En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen
En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen
En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1950’erne, <strong>og</strong> Banzers <strong>af</strong>gang faldt tidsmæssigt sammen<br />
med begyndelsen på syv magre år.<br />
Da en venstrefløjskoalition ledet <strong>af</strong> Hernan Suazo Siles,<br />
t<strong>og</strong> over, var udlandsgælden vokset til 2,6 mia. dollars eller<br />
80 pct. <strong>af</strong> landets samlede indtægter, BNI. Den internationale<br />
rentestigning var for alvor slået igennem på Bolivias lån,<br />
som derfor voksede eksplosivt. Samtidig raslede prisen på tin<br />
ned, <strong>og</strong> økonomien brød sammen. Det blev indledningen<br />
til en periode med hyperinflation. Nationalbanken kunne<br />
ikke trykke nye sedler hurtigt nok. Der blev stemplet tre<br />
nuller oven på de sedler, der endnu ikke havde forladt<br />
trykkeriet. Folk med lønarbejde fik udbetalt et seddelbundt<br />
til middag, hvorefter alle strømmede ud på gaden for at<br />
købe et brød eller en pose tomater. Ligegyldigt hvad, blot<br />
det havde en fastere værdi end penge. Butiksejere måtte<br />
have trillebøren til hjælp for at transportere dagens høst <strong>af</strong><br />
næsten værdiløse sedler hjem. Blot for at konstatere, at de<br />
næste dag ikke kunne købe n<strong>og</strong>et for pengene.<br />
Bolivia var tæt på at tangere Tysklands verdensrekord<br />
i inflation sat i 1929. I 1985, da det stod værst til, var<br />
inflationen oppe på 24.000 pct. I perioden 1980-85 faldt<br />
gennemsnitsindkomsten for den enkelte bolivianer med 30<br />
pct. Efter tre år ved magten måtte venstrefløjskoalitionen<br />
udskrive nyvalg. Valget skulle blive indledningen til et<br />
vendepunkt i Bolivias <strong>økonomisk</strong>e historie.<br />
Dekret nr. 21060 – et <strong>økonomisk</strong> vendepunkt<br />
I midten <strong>af</strong> 1985 overt<strong>og</strong> MNR med Victor Paz Estenssoro<br />
regeringsmagten. Han gennemførte straks den mest radikale<br />
ændring <strong>af</strong> Bolivias økonomi siden jordreformer <strong>og</strong> nationaliseringer<br />
i 1952. Menigmand i Bolivia kender pr<strong>og</strong>rammet<br />
for dets nummer som regeringsdekret 21060.<br />
Målet med regeringsdekretet var at bremse inflationen,<br />
slanke statsapparatet, privatisere de offentlige virksomheder,<br />
reducere underskuddet på statsbudgettet <strong>og</strong> åbne Bolivias<br />
økonomi for omverdenen. <strong>En</strong> stram finanspolitik blev<br />
omdrejningspunktet i den førte politik. De offentlige lønninger<br />
blev indefrosset, udenrigshandelen blev fuldstændig<br />
liberaliseret, valutakursen blev sat fri, der blev indført<br />
moms, <strong>og</strong> en del <strong>af</strong> de underskudsgivende offentlige virksomheder<br />
blev privatiseret.<br />
Strukturtilpasningspr<strong>og</strong>rammet blev til i samarbejde med<br />
Verdensbanken <strong>og</strong> Den Internationale Valut<strong>af</strong>ond (IMF),<br />
med Harvard-økonomen Jeffrey Sachs som regeringens<br />
rådgiver. Det lykkedes hurtigt at stabilisere økonomien <strong>og</strong><br />
vende nedgangen i produktionen. Indgrebene gav markante<br />
resultater. Inflationen faldt fra de 24.000 pct. først i 1985 til<br />
under 100 i slutningen <strong>af</strong> 1986. Den har holdt sig relativt<br />
lav siden <strong>og</strong> var i 2000 nede på 4 pct., hvilket er bedre end<br />
i de fleste andre latinamerikanske lande.<br />
Dekret 21060 kom et par måneder før tinprisen på det<br />
internationale marked kollapsede. Det Internationale Tinråd<br />
gik bankerot. Rådet havde indtil da opkøbt tin for at<br />
holde en kunstigt høj pris i dårlige tider. Fra dag til dag<br />
halveredes værdien <strong>af</strong> Bolivias tineksport. Desuden var<br />
minerne dårligt drevet. Bolivia var verdens dyreste producent<br />
<strong>af</strong> de dårligt betalte mineraler. Hvert kilo eksporteret<br />
tin betød penge ud <strong>af</strong> den bolivianske statskasse.<br />
Minearbejderne blev fyret i tusindvis. Også det statslige<br />
olieselskab holdt for. Resultatet var en arbejdsløshed blandt<br />
de organiserede arbejdere på 20 pct. Lønninger blev fastfrosset,<br />
mens benzinpriserne blev skruet i vejret. Det betød, at<br />
transporten <strong>og</strong> dermed maden blev dyrere. Toldsatser på<br />
både import <strong>og</strong> eksport blev sænket.<br />
<strong>En</strong> bieffekt ved dekret 21060 var, at mange fyrede minearbejdere<br />
dr<strong>og</strong> ned i junglen <strong>og</strong> begyndte at dyrke koka til den<br />
hastigt voksende kokaineksport. Ligesom den amerikanske<br />
bistand i 1950´erne havde <strong>af</strong>bødet de værste effekter <strong>af</strong> de<br />
<strong>økonomisk</strong>e indgreb, sørgede den illegale koka-økonomi for<br />
at <strong>af</strong>bøde de værste effekter <strong>af</strong> den stramme finanspolitik.<br />
Samtidig blev bureaukratiet i bankerne lettet, så man ikke<br />
længere skulle gøre rede for, hvor man havde sine dollars<br />
fra. Man kunne fra 1985 sætte sine kokapenge i banken<br />
uden at møde kritiske spørgsmål.<br />
Det er vanskeligt at sætte tal på den illegale kokahandel.<br />
Af gode grunde føres ingen statistikker. Men de fleste økonomer,<br />
der har studeret fænomenet, er enige om, at koka<br />
har reddet den <strong>økonomisk</strong>e model fra at falde sammen.<br />
Fra 1986 til 1990 overgik Bolivias indtægter fra kokain<br />
68 69
Change language