ÅrssKrIFT 2012 - RCT-Jylland

rct.jylland.dk

ÅrssKrIFT 2012 - RCT-Jylland

ÅrssKrIFT

2012

rEHABILITErINGsCENTEr

FOr TOrTUrOFrE

JYLLAND


Indhold

Indledning

Anna Marie Erbs, centerleder ..................................................... 3

2012 – udfordringernes år

Lissa Mathiasen, formand for RCT-Jyllands bestyrelse ............ 4

Kroniske smerter

Camilla Lindberg Juul Nielsen og Christina Grønbæk Ebsen,

fysioterapeuter ............................................................................. 7

”De klarede sig ellers godt”

Leif Christensen og Merete Holm Bangsø, psykologer ................. 11

Tanker fra socialrådgivergruppen

Hanne Fink, Stine Boytang, Hanne Schmidt Nielsen og

Silja Hjortvald, socialrådgivere ........................................................ 16

Hvordan det var at være tolk på RCT?

Mirha Mrkaljevic ............................................................................... 20

Musikterapi for HELE familien med fokus på positive

samværsformer og den tidlige indsats

Dorte Bergholt Hviid, projektleder og musikterapeut .................. 22

Stemmer på flugt – sange lavet med flygtninge

Gert Barslund, psykolog og musiker .......................................... 24

Personale på RCT Jylland 2012 ............................................................. 26

Medlemmer af RCT Jyllands bestyrelse ............................................... 27


Indledning

Anna Marie Erbs, centerleder

Efter en længere årrække genoptager

Rehabiliteringscenter for Torturofre

Jylland med dette årsskrift en gammel

tradition. Vi ønsker med skriftet at fortælle

om det arbejde, vi udfører, og de

tanker vi gør os om kvalitet og indhold

i behandlingsarbejdet.

Det er vores samarbejdspartnere,

vi først og fremmest ønsker at orientere

om nyt og aktuelt, men det skulle

glæde os meget, hvis også andre

derigennem får kendskab til, at der i

Syddanmark findes et specialsygehus,

der tilbyder ambulant behandling til

mennesker, der på den ene eller anden

måde er ramt af eftervirkninger

3

efter traumatiserende hændelser i et

andet land, såvel flygtninge som danske

veteraner.

Der er meget mere information på

vores hjemmeside www.rct-jylland.dk


4

2012 – udfordringernes år

Lissa Mathiasen, formand for RCT-Jyllands bestyrelse

Rehabiliteringscenter

for torturofre

Jylland er

et upolitisk,

humanitært

behandlingscenter,

der

som sit primære formål har tilbud om

ambulant behandling og rehabilitering

af torturoverlevere og andre traumatiserede

flygtninge. Vi har dog i de

senere år også modtaget hjemvendte

soldater, der har haft behov for hjælp,

når de efter krigens rædsler er vendt

hjem med sår på sjælen.

Centeret blev etableret i 1985, som

et af de første i verden. Vi er organiseret

som en selvejende organisation

med en bestyrelse på 9 personer og

med driftsoverenskomst med Region

Syddanmark. Vi har til huse i Haderslev,

men har derudover pt. 2 satellitter

i henholdsvis Sønderborg og

Hviding, hvor personale fra Haderslev

behandler vore patienter.

Vi er omfattet af det frie sygehusvalg,

hvorved læger frit kan henvise

patienter til vederlagsfri behandling

hos os. Og – vi er et efterspurgt behandlingstilbud

for en foruroligende

stor gruppe mennesker. Desværre må

det erkendes, at der i gruppen af flygtninge

fortsat er alt for mange, der har

været udsat for voldsomme overgreb

og tortur. Det har også betydet, at vi

har måtte erkende, at vi ikke længere

kunne blive i Storegade. Lokalerne var

simpelthen blevet for få og for små.

Vi måtte derfor rykke teltpælene op

og pr. 1. april flytte til Gravene 16. 1.

i Haderslev. Der er et gammelt ord,

der siger, at det skal være skidt før

det bliver godt. Sådan har det også

været med hensyn til flytningen. En

flytning skal helst gå stærkt, så den

mindst muligt griber ind i det daglige

behandlingsarbejde, men for medarbejdere

og daglig ledelse har det

været en så meget mere hård tørn. Til

gengæld er det utrolig dejligt at høre

tilfredsheden efter flytningen fra såvel

personale som patienter i de nye lyse

og venlige lokaler. Samtidig har det

også betydet, at der er blevet kortere

afstand til rutebilstationen, hvilket

mange af vores brugere drager nytte

af.


Derudover har 2012 også budt på

store forandringer behandlingsmæssigt.

Fra at vi primært tilbød individuel

behandling, hvor psykologer,

fysioterapeuter og socialrådgivere

i et godt tværfagligt miljø stod for

indsatsen, så er der udarbejdet et nyt

behandlingskoncept efter aftale med

Region Syddanmark, som har medført

en stor omstillingsproces for personalet.

Vi har nu tre spor at arbejde ud fra

alt afhængig af den enkelte patients

behov. Udover den tværfaglige individuelle

behandling, så tilbydes der

gruppebehandling og sidst, men ikke

mindst har vi nu udkørende teams,

hvor personalet typisk sammen med

en tolk foretager hjemmebesøg hos

den enkelte patient. Disse store ændringer

i behandlingstilbuddene har

naturligvis medført et meget stort

pres på personalet i forhold til forandringsparathed,

men med glæde kan

jeg sige, at alle har ydet en flot og

positiv medvirken. Det har bare været

så flot, og som yderligere konstatering

af indsatsens format, har vi ved sidste

opgørelse kunnet konstatere et sygdomsfravær

på bare 2,5%. Stor ros til

alle – daglig leder som personale.

Behandlingstilbuddene for traumatiserede

flygtninge hos os har ikke

indbefattet behandling af resten af

familien og børn. Vi har derfor længe

5

haft et ønske om at kunne tilbyde

børn en hjælpende hånd. Børnene

oplever forældrenes sorg, angst og

psykiske ubalancer. Det er derfor med

stor glæde, at vi har fået tilskud fra

Sundhedsstyrelsens satspulje til et

et-årigt musikterapeutisk projekt som

tilbud til flygtningefamiliers børn.

Spændende bliver det at se resultaterne,

når projektet udløber næste

sommer.

Tortur er grænseløs ondskab, der

sætter sig dybe sår i sjælen, selv efter

de fysiske sår er lægte. Men uanset

om man nåede at flygte inden overgrebene

blev for invaliderende efter

voldsomme og ondsindede angreb

skabt af mennesker, så er det vigtigt,

at man bliver mødt med venlighed og

respekt. Det er simpelthen en forudsætning

for, at man kan genvinde tilliden

til og troen på fremtiden. Så meget

mere har de senere års kritik og til

tider endog rå tone i flygtningedebatten

været med til at skabe ængstelse

blandt vores patienter. Derfor skal jeg

være den første til at glæde mig over,

at vi på det seneste har oplevet lidt

blidere vinde blæse omkring vores

flygtninge. Tilsvarende er forbedrede

forhold for de herboende flygtninge –

ikke mindst for dem, hvis hverdag er

alvorligt påvirket af eftervirkningerne

efter tortur, krigstraumer m.v. helt


6

afgørende. Det er derfor glædeligt,

at der det seneste år er sket visse

forbedringer, men mit håb skal være,

at vi ser de første spæde skridt blive

fulgt op af mere helhjertede tiltag. Det

har disse mennesker fortjent.

2012 blev et år med meget hårdt

arbejde og store udfordringer. Vi er i

kraft af en stor indsats kommet godt

igennem året. En stor tak skal derfor

lyde til samarbejdspartnere, personale,

daglig leder samt bestyrelsen. Det

lover godt for fremtiden, og jeg glæder

mig til det fortsatte samarbejde.


Kroniske smerter

Camilla Lindberg Juul Nielsen og Christina Grønbæk Ebsen, fysioterapeuter

Flertallet af de mennesker, der kommer

til behandling på RCT-Jylland,

præsenterer, som en del af deres

symptomer, smerter i stort set hele

kroppen, mere eller mindre konstant.

Smerter som har varet i mere end 6

måneder (det, man traditionelt kalder

for vævets helingstid efter en skade),

kaldes kroniske. Der ses ikke nogen

fysisk skade på kroppen, til trods for

at det gør ondt. Det kan skyldes forandringer

i måden at opleve smerter på.

Hjernen opfatter signaler som smerter,

selv om der ikke er nogen vævsskade.

Disse smerter forværres yderligere af

enhver form for fysisk, psykisk eller

social stress.

Mennesker, som kommer på RCT-

Jylland, har ofte diagnosen Post Traumatisk

Stress Disorder (PTSD) med

sig som et resultat af de traumatiserende

hændelser, de har været udsat

for.

Forskning viser at lidelsen PTSD

kan ændre smerteoplevelsen og forstærke

smerter over tid. Patienter, der

lider af svære PTSD symptomer, katastrofetænkning

om smerterne, samt

angst for at bevæge sig, har stor risiko

7

for at udvikle kroniske smerter. Flere

studier viser at PTSD-diagnosen og

smerter vedligeholder og forstærker

hinanden.

Smerterne medvirker til at forstærke

PTSD-tilstanden, da de minder om

den traumatiske hændelse, hvilket betyder,

at alt det, der giver smerter er

forbundet med angst. Det resulterer i

undgåelse af aktiviteter og bevægelse

af frygt for smerterne og af frygt for at

”genopleve” traumet. Dette bevirker

at funktionsniveauet daler. Hvis dette

gør sig gældende over lang tid, kan

smerterne nemt blive kroniske.

En væsentlig del af den fysioterapeutiske

behandling på RCT-Jylland

omhandler derfor disse kroniske smerter.

Forskellige kulturer, traditioner

og køn, forskellige kropsforståelser

og kendskab til kroppen er alt sammen

udfordringer, som vi må forsøge

at imødekomme. Alle er væsentlige

aspekter i behandlingen. Eksempelvis

bruges kroppen i nogle kulturer

primært som arbejdsredskab og der

lægges ganske lidt vægt på velvære

og pleje af kroppen. I andre kulturer

er det at give udtryk for – eller mærke


8

følelser et tegn på svaghed. Et øget

kendskab til kroppen og dens funktioner

samt reaktioner på den psykiske

tilstand er med til at afmystificere

smerten. Angsten for det ukendte er

som bekendt altid den største.

Hvordan kroniske smerter påvirker

mennesket på tre livsområder

Kroniske smerter påvirker mennesket

på mange områder, hvilket komplicerer

behandlingen. Det er en nødvendighed

at sætte ind på alle livsområder

for at sikre at menneskets smerter

imødekommes og forstås. Nedenstående

nævnes ledsagesymptomer, som

kan komme af kroniske smerter. For

langt de fleste af symptomerne gælder,

at de påvirker smerteoplevelsen

negativt, således at der opstår en ond

cirkel, som kan være svær at bryde.

Fysisk

• Fordøjelsesbesvær

• Appetitforstyrrelser, trøste spise

eller tabe sig

• Øget kropslig anspændthed

• Nedsat aktivitetsniveau / inaktivitet

• Øget træthed / energiforladt

• Nedsat funktionsniveau

• Lægeshopping, for at få svar på

smerterne

• Øget medicinforbrug (bivirkning

kan være vægtøgning)

Kroniske smerter er ofte ikke synlige

for andre. En almindelig reaktion på

kroniske smerter er, til forskel fra akutte,

at man bliver passiv og trækker sig

ind i sig selv, bliver trist og modløs.

Andre mennesker kan have svært ved

at forstå og sætte ind i situationen.

Smerter avler også stress, hvilket

påvirker humøret og øger smerterne.

Kroniske smerter er altså ikke en

sygdom, og har ikke nogen reel fysiologisk

funktion. Smerten er en oplevelse,

som bevidstgøres i hjernen, og

som i høj grad er påvirkelig af faktorer

i personen selv og i omgivelserne.

Psykisk

• Forstemthed eller depression

• Ængstelse eller decideret angst

• Søvnforstyrrelser

• Vrede, øget irritabilitet, opfarenhed,

grådlabilitet

• Nedsat hukommelse og koncentrationsevne

(kognitive forstyrrelser)

• Mistro

• Isolationstendens

• Undgåelsesadfærd

Seksuallivet påvirkes ofte – manglende

lyst, træthed, præstationsangst

– nervøs for om det kommer til at


gøre ondt mv. (gælder både mænd og

kvinder)

Den typiske adfærd ved langvarige

smerter ligner den som kendes ved

depression. Den kan være en vedligeholdende

faktor, samt have en uheldig

følgevirkning for smerteoplevelsen,

som oftest forstærkes.

Symptomerne ligner til forveksling

også de som ses hos mennesker med

PTSD. Disse mennesker oplever ofte

angst og et øget kropsligt beredskab

(arousal), hvilket gør at stort set alle

sanseindtryk kan opleves som en trussel.

Det medfører at selv små stimuli

kan opleves som smertefuldt.

Intensiteten og karakteren af smerten

kan således afhænge af hvordan

en trussel tolkes og opleves.

De kroniske smerter kan have en så

påtrængende karakter at de konkurrerer

med andre sanseindtryk. Derved

kan de skabe opmærksomhedsforstyrrelser

og gøre det svært at lade sig

aflede fra smerteoplevelsen.

Socialt

• Tab af arbejde

• Uafklaret forsørgelsesgrundlag/

sociale forhold

• Økonomiske problemer

• Problemer i familielivet

• Trækker sig fra samværet med andre

9

Sociale problemer kan virke forværrende

på smerteoplevelsen og være

med til at vedligeholde smertetilstanden.

De sociale problemer kan i sig

selv resultere i smerter, hvor der ikke

er egentlige fysiske forandringer at

finde ved undersøgelser.

De førnævnte symptomer påvirker

hinanden gensidigt og skaber adfærdsændringer,

som alle kan være

medvirkende til, at oplevelsen af

smerter forstærkes.

”Onion-skin” modellen kan være en

illustration af faktorernes påvirkning

af smerteoplevelsen. Her er løgets

lag bestående af selve nociceptionen

inderst (det signal, som sendes til

hjernen fra kroppen i forbindelse med

aktuel eller potentiel vævsskade),

herefter adfærd og ”tro”, måden, men-

Illustration Onion Skin model, fra ”Explain

Pain” D. Butler & L. Moseley 2003


10

nesket lider på, håndteringen af smer-

terne og yderst de sociale omgivelsers

indflydelse.

Konsekvenser for behandlingen

Med tanke på de komplekse problemstillinger

som kroniske smerter afstedkommer,

må behandlingen derfor

rettes mod alle tre livsområder, både

fysisk, psykisk og socialt.

RCT-Jylland arbejder vi tværfagligt

med mennesket i centrum, og

har erfaring for at adfærdsændringer

i det daglige samt en øget forståelse

for hvad smerte er, kan bidrage til at

mindske stress og dermed smerteoplevelsen.

Som fysioterapeuter har vi særligt

fokus på at give mennesker gode oplevelser

med en ellers smerteplaget

krop.

Da de traumatiske hændelser ofte

fortsat sidder i kroppen, er det vigtigt

at koble gode oplevelser med kroppen

på aktivitet og bevægelse. Den

vej igennem forsøger vi at videregive

erfaring for, at det at tage ansvar for

egen krop og smerter, er vigtigt for at

få oplevelsen af at det er muligt selv at

gøre noget.

Vi arbejder målrettet med at øge

kropsbevidstheden og derigennem

give et øget kendskab til kroppens re-

aktioner på fysisk aktivitet og smerter.

Ved at arbejde med aktiviteter doseret

ud fra menneskets ressourcer, er det

målet at give en oplevelse af at kroppen

kan bruges trods smerterne. Det

er vigtigt at aktiviteterne er meningsfulde

i håb om, at det også kommer til

at gøre en forskel i dagligdagen.

De kroniske smerter fylder meget

i bevidstheden, og kun ved at aflede

opmærksomheden fra dem og beskæftige

sig med noget andet, er det muligt

at mindske smerteoplevelsen. Jo

mindre opmærksomhed smerterne får,

des svagere bliver de.

Den fysioterapeutiske behandling

har således samlet set det mål for øje,

at øge funktionsniveauet hos den

enkelte.

Den fysioterapeutiske indsats kan

ikke stå alene, men kræver at både de

psykiske og sociale aspekter inddrages

i behandlingen. Kroniske smerter

er et handicap, som er nødvendigt at

lære at leve med. Det kan være svært

at acceptere en ændret livssituation,

men ikke desto mindre er det forudsætningen

for at kunne tilpasse sig

livet med smerter.


”De klarede sig ellers godt”

Leif Christensen og Merete Holm Bangsø, psykologer

”Jamen, han klarede sig jo så godt”

er et udsagn, vi har hørt oftere og

oftere de seneste år. Udsagnet er

møntet på de flygtninge, der relativt

hurtigt efter ankomsten til Danmark

kom ud på de danske arbejdspladser.

De var flygtet fra krig og overgreb og

ville nu lægge fortiden bag sig. De

havde stor arbejdsidentitet og satte

en ære i at klare sig selv. Selvom de

havde forskellige gener efter krigen

var det deres forventning, at det nok

forsvandt med tiden, hvis bare de

holdt ud og arbejdede. Strategien

fungerede for mange, i hvert fald

så længe rammerne var stabile og

kendte. Men der sker ulykker på

arbejdspladserne, ligesom der sker

ulykker i trafikken. Der kommer

sågar også økonomiske kriser med

fyringer på arbejdspladser, hvor det

ellers gik så godt.

RCT-Jylland har vi i stigende

omfang fået henvisninger på flygtninge,

der er blevet ramt af f.eks.

(arbejds-) ulykker eller fyringer. Det

er mennesker, der ellers har klaret

sig godt, men som nu pludselig har

11

udviklet massive symptomer på posttraumatisk

stress (PTSD).

Det følgende er en anonymiseret

case, der beskriver, hvordan det gik

med Sead, selvom han tilsyneladende

havde fået fortiden lagt bag sig og

fået et godt liv i Danmark.

Sead, hans kone og deres to børn

var kommet til Danmark fra Bosnien

i 1993. Børnene var på det tidspunkt

hhv. to og fire år. Frem til krigen havde

han arbejdet som maskinarbejder.

Hans kone havde arbejdet på kontoret

på samme fabrik som Sead. Sead blev

fanget kort tid efter krigsudbruddet

og blev anbragt i en fangelejr sammen

med mange hundrede fanger. De var

anbragt i en gammel hangar under

kummerlige forhold. Fangerne blev

ofte slået og udsat for dødstrusler.

Den mad de fik, var yderst sparsom og

dårlig. Tre måneder efter tilfangetagelsen

fik Røde Kors adgang til lejren.

Forholdene blev lidt bedre efter at fangerne

var blevet registreret. Røde Kors

fik udvirket, at de fanger, hvis liv var

truet pga. underernæring blev frigivet.

Efter frigivelse kom Sead i første om-


12

gang til en flygtningelejr, hvorfra han

senere kom til Danmark sammen med

sin kone og sine børn. Under Seads

ophold i fangelejr havde hans kone og

børn været udsat for flere livstruende

oplevelser.

Godt et år efter ankomsten til Danmark

fik Sead og familien opholdstilladelse

og kom ud af asylcentret,

hvor de havde boet indtil da. De kom

i sprogskole og sprogskolen blev for

Seads vedkommende kombineret

med erhvervspraktik efter et halvt år.

Nogle måneder senere fik han fast

arbejde. Hans kone gik i sprogskole i

en længere periode, men så fik også

hun arbejde. – Sead var vellidt på arbejdspladsen

og hvis der var behov for

at yde en ekstra indsats på arbejds-

pladsen var Sead altid en af dem, der

meldte sig. Han var især glad for at

påtage sig aften- eller natarbejde, da

han alligevel havde svært ved at sove

om natten. Indimellem kunne det

også knibe lidt med koncentrationen,

men han beroligede sig selv med, at

det nok var fordi han var træt og, at

det ville blive bedre, når trætheden

forsvandt. Generelt oplevede både

Sead og hustruen, at de havde fået

et godt liv igen og at oplevelserne fra

krigen var overstået.

Sead havde en lidt yngre bror, der

var blevet dræbt under krigen. Hans

lig var dog aldrig blevet fundet og de

første år efter ankomsten til Danmark

håbede Sead, at han ville dukke op en

dag, men som tiden gik, havde han


forliget sig med, at broren var død.

En dag i foråret 2007 fik han en opringning

fra familien i Bosnien om at

brorens lig var blevet fundet i en massegrav.

Efter opringningen fik Sead

det pludselig dårligt. Han følte et stort

pres i brystet og det var, som om han

var ved at blive kvalt. Han kunne ikke

sige noget og var tæt på at besvime.

Hans kone ringede til vagtlægen og

kort tid efter kom en ambulance, der

kørte ham til sygehuset.

Dagen efter kom han hjem igen.

Undersøgelserne havde ikke givet nogen

forklaringer på, hvad der var sket

med ham. Ved udskrivelsen havde

en læge dog sagt til ham, at det nok

var noget psykisk. Et par dage senere

var han igen på arbejde, selvom han

havde det dårligt. Han havde svært

ved at koncentrere sig om arbejdet.

Han var også begyndt at huske meget

af det, der var sket i fangelejren. Det

var som om den gamle tid optog hans

tanker alt for meget. Han regnede dog

med, at det snart blev bedre igen. Det

gjorde det imidlertid ikke. Koncentrationen

svigtede ofte og han begyndte

at lave fejl på arbejdspladsen. Han kolleger

begyndte også at sige til ham,

at han virkede ”fraværende”. Når han

kom hjem fra arbejde, var han træt og

irritabel. Der skulle ikke meget til, før

han skældte ud på familien. Bagefter

13

undrede han sig og blev ked af det,

han ønskede jo ikke at opføre sig sådan.

Det blev sværere for Sead at sove

om natten. Han var også begyndt at få

voldsomme drømme om de ting, der

foregik i fangelejren. Indimellem blev

hans kone vækket, fordi han skreg og

råbte i sine drømme. Det forskrækkede

hende meget.

Arbejdsdagene blev efterhånden

en kamp for at holde ud og han kunne

mærke på sine kolleger, at de var

begyndt at holde øje med ham eller

ligefrem se skævt til ham. Det var

også som om glæden og energien var

ved at forsvinde. Tidligere havde han

haft det godt med at gå på arbejde

og kunne også bidrage til den joviale

omgangstone, der var på arbejdspladsen,

men nu var det som om, han ikke

kunne klare noget mere. Han blev let

såret og bange, når en kollega lavede

sjov eller fyrede en vittighed af.

En dag fik alle medarbejdere at

vide, at en del af produktionen skulle

flyttes til udlandet. Instinktivt vidste

Sead, at han var en af dem, der ville

miste sit arbejde. Det kom også til

at gå sådan. Da han fik opsigelsen

sagde chefen nogle pæne ord om, at

de havde været glade for at have ham,

men at han også havde lavet mange

fejl i den seneste tid. Det stod dog

ikke i den udtalelse, han også fik med


14

sig. I opsigelsesperioden begyndte

han at få det så dårligt, at han gik til

læge, der syntes han skulle sygemeldes.

Han fik nogle piller, der skulle

hjælpe på humøret. Han fik også en

tid til en ny samtale en måneds tid

senere. Pillerne hjalp ikke rigtig på

humøret og da han igen mødte lægen,

begyndte denne at spørge lidt til hans

baggrund. Modstræbende begyndte

han at fortælle lægen om fangelejren

og meget mod sin vilje, kom han til

at græde, mens han fortalte. – Efterfølgende

henviste hans læge ham til

behandling på RCT-Jylland.

Ved påbegyndelsen af behandlingen

havde Sead svære, karakteristiske

PTSD symptomer. Han havde også

udviklet en depressiv tilstand – havde

mistet sin energi og sit håb for fremtiden.

Hjemme i familien sad han det

meste af tiden alene i et værelse, han

magtede ikke samvær med dem i ret

lang tid af gangen og samvær med

fremmede mennesker var uoverskueligt

for ham.

Behandlingen forbedrede hans livskvalitet,

men gjorde ham ikke ”rask”

og han kom ikke tilbage til arbejdsmarkedet.

De mange år, hvor han havde

taget sig sammen, havde gradvist

og næsten umærkeligt nedbrudt hans

psykiske ressourcer. Opringningen

med beskeden om identifikationen af

brorens lig var den faktor, der havde

udløst de ødelæggende kræfter, han

gemte indeni, men andre hændelser

kunne også have gjort det.

Når vi får kendskab til en menneskeskæbne,

som beskrevet ovenstående,

er det naturligt at spørge, om det

var gået anderledes, hvis problemerne

var blevet erkendt og behandlet på

et tidligere tidspunkt. Hvis Sead

havde fået hjælpen tidligere, var han

formentlig ikke kommet derud, hvor

ressourcerne var helt udtømt. Nedenstående

har vi formuleret en række

spørgsmål, der kan hjælpe til at finde

frem til mennesker, der lider af mere

eller mindre skjulte senfølger efter

traumatiske begivenheder.

Gode spørgsmål at stille, for at

afklare om der er sandsynlighed

for PTSD:

• Har du problemer med at falde

i søvn eller sove igennem (pga.

mareridt)?

• Er det vanskeligt for dig at være

sammen med mange mennesker

på en gang?

• Har du problemer med koncentration

og hukommelse?

• Føler du dig hele tiden på vagt

overfor, hvad der sker omkring dig?

• Kan du opleve vejrtrækningsproblemer,

kvælningsfornemmelse,


Diagnostiske kriterier for PTSD

A Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter)

B (1) Tilbagevendende genoplevelse af traumet i flashbacks, påtrængende

erindringer eller mareridt

eller

(2) Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om

traumet

C Undgåelse af alt der minder om traumet

D (1) Delvis eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse

eller

(2) vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab

med flere end to af følgende:

(a) ind- eller gennemsovningsbesvær

(b) irritabilitet eller vredesudbrud

(c) koncentrationsbesvær

(d) hypervigilitet

(e) tilbøjelighed til sammenfaren

E Optræder indenfor 6 mdr. efter den traumatiske oplevelser

hjertebanken, svedige håndflader,

vanskeligheder med at mærke benene

(angstanfald)?

• Bliver du nemt forskrækket, hvis du

f.eks. hører en ambulance med udrykning

eller ser et militærkøretøj?

Det særlige for de patienter, som

modtager behandling på RCT-

15

Jylland er, at de typisk er multipelt

traumatiseret over en lang periode

– måske flere år. Det tager den klassiske

PTSD – diagnose ikke tilstrækkeligt

højde for, hvorfor der arbejdes

på en anden diagnose; kompleks

PTSD, som skal opfange det særlige

symptombillede, man ser hos disse

mennesker.


16

Tanker fra socialrådgivergruppen

Hanne Fink, Stine Boytang, Hanne Schmidt Nielsen og Silja Hjortvald,

socialrådgivere

Danmark har internationale for-

pligtelser til at modtage flytninge.

Flygtninge der kommer til Danmark

har alle en grum skæbne bag sig.

Livet har været usikkert og fyldt med

farer og overgreb. Mange har været

truet på livet. At komme til Danmark

som flygtning betyder, at man ikke

længere behøver frygte for sit og

familiens liv. Men det er ikke ensbetydende

med, at man som flygtning

imødeser fremtiden med sikkerhed.

De fleste har dybe ar på sjæl og krop

og skal med disse skader i rygsækken

i gang med at skabe sig et nyt

liv i et nyt land, hvor skrevne og

uskrevne love, levemåde, kultur

m.v. er væsentligt forskelligt fra det

kendte.

I Danmark stilles de samme krav

til flygtninge som til indvandrere trods

baggrunden for at komme til landet

er vidt forskellig. Som indvandrer har

man valgt at komme til et nyt land.

Som flygtning har man været tvunget

til at komme til et nyt land for at opnå

sikkerhed for sig selv og sin familie.

De meget traumatiske oplevelser

flygtninge har oplevet i hjemlandet

får indvirkning på de flestes funktionsniveau.

Stort set alle flygtninge

der kommer i behandling på RCT-

Jylland har symptomer på PTSD (post

traumatisk belastningsreaktioner).

Symptomer der netop griber ind i den

enkeltes liv og vanskeliggør at leve et

almindeligt hverdagsliv i lighed med

folk, der ikke har denne lidelse. Forudsætningerne

for at honorere og håndtere

de krav der stilles lovgivningsmæssigt

er således vidt forskellige.

Alligevel slås de to grupper sammen

i flæng både politisk og i medierne

og der henvises ofte til ”flygtninge –

indvandrerproblematikker” selv om

det efter vores vurdering er tale om to

forskellige problematikker.

Vejen til at opnå varig sikkerhed

i Danmark er at få tidsubegrænset

opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.

Det har stor betydning som

flygtning at opnå sikkerhed for, at

man kan få lov at blive i Danmark og

ikke risikerer at blive sendt hjem til

usikkerhed og fare i hjemlandet. Lovgivningsmæssigt

kan man hurtigst

opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,

hvis man har kunnet tilegne sig


det danske sprog og har haft ordinært

arbejde. For mange af vores patienter

er dette ikke muligt. Skader på koncentrationsevne

og hukommelse vanskeliggør

at man kan lære det danske

sprog på det niveau der kræves, før

det tæller i forhold til at få tidsubegrænset

opholdstilladelse. At kunne

begå sig på dansk er nødvendigt for

at komme i betragtning til arbejde

og uddannelse. I krisetider med stor

arbejdsløshed, som Danmark er ramt

af i øjeblikket står vores patienter ikke

først i køen til arbejde. Der har været

mange regelændringer omkring opholdstilladelse

de seneste år og ten-

17

densen har været større og større krav

for at kunne få tidsubegrænset ophold.

Det har også betydet stor usikkerhed

for vores patienter og for flere

har virkeligheden været, at de aldrig

efter de gældende regler ville kunne

opnå at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Derfor har det også været

glædeligt, at reglerne er blevet lempet

indenfor det seneste år. Det betyder,

at man som flygtning efter 8 års opholdtilladelse

i Danmark har mulighed

for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse

selv om man ikke opfylder

krav om danskkundskaber og ordinært

arbejde, hvis det kan godtgøres, at


18

der er forhold, eks.vis PTSD, der har

vanskeliggjort at man kunne opfylde

kravene. Vores erfaring er, at sikkerhed

for ophold er nødvendig når man

som flygtning skal skabe sig et fundament

for et nyt liv. 8 år er forsat længe

at vente på måske at opnå sikkerhed

for ophold, men bedre end ingenting.

Så vidt vides gælder denne regel dog

ikke for flygtninge med humanitær

opholdstilladelse – måske den gruppe

flygtninge der har allermest behov for

sikkerhed for ophold. Stort set ingen

af vores patienter kan opfylde kravene

om at få dansk statsborgerskab efter

de gældende regler. Regeringen har

dog varslet ændringer, hvor det igen

skal være muligt at give dispensation

for krav om danskkundskaber på et

højt niveau for folk, der lider af PTSD.

Også en ændring der vil få betydning

for vores patienter i positiv retning,

da det så vil være muligt for nogle af

vores patienter at få tilkendt dansk

statsborgerskab.

En anden positiv ændring det

seneste år har været afskaffelsen af

starthjælp. Et liv i fattigdom med evig

bekymring for om man kan betale sine

regninger og skaffe sine børn de nødvendige

fornødenheder fremmer ikke

integration. Det har stor betydning

at man reelt kan forsørge sin familie.

Starthjælpen blev i sin tid indført for

at fremme motivationen for at komme

i arbejde og blive selvforsørgende.

Det er ikke vores opfattelse at vores

patienter har et ønske/mål om at blive

forsørget af staten. Tværtimod. For

mange er det fornedrende at modtage

offentlig hjælp og der et også et ønske

om, at man betaler tilbage til Danmark,

som tak for at dørene er blevet

åbnet for en selv og ens familie, ved at

man klarer sig selv.

At være en del af det offentlige

system kan være en stor belastning.

Lovmæssigt forpligter man sig til at

udnytte sine arbejdsmuligheder for at

modtage kontanthjælp. Love og regler

kan være fuldstændig umulige at sætte

sig ind i og forstå. Forhold kan være

meget forskellige fra det man kommer

fra og kender til. Efter kommunalreformen

er der kommet større enheder og

for den enkelte kan der mangle råd og

vejledning og helhed i behandlingen

af ens sag. Der er ofte skift af sagsbehandler

der modarbejder opbyggelse

af tillid mellem systemet og den enkelte,

som i forhold til vores patienter

har så afgørende betydning. Mange

oplever at møde manglende forståelse

og mistilid. Der er et stort pres for at

komme i arbejde eller vende tilbage

til arbejde ved sygemelding på trods

af alvorlig sygdom. Det kan være en

næsten uoverstigelig vej til at blive fri-


taget for at arbejde, selv om arbejdsafprøvning

og lægeudtalelser siger, at

arbejdsevnen er ubetydelig og førtidspension

vil være den rette forsørgelse.

Vi oplever en stigende tendens til, at

der skal indhentes flere og flere vurderinger

fra speciallæger o.lign. som

dokumentation for varig nedsættelse

af arbejdsevne og også, at kommunen

på trods af sådanne klare udtalelser

konkluderer det modsatte.

Politisk og i pressen er der jævnligt

fokus på, hvordan borgere prøver at

19

snyde sig til ydelser i de offentlige

systemer. Vi tager da bestemt afstand

for en sådan adfærd, men kunne somme

tider ønske os, at der ind imellem

kom fokus på, hvordan det offentlige

forsøger at undgå udgiften, som borgeren

har ret til. Vi ser tilfælde, hvor

kommuner bevidst fortolker loven

mod anvisninger fra Beskæftigelsesankenævn.

Vores patienter har rigtig

svært ved at navigere i en kompleks

lovgivning og vide om de får de retmæssige

ydelser og den rette vejledning

og behandling. De har hverken

kompetencer, kræfter eller ressourcer

til at klage over afgørelser, de finder

uretfærdige. Vi har flere eksempler på

patienter, der af denne grund ikke har

fået det, de retmæssigt har krav på.

For vores målgruppe er der faktisk

noget rigtigt i ”at yde efter evne

og nyde efter behov”. Vi ser, hvor

ødelæggende det kan være for den

enkelte og dennes familie, hvis vedkommende

over tid skal yde over

evne og ikke får de rette ydelser. Det

kunne være spændende, interessant

og måske lærerigt, hvis der kom mere

opmærksomhed på, hvordan vi kan

være med til at fremme integrationen

af flygtninge, fremfor den mere

fremherskende holdning om, hvordan

flygtninge værger sig for at blive integreret

i det danske samfund.


20

Hvordan det var at være tolk på RCT?

Mirha Mrkaljevic

Jeg startede med at arbejde som tolk

RCT-Jylland tilbage i 1998. Jeg

blev glad for at få tilbudt et job, hvor

man hjælper landsmænd, som har

været udsat for tortur, og jeg kunne

i min rolle som tolk bidrage til, at de

får hjælp.

Jeg var fuldstændig uforberedt

på min egen reaktion. Det kom bag

på mig, at jeg ikke kunne distancere

mig fra det, der foregik i rummet. Det

gjorde så stærkt indtryk på mig, hvor

voldsom den lidelse mine landsmænd

har været igennem var. Når jeg var på

vej hjem fra arbejdet, var mit hoved

fyldt med de grusomme historier, og

jeg kunne ikke gøre mig fri af dem. Ud

over det, var der en trykkende fornemmelse

i min brystkasse og en dyb sorg

i mit hjerte. ”Hvad er det, der blev

gjort mod mit folk” tænkte jeg, ligesom

det for første gang gik op for mig,

hvilken skæbne der havde ramt mit

land og mine landsmænd. Hver dag


på arbejde blev en påmindelse om,

hvad der var sket i mit hjemland. En

påmindelse om hvad mennesker kan

forvandles til, og at jeg var så tæt på

at opleve den samme skæbne selv.

En dag blev det for meget for mig,

og jeg sagde til en af behandlerne, at

jeg overvejede at stoppe, fordi det var

for svært for mig. Hun kiggede medfølende

på mig og sagde, at hun kunne

godt forstå, at det må være svært for

mig, men at jeg også skulle huske,

at hvis jeg stoppede, så svigtede jeg

dem på en måde. De har brug for behandling,

og tolkens rolle er vigtig i

den proces. Det gav mening. Jeg kunne

ikke svigte dem og gå min vej. Jeg

ville være der for dem, hjælpe dem at

fortælle deres historie og få den hjælp

RCT­Jylland behandler

21

og forståelse, som de længtes efter.

Når jeg tænker tilbage på de 14

år jeg har været tolk på RCT-Jylland,

tænker jeg på hvor mange historier og

skæbner har jeg været vidne til. I dag

er jeg glad for, at jeg fik lov at være

en del af deres livs rejse, selvom det

har været hårdt. Men det var det hele

værd. Jeg har mødt så mange dejlige

mennesker, med et knust hjerte og sår

på sjælen, men deres menneskelighed

var uberørt. Jeg tror på, at når hjertet

bliver knust, så kan det ikke lukkes

igen, og så forbliver det åben. Det er

måske derfor alle os, der er i kontakt

med den slags mennesker, bliver så

dybt berørt af dem, og deres indre

skønhed.

’Mennesker, som i et andet land har været udsat for en traumatisk

hændelse i form af rædselsoplevelser under krig, borgerkrig og politisk

forfølgelse, tortur og andre former for organiseret vold, som

yderligere kan have medført tab af nærtstående personer, hus hjem,

hjemland m.m. der har ført til alvorlige psykiske, fysiske og sociale

problemer.

Målgruppen omfatter desuden pårørende, som lever sammen med

en primært traumatiseret person, således at relationen i sig selv

truer deres psykiske, fysiske og sociale integritet.’


22

Musikterapi for HELE familien med fokus

på positive samværsformer og den tidlige

indsats

Dorte Bergholt Hviid, projektleder og musikterapeut

RCT-Jylland har vi været så heldige,

at modtage et tilskud til et

projekt fra Sundhedsministeriet:

”Musikterapi for HELE familier”.

Vores vision er, at dette projekt

er ét i en række tiltag, der får HELE

familien med.

Vi har i øjeblikket behandling for

forældre med PSTD (posttraumatisk

stress-syndrom), men mangler tilbud

til familier og børn, hvor vi kan

observere at børn og unge er i stor

risiko for sekundær traumatisering.

Dvs. at børnene reagerer med stresssymptomer

som hyperaktivitet,

aggressiv adfærd og opmærksomhedsproblemer.

At barnet bliver

”sekundært traumatiseret” giver

sig på samfundsplan udslag i, at

de får svært ved at følge almindelig

skolegang og kan få store sociale

problemer.

Formålet med musikterapien er,

at give sekundært traumatiserede

børn og unge mulighed for stressreduktion

via et musikterapeutisk

behandlingstilbud.

Musikterapi er en videnskabelig

baseret behandlingsform (se www.

musikterapi.org). Den danner rammen

for en ressourceorienteret

tilgang, tilrettet den enkeltes niveau

og udvikling. Der kræves ikke

særlige sproglige eller musikalske

færdigheder for at deltage. Fokus i

projektet er en tidlig indsats hvor

positive samværstyper imellem forældre

og barn styrkes på en naturlig

og støttende måde. Børn og unge


gives endvidere mulighed for at udtrykke

sig igennem musik. For nogle

vil musikterapien fungere som et

frirum.

For at komme godt i gang med

musikterapien og give familierne et

ferietilbud afholdt vi i efterårsferien

workshop for hele familien. Workshopholdere

er Mette W. Gregersen og

Dorte Bergholt Hviid fra ”Musikterapeuterne”

Hvad er Tortur?

Tortur (latin: tortura). Begrebet tortur refererer

til, at man med fortsæt tilføjer et

levende væsen fysisk eller psykisk smerte

eller lidelse. Motivet kan være hævn, straf,

sadisme, intimidering af enkeltpersoner

eller folkegrupper, eller som middel til indsamling

af oplysninger til brug for propaganda,

efterforskning eller politiske formål.

Det 20. århundrede har været paradoksalt

i forholdet til tortur. I 1948 vedtog FN’s

generalforsamling en erklæring om de

menneskelige rettigheder, som i artikel 5

fastslår at: «Ingen må udsættes for tortur eller

grusom, umenneskelig eller fornedrende

behandling eller straf». Men samtidig er

brugen af tortur blevet uhyggelig almindelig.

I mange lande er den en normal del af

den administrative praksis. USA genindførte

i 2002 officielt anvendelsen af tortur,

og mange andre lande er siden fulgt trop. I

2006 blev tortur anvendt i 120 lande.

FN’s torturkonvention har en klar definition

af tortur bestående af 4 elementer:

• Tortur er en bevidst handling

• Det er enhver handling hvor en person

påføres stærk smerte eller lidelse, uanset

om den er fysisk eller psykisk

23

Der er mulighed for at benytte

tilbuddet om musikterapi om fredagen

i RCT-Jyllands lokaler i Haderslev.

For yderligere information ring

til sygeplejerske Hanne Borg RCT-

Jylland: 74 53 25 35.

Vi forventer, at læring opnået i

musikterapien bringes med ud i

det levede liv. Det måler vi på via

spørgeskemaer før og efter musikterapien.

• Torturen gennemføres med et bestemt

formål. F.eks. at skaffe oplysninger,

intimidere eller at straffe

• Den gennemføres af en offentlig myndighed

Tortur anses imidlertid af de fleste for at

være en ekstrem krænkelse af de menneskelige

rettigheder, og er derfor gennem

det 20. århundrede blevet forsøgt forbudt.

Dels gennem 3. og 4. Genevekonvention,

der omhandler behandlingen af krigsfanger

og civilbefolkning under krig eller krigslignende

situationer; dels gennem vedtagelsen

af FN’s universelle Menneskerettigheds

deklaration; og endelig gennem vedtagelsen

af FN konventionen mod tortur.

Alligevel regner Amnesty International og

andre menneskerettighedsorganisationer

med, at omkring 2/3 af verdens lande ikke

ubetinget følger disse retningslinier.

Mens forsvaret for tortur tidligere var afgrænset

til autoritære regimer, er tortur

efter 11. september 2001 ligeledes taget til

– og blevet forsvaret - i vestlige samfund.

www.leksikon.org/art.php?n=2578


24

Stemmer på flugt

– sange lavet med flygtninge

Gert Barslund, psykolog og musiker

Jeg hedder Gert Barslund, er psykolog

og musiker. Jeg har til daglig

min private praksis i Esbjerg, og så

laver jeg en del musik.

For over et år siden kontaktede jeg

RCT-Jylland. Jeg kom med en ide om

at lave sange med flygtninge. Ideen

var, og er, at bruge sangene og musikken

til at øge forståelsen af hvad

et menneske der er flygtet har været

igennem inden flugt, og af hvordan

man kan have det mange år efter

flugten.

Det har desuden været en hel central

ide/hensigt, at de deltagende i

dette projekt, har fået noget godt ud

af at medvirke. Som mindstemål er

det vigtigt for mig, at hver enkelt deltagende

føler sig ordentlig behandlet,

og jeg håber sangskrivningen kan

bidrage i en terapeutisk proces.

Jeg har siden jeg startede projektet,

lavet fire sange med to flygtninge

helt færdige. Er desuden i gang med

at skrive sange med tre andre.

Når sangene er færdige, skal de

indspilles på en CD. Jeg regner med

der bliver i alt 10-12 sange på denne

CD. Jeg har en solid tro på, at den CD

kommer til at nå langt ud. For kvaliteten

af sange og indspilning bliver

høj. Og indtægter fra CD-salg går til

RCT-Jylland.

Flere kendte musikere, sangere og

skuespillere kommer til at medvirke

på CD’en.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet

med RCT-Jylland. Høj etik og menneskelighed

her gør det muligt at

lave dette projekt. Glæder mig til det

videre forløb.

Sammen med dygtige Helene

Bak (Klaver og sang), tager jeg ud og

afholder et musikalsk foredrag med

sange og baggrund for sangene. Og

vi vil glæde os til at komme ud med

sangene.


”Frihedskæmpere”

– en sang om børn i krig

I forbindelse med Dansk Flygtningehjælps

Landsindsamling den 11. november

2012 udkommer en helt ny single

om børn i krig: ”Frihedskæmpere”. Den

er lavet med en mand fra mellemøsten,

der har fortalt om hvordan han selv var

barn under krig, og om hvordan traumerne

fra dengang, sidder i ham mange

år efter krig og flugt. Sangen er skrevet

af psykolog og musiker Gert Barslund,

i et tæt samarbejde med denne mand,

der på grund af sin baggrund som politisk

flygtning, ønsker at være anonym.

”Frihedskæmpere” er både en sang og

en historie. Den synges af Jaruni, Moura

og Wesko (Tue West, Claus Funch og

Emma Flemming) og Sigurd Barrett læser

historien bag sangen op. Musikere

i øvrigt på sangen er Mika Vandborg,

Gæst Vincent og Per Lange.

Sangen kan downloades fra og med den

8. november 2012. Du kan se mere om

hvordan på www.flygtningestemmer.

dk, hvor det blandt andet er muligt at

høre og downloade Sigurd Barrets baggrundshistorie

gratis.

Al indtægt fra download af sangen og

historien går direkte til Dansk Flygtningehjælps

landsindsamling og til

RCT-Jylland (Rehabiliteringscenter for

torturofre). De deltagende flygtninge er

alle knyttet til RCT-Jylland

På CD’en, der udkommer i 2013, kommer

en række danske sangere/sangerinder

til at synge hver deres sang, ligesom

en række danske skuespillere vil læse

historierne bag hver sang op.

For flere oplysninger:

www.flygtningestemmer.dk

Dansk Flygtningehjælp: www.flygtning.dk

Gert Barslund: www.gertbarslund.dk

Det er ikke os der bestemmer over tiden

Vi er for små og kan kun følge slagets gang

Ikke os der holder liv i striden

Det er ikke os

25

Det er ikke os der lægger miner under freden

Og får kærligheden til at forgå

Ikke os der næres dagligt af vreden

Det er ikke os

Vi er børn af nætterne så kolde

De allermindste med de største savn

Vi er børn af brændte marker – golde

Vi er sønner uden navn

Døtre uden favn

Det er ikke jer der så at far og mor ku falde

Og ikke rejse sig igen fra denne nat

Ikke jer der hører vennerne kalde

Der hvor de aldrig fik fat

Vi er børn af nætterne så kolde

De allermindste med de største savn

Vi er børn af brændte marker – golde

Vi er sønner uden navn

Døtre uden favn

Det er ikke jer der flygter over alle bjerge

På grænsen mellem hjemme og fortabt

Ikke jer der uden valg skal la sig hverve

Af hadet i har skabt

Vi er børn af nætterne så kolde

De allermindste med de største savn

Vi er børn af brændte marker – golde

Vi er sønner uden navn

Døtre uden favn


26

Personale på RCT­Jylland 2012

Centerleder

Anna Marie Erbs

Psykologer

Leif Christensen

Merete Holm Bangsøe

Ulla S. Kristensen

Mikkel Albrecht Auning-Hansen

Socialrådgivere

Hanne Fink

Stine Boytang

Hanne Schmidt Nielsen

Silja Hjortvald

Fysioterapeuter

Anette Bech

Camilla Lindberg Juul Nielsen

(Barselsorlov)

Jette Nygaard Andersen

Christina Grønbæk Ebsen

Merete Sandholdt (Barselsvikar)

Sygeplejerske

Hanne Borg

Sekretariat

Birgitte Pedersen

Hanne Bruun

Ruth Bartel


Medlemmer af RCT­Jyllands bestyrelse

Lissa Mathiasen,

Formand og tidl. MF

Lone Tinor-Centi,

Næstformand og afdelingsleder

Jens Jepsen,

Advokat

Søren Vesterby,

Journalist

Carlos Ibanez,

Overlæge

Svend Brandt,

Forstander

Gert Karkov,

Landmand

Ulla Søgaard Kristensen,

Medarbejderrepræsentant og

psykolog

27


HADERSLEV DAM

www.rct-jylland.dk

Gravene 16, 1. sal

WIND GRAFISK APS • 74 52 22 31

More magazines by this user
Similar magazines