framnäs

HIMMEL&JORD MAJ / 2012 / 2

”Din tro på

Jesus forandrer …”

Landsmøde 25. – 28. maj 2012

Metodistkirken i Danmark og

Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

Inspirationen til Landsmødets

tema er hentet fra Metodistkirkens

Generalkonference 24. april til 4. maj i

Florida under temaet: ”Make Disciples

of Jesus Christ to Transform the

World”. Det er samtidig Metodistkirkens

forståelse af den mission / opgave,

kirken findes for. Det er vores erfaring,

at troen på Jesus forandrer vores liv;

gir det en ny dimension. Men målet er

ikke blot, at vi som Jesus-troende skal

opleve et rigt liv for os selv. Hensigten

med vores liv sammen med Jesus er

lige så meget, at mennesker omkring

os også må få muligheden til at møde

ham og få del i det fællesskab, troen på

ham handler om. Og derved vil verden

forandres til at blive et bedre sted at

være …

Hvorfor skal jeg deltage i

Landsmødet 2012?

Fordi du har mulighed for at gøre din

indflydelse gældende. I et demokrati

står alt til diskussion og intet er givet på

forhånd – med mindre man holder sig

væk…

Fordi du har mulighed for at møde

andre mennesker, der tror på Gud,

selv om de måske gør det på en anden

måde, end du selv er vant til eller

foretrækker, og som har andre måder

tale om troen på.

Fordi du kan sørge for, at det bliver

sjovt og ikke kedeligt, udfordrende og

ikke ligegyldigt, socialt og ikke ensomt,

fromt og ikke falsk, igangsættende og

ikke søvndyssende.

Marcus Olsson

Gadepræst i Metodistkirken i Sverige.

Bor med sin familie i Göteborg. Marcus

blev overbevist metodist som følge af

sine teologistudier på præsteseminariet

Överås.

Han præsenterer troen på Jesus i et

frisk billedsprog, som unge forstår. Han

har et stort hjerte for mennesker uden

for kirken.

”Din tro på Jesus forandrer ...” er hans

tema på morgensamlingerne lørdag

og mandag. Pinsedags aften er han

på scenen igen med et udfordrende

budskab.

Marcus er ansat i et hjælpeprojekt

for socialt udsatte børn og unge i

Göteborg.

Han er en efterspurgt og afholdt taler

ved økumeniske ungdomskonferencer.

Hans undervisning på

menighedsudviklingsskolen i Göteborg

om «Kyrkan och de unga» står i frisk

erindring hos flere.

Retro-festaften

Lørdag aften på Landsmødet bliver

Retro.

Vi vil prøve at lave en aften med indslag

fra festaftner som de forløb i 1900-tallet.

Vi vil genopleve nogle at de elementer,

som vi dengang ikke kunne undvære i

en rigtig festaften.

Vi skal synge nogle af de ”gamle”

sange, som vi altid sang dengang før

Gospel blev moderne.

Tøjmæssigt, skal vi alle i gemmerne,

for vi har været gode til at lave bl. a.

T-shirts.

Konferencelægleder ???

Hovedkasserer: Landsledelsen

arbejder på forslag

Statistisk sekretær: Bjørn Thomsen

genopstiller

Årskonferencens sekretær: ???

Landsledelsen: Hanne Engbjerg og

Bettina Pedersen genopstiller

Jan Thaarup

Missionsrådet: Jeanette Holm

Rådet for folkesundhed: Andreas

Kjeldsen genopstiller

Lillian Larsen

Betaniaforeningen: Ove Sørensen og

Anders Kyst genopstiller

Metodistkirkens Sociale Arbejde:

Bjarne Tønnesen genopstiller

Find din ”gamle” lejr T-shirt frem og

tag den på, din ”gamle” lysegrønne

spejderuniform,

din kor T-shirt eller hvad du finder i

skufferne. Er du ikke så heldig, at have

noget liggende,

så tænk dig tilbage til 1900-tallet og

mød frem som da du var ung og lad os

få en festlig aften sammen.

Besøg Missionsrådets udstilling, som

formidler inspiration og aktuel viden om

alle de spændende og vigtige projekter,

vi har i gang ude i verden.

”Sats” dine penge på de gode formål

og deltag i missionskonkurrencen

og bliv udfordret på opgaver, som

er hverdagskost i ex. Congo og

Indien. Mød nogle af de engagerede

projektmedarbejdere og slut af med

et besøg i Verdenscafeen, hvor alle

sanser berøres.

forslag til valg på Metodistkirkens

Landsmøde

Forårsblomsten: Steffen Tvilling og

Jimmy Steenberg Petersen

genopstiller

Idrætsefterskolen Lægården: Helge

Munk (2 år) og Erik Brogaard

genopstiller

Centralkonferencens Råd og Biskopskomite:

Ole Birch genopstiller

Finn Bræstrup Karlsen

Metodistkirkens Europaråd: Jørgen

Thaarup

Forslag tilstilles forslagskomiteens

formand:

Bente Skov, Rughaven 9, 9970

Strandby – rughaven@email.dk

22 23


24

ID 47778 Afsender: Kurér-forlaget, Ryslingeparken 74, 8270 Højbjerg

Tuf er et

trygt frirum

Af Emma Hedegaard Haldan

Vi mere end fordoblede deltagertallet

i forhold til sidste gang, da MBUFs

Tro, Udvikling og Fællesskab mødtes

på Idrætsefterskolen Lægården

d. 16. – 18. marts for at afholde

forårets TUF. Temaet var ”Identitet”,

og det dannede en rød tråd gennem

weekendens program.

Der var både nye, og velkendte

ansigter, og humøret var højt, allerede

fra deltagernes ankomst.

Fredag aften gik med icebreakers,

”Den Varme Stol”, leg, kage og

kaffebøn samt filmen ”Across The

Universe”.

Lørdag brugte vi på at lære hinanden

og os selv bedre at kende. Denne dag

bød bl.a. på boomerang-workshop.

Her skulle der slibes og arbejdes

hårdt inden allerførste kast - nogen

havde mere held end andre.

Om eftermiddagen fik vi besøg af fire

amerikanske drenge fra rockbandet

The New Divide. De fortalte os

om dem selv, deres drømme og

konceptet ”The American Dream”.

Om aftenen spillede de koncert

for os og eleverne fra Lægården.

Deltagerne var vilde med dem og

udgjorde et godt, varmt og vildt

publikum - en enkelt crowdsurfede.

Drengene blev og sprang trapolin

med os ovre i hallen, hvor folk

prøvede flere personlige grænser af.

Vi sluttede dagen af med

måneskinstur i støvregn, hvor der var

plads til at snakke og tænke i mørket.

Søndag var det tid til oprydning og

rengøring, før vi var til gudstjeneste

med lovsang og til sidst sagde farvel

og på gensyn.

Jeg bliver utroligt glad over at

snakke med de nye deltagere og

mærke deres taknemmelighed. De

minder mig om mig selv, da jeg - for

efterhånden mange år siden - selv

mærkede fællesskabet i MBUF for

første gang.

Der er mange nøgleord, der kan

beskrive TUF; et af de vigtigste, er -

efter min mening - tryghed. Trygheden

danner ramme om et frirum, hvor man

kan være sig selv - og finde sig selv.

More magazines by this user
Similar magazines