Juni 2009

Compound indrettet til kampstilling
hjem fra patruljen.
Desværre med civile tab
Efterhånden som de lokale havde
vænnet sig til, at vi havde oprettet
stillinger i deres område fik vi
dem også i tale og de var generelt
tilfredse med vores tilstedeværelse.
Der er ikke nogen tvivl om,
at den lokale afghaner gerne ser
en afslutning på alle de kampe
der foregår i deres land. En af de
lokale advarede os onsdag mod,
at fjenden havde bragt en raket
i stilling, som inden for kort tid
ville blive skudt imod os. Vi fik lagt
os i stilling og ganske rigtigt en
halv time senere blev der skudt
en raket imod vores stillinger. Vi
besvarede raketangrebet med
dyssekanon og let maskingevær
mod affyringsstedet. Senere
samme dag gik 3. deling igen
på patrulje og i nogenlunde det
samme område som dagen før
blev de igen beskudt. Hver gang
de prøvede at bevæge sig blev de
beskudt og de havde svært ved at
erkende hvor skuddene kom fra.
3. deling lå meget udsat og det
blev derfor besluttet at udlægge
et røgtæppe for at sløre 3. delings
frigørelse. Der var britisk artilleri til
rådighed for vores operation og vi
udlagde derfor et røgtæppe i et for
os åbent område som lå mellem
os og fjenden. Røgtæppet virkede
og vi fik mulighed for at frigøre 3.
deling uden at blive beskudt.
Da vi kom tilbage til vores patruljebase
var der samlet 20-30 mænd.
De bar på en lille pige og en mindre
dreng. Pigen var død og drengen
havde fået et sår på benet.
Stemningen var selvfølgelig meget
ophidset, men der var ikke optakt
til klammeri. Pigen på 1-2 år havde
et sår i maven. Vi blev enige om at
mødes med repræsentanterne fra
lokalsamfundet den efterfølgende
dag for at kunne klarlægge hændelsesforløbet
yderligere. Torsdag
kom 8 mænd fra lokalsamfundet
til mødet, hvor vi startede med at
beklage tabet af den lille pige. På
mødet kom det frem, at yderligere
tre voksne var kommet lettere til
skade og var kørt på det lokale
sygehus. Mødet blev holdt i en god
tone og de ældre fremførte, at de
var bange, fordi de blev fanget i
deres huse på mellemhånd, når
der var kampe imellem os og fjenden.
Endvidere blev det klart på
mødet, at det var under vores
røgskydning, at der var røget to
granathylstre ind i deres hus og de
to granathylstre havde forårsaget
skaderne.
Jeg aftalte med faderen til de to
børn, at han skulle komme igen
fredag for, at jeg kunne overdrage
den ulykkelige sag til den britiske
enhed, som normalt opererer
i området.
Senere torsdag var en delingsfører
ude at se det berørte hus og han
kunne fortælle, at det ene granathylstre
havde ramt en masse
gryder og pander, som var splintredes
og det andet granathylstre
havde ramt en jerndør, som havde
skabt fragmenter. I sig selv skaber
granathylstrene ikke fragmenter,
men disse to granathylstre havde
ramt i et hus, således at det havde
skabt fragmenter.
Fredag kom faderen og den lettere
såret dreng til vores patruljebase
og jeg fik overdraget sagen til den
britiske kompagnichef, som skulle
overtage efter os. Han medbragte
deres specialister i samarbejde
med de civile og de iværksatte en
kompensationssag for det tab som
vores kamphandlinger havde medført
for familien.
Det er bestemt en sag, som vi
gerne ville have været foruden,
men vi må også erkende, at vi
opererede i et meget fjendtligt
miljø i de fem dage vi var indsat.
Alle fem dage var vi involveret i
kamphandlinger. Torsdag var 1.
deling i kamp som medførte at
en af vores lokale tolke blev ramt
i armen af et skud.
Hændelsen omkring de civile såret
og den dræbte pige opstod pga.
uheldige omstændigheder for
nedslaget af granathylstrene fra
artillerigranaterne. Vi eskalerer
kun vores kamphandlinger ift. den
fjende, som vi står overfor og de
tiltag, der skal gøres for, at vi alle
3/2009 5
()