IMPORT- OG HANDELSFORBUD - Anima

anima.dk

IMPORT- OG HANDELSFORBUD - Anima

kilder:

1. STRUCK AND LOST IN THE HARP SEAL HUNT IN GREENLAND: A QUESTIONNAIRE SUR-

VEY By Fernando Ugarte and Jens Jakobsen. Hunting Division, Greenland Ministry of Fisheries,

Hunting and Agriculture.

2. Burdon, R., J. Gripper, J.A. Longair, I. Robinson, and D. Ruehlmann. 2001. Observation of the

Canadian Commercial Seal Hunt. Prince Edward Island, Canada. Report of an International Veterinary

Panel, March 2001. 36 pp. http://www.ifaw.org/ifaw/dfiles/file_95.pdf

3. Daoust, P.-Y., A. Crook, T.K. Bollinger, K.G. Campbell, and J. Wong. 2002. Animal welfare and

the harp seal hunt in Atlantic Canada. Special Report. Canadian Veterinary Journal, 43: 687-694.

4. IVWG. 2005. Improving Humane Practice in the Canadian Harp Seal Hunt. A Report of the

Independent Veterinarians’ Working Group on the Canadian Harp Seal Hunt. Prepared by Bruce

Smith, BLSmith Groupwork. August 2005. 26 pp.

3. SæljaGtS økoNoMiSkE BEtyDNiNG foR GRøNlaND

Det er hævdet, at det kommende EU forbud mod import og handel med sælprodukter vil skade

Grønland. En kort analyse af sæljagts økonomiske betydning giver dog ikke indikation for denne

konklusion. Vedlagt er bilag med henvisninger og figurer. En undtagelse fra forbuddet for ikkekommerciel

sæljagt vil sikre bevarelsen af arktiske folks kultur.

EU indførte i 1983 med direktiv 83/129/EEC et forbud mod import af sælprodukter fra babysæler

de såkaldte whitecoats. Det hævdes ofte, at dette havde negativ indflydelse på Grønland. Men

faktisk er sæljagten betydeligt øget fra 7000 fangne sæler i 1975 til omkring 50.000 i slutningen af

1980’erne og over 100.000 i år 2000. Et forbud påvirkede altså ikke sælfangsten negativt.

Kigger man på eksport af sælpels fra Grønland, viser statistikken, at langt hovedparten af de pelse

som bliver produceret anvendes i landet og dermed ikke vil blive påvirket af et importforbud. I

2005 var over 200.000 skind tilgængelige efter fangst og import af sælpels, men kun ca. 50.000

blev eksporteret. De største markeder for sælpels er Rusland og Asien– altså eksport der ikke vil

blive påvirket af et EU-forbud. Ikke overraskende udgør eksport af sælpels en meget lille del af

Grønlands BNP med 0,4% i 2006.

Denne marginale industri er samtidig statsstøttet og modtager hvert år omkring 20 millioner kr. i

støtte. I dette efterår måtte Grønlands hjemmestyre endog vedtage en hjælpepakke på 8 millioner

kr. for at redde sælpelsfirmaet Great Greenland.

Kommerciel sæljagt er en industri i kraftig tilbagegang ifølge Grønlands hjemmestyres egne beregninger.

De sidste 10 år har man set en halvering af antallet af professionelle fangere og til

gengæld en fordobling af de som driver fangst som hobby. Sælfangst udgør kun 7-8% af den

totale fangst hos professionelle fangere ifølge rapporten Analyse af fangererhvervet i Grønland

udgivet i 2005 af lektor Rasmus Ole Rasmussen fra RUC.

I 2006 var der ca. 2600 professionelle fangere i Grønland, hvilket er en reduktion fra 1993, hvor

der var over 6000. Tallet beregnes af hjemmestyret til at falde yderligere indtil der i 2015 er under

1000 professionelle fangere og i 2030 blot et par hundrede. Samtidig stiger antallet af fritidsfangere,

der er helt uafhængige af kommerciel sæljagt.

More magazines by this user
Similar magazines