You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DET RELIGIØSE HOS JEPPE<br />
AAKJÆR<br />
Mange Jeppe Aakjærkendere har oe påstå‐<br />
et, at skønt Jeppe Aakjær i det ydre så absolut<br />
ikke er kirkens mand, og at han ald angriber<br />
den og dens præster, så snart lejlighed gives,<br />
så er grundstemningen i hans digtning oe ret<br />
religiøs – også i hans socialrealisske digtning,<br />
såvel poesien som prosaen.<br />
Som før nævnt var Jeppe Aakjær i de ganske<br />
unge år ret religiøs, og prøvede forgæves at<br />
holde fast ved sin barnelærdom, men påvirk‐<br />
ningen fra den nye ds gennembrud – kultur‐<br />
radikalismen med dens nye lieratur dyggt<br />
fremført af Georg Brandes blev for stor for<br />
Jeppe Aakjær og fratog ham barndommens<br />
religiøsitet; men aldrig et religiøst forhold l<br />
lværelsen. Det var blot ikke kirkens lære,<br />
han fulgte, men han så det guddommelige i<br />
naturen, skønheden ved det skabte og glæ‐<br />
den ved menneskelivet. Livet er her og nu og<br />
ikke hinsides.<br />
Lad os se på nogle af Aakjærs sange. De har<br />
netop det l fælles, at de alle viser noget af<br />
det religiøse hos Jeppe Aakjær. Nu for eksem‐<br />
pel i ”Jeg er født på Jyllands sleer”.<br />
Far kom kroget ind fra stalden,<br />
hængte trøjen op ved bjælken.<br />
spiste tavs, indl han sagde:<br />
”Lad os takke Gud for mælken<br />
Bad vi da i lys af månen.<br />
som kun børn og bønder beder,<br />
medens tunge stjerne tændtes<br />
over brede, tavse heder.<br />
Og i ”Mors rok” hedder det:<br />
Far ta´r ned så tung en bog,<br />
med Gud han hvisker sammen,<br />
19<br />
famler lidt ved spændets krog<br />
og lukker med et amen.<br />
Her ved moders gamle rok<br />
hun lærte mig at stave,<br />
synge om den hvide flok<br />
og al hans nådegave.<br />
I digtet ”Havren” dukker der ret så mange re‐<br />
ligiøse følelser frem:<br />
Jeg er havren. Jeg har bjælder på,<br />
mer end tyve, tror jeg, på hvert strå.<br />
Bonden kalder dem for mine fold.<br />
Gud velsigne ham den bondeknold!<br />
Viben fløj om brak og pløjemand<br />
og slog kryds for både plov og spand.<br />
Kryds slog bonde også over mig<br />
for at give helse med på vej.<br />
Denne strofe er udeladt i Højskolesangbogen,<br />
men her ser jeg det religiøse i både naturen<br />
og hos mennesket, jævnført Aakjærs før‐<br />
nævnte syn på det guddommelige i naturen:<br />
Viben slår kryds for både plov og spand, altså<br />
kors, og bonden slog kryds for havren, altså<br />
velsignede havren med et korstegn. Til slut i<br />
digtet, lader Jeppe Aakjær havren få næsten<br />
gudelig status:<br />
Jeg får solens sidste lange blink,<br />
før den dukker ned bag gullig brink,<br />
og når aenklokken ringer fred,<br />
står jeg på min tå og ringler med.<br />
Jeg skal ringle barnet l dets seng,<br />
ringle tågen op af sump og eng,<br />
ringle freden over hjemmet ind,<br />
ringle bønnen frem i fromme sind.
Change language