Retorik forår 2012
Retorik forår 2012
Retorik forår 2012
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
<strong>Retorik</strong><br />
V/ Henriette Lungholt<br />
ITU, <strong>forår</strong> <strong>2012</strong>
Hvad er retorik?<br />
n Læren om hensigtsmæssig tale, veltalenhed, talekunst<br />
n (Stammer fra det græske ord, rhetorike/rhetor: taler)<br />
n ”<strong>Retorik</strong> er læren om overbevisende kommunikation”<br />
n (Gabrielsen og Christiansen, Talens magt, s. 11, 2009)<br />
n Før: en praktisk disciplin – nu: et kandidatfag (genopstod<br />
i 1958 under navnet Laboratoriet for Metrik og<br />
Foredragslære på KU)
Vi starter med et par eksempler<br />
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/manual-fortaleskrivere<br />
(Poul Nyrup Rasmussen)<br />
http://www.youtube.com/watch?v=E-<br />
XdosJTx8k&feature=player_embedded<br />
(Harald Børsting)
<strong>Retorik</strong>kens fader<br />
(384-‐322 f.kr., græsk filosof og videnskabsmand)<br />
”<br />
Så længe vi ikke kan klare os uden sprog,<br />
n kan vi heller ikke klare os uden retorik”<br />
n
Talen er ikke en trussel - den er en mulighed<br />
for at sige noget” (Bill Clinton )
Studiet af overbevisende tekst og tale<br />
• Hvorfor er det interessant at beskæftige sig med?<br />
• Hvad kan det bruges til?<br />
• Hvordan argumenterer man overbevisende?<br />
• Hvordan appellerer man til sine tilhørere?<br />
• Hvordan sørger man for, at de forstår hvad man siger, bliver<br />
overbevist – og ikke falder i søvn?
Overbevisning<br />
Vi ved, hvornår vi bliver<br />
overbevist om noget / af nogen.<br />
Ikke altid hvorfor.<br />
• Taler (politiker, CEO, Onkel Ole)<br />
• Artikler, debatindlæg, interviews<br />
• Akademiske opgaver, eksamen<br />
• Krisekommunikation<br />
• Undervisning<br />
• Reklamer
<strong>Retorik</strong>kens grundelementer<br />
• Overbevisning (persuasio)<br />
• Taletyper<br />
• Forarbejdningsfaser<br />
• Den klassiske struktur<br />
• Appelformer<br />
• ArgumentaJon<br />
• SJlfigurer
Mundtlighed vs skriNlighed
Tak til Ida Borch for lån af slides
Den retoriske situaJon<br />
• Den retoriske pentagon – verdens første<br />
kommunikaJonsmodel
Persuasio<br />
• Persuasio = Det overbevisende; det, der gør, at andre<br />
JlsluTer sig det, der bliver sagt<br />
• Du kan være persuasiv = Du kan være overbevisende i<br />
situaJonen. Hvor persuasiv du er, aUænger af dit ethos før,<br />
under og eNer du har talt og af dine argumenter.<br />
• En tekst kan være persuasiv i forskellige grader = Den kan<br />
vise, bevise eller overbevise
oprindelse & definitioner<br />
Taletyper – alle vil overbevise<br />
• Retstalen, den juridiske tale<br />
• Den politiske tale<br />
• Lejlighedstalen<br />
Informere?<br />
Tvivl!
De tre appelformer<br />
Persuasios fremtrædelsesformer<br />
n Logos: Saglig, objektiv, kendsgerninger, behersket og<br />
afdæmpet optræden, neutrale ord, vores akademiske måde at<br />
tænke på<br />
n Ethos: Tillid, troværdighed, vis interesse og respekt for<br />
tilhørerne<br />
n Pathos: Engageret, værdiladede ord, levende kropssprog,<br />
appellere til tilhørernes følelser, brug eksempler tilhørerne<br />
kender
appelformer<br />
Karakteris*ka ved de tre appelformer<br />
APPELFORM APPEL TIL FOKUS VIRKEMIDLER SPROG/STIL<br />
Logos<br />
Pathos<br />
Ethos<br />
Fornuft<br />
Forstand<br />
Intellekt<br />
Spontane<br />
følelser<br />
Langvarige<br />
følelser<br />
Budskab<br />
Modtager<br />
Afsender<br />
Fakta, tal<br />
Logik, beviser<br />
Statistik<br />
Eksempler<br />
Historier<br />
Humor<br />
Erfaring<br />
Autoritet<br />
Indlevelse<br />
Neutral<br />
Afdæmpet<br />
Saglig<br />
Emotionel<br />
Dramatisk<br />
Varieret<br />
Middel<br />
Malende<br />
Visionær<br />
NB: Afsenders ethos afgøres af modtageren
Quiz:<br />
Find en appelform<br />
Steve Balmer, Microsoft<br />
http://www.youtube.com/watch?v=wvsboPUjrGc
• hTp://www.kommunikaJonsforum.dk/arJkler/laer-‐at-‐<br />
praesentere-‐som-‐steve-‐jobs<br />
• hTp://www.youtube.com/watch?v=Nf4riVJyqw
Ethosdyderne:<br />
Ethos er hele tre ting på én gang:<br />
• Kompetence (phronesis) – jeg er klog; ved hvad jeg taler om<br />
• Dyd (areté) – jeg er menneskelig, I kan have tillid til mig<br />
• Velvilje (eunoia) – jeg tænker på alles ve og vel og ser alle<br />
sider af en sag<br />
Husk: Afsenders ethos vurderes af modtager. Ethos er den appelform, der<br />
hører til talerens/afsenderens personlige troværdighed<br />
Ethos er (egentlig) ikke noget afsenderen har, men noget der dannes i<br />
hovedet på modtageren<br />
Afsender har ikke altid modtagernes tillid i forvejen, men kan prøve at<br />
skabe den i løbet af talen/teksten
Appelformerne er svære at adskille<br />
Gode kommunikatører benytter alle tre:<br />
• har fokus på både emne, egne kompetencer og tilhørere.<br />
• vil overbevise om noget, er troværdig, har noget på hjerte.<br />
• motiverer, skaber tillid, gør det komplekse forståeligt<br />
• ved, at det hænger sammen:<br />
- en god historie vækker spontane følelser og understøtter ethos<br />
- tal taler til fornuften og understøtter ethos
Hvordan overbeviser man?<br />
Summemøde to og to<br />
• Hvilke personer synes I er gode til at formidle/overbevise?<br />
• Hvilke virkemidler bruger en god taler/debattør/forelæser?<br />
• Hvad gør, at I bliver overbevist?
De fem forarbejdningsfaser<br />
Alt det, vi gør for at overbevise<br />
1. Inventio – at finde på<br />
2. Dispositio – at strukturere<br />
3. Elocutio – at vælge ord & stil<br />
4. Memoria – at huske sin tale<br />
5. Actio – at levere talen<br />
Varians, rytme, pauser<br />
kropssprog, mimik<br />
Fokus,<br />
argumenter<br />
eksempler.,<br />
appelformer,<br />
den retoriske<br />
situationen<br />
Rækkefølge<br />
partitio<br />
metakommunikation<br />
Passende sprog<br />
tone, ordvalg.<br />
retoriske figurer<br />
metaforer
En pædagogisk oversigt, tak Jl Linda<br />
Greve
Et lille eksempel på praktisk<br />
argumentation:<br />
http://www.youtube.com/watch?v=xWkZ_StRjU0
Hvad er et argument?<br />
• Et argument er en påstand ledsaget af en begrundelse<br />
• I praksis er det ikke nok bare at give begrundelse for sine påstande<br />
– man skal vælge sine begrundelser i forhold Jl den retoriske<br />
situaJon, man er i.<br />
• Topikken (vinkel, betragtning) kan hjælpe med at finde de reTe<br />
argumenter
Eksempel på brug af temaJsk topoi i forbindelse<br />
med at bo i bofællesskab<br />
Økonomi Sundhed Tid<br />
Man sparer penge på mad Man får varieret kost Man bruger mindre Jd på<br />
rengøring<br />
Man behøver ikke at købe<br />
en lejlighed<br />
Man binder sig ikke<br />
økonomisk<br />
• Gabrielsen og Chris9ansen: Talens magt, 2009, p. 52<br />
Man får faste spiseJder Man bruger mindre Jd på<br />
madlavning<br />
Man kan dyrke sport<br />
sammen<br />
Miljø Velvære Arbejde<br />
Det bliver leTere at have<br />
delebil<br />
Der er nogen at se bernsyn<br />
med<br />
Man får mere kvalitetsJd<br />
Det styrker ens<br />
samarbejdsevne<br />
Man udlader mindre CO2 Man får mad Man får mere Jd Jl at<br />
arbejde<br />
Man genbruger (aviser<br />
dvd’er osv.)<br />
Man er en del af en familie Man får et større netværk
ArgumentaJonsmodel<br />
(Stephen Toulmin)<br />
• Et argument er en begrundet påstand<br />
• Belæg/Datum Påstand/Claim<br />
Hjemmel/Warrent
ArgumentaJonsmodel – de tre faste<br />
elementer<br />
• Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få<br />
modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet.<br />
• Ofte ”Derfor…”<br />
• Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende<br />
støtte for påstanden<br />
• Ofte ”Fordi…”<br />
• Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt<br />
synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og<br />
modtager, for at argumentet accepteres og godkendes.<br />
• Ofte ”Idet jeg antager, at …”
Eksempler<br />
• Jeg har ikke gjort det, jeg er anklaget for Jeg skal frifindes<br />
Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes<br />
• Fordi du er grim Jeg synes, du er dum<br />
• Alle, der er grimme, er dumme
Udvidet model
De tre frie elementer<br />
• Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i<br />
argumentet, når der rejses tvivl om hvorvidt H kan accepteres.<br />
Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H?<br />
• Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad,<br />
afsender vil stå inde for sin påstand. Hvor sikker er afsender<br />
på P?<br />
• Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan<br />
specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der<br />
er transporteret fra P til H. I hvilke tilfælde gælder P ikke?
ArgumentaJonsmodellen -‐ praksis<br />
”Bent ved en masse om formidling,<br />
for han har haft Formidling og metode”<br />
Belæg:<br />
(fordi) Bent har haft<br />
Formidling og metode<br />
Påstand:<br />
Bent ved en<br />
masse om formidling<br />
Hjemmel:<br />
[(eftersom) Personer, der har fulgt<br />
kurset formidling og metode,<br />
lærte en masse om disse emner]
Den udvidede model<br />
”Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han<br />
har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at<br />
have haft kurset.”<br />
Belæg:<br />
(Fordi) Bent har haft<br />
Formidling og metode<br />
Hjemmel:<br />
(eftersom) Personer, der har<br />
fulgt kurset i Formidling og<br />
metode, lærte en masse om<br />
disse emner<br />
Rygdækning:<br />
Se bare på Børge, som ved alt<br />
om formidling efter at have haft<br />
kurset.<br />
Styrkemarkør:<br />
sikkert<br />
Påstand:<br />
Bent ved en<br />
masse om formidling<br />
Gendrivelse:<br />
(Medmindre) han sad og sov i timerne!
Dårlige argumenter<br />
• 1. Går efter personen frem for sagen<br />
• (eks. i amerikanske valgkampe)<br />
• 2. Argumenter udelukkende på følelser<br />
• (eks. Jeg synes, han skal være formand, for jeg<br />
har altid kunne lide ham)<br />
• 3. Svage generaliseringer (eks. når nogen<br />
overtræder loven, skal de straffes. Derfor skal<br />
børn også straffes, når de overtræder loven)
Gendrivelse<br />
• Det er altid argumenter for det modsatte synspunkt – ellers ingen<br />
diskussion<br />
• Kend modpartens argumenter og brug den<br />
• Vær forberedt på modtagerens argumenter og foregrib dem i din<br />
egen argumentation<br />
• -‐<br />
Gendrivelse<br />
Vi er nødt til at begrænse vores energiforbrug af hensyn til miljøet<br />
- medmindre vi kan producere renere energi med et lavere CO2
ArgumenTyper<br />
• A) Kilde–argument<br />
• At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet<br />
begivenheden<br />
• B) Mængde-argument<br />
• At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og %<br />
• C) Ekspert-argument<br />
• At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser<br />
• D) Idol-argument<br />
• At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person<br />
• E) Moralsk/etisk-argument<br />
• At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed<br />
og ansvarsfølelse over for sine medmennesker<br />
• F) Trussels-argument<br />
• At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets<br />
sikkerhed, eks. naturkatastrofer
Hvad skaber gode argumenter?<br />
• Noget nyt (miljøargumenter)<br />
• Genkendelighed (Obama og hans hvide<br />
bedstemor)<br />
• Identifikation (Pia K-tricks)<br />
• Eksempler (kassedamen, den cyklende<br />
mor)<br />
• Konkretiseringer (Pia og Obama)
Retoriske figurer, 1<br />
Anafor: (at flere sætninger eller led efter hinanden<br />
begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status<br />
over kontante og klare resultater til gavn for den danske<br />
befolkning."<br />
Epifor: (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter<br />
ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie.<br />
Og en lærerig historie."<br />
Epanastrofe: (én sætning slutter med det samme som<br />
den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status<br />
over 3 års regeringsarbejde.<br />
Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, 05-04-05, www.kommunikationsforum
Retoriske figurer, 2<br />
Antiteser:(skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og<br />
"os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre."<br />
"Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger<br />
de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum,<br />
så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned."<br />
Bogstavrim: (betonede stavelser begynder med samme<br />
konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være<br />
bedre."<br />
Assonans: (betonede vokaler ligner hinanden): "... om<br />
den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i<br />
Oxford ... "<br />
Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, 05-04-05, www.kommunikationsforum.dk
Retoriske figurer, 3<br />
Trikolon: ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre<br />
til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til at<br />
skabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer."<br />
Rytmiske sætninger: (betoningerne kommer med lige<br />
lange tidsmellemrum): "VILjen til forANdring, er VEJen til<br />
TRYGhed."<br />
Metaforer: "Vi skal være en frontløber. ... ... en palet af<br />
initiativer".<br />
Kilde: En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock, 05-04-05, www.kommunikationsforum.dk
Tak til Annette Hoffskov fra CBS for dette eksempel<br />
Don’t tell it, show it<br />
Påstand: Rige mennesker lever længere<br />
Belæg: I de kommuner, hvor folks gennemsnitsindkomst<br />
er høj, er deres levealder tilsvarende høj<br />
Eksempel + redundans: På Nørrebro er den<br />
gennemsnitlige levetid 71 år – i Søllerød er den 81<br />
år. Det er en forskel på 10 år… TI år!<br />
Sammenligning: I Søllerød er levetiden som i<br />
Sverige, på Nørrebro er levetiden som i Ukraine –<br />
et af Europas fattigste lande<br />
Konkretisering: Peter Larsen på Tagensvej får<br />
altså ti år mindre sammen med sin familie end<br />
Frederik Wilder på Vedbæk Strandvej
MetakommunikaJon<br />
• Fortæl, hvad du vil sige og i hvilken rækkefølge:<br />
- Jeg vil give jer tre gode grunde til at I skal købe denne<br />
software: 1, 2, 3<br />
• Afslør, hvorfor du vil fortælle (om) noget – motivér<br />
• Opsummér vigtige pointer<br />
• Lav metakommunikative ”broer” imellem afsnit/<br />
sætninger:<br />
- Som jeg nævnte før, Apropos sikkerhed, Et eksempel<br />
kunne være…<br />
• Afslut med at gentage vigtige pointer og forslag
10 gode råd Jl taleren<br />
• Indtag rummet<br />
• Husk de første 30 sekunder (ikke ”Hej, jeg hedder John, og jeg er glad for<br />
at være her)<br />
• Klargør, hvad du ønsker at overbevise nogen om<br />
• Overvej situationen, deltagerne, omstændighederne<br />
• Find belæg for dine påstande<br />
• Husk gendrivelser og indkorporer dem i din argumentation<br />
• Husk eksempler, sammenligninger, historier, metaforer, billeder<br />
• Gør dit sprog levende og nemt at huske<br />
• Brug kropssprog, mimik, pauser og varians for at skabe nærvær og kontakt<br />
interesserede<br />
• Husk at metakommunikere (start, opsummering, afrunding)
Opsamling<br />
• Tænk kommunikaJonssituaJonen retorisk:<br />
• -‐ afsender, modtager, kontekst, budskab etc.<br />
• Tænk modargumenter<br />
• Tænk logos, ethos og pathos<br />
• Tænk målgruppens forudsætninger<br />
• Husk sprog, metaforer, billeder, gentagelser, opsummering
Gode taler<br />
hTp://www.whitehouse.gov/blog/inaugural-‐<br />
address/<br />
hTp://www.americanrhetoric.com/speeches/<br />
mlkihaveadream.htm<br />
hTp://www.americanrhetoric.com/speeches/<br />
jgberliner.html<br />
• hTp://www.youtube.com/watch?v=xK30k2WTxY0<br />
(Ronald Reagan)
LiTeratur af nyere dato<br />
• Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja Juul: Talens<br />
magt (2009), Samfundslitteratur<br />
• Jørgensen, Charlotte og Villadsen, Lisa (red.): <strong>Retorik</strong> –<br />
teori og praksis (2009), Samfundslitteratur<br />
• Greve, Linda: Den gode præsentation (2010),<br />
Samfundslitteratur<br />
• http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/manual-fortaleskrivere<br />
• http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/laer-atpraesentere-som-steve-jobs
Gå i grupper af tre.<br />
Øvelse<br />
Brug 10 minutter på at lave et oplæg på ca. 3 minutter. Det skal være et<br />
afgrænset fagligt oplæg, evt. fra jeres dagligdag.<br />
Nu holder I hver især oplægget for hinanden. Lige efter giver de to<br />
andre respons i ca. 7 minutter tilsammen Hold tiden!<br />
•<br />
Giv respons ud fra følgende<br />
• Hvad var godt?<br />
• Hvad kunne blive bedre?<br />
• Herunder:<br />
– Gik budskabet igennem?<br />
– Holdt argumentationen<br />
– Det fysiske udtryk: mimik, gestik, udtale, tempo og kropssprog
• KONKRET<br />
• KONSTRUKTIV<br />
• KAMMERATLIGT<br />
• Christian Kocks tre K’er:<br />
HUSK DE 3 K’ER<br />
• http://katrinedahlclement.wordpress.com/2011/03/21/tip-nr-4-de-treker/
Change language