Tid til hinanden i Østgrønland - Friskolebladet

friskolebladet.dk

Tid til hinanden i Østgrønland - Friskolebladet

8 Tid til hinanden i Østgrønland Lærerparret Thomas Bondegaard og Sofie Fjendbo fra Fyn, har solgt villaen og taget orlov fra to gode lærerjob. Sammen med deres tre børn, har de slået sig ned i en lille bygd i Østgrønland – et af de mest øde steder i verden. Af Martin Christiansen og Martin Steen Jensen ”Vi ville væk fra ræset i hverdagen, have tid til hinanden som familie, og så trak den grønlandske natur,” siger den 41-årige Sofie Fjendbo, som forklaring på den store beslutning, som hun og hendes mand traf nogle måneder inden afrejsen til Østgrønland i august 2011. Ifølge Sofie er målet om mere tid til hinanden nået. Der er blevet rigtig god tid til familien siden ankomsten til den lille klippeø Kulusuk. Øen huser bygdens i alt 300 indbyggere og en lille bygdeskole, hvor Sofie og hendes mand, Thomas Bondegaard, underviser. Niels og Sofie. Selv om de to fynske skolelærere på grund af mangel på lærere i bygden arbejder mere i bygdeskolen, end de gjorde i Danmark, føler de paradoksalt nok, at de har mere tid til hinanden i deres nye omgivelser end i Danmark. grønlandske samfund. Ifølge forældrene kunne hun al- ”Her er der ikke er så meget andet at tage sig til i lerede efter få uger mange østgrønlandske ord og fraser, modsætning til vores tilværelse i Danmark, hvor der hele som hun også beriger sin familie med. Sofie fortsætter: tiden var mange tilbud og altid var noget på programmet. ”Sproget kommer hurtigt for Bodil, fordi hun til daglig Så på den måde har vi rigtig meget tid sammen heroppe. går i børnehave med fire jævnaldrende grønlandske børn Vi mærker hinanden og lærer hinanden bedre at kende”, og to voksne, hvoraf ingen taler eller forstår dansk”, siger siger Sofie Fjendbo. Sofie. Selv om familien har fået meget mere tid til hinanden, Børn og fritid i den lille bygd har Thomas og Sofie dog også måttet konstatere, at det At udskifte skoletilværelsens trygge rammer på Fyn med har store konsekvenser for deres to yngste børn, at mu- et uvist liv i en lille bygd, indrømmer Sofie og Thomas, lighederne for et socialt liv med jævnaldrende er yderst skete med en vis portion bange anelser, ikke mindst hvad begrænsede. børnene angår. Der er jo eksempelvis slet ikke de samme ”Niels går i en klasse med fire elever, og det er altså ik- fritidsmuligheder i en sådan lille bygd som i Danmark. ke noget stort udvalg for en dreng på 11 år”, forklarer So- Men de giver selv svaret: fie, og fortæller, at han indtil videre kun har fundet en en- ” Det er meget overraskende for os, at vores ældste datkelt jævnaldrende i bygden, som han går rigtigt godt i ter på 15 år, Frida, faktisk er den, der er faldet allerbedst spænd med. til af os alle fem. Hun er blevet taget utroligt godt imod i den klasse, hun går i. Så hende ser vi ikke meget til. Hver Begrænsede sociale relationer aften er der fritidsklub for Frida og hendes jævnaldrende i Hvis Sofie efter få måneder i Kulusuk skulle vælge om alderen fra 14-30 år, som er meget aktive brugere af fri- med hensyn til hjemsted, ville hun helt sikkert vælge et tidsklubben”, fortæller Sofie Fjendbo. andet sted, hvor mulighederne for sociale relationer var Ifølge Sofie har det givetvis også en positiv indvirkning større. Hun siger: på Fridas humør, at de har en aftale med hende om, at ”Hvis man som jeg har et stort behov for sociale rela- hun kun skal være i Kulusuk i ét år. Til sommer returnerer tioner, skal udvalget værre større! Og det har også store hun til Danmark for at fortsætte skolegangen på en efter- konsekvenser for vores børn, Bodil på 4 år, og Niels på skole i Danmark. 11 år, at der ikke er flere børn i deres aldersgrupper”, for- For deres yngste datter, Bodil på 4 år, er der lagt op til klarer Sofie. en anderledes tæt integration med det fremmedartede øst-


De mener dog begge, at grønlænderne er meget imødekommende og godt vil snakke, som Thomas Bondegaard udtrykker det. Og indtil lærerparret får lært at tale østgrønlandsk, må samtalerne med de lokale foregå på dansk. De mener begge, at det formentligt fortsat vil være sådan, at grønlænderne ikke vil engagere sig så meget i de sociale relationer, som Thomas og Sofie er vant til fra Danmark. Sofie siger: ”Det med at have noget sammen, det synes vi er vigtigt i Danmark, men tilsyneladende ikke her. Og så er kulturmønstret meget gammeldags. Kvinderne passer det derhjemme, og mændene tager på jagt og fiskeri enten alene eller i små grupper”. For Thomas var naturen samt jagt og fiskeri et stort trækplaster ved Kulusuk. Men selv om der er blevet skudt en fugl ind imellem, er det f.eks. ikke blevet til det succesfulde fiskeri efter laks, han havde drømt om. Således er det ikke lykkedes den ivrige jagt- og fiskeriinteresserede lærer at komme hjem til familien med en af de eftertragtede laks. Men trods det magre resultat med fiskestangen har den barske, golde natur i Grønland alligevel gjort et stort indtryk: ”Det er lidt mere råt heroppe, end vi havde regnet med. Vi ville have udfordringer, og det har vi i den grad fået. Bare det at komme ud af havnen med vores lille båd er en udfordring med to meter tidevand, store klippesten og et virvar af liner fra de mange både. Men så til gengæld også en sejr, når det lykkes at overvinde udfordringerne”, forklarer den 45-årige skolelærer. ”Vi kan godt sige alt det, der mangler, men for os handler det om at gå efter det, der virker. Og det gælder i alt det, vi møder i vores nye omgivelser i Kulusuk”, slutter Thomas Bondegaard. Og på sin blog, www.tunu-kulusuk.blogspot.com, har Sofie Fjendbo bekendtgjort, at et af hendes nytårsfortsætter for 2012 er, at hun hver dag vil lave et positivt indlæg om hendes liv i Kulusuk. Niels med hundeslæde. Sofie Fjendbo har orlov fra Marie Jørgensens Skole, som er en privatskole med 400 elever fra 0. til 10. klasse i Odense. Thomas Bondegaard har orlov fra Pilehaveskolen i Assens Kommune, som er en specialskole for unge i alderen 6-18 år. De er begge uddannet fra Den Frie Lærerskole på Fyn. Far og datter på vej hjem fra skole. 9

More magazines by this user
Similar magazines