Hellig-tre-konger hefte 2013 - Missio

Nr. 39 - 2013
Leder s 2
Festen fort Herrens Åbenbarelse s 2
De hellige tre Konger og mig s. 3
Kunsten: At tage små skridt s. 4
Festen for De hell. tre Konger s. 5
De tre konger fra Østen s. 6
C+M+B labels s. 7
Bibrag til Børnemissio s. 8
Billeder og tekst:
Oversættelse, layout og bearbejdelse:
Carly Majholm
Redaktion: Diakon Kaare Nielsen
Tryk:
WERKs Grafiske Hus a/s, Højbjerg
missio
er et verdensomspændende
samarbejde,
hvor alle romersk-katolske
søsterkirker verden over
hjælper hinanden med arbejdet
på at opbygge Guds rige
missio Danmark
Kollegievej 2, 2920 Charlottenlund
Tlf. 3940 1745—Giro 11-686-3564
www.missio.dk
E-mail: missio@missio.dk
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage,
se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem
og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For
vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede
ham.«...
Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen,
som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille
over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres
glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet
hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de
åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld,
røgelse og myrra. (Matt. 2,1-3;9-11).

Kære Alle
Et år er gået, og vi har lige fejret Jul og
festet med lys og farver til nytår. Men
juletiden er stadigvæk ikke forbi. For
snart skal De hellige tre konger drage
frem til krybben for at tilbede det nyfødte
barn, Jesus, i hvem Gud viser sit ansigt.
Vi siger festen for de hellige tre konger;
men festens officielle navn, som står i
vores liturgisk kalender, er Herrens
åbenbarelse. For dette barn, som ligner
alle andre nyfødte drengebørn; der er
afhængig af sine forældres omsorg og
kærlighed og overladt til deres hjælp, er
egentlig den, der holder alt i sine hænder.
Det kan ingen se, kun dem, der nærmer
sig dette barn med troens øjne og et
åbent hjerte.
Det gør de tre fremmede, som har forladt
deres land og sikkerhed, for at søge efter
den nyfødte konge. Vi fejrer denne fest,
fordi dette barn blev født for alle menneskers
skyld. Det vil række sine hænder ud
til ethvert menneske, uanset om det er en
mand eller kvinde, ung eller gammel,
rask eller syg, jøde eller hedning, hvid
eller sort, ja, endda troende eller ikketroende.
Dette barn er Guds legemliggjorte
længsel om at favne hele skabelsen.
Hellig tre Konger er også Børnemissios
dag, hvor vi med de kendte CMB-labels
samler ind til børn i nød, og nøden er
stor blandt børn. Barnet i krybben har
lagt os noget på hjertet – en længsel efter,
at alle må kende Guds kærlighed og
en længsel efter, at alle må leve under
trygge vilkår. Det arbejder missio for, og
jeg beder dig om din gavmilde gave til de
nødlidende børn. Til dette hæfte har jeg
bedt forskellige personer om at skrive en
kort artikel til denne fest, og hvad den
betyder for dem. Vi har alle en forskellig
tilgang og er opmærksomme på forskellige
ting; men som Paulus ville sige: Herren
er den samme.
Jeg ønsker jer alle en god og velsignet
fest. Tak for al jeres støtte, som gør en
forskel for disse børn. Hav et godt og
velsignet nyt år.
Alt godt og Guds fred. Kaare H. Nielsen
2
Festen for Herrens åbenbarelse
I den vestlige tradition står den 6. januar, festen for Herrens
Åbenbarelse, af mange mest kendt som Hellig 3 Konger, noget i
skygge af julen. Selv om juletiden liturgisk varer til den søndag
efter Hellig 3 Konger, da vi fejrer Herrens dåb, så er hverdagen
efter julefesten og nytår på dette tidspunkt begyndt for de fleste.
Festen for Herrens åbenbarelse fortjener dog større opmærksomhed
end den, der normalt bliver den til del. I lande, hvor dagen
stadig er omgivet af megen folkelighed som f.eks. i Spanien og
Tyskland, er den ikke glemt, selv om det da ikke kun er festens
egentlige indhold, der beskæftiger folk.
Alle begivenheder, som er forbundet med Guds Søns komme til
verden, lige fra undfangelsen til fødslen, har noget med åbenbaring
at gøre. Gud giver sig til kende for, i og iblandt mennesker.
Englenes forkyndelse af Jesu fødsel julenat er allerede en vigtig
åbenbaring, hvilket også hyrdernes tilbedelse viser. Selv om det
kun er få mennesker fra Østen, vismændene og sikkert også nogle
ledsagere, der registrerer, at Jesusbarnet er noget særligt, så vil
festen lære os, at her begynder Guds Søn at nå ud over det snævre
miljø i Israel og række ud til verden, repræsenteret af vismændene,
som kommer fra en anden kultur, drevet af længsel og af ledestjernens
ansporing.
Menneskers positive søgen efter Gud er det vigtigste ved festen;
men også andres, Herodes ’ og hans hofs, reaktion er tankevækkende.
For nogle mennesker går noget godt i opfyldelse ved Jesu
fødsel. Andre ser det den som en trussel, Herodes som en udfordring
af hans magt, andre som en forstyrrelse af en tilrettelagt
tankesæt og dermed forbunden livsstil. Det gælder ikke kun dengang,
men også nu. Selv om Guds Søn een gang for alle er kommet
til jorden, skal han modtages på ny, og ligesom hans fødsel
dengang virkede udfordrende, så gør den det også i dag. Han forbliver
altid et modsigelsens tegn.
Som alle store fester – inklusivt de glædelige - indeholder også
Herrens Åbenbarelse samtidig et mål af alvor, ikke for at dæmpe
vor glæde, men for at vor glæde ved eftertanke og bevidstgørelse
kan blive større. Guds Søns fødsel vender op og ned på menneskers
forhold til Gud og dermed også på vort liv.
Herrens Åbenbarelse er en smuk fest, fordi den for første gang

åbner for den universalitet, som Guds Søn står for,
og som senere kommer til udtryk i hans løfter til sin
Kirke og i udsendelsen af apostlene. Vismændene
kommer til Jesusbarnet, en foregribende respons på
Kirkens forkyndelse og udadrettede virke.
For mig personligt er 6. januar og dermed også festen
for Herrens åbenbarelse yderligere blevet en
Af Eva Maria Nielsen
De hellige tre konger og mig
Jeg har altid været fascineret af disse tre konger.
Om de virkelig var konger i deres land, har ingen
betydning; men de havde i hvert fald et kongeligt
sindelag. De var ikke bange for at følge deres stjerne,
efterlade alt og begive sig ud på en usikker vandring.
Ingen kunne vide, om denne rejse ville ende
godt. Deres skridt var modigt, et mod, som jeg ofte
efterlyser i mit eget liv.
Mens jeg tænkte over dette bidrag, fik jeg tre tanker,
som aldrig før havde strejfet mig.
Ledestjernen vil også lede de hellige
konger til Herodes. Hvorfor dog det?
Hvad er forskellen mellem de fire konger?
Og hvorfor er det den tredje konge, der
overrækker myrraen?
vigtig dag, fordi jeg blev præsteviet den dag i 1979.
Denne begivenhed tilslører ikke festens overordnede
indhold, men er med til at sætte min præstegerning i
relief, hvilket jeg er taknemmelig for.
+Czeslaw Kozon
De ser stjernen, og kun derfor begiver de tre konger
sig på vej. De har set en stjerne stige op og forlader
deres land, slægt og venner. De minder
mig lidt om Abraham, som også sætter alt på
spil for at få del i Guds løfte. Stjernen går i forvejen,
og de følger efter med deres kameler, sådan
som vi ser det på de fleste malerier.
Den første etape er Jerusalem, hvor kong Herodes
hersker. Herodes bliver forfærdet, da han hører
om den nyfødte konge. For det, de tre konger
fortæller, er en trussel mod ham. Det mener han,
fordi han tænker i verdslige termer. Han sammenkalder
de magtfulde mænd i sin stab. Hver
gang, magtfulde mænd holder møde i Mattæusevangeliet,
har de alt andet end hellige tanker.
Det kommer der aldrig noget godt ud af.
Hvorfor i al verden fører stjernen kongerne til Jerusalem,
hvor Herodes og hans håndlangere nu er
advaret mod den nyfødte konge? Kunne Gud
ikke have beskyttet dette barn lidt bedre? Kunne
han ikke have undgået mordet på børnene i
Bethlehem? Den sovende hund er nu vækket.
Stjernen tager omvejen ad den hellige by, fordi den
ikke er en almindelig stjerne, men har et teologisk
budskab. Det er umuligt, at den kan forbigå
Jerusalem. Israel er det folk, som Gud gennem
Abraham har kaldet til at være et lys for alle
verdens folk og vise dem vejen til Gud. Derfor
går ingen vej uden om den hellige by.
Hvad er så forskellen mellem Herodes og de tre
konger? Kongerne er vise, for de kender deres
plads i forhold til Gud. Herodes bliver bare forfærdet
og frygter det nyfødte barn. Herodes er et
magtmenneske, som vil være i centrum, en konge,
der vil tilbedes, men ikke selv ønsker at tilbede.
Han vil hverken træde tilbage, eller have,
3

4
at andre skal tilbedes ved siden af ham. Så, da
han hører om den nyfødte konge, bliver han forskrækket.
Forskellen er, at de hellige tre konger
har tomme hænder, som de kan løfte i tilbedelse.
De er kommet for at tilbede. De vil knæle ned og
lægge magten over deres liv fra sig.
Herodes derimod har knyttede næver. Han holder
krampagtigt fast i sin magt, og ingen må have
magt over hans liv. Derimod vil han udøve magt
over andres liv, som han senere viser det, når
han slår de uskyldige børn ihjel.
Endelig når de tre konger til det nyfødte barn og
Herre,
Jeg beder ikke om undere og visioner,
men om styrke til at klare hverdagen.
Lær mig kunsten: At tage små skridt.
Gør mig skarpsindig og opfindsom,
så jeg i hverdagens virvar
rettidigt kan notere mig de erfaringer og opfattelser,
som har gjort særlig indtryk på mig.
Lad mig sikkert forstå tidens tegn
og giv mig en fin fornemmelse
for det, der er vigtigt,
og for det, der er mindre vigtigt.
Lad mig forstå,
at drømme om fortiden og om fremtiden
ikke hjælper mig videre.
Hjælp mig at udføre den næste opgave
så godt, det lader sig gøre,
og at opfatte nuet som det vigtigste.
Beskyt mig mod den naive tro,
at alt i livet burde forløbe godt.
Giv mig den nøgterne erkendelse,
at vanskeligheder, nederlag, modgang og fejltrin
er en selvfølgelig del af livet
og en nødvendighed for at vokse og modnes.
Giv min sjæl og mit legeme det daglige brød,
en gestus af din kærlighed, et venligt ekko,
og giv mig af og til oplevelsen af at kunne bruges.
Kunsten: At tage små skridt
frembærer deres kostbare gaver. Den tredje gave,
myrra, er en velduftende olie, som man balsamerede
de døde med. Ja, det er klart fra starten.
Dette barn vil ikke få en nem vej. Der venter
lidelse forude, for med Herodes og hele Jerusalem
som fjender kan det ikke gå anderledes.
Ved mange julekrybber er det netop den tredje
konge, som er sort, der bærer myrraen frem.
Måske forstår han bedre end de hvide, hvad lidelse
er?
Jeg ved,
at mange problemer løses ved
intet at foretage sig.
Giv mig at kunne vente.
Jeg ville gerne
lade dig og de andre komme til orde.
Det vigtigste siger man ikke selv,
det bliver sagt én.
Du ved,
hvor meget vi har behov for venskab.
Giv at jeg må være tilstrækkelig voksen
for dette smukke, vanskelige,
risikofyldte og sarte livsprojekt.
Giv mig den nødvendige fantasi til
i det rigtige øjeblik
at kunne aflevere en pakke godhed
- med eller uden ord –
på det rigtige sted.
Gør mig til et menneske,
som ligner et skib, der stikker dybt,
så jeg kan nå dem, der er nederst.
Beskyt mig mod angsten
for at kunne forsømme livet.
Giv mig ikke det, jeg ønsker,
men giv mig det, jeg har brug for.
Lær mig kunsten: At tage små skridt.
Antoine de Saint-Exupéry

Leder man i liturgisk kalender efter en fest for De hellige
tre Konger, finder man den ikke! Den 6. januar (eller første
søndag efter 1. januar) er nemlig festen for Herrens
åbenbarelse.
I oldkirken mindedes man tre forskellige begivenheder på
denne fest:
De hellige tre kongers besøg hos Jesus-barnet,
Jesu dåb i Jordan-floden og
brylluppet i Kana.
Festen for de hellige tre konger
Alle tre begivenheder var vigtige måder, hvorpå Jesus gav
sig til kende, men det forvirrede folk lidt, at man skulle
mindes så mange ting på en gang. Derfor er den gamle
kirkefest blevet delt op, så man en uge efter mindet om
vismændenes besøg hos Jesus-barnet fejrer festen for Jesu
dåb.
Hvad kan denne fest så lære os? Personligt synes jeg, at
det er fjollet at fejre nogle personer, som vi intet ved om. I
evangeliet hører vi om nogle vismænd, men ikke om, hvor
mange de var, og slet ikke, at de skulle have været konger.
Derfor er det også væsentligt, at fokusere på Jesus.
Festen går ud på, at Jesus åbenbarer sig som frelser, men
ikke kun som frelser for Guds folk. Det er nemlig meget
væsentligt, at de vise mænd, som finder barnet i Betlehem,
er fra et fremmed land, og derfor repræsenterer hedningerne,
dvs. sådan nogle som os, som ikke har jødisk
baggrund.
At Gud, der er blevet menneske, viser sig for hedningerne
er sandelig værd at fejre, for det er et løfte om vores frelse.
Gud er blevet menneske, for at frelse mennesker fra
alle folkeslag. Denne vished bør medføre en forandring i
vores liv, ligesom den også gjorde det hos de vise mænd.
Det fortælles at de på udvejen lægger vejen forbi kong
Herodes, fordi de regner med at Guds udvalgte må findes i
kongepaladset. Men de bliver klogere, og derfor skriver
evangelisten Matthæus også, at ”de vendte hjem til deres
land ad en anden vej” (Matt 2,12). Efter mødet med Kristus
kan de ikke leve, som de har gjort tidligere. De lægger
deres vej om. Det fortjener de stor anerkendelse for,
og derfor mindes og ærer vi da også dem på festen for
Herrens åbenbarelse.
Daniel Nørgaard
5

Hvem er det vi har at gøre med? Er det konger,
magikere, hedenske præster eller troldmænd? Den
græske tekst hos Matthæus fortæller os, at de var
magikere (magi - μαγοs). Jeg tror, at den kristne –
især i middelalderen - foretrak at kalde dem konger
fremfor magikere, for magi var noget okkult
og repræsenterede en parallel, et alternativ til Gud,
og var en påkaldelse af Satan. Måske var de onde
magikere, der havde omvendt sig, og det er det
vigtigste. Kirken og især den vesterlandske kirke
har kendt tider, hvor man brændte mennesker, man
mistænkte for at udøve magi, og uden forinden at
præsentere Kristus for dem.
Man må huske på, at Gud i Det gamle Testamente
forkyndte sit frelsesbudskab gennem spåmanden
Bileam (4. Mos. 23-24), der profeterede om Israels
stjerne, der var forbundet med de tre magikere fra
Østen, den ledende stjerne. I den øst-ortodokse tro
har vi en liturgisk sang, hvori det hedder: ’De tre
magikere lærte af stjerner at ære den sande stjerne...’.
De kunne ikke på anden måde forstå budskabet,
så derfor måtte Gud benytte de måder og
metoder, de anvendte og var fortrolige med, for at
omvende dem.
Som til alle tider kender man også i vor tid til magi.
Mennesker elsker magi, og det er derfor de går
i biografen, ser film, spiller computerspil. De elsker
fantasien og søger den magiske kærlighed...
de søger det ekstraordinære. For nogle er det i
ramme alvor, for andre er det bare for sjov som et
nærliggende og øjeblikkeligt alternativ til et liv,
hvor man venter på tro og håb og på at dyderne
kommer til udtryk.
Magi går hånd i hånd med hypnose, der præsenterer
illusionen som en reel virkelighed. Magi er
tvang; den formørker sanserne og anvendes til ma-
6
De tre konger fra Østen
nipulation. Der findes megen magi i vore dage.
Dens onde handlinger træffes overalt. Hvis vi ikke
ændrer den med dens egne midler, vil den ændre
os, de kristne og julen. Hvordan skal det ske? Ved
konferencer, kongresser, pastorale strategier, modernisering,
opgradering af kirken? Jeg tror det
skal ske ved at leve et helligt liv både privat og i
fællesskabet. Vi skal møde verdens magi med bøn
og ikke ved at dømme den og heller ikke ved at
kritisere den eller - hvad der er endnu værre- at
kopiere den.
Undertiden er vi præster magiens glade ofre. Beder
vi mere end vi ser tv, går på indkøb eller slapper af
på verdens måde? Denne magi er agressiv, hvis
man blander sig i dens forehavender. Er vi parat til
at dø ved dens hånd, sådan som de gamle martyrere
døde og ved deres død formåede at omvende
nogle af deres bødlers hjerter? Selv i det tilfælde
må vi huske på, at Kristus er stjernen, der omvender
dem og ikke os. Hvad vi kan gøre er at pege på
stjernen – og den vil lede frem til det, vi ikke kan
forestille os. Måske ved en fortryllelse.
Fr. Avramm

20 * C + M + B 2013
I katolske lande har man i mange menigheder kendt
og praktiseret en århundredgammel skik, hvor børn
og unge - udklædte som de vise mænd eller som
konger - gik fra hus til hus for på husdørens overligger
at skrive med kridt: C+M+B+2013.
Bogstaverne står for ’Christus Mansionem Benedicat’
samt det aktuelle årstal’ (=Kristus velsigne dette
hus / denne bolig i året 2013), men bogstaverne hentyder
også til de navne, som man i tidens løb har givet
De hellige tre kongert: Caspar, Melchior og
Balthasar.
Undervejs fra hus til hus bar de unge en lysende
stjerne og folk blev anmodet om at give et bidrag til
de fattige. Senere blev der indsamlet midler til missionen,
hvor man netop lagde vægt på, at det ikke kun
er os, der lever i den vestlige verden, der skal nyde
godt af julens glade budskab, men at det er alle mennesker
i hele verden, der skal høre dette budskab og
skal have mulighed til at modtage Guds frelsestilbud.
Hjemmene velsignes med nedenstående bøn:
Gud, vor himmelske far!
Ledsag alle,
der går ud og ind ad denne dør,
med din velsignelse.
Hold din beskyttende hånd
over dette hus / denne bolig
i hele det nye år.
Amen
Ved indbetaling af bidrag til missio Danmark bedes du venligst anføre det nummer, som står
foran dit navn og adresse. Det vil lette bogføringen på bispekontoret. Hvis du anvender elektronisk
bankoverførsel er det vigtigt, at du anfører dit nummer og i øvrigt anvender betalingsident:
+01

Børn hjælper børn
Dette motto er affødt af følgende erfaringer:
Børn er spontane og åbne for alt godt.
Børn er ikke af sig selv racister eller nationalister, men bliver let ofre
for voksnes holdninger.
Børn er interesserede i og åbne for børn fra andre kulturer.
Børn har øje for andres nød.
Børn forstår Jesu budskab, når den forkyndes for dem i billeder og fortællinger.
Børn er ivrige efter med alle sanser at lære og at opleve livet.
Børn er ikke blot objekter for opdragelse, men er også subjekter for opdragelse, for børn kan øve
indflydelse på de voksnes holdninger.
Børnemissio opfordrer børn til at hjælpe på to måder:
Hver dag at bede for de børn, som har det dårligt.
At give lidt af deres lommepenge hver måned til et barn, der behøver hjælp.
Børnenes bidrag gør en forskel:
de små bidrag bliver samlet til et stort beløb...
at hjælpe andre børn udvikler børnenes sans for retfærdighed og solidaritet - og fremmer fredens
og retfærdighedens sag.
Giro: på gironummer: 1-686-3564
Send Deres bidrag til missio Damark!
Bankoverførsel: til Den Danske bank, Reg.nr. 3001, Kontonummer 16863564
Tak for Deres bidrag og støtte!