Hellig-tre-konger hefte 2013 - Missio

Hvem er det vi har at gøre med? Er det konger,
magikere, hedenske præster eller troldmænd? Den
græske tekst hos Matthæus fortæller os, at de var
magikere (magi - μαγοs). Jeg tror, at den kristne –
især i middelalderen - foretrak at kalde dem konger
fremfor magikere, for magi var noget okkult
og repræsenterede en parallel, et alternativ til Gud,
og var en påkaldelse af Satan. Måske var de onde
magikere, der havde omvendt sig, og det er det
vigtigste. Kirken og især den vesterlandske kirke
har kendt tider, hvor man brændte mennesker, man
mistænkte for at udøve magi, og uden forinden at
præsentere Kristus for dem.
Man må huske på, at Gud i Det gamle Testamente
forkyndte sit frelsesbudskab gennem spåmanden
Bileam (4. Mos. 23-24), der profeterede om Israels
stjerne, der var forbundet med de tre magikere fra
Østen, den ledende stjerne. I den øst-ortodokse tro
har vi en liturgisk sang, hvori det hedder: ’De tre
magikere lærte af stjerner at ære den sande stjerne...’.
De kunne ikke på anden måde forstå budskabet,
så derfor måtte Gud benytte de måder og
metoder, de anvendte og var fortrolige med, for at
omvende dem.
Som til alle tider kender man også i vor tid til magi.
Mennesker elsker magi, og det er derfor de går
i biografen, ser film, spiller computerspil. De elsker
fantasien og søger den magiske kærlighed...
de søger det ekstraordinære. For nogle er det i
ramme alvor, for andre er det bare for sjov som et
nærliggende og øjeblikkeligt alternativ til et liv,
hvor man venter på tro og håb og på at dyderne
kommer til udtryk.
Magi går hånd i hånd med hypnose, der præsenterer
illusionen som en reel virkelighed. Magi er
tvang; den formørker sanserne og anvendes til ma-
6
De tre konger fra Østen
nipulation. Der findes megen magi i vore dage.
Dens onde handlinger træffes overalt. Hvis vi ikke
ændrer den med dens egne midler, vil den ændre
os, de kristne og julen. Hvordan skal det ske? Ved
konferencer, kongresser, pastorale strategier, modernisering,
opgradering af kirken? Jeg tror det
skal ske ved at leve et helligt liv både privat og i
fællesskabet. Vi skal møde verdens magi med bøn
og ikke ved at dømme den og heller ikke ved at
kritisere den eller - hvad der er endnu værre- at
kopiere den.
Undertiden er vi præster magiens glade ofre. Beder
vi mere end vi ser tv, går på indkøb eller slapper af
på verdens måde? Denne magi er agressiv, hvis
man blander sig i dens forehavender. Er vi parat til
at dø ved dens hånd, sådan som de gamle martyrere
døde og ved deres død formåede at omvende
nogle af deres bødlers hjerter? Selv i det tilfælde
må vi huske på, at Kristus er stjernen, der omvender
dem og ikke os. Hvad vi kan gøre er at pege på
stjernen – og den vil lede frem til det, vi ikke kan
forestille os. Måske ved en fortryllelse.
Fr. Avramm