27.07.2013 Views

September - 2008 - Beredskabsforbundet

September - 2008 - Beredskabsforbundet

September - 2008 - Beredskabsforbundet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

nummer 5 · september <strong>2008</strong><br />

bF-stævne i slagelse, side 8<br />

beredskabsForlig og<br />

arbejdsgrupper, side 4<br />

Frivillige er en mangelvare, side 17


xxxxx_BF_ann_sikkerhed_A4_050908.indd 1 04/09/08 11:35:37


analyse aF manglende motivation<br />

Vi ser det igen og igen: Der mangler i<br />

høj grad frivillige i redningsberedskabet.<br />

Seneste eksempel er, at der mangler 20<br />

frivillige brandfolk i Skagen, og indslaget<br />

i TV2 Nord onsdag den 3. september<br />

viste, at det er svært at hverve til frivilligt<br />

arbejde i redningsberedskabet. Og en ting<br />

er sikkert: Samfundet kan ikke ansætte<br />

sig ud af manglen i redningsberedskabet,<br />

og vi er derfor nødt til at tage de nødvendige<br />

skridt nu.<br />

Manglende tilslutning til frivilligt arbejde<br />

virker til at være en generel tendens,<br />

som vi ser på de fleste frivilligområder i<br />

samfundet (idrætsforeninger, politiske og<br />

humanitære organisationer etc.). Samstemmende<br />

lyder det fra disse områder,<br />

at det bliver sværere og sværere at få<br />

danskerne til at bruge deres fritid på samfundsgavnligt<br />

arbejde. Tidligere var man<br />

frivillig, fordi man ville yde noget til gavn<br />

for samfundet. Spørgsmålet er, om denne<br />

motivation har ændret sig – har individet<br />

sat sig selv langt mere i centrum end tidligere?<br />

Det efterlader os med spørgsmålet<br />

om, hvordan vi så griber problematikken<br />

an med at sørge for en stadig tilgang af<br />

frivillige til redningsberedskabet? Er de<br />

frivilliges opgaver i redningsberedskabet<br />

tillokkende nok? Vi er derfor lige så<br />

meget nødt til at kigge indad som udad<br />

i denne proces på at finde en forklaring.<br />

I bestræbelserne på at forstå problemet<br />

med at hverve frivillige er det nødvendigt,<br />

at vi forstår samfundets udvikling og danskernes<br />

opfattelse af og lyst til frivilligt<br />

arbejde – specielt med fokus på redningsberedskabets<br />

opgaver.<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong> ønsker derfor en<br />

politisk beslutning om, at der bliver afsat<br />

Nummer 5 - <strong>September</strong> <strong>2008</strong> - 28. årgang<br />

Udgivet af:<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

Hedelykken 10<br />

2640 Hedehusene<br />

Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01<br />

Web: www.beredskab.dk<br />

E-mail: bf@beredskab.dk<br />

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt<br />

Redaktion:<br />

Kommunikationschef Mads Jakobsen<br />

Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen<br />

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere<br />

i indsendte indlæg.<br />

midler til en omfattende analyse af den<br />

manglende tilslutning til frivilligt arbejde<br />

inden for redningsberedskabet. Formålet<br />

er at tilvejebringe redskaber, der kan<br />

sikre den rigtige strategi for blandt andet<br />

hverve- og informationskampagner, så<br />

disse kan blive målrettet de grupper af<br />

befolkningen, der kan have interesse i at<br />

træde ind som frivillige i redningsberedskabet.<br />

Det er klart, at hvor man tidligere<br />

kunne ramme befolkningen med et overordnet<br />

budskab (At være frivillig til gavn<br />

for samfundet), så er det blevet sværere<br />

at ramme samme segment nu med et<br />

overordnet budskab. Det enkelte individ<br />

har dets egen motivation og agenda for<br />

at blive frivillig. I stedet for et overordnet<br />

budskab skal det nu tilpasses samfundets<br />

dagsorden og individets opfattelse<br />

af sig selv og i forhold til det omgivende<br />

samfund, og det er en tilstand, som kan<br />

ændre sig hurtigt. Budskabet skal vinkles,<br />

drejes og målrettes til forskellige segmenter<br />

af befolkningen for at få samme<br />

virkning som tidligere, og det kræver langt<br />

flere økonomiske ressourcer end tidligere.<br />

Som samfund er vi nødt til at gribe fat på<br />

problematikken nu. Vi er nødt til at fokusere<br />

på, hvordan vi opretholder en fast<br />

tilgang af frivillige til redningsberedskabet.<br />

Det kan ikke vente. Den negative kurve<br />

skal vendes – og det skal den nu.<br />

Produktion og annoncer:<br />

Horisont Gruppen a/s<br />

International House<br />

Center Boulevard 5<br />

2300 København S<br />

Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39<br />

Oplag:<br />

10.842<br />

Medlem af Dansk Oplagskontrol<br />

Kontrolperiode 1/7-2007 - 30/6-<strong>2008</strong><br />

ISSN 0908-9594<br />

beredskab<br />

3<br />

BEREDSKAB<br />

Indhold<br />

Ændringer i redningsberedskabet<br />

forude . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4<br />

BF-stævne <strong>2008</strong> . . . . . . . . . . . . . .8<br />

Ulykker kræver 2 .000 liv hvert år 11<br />

FKB Årsmøde <strong>2008</strong> . . . . . . . . . .12<br />

DM for Redningshunde <strong>2008</strong> . . . .16<br />

Sverige bruger årligt 32<br />

millioner kroner på førstehjælp . .17<br />

Frivillige er en mangelvare . . . . .17<br />

Fagre nye verden . . . . . . . . . . . .18<br />

Temadage med værdidebat . . . .20<br />

”Opgaverne skal give mening” . .22<br />

Åbent hus ved Nordjyllands<br />

traditionsrige Østbørnelejr . . . . .23<br />

Vind Rescue Tool . . . . . . . . . . . .24<br />

Beredskabs forbundets nye<br />

Sikkerhedsbutik . . . . . . . . . . . .25<br />

25 års tegn til ambassadør for<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong> . . . . . . . . .25<br />

Bedre sikkerhed for røgdykkere<br />

under indsats . . . . . . . . . . . . . . .26<br />

Sønderjysk møde i Nordborg . . . . 27<br />

Glæde over nye brandfolk . . . . . .28<br />

DFI Information . . . . . . . . . . . . . .29<br />

Regioner og kredse . . . . . . . . . .30<br />

Deadline til næste nummer den 3. november <strong>2008</strong><br />

- bladet udkommer den 26. november <strong>2008</strong>.<br />

Abonnement:<br />

<strong>2008</strong>, seks udgivelser, pris 120 kr.<br />

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige<br />

måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet,<br />

statslige og kommunale myndigheder, politi,<br />

bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere<br />

inden for stat, regioner og kommuner.<br />

Forsidefoto:<br />

Mads Jakobsen


eredskabsForlig<br />

ændringer i redningsbered<br />

Som led i aftalen om redningsberedskabet efter 2006 blev der nedsat to<br />

arbejdsgrupper . De har haft til opgave at kigge på frivilligområdet og dimensioneringen<br />

af redningsberedskabet . <strong>Beredskabsforbundet</strong> har<br />

siddet med i begge arbejdsgrupper .<br />

Resultater fra AG DIMSUN<br />

Af Landschef Bent Mortensen<br />

Det første oplæg til forligstekst<br />

indeholdt et forslag<br />

om at nedlægge støttepunkterne<br />

(niveau 2-beredskabet).<br />

Dette blev ændret, inden<br />

forliget blev indgået, men der<br />

blev nedsat en arbejdsgruppe,<br />

der skulle gennemføre en<br />

undersøgelse af det statslige<br />

redningsberedskabs organisation,<br />

struktur og kapaciteter,<br />

dels i forhold til risici og<br />

trusler, dels i forhold til det<br />

kommunale redningsberedskabs<br />

kapaciteter. Endvidere<br />

skulle arbejdsgruppen vurdere<br />

fordele og ulemper ved at<br />

adskille Beredskabsstyrelsens<br />

myndighedsopgaver og operative<br />

opgaver.<br />

Arbejdsgruppen vedrørende<br />

dimensionering af det statslige<br />

redningsberedskab, som blev<br />

forkortet til AG DIMSUN, blev<br />

nedsat i 2007 efter indgåelse<br />

af det politiske forlig om<br />

redningsberedskabet efter<br />

2006. Ud fra arbejdsgruppens<br />

kommissorium blev opgaven<br />

opdelt i tre underopgaver: 1)<br />

De statslige beredskabscentre,<br />

2) Støttepunkterne og 3)<br />

Beredskabsstyrelsens myndigheds-<br />

og operatøropgaver. AG<br />

DIMSUN påbegyndte arbejdet<br />

i september 2007 og inddrog<br />

i november konsulentfirmaet<br />

Capacent, som gennemførte<br />

en spørgeskemaundersøgelse<br />

blandt alle landets kommuner,<br />

en interviewundersøgelse<br />

blandt udvalgte nøglepersoner,<br />

samt et seminar for et<br />

ekspertpanel bestående af<br />

udvalgte nøglepersoner.<br />

Capacents konklusioner og<br />

anbefalinger:<br />

Konsulentfirmaet formulerede<br />

en række konklusioner og<br />

anbefalinger vedrørende de tre<br />

hovedområder.<br />

• Om dimensioneringen og<br />

placeringen af de statslige<br />

beredskabscentre (niveau<br />

3) konkluderede Capacent,<br />

at der ikke var overflødige<br />

kapaciteter i det statslige<br />

redningsberedskab. Der blev<br />

ikke anbefalet væsentlige<br />

ændringer, omend visse<br />

grupper af materiel blev foreslået<br />

opjusteret.<br />

• Vedrørende støttepunkterne<br />

var Capacents konklusion,<br />

at der var brug for støttepunkterne,<br />

og at de burde<br />

videreføres. Der blev anbefalet<br />

nogle justeringer, sådan<br />

at Greve blev nedlagt/flyttet<br />

til Hedehusene; Fredericia<br />

blev nedlagt, og at der blev<br />

oprettet et nyt støttepunkt i<br />

Hjørring.<br />

beredskab<br />

4<br />

• Vedrørende Beredskabsstyrelsens<br />

operatør- og<br />

myndighedsopgaver var<br />

konklusionen, at der ikke var<br />

entydige argumenter for eller<br />

imod yderligere adskillelse.<br />

Anbefalingen var derfor,<br />

at der blev foretaget en<br />

nærmere analyse af, hvilke<br />

alternative organiseringer,<br />

der var til den eksisterende.<br />

Arbejdsgruppens konklusioner<br />

og anbefalinger:<br />

Det var herefter op til arbejdsgruppen<br />

at vurdere forholdene<br />

ud fra en helhedsbetragtning.<br />

Et gennemgående træk var, at<br />

der ikke fandtes overflødige<br />

kapaciteter, men at der kunne<br />

peges på forskellige områder,<br />

hvor der burde ske en<br />

opnormering, som lå uden for<br />

de økonomiske rammer, som<br />

arbejdsgruppen var bundet af.<br />

Nogle steder i rapporten vil<br />

derfor kunne læses ønsker<br />

til et kommende beredskabsforlig.<br />

De statslige beredskabscentre<br />

Arbejdsgruppen konkluderede,<br />

at der ikke var behov for flytning<br />

af beredskabscentre eller<br />

andre større ændringer. Der<br />

fandtes dog et behov for at<br />

udvide beredskabscentrenes<br />

kapaciteter med mere moderne<br />

afstivningsmateriel, større<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>s medlemmer<br />

af arbejdsgrupperne: Landschef<br />

Bent Mortensen og vicelandschef<br />

Nina Lindhardt.<br />

lænse- og pumpekapacitet,<br />

avanceret sporingsmateriel<br />

samt større dekontaminerings-<br />

og rensekapacitet – særligt<br />

omkring hovedstadsområdet.<br />

Arbejdsgruppen anbefalede,<br />

at der fremadrettet med 4-5<br />

års intervaller gennemføres


skabet forude<br />

en risikobaseret dimensioneringsundersøgelse<br />

af det<br />

statslige redningsberedskab.<br />

Undersøgelsen skal dels tage<br />

udgangspunkt i det aktuelle<br />

trusselsbillede, dels i den<br />

aktuelle kommunale dimensionering<br />

af det kommunale<br />

redningsberedskab.<br />

Støttepunkterne<br />

Vedrørende støttepunkterne<br />

konkluderede arbejdsgruppen,<br />

at støttepunkterne bør<br />

videreføres. Arbejdsgruppen<br />

diskuterede, i hvilket omfang<br />

støttepunkterne kunne eller<br />

måtte bruges i egen kommune<br />

og fandt, at Beredskabsstyrelsen<br />

bør skærpe sit tilsyn med<br />

støttepunkterne, men i øvrigt,<br />

at støttepunkternes materiel<br />

tilpasses, så det niveau<br />

1-materiel, som kommunerne<br />

i forvejen råder over, udgår af<br />

støttepunkternes materielbe-<br />

På grundlag af det politiske forlig om<br />

redningsberedskabet efter 2006 blev<br />

der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle<br />

undersøge og komme med anbefalinger<br />

til, hvorledes frivilligområdet samlet set<br />

kunne styrkes inden for de fastlagte rammer.<br />

Dette blev i kommissoriet defineret til tre<br />

opgaver:<br />

1. At foretage en gennemgang af erfaringerne<br />

fra de seneste større initiativer<br />

til anvendelse af frivillige, der er blevet<br />

gennemført i perioden 2003-2006.<br />

2. At undersøge effekten af de ressourcer,<br />

staten i dag afsætter til frivilligområdet<br />

(Beredskabsstyrelsen, Bered-<br />

holdning.<br />

For så vidt angår placeringen<br />

af støttepunkterne i fremtiden,<br />

indgik det oprindelige dimensioneringsgrundlag<br />

i vurderingen.<br />

Støttepunkterne skulle jo<br />

oprindelig dække alle dele af<br />

landet inden for 1 time. Ud fra<br />

”1-times reglen” var dækningen<br />

af det nordligste Jylland<br />

mangelfuld, mens støttepunkterne<br />

i Fredericia og Greve<br />

kunne undværes.<br />

Arbejdsgruppen anbefalede,<br />

at målsætningen om dækning<br />

af hele landet inden for ca. 1<br />

time med niveau 2-assistance<br />

afløses af en egentlig risikobaseret<br />

tilgang til antallet,<br />

placeringen og dimensioneringen<br />

af niveau 2-beredskabet.<br />

Analysen bør foretages om<br />

nogle år, når der foreligger<br />

et mere sikkert grundlag for<br />

vurderingen af det kommunale<br />

redningsberedskab efter<br />

indførelse af risikobaseret<br />

dimensionering.<br />

Arbejdsgruppen anbefalede,<br />

at forslagene vedrørende<br />

nedlæggelse af støttepunktet<br />

i Fredericia og etableringen af<br />

et støttepunkt i Hjørring stilles<br />

i bero, indtil der foreligger et<br />

resultat af den foreslåede risikoanalyse<br />

vedrørende niveau<br />

2-beredskabet. Støttepunktet<br />

i Greve anbefales dog flyttet til<br />

det statslige frivilligcenter i Hedehusene<br />

hurtigst muligt, bl.a.<br />

fordi situationen i hovedstadsområdet<br />

er ændret væsentligt<br />

efter, at Frivilligcenter Hedehusene<br />

blev oprettet.<br />

Beredskabsstyrelsens myndigheds-<br />

og operative opgaver<br />

Arbejdsgruppen konkluderede,<br />

at der er forhold vedrørende<br />

den nuværende organisering<br />

på beredskabsområdet, der<br />

giver anledning til kritik, og at<br />

Resultater fra AG FRIVUN<br />

skabsforbundet og kommunerne i form<br />

af enhedstimebetaling).<br />

3. At skitsere modeller for, hvorledes<br />

anvendelse af frivillige i redningsberedskabet<br />

kan styrkes inden for de<br />

fastlagte økonomiske rammer.<br />

Arbejdsgruppen blev døbt ”AG FRIVUN”,<br />

og har nu afgivet sin endelige rapport med<br />

konklusioner og anbefalinger. Rapporten<br />

kan ses på <strong>Beredskabsforbundet</strong>s hjemmeside.<br />

Generelle betragtninger<br />

AG FRIVUN anbefaler ikke væsentlige<br />

ændringer vedrørende Beredskabssty-<br />

beredskab<br />

5<br />

beredskabsForlig<br />

der ikke er fundet konkrete eksempler<br />

på inhabilitet i Beredskabsstyrelsensopgavevaretagelse.<br />

Man fandt desuden, at<br />

de eksempler på behovet for<br />

en adskillelse af myndighedsopgaver<br />

og operative opgaver,<br />

der fremføres af kritikerne,<br />

helt overvejende vedrører<br />

situationer, hvor finansiering<br />

og styring af opgavevaretagelsen<br />

inden for det samlede<br />

redningsberedskab er i spil.<br />

Det er således samlet set<br />

arbejdsgruppens vurdering, at<br />

ulemperne ved at gennemføre<br />

en organisatorisk adskillelse<br />

klart overstiger fordelene. I<br />

stedet for øget organisatorisk<br />

adskillelse anbefales en samarbejdsmodel<br />

gennemført. Der<br />

er i arbejdsgruppens rapport<br />

opstillet en ”10 punkts plan”,<br />

som systematiserer initiativer<br />

vedrørende dialog og åbenhed<br />

i forskellige mødefora.<br />

relsens ressourceforbrug til frivillige,<br />

kommunernes enhedstimebetaling og <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

ressourceforbrug til<br />

organisation og information. Arbejdsgruppen<br />

anbefaler imidlertid, at befolkningsuddannelsen<br />

i førstehjælp og elementær<br />

brandslukning nedlægges.<br />

Arbejdsgruppen har konstateret, at der<br />

fortsat er kommuner, der bruger frivillige<br />

til operative opgaver, men har vurderet, at<br />

frivillige især er velegnet til – og bruges<br />

til – ikke-akutte opgaver af såvel operativ<br />

karakter som til forskellig form for ikkeakut<br />

assistance. Arbejdsgruppen har ikke<br />

fundet behov for fortsat at forsøge at<br />

påvirke kommuner, der ikke bruger frivil-<br />

»


»<br />

beredskabsForlig<br />

lige i redningsberedskabet, til at begynde<br />

at anvende frivillige.<br />

I stedet for de operative opgaver har<br />

arbejdsgruppen fundet, at de frivillige i<br />

højere grad bør anvendes til forebyggende<br />

opgaver.<br />

En gennemgang af tiltagene i henhold til<br />

forrige forlig viste, at der samlet set var<br />

blevet færre frivillige i redningsberedskabet,<br />

selv om det statslige redningsberedskab<br />

har fået DFI’en i Herning og Frivilligcentret<br />

i Hedehusene, og selv om nogle<br />

byer har fået støttepunkter, der anvender<br />

frivillige.<br />

Arbejdsgruppens anbefalinger<br />

Arbejdsgruppen har afgivet følgende<br />

anbefalinger. Den fulde tekst kan ses i<br />

arbejdsgruppens rapport på <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

hjemmeside.<br />

• De statslige frivillige skal fortsat koncentrere<br />

deres indsats om de operative<br />

opgaver, mens de kommunale frivillige<br />

i højere grad skal anvendes til forebyggende<br />

initiativer.<br />

• Der udvikles en ny uddannelse for<br />

frivillige i beredskabet med fokus på<br />

forebyggelse. Til dette formål flyttes 3<br />

mio. kr. fra befolkningsuddannelse til<br />

enhedstimebetaling.<br />

• Befolkningsuddannelse i førstehjælp og<br />

elementær brandbekæmpelse nedlægges<br />

pr. 31.12.2009. Det fremgår af<br />

rapporten, at anbefalingerne forventes<br />

implementeret primo 2010. Befolkningsuddannelsen<br />

fortsætter altså<br />

foreløbig i 2009.<br />

• Der udvikles en ny befolkningsuddannelse<br />

med fokus på den enkelte borgers<br />

selvhjulpenhed i form af at undgå<br />

ulykker i dagligdagen. Den nye befolkningsuddannelse<br />

gennemføres ulønnet<br />

af frivillige instruktører, og <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

administrerer ordningen.<br />

• Der etableres et ”Råd for Frivillig Forebyggelse,<br />

Information og Hvervning”,<br />

som skal have til formål at angive rammerne<br />

for og udvikle statsligt finansierede<br />

kampagner og aktiviteter vedrørende<br />

hvervning, forebyggelse og information,<br />

som udføres af <strong>Beredskabsforbundet</strong> og<br />

forbundets medlemmer.<br />

• Der nedsættes en arbejdsgruppe med<br />

henblik på at sikre, at vilkårene for<br />

udbetaling af tilskud via enhedstimebetalingssystemet<br />

og optagelse på Beredskabsstyrelsens<br />

kurser afspejler ønsket<br />

om en styrket sammenhæng mellem<br />

den frivilliges uddannelse, funktion og<br />

opgaver i det kommunale redningsberedskab.<br />

• Beredskabsstyrelsen fokuserer yderligere<br />

på anvendelse af frivillige på samtlige<br />

centre, og hvervemulighederne til<br />

DFI i Herning udvides til også at omfatte<br />

interesserede borgere med relevant civil<br />

baggrund (funktionelle specialister).<br />

• Det anbefales endvidere i forbindelse<br />

med et kommende beredskabsforlig at<br />

oprette DFI’er i tilknytning til flere beredskabscentre.<br />

• Tilsynet med <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

ændres, således at det klart fremgår<br />

af forbundets budgetter og regnskaber<br />

samt resultatkontrakt, hvilke opgaver og<br />

udgifter der afholdes af finanslovsbevillingen.<br />

• Rammeaftale fra 1999 mellem <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

og Forsvarsministeriet<br />

revurderes i lyset af de seneste års<br />

udvikling, herunder de aktuelle forventninger<br />

til <strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

mindretalsudtalelse<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>s repræsentanter i<br />

arbejdsgruppen var ikke enige i, at befolkningsuddannelsen<br />

skulle nedlægges, og<br />

afgav en mindretalsindstilling, hvori der<br />

bl.a. står:<br />

”<strong>Beredskabsforbundet</strong> finder, at befolkningsuddannelsen<br />

i førstehjælp er vigtig,<br />

fordi den giver den almindelige borger<br />

mulighed for og motivation til at få en<br />

førstehjælpsuddannelse, er med til at<br />

fastholde borgernes fokus på vigtigheden<br />

af at kunne førstehjælp, og er den<br />

almindelige borgers mulighed for at få et<br />

kursus til så billig en pris, at alle har råd<br />

til at deltage.”<br />

Desuden bestrides i mindretalsudtalelsen<br />

det datagrundlag, som lå til grund for<br />

arbejdsgruppens anbefaling, ligesom <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

finder, at behovet for<br />

– og nytteværdien af – at overføre midler<br />

fra befolkningsuddannelse til enhedstimebetaling<br />

er mindre, end behovet og nytteværdien<br />

ville være ved at give beløbet til<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>s opgaver.<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong> har således fremsat<br />

ønske om et beløb på 3,5 mio. kr. til ansættelse<br />

af en konsulent i hver af de fem<br />

regioner, som vil kunne understøtte frivilligarbejdet,<br />

og vil kunne medvirke aktivt til<br />

at udbrede frivilligtanken. Ønsket svarer til<br />

Capacents anbefaling af at styrke <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

regioner.<br />

Endelig påpeger mindretalsudtalelsen<br />

ønsket om brug af penge til uddannelse af<br />

frivillige ledere, uniformering m.v.<br />

Mindretalsudtalelsen kan ses på <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

hjemmeside.<br />

beredskab<br />

6<br />

Konsekv<br />

Beredsk<br />

I det foregående er i uddrag<br />

beskrevet arbejdsgruppernes<br />

anbefalinger vedr. dimensionering<br />

og frivilligområdet. Konsekvenserne<br />

af nogle anbefalinger er<br />

kendte, men der er også nogle<br />

anbefalinger, hvor konsekvenserne<br />

ikke er klarlagt. Desuden skal<br />

arbejdsgruppens anbefalinger<br />

vedtages af de politiske partier<br />

bag beredskabsforliget, inden anbefalingerne<br />

kan sættes i værk,<br />

og det er klart, at berørte parter<br />

vil prøve at påvirke politikerne.<br />

I det følgende prøver jeg at give et<br />

bud på konsekvenserne for såvel<br />

de frivillige i redningsberedskabet<br />

som for <strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />

Flytning af støttepunkt<br />

Arbejdsgruppen vedr. dimensioneringsundersøgelsen<br />

har kun<br />

foreslået få ændringer, som vil<br />

påvirke de frivillige. En af dem er<br />

flytning af støttepunktet i Greve<br />

til Frivilligcenter Hedehusene.<br />

Ændringen vil muligvis påvirke<br />

antallet af frivillige i Greve i negativ<br />

retning, mens det ikke kan<br />

forventes, at der kommer flere<br />

frivillige i Frivilligcenter Hedehusene.<br />

Samme antal statslige frivillige<br />

For så vidt angår statslige frivillige,<br />

forventes ikke flere frivillige<br />

i indeværende forligsperiode, og<br />

opgavesættet for de statslige<br />

frivillige forventes ikke ændret.<br />

Såfremt anbefalingen om flere<br />

DFI’er imødekommes ved næste<br />

beredskabsforlig, vil der opstå<br />

mulighed for flere statslige frivillige.<br />

Færre frivillige til operative<br />

opgaver i kommunerne<br />

Arbejdsgruppen vedrørende<br />

frivilligundersøgelsen har ikke<br />

anbefalet at begrænse antal


let af frivillige i kommunerne<br />

eller hindre dem i at udføre<br />

operative opgaver. Arbejdsgruppen<br />

gør klart opmærksom<br />

på, at det stadig er i orden at<br />

anvende frivillige operativt.<br />

Arbejdsgruppen udtrykker imidlertid<br />

også den holdning, at<br />

det er i orden ikke at anvende<br />

frivillige til operative opgaver,<br />

og at kommuner, der ikke anvender<br />

frivillige, ikke fremover<br />

skal motiveres til at anvende<br />

frivillige. Jeg kan være bange<br />

for, at der er tale om et holdningsskift,<br />

som vil betyde et<br />

stop for den motivation til at<br />

anvende frivillige, som politikere<br />

og centrale myndigheder<br />

hidtil har forestået, og at det<br />

ret hurtigt vil få afsmittende<br />

effekt i form af færre frivillige<br />

til operative opgaver i de kommunale<br />

redningsberedskaber.<br />

Arbejdsgruppen anbefaler en<br />

ny opgave for frivillige vedrørende<br />

forebyggelse. Spørgsmålet<br />

er så, om den nye opgave<br />

for frivillige vil opveje tabet af<br />

frivillige til operative opgaver.<br />

Jeg kan håbe det, men det er<br />

det kommende arbejde med<br />

at konkretisere opgaven og<br />

fastsættelse af vilkårene, der<br />

vil afgøre spørgsmålet. Jeg<br />

vil dog slå fast, at opgaven<br />

er spændende og måske kan<br />

åbne helt nye veje for frivillige.<br />

Instruktøropgaven skifter<br />

karakter<br />

Den nye befolkningsuddan-<br />

nelse påregnes gennemført af<br />

frivillige, ulønnede instruktører.<br />

Dette er et stilskifte i forhold<br />

til instruktører i førstehjælp,<br />

der får honorar for deres<br />

instruktørvirke. Også her vil<br />

det kommende arbejde med at<br />

præcisere opgaven, målgruppen<br />

og instruktørernes kompetence,<br />

være afgørende for,<br />

om initiativet bliver en succes,<br />

eller om <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

og redningsberedskabet i<br />

øvrigt mister nogle ”frivillige”<br />

instruktører.<br />

Befolkningen bliver dårligere<br />

til førstehjælp<br />

Bortfald af befolkningsuddannelsen<br />

må få en betydning for<br />

befolkningens forhold til førstehjælp<br />

og for den enkeltes<br />

mulighed for at få førstehjælp,<br />

når ulykken sker. Indtil nu har<br />

befolkningsuddannelsen været<br />

den almindelige borgers eneste<br />

mulighed for at få et gedigent<br />

førstehjælpskursus til kr.<br />

125. Bortfald af den mulighed<br />

vil efterlade en stor gruppe<br />

danskere med dårligere færdigheder<br />

i førstehjælp.<br />

Det er sagt, at kun en lille<br />

del af de danskere, der lærer<br />

førstehjælp, lærer det på et<br />

befolkningskursus. Eleverne<br />

på et befolkningskursus er<br />

imidlertid velmotiverede, fordi<br />

de deltager frivilligt (og skal<br />

betale en del af kursusprisen),<br />

og fordi deres uddannelse varer<br />

12 timer. Det vil sige, at de<br />

får et grundigere kursus, end<br />

hovedparten af de øvrige danskere,<br />

der lærer førstehjælp.<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

driftsmidler beskæres<br />

Anbefalingen af at nedlægge<br />

befolkningsuddannelsen i<br />

førstehjælp får økonomiske<br />

konsekvenser for <strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />

Hidtil har<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong> anvendt<br />

4 mio. kr. af finanslovsbevillingen<br />

samt deltagerbetaling på<br />

kr. 1,6 mio. kr., i alt 5,6 mio.<br />

kr., til befolkningsuddannelsen.<br />

Selv om beløbet primært<br />

er anvendt til afholdelse af kurser,<br />

hvor den vigtigste udgift<br />

var instruktørhonorarer, så er<br />

en del af beløbet hidtil anvendt<br />

til at dække en forholdsmæssig<br />

del af <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

udgifter til husleje,<br />

IT (herunder lønsystemer),<br />

varme, el m.v.<br />

Godt nok afsættes et beløb,<br />

som <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

skal administrere, til den nye<br />

befolkningsuddannelse, men<br />

puljen bliver kun omkring en<br />

sjettedel af det nuværende<br />

beløb, og vil derfor ikke kunne<br />

bidrage til <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

driftsomkostninger i tilnærmelsesvis<br />

samme omfang<br />

som hidtil.<br />

Man kan sige, at der er en rimelighed<br />

i, at pengene fjernes<br />

sammen med opgaven, men<br />

husleje, varme m.v. koster stadig<br />

det samme, så resultatet<br />

beredskab<br />

7<br />

beredskabsForlig<br />

enser for de frivillige og for<br />

absforbundet<br />

SIKKERHED<br />

Trådløs kommunikation for enhver... 24 timers døgnservice<br />

Prisbillig løsning eller store<br />

moderne komplekse<br />

systemer.<br />

Afdelinger i Odense, Aabenraa,<br />

Esbjerg, Århus og København<br />

bliver, at <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

skal finde besparelser på<br />

andre områder (organisation<br />

og information).<br />

Man kan også sige, at det er<br />

paradoksalt, at forligspartierne<br />

ved sidste forlig hævede<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>s bevilling,<br />

hvorefter arbejdsgruppen<br />

anbefaler fjernelse af en del<br />

af den igen – vel at mærke<br />

samtidig med, at værdien af<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>s opgaver<br />

anerkendes, og uden at<br />

pege på områder af <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

arbejde, der<br />

er overflødigt.<br />

En udfordring, der kræver<br />

positiv medvirken<br />

Situationen giver store udfordringer<br />

for <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

som organisationen, der<br />

skal tale de frivilliges sag.<br />

Faktisk har de frivillige netop<br />

nu i høj grad brug for <strong>Beredskabsforbundet</strong>,<br />

for de bolde,<br />

der er i spil, kan virke truende<br />

og kræver, at de frivillige står<br />

sammen. Der er imidlertid<br />

også mange gode elementer i<br />

de fremsatte anbefalinger, og<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong> vil arbejde<br />

helhjertet og positivt for<br />

at opnå de bedst mulige vilkår<br />

for redningsberedskabets frivillige.<br />

<br />

Tlf. 7010 6555


F-stævne<br />

Af Line Nielsen og Mads Jakobsen<br />

Solen skinnede ganske lovende lørdag<br />

morgen den 13. september, da knap 300<br />

frivillige fra redningsberedskabet stod<br />

klar på sportspladsen i Vemmelev, der<br />

ligger mellem Slagelse og Korsør. Der<br />

var således lagt op til et par spændende<br />

dage, hvor de frivillige skulle dyste mod<br />

hinanden i en lang række discipliner.<br />

Til åbningen af stævnet var der taget<br />

opstilling på pladsen, hvor musikken blev<br />

leveret af Slagelse Politiorkester. Beredskabschef<br />

John Olesen bød velkommen:<br />

– OL er netop overstået, og dermed er<br />

stafetten nu givet videre til jer, så legene<br />

kan fortsætte i den samme ånd. Stævnet<br />

har selvfølgelig ikke helt så lange traditioner<br />

som de olympiske lege, men en lang<br />

tradition, det har det. Og der er jubilæum<br />

i år. For 30 år siden blev stævnet grundlagt<br />

og afholdt her i Korsør, sagde John<br />

Olesen. Han understregede også, at BF-<br />

Stævnet både handler om kammeratligt<br />

samvær, men også om at kunne vise den<br />

Skanderborg<br />

vandt 5-kampen<br />

et godt og<br />

kammeratligt stævne<br />

Slagelse Kommune var arrangør af BF-Stævne <strong>2008</strong> . Et stævne der forløb<br />

lige efter bogen .<br />

faglige kunnen på en lang række vigtige<br />

discipliner inden for redningsberedskabet:<br />

– I denne weekend ser vi jo, om mange<br />

af jeres grundlæggende færdigheder er i<br />

den topform, som vi selvfølgelig forventer,<br />

når der nu skal dystes i en række<br />

forskellige discipliner. Konkurrencer og<br />

discipliner, der vidner om, at I frivillige<br />

favner bredt. Husk nu også at sætte god<br />

tid af til at tale på tværs af kommuner og<br />

kredse, at pleje sammenholdet, at høste<br />

erfaringer og danne nye kontakter og venskaber,<br />

som I kan drage nytte af senere,<br />

opfordrede John Olesen mod slutningen<br />

af talen, inden han gav ordet videre til<br />

landschef Bent Mortensen:<br />

– Rammerne for stævnet er lagt med god<br />

planlægning, godt forarbejde og godt vejr,<br />

så nu var det op til Jer at udfylde rammerne.<br />

Jeg opfordrer til at få nogle gode<br />

minder med hjem og finde det gode humør<br />

frem. Jeg erklærer hermed stævnet<br />

åbent, sagde Bent Mortensen.<br />

beredskab<br />

8<br />

I gang med konkurrencerne<br />

Den første konkurrence var Indkvartering/<br />

Forplejning, og holdene skulle kreere en<br />

pølseret, som desværre ikke kunne serveres<br />

for stævne-deltagerne som frokost.<br />

På parkeringspladsen ved hallen blev<br />

der således fyret op, snittet og tilberedt<br />

blandt de fire hold, som havde stillet op:<br />

Horsens, Allerød, Herning og Skanderborg.<br />

Der var en tidsramme på 4 timer,<br />

som holdene frit kunne disponere over og<br />

lave en tidsplan indenfor. Herefter ville<br />

dommerne blandt andet bedømme, om<br />

holdene havde udnyttet tiden optimalt,<br />

hygiejnen i og omkring madlavningen<br />

og selve madens konsistens og smag.<br />

Holdet fra Herning løb med de fleste kokkehuer<br />

og vandt konkurrencen.<br />

Ude på banerne var der også stor aktivitet,<br />

og der blev konkurreret på livet løs.<br />

To konkurrencer havde hver kun to tilmeldte<br />

hold, så der var tale om finaler, da<br />

konkurrencerne blev sat i gang. I Redning<br />

Handlebane, hvor fem momenter skulle<br />

forceres, stillede Randers og Vejle op<br />

»


Beredskabschef John<br />

Olesens tale ved<br />

åbningen<br />

Lolland i gang med<br />

Redning Stige<br />

Lolland kæmper mod<br />

flammerne<br />

Frederikssund under<br />

Brand-konkurrencen<br />

beredskab<br />

9<br />

bF-stævne<br />

Vejle bryder gennem<br />

muren i Redning Handlebane<br />

Opstilling ved<br />

åbningsceremonien<br />

Horsens er ved at tilberede dagens ret


»<br />

bF-stævne<br />

til start. De fem momenter omhandlede<br />

gennembrydning af en murstensmur, en<br />

afstivningsopgave, en bjærgningsopgave,<br />

redning fra etage samt båretransport. En<br />

konkurrence, som havde mange tilskuere.<br />

I konkurrencen Kommunikation – ABC<br />

havde Herning og Lolland tilmeldt sig, og<br />

her trak Herning sig sejrrigt ud af konkurrencen.<br />

Venskabelige konkurrenter<br />

Overalt på banerne var der god stemning,<br />

og det gode kammeratskab var i top. Der<br />

blev grint med hinanden på denne dejlige<br />

septemberdag. Desuden var opbakningen<br />

fra alle tilskuerne helt i top. I brandkonkurrencen<br />

skulle deltagerne foretage en<br />

B/C-udlægning, indtrængning i bygning,<br />

personredning, slukningsopgave samt<br />

flaskeskifte. Konkurrencen var bygget<br />

op som en ganske almindelig hverdagssituation.<br />

Det var ikke noget problem for<br />

deltagerne at holde varmen i indsatsdragterne<br />

på denne varme dag.<br />

Det samme gjaldt for Redning Stige, hvor<br />

der skulle rejses en stige og hæves en<br />

båre. Der skulle slås pløkker i jorden som<br />

ved rejsning af et cirkustelt for at holde<br />

stigen, og det gav sved på panden.<br />

Førstehjælp HAT (Håndtering Af Tilskadekomne)<br />

var bygget op omkring en trafikulykke,<br />

hvor en motorcyklist var stødt<br />

pokalvinderne<br />

Indkvartering/Forplejning: Herning 3<br />

Brandtjenesten: Djursland 2<br />

Redningstjenesten Stige: Aalborg 10<br />

Redningstjenesten Handlebane: Randers 2<br />

Førstehjælp HAT: Djursland 3<br />

Kommunikation – ABC: Herning 4<br />

Kombi-konkurrencen: Aalborg 4<br />

frontalt sammen med en bil. Deltagerne<br />

skulle således håndtere den tilskadekomne<br />

motorcyklist og finde ud af, hvilke<br />

skader den livlige figurant havde fået.<br />

Som tilskuer blev man helt i tvivl, om man<br />

var vidne til en virkelig ulykke.<br />

Konkurrencen Kombi havde det største<br />

antal tilmeldte hold med 11 stk. Den var<br />

opbygget som en handlebane med følgende<br />

momenter: Starteftersyn – Stands<br />

ulykken – Hjulskifte – Livreddende førstehjælp<br />

samt en afsøgningsopgave.<br />

5-kamp i højt tempo<br />

Søndagen bød traditionen tro på 5-kamp.<br />

Der var fart over feltet, da der var mange<br />

ting, som skulle være på plads, inden deltagerne<br />

kunne skynde sig videre til næste<br />

udfordring. Og deltagerne gik på med<br />

krum hals; der blev klatret på pæle, hejst<br />

spande, løftet ’tilskadekomne’, kommunikeret<br />

over radio og sprøjtet med vand<br />

fra tidlig morgen, til middagssolen stod<br />

højt på himlen. Skanderborg kørte på rutinerne<br />

og fik det næsten til at se nemt ud,<br />

da de hev sejren hjem på 5-kampsbanen.<br />

Jyderne kom, så og sejrede<br />

Dette års stævne var i høj grad jydernes<br />

stævne, da samtlige pokalvindere kom<br />

fra ’Det Mørke’. Årets Goodwill-pokal gik<br />

ligeledes til et hold jyder, nemlig Skan-<br />

5-kamp: Skanderborg 2<br />

Goodwill: Skanderborg<br />

Zodiac SRMN er en Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver.<br />

De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog og<br />

så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og<br />

lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRMN leveres fra 4,20 – 8,78 meter.<br />

Se mere på: www.unisafe.dk<br />

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330<br />

w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k<br />

Beredskab<br />

10<br />

derborg, som bl.a. udviste god sportsmanship<br />

og hjælpsomhed, da Varde<br />

manglede nogle jakker under 5-kampen.<br />

Medlemmer af Skanderborgs store<br />

heppekor smed straks deres jakker, så<br />

Varde kunne blive klædt ordentligt på til<br />

udfordringerne.<br />

Regionsleder John Larsen takker for et<br />

godt stævne<br />

Så er <strong>Beredskabsforbundet</strong>s Landsstævne<br />

<strong>2008</strong> overstået. Tak til Slagelse<br />

for et virkelig godt stævne i Vemmelev<br />

i weekenden den 13.-14. september.<br />

Stævnet var rigtig godt tilrettelagt, så en<br />

meget stor tak til Slagelse-kredsen og<br />

beredskabet for det enorme arbejde, de<br />

har gjort for at få stævnet til at lykkes –<br />

og det må jeg sige, at det gjorde. Der har<br />

kun lydt rosende ord fra alle.<br />

Tak til Overdommeren, overdommerassistenten,<br />

disciplindommerne og alle banedommerne<br />

for, at de ville bruge en hel<br />

weekend på at deltage i stævnet. Det har<br />

været en fornøjelse at arbejde sammen<br />

med jer. En stor tak til alle deltagerne i<br />

stævnet for deres fairplay og gode humør.<br />

Personligt vil jeg gerne takke Slagelsekredsen<br />

og stævnestyregruppen for et<br />

godt samarbejde. Jeg glæder mig til at<br />

deltage i stævnet i Randers i 2010.<br />

Fakta:<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>s Stævne har<br />

til formål at samle frivillige fra hele<br />

landet til deltagelse i redningsberedskabsrelevante<br />

discipliner under<br />

venskabelige former for herved at<br />

fremme interessen for og sammenholdet<br />

i redningsberedskabet i Danmark.<br />

BF-Stævnet afholdes i lige år og<br />

forsøges lagt skiftevis øst og vest for<br />

Storebælt. Næste stævne afholdes i<br />

Randers i 2010.<br />

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.


ulykker kræver<br />

2.000 liv hvert år<br />

Ulykker er den hyppigste dødsårsag for folk under 34 år . En ny undersøgelse<br />

fra Statens Institut for Folkesundhed giver bud på, hvordan regeringen<br />

kan nå sin målsætning om at hæve danskernes middellevetid med 3<br />

år over de næste 10 år .<br />

Af Mads Jakobsen<br />

Ulykker er derfor skyld i lige så mange<br />

dødsfald som overvægt og fysisk inaktivitet.<br />

Ud af de 2.000 årlige dødsfald, der skyldes<br />

ulykker, så sker 1.600 af ulykkerne<br />

med dødeligt udfald bag hjemmets trygge<br />

vægge, 300-400 sker, mens man bevæger<br />

sig i trafikken, mens arbejdspladserne<br />

tegner sig for ca. 50 fatale ulykker. Størstedelen<br />

af de 1.600 dødsfald i fritiden<br />

sker i forbindelse med ældres faldulykker,<br />

men også brand er en væsentlig dødsårsag<br />

med ca. 80 dødsfald årligt. Når man<br />

sammenligner med andre europæiske<br />

lande, ligger Danmark omkring gennemsnittet,<br />

når det kommer til dødelighed<br />

som følge af skader, men ifølge instituttets<br />

notat er der potentiale for at spare<br />

1.700 liv årligt ved bedre forebyggelse.<br />

Ulykker koster dyrt<br />

Det er vanskeligt at gøre de samlede<br />

økonomiske omkostninger i forbindelse<br />

med ulykker op, fordi der ud over de<br />

direkte udgifter i sygehusvæsenet også<br />

medfølger udgifter til genoptræning, produktionstab<br />

i forbindelse med sygefravær,<br />

overgang til efterløn eller førtidspension<br />

mv. Alene de direkte udgifter for sundhedsvæsenet<br />

i forbindelse med ulykker er<br />

beregnet til 1,5 milliarder kr. årligt. Hertil<br />

kommer langt større udgifter til genoptræning,<br />

samt produktionstab i forbindelse<br />

med sygefravær, overgang til efterløn eller<br />

førtidspension mv. For trafikulykkernes<br />

vedkommende er der desuden materielle<br />

tab på grund af skader på cykler, biler og<br />

andre køretøjer. De samfundsøkonomiske<br />

udgifter i forbindelse med trafikulykker<br />

alene er beregnet til 18 milliarder kr.<br />

Forebyggelse er fremtiden<br />

Notatet fra Statens Institut for Folkesundhed<br />

kommer med en stribe konkrete<br />

bud på, hvor der kan sættes ind på seks<br />

forskellige områder: Trafiksikkerhed,<br />

sikkerhed på arbejdspladserne, børn og<br />

unges ulykker, ældres ulykker, produktskader<br />

og idrætsskader. For at mindske<br />

dødsulykkerne på vejene foreslås det<br />

blandt andet, at bilerne får GPS-baseret<br />

fartkontrol, og at der skal gøres en langt<br />

større indsats for at få folk til at bære<br />

cykelhjelm. Men at udstede regler og<br />

give råd er ifølge notatet ikke nok, hvis<br />

antallet af ulykker skal mindskes. Selv<br />

om kampagner om trafiksikkerhed og for<br />

større badesikkerhed tidligere har haft<br />

en mærkbar positiv effekt på antallet af<br />

dødsulykker, så er det andre metoder, der<br />

skal tages i brug. Kampagner har ofte en<br />

kortsigtet effekt. Det, der hjælper på lang<br />

sigt, er lovgivning og ændring af de fysiske<br />

omgivelser. Men det er mindst lige så<br />

vigtigt, at borgere og lokalsamfund bliver<br />

involveret, hvis antallet dødsulykker skal<br />

nedbringes markant.<br />

Med notatet er der i hvert fald kommet<br />

nogle seriøse bud på, hvad Danmark skal<br />

gøre i fremtiden for at forebygge ulykker.<br />

beredskab<br />

11<br />

ulykker<br />

- Hvert år bliver 40 .000<br />

danskere indlagt på<br />

grund af ulykker, mens<br />

560 .000 behandles på<br />

skadestuen<br />

- Hver femte hospitalsindlæggelse<br />

for kvinder<br />

og hver sjette for mænd<br />

skyldes en ulykke<br />

- I Danmark er dødeligheden<br />

pga . ulykker større<br />

end i f .eks . Sverige, Holland,<br />

Tyskland og Storbritannien


Fkb Årsmøde<br />

Fkb Årsmøde <strong>2008</strong><br />

Årsmødet foregik i dagene 27 . - 29 . august i Roskilde .<br />

Af Mads Jakobsen<br />

Beredskabsforliget og indførelsen af SINE var igen hovedtemaerne<br />

for dette årsmøde. Forsvarsminister Søren Gade og direktør<br />

for Beredskabsstyrelsen Frederik Schydt var blandt de talere,<br />

der gjorde status på forligets indvirkninger på det danske redningsberedskab<br />

og kom ind på det igangværende arbejde som<br />

følge af forliget.<br />

Forsvarsministerens tale<br />

I sin tale kom forsvarsminister Søren Gade ind på en lang række<br />

af de initiativer, som er fulgt i kølvandet på beredskabsforliget.<br />

Udover at nævne den nye internetportal www.kriseinfo.dk, den<br />

nye indsatslederuddannelse, manglende afholdelse af de lovpligtige<br />

brandsyn samt opretholdelse af et evalueringsinstitut kom<br />

forsvarsministeren ind på følgende:<br />

SINE – Sikkerhedsnettet<br />

– Det samarbejdende beredskab kunne være overskriften på det<br />

politiske forlig for redningsberedskabet<br />

efter 2006, som jeg redegjorde for på<br />

sidste års møde, og som vi nu er godt<br />

i gang med at implementere. Vi har<br />

alle sammen et ansvar for, at denne<br />

proces lykkes, så udviklingen af fremtidens<br />

beredskab bliver en succes. Det<br />

kræver, at vi ikke værner for meget om<br />

etablerede rutiner og systemer, men<br />

lægger os i selen for at virkeliggøre de<br />

initiativer i aftalen, der udspringer af et<br />

højt ambitionsniveau for fremtidens beredskab i Danmark. SINE<br />

er et af disse initiativer. Jeg er godt klar over, at projektet ikke er<br />

forløbet helt efter tidsplanen, men der arbejdes på en revideret<br />

tidsplan, som jeg er sikker på, vil betyde, at projektet kan blive<br />

en succes. Det er jo helt afgørende, at myndighederne har et<br />

fælles beslutningsgrundlag, når en krise skal håndteres. De enkelte<br />

beslutningstagere skal have den rette information, til rette<br />

tid og på rette sted. Formålet fra politisk side har været at sikre<br />

beredskabet de bedst mulige arbejdsbetingelser, når borgere<br />

i nød skal hjælpes. Beredskabet får en tiltrængt teknologisk<br />

opdatering, når det gælder radiokommunikation. Endvidere får<br />

beredskabet et system, der er designet specifikt til hele beredskabet,<br />

og som vil fungere, hvis el- eller telefonnettet bryder<br />

ned. Lad mig minde om, at et teknologisk nedbrud i samfundets<br />

kommunikationssystemer er en del af det nuværende risiko- og<br />

trusselsbillede. Sådan en situation må ikke mindske beredskabets<br />

evne til at håndtere en krise. Forhåbentlig vil indførelsen af<br />

SINE også være med til at gøre borgere mere tryg ved beredskabets<br />

robusthed i tilfælde af et terrorangreb, naturkatastrofer<br />

eller en stor ulykke. Jeg er sikker på, at projektet nok skal blive<br />

til gavn for det samlede beredskab.<br />

et mindretal blandt kommunerne<br />

bruger fortsat frivillige til<br />

operative opgaver, og det skal<br />

vi naturligvis fortsat støtte.<br />

beredskab<br />

12<br />

Arbejdsgrupper<br />

Som led i indgåelsen af beredskabsforliget blev der som omtalt<br />

tidligere i denne udgave af BEREDSKAB nedsat to arbejdsgrupper,<br />

hvis opgaver var at kigge på dimensioneringen af redningsberedskabet<br />

og status på frivilligområdet. Til arbejdet i AG<br />

DIMSUN kunne forsvarsministeren konkludere:<br />

– Som bekendt er det overordnede princip bag de nye, kommunale<br />

dimensioneringsprincipper, at kommunalbestyrelsen – på<br />

grundlag af en lokal risikoprofil – afgør, hvordan det kommunale<br />

redningsberedskab skal organiseres og dimensioneres, og på<br />

hvilket niveau skal borgerne serviceres. Men hvad betyder det<br />

for det statslige redningsberedskab og støttepunktsberedskaberne?<br />

Er de forsat dimensioneret i forhold til rekvirenternes<br />

behov, det aktuelle trusselsbillede og det som de kommunale<br />

redningsberedskaber kan/skal levere? Det var de spørgsmål,<br />

som arbejdsgruppen vedr. dimensionering af det statslige<br />

redningsberedskab skulle se nærmere på. Arbejdsgruppens<br />

rapport har som sagt været udsendt i referencegruppen. Jeg har<br />

særligt hæftet mig ved den store spørgeskemaundersøgelse til<br />

samtlige kommuner, som arbejdsgruppen<br />

har fået et konsulentfirma til at<br />

gennemføre. Den viser klart, at der<br />

ude i kommunerne er en bred enighed<br />

om, at støttepunktsberedskabet og<br />

det statslige redningsberedskab allerede<br />

i dag er dimensioneret ganske<br />

fornuftigt. Der er hverken centrale<br />

kapaciteter, som er helt fraværende,<br />

eller nuværende kapaciteter, der ikke<br />

er behov for. Det kan jeg som ansvarlig<br />

minister kun være glad for. Det bekræfter mig i, at vi grundlæggende<br />

har et velfungerende redningsberedskab, og at der er god<br />

mening – både fagligt og økonomisk – i et niveaudelt beredskab,<br />

hvor alle ikke skal kunne alt. Dermed ikke være sagt, at der ikke<br />

er behov for ændringer og tilpasninger i takt med den generelle<br />

samfundsudvikling. Arbejdsgruppen har også fået konsulentfirmaet<br />

til at udarbejde en risikoanalyse, der klart viser, at der ikke<br />

bliver behov for mindre beredskab i de kommende år. Tværtimod<br />

er trusselsniveauet stigende på flere områder. Det gælder først<br />

og fremmest i forhold til voldsomt vejr, hvor risikoen for orkaner,<br />

kraftig nedbør og oversvømmelser er stigende. Truslen for terrorrelaterede<br />

ulykker er desværre heller ikke blevet mindre, ligesom<br />

globaliseringen og ønsket om at kunne yde international bistand<br />

stiller stigende krav til redningsberedskabet. Det har vi jo<br />

senest set i PET’s og FE’s seneste rapporter, som i givetvis har<br />

haft anledning til at læse. På den baggrund forventer jeg, at arbejdsgruppen<br />

vil komme med en række anbefalinger til, hvordan<br />

vi tilpasser redningsberedskabet i forhold til støttepunktsberedskabet<br />

og det statslige redningsberedskab. Disse anbefalinger<br />

vil jeg vurdere sammen med partierne bag beredskabsforliget,<br />

og så må vi jo se, hvordan tilpasningerne kan gennemføres, og


Forsvarsministeren Søren Gade<br />

på talerstolen i Roskilde<br />

hvordan vi får sikret den fornødne finansiering efter 2010, når<br />

det nugældende forlig udløber. Ligeledes har jeg med glæde<br />

noteret mig, at arbejdsgruppens undersøgelser viser, at der<br />

er et fint samarbejde mellem det kommunale og det statslige<br />

redningsberedskab på det operative niveau. Ligesom der også<br />

er et godt og konstruktivt samarbejde på myndighedsområdet.<br />

Den tidligere debat og for nogles vedkommende måske usikkerhed<br />

omkring Beredskabsstyrelsens myndigheds og operatørrolle<br />

viser, hvor vigtigt det er dels med orientering og åbenhed dels<br />

med en klar fordeling af opgaver og finansiering. Den klarhed<br />

vil jeg meget gerne være med til at styrke. Der skal ikke herske<br />

tvivl om, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at dimensionere<br />

og finansiere det kommunale redningsberedskab. Ligesom<br />

det er mit og Folketingets ansvar at dimensionere og finansiere<br />

det statslige redningsberedskab. For mig er det afgørende, at vi<br />

fastholder et stærkt statsligt redningsberedskab, der til hver en<br />

tid kan yde assistance – både nationalt og internationalt. Lad<br />

os derfor fortsætte vores tætte samarbejde, så vi supplerer og<br />

støtter hinanden, og så vi ikke opbygger dobbeltkapaciteter. I<br />

fællesskab skal vi sikre, at redningsberedskabet også vil være<br />

klar til at møde fremtidens beredskabsmæssige udfordringer.<br />

Undersøgelse af frivilligområdet<br />

– Arbejdsgruppen på frivilligområdet har ikke haft en nem<br />

opgave. Fra politisk side ønsker vi at nyttiggøre de frivillige<br />

til operative opgaver. Men reelt ser virkeligheden anderledes<br />

ud. Der bliver stadig færre frivillige. Fra 2002 til 2007 er der i<br />

kommunerne sket et fald på 24 procent. Det gør det vanskeligt<br />

at opretholde frivilligmiljøer, der er store nok til at stille med<br />

mandskab til akutte indsatser. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen,<br />

at frivillige – efter de fleste kommuners mening<br />

– især er velegnet til ikke-akutte opgaver, der kan planlægges i<br />

god tid. Et mindretal blandt kommunerne bruger fortsat frivillige<br />

til operative opgaver, og det skal vi naturligvis fortsat støtte.<br />

Men vi står ved en skillevej. Skal vi fortsat forsøge at overbevise<br />

jer ude i kommunerne om, at de frivillige skal anvendes i operative<br />

opgaver? Eller skal vi måske overveje, hvordan de frivillige<br />

kan bruges i det forebyggende arbejde, hvor det nu en gang er<br />

nemmere at planlægge indsatserne? Jeg er efterhånden ikke så<br />

meget i tvivl. Tiden er kommet til at fokusere på forebyggelsesområdet,<br />

når det gælder brugen af frivillige i kommunerne. Der<br />

har de senere år været gjort en stor indsats – blandt andet med<br />

den såkaldte Frivilligenheds handlingsplan for at informere kommunerne<br />

om muligheden for at bruge de frivillige som supplement<br />

til de opgaver, der løses af hel- og deltidsansat personel.<br />

Men efterspørgslen på den slags information har været yderst<br />

begrænset. I har ganske enkelt ikke været interesserede. Sådan<br />

er det! I har jeres grunde til ikke at anvende de frivillige i akutte<br />

indsatser, og dem skal jeg ikke ”kloge mig” på. Men jeg håber,<br />

at I er med på mit hold, når jeg siger, at de frivillige fortsat har<br />

en vigtig rolle at spille i fremtidens redningsberedskab, spurgte<br />

Søren Gade ud i salen med adressering til beredskabscheferne.<br />

Det internationale område<br />

– Afslutningsvist vil jeg gerne knytte nogle ord til det internationale<br />

område og takke de mange eksperter, vi udsender til<br />

katastrofer i udlandet. Eksperterne kommer ikke alene fra det<br />

statslige redningsberedskab, men også fra kommunerne og<br />

blandt de frivillige. Alle fortjener de stor ros og respekt for deres<br />

arbejde og professionalisme. Efter min mening ligger der væsentlige<br />

udviklingsmuligheder for redningsberedskabet, når det<br />

gælder internationale indsatser og deltagelse i det internationale<br />

beredskabssamarbejde. Det er Beredskabsstyrelsen, der er<br />

kontaktpunkt for henvendelser fra EU, NATO, FN og andre organisationer,<br />

når der skal mobiliseres hjælp til katastroferamte lande,<br />

der søger assistance. I den sammenhæng – og det gælder<br />

naturligvis for al redningsberedskab – er nøgleordene hurtighed,<br />

effektivitet og relevant hjælp. Inden for EU er man kommet langt<br />

med at skabe en struktur for, hvorledes de enkelte medlemslande<br />

hurtigere kan sammensætte deres nationale ressourcer til<br />

brug for fælles katastrofeindsatser. Faktisk bygger systemet på<br />

det danske koncept om et modulbaseret beredskab. Ambitionen<br />

på europæisk niveau er, at man sammen definerer moduler på<br />

forhånd, som er målrettet specifikke hændelsestyper. Herefter<br />

kan de europæiske lande hurtigt og effektivt sammensætte<br />

den rette hjælp, når uheldet er ude – både inden for og uden<br />

for EU. Det er ligeledes afgørende, at materiellet kan håndteres<br />

lokalt. Her er den danske indsats i Myanmar i maj og juni gode<br />

eksempler. Her oplærte de danske eksperter lokalbefolkningen<br />

og lokale hjælpeorganisationer i, hvorledes de skulle bruge det<br />

vandrensningsudstyr, som Danmark sendte af sted til Myanmar.<br />

Det er også helt afgørende at sikre den rette uddannelse af de<br />

eksperter, som skal bistå ved internationale missioner.<br />

Beredskabsstyrelsen har løbende udviklet og gennemført EUkurser,<br />

som er med til at sikre, at udsendte danske eksperter<br />

har den rette ballast. Som en del af den politiske aftale etablerer<br />

Beredskabsstyrelsen et register over personel, der kan<br />

udsendes til redningsindsatser i udlandet. Jeg håber, at I vil<br />

opfordre og informere motiverede medarbejdere og frivillige i<br />

jeres beredskab til at melde sig til dette register, sagde Søren<br />

Gade, der afsluttede talen med at sige tusind tak til alle ansatte<br />

og frivillige i redningsberedskabet for den altid engagerede og<br />

gode indsats.<br />

beredskab<br />

13<br />

Fkb Årsmøde<br />

»


»<br />

Fkb Årsmøde<br />

Direktør i Beredskabsstyrelsen<br />

Frederik<br />

Schydt taler på<br />

årsmødet<br />

Direktør Frederik Schydts tale<br />

– Vi er allerede godt i gang med at implementere den politiske<br />

aftale for redningsberedskabet efter 2006 – en aftale, der blev<br />

indgået med bredt politisk flertal i Folketinget. Hvis den proces<br />

skal blive en succes – og det skal den! – skal vi bruge de gode<br />

traditioner i redningsberedskabet som afsæt for den fortsatte<br />

udvikling af det niveaudelte redningsberedskab, indledte direktøren<br />

for Beredskabsstyrelsen sin tale. I den kom han ind på<br />

følgerne af beredskabsforliget, og hvilke betydninger det har haft<br />

for Beredskabsstyrelsen og redningsberedskabet. Det drejede<br />

sig blandt andet om SINE, www.kriseinfo.dk, brandforebyggende<br />

kampagner, brand i skibe til søs, brandsikkerhed, organisationsændring<br />

i Beredskabsstyrelsen samt statistikbank. Udover dette<br />

kom Frederik Schydt ind på følgende i sin tale:<br />

Risikobaseret dimensionering<br />

– <strong>2008</strong> er som bekendt første år med risikobaseret dimensionering<br />

i kommunerne. I ved om nogen, at denne omstillingsproces<br />

har trukket tænder ud. Men nu er vi i mål – næsten da! Fire<br />

kommuner har endnu ikke orienteret Beredskabsstyrelsen om<br />

de planer, som kommunalbestyrelserne har vedtaget. Dem har vi<br />

en fin dialog med, så det skal ikke spolere det samlede indtryk<br />

af jeres indsats i kommunerne. Der er grund til ros. I har gjort et<br />

stort og kvalificeret stykke arbejde. Samtidig glæder det mig, at<br />

planforslagene ikke lægger op til større ændringer i det bestående<br />

beredskab. Ganske vist sker der mange steder en reduktion<br />

i antallet af indsatsledervagter. Jeg vil alligevel tillade mig at<br />

konkludere, at de tidligere regler ikke skød over målet.<br />

Vi havde det gode og slagkraftige redningsberedskab i kommunerne,<br />

som vi regnede med. Det kommunale redningsberedskab<br />

fortsætter nu i en moderniseret form med respekt for lokale forskelle<br />

i de nye og større kommuner. Jeg håber dog, at I vil tage<br />

vel imod Beredskabsstyrelsens råd, når I skal implementere jeres<br />

nye beredskabsplaner. Vi har et godt grundlag, da vi har gennemgået<br />

samtlige planer og kan bidrage med nyttig rådgivning,<br />

ikke mindst i kølvandet på Beredskabsstyrelsens organisationsændring<br />

– en ændring, som jeg vil redegøre nærmere for sidst i<br />

talen, og som har haft det mål at styrke styrelsens kerneydelser,<br />

bl.a. og ikke mindst over for kommunerne. Samtidig er der allerede<br />

nu grund til at se fremad. Om 16 måneder tiltræder de nye<br />

byråd, og så starter den ”lovmæssige” revisionsperiode.<br />

I den forbindelse vil Beredskabsstyrelsen udarbejde en kort<br />

vejledning om de elementer, der skal prioriteres ved revisionen.<br />

Kommunerne vil blive inddraget i arbejdet med denne vejledning,<br />

og jeg ser frem til at præsentere resultatet på jeres næste årsmøde,<br />

forklarede Frederik Schydt.<br />

Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning<br />

– Dagens samfund er særdeles komplekst som følge af den<br />

samfundsmæssige og teknologiske udvikling. En enkelt krise<br />

kan hurtigt udvikle sig til flere kriser og i sidste ende medføre<br />

kaotiske tilstande flere steder i samfundet. Den slags situationer<br />

skal beredskabet være i stand til at håndtere. Og det<br />

kræver planlægning. Beredskabsstyrelsen arbejder derfor med<br />

et projekt, som vi kalder for Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning.<br />

Der er tale om et planlægningskoncept, der skal<br />

supplere den risikobaserede dimensionering i kommunerne. Den<br />

risikobaserede dimensionering er som bekendt skræddersyet<br />

til redningsberedskabet, mens målgruppen for den helhedsorienterede<br />

beredskabsplanlægning er alle aktører i samfundets<br />

beredskab – uanset niveau eller sektor. For kommunerne vil den<br />

helhedsorienterede beredskabsplanlægning være relevant for<br />

den overordnede planlægning på rådhuset samt planlægningen<br />

i og på tværs af de kommunale forvaltninger, institutioner m.fl.<br />

For god ordens skyld vil jeg med det samme understrege, at det<br />

nye koncept ikke pålægger kommunerne flere opgaver. Hvad er<br />

Falcks Uddannelsescenter<br />

Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab,<br />

indsatsledelse og personaleudvikling.<br />

Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp,<br />

funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand,<br />

håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb,<br />

m.v.<br />

Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk<br />

Falcks uddannelsescenter Langvang<br />

Langvangen 1, 8900 Randers<br />

Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk<br />

Beredskab<br />

14


så den helhedsorienterede beredskabsplanlægning? Det nye<br />

er, at ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse,<br />

øvelser, evaluering og beredskabsplan bliver anskuet som syv<br />

sammenhængende områder. Desuden skal beredskabsplanlægning<br />

forankres i ledelsen og<br />

inddrage medarbejdere i hele<br />

processen. På den måde skulle<br />

planlægningen gerne blive mere<br />

fokuseret og resultere i beredskabsplaner,<br />

som er handlingsorienterede.<br />

Der findes allerede nu<br />

et foreløbigt udkast til en vejledning.<br />

Der kommer også snart en<br />

særlig hjemmeside med inspiration,<br />

praktiske redskaber og forslag<br />

til videre læsning. I behøver ikke vente længe på en anledning<br />

til at tage det nye koncept i brug. Som følge af strukturreformen<br />

skal mange kommuner tilpasse sine beredskabsplaner til den<br />

nye kommunale virkelighed. Dertil kommer, at alle kommuner<br />

skal revidere de samlede beredskabsplaner inden udgangen af<br />

2009, hvor den nuværende valgperiode udløber. Jeg håber, at<br />

I vil benytte det nye planlægningskoncept, når de nuværende<br />

beredskabsplaner skal moderniseres og have et generelt serviceeftersyn,<br />

forklarede Schydt fra talerstolen.<br />

Brandsyn<br />

– I foråret trådte den nye brandsynsbekendtgørelse i kraft. Samtidig<br />

blev der udstedt nye og forenklede driftsmæssige forskrifter.<br />

Overskriften på disse initiativer er ”mere tillid, lidt mindre<br />

kontrol”. De nye regler tillader, at brandsynsterminen udskydes<br />

for de virksomheder og institutioner, der overholder reglerne og<br />

har en god sikkerhedskultur. Samtidig er det nu muligt at koncentrere<br />

den forebyggende indsats om de områder, hvor behovet<br />

er størst. I forbindelse med brandsyn skal I ude i kommunerne<br />

forene myndighedsrollen med rollen som rådgiver. Beredskabsstyrelsen<br />

har allerede udsendt en vejledning om brandsyn. Den<br />

skulle gerne være en hjælp til de kommuner, der ønsker at<br />

udskyde en brandsynstermin for en bestemt virksomhed eller<br />

institution. Beredskabsstyrelsen vil fortsat tage sin tilsynsforpligtelse<br />

alvorligt og nøje følge udviklingen i kommunernes<br />

administration af de nye regler. Som ministeren konstaterede,<br />

så er udgangspunktet for de mere fleksible rammer for brandsyn<br />

ikke de bedste. Ganske vist er der sket en minimal forbedring<br />

i forhold til 2006. Gennemførelsesprocenten for brandsyn er<br />

steget fra 93 % til 96 %. Dertil kommer, at der i 2007 ikke er<br />

som følge af strukturreformen<br />

skal mange kommuner tilpasse<br />

sine beredskabsplaner til den nye<br />

kommunale virkelighed.<br />

Danmarkspremiere på RescuePage –<br />

Danmarks nye Digitale alarmmodtagere!<br />

gør<br />

det væsentlig lettere<br />

og hurtigere<br />

at sende detaljeret<br />

information ud<br />

modtageren fås<br />

nu også ATEXcertificeret.<br />

er<br />

baseret på en<br />

software som er<br />

SINE-certificeret<br />

og fungerer både<br />

med og uden<br />

SINE-netværk.<br />

er<br />

fuldt IP-Baseret,<br />

dvs. kan styres fra<br />

hvor som helst af<br />

hvad som helst….<br />

Alle priser er ekskl. moms og er ab lager. Priserne er gældende t.o.m. 31. december <strong>2008</strong>.<br />

Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer og udsolgte varer.<br />

nogen kommuner, der helt har undladt at foretage brandsyn.<br />

Det var som bekendt tilfældet i 2006. Hvor tilfreds er jeg med<br />

det resultat på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er OL-guld og 1 er<br />

nummer sjok? Ja, jeg behøver i hvert fald ikke mere end den<br />

ene hånd for at markere et svar på<br />

det spørgsmål. Når en femtedel<br />

af kommunerne ikke gennemfører<br />

alle deres lovpligtige brandsyn, og<br />

når fem af disse kommuner groft<br />

har tilsidesat deres brandsynspligt,<br />

så kan der aldrig blive tale om en<br />

finaleplads. Jeg kan kun tilslutte<br />

mig ministerens opfordring: Nu<br />

tager de sidste sig sammen, så vi<br />

næste år kan fejre, at alle kommunale<br />

redningsberedskaber overholder loven, fastslog direktøren<br />

for Beredskabsstyrelsen.<br />

ODIN<br />

– Vi er alle bedst tjent med et solidt datagrundlag over beredskabets<br />

samlede aktiviteter. Fremtidens beredskab skal ikke<br />

udvikles med udgangspunkt i ”mavefornemmelser” for tingenes<br />

tilstand. Den slags fornemmelser varierer jo gerne fra person<br />

til person. Derfor har Beredskabsstyrelsen i det forgangne år<br />

arbejdet hårdt på at opdatere ODIN. Kommunesammenlægninger<br />

og de nye dimensioneringsregler har gjort det nødvendigt at<br />

revidere stamoplysningerne i ODIN. Det har været et omfattende<br />

arbejde, som endnu ikke er helt afsluttet. Et velfungerende ODIN<br />

er ikke udelukkende Beredskabsstyrelsens ansvar. Det kræver<br />

også en indsats i kommunerne. Det er nu en gang jer, der har<br />

flest udrykningsdata at indberette. Generelt bliver indrapporteringerne<br />

i ODIN stadig bedre. Det er en positiv udvikling, som<br />

jeg gerne vil kvittere for. Der er dog fortsat nogle kommuner, der<br />

tager for let på deres pligt til at indberette deres udrykningsdata.<br />

De mange kommuner, der indberetter data i ODIN, bliver<br />

svigtet af de få, når det samlede datagrundlag efterlades med<br />

unødvendige huller. Derfor skal min opfordring i dag gå på, at<br />

alle kommuner nu slutter op om ODIN i handling og ikke blot<br />

med ord, opfordrede Frederik Schydt, der endnu en gang talte til<br />

de kommuner, som ikke opfylder deres forpligtelser. Afslutningsvis<br />

takkede han kommunerne og gav udtryk for håb om et godt<br />

samarbejde det næste års tid.<br />

Begge taler kan læses i deres fulde længder på hhv. Forsvarsministeriets<br />

og Beredskabsstyrelsens webside.<br />

Beredskab<br />

15<br />

www.lmr.eu<br />

LMR Radiosystemer A/S<br />

Egevej 4<br />

6200 Aabenraa<br />

<br />

Telefon 7010 6555<br />

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa,<br />

Odense, Århus og København<br />

Inklusiv<br />

Dansk software<br />

Dansk menu<br />

Pris fra Kr. 1.296,-<br />

Fkb Årsmøde<br />

– lidt mere radio !


edningshunde<br />

Vinderen af Årets Redningshund<br />

<strong>2008</strong>, Whiskey og Niels Olsen fra<br />

Roskilde, i aktion ved en tidligere<br />

lejlighed<br />

Roskilde var værtsby, da 28 hunde dystede til<br />

DM for Redningshunde den 6 . - 7 . september .<br />

Af Line Nielsen<br />

I år kom deltagerne vidt omkring, idet<br />

konkurrencerne var spredt ud over et<br />

større område. Flyvestation Værløse dannede<br />

rammen om flere af disciplinerne,<br />

da man her har et varieret landskab,<br />

som kunne udfordre hundene. Sporsøg<br />

foregik således i et åbent areal med højt<br />

græs, Feltsøg i skov med kraftig vækst<br />

i skovbunden, og Rundering foregik i let<br />

skov med små træer og vandhul. Eftersøgning<br />

var på en gammel firelænget gård<br />

på flyvestationens område. Lydighed blev<br />

afholdt på brandstationen i Roskilde og<br />

Færdighed på brandstationen i Gundsø.<br />

Og vinderen er…<br />

Mesterskabet bestod af 11 konkurrencer<br />

inden for både individuelle og holdkonkurrencer.<br />

Der blev dystet inden for<br />

seks discipliner: Eftersøgning (Ruinsøg),<br />

Lydighed, Færdighed, Sporsøg, Feltsøg og<br />

Rundering. Vinderen af Årets Redningshund<br />

blev Niels Olsen fra Roskilde med<br />

hunden Whiskey. Niels Olsen vandt ligeledes<br />

Lydighed. Søren Schou med Dina fra<br />

Frederikssund vandt den samlede konkurrence<br />

samt Færdighed, Sporsøg, Feltsøg<br />

og Udvidet konkurrence. Kirsten Savnik<br />

og Kelloggs fra Roskilde vandt Ruinsøg og<br />

Rundering. Årets Redningshundeby blev<br />

Roskilde 1, som også vandt den samlede<br />

By-konkurrence. De samlede resultater<br />

kan ses på:<br />

www.redningshunden-danmark.dk.<br />

Samarbejde med Politiet?<br />

Redningshunden-Danmark har gennem<br />

længere tid overvejet muligheden for at<br />

samarbejde med Politiet omkring humanitære<br />

eftersøgninger af mennesker. Bestyrelsesmedlem<br />

i Redningshunden-Danmark<br />

Lars Jensen forklarer:<br />

– Det er noget, vi har talt meget om den<br />

senere tid. Det kræver dog, at vores<br />

uddannelse skal ændres, så vi opfylder<br />

kravene. Herefter kræver det, at Beredskabsstyrelsen<br />

vil være med til at ændre<br />

uddannelsen.<br />

Tiden vil vise, om de dygtige redningshunde<br />

skal på job med Politiet.<br />

beredskab<br />

16<br />

prioritering aF de 11<br />

konkurrencer<br />

• Årets Redningshund (Eftersøgning,<br />

Lydighed og Færdighed)<br />

• Samlet konkurrence (Alle seks<br />

discipliner samlet)<br />

• Eftersøgning (Paradedisciplin)<br />

• Udvidet konkurrence (Sporsøg,<br />

Feltsøg og Rundering)<br />

• Årets Redningshundeby<br />

• Samlet By-konkurrence<br />

• Lydighed<br />

• Færdighed<br />

• Sporsøg<br />

• Feltsøg<br />

• Rundering<br />

dm for redningshunde <strong>2008</strong><br />

Vinderen af Årets Redningshund blev Niels<br />

Olsen fra Roskilde (tv.). Kirsten Savnik fra Roskilde<br />

blev nr. 2, og Søren Schou fra Frederikssund<br />

(th.) blev nummer 3.


sverige bruger årligt 32<br />

millioner kroner på førstehjælp<br />

Af Mads Jakobsen<br />

Hvis du kommer til skade, så håb på,<br />

at en svensker er i nærheden. I Sverige<br />

bruges der langt flere penge på at uddanne<br />

befolkningen i førstehjælp end<br />

herhjemme.<br />

Hvert år uddannes 60.000-80.000 svenske<br />

borgere på førstehjælpskurser målrettet<br />

befolkningen. Målet for det svenske<br />

Räddningsverket, der står for fordelingen<br />

af pengene, er at øge trygheden og sikkerheden<br />

i samfundet. De seneste to år har<br />

seks organisationer modtaget statslige<br />

midler fra Räddningsverket til afholdelse<br />

førstehjælpskurser.<br />

Af Mads Jakobsen<br />

Skagen er normalt et af Danmarks mest idylliske steder. Men<br />

stedet kan hurtigt udvikle sig til en katastrofe. Der mangler nemlig<br />

mindst 20 frivillige brandfolk i det frivillige redningsberedskab<br />

i Skagen, og det er svært at få folk til at melde sig som frivillige.<br />

Det kan få alvorlige konsekvenser for byen, at der mangler<br />

brandfolk. Specielt når man også ser på det store antal turister,<br />

som hver sommer kommer til Danmarks nordligste punkt. Opretholdes<br />

der ikke noget frivilligt beredskab i Skagen, så er hjælpen<br />

God grund til at bruge mange penge<br />

Foruden at lære at forebygge og at håndtere<br />

kriser så lærer kursisterne også skadesbilledet<br />

og faregrupperne i samfundet<br />

at kende. På kurserne bliver det således<br />

formidlet, at de fleste ulykker sker i hjemmet<br />

og i fritiden. Det er efter Räddningsverkets<br />

vurdering ikke altid, at mediernes<br />

fremstilling stemmer overens med virkeligheden,<br />

og derfor lader de statistikkerne<br />

tale sit tydelige sprog: Ulykkerne sker for<br />

det meste for privatpersoner i fritiden.<br />

Formålet er at påvirke kursisterne til at<br />

være opmærksomme på risici, og at de<br />

selv har en mulighed for at forhindre eller<br />

formindske ulykkernes omfang.<br />

Kurserne er landsdækkende, og det er<br />

gratis for den svenske befolkning at deltage<br />

på kurserne.<br />

Frivillige er en mangelvare<br />

længere tid om at nå frem. Det handler om at skabe tryghed i<br />

lokalsamfundet.<br />

Desværre understøtter problemet i Skagen blot <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

tidligere udmeldinger om, at der i høj grad mangler frivillige<br />

i redningsberedskabet på landsplan. Mindst 1.500 personer<br />

mangler, så behovet er stort:<br />

- Vi er nødt til at tage fat om dette problem hurtigst muligt. Der<br />

skal afsættes penge til, at der på landsplan kan lanceres hvervekampagner,<br />

der skal sikre en tilgang af frivillige til redningsberedskabet.<br />

Situationen bliver kun forværret i fremtiden, så<br />

manglen på frivillige kan få alvorlige konsekvenser, når vi oplever<br />

store ulykker og katastrofer. <strong>Beredskabsforbundet</strong> har udviklet et<br />

hvervekoncept, som kan bruges på lokalt plan, men det kræver<br />

selvfølgelig, at de økonomiske midler er til stede for at køre<br />

kampagner. Og det skal vi have sikret, fastslår <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

præsident Bjarne Laustsen.<br />

Bjarne Laustsen peger samtidig på, at der også bør tages hul på<br />

at analysere, hvorfor det er et problem at hverve borgere til det<br />

frivillige arbejde i redningsberedskabet.<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong> har udarbejdet en brochure, der henvender<br />

sig til arbejdsgivere. Den forklarer blandt andet, at det ikke<br />

koster en arbejdsgiver noget at have frivillige brandfolk ansat,<br />

hvis de er nødt til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en<br />

stor katastrofe.<br />

Beredskab<br />

17<br />

Fakta om danmark<br />

nyheder<br />

• Herhjemme bliver der af statsmidler årligt<br />

brugt 4 mio. kroner på førstehjælpskurser<br />

• Det koster kr. 125,- at deltage på et 12-timers<br />

førstehjælpskursus<br />

• Årligt uddannes omkring 10.000 danskere<br />

i førstehjælp på befolkningskurserne


teknologi<br />

Fagre nye verden<br />

Kommunikation er et livsvigtigt<br />

element i en redningsaktion . Det<br />

er med til at skabe overblik og<br />

undgå misforståelser . Korrekt anvendelse<br />

af både udstyr og kommunikationsregler<br />

kan spare mange<br />

minutter og dermed være med<br />

til at øge responstiderne .<br />

Af Mads Jakobsen<br />

IT-teknologien er for alvor rykket ind som et centralt redskab i<br />

redningsberedskabet. Der er ingen tvivl om, at de teknologiske<br />

landvindinger er med til at forbedre redningsberedskabernes<br />

overblik og strategi samt er yderst tidsbesparende. Det handler<br />

om at få mange oplysninger og at få dem hurtigt. Herefter er det<br />

så op til indsatslederen at træffe de rigtige beslutninger på baggrund<br />

af sortering og prioritering af informationerne.<br />

I en hverdag hvor situationen ændrer sig kontinuerligt, øges<br />

også udfordringerne til overblik, kontrol og effektivitet. Hurtig,<br />

relevant og korrekt informationsdeling er nøglen til et sikkert<br />

redningsberedskab.<br />

Locus har i samarbejde med de forskellige aktører i det norske<br />

beredskab udviklet systemerne, som anvendes. Det drejer sig<br />

blandt andet om kortsystem, værktøj til beslutningsstøtte, med-<br />

Beredskab<br />

beredskab<br />

18<br />

delelsessystem og flådestyring. De fleste ambulancetjenester<br />

i Norge har blandt andet installeret terminaler i bilerne, hvor<br />

opgaver og kort bliver præsenteret. Flådestyring er også et<br />

vigtigt redskab for redningsberedskabet – specielt ambulance og<br />

politi – i Norge. I et land med 4.7 millioner indbyggere og en befolkningstæthed<br />

på 12 personer pr. km 2 (i Danmark er tætheden<br />

127 pr. km 2 ), er det vigtigt at udnytte ressourcerne optimalt. Det<br />

giver både en økonomisk gevinst, men vigtigst af alt, så har det<br />

kombineret med andre teknologiske løsninger betydet en reducering<br />

af responstiden på to minutter.<br />

GPS-teknologi<br />

I Norge har man de seneste år for alvor taget GPS-teknologien til<br />

sig. Den spiller en vigtig rolle i det daglige beredskab, hvor teknologien<br />

blandt andet bruges til at styre køretøjernes opgaver,<br />

sende oplysninger til og fra ulykkesstedet, korrekt positionering,<br />

flådestyring etc. Løsningerne dækker flere forskellige sektioner:<br />

Alarmcentralen, ambulance, brandvæsen og politi. Alarmcentralens<br />

opgave er via sporing og identifikation af opkaldet at fastslå<br />

valget af responsfaktor, søge efter nærmeste ressource samt<br />

klargøring og overførsel af melding og aktuelle kortdata til udrykningskøretøjet.<br />

Ambulancens opgave er løbende via systemet at<br />

give status om køretøjets igangværende arbejdsopgave. Dermed<br />

har vagtcentralen et klart overblik over ressourcerne, som er til<br />

rådighed, og kan derfor lave hurtige prioriteringer, der kan redde<br />

liv.<br />

Hurtig information<br />

I et samarbejde mellem Locus og redningsberedskabet er der<br />

opbygget en teknologi, som er tilpasset redningsberedskabets<br />

behov. Gennem erfaringer og øvelser er systemerne hele tiden


levet tilpasset, så det fungerer mest optimalt. Det nyder blandt<br />

andet brandvæsenet i Sandefjord rigtig godt af.<br />

– IT-løsninger har gjort vores arbejde lettere, idet vi kan få<br />

informationer hurtig frem til skadestedet. Hvis vi f.eks. står med<br />

en frigørelsesopgave, så kan vi via alarmcentralen få tilsendt<br />

billeder af den pågældende bil med markeringer af, hvor der skal<br />

klippes. Det er tidsbesparende for os og gør, at vi kan arbejde<br />

hurtigt og effektivt. Det samme gør sig gældende ved brande,<br />

hvor vi hurtigt på vores terminaler kan få elektroniske kort frem.<br />

Her er det muligt at se, hvor bygningsnøgler, brandhaner, el-,<br />

gas- og vandledninger er placeret. Desuden får vi også tekniske<br />

data frem, hvis der er tale om en fabriksbrand. Det kan for eksempel<br />

være bygningskort over fabrikken, placering og angivelse<br />

af opbevarede kemikalier og gasflasker. Desuden er det også<br />

muligt at få en historik frem over tidligere hændelser på en<br />

angiven adresse, hvilket kan være en stor hjælp for både politi,<br />

ambulance og brandvæsen. Med den hurtighed, som vi nu kan<br />

få informationer frem i forhold til tidligere, så kan vi hurtigere få<br />

et overblik over situationen og derved koordinere og prioritere<br />

indsatsen mere effektivt, forklarer Jan-Olav Vagle, der er daglig<br />

leder af brandstationen i Sandefjord. Han påpeger dog en væsentlig<br />

forudsætning ved udelukkende brug af teknologien:<br />

– Informationerne, som vi har lagret i systemerne og får tilsendt<br />

ude på skadestedet, skal naturligvis være opdaterede. Det er<br />

altafgørende for, at der ikke opstår misforståelser eller ukontrollable<br />

og farlige situationer under indsatsen på grund af fejlin-<br />

Yderligere information<br />

formationer, fastslår Jan-Olav Vagle. Han påpeger, Ring at 7080 der under 7345<br />

alle omstændigheder er stor tilfredshed med det system, eller sesom<br />

er<br />

blevet en del af dagligdagen hos brandvæsenet www.ketner.dk<br />

og det samlede<br />

redningsberedskab i Norge.<br />

beredskab<br />

19<br />

NYHED HOS KETNER<br />

Megaflash lysbro<br />

Ny lavprofil lysbro med LED-teknologi<br />

Trods en højde på kun 55mm giver denne lysbro et<br />

kraftigt og gennemtrængende signal.<br />

Af andre fordele kan nævnes minimal vindmodstand,<br />

minimalt strøm forbrug og lang levetid.<br />

www.ketner.dk<br />

teknologi<br />

280107_Megaflash_beredskab.indd 1 07/05/08 11:13:38<br />

BR · 28107


værdidebat<br />

temadage med værdid<br />

Prøv at spørge dig selv, hvorfor <strong>Beredskabsforbundet</strong> er til, hvorfor du er<br />

frivillig, og hvordan <strong>Beredskabsforbundet</strong> skal udvikles for at blive bedre<br />

for dig . Hvis du er medlem af en kredsledelse, og ikke lige har svaret på<br />

rede hånd, så skulle du måske deltage i temadagene til januar 2009 .<br />

Af Landschef Bent Mortensen<br />

Der er noget, der driver alle frivillige. Det<br />

”noget” binder dem sammen, og det<br />

skulle gerne være sådan, at <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

står for det ”noget”, som de<br />

frivillige identificerer sig med, når de vælger<br />

at blive frivillige. Man kan kalde det<br />

kollektiv selvforståelse, eller værdier, vi<br />

er fælles om. Vi har bare ikke beskrevet<br />

de værdier på tryk – ikke endnu!<br />

På temadagene sætter vi fokus på værdi-<br />

erne, herunder vores etiske holdninger og<br />

vores bevæggrunde for at være frivillige.<br />

Det er forventningen, at vi i høj grad er<br />

enige om værdierne, men ikke nødvendigvis<br />

om, hvordan vi indretter <strong>Beredskabsforbundet</strong>,<br />

så det har samme værdigrundlag<br />

som medlemmerne.<br />

Der kan for eksempel rejses spørgsmål<br />

om, hvorvidt <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

organisation i kredse og regioner er rigtig<br />

(lukket lokal gruppe, der er blind for<br />

andre måder at gøre ting), om vi delvis<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

beredskab<br />

20<br />

skal kunne modtage betaling for frivilligt<br />

arbejde (skel mellem deltidsansatte og<br />

frivillige), hvilke aktiviteter i kredsene,<br />

der skal støttes med økonomisk tilskud<br />

(f.eks. julefrokost eller fagforeningsaktiviteter),<br />

og hvordan vi skal forholde os til<br />

lederuddannelse (skal vi lede kredsene<br />

på hver sin måde, eller skal vi lære at<br />

gøre det ens).<br />

Der kan også rejses spørgsmål om,<br />

hvilke forventninger vi har til hinanden.<br />

Hvad forventer en kommunal frivillig og


ebat<br />

en kredsleder af hinanden, hvad forventer<br />

kredslederen og regions-/landsledelsen<br />

af hinanden, og hvordan er det med<br />

landskontoret?<br />

Vi får kun svar, hvis vi spørger, og det<br />

gør vi så på temadagene. Vi spørger om<br />

praktiske forhold i lyset af de værdier, vi<br />

som frivillige står for. Det kunne måske<br />

også være vejen til en ny udvikling og et<br />

bedre Beredskabsforbund.<br />

Landsledelsen har besluttet at afholde en<br />

temadag for kredsledelsesmedlemmer,<br />

hvor kredsene får mulighed for at komme<br />

med input. Temadagene vil indeholde<br />

oplæg, workshops og diskussioner, men<br />

der bliver også afsat tid til information fra<br />

landsledelsen om aktuelle emner.<br />

Der afholdes to temadage med samme<br />

indhold den 17. januar 2009 øst for<br />

Storebælt, og den 31. januar 2009 vest<br />

for Storebælt, begge dage fra kl. 9-17.<br />

beredskab<br />

21<br />

<br />

værdidebat<br />

lej en seng i Frøslev<br />

I <strong>Beredskabsforbundet</strong>s Informationsbarak<br />

H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og<br />

billig overnatning. Foruden en museums- og<br />

informations afdeling rummer Barak H1 også<br />

en kursusafdeling med 24 gode senge, fine<br />

køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale<br />

med plads til 40 personer. Her kan<br />

man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for<br />

kortere eller længere tid.<br />

Pris:<br />

75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn<br />

for mødelokalet<br />

Henvendelse:<br />

Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79<br />

e-mail: l.u.nording@mail.dk


Frivillige<br />

”opgaverne skal give mening”<br />

Beredskabschefen i Kolding lægger vægt på, at de frivilliges opgaver er<br />

meningsfulde, og at aktørerne i beredskabet løbende er i dialog med hinanden,<br />

så man kan få afstemt forventningerne til hinanden .<br />

Af Line Nielsen<br />

Beredskabschef Søren Ipsen<br />

startede som frivillig brandmand,<br />

da han var 16 år, senere<br />

blev han indsatsleder og<br />

siden vicebrandchef i Gentofte<br />

Kommune, inden han i 2005<br />

blev ansat som beredskabschef<br />

i Kolding. Han beskriver<br />

jobbet som spændende og<br />

afvekslende.<br />

– En af udfordringerne er at<br />

forsøge at følge med udviklingen<br />

– og egentlig helst være<br />

lidt på forkant, så man kan<br />

tage højde for den udvikling,<br />

der kommer, beretter Søren<br />

Ipsen.<br />

Frivillige er et supplement<br />

De frivillige i Kolding har en<br />

lang række opgaver og funktioner,<br />

som de selv har været<br />

med til at definere.<br />

– Der er bl.a. kommunikationstjenesten,<br />

som betjener vores<br />

kommandovogn. Der er samaritertjenesten,<br />

som bliver brugt<br />

ved større arrangementer. Vi<br />

har naturligvis også indkvartering-<br />

og forplejningstjenesten,<br />

som står for mad, madrasser<br />

osv. ved større hændelser. Der<br />

er vores pumpe- og belysningsberedskab,<br />

som har haft travlt<br />

på grund af de mange oversvømmelser.<br />

De frivillige råder<br />

også over en stor generator,<br />

så der kan genereres strøm<br />

til plejecentre, hvis der er<br />

strømsvigt. Dette har dog ikke<br />

været i brug endnu. Derudover<br />

deltager de frivillige i brandvagter,<br />

og byrådet besluttede<br />

for nogle år siden at udvide<br />

kemikalieberedskabet, så de<br />

frivillige kan supplere de øvrige<br />

brandfolk på dette område.<br />

Hele tanken med frivillige er<br />

netop, at de er et supplement.<br />

De har nogle støttefunktioner<br />

og nogle ekstraordinære opgaver,<br />

som de kan løse, mener<br />

Søren Ipsen.<br />

Frivillige – En del af det<br />

operative beredskab<br />

I Kolding er den frivillige styrke<br />

ofte med på operative opgaver.<br />

For nylig var der en større<br />

brand i et forbrændingsanlæg,<br />

hvor der var gået ild i noget<br />

affald.<br />

– De frivillige trådte her til med<br />

kommandovognen, hvor de<br />

bl.a. kan føre log over, hvem<br />

der kommer hvornår osv. De<br />

stod også for forplejning af<br />

brandfolkene samt for en slangetender.<br />

De fik hurtigt skabt<br />

en vandforsyning, så de kunne<br />

pumpe vand op til brandfolkene<br />

inde i bygningen, fortæller<br />

beredskabschefen.<br />

beredskab<br />

22<br />

For Søren Ipsen er det vigtigt,<br />

at samarbejdet med de<br />

frivillige fungerer på begges<br />

præmisser.<br />

– Vi skal have en forståelse<br />

for hinanden og være i dialog<br />

omkring tingene. Vi skal gennemføreforventningsafstemninger,<br />

hvor vi finder ud af,<br />

hvad vi forventer af hinanden,<br />

og hvilke opgaver de frivillige<br />

skal løse på vegne af kommunen.<br />

Det er vigtigt løbende<br />

at tilpasse sig den virkelighed,<br />

man er en del af. Og jeg mener<br />

fortsat, at der er behov for et<br />

frivilligt beredskab i Kolding<br />

Kommune, siger Søren Ipsen.<br />

Rekruttering er en stor<br />

udfordring<br />

At hverve nye frivillige er<br />

fortsat en stor udfordring for<br />

beredskabet.<br />

– Særligt i mindre bysamfund<br />

kan det være svært at<br />

rekruttere nye brandfolk, fordi<br />

udviklingen har gjort, at folk<br />

ikke bor der, hvor de arbejder.<br />

Så i dagtimerne, hvor folk er<br />

på arbejde, er det svært at opretholde<br />

et beredskab, oplever<br />

Søren Ipsen og fortsætter:<br />

– Man skal være opmærksom<br />

på, at det bliver sværere og<br />

sværere at motivere folk til en<br />

frivillig indsats. Udbuddet af<br />

tilbud bliver større, og der er<br />

meget at konkurrere med. Jeg<br />

mener, at man skal gøre det til<br />

en aktivitet, der giver mening.<br />

Man skal være skarp på hvilke<br />

opgaver, man har, som man<br />

kan tilbyde de frivillige. Hvis<br />

man aldrig bliver brugt, så er<br />

man jo nærmest overflødig,<br />

derfor skal det være opgaver,<br />

der er relevante og berettigede<br />

– de skal være efterspurgte,<br />

slutter Søren Ipsen.


Åbent hus ved nordjyllands<br />

traditionsrige østbørnlejr<br />

Den 8 . juli var der Åbent hus i Liljelejren i Hjørring, hvor 31 polske børnehjemsbørn<br />

fik en tiltrængt sommerferie .<br />

Af konsulent Jesper Hermund<br />

Igen i år dannede Hjørring Kommunes Skallerup skole rammen<br />

om en ferie for polske børnehjemsbørn fra kulminedistriktet<br />

Katowice. 23 frivillige fra <strong>Beredskabsforbundet</strong> i Nordjylland<br />

havde reserveret 14 dage af deres ferie for at sikre de 31 børn<br />

en oplevelse for livet.<br />

Siden 1992 har Lene Krüger Schade utrætteligt stået i spidsen<br />

for at skabe de bedste rammer for dette årlige arrangement. Det<br />

kræver blandt andet en meget stor indsats at skaffe sponsorer –<br />

uden disse donationer vil det ikke kunne lade sig gøre. Sponsorerne<br />

støtter projektet både økonomisk og i form af gaver.<br />

Denne lune tirsdag sommeraften bød de efter en veloverstået<br />

første uge velkommen til alle, der havde lyst til at kigge inden<br />

for i børnenes og personalets lejrverden. Børn og voksne havde<br />

netop overstået aftensmaden. Tydeligt fornemmede man den<br />

hyggelige ro, der havde sænket sig over gruppen – børn som<br />

voksne – efter at have overstået endnu et handlingsspækket<br />

dagsprogram.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

I løbet af den første uge havde børnene blandt andet været<br />

på besøg i Fårup Sommerland og på Nordsøen Oceanarium<br />

(tidligere Nordsømuseet). Der var ligeledes høje forventninger til<br />

dagene efter, hvor programmet stod på flyvetur i ultraletfly over<br />

Nordjylland og besøg på den lokale brandstation. En diskoteksaften,<br />

hvor børnene havde pyntet op, indrettet og i bedste DJ-stil<br />

selv stået for pladevenderiet, havde også vakt vild jubel. Lejren<br />

var 14 dage pakket med actionspil, leg, udflugter – kort sagt én<br />

på ”opleveren” for alle børnene!<br />

Som en helt særlig hjælp havde Lene Krüger Schade hjælp med<br />

fra Polen. Et ungt charmerende ægtepar – Ola og Adam Podzimska.<br />

De havde taget den lange vej i bil fra Polen og valgt at bruge<br />

deres ferie på lejren og så også ud til at nyde det i fulde drag.<br />

I 15 år har der været sommerlejr i Skallerup for polske børnehjemsbørn,<br />

og de frivillige med Lene Krüger Schade i spidsen<br />

har altid haft et glimrende samarbejde med skolen, som har<br />

masser af plads, spil- og legeudstyr samt grønne arealer.<br />

Behovet for en lejr er der tydeligvis stadig, selvom der er sket<br />

tilpasninger i lejrtilbudene.<br />

Beredskab<br />

23<br />

projekt østbørn


konkurrence<br />

vind rescue tool<br />

Victorinox har valgt at sætte tre Victorinox Rescue Tools på højkant til<br />

læserne af BEREDSKAB .<br />

For at vinde en af de tre skal du klikke ind på www .beredskab .<br />

dk/victorinox og svare på fire spørgsmål .<br />

Victorinox Rescue Tool er et redningsværktøj i lommeformat til<br />

bilister.<br />

Victorinox Rescue Tool bør med i handskerummet som et ekstra<br />

nødudstyr. Hvis uheldet er ude, og bilen får en alvorlig skade,<br />

Beredskab<br />

beredskab<br />

24<br />

kan det ske, at dørene sætter sig fast. Med hjælp fra dette<br />

værktøj er der en god mulighed for hurtigt at befri sig selv, eventuelle<br />

medpassagerer – eller andre trafikanter, som måtte være<br />

spærret inde. Til brug for dette er der derfor en glashammer, en<br />

glassav og et blad med bølgeskær til at kappe sikkerhedsselen<br />

med.<br />

Glashammeren vil på grund af dens særlige udformning uden<br />

større besvær kunne bryde igennem sideruder og bagrude. Vel<br />

at mærke uden at nogen kommer til skade. Glassaven er beregnet<br />

til forruden, efter der er slået hul. Med saven kan man fjerne<br />

så meget af ruden, at fører og eventuelle passagerer også kan<br />

komme den vej ud af bilen.<br />

Andre værktøjer<br />

Tillige med redningsværktøjet får man ni andre værktøjer med<br />

i købet. Foruden almindeligt knivsblad på 85 mm blandt andet<br />

skruetrækker, pincet, kapselåbner, afisolérer til ledning o.a.<br />

Værktøjer, der kan være nyttige såvel i hverdagen som på ferie<br />

og camping. Selve håndtaget er selvlysende, hvis det blot ”lades<br />

op” med lidt sollys. Da knivsbladet er længere end 70 mm, må<br />

kniven kun medbringes i bilen i forbindelse med relevante friluftsaktiviteter<br />

og andre ”anerkendelsesværdige formål”.


eredskabsforbundets<br />

nye sikkerhedsbutik<br />

I uge 39 åbnede <strong>Beredskabsforbundet</strong>s nye Sikkerhedsbutik<br />

med nyt design og layout. Det er målsætningen med sikkerhedsbutikken<br />

at kunne tilbyde kvalitetsprodukter inden for genoplivning<br />

og førstehjælpsudstyr m.m.<br />

Sikkerhedsbutikken består af en række varekategorier, der gør<br />

det let for kunden at finde den ønskede vare. Der er samtidig<br />

mulighed for at se billedserier af det pågældende produkt ved at<br />

klikke på billedet tilhørende produktet.<br />

Sikkerhedsbutikken er både rettet mod enkeltpersoner, familier<br />

eller virksomheder, der eksempelvis leder efter en forbindingskasse,<br />

førstehjælpstaske eller hjertestarter. Dernæst er Sikkerhedsbutikken<br />

velegnet for førstehjælpsinstruktører, som ønsker<br />

at opgradere deres udstyr.<br />

Fremover vil der løbende blive udarbejdet PR-materiale om sikkerhedsbutikken,<br />

der bl.a. udleveres til <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

25 års tegn til ambassadør for<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

Af Line Nielsen<br />

Foto: Ivan Bjørn<br />

Søren Enemark modtog den 11. september<br />

Hæderstegnet for 25 års god tjeneste<br />

i Redningsberedskabet. Søren Enemark<br />

har siden år 2000 været borgmester i<br />

Glostrup for Socialdemokraterne. Han er<br />

uddannet lærer og arbejdede i en længere<br />

periode på Nordvangskolen i Glostrup.<br />

Han har desuden tidligere været brandmand<br />

og var bl.a. med til at stifte Landsklubben<br />

For Deltidsansatte Brandfolk. I<br />

en årrække var Søren Enemark ligeledes<br />

ansat som chefkonsulent i <strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />

Og selv efter at han var blevet<br />

borgmester, var han i en periode <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

repræsentant i både<br />

Dansk Råd for Genoplivning og Dansk<br />

Førstehjælpsråd – som han også var med<br />

til at stifte. I dag er han stadig tilknyttet<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>, idet han er ambas-<br />

mange kursister inden for<br />

førstehjælp og hjertestart.<br />

Med tiden vil der komme<br />

nye spændende tilbud i Sikkerhedsbutikken.<br />

I øjeblikket<br />

er der bl.a. tilbud på<br />

en hjertestarter Primedic<br />

HeartSave AED. Tilbuddet<br />

gælder frem til den 31.<br />

oktober.<br />

Læs mere på:<br />

www.sikkerhedsbutikken.dk<br />

sadør for forbundet.<br />

Landschef for <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

Bent<br />

Mortensen overrakte<br />

hæderstegnet til Søren<br />

Enemark med disse ord:<br />

– Hæderstegnet kan først<br />

gives, når man har været<br />

i redningsberedskabet i<br />

25 år, men hæderstegnet<br />

er andet og mere end et<br />

anciennitetstegn. Udover<br />

25-års reglen kræves<br />

nemlig, at modtageren<br />

af hæderstegnet ved sin<br />

vandel har gjort sig fortjent<br />

til udmærkelse, og du har så rigeligt<br />

opfyldt kriterierne for at få hæderstegnet.<br />

Det er mig derfor en helt speciel glæde<br />

at overrække dig Redningsberedskabets<br />

Hæderstegn. Jeg synes egentlig ikke, det<br />

vil være rigtigt at sige tillykke, for hæder-<br />

Beredskab<br />

25<br />

nyheder<br />

Borgmester og ambassadør Søren Enemark (t.v.) får overrakt hæderstegnet<br />

af landschef Bent Mortensen<br />

stegnet er jo ikke noget, du har vundet<br />

i lotteriet. Jeg vil i stedet takke dig for<br />

din mangeårige og gedigne indsats i og<br />

for redningsberedskabet og tilføje, at jeg<br />

håber, du vil fortsætte længe endnu.


nyheder<br />

Bedre sikkerhed for<br />

røgdykkere under indsats<br />

Som røgdykker løber man altid en ekstra<br />

risiko, når man træder ind i en brændende<br />

bygning. Ofte kan det være svært<br />

at vurdere, hvor branden er varmest, og<br />

hvornår der opstår pludselige overtændinger,<br />

der kan være fatale for røgdykkere i<br />

indsats. Et termisk kamera kan forbedre<br />

overblikket, og derved mindske risikoen<br />

for mandskabet ved selv kaotiske brande.<br />

Erfaring og sund fornuft er to afgørende<br />

elementer for røgdykkere, der trænger<br />

ind i en brændende bygning. Brande er i<br />

princippet uforudsigelige, og situationen<br />

kan pludselig ændre sig drastisk fra at<br />

være kontrolleret til at være uoverskuelig<br />

og livsfarlig.<br />

Effektiv risikovurdering ved ekstreme<br />

varmegrader<br />

Overgangen til en fuldt udviklet rumbrand<br />

sker i det øjeblik, hvor energiniveauet<br />

og temperaturen i det brændende rum<br />

er så højt, at samtlige overflader afgiver<br />

røggasser, og branden dermed udvikler sig<br />

til at være en fuldt udviklet rumbrand. Er<br />

branden først nået til dette stadium, er det<br />

med at trække sig tilbage – hurtigst muligt!<br />

Overtændingen sker typisk ved 500-600<br />

grader, hvor de fleste termiske kameraer<br />

har svært ved at måle effektivt. Med en<br />

helt ny type kamera, K1000 Elite der<br />

forhandles af LOTEK, er det nu muligt at<br />

foretage effektiv måling og billedbehandling<br />

ved temperaturer op til 1000 grader.<br />

Dette sikrer en præcis måling af områder,<br />

hvor faren for overtænding er overhængende.<br />

Ved f.eks. brand i et loft er det<br />

desuden muligt at foretage en præcis<br />

sikkerhedsmæssig vurdering af sammenstyrtningsfaren.<br />

Beredskab<br />

26<br />

Bedre overblik gennem en mur af røg<br />

Brugen af et termisk kamera ved indsats<br />

sikrer et godt overblik over brandens<br />

beskaffenhed og gør det desuden lettere<br />

at finde rundt i selv komplet røgfyldte<br />

rum. Kameraet gør det desuden betydeligt<br />

lettere at finde tilskadekomne personer,<br />

da ethvert temperaturudsving vises klart<br />

og tydeligt. Kameraet forbedrer derfor sikkerheden<br />

for både røgdykkeren samt de<br />

personer, der måtte være fanget i branden.<br />

Med videotransmissionsudstyr er<br />

det muligt at sende billeder fra kameraet<br />

direkte til en modtager uden for branden.<br />

Det er derfor muligt for indsatslederen<br />

at følge med i indsatsen samt at optage<br />

dele af den til efterfølgende evaluering.<br />

Læs mere på www.beredskab.dk eller ring<br />

3524 0000.


sønderjysk møde i<br />

nordborg<br />

Af Mads Jakobsen<br />

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund holdt i starten af<br />

september møde for de delegerede . Her følger et uddrag af<br />

formand Arne Christensens tale, da han fremlagde bestyrelsens<br />

beretning .<br />

Formanden kunne starte med at uddele ros til alle brandværnene<br />

for den måde, hvorpå indsatserne bliver løst.<br />

– Men jeg er utrolig glad ved at kunne uddele stor ros for måden,<br />

vi har løst alle disse opgaver på. Og der er mange forskellige.<br />

For 20 år siden var vi ikke et øjeblik i tvivl, når alarmen lød. Så<br />

skulle vi ud og slukke ildebrand. Det er der bestemt ingen garanti<br />

for længere. Tværtimod havde jeg nær sagt. Opgaverne er<br />

blevet så mangfoldige, at vi ved over halvdelen af udrykningerne<br />

kører til andre opgaver end brand, kunne formand Arne Christensen<br />

berette.<br />

Værn om værnene<br />

Formanden udtrykte også bekymring over, at værnene har<br />

mange opgaver at se til, og at antallet af frivillige og opgaver<br />

ikke helt stemmer overens:<br />

– Og nogle steder har jeg på fornemmelsen, at man allerede er<br />

nået dertil, hvor der ikke er meget mere plads inde i ballonen, inden<br />

den brister. Og at den kan briste, skyldes flere faktorer, men<br />

især to. Den ene er, at der er begrænsninger på, hvor langt man<br />

kan få en frivillig til at gå, hvad angår brugen af fritid. Den anden<br />

er, at vi langt hen ad vejen har vores arbejdsgiveres tilladelse<br />

til at tage af sted, men og måske især, findes der også her en<br />

grænse. Derfor vil jeg bede jer overveje en ekstra gang, inden<br />

I ”bare” siger ja til alt, hvad I bliver bedt om. Og det er ikke af<br />

uvilje mod noget eller nogen, men simpelthen til bevarelse af<br />

hele vort system, forklarede Arne Christensen.<br />

Det blev også nævnt, at værnene er nødt til at tilpasse sig<br />

samfundet, og at alt ikke bare kan fungere som tidligere. Folk<br />

har fået en mere ”professionel” tilgang til frivilligt arbejde end<br />

tidligere:<br />

– Men ligesom med alt andet er det noget, vi skal vænne os<br />

til, og ikke hænge i det gamle og prøve at holde skuden på den<br />

sædvanlige kurs, for det kan vi ikke, og det skal vi heller ikke.<br />

Og jeg tror heller ikke, at det sociale og de gode kammeratskaber<br />

forsvinder af den grund – de bliver bare dyrket på et andet<br />

plan. Det vigtigste er efter min mening, at alle har muligheden<br />

for at gøre det på den måde, hver enkelt synes bedst om. På<br />

den måde har vi mest at tilbyde for flest mulige, fastslog Arne<br />

Christensen.<br />

Samarbejde med <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

I talen blev også det organisatoriske samarbejde med <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

omtalt. Et samarbejde der betyder, at stort set<br />

alle frivillige i det danske redningsberedskab har et ståsted i<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong>.<br />

– Ikke et samarbejde, som I vil høre om hver dag. Vi sætter os<br />

sammen, når vi har noget, der har fælles interesse, eller i sager,<br />

hvor vi har fælles fodslag. Det kan være en kommende reform,<br />

en retskendelse eller noget helt andet, sagde Arne Christensen<br />

og fortsatte senere: – Nu har jeg nævnt samarbejde et par gang,<br />

og det er ingen tilfældighed, for det er det rette ord. Ikke en<br />

fusion, hvor vi kunne løbe en risiko som lillebror. Vi kører vores<br />

forening ganske som hidtil og alene i den retning, vi ønsker det,<br />

og sådan forbliver det, slog Arne Christensen fast, inden han<br />

senere afsluttede talen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds<br />

motto:<br />

Én for alle og alle for én<br />

Gud til ære, næsten til værn<br />

beredskab<br />

27<br />

sønderjysk Frivillige brandværnsForbund


sønderjysk Frivillige brandværnsForbund<br />

Kaptajnen for Gram frivillige Brandværn,<br />

Lars Damkjær, glæder sig over,<br />

at der er seks, der har sagt ja til at<br />

uddanne sig til brandmand.<br />

glæde<br />

over nye<br />

brandfolk<br />

BRAND: En aktiv indsats har sikret Gram frivillige Brandværn seks mænd,<br />

der er klar til at gå i gang med uddannelsen til brandmand .<br />

Af Leif Christensen/LLN Press<br />

Både de frivillige brandværn i Sønderjylland, de kommunale<br />

brandvæsener og private på slukningsområdet må mange steder<br />

melde om mangel på frivillige/deltidsansatte brandfolk, men en<br />

aktiv indsats hos Gram frivillige Brandværn viser, at det er muligt<br />

at rekruttere nye folk til at trække i brandtøjet.<br />

– Vi har fået tilsagn fra seks mænd, der nu er klar til at gå i gang<br />

med uddannelsen til brandmand, fortæller kaptajnen for brandværnet<br />

i Gram, Lars Damkjær.<br />

Han gør det klart, at der ikke har været problemer med at være<br />

folk nok til de forskellige udrykninger, men der er hele tiden brug<br />

for fornyelse, og det er muligt at skaffe nye folk:<br />

– Vi satte os ned og undersøgte, hvem der bor i de forskellige<br />

gader og forsøgte at finde ud af, hvem der kunne være interesseret.<br />

Vi skrev til 65 potentielle brandfolk og spurgte, om vi<br />

måtte ringe til dem. Det endte i, at der kom 15 til et uforpligtende<br />

møde, og seks mænd har sagt ja til at gå ind og blive<br />

brandmand og starter på uddannelsen i august, fortsætter Lars<br />

Damkjær og fortæller, at der var en enkelt kvinde blandt deltagerne<br />

i kurset – hendes mand bliver brandmand.<br />

beredskab<br />

28<br />

Større område<br />

I den forbindelse gør Lars Damkjær det meget klart, at det er<br />

vigtigt at få hele familien ”inddraget”, når det gælder hvervet<br />

som brandmand. Der skal være enighed om, at den ene part<br />

pludselig er af sted, selvom huset måske er fyldt med gæster.<br />

– Vi skal satse på det familiære, for det er nødvendigt med en<br />

opbakning på hjemmefronten. Derfor inviterer vi også brandfolk<br />

med familie til sociale arrangementer, fortæller Lars Damkjær.<br />

Gram frivillige Brandværn har med de seks nye 25 aktive brandfolk,<br />

og de har fået et større slukningsområde. Lars Damkjær<br />

fortæller, at beregninger har vist, at brandfolkene fra Gram vil<br />

være hurtigere fremme i Nustrup og Gabøl, så fremover er det<br />

bilerne fra brandstationen i Gram, der klarer opgaverne også i de<br />

to områder – herunder også frigørelse ved f.eks. færdselsuheld.


dFi, hedehusene<br />

Af sektionsleder Hanne F . Nielsen<br />

Vejen til Den Frivillige Indsatsstyrke<br />

Introduktionsuddannelsen er indgangen for alle nye frivillige, der<br />

ønsker at tegne en kontrakt med Den Frivillige Indsatsstyrke. Uddannelsen<br />

varer 10 timer og er bygget op således, at deltagerne<br />

får en grundig information om, hvad Beredskabsstyrelsen og herunder<br />

Den Frivillige Indsatsstyrke er, og hvilke krav og forventninger,<br />

der er til styrkens frivillige. Under hele uddannelsen bliver<br />

den frivillige vurderet af instruktørerne i forhold til de opgaver,<br />

styrken skal løse, og den enkeltes beredskabsparathed.<br />

På introduktionsuddannelsen har de nye frivillige nu overstået<br />

den mere teoretiske del af dagen, og de har været en tur forbi<br />

uniformsdepotet. Stemningen er allerede blevet en helt anden.<br />

Nu ligner de nogle, der hører til på centret, og de første sociale<br />

bånd er allerede ved at knytte sig mellem deltagerne. Bånd<br />

som for dem, der vælger en fremtid i Beredskabsstyrelsen, skal<br />

komme til at strække sig langt ud over møder, øvelser og uddannelser<br />

og under operative indsatser og assistancer.<br />

Den Frivillige Indsatsstyrke skal kunne løse længerevarende<br />

og/eller særlige mandskabskrævende opgaver. Derfor er en<br />

afprøvning af deltagernes udholdenhed og praktiske håndelag en<br />

naturlig del af uddannelsen. Der skal blandt andet løses opgaver<br />

som f.eks. afstivning af bygninger, eftersøgning i røgfyldte rum<br />

dFi, herning<br />

Af Niels Høck Andersen<br />

DFI, stat og kommune<br />

For fire år siden blev DFI Herning en fast del<br />

af redningsberedskabet i Danmark. I den tid<br />

der er gået, har DFI udviklet sig til en enhed,<br />

der rutinemæssigt bliver rekvireret til assistancer<br />

inden for fx redning, miljø, lænsning,<br />

veterinære opgaver, brand mv. Endvidere har<br />

DFI ved flere lejligheder assisteret politiet i<br />

forbindelse med efterforskning af brandårsag<br />

samt med opsætning af lys og etablering<br />

af midlertidig lejr.<br />

Fremtiden synes at stille voksende krav til<br />

DFI og generelt til det danske nationale redningsberedskab<br />

i form af hyppigere og mere<br />

voldsomme vejrfænomener, sygdomme i<br />

dyrebesætninger, opmærksomheden vendt<br />

mod terror osv. Endvidere kommer Danmark<br />

mere og mere i fokus, hvad internationale<br />

indsatser angår – udfordringer, hvor det er<br />

ideelt at anvende frivillige; herunder også<br />

DFI.<br />

Behovet er da også anerkendt med en bred<br />

V Ø<br />

politisk opbakning i de to seneste forlig, hvor<br />

også redningsberedskabets frivillige og DFI<br />

vægtes af hensyn til at skabe et robust og<br />

sammenhængende beredskab i Danmark.<br />

For få år siden blev den risikobaserede<br />

dimensionering implementeret, hvilket for<br />

mange kommuner har betydet, S at anvendelsen<br />

af frivillige er blevet indskrevet i planerne.<br />

Mange opgaver er nu beskrevet således<br />

i planerne, at de også med fordel kan løses<br />

af frivillige, fx større afstivningsopgaver,<br />

større/langvarige brande, eftersøgning med<br />

redningshunde, forplejning af evakuerede,<br />

større/langvarige lænseopgaver osv.<br />

DFI Herning består i dag af ca. 100 frivillige,<br />

heraf omkring 60 kommunale frivillige,<br />

primært fra den midtjyske region – resten er<br />

statslige. Disse frivillige kan i dag rekvireres<br />

af det kommunale beredskab til opsupplering<br />

af indsatte styrker, hvis en indsats kræver<br />

ekstra personel, materiel eller specielle<br />

kvalifikationer.<br />

En stor del af DFI’s opgavesæt fordrer<br />

kompetencer, der enten er specielle eller<br />

Beredskab<br />

beredskab<br />

29<br />

dFi inFormation<br />

og gang på stiger. Opgaver der<br />

for gamle rotter i faget ikke lyder<br />

af noget særligt, men for nye ud<br />

i beredskabsdisciplinerne godt<br />

kan være både udfordrende,<br />

sjove og grænseoverskridende.<br />

Det skal da heller ikke her være<br />

nogen velbevaret hemmelighed,<br />

at uddannelsen også byder på en lille løbetur i det naturskønne<br />

Hedeland, som i tidernes morgen praktisk nok er blevet placeret<br />

lige ved siden af Frivilligcentret – eller måske var det omvendt.<br />

Ved ottetiden om aftenen begynder trætheden at melde sig både<br />

hos de nye frivillige og hos instruktørerne. Enkelte har måske<br />

allerede på dette tidspunkt forladt uddannelsen i en konstatering<br />

af, at det frivillige arbejde i Beredskabsstyrelsen nok alligevel<br />

ikke Nvar<br />

noget for dem. Men dette er netop formålet med uddannelsen,<br />

at få afstemt forventninger, således at alle der vælger<br />

og får tilbud om at skrive en kontrakt med Den Frivillige Indsatstyrke<br />

– øst gør det på et oplyst grundlag. Uddannelsesdagen<br />

afsluttes med en kort, individuel samtale mellem den enkelte<br />

deltager på uddannelsen og kursuslederen, hvor den kommende<br />

frivillige får en tilbagemelding på den indsats, han/hun har ydet<br />

under uddannelsen, og de fremtidsmuligheder vedkommende<br />

kan tilbydes i Beredskabsstyrelsen.<br />

som bygger ovenpå andre beredskabsuddannelser.<br />

Derfor kræver en stor del af DFI’s<br />

uddannelser, at de frivillige som udgangspunkt<br />

er i besiddelse af en grundlæggende<br />

beredskabsfaglig uddannelse, når de melder<br />

sig ind i DFI.<br />

Disse uddannelser, hvad enten det drejer<br />

sig om redning, brand, kommunikation mv.,<br />

får de vedligeholdt af det statslige eller det<br />

kommunale redningsberedskab, hvor de<br />

kommer fra. Herefter bygges der videre på<br />

disse grundlæggende færdigheder således,<br />

at vi i højere grad kan stille DFI til rådighed<br />

for det samlede danske redningsberedskab,<br />

hvis der fx efterspørges særlige kompetencer<br />

eller særligt materiel.<br />

Det er derfor af beredskabsmæssig værdi,<br />

at det kommunale og det statslige beredskab<br />

bakker op om deres frivillige og sikrer<br />

de nødvendige uddannelser, øvelser mv.<br />

Men husk også at give de frivillige den anerkendelse,<br />

som de fortjener!


egioner og kredse<br />

region nordjylland<br />

Mindeord for ”Mikkel” alias Sonja E .<br />

Mikkelsen<br />

Det er med meget<br />

sorg, at vi den 17.<br />

august måtte sige<br />

alt for tidligt farvel<br />

til en god kollega,<br />

og ven Sonja, Tonny<br />

Mikkelsens kone,<br />

Kreds Jammerbugt<br />

for dem, som ikke<br />

måtte kende hende.<br />

Sonja var plaget af<br />

sygdom den sidste<br />

tid, men hun har<br />

aldrig villet gå glip<br />

af noget; hun var<br />

der altid med en<br />

hjælpende hånd, og ikke mindst de gange jeg<br />

har snakket med hende, tænkte hun kun på,<br />

at Tonny skulle have det godt og være tilfreds.<br />

Det sidste, hun deltog i, var Projekt Østbørn.<br />

Trods sit dårlige helbred ville hun deltage i<br />

det.<br />

Hun har siden 2007 ikke været helt på toppen,<br />

men det har vi ikke altid lagt mærke<br />

til, men søndag den 17. august <strong>2008</strong> kunne<br />

hendes lille krop ikke klare mere. Sonja har<br />

altid været en lille ildsjæl, og der var altid godt<br />

humør, smil og en frisk bemærkning med på<br />

vejen. Hun har kæmpet bravt med et dårligt<br />

helbred gennem længere tid, men torsdagens<br />

”smæk” blev dog for meget. Vi vil alle savne<br />

Sonja. Men som familien sagde ”så holder<br />

mor øje med os”, og det tror vi på. Torsdag<br />

den 21. august deltog frivillige fra beredskaberne<br />

samt nogle fra regionsledelsen ved<br />

Sonjas begravelse, og det må siges, at både<br />

vejr og mennesker var med hende på hendes<br />

sidste færd. Det var et smukt syn at se så<br />

mange blomster og mennesker til stede for at<br />

tage god afsked med hende.<br />

Hun vil være elsket og savnet langt hen i<br />

fremtiden.<br />

Æret være Sonjas minde…<br />

<strong>Beredskabsforbundet</strong> Region Nordjylland<br />

Hjælperne fra Liljelejren<br />

Frivillige fra regionen<br />

Nyt fra regionen<br />

I løbet af sommeren har vi fra regionsledelsen<br />

været rundt og besøge et par arrangementer<br />

hos nogle af kredsene. Disse er alle forløbet<br />

godt. Det har været dejligt at komme ud i<br />

kredsene og kunne møde de frivillige i deres<br />

mange gøremål. Her en kort omtale af nogle<br />

af besøgene.<br />

Nibe festivalen – ”Den lille fede”<br />

Det er et kæmpe og godt stykke arbejde, de<br />

mange hjælpere yder på den fire dage lange<br />

festival. De bemander to samaritervagter på<br />

festivalpladsen, en samaritervagt ved Campen<br />

samt en hovedvagt om dagen. Om natten<br />

holdes samaritervagten ved Campen og<br />

hovedvagten åben.<br />

De mange hjælpere kommer fra næsten hele<br />

regionen, nogle har været med i mere end 20<br />

år; for andre var det 1 eller 2 år. Så her var/<br />

er der virkelig en rigtig god ”win win situation”,<br />

for erfaring blev udvekslet. Så det er<br />

trygt at komme, for de mange kommende års<br />

festivalgæster.<br />

Forplejningen til de mange frivillige hjælpere<br />

fra beredskabet, sørger beredskabet selv for;<br />

og den er god (har selv smagt den). Den er så<br />

god, at nogle af de andre frivillige hjælpeområder<br />

også har spurgt, om de må spise med.<br />

Man kan næsten fristes til at sige, at det er<br />

”Den lille fede med de seje hjælpere”, for de<br />

gør et godt og flot stykke arbejde; men som én<br />

sagde ’vi gør bare vores arbejde’, og det er jo<br />

også rigtigt.<br />

MC-Træffet – ”Træf på toppen”<br />

Endnu et sted hvor de frivillige yder et kæmpe<br />

og godt stykke arbejde. Her bemandes en<br />

førstehjælpsvagt, og der bliver gået brandvagt<br />

på området. På en brandvagt kommer der<br />

mange km i benene, for der skal hele tiden<br />

holdes øje med, at der ikke blev brugt åben ild<br />

på pladsen. Der var en NUL tolerance på brug<br />

af åben ild på området. Mange års brandvagter<br />

ved træffet havde givet de frivillige en del<br />

erfaring i, hvordan man spotter folks forsøg på<br />

at skjule diverse ting til at varme mad og vand<br />

på ved hjælp af ild. Noget jeg syntes var lidt<br />

svært. Hjælperne her havde også været med i<br />

lige fra 1 år til ca. 20 år, så her blev der også<br />

udvekslet erfaring.<br />

Førstehjælperne havde også noget at se til;<br />

lige fra at sætte et plaster på, til folk der<br />

skulle omkring skadestuen/vagtlægen, og det<br />

var ikke helt nemt, for i Skagen lukker lægen<br />

kl. 16.00, og herefter er der kun Hjørring eller<br />

Frederikshavn; en transport der foregik med<br />

taxa.<br />

Rundt om på pladsen var der opstillet en<br />

række vandposter i form af 25 liters dunke til<br />

brug ved en evt. brand. Her oplevede jeg et<br />

lidt nyt fænomen. Det kan godt være, at der<br />

var nogle på træffet, der sparkede dæk, men<br />

brandvagterne ”sparkede dunke”… Der skulle<br />

jo kontrolleres, om der var vand på de forskellige<br />

brandposter.<br />

Dyrskue i Hobro<br />

På en dejlig varm sommerdag var der det<br />

traditionelle Dyrskue i Hobro. Her kiggede<br />

Hardy forbi hos de frivillige fra Mariagerfjordkredsen,<br />

som havde en stand der. De havde<br />

gang i mange aktiviteter, lige fra en udstilling,<br />

til børneaktiviteter som at sprøjte med vand,<br />

og deres fantastiske røgdykkerbane, hvor der<br />

kunne findes små ”gaver” og et ”skumbad”.<br />

Men en meget vigtig opgave, de udførte på<br />

specielt dette dyrskue, var at servicere dyrene<br />

med dejlig køligt overrislingsvand; så her kørte<br />

Beredskab<br />

beredskab<br />

30<br />

sprøjten i pendulfart.<br />

Se billederne på www.bfregion1.dk<br />

Østbørn og Åbent hus hos BRS i Thisted<br />

Her var både Hardy og jeg på besøg. Projekt<br />

Østbørns Liljelejr holdt traditionen tro åbent<br />

hus, hvor man kunne få et indblik i, hvordan<br />

børnene og hjælperne havde indrettet sig,<br />

samt hvordan der rigtigt bliver hygget, og høre<br />

om de mange ture de havde været på og<br />

skulle på. Men der var skam også overskud til<br />

at hygge om de gæster, der lagde vejen forbi<br />

lejren.<br />

BRS i Thisted holdt deres åbent hus den<br />

sidste lørdag i august med det dejligste vejr.<br />

Der var mange besøgende og rigtig mange<br />

aktiviteter at prøve, samt mange ting og biler<br />

at se på. Kredsen i Thisted havde også en flot<br />

stand. Hos dem sad et par værnepligtige og<br />

malede, ikke sommerfugle, men små sår på<br />

arme eller i hovedet på børnene; en attraktion,<br />

som nogle lige skulle se lidt an. Derfra gik der<br />

lige fra den store fantastiske flænge i panden,<br />

til den lille blødning på armen. Et rigtigt flot<br />

arrangement.<br />

Hardy Wounlund<br />

Regionsleder<br />

Karin Rasmussen<br />

Viceregionsleder<br />

region midtjylland<br />

Kreds Lemvig<br />

En epoke er slut<br />

Mindeord for Kredsleder Nitta Andreasen,<br />

Det frivillige Redningsberedskab i Lemvig<br />

Det var med stor sorg, at Det frivillige Redningsberedskab<br />

i Lemvig Kommune modtog<br />

besked om, at vores kredsleder gennem 6 år,<br />

Nitta Andreasen, var afgået ved døden den<br />

17. august <strong>2008</strong>, efter lang tids sygdom.<br />

Nitta startede i Civilforsvaret og tog turen med<br />

over i Redningsberedskabet, hvor hun siden<br />

2002 har været kredsleder. Hun stod netop<br />

for at skulle modtage sit 40 års-jubilæumsdiplom<br />

fra Lemvig kommune. I 40 år havde<br />

Nitta valgt at bruge en stor del af sin fritid på<br />

at værne om ikke bare sig selv og hendes<br />

nærmeste, men også om Lemvigs borgere.<br />

Når hun gjorde dette, var det fordi hun følte for<br />

fællesskabet og mente, at sammenhold og de<br />

stærkeste bærer de tungeste byrder, var den<br />

bedste måde at beskytte lokalsamfundet på.<br />

En holdning som gik igen i hele hendes store<br />

sociale engagement.<br />

Nitta var et dejligt rummelig menneske, der<br />

med sin entusiasme og sit temperament<br />

vidste, hvad hun ville. Det betød dog ikke,<br />

at hun afviste andres idéer eller tanker, men<br />

der skulle argumenteres sagligt og lødigt for


ændringer og ny tiltag. Men kunne man dette,<br />

var man også sikker på at få hendes støtte<br />

100 %. Ros, når det lykkes og opbakning, når<br />

det ikke helt gik som planlagt.<br />

Vi de frivillige i beredskabet i Lemvig vil huske<br />

Nitta for hendes ukuelige vilje til at ville og<br />

ikke mindst hendes ildhu til at klare den store<br />

mængde af opgaver, som hun altid påtog sig.<br />

Så sent som tirsdag den 16. august stod hun<br />

for at arrangere og koordinerer uddeling af<br />

hæderstegn til hendes frivillige medlemmer.<br />

Hun skulle lige have styr på det sidste og<br />

ringede rundt til de frivillige for lige at huske<br />

os på at dukke op og være med til at hædre<br />

dem, der nu skulle hædres. Dette var typisk<br />

for Nitta og hendes arbejde i beredskabet.<br />

Opgaven som kredsleder løste Nitta med stort<br />

engagement, hvor det altid var de frivillige og<br />

deres indsats, der var i hendes fokus. Ingen<br />

opgave var for stor, ingen for lille. En af de<br />

sidste ting, som hun arbejdede for, var at øge<br />

kendskabet til kurser i førstehjælp. Men på<br />

samme måde som opgaverne blevet taget<br />

alvorlige, på samme måde fik humoren lov at<br />

spille, og det var ikke kedeligt, når historierne<br />

om tidligere tiders indsats lød efter endt arbejde.<br />

Historier som du, Nitta, vidste, var med til<br />

at styrke fællesskabet, fordi de gav samhørighed<br />

og bandt fortiden sammen med nutiden,<br />

og derfor kunne skabe en fremtid, længe efter<br />

du var væk. At historierne så ikke alle var lige<br />

stuerene, gjorde dem jo ikke mindre sjove.<br />

Vores tanker går også i denne svære stund til<br />

Øyvind, Nittas mand gennem næsten 50 år,<br />

og deres børn og børnebørn.<br />

Så kære Nitta, tak for indsatsen og dit kammeratskab<br />

og tillykke med de 40 år i beredskabets<br />

tjeneste<br />

Æret være Nittas minde.<br />

På de frivilliges vegne<br />

Kredsledelsen<br />

Det frivillige Redningsberedskab, Lemvig Kommune<br />

Hæderstegn<br />

Fredag den 22. august afholdte Det frivillige<br />

Beredskab en reception i kommandocentralen,<br />

hvor viceborgmester Jørgen Nørby overrakte<br />

Kong Frederik d. IX’s fortjenstmedalje til<br />

Lars Hussmann Jensen for 25 års tjeneste i<br />

beredskabet. Samtidig fik Leif Jensen diplom<br />

fra kommunen for 30 års tjeneste, og Birger<br />

Maarupgaard fik diplom for 40 års tjeneste.<br />

Kreds Favrskov<br />

DGI Landsstævne 2009<br />

Kære alle mine hjælpere fra TELT 2 i Haderslev<br />

(Fakta, Netto, Aldi og Lidel).<br />

Så er jeg klar til DGI Landsstævnet 2009 i<br />

Holbæk i uge 27 som leder af det telt, der<br />

starter op søndag. Med JER som hjælpere kan<br />

vi klare mange opgaver, små som store. Skriv<br />

til mig på e-mailadresse: irma53@c.dk<br />

Hvis I ikke har kontrakt med noget kommunalt<br />

redningsberedskab, kan I godt komme med<br />

alligevel.<br />

Irma Møller<br />

Frivillig<br />

region hovedstaden<br />

Kreds Frederiksberg<br />

Reception<br />

Den 25. juni var der afskedsreception for<br />

kommunens øverste direktør siden 1996 Kurt<br />

E. Christoffersen. Det var et personligt valg for<br />

Kurt E. Christoffersen at sige farvel til jobbet<br />

som kommunaldirektør. Han ønskede at kunne<br />

bruge mere tid på andre ting end jobbet.<br />

Kredsleder og Vicekredsleder var til stede for<br />

at sige farvel til kommunaldirektøren, og takke<br />

for det gode samarbejde igennem årene.<br />

Den 15. august var der igen reception på rådhuset,<br />

denne gang for at byde den nye kommunaldirektør<br />

Suzanne Aaholm velkommen i<br />

jobbet. Blandt de 300 gæster var kredslederen,<br />

der var mødt op for at byde velkommen,<br />

og ønsket om et godt samarbejde.<br />

Sundhedsmarked<br />

Den 30. august afholdt Frederiksberg Kommunes<br />

Sundhedscenter Sundhedsmarked på<br />

Rådhuspladsen. Kl. 10.00 blev Sundhedsmarkedet<br />

startet med musik af Frederiksberg<br />

Garden. Flere af kommunens afdelinger, som<br />

har med sundhed at gøre, var til stede. Der<br />

blev målt blodtryk, givet mange gode råd til<br />

kosten og meget mere. Kredsens opgave var<br />

en førstehjælpspost, vi oplevede dagen uden<br />

”patienter”.<br />

Ib Otte<br />

Kredsleder<br />

landsplan<br />

LogBuy rabatkort<br />

Udsendelse af rabatkortet er sket, og alle<br />

skulle gerne have fået det udleveret, så I nu<br />

kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle<br />

nogen ikke have modtaget kortet, så kan<br />

I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle<br />

Wulff på <strong>Beredskabsforbundet</strong>s landskontor.<br />

Beredskab<br />

beredskab<br />

31<br />

Aftalen med LogBuy udløber marts 2009.<br />

De personer, der vil være interesseret i at få<br />

forlænget aftalen, skal senest pr. 31. januar<br />

2009 have sendt en e-mail til bf@beredskab.<br />

dk med angivelse af navn og adresse. I emnefeltet<br />

på e-mailen skal skrives ”LogBuy”.<br />

Adresseændring<br />

Husk at melde din adresseændring til både<br />

din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret<br />

modtager ikke automatisk meddelelser<br />

om ændringer.<br />

Nyhedsbrev<br />

Tilmeld dig <strong>Beredskabsforbundet</strong>s Nyhedsbrev<br />

på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte<br />

i din indbakke.<br />

DGI Landsstævne<br />

Så kan vi allerede begynde<br />

at kigge frem mod<br />

næste sommer: DGI<br />

Landsstævnet 2009,<br />

der bliver afholdt i<br />

Holbæk den 2. - 5.<br />

juli. Igen skal <strong>Beredskabsforbundet</strong><br />

stå for uddeling af<br />

forplejning til stævnets<br />

deltagere.<br />

Sæt allerede nu kryds<br />

i kalenderen i uge 27. Mere information vil<br />

følge i de næste numre af BEREDSKAB.<br />

Læs mere om stævnet på www.L2009.dk<br />

støttemedlem<br />

regioner og kredse<br />

Gratis førstehjælpskursus<br />

Der vil i løbet af efteråret være mulighed<br />

for at komme på gratis repetitionskurser<br />

i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i<br />

følgende byer: Aalborg, Randers, Herning,<br />

Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og<br />

København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde<br />

sig et kursus skal du tage kontakt til <strong>Beredskabsforbundet</strong>s<br />

kursusafdeling på telefon 35<br />

24 00 00.<br />

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagen<br />

Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst<br />

sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed:<br />

2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til<br />

25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.<br />

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag<br />

kontakt til <strong>Beredskabsforbundet</strong>s kursusafdeling<br />

på telefon 35 24 00 00.


PP<br />

UMM<br />

Id nr: 42102<br />

Adresseændring o.lign. ring venligst til <strong>Beredskabsforbundet</strong> tlf. 3524 0000<br />

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!