energineT.dk Tror pÅ SAMTÆNKNINGLÆS S. 32

micronixtechnologies.com

energineT.dk Tror pÅ SAMTÆNKNINGLÆS S. 32

22 SOLSTORME

cARRINGTON-STORMEN i aUgUST-SepTember

1859 kaldeS oFTe ”alle TiderS SolSTorm”.

Under STormen bleV Talrige TelegraFlinjer

aFbrUdT, og UdSTyreT bleV nogle STeder

ødelagT i eT inFerno aF gniSTer og

klaprende apparaTer.

opvarmningen af atmosfæren i nordlysområdet i ca. 100 km’s

højde ved elektriske strømme og partikelstråling betyder også

større lufttæthed i satellithøjder, hvilket bremser satellitterne,

giver problemer for baneberegninger og accelerer henfald og

nedstyrtning af satellitter i lave baner. det skaber også problemer

for anvendelse af magnetisk kompasstyring, f.eks. ved

horisontale olie- og gas-efterforskningsboringer, da de store

ændringer af magnetfeltet under magnetiske storme forandrer

kompasretningen.

hvor ekstreme kan solstorme blive?

Carrington-stormen i august-september 1859 kaldes ofte

”alle tiders solstorm”. Under stormen blev talrige telegraflinjer

afbrudt, og udstyret blev nogle steder ødelagt i et inferno af

gnister og klaprende apparater. i 1859 kunne man ikke måle

UV-strålingen direkte, men vi kan bruge de forskellige sider af

Carrington-stormen som pejlemærker for styrken af ekstreme

solstorme. Vi har oplevet solstorme med tilsvarende flare-styrke

flere gange senere, også for nylig, uden det medførte større

problemer.

i 1859 kunne de heller ikke måle protonstrålingen direkte,

men ved senere analyser af isotoper i iskerner har man med

god sikkerhed kunnet beregne den totale dosis ved Carringtonstormen

i 1859. og den er 3-4 gange højere end dosis målt ved

de kraftigste solstorme i nyere tid som f.eks. bastille-stormen

i 2000. det indebærer formentlig, at antallet af satellitter med

problemer ville øges tilsvarende, hvis en solstorm svarende til

Carrington-stormen ramte os nu.

hvor lang tid har vi til forberedelse?

de alvorligste problemer knytter sig til virkningerne af ekstreme

Coronal mass ejection (Cme) begivenheder. her har det

betydning for beredskabet i samfundsvigtige virksomheder at

vide, hvor hurtigt efter selve udbruddet (solar flare), Cmeskyen

vil ramme jorden, hvor stærk den magnetiske storm og

substorme kan blive, og hvor på jorden virkningerne vil være

kraftigst.

den normale solvind bruger 3-4 dage på at nå fra solen til

jorden. For tidsforskellen mellem udbruddet på solen og Cmeskyens

ankomst ved jorden gælder det generelt, at de kraftigere

udbrud har kortere transittid. Ved Carrington-stormen i

1859 var transittiden 17,6 timer. Tilsvarende korte transittider

er oplevet flere gange senere.

endelig er der det vigtige spørgsmål: hvor rammer magnetiske

storme og substorme kraftigst under en eventuel supersolstorm?

her kan nordlysobservationer bruges som retningslinje,

idet de særligt kraftige elektrojet-strømme i ionosfæren

forekommer sammen med intense nordlys. Under de særligt

beredSkab

kritiske operationer:

For opgaver med særligt høje krav til sikkerhed for

gennemførelsen, f.eks. kritiske militære operationer,

kan det være nødvendigt at holde et højt beredskab

vedrørende solstorme med konstant overvågning af

solen samt beregning og udsendelse af ”rumvejrsud- frank huess hedlun

sigter” (Space Weather Forecast).

Civilingeniør, phd, mba. Frank har i snar

siden 2004 været ekstern lektor på dTU

almindelige samfundsfunktioner: primære arbejdsfelt har været risikovurd

og gas. et særligt interessefelt er læring

For almindelige samfundsfunktioner er med solstorme worst-case scenarier.

ikke noget specielt krævende område. man må være

indstillet på mere eller mindre midlertidige forstyrrelser

af kommunikation, navigation (f.eks. gpS) og

elforsyning, omlægning af flyruter mv. under solstorme.

men det er problemer, som også kan forekomme

af mange andre grunde f.eks. ved uvejr, tekniske problemer

eller menneskelige fejl.

More magazines by this user
Similar magazines