Jord og Plante Kompendium.pdf

elevweb.ucholstebro.dk

Jord og Plante Kompendium.pdf

Torne

• Grentorne er med ved og bark, eksempler er Prunus

spinosa (slåen) og Crataegus (tjørn)

• Bladtorne er omdannede blade og kendes ved, at de

altid sidder under en knop eller et sideskud, det

gælder hos tidsler, kaktus og berberis. En særlig type

bladtorne er akselbladtorne, der er omdannede

akselblade og derfor sidder på begge sider af

bladarret. De kendes bla. fra Robinia pseudoacacia

(alm. robinie)

• Barktorne sidder kun fast i barken og er normalt ikke

systematisk placeret. Rosa (roser) har barktorne

Skudbygning

Stænglens forgrening er et meget vigtigt karaktertræk, når

man skal identificere vedplanter efter en botanisk nøgle.

Betragter man skudspidserne, vil man nemlig kunne

konstatere, at de er forskellige i deres måde at vokse på.

Det logiske ville være, at man ved endeknoppen fandt et

bladar, nemlig arret efter det løvblad, der havde siddet lige

under knoppen. Dette ses da også ofte. Man siger, at

skuddet danner en enfodsakse eller et monopodium. Skud,

der vokser på denne måde, har monopodial forgrening. Det

kendes bl.a. fra Fagus (bøg), Quercus (eg) og Populus

(poppel).

Ofte vil man iagttage to ar under endeknoppen. Den skudbygning,

der herved opstår, benævnes en kædeakse eller et

sympodium. Man taler i dette tilfælde om sympodial

forgrening. Denne forgrening møder man bl.a. hos Ulmus

(elm), Tilia (lind) og Corylus (hassel).

Hos en del planter med monopodial forgrening på

vegetative skud, vil man kunne iagttage, at forgreningen

bliver sympodial på de skud, der har blomstret, fordi

blomsten eller blomsterstanden er endestillet på skuddet.

Det kan bl.a. iagttages hos Aesculus (hestekastanie) og

Sambucus (hyld).

Grentorn.

Bladtorn.

Barktorn.

Akselbladtorn.

Sympodial skudbygning.

Ar efter

øverste

blad

Knop af elm.

Ar efter død

skudspids

1. PLANTEKENDSKAB 33

More magazines by this user
Similar magazines