n yt fr a d in kirke - Bethaniakirken i Aalborg

5 år ved fronten
en lille farvel-hilsen fra ungdomspræsten
AF DAVID HøJGAArD
5Kære Menighed
I sommeren 2007 flyttede jeg fra København til
Aalborg for at blive præst i bethaniakirken. Jeg
kom fra en mindre ”dansk” frikirke i en stor by, til
en stor multietnisk kirke i en mindre storby. ret
hurtigt fandt at jeg ud, at der var rigtig mange
behov og aftalte derfor med menighedsrådet,
at min funktion skulle være at være ungdomspræst.
Det blev altså ”ved fronten” med 0-30
årige i menigheden og byen, at jeg har kæmpet
for Guds riges komme. Det har været fantastisk
at arbejde med den aldersgruppe. 31. maj 2012
stopper jeg som ungdomspræst i bethaniakirken
og så starter der en ny fase i mit liv og min tjeneste
for Gud.
Hvad er der sket gennem de 5 år?
På den private arena, vil jeg huske tiden som ungdomspræst,
som tiden hvor jeg blev gift, flyttede
til Aalborg øst, fik nogle gode venner i nordjylland
og blev far til 2 dejlige drenge. Jeg elsker at
være sammen med mennesker, og derfor er vi
rigtige glade for at bo i Aalborg øst. Her møder
man naboer i hverdagen og vi oplever at der et
dejligt fællesskab herude. Det er hyggeligt når
nogle lokale kommer forbi til kaffe, eller når der
i fælleshuset på Fyrkildevej hvor vi bor er nogle
sociale arrangementer.
kamp ved fronten
Som ungdomspræst har jeg på en måde oplevet,
at være pioner/”missionær” for de unge og ind
i kirken. Det skal forstås på den måde, at jeg
brugte den første tid til at lære kulturen og teenagere
og unge at kende, inden vi kunne starte
nogle fællesskaber op for dem. når der så efter
nogle måneder havde tegnet sig et billede af
hvordan det kunne se ud, så viste det sig at være
rigtig svært at mobilisere folk fra menigheden
til at være ledere i b/U-arbejdet. Derfor var de
første 2-3 år præget af, at jeg stod meget alene
med en stor opgave. Det var krævende, hårdt og
lærerigt. Det var en pionertid, hvor de handlede
om at gøre ”markerne klar” til at der kunne sås
og høste.
De sidste par år har jeg så haft fornøjelsen af, at
der omkring musikskole, teenage/ungdomslejre,
teenagere, konfirmandundervisning, ungdomsgudstjeneste
og ungdomsklynge er vokset nogle
stabile lederteams frem. Det har været spændende
at se, hvordan Gud har sendt folk fra andre
steder i landet og verden for at være med til at
lede børn og unge til tro på Jesus.
Det er dejligt, at der i en del tilfælde er nogle
teams at give stafetten videre til, når jeg stopper
som ungdomspræst.
nogle af Højdepunkterne
Lad mig også dele nogle af de oplevelser som
på en særlig måde har brændt sig fast på min
nethinde:
- At have set og fulgt en 4-5 teenagere og unge
som ikke er opvokset med en tro på Jesus, blive
kristne og begynde at tjene Gud med deres gaver.
Det har været helt specielt at døbe unge
muslimer som har mødt Jesus, og så bagefter
være til dåbsfest en søndag eftermiddag med
dem.
- At se unge som var kommet langt væk fra troen
på Gud, vende tilbage til troen.
- At vi har fået hul på, at unge sætter deres præg
på gudstjenesterne med børne-/teenageband,
som mødeleder, som værter mv.
- At have været med til at starte et enestående
børnearbejde op i nørresundby
- De ugentlige møder med konfirmander, teenagere
og unge
- At have fået kontakt til en hel masse som jeg er
stødt på på alle mulige måder.
- At spille musik med og for menigheden
når man sådan sætter sig ned og tænker over
det, så rører det mig rigtig meget, at Gud ”arbejder”
gennem os mennesker. Det berører mig at
Gud kaldte mig til at være ”i fuldtidstjeneste” for
godt 10 år siden, og at Han fortsat gang på gang
inspirerer og virker gennem mit lille liv. Det er
altid fantastisk når man får lov til at bringe noget
godt fra Gud og se ham arbejde. Det har jeg også
oplevet om søndagen til gudstjenesterne.
noget andet som jeg også er taknemlig for er,
at jeg både inden jeg flyttede til Aalborg og også
i årene som ungdomspræst har mærket, at der
er mange som har haft mig og min tjeneste i
deres bønner både i kirken og derhjemme. Jeres
intensive forbøn for min tjeneste, har gjort det
”let” at få ord fra Gud i de situationer, hvor der
har været brug for det… og det har gjort at der er
en god åndelig åbenhed i kirken. Så tak fordi I har
kæmpet ved fronten i ”bønnens kamp”.
Jeg vil også gerne sige tak for jeres kærlighed til
mig og min familie. Hvad enten det har været en
samtale, et knus eller et besøg, så er det dejligt at
der er nogle som har set og holdt af os. ➤
6 7