Lærerguiden er rettet mod 0. - Den Frie

denfrie.dk

Lærerguiden er rettet mod 0. - Den Frie

En lærerguide

CARL NIELSEN OG ANNE MARIE

CARL-NIELSENS LEGAT

1. DEC 2012 – 6. JAN 2013


Introduktion

I perioden 1. december 2012 til 6. januar 2013 kan

du og dine elever opleve udstillingen Carl Nielsen og

Anne Marie Carl-Nielsens Legat i Den Frie Udstillingsbygning,

med kunstværker af dette års modtagere af

legatet - Elmgreen & Dragset, Nina Saunders og

Lilibeth Cuenca Rasmussen. I denne lærerguide

finder du inspiration til, hvordan udstillingen kan

inddrages i undervisningssammenhænge og forslag

til forskellige vinkler, temaer og problemstillinger,

som udstillingen kan ses ud fra. Til hvert tema er der

knyttet en række spørgsmål og opgaver, som kan

gennemgås før, under og efter et besøg i udstillingen.

Undervisningsforløbene i Den Frie varetages af en af

husets formidlere, som vil tilpasse spørgsmål, arbejdsopgaver

og tematikker til klassetrin og elevernes

forudsætninger.

Vi håber, at du vil tage din klasse med i Den Frie

og gå på opdagelse i udstillingen sammen med en af

vores formidlere.

Rigtig god fornøjelse!

Foto: Jens Markus Lindhe


Danmarks mest præstigefyldte

hæderspris til kunstnere

Carl Nielsen og Anne Marie Carl - Nielsens Legat er

Danmarks største enkeltstående kulturpris uddelt til

danske kunstnere. Hvert andet år æres Carl Nielsen

ved, at hædersprisen tildeles musikere og komponister,

og hvert andet år æres Anne Marie Carl - Nielsen,

i det prisen går til billedhuggere. Prisen tildeles som en

særlig anerkendelse af kunstnernes kunstneriske virke

og som en opmuntring og hjælp til den enkelte kunstners

fremtidige arbejde. I år er det præcis 50 år siden

den første billedkunstner blev hædret. Dette års legatmodtagere,

Elmgreen & Dragset, Nina Saunders og

Lilibeth Cuenca Rasmussen, modtager hver 400.000 kr.

i hæderspris. Ser man på de seneste års uddelinger af

legatet, er det tydeligt, at den mere traditionelle opfattelse

af, hvad en billedhugger og en skulpturel praksis

er, har ændret sig. I dag har skulpturbegrebet udvidet

sig til også at omfatte installationer, performances og

andre typer af udtryksformer, der inddrager rummet

som en central del af kunstværket. På udstillingen i Den

Frie Udstillingsbygning kan man opleve både ældre og

helt nye værker af dette års prisvindere, der alle arbejder

med skulptur i udvidet form. Nedenfor følger en kort

introduktion til kunstnerne og deres kunstneriske praksis.

Elmgreen & Dragset

Kunstnerduoen Elmgreen & Dragset blev dannet i

1995 af kunsterne Michael Elmgreen ( f. 1961, DK ) og

Ingvar Dragset ( f. 1969, NO ). Elmgreen & Dragset

eksperimenterer ofte på grænsen mellem arkitektur

og skulptur, og interaktionen mellem værket og dets

omgivelser er et centralt udgangspunkt for kunstnernes

idéer og arbejde. Deres værker udfordrer ofte

vores opfattelse af virkeligheden og det velkendte og

der er altid en underliggende humoristisk eller ironisk

tone. Den internationalt anerkendte kunstnerduo har

base i Berlin.

Foto: Anders Sune Berg


Danmarks mest præstigefyldte

hæderspris til kunstnere

Nina Saunders

Et særligt kendetegn for Nina Saunders ( f. 1958, DK )

er, at hun tager udgangspunkt i brugte møbler i

sine kunstværker. Møblerne transformeres til mere

organiske former ved at ombygge dem, så det ligner,

at de smelter eller flyder ud på gulvet. Andre gange

kombineres møblerne på fantasifulde måder med

udstoppede dyr. Gennem transformationen mister

møblerne deres oprindelige funktionalitet, og bliver

forvandlet til noget andet. Nina Saunders bor og

arbejder i London.

Lilibeth Cuenca Rasmussen

Lilibeth Cuenca Rasmussens ( f. 1970, DK ) værker

placerer sig typisk et sted mellem skulptur og performance,

og på denne udstilling kombinerer hun statiske

skulpturer med dynamiske performances. Lilibeth

Cuenca Rasmussen er født på Filippinerne og flyttede til

København som 8-årig. Hendes tværkulturelle baggrund

er til stede i flere af hendes værker, hvor hun udforsker

kulturelle tabuer i vores moderne samfund.


Undervisningsforløb

i Den Frie

I det aktuelle undervisningsforløb under Carl Nielsen

og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, får eleverne en unik

mulighed for, at opleve nutidige bud på skulptur

med værker af nogle af Danmarks mest fremtrædende

kunstnere. Udstillingen opfordrer til at gå på

opdagelse og diskutere centrale spørgsmål såsom:

Hvad er en skulptur? Hvordan har skulpturbegrebet

ændret sig? Hvordan kan vidt forskellige sammensatte

materialer skabe nye betydninger? Forløbet undersøger

udvidelsen af skulpturens grænser, når statiske

udtryk kombineres med performance og andre

rumlige udtryksformer. Et andet centralt tema i

kunstnernes værker er samhørigheden mellem

”det levende” og ”det døde”. Gennem det dialogbaserede

undervisningsforløb får eleverne indblik i

den proces, der finder sted, når vi kropsligt og aktivt

er til stede i et kunstrum og er med til at skabe den

individuelle oplevelse af det rumlige kunstværk, enten

som beskuere eller som beskuet.

Skulptur?

Hvad tænker vi, når vi taler om ’skulptur’? For de

flestes vedkommende opstår associationer om

antikke, klassiske afbildninger af menneskekroppe i

bronze og sten og antikvariske samlinger på støvede

kunstmuseer. Eller måske tænker vi på konstruktivisternes

skulpturer, der med deres brug af konkrete,

faste materialer bestræbte sig på at udtrykke selve det

at være skulptur og intet andet.

En forsigtig definition på, hvad en skulptur er, kan

simpelthen være, at det er en billedhuggers værk.

Man kan også sige, at den er karakteriseret ved

at være tredimensionel og skabt af fast materiale

eller som en hærdet afstøbning af noget flydende.

Traditionelt set har det håndværksmæssige aspekt

haft en afgørende betydning, og den ofte lange

udførelsesproces har bidraget til værkets værdi. Men

der er sket et skift i vores forståelse af skulpturbegrebet.

Der behøver ikke længere nødvendigvis at ligge en

lang kunstnerisk proces bag skabelsen af en skulptur.

Vi ser i dag skulpturer, der består af, eller tager

udgangspunkt i, en ’ready-made’, altså en genstand,

der eksisterer i forvejen. Vi ser billedhuggere, der

leger med kunstgenrerne og blander medierne i deres

skulpturer. Vi ser skulpturer, der ændrer sig i løbet af

tid eller interagerer med publikum i det omgivende

rum. Hvor man ikke kan opfatte en skulptur fra et givet

perspektiv, men er nødt til at bevæge sig rundt om

den for at begribe den. Vores begreb om skulptur som

en konkret materielt bearbejdet form udfordres i vore

dage af billedkunstnerne, som til stadighed vil udvide

konceptet og arbejde videre med den skulpturelle

identitet, og den oplevelse der gives i beskuelsesprocessen.


Undervisningsforløb

i Den Frie

ØVELSER

I klassen

Diskutér og overvej i grupper:

X Hvad er en skulptur? Hvordan ligner og adskiller

en skulptur sig fra andre kunstneriske medier?

Hvilke materialer forbinder I med skulpturer?

X Print fotos ud med forskellige eksempler på,

hvordan skulpturer har set ud gennem historien.

Kan I se nogen generelle tendenser i udviklingen?

X Lad eleverne diskutere forskelle og ligheder samt

argumenter for / imod, hvorfor de enkelte værker

kan defineres som skulpturer.

I udstillingen

Bevæg jer rundt i udstillingens mange rum og oplev de

forskellige kunstneres universer. Vælg hver én af kunstnerne

at fokusere på, tag billeder af deres værker og

skriv en kort tekst om dem.

X Fokusér på materialerne og dimensionerne af

værkerne. Er det traditionelle materialer, som I

ville forbinde med begrebet skulptur?

X Er skulpturerne i udstillingen enheder i sig selv eller

sammensat af forskellige dele? Er de statiske

eller bevægelige? Er de underordnet et fælles

tema?

X Hvordan opleves værkerne, når man bevæger sig

rundt om dem i rummet? Ændrer skulpturerne

karakter, alt efter hvilken vinkel man ser dem fra?

Tilbage i klassen

X Snak om kunstnerne på udstillingen og den

hæderspris de har vundet, hvorfor tror I netop

disse kunstnere er blevet vinderne? Tænk på

værkerne i udstillingen og sammenlign dem med

de forestillinger om skulptur, som I skabte tilbage i

klassen før besøget på udstillingen. Er I enige i, at

man kan kalde værkerne på udstillingen for

skulpturer?

X Hvis ikke, hvilke( n ) genre( r ) kan man ellers sige,

at værkerne hører hjemme i?

X Hvordan kan en utraditionel sammensætning af

materialer i kunstværkerne få os til at se verden,

og det vi kender til, på nye måder?

Foto: Thomas Willads


Undervisningsforløb

i Den Frie

Forvandling

I udstillingen er der mange eksempler på, hvordan

kunstværkerne bevæger sig mellem forskellige

verdener og på grænsen mellem, at være skulptur

og noget helt andet. Kunstnerne har alle det til fælles,

at de har taget vidt forskellige objekter og sat dem

sammen i deres værker. Nina Saunders blander

eksempelvis en udstoppet hare og en rokokostol og får

i kombinationen skabt et værk, der er helt anderledes

end noget man har set før. Elmgreen & Dragset vender

kunstrummet på vrangen ved, at vise os en ufærdig

udstilling med lærreder stadig indpakket i papir og

efterladt på gulvet og hvide rammer hængt op på

væggen uden indhold. Voksdukken og glitterdukkerne,

der med deres livagtighed mimer menneskelig adfærd

og vækkes til live af levende dansere, der bevæger sig

imellem dem, og Lilibeth Cuenca Rasmussen, der med

sin egen krop drager os ind i en parallel virkelighed på

video. Der sker noget med vores opfattelse af disse

kendte objekter og væsener, når de sættes sammen

på nye måder. De forvandles fra den ene slags

eksistens til en anden, måske endda en helt ukendt,

konstrueret form for eksistens. Vi er vant til at tænke

på skulptur som en passiv eksistens, noget som hører

til i de ikke-levendes verden. Men måske kan skulpturmediet

sprænge denne barriere, hvis den via et

’dødt objekt’ får os til at tænke på ’det levende’.

ØVELSER

I klassen

X Tænk over den sidste udstilling I har set. Hvad

bestod de udstillede værker af?

X Hvad forstår I ved begrebet grænseland? Tal om

nogle ting fra jeres hverdag, der befinder sig i

et grænseland.

X Find eksempler på kunstværker, som forandrer sig

over tid. Er det stadig det samme værk, når det har

forandret sig til en anden form?

I udstillingen

Del jer op i grupper og fordel de forskellige rum imellem

jer. Undersøg værkerne med et særligt fokus på

deres tendens til at være sammensatte af forskellige

stoflige elementer. Find eksempler på tilstedeværelsen

af grænseovergange i de udstillede kunstværker mellem

f.eks. levende og dødt, menneske og dyr, dukke og

menneske, fast og flydende, naturlig og kunstig, kendt

og ukendt osv. Udvælg i grupperne ét kunstværk fra

udstillingen, som fascinerer jer. Diskutér og overvej

derefter:

X Gå rundt om værket og se det fra flere vinkler.

Påvirker det jeres opfattelse af værket, at det

består af flere ting?

X

Hvilke følelser genereres hos jer? Bliver I overaskede over

værkets forvandlende karakter? Kommer værket til at virke

mere uhyggeligt, spændende, mærkeligt, sjovt eller noget helt

andet?

Tilbage i klassen

Forvandling og transformation er et velkendt tema indenfor litteraturen,

lige fra H.C. Andersens eventyr til den græske mytologi og

romaner såsom Dr. Jekyll og Mr. Hyde og Twilight Sagaen. Lad eleverne

læse udvalgte eksempler på litteratur, der behandler temaet

enten før eller efter besøget i Den Frie. Tal om jeres oplevelser

udstillingen sammen. Tænk over følgende spørgsmål:

X Hvordan fornemmede I stemningen i Elmgren

& Dragsets ’ufærdige kunstrum’? Var fornemmelsen

stillestående eller føltes det som om noget var på

vej til at ske? Hvorfor?

X Hvorledes kan man kalde Lilibeth Cuenca Ras mussens videoinstallation

en skulptur? Kommer hendes egen krop til live på

skærmen eller spejler den noget andet? Er hun menneske, dyr

eller noget helt tredje?

X Hvad synes I Nina Saunders ’møbler’ mindede om? Kan I

komme i tanke om noget andet kunst, der ligner? Hvad sker der

med de udstoppede dyr, når de sættes sammen med dagligdags

materialer brugt til møbelfremstilling såsom træ, stof og metal?


Undervisningsforløb

i Den Frie

Hvem kigger?

Der er forskellige måder at beskue og opleve forskellige

former for kunstværker på. I mødet med et maleri

kan vi f.eks. stille os frontalt mod det og forsøge at begribe

hele billedet i vores synsfelt og på denne måde

blive opslugt af værket. Det kan vi ikke, i mødet med en

skulptur. Skulpturerne er udadvendte og udfolder sig

i det tredimensionelle rum. Vi er nødt til at bevæge os

rundt om dem med vores egen krop, prøve at stykke

en helhed sammen af de forskellige indtryk vi får af

værket, fra de forskellige vinkler vi opfatter fra. Vi går

til dem med en intention om ikke bare at se dem, men

også kunne fornemme deres tilstedeværelse med

andre sanser.

På samme måde forventer skulpturen noget af os.

Hvis vi ikke undersøger den med vores nysgerrige

sanser, afslører den ikke sin eksistens for os. Der er

med andre ord en opfordring til stede i rummet, når

mennesker og skulptur mødes. Man kan sige, at skulpturen

bliver levende, at den udfolder sig i en afslørende

proces, når vi går til den med vores koncentration og

sanseapparat.

ØVELSER

I klassen

X

Stil et objekt i klasseværelset og saml klassen

rundt om det. I kan enten prøve at tegne genstanden

fra de forskellige synsvinkler, eller I kan

X blot tage en runde hvor hver person beskriver sin

opfattelse af genstanden.

X Tal om situationer, hvor der er forventninger til os

som mennesker om, at opføre os på en særlig

måde i interaktion med en genstand. Kan man tale

om, at mødet ”vækker genstanden til live”?

X Tænk på situationer, hvor en genstand ikke bare er

passiv, men optræder dynamisk i et rum. Hvilke

situationer kan i komme i tanke om, hvor nogetrent

materielt bliver ’besjælet’?

Foto: Anders Sune Berg


Undervisningsforløb

i Den Frie

I udstillingen

X Bevæg jer ind i rummet med Elmgreen & Dragsets

’ufærdige udstilling’. Hvad er det første I lægger

mærke til i rummet? Find ud af, hvor lang tid der går,

før klassen opdager voksdukkens tilstedeværelse.

X Snak sammen om drengen på stigen. Hvordan opfatter

I ham? Virker han uhyggelig, troværdig,

kunstig eller ligegyldig? Har hans tilstedeværelse

indflydelse på, hvordan I befinder jer og opfører jer

i rummet?

X Gå også ind i de andre rum. Hvor flyder deres

blikke hen? Føler I jer observeret? På hvilken måde?

Tilbage i klassen

X Tal om jeres oplevelser på udstillingen. Lad eleverne

i grupper fortælle om en dukke / et dyremøbel

fra udstillingen, der har gjort indtryk på dem.

X Hvad er det, der giver os fornemmelsen af at blive

overvåget eller konfronteret? Er det et sæt øjne, der

kigger? Eller kan et ’blik’ også opstå på anden vis?

X Tal om Lilibeths videoinstallation. Hvordan kan

denne beskrives som ”skulptur”? Følte I jer

nogen måde inddraget i personen på videoens

virkelighed? Hvorfor/hvorfor ikke?

BOOKING OG

PRAKTISK INFORMATION

Oplev udstillingen Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens

Legat på egen hånd eller book et undervisningsforløb med

en af Den Fries formidlere. Et undervisningsforløb varer ca.

1 time og koster 450 kr. (+ entré). Max. 30 elever. Henvendelse

vedrørende bestilling af undervisningsforløb, spørgsmål eller

specielle ønsker kan ske hos formidlingsansvarlig;

Anna Kristine Sass

formidling@denfrie.dk

Tlf. 33 12 28 03

Vi glæder os meget til at se jer i Den Frie til spændende og

lærerige oplevelser med kunsten!

More magazines by this user
Similar magazines