1893 Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad - Runkebjerg.dk

yngle - o.m end kun sparso.mt nu
hos o.s. Resten i nordligere Egne,
hvo.rfra . de komme til o.s mod Vinteren.
J agten paa dem skaffer Fiskerne
Indtægt, og der bør ikke ankes over
- som i l\tJ edlemsbladets Nr. 52
at de, som ynglende udenfor\ vort
Larid, skulle fredes mod Vinterf'ns
Slutning, thi de komme selvfølgelig
hverken selv eller med Yngel tilbage,
naar de bortskydes før d'e naa
Ynglepladsen,hvad enten denne ligger
inden- eller udenfor vort' Lands
Grænser.
Vore Mose- eller Kærænder dykke
ikke medmindre de jages og ikke
kunne. undkomme ved Fiugt. Graaanden,
Spidsanden, Skeanden, Pibeanden,
Krikanden og Atlingen ere
de vigtigste. De nære sig mest af
Planteføde i fersk Vand, men søge
dog ogsaa ud til Havet, hvor Graaanden
om Efteraaret ofte fylder sin
Kro med Bændeltangens Frø. Kærændernes
Kød vurderes højere end
Dykændernes, .hvilket dog efter Flaaning
eller Afkogning i Hø yndes af
mange. Ved den brede og flade
Bagtaa kendes de let fra Kærænderne,
hvis Bagtaa er trind, men
dog forsynet med en smal Hudkam
langs den indre Side. Dykænderne
have maaske Interesse for Fiskerne
da de kunne fanges i Garn. Kærænderne
derimod kun i Fuglekøjer
paa Land. For noget over 30 Aar
siden var det især Pibeænder, Krikænder
og Atlinger der blev fangede
i de 3- Fuglekøjel', der vare tilbage
paa Føhr og Sild. Køjen ved Aabenraa
var den Gang forlængst opgiven.
For knap en Menneskealder siden
var vore Svømmefugles Antal langt
større end nu. Man hørte den Gang
36
ingen Klage over, at de skadede Fiskebestanden,
. men derimod at denne
var meget stor og blev.ikke udbyttet
tilbørligt. Saa fik vi en Jagtlov, der
gjorde alle Svømmefugle fredløse, og
ved hensynsløs Jagt svandt de i faa
Aar ind til nogle fattige Levninger
der, hvor man før havde kendt et
fyldigt Liv af dem især i For- og
Efteraarsmaanederne. Ved den senere
kna pt tilmaalte Fredning, har det
maaske hævet sig lidet meget lidet
- siden den Tid. Da Svømmefuglene
ikke ødelagde F,iskebestanden den
Gang, de vare mange, maadet fornuftigvis
antages, at· de end mindre
gøre det nu, hvor de ere faa i Antal.
Er Fiskebestanden virkelig gaaet
tilbage, skyldes det næppe Fuglene,
og man kan vel tilføje, ejhelfer Sælerne,
. da ogsaa disses Antal er
svundet ind. I mange Tilfælde kan
det synes voveligt at udrydde formentlige
Skadedyr, for at fremme
andre Arters Fr;emgang, da vi ikke
vide, hvorledes Udviklingen vil .saa,
naar den ikke aves af Naturens Politi.
Fiskenes FormereIse er for
mange Arters Vedkommende saa stor,
at det kommer mere an paa a t skaffe
Yngelen Føde, end paa at udrydde
dens Fjender, hvilke maaske netop
begrænse Antallet til, hvad der kan
trives ved den forhaandenværende
Føde. . Hvorledes Ser det vel ud i
en Karudsedam, hvor Rovfisk e mangle?
I faa Aar Ijlr den fuld af smaa værdiløse
Fisk. Sælens Udryddelse vil·
maaske gaaud over Silden ved
Torskens og Laksens stigende Antal.
Om det vil gaa saaledes, ved ingen
endnu, men sker det, vil man da
være tjent med Byttet? pm Torsken
eller Laksen siden sejrer i Kampen
mod hinanden, ved heller ingen,