Jord og Plante Kompendium.pdf

Torne
• Grentorne er med ved og bark, eksempler er Prunus
spinosa (slåen) og Crataegus (tjørn)
• Bladtorne er omdannede blade og kendes ved, at de
altid sidder under en knop eller et sideskud, det
gælder hos tidsler, kaktus og berberis. En særlig type
bladtorne er akselbladtorne, der er omdannede
akselblade og derfor sidder på begge sider af
bladarret. De kendes bla. fra Robinia pseudoacacia
(alm. robinie)
• Barktorne sidder kun fast i barken og er normalt ikke
systematisk placeret. Rosa (roser) har barktorne
Skudbygning
Stænglens forgrening er et meget vigtigt karaktertræk, når
man skal identificere vedplanter efter en botanisk nøgle.
Betragter man skudspidserne, vil man nemlig kunne
konstatere, at de er forskellige i deres måde at vokse på.
Det logiske ville være, at man ved endeknoppen fandt et
bladar, nemlig arret efter det løvblad, der havde siddet lige
under knoppen. Dette ses da også ofte. Man siger, at
skuddet danner en enfodsakse eller et monopodium. Skud,
der vokser på denne måde, har monopodial forgrening. Det
kendes bl.a. fra Fagus (bøg), Quercus (eg) og Populus
(poppel).
Ofte vil man iagttage to ar under endeknoppen. Den skudbygning,
der herved opstår, benævnes en kædeakse eller et
sympodium. Man taler i dette tilfælde om sympodial
forgrening. Denne forgrening møder man bl.a. hos Ulmus
(elm), Tilia (lind) og Corylus (hassel).
Hos en del planter med monopodial forgrening på
vegetative skud, vil man kunne iagttage, at forgreningen
bliver sympodial på de skud, der har blomstret, fordi
blomsten eller blomsterstanden er endestillet på skuddet.
Det kan bl.a. iagttages hos Aesculus (hestekastanie) og
Sambucus (hyld).
Grentorn.
Bladtorn.
Barktorn.
Akselbladtorn.
Sympodial skudbygning.
Ar efter
øverste
blad
Knop af elm.
Ar efter død
skudspids
1. PLANTEKENDSKAB 33