energineT.dk Tror pÅ SAMTÆNKNINGLÆS S. 32

micronixtechnologies.com

energineT.dk Tror pÅ SAMTÆNKNINGLÆS S. 32

Samtænkning.dk

NYT NETVÆRK inden For

SikkerhedS- og beredSkabSomrÅdeT

LÆS S. 8

14 NÅR KATASTROFEN RAMMER

31 OM SAMTÆNKNINGSSEKTIONEN

35 E-LEARNING – RISK MANAGEMENT

38 FÅ OVERBLIK OVER SAMFUNDETS BEREDSKAB

40 ET BUD PÅ FREMTIDENS KATASTROFER

SAMTÆNKNINGSSEKTIONEN I HjEMMEVÆRNSKOMMANDOEN | 2012

- Sikkerhed og beredSkab i danmark

energineT.dk

Tror

SAMTÆNKNING

LÆS S. 32

SOLSTORME og

SamFUndSVigTige VirkSomheder

LÆS S. 18


2 FORORD

kære læSer

af oberst kurt koch

hjk-chvhv-pd@mil.dk

på baggrund af tilbagemeldingerne fra den første udgivelse er det

vores oplevelse, at målgruppen, de samfundsvigtige virksomheder,

har taget magasinet til sig. magasinet anvendes til kompetenceudvikling

og videndeling og giver øget faglig indsigt i virksomhedernes

aktuelle udfordringer inden for sikkerheds- og beredskabsområdet.

Siden sidst peger meget på, at den økonomiske krise for alvor har

bidt sig fast i samfundet samtidigt med, at trusselsbilledet bliver

stadigt mere komplekst. Vi oplever derfor, at de samfundsvigtige

virksomheder, i endnu højere grad end tidligere, har interesse i at

dele kompetencer, viden og erfaringer på tværs af sektorer. med

andre ord synes der at være en stigende interesse i helhedssyn

samt i at nyttiggøre og bringe samfundets fælles ressourcer i spil

på nye måder. det er vores opfattelse, at frivillige organisationer,

og herunder også hjemmeværnet, der har særlige kompetencer,

viden og erfaring inden for sikkerhedsområdet, er et vigtigt bidrag

til fremtidens samfund.

deT er med STor FornøjelSe

aT Vi kan præSenTere eT

NYT NUMMER AF SAMTÆNKNING.DK

Find mere inFormaTion om SamTænkningSSekTionen

www.samtænkning.dk

Vi har valgt at sammensætte dette magasin med en række emner,

der aktuelt optager fageksperter inden for området (nogle gange

med lidt skæve vinkler) samt konkret inspiration, der kan bidrage

til at styrke den sikkerheds- og beredskabskultur, som er så afgørende

for de samfundsvigtige virksomheders robusthed over for

kriselignende hændelser.

magasinet er ligesom sidst blevet til gennem et rigtig godt samarbejde

med vores samarbejdspartnere. Samtænkning.dk henvender

sig især til virksomheder, hvis fortsatte drift er vigtig for, at vores

samfund kan fungere i tilfælde af kritiske hændelser, men kan

selvfølgelig læses af alle med interesse for sikkerhed og beredskab.

jeg håber, at også denne udgave af Samtænkning.dk vil blive vel

modtaget som inspiration og ikke mindst som en relevant kilde til

vigtig viden på området.

god læselyst!

oberst kurt koch


indhold

4

8

10

13

14

18

24

26

28

31

32

35

36

38

40

KompetenceudviKlingsdage på Kastellet

netværK inden for siKKerhed

og beredsKab

i en hØJere sags tJeneste

– portræt af sØren greve

siKKerheds- og beredsKabsveJleder

– en nY mulighed

intervieW: når Katastrofen rammer

solstorme - og indvirKningen

på samfundsvigtige virKsomheder

intervieW: i praKtiK som samtænKer

Kender du forsvarets biblioteK?

intervieW: mØd de nYe

siKKerheds- og beredsKabsveJledere

samtænKningsseKtionen

portræt af en beredsKabsKoordinator

– energinet.dK

e-learning: introduKtion til

risK management

KrisestYring i danmarK

få overbliK over

samfundets beredsKab

den næste Katastrofe

ansvarshavende redaktør

Claus bjørnelund

bjornelund@samtaenkning.dk

redaktion

johnny g. larsen

henrik lysholm

Søren greve

Susse Winther

skribenter

Susse Winther

Simon bering

rasmus dahlberg

peter Stauning

Claus bjørnelund

henrik lysholm

samtænkning.dk

- udgives til medlemmer og virksomheder, som har eller

kunne få interesse for de mange områder Samtænkningssektionen

i hjemmeværnskommandoen berører.

Samtænkningssektionen var i april 2012 endnu engang vært for de tilbagevendende ”kompetenceudviklingsdage

på kastellet”, hvor samfundsvigtige virksomheder og sikkerheds- og

beredskabsområdet over to dage bringes i fokus. det var femte gang, at dagene blev afholdt,

og denne gang var der indlæg fra ni vidt forskellige indlægsholdere, og emnerne dækkede bredt

fra solstorme til indblik i Center for biosikring og -beredskab (Cb) på Statens Serum institut.

det handler om udveksling af konkret erfaring og viden på tværs af sektorer og virksomheder.

læs mere om værdien af netværk, og ikke mindst om det nye netværk inden for sikkerhed- og

beredskab, som startede op i sommeren 2012.

mød Søren greve, som i august 2011 skiftede sin stilling som vicepolitiinspektør i

nordsjællands politi ud med rollen som politifaglig koordinator i Samtænkningssektionen.

Sammen med beredskabsstyrelsen har hjemmeværnets Samtænkningssektion udviklet en ny

uddannelse målrettet reserveofficerer m.fl. Sb-vejledere skal være med til at støtte de samfundsvigtige

virksomheder i arbejdet med at blive mere robuste over for kritiske hændelser.

i 2004 ramte orkanen katrina new orleans med omfattende ødelæggelser til følge. ifølge

risikoekspert Frank huess hedlund fra CoWi var håndteringen af katastrofen et bevis for, at det

er vigtigt at finde en balance mellem centralisering og decentralisering af beredskabsindsatsen.

hvad er solstorme, og hvordan påvirker de jorden – og samfundsvigtige virksomheder? har

dommedagsprofeterne ret, når de påstår, at elektriske systemer og internetforbindelser kan

gå i sort i månedsvis efter en solstorm? læs peter Staunings spændende artikel, og bliv klogere.

Casper landsperg er under uddannelse til katastrofe- og risikomanager på professions-

højskolen metropol i københavn. det har bl.a. ført ham til et to måneders praktikophold i

Samtænkningssektionen.

er du interesseret i at fordybe dig endnu mere i emner som krisestyring og sikkerheds- og

beredskabsområdet, så læg vejen forbi Forsvarets bibliotek på kastellet i københavn. der er

offentlig adgang alle hverdage fra kl. 10:00-17:00.

reserveofficer Søren maretti og officer i hjemmeværnet Christian nøddebo er to af de nye

sikkerheds- og beredskabsvejledere, som fremover skal hjælpe samfundsvigtige virksomheder

med forebyggelse og håndtering af kritiske hændelser.

mød Samtænkningssektionens fire faglige koordinatorer, og få et overblik over sektionens

visioner og mål.

Camilla Smedegaard knudsen er beredskabskoordinator i energinet.dk og b-medlem i

hjemmeværnet. læs, hvad hun og energinet.dk har fået ud af samarbejdet med hjemmeværnet

og Samtænkningssektionen.

Samtænkningssektionen tilbyder en grundlæggende introduktion til risk management,

målrettet sikkerheds- og beredskabskoordinatorer i små og mellemstore virksomheder.

beredskabet i danmark bygger på tre principper: Sektorprincippet, lighedsprincippet og

nærhedsprincippet. Få mere at vide om opbygningen af det nationale krisestyringssystem.

Vil du hente inspiration til at opbygge en stærk sikkerheds- og beredskabskultur i din

virksomhed, så er todages forløbet “introduktion til samfundets beredskab” et godt sted

at starte.

hvordan vil fremtidens store teknologiske katastrofer udforme sig? katastrofehistoriker

rasmus dahlberg giver et bud, baseret på den amerikanske sociologiprofessor Charles perrows

teori om koncentration af energi, magt og mennesker.

SAMTÆNKNINGSSEKTIONEN I HjEMMEVÆRNSKOMMANDOEN

fotografer

Claus bjørn larsen

nicklas jessen

forside

Foto af Storebæltsbroen med fokus på den danske infrastruktur.

illutration: gb grafisk reklamebureau/iStockphoto

design: gb grafisk reklamebureau

www.gbgrafisk.dk

tryk: CS grafisk

oplag: 1.500 stk.

adresse

Samtænkningssektionen

hjemmeværnskommandoen

generalstok, kastellet 82

2100 københavn ø

2012 /2013


4 KOMPETENcEUDVIKLINGSDAGE

Kompetence

udviKlingsdage

kaSTelleT

18.-19. april 2012 aFholdT hjemmeVærnSkommandoenS SamTænkningSSekTion

For FemTe gang kompeTenCeUdViklingSdage For

b-medlemmer og SamarbejdSparTnere. To dage med inSpirerende

indlægSholdere, der belySTe TemaeT: NETVÆRK OG UHÅNDGRIBELIGE

RISIcI – FRA NYE OG TANKEVÆKKENDE VINKLER. FÅ eT indblik nedenFor.

”jeg Vil ikke inSpirere jer. jeg Vil Skræmme jer Fra

Vid og SanS!” SÅ konTanT indledTe SelVUdnæVnT

”proFeSSionel haCker”, kim gUldberg,

SiT TankeVækkende bUd CyberWarFare.

FoTo: ClaUS bjørn larSen


KOMPETENcEUDVIKLINGSDAGE

af susse winther

susse@winther-juhllin.dk

cYBERWAR DEFENSE 2012

v/ Kim Guldberg, som i forbindelse med Kompetenceudviklingsdagene

var privat indlægsholder. Til dagligt er Kim

chef for Infrastrukturafdelingens cyber Defense Sektion i

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT).

”jeg vil ikke inspirere jer. jeg vil skræmme jer fra vid og sans!” Så

kontant indledte selvudnævnt ”professionel hacker”, kim guldberg,

sit tankevækkende bud på cyberwarfare 2012, hvorefter

han tog os med ud i cyberspace for at møde en række af de – helt

reelle – trusler, som vores moderne teknologiske samfund står

over for døgnet rundt. mission completed! efter indlægget var

der vist mange, som skulle hjem og revurdere deres valg af passwords

og overveje nødvendigheden af, om smartphone og pc skal

være tændt non-stop. ”Fordi du ikke har set et angreb, betyder

det ikke, at du ikke er blevet besat.” hackerne er derude, både de

14-årige drenge, som skal teste deres evner og vinde over systemerne

– og de, der har seriøst samfunds- eller virksomhedsskadelige

hensigter. og baseret på de mange eksempler og cases

som kim kom med, er det en trussel, som skal tages yderst alvorligt,

for vi er meget mere sårbare, end vi forestiller os. de fleste

passwords knækkes nemt, og adgangen til virksomhedernes vitale

oplysninger kan ske ad mange veje. Vidste du f.eks., at der sidder

en mobiltelefon i jeres store multifunktionsprinter? en mobiltelefon

som aldrig bliver opdateret og derfor i de forkerte hænder er

en vej ind til alt, hvad der bliver printet? og et andet skræmmeeksempel:

på en hackerkonference blev det demonstreret, hvor

let man ville kunne lukke for hele internettet i indonesien, da man

efter at have hacket sig ind på core-routeren opdager, at routerens

standardpassword aldrig er blevet ændret! menneskelige fejl,

ubetænksomhed og en stikken hovedet i busken er nogle af grundene

til vores teknologiske sårbarhed. ifølge guldberg er hacking

det bedste forsvar, så hans råd til de samfundsvigtige virksomheder

er at være offensive, selv teste systemerne før det bliver gjort

for en – og i øvrigt sende iT-chefen på den årlige hackerkonference

i las Vegas. it takes one to know one!

www.blackhat.com

RUMVEjR OG SOLSTORME

v / Peter Stauning, civilingeniør og seniorforsker

(emeritus), Danmarks Meteorologiske Institut.

Vi blev in space med peter Staunings interessante indlæg om

rumvejr og soludbrud; de eksplosionsagtige aktiviteter på solen,

der er særligt hyppige i perioder med mange solpletter, som den,

der topper senere i år og næste år. ”Solen kan skabe globalt kaos

i 2013” og Civilisationens gnist slukkes i 2013” hedder det i de

avisoverskrifter, som peter Stauning fra dmi tog udgangspunkt

i. helt så alvorligt mener peter Stauning nu ikke det går i 2013,

men listen over ekstreme solstormes mulige følgevirkninger

er lang og maner til eftertanke og beredskab: Forstyrrelser af

højspændingslinjer og elforsyning, forstyrrelser på signalkabelanlæg,

korrosionsproblemer for olie- og gasrørledninger, fejl og

afbrydelser i olieboringer, forstyrrelse af gpS-signaler og navigationsproblemer,

forstyrrelse af hF- og vhF-kommunikation,

aflysning af polare flyruter, skader på instrumenter og tekniske

systemer i satellitter, forkortet levetid for lavtgående satellitter

– og på den positive side: de fantastiske nordlys. både Quebec

og malmø har i nyere tid mærket konsekvenserne af en kraftig

solstorm. i Quebec 1989 brændte en højspændingstransformer,

og 6 mio. mennesker var uden strøm i op til et døgn. og i malmø

2003 var elforsyningen til byen afbrudt i en times tid. heldigvis

er man med årene blevet meget dygtige til at varsle solstormene

og deres styrke. Forebyggelse, forberedelse og reel, ikke sensationspræget

information er peter Staunings bud på beredskab.

og så handler det om at balancere faremomentet i forhold til

sandsynligheden for det sker.

Læs også Peter Staunings artikel

om Solstorme og beredskab i dette magasin.

NETVÆRK

– VEjEN TIL VIDENSDELING

netværk er et vigtigt element i hele tankesættet omkring national

samtænkning. gennem netværk kan vi udveksle erfaringer

og få nyttig viden fra hinanden til gavn for det daglige arbejde

med sikkerhed og beredskab. af samme grund var der indlagt

en halv dag til en netværksworkshop. netværksekspert Charlotte

junge gav en indledende peptalk om værdien af netværk

og introducerede deltagerne til en konkret metode. da forløbet

var slut, var der dannet to temanetværk på tværs af deltagere

og samarbejdspartnere, og de første to møder i maj og august

var fastlagt.

LÆS MERE

www.junge.nu

charlotte junge: Netværk – vejen til målet

Temanetværk 1: Beredskab

Temanetværk 2: Samarbejde

For flere oplysninger om netværkene,

kontakt bjornelund@samtaenkning.dk

NETVÆRK er eT VigTigT

elemenT i hele

TankeSæTTeT omkring

naTional SamTænkning.

– fortsættes side 6

5


6 KOMPETENcEUDVIKLINGSDAGE

de to foredragsholdere

Frank huess

hedlund fra CoWi

og studieleder peter

kjær mackie jensen

fra master of disaster

management (københavns

Universitet) i

engageret dialog.

MIDDAG, NETVÆRK

OG ET BEVÆGENDE MØDE

mange b-medlemmer har efterlyst flere lejligheder til at tale

sammen og netværke i løbet af kompetenceudviklingsdagene.

derfor afsluttedes torsdag aften for første gang med en uformel

middag på kastellet samt et efterfølgende foredrag. aftenens

foredragsholder tog alle med (ørken)storm. johnny g. larsen,

beredskabsfaglig koordinator i Samtænkningssektionen og tidligere

jægersoldat havde benyttet sig af sit netværk og fået den

dansk-amerikanske krigsveteran hugo plaun til at fortælle om

sine oplevelser under 2. verdenskrig som elitesoldat og medlem

af den nyoprettede enhed ”l”, der blev fundamentet for det britiske

Special air Service (SaS). hugo plaun, som i dag nærmer

sig de 92 år, fortalte levende og dramatisk om specialkorpsets

opstart og livsfarlige ageren bag fjendens linjer, fra afrika til berlin.

plaun blev senere såret i koreakrigen og tilbragte to år på et

amerikansk hospital, inden han kom tilbage til danmark i 1956.

hugo plaun er i dag stadig medlem af hjemmeværnet.

Dokumentarfilmen Gladiators of WW2:

British Special Air Service (SAS) kan købes på internettet på DVD.

NÅR PLANLÆGNINGEN SVIGTER

– HVAD SÅ?

v / Frank Huess Hedlund,

ingeniør. Ph.D, MBA, cOWIs risikoanalyseafdeling.

Vores samfund bliver mere og mere sikre, blandt andet på grund

af risikoanalyser. men hvordan reagerer vi, når det utænkelige

alligevel sker? med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra et

andet land, nemlig USa i forbindelse med orkanen katrina, der

ramte new orleans i 2005, reflekterede Frank huess hedlund

fra CoWis risikoanalyseafdeling over den iboende uløselige konflikt,

der er mellem central koordinering af en katastrofeindsats

og decentral improvisation. ”enhver koordinering kræver cen-

FoTo: ClaUS bjørn larSen

tralisme af en art, men samtidig skal den centrale organisation

være i stand til at omstille sig til at være decentral – og turde

være det,” mener hedlund. det er et spørgsmål om balance mellem

”going by the book” og ”going (down) by the book”. i new

orleans var der grundlæggende mangler i både risikoanalyse og

beredskabsindsats, hvilket fik fatale konsekvenser.

Læs mere om Katrina og New Orleans i interviewet

med Frank Huess Hedlund i dette magasin.

EN INDVIKLET UDVIKLING

– SIKKERHED I DET KOMPLEKSE SAMFUND

v / Rasmus Dahlberg, historiker og ekstern lektor i

katastrofehistorie på Master of Disaster Management

på Københavns Universitet.

Vi lever i et højt udviklet og indviklet samfund, som umiddelbart

virker effektivt, strømlinet og forudsigeligt – men under den rolige

overflade lurer komplekse havstrømme af forbundethed og

uforudsigelig sårbarhed. gennem de seneste århundreder har vi

lært at udnytte forsyningslinjer, energi og kommunikation, men

det er også blevet vores akilleshæl. Samtidig har vi mistet det enkelte

menneskes opfattelse af ansvar over for det fælles. Samfundets

modstandskraft er i dag institutionaliseret i en sådan grad,

at blot små forstyrrelser af vandforsyningen, elektriciteten eller

mobilnettet opfattes som brud på helt basale borgerrettigheder.

i oplægget argumenterede historiker rasmus dahlberg for, at

dybdegående analyser og detaljeret planlægning hører historien

til, mens den uforudsigelige fremtid skal mødes med fleksibilitet,

decentralisering, dekoncentrering og adfærdspåvirkning. på dahlbergs

sædvanlige inspirerende facon kom vi langt tilbage i verdenshistorien

og helt frem til nutiden, hvor den komplette analyse

er en umulighed, forebyggelse er bedre end planlægning – og adfærd

bedst påvirkes gennem det nye begreb ”nudging”, der indtil

videre især har været anvendt inden for sundhed og velfærd. direkte

oversat betyder det ”et lille skub i den rigtige retning”.

Læs også Rasmus Dahlbergs artikel ”Den næste katastrofe” i dette

magasin. www.rasmusdahlberg.com

complx People (LinkedIn-gruppe)

LÆS MERE

Malcom Gladwell: Blink / jeffrey Kluger: Simplexity / Richard Thaler & cass

Sunstein: Nudge: Improving Decisions about Health,

Wealth, and Happiness / Gary Klein: Streetlights & Shadows /

Rasmus Dahlberg: Den menneskelige faktor

cENTER FOR BIOSIKRING

OG -BEREDSKAB

Center for biosikring og -beredskab (Cbb) på Statens Serum

institut er en statslig myndighed for biosikring og en del af sikkerhedsberedskabet.

biosikring handler om sikring af stoffer og


KOMPETENcEUDVIKLINGSDAGE

materialer, som kan misbruges til skadelige formål som biologiske

våben f.eks. miltbrand, pest, virus og kopper. i sikkerhedsberedskabet

koordinerer Cbb alle aktiviteter vedrørende biologiske

kampstoffer og bioterrorisme, både i beredskabsopbygningen

og i krisesituationer. Centret opretholder et beredskab til imødegåelse

af biologiske terrortrusler. beredskabet inddrager flere

offentlige myndigheder og kan overordnet inddeles i overvågningsaktivitet,

indsatsberedskab og modforanstaltninger. per

brunhøj fra CCb fortalte om udfordringerne ved de biologiske

våben, om det danske beredskab og gav derudover en række

udenlandske eksempler.

www.biosikring.dk

FOKUS PÅ UDDANNELSE

Torsdag eftermiddag var sat af til information om nogle af de

spændende uddannelsesmuligheder, der er på området:

master of disaster management

Studieleder peter kjær mackie jensen fortalte om en interessant

mulighed for alle, der arbejder professionelt med sikkerhed, beredskab

og katastrofehåndtering – nemlig den nye masteruddannelse,

master of disaster management (mdma), som er blevet

til i et samarbejde mellem københavns Universitet og lunds

Universitet. Uddannelsen er tilrettelagt, så den kan tages på et

år eller max. tre år ved siden af et fuldtidsarbejde. Uddannelsen

foregår på engelsk, da 80 % af de studerende er fra udlandet.

Uddannelsen giver tværfaglige kompetencer i katastrofehåndtering

og arbejder både med det akutte redningsarbejde, det langsigtede

genopbygningsarbejde og forebyggelse af kommende

katastrofer. de intensive kurser kan også følges som enkeltfag,

så du kan opgradere din faglighed uden at tage en fuld mdma.

bachelor: katastrofe- og risikomanager

Uddannelsen til katastrofe- og risikomanager er en bacheloruddannelse

på 3½ år, som blev etableret af professionshøjskolen

metropol i 2010 i samarbejde med beredskabet og røde kors.

Uddannelsesleder lars Zwisler fortalte om uddannelsen, som er

et eksempel på de strukturændringer, der i øjeblikket sker i uddannelsessektoren,

og som har betydning for uddannelsesmulighederne

inden for mange professioner, herunder politiet, forsvaret

og beredskabet. Uddannelserne inden for disse sektorer

vil blive tilpasset nogle nationale og internationale standarder,

og praktikbegrebet og praksisnærhed bliver mere udbredt i uddannelsessektoren.

krm-forløbet er fordelt på 14 moduler og

veksler mellem teori og praktikophold, hvorfor vigtigheden af et

tæt samarbejde mellem metropol og de samfundsvigtige virksomheder

er af stor betydning.

gymnasiet: hvorfor ikke starte endnu tidligere?

hvis vi på sigt vil have et samfund, der er mere robust og ansvarligt,

er det en fremragende idé at engagere vores unge og moti-

FoTo: ClaUS bjørn larSen

vere dem til at interessere sig mere for sikkerhed og beredskab.

i den forbindelse fortalte tidligere kolonnechef i brS og nuværende

beredskabsfaglig koordinator i Samtænkningssektionen,

johnny g. larsen, i ord og billeder om et nyt 3-årigt pilotprojekt,

hvor Campus bornholm fra august 2012 tilbyder en gymnasial

retning med fokus på sikkerhed og beredskab i samarbejde med

alle beredskabskabsmyndighederne på bornholm. initiativet udspringer

af det vellykkede ”beredskabsspil”, som har kørt på øen

igennem flere år, hvor 2. gymnasieklasser har besøgt Taktisk

Træner på almegårds kaserne og gennem rollespil og dilemmaøvelser

får afprøvet, hvordan eksempelvis politi, beredskab, hjemmeværn

og forsvar fungerer og samarbejder i krisesituationer.

LÆS MERE

www.mdma.dk

www.metropol.dk

www.folkogforsvarbornholm.dk

- tryk på ”Securityline” og på linket ”Beredskabsspil”.

Læs også interviewet i dette magasin med casper Landsperg,

KRM-studerende og praktikant i Samtænkningssektionen.

ole Christensen fra

banedanmark får en

snak med militærfaglig

koordinator

henrik lysholm.

7


8

NETVÆRKET

inden for siKKerhed

og beredsKab

udveKsling af erfaringer og nYe perspeKtiver

baggrUnd aF TilbageVendende

eFTerSpørgSel Fra de Sam-

FUndSVigTige VirkSomheder er

der nU opreTTeT neTVærk inden

For SikkerhedS- og beredSkabSomrÅdeT.

behoVeT er klarT: Ud-

VekSling aF konkreT erFaring

og Viden TVærS aF SekTorer

og VirkSomheder. Fordelene er

mange: Synergi, ”QUiCk To The

poinT” og begaVeT anVendelSe aF

andreS reFlekSioner.

af claus bjørnelund

bjornelund@samtaenkning.dk

det handler om at udveksle erfaringer og se nye perspektiver.

Viden er altid blevet formidlet og udviklet igennem uformelle såvel

som formelle netværk på kryds og tværs af organisationer.

Forskellen er nu, at vi taler åbent om, hvad vi kan bruge et netværk

til og samtidigt forsøger at systematisere det. netværk er

i langt højere grad end tidligere blevet vejen til målet, for uanset

om du søger informationer, gerne vil have sparring, ønsker at få

ny inspiration eller leder efter alternative løsninger til et problem,

så lykkedes det ofte hurtigst og mest effektivt ved anvendelse

af personlige og faglige relationer – altså via netværk!

adgang til netværkets netværk

det er efterhånden velkendt for de fleste, at et velfungerende

netværk er mere end summen af relationerne. med dette menes,

at man som deltager i et netværk ikke bare kan trække på

ressourcerne som de nærmeste relationer giver adgang til, men

også den opbyggede erfaring og viden i relationernes netværk.

derved bliver et godt netværks samlede videnskapacitet og

fleksibilitet ofte stærkere og mere robust end de traditionelle

videnskanaler.

hvorfor netværk

inden for sikkerheds og beredskabsområdet?

det giver stor mening at indgå i et netværk for medarbejdere, der

til dagligt arbejder med sikkerhed og beredskab. på et netværksmøde

er der mulighed for at vende igangværende udfordringer

med ligesindede og prøve ideer af. det kan eksempelvis være

i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af

en beredskabsøvelse eller et behov for at få andre perspektiver

på sikkerheds- og beredskabsarbejdet. informationsbehovet

kan spænde fra det meget konkrete til det mere uhåndgribelige.

på denne måde får deltagerne mulighed for at trække på andres

erfaringer og netværk. det sparer tid og ressourcer til gavn

for såvel den samfundsvigtige virksomheds som for samfundets

samlede beredskab.

VÆRDIEN AF

NETVÆRK INDEN FOR

SIKKERHED OG

BEREDSKAB

NETVÆRK

- nye perspektiver

- kreativitet og innovation

- Smidig videndeling

- gavn af andres erfaringer

- Faglige og personlige kontakter


NETVÆRK

rammer for netværket

Vi henvender os til uerfarne såvel som erfarne sikkerheds- og

beredskabskoordinatorer og hjælper derigennem samfundsvigtige

virksomheder med at komme godt i gang med netværksarbejdet.

SamTænkningSSekTionen

FaCiliTerer Følgende:

opkvalificering. indsigt og grundlæggende forståelse for hvad

der skal til, for at et netværk bliver velfungerende og bæredygtigt.

gennemføres hvert halve år på kastellet.

organisering. etablering af netværk på 6-12 deltagere, der efter

behov og interesse kan være sektorspecifikt eller tværsektorielt.

gennemføres i forbindelse med opkvalificering.

spilleregler. Trygge og effektive rammer i form af fælles spilleregler,

herunder etik, fortrolighed og lignende.

frekvens. de første tre møder i netværket afholdes over en periode

på 4 mdr. efter opstarten aftaler de enkelte netværk selv

mødefrekvens og agenda.

hvem kan hjælpe

mig med hvad?

hvem kender de?

?

koordination. koordination via linkedin, herunder invitation til

møder, formalisering af deltagelse samt udveksling og vedligeholdelse

af kontaktdata.

de første netværk blev igangsat i sommeren 2012, og møderne

er blevet afholdt på forskellige samfundsvigtige virksomheder

i københavnsområdet samt på professionshøjskolen metropol.

netværksekspert Charlotte junge står for opkvalificeringen og

faciliterer også de tre første møder for at sikre, at netværkene

kommer godt fra start, og efter tre møder er det op til netværkene

at fortsætte selv. netværkene har mulighed for, at koordineringen

og erfaringsudvekslingen mellem møderne kan foregå

på linkedin under støtte og vejledning af brian Fjelde fra bjfkonsulentfirma.

For at få adgang til ”Netværket inden for sikkerheds- og

beredskab” skal den samfundsvigtige virksomhed indgå en

samarbejdsaftale med hjemmeværnet.

NETVÆRKSMETODEN

netværksoversigt strategi

delmål mål

hvordan gør jeg? hvad har jeg brug

for til at nå målet?

hvad er mit mål?

jUnge - Fra Tanke Til løSning | WWW.jUnge.nU

9


10 SØREN GREVE

i en HØjERE

SagS TjeneSTe

i aUgUST 2011 SkiFTede SØREN GREVE Sin STilling Som ViCepoliTi

inSpekTør i nordSjællandS poliTi Ud med rollen Som

poliTiFaglig koordinaTor i SamTænkningSSekTionen kaSTelleT

i københaVn. eT SkiFT, Som han beTegner Som en gaVe og en

Spændende mUlighed For aT beSkæFTige Sig med ideologi,

Værdier og langSigTeT STraTegiSk Tænkning SamTidig med, aT hanS

erFaringer og indSigT Fra poliTieT kan bringeS i Spil nye mÅder.

FoTo: ClaUS bjørn larSen


SØREN GREVE

af susse winther

susse@winther-juhllin.dk

Søren greve kom ikke ud af ægget med politistøvlerne på. det

var faktisk lidt af et tilfælde, at den unge reserveofficer fra bornholms

Værn havnede på politiskolen. drømmen var egentlig at

søge optagelse i jægerkorpset, men regimentet havde brug for

ham i andre funktioner og gav derfor ikke deres tilladelse til at

han søgte. lidt i protest søgte greve ind til politiet og tænkte, at

der kunne han bruge et par år, til han fandt ud af, hvad han ville

med sit arbejdsliv. og som det nogle gange går, er der snart gået

24 år. politiet har sørget for at holde greve travlt beskæftiget

med løbende udfordringer, nye funktioner, lederuddannelser og

meget andet. Sideløbende med politiarbejdet har han bl.a. virket

som efterretningsofficer af reserven med tilknytning til det

gamle Sep, hjemmeværnets eliteenhed, (i dag: SSr). han fik lov

til at gennemgå optagelsen til enheden i 1993, og det ”var en

fantastisk og udfordrende oplevelse”, der efterfølgende gav ham

fire spændende år i Sep-regi. ”jeg er nok på mange måder ikke en

typisk politimand, hvis en sådan lader sig definere. på den anden

side har jeg heller aldrig haft lyst til at læse f.eks. jura, selvom

det ligger til familien. det er et rent læsefag, og jeg ville aldrig få

tilgodeset min trang til at komme ud og prøve tingene af, som

politi og forsvar har givet mig mulighed for.”

fra drift til nye perspektiver

Søren greve blev opfordret til at søge stillingen i Samtænkningssektionen,

mens han sad som afdelingsleder i nordsjællands politi

opa (operativ planlægning og analyse). her havde han ansvaret

for al operationel planlægning i kredsen, inkl. kontakten til hjemmeværnet,

som med den frivillige kapacitet er en kæmpe styrke

og en uundværlig ressource for politiet. han arbejdede op til 50

timer om ugen med hard-core fokus på drift, havde 22 mand

under sig, ansvaret for tre sektioner – og havde i øvrigt aldrig

hørt om Samtænkningssektionen. men efter en samtale med

oberst kurt koch fra hjemmeværnskommandoen, åbnede perspektiverne

sig: ”grundtanken i national samtænkning er robusthed

– samfundets samlede robusthed – og det handler i bund

og grund om, hvordan vi kan få nedbrudt skarpe faggrænser og

tale samme sprog. Vejen dertil er at opbygge en fælles sikkerheds-

og beredskabskultur. mit job er at transformere politiets

viden ind i hjemmeværnet til gavn for den støtte, man leverer –

og samtidig facilitere retur igen, så vi kan få bragt de forskellige

styrelser så tæt sammen som muligt. der vil altid være skotter,

men det handler om at gøre processer nemmere og smidigere og

få det optimale ud af ressourcerne. det kræver åbenhed, respekt

og tillid fra alle parter,” fortæller den politifaglige koordinator.

frihed med stort ansvar

der er et markant spring fra at sidde fordybet i benhård daglig

drift til at skulle arbejde ideologisk og på et strategisk niveau

med referencer til rigspolitiet. og samtidig et stort element af

frihed, som skal forvaltes med en tilsvarende ansvarsbevidsthed:

”mine tre kolleger og jeg har en form for konsulentfunktion. jeg

har samme titel som tidligere, men ikke noget direkte ledelsesansvar.

jeg kan tillade mig at komme ind ”udefra” og se tingene

i helikopterperspektiv,” forklarer Søren greve, som i funktionen

befinder sig mellem to verdener: ”rigspolitiet er min arbejdsgiver

i én sammenhæng, men ikke min chef i denne stilling. og hjemmeværnet

er min chef i forbindelse med denne stilling, men ikke

min arbejdsgiver. det er en balancegang.”

national samtænkning og robusthed er mantraet

Forbindeled, tænketank, rugekasse, koordinatorfunktion, strategisk

enhed ... der sættes mange forskellige ord på Samtænkningsektionen,

og for Søren greve handler det da også om at plante

frø de rigtige steder, om at inspirere, vidensdele og blive ved med

at tale den nationale samtænknings sag, til det bliver en del af

et fælles sprogbrug. om et par år skal der måske andre kræfter

til og en ny mand på posten, netop for at kunne sikre helikopterblikket

og de altid friske øjne: ”national samtænkning er et

”grUndTanken i naTional SamTænkning

er robUSThed – SamFUndeTS Samlede

robUSThed – og deT handler i bUnd og

grUnd om, hVordan Vi kan FÅ nedbrUdT

FaggrænSer og Tale Samme Sprog.”

uendeligt hjul, som ruller – og som skal rulle! de samfundsvigtige

virksomheder og vores samarbejdspartnere er i centrum. der er

nogle retningslinjer, men man kan ikke altid planlægge, hvad der

skal komme ud af det. nogle griber tankerne, spinder videre på

dem, forædler dem, dyrker dem eller skyder dem ned for den

sags skyld. det er det fascinerende. national samtænkning og

robusthed er mantraet, men resultaterne opstår undervejs – i

fællesskab,” siger greve, som bl.a. har været stærkt involveret

i planlægning og afvikling af et stort arrangement i maj 2012,

hvor rigspolitiets samlede direktion kom på besøg for at få en

præsentation af hjemmeværnets kapaciteter fra marinehjemmeværn,

flyverhjemmeværn og hærhjemmeværnet, herunder

SSr (Særlig Støtte og rekogniseringsenhed). ”jo mere vi taler

sammen, jo større forståelse får vi for hinandens mindset og kapaciteter.

når mit bagland får fornemmelsen af, at det fungerer

super godt, vil det sende en signalværdi ned gennem systemet,

som gør, at andre i styrelsen vil have nemmere ved at bruge

hjemmeværnets ressourcer på nye måder.”

master of disaster

endnu en gave i stillingen er tilbuddet om en masteruddannelse i

”disaster management”. den relativt nye uddannelse er et sam-

– fortsættes side 12

11


12

”dagen er IKKE SKREVET, Før den er Forbi.

og deT er DET FEDE Ved deT.”

arbejde mellem københavns og lunds universiteter, der tiltrækker

studerende fra hele verden. For Søren greve er det endnu et

eksempel på, hvad det giver at udvide sin verden og sit udsyn.

hans tidligere netværk var primært i politiet, ”for jeg havde jo

ikke brug for andet”, men masteruddannelsen giver et unikt og

inspirerende indblik i andre landes kulturer og deres tilgang til

risikostyring og katastrofehåndtering.

en varieret arbejdsdag

på spørgsmålet om han kan beskrive en uge i sit arbejdsliv, kommer

Søren greve lidt til kort. der er nok at tage af, masser af

skibe sættes i søen, men hverdagen er ikke præget af den struktur,

han kender fra sine tidligere stillinger. Fra studiedage i lund

til møder med en professor emeritus om planlægning af kompetenceudviklingsdage

til Samtænkningssektionens b-med-

søren greve, 46 år

vicepolitiinspektør (konstitution)

2011 – politifaglig koordinator i Samtænkningssektionen

i hjemmeværnskommandoen

2010 – 2011 afdelingsleder opa (operativ planlægning og analyse),

nordsjællands politi

2009 – 2010 kommunikationsansvarlig/pressetalsmand, nordsjællands politi

2008 – 2009 Vagtchef, Vagtcentralen, nordsjællands politi

2007 – 2008 pol (politiets overordnede lederuddannelse)

2006 – 2007 Fungerende leder af ordenspolitiet, lyngby politi

2005 – 2006 Sektionsleder i kriminalpolitiet, afdeling a, personfaglig

kriminalitet, hillerød politi

2002 – 2006 Teamleder ved ordenspolitiet, civilpatrulje og beredskab,

hillerød politi

2001 – 2002 rigspolitiets personaleafdeling samt pFl

(politiets Forberedende lederuddannelse)

1993 – 1996 reserveofficer/eo ved Sepkemp/pTrkmp elk

1988 – 2001 elev på politiskolen samt politiassistent ved ordens- og

kriminalpolitiet, hillerød politi

1986 – 1988 reserveofficer ved bornholms Værn

SØREN GREVE

lemmer. Fra koncept- og organisationsudvikling til møder med

rigspolitiet eller med forskellige arbejds- og projektgrupper –

eksterne og interne seminarer og selvfølgelig de faste planlægningsmøder

med hjemmeværnet og kollegerne i sektionen. det

er en arbejdsform, som helt klart har krævet en mental omstilling,

men som passer Søren greve godt: ”dagen er ikke skrevet,

før den er forbi, og det er det fede ved det!”

samtænkning i bredere perspektiv

en sikkerheds- og beredskabsvejleder-uddannelse, udviklet

sammen med beredskabsstyrelsen, er et konkret fysisk resultat

af produktudvikling i hjemmeværnet og Samtænkningssektionen.

Vejlederne skal være med til at gøre sektionens medlemmer,

de samfundsvigtige virksomheder, mere robuste, når det gælder

sikkerhed og beredskab. men national samtænkning er også

et bredt begreb, der på sigt kan overføres fra et civilt-militært

samarbejde helt ned på individ- og borgerplan. det kræver, at

man samtænker sikkerhed og beredskab ind på mange forskellige

planer. jeg er ikke i tvivl om, at det er fremtiden.”

FoTo: ClaUS bjørn larSen


VEjLEDER

SikkerhedS- og

beredSkabSVejleder

en ny mUlighed

af henrik lysholm

lysholm@samtaenkning.dk

Vi lever i et globaliseret samfund, der er sårbart og under konstant

forandring. Trusselsbilledet spænder vidt, fra stormflod

og skybrud til terrorhændelser og kriminalitet – og nye trusler

opstår løbende. hændelser, der med kort varsel, kan have vidtgående

indvirkning på samfundets virke og derved også på borgernes

dagligdag. her spiller de samfundsvigtige virksomheder

en særlig rolle. det kan være virksomheder, der blandt meget

andet sørger for, at der er rent drikkevand i vandhanerne, at

transportområdet fungerer, og at der er strøm i ledningerne. de

fleste af os tager denne infrastruktur for givet, men i tilfælde af

en krisesituation eller ved uforudsete hændelser, er der risiko for

at infrastrukturen helt eller delvist bryder ned.

det er de samfundsvigtige virksomheders eget ansvar at

kunne håndtere og opretholde driften i tilfælde af en kritisk

hændelse. en opgave der kan være kompleks og kræve specialiseret

viden. det er derfor af stor betydning at få indarbejdet

både holdninger og kultur til sikkerheds- og beredskabsområdet

blandt alle personalegrupper i de samfundsvigtige virksomheder.

Ved at få dette implementeret kan virksomheden skabe grundlaget

for en større virksomhedsmæssig robusthed i tilfælde af en

kritisk hændelse og dermed sikre, at virksomheden lever op til sit

ansvar og minimerer tabet i forbindelse med driftsnedsættelser.

Samtænkningssektionen i hjemmeværnet konceptudvikler en

frivillig baseret ressource, der lokalt kan støtte de samfundsvigtige

virksomheder til at håndtere denne vigtige opgave. det er

hensigten, at støtten faciliteres af en sikkerheds- og beredskabsvejleder.

beredskabsstyrelsen bidrager til udvikling af materialer,

der er med til at sætte fokus på forebyggelsestænkningen hos

medarbejderne i samfundsvigtige virksomheder.

vejledende arbejdsområder

profil af en

sikkerheds- og beredskabsvejleder

en sikkerheds- og beredskabsvejleder er uddannet

reserveofficer eller lignende med baggrund

fra Forsvaret, hjemmeværnet m.fl.

Typisk har vejlederen et fleksibelt fuldtidsjob

inden for det private erhvervsliv eller det offentlige,

men ikke nødvendigvis inden for sikkerheds-

og beredskabsområdet. oftest er vejlederen meget

interesseret i fagområdet, god til at guide processer, dedikeret

til at skabe værdi for samfundet ved at stille sine kompetencer

frivilligt til rådighed samt ikke mindst lysten til at holde sine

kompetencer ved lige igennem et stærkt netværk og konkrete

faglige udfordringer.

konkrete ydelser og effekt

de samfundsvigtige virksomheder kan få vejledning til processer

internt i virksomheden i relation til risiko- og sårbarhedsidentifikation

og analyse, planlægning, øvelser, procedure samt et omfattende

netværk inden for sikkerheds- og beredskabsområdet.

Vejledningen vil basere sig på en virksomhedstilpasset læringsmodel.

det overordnede mål med vejledningen er at sætte virksomhederne

i stand til at arbejde med egne processer og procedure

med udgangspunkt i risiko og sårbarhed samt dilemmadrøftelser,

med henblik på at øge robustheden over for kritiske hændelser,

mindre hverdagshændelser ift. sikkerhed (safety) og social tryghed.

Vi ønsker at skabe en effekt, der bibringer viden hos den

enkelte medarbejder, og at den viden hurtigt kan omsættes til

handling. den enkelte medarbejder inspireres til at opbygge et

mindset for sikkerheds- og beredskabsforhold i virksomheden,

der bliver en naturlig del og adfærd i hverdagen.

Sikkerheds- og beredskabskultur – Sparring om udvikling af sikkerheds- og beredskabskulturen

netværk – brobygning mellem forskellige myndigheder inden for sikkerheds- og beredskabsområdet

kompetenceudvikling – opbygning af interne kompetencer

Forebyggelse – bidrager til virksomhedens forebyggende arbejde.

13

hjemmeVærneTS

FriVillige bibringer

eFFekT igennem Viden

– med UdgangSpUnkT

i den enkelTe medarbejder.


14 NÅR KATASTROFEN RAMMER

nÅr

kaTaSTroFen

rammer

deT er SUnd FornUFT aT lære aF andreS erFaringer. med

UdgangSpUnkT i orkanen kaTrina, Som i 2005 ramTe neW orleanS

med omFaTTende ødelæggelSer Til Følge, ForTæller Frank hUeSS

hedlUnd Fra CoWiS riSikoanalySegrUppe om balanCen mellem

nødVendigheden aF CenTraliSering aF beredSkabSindSaTSen –

og deCenTraliSering – den FlekSibiliTeT og improViSaTion, Som

kræVer hUrTig lokal beSlUTningSTagen i en kaTaSTroFeSiTUaTion.

af susse winther

susse@winther-juhllin.dk

new orleans, også kaldet ”big easy”, er den største by i den amerikanske

delstat louisiana, og for mange er byen lykkeligt forbundet

med jazz- og cajunmusik, kreolermad og en tilbagelænet

”easy” livsstil, indtil katastrofen rammer den 29. august 2005,

og byen og dens indbyggere kommer på alverdens læber og tvskærme.

på få dage trækker orkanen katrina sit ødelæggende

spor med 280 km i timen fra det nordlige Cuba over Florida til

louisiana – og for new orleans, som ligger lavere end havets

overflade betyder det, at byens livsvigtige diger, sluseporte og

dæmninger brister. 80 % af byen bliver oversvømmet, op mod

2000 mennesker mister livet, og omkring en million mennesker

i byen og new orleans greater area står uden tag over hovedet.

mange har mistet alt. og som om det ikke er nok, kan verden i

den næste tid forbløffet se til, hvordan redningsarbejde og nødhjælp

pågår uendeligt langsomt og bureaukratisk, og den ene

brøler efter den anden fylder medierne. der er kaos og risiko for

epidemier, og en bølge af vold, hærværk og anden kriminalitet

hærger. den centrale planlægning har svigtet, og katastrofens

omfang er i den grad fejlbedømt. To dage efter katrina har ramt,

erklæres byen i militær undtagelsestilstand.

en vigtig læring

håndteringen af katastrofen i new orleans er et eksempel på,

hvordan central koordinering kan blive kvalt i tungt bureaukrati,

hvorimod mindre og mere fleksible organisationer ofte arbejder

med større succes, når en uforudset hændelse indtræffer. Casen

tager i sagens natur udgangspunkt i de daværende amerikanske

kompetence- og styringsforhold i en stor og statsopdelt nation,

hvor den føderale regerings indsættelse af nationalgardens militære

enheder til at opretholde lov og orden er en yderst følsom


NÅR KATASTROFEN RAMMER

beslutning. problemstillingerne er derfor ikke direkte sammenlignelige

med et land som danmark. men trods forskellighederne,

er der for Frank huess hedlund ingen tvivl om, at det er vigtigt

at lære af hændelserne i 2005 i USa: ”jeg opfatter USa som et

land, der er meget langt fremme i skoene på rigtig mange punkter,

og hvis en så problematisk indsats kan ske dér, er det en

indikation af, at det også kan ske i andre lande.”

hvordan kunne det ske?

konflikten mellem nødvendigheden af centralisering og behovet

for decentralisering ved uforudsete hændelser er klassisk. men

hvordan kunne det gå så galt? hvorfor var new orleans og louisiana

ikke bedre forberedt? ifølge Frank hedlund var risikoen for,

at new orleans ville blive ramt af en orkan i kategori 4-5 undervurderet

i risikoanalysen, selvom de første alarmsignaler, de såkaldte

”accident precursors”, havde vist sig. der havde været en

rolig periode på orkanfronten fra midten af 1960’erne og op til

i 2005 ramTe orkanen kaTrina

neW orleanS med omFaTTende

ødelæggelSer Til Følge.

FoTo: iSToCkphoTo

– fortsættes side 16

15


16 NÅR KATASTROFEN RAMMER

år 2000. Sidenhen var et par orkaner gået uden om byen (f.eks.

ivan i 2004), så måske havde man lullet sig ind i bevidstheden

om, at new orleans nok ikke blev ramt, selvom det relevante

spørgsmål selvfølgelig blev stillet: hvornår sker det? en anden

fatal fejlvurdering var, at politikere og beredskab havde overvurderet,

hvad man ville være i stand til at gøre, hvis orkanen ramte.

og endelig havde man troet, at byen var ”lige til at flytte ind i”,

når først vandet var væk. en antagelse der, som alle i dag ved,

WORST-cASE ScENARIE: nÅr hVerT eneSTe

Trin i en hændelSeSkæde UdVikler Sig den

VærST Tænkelige mÅde.

risikoekspert

Frank huess hedlund

fra CoWi gennemgik

new orleans-casen

på Samtænkningssektionenskompetenceudviklingsdage

18.

og 19. april 2012.

Foto: nicklas jessen

FoTo: niCklaS jeSSen

langt fra holdt stik. måske troede man, at digerne kunne holde

til den stormflod, som en orkan kunne kreere. eller måske mere

sandsynligt: politikerne valgte, som det ofte sker, at ignorere

det, der ikke lige er en løsning på.

”det har helt sikkert også været et spørgsmål om penge og

fordeling. For hvem skulle betale for at sikre diger og dæmninger

yderligere? Skulle resten af USa betale for, at en lille del af

befolkningen havde besluttet sig for at bo i en gryde under havets

overflade med en stor sø på den ene side og et hav på den

anden? kunne man forsikre sig ud af det? og hvad så med den

overvejende fattige befolkning, som aldrig ville få råd til at forsikre

sig?” uddyber Frank huess hedlund.

man tror, det er løgn …

Faktum er, at worst-case scenariet skete. orkanen ramte, alt

blev kaos, og genopbygningen blev yderst bekostelig. listen af

bureaukratiske tåbeligheder i forbindelse med redningsarbejdet

er lang, og kan i bagklogskabens klare lys virke direkte meningsløse.

her er et par eksempler:

de stakkels mennesker, som har været uden mad og drikke i

flere dage, får endelig udleveret coladåser og andre dåser, hvorefter

det udleverede straks tages fra dem i lufthavnen, for ”man

må jo ikke have beholdere og væsker med om bord”. Fyldte fly

er parate til at lette med evakuerede, men kan ikke få starttilladelse,

da der ikke er en bevæbnet ”air marshal” om bord, hvilket

er påkrævet på alle fly efter 9/11. læger og sygeplejersker med

udmærkede kvalifikationer flyves ind fra andre delstater for at

hjælpe, men de mangler et særligt certifikat for at virke i delstaten,

hvorefter deres hjælp afslås. Superdomen er fyldt med

mennesker, der skal evakueres, da man er bange for der opstår

epidemier, men lastvogne kører tomme rundt, fordi de ikke må

tage passagerer med – og skolebusser, der er kommet fra andre

stater og byer, må køre igen med uforrettet sag, da der ikke er

det lovpligtige toilet i busserne.

ingen turde tage ansvaret

”eksemplerne er utallige, og det kan virke vanvittigt, at man

hænger sig så meget i reglerne i en så stor nødsituation. men jeg

kan ganske enkelt ikke tolke situationen anderledes, end at alle

var bange for at komme til at ”stå med aben”, hvis noget gik galt.

derfor gik alle i forsvarsmode og gjorde alt efter bogen. også

selvom det var uhensigtsmæssigt i situationen. det er et udtryk

for den dybe politiske mistillid, der hersker i USa, som også gav

sig udslag mellem den demokratiske statsguvernør og den daværende

republikanske føderale regering. ”det er going by the

book-princippet, som john Tierney fra new york Times sarkastisk

omskrev til ”going (down) by the book,” fortæller hedlund.

mindre organisationer improviserer

generelt har mindre organisationer ikke det samme åg af regler

og mistillid, og de tør derfor være mere fleksible og tage flere

chancer samtidig med, at de ofte er en del af uformelle lokale

netværk, der kender og stoler på hinanden. en af de organisationer,

som igen og igen fremhæves i forbindelse med new orleans

og katrina, er en lokal ambulancetjeneste, arcadian ambulance,

som nåede at evakuere mange tusinder af mennesker og seks

hospitaler, inden det store tunge apparat kom i gang. blandt

frank huess hedlund

Civilingeniør, phd, mba. Frank har i snart 20 år arbejdet med risikoanalyser i CoWi og har

siden 2004 været ekstern lektor på dTU, hvor han underviser i risk management. det

primære arbejdsfelt har været risikovurdering af aktiviteter med farlige stoffer som olie

og gas. et særligt interessefelt er læringsprocesser og accident precursors i forbindelse

med worst-case scenarier.


NÅR KATASTROFEN RAMMER

aCCidenT preCUrSorS

de svage – og nogle gange ikke helt så svage – alarmsignaler,

der går forud for ankomsten af en katastrofe

eller ”helt usandsynlig hændelse”, men hvis betydning

ofte overhøres eller ignoreres.

andet ved stable spædbørn fra et hospital i papkasser i helikopterne,

så der var plads til flere.

”det gik jo godt, og de fik stor ros, men jeg tænker alligevel,

at havde den føderale regering gjort det samme, var folk nok

blevet vældig forargede. man er mere tilgivende over for en lille

organisation,” mener hedlund.

tillid er løsningen

ifølge risikoeksperten er den typiske menneskelige reaktion på

enhver krise, at man efterfølgende griber til mere centralisering.

men hvis man ser på det amerikanske eksempel med katrina og

new orleans må budskabet være, at det ikke handler om ”enten

eller”, men om ”både og”. der må gives lidt køb på den iboende

trang til at centralisere og planlægge, hvis den decentrale evne til

at handle hurtigt og improvisere skal styrkes.

”et godt eksempel fra danmark er fyrværkeriulykken i Seest

i 2004, hvor den danske beredskabsstruktur betød, at de lokale

beredskabsværn kunne foretage en fremragende indsats og tage

de nødvendige beslutninger på stedet,” fortæller hedlund og tilføjer:

”i det danske tilfælde har den centrale organisation uddelegeret,

og der er konsensus. det kræver en høj grad af tillid, så

folk tør påtage sig det ansvar, der skal til, siger hedlund.”

et mere robust samfund er også afhængigt af, at private virksomheder

og organisationer bliver mere ”resilient” – selvrobuste

– ved at prioritere at give medarbejderne en bred træning, så

de bliver bedst muligt klædt på til at håndtere en krisesituation.

”det handler om at gennemføre øvelser, og som det allervigtigste

at indgive den tillid ned igennem organisationen, der gør,

at folk tør tage opgaven på deres skuldre,” pointerer hedlund.

en nødvendig omstillingsparathed

hedlunds afsluttende konklusion er, at ”man bør være opmærksom

på, at der er en iboende uløselig konflikt mellem central koordinering

og decentral improvisation, og der skal optimummet

findes. enhver koordinering kræver centralisme af en art, men

samtidig skal den centrale organisation være i stand til at omstille

sig til at være decentral – og turde være det.”

man kan også stille spørgsmålet om alle de historier og tåbeligheder,

der kom frem i medierne omkring håndteringen af new

orleans-katastrofen virkelig er sande. Til det har Frank huess

hedlund en klar holdning: ”hvis bare halvdelen eller en tredjedel

er rigtige, så er det galt nok!”

naTional

kriSeSTyring

i danmark

den nationale krisestyringsorganisation i danmark er baseret på

sektoransvar med en stærk lokal forankring og koordinering – en model,

som ikke ses mange andre steder i verden. lokale myndigheder og virksomheder

planlægger og øver løbende deres beredskab sammen for at

blive bedre til at håndtere både varslede og uvarslede hændelser. Siden

2008 er de lokale myndigheders øvelsesarbejde blevet styrket med

etableringen af det Centrale øvelsesforum – se øvelsesforum.dk.

læs mere om, hvordan vi i danmark arbejder med central og decentral

koordinering på side 36-37 i dette magasin.

FoTo: iSToCkphoTo

17


18

”Om tre år risikerer store dele af klodens

elektriske systemer og internetforbindelser

at gå i sort i månedsvis, advarer NASA.”

”man ser det for sit indre blik:

metrotog standser midt i tunnelrør,

elevatorer fyldt med mennesker

stopper mellem etager,

internet og TV går i sort, madlavning

må indstilles, lyset slukkes

overalt, ja selv toiletter vil

ikke skylle ud. på sekunder er det

blevet en frysende og primitiv

fornemmelse at være menneske.

Civilisationens gnist er slukket.”

Artiklen fortsætter:

”det hjælper ikke at trykke på

elkontakten, alarmknappen eller

ringe efter hjælp, for alle de

højteknologiske systemer, som vi

tager for givet, er sat ud af kraft

– tilmed af voldsomme kræfter,

som vi absolut ingen indflydelse

har på.

et meget voldsomt soludbrud

kan få satellitter til at gå helt i

sort eller sætte ud over en længere

periode. det kan bl.a. sætte

en stopper for international telekommunikation

og gpS navigation.

et voldsomt udbrud udgør

også en risiko for fly og piloter,

hvilket kan bringe flytrafik i knæ.

kraftige solstorme kan inducere

ekstreme strømme i elnettet,

hvilket kan få dem til at koble

fra over kortere eller længere

arTikel i berlingSke Tidende 22.09.2010

perioder. et tilstrækkeligt stort

soludbrud kan med andre ord få

al internet, computeranvendelse,

TV transmission, elektrisk lys,

køleskabe, frysere, aircondition,

telekommunikation og lignende

til at gå i sort. Tilbage er kun

pejsen og stearinlyset. det kan

koste milliarder at reparere skaderne

bagefter.

Voldsomme solstorme bringer

også et enkelt positivt fænomen

med sig – meget kraftige og

smukke nordlys, som vil kunne

blive iagttaget selv helt nede

nær troperne.”

SOLSTORME

SOLSTORME

og indVirkningen

SamFUndSVigTige

VirkSomheder


SOLSTORME

stauning, seniorforsker (emeritus)

pst@dmi.dk

kan det nu passe?

der er lang vej fra nogle små pletter på solen til ”Civilisationens

gnist er slukket”. i denne artikel ser vi nærmere på solen, dens

solpletter og solstormenes følgevirkninger på jorden ud fra omkring

200 års registrerede solstorme. herunder en vurdering

af, hvor ekstreme begivenhederne kan blive i forhold til kendte

erfaringer fra de senere år, og hvordan vi kan forberede os på,

varsle og håndtere solstormene.

hvad er solpletter og soludbrud?

i synligt lys er solpletter små mørke, uregelmæssige områder på

solens overflade. Solen har et magnetfelt, der rækker langt ud i

rummet, men som ved jorden er svagt i forhold til vort eget magnetfelt

fra jordens indre. Under solpletter er magnetfeltet lokalt

meget stærkt med tætliggende nord- og sydpoler. magnetfeltet

bremser strømmen af varmt materiale fra dybereliggende regioner,

så solpletterne er kolde – op til 1000° koldere end resten

af solskiven, der har en temperatur på omkring 6000°. man kan

se magnetfeltet illustreret ved de loops af glødende gas, der står

over solpletområder, og som forløber mellem lokale nord- og

sydpolområder. de kraftige, lokale magnetfelter, som strækker

sig ud i solens korona (Red.: solens ydre atmosfære), kan være

ustabile og er den egentlige årsag til solstorme. Ved eksplosive

processer, som endnu ikke er fuldt forklarede, men hvor modsat

rettede magnetfelter smelter sammen, sker der en masse. det

kan resultere i en meget kraftig solstorm, som den vi oplevede

om morgenen den 28. oktober 2003 – halloween-stormen.

hvad kendetegner en solstorm?

man kan dele begivenhederne ved solstorme op i tre karakteristiske

sider:

• Solar flares (solfakkelglimt)

• Solar energetic protons (hård, gennemtrængende stråling

af brintatomkerner)

• Coronal mass ejections (korona-masseudslip)

en solar flare er et ”glimt” af synligt lys, ultraviolet (UV), extreme

ultraviolet (eUV), og blød røntgenstråling (X-ray). glimtet skyldes

en slags eksplosion i solens korona i de stærke magnetfelter

over en solpletgruppe. det kraftige lys varer oftest kun nogle få

minutter, i sjældne tilfælde op til en halv time. den tidligst kendte

observation af en solar flare blev gjort af den britiske astronom

Solen, soludbrud og jorden

med sit magnetfelt. naSa

illustration (skematisk).

en Solar Flare er eT ”glimT” aF SynligT lyS,

UlTraVioleT (UV), eXTreme UlTraVioleT (eUV),

og blød rønTgenSTrÅling (X-ray).

– fortsættes side 20

19


20

billederne illustrerer

fire forskellige videnskabelige

observationer

fra den meget kraftige

solstom ”halloweenstormen”

den

28. oktober 2003.

a. solpletter set i synligt

lys; b. soludbrud set i

UV-lys; c. soludbrud med

skærm for solskiven;

d. protonstråling giver

”sne” i billedet.

(eSa Soho illustration).

robert C. Carrington fra hans private observatorium i redhill ved

london den 1. september 1859 kl. 11:18 gmT. Fra det aktive

område udsendes der tillige stærk støj på alle radiofrekvenser.

radiostøjen kan vare ved meget længere tid end den flare, som

deT er diSSe elekTrojeT-STrømme i Ca.

100 km’S højde, der TrUer VoreS elForSyning,

da de kan ødelægge TranSFormerne!

SOLSTORME

starter støjudsendelsen. en solar flare kan udvikle en ”Sudden

ionospheric disturbance” (Sid) på jorden med øget elektrontæthed

i ionosfærelagene, særligt i 100-120 km’s højde. det kan

påvirke radiobølgers udbredelse og bl.a. give signaludfald ved

kortbølgefrekvenser og forringe signalerne f.eks. for gpS-modtagning.

den forøgede elektrontæthed øger ionosfærens ledningsevne,

så de elektriske strømsystemer, der normalt forløber

i ionosfæren, intensiveres. magnetfeltet, der induceres af disse

strømme giver en pludselig magnetisk forstyrrelse, en magnetisk

”krog” (crochet), som også kan bruges som mål for flare-styrken.

kun 17,6 timer efter den lysende flare blev observeret af Carrington

i 1859 blev jorden ramt af den kraftigste magnetiske

storm i 400 år, kaldet Carrington-stormen. der skulle dog gå


SOLSTORME

godt 70 år, før forskerne Chapman og Ferraro i 1931 så sammenhængen

og foreslog, at solen ved udbrud, der viste sig ved

den karakteristiske crochet, udsendte en sky af ioniseret gas, der

gav den efterfølgende magnetiske storm.

Solar energetic protons (Sep) skabes formentlig ved acceleration

af ladede brintatomkerner (protoner) ved de chokfronter,

der dannes ved korona-eksplosionerne over aktive solpletområder.

protonstrålingen kan påvirke satellitterne i rummet. den

generer de kameraer, der skal fotografere solen ved at give ”sne”

på billederne og er særlig farlig for satellitternes computerudstyr,

da den kan give bit-fejl i de hukommelseskredse, som lagrer

computerprogrammerne. Ved et af de kraftigste udbrud i nyere

tid, bastille-stormen den 14. juli 2000, blev en halv snes satellitter

ramt af alvorlige forstyrrelser, nogle permanent.

protonstrålingen kan også mærkes nærmere jorden. den ledes

af jordens magnetfelt ned over polarområderne, hvor den

energirige protonstråling trænger ned i atmosfæren til under

100 km’s højde og skaber nye ioniserede lag, der er meget

dæmpende for hF-radiobølger (kortbølge). indenfor polarområdet

og nordlyszonen kan der blive totalt ”blackout” ved kortbølgefrekvenser

gennem flere dage under de såkaldte ”polar Cap

absorption” (pCa) begivenheder. kortbølge bruges endnu bl.a.

ved flytrafik som backup langdistance kommunikationskanal ved

flyvning over polarområder. her kan almindelige forbindelser via

geostationære satellitter være umulige, da satellitterne er under

horisonten. konsekvensen af kortbølge-blackout i polarområdet

kan bl.a. være omdirigering af fly til sydligere ruter, som kan være

længere end de direkte forbindelser over polen. For astronauter

uden særlig beskyttelse kan strålingen være livsfarlig, men protonstrålingen

bremses af den tættere atmosfære, og protonerne

når ikke selv helt ned til jorden. Ved opbremsningen dannes der

imidlertid røntgenstråling, som kan trænge længere ned. Ved

jordoverfladen er dosis dog ganske ringe og ufarlig. i flyhøjder er

dosis stadig ret lille. dog skal især gravide kvinder (f.eks. stewardesser)

undgå langvarig eksponering.

coronal mass ejection (cme)

Ved soludbruddet, som er en eksplosion i solens korona, frigøres

ofte en sky af korona-materialet (brintkerner, heliumkerner

og elektroner ved ca. 1 million grader) fra det lokale magnet-

om peter stauning

Seniorforsker (emeritus) ved danmarks meteorologiske institut. Fra

2001 til sin pensionering i 2009 videnskabelig projektleder for ørsted

satellitten, projektleder for rumvejrsforskning (”Space Weather”) ved

dmi og projektleder for riometer observationer i polarområdet. nu

medlem af eSa’s ”Space Weather Working Team” (SWWT) og dansk

repræsentant i eU-projektet CoST-0803 ved rørende rumvejr.

felt og slippes ud i rummet. en Cme indvirker på jorden som en

voldsomt forstærket solvind. Solvinden trænger ind i grænseområderne,

hvor jordens magnetfelt er svagt og ned i polarom-

senest skete det den 29. okTober 2003,

hVor ForbindelSen mellem nord- og

Syd SVerige bleV ramT aF adSkillige giC-

aF brydelSer, Som TilSammen be Vir kede, aT

malmø Var Uden elekTriCiTeT i en TimeS Tid.

råderne, hvor feltet er mest åbent. her opstår store spændinger,

ofte flere hundrede tusinde volt, hen over magnetosfæren. de

store spændinger driver kraftige strømme i rummet – flere millioner

ampère. nogle af disse strømme forløber ned til jordens

øvre atmosfære (ionosfæren) i ca. 100 km’s højde og driver de

såkaldte elektrojet-strømme, som især forløber i nordlysovalen.

det er disse elektrojet-strømme i ca. 100 km’s højde, der truer

vores elforsyning, da de kan ødelægge transformerne! elektrojet-strømmene

skaber et varierende magnetfelt, der inducerer

sekundære strømme i højspændingslinjer (giC – geomagnetic

induced Currents), der via forskellige processer kan føre til udvikling

af en voldsom varme i kernen og ødelæggelse af isolationen

mellem vindingerne, så transformeren brænder sammen.

det skete i Quebec i Canada den 13. marts 1989. en højspændingstransformer

brændte. det og andre mindre giC-inducerede

højspændingslinje-afbrydelser resulterede i et omfattende svigt

af elforsyningen både i Canada og USa, og 6 millioner mennesker

mistede strømmen i op til et døgn.

kan det samme ske her?

ja, det er sket flere gange i Sverige, at højspændingslinjer er blevet

afbrudt på grund af geomagnetisk inducerede spændinger

og strømme. hidtil har det ”kun” været sikringsudstyr, der er

”trippet” og har afbrudt højspændingslinjerne. det skete samme

nat i marts 1989, hvor stormen i Quebeck rasede, og det er også

sket ved tidligere lejligheder, bl.a. den 13.-14. juli 1982 og den

8.-9. februar 1986. Senest skete det den 29. oktober 2003,

hvor forbindelsen mellem nord- og Sydsverige blev ramt af adskillige

giC-afbrydelser, som tilsammen bevirkede, at malmø

var uden elektricitet i en times tid. men giC-problemer er ikke

den eneste type forstyrrelse knyttet til magnetiske storme og

substorme. listen er lang og omfatter bl.a. forstyrrelse af radiokommunikation

i nordlyszonen, blackout eller fading af kortbølgeradio,

falske ekkoer på radarsignaler, scintillation og andre

signalproblemer på UhF forbindelser, f.eks. gpS-modtagning.

– fortsættes side 22

21


22 SOLSTORME

cARRINGTON-STORMEN i aUgUST-SepTember

1859 kaldeS oFTe ”alle TiderS SolSTorm”.

Under STormen bleV Talrige TelegraFlinjer

aFbrUdT, og UdSTyreT bleV nogle STeder

ødelagT i eT inFerno aF gniSTer og

klaprende apparaTer.

opvarmningen af atmosfæren i nordlysområdet i ca. 100 km’s

højde ved elektriske strømme og partikelstråling betyder også

større lufttæthed i satellithøjder, hvilket bremser satellitterne,

giver problemer for baneberegninger og accelerer henfald og

nedstyrtning af satellitter i lave baner. det skaber også problemer

for anvendelse af magnetisk kompasstyring, f.eks. ved

horisontale olie- og gas-efterforskningsboringer, da de store

ændringer af magnetfeltet under magnetiske storme forandrer

kompasretningen.

hvor ekstreme kan solstorme blive?

Carrington-stormen i august-september 1859 kaldes ofte

”alle tiders solstorm”. Under stormen blev talrige telegraflinjer

afbrudt, og udstyret blev nogle steder ødelagt i et inferno af

gnister og klaprende apparater. i 1859 kunne man ikke måle

UV-strålingen direkte, men vi kan bruge de forskellige sider af

Carrington-stormen som pejlemærker for styrken af ekstreme

solstorme. Vi har oplevet solstorme med tilsvarende flare-styrke

flere gange senere, også for nylig, uden det medførte større

problemer.

i 1859 kunne de heller ikke måle protonstrålingen direkte,

men ved senere analyser af isotoper i iskerner har man med

god sikkerhed kunnet beregne den totale dosis ved Carringtonstormen

i 1859. og den er 3-4 gange højere end dosis målt ved

de kraftigste solstorme i nyere tid som f.eks. bastille-stormen

i 2000. det indebærer formentlig, at antallet af satellitter med

problemer ville øges tilsvarende, hvis en solstorm svarende til

Carrington-stormen ramte os nu.

hvor lang tid har vi til forberedelse?

de alvorligste problemer knytter sig til virkningerne af ekstreme

Coronal mass ejection (Cme) begivenheder. her har det

betydning for beredskabet i samfundsvigtige virksomheder at

vide, hvor hurtigt efter selve udbruddet (solar flare), Cmeskyen

vil ramme jorden, hvor stærk den magnetiske storm og

substorme kan blive, og hvor på jorden virkningerne vil være

kraftigst.

den normale solvind bruger 3-4 dage på at nå fra solen til

jorden. For tidsforskellen mellem udbruddet på solen og Cmeskyens

ankomst ved jorden gælder det generelt, at de kraftigere

udbrud har kortere transittid. Ved Carrington-stormen i

1859 var transittiden 17,6 timer. Tilsvarende korte transittider

er oplevet flere gange senere.

endelig er der det vigtige spørgsmål: hvor rammer magnetiske

storme og substorme kraftigst under en eventuel supersolstorm?

her kan nordlysobservationer bruges som retningslinje,

idet de særligt kraftige elektrojet-strømme i ionosfæren

forekommer sammen med intense nordlys. Under de særligt

beredSkab

kritiske operationer:

For opgaver med særligt høje krav til sikkerhed for

gennemførelsen, f.eks. kritiske militære operationer,

kan det være nødvendigt at holde et højt beredskab

vedrørende solstorme med konstant overvågning af

solen samt beregning og udsendelse af ”rumvejrsud- frank huess hedlun

sigter” (Space Weather Forecast).

Civilingeniør, phd, mba. Frank har i snar

siden 2004 været ekstern lektor på dTU

almindelige samfundsfunktioner: primære arbejdsfelt har været risikovurd

og gas. et særligt interessefelt er læring

For almindelige samfundsfunktioner er med solstorme worst-case scenarier.

ikke noget specielt krævende område. man må være

indstillet på mere eller mindre midlertidige forstyrrelser

af kommunikation, navigation (f.eks. gpS) og

elforsyning, omlægning af flyruter mv. under solstorme.

men det er problemer, som også kan forekomme

af mange andre grunde f.eks. ved uvejr, tekniske problemer

eller menneskelige fejl.


SOLSTORME

voldsomme magnetiske storme flyttes nordlyszonen mod

ækvator. Ved Carrington-stormen blev der observeret nordlys

helt nede fra Cuba i den amerikanske sektor. omsat til europa

ville det betyde nordlys i middelhavsområdet. Vi kan altså

vente, at de helt store problemer med geomagnetisk inducerede

spændinger og strømme snarere vil ramme mellemeuropa,

f.eks. Tyskland, Frankrig, england end nordeuropa.

varsling af solstorme

man kan følge solpletters udvikling, mens de roterer med solen.

man kan også måle solpletternes størrelse, magnetfelt og kompleksitet

og derfra beregne en sandsynlighed for en mulig solar

flare. men ikke det nøjagtige tidspunkt og heller ikke styrken.

man kan heller ikke forudsige tidspunkt og styrke af solar proton

events. de kraftigste forekommer i forbindelse med intense

solar flares, men protonerne kommer få minutter efter lysglimtet,

så man får ikke meget forvarsel. Så det bedste, man kan

gøre, er løbende at overvåge protonstrålingens styrke.

derimod har man nu ret gode og præcise målinger af Cmebegivenheder

(Corona mass ejection). Foruden retningsbestemmelse

– rammes jorden? – er hastigheden i udslippet en

vigtig parameter for varsling af ankomsttid og for bedømmelse

af styrken. de største udbrud er mindre end een dag, ned til

14,6 timer, om at tilbagelægge sol-jord afstanden og starte en

magnetisk storm. beredskabet har i første omgang mindst 12

timers forberedelsestid, før en magnetisk storm muligvis sætter

ind. Sikre data får man først mellem et kvarter og en halv

time i forvejen.

elforsyningen skal sikres

det vigtigste er at sikre elforsyningen. i europa kan proble-

d merne ved magnetiske storme være mest alvorlige i Storbritannien

og mellemeuropa, når nordlysovalen og de tilhørende

t 20 år arbejdet med risikoanalyser i CoWi og

, hvor han underviser elektrojet-strømme i risk management. det forskydes sydpå og intensiveres.

ering af aktiviteter Tripping med farlige af stoffer linjesikringsudstyr som olie giver talrige umiddelbare, men

sprocesser og accident precursors i forbindelse

kortvarige afbrydelser af højspændingslinjer, som det flere

gange er observeret i Sverige. Transformator-nedsmeltning

tager tid, men kan give langvarige afbrydelser. i værste fald

mange år, da højspændingstransformere normalt kun fremstilles

efter opgave i mindre antal, og der ikke er stor kapacitet på

fabrikkerne. i Storbritannien planlægger man at lukke ned for

hele elforsyningen, så transformatorer skånes, hvis der forekommer

giC med mange linjeudfald. det vil betyde en kortvarig

mørkelægning af måske en times varighed, men ikke en årelang

mangelsituation.

ForebyggelSe

VarSling

inFormaTion

forebyggelse:

det er væsentligt, at de mulige virkninger af kraftige

solstorme tages i betragtning ved konstruktion eller dimensionering

af systemer, der udsættes for rumvejret,

f.eks. satellitter, kommunikationssystemer, og elforsyningsnet.

det er vigtigt, at der i forvejen er udarbejdet

forholdsregler vedrørende solstormsbegivenheder,

f.eks. for elforsyningstjenesten.

varsling:

den omfattende overvågning af solen giver gode muligheder

for varsling af solstorme. Ved varslingen kunne

man iværksætte et forhøjet beredskab ved de funktioner,

der kunne blive ramt. man skal dog finde balancen

mellem hyppige ”falske” varsler og skadevirkninger ved

overhøring af ”rigtige” varsler.

information:

det er også væsentligt, at alle led i beredskabet er orienteret

om solstorme og deres mulige konsekvenser på

en rimelig – og ikke sensationspræget – måde, så man

ved, hvad det handler om, men panik undgås.

Tages ovenstående til efterretning vil civilisationen

overleve selv de kraftigste solstorme, der kan tænkes

at forekomme på baggrund af observationer og erfaringer

gennem de seneste par hundrede år.

LÆS MERE

www.dmi.dk/fsweb/solar-terrestrial/staff/stauning/homepage.html

www.spaceweather.com

www.swpc.noaa.gov/SWn

www.swpc.noaa.gov/today.html

www.swpc.noaa.gov/forecast.html

www.swpc.noaa.gov/alerts/index.html

www.soho.nascom.nasa.gov/spaceweather

www.sidc.oma.be

23


24

i prakTik

Som SAMTÆNKER

cASPER LANDSPERG

Casper landsperg

arbejdede i sin praktikperiode

tæt sammen

med operations-

og uddannelsesofficer

lars hove-olesen fra

hjemmeværnet.

FoTo: ClaUS bjørn larSen

29-Årige cASPER LANDSPERG er Under UddannelSe Til KATASTROFE-

OG RISIKOMANAGER proFeSSionShøjSkolen meTropol i københaVn.

inTereSSen For Sikkerhed og beredSkab, kombinereT med konSTanT

UdVikling Som en perSonlig driVkraFT, har FørT ham VidT omkring.

SeneST Til eT To mÅnederS prakTikForløb i hjemmeVærnSkommandoenS

SamTænkningSSekTion, hVor der er højT Til loFTeT SamT pladS –

og ForVenTning – Til aT Tænke Ud ad bokSen.


cASPER LANDSPERG

af susse winther

susse@winther-juhllin.dk

For Casper landsperg var mødet med begrebet national samtænkning

og den visionære sektion en spændende og lærerig

oplevelse. Tanken om at ændre på den klassiske silotænkning

og arbejde på at kombinere og udnytte ressourcer optimalt på

tværs af sektorerne tiltalte både Casper og hans udviklingsgen.

udvikling er vejen frem

”For mig er udvikling vejen frem. Verden ser jo ikke ud, som for

50 år siden – eller måske endda for blot 10 år siden. det går

hurtigere og hurtigere, og jeg tror på, at ønsket om at udvikle

sig i takt med verden er grundlæggende i de fleste mennesker.

mange unge i dag har et helt andet globalt udsyn, man læser

et år i udlandet, senere bliver man måske udstationeret med sit

arbejde, og mange skifter hyppigt job for hele tiden at få nye

faglige udfordringer,” siger Casper, som også kan genkende de

træk i sig selv.

Casper er dog ikke mere ”zapper”, end at der er en tydelig rød

tråd gennem de sidste 10 år. interessen for sikkerhed og beredskab

har fulgt Casper fra hans tid som almindelig værnepligtig

og siden sergentelev i militærpolitiet tilbage i 2001-02. der gik

ikke lang tid, før Casper savnede ”det grønne tøj” samt følelsen

af at holde sig skarp – og holde alt det ved lige, som han havde

lært i forsvaret. han fandt, hvad han søgte som frivillig i hjemmeværnet,

hvor han efterfølgende har fungeret som bl.a. underviser,

delings- og gruppefører. Sideløbende har Casper arbejdet

med flere forskellige aspekter af sikkerhed og beredskab, han

har gennemført adskillige sikkerhedsuddannelser og har i dag sit

eget firma ved siden af studiet.

et innovativt miljø

men hvordan var det så at blive omplantet fra skolebænken til

”det virkelige liv” på kastellet i københavn og en travl, udviklingsorienteret

sektion?

”Fagre nye verden,” siger Casper med et stort grin og fortsætter:

”jeg blev nok allermest overrasket over, at sektionen mere mindede

om en moderne virksomhed end om en klassisk militær organisation.

nogle havde uniform på, ja, men ellers var det ikke tydeligt.”

hvad der derimod var slående, var lysten til og muligheden for

nytænkning:

om krm-UddannelSen

Uddannelsen til katastrofe- og risikomanager er en bacheloruddannelse, der tager 3

½ år. Uddannelsen blev etableret i 2010 i et samarbejde mellem professionshøjskolen

metropol, beredskabsstyrelsen og røde kors.

fokus: Samfundssikkerhed, risikovurdering, beredskabsplaner, forebyggelse,

international indsats, koordinering og ledelse. Forløbet er fordelt på 14 moduler og

veksler mellem teori og praktikophold. Undervisningen foregår i københavn.

”jeg tror ikke, de kender ordet ’plejer’. Samtænkningssektionen

består af ekstremt visionære mennesker – og det skal der

selvfølgelig også til, når der skal tænkes på en helt ny måde. men

bolden ruller virkelig hurtigt, når den ruller! det var meget inspirerende

at være i et miljø, hvor der er plads til at lufte alle

idéer og tanker. Vi kunne have nogle vilde møder, hvor bølgerne

gik højt – og selvfølgelig kan alt ikke realiseres. men der er som

udgangspunkt højt til loftet, og

mine kolleger var meget lydhøre,

også over for mine tanker og in-

put, fortæller Casper, som desuden

fik meget vide rammer til

løsningen af de tildelte opgaver.

frihed under ansvar

”jeg var blandt andet med til at

tilrettelægge fundamentet for

en hvervekampagne for den nye

sikkerheds- og beredskabsvejleder. en opgave, der var meget

udadrettet, og som ligger langt over, hvad man traditionelt giver

studerende. men det passede mig fint. jeg skal nok sørge for at

få clearet de ting, der skal cleares, men har også brug for arbejdsrum

og lov til at gøre tingene på min måde,” fortæller Casper, og

giver i den forbindelse stor credit til erhvervsfaglig koordinator

Claus bjørnelund og hans lederstil:

”Claus’ ledelsesstil er meget åben og inspirerende, og det er uden

tvivl også nødvendigt, når man skal lede så højt specialiserede

individualister, som han har med at gøre i hverdagen. det er bestemt

ikke et 9-16-job.”

Caspers praktikophold blev afsluttet med afleveringen af en

større opgave til studiet, baseret på processen og en række nærmere

definerede læringsmål. man kan vælge at afslutte sin uddannelse

efter to år med en akademigrad som beredskabstekniker,

eller man kan – som Casper har besluttet sig til – fortsætte

endnu halvandet år og afslutte bachelorforløbet med titlen som

katastrofe- og risikomanager.

kommenTar

claus bjørnelund: ”Vi har meget bevidst valgt at invitere

studerende fra katastrofe- og risikomanager-uddannelsen

ind på vores arbejdsplads. Udover at vi synes, at vi

har et vist samfundsmæssigt ansvar for at bidrage til at

studerende får mulighed for at opleve en arbejdsplads inden

for deres område i praksis, ser vi også en vis genvinst

i, at praktikanterne rent faktisk bidrager med konkret

opgaveløsning. det faglige niveau, engagementet og

dedikationen til fagområdet er meget højt. de gode

erfaringer med Caspers praktikperiode betød, at vi i majjuni

kunne byde endnu to krm-studerende fra metropol

velkommen i praktik i Samtænkningssektionen.”

25

”jeg Tror ikke, de kender

ordeT ’plejer’ i SamTænkningSSekTionen.

der er

pladS Til aT lUFTe alle ideer.”

Trine ring og jonas olsen, krm-studerende

på metropol og praktikanter i

Samtænkningssektionen maj-juni 2012.


26 FORSVARETS BIBLIOTEK

kender dU

ForSVareTS

biblioTek?

ForSVareTS biblioTek ligger ka-

STelleT. biblioTekeT er reSUlTaTeT

aF en Sammenlægning aF de Tre

hidTidige VærnSbiblioTeker Fra

marinen, hæren og FlyVeVÅbneT,

og har Som FormÅl aT yde biblio-

TekSSTøTTe Til de Tre reSpekTiVe

oFFiCerSSkoler. men biblioTekeT

er ogSÅ oFFenTligT TilgængeligT.

af daglig leder simon bering, forsvarets bibliotek

Fbib-13@fak.dk

historisk set har bibliotekerne altid været tilknyttet officersuddannelserne

på denne måde, og fortsætter således som sådan.

navnet ”Forsvarets bibliotek” forpligter også i en anden retning.

det skal være Forsvarets bibliotek, hvor ansatte i Forsvaret kan

rette henvendelse med hensyn til informationsindhentning og i

visse tilfælde informationsopbevaring.

Find oS her

Forsvarets bibliotek

Sdr. magasin, kastellet 46

2100 københavn ø

Tlf.: 3347 9525

email: fbib@fak.dk

www.fbib.dk

Find os på facebook

biblioteket er foruden et internt bibliotek, også et offentligt bibliotek

med stort set identiske udlånsregler som et hvilket som

helst andet offentligt bibliotek i danmark. lånerskaren er derfor

bred: gymnasieelever, historiestuderende, forskere og modelbyggere

gør god brug af bibliotekets materialer.

alt i militære studier

materialerne omhandler militære forhold, militær- og krigshistorie

og -videnskab i enten trykt eller elektronisk form. de her fire

nævnte emneområder er ikke så lette at definere, som man kunne

tro. krige og konflikter har gennem tiden været med til at sætte

teknologiske og åndelige udviklinger i gang i samfundet, og må betragtes

som et uundgåeligt træk hos mennesket eller i dyreriget

for den sags skyld. Studiet af, hvorfor mennesker (og hovedsageligt

hankønsvæsener!) gik i krig og stadigvæk gør det, har været

genstand for forskning igennem mange år. Uden at dette skal være

en videnskabelig artikel om dette komplicerede emne, kan man

hævde, at måden hvorledes der føres krig på, har ændret sig markant.

det udføres stadig af mennesker, selvom førerløse fly og andre

teknologiske tiltag vinder mere og mere frem i verdens militær.

kæmp med viden

med terrorangrebene i new york i 2001 indvarsledes krigen

mod terror. med andre ord: en krig mod en anderledes, ikke-uni-


FORSVARETS BIBLIOTEK

formeret, usynlig fjende, der kan slå til hvor som helst, når som

helst. den krigsførelse, som præger verden i dag, udføres ikke

længere på slagmarken eller i belejrede byer i samme omfang

som tidligere. krigsførelsen udføres mere pludseligt på en teknologisk

måde og med et ideologisk afsæt, hvorfor kendskab til bevæggrundene

for de pågældende handlinger må kendes. dette

kendskab gives dels ved studier af militærhistorien, krigshistorien,

landestudier og ikke mindst ved studiet af, hvorfor pågældende

gør som han/hun gør. Forsvarets bibliotek har mængder

omhandlende disse emner på hylderne, med alt fra de store slag

til hvorfor man bliver selvmordsbomber, og hvordan man udfører

statskup. hertil kommer den nødvendige kulturforståelse for de

danske soldater, der eksempelvis udsendes til afghanistan.

terrorens tidsalder

Udover det kulturelle og militære kendskab, er effekten af terrorens

tidsalder ligeledes vigtig at få bibragt viden og forståelse

for. hvordan samfundet og dets (militære) aktører agerer og

reagerer på dette, er også et emne der er oppe i tiden. hvordan

samfundets institutioner skal tilpasse sig ud fra en realistisk

risikovurdering er væsentlige spørgsmål, hvori der samtænkes.

et andet eksempel er stillingtagen til en veteranpolitik, ikke blot

indenfor Forsvaret men for samfundet som helhed.

denne baggrundsviden sørger Forsvarets bibliotek langt hen

ad vejen for er tilgængelig for bibliotekets brugere. det materiale,

som biblioteket ikke har fysisk i samlingen, anskaffes fra

andre biblioteker eller findes frem på nettet.

adgang til 17 databaser

biblioteket har bl.a. adgang til 17 databaser, hvor jane’s online

Services og international Security and Counter Terrorism reference

Center er særligt besøgte med hensyn til de nutidige (militær-)politiske

problematikker. biblioteket giver ligeledes adgang

til tusindvis af tidsskriftartikler, der omhandler emner indenfor

krisestyring, Coin og beredskab. det (inter-) nationale bibliotekssamarbejde

betyder samtidig også, at Forsvarets bibliotek gør god

brug af f.eks. diiS (danish institute for international Studies) og

deres bibliotek dCiSm’s omfattende samling om sikkerhedspolitik.

Samfundsvigtige virksomheder får gennem Forsvarets bibliotek adgang til omfattende materiale

om sikkerheds- og beredskabsområdet og krisestyring. hertil kommer unikke smukke

omgivelser og lokaler, der i sig selv er et besøg værd. Forsvarets bibliotek er åbent for

offentligheden mandag - fredag kl.10:00 - 17:00.

om forsvarets bibliotek

• etableret 2009 som følge af en sammenlægning af de tre værnsbiblioteker marinens bibliotek,

det kongelige garnisonsbibliotek og Flyvevåbnets bibliotek.

• Forsvarets bibliotek har til formål at yde biblioteksstøtte til forsvarets tre officersskoler samt det øvrige forsvar.

biblioteket har tillige offentlig adgang.

• biblioteksservicen omfatter bog- og tidsskriftssamling, databaseadgange, elektroniske håndbøger,

reglementariske bestemmelser samt billed- og kortmaterialer.

• emneområdet er indenfor krigs- og militærhistorie, militærvidenskab, sikkerhedspolitik og det danske

forsvars historie.

• biblioteket er en del af Fakultet for militærhistorie og Videnformidling på Forsvarsakademiet.

27


28

FoTo: ClaUS bjørn larSen

mød DE NYE

SikkerhedS- og

beredSkabSVejledere

SB-VEjLEDERE


FoTo: ClaUS bjørn larSen

SB-VEjLEDERE

Som eT led i arbejdeT med aT SamTænke deT danSke beredSkab i Forhold Til SmÅ

og mellemSTore SamFUndSVigTige VirkSomheder har SamTænkningSSekTionen

i hjemmeVærnSkommandoen og beredSkabSSTyrelSen i FælleSSkab UdVikleT

en ny UddannelSe Til SikkerhedS- og beredSkabSVejleder. mød SØREN MARETTI

og cHRISTIAN NØDDEBO, der FremoVer Vil indgÅ i grUppen aF SikkerhedS- og

beredSkabSVejledere, Som hjælper SamFUndSVigTige VirkSomheder med

ForebyggelSe og hÅndTering aF kriTiSke hændelSer.

af susse winther

susse@winther-juhlin.dk

jeg har indSeT

VigTigheden

aF naTional

SamTænkning

Søren maretti er 29 år, administrationschef i dansk Shell,

reserveofficer samt sikkerheds- og beredskabsvejleder.

i sin nye funktion kan den 29-årige reserveofficer Søren

maretti kombinere sine erfaringer fra forsvaret og fra sit civile

arbejde som administrationschef i dansk Shell. ”jeg hørte

om Samtænkningssektionen og den nye uddannelse gennem

en anden reserveofficer, og synes det lød spændende og

meget anderledes end mange andre stillinger inden for

reservestrukturen,” fortæller Søren maretti, som tidligere

har haft en række forskellige funktioner i mobiliseringsstyrken.

det var specielt tanken om at kunne bruge sin civile

baggrund fra energisektoren, der appellerede til

maretti, men hele vejlederkonceptet omkring hjælp til

selvhjælp for virksomhederne var motiverende: ”opgaverne

er super aktuelle, og jeg kan gøre reel gavn i

forhold til virksomhederne. Små og mellemstore virksomheder

har ikke samme beredskab som de store virksomheder,

men nu kan vi give dem en række værktøjer og hjælp, så de

kan sikre sig langt bedre imod uforudsete hændelser.”

individuel opfølgning

efter selve grundforløbet, der strækker sig over en periode på

omkring et halvt år, ser man på den enkeltes behov for at styrke

sine kompetencer yderligere. Selv regner Søren maretti med at

skulle på forbindelsesofficerskursus, inden det praktiske arbejde

med virksomhederne for alvor starter op for ham.

balance mellem det militære og det civile

”alfa og omega for en god sikkerheds- og beredskabsvejleder

er, at man har de faglige kompetencer i orden og kan tale virksomhedernes

sprog. Samtidig skal man i sin fremtræden kunne

balancere mellem sin militære og civile rolle, så virksomhederne

ikke får opfattelsen af at kommunikere med en gammel koldkrigskriger,

der tror, at russerne kommer i morgen. det er jo

også nyt for virksomhederne, at hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen

sammen støtter op med råd og vejledning til de samfundsvigtige

virksomheder.”

det har været vigtigt for maretti, at han har kunnet beholde

sin tilknytning til forsvaret: ”jeg har ikke noget ønske om at skifte

min grønne uniform ud med en blå, selvom der er mange civile

elementer i funktionen,” siger han og slutter: ”Uddannelsen giver

mig en stor forståelse for vigtigheden af national samtænkning.

det er spændende at være med til at udvikle noget nyt og nedbryde

nogle af de fordomme, der kan være omkring samtænkning

og tværfaglighed. det kan jeg også bruge i mit civile job. det

går bare bedre, hvis man inddrager alle aktører i planlægningen

– også parter, som måske normalt ikke taler så meget sammen.”

– fortsættes side 30

29


30 SB-VEjLEDERE

FoTo: ClaUS bjørn larSen

jeg Vil

gerne dele

Ud aF miT

oVerSkUd

Christian nøddebo er 46 år, trafikinspektør i banedanmark, officer i

hjemmeværnet samt sikkerheds- og beredskabsvejleder.

Som sikkerheds- og beredskabsvejleder kan den 46-årige hjemmeværnsofficer

Christian nøddebo trække på sin erfaring fra

jernbanehjemmeværnet og fra sit civile arbejde hos banedanmark.

Christian nøddebo har været medlem af jernbanehjemmeværnet

i over 25 år, fra 2009-2011 som værnets chef, og

han har været i banedanmark i snart 25 år. i dag med titel af

trafikinspektør med ansvar for koordinering af den landsdækkende

planlægning for vedligeholdelse af spor, men han kan også

skrive undervisning i sikkerhed, trafikal styring og meget andet

på sit cv.

en interessant udfordring

”jeg hørte om Samtænkningssektionen og SbV-uddannelsen via

jernbanehjemmeværnet i ringsted. jeg er lidt af den gamle skole,

hvor de forskellige værn har haft mange interne fordomme om

hinanden, så i første omgang var jeg lidt skeptisk ved udsigten til

”NATIONAL SAMTÆNKNING kræVer Folk,

der brænder For Sagen, og deT gjorde

VoreS UnderViSere og Vejledere

UddannelSen i den grad.”

det tværfaglige samarbejde. For kunne det mon overhovedet lade

sig gøre? men så tænkte jeg: ”hvis jeg ikke går ind i det her inden

for jernbanesektoren, hvem skulle så gøre det?” fortæller Christian

nøddebo med et grin og fortsætter: ”national samtænkning

kræver folk, der brænder for det, og det gjorde vores undervisere

og vejledere på uddannelsen i den grad. det var helt tydeligt, at

de alle havde sagt ja til konceptet. dét var meget motiverende.”

spændende sparringsspil

”Selvom jeg kommer fra transportsektoren, gav det en god erfaring

at arbejde med energisektoren i vores afsluttende opgave.

her kunne jeg ikke trække på mit eget branchekendskab og store

netværk, men måtte kaste mig ud i teknikkerne, og se hvordan

de virkede. det handler om at spørge ind til virksomhedens største

risici, få deres version, og sende bolden tilbage med vores

input. det er et sparringsspil, som jeg glæder mig til at afprøve i

praksis. nu er fundamentet på plads, næste skridt er yderligere

kompetenceudvikling og deltagelse i en større stabsøvelse som

føl på området.”

jeg brænder for det

på spørgsmålet om, hvad der driver ham til at arbejde så dedikeret

for hjemmeværnet og blive ved med at søge nye veje, er

Christian nøddebo ikke i tvivl: ”jeg kan godt lide at kunne hjælpe

på områder, hvor jeg har et overskud og de ressourcer, som

mangler andre steder. jeg arbejder f.eks. også som natteravn i

lokalområdet, hvor jeg bor. men fælles for alt, hvad jeg laver, er

at jeg brænder for det.”

om SbV-

UddannelSen

hvem kan blive sb-vejleder?

en sikkerheds- og beredskabsvejleder er uddannet reserveofficer

eller lignende med baggrund fra forsvaret

m.fl. Typisk har vejlederen et fleksibelt fuldtidsjob inden

for det private erhvervsliv eller inden for det offentlige.

interessen for sikkerhed- og beredskab er stor, uden

det nødvendigvis indgår i vejlederens professionelle arbejdsområde.

Vejlederen er god til at guide processer og

dedikeret til at skabe værdi for samfundet ved at stille

sine kompetencer frivilligt til rådighed – samt indstillet

på at holde sine kompetencer ved lige igennem et

stærkt netværk og konkrete faglige udfordringer.

opbygning

Uddannelsen til sikkerheds- og beredskabsvejleder

(SbV) er kort og intensiv.

• Modul 1: introduktion til samfundets beredskab.

• Modul 2: procesuddannelse

• Modul 3: afsluttende opgave, der løses i tværsektorielle

grupper.

• Modul 4: præsentation og evaluering af den afsluttende

opgave

herefter følger individuel kompetenceudvikling og evalueringsforløb.

vil du vide mere?

kontakt Samtænkningssektionen


SAMTÆNKNINGSSEKTIONEN

SamTænkningSSekTionen

• bidrager til at gøre samfundet mere robust og modstandsdygtigt

overfor kritiske hændelser igennem styrkelse af det eksisterende

samfundsberedskab.

• bidrager til at udfylde udækkede områder i grænsefladen mellem

virksomheder, der har en samfundsvigtig rolle, og myndigheder,

der er en del af samfundsberedskabet.

• Tilstræber at være udadvendt, transparent og fleksibel og bringe

den enkelte samarbejdspartner og samfundsvigtige virksomhed i

centrum for samarbejdet.

politifaglig koordinator

vicepolitiinspektør

søren greve

min rolle i Samtænkningssektionen

er først og fremmest

at få den politimæssige del

bragt ind i samtænkningen,

og at få bygget bro mellem

de forskellige kulturer, både i

den offentlige sektor og i de

samfundsvigtige og vitale

intrastrukturvirksomheder.

beredskabsfaglig koordinator

tidl. kolonnechef

johnny g. larsen

min hovedopgave er at koordinere

beredskabsrelaterede

emner i relation til samtænkning

af totalforsvarets ressourcer

i samfundets samlede

beredskab. jeg varetager bl.a.

det daglige såvel som det

strategiske samarbejde mellem

beredskabsstyrelsen og hjemmeværnskommandoen.

du kan læse mere om Samtænkningssektionen på www.samtænkning.dk

• bidrager til kontakt, koordination og samarbejde med rigspolitiet,

beredskabsstyrelsen, Forsvaret samt styrelser, myndigheder og

samfundsvigtige virksomheder.

• Udvikler og faciliterer koncepter, der til stadighed afspejler den

enkelte partners behov indenfor sikkerheds- og beredskabsområdet.

• bidrager til kompetenceudvikling for at fremme sikkerheds- og

beredskabsområdet.

militærfaglig koordinator

major

henrik lysholm

min hovedopgave er at koordinere

forsvars- og herunder

hjemmeværnsrelaterede emner

i relation til samtænkning

af totalforsvarets ressourcer

i samfundets samlede beredskab.

jeg forestår blandt andet

kompetenceudviklingsforløb

tilpasset styrelser og samfundsvigtige

virksomheder.

erhvervsfaglig koordinator

chefkonsulent

claus bjørnelund

min hovedopgave er bl.a. at

videreudvikle konceptet, der

ligger til grund for Samtænkningssektionen.

derudover er

jeg hovedansvarlig for samarbejdsfladen

i forhold til aktører

inden for det private erhvervsliv,

som har en samfundsvigtig

infrastrukturel betydning.

31


32 ENERGINET.DK

porTræT aF en beredSkabSkoordinaTor:

camilla Knudsen

Fra energineT.dk

Camilla Smedegaard knUdSen

kom Til energineT.dk i SepTember

2009 eFTer i en Årrække aT haVe

arbejdeT Som projekTleder i

reklamebranChen. deT FørSTe

møde med SamTænkningS-

SekTionen FørTe hUrTigT Til eT

b-medlemSkab i hjemmeVærneT

og en Velkommen inTrodUkTion

Til SikkerhedS- og beredSkabSomrÅdeT.

af susse winther

susse@winther-juhlin.dk

Camilla S. knudsen er beredskabskoordinator i energinet.dk i ballerup.

Sammen med sine fem kolleger har hun den koordinerende

rolle i beredskabet. det er en del af energinet.dk’s sektoransvar

at vejlede de bevillingspligtige el- og gasvirksomheder og føre

tilsyn med, at de udarbejder beredskabsplaner og afholder øvelser.

beredskabskoordinatorerne har ansvaret for at udarbejde de

overordnede sammenfattende beredskabsplaner, sektorplanerne

for el og gas samt den femårige øvelsesplan.

”der er naturligvis rigtig mange i energinet.dk, der arbejder

med sikkerhed og beredskab. Ud af de i alt 550 medarbejdere

Camilla Smedegaard knUdSen er

beredSkabSkoordinaTor i energineT.dk og

b-medlem i hjemmeVærnSkommandoenS

SamTænkningSSekTion.

FoTo: redakTionen

indgår omkring 100 medarbejdere i vagtplanen – det gælder

både iT, bagvagter, kontrolcentrene og de, der kører ud, når noget

går galt,” fortæller Camilla.

en god introduktion

da Camilla startede i et barselsvikariat i september 2009, stod

kollegaen heidi ingeman koch for at skulle blive b-medlem i

hjemmeværnets Samtænkningssektion. hun tog sin nye kollega

med til et infomøde, og Camilla synes, det lød så spændende,

at hun spurgte om, hun også kunne blive medlem. i dag er fem

medarbejdere b-medlemmer.

”jeg har fået rigtig meget ud af medlemskabet. jeg blev meget

hurtigt sat ind i, hvordan totalforsvaret fungerer, og hvordan vi

kan bruge hjemmeværnet. jeg har fået en masse kontakter, som

jeg sætter stor pris på, og som jeg altid kan ringe til og spørge om

stort set hvad som helst,” understreger Camilla, som også fremhæver

Samtænkningssektionens kompetenceudviklingsdage for

deres inspirerende indhold og beredskabsstyrelsens grundkurser

som en stor kilde til viden i sikkerheds- og beredskabsarbejdet.

skræddersyede øvelser

energinet.dk har gennemført flere større øvelser med beredskabsstyrelsen,

hvor også hjemmeværnet har deltaget. i februar

2011 var Camilla med til at arrangere en sikkerheds- og beredskabsøvelse

for hele ledergruppen (55 personer) i energinet.dk’s

hovedkvarter i erritsø ved Fredericia. Seancen, der tog 3 ½ time,

blev gennemført som dilemmaøvelse i forbindelse med, at energinet.dk

var i gang med at opdatere deres krisestabsinstruks.

”det fungerede rigtig godt, og så var øvelsen jo skræddersyet

til os. Vores beredskabsarbejde får et helt andet perspektiv,

når der pludselig står en masse

mennesker i uniform. når vi fik

at vide, at vi skulle være klar kl.

10.45 efter pausen, stod alle 55

ledere nærmest ret på sekundet,”

slutter Camilla grinende.

projektleder lars rasmussen

fra energinet.dk

endnu et

b-medlem på vej

en af Camilla S. knudsens jyske

kolleger lars rasmussen, projektleder

i drift & Vedligehold


ENERGINET.DK

i FebrUar 2011 Var Camilla

med Til aT arrangere en

SIKKERHEDS- OG BEREDSKABSØVELSE

For hele ledergrUppen

(55 perSoner) i energineT.dk’S

hoVedkVarTer i erriTSø

Ved FrederiCia.

FoTo: ClaUS bjørn larSen


34 ENERGINET.DK

hos energinet.dk, følger snart trop som b-medlem i Samtænkningssektionen.

lars rasmussen er projektleder for luftledningsdelen af den nye,

stærkere højspændingsforbindelse, der er ved at blive bygget mellem

kassø ved aabenra og Tjele ved Viborg til erstatning for den

eksisterende. derudover har han en funktion i beredskabet:

”jeg synes, at arbejdet med beredskab er meget spændende.

det er interessant, når man skal have noget til at lykkes hurtigt

og have tingene til at fungere igen. her forestiller jeg mig, at vi

kan lære meget af beredskabsstyrelsen og hjemmeværnet, som

jo er vant til at håndtere langt mere kritiske situationer, end vi

normalt kommer ud for. jeg ved fra mine kolleger, at vi som bmedlemmer

får en række værktøjer, som vi kan bruge i kritiske

situationer, så det vil jeg glæde mig til. det er godt at få skabt

dette netværk af personer, som vi kan kontakte og høre, hvad

der er muligt, hvis virksomhedens egne ressourcer ikke slår til.”

et solidt beredskab

Som ejer af energiens ”motorveje” med ansvaret for at forsyne

danmark med el og gas må energinet.dk forberede sig på lidt

af hvert, og det kræver et solidt beredskab. Fra energinet.dk’s

kontrolcentre overvåges energisystemerne non-stop, og der er

lagt minutiøse planer for, hvordan forsyningen kan reetableres og

konsekvenserne reduceres i tilfælde af forstyrrelser og nedbrud.

i december 2011 afholdt energinet.dk en større beredskabsøvelse,

hvor også hjemmeværnet deltog. Formålet var at træne

kommunikation og koordinering mellem kontrolcentret og drift

& Vedligehold i marken i et isstormsscenarie med væltede luftledninger.

ENERGINET.DK’S konTrolCenTre oVerVÅger

energiSySTemerne non-STop.

energineT.dk

har Til opgaVe

• at opretholde den overordnede forsyningssikkerhed

på el- og gasområdet på kort og lang sigt.

• at udbygge den overordnede danske infrastruktur

på el- og gasområdet.

• at skabe objektive og gennemsigtige betingelser

for konkurrence på energimarkederne og at overvåge,

at konkurrencen fungerer.

• at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret

planlægning, som omfatter fremtidige

behov for transmissionskapacitet og den langsigtede

forsyningssikkerhed.

• at støtte miljøvenlig elproduktion og udvikling og

demonstration af teknologier til miljøvenlig energiproduktion.

• at opgøre udledningen af stoffer til miljøet fra det

samlede energisystem.

kilde: www.energinet.dk

TÆNK NU HVIS... lige nU Ser deT grønT og

FredeligT Ud, men iSSTorm, VælTede

lUFTledninger og UFremkommeligT Terræn er

nogle aF de mange SCenarier, Som energineT.dk

Forbereder Sig gennem beredSkabSøVelSer.

FoTo: energineT.dk


E-LEARNING

e-learning

inden For riSk managemenT

af claus bjørnelund

bjornelund@samtaenkning.dk

det kan være en udfordring i økonomiske krisetider at komme

igennem med budskabet om at afse tid til kompetenceudvikling

inden for sikkerheds- og beredskabsområdet. Samtænkningssektionen

tilbyder nu sine b-medlemmer et e-learningsforløb,

der henvender sig til sikkerheds-og beredskabsansvarlige koordinatorer

i små og mellemstore danske virksomheder. Forløbet

introducerer grundlæggende begreber og metodikker, der kan

integrere de samfundsvigtige virksomheders mål og strategi med

sikkerheds- og beredskabet. det overordnede formål er, at skabe

inspiration og rum for refleksion.

en grundlæggende introduktion

til risk management

introduktionen tager udgangspunkt i teori og begreber, men

er på samme tid rettet mod at gøre viden praktisk anvendelig.

det teoretiske grundlag er baseret på en bred organisatorisk

definition af risk management, også kendt som enterprise risk

management (erm). deltagerne vil lære om integreret risk management

lige fra risikovurdering og -forebyggelse, overholdelse

af love, investering og budgettering til etik og effektiv samt effektiv

kommunikation. målet at integrere risk management i forståelsen

af organisationens mål og strategi og herigennem højne

den samfundsvigtige virksomheds robusthed, så samfundet hurtigst

muligt kan genoprette normalbilledet efter en kriselignende

situation.

gennemføres når at det er belejligt

onlineforløbet er baseret på selvstudier og -tests. hvert kapitel

afsluttes med multiple choice tests. når alle fem tests er bestået,

er kurset gennemført. deltagerne vil herefter modtage eirm’s

Certifikat i risk management. man vil normalt kunne gennemføre

forløbet på tre til fire uger ved en arbejdsindsats på en til to

timer dagligt, om end der ikke er krav herom.

Forløbet er tilrettelagt i overensstemmelse med etablerede

principper, udarbejdet af the Committee of Sponsoring organizations

of the Treadway Commission (CoSo), som gennem mange

år har vundet anerkendelse i hele verdenen og gennemføres i

samarbejde med eirm (european institute for risk management).

For at få adgang til ”e-learning inden for risk management”

skal den samfundsvigtige virksomhed havde indgået en samarbejdsaftale

med hjemmeværnet.

INDHOLD

Forløbet er bygget op omkring fem kapitler:

risikoprincipper

risikovurdering

risikokontrol

risikofinansiering

administration af

risikostyringsprogrammet

tilmelding og mere information

Tilmeldinger til onlineforløbet sendes til: info@samtaenkning.dk. du kan

læse om os på www.samtænkning.dk – og om eirm på www.eirm.dk.

onlineforløbet er tilgængeligt på dansk, engelsk, fransk, hollandsk og

svensk.

om forfatteren til e-learningsforløbet

peter C. young er professor i risk management ved University of St. Thomas College of business, minneapolis, USa.

peter C. young har en ph.d. i risk management fra University of minnesota og en kandidatuddannelse i offentlig

administration fra University of nebraska-omaha. han regnes for en førende ekspert risk management inden for især

offentlige organisationer. peter C. young har skrevet mange bøger om risk management og er desuden forfatter til et

stort antal udgivelser i akademiske og erhvervsrelaterede tidsskrifter.

35


36 NATIONAL KRISESTYRINGSORGANISATION

KRISESTYRING

i danmark af susse winther

susse@winther-juhlin.dk

det er vigtigt at forebygge større ulykker og katastrofer, hvor

det er muligt. myndighederne skal endvidere fleksibelt kunne

håndtere hændelser, når de alligevel indtræffer og genoprette

samfundets funktioner så hurtigt som muligt. de generelle retningslinjer

for det danske beredskab er beskrevet i beredskabsloven.

beredskabsarbejdet i alle sektorer og på alle niveauer bygger

på tre overordnede principper:

Sektoransvarsprincippet som indebærer, at den myndighed eller

organisation, der har ansvaret under normale forhold, også

har ansvaret for både det forebyggende og afhjælpende beredskab

på dette område i tilfælde af en hændelse.

Lighedsprincippet som indebærer, at der skal være størst mulig

lighed mellem en given organisation under normale forhold og

i tilfælde af ekstraordinære hændelser, så omfanget af organisatoriske

tilpasninger ikke bliver større end situationen tilsiger.

Nærhedsprincippet som indebærer, at beredskabsopgaver bør

løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest

egnede, relevante organisatoriske niveau.

tværgående samarbejde

det nationale krisestyringssystem i danmark består af regeringens

krisestyringsorganisation, den nationale operative Stab og

i visse tilfælde af den internationale operative Stab.

FoTo: ClaUS bjørn larSen


NATIONAL KRISESTYRINGSORGANISATION

regeringens krisestyringsorganisation omfatter følgende tre niveauer:

regeringens Sikkerhedsudvalg, embedsmandsudvalget

for Sikkerhedsspørgsmål og kriseberedskabsgruppen.

Regeringens Sikkerhedsudvalg består normalt af statsministeren

(formand), justitsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål består af

Statsministeriets departementschef (formand), justitsministeriets,

Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets departementschefer,

cheferne for de to efterretningstjenester samt Statsministeriets

sekretær for udvalget.

Kriseberedskabsgruppen består af repræsentanter på afdelings-

og kontorchefsniveau for de ovennævnte myndigheder samt

rigspolitiet, Forsvarskommandoen, beredskabsstyrelsen og ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse. kriseberedskabsgruppen har

til opgave at rådgive og give anbefalinger omkring beredskabsmæssige

forhold i forbindelse med konkrete kriser, og fremsætte

forslag til generelt samarbejde – herunder på planlægningsområdet

– mellem de enkelte styrelser og myndigheder.

med henblik på at styrke koordinationen mellem politi, forsvar

og andre myndigheder i tilfælde af større kriser i danmark er der

oprettet en national operativ Stab (noST). noST varetager som

sin hovedopgave koordinationsopgaver i forbindelse med større

hændelser, katastrofer og sikkerhedsmæssige trusler, herunder

terrorhandlinger i danmark, der ikke kan løses af de enkelte regioner/politikredse.

endvidere koordinerer noST opgaver, der

omfatter flere samtidige hændelser i forskellige regioner/landsdele,

og hvor der opstår behov for koordinering på nationalt plan.

Staben består af repræsentanter for en fast kreds af myndigheder,

rigspolitiet, politiets efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen,

Forsvarets efterretningstjeneste, beredskabsstyrelsen

og Sundhedsstyrelsen. afhængig af situationen og efter konkret

vurdering kan repræsentanter fra andre myndigheder m.fl. deltage

i stabens arbejde.

i hver af landets 12 politikredse er der under ledelse af politidirektøren

etableret en lokal beredskabsstab med henblik på at

varetage koordinerende opgaver. i disse lokale beredskabsstabe

indgår politiet, totalforsvarsregionen og beredskabsstyrelsens

regionale beredskabscenter som faste repræsentanter. Typisk

krisestyringssystemet i danmark

tværgående stabe

regeringens krisestyringsorganisation

national operativ Stab

lokale beredskabsstabe

kommunale stabe

FoTo: ClaUS bjørn larSen

”i danmark har vi valgt en

struktur, som vi ved fungerer

og virker. det betyder ikke, at

vi ikke kan blive bedre, men vi

har en ramme, vi kan arbejde

ud fra, som alle kender.”

johnny g. larsen, beredskabsfaglig

koordinator

Samtænkningssektionen,

kolonnechef beredskabsstyrelsen

(pensioneret)

de generelle reTningSlinjer For deT danSke

beredSkab er beSkreVeT i beredSkabSloVen.

vil også regionen samt berørte kommuner indgå i staben. repræsentanter

fra øvrige civile myndigheder m.fl. deltager efter

behov.

herudover er der i de fleste kommuner planer for, at der kan

etableres en tværgående kommunal krisestyringsstab i forbindelse

med større hændelser inden for kommunens område.

sektorniveau

i henhold til sektoransvarsprincippet er beredskabet i danmark

dækket af en række myndigheder, der hver især har ansvaret for

beredskabet inden for deres sektor. i sektorerne er der ligeledes

oprettet sektorspecifikke stabe, der kan træde sammen for

at håndtere hændelser relateret til sektoren, hvad enten disse

hændelser er tværgående eller sektorspecifikke. det gælder

f.eks. Sundhedsstyrelsens eller rigspolitiets stab på det statslige

niveau og politiets eller fødevareregionernes stabe på det lokale

niveau. mange kommuner opererer endvidere med delstabe,

f.eks. i forhold til brand og redning eller teknik og miljø.

sektorstabe

Statslige myndigheders stabe (brS, rplT, Fko, SST m.fl.)

lokale myndigheders stabe (politi, regioner, FVST m.fl.)

delstabe (brand/red, teknik/miljø m.fl.)

37


38 SAMFUNDETS BEREDSKAB

FÅ oVerblik oVer

SamFUndeTS beredSkab

Vil dU Vide, hVad hob og roS er?

henTe inSpiraTion Til aT opbygge

en STærk SikkerhedS- og bered-

SkabSkUlTUr i din VirkSomhed?

dele Viden og erFaringer SamT

lægge FUndamenTeT Til eT UnikT

neTVærk? SÅ Skal dU STarTe her.

af susse winther

susse@winther-juhlin.dk

Uanset om du er ny eller mere erfaren inden for arbejdet med

sikkerhed og beredskab i din virksomhed, er det todages forløb

”introduktion til samfundets beredskab” et obligatorisk første

skridt i samarbejdet med hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion

– og din adgangsbillet til inspiration, viden

og erfaringer, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at gøre din

virksomhed mindre sårbar og mere robust i tilfælde af kritiske

hændelser.

FoTo: ClaUS bjørn larSen

12 værdifulde timer

Forløbet, der er udviklet i samarbejde med beredskabsstyrelsen,

henvender sig til sikkerheds- og beredskabsansvarlige i små og mellemstore

samfundsvigtige virksomheder. Forløbet sikrer, at du efter

12 timer har et generelt overblik over samfundets samlede beredskab,

hvordan din virksomhed kan bruge beredskabet samt hvilke

værktøjer, der er til rådighed. og ikke mindst er du blevet introduceret

til en række af de begreber og terminologier, som er en del af

opbygningen af et vigtigt fælles begrebsapparat, når du skal fungere

som forbindelsesled på sikkerheds- og beredskabsområdet.

hvad er samfundets beredskab?

Samfundets samlede beredskab er et samarbejdsbegreb, der

omfatter forsvarets myndigheder/hjemmeværnet samt res-

Fra inTrodUkTion

Til kompeTenCe

ovenstående forløb er en introduktion. har du behov for at komme

i dybden med emnet, gennemfører beredskabsstyrelsen et tredages

kursus ”Samfundets beredskab” flere gange årligt. se www.brs.dk


SAMFUNDETS BEREDSKAB

sourcer fra politiet, redningsberedskabet og den civile sektors

beredskab.

Formålet med samfundets samlede beredskab (også kaldet

totalforsvaret) er at sikre en effektiv og koordineret indsats af

samfundets samlede ressourcer i forbindelse med kriser, katastrofer

eller større hændelser. hensigten er at opretholde vitale

samfundsfunktioner og beskytte befolkningens liv og ejendom.

mød specialisterne

indrømmet! det er et komplekst område med mange forskellige

aktører og begreber. derfor har vi tilrettelagt en spændende og

informativ agenda, hvor du vil blive præsenteret for de primære

aktører i form af specialister fra forsvaret, politiet, beredskabsstyrelsen

og hjemmeværnet, som hver især vil forklare deres

rolle i det samlede beredskab – og give et overblik over deres

værktøjer og dine muligheder for at trække på deres kompetencer

i forbindelse med kritiske hændelser.

vidensdeling, inspiration og netværk

Vidensdeling, inspiration og netværk er tre nøgleord for forløbet.

du får en god platform for dit videre arbejde med introduktionen

til beredskabstyrelsens vigtige værktøjer: helhedsorienteret

beredskabsplanlægning (hob) og risiko- og sårbarhedsanalyse

(roS), og vi vil give inspiration til, hvordan man udvikler en stærk

sikkerheds- og beredskabskultur i virksomhederne. Som en del

af programmet, vil du også møde en repræsentant for en samfundsvigtig

virksomhed, som fortæller om det praktiske samarbejde

med Samtænkningssektionen og hjemmeværnet. og vi-

hVad Siger

delTagerne?

”God dialog med fokus på det,

vi kan gøre for og med hinanden.”

Bo Bennesen, arbejdsmiljøleder,

DONG Energy Power

”God opstart til, hvad vi kan

få ud af at deltage i

Kompetenceudviklingsdagene.”

Stine Buemann, beredskabskoordinator,

Energinet.dk

FoTo: ClaUS bjørn larSen

mød SpeCialiSTer Fra

• poliTieT

• beredSkabSSTyrelSen

• ForSVareT

• hjemmeVærneT

densdelingen går ikke kun én vej. der er masser af plads til dialog,

og vi vil meget gerne diskutere virksomhedernes udfordringer og

overvejelser på sikkerheds- og beredskabsområdet.

hent mere viden

Forløbet lægger desuden fundamentet til et effektivt netværk

med rige muligheder for sparring og erfaringsudveksling i fremtiden.

alle materialer, der udleveres i løbet af de to dage, kan selvfølgelig

også frit benyttes i videreformidlingen

af stoffet til din virksomheds øvrige

medarbejdere. og når du har gennemgået

introforløbet, har du som b-medlem i hjemmeværnskommandoens

Samtænkningssek-

tion mulighed for løbende at deltage i arrangementer

og medlemsaktiviteter, fra gå

hjem-møder til e-learning og kompetenceudviklingsdage.

Tilmelding

”introduktion til samfundets beredskab” afholdes på

kastellet i københavn. Forløbet er obligatorisk for alle

nye b-medlemmer. Se mere på www.samtænkning.dk

herunder nærmere om tilmelding etc.

militærfaglig koordinator og major henrik lysholm fra hjemmeværnskommandoens Samtænkningssektion

er ansvarlig leder af introduktionsforløbet.

39


40 DEN NÆSTE KATASTROFE

den

næSTe

kaTaSTroFe

af rasmus dahlberg, katastrofehistoriker

me@rasmusdahlberg.com

Det er fredag aften den 13. januar 2012. Om bord på det italienske

krydstogtskib Costa Concordia i Middelhavet har en stor

del af de 3.200 passagerer sat sig til rette ved bordene i skibets

fem restauranter for at indtage aftenens middag på denne del af

deres ugelange rundtur, som begyndte for nogle få timer siden

med afsejlingen fra havnen i Civitavecchia nord for Rom. Andre

lader sig underholde af et trylleshow, hvor besætningen skaber

den helt rette stemning ved hjælp af lys- og røgeffekter. Til at

opvarte og betjene de mange passagerer er der cirka 1.000 besætningsmedlemmer

på det 290 meter lange og 115.000 tons

tunge krydstogtskib, som ud over de fem restauranter rummer

13 barer, fire swimmingpools, et 6.000 m 2 stort spa-område i to

etager, en 4D-biograf, et teater samt kasino og diskotek.

Costa Concordia er flagskibet i det italienske krydstogtrederi

Costa Cruises flåde. Fartøjet, som blev søsat fra værftet i Genova

i 2005, er sammen med sine fem søsterskibe blandt de største

skibe, som nogensinde er bygget i Italien. Costa Cruises ejes af

”cHARLES PERROWS TEORI om konCenTraTion

aF energi, magT og menneSker giVer eT

Fingerpeg om, hVordan FremTidenS

STore TeknologiSke kaTaSTroFer kan

UdForme Sig.”

den amerikansk-britiske kæmpekoncern Carnival, som råder

over flere end 100 krydstogtskibe med i alt næsten 200.000

køjepladser. Med sit virksomhedshistoriske udspring i Peninsular

and Oriental Steam Navigation Company helt tilbage fra begyndelsen

af 1800-tallet er Carnival ikke kun verdens største, men

også et af de absolut ældste passagerrederier i verden.

Klokken 22 minutter over ni om aftenen lyder der et brag efterfulgt

af en ubehagelig skurrende lyd om bord på Costa Con-

cordia. Lyset i restauranterne og teateret går ud, og tallerkener

og glas ryger på gulvet. Til at begynde med oplyser officererne

på broen over højttaleranlægget, at der blot er tale om en strømafbrydelse.

Selv da oplysninger om den dramatiske situation ombord

begynder at tilflyde myndighederne i land via opskræmte

passagerers telefonopkald til familie og venner, vil ingen på Costa

Concordia bekræfte over for den italienske kystvagt, at vand

trænger ind i krydstogtskibet. På dette tidspunkt er passagererne

dog blevet bedt om at iføre sig redningsveste. At disse – som der

er tradition for på krydstogtskibe – er placeret i kahytterne og

ikke på mønstringsstationerne betyder, at passagererne er nødt

til at mase sig forbi hinanden på vej til og fra båddækket.

Da kaptajnen på Costa Concordia, den 52-årige Francesco

Schettino, efter et opkald fra maskinmesteren indser, at hans

skib er sprunget læk, vælger han at sejle tæt ind på kysten nær

havnen på den lille italienske ø Giglio, som krydstogtskibet netop

var ved at passere, da man ramte revet. Det er standard procedure

at sætte et læk skib på grund for at forhindre det i at

synke. Klokken ti minutter i elleve – godt og vel en time efter

kollisionen med det undersøiske rev Scole Piccola – lyder den

ordre, ingen krydstogtgæst nogensinde ønsker eller forventer at

høre over højttaleranlægget: ”Forlad skibet.” Omkring 100 passagerer

vælger at springe i havet for at svømme de få hundrede

meter ind til land, men flere overraskes af de lave temperaturer

og omkommer. Størstedelen evakueres af besætningen ved hjælp

af skibets redningsbåde. Andre fanges i de labyrintiske gange og

trappetårne inde i selve skroget.

I skrivende stund er det samlede antal dødsofre for Costa

Concordias forlis oppe på 32. De økonomiske tab for rederiet er

enorme. I dagene efter den tragiske hændelse faldt Carnivals aktier

med mere end 20%. på børserne i New York og London, og

alene de tabte indtægter for 2012 forventes at nå en halv milliard

kroner. Hertil kommer de mange millioner i erstatninger, som

skal udbetales til passagerne, tabet af omdømme på langt sigt og

prisen for at hæve Costa Concordia, som efter alt at dømme vil

blive slæbt direkte fra Giglio til ophugning.

farlige koncentrationer

den amerikanske sociologiprofessor Charles perrow, som i

1980’erne præsenterede en nytænkning af sikkerhedsopfattelsen

i moderne komplekse systemer med sin normal accident

Theory, har i sin seneste bog The next Catastrophe (2007) gjort

sig til talsmand for en radikal tilgang til samfundssikkerhed. perrow

hævder, at den vestlige verden gennem det seneste halve

århundrede har været udsat for tre former for koncentration,

som på hver deres område har bidraget til at højne risikoen:

• koncentration af energi i den betydning, at vi producerer, oplagrer

og transporterer stadig større mængder af eksplosive

stoffer og farlige kemikalier i f.eks. store tankvogne, som gennemkører

beboelseskvarterer.

• koncentration af befolkningscentre gennem større tæthed

med flere mennesker i byerne.


DEN NÆSTE KATASTROFE

FoTo: ClaUS bjørn larSen

• koncentration af økonomisk og politisk magt hos store, ofte

multinationale selskaber, som f.eks. gennem lobbyisme kan få

stor indflydelse på sikkerheds- og miljøbestemmelser.

perrows pointe er, at vi er nødt til at nedbringe koncentrationerne,

hvis vi vil sikre os bedre mod de store katastrofer. Som eksempel

bruger han new orleans, som før orkanen katrina ramte

i 2005 havde en af USa’s største og vigtigste havne og olieterminaler.

der bor omkring 350.000 mennesker i selve byen,

som konstant trues af oversvømmelser – og det er alt for mange

efter perrows mening. en fjerdedel ville være tilstrækkeligt til at

understøtte den kritiske mængde, nemlig de blot 10.000 personer,

som er beskæftiget på havnen og i olie- og gasindustrien.

resten er blot blevet tiltrukket af byens lys og glæder gennem

det seneste halve århundrede, og det bør man fra myndighedernes

side lave om på. perrow er således fortaler for en stærk

statslig indgriben i demografiske forhold af hensyn til samfundssikkerheden.

accepterer vi Charles perrows påstand om, at der sker en stadig

stærkere koncentration af energi, mennesker og økonomisk

”man kan hÅbe, aT CoSTa ConCordiaS

kænTring Vil medFøre en holdningSændring

ikke kUn i krydSTogTbranChen, men ogSÅ

hoS paSSagererne.”

og politisk magt, er det muligt på baggrund heraf at komme med

nogle bud på, hvilken type teknologiske katastrofer, vi står over

for i de kommende årtier. i den forbindelse er det tankevækkende,

at ulykken på krydstogtskibet Costa Concordia i middelhavet

skete, netop som indledningen til min nye bog: 100 års katastrofer

blev skrevet. de enorme flydende hoteller springer i øjnene

som oplagte eksempler på sådanne koncentrationer.

nogle få meget store og velhavende private virksomheder

såsom Carnival og royal Caribbean ejer tilsammen størstedelen

Under sit indlæg på Samtænkningssektionenskompetenceudviklingsdage

i april 2012 kom katastrofehistoriker

rasmus dahlberg blandt

meget andet ind på ”gær-krisen” i

1998, hvor danmark blev tørlagt

for gær. hændelsen blev brugt til at

illustrere, hvor sårbart samfundet

kan være.

– fortsættes side 42

41


42 DEN NÆSTE KATASTROFE

af de store krydstogtskibe, som besejler verdenshavene, så det

er relevant at tale om en vis koncentration af økonomisk magt.

denne magt udøver selskaberne – ligesom andre multinationale

koncerner – gennem deres hære af advokater og revisorer, som

er i stand til at udnytte ethvert smuthul i lovene til at nedbringe

skattebetaling og omkostninger. de fleste krydstogtskibe er således

indregistreret under såkaldt bekvemmelighedsflag i bl.a.

bahamas for på den måde at undgå den mere strikse lovgivning

i USa eller Storbritannien i forhold til besætningens uddannelsesniveau,

redningsudstyr m.v. i praksis betyder denne koncentration

af magt hos nogle få store private aktører, at nationale

myndigheder m.v. ofte står som magtesløse over for bevidste

forsøg på at slække på sikkerhedsniveauet.

flydende byer

koncentration af energi er et andet forhold, som gør sig gældende

inden for krydstogtbranchen. Som en ganske naturlig del

af udviklingen ser vi konstant større fartøjer forlade værfterne

rundt omkring i verden. Så store er disse kolosser blevet, at nybygninger

fra værfter i Finland er nødt til at gennemsejle Storebælt

for fuld kraft for at udnytte det sug, som derved opstår

under kølen, til at trække skibet så langt ned i vandet, at skorstenen

kan passere under Storebæltsbroen. at det var netop dette

fænomen (den såkaldte ”squat effect”), som i 1987 betød, at

ro/ro-færgen herald of Free enterprise tog vand ind på vogndækket

og efterfølgende kæntrede med 193 dødsofre til følge i

den engelske kanal er tankevækkende.

hastighed er, overraskende nok, ikke et afgørende parameter

for moderne krydstogtskibe. F.eks. var Costa Concordias topfart

ca. 23 knob, hvilket stort set svarer til Titanics. alligevel kan man

med rette tale om en voldsom koncentration af energi på de moderne

krydstogtskibe. Costa Concordias totale dødvægt var næsten

115.000 tons, og når en så stor vægt bevæger sig gennem

vand, er ufattelige kræfter i spil. problemet opstår, når en flydende

genstand af denne størrelse pludselig bremses ved en kollision.

enorme mængder bevægelsesenergi omsættes i løbet af

meget kort tid til andre energiformer, hvilket kan resultere i store

”den VigTigSTe lære aF bÅde TiTaniC og CoSTa

ConCordiaS ForliS er megeT mere enkel:

MEMENTO MORI – HUSK AT DU ER DØDELIG.”

ødelæggelser på både skib og omgivelser. da fragtskibet Summit

Venture på knap 20.000 tons i maj 1980 kolliderede med

Sunshine Skyway-broen over Tampa bay i Florida, styrtede den

store cantilever-bro øjeblikkelig sammen, som var den lavet af

pindebrænde, hvorved 35 mennesker omkom, heraf mange i en

greyhound-bus, som kørte direkte ud ud over kanten og styr-

tede de mere end 50 meter ned. Tv-optagelser fra Costa Concordias

forlis ved den italienske ø giglio viser da også et stykke

af det undersøiske rev, krydstogtskibet kolliderede med, stikke

ud af skroget, et udtryk for hvor stor energiudladningen er ved

en sådan påsejling.

endelig er der koncentrationen af mennesker. der var ca.

4.200 personer om bord på Costa Concordia ud af et maksimalt

antal på 4.800, svarende til hele indbyggertallet i Fensmark på

Sydsjælland stuvet sammen på et område mindre end 300 gange

40 meter. Samtidig skal man holde sig for øje, at selv om Costa

Concordia ved stabelafløbningen var det største europæiske

krydstogtskib, så kan man allerede i dag få år senere møde langt

større fartøjer på verdenshavene. rekordindehaveren hedder

p.t. (januar 2012) allure of the Seas, det andet skib af ”project

genesis”-klassen fra rederiet royal Caribbean, bygget hos aker

i Finland med de deraf følgende nævnte udfordringer i forhold

til gennemsejling af Storebælt. disse skibe er 70 meter længere

end Costa Concordia og næsten dobbelt så tunge med en total

dødvægt på 225.000 tons. det maksimale passagertal er ca.

6.300. hertil kommer en besætning på flere end 2.000, hvilket

til sammen udgør en flydende by med flere indbyggere, end der

er bosiddende i hele det Sydfynske øhav.

memento mori

perrows teori om koncentration af energi, magt og mennesker

giver et fingerpeg om, hvordan fremtidens store teknologiske


DEN NÆSTE KATASTROFE

katastrofer kan udforme sig. Vi skal med andre ord være på

vagt over for steder i samfundet, hvor der forekommer masser

af energi, mange mennesker og mangel på spredning af magten.

Costa Concordias forlis i januar 2012 modbeviser imidlertid

”murphy’s lov” om at alt, der kan gå galt, går galt. det er mere

korrekt at hævde, at det kunne være gået meget værre. blot en

halv procent af de ombordværende omkom ved forliset. hvis det

store italienske krydstogtskib var gået på et rev et sted, hvor

der ikke tilfældigvis var en havn og en sandbund lige i nærheden,

ville antallet af dødsofre have været langt højere.

et af de nye forretningsområder for verdens store krydstogtrederier

er sejlads i polarområderne. man behøver ikke en lang

uddannelse inden for sikkerhed for at forestille sig, hvor galt det

kan gå, hvis et stort krydstogtskib kommer i alvorlige problemer

nær antarktis eller langs grønlands vestkyst nord for polarcirklen.

i november 2007 ramte mV explorer med 150 personer

ombord, heraf to danskere, et isbjerg nær antarktis og sank.

Samtlige passagerer og besætningsmedlemmer blev efterfølgende

samlet op af et andet specialbygget krydstogtskib, mV

nordnorge, som tilfældigvis befandt sig i nærheden. hvis explorer

havde været alene i området, ville havariet have udviklet sig

til en katastrofe, da en storm nærmede sig, og de nødstedte opholdt

sig i åbne redningsbåde. risikoen ved krydstogter i polarområderne

forøges væsentligt af den faktor, at myndighederne

ikke opretholder store redningsberedskaber i disse ellers så øde

om raSmUS dahlberg

rasmus dahlberg er katastrofehistoriker og ekstern lektor i katastrofehistorie på master

of disaster management på københavns Universitet. rasmus har flere bogudgivelser bag

sig, bl.a. ”den menneskelige faktor”, ”hvad nu hvis - 40 alternative verdenshistorier” og

senest ”100 års katastrofer” (august 2012). læs mere på www.rasmusdahlberg.com

egne. det bedste råd til krydstogtrederierne er derfor: Sejl aldrig alene i disse farvande. i tilfælde af havari er der kun jer selv til at

redde hinanden.

man kan håbe, at Costa Concordias kæntring vil medføre en

holdningsændring ikke kun i krydstogtbranchen, men også hos

der var ca. 4.200 personer om bord på

Costa Concordia ud af et maksimalt antal

på 4.800, svarende til hele indbyggertallet i

Fensmark på Sydsjælland

stuvet sammen på et område mindre end

300 gange 40 meter.

FoTo: ClaUS bjørn larSen

passagererne, sådan at sikkerhed til søs fremover vil få en mere

fremtrædende placering i bevidstheden. Fra luftfarten ved vi, at

de passagerer, som rent faktisk hører efter, når kabinebesætningen

gennemgår sikkerhedsinstruksen, og som orienterer sig

efter nødudgangene i flyet, har en større sandsynlighed for at

overleve, hvis uheldet er ude. det handler simpelthen om at

have forberedt sig ordentligt ved at læse og høre efter instruktionerne

samt at gøre sig selv og sin familie den tjeneste at gå

turen fra kahytten, restauranten m.v. til redningsbådene et par

gange, sådan at ruten ligger i baghovedet. desværre forføres

mange passagerer – og måske også besætningsmedlemmer –

på krydstogtskibe af teknologien og ikke mindst størrelsen af de

kolosser, de befinder sig om bord på. men størrelsen betyder ikke

noget til søs.

Spekulationerne omkring årsagerne til Costa Concordias forlis

er allerede i fuld gang, mens disse linjer skrives, og kaptajnen er

udset til at blive syndebuk – ligesom rederiets bestyrelsesformand

j.bruce ismay blev det på Titanic, nok mest fordi kaptajnen

dengang gik ned med sit skib og dermed ikke kunne stilles

til ansvar for sin uforsigtige fremfærd. der vil blive slået ned på

tekniske fejl, dårlige procedurer og menneskelige fejl, og noget

af denne konkrete og dyrekøbte erfaring vil forhåbentlig blive

inkorporeret i fremtidens krydstogtsejlads. men overordnet set

er den vigtigste lære af både Titanic og Costa Concordias forlis

meget mere enkel: memento mori – husk at du er dødelig.

43


FIND YDERLIGERE INFORMATION OM

SAMTÆNKNINGSSEKTIONEN

www.samtænkning.dk

Afsender:

Samtænkningssektionen

Hjemmeværnskommandoen

Generalstok, Kastellet 82

2100 København Ø

Kommentarer og forslag vedrørende

magasinet modtages gerne på

bjornelund@samtaenkning.dk

More magazines by this user
Similar magazines