September - 2008 - Beredskabsforbundet
September - 2008 - Beredskabsforbundet
September - 2008 - Beredskabsforbundet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nummer 5 · september <strong>2008</strong><br />
bF-stævne i slagelse, side 8<br />
beredskabsForlig og<br />
arbejdsgrupper, side 4<br />
Frivillige er en mangelvare, side 17
xxxxx_BF_ann_sikkerhed_A4_050908.indd 1 04/09/08 11:35:37
analyse aF manglende motivation<br />
Vi ser det igen og igen: Der mangler i<br />
høj grad frivillige i redningsberedskabet.<br />
Seneste eksempel er, at der mangler 20<br />
frivillige brandfolk i Skagen, og indslaget<br />
i TV2 Nord onsdag den 3. september<br />
viste, at det er svært at hverve til frivilligt<br />
arbejde i redningsberedskabet. Og en ting<br />
er sikkert: Samfundet kan ikke ansætte<br />
sig ud af manglen i redningsberedskabet,<br />
og vi er derfor nødt til at tage de nødvendige<br />
skridt nu.<br />
Manglende tilslutning til frivilligt arbejde<br />
virker til at være en generel tendens,<br />
som vi ser på de fleste frivilligområder i<br />
samfundet (idrætsforeninger, politiske og<br />
humanitære organisationer etc.). Samstemmende<br />
lyder det fra disse områder,<br />
at det bliver sværere og sværere at få<br />
danskerne til at bruge deres fritid på samfundsgavnligt<br />
arbejde. Tidligere var man<br />
frivillig, fordi man ville yde noget til gavn<br />
for samfundet. Spørgsmålet er, om denne<br />
motivation har ændret sig – har individet<br />
sat sig selv langt mere i centrum end tidligere?<br />
Det efterlader os med spørgsmålet<br />
om, hvordan vi så griber problematikken<br />
an med at sørge for en stadig tilgang af<br />
frivillige til redningsberedskabet? Er de<br />
frivilliges opgaver i redningsberedskabet<br />
tillokkende nok? Vi er derfor lige så<br />
meget nødt til at kigge indad som udad<br />
i denne proces på at finde en forklaring.<br />
I bestræbelserne på at forstå problemet<br />
med at hverve frivillige er det nødvendigt,<br />
at vi forstår samfundets udvikling og danskernes<br />
opfattelse af og lyst til frivilligt<br />
arbejde – specielt med fokus på redningsberedskabets<br />
opgaver.<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong> ønsker derfor en<br />
politisk beslutning om, at der bliver afsat<br />
Nummer 5 - <strong>September</strong> <strong>2008</strong> - 28. årgang<br />
Udgivet af:<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
Hedelykken 10<br />
2640 Hedehusene<br />
Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01<br />
Web: www.beredskab.dk<br />
E-mail: bf@beredskab.dk<br />
Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt<br />
Redaktion:<br />
Kommunikationschef Mads Jakobsen<br />
Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen<br />
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere<br />
i indsendte indlæg.<br />
midler til en omfattende analyse af den<br />
manglende tilslutning til frivilligt arbejde<br />
inden for redningsberedskabet. Formålet<br />
er at tilvejebringe redskaber, der kan<br />
sikre den rigtige strategi for blandt andet<br />
hverve- og informationskampagner, så<br />
disse kan blive målrettet de grupper af<br />
befolkningen, der kan have interesse i at<br />
træde ind som frivillige i redningsberedskabet.<br />
Det er klart, at hvor man tidligere<br />
kunne ramme befolkningen med et overordnet<br />
budskab (At være frivillig til gavn<br />
for samfundet), så er det blevet sværere<br />
at ramme samme segment nu med et<br />
overordnet budskab. Det enkelte individ<br />
har dets egen motivation og agenda for<br />
at blive frivillig. I stedet for et overordnet<br />
budskab skal det nu tilpasses samfundets<br />
dagsorden og individets opfattelse<br />
af sig selv og i forhold til det omgivende<br />
samfund, og det er en tilstand, som kan<br />
ændre sig hurtigt. Budskabet skal vinkles,<br />
drejes og målrettes til forskellige segmenter<br />
af befolkningen for at få samme<br />
virkning som tidligere, og det kræver langt<br />
flere økonomiske ressourcer end tidligere.<br />
Som samfund er vi nødt til at gribe fat på<br />
problematikken nu. Vi er nødt til at fokusere<br />
på, hvordan vi opretholder en fast<br />
tilgang af frivillige til redningsberedskabet.<br />
Det kan ikke vente. Den negative kurve<br />
skal vendes – og det skal den nu.<br />
Produktion og annoncer:<br />
Horisont Gruppen a/s<br />
International House<br />
Center Boulevard 5<br />
2300 København S<br />
Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39<br />
Oplag:<br />
10.842<br />
Medlem af Dansk Oplagskontrol<br />
Kontrolperiode 1/7-2007 - 30/6-<strong>2008</strong><br />
ISSN 0908-9594<br />
beredskab<br />
3<br />
BEREDSKAB<br />
Indhold<br />
Ændringer i redningsberedskabet<br />
forude . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4<br />
BF-stævne <strong>2008</strong> . . . . . . . . . . . . . .8<br />
Ulykker kræver 2 .000 liv hvert år 11<br />
FKB Årsmøde <strong>2008</strong> . . . . . . . . . .12<br />
DM for Redningshunde <strong>2008</strong> . . . .16<br />
Sverige bruger årligt 32<br />
millioner kroner på førstehjælp . .17<br />
Frivillige er en mangelvare . . . . .17<br />
Fagre nye verden . . . . . . . . . . . .18<br />
Temadage med værdidebat . . . .20<br />
”Opgaverne skal give mening” . .22<br />
Åbent hus ved Nordjyllands<br />
traditionsrige Østbørnelejr . . . . .23<br />
Vind Rescue Tool . . . . . . . . . . . .24<br />
Beredskabs forbundets nye<br />
Sikkerhedsbutik . . . . . . . . . . . .25<br />
25 års tegn til ambassadør for<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong> . . . . . . . . .25<br />
Bedre sikkerhed for røgdykkere<br />
under indsats . . . . . . . . . . . . . . .26<br />
Sønderjysk møde i Nordborg . . . . 27<br />
Glæde over nye brandfolk . . . . . .28<br />
DFI Information . . . . . . . . . . . . . .29<br />
Regioner og kredse . . . . . . . . . .30<br />
Deadline til næste nummer den 3. november <strong>2008</strong><br />
- bladet udkommer den 26. november <strong>2008</strong>.<br />
Abonnement:<br />
<strong>2008</strong>, seks udgivelser, pris 120 kr.<br />
Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige<br />
måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet,<br />
statslige og kommunale myndigheder, politi,<br />
bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere<br />
inden for stat, regioner og kommuner.<br />
Forsidefoto:<br />
Mads Jakobsen
eredskabsForlig<br />
ændringer i redningsbered<br />
Som led i aftalen om redningsberedskabet efter 2006 blev der nedsat to<br />
arbejdsgrupper . De har haft til opgave at kigge på frivilligområdet og dimensioneringen<br />
af redningsberedskabet . <strong>Beredskabsforbundet</strong> har<br />
siddet med i begge arbejdsgrupper .<br />
Resultater fra AG DIMSUN<br />
Af Landschef Bent Mortensen<br />
Det første oplæg til forligstekst<br />
indeholdt et forslag<br />
om at nedlægge støttepunkterne<br />
(niveau 2-beredskabet).<br />
Dette blev ændret, inden<br />
forliget blev indgået, men der<br />
blev nedsat en arbejdsgruppe,<br />
der skulle gennemføre en<br />
undersøgelse af det statslige<br />
redningsberedskabs organisation,<br />
struktur og kapaciteter,<br />
dels i forhold til risici og<br />
trusler, dels i forhold til det<br />
kommunale redningsberedskabs<br />
kapaciteter. Endvidere<br />
skulle arbejdsgruppen vurdere<br />
fordele og ulemper ved at<br />
adskille Beredskabsstyrelsens<br />
myndighedsopgaver og operative<br />
opgaver.<br />
Arbejdsgruppen vedrørende<br />
dimensionering af det statslige<br />
redningsberedskab, som blev<br />
forkortet til AG DIMSUN, blev<br />
nedsat i 2007 efter indgåelse<br />
af det politiske forlig om<br />
redningsberedskabet efter<br />
2006. Ud fra arbejdsgruppens<br />
kommissorium blev opgaven<br />
opdelt i tre underopgaver: 1)<br />
De statslige beredskabscentre,<br />
2) Støttepunkterne og 3)<br />
Beredskabsstyrelsens myndigheds-<br />
og operatøropgaver. AG<br />
DIMSUN påbegyndte arbejdet<br />
i september 2007 og inddrog<br />
i november konsulentfirmaet<br />
Capacent, som gennemførte<br />
en spørgeskemaundersøgelse<br />
blandt alle landets kommuner,<br />
en interviewundersøgelse<br />
blandt udvalgte nøglepersoner,<br />
samt et seminar for et<br />
ekspertpanel bestående af<br />
udvalgte nøglepersoner.<br />
Capacents konklusioner og<br />
anbefalinger:<br />
Konsulentfirmaet formulerede<br />
en række konklusioner og<br />
anbefalinger vedrørende de tre<br />
hovedområder.<br />
• Om dimensioneringen og<br />
placeringen af de statslige<br />
beredskabscentre (niveau<br />
3) konkluderede Capacent,<br />
at der ikke var overflødige<br />
kapaciteter i det statslige<br />
redningsberedskab. Der blev<br />
ikke anbefalet væsentlige<br />
ændringer, omend visse<br />
grupper af materiel blev foreslået<br />
opjusteret.<br />
• Vedrørende støttepunkterne<br />
var Capacents konklusion,<br />
at der var brug for støttepunkterne,<br />
og at de burde<br />
videreføres. Der blev anbefalet<br />
nogle justeringer, sådan<br />
at Greve blev nedlagt/flyttet<br />
til Hedehusene; Fredericia<br />
blev nedlagt, og at der blev<br />
oprettet et nyt støttepunkt i<br />
Hjørring.<br />
beredskab<br />
4<br />
• Vedrørende Beredskabsstyrelsens<br />
operatør- og<br />
myndighedsopgaver var<br />
konklusionen, at der ikke var<br />
entydige argumenter for eller<br />
imod yderligere adskillelse.<br />
Anbefalingen var derfor,<br />
at der blev foretaget en<br />
nærmere analyse af, hvilke<br />
alternative organiseringer,<br />
der var til den eksisterende.<br />
Arbejdsgruppens konklusioner<br />
og anbefalinger:<br />
Det var herefter op til arbejdsgruppen<br />
at vurdere forholdene<br />
ud fra en helhedsbetragtning.<br />
Et gennemgående træk var, at<br />
der ikke fandtes overflødige<br />
kapaciteter, men at der kunne<br />
peges på forskellige områder,<br />
hvor der burde ske en<br />
opnormering, som lå uden for<br />
de økonomiske rammer, som<br />
arbejdsgruppen var bundet af.<br />
Nogle steder i rapporten vil<br />
derfor kunne læses ønsker<br />
til et kommende beredskabsforlig.<br />
De statslige beredskabscentre<br />
Arbejdsgruppen konkluderede,<br />
at der ikke var behov for flytning<br />
af beredskabscentre eller<br />
andre større ændringer. Der<br />
fandtes dog et behov for at<br />
udvide beredskabscentrenes<br />
kapaciteter med mere moderne<br />
afstivningsmateriel, større<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>s medlemmer<br />
af arbejdsgrupperne: Landschef<br />
Bent Mortensen og vicelandschef<br />
Nina Lindhardt.<br />
lænse- og pumpekapacitet,<br />
avanceret sporingsmateriel<br />
samt større dekontaminerings-<br />
og rensekapacitet – særligt<br />
omkring hovedstadsområdet.<br />
Arbejdsgruppen anbefalede,<br />
at der fremadrettet med 4-5<br />
års intervaller gennemføres
skabet forude<br />
en risikobaseret dimensioneringsundersøgelse<br />
af det<br />
statslige redningsberedskab.<br />
Undersøgelsen skal dels tage<br />
udgangspunkt i det aktuelle<br />
trusselsbillede, dels i den<br />
aktuelle kommunale dimensionering<br />
af det kommunale<br />
redningsberedskab.<br />
Støttepunkterne<br />
Vedrørende støttepunkterne<br />
konkluderede arbejdsgruppen,<br />
at støttepunkterne bør<br />
videreføres. Arbejdsgruppen<br />
diskuterede, i hvilket omfang<br />
støttepunkterne kunne eller<br />
måtte bruges i egen kommune<br />
og fandt, at Beredskabsstyrelsen<br />
bør skærpe sit tilsyn med<br />
støttepunkterne, men i øvrigt,<br />
at støttepunkternes materiel<br />
tilpasses, så det niveau<br />
1-materiel, som kommunerne<br />
i forvejen råder over, udgår af<br />
støttepunkternes materielbe-<br />
På grundlag af det politiske forlig om<br />
redningsberedskabet efter 2006 blev<br />
der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle<br />
undersøge og komme med anbefalinger<br />
til, hvorledes frivilligområdet samlet set<br />
kunne styrkes inden for de fastlagte rammer.<br />
Dette blev i kommissoriet defineret til tre<br />
opgaver:<br />
1. At foretage en gennemgang af erfaringerne<br />
fra de seneste større initiativer<br />
til anvendelse af frivillige, der er blevet<br />
gennemført i perioden 2003-2006.<br />
2. At undersøge effekten af de ressourcer,<br />
staten i dag afsætter til frivilligområdet<br />
(Beredskabsstyrelsen, Bered-<br />
holdning.<br />
For så vidt angår placeringen<br />
af støttepunkterne i fremtiden,<br />
indgik det oprindelige dimensioneringsgrundlag<br />
i vurderingen.<br />
Støttepunkterne skulle jo<br />
oprindelig dække alle dele af<br />
landet inden for 1 time. Ud fra<br />
”1-times reglen” var dækningen<br />
af det nordligste Jylland<br />
mangelfuld, mens støttepunkterne<br />
i Fredericia og Greve<br />
kunne undværes.<br />
Arbejdsgruppen anbefalede,<br />
at målsætningen om dækning<br />
af hele landet inden for ca. 1<br />
time med niveau 2-assistance<br />
afløses af en egentlig risikobaseret<br />
tilgang til antallet,<br />
placeringen og dimensioneringen<br />
af niveau 2-beredskabet.<br />
Analysen bør foretages om<br />
nogle år, når der foreligger<br />
et mere sikkert grundlag for<br />
vurderingen af det kommunale<br />
redningsberedskab efter<br />
indførelse af risikobaseret<br />
dimensionering.<br />
Arbejdsgruppen anbefalede,<br />
at forslagene vedrørende<br />
nedlæggelse af støttepunktet<br />
i Fredericia og etableringen af<br />
et støttepunkt i Hjørring stilles<br />
i bero, indtil der foreligger et<br />
resultat af den foreslåede risikoanalyse<br />
vedrørende niveau<br />
2-beredskabet. Støttepunktet<br />
i Greve anbefales dog flyttet til<br />
det statslige frivilligcenter i Hedehusene<br />
hurtigst muligt, bl.a.<br />
fordi situationen i hovedstadsområdet<br />
er ændret væsentligt<br />
efter, at Frivilligcenter Hedehusene<br />
blev oprettet.<br />
Beredskabsstyrelsens myndigheds-<br />
og operative opgaver<br />
Arbejdsgruppen konkluderede,<br />
at der er forhold vedrørende<br />
den nuværende organisering<br />
på beredskabsområdet, der<br />
giver anledning til kritik, og at<br />
Resultater fra AG FRIVUN<br />
skabsforbundet og kommunerne i form<br />
af enhedstimebetaling).<br />
3. At skitsere modeller for, hvorledes<br />
anvendelse af frivillige i redningsberedskabet<br />
kan styrkes inden for de<br />
fastlagte økonomiske rammer.<br />
Arbejdsgruppen blev døbt ”AG FRIVUN”,<br />
og har nu afgivet sin endelige rapport med<br />
konklusioner og anbefalinger. Rapporten<br />
kan ses på <strong>Beredskabsforbundet</strong>s hjemmeside.<br />
Generelle betragtninger<br />
AG FRIVUN anbefaler ikke væsentlige<br />
ændringer vedrørende Beredskabssty-<br />
beredskab<br />
5<br />
beredskabsForlig<br />
der ikke er fundet konkrete eksempler<br />
på inhabilitet i Beredskabsstyrelsensopgavevaretagelse.<br />
Man fandt desuden, at<br />
de eksempler på behovet for<br />
en adskillelse af myndighedsopgaver<br />
og operative opgaver,<br />
der fremføres af kritikerne,<br />
helt overvejende vedrører<br />
situationer, hvor finansiering<br />
og styring af opgavevaretagelsen<br />
inden for det samlede<br />
redningsberedskab er i spil.<br />
Det er således samlet set<br />
arbejdsgruppens vurdering, at<br />
ulemperne ved at gennemføre<br />
en organisatorisk adskillelse<br />
klart overstiger fordelene. I<br />
stedet for øget organisatorisk<br />
adskillelse anbefales en samarbejdsmodel<br />
gennemført. Der<br />
er i arbejdsgruppens rapport<br />
opstillet en ”10 punkts plan”,<br />
som systematiserer initiativer<br />
vedrørende dialog og åbenhed<br />
i forskellige mødefora.<br />
relsens ressourceforbrug til frivillige,<br />
kommunernes enhedstimebetaling og <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
ressourceforbrug til<br />
organisation og information. Arbejdsgruppen<br />
anbefaler imidlertid, at befolkningsuddannelsen<br />
i førstehjælp og elementær<br />
brandslukning nedlægges.<br />
Arbejdsgruppen har konstateret, at der<br />
fortsat er kommuner, der bruger frivillige<br />
til operative opgaver, men har vurderet, at<br />
frivillige især er velegnet til – og bruges<br />
til – ikke-akutte opgaver af såvel operativ<br />
karakter som til forskellig form for ikkeakut<br />
assistance. Arbejdsgruppen har ikke<br />
fundet behov for fortsat at forsøge at<br />
påvirke kommuner, der ikke bruger frivil-<br />
»
»<br />
beredskabsForlig<br />
lige i redningsberedskabet, til at begynde<br />
at anvende frivillige.<br />
I stedet for de operative opgaver har<br />
arbejdsgruppen fundet, at de frivillige i<br />
højere grad bør anvendes til forebyggende<br />
opgaver.<br />
En gennemgang af tiltagene i henhold til<br />
forrige forlig viste, at der samlet set var<br />
blevet færre frivillige i redningsberedskabet,<br />
selv om det statslige redningsberedskab<br />
har fået DFI’en i Herning og Frivilligcentret<br />
i Hedehusene, og selv om nogle<br />
byer har fået støttepunkter, der anvender<br />
frivillige.<br />
Arbejdsgruppens anbefalinger<br />
Arbejdsgruppen har afgivet følgende<br />
anbefalinger. Den fulde tekst kan ses i<br />
arbejdsgruppens rapport på <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
hjemmeside.<br />
• De statslige frivillige skal fortsat koncentrere<br />
deres indsats om de operative<br />
opgaver, mens de kommunale frivillige<br />
i højere grad skal anvendes til forebyggende<br />
initiativer.<br />
• Der udvikles en ny uddannelse for<br />
frivillige i beredskabet med fokus på<br />
forebyggelse. Til dette formål flyttes 3<br />
mio. kr. fra befolkningsuddannelse til<br />
enhedstimebetaling.<br />
• Befolkningsuddannelse i førstehjælp og<br />
elementær brandbekæmpelse nedlægges<br />
pr. 31.12.2009. Det fremgår af<br />
rapporten, at anbefalingerne forventes<br />
implementeret primo 2010. Befolkningsuddannelsen<br />
fortsætter altså<br />
foreløbig i 2009.<br />
• Der udvikles en ny befolkningsuddannelse<br />
med fokus på den enkelte borgers<br />
selvhjulpenhed i form af at undgå<br />
ulykker i dagligdagen. Den nye befolkningsuddannelse<br />
gennemføres ulønnet<br />
af frivillige instruktører, og <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
administrerer ordningen.<br />
• Der etableres et ”Råd for Frivillig Forebyggelse,<br />
Information og Hvervning”,<br />
som skal have til formål at angive rammerne<br />
for og udvikle statsligt finansierede<br />
kampagner og aktiviteter vedrørende<br />
hvervning, forebyggelse og information,<br />
som udføres af <strong>Beredskabsforbundet</strong> og<br />
forbundets medlemmer.<br />
• Der nedsættes en arbejdsgruppe med<br />
henblik på at sikre, at vilkårene for<br />
udbetaling af tilskud via enhedstimebetalingssystemet<br />
og optagelse på Beredskabsstyrelsens<br />
kurser afspejler ønsket<br />
om en styrket sammenhæng mellem<br />
den frivilliges uddannelse, funktion og<br />
opgaver i det kommunale redningsberedskab.<br />
• Beredskabsstyrelsen fokuserer yderligere<br />
på anvendelse af frivillige på samtlige<br />
centre, og hvervemulighederne til<br />
DFI i Herning udvides til også at omfatte<br />
interesserede borgere med relevant civil<br />
baggrund (funktionelle specialister).<br />
• Det anbefales endvidere i forbindelse<br />
med et kommende beredskabsforlig at<br />
oprette DFI’er i tilknytning til flere beredskabscentre.<br />
• Tilsynet med <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
ændres, således at det klart fremgår<br />
af forbundets budgetter og regnskaber<br />
samt resultatkontrakt, hvilke opgaver og<br />
udgifter der afholdes af finanslovsbevillingen.<br />
• Rammeaftale fra 1999 mellem <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
og Forsvarsministeriet<br />
revurderes i lyset af de seneste års<br />
udvikling, herunder de aktuelle forventninger<br />
til <strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
mindretalsudtalelse<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>s repræsentanter i<br />
arbejdsgruppen var ikke enige i, at befolkningsuddannelsen<br />
skulle nedlægges, og<br />
afgav en mindretalsindstilling, hvori der<br />
bl.a. står:<br />
”<strong>Beredskabsforbundet</strong> finder, at befolkningsuddannelsen<br />
i førstehjælp er vigtig,<br />
fordi den giver den almindelige borger<br />
mulighed for og motivation til at få en<br />
førstehjælpsuddannelse, er med til at<br />
fastholde borgernes fokus på vigtigheden<br />
af at kunne førstehjælp, og er den<br />
almindelige borgers mulighed for at få et<br />
kursus til så billig en pris, at alle har råd<br />
til at deltage.”<br />
Desuden bestrides i mindretalsudtalelsen<br />
det datagrundlag, som lå til grund for<br />
arbejdsgruppens anbefaling, ligesom <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
finder, at behovet for<br />
– og nytteværdien af – at overføre midler<br />
fra befolkningsuddannelse til enhedstimebetaling<br />
er mindre, end behovet og nytteværdien<br />
ville være ved at give beløbet til<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>s opgaver.<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong> har således fremsat<br />
ønske om et beløb på 3,5 mio. kr. til ansættelse<br />
af en konsulent i hver af de fem<br />
regioner, som vil kunne understøtte frivilligarbejdet,<br />
og vil kunne medvirke aktivt til<br />
at udbrede frivilligtanken. Ønsket svarer til<br />
Capacents anbefaling af at styrke <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
regioner.<br />
Endelig påpeger mindretalsudtalelsen<br />
ønsket om brug af penge til uddannelse af<br />
frivillige ledere, uniformering m.v.<br />
Mindretalsudtalelsen kan ses på <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
hjemmeside.<br />
beredskab<br />
6<br />
Konsekv<br />
Beredsk<br />
I det foregående er i uddrag<br />
beskrevet arbejdsgruppernes<br />
anbefalinger vedr. dimensionering<br />
og frivilligområdet. Konsekvenserne<br />
af nogle anbefalinger er<br />
kendte, men der er også nogle<br />
anbefalinger, hvor konsekvenserne<br />
ikke er klarlagt. Desuden skal<br />
arbejdsgruppens anbefalinger<br />
vedtages af de politiske partier<br />
bag beredskabsforliget, inden anbefalingerne<br />
kan sættes i værk,<br />
og det er klart, at berørte parter<br />
vil prøve at påvirke politikerne.<br />
I det følgende prøver jeg at give et<br />
bud på konsekvenserne for såvel<br />
de frivillige i redningsberedskabet<br />
som for <strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />
Flytning af støttepunkt<br />
Arbejdsgruppen vedr. dimensioneringsundersøgelsen<br />
har kun<br />
foreslået få ændringer, som vil<br />
påvirke de frivillige. En af dem er<br />
flytning af støttepunktet i Greve<br />
til Frivilligcenter Hedehusene.<br />
Ændringen vil muligvis påvirke<br />
antallet af frivillige i Greve i negativ<br />
retning, mens det ikke kan<br />
forventes, at der kommer flere<br />
frivillige i Frivilligcenter Hedehusene.<br />
Samme antal statslige frivillige<br />
For så vidt angår statslige frivillige,<br />
forventes ikke flere frivillige<br />
i indeværende forligsperiode, og<br />
opgavesættet for de statslige<br />
frivillige forventes ikke ændret.<br />
Såfremt anbefalingen om flere<br />
DFI’er imødekommes ved næste<br />
beredskabsforlig, vil der opstå<br />
mulighed for flere statslige frivillige.<br />
Færre frivillige til operative<br />
opgaver i kommunerne<br />
Arbejdsgruppen vedrørende<br />
frivilligundersøgelsen har ikke<br />
anbefalet at begrænse antal
let af frivillige i kommunerne<br />
eller hindre dem i at udføre<br />
operative opgaver. Arbejdsgruppen<br />
gør klart opmærksom<br />
på, at det stadig er i orden at<br />
anvende frivillige operativt.<br />
Arbejdsgruppen udtrykker imidlertid<br />
også den holdning, at<br />
det er i orden ikke at anvende<br />
frivillige til operative opgaver,<br />
og at kommuner, der ikke anvender<br />
frivillige, ikke fremover<br />
skal motiveres til at anvende<br />
frivillige. Jeg kan være bange<br />
for, at der er tale om et holdningsskift,<br />
som vil betyde et<br />
stop for den motivation til at<br />
anvende frivillige, som politikere<br />
og centrale myndigheder<br />
hidtil har forestået, og at det<br />
ret hurtigt vil få afsmittende<br />
effekt i form af færre frivillige<br />
til operative opgaver i de kommunale<br />
redningsberedskaber.<br />
Arbejdsgruppen anbefaler en<br />
ny opgave for frivillige vedrørende<br />
forebyggelse. Spørgsmålet<br />
er så, om den nye opgave<br />
for frivillige vil opveje tabet af<br />
frivillige til operative opgaver.<br />
Jeg kan håbe det, men det er<br />
det kommende arbejde med<br />
at konkretisere opgaven og<br />
fastsættelse af vilkårene, der<br />
vil afgøre spørgsmålet. Jeg<br />
vil dog slå fast, at opgaven<br />
er spændende og måske kan<br />
åbne helt nye veje for frivillige.<br />
Instruktøropgaven skifter<br />
karakter<br />
Den nye befolkningsuddan-<br />
nelse påregnes gennemført af<br />
frivillige, ulønnede instruktører.<br />
Dette er et stilskifte i forhold<br />
til instruktører i førstehjælp,<br />
der får honorar for deres<br />
instruktørvirke. Også her vil<br />
det kommende arbejde med at<br />
præcisere opgaven, målgruppen<br />
og instruktørernes kompetence,<br />
være afgørende for,<br />
om initiativet bliver en succes,<br />
eller om <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
og redningsberedskabet i<br />
øvrigt mister nogle ”frivillige”<br />
instruktører.<br />
Befolkningen bliver dårligere<br />
til førstehjælp<br />
Bortfald af befolkningsuddannelsen<br />
må få en betydning for<br />
befolkningens forhold til førstehjælp<br />
og for den enkeltes<br />
mulighed for at få førstehjælp,<br />
når ulykken sker. Indtil nu har<br />
befolkningsuddannelsen været<br />
den almindelige borgers eneste<br />
mulighed for at få et gedigent<br />
førstehjælpskursus til kr.<br />
125. Bortfald af den mulighed<br />
vil efterlade en stor gruppe<br />
danskere med dårligere færdigheder<br />
i førstehjælp.<br />
Det er sagt, at kun en lille<br />
del af de danskere, der lærer<br />
førstehjælp, lærer det på et<br />
befolkningskursus. Eleverne<br />
på et befolkningskursus er<br />
imidlertid velmotiverede, fordi<br />
de deltager frivilligt (og skal<br />
betale en del af kursusprisen),<br />
og fordi deres uddannelse varer<br />
12 timer. Det vil sige, at de<br />
får et grundigere kursus, end<br />
hovedparten af de øvrige danskere,<br />
der lærer førstehjælp.<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
driftsmidler beskæres<br />
Anbefalingen af at nedlægge<br />
befolkningsuddannelsen i<br />
førstehjælp får økonomiske<br />
konsekvenser for <strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />
Hidtil har<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong> anvendt<br />
4 mio. kr. af finanslovsbevillingen<br />
samt deltagerbetaling på<br />
kr. 1,6 mio. kr., i alt 5,6 mio.<br />
kr., til befolkningsuddannelsen.<br />
Selv om beløbet primært<br />
er anvendt til afholdelse af kurser,<br />
hvor den vigtigste udgift<br />
var instruktørhonorarer, så er<br />
en del af beløbet hidtil anvendt<br />
til at dække en forholdsmæssig<br />
del af <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
udgifter til husleje,<br />
IT (herunder lønsystemer),<br />
varme, el m.v.<br />
Godt nok afsættes et beløb,<br />
som <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
skal administrere, til den nye<br />
befolkningsuddannelse, men<br />
puljen bliver kun omkring en<br />
sjettedel af det nuværende<br />
beløb, og vil derfor ikke kunne<br />
bidrage til <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
driftsomkostninger i tilnærmelsesvis<br />
samme omfang<br />
som hidtil.<br />
Man kan sige, at der er en rimelighed<br />
i, at pengene fjernes<br />
sammen med opgaven, men<br />
husleje, varme m.v. koster stadig<br />
det samme, så resultatet<br />
beredskab<br />
7<br />
beredskabsForlig<br />
enser for de frivillige og for<br />
absforbundet<br />
SIKKERHED<br />
Trådløs kommunikation for enhver... 24 timers døgnservice<br />
Prisbillig løsning eller store<br />
moderne komplekse<br />
systemer.<br />
Afdelinger i Odense, Aabenraa,<br />
Esbjerg, Århus og København<br />
bliver, at <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
skal finde besparelser på<br />
andre områder (organisation<br />
og information).<br />
Man kan også sige, at det er<br />
paradoksalt, at forligspartierne<br />
ved sidste forlig hævede<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>s bevilling,<br />
hvorefter arbejdsgruppen<br />
anbefaler fjernelse af en del<br />
af den igen – vel at mærke<br />
samtidig med, at værdien af<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>s opgaver<br />
anerkendes, og uden at<br />
pege på områder af <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
arbejde, der<br />
er overflødigt.<br />
En udfordring, der kræver<br />
positiv medvirken<br />
Situationen giver store udfordringer<br />
for <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
som organisationen, der<br />
skal tale de frivilliges sag.<br />
Faktisk har de frivillige netop<br />
nu i høj grad brug for <strong>Beredskabsforbundet</strong>,<br />
for de bolde,<br />
der er i spil, kan virke truende<br />
og kræver, at de frivillige står<br />
sammen. Der er imidlertid<br />
også mange gode elementer i<br />
de fremsatte anbefalinger, og<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong> vil arbejde<br />
helhjertet og positivt for<br />
at opnå de bedst mulige vilkår<br />
for redningsberedskabets frivillige.<br />
<br />
Tlf. 7010 6555
F-stævne<br />
Af Line Nielsen og Mads Jakobsen<br />
Solen skinnede ganske lovende lørdag<br />
morgen den 13. september, da knap 300<br />
frivillige fra redningsberedskabet stod<br />
klar på sportspladsen i Vemmelev, der<br />
ligger mellem Slagelse og Korsør. Der<br />
var således lagt op til et par spændende<br />
dage, hvor de frivillige skulle dyste mod<br />
hinanden i en lang række discipliner.<br />
Til åbningen af stævnet var der taget<br />
opstilling på pladsen, hvor musikken blev<br />
leveret af Slagelse Politiorkester. Beredskabschef<br />
John Olesen bød velkommen:<br />
– OL er netop overstået, og dermed er<br />
stafetten nu givet videre til jer, så legene<br />
kan fortsætte i den samme ånd. Stævnet<br />
har selvfølgelig ikke helt så lange traditioner<br />
som de olympiske lege, men en lang<br />
tradition, det har det. Og der er jubilæum<br />
i år. For 30 år siden blev stævnet grundlagt<br />
og afholdt her i Korsør, sagde John<br />
Olesen. Han understregede også, at BF-<br />
Stævnet både handler om kammeratligt<br />
samvær, men også om at kunne vise den<br />
Skanderborg<br />
vandt 5-kampen<br />
et godt og<br />
kammeratligt stævne<br />
Slagelse Kommune var arrangør af BF-Stævne <strong>2008</strong> . Et stævne der forløb<br />
lige efter bogen .<br />
faglige kunnen på en lang række vigtige<br />
discipliner inden for redningsberedskabet:<br />
– I denne weekend ser vi jo, om mange<br />
af jeres grundlæggende færdigheder er i<br />
den topform, som vi selvfølgelig forventer,<br />
når der nu skal dystes i en række<br />
forskellige discipliner. Konkurrencer og<br />
discipliner, der vidner om, at I frivillige<br />
favner bredt. Husk nu også at sætte god<br />
tid af til at tale på tværs af kommuner og<br />
kredse, at pleje sammenholdet, at høste<br />
erfaringer og danne nye kontakter og venskaber,<br />
som I kan drage nytte af senere,<br />
opfordrede John Olesen mod slutningen<br />
af talen, inden han gav ordet videre til<br />
landschef Bent Mortensen:<br />
– Rammerne for stævnet er lagt med god<br />
planlægning, godt forarbejde og godt vejr,<br />
så nu var det op til Jer at udfylde rammerne.<br />
Jeg opfordrer til at få nogle gode<br />
minder med hjem og finde det gode humør<br />
frem. Jeg erklærer hermed stævnet<br />
åbent, sagde Bent Mortensen.<br />
beredskab<br />
8<br />
I gang med konkurrencerne<br />
Den første konkurrence var Indkvartering/<br />
Forplejning, og holdene skulle kreere en<br />
pølseret, som desværre ikke kunne serveres<br />
for stævne-deltagerne som frokost.<br />
På parkeringspladsen ved hallen blev<br />
der således fyret op, snittet og tilberedt<br />
blandt de fire hold, som havde stillet op:<br />
Horsens, Allerød, Herning og Skanderborg.<br />
Der var en tidsramme på 4 timer,<br />
som holdene frit kunne disponere over og<br />
lave en tidsplan indenfor. Herefter ville<br />
dommerne blandt andet bedømme, om<br />
holdene havde udnyttet tiden optimalt,<br />
hygiejnen i og omkring madlavningen<br />
og selve madens konsistens og smag.<br />
Holdet fra Herning løb med de fleste kokkehuer<br />
og vandt konkurrencen.<br />
Ude på banerne var der også stor aktivitet,<br />
og der blev konkurreret på livet løs.<br />
To konkurrencer havde hver kun to tilmeldte<br />
hold, så der var tale om finaler, da<br />
konkurrencerne blev sat i gang. I Redning<br />
Handlebane, hvor fem momenter skulle<br />
forceres, stillede Randers og Vejle op<br />
»
Beredskabschef John<br />
Olesens tale ved<br />
åbningen<br />
Lolland i gang med<br />
Redning Stige<br />
Lolland kæmper mod<br />
flammerne<br />
Frederikssund under<br />
Brand-konkurrencen<br />
beredskab<br />
9<br />
bF-stævne<br />
Vejle bryder gennem<br />
muren i Redning Handlebane<br />
Opstilling ved<br />
åbningsceremonien<br />
Horsens er ved at tilberede dagens ret
»<br />
bF-stævne<br />
til start. De fem momenter omhandlede<br />
gennembrydning af en murstensmur, en<br />
afstivningsopgave, en bjærgningsopgave,<br />
redning fra etage samt båretransport. En<br />
konkurrence, som havde mange tilskuere.<br />
I konkurrencen Kommunikation – ABC<br />
havde Herning og Lolland tilmeldt sig, og<br />
her trak Herning sig sejrrigt ud af konkurrencen.<br />
Venskabelige konkurrenter<br />
Overalt på banerne var der god stemning,<br />
og det gode kammeratskab var i top. Der<br />
blev grint med hinanden på denne dejlige<br />
septemberdag. Desuden var opbakningen<br />
fra alle tilskuerne helt i top. I brandkonkurrencen<br />
skulle deltagerne foretage en<br />
B/C-udlægning, indtrængning i bygning,<br />
personredning, slukningsopgave samt<br />
flaskeskifte. Konkurrencen var bygget<br />
op som en ganske almindelig hverdagssituation.<br />
Det var ikke noget problem for<br />
deltagerne at holde varmen i indsatsdragterne<br />
på denne varme dag.<br />
Det samme gjaldt for Redning Stige, hvor<br />
der skulle rejses en stige og hæves en<br />
båre. Der skulle slås pløkker i jorden som<br />
ved rejsning af et cirkustelt for at holde<br />
stigen, og det gav sved på panden.<br />
Førstehjælp HAT (Håndtering Af Tilskadekomne)<br />
var bygget op omkring en trafikulykke,<br />
hvor en motorcyklist var stødt<br />
pokalvinderne<br />
Indkvartering/Forplejning: Herning 3<br />
Brandtjenesten: Djursland 2<br />
Redningstjenesten Stige: Aalborg 10<br />
Redningstjenesten Handlebane: Randers 2<br />
Førstehjælp HAT: Djursland 3<br />
Kommunikation – ABC: Herning 4<br />
Kombi-konkurrencen: Aalborg 4<br />
frontalt sammen med en bil. Deltagerne<br />
skulle således håndtere den tilskadekomne<br />
motorcyklist og finde ud af, hvilke<br />
skader den livlige figurant havde fået.<br />
Som tilskuer blev man helt i tvivl, om man<br />
var vidne til en virkelig ulykke.<br />
Konkurrencen Kombi havde det største<br />
antal tilmeldte hold med 11 stk. Den var<br />
opbygget som en handlebane med følgende<br />
momenter: Starteftersyn – Stands<br />
ulykken – Hjulskifte – Livreddende førstehjælp<br />
samt en afsøgningsopgave.<br />
5-kamp i højt tempo<br />
Søndagen bød traditionen tro på 5-kamp.<br />
Der var fart over feltet, da der var mange<br />
ting, som skulle være på plads, inden deltagerne<br />
kunne skynde sig videre til næste<br />
udfordring. Og deltagerne gik på med<br />
krum hals; der blev klatret på pæle, hejst<br />
spande, løftet ’tilskadekomne’, kommunikeret<br />
over radio og sprøjtet med vand<br />
fra tidlig morgen, til middagssolen stod<br />
højt på himlen. Skanderborg kørte på rutinerne<br />
og fik det næsten til at se nemt ud,<br />
da de hev sejren hjem på 5-kampsbanen.<br />
Jyderne kom, så og sejrede<br />
Dette års stævne var i høj grad jydernes<br />
stævne, da samtlige pokalvindere kom<br />
fra ’Det Mørke’. Årets Goodwill-pokal gik<br />
ligeledes til et hold jyder, nemlig Skan-<br />
5-kamp: Skanderborg 2<br />
Goodwill: Skanderborg<br />
Zodiac SRMN er en Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver.<br />
De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog og<br />
så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og<br />
lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRMN leveres fra 4,20 – 8,78 meter.<br />
Se mere på: www.unisafe.dk<br />
Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330<br />
w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k<br />
Beredskab<br />
10<br />
derborg, som bl.a. udviste god sportsmanship<br />
og hjælpsomhed, da Varde<br />
manglede nogle jakker under 5-kampen.<br />
Medlemmer af Skanderborgs store<br />
heppekor smed straks deres jakker, så<br />
Varde kunne blive klædt ordentligt på til<br />
udfordringerne.<br />
Regionsleder John Larsen takker for et<br />
godt stævne<br />
Så er <strong>Beredskabsforbundet</strong>s Landsstævne<br />
<strong>2008</strong> overstået. Tak til Slagelse<br />
for et virkelig godt stævne i Vemmelev<br />
i weekenden den 13.-14. september.<br />
Stævnet var rigtig godt tilrettelagt, så en<br />
meget stor tak til Slagelse-kredsen og<br />
beredskabet for det enorme arbejde, de<br />
har gjort for at få stævnet til at lykkes –<br />
og det må jeg sige, at det gjorde. Der har<br />
kun lydt rosende ord fra alle.<br />
Tak til Overdommeren, overdommerassistenten,<br />
disciplindommerne og alle banedommerne<br />
for, at de ville bruge en hel<br />
weekend på at deltage i stævnet. Det har<br />
været en fornøjelse at arbejde sammen<br />
med jer. En stor tak til alle deltagerne i<br />
stævnet for deres fairplay og gode humør.<br />
Personligt vil jeg gerne takke Slagelsekredsen<br />
og stævnestyregruppen for et<br />
godt samarbejde. Jeg glæder mig til at<br />
deltage i stævnet i Randers i 2010.<br />
Fakta:<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>s Stævne har<br />
til formål at samle frivillige fra hele<br />
landet til deltagelse i redningsberedskabsrelevante<br />
discipliner under<br />
venskabelige former for herved at<br />
fremme interessen for og sammenholdet<br />
i redningsberedskabet i Danmark.<br />
BF-Stævnet afholdes i lige år og<br />
forsøges lagt skiftevis øst og vest for<br />
Storebælt. Næste stævne afholdes i<br />
Randers i 2010.<br />
Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.
ulykker kræver<br />
2.000 liv hvert år<br />
Ulykker er den hyppigste dødsårsag for folk under 34 år . En ny undersøgelse<br />
fra Statens Institut for Folkesundhed giver bud på, hvordan regeringen<br />
kan nå sin målsætning om at hæve danskernes middellevetid med 3<br />
år over de næste 10 år .<br />
Af Mads Jakobsen<br />
Ulykker er derfor skyld i lige så mange<br />
dødsfald som overvægt og fysisk inaktivitet.<br />
Ud af de 2.000 årlige dødsfald, der skyldes<br />
ulykker, så sker 1.600 af ulykkerne<br />
med dødeligt udfald bag hjemmets trygge<br />
vægge, 300-400 sker, mens man bevæger<br />
sig i trafikken, mens arbejdspladserne<br />
tegner sig for ca. 50 fatale ulykker. Størstedelen<br />
af de 1.600 dødsfald i fritiden<br />
sker i forbindelse med ældres faldulykker,<br />
men også brand er en væsentlig dødsårsag<br />
med ca. 80 dødsfald årligt. Når man<br />
sammenligner med andre europæiske<br />
lande, ligger Danmark omkring gennemsnittet,<br />
når det kommer til dødelighed<br />
som følge af skader, men ifølge instituttets<br />
notat er der potentiale for at spare<br />
1.700 liv årligt ved bedre forebyggelse.<br />
Ulykker koster dyrt<br />
Det er vanskeligt at gøre de samlede<br />
økonomiske omkostninger i forbindelse<br />
med ulykker op, fordi der ud over de<br />
direkte udgifter i sygehusvæsenet også<br />
medfølger udgifter til genoptræning, produktionstab<br />
i forbindelse med sygefravær,<br />
overgang til efterløn eller førtidspension<br />
mv. Alene de direkte udgifter for sundhedsvæsenet<br />
i forbindelse med ulykker er<br />
beregnet til 1,5 milliarder kr. årligt. Hertil<br />
kommer langt større udgifter til genoptræning,<br />
samt produktionstab i forbindelse<br />
med sygefravær, overgang til efterløn eller<br />
førtidspension mv. For trafikulykkernes<br />
vedkommende er der desuden materielle<br />
tab på grund af skader på cykler, biler og<br />
andre køretøjer. De samfundsøkonomiske<br />
udgifter i forbindelse med trafikulykker<br />
alene er beregnet til 18 milliarder kr.<br />
Forebyggelse er fremtiden<br />
Notatet fra Statens Institut for Folkesundhed<br />
kommer med en stribe konkrete<br />
bud på, hvor der kan sættes ind på seks<br />
forskellige områder: Trafiksikkerhed,<br />
sikkerhed på arbejdspladserne, børn og<br />
unges ulykker, ældres ulykker, produktskader<br />
og idrætsskader. For at mindske<br />
dødsulykkerne på vejene foreslås det<br />
blandt andet, at bilerne får GPS-baseret<br />
fartkontrol, og at der skal gøres en langt<br />
større indsats for at få folk til at bære<br />
cykelhjelm. Men at udstede regler og<br />
give råd er ifølge notatet ikke nok, hvis<br />
antallet af ulykker skal mindskes. Selv<br />
om kampagner om trafiksikkerhed og for<br />
større badesikkerhed tidligere har haft<br />
en mærkbar positiv effekt på antallet af<br />
dødsulykker, så er det andre metoder, der<br />
skal tages i brug. Kampagner har ofte en<br />
kortsigtet effekt. Det, der hjælper på lang<br />
sigt, er lovgivning og ændring af de fysiske<br />
omgivelser. Men det er mindst lige så<br />
vigtigt, at borgere og lokalsamfund bliver<br />
involveret, hvis antallet dødsulykker skal<br />
nedbringes markant.<br />
Med notatet er der i hvert fald kommet<br />
nogle seriøse bud på, hvad Danmark skal<br />
gøre i fremtiden for at forebygge ulykker.<br />
beredskab<br />
11<br />
ulykker<br />
- Hvert år bliver 40 .000<br />
danskere indlagt på<br />
grund af ulykker, mens<br />
560 .000 behandles på<br />
skadestuen<br />
- Hver femte hospitalsindlæggelse<br />
for kvinder<br />
og hver sjette for mænd<br />
skyldes en ulykke<br />
- I Danmark er dødeligheden<br />
pga . ulykker større<br />
end i f .eks . Sverige, Holland,<br />
Tyskland og Storbritannien
Fkb Årsmøde<br />
Fkb Årsmøde <strong>2008</strong><br />
Årsmødet foregik i dagene 27 . - 29 . august i Roskilde .<br />
Af Mads Jakobsen<br />
Beredskabsforliget og indførelsen af SINE var igen hovedtemaerne<br />
for dette årsmøde. Forsvarsminister Søren Gade og direktør<br />
for Beredskabsstyrelsen Frederik Schydt var blandt de talere,<br />
der gjorde status på forligets indvirkninger på det danske redningsberedskab<br />
og kom ind på det igangværende arbejde som<br />
følge af forliget.<br />
Forsvarsministerens tale<br />
I sin tale kom forsvarsminister Søren Gade ind på en lang række<br />
af de initiativer, som er fulgt i kølvandet på beredskabsforliget.<br />
Udover at nævne den nye internetportal www.kriseinfo.dk, den<br />
nye indsatslederuddannelse, manglende afholdelse af de lovpligtige<br />
brandsyn samt opretholdelse af et evalueringsinstitut kom<br />
forsvarsministeren ind på følgende:<br />
SINE – Sikkerhedsnettet<br />
– Det samarbejdende beredskab kunne være overskriften på det<br />
politiske forlig for redningsberedskabet<br />
efter 2006, som jeg redegjorde for på<br />
sidste års møde, og som vi nu er godt<br />
i gang med at implementere. Vi har<br />
alle sammen et ansvar for, at denne<br />
proces lykkes, så udviklingen af fremtidens<br />
beredskab bliver en succes. Det<br />
kræver, at vi ikke værner for meget om<br />
etablerede rutiner og systemer, men<br />
lægger os i selen for at virkeliggøre de<br />
initiativer i aftalen, der udspringer af et<br />
højt ambitionsniveau for fremtidens beredskab i Danmark. SINE<br />
er et af disse initiativer. Jeg er godt klar over, at projektet ikke er<br />
forløbet helt efter tidsplanen, men der arbejdes på en revideret<br />
tidsplan, som jeg er sikker på, vil betyde, at projektet kan blive<br />
en succes. Det er jo helt afgørende, at myndighederne har et<br />
fælles beslutningsgrundlag, når en krise skal håndteres. De enkelte<br />
beslutningstagere skal have den rette information, til rette<br />
tid og på rette sted. Formålet fra politisk side har været at sikre<br />
beredskabet de bedst mulige arbejdsbetingelser, når borgere<br />
i nød skal hjælpes. Beredskabet får en tiltrængt teknologisk<br />
opdatering, når det gælder radiokommunikation. Endvidere får<br />
beredskabet et system, der er designet specifikt til hele beredskabet,<br />
og som vil fungere, hvis el- eller telefonnettet bryder<br />
ned. Lad mig minde om, at et teknologisk nedbrud i samfundets<br />
kommunikationssystemer er en del af det nuværende risiko- og<br />
trusselsbillede. Sådan en situation må ikke mindske beredskabets<br />
evne til at håndtere en krise. Forhåbentlig vil indførelsen af<br />
SINE også være med til at gøre borgere mere tryg ved beredskabets<br />
robusthed i tilfælde af et terrorangreb, naturkatastrofer<br />
eller en stor ulykke. Jeg er sikker på, at projektet nok skal blive<br />
til gavn for det samlede beredskab.<br />
et mindretal blandt kommunerne<br />
bruger fortsat frivillige til<br />
operative opgaver, og det skal<br />
vi naturligvis fortsat støtte.<br />
beredskab<br />
12<br />
Arbejdsgrupper<br />
Som led i indgåelsen af beredskabsforliget blev der som omtalt<br />
tidligere i denne udgave af BEREDSKAB nedsat to arbejdsgrupper,<br />
hvis opgaver var at kigge på dimensioneringen af redningsberedskabet<br />
og status på frivilligområdet. Til arbejdet i AG<br />
DIMSUN kunne forsvarsministeren konkludere:<br />
– Som bekendt er det overordnede princip bag de nye, kommunale<br />
dimensioneringsprincipper, at kommunalbestyrelsen – på<br />
grundlag af en lokal risikoprofil – afgør, hvordan det kommunale<br />
redningsberedskab skal organiseres og dimensioneres, og på<br />
hvilket niveau skal borgerne serviceres. Men hvad betyder det<br />
for det statslige redningsberedskab og støttepunktsberedskaberne?<br />
Er de forsat dimensioneret i forhold til rekvirenternes<br />
behov, det aktuelle trusselsbillede og det som de kommunale<br />
redningsberedskaber kan/skal levere? Det var de spørgsmål,<br />
som arbejdsgruppen vedr. dimensionering af det statslige<br />
redningsberedskab skulle se nærmere på. Arbejdsgruppens<br />
rapport har som sagt været udsendt i referencegruppen. Jeg har<br />
særligt hæftet mig ved den store spørgeskemaundersøgelse til<br />
samtlige kommuner, som arbejdsgruppen<br />
har fået et konsulentfirma til at<br />
gennemføre. Den viser klart, at der<br />
ude i kommunerne er en bred enighed<br />
om, at støttepunktsberedskabet og<br />
det statslige redningsberedskab allerede<br />
i dag er dimensioneret ganske<br />
fornuftigt. Der er hverken centrale<br />
kapaciteter, som er helt fraværende,<br />
eller nuværende kapaciteter, der ikke<br />
er behov for. Det kan jeg som ansvarlig<br />
minister kun være glad for. Det bekræfter mig i, at vi grundlæggende<br />
har et velfungerende redningsberedskab, og at der er god<br />
mening – både fagligt og økonomisk – i et niveaudelt beredskab,<br />
hvor alle ikke skal kunne alt. Dermed ikke være sagt, at der ikke<br />
er behov for ændringer og tilpasninger i takt med den generelle<br />
samfundsudvikling. Arbejdsgruppen har også fået konsulentfirmaet<br />
til at udarbejde en risikoanalyse, der klart viser, at der ikke<br />
bliver behov for mindre beredskab i de kommende år. Tværtimod<br />
er trusselsniveauet stigende på flere områder. Det gælder først<br />
og fremmest i forhold til voldsomt vejr, hvor risikoen for orkaner,<br />
kraftig nedbør og oversvømmelser er stigende. Truslen for terrorrelaterede<br />
ulykker er desværre heller ikke blevet mindre, ligesom<br />
globaliseringen og ønsket om at kunne yde international bistand<br />
stiller stigende krav til redningsberedskabet. Det har vi jo<br />
senest set i PET’s og FE’s seneste rapporter, som i givetvis har<br />
haft anledning til at læse. På den baggrund forventer jeg, at arbejdsgruppen<br />
vil komme med en række anbefalinger til, hvordan<br />
vi tilpasser redningsberedskabet i forhold til støttepunktsberedskabet<br />
og det statslige redningsberedskab. Disse anbefalinger<br />
vil jeg vurdere sammen med partierne bag beredskabsforliget,<br />
og så må vi jo se, hvordan tilpasningerne kan gennemføres, og
Forsvarsministeren Søren Gade<br />
på talerstolen i Roskilde<br />
hvordan vi får sikret den fornødne finansiering efter 2010, når<br />
det nugældende forlig udløber. Ligeledes har jeg med glæde<br />
noteret mig, at arbejdsgruppens undersøgelser viser, at der<br />
er et fint samarbejde mellem det kommunale og det statslige<br />
redningsberedskab på det operative niveau. Ligesom der også<br />
er et godt og konstruktivt samarbejde på myndighedsområdet.<br />
Den tidligere debat og for nogles vedkommende måske usikkerhed<br />
omkring Beredskabsstyrelsens myndigheds og operatørrolle<br />
viser, hvor vigtigt det er dels med orientering og åbenhed dels<br />
med en klar fordeling af opgaver og finansiering. Den klarhed<br />
vil jeg meget gerne være med til at styrke. Der skal ikke herske<br />
tvivl om, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at dimensionere<br />
og finansiere det kommunale redningsberedskab. Ligesom<br />
det er mit og Folketingets ansvar at dimensionere og finansiere<br />
det statslige redningsberedskab. For mig er det afgørende, at vi<br />
fastholder et stærkt statsligt redningsberedskab, der til hver en<br />
tid kan yde assistance – både nationalt og internationalt. Lad<br />
os derfor fortsætte vores tætte samarbejde, så vi supplerer og<br />
støtter hinanden, og så vi ikke opbygger dobbeltkapaciteter. I<br />
fællesskab skal vi sikre, at redningsberedskabet også vil være<br />
klar til at møde fremtidens beredskabsmæssige udfordringer.<br />
Undersøgelse af frivilligområdet<br />
– Arbejdsgruppen på frivilligområdet har ikke haft en nem<br />
opgave. Fra politisk side ønsker vi at nyttiggøre de frivillige<br />
til operative opgaver. Men reelt ser virkeligheden anderledes<br />
ud. Der bliver stadig færre frivillige. Fra 2002 til 2007 er der i<br />
kommunerne sket et fald på 24 procent. Det gør det vanskeligt<br />
at opretholde frivilligmiljøer, der er store nok til at stille med<br />
mandskab til akutte indsatser. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen,<br />
at frivillige – efter de fleste kommuners mening<br />
– især er velegnet til ikke-akutte opgaver, der kan planlægges i<br />
god tid. Et mindretal blandt kommunerne bruger fortsat frivillige<br />
til operative opgaver, og det skal vi naturligvis fortsat støtte.<br />
Men vi står ved en skillevej. Skal vi fortsat forsøge at overbevise<br />
jer ude i kommunerne om, at de frivillige skal anvendes i operative<br />
opgaver? Eller skal vi måske overveje, hvordan de frivillige<br />
kan bruges i det forebyggende arbejde, hvor det nu en gang er<br />
nemmere at planlægge indsatserne? Jeg er efterhånden ikke så<br />
meget i tvivl. Tiden er kommet til at fokusere på forebyggelsesområdet,<br />
når det gælder brugen af frivillige i kommunerne. Der<br />
har de senere år været gjort en stor indsats – blandt andet med<br />
den såkaldte Frivilligenheds handlingsplan for at informere kommunerne<br />
om muligheden for at bruge de frivillige som supplement<br />
til de opgaver, der løses af hel- og deltidsansat personel.<br />
Men efterspørgslen på den slags information har været yderst<br />
begrænset. I har ganske enkelt ikke været interesserede. Sådan<br />
er det! I har jeres grunde til ikke at anvende de frivillige i akutte<br />
indsatser, og dem skal jeg ikke ”kloge mig” på. Men jeg håber,<br />
at I er med på mit hold, når jeg siger, at de frivillige fortsat har<br />
en vigtig rolle at spille i fremtidens redningsberedskab, spurgte<br />
Søren Gade ud i salen med adressering til beredskabscheferne.<br />
Det internationale område<br />
– Afslutningsvist vil jeg gerne knytte nogle ord til det internationale<br />
område og takke de mange eksperter, vi udsender til<br />
katastrofer i udlandet. Eksperterne kommer ikke alene fra det<br />
statslige redningsberedskab, men også fra kommunerne og<br />
blandt de frivillige. Alle fortjener de stor ros og respekt for deres<br />
arbejde og professionalisme. Efter min mening ligger der væsentlige<br />
udviklingsmuligheder for redningsberedskabet, når det<br />
gælder internationale indsatser og deltagelse i det internationale<br />
beredskabssamarbejde. Det er Beredskabsstyrelsen, der er<br />
kontaktpunkt for henvendelser fra EU, NATO, FN og andre organisationer,<br />
når der skal mobiliseres hjælp til katastroferamte lande,<br />
der søger assistance. I den sammenhæng – og det gælder<br />
naturligvis for al redningsberedskab – er nøgleordene hurtighed,<br />
effektivitet og relevant hjælp. Inden for EU er man kommet langt<br />
med at skabe en struktur for, hvorledes de enkelte medlemslande<br />
hurtigere kan sammensætte deres nationale ressourcer til<br />
brug for fælles katastrofeindsatser. Faktisk bygger systemet på<br />
det danske koncept om et modulbaseret beredskab. Ambitionen<br />
på europæisk niveau er, at man sammen definerer moduler på<br />
forhånd, som er målrettet specifikke hændelsestyper. Herefter<br />
kan de europæiske lande hurtigt og effektivt sammensætte<br />
den rette hjælp, når uheldet er ude – både inden for og uden<br />
for EU. Det er ligeledes afgørende, at materiellet kan håndteres<br />
lokalt. Her er den danske indsats i Myanmar i maj og juni gode<br />
eksempler. Her oplærte de danske eksperter lokalbefolkningen<br />
og lokale hjælpeorganisationer i, hvorledes de skulle bruge det<br />
vandrensningsudstyr, som Danmark sendte af sted til Myanmar.<br />
Det er også helt afgørende at sikre den rette uddannelse af de<br />
eksperter, som skal bistå ved internationale missioner.<br />
Beredskabsstyrelsen har løbende udviklet og gennemført EUkurser,<br />
som er med til at sikre, at udsendte danske eksperter<br />
har den rette ballast. Som en del af den politiske aftale etablerer<br />
Beredskabsstyrelsen et register over personel, der kan<br />
udsendes til redningsindsatser i udlandet. Jeg håber, at I vil<br />
opfordre og informere motiverede medarbejdere og frivillige i<br />
jeres beredskab til at melde sig til dette register, sagde Søren<br />
Gade, der afsluttede talen med at sige tusind tak til alle ansatte<br />
og frivillige i redningsberedskabet for den altid engagerede og<br />
gode indsats.<br />
beredskab<br />
13<br />
Fkb Årsmøde<br />
»
»<br />
Fkb Årsmøde<br />
Direktør i Beredskabsstyrelsen<br />
Frederik<br />
Schydt taler på<br />
årsmødet<br />
Direktør Frederik Schydts tale<br />
– Vi er allerede godt i gang med at implementere den politiske<br />
aftale for redningsberedskabet efter 2006 – en aftale, der blev<br />
indgået med bredt politisk flertal i Folketinget. Hvis den proces<br />
skal blive en succes – og det skal den! – skal vi bruge de gode<br />
traditioner i redningsberedskabet som afsæt for den fortsatte<br />
udvikling af det niveaudelte redningsberedskab, indledte direktøren<br />
for Beredskabsstyrelsen sin tale. I den kom han ind på<br />
følgerne af beredskabsforliget, og hvilke betydninger det har haft<br />
for Beredskabsstyrelsen og redningsberedskabet. Det drejede<br />
sig blandt andet om SINE, www.kriseinfo.dk, brandforebyggende<br />
kampagner, brand i skibe til søs, brandsikkerhed, organisationsændring<br />
i Beredskabsstyrelsen samt statistikbank. Udover dette<br />
kom Frederik Schydt ind på følgende i sin tale:<br />
Risikobaseret dimensionering<br />
– <strong>2008</strong> er som bekendt første år med risikobaseret dimensionering<br />
i kommunerne. I ved om nogen, at denne omstillingsproces<br />
har trukket tænder ud. Men nu er vi i mål – næsten da! Fire<br />
kommuner har endnu ikke orienteret Beredskabsstyrelsen om<br />
de planer, som kommunalbestyrelserne har vedtaget. Dem har vi<br />
en fin dialog med, så det skal ikke spolere det samlede indtryk<br />
af jeres indsats i kommunerne. Der er grund til ros. I har gjort et<br />
stort og kvalificeret stykke arbejde. Samtidig glæder det mig, at<br />
planforslagene ikke lægger op til større ændringer i det bestående<br />
beredskab. Ganske vist sker der mange steder en reduktion<br />
i antallet af indsatsledervagter. Jeg vil alligevel tillade mig at<br />
konkludere, at de tidligere regler ikke skød over målet.<br />
Vi havde det gode og slagkraftige redningsberedskab i kommunerne,<br />
som vi regnede med. Det kommunale redningsberedskab<br />
fortsætter nu i en moderniseret form med respekt for lokale forskelle<br />
i de nye og større kommuner. Jeg håber dog, at I vil tage<br />
vel imod Beredskabsstyrelsens råd, når I skal implementere jeres<br />
nye beredskabsplaner. Vi har et godt grundlag, da vi har gennemgået<br />
samtlige planer og kan bidrage med nyttig rådgivning,<br />
ikke mindst i kølvandet på Beredskabsstyrelsens organisationsændring<br />
– en ændring, som jeg vil redegøre nærmere for sidst i<br />
talen, og som har haft det mål at styrke styrelsens kerneydelser,<br />
bl.a. og ikke mindst over for kommunerne. Samtidig er der allerede<br />
nu grund til at se fremad. Om 16 måneder tiltræder de nye<br />
byråd, og så starter den ”lovmæssige” revisionsperiode.<br />
I den forbindelse vil Beredskabsstyrelsen udarbejde en kort<br />
vejledning om de elementer, der skal prioriteres ved revisionen.<br />
Kommunerne vil blive inddraget i arbejdet med denne vejledning,<br />
og jeg ser frem til at præsentere resultatet på jeres næste årsmøde,<br />
forklarede Frederik Schydt.<br />
Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning<br />
– Dagens samfund er særdeles komplekst som følge af den<br />
samfundsmæssige og teknologiske udvikling. En enkelt krise<br />
kan hurtigt udvikle sig til flere kriser og i sidste ende medføre<br />
kaotiske tilstande flere steder i samfundet. Den slags situationer<br />
skal beredskabet være i stand til at håndtere. Og det<br />
kræver planlægning. Beredskabsstyrelsen arbejder derfor med<br />
et projekt, som vi kalder for Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning.<br />
Der er tale om et planlægningskoncept, der skal<br />
supplere den risikobaserede dimensionering i kommunerne. Den<br />
risikobaserede dimensionering er som bekendt skræddersyet<br />
til redningsberedskabet, mens målgruppen for den helhedsorienterede<br />
beredskabsplanlægning er alle aktører i samfundets<br />
beredskab – uanset niveau eller sektor. For kommunerne vil den<br />
helhedsorienterede beredskabsplanlægning være relevant for<br />
den overordnede planlægning på rådhuset samt planlægningen<br />
i og på tværs af de kommunale forvaltninger, institutioner m.fl.<br />
For god ordens skyld vil jeg med det samme understrege, at det<br />
nye koncept ikke pålægger kommunerne flere opgaver. Hvad er<br />
Falcks Uddannelsescenter<br />
Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab,<br />
indsatsledelse og personaleudvikling.<br />
Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp,<br />
funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand,<br />
håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb,<br />
m.v.<br />
Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk<br />
Falcks uddannelsescenter Langvang<br />
Langvangen 1, 8900 Randers<br />
Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk<br />
Beredskab<br />
14
så den helhedsorienterede beredskabsplanlægning? Det nye<br />
er, at ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse,<br />
øvelser, evaluering og beredskabsplan bliver anskuet som syv<br />
sammenhængende områder. Desuden skal beredskabsplanlægning<br />
forankres i ledelsen og<br />
inddrage medarbejdere i hele<br />
processen. På den måde skulle<br />
planlægningen gerne blive mere<br />
fokuseret og resultere i beredskabsplaner,<br />
som er handlingsorienterede.<br />
Der findes allerede nu<br />
et foreløbigt udkast til en vejledning.<br />
Der kommer også snart en<br />
særlig hjemmeside med inspiration,<br />
praktiske redskaber og forslag<br />
til videre læsning. I behøver ikke vente længe på en anledning<br />
til at tage det nye koncept i brug. Som følge af strukturreformen<br />
skal mange kommuner tilpasse sine beredskabsplaner til den<br />
nye kommunale virkelighed. Dertil kommer, at alle kommuner<br />
skal revidere de samlede beredskabsplaner inden udgangen af<br />
2009, hvor den nuværende valgperiode udløber. Jeg håber, at<br />
I vil benytte det nye planlægningskoncept, når de nuværende<br />
beredskabsplaner skal moderniseres og have et generelt serviceeftersyn,<br />
forklarede Schydt fra talerstolen.<br />
Brandsyn<br />
– I foråret trådte den nye brandsynsbekendtgørelse i kraft. Samtidig<br />
blev der udstedt nye og forenklede driftsmæssige forskrifter.<br />
Overskriften på disse initiativer er ”mere tillid, lidt mindre<br />
kontrol”. De nye regler tillader, at brandsynsterminen udskydes<br />
for de virksomheder og institutioner, der overholder reglerne og<br />
har en god sikkerhedskultur. Samtidig er det nu muligt at koncentrere<br />
den forebyggende indsats om de områder, hvor behovet<br />
er størst. I forbindelse med brandsyn skal I ude i kommunerne<br />
forene myndighedsrollen med rollen som rådgiver. Beredskabsstyrelsen<br />
har allerede udsendt en vejledning om brandsyn. Den<br />
skulle gerne være en hjælp til de kommuner, der ønsker at<br />
udskyde en brandsynstermin for en bestemt virksomhed eller<br />
institution. Beredskabsstyrelsen vil fortsat tage sin tilsynsforpligtelse<br />
alvorligt og nøje følge udviklingen i kommunernes<br />
administration af de nye regler. Som ministeren konstaterede,<br />
så er udgangspunktet for de mere fleksible rammer for brandsyn<br />
ikke de bedste. Ganske vist er der sket en minimal forbedring<br />
i forhold til 2006. Gennemførelsesprocenten for brandsyn er<br />
steget fra 93 % til 96 %. Dertil kommer, at der i 2007 ikke er<br />
som følge af strukturreformen<br />
skal mange kommuner tilpasse<br />
sine beredskabsplaner til den nye<br />
kommunale virkelighed.<br />
Danmarkspremiere på RescuePage –<br />
Danmarks nye Digitale alarmmodtagere!<br />
gør<br />
det væsentlig lettere<br />
og hurtigere<br />
at sende detaljeret<br />
information ud<br />
modtageren fås<br />
nu også ATEXcertificeret.<br />
er<br />
baseret på en<br />
software som er<br />
SINE-certificeret<br />
og fungerer både<br />
med og uden<br />
SINE-netværk.<br />
er<br />
fuldt IP-Baseret,<br />
dvs. kan styres fra<br />
hvor som helst af<br />
hvad som helst….<br />
Alle priser er ekskl. moms og er ab lager. Priserne er gældende t.o.m. 31. december <strong>2008</strong>.<br />
Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer og udsolgte varer.<br />
nogen kommuner, der helt har undladt at foretage brandsyn.<br />
Det var som bekendt tilfældet i 2006. Hvor tilfreds er jeg med<br />
det resultat på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er OL-guld og 1 er<br />
nummer sjok? Ja, jeg behøver i hvert fald ikke mere end den<br />
ene hånd for at markere et svar på<br />
det spørgsmål. Når en femtedel<br />
af kommunerne ikke gennemfører<br />
alle deres lovpligtige brandsyn, og<br />
når fem af disse kommuner groft<br />
har tilsidesat deres brandsynspligt,<br />
så kan der aldrig blive tale om en<br />
finaleplads. Jeg kan kun tilslutte<br />
mig ministerens opfordring: Nu<br />
tager de sidste sig sammen, så vi<br />
næste år kan fejre, at alle kommunale<br />
redningsberedskaber overholder loven, fastslog direktøren<br />
for Beredskabsstyrelsen.<br />
ODIN<br />
– Vi er alle bedst tjent med et solidt datagrundlag over beredskabets<br />
samlede aktiviteter. Fremtidens beredskab skal ikke<br />
udvikles med udgangspunkt i ”mavefornemmelser” for tingenes<br />
tilstand. Den slags fornemmelser varierer jo gerne fra person<br />
til person. Derfor har Beredskabsstyrelsen i det forgangne år<br />
arbejdet hårdt på at opdatere ODIN. Kommunesammenlægninger<br />
og de nye dimensioneringsregler har gjort det nødvendigt at<br />
revidere stamoplysningerne i ODIN. Det har været et omfattende<br />
arbejde, som endnu ikke er helt afsluttet. Et velfungerende ODIN<br />
er ikke udelukkende Beredskabsstyrelsens ansvar. Det kræver<br />
også en indsats i kommunerne. Det er nu en gang jer, der har<br />
flest udrykningsdata at indberette. Generelt bliver indrapporteringerne<br />
i ODIN stadig bedre. Det er en positiv udvikling, som<br />
jeg gerne vil kvittere for. Der er dog fortsat nogle kommuner, der<br />
tager for let på deres pligt til at indberette deres udrykningsdata.<br />
De mange kommuner, der indberetter data i ODIN, bliver<br />
svigtet af de få, når det samlede datagrundlag efterlades med<br />
unødvendige huller. Derfor skal min opfordring i dag gå på, at<br />
alle kommuner nu slutter op om ODIN i handling og ikke blot<br />
med ord, opfordrede Frederik Schydt, der endnu en gang talte til<br />
de kommuner, som ikke opfylder deres forpligtelser. Afslutningsvis<br />
takkede han kommunerne og gav udtryk for håb om et godt<br />
samarbejde det næste års tid.<br />
Begge taler kan læses i deres fulde længder på hhv. Forsvarsministeriets<br />
og Beredskabsstyrelsens webside.<br />
Beredskab<br />
15<br />
www.lmr.eu<br />
LMR Radiosystemer A/S<br />
Egevej 4<br />
6200 Aabenraa<br />
<br />
Telefon 7010 6555<br />
Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa,<br />
Odense, Århus og København<br />
Inklusiv<br />
Dansk software<br />
Dansk menu<br />
Pris fra Kr. 1.296,-<br />
Fkb Årsmøde<br />
– lidt mere radio !
edningshunde<br />
Vinderen af Årets Redningshund<br />
<strong>2008</strong>, Whiskey og Niels Olsen fra<br />
Roskilde, i aktion ved en tidligere<br />
lejlighed<br />
Roskilde var værtsby, da 28 hunde dystede til<br />
DM for Redningshunde den 6 . - 7 . september .<br />
Af Line Nielsen<br />
I år kom deltagerne vidt omkring, idet<br />
konkurrencerne var spredt ud over et<br />
større område. Flyvestation Værløse dannede<br />
rammen om flere af disciplinerne,<br />
da man her har et varieret landskab,<br />
som kunne udfordre hundene. Sporsøg<br />
foregik således i et åbent areal med højt<br />
græs, Feltsøg i skov med kraftig vækst<br />
i skovbunden, og Rundering foregik i let<br />
skov med små træer og vandhul. Eftersøgning<br />
var på en gammel firelænget gård<br />
på flyvestationens område. Lydighed blev<br />
afholdt på brandstationen i Roskilde og<br />
Færdighed på brandstationen i Gundsø.<br />
Og vinderen er…<br />
Mesterskabet bestod af 11 konkurrencer<br />
inden for både individuelle og holdkonkurrencer.<br />
Der blev dystet inden for<br />
seks discipliner: Eftersøgning (Ruinsøg),<br />
Lydighed, Færdighed, Sporsøg, Feltsøg og<br />
Rundering. Vinderen af Årets Redningshund<br />
blev Niels Olsen fra Roskilde med<br />
hunden Whiskey. Niels Olsen vandt ligeledes<br />
Lydighed. Søren Schou med Dina fra<br />
Frederikssund vandt den samlede konkurrence<br />
samt Færdighed, Sporsøg, Feltsøg<br />
og Udvidet konkurrence. Kirsten Savnik<br />
og Kelloggs fra Roskilde vandt Ruinsøg og<br />
Rundering. Årets Redningshundeby blev<br />
Roskilde 1, som også vandt den samlede<br />
By-konkurrence. De samlede resultater<br />
kan ses på:<br />
www.redningshunden-danmark.dk.<br />
Samarbejde med Politiet?<br />
Redningshunden-Danmark har gennem<br />
længere tid overvejet muligheden for at<br />
samarbejde med Politiet omkring humanitære<br />
eftersøgninger af mennesker. Bestyrelsesmedlem<br />
i Redningshunden-Danmark<br />
Lars Jensen forklarer:<br />
– Det er noget, vi har talt meget om den<br />
senere tid. Det kræver dog, at vores<br />
uddannelse skal ændres, så vi opfylder<br />
kravene. Herefter kræver det, at Beredskabsstyrelsen<br />
vil være med til at ændre<br />
uddannelsen.<br />
Tiden vil vise, om de dygtige redningshunde<br />
skal på job med Politiet.<br />
beredskab<br />
16<br />
prioritering aF de 11<br />
konkurrencer<br />
• Årets Redningshund (Eftersøgning,<br />
Lydighed og Færdighed)<br />
• Samlet konkurrence (Alle seks<br />
discipliner samlet)<br />
• Eftersøgning (Paradedisciplin)<br />
• Udvidet konkurrence (Sporsøg,<br />
Feltsøg og Rundering)<br />
• Årets Redningshundeby<br />
• Samlet By-konkurrence<br />
• Lydighed<br />
• Færdighed<br />
• Sporsøg<br />
• Feltsøg<br />
• Rundering<br />
dm for redningshunde <strong>2008</strong><br />
Vinderen af Årets Redningshund blev Niels<br />
Olsen fra Roskilde (tv.). Kirsten Savnik fra Roskilde<br />
blev nr. 2, og Søren Schou fra Frederikssund<br />
(th.) blev nummer 3.
sverige bruger årligt 32<br />
millioner kroner på førstehjælp<br />
Af Mads Jakobsen<br />
Hvis du kommer til skade, så håb på,<br />
at en svensker er i nærheden. I Sverige<br />
bruges der langt flere penge på at uddanne<br />
befolkningen i førstehjælp end<br />
herhjemme.<br />
Hvert år uddannes 60.000-80.000 svenske<br />
borgere på førstehjælpskurser målrettet<br />
befolkningen. Målet for det svenske<br />
Räddningsverket, der står for fordelingen<br />
af pengene, er at øge trygheden og sikkerheden<br />
i samfundet. De seneste to år har<br />
seks organisationer modtaget statslige<br />
midler fra Räddningsverket til afholdelse<br />
førstehjælpskurser.<br />
Af Mads Jakobsen<br />
Skagen er normalt et af Danmarks mest idylliske steder. Men<br />
stedet kan hurtigt udvikle sig til en katastrofe. Der mangler nemlig<br />
mindst 20 frivillige brandfolk i det frivillige redningsberedskab<br />
i Skagen, og det er svært at få folk til at melde sig som frivillige.<br />
Det kan få alvorlige konsekvenser for byen, at der mangler<br />
brandfolk. Specielt når man også ser på det store antal turister,<br />
som hver sommer kommer til Danmarks nordligste punkt. Opretholdes<br />
der ikke noget frivilligt beredskab i Skagen, så er hjælpen<br />
God grund til at bruge mange penge<br />
Foruden at lære at forebygge og at håndtere<br />
kriser så lærer kursisterne også skadesbilledet<br />
og faregrupperne i samfundet<br />
at kende. På kurserne bliver det således<br />
formidlet, at de fleste ulykker sker i hjemmet<br />
og i fritiden. Det er efter Räddningsverkets<br />
vurdering ikke altid, at mediernes<br />
fremstilling stemmer overens med virkeligheden,<br />
og derfor lader de statistikkerne<br />
tale sit tydelige sprog: Ulykkerne sker for<br />
det meste for privatpersoner i fritiden.<br />
Formålet er at påvirke kursisterne til at<br />
være opmærksomme på risici, og at de<br />
selv har en mulighed for at forhindre eller<br />
formindske ulykkernes omfang.<br />
Kurserne er landsdækkende, og det er<br />
gratis for den svenske befolkning at deltage<br />
på kurserne.<br />
Frivillige er en mangelvare<br />
længere tid om at nå frem. Det handler om at skabe tryghed i<br />
lokalsamfundet.<br />
Desværre understøtter problemet i Skagen blot <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
tidligere udmeldinger om, at der i høj grad mangler frivillige<br />
i redningsberedskabet på landsplan. Mindst 1.500 personer<br />
mangler, så behovet er stort:<br />
- Vi er nødt til at tage fat om dette problem hurtigst muligt. Der<br />
skal afsættes penge til, at der på landsplan kan lanceres hvervekampagner,<br />
der skal sikre en tilgang af frivillige til redningsberedskabet.<br />
Situationen bliver kun forværret i fremtiden, så<br />
manglen på frivillige kan få alvorlige konsekvenser, når vi oplever<br />
store ulykker og katastrofer. <strong>Beredskabsforbundet</strong> har udviklet et<br />
hvervekoncept, som kan bruges på lokalt plan, men det kræver<br />
selvfølgelig, at de økonomiske midler er til stede for at køre<br />
kampagner. Og det skal vi have sikret, fastslår <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
præsident Bjarne Laustsen.<br />
Bjarne Laustsen peger samtidig på, at der også bør tages hul på<br />
at analysere, hvorfor det er et problem at hverve borgere til det<br />
frivillige arbejde i redningsberedskabet.<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong> har udarbejdet en brochure, der henvender<br />
sig til arbejdsgivere. Den forklarer blandt andet, at det ikke<br />
koster en arbejdsgiver noget at have frivillige brandfolk ansat,<br />
hvis de er nødt til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en<br />
stor katastrofe.<br />
Beredskab<br />
17<br />
Fakta om danmark<br />
nyheder<br />
• Herhjemme bliver der af statsmidler årligt<br />
brugt 4 mio. kroner på førstehjælpskurser<br />
• Det koster kr. 125,- at deltage på et 12-timers<br />
førstehjælpskursus<br />
• Årligt uddannes omkring 10.000 danskere<br />
i førstehjælp på befolkningskurserne
teknologi<br />
Fagre nye verden<br />
Kommunikation er et livsvigtigt<br />
element i en redningsaktion . Det<br />
er med til at skabe overblik og<br />
undgå misforståelser . Korrekt anvendelse<br />
af både udstyr og kommunikationsregler<br />
kan spare mange<br />
minutter og dermed være med<br />
til at øge responstiderne .<br />
Af Mads Jakobsen<br />
IT-teknologien er for alvor rykket ind som et centralt redskab i<br />
redningsberedskabet. Der er ingen tvivl om, at de teknologiske<br />
landvindinger er med til at forbedre redningsberedskabernes<br />
overblik og strategi samt er yderst tidsbesparende. Det handler<br />
om at få mange oplysninger og at få dem hurtigt. Herefter er det<br />
så op til indsatslederen at træffe de rigtige beslutninger på baggrund<br />
af sortering og prioritering af informationerne.<br />
I en hverdag hvor situationen ændrer sig kontinuerligt, øges<br />
også udfordringerne til overblik, kontrol og effektivitet. Hurtig,<br />
relevant og korrekt informationsdeling er nøglen til et sikkert<br />
redningsberedskab.<br />
Locus har i samarbejde med de forskellige aktører i det norske<br />
beredskab udviklet systemerne, som anvendes. Det drejer sig<br />
blandt andet om kortsystem, værktøj til beslutningsstøtte, med-<br />
Beredskab<br />
beredskab<br />
18<br />
delelsessystem og flådestyring. De fleste ambulancetjenester<br />
i Norge har blandt andet installeret terminaler i bilerne, hvor<br />
opgaver og kort bliver præsenteret. Flådestyring er også et<br />
vigtigt redskab for redningsberedskabet – specielt ambulance og<br />
politi – i Norge. I et land med 4.7 millioner indbyggere og en befolkningstæthed<br />
på 12 personer pr. km 2 (i Danmark er tætheden<br />
127 pr. km 2 ), er det vigtigt at udnytte ressourcerne optimalt. Det<br />
giver både en økonomisk gevinst, men vigtigst af alt, så har det<br />
kombineret med andre teknologiske løsninger betydet en reducering<br />
af responstiden på to minutter.<br />
GPS-teknologi<br />
I Norge har man de seneste år for alvor taget GPS-teknologien til<br />
sig. Den spiller en vigtig rolle i det daglige beredskab, hvor teknologien<br />
blandt andet bruges til at styre køretøjernes opgaver,<br />
sende oplysninger til og fra ulykkesstedet, korrekt positionering,<br />
flådestyring etc. Løsningerne dækker flere forskellige sektioner:<br />
Alarmcentralen, ambulance, brandvæsen og politi. Alarmcentralens<br />
opgave er via sporing og identifikation af opkaldet at fastslå<br />
valget af responsfaktor, søge efter nærmeste ressource samt<br />
klargøring og overførsel af melding og aktuelle kortdata til udrykningskøretøjet.<br />
Ambulancens opgave er løbende via systemet at<br />
give status om køretøjets igangværende arbejdsopgave. Dermed<br />
har vagtcentralen et klart overblik over ressourcerne, som er til<br />
rådighed, og kan derfor lave hurtige prioriteringer, der kan redde<br />
liv.<br />
Hurtig information<br />
I et samarbejde mellem Locus og redningsberedskabet er der<br />
opbygget en teknologi, som er tilpasset redningsberedskabets<br />
behov. Gennem erfaringer og øvelser er systemerne hele tiden
levet tilpasset, så det fungerer mest optimalt. Det nyder blandt<br />
andet brandvæsenet i Sandefjord rigtig godt af.<br />
– IT-løsninger har gjort vores arbejde lettere, idet vi kan få<br />
informationer hurtig frem til skadestedet. Hvis vi f.eks. står med<br />
en frigørelsesopgave, så kan vi via alarmcentralen få tilsendt<br />
billeder af den pågældende bil med markeringer af, hvor der skal<br />
klippes. Det er tidsbesparende for os og gør, at vi kan arbejde<br />
hurtigt og effektivt. Det samme gør sig gældende ved brande,<br />
hvor vi hurtigt på vores terminaler kan få elektroniske kort frem.<br />
Her er det muligt at se, hvor bygningsnøgler, brandhaner, el-,<br />
gas- og vandledninger er placeret. Desuden får vi også tekniske<br />
data frem, hvis der er tale om en fabriksbrand. Det kan for eksempel<br />
være bygningskort over fabrikken, placering og angivelse<br />
af opbevarede kemikalier og gasflasker. Desuden er det også<br />
muligt at få en historik frem over tidligere hændelser på en<br />
angiven adresse, hvilket kan være en stor hjælp for både politi,<br />
ambulance og brandvæsen. Med den hurtighed, som vi nu kan<br />
få informationer frem i forhold til tidligere, så kan vi hurtigere få<br />
et overblik over situationen og derved koordinere og prioritere<br />
indsatsen mere effektivt, forklarer Jan-Olav Vagle, der er daglig<br />
leder af brandstationen i Sandefjord. Han påpeger dog en væsentlig<br />
forudsætning ved udelukkende brug af teknologien:<br />
– Informationerne, som vi har lagret i systemerne og får tilsendt<br />
ude på skadestedet, skal naturligvis være opdaterede. Det er<br />
altafgørende for, at der ikke opstår misforståelser eller ukontrollable<br />
og farlige situationer under indsatsen på grund af fejlin-<br />
Yderligere information<br />
formationer, fastslår Jan-Olav Vagle. Han påpeger, Ring at 7080 der under 7345<br />
alle omstændigheder er stor tilfredshed med det system, eller sesom<br />
er<br />
blevet en del af dagligdagen hos brandvæsenet www.ketner.dk<br />
og det samlede<br />
redningsberedskab i Norge.<br />
beredskab<br />
19<br />
NYHED HOS KETNER<br />
Megaflash lysbro<br />
Ny lavprofil lysbro med LED-teknologi<br />
Trods en højde på kun 55mm giver denne lysbro et<br />
kraftigt og gennemtrængende signal.<br />
Af andre fordele kan nævnes minimal vindmodstand,<br />
minimalt strøm forbrug og lang levetid.<br />
www.ketner.dk<br />
teknologi<br />
280107_Megaflash_beredskab.indd 1 07/05/08 11:13:38<br />
BR · 28107
værdidebat<br />
temadage med værdid<br />
Prøv at spørge dig selv, hvorfor <strong>Beredskabsforbundet</strong> er til, hvorfor du er<br />
frivillig, og hvordan <strong>Beredskabsforbundet</strong> skal udvikles for at blive bedre<br />
for dig . Hvis du er medlem af en kredsledelse, og ikke lige har svaret på<br />
rede hånd, så skulle du måske deltage i temadagene til januar 2009 .<br />
Af Landschef Bent Mortensen<br />
Der er noget, der driver alle frivillige. Det<br />
”noget” binder dem sammen, og det<br />
skulle gerne være sådan, at <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
står for det ”noget”, som de<br />
frivillige identificerer sig med, når de vælger<br />
at blive frivillige. Man kan kalde det<br />
kollektiv selvforståelse, eller værdier, vi<br />
er fælles om. Vi har bare ikke beskrevet<br />
de værdier på tryk – ikke endnu!<br />
På temadagene sætter vi fokus på værdi-<br />
erne, herunder vores etiske holdninger og<br />
vores bevæggrunde for at være frivillige.<br />
Det er forventningen, at vi i høj grad er<br />
enige om værdierne, men ikke nødvendigvis<br />
om, hvordan vi indretter <strong>Beredskabsforbundet</strong>,<br />
så det har samme værdigrundlag<br />
som medlemmerne.<br />
Der kan for eksempel rejses spørgsmål<br />
om, hvorvidt <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
organisation i kredse og regioner er rigtig<br />
(lukket lokal gruppe, der er blind for<br />
andre måder at gøre ting), om vi delvis<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
beredskab<br />
20<br />
skal kunne modtage betaling for frivilligt<br />
arbejde (skel mellem deltidsansatte og<br />
frivillige), hvilke aktiviteter i kredsene,<br />
der skal støttes med økonomisk tilskud<br />
(f.eks. julefrokost eller fagforeningsaktiviteter),<br />
og hvordan vi skal forholde os til<br />
lederuddannelse (skal vi lede kredsene<br />
på hver sin måde, eller skal vi lære at<br />
gøre det ens).<br />
Der kan også rejses spørgsmål om,<br />
hvilke forventninger vi har til hinanden.<br />
Hvad forventer en kommunal frivillig og
ebat<br />
en kredsleder af hinanden, hvad forventer<br />
kredslederen og regions-/landsledelsen<br />
af hinanden, og hvordan er det med<br />
landskontoret?<br />
Vi får kun svar, hvis vi spørger, og det<br />
gør vi så på temadagene. Vi spørger om<br />
praktiske forhold i lyset af de værdier, vi<br />
som frivillige står for. Det kunne måske<br />
også være vejen til en ny udvikling og et<br />
bedre Beredskabsforbund.<br />
Landsledelsen har besluttet at afholde en<br />
temadag for kredsledelsesmedlemmer,<br />
hvor kredsene får mulighed for at komme<br />
med input. Temadagene vil indeholde<br />
oplæg, workshops og diskussioner, men<br />
der bliver også afsat tid til information fra<br />
landsledelsen om aktuelle emner.<br />
Der afholdes to temadage med samme<br />
indhold den 17. januar 2009 øst for<br />
Storebælt, og den 31. januar 2009 vest<br />
for Storebælt, begge dage fra kl. 9-17.<br />
beredskab<br />
21<br />
<br />
værdidebat<br />
lej en seng i Frøslev<br />
I <strong>Beredskabsforbundet</strong>s Informationsbarak<br />
H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og<br />
billig overnatning. Foruden en museums- og<br />
informations afdeling rummer Barak H1 også<br />
en kursusafdeling med 24 gode senge, fine<br />
køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale<br />
med plads til 40 personer. Her kan<br />
man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for<br />
kortere eller længere tid.<br />
Pris:<br />
75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn<br />
for mødelokalet<br />
Henvendelse:<br />
Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79<br />
e-mail: l.u.nording@mail.dk
Frivillige<br />
”opgaverne skal give mening”<br />
Beredskabschefen i Kolding lægger vægt på, at de frivilliges opgaver er<br />
meningsfulde, og at aktørerne i beredskabet løbende er i dialog med hinanden,<br />
så man kan få afstemt forventningerne til hinanden .<br />
Af Line Nielsen<br />
Beredskabschef Søren Ipsen<br />
startede som frivillig brandmand,<br />
da han var 16 år, senere<br />
blev han indsatsleder og<br />
siden vicebrandchef i Gentofte<br />
Kommune, inden han i 2005<br />
blev ansat som beredskabschef<br />
i Kolding. Han beskriver<br />
jobbet som spændende og<br />
afvekslende.<br />
– En af udfordringerne er at<br />
forsøge at følge med udviklingen<br />
– og egentlig helst være<br />
lidt på forkant, så man kan<br />
tage højde for den udvikling,<br />
der kommer, beretter Søren<br />
Ipsen.<br />
Frivillige er et supplement<br />
De frivillige i Kolding har en<br />
lang række opgaver og funktioner,<br />
som de selv har været<br />
med til at definere.<br />
– Der er bl.a. kommunikationstjenesten,<br />
som betjener vores<br />
kommandovogn. Der er samaritertjenesten,<br />
som bliver brugt<br />
ved større arrangementer. Vi<br />
har naturligvis også indkvartering-<br />
og forplejningstjenesten,<br />
som står for mad, madrasser<br />
osv. ved større hændelser. Der<br />
er vores pumpe- og belysningsberedskab,<br />
som har haft travlt<br />
på grund af de mange oversvømmelser.<br />
De frivillige råder<br />
også over en stor generator,<br />
så der kan genereres strøm<br />
til plejecentre, hvis der er<br />
strømsvigt. Dette har dog ikke<br />
været i brug endnu. Derudover<br />
deltager de frivillige i brandvagter,<br />
og byrådet besluttede<br />
for nogle år siden at udvide<br />
kemikalieberedskabet, så de<br />
frivillige kan supplere de øvrige<br />
brandfolk på dette område.<br />
Hele tanken med frivillige er<br />
netop, at de er et supplement.<br />
De har nogle støttefunktioner<br />
og nogle ekstraordinære opgaver,<br />
som de kan løse, mener<br />
Søren Ipsen.<br />
Frivillige – En del af det<br />
operative beredskab<br />
I Kolding er den frivillige styrke<br />
ofte med på operative opgaver.<br />
For nylig var der en større<br />
brand i et forbrændingsanlæg,<br />
hvor der var gået ild i noget<br />
affald.<br />
– De frivillige trådte her til med<br />
kommandovognen, hvor de<br />
bl.a. kan føre log over, hvem<br />
der kommer hvornår osv. De<br />
stod også for forplejning af<br />
brandfolkene samt for en slangetender.<br />
De fik hurtigt skabt<br />
en vandforsyning, så de kunne<br />
pumpe vand op til brandfolkene<br />
inde i bygningen, fortæller<br />
beredskabschefen.<br />
beredskab<br />
22<br />
For Søren Ipsen er det vigtigt,<br />
at samarbejdet med de<br />
frivillige fungerer på begges<br />
præmisser.<br />
– Vi skal have en forståelse<br />
for hinanden og være i dialog<br />
omkring tingene. Vi skal gennemføreforventningsafstemninger,<br />
hvor vi finder ud af,<br />
hvad vi forventer af hinanden,<br />
og hvilke opgaver de frivillige<br />
skal løse på vegne af kommunen.<br />
Det er vigtigt løbende<br />
at tilpasse sig den virkelighed,<br />
man er en del af. Og jeg mener<br />
fortsat, at der er behov for et<br />
frivilligt beredskab i Kolding<br />
Kommune, siger Søren Ipsen.<br />
Rekruttering er en stor<br />
udfordring<br />
At hverve nye frivillige er<br />
fortsat en stor udfordring for<br />
beredskabet.<br />
– Særligt i mindre bysamfund<br />
kan det være svært at<br />
rekruttere nye brandfolk, fordi<br />
udviklingen har gjort, at folk<br />
ikke bor der, hvor de arbejder.<br />
Så i dagtimerne, hvor folk er<br />
på arbejde, er det svært at opretholde<br />
et beredskab, oplever<br />
Søren Ipsen og fortsætter:<br />
– Man skal være opmærksom<br />
på, at det bliver sværere og<br />
sværere at motivere folk til en<br />
frivillig indsats. Udbuddet af<br />
tilbud bliver større, og der er<br />
meget at konkurrere med. Jeg<br />
mener, at man skal gøre det til<br />
en aktivitet, der giver mening.<br />
Man skal være skarp på hvilke<br />
opgaver, man har, som man<br />
kan tilbyde de frivillige. Hvis<br />
man aldrig bliver brugt, så er<br />
man jo nærmest overflødig,<br />
derfor skal det være opgaver,<br />
der er relevante og berettigede<br />
– de skal være efterspurgte,<br />
slutter Søren Ipsen.
Åbent hus ved nordjyllands<br />
traditionsrige østbørnlejr<br />
Den 8 . juli var der Åbent hus i Liljelejren i Hjørring, hvor 31 polske børnehjemsbørn<br />
fik en tiltrængt sommerferie .<br />
Af konsulent Jesper Hermund<br />
Igen i år dannede Hjørring Kommunes Skallerup skole rammen<br />
om en ferie for polske børnehjemsbørn fra kulminedistriktet<br />
Katowice. 23 frivillige fra <strong>Beredskabsforbundet</strong> i Nordjylland<br />
havde reserveret 14 dage af deres ferie for at sikre de 31 børn<br />
en oplevelse for livet.<br />
Siden 1992 har Lene Krüger Schade utrætteligt stået i spidsen<br />
for at skabe de bedste rammer for dette årlige arrangement. Det<br />
kræver blandt andet en meget stor indsats at skaffe sponsorer –<br />
uden disse donationer vil det ikke kunne lade sig gøre. Sponsorerne<br />
støtter projektet både økonomisk og i form af gaver.<br />
Denne lune tirsdag sommeraften bød de efter en veloverstået<br />
første uge velkommen til alle, der havde lyst til at kigge inden<br />
for i børnenes og personalets lejrverden. Børn og voksne havde<br />
netop overstået aftensmaden. Tydeligt fornemmede man den<br />
hyggelige ro, der havde sænket sig over gruppen – børn som<br />
voksne – efter at have overstået endnu et handlingsspækket<br />
dagsprogram.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
I løbet af den første uge havde børnene blandt andet været<br />
på besøg i Fårup Sommerland og på Nordsøen Oceanarium<br />
(tidligere Nordsømuseet). Der var ligeledes høje forventninger til<br />
dagene efter, hvor programmet stod på flyvetur i ultraletfly over<br />
Nordjylland og besøg på den lokale brandstation. En diskoteksaften,<br />
hvor børnene havde pyntet op, indrettet og i bedste DJ-stil<br />
selv stået for pladevenderiet, havde også vakt vild jubel. Lejren<br />
var 14 dage pakket med actionspil, leg, udflugter – kort sagt én<br />
på ”opleveren” for alle børnene!<br />
Som en helt særlig hjælp havde Lene Krüger Schade hjælp med<br />
fra Polen. Et ungt charmerende ægtepar – Ola og Adam Podzimska.<br />
De havde taget den lange vej i bil fra Polen og valgt at bruge<br />
deres ferie på lejren og så også ud til at nyde det i fulde drag.<br />
I 15 år har der været sommerlejr i Skallerup for polske børnehjemsbørn,<br />
og de frivillige med Lene Krüger Schade i spidsen<br />
har altid haft et glimrende samarbejde med skolen, som har<br />
masser af plads, spil- og legeudstyr samt grønne arealer.<br />
Behovet for en lejr er der tydeligvis stadig, selvom der er sket<br />
tilpasninger i lejrtilbudene.<br />
Beredskab<br />
23<br />
projekt østbørn
konkurrence<br />
vind rescue tool<br />
Victorinox har valgt at sætte tre Victorinox Rescue Tools på højkant til<br />
læserne af BEREDSKAB .<br />
For at vinde en af de tre skal du klikke ind på www .beredskab .<br />
dk/victorinox og svare på fire spørgsmål .<br />
Victorinox Rescue Tool er et redningsværktøj i lommeformat til<br />
bilister.<br />
Victorinox Rescue Tool bør med i handskerummet som et ekstra<br />
nødudstyr. Hvis uheldet er ude, og bilen får en alvorlig skade,<br />
Beredskab<br />
beredskab<br />
24<br />
kan det ske, at dørene sætter sig fast. Med hjælp fra dette<br />
værktøj er der en god mulighed for hurtigt at befri sig selv, eventuelle<br />
medpassagerer – eller andre trafikanter, som måtte være<br />
spærret inde. Til brug for dette er der derfor en glashammer, en<br />
glassav og et blad med bølgeskær til at kappe sikkerhedsselen<br />
med.<br />
Glashammeren vil på grund af dens særlige udformning uden<br />
større besvær kunne bryde igennem sideruder og bagrude. Vel<br />
at mærke uden at nogen kommer til skade. Glassaven er beregnet<br />
til forruden, efter der er slået hul. Med saven kan man fjerne<br />
så meget af ruden, at fører og eventuelle passagerer også kan<br />
komme den vej ud af bilen.<br />
Andre værktøjer<br />
Tillige med redningsværktøjet får man ni andre værktøjer med<br />
i købet. Foruden almindeligt knivsblad på 85 mm blandt andet<br />
skruetrækker, pincet, kapselåbner, afisolérer til ledning o.a.<br />
Værktøjer, der kan være nyttige såvel i hverdagen som på ferie<br />
og camping. Selve håndtaget er selvlysende, hvis det blot ”lades<br />
op” med lidt sollys. Da knivsbladet er længere end 70 mm, må<br />
kniven kun medbringes i bilen i forbindelse med relevante friluftsaktiviteter<br />
og andre ”anerkendelsesværdige formål”.
eredskabsforbundets<br />
nye sikkerhedsbutik<br />
I uge 39 åbnede <strong>Beredskabsforbundet</strong>s nye Sikkerhedsbutik<br />
med nyt design og layout. Det er målsætningen med sikkerhedsbutikken<br />
at kunne tilbyde kvalitetsprodukter inden for genoplivning<br />
og førstehjælpsudstyr m.m.<br />
Sikkerhedsbutikken består af en række varekategorier, der gør<br />
det let for kunden at finde den ønskede vare. Der er samtidig<br />
mulighed for at se billedserier af det pågældende produkt ved at<br />
klikke på billedet tilhørende produktet.<br />
Sikkerhedsbutikken er både rettet mod enkeltpersoner, familier<br />
eller virksomheder, der eksempelvis leder efter en forbindingskasse,<br />
førstehjælpstaske eller hjertestarter. Dernæst er Sikkerhedsbutikken<br />
velegnet for førstehjælpsinstruktører, som ønsker<br />
at opgradere deres udstyr.<br />
Fremover vil der løbende blive udarbejdet PR-materiale om sikkerhedsbutikken,<br />
der bl.a. udleveres til <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
25 års tegn til ambassadør for<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
Af Line Nielsen<br />
Foto: Ivan Bjørn<br />
Søren Enemark modtog den 11. september<br />
Hæderstegnet for 25 års god tjeneste<br />
i Redningsberedskabet. Søren Enemark<br />
har siden år 2000 været borgmester i<br />
Glostrup for Socialdemokraterne. Han er<br />
uddannet lærer og arbejdede i en længere<br />
periode på Nordvangskolen i Glostrup.<br />
Han har desuden tidligere været brandmand<br />
og var bl.a. med til at stifte Landsklubben<br />
For Deltidsansatte Brandfolk. I<br />
en årrække var Søren Enemark ligeledes<br />
ansat som chefkonsulent i <strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />
Og selv efter at han var blevet<br />
borgmester, var han i en periode <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
repræsentant i både<br />
Dansk Råd for Genoplivning og Dansk<br />
Førstehjælpsråd – som han også var med<br />
til at stifte. I dag er han stadig tilknyttet<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>, idet han er ambas-<br />
mange kursister inden for<br />
førstehjælp og hjertestart.<br />
Med tiden vil der komme<br />
nye spændende tilbud i Sikkerhedsbutikken.<br />
I øjeblikket<br />
er der bl.a. tilbud på<br />
en hjertestarter Primedic<br />
HeartSave AED. Tilbuddet<br />
gælder frem til den 31.<br />
oktober.<br />
Læs mere på:<br />
www.sikkerhedsbutikken.dk<br />
sadør for forbundet.<br />
Landschef for <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
Bent<br />
Mortensen overrakte<br />
hæderstegnet til Søren<br />
Enemark med disse ord:<br />
– Hæderstegnet kan først<br />
gives, når man har været<br />
i redningsberedskabet i<br />
25 år, men hæderstegnet<br />
er andet og mere end et<br />
anciennitetstegn. Udover<br />
25-års reglen kræves<br />
nemlig, at modtageren<br />
af hæderstegnet ved sin<br />
vandel har gjort sig fortjent<br />
til udmærkelse, og du har så rigeligt<br />
opfyldt kriterierne for at få hæderstegnet.<br />
Det er mig derfor en helt speciel glæde<br />
at overrække dig Redningsberedskabets<br />
Hæderstegn. Jeg synes egentlig ikke, det<br />
vil være rigtigt at sige tillykke, for hæder-<br />
Beredskab<br />
25<br />
nyheder<br />
Borgmester og ambassadør Søren Enemark (t.v.) får overrakt hæderstegnet<br />
af landschef Bent Mortensen<br />
stegnet er jo ikke noget, du har vundet<br />
i lotteriet. Jeg vil i stedet takke dig for<br />
din mangeårige og gedigne indsats i og<br />
for redningsberedskabet og tilføje, at jeg<br />
håber, du vil fortsætte længe endnu.
nyheder<br />
Bedre sikkerhed for<br />
røgdykkere under indsats<br />
Som røgdykker løber man altid en ekstra<br />
risiko, når man træder ind i en brændende<br />
bygning. Ofte kan det være svært<br />
at vurdere, hvor branden er varmest, og<br />
hvornår der opstår pludselige overtændinger,<br />
der kan være fatale for røgdykkere i<br />
indsats. Et termisk kamera kan forbedre<br />
overblikket, og derved mindske risikoen<br />
for mandskabet ved selv kaotiske brande.<br />
Erfaring og sund fornuft er to afgørende<br />
elementer for røgdykkere, der trænger<br />
ind i en brændende bygning. Brande er i<br />
princippet uforudsigelige, og situationen<br />
kan pludselig ændre sig drastisk fra at<br />
være kontrolleret til at være uoverskuelig<br />
og livsfarlig.<br />
Effektiv risikovurdering ved ekstreme<br />
varmegrader<br />
Overgangen til en fuldt udviklet rumbrand<br />
sker i det øjeblik, hvor energiniveauet<br />
og temperaturen i det brændende rum<br />
er så højt, at samtlige overflader afgiver<br />
røggasser, og branden dermed udvikler sig<br />
til at være en fuldt udviklet rumbrand. Er<br />
branden først nået til dette stadium, er det<br />
med at trække sig tilbage – hurtigst muligt!<br />
Overtændingen sker typisk ved 500-600<br />
grader, hvor de fleste termiske kameraer<br />
har svært ved at måle effektivt. Med en<br />
helt ny type kamera, K1000 Elite der<br />
forhandles af LOTEK, er det nu muligt at<br />
foretage effektiv måling og billedbehandling<br />
ved temperaturer op til 1000 grader.<br />
Dette sikrer en præcis måling af områder,<br />
hvor faren for overtænding er overhængende.<br />
Ved f.eks. brand i et loft er det<br />
desuden muligt at foretage en præcis<br />
sikkerhedsmæssig vurdering af sammenstyrtningsfaren.<br />
Beredskab<br />
26<br />
Bedre overblik gennem en mur af røg<br />
Brugen af et termisk kamera ved indsats<br />
sikrer et godt overblik over brandens<br />
beskaffenhed og gør det desuden lettere<br />
at finde rundt i selv komplet røgfyldte<br />
rum. Kameraet gør det desuden betydeligt<br />
lettere at finde tilskadekomne personer,<br />
da ethvert temperaturudsving vises klart<br />
og tydeligt. Kameraet forbedrer derfor sikkerheden<br />
for både røgdykkeren samt de<br />
personer, der måtte være fanget i branden.<br />
Med videotransmissionsudstyr er<br />
det muligt at sende billeder fra kameraet<br />
direkte til en modtager uden for branden.<br />
Det er derfor muligt for indsatslederen<br />
at følge med i indsatsen samt at optage<br />
dele af den til efterfølgende evaluering.<br />
Læs mere på www.beredskab.dk eller ring<br />
3524 0000.
sønderjysk møde i<br />
nordborg<br />
Af Mads Jakobsen<br />
Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund holdt i starten af<br />
september møde for de delegerede . Her følger et uddrag af<br />
formand Arne Christensens tale, da han fremlagde bestyrelsens<br />
beretning .<br />
Formanden kunne starte med at uddele ros til alle brandværnene<br />
for den måde, hvorpå indsatserne bliver løst.<br />
– Men jeg er utrolig glad ved at kunne uddele stor ros for måden,<br />
vi har løst alle disse opgaver på. Og der er mange forskellige.<br />
For 20 år siden var vi ikke et øjeblik i tvivl, når alarmen lød. Så<br />
skulle vi ud og slukke ildebrand. Det er der bestemt ingen garanti<br />
for længere. Tværtimod havde jeg nær sagt. Opgaverne er<br />
blevet så mangfoldige, at vi ved over halvdelen af udrykningerne<br />
kører til andre opgaver end brand, kunne formand Arne Christensen<br />
berette.<br />
Værn om værnene<br />
Formanden udtrykte også bekymring over, at værnene har<br />
mange opgaver at se til, og at antallet af frivillige og opgaver<br />
ikke helt stemmer overens:<br />
– Og nogle steder har jeg på fornemmelsen, at man allerede er<br />
nået dertil, hvor der ikke er meget mere plads inde i ballonen, inden<br />
den brister. Og at den kan briste, skyldes flere faktorer, men<br />
især to. Den ene er, at der er begrænsninger på, hvor langt man<br />
kan få en frivillig til at gå, hvad angår brugen af fritid. Den anden<br />
er, at vi langt hen ad vejen har vores arbejdsgiveres tilladelse<br />
til at tage af sted, men og måske især, findes der også her en<br />
grænse. Derfor vil jeg bede jer overveje en ekstra gang, inden<br />
I ”bare” siger ja til alt, hvad I bliver bedt om. Og det er ikke af<br />
uvilje mod noget eller nogen, men simpelthen til bevarelse af<br />
hele vort system, forklarede Arne Christensen.<br />
Det blev også nævnt, at værnene er nødt til at tilpasse sig<br />
samfundet, og at alt ikke bare kan fungere som tidligere. Folk<br />
har fået en mere ”professionel” tilgang til frivilligt arbejde end<br />
tidligere:<br />
– Men ligesom med alt andet er det noget, vi skal vænne os<br />
til, og ikke hænge i det gamle og prøve at holde skuden på den<br />
sædvanlige kurs, for det kan vi ikke, og det skal vi heller ikke.<br />
Og jeg tror heller ikke, at det sociale og de gode kammeratskaber<br />
forsvinder af den grund – de bliver bare dyrket på et andet<br />
plan. Det vigtigste er efter min mening, at alle har muligheden<br />
for at gøre det på den måde, hver enkelt synes bedst om. På<br />
den måde har vi mest at tilbyde for flest mulige, fastslog Arne<br />
Christensen.<br />
Samarbejde med <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
I talen blev også det organisatoriske samarbejde med <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
omtalt. Et samarbejde der betyder, at stort set<br />
alle frivillige i det danske redningsberedskab har et ståsted i<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />
– Ikke et samarbejde, som I vil høre om hver dag. Vi sætter os<br />
sammen, når vi har noget, der har fælles interesse, eller i sager,<br />
hvor vi har fælles fodslag. Det kan være en kommende reform,<br />
en retskendelse eller noget helt andet, sagde Arne Christensen<br />
og fortsatte senere: – Nu har jeg nævnt samarbejde et par gang,<br />
og det er ingen tilfældighed, for det er det rette ord. Ikke en<br />
fusion, hvor vi kunne løbe en risiko som lillebror. Vi kører vores<br />
forening ganske som hidtil og alene i den retning, vi ønsker det,<br />
og sådan forbliver det, slog Arne Christensen fast, inden han<br />
senere afsluttede talen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds<br />
motto:<br />
Én for alle og alle for én<br />
Gud til ære, næsten til værn<br />
beredskab<br />
27<br />
sønderjysk Frivillige brandværnsForbund
sønderjysk Frivillige brandværnsForbund<br />
Kaptajnen for Gram frivillige Brandværn,<br />
Lars Damkjær, glæder sig over,<br />
at der er seks, der har sagt ja til at<br />
uddanne sig til brandmand.<br />
glæde<br />
over nye<br />
brandfolk<br />
BRAND: En aktiv indsats har sikret Gram frivillige Brandværn seks mænd,<br />
der er klar til at gå i gang med uddannelsen til brandmand .<br />
Af Leif Christensen/LLN Press<br />
Både de frivillige brandværn i Sønderjylland, de kommunale<br />
brandvæsener og private på slukningsområdet må mange steder<br />
melde om mangel på frivillige/deltidsansatte brandfolk, men en<br />
aktiv indsats hos Gram frivillige Brandværn viser, at det er muligt<br />
at rekruttere nye folk til at trække i brandtøjet.<br />
– Vi har fået tilsagn fra seks mænd, der nu er klar til at gå i gang<br />
med uddannelsen til brandmand, fortæller kaptajnen for brandværnet<br />
i Gram, Lars Damkjær.<br />
Han gør det klart, at der ikke har været problemer med at være<br />
folk nok til de forskellige udrykninger, men der er hele tiden brug<br />
for fornyelse, og det er muligt at skaffe nye folk:<br />
– Vi satte os ned og undersøgte, hvem der bor i de forskellige<br />
gader og forsøgte at finde ud af, hvem der kunne være interesseret.<br />
Vi skrev til 65 potentielle brandfolk og spurgte, om vi<br />
måtte ringe til dem. Det endte i, at der kom 15 til et uforpligtende<br />
møde, og seks mænd har sagt ja til at gå ind og blive<br />
brandmand og starter på uddannelsen i august, fortsætter Lars<br />
Damkjær og fortæller, at der var en enkelt kvinde blandt deltagerne<br />
i kurset – hendes mand bliver brandmand.<br />
beredskab<br />
28<br />
Større område<br />
I den forbindelse gør Lars Damkjær det meget klart, at det er<br />
vigtigt at få hele familien ”inddraget”, når det gælder hvervet<br />
som brandmand. Der skal være enighed om, at den ene part<br />
pludselig er af sted, selvom huset måske er fyldt med gæster.<br />
– Vi skal satse på det familiære, for det er nødvendigt med en<br />
opbakning på hjemmefronten. Derfor inviterer vi også brandfolk<br />
med familie til sociale arrangementer, fortæller Lars Damkjær.<br />
Gram frivillige Brandværn har med de seks nye 25 aktive brandfolk,<br />
og de har fået et større slukningsområde. Lars Damkjær<br />
fortæller, at beregninger har vist, at brandfolkene fra Gram vil<br />
være hurtigere fremme i Nustrup og Gabøl, så fremover er det<br />
bilerne fra brandstationen i Gram, der klarer opgaverne også i de<br />
to områder – herunder også frigørelse ved f.eks. færdselsuheld.
dFi, hedehusene<br />
Af sektionsleder Hanne F . Nielsen<br />
Vejen til Den Frivillige Indsatsstyrke<br />
Introduktionsuddannelsen er indgangen for alle nye frivillige, der<br />
ønsker at tegne en kontrakt med Den Frivillige Indsatsstyrke. Uddannelsen<br />
varer 10 timer og er bygget op således, at deltagerne<br />
får en grundig information om, hvad Beredskabsstyrelsen og herunder<br />
Den Frivillige Indsatsstyrke er, og hvilke krav og forventninger,<br />
der er til styrkens frivillige. Under hele uddannelsen bliver<br />
den frivillige vurderet af instruktørerne i forhold til de opgaver,<br />
styrken skal løse, og den enkeltes beredskabsparathed.<br />
På introduktionsuddannelsen har de nye frivillige nu overstået<br />
den mere teoretiske del af dagen, og de har været en tur forbi<br />
uniformsdepotet. Stemningen er allerede blevet en helt anden.<br />
Nu ligner de nogle, der hører til på centret, og de første sociale<br />
bånd er allerede ved at knytte sig mellem deltagerne. Bånd<br />
som for dem, der vælger en fremtid i Beredskabsstyrelsen, skal<br />
komme til at strække sig langt ud over møder, øvelser og uddannelser<br />
og under operative indsatser og assistancer.<br />
Den Frivillige Indsatsstyrke skal kunne løse længerevarende<br />
og/eller særlige mandskabskrævende opgaver. Derfor er en<br />
afprøvning af deltagernes udholdenhed og praktiske håndelag en<br />
naturlig del af uddannelsen. Der skal blandt andet løses opgaver<br />
som f.eks. afstivning af bygninger, eftersøgning i røgfyldte rum<br />
dFi, herning<br />
Af Niels Høck Andersen<br />
DFI, stat og kommune<br />
For fire år siden blev DFI Herning en fast del<br />
af redningsberedskabet i Danmark. I den tid<br />
der er gået, har DFI udviklet sig til en enhed,<br />
der rutinemæssigt bliver rekvireret til assistancer<br />
inden for fx redning, miljø, lænsning,<br />
veterinære opgaver, brand mv. Endvidere har<br />
DFI ved flere lejligheder assisteret politiet i<br />
forbindelse med efterforskning af brandårsag<br />
samt med opsætning af lys og etablering<br />
af midlertidig lejr.<br />
Fremtiden synes at stille voksende krav til<br />
DFI og generelt til det danske nationale redningsberedskab<br />
i form af hyppigere og mere<br />
voldsomme vejrfænomener, sygdomme i<br />
dyrebesætninger, opmærksomheden vendt<br />
mod terror osv. Endvidere kommer Danmark<br />
mere og mere i fokus, hvad internationale<br />
indsatser angår – udfordringer, hvor det er<br />
ideelt at anvende frivillige; herunder også<br />
DFI.<br />
Behovet er da også anerkendt med en bred<br />
V Ø<br />
politisk opbakning i de to seneste forlig, hvor<br />
også redningsberedskabets frivillige og DFI<br />
vægtes af hensyn til at skabe et robust og<br />
sammenhængende beredskab i Danmark.<br />
For få år siden blev den risikobaserede<br />
dimensionering implementeret, hvilket for<br />
mange kommuner har betydet, S at anvendelsen<br />
af frivillige er blevet indskrevet i planerne.<br />
Mange opgaver er nu beskrevet således<br />
i planerne, at de også med fordel kan løses<br />
af frivillige, fx større afstivningsopgaver,<br />
større/langvarige brande, eftersøgning med<br />
redningshunde, forplejning af evakuerede,<br />
større/langvarige lænseopgaver osv.<br />
DFI Herning består i dag af ca. 100 frivillige,<br />
heraf omkring 60 kommunale frivillige,<br />
primært fra den midtjyske region – resten er<br />
statslige. Disse frivillige kan i dag rekvireres<br />
af det kommunale beredskab til opsupplering<br />
af indsatte styrker, hvis en indsats kræver<br />
ekstra personel, materiel eller specielle<br />
kvalifikationer.<br />
En stor del af DFI’s opgavesæt fordrer<br />
kompetencer, der enten er specielle eller<br />
Beredskab<br />
beredskab<br />
29<br />
dFi inFormation<br />
og gang på stiger. Opgaver der<br />
for gamle rotter i faget ikke lyder<br />
af noget særligt, men for nye ud<br />
i beredskabsdisciplinerne godt<br />
kan være både udfordrende,<br />
sjove og grænseoverskridende.<br />
Det skal da heller ikke her være<br />
nogen velbevaret hemmelighed,<br />
at uddannelsen også byder på en lille løbetur i det naturskønne<br />
Hedeland, som i tidernes morgen praktisk nok er blevet placeret<br />
lige ved siden af Frivilligcentret – eller måske var det omvendt.<br />
Ved ottetiden om aftenen begynder trætheden at melde sig både<br />
hos de nye frivillige og hos instruktørerne. Enkelte har måske<br />
allerede på dette tidspunkt forladt uddannelsen i en konstatering<br />
af, at det frivillige arbejde i Beredskabsstyrelsen nok alligevel<br />
ikke Nvar<br />
noget for dem. Men dette er netop formålet med uddannelsen,<br />
at få afstemt forventninger, således at alle der vælger<br />
og får tilbud om at skrive en kontrakt med Den Frivillige Indsatstyrke<br />
– øst gør det på et oplyst grundlag. Uddannelsesdagen<br />
afsluttes med en kort, individuel samtale mellem den enkelte<br />
deltager på uddannelsen og kursuslederen, hvor den kommende<br />
frivillige får en tilbagemelding på den indsats, han/hun har ydet<br />
under uddannelsen, og de fremtidsmuligheder vedkommende<br />
kan tilbydes i Beredskabsstyrelsen.<br />
som bygger ovenpå andre beredskabsuddannelser.<br />
Derfor kræver en stor del af DFI’s<br />
uddannelser, at de frivillige som udgangspunkt<br />
er i besiddelse af en grundlæggende<br />
beredskabsfaglig uddannelse, når de melder<br />
sig ind i DFI.<br />
Disse uddannelser, hvad enten det drejer<br />
sig om redning, brand, kommunikation mv.,<br />
får de vedligeholdt af det statslige eller det<br />
kommunale redningsberedskab, hvor de<br />
kommer fra. Herefter bygges der videre på<br />
disse grundlæggende færdigheder således,<br />
at vi i højere grad kan stille DFI til rådighed<br />
for det samlede danske redningsberedskab,<br />
hvis der fx efterspørges særlige kompetencer<br />
eller særligt materiel.<br />
Det er derfor af beredskabsmæssig værdi,<br />
at det kommunale og det statslige beredskab<br />
bakker op om deres frivillige og sikrer<br />
de nødvendige uddannelser, øvelser mv.<br />
Men husk også at give de frivillige den anerkendelse,<br />
som de fortjener!
egioner og kredse<br />
region nordjylland<br />
Mindeord for ”Mikkel” alias Sonja E .<br />
Mikkelsen<br />
Det er med meget<br />
sorg, at vi den 17.<br />
august måtte sige<br />
alt for tidligt farvel<br />
til en god kollega,<br />
og ven Sonja, Tonny<br />
Mikkelsens kone,<br />
Kreds Jammerbugt<br />
for dem, som ikke<br />
måtte kende hende.<br />
Sonja var plaget af<br />
sygdom den sidste<br />
tid, men hun har<br />
aldrig villet gå glip<br />
af noget; hun var<br />
der altid med en<br />
hjælpende hånd, og ikke mindst de gange jeg<br />
har snakket med hende, tænkte hun kun på,<br />
at Tonny skulle have det godt og være tilfreds.<br />
Det sidste, hun deltog i, var Projekt Østbørn.<br />
Trods sit dårlige helbred ville hun deltage i<br />
det.<br />
Hun har siden 2007 ikke været helt på toppen,<br />
men det har vi ikke altid lagt mærke<br />
til, men søndag den 17. august <strong>2008</strong> kunne<br />
hendes lille krop ikke klare mere. Sonja har<br />
altid været en lille ildsjæl, og der var altid godt<br />
humør, smil og en frisk bemærkning med på<br />
vejen. Hun har kæmpet bravt med et dårligt<br />
helbred gennem længere tid, men torsdagens<br />
”smæk” blev dog for meget. Vi vil alle savne<br />
Sonja. Men som familien sagde ”så holder<br />
mor øje med os”, og det tror vi på. Torsdag<br />
den 21. august deltog frivillige fra beredskaberne<br />
samt nogle fra regionsledelsen ved<br />
Sonjas begravelse, og det må siges, at både<br />
vejr og mennesker var med hende på hendes<br />
sidste færd. Det var et smukt syn at se så<br />
mange blomster og mennesker til stede for at<br />
tage god afsked med hende.<br />
Hun vil være elsket og savnet langt hen i<br />
fremtiden.<br />
Æret være Sonjas minde…<br />
<strong>Beredskabsforbundet</strong> Region Nordjylland<br />
Hjælperne fra Liljelejren<br />
Frivillige fra regionen<br />
Nyt fra regionen<br />
I løbet af sommeren har vi fra regionsledelsen<br />
været rundt og besøge et par arrangementer<br />
hos nogle af kredsene. Disse er alle forløbet<br />
godt. Det har været dejligt at komme ud i<br />
kredsene og kunne møde de frivillige i deres<br />
mange gøremål. Her en kort omtale af nogle<br />
af besøgene.<br />
Nibe festivalen – ”Den lille fede”<br />
Det er et kæmpe og godt stykke arbejde, de<br />
mange hjælpere yder på den fire dage lange<br />
festival. De bemander to samaritervagter på<br />
festivalpladsen, en samaritervagt ved Campen<br />
samt en hovedvagt om dagen. Om natten<br />
holdes samaritervagten ved Campen og<br />
hovedvagten åben.<br />
De mange hjælpere kommer fra næsten hele<br />
regionen, nogle har været med i mere end 20<br />
år; for andre var det 1 eller 2 år. Så her var/<br />
er der virkelig en rigtig god ”win win situation”,<br />
for erfaring blev udvekslet. Så det er<br />
trygt at komme, for de mange kommende års<br />
festivalgæster.<br />
Forplejningen til de mange frivillige hjælpere<br />
fra beredskabet, sørger beredskabet selv for;<br />
og den er god (har selv smagt den). Den er så<br />
god, at nogle af de andre frivillige hjælpeområder<br />
også har spurgt, om de må spise med.<br />
Man kan næsten fristes til at sige, at det er<br />
”Den lille fede med de seje hjælpere”, for de<br />
gør et godt og flot stykke arbejde; men som én<br />
sagde ’vi gør bare vores arbejde’, og det er jo<br />
også rigtigt.<br />
MC-Træffet – ”Træf på toppen”<br />
Endnu et sted hvor de frivillige yder et kæmpe<br />
og godt stykke arbejde. Her bemandes en<br />
førstehjælpsvagt, og der bliver gået brandvagt<br />
på området. På en brandvagt kommer der<br />
mange km i benene, for der skal hele tiden<br />
holdes øje med, at der ikke blev brugt åben ild<br />
på pladsen. Der var en NUL tolerance på brug<br />
af åben ild på området. Mange års brandvagter<br />
ved træffet havde givet de frivillige en del<br />
erfaring i, hvordan man spotter folks forsøg på<br />
at skjule diverse ting til at varme mad og vand<br />
på ved hjælp af ild. Noget jeg syntes var lidt<br />
svært. Hjælperne her havde også været med i<br />
lige fra 1 år til ca. 20 år, så her blev der også<br />
udvekslet erfaring.<br />
Førstehjælperne havde også noget at se til;<br />
lige fra at sætte et plaster på, til folk der<br />
skulle omkring skadestuen/vagtlægen, og det<br />
var ikke helt nemt, for i Skagen lukker lægen<br />
kl. 16.00, og herefter er der kun Hjørring eller<br />
Frederikshavn; en transport der foregik med<br />
taxa.<br />
Rundt om på pladsen var der opstillet en<br />
række vandposter i form af 25 liters dunke til<br />
brug ved en evt. brand. Her oplevede jeg et<br />
lidt nyt fænomen. Det kan godt være, at der<br />
var nogle på træffet, der sparkede dæk, men<br />
brandvagterne ”sparkede dunke”… Der skulle<br />
jo kontrolleres, om der var vand på de forskellige<br />
brandposter.<br />
Dyrskue i Hobro<br />
På en dejlig varm sommerdag var der det<br />
traditionelle Dyrskue i Hobro. Her kiggede<br />
Hardy forbi hos de frivillige fra Mariagerfjordkredsen,<br />
som havde en stand der. De havde<br />
gang i mange aktiviteter, lige fra en udstilling,<br />
til børneaktiviteter som at sprøjte med vand,<br />
og deres fantastiske røgdykkerbane, hvor der<br />
kunne findes små ”gaver” og et ”skumbad”.<br />
Men en meget vigtig opgave, de udførte på<br />
specielt dette dyrskue, var at servicere dyrene<br />
med dejlig køligt overrislingsvand; så her kørte<br />
Beredskab<br />
beredskab<br />
30<br />
sprøjten i pendulfart.<br />
Se billederne på www.bfregion1.dk<br />
Østbørn og Åbent hus hos BRS i Thisted<br />
Her var både Hardy og jeg på besøg. Projekt<br />
Østbørns Liljelejr holdt traditionen tro åbent<br />
hus, hvor man kunne få et indblik i, hvordan<br />
børnene og hjælperne havde indrettet sig,<br />
samt hvordan der rigtigt bliver hygget, og høre<br />
om de mange ture de havde været på og<br />
skulle på. Men der var skam også overskud til<br />
at hygge om de gæster, der lagde vejen forbi<br />
lejren.<br />
BRS i Thisted holdt deres åbent hus den<br />
sidste lørdag i august med det dejligste vejr.<br />
Der var mange besøgende og rigtig mange<br />
aktiviteter at prøve, samt mange ting og biler<br />
at se på. Kredsen i Thisted havde også en flot<br />
stand. Hos dem sad et par værnepligtige og<br />
malede, ikke sommerfugle, men små sår på<br />
arme eller i hovedet på børnene; en attraktion,<br />
som nogle lige skulle se lidt an. Derfra gik der<br />
lige fra den store fantastiske flænge i panden,<br />
til den lille blødning på armen. Et rigtigt flot<br />
arrangement.<br />
Hardy Wounlund<br />
Regionsleder<br />
Karin Rasmussen<br />
Viceregionsleder<br />
region midtjylland<br />
Kreds Lemvig<br />
En epoke er slut<br />
Mindeord for Kredsleder Nitta Andreasen,<br />
Det frivillige Redningsberedskab i Lemvig<br />
Det var med stor sorg, at Det frivillige Redningsberedskab<br />
i Lemvig Kommune modtog<br />
besked om, at vores kredsleder gennem 6 år,<br />
Nitta Andreasen, var afgået ved døden den<br />
17. august <strong>2008</strong>, efter lang tids sygdom.<br />
Nitta startede i Civilforsvaret og tog turen med<br />
over i Redningsberedskabet, hvor hun siden<br />
2002 har været kredsleder. Hun stod netop<br />
for at skulle modtage sit 40 års-jubilæumsdiplom<br />
fra Lemvig kommune. I 40 år havde<br />
Nitta valgt at bruge en stor del af sin fritid på<br />
at værne om ikke bare sig selv og hendes<br />
nærmeste, men også om Lemvigs borgere.<br />
Når hun gjorde dette, var det fordi hun følte for<br />
fællesskabet og mente, at sammenhold og de<br />
stærkeste bærer de tungeste byrder, var den<br />
bedste måde at beskytte lokalsamfundet på.<br />
En holdning som gik igen i hele hendes store<br />
sociale engagement.<br />
Nitta var et dejligt rummelig menneske, der<br />
med sin entusiasme og sit temperament<br />
vidste, hvad hun ville. Det betød dog ikke,<br />
at hun afviste andres idéer eller tanker, men<br />
der skulle argumenteres sagligt og lødigt for
ændringer og ny tiltag. Men kunne man dette,<br />
var man også sikker på at få hendes støtte<br />
100 %. Ros, når det lykkes og opbakning, når<br />
det ikke helt gik som planlagt.<br />
Vi de frivillige i beredskabet i Lemvig vil huske<br />
Nitta for hendes ukuelige vilje til at ville og<br />
ikke mindst hendes ildhu til at klare den store<br />
mængde af opgaver, som hun altid påtog sig.<br />
Så sent som tirsdag den 16. august stod hun<br />
for at arrangere og koordinerer uddeling af<br />
hæderstegn til hendes frivillige medlemmer.<br />
Hun skulle lige have styr på det sidste og<br />
ringede rundt til de frivillige for lige at huske<br />
os på at dukke op og være med til at hædre<br />
dem, der nu skulle hædres. Dette var typisk<br />
for Nitta og hendes arbejde i beredskabet.<br />
Opgaven som kredsleder løste Nitta med stort<br />
engagement, hvor det altid var de frivillige og<br />
deres indsats, der var i hendes fokus. Ingen<br />
opgave var for stor, ingen for lille. En af de<br />
sidste ting, som hun arbejdede for, var at øge<br />
kendskabet til kurser i førstehjælp. Men på<br />
samme måde som opgaverne blevet taget<br />
alvorlige, på samme måde fik humoren lov at<br />
spille, og det var ikke kedeligt, når historierne<br />
om tidligere tiders indsats lød efter endt arbejde.<br />
Historier som du, Nitta, vidste, var med til<br />
at styrke fællesskabet, fordi de gav samhørighed<br />
og bandt fortiden sammen med nutiden,<br />
og derfor kunne skabe en fremtid, længe efter<br />
du var væk. At historierne så ikke alle var lige<br />
stuerene, gjorde dem jo ikke mindre sjove.<br />
Vores tanker går også i denne svære stund til<br />
Øyvind, Nittas mand gennem næsten 50 år,<br />
og deres børn og børnebørn.<br />
Så kære Nitta, tak for indsatsen og dit kammeratskab<br />
og tillykke med de 40 år i beredskabets<br />
tjeneste<br />
Æret være Nittas minde.<br />
På de frivilliges vegne<br />
Kredsledelsen<br />
Det frivillige Redningsberedskab, Lemvig Kommune<br />
Hæderstegn<br />
Fredag den 22. august afholdte Det frivillige<br />
Beredskab en reception i kommandocentralen,<br />
hvor viceborgmester Jørgen Nørby overrakte<br />
Kong Frederik d. IX’s fortjenstmedalje til<br />
Lars Hussmann Jensen for 25 års tjeneste i<br />
beredskabet. Samtidig fik Leif Jensen diplom<br />
fra kommunen for 30 års tjeneste, og Birger<br />
Maarupgaard fik diplom for 40 års tjeneste.<br />
Kreds Favrskov<br />
DGI Landsstævne 2009<br />
Kære alle mine hjælpere fra TELT 2 i Haderslev<br />
(Fakta, Netto, Aldi og Lidel).<br />
Så er jeg klar til DGI Landsstævnet 2009 i<br />
Holbæk i uge 27 som leder af det telt, der<br />
starter op søndag. Med JER som hjælpere kan<br />
vi klare mange opgaver, små som store. Skriv<br />
til mig på e-mailadresse: irma53@c.dk<br />
Hvis I ikke har kontrakt med noget kommunalt<br />
redningsberedskab, kan I godt komme med<br />
alligevel.<br />
Irma Møller<br />
Frivillig<br />
region hovedstaden<br />
Kreds Frederiksberg<br />
Reception<br />
Den 25. juni var der afskedsreception for<br />
kommunens øverste direktør siden 1996 Kurt<br />
E. Christoffersen. Det var et personligt valg for<br />
Kurt E. Christoffersen at sige farvel til jobbet<br />
som kommunaldirektør. Han ønskede at kunne<br />
bruge mere tid på andre ting end jobbet.<br />
Kredsleder og Vicekredsleder var til stede for<br />
at sige farvel til kommunaldirektøren, og takke<br />
for det gode samarbejde igennem årene.<br />
Den 15. august var der igen reception på rådhuset,<br />
denne gang for at byde den nye kommunaldirektør<br />
Suzanne Aaholm velkommen i<br />
jobbet. Blandt de 300 gæster var kredslederen,<br />
der var mødt op for at byde velkommen,<br />
og ønsket om et godt samarbejde.<br />
Sundhedsmarked<br />
Den 30. august afholdt Frederiksberg Kommunes<br />
Sundhedscenter Sundhedsmarked på<br />
Rådhuspladsen. Kl. 10.00 blev Sundhedsmarkedet<br />
startet med musik af Frederiksberg<br />
Garden. Flere af kommunens afdelinger, som<br />
har med sundhed at gøre, var til stede. Der<br />
blev målt blodtryk, givet mange gode råd til<br />
kosten og meget mere. Kredsens opgave var<br />
en førstehjælpspost, vi oplevede dagen uden<br />
”patienter”.<br />
Ib Otte<br />
Kredsleder<br />
landsplan<br />
LogBuy rabatkort<br />
Udsendelse af rabatkortet er sket, og alle<br />
skulle gerne have fået det udleveret, så I nu<br />
kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle<br />
nogen ikke have modtaget kortet, så kan<br />
I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle<br />
Wulff på <strong>Beredskabsforbundet</strong>s landskontor.<br />
Beredskab<br />
beredskab<br />
31<br />
Aftalen med LogBuy udløber marts 2009.<br />
De personer, der vil være interesseret i at få<br />
forlænget aftalen, skal senest pr. 31. januar<br />
2009 have sendt en e-mail til bf@beredskab.<br />
dk med angivelse af navn og adresse. I emnefeltet<br />
på e-mailen skal skrives ”LogBuy”.<br />
Adresseændring<br />
Husk at melde din adresseændring til både<br />
din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret<br />
modtager ikke automatisk meddelelser<br />
om ændringer.<br />
Nyhedsbrev<br />
Tilmeld dig <strong>Beredskabsforbundet</strong>s Nyhedsbrev<br />
på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte<br />
i din indbakke.<br />
DGI Landsstævne<br />
Så kan vi allerede begynde<br />
at kigge frem mod<br />
næste sommer: DGI<br />
Landsstævnet 2009,<br />
der bliver afholdt i<br />
Holbæk den 2. - 5.<br />
juli. Igen skal <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />
stå for uddeling af<br />
forplejning til stævnets<br />
deltagere.<br />
Sæt allerede nu kryds<br />
i kalenderen i uge 27. Mere information vil<br />
følge i de næste numre af BEREDSKAB.<br />
Læs mere om stævnet på www.L2009.dk<br />
støttemedlem<br />
regioner og kredse<br />
Gratis førstehjælpskursus<br />
Der vil i løbet af efteråret være mulighed<br />
for at komme på gratis repetitionskurser<br />
i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i<br />
følgende byer: Aalborg, Randers, Herning,<br />
Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og<br />
København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde<br />
sig et kursus skal du tage kontakt til <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />
kursusafdeling på telefon 35<br />
24 00 00.<br />
Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagen<br />
Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst<br />
sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed:<br />
2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til<br />
25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.<br />
For booking af en førstehjælpsinstruktør tag<br />
kontakt til <strong>Beredskabsforbundet</strong>s kursusafdeling<br />
på telefon 35 24 00 00.
PP<br />
UMM<br />
Id nr: 42102<br />
Adresseændring o.lign. ring venligst til <strong>Beredskabsforbundet</strong> tlf. 3524 0000<br />
Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup