Jord og Plante Kompendium.pdf

Bladenes grund
I almindelighed er nålene hos konifererne ved basis
kegleformet tilspidset eller afrundet, dog findes der også her
en del andre muligheder.
48
• Fri, Abies (ædelgran), Picea (gran), Pseudotsuga
menziesii (douglasgran)
• Tilvokset, Araucaria araucana (abetræ)
• Bredt nedløbende, Sequoia (rødtræ), Cryptomeria
(kryptomerie)
• Kegleformet eller rund, Abies (ædelgran),
Cephalotaxus (blommetaks), Taxus (taks)
• Tydelig stilket, Tsuga (skarntydegran, hemlock),
Pseudotsuga menziesii (douglasgran), Taxus (taks),
Cephalotaxus (blommetaks)
• Skjoldformet basis, Abies (ædelgran)
• Med en skede, Pinus (fyr)
Bladenes varighed
Nøjagtig som hos løvtræerne er bladene også her:
• Sommergrønne, Larix (lærk), Taxodium
(sumpcypres), Metasequoia (vandgran), Ginkgo
(tempeltræ)
• Stedsegrønne, alle øvrige arter
Varigheden er meget forskellig, fra 4 -5 år hos Pinus (fyr),
Abies (ædelgran), Picea (gran) til 10 eller 15 år hos
Araucaria (abetræ).
Bladenes farve
Farven er ikke altid, som nogle kunne tro, grøn. Der findes
mange nuancer i andre farver:
• Udpræget lys grøn hos Larix (lærk), Chamaecyparis
obtusa (solcypres).
• Blågrøn hos mange Picea (gran), Abies (ædelgran),
Pseudotsuga menziesii (douglasgran).
• Mørkegrøn hos Taxus (taks), Cephalotaxus
(blommetaks), Torreya (nøddetaks).
• Sortgrøn hos Abies balsamia var. hudsonia.
• Hvidbroget hos mange Chamaecyparis
(dværgcypres), Thuja (thuja), Cryptomeria
(kryptomerie), Juniperus (ene).
1. PLANTEKENDSKAB
Koniferer er de nøgenfrøede,
der normalt
omtales som nåletræer. De
har nåle- eller skælformede
blade.