6 Chris MacDonald har sin helt egen kur mod stress. Og det er ...

sundhedibalance.dk

6 Chris MacDonald har sin helt egen kur mod stress. Og det er ...

6

Tekst: Claes Amundsen / Foto: Henrik Steenberg.

Chris MacDonald har sin helt egen kur mod stress. Og det er

nødvendigt, for faren lurer om hvert eneste hjørne i hans ualmindeligt

travle liv.

”Suffer. Suffer sweet! Everyone suffers,

so you may as well suffer sweet!”

Chris MacDonald råber henover de tunge

guitarrytmer, og budskabet når klart igennem

til deltagerne i hans spinning-time

denne søndag formiddag. Flere af dem ser

faktisk ud til at lide ganske godt. Mennesker

i alle størrelser, aldre og fysiske tilstande har

frivilligt sat sig på de hårde cykler i rummet,

hvor sveden allerede er begyndt at samle sig

i søer på gulvet. Klimaanlægget kæmper en

umulig kamp for noget, der minder om

stuetemperatur. Fotografens linse dugger.

I tre kvarter må deltagerne adlyde Chris

MacDonalds ubønhørlige kommandoer. De

bliver afleveret på en blanding af dansk og

amerikansk – med den smittende energi og

den entusiasme, der på meget kort tid har

forvandlet cykelrytteren fra Seattle til hele

Danmarks ikon for sund livsstil.

Og tag ikke fejl: Her er en mand, som er i

stand til at påføre andre stress.

”Jeg har godt nyt: I kører nu med 80 procent

af jeres max-puls, og det ser godt ud. Den

dårlige nyhed er, at I kan holde den belastning

i 20 minutter - og det kommer I til”.

Smilet og det amerikanske rul på konsonanterne

synes på magisk vis at udløse både tilgivelse

og sympati fra ofrene. Flere af deltagerne

formår faktisk at smile tilbage, men

de fleste ser alt andet end glade ud ved tanken

om det ridt, der ligger foran dem.

”Husk nu: I har selv valgt det her. Og hvis I

tænker på, at det her er hårdt, så glemmer I

at tænke på, hvor seje I er. Kan I klare det?”

Svaret falder kort, præcist, enstemmigt,

kraftfuldt: JA! De kan klare det her.

Rift om kalenderen

Men egentlig begynder historien flere uger

før. Falck Healthcare News har besluttet sig

for at interviewe Chris MacDonald om hans

personlige forhold til stress. Hvordan formår

han at holde så højt et tempo uden at gå

ned? Hurtigt finder journalisten ud af, at det

her ikke er verdens nemmeste interview at

få i stand.

”Jeg er virkelig ked af det, men Chris er altså

meget, meget efterspurgt”, siger hans personlige

assistent, Carina Egli. Med myndig

hånd styrer hun en kalender, som rigtig

mange mennesker gerne vil sætte deres

kryds i. Hvis det lykkes inden for en bare forholdsvis

nær fremtid, bør man betragte sig

selv som heldig. Efter en vedholdende indsats

falder brikkerne alligevel på plads: På

vej til et foredrag har Chris MacDonald indvilget

i et interview over mobiltelefonen.

Falck Healthcare News er forberedt på at få

en travl, måske ligefrem stakåndet fitnessguru

i røret, så derfor er det en overraskelse

at tale med en mand, som virker rolig, afklaret

og alt andet end stresset. Og tidligt i

interviewet røber han den nok vigtigste

hemmelighed bag et alt i alt stressfrit liv:


”Når man skal overvinde en modstander,

er det vigtigt at vide, hvad man er oppe

imod. Det gælder, uanset om det er krig,

sport eller arbejde. I forhold til mange

andre mennesker har jeg den klare fordel,

at jeg ved enormt meget om, hvad der

skaber stress. Og jeg ved, hvordan den skal

bekæmpes”.

Søvn og succes

Chris MacDonald arbejder med ”stress-buffers”

det vil sige stødpuder, som han

anbringer mellem sig selv og faren for stress.

Og den buffer, han nævner først, er søvn.

”Uanset hvor travlt jeg har, sørger jeg for at

få otte timers kvalitetssøvn hver eneste nat.

Hvis jeg svigter på den front, går det galt

mange andre steder. Er jeg træt, kan jeg

ikke tage mig sammen til at træne. Søvnen

er forudsætning for den energi, som jeg skal

have for at kunne leve et liv som high performer”.

Op imod 20 procent af alle danskere lider af

for lidt eller dårlig søvn, og den fælde vil

Chris MacDonald ikke havne i. Men hvordan

gearer han ned og falder i søvn, når han

kommer sent hjem fra et foredrag med høj

puls og blodet fuldt af adrenalin?

”Jeg har fundet nogle meget effektive metoder.

Jeg mediterer, lytter til musik, læser en

bog. Det er faktisk ikke særligt svært for mig

at slappe af, selv om jeg lige har været i et

højt gear”.

Spild af stress-hormoner

Samtidig ved Chris MacDonald, hvad han

skal undgå, hvis han skal kunne sove: Kaffe,

alkohol, sukker.

”Tidligere drak jeg exceptionelt meget

kaffe, og det var utroligt, hvad der skete, da

jeg holdt op”.

Han er ved at tale sig varm nu, og danskernes

yndlingsdrik bliver dømt ude, så det ikke

er til at misforstå.

”Når du drikker kaffe, påvirker det din organisme

voldsomt. Det er simpelthen spild af

stresshormoner! Jeg mener...jeg har ikke

spor imod stresshormoner, men jeg vil altså

gerne have lov til at producere dem selv!”

Og det har han rig lejlighed til. Hver eneste

gang han træder ind på et podium for at

holde et af sine mange foredrag, sender

hans organisme et solidt skud stress-hormoner

ud i kroppen. Det må til for at mobilisere

den energi, som skal fylde et rum i flere

timer. I længden kan det være farligt, og

skuespillere, rockstjerner og mange andre

performere har betalt prisen med hjerteproblemer,

forhøjet blodtryk og alt for tidlig

død. Hvordan kan den 35-årige amerikaner

klare presset?

Hans nærmeste medarbejder er ikke i tvivl:

”Han kan kun overkomme det her, fordi han

er en har en fysisk grundform som en topidrætsmand.

Og så fordi, han er god til at

sige nej. Lige nu kunne jeg besætte al hans

tid mindst tre gange. Men vi har en klar aftale

om, at Chris ikke må arbejde for meget,

og han skal have tid til sig selv hver dag”.

Carina Egli er selv uddannet coach og psykoterapeut,

og en del af hendes job består i at

sikre, at Chris aldrig nærmer sig det punkt,

hvor det bliver farligt.

E-mails på cykel

Amerikaneren har helt styr på sin stress-buffer

nummer to: Motion. Selv anslår han, at

han træner ca. seks timer om ugen. For at

kunne opretholde den træningsmængde

har han lagt nogle meget faste rutiner for sin

træning – fx. en halv times morgenløbetur

på bestemte dage. Oger der jo den faste

tid som spinning-instruktør om søndagen.

”Okay. I er trætte nu. Vi tager en lille bjergtur

på otte minutter, og så slapper vi af.”

Alle sidder stadig på deres cykler, og Chris

MacDonald har selv kørt for fuld kraft hele

vejen. Det kan ses på hans trøje, men hans

”Når man skal overvinde en modstander, er det vigtigt at vide, hvad man er oppe imod.

Det gælder, uanset om det er krig, sport eller arbejde”.

energiniveau virker nærmest højere nu, end

da spinningtimen begyndte.

”Kan I give mig otte minutter til? Det ser rigtig

godt ud!”

Er der ét ord, som hyppigt dukker op i Chris

MacDonalds sætninger, er det passion. Man

skal brænde for det, man gør. Man skal lide

for det. Men det skal samtidig være sjovt.

Der er ikke mange løftede pegefingre og formaninger

– men til gengæld et klart løfte

om, at du får mere energi, hvis du træner og

lever sundt.

”Jeg lover dig ikke, at du lever tre gange så

længe. Men jeg lover dig, at du får det tre

gange så godt, mens du er i live!”

Men at fastholde de gode vaner kræver både

planlægning og strategi. ”Det handler ikke

mindst om at gøre det både sjovt og let for

sig selv at træne. Jeg har sat et trådløst tastatur

på en spinning-cykel. Den står ved et

hæve/sænkebord, og der træner jeg så,

samtidig med at jeg besvarer mine mails.

Det bliver godt nok kun med én finger, men

det betyder så til gengæld, at jeg når at

tænke over, hvad jeg skriver”.

Træn sammen

Chris MacDonalds program betyder, at han

oftest træner alene. Men skal han give ét råd

til andre, som gerne vil i gang, er det at

træne sammen med andre.

”Det kan være enormt surt for eksempel at

løbe alene, især når vejret er dårligt. Noget

af det, der får folk til at komme til spinningtimerne

er jo, at de sidder der sammen med

andre. Der er et vigtigt socialt element, som

er med til at holde motivationen oppe”.

I spinninglokalet nærmer timen sig sin

afslutning. Ansigtsudtrykkene varierer fra

glæde til træthed og pinsel. Der er slet ingen

tvivl om, at deltagerne er blevet stresset til

det yderste. Men det er et pres, som er godt

for dem, og som i følge MacDonald er med

til at holde andre former for stress i skak.

”De får brændt en masse stresshormoner af

på sådan en time. Jeg er sikker på, at det er

sundt, så længe det er sjovt. Men det er

klart, at man ikke må tæske sig selv med den

intensitet hver dag. Typen af træning skal

varieres. Og man skal have et afslappet forhold

til sin træning. Nogle ender med at

være så fokuserede på at træne, at deres

stress-buffer tværtimod bliver en stress-faktor.

Det er ikke spor godt”.

Du er hvad du spiser

Den tredje buffer giver næsten sig selv. ”Jeg

sørger for, at jeg ikke stresser min krop med

dårlig kost. Det er et område, hvor det er

enormt let at falde i. Jeg tror, at rigtig mange

tager den lette løsning om morgenen med

en syltetøjsmad og en kop kaffe.

Problemet er bare, at du bliver hvad du spiser.

Det er let nok at få masser af energi i

kosten – men meget af det er der ikke nok

næring i. Eller som jeg siger: Der er ikke ret

mange ”informationer” tilbage i maden, når

først kornet er forvandlet til et franskbrød.”

Chris MacDonalds kostråd er ikke så forskellige

fra dem, som sundhedsapostle fra

Okhom til Astrup gennem tiderne har prædiket

for den danske befolkning, ofte uden

det store held. Men Chris trænger igennem

– måske fordi han indrømmer, at han også

selv kan have svært ved at styre sig.

I sine foredrag beskriver han, hvordan han vil

stå op om natten for at ransage sit eget hus,

indtil han finder det stykke chokolade, som

han ved, han har købt. Og når først han har

taget et stykke af pladen, er han nødt til at

have tre til – bare for at det skal se pænt ud.

Derfra skal der et mirakel til at redde resten

af chokoladen.

Derfor er hans gennemgående råd: Køb

sundt ind! Blåbær, grøntsager, groft brød.

Og lav mad, så man stadig kan se, hvilke

råvarer der er kommet i. Jo mindre bearbejdning,

jo flere informationer er intakte.

8 9


”Jeg elsker at dukke op i lufthavnen i god tid. I virkeligheden er jeg nok enormt god til

at slappe af i den tid, hvor jeg ikke selv er på”.

Fred og Chris-tid

Buffers eller ej – Chris MacDonald er konstant

på farten. Fra tv-optagelser til foredrag.

Fra foredrag til spinning. Fra spinning

til træning af mennesker, som har sat sig for

at smide en stor del af deres kropsvægt.

”Faktisk tror jeg ikke, at jeg arbejder mere

end de fleste. Det bliver vel til omkring 40

timer om ugen”.

Okay - det holder kun, hvis man regner

transport og ventetid i lufthavne som fritid.

Og det gør han i høj grad.

”Jeg elsker at dukke op i lufthavnen i god

tid. I virkeligheden er jeg nok enormt god til

at slappe af i den tid, hvor jeg ikke selv er

på”, siger Chris MacDonald og røber dermed

endnu en kode til det stressfri liv.

”Samtidig er jeg god til at lægge luft ind i

kalenderen til andet end arbejde. Netop

derfor er jeg ind i mellem så svær at få fat i.

Jeg har simpelthen besluttet mig for, at jeg

ikke vil have for meget på programmet”.

Og det er en beslutning, som Carina Egli

holder ham fast på.

”Der er dage, hvor jeg pludselig kan mærke,

at han bliver ekstra touchy. En bemærkning

falder lidt skarpere, end den skulle. Så ved

jeg, det er tid til at luge lidt ud i kalenderen.

Folk har svært ved at forstå, at de først kan

få en aftale med Chris næste år. Men det er

ganske enkelt, fordi vi er blevet gode til at

sige nej”, fortæller hun.

Og derfor lægger hun fast mellem én og tre

timers ”Chris-tid” ind i kalenderen hver dag.

Selv forklarer han:

”Jeg har virkelig brug for den tid. Som min

træner i USA plejede at sige: Du skal træne

hårdt. Men du skal også hvile hårdt! Jeg

slapper helt af, går i skoven, mediterer. Eller

ser fjernsyn – det er helt utroligt, som hjernen

går fuldstændig i stå, når man sætter

sig foran et tv”.

Vær realistisk

Et sidste råd fra Chris MacDonald er at få

styr på hjernen. Det er her stress fødes, og

det er her, den skal kontrolleres.

”Forrest i hjernen sidder den del, som vi bruger

til at planlægge med: Frontallappen.

Hvis den fungerer, som den skal, er den en

lille smule optimistisk. Den tror, at vi kan

overkomme mere, end vi kan. Og værst er

det for kvinder, fordi de er så samvittighedsfulde.

Derfor er det især dem, der går ned

med stress”.

”Vores optimisme gør, at vi påtager os for

meget. Jeg har i mit eget liv lært, at der er

grænser. Der er nogle fysiske love. Jeg ville

dø, hvis ikke jeg havde en til at styre min tid

for mig. Vi har alle sammen et tidsbudget,

men de fleste har meget mere styr på deres

bankkonto end på deres tid. Jeg har det lige

modsat”.

Og hvis vi selv er for optimistiske, så er cheferne

det i endnu højere grad. De har ifølge

MacDonald et stort ansvar for, at medarbejderne

bliver stressede.

”Jeg hader chefer, der siger, at deres medarbejdere

skal give sig 110 procent. Det er

blevet sådan et populært udtryk. Men det

er ikke bare umuligt – det er også den sikre

vej til stress. Et system kan klare 100 procent,

og ikke ret længe ad gangen.”

For Chris MacDonald handler det ikke bare

om det enkelte menneske, men om en

udvikling, som er ved at overtage hele den

vestlige verden.

Hele vores samfund er stresset

”Mennesker vil køre sig selv ned, inden de

siger fra. Og hele vores samfund er ved at

være stresset. Vi taler hele tiden om at optimere.

Vi insisterer på at gøre mere med

færre ressourcer. Det giver ikke mening!

Men der skal ufatteligt meget til, før mennesker

siger: Det her kan ikke lade sig gøre”.

Sagt af en amerikaner, som få minutter senere

skal stå i en fyldt idrætshal på sjælland og

tale om strong body, strong mind med endnu

et skud stresshormoner i kroppen. En amerikaner,

som i disse år udlever sin egen drøm

om et liv i højeste tempo, men med stor

opmærksomhed på faresignalerne. Og med

hjælp fra mennesker, som ved, at der er en

grænse – selv for en mand, der har kørt

tværs over USA på cykel i et af verdens hårdeste

løb, og som stadig har en form, der

gøre Lance Armstrong misundelig. I det lys

virker spinning-timen søndag formiddag

nærmest som ferie. Efter 50 minutter får

deltagerne endelig lov til at slappe af, og

undervejs har flere af dem været faretruende

nær ved deres egen grænse.

Har Chris MacDonald nogensinde slået

nogen ihjel under de her seancer, vil journalisten

vide, mens folk søger ud mod vandautomaterne

og brusebadet. ”Nej” siger en

yngre kvinde og smiler. ”Men der er da

nogen stykker, der har måttet kaste op

undervejs”.

Og der er folk på venteliste til netop det

hold.

11

More magazines by this user
Similar magazines