September - 2008 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

September - 2008 - Beredskabsforbundet

nummer 5 · september 2008

bF-stævne i slagelse, side 8

beredskabsForlig og

arbejdsgrupper, side 4

Frivillige er en mangelvare, side 17


xxxxx_BF_ann_sikkerhed_A4_050908.indd 1 04/09/08 11:35:37


analyse aF manglende motivation

Vi ser det igen og igen: Der mangler i

høj grad frivillige i redningsberedskabet.

Seneste eksempel er, at der mangler 20

frivillige brandfolk i Skagen, og indslaget

i TV2 Nord onsdag den 3. september

viste, at det er svært at hverve til frivilligt

arbejde i redningsberedskabet. Og en ting

er sikkert: Samfundet kan ikke ansætte

sig ud af manglen i redningsberedskabet,

og vi er derfor nødt til at tage de nødvendige

skridt nu.

Manglende tilslutning til frivilligt arbejde

virker til at være en generel tendens,

som vi ser på de fleste frivilligområder i

samfundet (idrætsforeninger, politiske og

humanitære organisationer etc.). Samstemmende

lyder det fra disse områder,

at det bliver sværere og sværere at få

danskerne til at bruge deres fritid på samfundsgavnligt

arbejde. Tidligere var man

frivillig, fordi man ville yde noget til gavn

for samfundet. Spørgsmålet er, om denne

motivation har ændret sig – har individet

sat sig selv langt mere i centrum end tidligere?

Det efterlader os med spørgsmålet

om, hvordan vi så griber problematikken

an med at sørge for en stadig tilgang af

frivillige til redningsberedskabet? Er de

frivilliges opgaver i redningsberedskabet

tillokkende nok? Vi er derfor lige så

meget nødt til at kigge indad som udad

i denne proces på at finde en forklaring.

I bestræbelserne på at forstå problemet

med at hverve frivillige er det nødvendigt,

at vi forstår samfundets udvikling og danskernes

opfattelse af og lyst til frivilligt

arbejde – specielt med fokus på redningsberedskabets

opgaver.

Beredskabsforbundet ønsker derfor en

politisk beslutning om, at der bliver afsat

Nummer 5 - September 2008 - 28. årgang

Udgivet af:

Beredskabsforbundet

Hedelykken 10

2640 Hedehusene

Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01

Web: www.beredskab.dk

E-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:

Kommunikationschef Mads Jakobsen

Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere

i indsendte indlæg.

midler til en omfattende analyse af den

manglende tilslutning til frivilligt arbejde

inden for redningsberedskabet. Formålet

er at tilvejebringe redskaber, der kan

sikre den rigtige strategi for blandt andet

hverve- og informationskampagner, så

disse kan blive målrettet de grupper af

befolkningen, der kan have interesse i at

træde ind som frivillige i redningsberedskabet.

Det er klart, at hvor man tidligere

kunne ramme befolkningen med et overordnet

budskab (At være frivillig til gavn

for samfundet), så er det blevet sværere

at ramme samme segment nu med et

overordnet budskab. Det enkelte individ

har dets egen motivation og agenda for

at blive frivillig. I stedet for et overordnet

budskab skal det nu tilpasses samfundets

dagsorden og individets opfattelse

af sig selv og i forhold til det omgivende

samfund, og det er en tilstand, som kan

ændre sig hurtigt. Budskabet skal vinkles,

drejes og målrettes til forskellige segmenter

af befolkningen for at få samme

virkning som tidligere, og det kræver langt

flere økonomiske ressourcer end tidligere.

Som samfund er vi nødt til at gribe fat på

problematikken nu. Vi er nødt til at fokusere

på, hvordan vi opretholder en fast

tilgang af frivillige til redningsberedskabet.

Det kan ikke vente. Den negative kurve

skal vendes – og det skal den nu.

Produktion og annoncer:

Horisont Gruppen a/s

International House

Center Boulevard 5

2300 København S

Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:

10.842

Medlem af Dansk Oplagskontrol

Kontrolperiode 1/7-2007 - 30/6-2008

ISSN 0908-9594

beredskab

3

BEREDSKAB

Indhold

Ændringer i redningsberedskabet

forude . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

BF-stævne 2008 . . . . . . . . . . . . . .8

Ulykker kræver 2 .000 liv hvert år 11

FKB Årsmøde 2008 . . . . . . . . . .12

DM for Redningshunde 2008 . . . .16

Sverige bruger årligt 32

millioner kroner på førstehjælp . .17

Frivillige er en mangelvare . . . . .17

Fagre nye verden . . . . . . . . . . . .18

Temadage med værdidebat . . . .20

”Opgaverne skal give mening” . .22

Åbent hus ved Nordjyllands

traditionsrige Østbørnelejr . . . . .23

Vind Rescue Tool . . . . . . . . . . . .24

Beredskabs forbundets nye

Sikkerhedsbutik . . . . . . . . . . . .25

25 års tegn til ambassadør for

Beredskabsforbundet . . . . . . . . .25

Bedre sikkerhed for røgdykkere

under indsats . . . . . . . . . . . . . . .26

Sønderjysk møde i Nordborg . . . . 27

Glæde over nye brandfolk . . . . . .28

DFI Information . . . . . . . . . . . . . .29

Regioner og kredse . . . . . . . . . .30

Deadline til næste nummer den 3. november 2008

- bladet udkommer den 26. november 2008.

Abonnement:

2008, seks udgivelser, pris 120 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige

måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet,

statslige og kommunale myndigheder, politi,

bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere

inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto:

Mads Jakobsen


eredskabsForlig

ændringer i redningsbered

Som led i aftalen om redningsberedskabet efter 2006 blev der nedsat to

arbejdsgrupper . De har haft til opgave at kigge på frivilligområdet og dimensioneringen

af redningsberedskabet . Beredskabsforbundet har

siddet med i begge arbejdsgrupper .

Resultater fra AG DIMSUN

Af Landschef Bent Mortensen

Det første oplæg til forligstekst

indeholdt et forslag

om at nedlægge støttepunkterne

(niveau 2-beredskabet).

Dette blev ændret, inden

forliget blev indgået, men der

blev nedsat en arbejdsgruppe,

der skulle gennemføre en

undersøgelse af det statslige

redningsberedskabs organisation,

struktur og kapaciteter,

dels i forhold til risici og

trusler, dels i forhold til det

kommunale redningsberedskabs

kapaciteter. Endvidere

skulle arbejdsgruppen vurdere

fordele og ulemper ved at

adskille Beredskabsstyrelsens

myndighedsopgaver og operative

opgaver.

Arbejdsgruppen vedrørende

dimensionering af det statslige

redningsberedskab, som blev

forkortet til AG DIMSUN, blev

nedsat i 2007 efter indgåelse

af det politiske forlig om

redningsberedskabet efter

2006. Ud fra arbejdsgruppens

kommissorium blev opgaven

opdelt i tre underopgaver: 1)

De statslige beredskabscentre,

2) Støttepunkterne og 3)

Beredskabsstyrelsens myndigheds-

og operatøropgaver. AG

DIMSUN påbegyndte arbejdet

i september 2007 og inddrog

i november konsulentfirmaet

Capacent, som gennemførte

en spørgeskemaundersøgelse

blandt alle landets kommuner,

en interviewundersøgelse

blandt udvalgte nøglepersoner,

samt et seminar for et

ekspertpanel bestående af

udvalgte nøglepersoner.

Capacents konklusioner og

anbefalinger:

Konsulentfirmaet formulerede

en række konklusioner og

anbefalinger vedrørende de tre

hovedområder.

• Om dimensioneringen og

placeringen af de statslige

beredskabscentre (niveau

3) konkluderede Capacent,

at der ikke var overflødige

kapaciteter i det statslige

redningsberedskab. Der blev

ikke anbefalet væsentlige

ændringer, omend visse

grupper af materiel blev foreslået

opjusteret.

• Vedrørende støttepunkterne

var Capacents konklusion,

at der var brug for støttepunkterne,

og at de burde

videreføres. Der blev anbefalet

nogle justeringer, sådan

at Greve blev nedlagt/flyttet

til Hedehusene; Fredericia

blev nedlagt, og at der blev

oprettet et nyt støttepunkt i

Hjørring.

beredskab

4

• Vedrørende Beredskabsstyrelsens

operatør- og

myndighedsopgaver var

konklusionen, at der ikke var

entydige argumenter for eller

imod yderligere adskillelse.

Anbefalingen var derfor,

at der blev foretaget en

nærmere analyse af, hvilke

alternative organiseringer,

der var til den eksisterende.

Arbejdsgruppens konklusioner

og anbefalinger:

Det var herefter op til arbejdsgruppen

at vurdere forholdene

ud fra en helhedsbetragtning.

Et gennemgående træk var, at

der ikke fandtes overflødige

kapaciteter, men at der kunne

peges på forskellige områder,

hvor der burde ske en

opnormering, som lå uden for

de økonomiske rammer, som

arbejdsgruppen var bundet af.

Nogle steder i rapporten vil

derfor kunne læses ønsker

til et kommende beredskabsforlig.

De statslige beredskabscentre

Arbejdsgruppen konkluderede,

at der ikke var behov for flytning

af beredskabscentre eller

andre større ændringer. Der

fandtes dog et behov for at

udvide beredskabscentrenes

kapaciteter med mere moderne

afstivningsmateriel, større

Beredskabsforbundets medlemmer

af arbejdsgrupperne: Landschef

Bent Mortensen og vicelandschef

Nina Lindhardt.

lænse- og pumpekapacitet,

avanceret sporingsmateriel

samt større dekontaminerings-

og rensekapacitet – særligt

omkring hovedstadsområdet.

Arbejdsgruppen anbefalede,

at der fremadrettet med 4-5

års intervaller gennemføres


skabet forude

en risikobaseret dimensioneringsundersøgelse

af det

statslige redningsberedskab.

Undersøgelsen skal dels tage

udgangspunkt i det aktuelle

trusselsbillede, dels i den

aktuelle kommunale dimensionering

af det kommunale

redningsberedskab.

Støttepunkterne

Vedrørende støttepunkterne

konkluderede arbejdsgruppen,

at støttepunkterne bør

videreføres. Arbejdsgruppen

diskuterede, i hvilket omfang

støttepunkterne kunne eller

måtte bruges i egen kommune

og fandt, at Beredskabsstyrelsen

bør skærpe sit tilsyn med

støttepunkterne, men i øvrigt,

at støttepunkternes materiel

tilpasses, så det niveau

1-materiel, som kommunerne

i forvejen råder over, udgår af

støttepunkternes materielbe-

På grundlag af det politiske forlig om

redningsberedskabet efter 2006 blev

der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle

undersøge og komme med anbefalinger

til, hvorledes frivilligområdet samlet set

kunne styrkes inden for de fastlagte rammer.

Dette blev i kommissoriet defineret til tre

opgaver:

1. At foretage en gennemgang af erfaringerne

fra de seneste større initiativer

til anvendelse af frivillige, der er blevet

gennemført i perioden 2003-2006.

2. At undersøge effekten af de ressourcer,

staten i dag afsætter til frivilligområdet

(Beredskabsstyrelsen, Bered-

holdning.

For så vidt angår placeringen

af støttepunkterne i fremtiden,

indgik det oprindelige dimensioneringsgrundlag

i vurderingen.

Støttepunkterne skulle jo

oprindelig dække alle dele af

landet inden for 1 time. Ud fra

”1-times reglen” var dækningen

af det nordligste Jylland

mangelfuld, mens støttepunkterne

i Fredericia og Greve

kunne undværes.

Arbejdsgruppen anbefalede,

at målsætningen om dækning

af hele landet inden for ca. 1

time med niveau 2-assistance

afløses af en egentlig risikobaseret

tilgang til antallet,

placeringen og dimensioneringen

af niveau 2-beredskabet.

Analysen bør foretages om

nogle år, når der foreligger

et mere sikkert grundlag for

vurderingen af det kommunale

redningsberedskab efter

indførelse af risikobaseret

dimensionering.

Arbejdsgruppen anbefalede,

at forslagene vedrørende

nedlæggelse af støttepunktet

i Fredericia og etableringen af

et støttepunkt i Hjørring stilles

i bero, indtil der foreligger et

resultat af den foreslåede risikoanalyse

vedrørende niveau

2-beredskabet. Støttepunktet

i Greve anbefales dog flyttet til

det statslige frivilligcenter i Hedehusene

hurtigst muligt, bl.a.

fordi situationen i hovedstadsområdet

er ændret væsentligt

efter, at Frivilligcenter Hedehusene

blev oprettet.

Beredskabsstyrelsens myndigheds-

og operative opgaver

Arbejdsgruppen konkluderede,

at der er forhold vedrørende

den nuværende organisering

på beredskabsområdet, der

giver anledning til kritik, og at

Resultater fra AG FRIVUN

skabsforbundet og kommunerne i form

af enhedstimebetaling).

3. At skitsere modeller for, hvorledes

anvendelse af frivillige i redningsberedskabet

kan styrkes inden for de

fastlagte økonomiske rammer.

Arbejdsgruppen blev døbt ”AG FRIVUN”,

og har nu afgivet sin endelige rapport med

konklusioner og anbefalinger. Rapporten

kan ses på Beredskabsforbundets hjemmeside.

Generelle betragtninger

AG FRIVUN anbefaler ikke væsentlige

ændringer vedrørende Beredskabssty-

beredskab

5

beredskabsForlig

der ikke er fundet konkrete eksempler

på inhabilitet i Beredskabsstyrelsensopgavevaretagelse.

Man fandt desuden, at

de eksempler på behovet for

en adskillelse af myndighedsopgaver

og operative opgaver,

der fremføres af kritikerne,

helt overvejende vedrører

situationer, hvor finansiering

og styring af opgavevaretagelsen

inden for det samlede

redningsberedskab er i spil.

Det er således samlet set

arbejdsgruppens vurdering, at

ulemperne ved at gennemføre

en organisatorisk adskillelse

klart overstiger fordelene. I

stedet for øget organisatorisk

adskillelse anbefales en samarbejdsmodel

gennemført. Der

er i arbejdsgruppens rapport

opstillet en ”10 punkts plan”,

som systematiserer initiativer

vedrørende dialog og åbenhed

i forskellige mødefora.

relsens ressourceforbrug til frivillige,

kommunernes enhedstimebetaling og Beredskabsforbundets

ressourceforbrug til

organisation og information. Arbejdsgruppen

anbefaler imidlertid, at befolkningsuddannelsen

i førstehjælp og elementær

brandslukning nedlægges.

Arbejdsgruppen har konstateret, at der

fortsat er kommuner, der bruger frivillige

til operative opgaver, men har vurderet, at

frivillige især er velegnet til – og bruges

til – ikke-akutte opgaver af såvel operativ

karakter som til forskellig form for ikkeakut

assistance. Arbejdsgruppen har ikke

fundet behov for fortsat at forsøge at

påvirke kommuner, der ikke bruger frivil-

»


»

beredskabsForlig

lige i redningsberedskabet, til at begynde

at anvende frivillige.

I stedet for de operative opgaver har

arbejdsgruppen fundet, at de frivillige i

højere grad bør anvendes til forebyggende

opgaver.

En gennemgang af tiltagene i henhold til

forrige forlig viste, at der samlet set var

blevet færre frivillige i redningsberedskabet,

selv om det statslige redningsberedskab

har fået DFI’en i Herning og Frivilligcentret

i Hedehusene, og selv om nogle

byer har fået støttepunkter, der anvender

frivillige.

Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen har afgivet følgende

anbefalinger. Den fulde tekst kan ses i

arbejdsgruppens rapport på Beredskabsforbundets

hjemmeside.

• De statslige frivillige skal fortsat koncentrere

deres indsats om de operative

opgaver, mens de kommunale frivillige

i højere grad skal anvendes til forebyggende

initiativer.

• Der udvikles en ny uddannelse for

frivillige i beredskabet med fokus på

forebyggelse. Til dette formål flyttes 3

mio. kr. fra befolkningsuddannelse til

enhedstimebetaling.

• Befolkningsuddannelse i førstehjælp og

elementær brandbekæmpelse nedlægges

pr. 31.12.2009. Det fremgår af

rapporten, at anbefalingerne forventes

implementeret primo 2010. Befolkningsuddannelsen

fortsætter altså

foreløbig i 2009.

• Der udvikles en ny befolkningsuddannelse

med fokus på den enkelte borgers

selvhjulpenhed i form af at undgå

ulykker i dagligdagen. Den nye befolkningsuddannelse

gennemføres ulønnet

af frivillige instruktører, og Beredskabsforbundet

administrerer ordningen.

• Der etableres et ”Råd for Frivillig Forebyggelse,

Information og Hvervning”,

som skal have til formål at angive rammerne

for og udvikle statsligt finansierede

kampagner og aktiviteter vedrørende

hvervning, forebyggelse og information,

som udføres af Beredskabsforbundet og

forbundets medlemmer.

• Der nedsættes en arbejdsgruppe med

henblik på at sikre, at vilkårene for

udbetaling af tilskud via enhedstimebetalingssystemet

og optagelse på Beredskabsstyrelsens

kurser afspejler ønsket

om en styrket sammenhæng mellem

den frivilliges uddannelse, funktion og

opgaver i det kommunale redningsberedskab.

• Beredskabsstyrelsen fokuserer yderligere

på anvendelse af frivillige på samtlige

centre, og hvervemulighederne til

DFI i Herning udvides til også at omfatte

interesserede borgere med relevant civil

baggrund (funktionelle specialister).

• Det anbefales endvidere i forbindelse

med et kommende beredskabsforlig at

oprette DFI’er i tilknytning til flere beredskabscentre.

• Tilsynet med Beredskabsforbundet

ændres, således at det klart fremgår

af forbundets budgetter og regnskaber

samt resultatkontrakt, hvilke opgaver og

udgifter der afholdes af finanslovsbevillingen.

• Rammeaftale fra 1999 mellem Beredskabsforbundet

og Forsvarsministeriet

revurderes i lyset af de seneste års

udvikling, herunder de aktuelle forventninger

til Beredskabsforbundet.

Beredskabsforbundets

mindretalsudtalelse

Beredskabsforbundets repræsentanter i

arbejdsgruppen var ikke enige i, at befolkningsuddannelsen

skulle nedlægges, og

afgav en mindretalsindstilling, hvori der

bl.a. står:

Beredskabsforbundet finder, at befolkningsuddannelsen

i førstehjælp er vigtig,

fordi den giver den almindelige borger

mulighed for og motivation til at få en

førstehjælpsuddannelse, er med til at

fastholde borgernes fokus på vigtigheden

af at kunne førstehjælp, og er den

almindelige borgers mulighed for at få et

kursus til så billig en pris, at alle har råd

til at deltage.”

Desuden bestrides i mindretalsudtalelsen

det datagrundlag, som lå til grund for

arbejdsgruppens anbefaling, ligesom Beredskabsforbundet

finder, at behovet for

– og nytteværdien af – at overføre midler

fra befolkningsuddannelse til enhedstimebetaling

er mindre, end behovet og nytteværdien

ville være ved at give beløbet til

Beredskabsforbundets opgaver.

Beredskabsforbundet har således fremsat

ønske om et beløb på 3,5 mio. kr. til ansættelse

af en konsulent i hver af de fem

regioner, som vil kunne understøtte frivilligarbejdet,

og vil kunne medvirke aktivt til

at udbrede frivilligtanken. Ønsket svarer til

Capacents anbefaling af at styrke Beredskabsforbundets

regioner.

Endelig påpeger mindretalsudtalelsen

ønsket om brug af penge til uddannelse af

frivillige ledere, uniformering m.v.

Mindretalsudtalelsen kan ses på Beredskabsforbundets

hjemmeside.

beredskab

6

Konsekv

Beredsk

I det foregående er i uddrag

beskrevet arbejdsgruppernes

anbefalinger vedr. dimensionering

og frivilligområdet. Konsekvenserne

af nogle anbefalinger er

kendte, men der er også nogle

anbefalinger, hvor konsekvenserne

ikke er klarlagt. Desuden skal

arbejdsgruppens anbefalinger

vedtages af de politiske partier

bag beredskabsforliget, inden anbefalingerne

kan sættes i værk,

og det er klart, at berørte parter

vil prøve at påvirke politikerne.

I det følgende prøver jeg at give et

bud på konsekvenserne for såvel

de frivillige i redningsberedskabet

som for Beredskabsforbundet.

Flytning af støttepunkt

Arbejdsgruppen vedr. dimensioneringsundersøgelsen

har kun

foreslået få ændringer, som vil

påvirke de frivillige. En af dem er

flytning af støttepunktet i Greve

til Frivilligcenter Hedehusene.

Ændringen vil muligvis påvirke

antallet af frivillige i Greve i negativ

retning, mens det ikke kan

forventes, at der kommer flere

frivillige i Frivilligcenter Hedehusene.

Samme antal statslige frivillige

For så vidt angår statslige frivillige,

forventes ikke flere frivillige

i indeværende forligsperiode, og

opgavesættet for de statslige

frivillige forventes ikke ændret.

Såfremt anbefalingen om flere

DFI’er imødekommes ved næste

beredskabsforlig, vil der opstå

mulighed for flere statslige frivillige.

Færre frivillige til operative

opgaver i kommunerne

Arbejdsgruppen vedrørende

frivilligundersøgelsen har ikke

anbefalet at begrænse antal


let af frivillige i kommunerne

eller hindre dem i at udføre

operative opgaver. Arbejdsgruppen

gør klart opmærksom

på, at det stadig er i orden at

anvende frivillige operativt.

Arbejdsgruppen udtrykker imidlertid

også den holdning, at

det er i orden ikke at anvende

frivillige til operative opgaver,

og at kommuner, der ikke anvender

frivillige, ikke fremover

skal motiveres til at anvende

frivillige. Jeg kan være bange

for, at der er tale om et holdningsskift,

som vil betyde et

stop for den motivation til at

anvende frivillige, som politikere

og centrale myndigheder

hidtil har forestået, og at det

ret hurtigt vil få afsmittende

effekt i form af færre frivillige

til operative opgaver i de kommunale

redningsberedskaber.

Arbejdsgruppen anbefaler en

ny opgave for frivillige vedrørende

forebyggelse. Spørgsmålet

er så, om den nye opgave

for frivillige vil opveje tabet af

frivillige til operative opgaver.

Jeg kan håbe det, men det er

det kommende arbejde med

at konkretisere opgaven og

fastsættelse af vilkårene, der

vil afgøre spørgsmålet. Jeg

vil dog slå fast, at opgaven

er spændende og måske kan

åbne helt nye veje for frivillige.

Instruktøropgaven skifter

karakter

Den nye befolkningsuddan-

nelse påregnes gennemført af

frivillige, ulønnede instruktører.

Dette er et stilskifte i forhold

til instruktører i førstehjælp,

der får honorar for deres

instruktørvirke. Også her vil

det kommende arbejde med at

præcisere opgaven, målgruppen

og instruktørernes kompetence,

være afgørende for,

om initiativet bliver en succes,

eller om Beredskabsforbundet

og redningsberedskabet i

øvrigt mister nogle ”frivillige”

instruktører.

Befolkningen bliver dårligere

til førstehjælp

Bortfald af befolkningsuddannelsen

må få en betydning for

befolkningens forhold til førstehjælp

og for den enkeltes

mulighed for at få førstehjælp,

når ulykken sker. Indtil nu har

befolkningsuddannelsen været

den almindelige borgers eneste

mulighed for at få et gedigent

førstehjælpskursus til kr.

125. Bortfald af den mulighed

vil efterlade en stor gruppe

danskere med dårligere færdigheder

i førstehjælp.

Det er sagt, at kun en lille

del af de danskere, der lærer

førstehjælp, lærer det på et

befolkningskursus. Eleverne

på et befolkningskursus er

imidlertid velmotiverede, fordi

de deltager frivilligt (og skal

betale en del af kursusprisen),

og fordi deres uddannelse varer

12 timer. Det vil sige, at de

får et grundigere kursus, end

hovedparten af de øvrige danskere,

der lærer førstehjælp.

Beredskabsforbundets

driftsmidler beskæres

Anbefalingen af at nedlægge

befolkningsuddannelsen i

førstehjælp får økonomiske

konsekvenser for Beredskabsforbundet.

Hidtil har

Beredskabsforbundet anvendt

4 mio. kr. af finanslovsbevillingen

samt deltagerbetaling på

kr. 1,6 mio. kr., i alt 5,6 mio.

kr., til befolkningsuddannelsen.

Selv om beløbet primært

er anvendt til afholdelse af kurser,

hvor den vigtigste udgift

var instruktørhonorarer, så er

en del af beløbet hidtil anvendt

til at dække en forholdsmæssig

del af Beredskabsforbundets

udgifter til husleje,

IT (herunder lønsystemer),

varme, el m.v.

Godt nok afsættes et beløb,

som Beredskabsforbundet

skal administrere, til den nye

befolkningsuddannelse, men

puljen bliver kun omkring en

sjettedel af det nuværende

beløb, og vil derfor ikke kunne

bidrage til Beredskabsforbundets

driftsomkostninger i tilnærmelsesvis

samme omfang

som hidtil.

Man kan sige, at der er en rimelighed

i, at pengene fjernes

sammen med opgaven, men

husleje, varme m.v. koster stadig

det samme, så resultatet

beredskab

7

beredskabsForlig

enser for de frivillige og for

absforbundet

SIKKERHED

Trådløs kommunikation for enhver... 24 timers døgnservice

Prisbillig løsning eller store

moderne komplekse

systemer.

Afdelinger i Odense, Aabenraa,

Esbjerg, Århus og København

bliver, at Beredskabsforbundet

skal finde besparelser på

andre områder (organisation

og information).

Man kan også sige, at det er

paradoksalt, at forligspartierne

ved sidste forlig hævede

Beredskabsforbundets bevilling,

hvorefter arbejdsgruppen

anbefaler fjernelse af en del

af den igen – vel at mærke

samtidig med, at værdien af

Beredskabsforbundets opgaver

anerkendes, og uden at

pege på områder af Beredskabsforbundets

arbejde, der

er overflødigt.

En udfordring, der kræver

positiv medvirken

Situationen giver store udfordringer

for Beredskabsforbundet

som organisationen, der

skal tale de frivilliges sag.

Faktisk har de frivillige netop

nu i høj grad brug for Beredskabsforbundet,

for de bolde,

der er i spil, kan virke truende

og kræver, at de frivillige står

sammen. Der er imidlertid

også mange gode elementer i

de fremsatte anbefalinger, og

Beredskabsforbundet vil arbejde

helhjertet og positivt for

at opnå de bedst mulige vilkår

for redningsberedskabets frivillige.


Tlf. 7010 6555


F-stævne

Af Line Nielsen og Mads Jakobsen

Solen skinnede ganske lovende lørdag

morgen den 13. september, da knap 300

frivillige fra redningsberedskabet stod

klar på sportspladsen i Vemmelev, der

ligger mellem Slagelse og Korsør. Der

var således lagt op til et par spændende

dage, hvor de frivillige skulle dyste mod

hinanden i en lang række discipliner.

Til åbningen af stævnet var der taget

opstilling på pladsen, hvor musikken blev

leveret af Slagelse Politiorkester. Beredskabschef

John Olesen bød velkommen:

– OL er netop overstået, og dermed er

stafetten nu givet videre til jer, så legene

kan fortsætte i den samme ånd. Stævnet

har selvfølgelig ikke helt så lange traditioner

som de olympiske lege, men en lang

tradition, det har det. Og der er jubilæum

i år. For 30 år siden blev stævnet grundlagt

og afholdt her i Korsør, sagde John

Olesen. Han understregede også, at BF-

Stævnet både handler om kammeratligt

samvær, men også om at kunne vise den

Skanderborg

vandt 5-kampen

et godt og

kammeratligt stævne

Slagelse Kommune var arrangør af BF-Stævne 2008 . Et stævne der forløb

lige efter bogen .

faglige kunnen på en lang række vigtige

discipliner inden for redningsberedskabet:

– I denne weekend ser vi jo, om mange

af jeres grundlæggende færdigheder er i

den topform, som vi selvfølgelig forventer,

når der nu skal dystes i en række

forskellige discipliner. Konkurrencer og

discipliner, der vidner om, at I frivillige

favner bredt. Husk nu også at sætte god

tid af til at tale på tværs af kommuner og

kredse, at pleje sammenholdet, at høste

erfaringer og danne nye kontakter og venskaber,

som I kan drage nytte af senere,

opfordrede John Olesen mod slutningen

af talen, inden han gav ordet videre til

landschef Bent Mortensen:

– Rammerne for stævnet er lagt med god

planlægning, godt forarbejde og godt vejr,

så nu var det op til Jer at udfylde rammerne.

Jeg opfordrer til at få nogle gode

minder med hjem og finde det gode humør

frem. Jeg erklærer hermed stævnet

åbent, sagde Bent Mortensen.

beredskab

8

I gang med konkurrencerne

Den første konkurrence var Indkvartering/

Forplejning, og holdene skulle kreere en

pølseret, som desværre ikke kunne serveres

for stævne-deltagerne som frokost.

På parkeringspladsen ved hallen blev

der således fyret op, snittet og tilberedt

blandt de fire hold, som havde stillet op:

Horsens, Allerød, Herning og Skanderborg.

Der var en tidsramme på 4 timer,

som holdene frit kunne disponere over og

lave en tidsplan indenfor. Herefter ville

dommerne blandt andet bedømme, om

holdene havde udnyttet tiden optimalt,

hygiejnen i og omkring madlavningen

og selve madens konsistens og smag.

Holdet fra Herning løb med de fleste kokkehuer

og vandt konkurrencen.

Ude på banerne var der også stor aktivitet,

og der blev konkurreret på livet løs.

To konkurrencer havde hver kun to tilmeldte

hold, så der var tale om finaler, da

konkurrencerne blev sat i gang. I Redning

Handlebane, hvor fem momenter skulle

forceres, stillede Randers og Vejle op

»


Beredskabschef John

Olesens tale ved

åbningen

Lolland i gang med

Redning Stige

Lolland kæmper mod

flammerne

Frederikssund under

Brand-konkurrencen

beredskab

9

bF-stævne

Vejle bryder gennem

muren i Redning Handlebane

Opstilling ved

åbningsceremonien

Horsens er ved at tilberede dagens ret


»

bF-stævne

til start. De fem momenter omhandlede

gennembrydning af en murstensmur, en

afstivningsopgave, en bjærgningsopgave,

redning fra etage samt båretransport. En

konkurrence, som havde mange tilskuere.

I konkurrencen Kommunikation – ABC

havde Herning og Lolland tilmeldt sig, og

her trak Herning sig sejrrigt ud af konkurrencen.

Venskabelige konkurrenter

Overalt på banerne var der god stemning,

og det gode kammeratskab var i top. Der

blev grint med hinanden på denne dejlige

septemberdag. Desuden var opbakningen

fra alle tilskuerne helt i top. I brandkonkurrencen

skulle deltagerne foretage en

B/C-udlægning, indtrængning i bygning,

personredning, slukningsopgave samt

flaskeskifte. Konkurrencen var bygget

op som en ganske almindelig hverdagssituation.

Det var ikke noget problem for

deltagerne at holde varmen i indsatsdragterne

på denne varme dag.

Det samme gjaldt for Redning Stige, hvor

der skulle rejses en stige og hæves en

båre. Der skulle slås pløkker i jorden som

ved rejsning af et cirkustelt for at holde

stigen, og det gav sved på panden.

Førstehjælp HAT (Håndtering Af Tilskadekomne)

var bygget op omkring en trafikulykke,

hvor en motorcyklist var stødt

pokalvinderne

Indkvartering/Forplejning: Herning 3

Brandtjenesten: Djursland 2

Redningstjenesten Stige: Aalborg 10

Redningstjenesten Handlebane: Randers 2

Førstehjælp HAT: Djursland 3

Kommunikation – ABC: Herning 4

Kombi-konkurrencen: Aalborg 4

frontalt sammen med en bil. Deltagerne

skulle således håndtere den tilskadekomne

motorcyklist og finde ud af, hvilke

skader den livlige figurant havde fået.

Som tilskuer blev man helt i tvivl, om man

var vidne til en virkelig ulykke.

Konkurrencen Kombi havde det største

antal tilmeldte hold med 11 stk. Den var

opbygget som en handlebane med følgende

momenter: Starteftersyn – Stands

ulykken – Hjulskifte – Livreddende førstehjælp

samt en afsøgningsopgave.

5-kamp i højt tempo

Søndagen bød traditionen tro på 5-kamp.

Der var fart over feltet, da der var mange

ting, som skulle være på plads, inden deltagerne

kunne skynde sig videre til næste

udfordring. Og deltagerne gik på med

krum hals; der blev klatret på pæle, hejst

spande, løftet ’tilskadekomne’, kommunikeret

over radio og sprøjtet med vand

fra tidlig morgen, til middagssolen stod

højt på himlen. Skanderborg kørte på rutinerne

og fik det næsten til at se nemt ud,

da de hev sejren hjem på 5-kampsbanen.

Jyderne kom, så og sejrede

Dette års stævne var i høj grad jydernes

stævne, da samtlige pokalvindere kom

fra ’Det Mørke’. Årets Goodwill-pokal gik

ligeledes til et hold jyder, nemlig Skan-

5-kamp: Skanderborg 2

Goodwill: Skanderborg

Zodiac SRMN er en Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver.

De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog og

så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og

lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRMN leveres fra 4,20 – 8,78 meter.

Se mere på: www.unisafe.dk

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k

Beredskab

10

derborg, som bl.a. udviste god sportsmanship

og hjælpsomhed, da Varde

manglede nogle jakker under 5-kampen.

Medlemmer af Skanderborgs store

heppekor smed straks deres jakker, så

Varde kunne blive klædt ordentligt på til

udfordringerne.

Regionsleder John Larsen takker for et

godt stævne

Så er Beredskabsforbundets Landsstævne

2008 overstået. Tak til Slagelse

for et virkelig godt stævne i Vemmelev

i weekenden den 13.-14. september.

Stævnet var rigtig godt tilrettelagt, så en

meget stor tak til Slagelse-kredsen og

beredskabet for det enorme arbejde, de

har gjort for at få stævnet til at lykkes –

og det må jeg sige, at det gjorde. Der har

kun lydt rosende ord fra alle.

Tak til Overdommeren, overdommerassistenten,

disciplindommerne og alle banedommerne

for, at de ville bruge en hel

weekend på at deltage i stævnet. Det har

været en fornøjelse at arbejde sammen

med jer. En stor tak til alle deltagerne i

stævnet for deres fairplay og gode humør.

Personligt vil jeg gerne takke Slagelsekredsen

og stævnestyregruppen for et

godt samarbejde. Jeg glæder mig til at

deltage i stævnet i Randers i 2010.

Fakta:

Beredskabsforbundets Stævne har

til formål at samle frivillige fra hele

landet til deltagelse i redningsberedskabsrelevante

discipliner under

venskabelige former for herved at

fremme interessen for og sammenholdet

i redningsberedskabet i Danmark.

BF-Stævnet afholdes i lige år og

forsøges lagt skiftevis øst og vest for

Storebælt. Næste stævne afholdes i

Randers i 2010.

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.


ulykker kræver

2.000 liv hvert år

Ulykker er den hyppigste dødsårsag for folk under 34 år . En ny undersøgelse

fra Statens Institut for Folkesundhed giver bud på, hvordan regeringen

kan nå sin målsætning om at hæve danskernes middellevetid med 3

år over de næste 10 år .

Af Mads Jakobsen

Ulykker er derfor skyld i lige så mange

dødsfald som overvægt og fysisk inaktivitet.

Ud af de 2.000 årlige dødsfald, der skyldes

ulykker, så sker 1.600 af ulykkerne

med dødeligt udfald bag hjemmets trygge

vægge, 300-400 sker, mens man bevæger

sig i trafikken, mens arbejdspladserne

tegner sig for ca. 50 fatale ulykker. Størstedelen

af de 1.600 dødsfald i fritiden

sker i forbindelse med ældres faldulykker,

men også brand er en væsentlig dødsårsag

med ca. 80 dødsfald årligt. Når man

sammenligner med andre europæiske

lande, ligger Danmark omkring gennemsnittet,

når det kommer til dødelighed

som følge af skader, men ifølge instituttets

notat er der potentiale for at spare

1.700 liv årligt ved bedre forebyggelse.

Ulykker koster dyrt

Det er vanskeligt at gøre de samlede

økonomiske omkostninger i forbindelse

med ulykker op, fordi der ud over de

direkte udgifter i sygehusvæsenet også

medfølger udgifter til genoptræning, produktionstab

i forbindelse med sygefravær,

overgang til efterløn eller førtidspension

mv. Alene de direkte udgifter for sundhedsvæsenet

i forbindelse med ulykker er

beregnet til 1,5 milliarder kr. årligt. Hertil

kommer langt større udgifter til genoptræning,

samt produktionstab i forbindelse

med sygefravær, overgang til efterløn eller

førtidspension mv. For trafikulykkernes

vedkommende er der desuden materielle

tab på grund af skader på cykler, biler og

andre køretøjer. De samfundsøkonomiske

udgifter i forbindelse med trafikulykker

alene er beregnet til 18 milliarder kr.

Forebyggelse er fremtiden

Notatet fra Statens Institut for Folkesundhed

kommer med en stribe konkrete

bud på, hvor der kan sættes ind på seks

forskellige områder: Trafiksikkerhed,

sikkerhed på arbejdspladserne, børn og

unges ulykker, ældres ulykker, produktskader

og idrætsskader. For at mindske

dødsulykkerne på vejene foreslås det

blandt andet, at bilerne får GPS-baseret

fartkontrol, og at der skal gøres en langt

større indsats for at få folk til at bære

cykelhjelm. Men at udstede regler og

give råd er ifølge notatet ikke nok, hvis

antallet af ulykker skal mindskes. Selv

om kampagner om trafiksikkerhed og for

større badesikkerhed tidligere har haft

en mærkbar positiv effekt på antallet af

dødsulykker, så er det andre metoder, der

skal tages i brug. Kampagner har ofte en

kortsigtet effekt. Det, der hjælper på lang

sigt, er lovgivning og ændring af de fysiske

omgivelser. Men det er mindst lige så

vigtigt, at borgere og lokalsamfund bliver

involveret, hvis antallet dødsulykker skal

nedbringes markant.

Med notatet er der i hvert fald kommet

nogle seriøse bud på, hvad Danmark skal

gøre i fremtiden for at forebygge ulykker.

beredskab

11

ulykker

- Hvert år bliver 40 .000

danskere indlagt på

grund af ulykker, mens

560 .000 behandles på

skadestuen

- Hver femte hospitalsindlæggelse

for kvinder

og hver sjette for mænd

skyldes en ulykke

- I Danmark er dødeligheden

pga . ulykker større

end i f .eks . Sverige, Holland,

Tyskland og Storbritannien


Fkb Årsmøde

Fkb Årsmøde 2008

Årsmødet foregik i dagene 27 . - 29 . august i Roskilde .

Af Mads Jakobsen

Beredskabsforliget og indførelsen af SINE var igen hovedtemaerne

for dette årsmøde. Forsvarsminister Søren Gade og direktør

for Beredskabsstyrelsen Frederik Schydt var blandt de talere,

der gjorde status på forligets indvirkninger på det danske redningsberedskab

og kom ind på det igangværende arbejde som

følge af forliget.

Forsvarsministerens tale

I sin tale kom forsvarsminister Søren Gade ind på en lang række

af de initiativer, som er fulgt i kølvandet på beredskabsforliget.

Udover at nævne den nye internetportal www.kriseinfo.dk, den

nye indsatslederuddannelse, manglende afholdelse af de lovpligtige

brandsyn samt opretholdelse af et evalueringsinstitut kom

forsvarsministeren ind på følgende:

SINE – Sikkerhedsnettet

– Det samarbejdende beredskab kunne være overskriften på det

politiske forlig for redningsberedskabet

efter 2006, som jeg redegjorde for på

sidste års møde, og som vi nu er godt

i gang med at implementere. Vi har

alle sammen et ansvar for, at denne

proces lykkes, så udviklingen af fremtidens

beredskab bliver en succes. Det

kræver, at vi ikke værner for meget om

etablerede rutiner og systemer, men

lægger os i selen for at virkeliggøre de

initiativer i aftalen, der udspringer af et

højt ambitionsniveau for fremtidens beredskab i Danmark. SINE

er et af disse initiativer. Jeg er godt klar over, at projektet ikke er

forløbet helt efter tidsplanen, men der arbejdes på en revideret

tidsplan, som jeg er sikker på, vil betyde, at projektet kan blive

en succes. Det er jo helt afgørende, at myndighederne har et

fælles beslutningsgrundlag, når en krise skal håndteres. De enkelte

beslutningstagere skal have den rette information, til rette

tid og på rette sted. Formålet fra politisk side har været at sikre

beredskabet de bedst mulige arbejdsbetingelser, når borgere

i nød skal hjælpes. Beredskabet får en tiltrængt teknologisk

opdatering, når det gælder radiokommunikation. Endvidere får

beredskabet et system, der er designet specifikt til hele beredskabet,

og som vil fungere, hvis el- eller telefonnettet bryder

ned. Lad mig minde om, at et teknologisk nedbrud i samfundets

kommunikationssystemer er en del af det nuværende risiko- og

trusselsbillede. Sådan en situation må ikke mindske beredskabets

evne til at håndtere en krise. Forhåbentlig vil indførelsen af

SINE også være med til at gøre borgere mere tryg ved beredskabets

robusthed i tilfælde af et terrorangreb, naturkatastrofer

eller en stor ulykke. Jeg er sikker på, at projektet nok skal blive

til gavn for det samlede beredskab.

et mindretal blandt kommunerne

bruger fortsat frivillige til

operative opgaver, og det skal

vi naturligvis fortsat støtte.

beredskab

12

Arbejdsgrupper

Som led i indgåelsen af beredskabsforliget blev der som omtalt

tidligere i denne udgave af BEREDSKAB nedsat to arbejdsgrupper,

hvis opgaver var at kigge på dimensioneringen af redningsberedskabet

og status på frivilligområdet. Til arbejdet i AG

DIMSUN kunne forsvarsministeren konkludere:

– Som bekendt er det overordnede princip bag de nye, kommunale

dimensioneringsprincipper, at kommunalbestyrelsen – på

grundlag af en lokal risikoprofil – afgør, hvordan det kommunale

redningsberedskab skal organiseres og dimensioneres, og på

hvilket niveau skal borgerne serviceres. Men hvad betyder det

for det statslige redningsberedskab og støttepunktsberedskaberne?

Er de forsat dimensioneret i forhold til rekvirenternes

behov, det aktuelle trusselsbillede og det som de kommunale

redningsberedskaber kan/skal levere? Det var de spørgsmål,

som arbejdsgruppen vedr. dimensionering af det statslige

redningsberedskab skulle se nærmere på. Arbejdsgruppens

rapport har som sagt været udsendt i referencegruppen. Jeg har

særligt hæftet mig ved den store spørgeskemaundersøgelse til

samtlige kommuner, som arbejdsgruppen

har fået et konsulentfirma til at

gennemføre. Den viser klart, at der

ude i kommunerne er en bred enighed

om, at støttepunktsberedskabet og

det statslige redningsberedskab allerede

i dag er dimensioneret ganske

fornuftigt. Der er hverken centrale

kapaciteter, som er helt fraværende,

eller nuværende kapaciteter, der ikke

er behov for. Det kan jeg som ansvarlig

minister kun være glad for. Det bekræfter mig i, at vi grundlæggende

har et velfungerende redningsberedskab, og at der er god

mening – både fagligt og økonomisk – i et niveaudelt beredskab,

hvor alle ikke skal kunne alt. Dermed ikke være sagt, at der ikke

er behov for ændringer og tilpasninger i takt med den generelle

samfundsudvikling. Arbejdsgruppen har også fået konsulentfirmaet

til at udarbejde en risikoanalyse, der klart viser, at der ikke

bliver behov for mindre beredskab i de kommende år. Tværtimod

er trusselsniveauet stigende på flere områder. Det gælder først

og fremmest i forhold til voldsomt vejr, hvor risikoen for orkaner,

kraftig nedbør og oversvømmelser er stigende. Truslen for terrorrelaterede

ulykker er desværre heller ikke blevet mindre, ligesom

globaliseringen og ønsket om at kunne yde international bistand

stiller stigende krav til redningsberedskabet. Det har vi jo

senest set i PET’s og FE’s seneste rapporter, som i givetvis har

haft anledning til at læse. På den baggrund forventer jeg, at arbejdsgruppen

vil komme med en række anbefalinger til, hvordan

vi tilpasser redningsberedskabet i forhold til støttepunktsberedskabet

og det statslige redningsberedskab. Disse anbefalinger

vil jeg vurdere sammen med partierne bag beredskabsforliget,

og så må vi jo se, hvordan tilpasningerne kan gennemføres, og


Forsvarsministeren Søren Gade

på talerstolen i Roskilde

hvordan vi får sikret den fornødne finansiering efter 2010, når

det nugældende forlig udløber. Ligeledes har jeg med glæde

noteret mig, at arbejdsgruppens undersøgelser viser, at der

er et fint samarbejde mellem det kommunale og det statslige

redningsberedskab på det operative niveau. Ligesom der også

er et godt og konstruktivt samarbejde på myndighedsområdet.

Den tidligere debat og for nogles vedkommende måske usikkerhed

omkring Beredskabsstyrelsens myndigheds og operatørrolle

viser, hvor vigtigt det er dels med orientering og åbenhed dels

med en klar fordeling af opgaver og finansiering. Den klarhed

vil jeg meget gerne være med til at styrke. Der skal ikke herske

tvivl om, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at dimensionere

og finansiere det kommunale redningsberedskab. Ligesom

det er mit og Folketingets ansvar at dimensionere og finansiere

det statslige redningsberedskab. For mig er det afgørende, at vi

fastholder et stærkt statsligt redningsberedskab, der til hver en

tid kan yde assistance – både nationalt og internationalt. Lad

os derfor fortsætte vores tætte samarbejde, så vi supplerer og

støtter hinanden, og så vi ikke opbygger dobbeltkapaciteter. I

fællesskab skal vi sikre, at redningsberedskabet også vil være

klar til at møde fremtidens beredskabsmæssige udfordringer.

Undersøgelse af frivilligområdet

– Arbejdsgruppen på frivilligområdet har ikke haft en nem

opgave. Fra politisk side ønsker vi at nyttiggøre de frivillige

til operative opgaver. Men reelt ser virkeligheden anderledes

ud. Der bliver stadig færre frivillige. Fra 2002 til 2007 er der i

kommunerne sket et fald på 24 procent. Det gør det vanskeligt

at opretholde frivilligmiljøer, der er store nok til at stille med

mandskab til akutte indsatser. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen,

at frivillige – efter de fleste kommuners mening

– især er velegnet til ikke-akutte opgaver, der kan planlægges i

god tid. Et mindretal blandt kommunerne bruger fortsat frivillige

til operative opgaver, og det skal vi naturligvis fortsat støtte.

Men vi står ved en skillevej. Skal vi fortsat forsøge at overbevise

jer ude i kommunerne om, at de frivillige skal anvendes i operative

opgaver? Eller skal vi måske overveje, hvordan de frivillige

kan bruges i det forebyggende arbejde, hvor det nu en gang er

nemmere at planlægge indsatserne? Jeg er efterhånden ikke så

meget i tvivl. Tiden er kommet til at fokusere på forebyggelsesområdet,

når det gælder brugen af frivillige i kommunerne. Der

har de senere år været gjort en stor indsats – blandt andet med

den såkaldte Frivilligenheds handlingsplan for at informere kommunerne

om muligheden for at bruge de frivillige som supplement

til de opgaver, der løses af hel- og deltidsansat personel.

Men efterspørgslen på den slags information har været yderst

begrænset. I har ganske enkelt ikke været interesserede. Sådan

er det! I har jeres grunde til ikke at anvende de frivillige i akutte

indsatser, og dem skal jeg ikke ”kloge mig” på. Men jeg håber,

at I er med på mit hold, når jeg siger, at de frivillige fortsat har

en vigtig rolle at spille i fremtidens redningsberedskab, spurgte

Søren Gade ud i salen med adressering til beredskabscheferne.

Det internationale område

– Afslutningsvist vil jeg gerne knytte nogle ord til det internationale

område og takke de mange eksperter, vi udsender til

katastrofer i udlandet. Eksperterne kommer ikke alene fra det

statslige redningsberedskab, men også fra kommunerne og

blandt de frivillige. Alle fortjener de stor ros og respekt for deres

arbejde og professionalisme. Efter min mening ligger der væsentlige

udviklingsmuligheder for redningsberedskabet, når det

gælder internationale indsatser og deltagelse i det internationale

beredskabssamarbejde. Det er Beredskabsstyrelsen, der er

kontaktpunkt for henvendelser fra EU, NATO, FN og andre organisationer,

når der skal mobiliseres hjælp til katastroferamte lande,

der søger assistance. I den sammenhæng – og det gælder

naturligvis for al redningsberedskab – er nøgleordene hurtighed,

effektivitet og relevant hjælp. Inden for EU er man kommet langt

med at skabe en struktur for, hvorledes de enkelte medlemslande

hurtigere kan sammensætte deres nationale ressourcer til

brug for fælles katastrofeindsatser. Faktisk bygger systemet på

det danske koncept om et modulbaseret beredskab. Ambitionen

på europæisk niveau er, at man sammen definerer moduler på

forhånd, som er målrettet specifikke hændelsestyper. Herefter

kan de europæiske lande hurtigt og effektivt sammensætte

den rette hjælp, når uheldet er ude – både inden for og uden

for EU. Det er ligeledes afgørende, at materiellet kan håndteres

lokalt. Her er den danske indsats i Myanmar i maj og juni gode

eksempler. Her oplærte de danske eksperter lokalbefolkningen

og lokale hjælpeorganisationer i, hvorledes de skulle bruge det

vandrensningsudstyr, som Danmark sendte af sted til Myanmar.

Det er også helt afgørende at sikre den rette uddannelse af de

eksperter, som skal bistå ved internationale missioner.

Beredskabsstyrelsen har løbende udviklet og gennemført EUkurser,

som er med til at sikre, at udsendte danske eksperter

har den rette ballast. Som en del af den politiske aftale etablerer

Beredskabsstyrelsen et register over personel, der kan

udsendes til redningsindsatser i udlandet. Jeg håber, at I vil

opfordre og informere motiverede medarbejdere og frivillige i

jeres beredskab til at melde sig til dette register, sagde Søren

Gade, der afsluttede talen med at sige tusind tak til alle ansatte

og frivillige i redningsberedskabet for den altid engagerede og

gode indsats.

beredskab

13

Fkb Årsmøde

»


»

Fkb Årsmøde

Direktør i Beredskabsstyrelsen

Frederik

Schydt taler på

årsmødet

Direktør Frederik Schydts tale

– Vi er allerede godt i gang med at implementere den politiske

aftale for redningsberedskabet efter 2006 – en aftale, der blev

indgået med bredt politisk flertal i Folketinget. Hvis den proces

skal blive en succes – og det skal den! – skal vi bruge de gode

traditioner i redningsberedskabet som afsæt for den fortsatte

udvikling af det niveaudelte redningsberedskab, indledte direktøren

for Beredskabsstyrelsen sin tale. I den kom han ind på

følgerne af beredskabsforliget, og hvilke betydninger det har haft

for Beredskabsstyrelsen og redningsberedskabet. Det drejede

sig blandt andet om SINE, www.kriseinfo.dk, brandforebyggende

kampagner, brand i skibe til søs, brandsikkerhed, organisationsændring

i Beredskabsstyrelsen samt statistikbank. Udover dette

kom Frederik Schydt ind på følgende i sin tale:

Risikobaseret dimensionering

2008 er som bekendt første år med risikobaseret dimensionering

i kommunerne. I ved om nogen, at denne omstillingsproces

har trukket tænder ud. Men nu er vi i mål – næsten da! Fire

kommuner har endnu ikke orienteret Beredskabsstyrelsen om

de planer, som kommunalbestyrelserne har vedtaget. Dem har vi

en fin dialog med, så det skal ikke spolere det samlede indtryk

af jeres indsats i kommunerne. Der er grund til ros. I har gjort et

stort og kvalificeret stykke arbejde. Samtidig glæder det mig, at

planforslagene ikke lægger op til større ændringer i det bestående

beredskab. Ganske vist sker der mange steder en reduktion

i antallet af indsatsledervagter. Jeg vil alligevel tillade mig at

konkludere, at de tidligere regler ikke skød over målet.

Vi havde det gode og slagkraftige redningsberedskab i kommunerne,

som vi regnede med. Det kommunale redningsberedskab

fortsætter nu i en moderniseret form med respekt for lokale forskelle

i de nye og større kommuner. Jeg håber dog, at I vil tage

vel imod Beredskabsstyrelsens råd, når I skal implementere jeres

nye beredskabsplaner. Vi har et godt grundlag, da vi har gennemgået

samtlige planer og kan bidrage med nyttig rådgivning,

ikke mindst i kølvandet på Beredskabsstyrelsens organisationsændring

– en ændring, som jeg vil redegøre nærmere for sidst i

talen, og som har haft det mål at styrke styrelsens kerneydelser,

bl.a. og ikke mindst over for kommunerne. Samtidig er der allerede

nu grund til at se fremad. Om 16 måneder tiltræder de nye

byråd, og så starter den ”lovmæssige” revisionsperiode.

I den forbindelse vil Beredskabsstyrelsen udarbejde en kort

vejledning om de elementer, der skal prioriteres ved revisionen.

Kommunerne vil blive inddraget i arbejdet med denne vejledning,

og jeg ser frem til at præsentere resultatet på jeres næste årsmøde,

forklarede Frederik Schydt.

Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning

– Dagens samfund er særdeles komplekst som følge af den

samfundsmæssige og teknologiske udvikling. En enkelt krise

kan hurtigt udvikle sig til flere kriser og i sidste ende medføre

kaotiske tilstande flere steder i samfundet. Den slags situationer

skal beredskabet være i stand til at håndtere. Og det

kræver planlægning. Beredskabsstyrelsen arbejder derfor med

et projekt, som vi kalder for Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning.

Der er tale om et planlægningskoncept, der skal

supplere den risikobaserede dimensionering i kommunerne. Den

risikobaserede dimensionering er som bekendt skræddersyet

til redningsberedskabet, mens målgruppen for den helhedsorienterede

beredskabsplanlægning er alle aktører i samfundets

beredskab – uanset niveau eller sektor. For kommunerne vil den

helhedsorienterede beredskabsplanlægning være relevant for

den overordnede planlægning på rådhuset samt planlægningen

i og på tværs af de kommunale forvaltninger, institutioner m.fl.

For god ordens skyld vil jeg med det samme understrege, at det

nye koncept ikke pålægger kommunerne flere opgaver. Hvad er

Falcks Uddannelsescenter

Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab,

indsatsledelse og personaleudvikling.

Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp,

funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand,

håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb,

m.v.

Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks uddannelsescenter Langvang

Langvangen 1, 8900 Randers

Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

Beredskab

14


så den helhedsorienterede beredskabsplanlægning? Det nye

er, at ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse,

øvelser, evaluering og beredskabsplan bliver anskuet som syv

sammenhængende områder. Desuden skal beredskabsplanlægning

forankres i ledelsen og

inddrage medarbejdere i hele

processen. På den måde skulle

planlægningen gerne blive mere

fokuseret og resultere i beredskabsplaner,

som er handlingsorienterede.

Der findes allerede nu

et foreløbigt udkast til en vejledning.

Der kommer også snart en

særlig hjemmeside med inspiration,

praktiske redskaber og forslag

til videre læsning. I behøver ikke vente længe på en anledning

til at tage det nye koncept i brug. Som følge af strukturreformen

skal mange kommuner tilpasse sine beredskabsplaner til den

nye kommunale virkelighed. Dertil kommer, at alle kommuner

skal revidere de samlede beredskabsplaner inden udgangen af

2009, hvor den nuværende valgperiode udløber. Jeg håber, at

I vil benytte det nye planlægningskoncept, når de nuværende

beredskabsplaner skal moderniseres og have et generelt serviceeftersyn,

forklarede Schydt fra talerstolen.

Brandsyn

– I foråret trådte den nye brandsynsbekendtgørelse i kraft. Samtidig

blev der udstedt nye og forenklede driftsmæssige forskrifter.

Overskriften på disse initiativer er ”mere tillid, lidt mindre

kontrol”. De nye regler tillader, at brandsynsterminen udskydes

for de virksomheder og institutioner, der overholder reglerne og

har en god sikkerhedskultur. Samtidig er det nu muligt at koncentrere

den forebyggende indsats om de områder, hvor behovet

er størst. I forbindelse med brandsyn skal I ude i kommunerne

forene myndighedsrollen med rollen som rådgiver. Beredskabsstyrelsen

har allerede udsendt en vejledning om brandsyn. Den

skulle gerne være en hjælp til de kommuner, der ønsker at

udskyde en brandsynstermin for en bestemt virksomhed eller

institution. Beredskabsstyrelsen vil fortsat tage sin tilsynsforpligtelse

alvorligt og nøje følge udviklingen i kommunernes

administration af de nye regler. Som ministeren konstaterede,

så er udgangspunktet for de mere fleksible rammer for brandsyn

ikke de bedste. Ganske vist er der sket en minimal forbedring

i forhold til 2006. Gennemførelsesprocenten for brandsyn er

steget fra 93 % til 96 %. Dertil kommer, at der i 2007 ikke er

som følge af strukturreformen

skal mange kommuner tilpasse

sine beredskabsplaner til den nye

kommunale virkelighed.

Danmarkspremiere på RescuePage –

Danmarks nye Digitale alarmmodtagere!

gør

det væsentlig lettere

og hurtigere

at sende detaljeret

information ud

modtageren fås

nu også ATEXcertificeret.

er

baseret på en

software som er

SINE-certificeret

og fungerer både

med og uden

SINE-netværk.

er

fuldt IP-Baseret,

dvs. kan styres fra

hvor som helst af

hvad som helst….

Alle priser er ekskl. moms og er ab lager. Priserne er gældende t.o.m. 31. december 2008.

Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer og udsolgte varer.

nogen kommuner, der helt har undladt at foretage brandsyn.

Det var som bekendt tilfældet i 2006. Hvor tilfreds er jeg med

det resultat på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er OL-guld og 1 er

nummer sjok? Ja, jeg behøver i hvert fald ikke mere end den

ene hånd for at markere et svar på

det spørgsmål. Når en femtedel

af kommunerne ikke gennemfører

alle deres lovpligtige brandsyn, og

når fem af disse kommuner groft

har tilsidesat deres brandsynspligt,

så kan der aldrig blive tale om en

finaleplads. Jeg kan kun tilslutte

mig ministerens opfordring: Nu

tager de sidste sig sammen, så vi

næste år kan fejre, at alle kommunale

redningsberedskaber overholder loven, fastslog direktøren

for Beredskabsstyrelsen.

ODIN

– Vi er alle bedst tjent med et solidt datagrundlag over beredskabets

samlede aktiviteter. Fremtidens beredskab skal ikke

udvikles med udgangspunkt i ”mavefornemmelser” for tingenes

tilstand. Den slags fornemmelser varierer jo gerne fra person

til person. Derfor har Beredskabsstyrelsen i det forgangne år

arbejdet hårdt på at opdatere ODIN. Kommunesammenlægninger

og de nye dimensioneringsregler har gjort det nødvendigt at

revidere stamoplysningerne i ODIN. Det har været et omfattende

arbejde, som endnu ikke er helt afsluttet. Et velfungerende ODIN

er ikke udelukkende Beredskabsstyrelsens ansvar. Det kræver

også en indsats i kommunerne. Det er nu en gang jer, der har

flest udrykningsdata at indberette. Generelt bliver indrapporteringerne

i ODIN stadig bedre. Det er en positiv udvikling, som

jeg gerne vil kvittere for. Der er dog fortsat nogle kommuner, der

tager for let på deres pligt til at indberette deres udrykningsdata.

De mange kommuner, der indberetter data i ODIN, bliver

svigtet af de få, når det samlede datagrundlag efterlades med

unødvendige huller. Derfor skal min opfordring i dag gå på, at

alle kommuner nu slutter op om ODIN i handling og ikke blot

med ord, opfordrede Frederik Schydt, der endnu en gang talte til

de kommuner, som ikke opfylder deres forpligtelser. Afslutningsvis

takkede han kommunerne og gav udtryk for håb om et godt

samarbejde det næste års tid.

Begge taler kan læses i deres fulde længder på hhv. Forsvarsministeriets

og Beredskabsstyrelsens webside.

Beredskab

15

www.lmr.eu

LMR Radiosystemer A/S

Egevej 4

6200 Aabenraa


Telefon 7010 6555

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa,

Odense, Århus og København

Inklusiv

Dansk software

Dansk menu

Pris fra Kr. 1.296,-

Fkb Årsmøde

– lidt mere radio !


edningshunde

Vinderen af Årets Redningshund

2008, Whiskey og Niels Olsen fra

Roskilde, i aktion ved en tidligere

lejlighed

Roskilde var værtsby, da 28 hunde dystede til

DM for Redningshunde den 6 . - 7 . september .

Af Line Nielsen

I år kom deltagerne vidt omkring, idet

konkurrencerne var spredt ud over et

større område. Flyvestation Værløse dannede

rammen om flere af disciplinerne,

da man her har et varieret landskab,

som kunne udfordre hundene. Sporsøg

foregik således i et åbent areal med højt

græs, Feltsøg i skov med kraftig vækst

i skovbunden, og Rundering foregik i let

skov med små træer og vandhul. Eftersøgning

var på en gammel firelænget gård

på flyvestationens område. Lydighed blev

afholdt på brandstationen i Roskilde og

Færdighed på brandstationen i Gundsø.

Og vinderen er…

Mesterskabet bestod af 11 konkurrencer

inden for både individuelle og holdkonkurrencer.

Der blev dystet inden for

seks discipliner: Eftersøgning (Ruinsøg),

Lydighed, Færdighed, Sporsøg, Feltsøg og

Rundering. Vinderen af Årets Redningshund

blev Niels Olsen fra Roskilde med

hunden Whiskey. Niels Olsen vandt ligeledes

Lydighed. Søren Schou med Dina fra

Frederikssund vandt den samlede konkurrence

samt Færdighed, Sporsøg, Feltsøg

og Udvidet konkurrence. Kirsten Savnik

og Kelloggs fra Roskilde vandt Ruinsøg og

Rundering. Årets Redningshundeby blev

Roskilde 1, som også vandt den samlede

By-konkurrence. De samlede resultater

kan ses på:

www.redningshunden-danmark.dk.

Samarbejde med Politiet?

Redningshunden-Danmark har gennem

længere tid overvejet muligheden for at

samarbejde med Politiet omkring humanitære

eftersøgninger af mennesker. Bestyrelsesmedlem

i Redningshunden-Danmark

Lars Jensen forklarer:

– Det er noget, vi har talt meget om den

senere tid. Det kræver dog, at vores

uddannelse skal ændres, så vi opfylder

kravene. Herefter kræver det, at Beredskabsstyrelsen

vil være med til at ændre

uddannelsen.

Tiden vil vise, om de dygtige redningshunde

skal på job med Politiet.

beredskab

16

prioritering aF de 11

konkurrencer

• Årets Redningshund (Eftersøgning,

Lydighed og Færdighed)

• Samlet konkurrence (Alle seks

discipliner samlet)

• Eftersøgning (Paradedisciplin)

• Udvidet konkurrence (Sporsøg,

Feltsøg og Rundering)

• Årets Redningshundeby

• Samlet By-konkurrence

• Lydighed

• Færdighed

• Sporsøg

• Feltsøg

• Rundering

dm for redningshunde 2008

Vinderen af Årets Redningshund blev Niels

Olsen fra Roskilde (tv.). Kirsten Savnik fra Roskilde

blev nr. 2, og Søren Schou fra Frederikssund

(th.) blev nummer 3.


sverige bruger årligt 32

millioner kroner på førstehjælp

Af Mads Jakobsen

Hvis du kommer til skade, så håb på,

at en svensker er i nærheden. I Sverige

bruges der langt flere penge på at uddanne

befolkningen i førstehjælp end

herhjemme.

Hvert år uddannes 60.000-80.000 svenske

borgere på førstehjælpskurser målrettet

befolkningen. Målet for det svenske

Räddningsverket, der står for fordelingen

af pengene, er at øge trygheden og sikkerheden

i samfundet. De seneste to år har

seks organisationer modtaget statslige

midler fra Räddningsverket til afholdelse

førstehjælpskurser.

Af Mads Jakobsen

Skagen er normalt et af Danmarks mest idylliske steder. Men

stedet kan hurtigt udvikle sig til en katastrofe. Der mangler nemlig

mindst 20 frivillige brandfolk i det frivillige redningsberedskab

i Skagen, og det er svært at få folk til at melde sig som frivillige.

Det kan få alvorlige konsekvenser for byen, at der mangler

brandfolk. Specielt når man også ser på det store antal turister,

som hver sommer kommer til Danmarks nordligste punkt. Opretholdes

der ikke noget frivilligt beredskab i Skagen, så er hjælpen

God grund til at bruge mange penge

Foruden at lære at forebygge og at håndtere

kriser så lærer kursisterne også skadesbilledet

og faregrupperne i samfundet

at kende. På kurserne bliver det således

formidlet, at de fleste ulykker sker i hjemmet

og i fritiden. Det er efter Räddningsverkets

vurdering ikke altid, at mediernes

fremstilling stemmer overens med virkeligheden,

og derfor lader de statistikkerne

tale sit tydelige sprog: Ulykkerne sker for

det meste for privatpersoner i fritiden.

Formålet er at påvirke kursisterne til at

være opmærksomme på risici, og at de

selv har en mulighed for at forhindre eller

formindske ulykkernes omfang.

Kurserne er landsdækkende, og det er

gratis for den svenske befolkning at deltage

på kurserne.

Frivillige er en mangelvare

længere tid om at nå frem. Det handler om at skabe tryghed i

lokalsamfundet.

Desværre understøtter problemet i Skagen blot Beredskabsforbundets

tidligere udmeldinger om, at der i høj grad mangler frivillige

i redningsberedskabet på landsplan. Mindst 1.500 personer

mangler, så behovet er stort:

- Vi er nødt til at tage fat om dette problem hurtigst muligt. Der

skal afsættes penge til, at der på landsplan kan lanceres hvervekampagner,

der skal sikre en tilgang af frivillige til redningsberedskabet.

Situationen bliver kun forværret i fremtiden, så

manglen på frivillige kan få alvorlige konsekvenser, når vi oplever

store ulykker og katastrofer. Beredskabsforbundet har udviklet et

hvervekoncept, som kan bruges på lokalt plan, men det kræver

selvfølgelig, at de økonomiske midler er til stede for at køre

kampagner. Og det skal vi have sikret, fastslår Beredskabsforbundets

præsident Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen peger samtidig på, at der også bør tages hul på

at analysere, hvorfor det er et problem at hverve borgere til det

frivillige arbejde i redningsberedskabet.

Beredskabsforbundet har udarbejdet en brochure, der henvender

sig til arbejdsgivere. Den forklarer blandt andet, at det ikke

koster en arbejdsgiver noget at have frivillige brandfolk ansat,

hvis de er nødt til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en

stor katastrofe.

Beredskab

17

Fakta om danmark

nyheder

• Herhjemme bliver der af statsmidler årligt

brugt 4 mio. kroner på førstehjælpskurser

• Det koster kr. 125,- at deltage på et 12-timers

førstehjælpskursus

• Årligt uddannes omkring 10.000 danskere

i førstehjælp på befolkningskurserne


teknologi

Fagre nye verden

Kommunikation er et livsvigtigt

element i en redningsaktion . Det

er med til at skabe overblik og

undgå misforståelser . Korrekt anvendelse

af både udstyr og kommunikationsregler

kan spare mange

minutter og dermed være med

til at øge responstiderne .

Af Mads Jakobsen

IT-teknologien er for alvor rykket ind som et centralt redskab i

redningsberedskabet. Der er ingen tvivl om, at de teknologiske

landvindinger er med til at forbedre redningsberedskabernes

overblik og strategi samt er yderst tidsbesparende. Det handler

om at få mange oplysninger og at få dem hurtigt. Herefter er det

så op til indsatslederen at træffe de rigtige beslutninger på baggrund

af sortering og prioritering af informationerne.

I en hverdag hvor situationen ændrer sig kontinuerligt, øges

også udfordringerne til overblik, kontrol og effektivitet. Hurtig,

relevant og korrekt informationsdeling er nøglen til et sikkert

redningsberedskab.

Locus har i samarbejde med de forskellige aktører i det norske

beredskab udviklet systemerne, som anvendes. Det drejer sig

blandt andet om kortsystem, værktøj til beslutningsstøtte, med-

Beredskab

beredskab

18

delelsessystem og flådestyring. De fleste ambulancetjenester

i Norge har blandt andet installeret terminaler i bilerne, hvor

opgaver og kort bliver præsenteret. Flådestyring er også et

vigtigt redskab for redningsberedskabet – specielt ambulance og

politi – i Norge. I et land med 4.7 millioner indbyggere og en befolkningstæthed

på 12 personer pr. km 2 (i Danmark er tætheden

127 pr. km 2 ), er det vigtigt at udnytte ressourcerne optimalt. Det

giver både en økonomisk gevinst, men vigtigst af alt, så har det

kombineret med andre teknologiske løsninger betydet en reducering

af responstiden på to minutter.

GPS-teknologi

I Norge har man de seneste år for alvor taget GPS-teknologien til

sig. Den spiller en vigtig rolle i det daglige beredskab, hvor teknologien

blandt andet bruges til at styre køretøjernes opgaver,

sende oplysninger til og fra ulykkesstedet, korrekt positionering,

flådestyring etc. Løsningerne dækker flere forskellige sektioner:

Alarmcentralen, ambulance, brandvæsen og politi. Alarmcentralens

opgave er via sporing og identifikation af opkaldet at fastslå

valget af responsfaktor, søge efter nærmeste ressource samt

klargøring og overførsel af melding og aktuelle kortdata til udrykningskøretøjet.

Ambulancens opgave er løbende via systemet at

give status om køretøjets igangværende arbejdsopgave. Dermed

har vagtcentralen et klart overblik over ressourcerne, som er til

rådighed, og kan derfor lave hurtige prioriteringer, der kan redde

liv.

Hurtig information

I et samarbejde mellem Locus og redningsberedskabet er der

opbygget en teknologi, som er tilpasset redningsberedskabets

behov. Gennem erfaringer og øvelser er systemerne hele tiden


levet tilpasset, så det fungerer mest optimalt. Det nyder blandt

andet brandvæsenet i Sandefjord rigtig godt af.

– IT-løsninger har gjort vores arbejde lettere, idet vi kan få

informationer hurtig frem til skadestedet. Hvis vi f.eks. står med

en frigørelsesopgave, så kan vi via alarmcentralen få tilsendt

billeder af den pågældende bil med markeringer af, hvor der skal

klippes. Det er tidsbesparende for os og gør, at vi kan arbejde

hurtigt og effektivt. Det samme gør sig gældende ved brande,

hvor vi hurtigt på vores terminaler kan få elektroniske kort frem.

Her er det muligt at se, hvor bygningsnøgler, brandhaner, el-,

gas- og vandledninger er placeret. Desuden får vi også tekniske

data frem, hvis der er tale om en fabriksbrand. Det kan for eksempel

være bygningskort over fabrikken, placering og angivelse

af opbevarede kemikalier og gasflasker. Desuden er det også

muligt at få en historik frem over tidligere hændelser på en

angiven adresse, hvilket kan være en stor hjælp for både politi,

ambulance og brandvæsen. Med den hurtighed, som vi nu kan

få informationer frem i forhold til tidligere, så kan vi hurtigere få

et overblik over situationen og derved koordinere og prioritere

indsatsen mere effektivt, forklarer Jan-Olav Vagle, der er daglig

leder af brandstationen i Sandefjord. Han påpeger dog en væsentlig

forudsætning ved udelukkende brug af teknologien:

– Informationerne, som vi har lagret i systemerne og får tilsendt

ude på skadestedet, skal naturligvis være opdaterede. Det er

altafgørende for, at der ikke opstår misforståelser eller ukontrollable

og farlige situationer under indsatsen på grund af fejlin-

Yderligere information

formationer, fastslår Jan-Olav Vagle. Han påpeger, Ring at 7080 der under 7345

alle omstændigheder er stor tilfredshed med det system, eller sesom

er

blevet en del af dagligdagen hos brandvæsenet www.ketner.dk

og det samlede

redningsberedskab i Norge.

beredskab

19

NYHED HOS KETNER

Megaflash lysbro

Ny lavprofil lysbro med LED-teknologi

Trods en højde på kun 55mm giver denne lysbro et

kraftigt og gennemtrængende signal.

Af andre fordele kan nævnes minimal vindmodstand,

minimalt strøm forbrug og lang levetid.

www.ketner.dk

teknologi

280107_Megaflash_beredskab.indd 1 07/05/08 11:13:38

BR · 28107


værdidebat

temadage med værdid

Prøv at spørge dig selv, hvorfor Beredskabsforbundet er til, hvorfor du er

frivillig, og hvordan Beredskabsforbundet skal udvikles for at blive bedre

for dig . Hvis du er medlem af en kredsledelse, og ikke lige har svaret på

rede hånd, så skulle du måske deltage i temadagene til januar 2009 .

Af Landschef Bent Mortensen

Der er noget, der driver alle frivillige. Det

”noget” binder dem sammen, og det

skulle gerne være sådan, at Beredskabsforbundet

står for det ”noget”, som de

frivillige identificerer sig med, når de vælger

at blive frivillige. Man kan kalde det

kollektiv selvforståelse, eller værdier, vi

er fælles om. Vi har bare ikke beskrevet

de værdier på tryk – ikke endnu!

På temadagene sætter vi fokus på værdi-

erne, herunder vores etiske holdninger og

vores bevæggrunde for at være frivillige.

Det er forventningen, at vi i høj grad er

enige om værdierne, men ikke nødvendigvis

om, hvordan vi indretter Beredskabsforbundet,

så det har samme værdigrundlag

som medlemmerne.

Der kan for eksempel rejses spørgsmål

om, hvorvidt Beredskabsforbundets

organisation i kredse og regioner er rigtig

(lukket lokal gruppe, der er blind for

andre måder at gøre ting), om vi delvis









beredskab

20

skal kunne modtage betaling for frivilligt

arbejde (skel mellem deltidsansatte og

frivillige), hvilke aktiviteter i kredsene,

der skal støttes med økonomisk tilskud

(f.eks. julefrokost eller fagforeningsaktiviteter),

og hvordan vi skal forholde os til

lederuddannelse (skal vi lede kredsene

på hver sin måde, eller skal vi lære at

gøre det ens).

Der kan også rejses spørgsmål om,

hvilke forventninger vi har til hinanden.

Hvad forventer en kommunal frivillig og


ebat

en kredsleder af hinanden, hvad forventer

kredslederen og regions-/landsledelsen

af hinanden, og hvordan er det med

landskontoret?

Vi får kun svar, hvis vi spørger, og det

gør vi så på temadagene. Vi spørger om

praktiske forhold i lyset af de værdier, vi

som frivillige står for. Det kunne måske

også være vejen til en ny udvikling og et

bedre Beredskabsforbund.

Landsledelsen har besluttet at afholde en

temadag for kredsledelsesmedlemmer,

hvor kredsene får mulighed for at komme

med input. Temadagene vil indeholde

oplæg, workshops og diskussioner, men

der bliver også afsat tid til information fra

landsledelsen om aktuelle emner.

Der afholdes to temadage med samme

indhold den 17. januar 2009 øst for

Storebælt, og den 31. januar 2009 vest

for Storebælt, begge dage fra kl. 9-17.

beredskab

21


værdidebat

lej en seng i Frøslev

I Beredskabsforbundets Informationsbarak

H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og

billig overnatning. Foruden en museums- og

informations afdeling rummer Barak H1 også

en kursusafdeling med 24 gode senge, fine

køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale

med plads til 40 personer. Her kan

man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for

kortere eller længere tid.

Pris:

75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn

for mødelokalet

Henvendelse:

Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79

e-mail: l.u.nording@mail.dk


Frivillige

”opgaverne skal give mening”

Beredskabschefen i Kolding lægger vægt på, at de frivilliges opgaver er

meningsfulde, og at aktørerne i beredskabet løbende er i dialog med hinanden,

så man kan få afstemt forventningerne til hinanden .

Af Line Nielsen

Beredskabschef Søren Ipsen

startede som frivillig brandmand,

da han var 16 år, senere

blev han indsatsleder og

siden vicebrandchef i Gentofte

Kommune, inden han i 2005

blev ansat som beredskabschef

i Kolding. Han beskriver

jobbet som spændende og

afvekslende.

– En af udfordringerne er at

forsøge at følge med udviklingen

– og egentlig helst være

lidt på forkant, så man kan

tage højde for den udvikling,

der kommer, beretter Søren

Ipsen.

Frivillige er et supplement

De frivillige i Kolding har en

lang række opgaver og funktioner,

som de selv har været

med til at definere.

– Der er bl.a. kommunikationstjenesten,

som betjener vores

kommandovogn. Der er samaritertjenesten,

som bliver brugt

ved større arrangementer. Vi

har naturligvis også indkvartering-

og forplejningstjenesten,

som står for mad, madrasser

osv. ved større hændelser. Der

er vores pumpe- og belysningsberedskab,

som har haft travlt

på grund af de mange oversvømmelser.

De frivillige råder

også over en stor generator,

så der kan genereres strøm

til plejecentre, hvis der er

strømsvigt. Dette har dog ikke

været i brug endnu. Derudover

deltager de frivillige i brandvagter,

og byrådet besluttede

for nogle år siden at udvide

kemikalieberedskabet, så de

frivillige kan supplere de øvrige

brandfolk på dette område.

Hele tanken med frivillige er

netop, at de er et supplement.

De har nogle støttefunktioner

og nogle ekstraordinære opgaver,

som de kan løse, mener

Søren Ipsen.

Frivillige – En del af det

operative beredskab

I Kolding er den frivillige styrke

ofte med på operative opgaver.

For nylig var der en større

brand i et forbrændingsanlæg,

hvor der var gået ild i noget

affald.

– De frivillige trådte her til med

kommandovognen, hvor de

bl.a. kan føre log over, hvem

der kommer hvornår osv. De

stod også for forplejning af

brandfolkene samt for en slangetender.

De fik hurtigt skabt

en vandforsyning, så de kunne

pumpe vand op til brandfolkene

inde i bygningen, fortæller

beredskabschefen.

beredskab

22

For Søren Ipsen er det vigtigt,

at samarbejdet med de

frivillige fungerer på begges

præmisser.

– Vi skal have en forståelse

for hinanden og være i dialog

omkring tingene. Vi skal gennemføreforventningsafstemninger,

hvor vi finder ud af,

hvad vi forventer af hinanden,

og hvilke opgaver de frivillige

skal løse på vegne af kommunen.

Det er vigtigt løbende

at tilpasse sig den virkelighed,

man er en del af. Og jeg mener

fortsat, at der er behov for et

frivilligt beredskab i Kolding

Kommune, siger Søren Ipsen.

Rekruttering er en stor

udfordring

At hverve nye frivillige er

fortsat en stor udfordring for

beredskabet.

– Særligt i mindre bysamfund

kan det være svært at

rekruttere nye brandfolk, fordi

udviklingen har gjort, at folk

ikke bor der, hvor de arbejder.

Så i dagtimerne, hvor folk er

på arbejde, er det svært at opretholde

et beredskab, oplever

Søren Ipsen og fortsætter:

– Man skal være opmærksom

på, at det bliver sværere og

sværere at motivere folk til en

frivillig indsats. Udbuddet af

tilbud bliver større, og der er

meget at konkurrere med. Jeg

mener, at man skal gøre det til

en aktivitet, der giver mening.

Man skal være skarp på hvilke

opgaver, man har, som man

kan tilbyde de frivillige. Hvis

man aldrig bliver brugt, så er

man jo nærmest overflødig,

derfor skal det være opgaver,

der er relevante og berettigede

– de skal være efterspurgte,

slutter Søren Ipsen.


Åbent hus ved nordjyllands

traditionsrige østbørnlejr

Den 8 . juli var der Åbent hus i Liljelejren i Hjørring, hvor 31 polske børnehjemsbørn

fik en tiltrængt sommerferie .

Af konsulent Jesper Hermund

Igen i år dannede Hjørring Kommunes Skallerup skole rammen

om en ferie for polske børnehjemsbørn fra kulminedistriktet

Katowice. 23 frivillige fra Beredskabsforbundet i Nordjylland

havde reserveret 14 dage af deres ferie for at sikre de 31 børn

en oplevelse for livet.

Siden 1992 har Lene Krüger Schade utrætteligt stået i spidsen

for at skabe de bedste rammer for dette årlige arrangement. Det

kræver blandt andet en meget stor indsats at skaffe sponsorer –

uden disse donationer vil det ikke kunne lade sig gøre. Sponsorerne

støtter projektet både økonomisk og i form af gaver.

Denne lune tirsdag sommeraften bød de efter en veloverstået

første uge velkommen til alle, der havde lyst til at kigge inden

for i børnenes og personalets lejrverden. Børn og voksne havde

netop overstået aftensmaden. Tydeligt fornemmede man den

hyggelige ro, der havde sænket sig over gruppen – børn som

voksne – efter at have overstået endnu et handlingsspækket

dagsprogram.





I løbet af den første uge havde børnene blandt andet været

på besøg i Fårup Sommerland og på Nordsøen Oceanarium

(tidligere Nordsømuseet). Der var ligeledes høje forventninger til

dagene efter, hvor programmet stod på flyvetur i ultraletfly over

Nordjylland og besøg på den lokale brandstation. En diskoteksaften,

hvor børnene havde pyntet op, indrettet og i bedste DJ-stil

selv stået for pladevenderiet, havde også vakt vild jubel. Lejren

var 14 dage pakket med actionspil, leg, udflugter – kort sagt én

på ”opleveren” for alle børnene!

Som en helt særlig hjælp havde Lene Krüger Schade hjælp med

fra Polen. Et ungt charmerende ægtepar – Ola og Adam Podzimska.

De havde taget den lange vej i bil fra Polen og valgt at bruge

deres ferie på lejren og så også ud til at nyde det i fulde drag.

I 15 år har der været sommerlejr i Skallerup for polske børnehjemsbørn,

og de frivillige med Lene Krüger Schade i spidsen

har altid haft et glimrende samarbejde med skolen, som har

masser af plads, spil- og legeudstyr samt grønne arealer.

Behovet for en lejr er der tydeligvis stadig, selvom der er sket

tilpasninger i lejrtilbudene.

Beredskab

23

projekt østbørn


konkurrence

vind rescue tool

Victorinox har valgt at sætte tre Victorinox Rescue Tools på højkant til

læserne af BEREDSKAB .

For at vinde en af de tre skal du klikke ind på www .beredskab .

dk/victorinox og svare på fire spørgsmål .

Victorinox Rescue Tool er et redningsværktøj i lommeformat til

bilister.

Victorinox Rescue Tool bør med i handskerummet som et ekstra

nødudstyr. Hvis uheldet er ude, og bilen får en alvorlig skade,

Beredskab

beredskab

24

kan det ske, at dørene sætter sig fast. Med hjælp fra dette

værktøj er der en god mulighed for hurtigt at befri sig selv, eventuelle

medpassagerer – eller andre trafikanter, som måtte være

spærret inde. Til brug for dette er der derfor en glashammer, en

glassav og et blad med bølgeskær til at kappe sikkerhedsselen

med.

Glashammeren vil på grund af dens særlige udformning uden

større besvær kunne bryde igennem sideruder og bagrude. Vel

at mærke uden at nogen kommer til skade. Glassaven er beregnet

til forruden, efter der er slået hul. Med saven kan man fjerne

så meget af ruden, at fører og eventuelle passagerer også kan

komme den vej ud af bilen.

Andre værktøjer

Tillige med redningsværktøjet får man ni andre værktøjer med

i købet. Foruden almindeligt knivsblad på 85 mm blandt andet

skruetrækker, pincet, kapselåbner, afisolérer til ledning o.a.

Værktøjer, der kan være nyttige såvel i hverdagen som på ferie

og camping. Selve håndtaget er selvlysende, hvis det blot ”lades

op” med lidt sollys. Da knivsbladet er længere end 70 mm, må

kniven kun medbringes i bilen i forbindelse med relevante friluftsaktiviteter

og andre ”anerkendelsesværdige formål”.


eredskabsforbundets

nye sikkerhedsbutik

I uge 39 åbnede Beredskabsforbundets nye Sikkerhedsbutik

med nyt design og layout. Det er målsætningen med sikkerhedsbutikken

at kunne tilbyde kvalitetsprodukter inden for genoplivning

og førstehjælpsudstyr m.m.

Sikkerhedsbutikken består af en række varekategorier, der gør

det let for kunden at finde den ønskede vare. Der er samtidig

mulighed for at se billedserier af det pågældende produkt ved at

klikke på billedet tilhørende produktet.

Sikkerhedsbutikken er både rettet mod enkeltpersoner, familier

eller virksomheder, der eksempelvis leder efter en forbindingskasse,

førstehjælpstaske eller hjertestarter. Dernæst er Sikkerhedsbutikken

velegnet for førstehjælpsinstruktører, som ønsker

at opgradere deres udstyr.

Fremover vil der løbende blive udarbejdet PR-materiale om sikkerhedsbutikken,

der bl.a. udleveres til Beredskabsforbundets

25 års tegn til ambassadør for

Beredskabsforbundet

Af Line Nielsen

Foto: Ivan Bjørn

Søren Enemark modtog den 11. september

Hæderstegnet for 25 års god tjeneste

i Redningsberedskabet. Søren Enemark

har siden år 2000 været borgmester i

Glostrup for Socialdemokraterne. Han er

uddannet lærer og arbejdede i en længere

periode på Nordvangskolen i Glostrup.

Han har desuden tidligere været brandmand

og var bl.a. med til at stifte Landsklubben

For Deltidsansatte Brandfolk. I

en årrække var Søren Enemark ligeledes

ansat som chefkonsulent i Beredskabsforbundet.

Og selv efter at han var blevet

borgmester, var han i en periode Beredskabsforbundets

repræsentant i både

Dansk Råd for Genoplivning og Dansk

Førstehjælpsråd – som han også var med

til at stifte. I dag er han stadig tilknyttet

Beredskabsforbundet, idet han er ambas-

mange kursister inden for

førstehjælp og hjertestart.

Med tiden vil der komme

nye spændende tilbud i Sikkerhedsbutikken.

I øjeblikket

er der bl.a. tilbud på

en hjertestarter Primedic

HeartSave AED. Tilbuddet

gælder frem til den 31.

oktober.

Læs mere på:

www.sikkerhedsbutikken.dk

sadør for forbundet.

Landschef for Beredskabsforbundet

Bent

Mortensen overrakte

hæderstegnet til Søren

Enemark med disse ord:

– Hæderstegnet kan først

gives, når man har været

i redningsberedskabet i

25 år, men hæderstegnet

er andet og mere end et

anciennitetstegn. Udover

25-års reglen kræves

nemlig, at modtageren

af hæderstegnet ved sin

vandel har gjort sig fortjent

til udmærkelse, og du har så rigeligt

opfyldt kriterierne for at få hæderstegnet.

Det er mig derfor en helt speciel glæde

at overrække dig Redningsberedskabets

Hæderstegn. Jeg synes egentlig ikke, det

vil være rigtigt at sige tillykke, for hæder-

Beredskab

25

nyheder

Borgmester og ambassadør Søren Enemark (t.v.) får overrakt hæderstegnet

af landschef Bent Mortensen

stegnet er jo ikke noget, du har vundet

i lotteriet. Jeg vil i stedet takke dig for

din mangeårige og gedigne indsats i og

for redningsberedskabet og tilføje, at jeg

håber, du vil fortsætte længe endnu.


nyheder

Bedre sikkerhed for

røgdykkere under indsats

Som røgdykker løber man altid en ekstra

risiko, når man træder ind i en brændende

bygning. Ofte kan det være svært

at vurdere, hvor branden er varmest, og

hvornår der opstår pludselige overtændinger,

der kan være fatale for røgdykkere i

indsats. Et termisk kamera kan forbedre

overblikket, og derved mindske risikoen

for mandskabet ved selv kaotiske brande.

Erfaring og sund fornuft er to afgørende

elementer for røgdykkere, der trænger

ind i en brændende bygning. Brande er i

princippet uforudsigelige, og situationen

kan pludselig ændre sig drastisk fra at

være kontrolleret til at være uoverskuelig

og livsfarlig.

Effektiv risikovurdering ved ekstreme

varmegrader

Overgangen til en fuldt udviklet rumbrand

sker i det øjeblik, hvor energiniveauet

og temperaturen i det brændende rum

er så højt, at samtlige overflader afgiver

røggasser, og branden dermed udvikler sig

til at være en fuldt udviklet rumbrand. Er

branden først nået til dette stadium, er det

med at trække sig tilbage – hurtigst muligt!

Overtændingen sker typisk ved 500-600

grader, hvor de fleste termiske kameraer

har svært ved at måle effektivt. Med en

helt ny type kamera, K1000 Elite der

forhandles af LOTEK, er det nu muligt at

foretage effektiv måling og billedbehandling

ved temperaturer op til 1000 grader.

Dette sikrer en præcis måling af områder,

hvor faren for overtænding er overhængende.

Ved f.eks. brand i et loft er det

desuden muligt at foretage en præcis

sikkerhedsmæssig vurdering af sammenstyrtningsfaren.

Beredskab

26

Bedre overblik gennem en mur af røg

Brugen af et termisk kamera ved indsats

sikrer et godt overblik over brandens

beskaffenhed og gør det desuden lettere

at finde rundt i selv komplet røgfyldte

rum. Kameraet gør det desuden betydeligt

lettere at finde tilskadekomne personer,

da ethvert temperaturudsving vises klart

og tydeligt. Kameraet forbedrer derfor sikkerheden

for både røgdykkeren samt de

personer, der måtte være fanget i branden.

Med videotransmissionsudstyr er

det muligt at sende billeder fra kameraet

direkte til en modtager uden for branden.

Det er derfor muligt for indsatslederen

at følge med i indsatsen samt at optage

dele af den til efterfølgende evaluering.

Læs mere på www.beredskab.dk eller ring

3524 0000.


sønderjysk møde i

nordborg

Af Mads Jakobsen

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund holdt i starten af

september møde for de delegerede . Her følger et uddrag af

formand Arne Christensens tale, da han fremlagde bestyrelsens

beretning .

Formanden kunne starte med at uddele ros til alle brandværnene

for den måde, hvorpå indsatserne bliver løst.

– Men jeg er utrolig glad ved at kunne uddele stor ros for måden,

vi har løst alle disse opgaver på. Og der er mange forskellige.

For 20 år siden var vi ikke et øjeblik i tvivl, når alarmen lød. Så

skulle vi ud og slukke ildebrand. Det er der bestemt ingen garanti

for længere. Tværtimod havde jeg nær sagt. Opgaverne er

blevet så mangfoldige, at vi ved over halvdelen af udrykningerne

kører til andre opgaver end brand, kunne formand Arne Christensen

berette.

Værn om værnene

Formanden udtrykte også bekymring over, at værnene har

mange opgaver at se til, og at antallet af frivillige og opgaver

ikke helt stemmer overens:

– Og nogle steder har jeg på fornemmelsen, at man allerede er

nået dertil, hvor der ikke er meget mere plads inde i ballonen, inden

den brister. Og at den kan briste, skyldes flere faktorer, men

især to. Den ene er, at der er begrænsninger på, hvor langt man

kan få en frivillig til at gå, hvad angår brugen af fritid. Den anden

er, at vi langt hen ad vejen har vores arbejdsgiveres tilladelse

til at tage af sted, men og måske især, findes der også her en

grænse. Derfor vil jeg bede jer overveje en ekstra gang, inden

I ”bare” siger ja til alt, hvad I bliver bedt om. Og det er ikke af

uvilje mod noget eller nogen, men simpelthen til bevarelse af

hele vort system, forklarede Arne Christensen.

Det blev også nævnt, at værnene er nødt til at tilpasse sig

samfundet, og at alt ikke bare kan fungere som tidligere. Folk

har fået en mere ”professionel” tilgang til frivilligt arbejde end

tidligere:

– Men ligesom med alt andet er det noget, vi skal vænne os

til, og ikke hænge i det gamle og prøve at holde skuden på den

sædvanlige kurs, for det kan vi ikke, og det skal vi heller ikke.

Og jeg tror heller ikke, at det sociale og de gode kammeratskaber

forsvinder af den grund – de bliver bare dyrket på et andet

plan. Det vigtigste er efter min mening, at alle har muligheden

for at gøre det på den måde, hver enkelt synes bedst om. På

den måde har vi mest at tilbyde for flest mulige, fastslog Arne

Christensen.

Samarbejde med Beredskabsforbundet

I talen blev også det organisatoriske samarbejde med Beredskabsforbundet

omtalt. Et samarbejde der betyder, at stort set

alle frivillige i det danske redningsberedskab har et ståsted i

Beredskabsforbundet.

– Ikke et samarbejde, som I vil høre om hver dag. Vi sætter os

sammen, når vi har noget, der har fælles interesse, eller i sager,

hvor vi har fælles fodslag. Det kan være en kommende reform,

en retskendelse eller noget helt andet, sagde Arne Christensen

og fortsatte senere: – Nu har jeg nævnt samarbejde et par gang,

og det er ingen tilfældighed, for det er det rette ord. Ikke en

fusion, hvor vi kunne løbe en risiko som lillebror. Vi kører vores

forening ganske som hidtil og alene i den retning, vi ønsker det,

og sådan forbliver det, slog Arne Christensen fast, inden han

senere afsluttede talen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds

motto:

Én for alle og alle for én

Gud til ære, næsten til værn

beredskab

27

sønderjysk Frivillige brandværnsForbund


sønderjysk Frivillige brandværnsForbund

Kaptajnen for Gram frivillige Brandværn,

Lars Damkjær, glæder sig over,

at der er seks, der har sagt ja til at

uddanne sig til brandmand.

glæde

over nye

brandfolk

BRAND: En aktiv indsats har sikret Gram frivillige Brandværn seks mænd,

der er klar til at gå i gang med uddannelsen til brandmand .

Af Leif Christensen/LLN Press

Både de frivillige brandværn i Sønderjylland, de kommunale

brandvæsener og private på slukningsområdet må mange steder

melde om mangel på frivillige/deltidsansatte brandfolk, men en

aktiv indsats hos Gram frivillige Brandværn viser, at det er muligt

at rekruttere nye folk til at trække i brandtøjet.

– Vi har fået tilsagn fra seks mænd, der nu er klar til at gå i gang

med uddannelsen til brandmand, fortæller kaptajnen for brandværnet

i Gram, Lars Damkjær.

Han gør det klart, at der ikke har været problemer med at være

folk nok til de forskellige udrykninger, men der er hele tiden brug

for fornyelse, og det er muligt at skaffe nye folk:

– Vi satte os ned og undersøgte, hvem der bor i de forskellige

gader og forsøgte at finde ud af, hvem der kunne være interesseret.

Vi skrev til 65 potentielle brandfolk og spurgte, om vi

måtte ringe til dem. Det endte i, at der kom 15 til et uforpligtende

møde, og seks mænd har sagt ja til at gå ind og blive

brandmand og starter på uddannelsen i august, fortsætter Lars

Damkjær og fortæller, at der var en enkelt kvinde blandt deltagerne

i kurset – hendes mand bliver brandmand.

beredskab

28

Større område

I den forbindelse gør Lars Damkjær det meget klart, at det er

vigtigt at få hele familien ”inddraget”, når det gælder hvervet

som brandmand. Der skal være enighed om, at den ene part

pludselig er af sted, selvom huset måske er fyldt med gæster.

– Vi skal satse på det familiære, for det er nødvendigt med en

opbakning på hjemmefronten. Derfor inviterer vi også brandfolk

med familie til sociale arrangementer, fortæller Lars Damkjær.

Gram frivillige Brandværn har med de seks nye 25 aktive brandfolk,

og de har fået et større slukningsområde. Lars Damkjær

fortæller, at beregninger har vist, at brandfolkene fra Gram vil

være hurtigere fremme i Nustrup og Gabøl, så fremover er det

bilerne fra brandstationen i Gram, der klarer opgaverne også i de

to områder – herunder også frigørelse ved f.eks. færdselsuheld.


dFi, hedehusene

Af sektionsleder Hanne F . Nielsen

Vejen til Den Frivillige Indsatsstyrke

Introduktionsuddannelsen er indgangen for alle nye frivillige, der

ønsker at tegne en kontrakt med Den Frivillige Indsatsstyrke. Uddannelsen

varer 10 timer og er bygget op således, at deltagerne

får en grundig information om, hvad Beredskabsstyrelsen og herunder

Den Frivillige Indsatsstyrke er, og hvilke krav og forventninger,

der er til styrkens frivillige. Under hele uddannelsen bliver

den frivillige vurderet af instruktørerne i forhold til de opgaver,

styrken skal løse, og den enkeltes beredskabsparathed.

På introduktionsuddannelsen har de nye frivillige nu overstået

den mere teoretiske del af dagen, og de har været en tur forbi

uniformsdepotet. Stemningen er allerede blevet en helt anden.

Nu ligner de nogle, der hører til på centret, og de første sociale

bånd er allerede ved at knytte sig mellem deltagerne. Bånd

som for dem, der vælger en fremtid i Beredskabsstyrelsen, skal

komme til at strække sig langt ud over møder, øvelser og uddannelser

og under operative indsatser og assistancer.

Den Frivillige Indsatsstyrke skal kunne løse længerevarende

og/eller særlige mandskabskrævende opgaver. Derfor er en

afprøvning af deltagernes udholdenhed og praktiske håndelag en

naturlig del af uddannelsen. Der skal blandt andet løses opgaver

som f.eks. afstivning af bygninger, eftersøgning i røgfyldte rum

dFi, herning

Af Niels Høck Andersen

DFI, stat og kommune

For fire år siden blev DFI Herning en fast del

af redningsberedskabet i Danmark. I den tid

der er gået, har DFI udviklet sig til en enhed,

der rutinemæssigt bliver rekvireret til assistancer

inden for fx redning, miljø, lænsning,

veterinære opgaver, brand mv. Endvidere har

DFI ved flere lejligheder assisteret politiet i

forbindelse med efterforskning af brandårsag

samt med opsætning af lys og etablering

af midlertidig lejr.

Fremtiden synes at stille voksende krav til

DFI og generelt til det danske nationale redningsberedskab

i form af hyppigere og mere

voldsomme vejrfænomener, sygdomme i

dyrebesætninger, opmærksomheden vendt

mod terror osv. Endvidere kommer Danmark

mere og mere i fokus, hvad internationale

indsatser angår – udfordringer, hvor det er

ideelt at anvende frivillige; herunder også

DFI.

Behovet er da også anerkendt med en bred

V Ø

politisk opbakning i de to seneste forlig, hvor

også redningsberedskabets frivillige og DFI

vægtes af hensyn til at skabe et robust og

sammenhængende beredskab i Danmark.

For få år siden blev den risikobaserede

dimensionering implementeret, hvilket for

mange kommuner har betydet, S at anvendelsen

af frivillige er blevet indskrevet i planerne.

Mange opgaver er nu beskrevet således

i planerne, at de også med fordel kan løses

af frivillige, fx større afstivningsopgaver,

større/langvarige brande, eftersøgning med

redningshunde, forplejning af evakuerede,

større/langvarige lænseopgaver osv.

DFI Herning består i dag af ca. 100 frivillige,

heraf omkring 60 kommunale frivillige,

primært fra den midtjyske region – resten er

statslige. Disse frivillige kan i dag rekvireres

af det kommunale beredskab til opsupplering

af indsatte styrker, hvis en indsats kræver

ekstra personel, materiel eller specielle

kvalifikationer.

En stor del af DFI’s opgavesæt fordrer

kompetencer, der enten er specielle eller

Beredskab

beredskab

29

dFi inFormation

og gang på stiger. Opgaver der

for gamle rotter i faget ikke lyder

af noget særligt, men for nye ud

i beredskabsdisciplinerne godt

kan være både udfordrende,

sjove og grænseoverskridende.

Det skal da heller ikke her være

nogen velbevaret hemmelighed,

at uddannelsen også byder på en lille løbetur i det naturskønne

Hedeland, som i tidernes morgen praktisk nok er blevet placeret

lige ved siden af Frivilligcentret – eller måske var det omvendt.

Ved ottetiden om aftenen begynder trætheden at melde sig både

hos de nye frivillige og hos instruktørerne. Enkelte har måske

allerede på dette tidspunkt forladt uddannelsen i en konstatering

af, at det frivillige arbejde i Beredskabsstyrelsen nok alligevel

ikke Nvar

noget for dem. Men dette er netop formålet med uddannelsen,

at få afstemt forventninger, således at alle der vælger

og får tilbud om at skrive en kontrakt med Den Frivillige Indsatstyrke

– øst gør det på et oplyst grundlag. Uddannelsesdagen

afsluttes med en kort, individuel samtale mellem den enkelte

deltager på uddannelsen og kursuslederen, hvor den kommende

frivillige får en tilbagemelding på den indsats, han/hun har ydet

under uddannelsen, og de fremtidsmuligheder vedkommende

kan tilbydes i Beredskabsstyrelsen.

som bygger ovenpå andre beredskabsuddannelser.

Derfor kræver en stor del af DFI’s

uddannelser, at de frivillige som udgangspunkt

er i besiddelse af en grundlæggende

beredskabsfaglig uddannelse, når de melder

sig ind i DFI.

Disse uddannelser, hvad enten det drejer

sig om redning, brand, kommunikation mv.,

får de vedligeholdt af det statslige eller det

kommunale redningsberedskab, hvor de

kommer fra. Herefter bygges der videre på

disse grundlæggende færdigheder således,

at vi i højere grad kan stille DFI til rådighed

for det samlede danske redningsberedskab,

hvis der fx efterspørges særlige kompetencer

eller særligt materiel.

Det er derfor af beredskabsmæssig værdi,

at det kommunale og det statslige beredskab

bakker op om deres frivillige og sikrer

de nødvendige uddannelser, øvelser mv.

Men husk også at give de frivillige den anerkendelse,

som de fortjener!


egioner og kredse

region nordjylland

Mindeord for ”Mikkel” alias Sonja E .

Mikkelsen

Det er med meget

sorg, at vi den 17.

august måtte sige

alt for tidligt farvel

til en god kollega,

og ven Sonja, Tonny

Mikkelsens kone,

Kreds Jammerbugt

for dem, som ikke

måtte kende hende.

Sonja var plaget af

sygdom den sidste

tid, men hun har

aldrig villet gå glip

af noget; hun var

der altid med en

hjælpende hånd, og ikke mindst de gange jeg

har snakket med hende, tænkte hun kun på,

at Tonny skulle have det godt og være tilfreds.

Det sidste, hun deltog i, var Projekt Østbørn.

Trods sit dårlige helbred ville hun deltage i

det.

Hun har siden 2007 ikke været helt på toppen,

men det har vi ikke altid lagt mærke

til, men søndag den 17. august 2008 kunne

hendes lille krop ikke klare mere. Sonja har

altid været en lille ildsjæl, og der var altid godt

humør, smil og en frisk bemærkning med på

vejen. Hun har kæmpet bravt med et dårligt

helbred gennem længere tid, men torsdagens

”smæk” blev dog for meget. Vi vil alle savne

Sonja. Men som familien sagde ”så holder

mor øje med os”, og det tror vi på. Torsdag

den 21. august deltog frivillige fra beredskaberne

samt nogle fra regionsledelsen ved

Sonjas begravelse, og det må siges, at både

vejr og mennesker var med hende på hendes

sidste færd. Det var et smukt syn at se så

mange blomster og mennesker til stede for at

tage god afsked med hende.

Hun vil være elsket og savnet langt hen i

fremtiden.

Æret være Sonjas minde…

Beredskabsforbundet Region Nordjylland

Hjælperne fra Liljelejren

Frivillige fra regionen

Nyt fra regionen

I løbet af sommeren har vi fra regionsledelsen

været rundt og besøge et par arrangementer

hos nogle af kredsene. Disse er alle forløbet

godt. Det har været dejligt at komme ud i

kredsene og kunne møde de frivillige i deres

mange gøremål. Her en kort omtale af nogle

af besøgene.

Nibe festivalen – ”Den lille fede”

Det er et kæmpe og godt stykke arbejde, de

mange hjælpere yder på den fire dage lange

festival. De bemander to samaritervagter på

festivalpladsen, en samaritervagt ved Campen

samt en hovedvagt om dagen. Om natten

holdes samaritervagten ved Campen og

hovedvagten åben.

De mange hjælpere kommer fra næsten hele

regionen, nogle har været med i mere end 20

år; for andre var det 1 eller 2 år. Så her var/

er der virkelig en rigtig god ”win win situation”,

for erfaring blev udvekslet. Så det er

trygt at komme, for de mange kommende års

festivalgæster.

Forplejningen til de mange frivillige hjælpere

fra beredskabet, sørger beredskabet selv for;

og den er god (har selv smagt den). Den er så

god, at nogle af de andre frivillige hjælpeområder

også har spurgt, om de må spise med.

Man kan næsten fristes til at sige, at det er

”Den lille fede med de seje hjælpere”, for de

gør et godt og flot stykke arbejde; men som én

sagde ’vi gør bare vores arbejde’, og det er jo

også rigtigt.

MC-Træffet – ”Træf på toppen”

Endnu et sted hvor de frivillige yder et kæmpe

og godt stykke arbejde. Her bemandes en

førstehjælpsvagt, og der bliver gået brandvagt

på området. På en brandvagt kommer der

mange km i benene, for der skal hele tiden

holdes øje med, at der ikke blev brugt åben ild

på pladsen. Der var en NUL tolerance på brug

af åben ild på området. Mange års brandvagter

ved træffet havde givet de frivillige en del

erfaring i, hvordan man spotter folks forsøg på

at skjule diverse ting til at varme mad og vand

på ved hjælp af ild. Noget jeg syntes var lidt

svært. Hjælperne her havde også været med i

lige fra 1 år til ca. 20 år, så her blev der også

udvekslet erfaring.

Førstehjælperne havde også noget at se til;

lige fra at sætte et plaster på, til folk der

skulle omkring skadestuen/vagtlægen, og det

var ikke helt nemt, for i Skagen lukker lægen

kl. 16.00, og herefter er der kun Hjørring eller

Frederikshavn; en transport der foregik med

taxa.

Rundt om på pladsen var der opstillet en

række vandposter i form af 25 liters dunke til

brug ved en evt. brand. Her oplevede jeg et

lidt nyt fænomen. Det kan godt være, at der

var nogle på træffet, der sparkede dæk, men

brandvagterne ”sparkede dunke”… Der skulle

jo kontrolleres, om der var vand på de forskellige

brandposter.

Dyrskue i Hobro

På en dejlig varm sommerdag var der det

traditionelle Dyrskue i Hobro. Her kiggede

Hardy forbi hos de frivillige fra Mariagerfjordkredsen,

som havde en stand der. De havde

gang i mange aktiviteter, lige fra en udstilling,

til børneaktiviteter som at sprøjte med vand,

og deres fantastiske røgdykkerbane, hvor der

kunne findes små ”gaver” og et ”skumbad”.

Men en meget vigtig opgave, de udførte på

specielt dette dyrskue, var at servicere dyrene

med dejlig køligt overrislingsvand; så her kørte

Beredskab

beredskab

30

sprøjten i pendulfart.

Se billederne på www.bfregion1.dk

Østbørn og Åbent hus hos BRS i Thisted

Her var både Hardy og jeg på besøg. Projekt

Østbørns Liljelejr holdt traditionen tro åbent

hus, hvor man kunne få et indblik i, hvordan

børnene og hjælperne havde indrettet sig,

samt hvordan der rigtigt bliver hygget, og høre

om de mange ture de havde været på og

skulle på. Men der var skam også overskud til

at hygge om de gæster, der lagde vejen forbi

lejren.

BRS i Thisted holdt deres åbent hus den

sidste lørdag i august med det dejligste vejr.

Der var mange besøgende og rigtig mange

aktiviteter at prøve, samt mange ting og biler

at se på. Kredsen i Thisted havde også en flot

stand. Hos dem sad et par værnepligtige og

malede, ikke sommerfugle, men små sår på

arme eller i hovedet på børnene; en attraktion,

som nogle lige skulle se lidt an. Derfra gik der

lige fra den store fantastiske flænge i panden,

til den lille blødning på armen. Et rigtigt flot

arrangement.

Hardy Wounlund

Regionsleder

Karin Rasmussen

Viceregionsleder

region midtjylland

Kreds Lemvig

En epoke er slut

Mindeord for Kredsleder Nitta Andreasen,

Det frivillige Redningsberedskab i Lemvig

Det var med stor sorg, at Det frivillige Redningsberedskab

i Lemvig Kommune modtog

besked om, at vores kredsleder gennem 6 år,

Nitta Andreasen, var afgået ved døden den

17. august 2008, efter lang tids sygdom.

Nitta startede i Civilforsvaret og tog turen med

over i Redningsberedskabet, hvor hun siden

2002 har været kredsleder. Hun stod netop

for at skulle modtage sit 40 års-jubilæumsdiplom

fra Lemvig kommune. I 40 år havde

Nitta valgt at bruge en stor del af sin fritid på

at værne om ikke bare sig selv og hendes

nærmeste, men også om Lemvigs borgere.

Når hun gjorde dette, var det fordi hun følte for

fællesskabet og mente, at sammenhold og de

stærkeste bærer de tungeste byrder, var den

bedste måde at beskytte lokalsamfundet på.

En holdning som gik igen i hele hendes store

sociale engagement.

Nitta var et dejligt rummelig menneske, der

med sin entusiasme og sit temperament

vidste, hvad hun ville. Det betød dog ikke,

at hun afviste andres idéer eller tanker, men

der skulle argumenteres sagligt og lødigt for


ændringer og ny tiltag. Men kunne man dette,

var man også sikker på at få hendes støtte

100 %. Ros, når det lykkes og opbakning, når

det ikke helt gik som planlagt.

Vi de frivillige i beredskabet i Lemvig vil huske

Nitta for hendes ukuelige vilje til at ville og

ikke mindst hendes ildhu til at klare den store

mængde af opgaver, som hun altid påtog sig.

Så sent som tirsdag den 16. august stod hun

for at arrangere og koordinerer uddeling af

hæderstegn til hendes frivillige medlemmer.

Hun skulle lige have styr på det sidste og

ringede rundt til de frivillige for lige at huske

os på at dukke op og være med til at hædre

dem, der nu skulle hædres. Dette var typisk

for Nitta og hendes arbejde i beredskabet.

Opgaven som kredsleder løste Nitta med stort

engagement, hvor det altid var de frivillige og

deres indsats, der var i hendes fokus. Ingen

opgave var for stor, ingen for lille. En af de

sidste ting, som hun arbejdede for, var at øge

kendskabet til kurser i førstehjælp. Men på

samme måde som opgaverne blevet taget

alvorlige, på samme måde fik humoren lov at

spille, og det var ikke kedeligt, når historierne

om tidligere tiders indsats lød efter endt arbejde.

Historier som du, Nitta, vidste, var med til

at styrke fællesskabet, fordi de gav samhørighed

og bandt fortiden sammen med nutiden,

og derfor kunne skabe en fremtid, længe efter

du var væk. At historierne så ikke alle var lige

stuerene, gjorde dem jo ikke mindre sjove.

Vores tanker går også i denne svære stund til

Øyvind, Nittas mand gennem næsten 50 år,

og deres børn og børnebørn.

Så kære Nitta, tak for indsatsen og dit kammeratskab

og tillykke med de 40 år i beredskabets

tjeneste

Æret være Nittas minde.

På de frivilliges vegne

Kredsledelsen

Det frivillige Redningsberedskab, Lemvig Kommune

Hæderstegn

Fredag den 22. august afholdte Det frivillige

Beredskab en reception i kommandocentralen,

hvor viceborgmester Jørgen Nørby overrakte

Kong Frederik d. IX’s fortjenstmedalje til

Lars Hussmann Jensen for 25 års tjeneste i

beredskabet. Samtidig fik Leif Jensen diplom

fra kommunen for 30 års tjeneste, og Birger

Maarupgaard fik diplom for 40 års tjeneste.

Kreds Favrskov

DGI Landsstævne 2009

Kære alle mine hjælpere fra TELT 2 i Haderslev

(Fakta, Netto, Aldi og Lidel).

Så er jeg klar til DGI Landsstævnet 2009 i

Holbæk i uge 27 som leder af det telt, der

starter op søndag. Med JER som hjælpere kan

vi klare mange opgaver, små som store. Skriv

til mig på e-mailadresse: irma53@c.dk

Hvis I ikke har kontrakt med noget kommunalt

redningsberedskab, kan I godt komme med

alligevel.

Irma Møller

Frivillig

region hovedstaden

Kreds Frederiksberg

Reception

Den 25. juni var der afskedsreception for

kommunens øverste direktør siden 1996 Kurt

E. Christoffersen. Det var et personligt valg for

Kurt E. Christoffersen at sige farvel til jobbet

som kommunaldirektør. Han ønskede at kunne

bruge mere tid på andre ting end jobbet.

Kredsleder og Vicekredsleder var til stede for

at sige farvel til kommunaldirektøren, og takke

for det gode samarbejde igennem årene.

Den 15. august var der igen reception på rådhuset,

denne gang for at byde den nye kommunaldirektør

Suzanne Aaholm velkommen i

jobbet. Blandt de 300 gæster var kredslederen,

der var mødt op for at byde velkommen,

og ønsket om et godt samarbejde.

Sundhedsmarked

Den 30. august afholdt Frederiksberg Kommunes

Sundhedscenter Sundhedsmarked på

Rådhuspladsen. Kl. 10.00 blev Sundhedsmarkedet

startet med musik af Frederiksberg

Garden. Flere af kommunens afdelinger, som

har med sundhed at gøre, var til stede. Der

blev målt blodtryk, givet mange gode råd til

kosten og meget mere. Kredsens opgave var

en førstehjælpspost, vi oplevede dagen uden

”patienter”.

Ib Otte

Kredsleder

landsplan

LogBuy rabatkort

Udsendelse af rabatkortet er sket, og alle

skulle gerne have fået det udleveret, så I nu

kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle

nogen ikke have modtaget kortet, så kan

I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle

Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

Beredskab

beredskab

31

Aftalen med LogBuy udløber marts 2009.

De personer, der vil være interesseret i at få

forlænget aftalen, skal senest pr. 31. januar

2009 have sendt en e-mail til bf@beredskab.

dk med angivelse af navn og adresse. I emnefeltet

på e-mailen skal skrives ”LogBuy”.

Adresseændring

Husk at melde din adresseændring til både

din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret

modtager ikke automatisk meddelelser

om ændringer.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev

på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte

i din indbakke.

DGI Landsstævne

Så kan vi allerede begynde

at kigge frem mod

næste sommer: DGI

Landsstævnet 2009,

der bliver afholdt i

Holbæk den 2. - 5.

juli. Igen skal Beredskabsforbundet

stå for uddeling af

forplejning til stævnets

deltagere.

Sæt allerede nu kryds

i kalenderen i uge 27. Mere information vil

følge i de næste numre af BEREDSKAB.

Læs mere om stævnet på www.L2009.dk

støttemedlem

regioner og kredse

Gratis førstehjælpskursus

Der vil i løbet af efteråret være mulighed

for at komme på gratis repetitionskurser

i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i

følgende byer: Aalborg, Randers, Herning,

Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og

København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde

sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets

kursusafdeling på telefon 35

24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagen

Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst

sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed:

2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til

25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag

kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling

på telefon 35 24 00 00.


PP

UMM

Id nr: 42102

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

More magazines by this user
Similar magazines