Jord og Plante Kompendium.pdf

Bestøvningen sker ved, at navnlig honningbier overfører
støvkorn til blomstens støvfang. Befrugtningen er først sket,
når støvkornet er spiret, og en sædcelle har forenet sig med
en ægcelle i frugtknuden.
Æble-, pære-, sødkirsebær- og nogle blommesorter er
selvsterile, og må derfor bestøves med støvkorn fra en
anden sort. I langt de fleste tilfælde kan alle sorter inden for
samme art gensidigt befrugte hinanden.
Nogle blommesorter og alle sorter af sure kirsebær, abrikos,
fersken og frugtbuske, der dyrkes her i landet, er derimod
selvbefrugtere. Det vil sige, at befrugtningen kan finde sted
med støvkorn fra samme træ. Det er klart, at det er bedst at
have sådanne sorter, især i haver.
Mange sorter af kirsebær er uforenelige. Det vil sige, at de
gensidigt ikke kan befrugte hinanden.
Hos æble og pære er der nogle sorter, hvis støvkorn ikke
kan sikre en befrugtning. Hvis der plantes en sådan sort
(såkaldt triploid sort), er det altså nødvendigt at plante 3
sorter for at få frugt på dem alle.
'Cox's Orange' kan således befrugte 'Boskoop' , men den
kan ikke gøre gengæld. For at sikre frugt på 'Cox's Orange',
må der derfor plantes en tredje sort, for eksempel 'Ingrid
Marie'.
Alle disse forhold er ikke så lette at overskue. Derfor er der
i havebøger udarbejdet befrugtningsoversigter for de mest
benyttede sorter.
I mange tilfælde er der ikke plads eller ønske om at plante
så mange træer, at det giver tilstrækkelig bestøvningsmuligheder.
Der kan så anbringes blomstrende grene af en
bestøversort i en spand med vand ophængt idet træ, der skal
bestøves.
På længere sigt vil det være mest praktisk at pode en
bestøversort i et par grene i det træ, man ønsker bestøvet.
Endelig kan man ved plantningen gardere sig ved at plante
2 sorter i samme plantehul.
116
3. PLANTER OG PLANTEARBEJDE