- Page 1 and 2: Plantevækst & etablering af grønn
- Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. PLANTEKENDSK
- Page 5 and 6: 1. Plantekendskab Planteriget Den s
- Page 7 and 8: Mos. Lycopodiella inundata (Liden u
- Page 9 and 10: Dækfrøede Den anden gruppe af fr
- Page 11 and 12: Systematiske enheder Med de nævnte
- Page 13 and 14: Opfattelsen af den systematiske ind
- Page 15 and 16: Familie Rosenfamilien Prunus, stenf
- Page 17 and 18: De botaniske navnes betydning acaul
- Page 19 and 20: egens - stiv repens - krybende -rhi
- Page 21 and 22: Hovedregler for placering af tryk (
- Page 23 and 24: Ægte løg: Opsvulmede blade (løgs
- Page 25 and 26: hvorimod Deutzia (stjernetop) har h
- Page 27 and 28: En let flosset overflade på grund
- Page 29 and 30: Bladets spids De almindeligste blad
- Page 31: ladene, idet de næsten danner en m
- Page 35 and 36: Torne • Grentorne er med ved og b
- Page 37 and 38: eksempelvis hos Crataegus (tjørn),
- Page 39 and 40: Bladleje i knopper: A) Sammenlagt,
- Page 41 and 42: Dette afsnit skal derfor betragtes
- Page 43 and 44: Grenstilling Nåletæerne har, næs
- Page 45 and 46: Knopperne Som indentifikationsmidde
- Page 47 and 48: Tæt børsteformet eller med skilni
- Page 49 and 50: Ved slægter som Chamaecyparis (dv
- Page 51 and 52: • Purpuranløben hos Juniperus ho
- Page 53 and 54: Ungt skud af Pinus (fyr) (”lys”
- Page 55 and 56: Frøanlægget har kun en æghinde (
- Page 57 and 58: Den tomme kogle falder enten snart
- Page 59: Anvendte botaniske udtryk i blomst
- Page 62 and 63: Ler Lerpartikler er meget små, og
- Page 64 and 65: Jordbundsundersøgelser Man kan del
- Page 66 and 67: Porerne har forskellig størrelse.
- Page 68 and 69: Skema til indsendelse sammen med jo
- Page 70 and 71: Jordarbejde Hvis jordbunden ikke ha
- Page 72 and 73: Fræser Fræsere har roterende kniv
- Page 74 and 75: Mulden lægges i depot under forhol
- Page 76 and 77: Forædling vil sige, at to planter
- Page 78 and 79: Information om planteavl Meddelelse
- Page 80 and 81: 0/1-1 eller 0/1/1 betyder: 2 års p
- Page 82 and 83:
På etiketten, i potten, kan man se
- Page 84 and 85:
En god tommelfingerregel er, at pla
- Page 86 and 87:
er samlet, for eksempel Vindeholme,
- Page 88 and 89:
Planter er forædlet Stort set alle
- Page 90 and 91:
Plantetype Bedste tidspunkt for pla
- Page 92 and 93:
Træer i byen Vejtræer og andre tr
- Page 94 and 95:
Løg og knoldvækster De fleste lø
- Page 96 and 97:
Sommerblomster Sommerblomster er ik
- Page 98 and 99:
Sommerblomster plantes tæt, de har
- Page 100 and 101:
edet. Visne blomsterstande kan klip
- Page 102 and 103:
Slyngende planter: 100 • Klatrer
- Page 104 and 105:
Hække Hække er en række ens træ
- Page 106 and 107:
Buske Buske er vedplanter, der gren
- Page 108 and 109:
Træer har en lang levetid. Nogle t
- Page 110 and 111:
Vifteformen kræver ikke så krafti
- Page 112 and 113:
København. Der står nogle gamle t
- Page 114 and 115:
Frugttræer og -buske Frugttræer o
- Page 116 and 117:
114 3. PLANTER OG PLANTEARBEJDE
- Page 118 and 119:
Bestøvningen sker ved, at navnlig
- Page 121 and 122:
4. Græs En græsplæne består af
- Page 123 and 124:
Såning Det er en god ide at blande
- Page 125 and 126:
muldlag, næringsmangel, forkerte g
- Page 127 and 128:
Sneskimmel fremkalder visne pergame
- Page 129 and 130:
5. Havetegning Formål Anlægsgartn
- Page 131 and 132:
Man må vurdere mængden af lys bå
- Page 133 and 134:
Til beplantningsplanen laves en pla
- Page 135 and 136:
Buskafstand varierer fra 1 m for sm
- Page 137 and 138:
Uddrag af planteliste til beplantni
- Page 139 and 140:
Hegn 5. HAVETEGNING 137
- Page 141 and 142:
Terrænhøjder 5. HAVETEGNING 139
- Page 143 and 144:
Elementer samles i arealtyper. Se f
- Page 145:
"Pleje af grønne områder" kan bru
- Page 148 and 149:
I denne gør Shigo opmærksom på a
- Page 150 and 151:
148 6. BESKÆRING
- Page 152 and 153:
Beskæringsteknik 1. Snittet er for
- Page 154 and 155:
Blomstrende på 2. års skud Beskæ
- Page 156 and 157:
Stedsegrønne Princippet ved beskæ
- Page 158 and 159:
Træer Nomenklatur 1. Topskud. Lede
- Page 160 and 161:
Måske har man endda glemt at fjern
- Page 162 and 163:
Trækirurgi Gamle træer kan godt h
- Page 164 and 165:
Barkskader Barkskader er det værst
- Page 166 and 167:
Denne tegning viser de naturlige st
- Page 168 and 169:
Som det gælder for mennesker gæld
- Page 170 and 171:
Tilbageskæring - topning - afkortn
- Page 173 and 174:
7. Gødskning Der er to grundlægge
- Page 175 and 176:
Gødskningeksempler En gødningspla
- Page 177 and 178:
Vil anbefale opblanding af 10-12 cm
- Page 179 and 180:
8. Pleje af grønne områder Danmar
- Page 181 and 182:
Kvalitet Etableringsfasen. Funktion
- Page 183 and 184:
Anlæg i funktionsfasen. Plejeopgav
- Page 185 and 186:
Trin 1: Del området op i elementer
- Page 187 and 188:
Bunddækkende buske April - oktober
- Page 189 and 190:
Hærværk og ødelæggelse af plant
- Page 191 and 192:
steder, hvor der for få år siden
- Page 193 and 194:
Planternes frøformeringsevne Som e
- Page 195 and 196:
Denne ”miljørive” er meget anv
- Page 197 and 198:
Kompost kan desuden forbedre og gø
- Page 199 and 200:
Termisk behandling Termisk behandli
- Page 201:
Skummet kan anvendes helt tæt omkr
- Page 204 and 205:
Grundorganer.......................