Uacceptabel elev-adfærd - Danmarks Lærerforening - kreds 82

odenselaererforening.dk

Uacceptabel elev-adfærd - Danmarks Lærerforening - kreds 82

elev-adfærd


2

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008


Der er grund til at rose Odense Kommune

for at have gennemført en stor undersøgelse

af trivselen hos medarbejderne. Undersøgelsen,

der naturligvis også omfattede

skoleområdet, blev gennemført sidste år

af et uvildigt konsulentfirma.

Undersøgelsen viste, at der på mange skoler

er stort pres på det psykiske arbejdsmiljø.

Kvalitative og følelsesmæssige krav,

samarbejde mellem ledelse og lærere,

udbrændthed, stress og søvnbesvær var

blot nogle af overskrifterne, når man så

på tilbagemeldingerne fra skolerne.

Herefter gik det egentlige arbejde med trivselsundersøgelsen

så i gang. For naturligvis

er det ikke processen med at sætte

krydser og iagttage den røde, gule eller

grønne farve på sammentællingen, som er

det interessante. Det er opfølgningen, der

er det væsentlige.

Og i skolernes sikkerhedsgrupper og

MED-udvalg er der lavet fokuspunkter og

handleplaner.

Skoleafdelingens MED-udvalg har haft

netop trivsel som et fast punkt på dagsordenen,

siden undersøgelsen blev sat i

værk. Det er her, man via handleplaner og

referater fra skolerne følger med i, hvordan

det går med at få fulgt op.

Der er også sendt penge ud til skoler, hvor

det f.eks. har været nødvendigt at købe

sig til ekstern konsulentbistand til det

videre arbejde.

Så der sker altså noget.

Alligevel sidder man med det indtryk, at

der fra kommunalt hold ikke rigtig sker

nok. Dette trods anerkendelse af, at det

er svært at lave en samlet tolkning på

undersøgelsens resultater.

Men hvor er det lige, man ser Odense

Kommune, som den store arbejdsgiver, gå

ind og sætte noget i værk?

Forsidefoto: Uacceptabel elevadfærd (modelfoto). Se s. 6 – 7.

Det synes, som om der lige nu er opstået

en slags vacuum. Undersøgelsen er gennemført.

Initiativer er sat i gang lokalt

(hvor de bestemt også er afgørende vigtige!)

– men centralt var der vel også områder,

man som arbejdsgiver kunne ind og

understøtte?

Sundhedsordninger, akut krisehjælp og

ikke mindst opkvalificering af skolelederne

i deres vigtige rolle er blot tre ting,

som kunne nævnes. De synes bare ikke

at befinde sig på nogen kommunal dagsorden.

Det er såmænd udmærket, at man hos

Odense Kommune vil sætte fokus på den

sociale kapital. Den, der handler om, at vi

kan overkomme det helt utrolige, når bare

vi har det godt på vores arbejdsplads.

Men helt ærligt: Er det nok?

Et par kurser og en pjece eller to.

Er ambitionsniveauet ikke højere?

Hos Skoleafdelingen har man netop besluttet

at lave en midtvejsevaluering. Inden

december vil man gerne høre fra skolerne,

hvad der sker og hvordan det går.

Fint nok.

Håbet må så være, at denne evaluering

bliver brugt til et videre arbejde, så kommunens

medarbejdere oplever, at deres

arbejdsgiver tager dem alvorligt.

Det skal medgives, at det ikke er nogen

nem opgave.

Arbejdspres, tillidsproblemer og – som

man kan læse i dette nummer af bladet –

uacceptabel adfærd hos nogle af eleverne

løses ikke med snuptag.

Men inden længe skal der gennemføres en

ny trivselsundersøgelse.

Var det mon ikke en idé, at der var sket

noget mærkbart inden da?

fl.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008


De er anderledes

Et pilotprojekt på

Kroggårdsskolen er netop

startet, foreløbig med en

halv snes elever fra 1. – 6.

klasse fra distrikt Tarup.

Målet er at give eleverne

et netværk og en oplevelse

af at høre sammen med

ligesindede.

De er nemlig oftest meget

isolerede.

AF FLEMMING ANDERSEN

Kalle Hansen er initiativtager til et projekt for højtbegavede børn.

Kalle Hansen er far til en søn, som er

højt begavet.

Kalle Hansen er også skoleleder på

Kroggårdsskolen.

Her har han været initiativtager til et

pilotprojekt for højt begavede børn.

Et projekt, der netop er startet, og

som er berammet til at vare fire år.

Odiøst at sige det til naboen

- Jeg er far til en søn, som har en høj

IQ. Det er ikke altid så nemt, siger

Kalle Hansen.

Det er et kendetegn for højtbegavede

børn, at de har interesser, som er

meget anderledes end deres jævnaldrende.

De fordyber sig utroligt i

tingene og isolerer sig. De bliver også

anset for at være mærkelige.

- Isoleretheden er det værste, både for

børnene og for os forældre. De sidder

altid alene, bliver aldrig inviteret ud

til kammeraterne. De opgiver også

selv at kontakte andre, for de kan

sjovt nok aldrig, fortæller Kalle Hansen

og fortsætter:

- Det er også meget odiøst at skulle

sige til naboerne, at man har problemer

med sit barn, fordi det er højt

begavet.

Men de højt begavede børn er der

skam. Hvis man sætter en skillelinie

ved en IQ på 125, vil cirka 5% af alle

børn høre med her.

Projektet på Kroggårdsskolen

Som den foreløbig eneste folkeskole i

Odense er Kroggårdsskolen udset til

et pilotprojekt, som samler elever fra

3


4

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008

1. – 6. klassetrin i distrikt Tarup. Elever,

der har en IQ på 125 eller derover

og som er visiteret til projektet.

- Vi tilbyder frivillig undervisning

inden for folkeskolelovens rammer to

timer om ugen. Helt præcis onsdag

eftermiddag fra kl. 13.45 til kl. 15.15,

siger Kalle Hansen.

Projektet startede i slutningen af september,

og i skrivende stund deltager

en halv snes elever.

- Vi har sat en øvre grænse for deltagerantallet

på 20. Der er to lærere

tilknyttet til projektet. Den ene har

især musiske kompetencer, mens den

anden er stærk på det naturvidenskabelige

område, siger Kalle Hansen.

Undervisningen, for der er i høj grad

tale om undervisning i de to ugentlige

timer, tager udgangspunkt i elevernes

interesser. Og de spænder vidt:

- De kan bygge modeller af universet,

de laver videoproduktioner – også på

engelsk, de kan programmere Lego

eller hvad det nu skal være. Men der

bliver stillet krav om stor faglighed

inden for de områder, som børnene

vælger at arbejde med, fastslår Kalle

Hansen.

Der har været stor politisk interesse

og opbakning til projektet, som Kalle

Hansen har fået sat i gang efter inspiration

fra Rungsted, hvor et lignende

projekt startede i folkeskoleregi for

tre år siden.


Hvordan spotter man et højt

begavet barn?

Kalle Hansen har været rundt på skolerne

i distrikt Tarup og givet en kort

gennemgang af projektet. Her har

lærerne også fået en gennemgang af

de kendetegn, som er karakteristiske

for målgruppen.

Der er en række generelle træk:

- asynkron udvikling

- ekstremt følsomme

- meget kritiske og selvkritiske

- trives i kompleksitet

- hader ”slaveopgaver”

- millimeterretfærdige

Hensigten er, at læreren kan spotte

et højt begavet barn. Hvis vurderingen

går på, at barnet vil kunne

have glæde af at deltage i den frivillige

undervisning på Kroggårdsskolen,

kontaktes hjemmet. Det er så

forældrene, der tager den egentlige

kontakt til projektet.

- Jeg tager kontakt til den lærer, der

har barnet til dagligt for at høre lidt

mere, siger Kalle Hansen og pointerer,

at det gør han også, hvis der er

tale om forældre, der af eget initiativ

kontakter ham uden om skolen.

Forældrene kommer til en samtale

med Kalle Hansen, og der bliver lavet

en kognitiv psykologisk test (WISC

III), som hjælper med at sikre, at

der virkelig er tale om et højtbegavet

barn.

Bliver der tale om optagelse på holdet,

gælder det som udgangspunkt

for resten af skoleåret.

Men igen: Det er frivillig undervisning

to timer om ugen.

- De skal fortsat gå i en almindelig

folkeskole sammen med andre børn,

synes jeg. De skal opleve mangfoldigheden,

siger Kalle Hansen.

Selvværd og netværk

- Vi ved, at højt begavede børn oplever

sig selv som værende anderledes.

De har svært ved at finde kammerater,

og derfor bliver de ofte isolerede

socialt, siger Kalle Hansen.

Målet med projektet er derfor at øge

selvværdet og opbygge et socialt netværk

omkring det enkelte barn og

den enkelte familie.

- Erfaringerne fra Rungsted viser, at

børnene trives med at være sammen

med andre, som er på samme kognitive

niveau. Og de får lavet nogle

legeaftaler, siger Kalle Hansen.

Han har planer om at projektet kan

sluttes med en uges familie- og sommerlejr.

Odense Byråd har bevilget et årligt beløb på 400.000 kr. i fire år.

På Kroggårdsskolen gennemføres et projekt på 1. – 6. klassetrin i distrikt Tarup.

Målgruppen er elever med en IQ på 125 eller derover.

Der er tale visitation til projektet.

Der er tale om frivillig undervisning to timer ugentligt.

Man skal selv sørge for transport til/fra Kroggårdsskolen.

Projektet evalueres bl.a. gennem Fokusgruppe-interviews med elever,

forældre og lærere.

Læs mere om projektet på www.kroggaardsskolen.odense.dk


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008



AF CARSTEN HESSUM,

lærer (endnu, indtil efterårsferien),

Seden skole

En stor, rød mastodont bag en palisade

af grønmalet træ. Med frygt, bæven og

store forventninger nærmer jeg mig

skolen på Nørrebro i København. Lysten

til at lære overstiger langt angsten, for

mors trygge hånd følger med denne

første dag.

Den første ABC bliver hjembragt, men

ak og ve! Jeg kan jo ikke læse den!

Gråd og tænders gnidsel, som dog bliver

overvundet ved juletid, hvor den

første bog i julegave læses: ”Lille Skot”.

Hvor stort, hvor rørende – og jeg har

den endnu. Jeg lærer hurtigt at udtale

forfatternavnet: Trolli Neutzsky Wulff.

Mærkelige ord, men jeg har lige siden

samlet på dem.

Ak, min elskede folkeskole fra 1953.

Med 36 elever i hver af de fire klasser,

én af dem endog en ren drengeklasse.

Typisk efterkrigsgeneration og med en

klasselærer, der var så elskelig, at han

kun behøvede uddele et par øretæver

for i resten af tiden i 1. – 5. klasse at

holde os i ave. De berygtede spanskrør

stod endnu i et rør på inspektørens

kontor. Til skræk og advarsel, men

for evigt ubrugte og støvsamlende

i den af tidens lovgivning skabte

katafalk.

Nå, det forhindrede nu ikke en pegepind

i af og til at blive flækket over rygstykkerne

på en formastelig, når lærerens

iver efter at indlære gik over optugtelsen

og loven.

Indrømmet – loven var god nok, for der

var lærere, der havde behov for denne

lovstramning for ikke at gå over stregen.

At nogle alligevel gjorde det er en anden

sag, som dog ikke kom til at præge mit

forhold til skolen.

Jeg fik lært læsningens mysterier og en

masse andet, men læsningen, forholdet

til bøger og den verden af eventyr og

viden, de rummer, har fulgt mig lige

siden og beriget tilværelsen på alle

måder. Når årets læsebog blev uddelt

den første skoledag, styrtede jeg hjem

og fik den læst færdig inden næste

skoledag.

Den glæde ved litteraturen har jeg forsøgt

at give videre til de generationer,

der har haft det (u)held at have mig som

lærer i den af navn samme folkeskole,

men som af gavn er blevet en ganske

anden. Dejligt at computeren har overtaget

meget slavearbejde for os. Skønt

at skrivning og stavning kan hjælpes på

vej ved dens hjælp, flot at der kan søges

på alverdens emner osv. Men mindre

skønt, at det personlige forhold til skønlitteraturen

synes at lide en krankere og

krankere skæbne.

Nu er vi nødt til at give ”læseløft”, lave

læseundersøgelser, de såkaldte ”LUSninger”,

så vi kan sikre den kommende

generation en mulighed for at læse

med rimelig kompetence. Samtidig føles

det som en tvang, når elever skal læse

20 minutter hver dag i skolen og det

samme derhjemme. Trist at de skal,

når det burde være en glæde at sidde i

sofahjørnet og synke ned i Jules Vernes

ufattelige verdener, skønt de måske

”Det er med disse

tanker, jeg ynker min elskede folkeskole,

når jeg i disse dage

takker af…”

ikke længere er fremtidsutopier. Men så

da ”Læderstrømpe”, ”Den sidste mohikaner”.

Næh, for historier, der handler

om noget, der evident ligger før barnets

fødsel, har ingen interesse.

Skolens musiklærer var ligeså elskelig

som klasselæreren. Denne var samtidig

korleder for drenge- og mandskor, for

skolekor, skoleorkester samt organist,

hvor også et drenge- og mandskor medvirkede.

Her tabte jeg i alle omtalte sammenhænge

mit hjerte til musikken, dog

hjulpet på vej af mine forældres ønske

om, at jeg blev sendt til spil. Desværre

kun på blokfløjte, men dog sådan at jeg

stadig i dag kan spille en hvilken som

helst melodi efter gehør faktisk uden at

ane, hvor fingrene vil hen. De gør det

bare. Senere kom andre instrumenter

til, hvilket også var en vigtig påvirkning

og indlæring i folkeskolen og i flere tilfælde

ganske privat gennem min lærer.

Denne påvirkning har om nogen holdt

sig siden.

Selvom jeg elskede skolen, var det nu

også rart en gang imellem med en sygedag,

der godt kunne være en pjækkedag,

for sikken en masse tid, der blev til at

skubbe puden godt op i ryggen og dynen

rundt om halen og så gå på opdagelse i

bøger, der kunne lånes gennem kammerater

og disses mødre, der ynkede den

stakkels syge. Hvor har jeg dog rålæst

adskillige bøger i døgnet, for jeg tog tit

natten til hjælp med det resultat, at jeg

oplevede et smerteligt savn, hvis ikke

der var en bog ved hånden bare for en

kortere stund.

Skal jeg ynke mine elever, at de ikke

får den samme oplevelse? Skal jeg ynke

dem, at de ikke sang i skolekor og oplevede

200 elever i Odd Fellow Palæets

store sal med et fuldt symfoniorkester

foran fremførende Triumfmarch af Aïda,

så det løb én koldt ned ad ryggen?

Får de alligevel disse dybt i sig selv

synkende læseoplevelser bare på en

anden måde? Oplever de musik, der

giver salige gys gennem kroppen?

Jeg ved det faktisk ikke. Tværtom er der

så meget, der synes gyldigt og dermed

forvirrende. Som en af mine professorer

på Lærerhøjskolen engang sagde: Når

alt bliver lige gyldigt, bliver det nemt

ligegyldigt!

Det er med disse tanker jeg ynker min

elskede folkeskole, når jeg i disse dage

takker af og dermed får endnu mere

tid til at fordybe mig i litteraturens og

musikkens saligheder. Og det er her,

jeg besynger og tænker tilbage på min

egen folkeskole med stor taknemlighed

for berigelser i livet, jeg ikke ville have

undværet. Men jeg er samtidig bange

for, at det er en svanesang.

5


6

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008



Elevchikane mod lærere

sker nu ofte via IT eller

SMS. Men også direkte vold

forekommer.

En skole Odense fik besøg

af Arbejdstilsynet.

AF FLEMMING ANDERSEN

- Det sker fra tid til anden, at lærere

og andre ansatte bliver chikaneret af

elever.

Sådan skriver Danmarks Lærerforening

til sikkerhedsrepræsentanterne i ”Aktuelt

om arbejdsmiljø”, nr. 1/2008.

Foreningen beskæftiger sig i skrivelsen

især med chikane af lærere via IT og

SMS, men forholder sig også generelt

til problematikken. Følgende er et sammendrag

af skrivelsen.

I de sidste år er der set eksempler på,

at elever tager den moderne teknologi

i brug, når de vil genere en eller flere

lærere. Det sker f.eks. ved, at lærere

bliver nedgjort på chatsider eller via

SMS’er. Det betyder, at de krænkende

udsagn bliver gjort skriftlige og spredes

i en større kreds. Det er uacceptabelt,

og der skal skrides ind, når det sker.

Et fælles problem for

arbejdspladsen

Arbejdsgiveren har hovedansvaret for,

at de ansatte arbejder under sikkerheds-

og sundhedsmæssigt forsvarlige

vilkår. Hvis en lærer bliver udsat for

overgreb, skal de bringes til ophør. Det

er op til ledelsen at beslutte, hvordan

det sikres – blot det bliver gjort. Et af

nøgleordene er forebyggelse.

Der kan gøres meget for at forebygge

overgreb i form af nedværdigende ytringer

på inter- eller intranettet. En af måderne

kan være at have en nul-tolerancepolitik

over for overgreb mod ansatte.

Overgreb mod ansatte er et fælles problem

for arbejdspladsen. Krænkelsen er

ikke den enkelte medarbejders problem

alene. Den lærer, det går ud over, skal

kunne stole på, at han

eller hun bliver bakket

op af kolleger og ledelse.

Det er slemt nok at blive

krænket, men det kan

være lige så slemt, hvis

man ikke oplever at

blive taget alvorligt af

kolleger og ledelse.

Hvis et overgreb fører

til sygdom på en dag

udover den dag, hvor

det sker, skal skolen

anmelde hændelsen

til Arbejdstilsynet.

Den pædagogiske

reaktion

Problemer med elevers

adfærd på nettet

er først og fremmest

pædagogiske.

Det anbefales at

tage en samtale med

forældre og eleven

på skolens kontor

som et obligatorisk

skridt. Eleven

og forældrene

bør således gøres

klart, at der i disse

tilfælde kan være

tale om strafbare

og/eller retsstridige handlinger, som –

afhængigt af elevens alder og sagens

karakter – kan forfølges ved domstolene.

Samtalen bør munde ud i, at forældre

og eleven indser, der er tale om en

uacceptabel adfærd, der ikke tåler en

gentagelse. Skolelederen kan vurdere,

at en sådan samtale er tilstrækkelig til

at få den ønskede effekt.

Hvis skolens leder mener, at en samtale

er utilstrækkeligt, kan han eller

hun bruge de foranstaltninger, som er

nævnt i ordensbekendtgørelsen..

De foranstaltninger, som bruges, skal

være passende i forhold til forseelsen.

Skolens leder bør tage alvoren og

hyppigheden af elevens handlinger i

betragtning, når han eller hun beslutter,

Nultolerance-politik kan være en

hvilke foranstaltninger, der skal bruges.

På samme måde skal lederen

tage i betragtning, at forældrene som

udgangspunkt har ret til at få eleven

undervist på en skole i nærheden af

hjemmet.

I de fleste tilfælde er det skolens leder,

som beslutter, hvilke foranstaltninger,

der bruges.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008

Straffeloven kan komme på

banen

Man kan straffes efter straffelovens regler,

hvis man krænker en andens ære.

Påstande om, at en person er pædofil

og/eller har begået overgreb på børn,

er særligt krænkende og grænseoverskridende.

For det første fordi det er

uforeneligt med en lærers selvværdsfølelse

at begå forbrydelser mod børn. For

det andet fordi en person, som foretager

sig sådanne handlinger, ikke alene kan

mulighed for at forebygge (modelfoto)

straffes, men også kan miste sit erhverv

som lærer. Børn under 15 år kan ikke

straffes efter straffeloven. Danmarks

Lærerforening vurderer, at de – afhængigt

af den konkrete situation - kan

dømmes til at betale en tortgodtgørelse

for den ærekrænkelse, som er overgået

en lærer.

I de fleste tilfælde fraråder foreningen,

at man forsøger at forfølge sagen ad ret-

tens vej. Der er mange grunde for denne

rådgivning. Ofte føres injuriesagerne

ved domstolene i åbne retsmøder, som

har stor interesse i den lokale presse.

Det betyder, at offeret for ærekrænkelserne

må se dem gentaget – ofte på en

fremtrædende plads – i den lokale eller

endog landsdækkende presse.

Under alle omstændigheder er et søgsmål

ved domstolene en langstrakt affære,

som er med til at holde liv i en sag,

som alle parter – også den krænkede

lærer og skolen – helst havde været

foruden.

Ønsker et medlem foreningens bistand

til at tage retlige skridt mod en elev, kan

man ansøge om juridisk bistand.





Der skal træffes effektive

foranstaltninger, som kan

sikre, at risiko for vold nedbringes

mest muligt.

Sådan lød afgørelsen fra

Arbejdstilsynet efter besøg

på en skole i Odense.

AF FLEMMING ANDERSEN

Vi har valgt ikke at skrive navnet på

skolen. Dels for ikke at hænge ud, og

dels fordi det næppe er den eneste skole

i byen, der har den type problemer.

Men det korte af det lange er, at Arbejdstilsynet

ved et besøg i foråret afgjorde, at

risikoen for vold og trusler om vold ikke

var forebygget tilstrækkeligt.

Lærere og sikkerhedsgruppen sagde ved

besøget, at der var problemstillinger

med både vold og trusler om vold på

skolen.

Hjertebanken som vikar

- En gruppe elever ignorerer det totalt,

når de får besked om, at de ikke må

kaste med tingene. De er meget grænseoverskridende

i handlinger og sprog, og

der er daglige konflikter. Som vikar her

får man som lærer hjertebanken.

Sådan beskrev skolen selv situationen.

Daglige konflikter

Arbejdstilsynet lagde vægt på, at nogle

af skolens elever var meget grænseoverskridende

i både ord og handling.

Det gav anledning til daglige konflikter.

Desuden var der af og til episoder med

elever, som måtte fastholdes.

- Skolens ansatte har ikke en uddannelse,

der ruster til håndtering af konflikter,

konstaterede Arbejdstilsynet.

Skolen har udarbejdet en voldspolitik,

men Arbejdstilsynet anbefalede, at den

skulle udmønte sig i klare retningslinier

for, hvordan den enkelte ansatte skal

forholde sig, både ved risiko for vold

og når skaden er sket. Endvidere at

der kom mere fokus på forebyggelsen

af vold.

- Der skal træffes effektive foranstaltninger,

som både på kort og langt

sigt kan sikre, at vold og trusler om

vold nedbringes mest muligt, afgjorde

Arbejdstilsynet efter sit besøg.

7


8

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008

Odense Lærerforening indbyder til

Kanon-foredrag i efteråret

Endnu få pladser. Meld dig til!

På UCL (det tidl. CVU), Asylgade 7-9, Odense:

Fredag 31. oktober kl. 15 - 17.30:

Det sansende menneske -

om vores evne til at se, lytte, smage, dufte og røre...

Café-møde med Peter A.G. - uden guitar!

Odense Lærerforening inviterer til fredagsbar fra kl. 15 - 16, hvor du kan hygge

dig med kollegerne - også dem fra andre skoler!

Peter A.G. starter sit foredrag kl. 16. Max. deltagerantal 400.


”KYS SPROGET”

AF KAREN HAVELUND

Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Tilmelding kan ske skolevis eller som enkeltperson til: 082@dlf.org.

Foredragene er gratis for foreningens medlemmer.

For ikke-medlemmer er deltagerprisen 100 kr. pr. foredrag.

Karen Havelund er medlem af styrelsen

i Odense Lærerforening

Det er endnu engang lykkedes arrangørgruppen at lave et

spændende program til årets novemberkonference i Odense.

Programmet henvender sig specielt til interesserede inden for

undervisning og det socialpædagogiske område. Årets tema

er ”Kys sproget”. Sproget kan bruges som værktøj og legetøj,

til forsvar og angreb, til velkomst og bortvisning, til dannelse

og uddannelse. Der er foredrag om den mere pædagogiske

tilgang til sprog, men også om sprog i politisk spin og om det

performative sprog: ”at give betydning en form”.

I undervisningsmæssig sammenhæng er følgende foredrag

nærmest et must:

Sprogforsker Jørgen Lund, der taler om sprog, sprogpolitik

og uddannelsespolitik: Sproget er skolens vigtigste redskab,

siger han. Han understreger også, at sproget er adgangen til

fællesskab og til erhvervelse af indsigt gennem hele tilværelsen.

Forfatter og tidligere spindoktor Lotte Hansen taler om

sprog, manipulation og spin: Er spin lig med løgn og manipulation,

og har man sandheden tilbage, når spinnet er væk?

Hun lover redskaber til vores omgang med spin.

Forsker Ditte Laursen fortæller med udgangspunkt i sin

ph.d. om 13-18-åriges egen sprogproduktion og om at de

unges sprog hverken er værre eller bedre end de voksnes – det

er bare anderledes. Hun kommer også ind på de unges kommunikations

– og samværsformer via mobiltelefon.

I øvrigt byder Novemberkonferencen på mange andre spændende

indlæg, så læs derfor hele programmet, som er kommet

ud til skolerne via TR. Det er også muligt at læse programmet

på www.novemberkonferencen.dk


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008


En verden for sig selv

AF FLEMMING ANDERSEN

Kongresser er en verden for sig selv.

Med skrevne og uskrevne regler, traditioner,

indbygget dynamik eller mangel

på samme – og en masse papir.

Det er et stort ønske hos flertallet af

de kongresdelegerede, at der holdes

kongres hvert år. For nu at lægge en

dæmper på udgifterne, som skal tælles

i millioner (og måske også på diskussionsmængden?),

skifter kongressen

hvert andet år mellem to eller fire dage.

Hvert andet år kort kongres, hvert

andet år lang kongres.

Årets kongres var én af de korte. Dagsordenen

indeholdt kun to punkter

af større interesse, nemlig ”Fremtidens

Skole” og ”Foreningens strategiske

fokus i det fagpolitiske arbejde

2008/2009”.

Det sidste lyder lidt vel kringlet og viste

sig da også at indeholde alle ingredienser,

stor som små.

1 del video, 1 del filosof og 1

del gruppearbejde

Første større kongrespunkt handlede

om Fremtidens Skole.

Formanden, Anders Bondo, lagde for

med at vise videoklip af unge, som

kommenterede på en skole i fremtiden.

Sjovt nok gik deres kommentarer

på nøjagtigt de samme

seks punkter, som foreningen

forinden havde sendt ud i en

pjece. Og i samme rækkefølge

som pjecens. Bare så man

ikke skulle blive forvirret.

De seks punkter:

- faglighed

- kultur

- globalisering

- fællesskab

- demokrati

- læringsmiljø

- Og så var dén kongres slut…

indledes alle med et udsagn (et statement,

som det hedder nu) og så nogle

spørgsmål til, hvordan man gør.

Men også en filosof skulle sætte debatten

i gang.

Lad det være sagt med det samme:

Det gjorde han udmærket, skarpt og

morsomt.

Morten Albæk var endda særdeles

inspirerende og byggede sit indlæg op

omkring ”Fremskridtets Skole” i stedet

for fremtidens – for fremtid garanterer

ikke fremskridt, som han sagde – og

begrebet ”Den stolte lærer”.

Der var både til øjne, ører, hjerne og

lattermuskler i ham.

Som noget aldeles nyt gik hele kongressen

derefter i gruppearbejde og

diskuterede de seks udsagn. Debatten

i grupperne skulle give Hovedstyrelsen

yderligere inspiration, inden projekt

”Fremtidens Skole” sendes ud til medlemsdebat.

Og så var det frokosttid.

Lidt af det hele

Det andet større kongrespunkt viste

sig, som tidligere nævnt, at rumme

mulighed for at komme på talerstolen

med lidt af hvert.

Men lærerformand

Anders

Bondo lagde

ud med

nogle

betragtninger om foreningens mål og

den langsigtede strategi, som skal hjælpe

til med at nå dem. Det havde han

ganske vist også skrevet et brev om til

de kongresdelegerede et par uger før

kongressen.

Det skulle hurtigt vise sig, at der var

mest interesse for at tale om rummelighed

og om manglende ressourcer til

specialundervisning, såvel til børn som

til voksne.

På forhånd var der da også lavet forslag

til resolutioner og bl.a. disse to emner.

Resolutioner er vigtige på en kongres.

Det er udtalelser, som kongressen sender

ud til offentligheden, og som meget

gerne må blive omtalt af pressen. Det er

ikke altid, det sker – men det skyldes i

alt fald ikke, at der ikke er blevet brugt

tid på dem på kongressen.

Der blev enighed om, at en række faktorer

skal være bragt i orden, før rummelighed

kan lykkes. Og om, at kommunerne

generelt sætter pengepung

over det retskrav, der gælder for den

fornødne specialpædagogiske bistand.

Lidt nakkedrag til regering og forligskredsen

bag folkeskoleloven.

Og så var dén kongres slut.

Når den kun kan få to kongrespapirer

ud af seks mulige skyldes det først og

fremmest, at man måske egentlig godt

kunne have klaret sagerne i en anden

og mindre sammenhæng. Dernæst, at

ét af hovedpunkterne nærmest kom til

at minde om et ”Eventuelt” på en dagsorden.

Altså at man kan tale om lidt af

hvert her.

På plus-siden filosof Morten

Albæk, som netop tydeliggjorde,

hvorfor man ikke skal

være i en verden for sig selv.

9


10

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008


AF EDMOND PEDERSEN

Edmond Pedersen er formand for

pensionistfraktionen i Odense

Lærerforening.

Et kort referat fra vores planlægningsmøde

den 30. september.

Ca. 50 personer var mødt. Folmer Glent-

Madsen valgtes til mødets dirigent.

I formandens beretning blev det nævnt,

at pensionistudvalgets vedtægter er blevet

ændret, så udvalget fremover består

af 7 medlemmer. Begrebet suppleanter

er strøget. i tilfælde af afgang i utide

er udvalget selvsupplerende. Desuden

sidestilles pensionistudvalget med

OLF`s øvrige udvalg. Det indebærer, at

vi medtages i OLF`s formands skriftlige

beretning til generalforsamlingen. Dette

må betragtes som et plus mere i det

gode samarbejde i fraktionerne.

Arrangementer i det kommende halve

år af 2009:

Flytur til Grækenland i foråret. Bustur

til Krakow i Polen i sensommeren. Sommerudflugt

til Ærø i maj. Månedsmøder

i januar, februar, marts

og måske april.

Valg: De 4, der var på valg,

blev genvalgt uden modkandidater.

Dvs. at Ulla Most,

Folmer Glent-Madsen, Keld

Rasmussen og Edmond

Pedersen fortsætter.

Husk: Månedsmøde tirsdag

den 28. oktober kl.

15 - 17 på Skt. Klemensskolen.

Musiker og folkemindesamler

Christian Foged spiller,

synger og fortæller. Tilmelding

senest fredag den 24.

oktober til Edmond Pedersen,

tlf. 6590 1374 eller

mobil 2868 1374.

Kongres 2008

Lidt statistik som optakt til

nyt fra kongres 2008:

Vi er nu pr. 1. marts 2008

17.315 pensionister i DLF

eller målt i % af DLF´s

samlede medlemstal 18,2

%. Til den netop afholdte

kongres var der 307 delegerede

heraf 11 fra fraktion

4, pensionisterne. Vi har altså 3,6 %

af de delegerede. Vores hovedstyrelsesmedlem

Greta Jørgensen og 10 valgte

kongresdelegerede.

Forud for kongressen mødtes disse

11 for at tage stilling til den udsendte

dagsorden, som indeholdt flg. interessante

punkter: Fremtidens skole og

DLF`s strategiske fokus i det politiske

arbejde 2008/2009.

Kongressen blev indledt med et kort

foredrag af filosoffen Morten Albæk.

Han havde givet sit indlæg titlen Fremskridtes

skole og den stolte lærer. Han

sagde bl.a.:

Skolen skal være med til at skabe et

mere progressivt samfund ved at lærerne

besidder et overskud af livskvalitet.

DLF og lærerne skal stille sig på barnets

side og sige:

”Vi synes ikke, at det liv, vi giver børnene,

og det perspektiv af et voksenliv

vi giver dem, er godt nok”. Derfor

må lærerne genvinde retten til at give

udtryk for, at de ved, hvordan børnenes

voksenliv bliver til lykkelige og gode liv.

Lærerne er i dag alt for tolerante, imødekommende

og forstående overfor folk,

der udtaler sig om folkeskolen uden at

have den tilstrækkelige viden om det,

de taler om. Lærerne må som advokater,

læger og sygeplejersker optræde

professionelt og seriøst og angribe disse

”eksperter”. Altså: ”Angreb er det bedste

forsvar”.

Fremtidens skole

Dette dagsordenpunkt blev afviklet i

gruppedrøftelser ud fra et oplæg fra

hovedstyrelsen. Alle delegerede var

opdelt i 20 grupper, der hver fik til

opgave at give et bud på fremtiden.

Et hovedstyrelsesmedlem var tilknyttet

hver gruppe og havde ti opgave

at samle gruppens synspunkter. Til

november udkommer hovedstyrelsen

med et skrift, der samler gruppernes

synspunkter. I disse grupper havde vi

11 gode muligheder for at sætte vores

præg på debatten.

Resolutioner

De fremsatte forslag blev efter en god

debat med ændringsforslag omsat til

endelige resolutioner, der blev sat til

afstemning. De blev enstemmigt vedtaget.

Vores 11 stemmer inkl.

Vi pensionister skal være ambassadører

for folkeskolen. Følg med i Lærerbladets

artikler. Læs Folkeskolen. Gå i

dialog med de personer, der taler dårligt

om skolen.

Som vidende ambassadører kan vi være

med til at ” tale folkeskolen op, når uvidende

personer taler folkeskolen ned”.

Det vil gavne hele samfundet.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 7 · OKTOBER 2008

Afskedsreception

Vores meget værdsatte og afholdte sekretariatschef, Leif Jensen, har efter

mange års arbejde i Odense Lærerforening valgt at gå på pension.

Leif blev ansat som sekretariatsleder og konsulent 1. august 1986.

Han blev således den først ansatte ”embedsmand” i Odense Lærerforening.

Inden da var han igennem mange år formand for det daværende

Fælleslærerråd i Odense.

Vi vil gerne have mulighed for officielt at sige tak til Leif.

Derfor indbyder vi til en afskedsreception, hvor alle er velkomne til

at sige pænt farvel.

Der er åbent hus. Alle er velkomne

torsdag den 27. november 2008 kl. 14 – 16

i Lærernes Hus, Klaregade 19, 4.sal.

Venlig hilsen

Anne-Mette K. Jensen,

formand for Odense Lærerforening

11


Klaregade 19

ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82

Klaregade 192 DLF / A Fyn:

Postboks 1150 Klaregade 71 5100 Odense C 5000 Odense C

Tlf. 6612 6890 Tlf. 7010 0018

Fax 6591 8560

Åbningstider:

Mandag-torsdag: 9.00-15.00. Fredag: 9.00-13.00

Formanden træffes efter aftale.

Formand:

Anne-Mette Kæseler Jensen

Åløkkevænget 34

5000 Odense C.

Tlf. 2330 1268

Næstformand:

Gitte Mailand

Fårebjergvej 61

5491 Blommenslyst

Tlf. 6596 7710

Leif Jensen

sekretariatschef

Bo Tryggedsson

konsulent

Bent Th. Hansen

konsulent

Marianne Bøgedal

sekretær

Ulla Krusaa

sekretær

Anne D. Ulriksen

sekretær





Odense Lærerforening inviterer dig

til arrangement:

onsdag den 19. november 2008

fra kl. 8.30.

Vi køber dig fri fra skolen og tilbyder

i stedet en dag med gode råd, brunch og

en gratis, aktuel film i Café-Biografen.

Er du siden 1. januar 2008 blevet

nyansat i Odense, så meld dig til

senest 7. november.

Se mere på www.odenselaererforening.dk

E-mail: 082@dlf.org

www.odenselaererforening.dk

LærerBLADET

Redaktionen:

Flemming Andersen (ansvh.)

Ådalsvej 293, 5250 Odense SV

Tlf. 66 17 22 86

E-mail: flandersen@dlf.org

Hertil sendes alt stof

der ønskes optaget.

Foto:

Niels Nørgaard

tlf. 65 95 51 26

B

Indhold i dette nummer:

Leder: lad os alle trives. ........ 2

De er anderledes ............. 3

Svanesang . ................. 5

At gøre livet surt .............. 6

Det sansende menneske. ....... 8

Kys sproget ................. 8

En verden for sig selv . ......... 9

Til pensionisterne ............. 10

Afskedsreception ............. 11

More magazines by this user
Similar magazines