PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

More documents

Recommendations

Info

10 den måde, men jeg var af den mening, at travle præster, der rives ud af embedet, trænger til ro og fred, hvortil kom, at en del af kursus skulle give anledning til, at præsterne fik tid til at tale sammen. Enkelte aftener var der foredrag eller andre arrangementer, f.eks. film i Løgumkloster Bio, som delvis blev lejet til formålet. Som nævnt havde forstanderen sit emne, men samtidig skulle han engagere forelæsere til de to andre emner. Det var ikke lige let, når det foregik i Løgumkloster, og når idealet naturligvis var, at den fremmede forelæser blev på stedet hele måneden sammen med sine tilhørere, så at samtalen og diskussionen kunne fortsætte i større eller mindre grupper efter lyst og behov. Det var naturligvis også forstanderens opgave at være til stede ved gæstelærernes undervisning med støtte og formidling af samtalen samt være med til alle måltider og ganske særligt ved aftenkaffen i opholdsstuen. Et par personlige bemærkninger: Jeg har aldrig fremsat nogen programerklæring. Når stillingen som forstander for Præstehøjskolen tiltrak mig, var det lysten til at udforme, hvad praktisk teologi burde være i dansk sammenhæng. Først og fremmest erfarede jeg hurtigt, at de praktisk-teologiske fag blomstrede på Præstehøjskolen, mens de visnede i den primære teologiske uddannelse. Det gjaldt ikke blot de klassiske fag inden for denne gruppe, f.eks. liturgi, hymnologi, homiletik, religionspædagogik og sjælesorg, men også de såkaldte “adfærdsvidenskabelige” fag som sociologi og psykologi. Når de praktisk-teologiske fag vandt indpas i efteruddannelsen, skyldtes det mest af alt, at præsterne kom med deres egne erfaringer om både succes og nederlag. Der var ikke noget fag på Præstehøjskolen, der ikke fik et teologisk fortegn, simpelthen fordi præsterne interesserede sig for dem, for så vidt de havde brug for de fags indhold og betydning for deres praktiske virksomhed. Det åbnede også for en intens debat om disse fags indhold og betydning i den primære teologiske uddannelse på de teologiske fakulteter. For mig personligt blev det en stor inspiration, at f.eks. en gennemgang af gudstjenesten i historisk og systematisk perspektiv gav så stor genklang. Det var en særdeles krævende opgave som ene mand at være forstander og hovedlærer, som embedet hed. Dels skulle hvert kursus have nyt indhold, dels skulle forstanderen samtidig sætte sig ind i nye områder. Til gengæld var det spændende hele tiden at kunne indkalde nye lærere og på den måde give hvert kursus en særlig farve. Programlægningen blev efterhånden lettere, fordi de kursussøgende præster indimellem gav gode råd og fremsatte ønsker om, hvad de gerne ville komme til en anden gang. Hvad de enkelte kursus omfattede er nemmest at belyse ved at nævne de gæstelærere, der medvirkede i den tid, jeg selv var på Præsteskolen (1964-72), altså både i Løgumkloster og på Kofoedsminde: Rudolph Arendt (systematik), Harry Aronson, Lund (Grundtvig), Ragner Bring, Lund (dogmatik), Frits Bruzelius (kunst), Louis Brøndum (homiletik), Børge Diderichsen (NT), Andreas Davidsen (religionspædagogik), Martin Drouzy (film), Herluf Eriksen (religionspædagogik), H.J. Falk (homiletik), Leif Grane (homiletik), Torben Gudmand-Høyer (kirkesyn), Thorkild Græsholt (mission), Götz Harbsmeier, Göttingen (homiletik), Olov Hartman, Sigtuna (kirkespil), Svend Holm-Nielsen (GT), Henrik Ivarsson (homiletik), Niels Emil Jensen (religionspædagogik), Christian Lindskrog (religionspædagogik), Viggo Lissner (sjælesorg), Budda Leunbach (psykologi), Helge Lundblad (religionspædagogik), Johannes Møllehave (litteratur), Stefan Jul Nielsen (religionspædagogik), Bent Noack (NT), Søren Nordentoft (litteratur), Knud Ochsner (mission), N.J. Rald (kirkespil), Per Erik Persson, Lund (dogmatik), Ebbe Thestrup Pedersen (dogmatik), Finn Allan Petersen (mission), Regin Prenter (dogmatik), Axel Riishøj (etik), Per Salomonsen (religionssociologi), Hejne Simonsen (NT), Hjalmar Sundén, Uppsala (psykologi), H.N. Søe (etik), Kaj Thaning (Grundtvig), Jørgen Thorgaard (religionssociologi), Bertil Wiberg (NT), Gustaf Wingren, Lund (dogmatik). Her er opregnet forelæsere, der medvirkede ved månedskursus. Det er ikke muligt i denne sammenhæng at nævne foredragsholdere på de enkelte aftener. Det var især ved de lejligheder, at kunst og litteratur og samfundsproblemer blev taget under behandling. Men for endnu engang at vende tilbage til begyndelsen for 40 år siden: Den 15. september <strong>1965</strong> sad jeg spændt og ventede på, at kursus skulle begynde og de første præster dukke op. På marken uden for mit vindue kælvede en ko, og den nyfødte kalv vaklede af sted på sine tynde ben. Det tog jeg som et varsel. Omsider hørtes lyd af mange trin og stemmer – der rådede en vis forlegenhed de første dage, men samtalen både om formiddagen og ellers kom hurtigt i gang. Præster møder jo ellers næsten kun hinanden ved konventer,
og når der ved de lejligheder holdes foredrag, når kun enkelte at spørge eller komme med indlæg; de fleste skutter sig lidt. Men her gik det anderledes: Jo tættere man kom på hinanden i månedens løb, des mere løsnedes tungebåndene. Hvad man ikke nåede at sige den ene dag, nåede man en af de næste. Man kunne frygte de værste bataljer mellem præster fra forskellige kirkelige retninger. Meninger og holdninger skjultes ikke, men det daglige kammeratlige samvær og en god portion humor overskyggede teologiske divergenser. Til al held blev det fastholdt, at deltagelsen var frivillig. Der var flere forskellige kursus at vælge imellem. Der kunne ved et kursus være et af tre emner, der i første omgang trak, men for mange gik det sådan, at det viste sig, at det var et af de andre emner, der betød mest. Det var spændende at se, om de ret interimistiske forhold på Refugiet svarede til formålet. Det var lidt trangt i “auditoriet” at få plads til alle omkring Børge Mogensen-bordene. På billedet kan man se hvordan en del af højre langside så ud (fra venstre Ejnar Pram Gad, Leif Kaldau, Halfdan Jensen, Frede Haubro, Svend Axelsen (fra ham har jeg fået ypperlig hjælp med billeder) og mig selv stående som forelæser. Dagens rytme lå fast: morgenmad kl. 8.30, kl. 9: morgensang i kapitelsalen, derefter undervisning til frokost kl. 12, middag kl. 17.45 efterfulgt af aftensang i kirken, og kaffe for præsterne alene i deres opholdsstue ved siden af “auditoriet”. Vi skylder Refugiet en meget stor tak, fordi de ville have os! Det var nemlig ikke uden vanskeligheder. Fra begyndelsen var Refugiet et sted, hvor gæster, der gerne ville have ro, kunne få velindrettede værelser med bad (hvad der i 1960erne var en ny stor luksus). Præster gik jo for at være stilfærdige mennesker, så alt skulle være i orden. Men de kursussøgende præster var som en flok kvæg, der første gang blev lukket ud på marken en forårsdag. Det kom vistnok bag på Refugiets fine, men myndige forstanderinde, Olga Kaae, der i sine velmagtsdage som missionær i Indien havde ledet en pigeskole! Men Olga Kaae stod os bi på enhver måde og blev suppleret af Olga Bartholdy, som jeg kendte i forvejen fra min tid som elev på Krogerup Højskole, hvor hun var lærer og bibliotekar og tillige en fremragende pianist. Olga Bartholdy fulgte siden hen med til Kofoedsminde, hvor hun opstillede Præstehøjskolens bibliotek. Det første kursus gik så godt, at vi alle mente, det burde fejres med en stor fest den sidste aften den 14.oktober. Det blev en fast tradition i den følgende tid: Præsternes ægtefæller blev inviteret med, og taler og sange florerede og bekræftede den kendsgerning, at ingen kan feste som teologer! Ved denne lejlighed ringede jeg helt naturligt til kirkeminister Bodil Koch og indbød hende til at deltage. Hun undslog sig med henvisning til aftaler, hun allerede havde den dag, men jeg fastholdt, at hun var uundværlig. Og hun kom! Min tale til hende fandt jeg i arkivet, og jeg synes, den skal med: Højtærede minister! Ærede forstandere og forstanderinder, kære brødre og forsømte hustruer! Forleden dag, da jeg sad under pastor Falks kateder og hørte på, hvad man kunne finde på at sige 1.søndag efter påske om den tvivlende Thomas, blev jeg ramt af hans bemærkninger om tvillingens tvesindethed og skepticisme. Jeg er nemlig selv en sådan (min broder døde ganske vist tidligt!). Og med henblik på i aften kom jeg til at tænke på de mange tveheder, der har domineret min tilværelse som enlig tvilling, naturligvis først og fremmest hvad kvinder angår. Der har nemlig i mit liv været to Olga’er og to Bodil’er. Den ene af de sidstnævnte skrev “synes simpelthen jeg må ned til dig. Tak og på dejligt gensyn. Din hengivne Bodil”. De ord har glædet mig meget. De ord kom fra den Bodil, der sidder ved min højre side, skylder jeg at sige. Og kære Bodil Koch! Vi har alle glædet os meget til at se dig. At du kom, har vi egentlig ikke på noget tidspunkt været i alvorlig tvivl om. For hvis du ikke skulle være her i aften, så véd vi ikke, hvem der skulle være det! Og 11
Page 1 and 2: PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 Et jubi
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Hans Vium Mikke
Page 5 and 6: INDLEDNING Af biskop Karsten Nissen
Page 7 and 8: I. DEL PRÆSTEHØJSKOLENS HISTORIE
Page 9: lokaler for skolen og bolig for for
Page 13 and 14: stor fantasi og dygtighed lavet af
Page 15: ug, der i et brev til samtlige bisk
Page 18 and 19: 18 havde vi heller ikke i min tid.
Page 20 and 21: 20 have det. Det skete med uimodst
Page 22 and 23: 22 praktisk teologi og orientering
Page 24 and 25: 24 TO I ÉN Præstehøjskolen og Fo
Page 26 and 27: 26 De afgørende år Sagen var klar
Page 28 and 29: 28 som helst med praksis at gøre.
Page 30 and 31: 30 SJÆLESORG OG VEJLEDNING I EFTER
Page 32 and 33: 32 Det giver mulighed for at formid
Page 34 and 35: 34 præst op over for at undersøge
Page 36 and 37: 36 DA TIDSÅNDEN KOM TIL LØGUMKLOS
Page 38 and 39: 38 kelige) jyder, men siden hen - d
Page 40 and 41: 40 kredse - blevet så vænnet til
Page 42 and 43: 42 JESUS: OFFERLAM ELLER SYNDEBUK?
Page 44 and 45: 44 Den såkaldt klassiske forsoning
Page 46 and 47: 46 elske dine fjender og bede for d
Page 48 and 49: 48 Traditionstab som den negative b
Page 50 and 51: 50 “kun” på biskoppens vegne h
Page 52 and 53: 52 KRISTENDOMSUNDERVISNING OG DÅBS
Page 54 and 55: 54 mension. Skolen bygger på ånds
Page 56 and 57: 56 undervisningsansvaret i den enke
Page 58 and 59: 58 AT TÆNKE I BILLEDER Om børn og
Page 60 and 61:
60 pluralitet som et vilkår, uden
Page 62 and 63:
62 ikke. Men det kan Gud, fordi Gud
Page 64 and 65:
64 ANSATTE, BESTYRELSESMEDLEMMER M.
Page 66 and 67:
66 INSTITUTIONSUDVALG (Rektorer og
Page 68 and 69:
68 TEOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER I T
Page 70 and 71:
70 1967-1973 Præstehøjskolen i
Page 72 and 73:
72 Den religionspædagogiske Studie
Page 74 and 75:
74 netværksomlægning, så også L
Page 76:
76 Teol information. Det Teologiske
show all

PRÆSTEHØJSKOLEN 1965-2005 - Teologisk Pædagogisk Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?