Hvad må jeg? - EH-Mat

eh.mat.dk

Hvad må jeg? - EH-Mat

3. REVIDEREDE UDGAVE

Center for Teknologistøttet Uddannelse

Hvad jeg?

– ophavsret i teknologistøttet uddannelse

ved advokat Hanne Bender


Hvad jeg?

– Ophavsret i teknologistøttet uddannelse

3. reviderede udgave

Forfatter: advokat Hanne Bender

Redaktion: CTU

Layout: Manometer Grafisk Design

Foto: Manometer Grafisk Design, hvis ikke andet er anført

Tryk: Olesen Offset

ISBN: 87-601-8804-9

3. udgave, 1. oplag

Bogen kan købes hos:

SI - Statens Publikationer

Bestilling kan enten ske via

www.danmark.dk eller

Tlf. 33 37 92 28


Hvad jeg?

– ophavsret i teknologistøttet uddannelse

3. reviderede udgave

ved advokat Hanne Bender

Center for Teknologistøttet Uddannelse


Indhold

Kapitel 1

Hvorfor er ophavsretten relevant?

Ordforklaring

Kapitel 2

Hvad er omfattet af ophavsretten?

Kapitel 3

Hvornår er materialet beskyttet?

Kapitel 4

Hvad indebærer ophavsretten?

Kapitel 5

Ophavsret på Internettet

Kapitel 6

Hvem har ophavsretten?

Kapitel 7

Hvor længe varer ophavsretten?

Kapitel 8

Overdragelse af ophavsret og ophavsret i ansættelsesforhold

Kapitel 9

Retten til privatkopiering

Kapitel 10

Kopier til syns- og hørehandicappede

Kapitel 11

Citatretten

Kapitel 12

Skolernes særlige rettigheder

Kapitel 13

Hvordan clearer eller undersøger man rettigheder?

Kapitel 14

Erstatning og straf

Kapitel 15

Praktiske råd

Kapitel 16

Vigtige kontaktadresser

Kapitel 17

Tjekliste til udarbejdelse af en kontrakt

Kapitel 18

Copy-Dan-aftalen

Hvem har aftaler med Copy-Dan?

Litteraturhenvisninger

Nyttige links

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

7

10

16

18

26

34

38

40

48

52

54

56

64

68

72

73

76

78

80

81

82


Alt – hvad der er værd

at vide om ophavsret

Ophavsret er mere end nogensinde et

minefyldt farvand at navigere rundt i for

alle i den danske uddannelsesverden.

Med Internettet er der for eksempel åbnet op for en verden hvor man kun er ét klik

fra at begå en strafbar handling.

Samtidig står vi midt i et samfund hvor den teknologiske udvikling løber derudad

med stormskridt. Det betyder nye og uanede muligheder for at bruge andres materiale,

men også at noget der før var tilladt, i mellemtiden kan være blevet meget forbudt.

Dermed kræver det først og fremmest viden at begå sig i det digitale univers –

og det gælder hvad enten man downloader musikfiler, fotokopierer en af sine kollegers

lærebogsmateriale eller ønsker at lægge et fotografi af eleverne på uddannelsesinstitutionens

hjemmeside.

Vi har derfor valgt at udgive en tredje og revideret udgave af ’Hvad jeg’,

fordi efterspørgslen efter de foregående udgaver har vist, at vi rammer et stort behov.

Samtidig har vi udvidet den nye udgave med flere cases og inkluderet de seneste

opdateringer af loven om ophavsret der blev revideret i 1998.

For at tilbyde en yderligere service har vi desuden lavet en interaktiv udgave af

bogen på vores hjemmeside, hvor vi løbende samler alle relevante informationer på

området – fra nye love til kendelser fra domstole og sidst men ikke mindst relevante

links til andre hjemmesider om ophavsret. Vi har også valgt at åbne vores spørgetjeneste

igen, hvor du kan stille konkrete spørgsl til forfatteren af denne bog,

advokat Hanne Bender.

Fra CTU’s side håber vi derfor, at bogen bliver et godt redskab der både skaber

tryghed og giver overblik over alt hvad der er værd at vide om ophavsret.

Allan J. Christensen

konst. centerchef


Kapitel 1

Hvorfor er ophavsretten relevant?

Sådan bruger du denne bog

Bogens opbygning

I kapitel 2 til 14 bliver ophavsrettens forskellige problemer

beskrevet. Disse kapitler starter med en indledning

der beskriver reglerne og teorien bag en

bestemt problemstilling. Derefter kommer der en

gennemgang af konkrete spørgsl der kan belyse

teorien i praksis ved hjælp af cases.

Fra kapitel 15 til 21 er der en række praktiske

værktøjer der både indeholde praktiske råd, en tjekliste

til udarbejdelse af kontrakter, henvisninger til

vigtige kontaktadresser, nyttige links og litteraturhenvisninger.

Sidst i bogen har vi trykt den gældende ophavsretslov

så det er muligt at læse lovens bestemmelser.

Teori

Ophavsretten er en eneret, og det betyder at det

materiale der er underlagt ophavsretlig beskyttelse,

ikke anvendes uden tilladelse fra ophavsmanden.

En stor del af det materiale der anvendes i

undervisningssammenhæng, er underlagt ophavsrettens

regler. Derfor er ophavsretten relevant for

både skoler, lærere, elever og biblioteker.

At ophavsretten er en eneret, betyder at det kun

er ophavsmanden der kan bestemme om materialet

Bogen "Hvad jeg?" er tænkt som en opslagsbog, hvor du får svar på konkrete

spørgsl om ophavsret. Bogen indeholder en lettilgængelig oversigt

over hvad du skal passe på så du undgår at overtræde loven.

7

skal kopieres og gøres tilgængeligt for offentligheden.

Ophavsmandens eneret betyder bl.a. at man

som udgangspunkt skal have tilladelse til at fotokopiere

materiale. Det gælder også hvis man f.eks.

gør materiale tilgængeligt via en database, lægger

materiale ud på Internettet eller bruger dét der allerede

er lagt ud på Internettet. Det samme gælder

hvis man viser materiale på en overhead eller bare

spiller musik for sine elever.

Ophavsretligt beskyttet materiale også kun i

begrænset omfang udlånes eller udlejes til andre

uden samtykke.

Der er i ophavsretsloven en særlig ret til at fotokopiere

og anvende materiale i undervisningssammenhæng.

Men det kræves at der er indgået en

særlig aftale med Copy-Dan, som er den forvaltningsorganisation

der tager sig af uddannelsesinstitutionernes

fotokopieringsret. Hvis man ser bort fra

denne særlige ret til fotokopiering, er uddannelsesinstitutioner

underlagt de samme restriktive regler

der gælder for alle andre, med hensyn til at udnytte

materiale der er beskyttet af ophavsretten.

Ophavsretten har derfor en helt central betydning

såvel for uddannelsesinstitutionen som for

den enkelte lærer og for eleverne.


Facts om ophavsret

• Ophavsretten er en eneret.

• Ophavsretten betyder at man skal have tilladelse

til at anvende materialet.

• Ophavmanden er den fysiske person der har lavet

materialet. Der kan godt være flere ophavsmænd.

8

• Ophavsretten kan overdrages til andre.

• I et ansættelsesforhold kan ophavsretten være

overgået til arbejdsgiveren ved en stiltiende aftale.

• Arbejdsgiveren har altid ret til edb-programmer

der er lavet af en ansat.

• Ophavsretten gælder, uanset i hvilken form materialet

befinder sig.

• Der er ingen formaliteter knyttet til en ophavsretserhvervelse.

• Det er ikke muligt at registrere ophavsretten.

• Ophavsretten varer i 70 år efter ophavsmandens

dødsår.

• Man citere i begrænset omfang uden tilladelse.

• Man kopiere til eget brug.

• Digitalt materiale aldrig kopieres til digital

form.

Materiale der hentes på Internettet, kan være

ophavsretligt beskyttet.

• Krænker man ophavsretten, risikerer man erstatningsansvar.

• Krænkelse af ophavsretten kan straffes med bøde

eller hæfte.




“To copy or not to copy”





70 år

Eadweard Muybridge, The horse in Motion, 1878


Ordforklaring

Analogt materiale

– er alle materialer der kan skrives, trykkes og

printes, f.eks. på almindeligt papir. Det kan også

være kassettebånd, spolebånd, videobånd, vinylplader

og andre traditionelle medier som et

værk kan kopieres eller fæstnes på.

Det der kendetegner de fleste analoge materialer

og medier, er at der sker et kvalitetstab –

et generationstab – når et originalt værk kopieres

over på dette materiale eller på dette medie.

Digitalt materiale

– er alle former for moderne teknologi der indeholder

elektroniske data. Det kan f.eks. være

harddisken på en computer, en server, cd-rom,

minidisk, digitale bånd og lignende medier hvor

elektroniske data kan lagres i kortere eller længere

tid.

Det der kendetegner digitale medier, er at der

ikke sker et generationstab når der bliver kopieret

noget over på dem. Derfor er det ikke muligt

at se forskel på originalen og kopien, og de digitale

kopier adskiller sig ikke kvalitetsmæssigt fra

det originale eksemplar.

Eksemplarfremstilling

Ved eksemplarfremstilling er der tale om en

gengivelse af et originalt værk, enten som en tro

kopi eller som en efterligning der tilnærmelsesvis

ligner.

9

Copy-Dan, KODA, NCB og Gramex

Disse organisationer forvalter forskellige typer

rettigheder på vegne af de enkelte rettighedshavere.

Det er deres opgave at give tilladelse til

at bruge beskyttede værker og til at kræve betaling

for de forskellige der at bruge værket på.

Ifølge ophavsretsloven har disse organisationer

altså ret til at operere på vegne af rettighedshaverne.

Ophavsret

Ophavsretten er en eneret der giver ophavsmanden

ret til at gøre sit værk tilgængeligt for andre

og til at fremstille eksemplarer af værket.

I ophavsretsloven står der mere om hvordan

denne ret er beskyttet, og i hvilket omfang andre

kan benytte de beskyttede værker.

Værkshøjde

For at få ophavsret til et værk kræves det at

værket er udtryk for en selvstændig skabende

intellektuel indsats fra ophavsmandens side,

og at det dermed strækker sig ud over det helt

banale. Det kaldes et krav om værkshøjde.

For at et litterært eller kunstnerisk værk har

det man kalder værkshøjde, skal det være udtryk

for en individuel skabende indsats. Det

betyder at den person der har lavet værket, har

truffet nogle valg ved produktionen og derved

lagt noget individuelt og skabende i det frembragte.

Hvorvidt noget har værkshøjde, vurderes

af en dommer hvis der anlægges en sag om

spørgslet.


2.1 Teori

10

Kapitel 2

Hvad er omfattet af ophavsretten?

Litterære og kunstneriske værker

I ophavsretslovens §1 er angivet hvilke værker der

er omfattet af ophavsretten. Loven definerer dem

som litterære eller kunstneriske værker, og ifølge

lovens §1, stk. 3, er edb-programmer sidestillede

med litterære værker.

De litterære værker

Litterære værker er typisk bøger, artikler, kortere

tekststykker, en titel eller en bog der udelukkende

består af billeder. I en sag fra Højesteret om en billedbog

der kun bestod af billeder af sommerfugle,

blev det fastslået at det både var et litterært værk

og et kunstværk.

Typiske eksempler på litterære værker:

• Bøger/romaner og faglitteratur

• billedbøger

• noveller

• digte

• artikler

• radioprogrammer

• spil (spillereglerne)/brugsanvisninger.

De kunstneriske værker

– er f.eks. musikværker, filmværker og billedkunst.

Men brugskunst og reklamer kan også være kunstneriske

værker.

Typiske eksempler på kunstneriske værker

– er musikværker, sceneværker, filmværker, fotogra-

fier og enkeltbilleder, billedkunst, brugskunst, reklamer,

varemærker, bygningskunst, vægmalerier, legetøj,

smykker, figurer fra spil, tegnefilm mv.

Databaser

Efter ophavsretslovens § 71 eksisterer der en særlig

beskyttelse af databaser. Denne beskyttelse gælder

kun databaser der udgør en sammenstilling af et

større antal oplysninger, eller databaser som er

resultat af en væsentlig arbejdsmæssig eller økonomisk

investering.

Den person der producerer en database, får eneret

til at fremstille eksemplarer af basen og til at

gøre den tilgængelig for offentligheden. Beskyttelsestiden

er 15 år efter udgangen af det år hvor

arbejdet er fremstillet eller offentliggjort.

Fotografier

Fotografier kan være ophavsretligt beskyttet og er

derudover også undergivet en særlig beskyttelse

efter ophavsretslovens § 70.

Hvis et fotografi gengiver et værk, er der tale om

to værker i et, dels fotografiet og dels det værk der

gengives. Man skal i disse tilfælde have tilladelse til

at bruge værkerne fra begge ophavsmænd.

Beskyttelsen vedrører det udtrykte

Det er kun værket som det kommer til udtryk, der

er beskyttet. Ideer og baggrundsviden kan aldrig

være beskyttet af ophavsret. Hermed adskiller

ophavsret sig fra patentretten.


Hvis to personer uafhængigt af hinanden kommer

til at lave det samme ophavsretligt beskyttede værk,

er der ikke tale om en krænkelse, men i stedet vil de

begge have ophavsret til hvert sit værk. Der findes

eksempler hvor det er lykkedes at bevise at to personer

ikke har kendt til hinandens værk da værkerne

blev produceret. I disse sager har begge haft ret

til værket.

Værkshøjdekravet

For at noget er ophavsretligt beskyttet, er det en

betingelse at det pågældende litterære eller kunstneriske

værk har det man kalder værkshøjde.

Værkshøjde betyder at værket skal være udtryk for

en individuel skabende indsats. Det betyder at den

person der har lavet værket, har truffet nogle valg

ved produktionen og derved lagt noget individuelt

og skabende i det frembragte. Hvorvidt noget har

værkshøjde, vurderes af en dommer hvis der

anlægges en sag om spørgslet.

Kvalitet og kvantitet

I ophavsretten gælder der ikke noget krav om kvalitet.

Ved tekster vil der indirekte være et krav om en

vis kvantitet. Et bogstav eller et ord kan derfor ikke

være beskyttet, men der skal ikke mange ord til for

at der kan være tale om et værk.

Her kan titlen "Hvem ringer klokkerne for?" f.eks.

nævnes fordi Højesteret afgjorde at den var ophavsretligt

beskyttet.

Det meste af det materiale der anvendes i

undervisningssammenhæng, vil være ophavsretligt

beskyttet. Da man ikke kan få nogen vished for om

materialet er beskyttet eller ej, før der opstår en

retssag, det anbefales at man altid går ud fra at

materialet er beskyttet, og at man derfor handler

derefter.

11

Hvad er omfattet af ophavsretten?

Holdt!

Ophavsret er et minefyldt farvand

at navigere rundt i.


2.2 Cases

2.2 1

Hvis man har

lavet nogle grafiske

illustrationer

til en tekst og

designet et nyt

udseende af de

tolv stjernetegn –

Vædder, Tyr,

Tvilling, Krebs

mv. – har man så

ophavsret til disse

symboler, og

hvordan skal

man i givet fald

forholde sig?

12

Dækker ophavsret illustrationer,

og hvordan forholder

man sig?

Svar: Grafik og illustrationer, herunder

også stjernetegn, kan udgøre et

ophavsretligt værk.

Det skal dog være udtryk for en

intellektuel skabende indsats, dvs.

være rimeligt selvstændigt. Stjernetegn

er i vid udstrækning bundet

fordi temaet er givet på forhånd. Det

udelukker dog ikke at man kan gøre

dem specielle og på den de få

ophavsret.

Man skal ikke gøre noget for at få

denne ophavsret. Ophavsretten skal ikke registreres.

Enten har man den, eller også har man den ikke.

Men en konkret vished om hvorvidt stjernetegnene

lever op til ophavsretslovens krav om originalitet,

vil man først få i det øjeblik der opstår en retssag

om spørgslet.

Hvis der er ophavsret, har man også eneret til at

bruge materialet. Det betyder at man kan forbyde

andre at efterligne det eller kopiere det, og hvis

ophavsretten krænkes, vil man også have mulighed

for at kræve erstatning.

Man opnår ophavsret til et værk, hvis dette

værk er udtryk for en individuel skabende

indsats. Ophavsretten opstår når værket

skabes, og det er ikke nødvendigt med en

formel registrering.

2.2 2

Må man bruge

et fotografi af

Mona Lisa i en

brochure som

skal udgives?

Er det tilladt at anvende

malerier i fotografisk eller

anden gengivelse?

Svar: Fotografering af et værk som

f.eks. et maleri er en ophavsretlig

udnyttelse af værket der kræver ophavsmandens

samtykke så længe maleriet er beskyttet.

Det afgørende for om billeder gengives, er

om beskyttelsestiden er udløbet. Dvs. at det er mere

end 70 år siden ophavsmanden døde. Det er tilfældet

for maleriet af Mona Lisa, og derfor billedet

godt gengives.

Når et maleri gengives, vil det ofte ske ved fotografering.

Hvis det ikke er et fotografi man selv har

taget, skal man være opmærksom på at fotografiet

i sig selv er beskyttet. Da fotografier alle er af nyere

dato, vil beskyttelsestiden sandsynligvis ikke være

udløbet, og derfor et fotografi af Mona Lisa

næppe bruges uden tilladelse fra fotografen.


2.2 3

Der kan købes

kopieringsudstyr

som gør det

muligt at kopiere

meget ophavsretligt

beskyttet

materiale, f.eks.

cd-brændere. Er

det ulovligt at

besidde sådan

noget udstyr?

Gælder ophavsretsloven

kopieringsudstyr?

Svar: Det er ikke ulovligt at besidde

kopieringsudstyr. Den type udstyr

kan også anvendes i lovlig sammenhæng,

da man f.eks. godt lave

eksemplarfremstilling af materiale

man selv har lavet.

Man skal dog være opmærksom

på at det iht. ophavsretslovens § 78 er ulovligt i

kommercielt øjemed at besidde udstyr som udelukkende

er beregnet til at fjerne eller snyde indretninger

der beskytter et edb-program.

Det er ikke ulovligt at besidde digitalt kopieringsudstyr,

medmindre det er i kommercielt

øjemed og alene har til forl at omgå

koder eller lignende kopispærringer, der

skal beskytte edb-programmer eller andet

digitalt materiale mod ulovlig kopiering.

13

Hvad er omfattet af ophavsretten?


2.2 4

Må en skole

bruge en optagelse

af en lærer i en

undervisningssituation

til sit

udbud af fjernundervisning

og frit

sende undervisningen

til andre

uddannelsesinstitutioner?

14

Er læreres undervisning

omfattet af ophavsretten?

Svar: En lærers undervisning vil ofte

have karakter af en fremførelse af et

ophavsretligt beskyttet værk. Den

slags situationer kan være ophavsretligt

beskyttet, og når det er tilfældet,

man alene af den grund ikke

fotografere en lærer uden hans eller

hendes samtykke.

Men der er også andre grunde. Ifølge dansk ret

har en person ret til sit eget billede, især i kommercielle

sammenhænge. Det betyder at man skal

sørge for at få tilladelse inden man optager dem.

Det er derfor udgangspunktet at læreren skal

give tilladelse til at blive optaget, samtidig med at

han eller hun også giver tilladelse til at uddannelsesinstitutionen

videregiver optagelserne.

Der kan i ansættelsesaftalen være givet en tilladelse

på forhånd, eller tilladelsen kan i særlige

situationer være en underforstået forudsætning i

ansættelsesforholdet på den pågældende institution.

Der skal som udgangspunkt gives tilladelse

fra lærerens side til at lade sig optage og

samtidig til at uddannelsesinstitutionen

videregiver optagelserne.

2.2 5

Må man bruge

tekster, billeder,

reklamer, tegneserier

eller andet

stof fra aviser

eller tidsskrifter

til at producere

en undervisningsvideo

med?

Er avis- og tidsskriftartikler

ophavsretslig beskyttet?

Svar: Som udgangspunkt er svaret

nej fordi materialet er ophavsretligt

beskyttet. Det betyder at man ikke

kopiere materialet eller anvende

det til f.eks. en tv-udsendelse, medmindre

der er givet tilladelse fra ret-

tighedshaveren, eller der er en særlig tilladelse i

ophavsretsloven.

Hvis materialet skal anvendes til undervisningsbrug,

er der dog en særlig undtagelse i ophavsretslovens

§ 13, idet der ved en særlig aftalelicensordning

er givet lov til at fremstille eksemplarer af udgivne

værker. Uddannelsesinstitutionens ret til at anvende

materialet forudsætter dog at den pågældende

institution har indgået en aftale med Copy-Dan.

Hvis uddannelsesinstitutionen ikke har en aftale

med Copy-Dan, man henvende sig til de virksomheder

der har udgivet materialet, eller til ophavsmanden

for at få tilladelse til at bruge materialet.

Materiale fra aviser og tidsskrifter er ophavsretligt

beskyttet. Tekster, billeder, reklamer,

tegneserier og andet stof fra aviser, ugeblade,

tidsskrifter mv. derfor kun anvendes efter

aftale med Copy-Dan eller den enkelte

ophavsmand.


2.2 6

Må man f.eks.

bruge brugsanvisninger,

arkitekttegninger,

strikkeopskrifter

eller oversigtskort

i sit undervisningsmateriale?

Er brugsanvisninger, strikkeopskrifter,

arkitekttegninger osv.

beskyttet af ophavsretsloven?

Svar: Det pågældende materiale kan

godt være ophavsretligt beskyttet

hvis det har værkshøjde.

Arkitekttegninger vil f.eks.

næsten altid være beskyttet af ophavsretsloven og

derfor ikke gengives. Det betyder f.eks. også at

man ikke opføre et hus efter en arkitekttegning

da det også er en eksemplarfremstilling.

De kort der nævnes, kan også være beskyttet

efter ophavsretslovens § 1, stk. 2. Her står der at kort

og tegninger er beskyttede som litterære værker. Der

kan dog være tale om så stiliserede tegninger at de

ikke har værkshøjde.

Da beskyttelsen derfor afhænger af det konkrete

materiale, råder vi til at man går ud fra at materialet

er beskyttet, og at der skal indhentes tilladelse

til at bruge det.

Den ophavsretlige beskyttelse afhænger af de helt

konkrete frembringelser, og derfor råder vi til at man

går ud fra at materialet er beskyttet, og at der derfor

skal indhentes tilladelse til at bruge det.

15

Brug af kort

Hvad er omfattet af ophavsretten?

Kort & Matrikelstyrelsen har ophavsret til de fleste

detaljekort der er lavet over Danmark.

Du skal både have tilladelse og betale afgift hos

Kort & Matrikelstyrelsen hver gang kortene bruges.

Afgiften er afhængig af hvor detaljerede og bearbejdede

kortene er.

Kortene er venligst udlånt af Kort &

Matrikelstyrelsen.


3.1 Teori

Kapitel 3

Hvornår er

materialet beskyttet?

Værkshøjdekravet

Ophavsretten er en beskyttelse der ikke er knyttet

til nogen formaliteter. Det eneste der er afgørende

for om man har ophavsret, er om det pågældende

værk har værkshøjde.

Det er vanskeligt at afgøre om et værk har tilstrækkelig

værkshøjde. I sidste ende er det alene en

domstol der kan afgøre det.

Registrering og mærkning

Man hverken kan eller skal registrere ophavsretten,

og man skal heller ikke mærke værket.

Det lille © man ofte ser på bøger og artikler, har

ikke nogen juridisk betydning. Mærkning af værket

kan dog have en præventiv og oplysende effekt

fordi man gør omverdenen opmærksom på at man

selv mener at der er talt om et ophavsretligt værk.

3.1 2

3.1 3

Man hverken kan eller skal registrere ophavsretten,

og man skal heller ikke mærke værket.

Det lille © man ofte ser på bøger og artikler

mv., har ikke nogen juridisk betydning.

Aftalemæssig sikring

Den retlige beskyttelse kan suppleres med en aftalemæssig

beskyttelse, f.eks. ved at man beder forhandlingsparterne

underskrive fortrolighedserklæringer

og konkurrencebegrænsende aftaler.

16

©

© ©

© ©

©

© ©©©


3.2 Cases

3.2 1

Hvis man f.eks.

har lavet et

program der skal

bruges til dansklæreresstileretning,

hvordan

sikrer man så

bedst og billigst

sin ophavsret?

Hvordan sikres ophavsretten?

Svar: Ophavsretten er en eneret der

forudsætter at værket har værkshøjde.

I modsætning til f.eks. patenter er

det ikke muligt at registrere ophavsret,

og man har ikke pligt til at

mærke værket.

Man har derimod mulighed for at

sikre sig mod misbrug af sin ophavsret i forhold til

dem man sælger programmet til eller på anden

de overlader det til.

Vi anbefaler dog at der laves en god licensaftale

der bl.a. beskriver køberens rettigheder over programmet,

og i mange situationer råder vi også til at

regulere ansvarsforholdet mellem parterne.

Ophavsretten til et værk opstår når værket er

frembragt. Man skal ikke ansøge særskilt om

beskyttelse.

3.2 2

Man har ikke ophavsret til ideer, tanker m.m. Er disse ideer og

tanker imidlertid udtrykt i en eller anden form, kan der være

ophavsret.

17

I forbindelse med et projekt

skal vi bruge noget baggrundsinformation

og

noget teoretisk input. Men

den underviser der skal

levere dette input, kræver

at der skal underskrives en

erklæring som sikrer at

han eller hun har de

ophavsmæssige rettigheder

til sit materiale. Er det

nødvendigt, og hvad betyder

det ved et senere salg?

Hvornår indtræder

beskyttelsen?

Hvornår er materialet beskyttet?

Svar: Her er det helt afgørende

om det pågældende materiale

har værkshøjde og er fikseret –

dvs. nedfældet – i en eller

anden form.

Man kan f.eks. ikke have

ophavsret til sine tanker eller

til en oparbejdet viden, men

når de pågældende informationer

er udtrykt i en eller anden

form, kan disse informationer

være ophavsretligt beskyttede hvis informationerne

har værkshøjde.

Det betyder altså at man ikke bliver frataget muligheden

for at få ophavsret til sit projekt selvom man

får hjælp udefra. Hvis man har fået oplysninger fra en

samarbejdspartner der samtidig er "udtrykt" i f.eks. et

hæfte eller en bog, kan man ved at gengive essensen af

disse oplysninger komme til at udnytte det pågældende

værk. Hvis der ikke er tale om direkte kopiering,

afhænger det især af om de elementer der udtrykker

det individuelt skabende – dvs. værkshøjde – er kopieret.

Hvis man bruger samarbejdspartnerens ophavsretligt

beskyttede materiale, skal man have tilladelse. Denne

tilladelse er ikke lig med at man har fået tilladelse

til at fremstille eksemplarer og sælge slutproduktet.

Her råder vi til at der laves en detaljeret aftale som

regulerer udnyttelsesretten. Det er ikke nødvendigt

med en kontrakt, men det kan have en opklarende og

præventiv effekt at få tingene skrevet ned

fordi det kan rydde uklarheder af vejen

om hvorvidt samarbejdspartneren egentlig

har givet ret til at anvende materialet.


4.1 Teori

18

Kapitel 4

Hvad indebærer ophavsretten?

Ophavsmandens eneret

4.1 1 4.1 5

4.1 2

4.1 3

4.1 4

Ophavsrettens indhold fremgår af ophavsretslovens

§ 2. Ophavsmanden har herefter eneret til at fremstille

eksemplarer og til at gøre værket tilgængeligt

for offentligheden.

Eksemplarfremstillingsretten

Det at fremstille eksemplarer indebærer en eneret

og dermed også et forbud for andre mod at kopiere,

reproducere og mangfoldiggøre værket. Eksemplarfremstillingsretten

forbyder også andre at kopiere

værket i en ændret skikkelse, dvs. også i et andet

medie eller i en anden kunstform. Der kan f.eks.

være tale om eksemplarfremstilling hvis man tegner

en skulptur eller fotograferer den.

Tilgængeliggørelse for offentligheden

Ophavsmandens eneret til at gøre værket tilgængeligt

for offentligheden betyder at han eller hun er

den eneste der kan vise værket offentligt, f.eks. i en

tv-udsendelse eller som et teaterstykke.

Bearbejdninger og oversættelser

Ophavsmandens eneret forhindrer ikke at andre

laver værker der kan arbejde sammen med det

pågældende værk. Ophavsretten hindrer heller ikke

at andre oversætter værket.

Det kræver dog en tilladelse fra ophavsmanden

hvis bearbejdningen eller oversættelsen kræver at

man også udnytter det oprindelige værk.

En oversætter af en bog har derfor ophavsret til

oversættelsen, men kan ikke offentliggøre den uden

tilladelse fra ophavsmanden til bogen.

De ideelle rettigheder

Ophavsmanden har ideelle rettigheder ifølge

ophavsretslovens § 3. Disse rettigheder indebærer

både at ophavsmanden bliver navngivet, og at han

eller hun er beskyttet mod at værket ændres eller

offentliggøres på en de der krænker vedkommende.

Retten til at blive navngivet gælder kun i det

omfang det er almindelig skik og brug. Det vil derfor

være en individuel bedømmelse fra gang til gang.

Det at man ikke gøre værket tilgængeligt

på en krænkende de, kan have betydning f.eks.

i forbindelse med manipulation af værket og bearbejdning

til ny teknologi.

Spørgslet blev taget op i en sag hvor Østre

Landsret skulle tage stilling til om en tilpasning af

Sydney Pollacks film "Three Days of the Condor" til

widescreenformat var en krænkelse af Sydney Pollacks

ideelle rettigheder. Østre Landsret fandt at det

som udgangspunkt var tilfældet, men at Sydney

Pollack havde afstået fra at gøre de ideelle rettigheder

gældende i den konkrete sag.

Begrænsninger

Ophavsmandens eneret er begrænset på nogle

punkter, og det betyder at man på trods af ophavsretten

godt foretage kopiering til privat brug af

materiale der er lagret analogt, ligesom man også i

begrænset omfang citere.

4.1 6


4.2 Cases

4.2 1

Må man anvende

tegninger der

viser sider af en

ting, eller tegninger

af borde, stole

eller køkkenting i

lærebogsmateriale?

Er en tegning af et værk en

ophavsretlig gengivelse?

Svar: Selve tegningen kan være

ophavsretligt beskyttet, og i de tilfælde

den ikke gengives. Hvis det

er læreren selv der tegner, er det et

spørgsl om hvorvidt den ting der tegnes er kopieret,

og om det er i strid med ophavsretten.

Brugskunst – borde, stole, køkkenting osv. – kan

være ophavsretligt beskyttet, men beskyttelsen er

snæver. Dvs. at der som regel skal være tale om en

grov efterligning før det er en krænkelse.

Der findes dog domme der viser at kopiering af

brugskunst kan opfattes som en ophavsretlig krænkelse.

Der bør derfor for en sikkerheds skyld indhentes

tilladelse fra ophavsmanden.

Gengivelse af tegninger

Den første tegning er tegnet af Tools Design

som har designet termokanden for EVA Denmark

A/S. Tools Design og EVA Denmark A/S

har derfor givet tilladelse til at kunne gengive

denne tegning.

4.2 2

En tegning af brugskunst er en eksemplarfremstilling, og for at

bruge den kræves der i princippet tilladelse fra ophavsmanden.

19

Hvad indebærer ophavsretten?

Må man oversæt- Ret til oversættelser?

te en udenlandsk

tekst og frit bruge

den ved f.eks. Svar: Efter ophavsretsloven har op-

at lægge oversæthavsmanden – dvs. forfatteren til

telsen ind på et artiklen eller bogen på originalspro-

digitalt medie? get – ophavsretten og dermed også

retten til at oversætte værket.

Man derfor ikke oversætte et værk og distribuere

det uden at have ophavsmandens tilladelse.

Hvis man får tilladelse til at oversætte et værk, har

man derimod som oversætter ophavsretten til oversættelsen.

I så fald andre ikke bruge oversættelsen.

Man ikke oversætte og distribuere et

værk uden at have ophavsmandens tilladelse

til selve oversættelsen.

Denne tegning er i princippet tegnet

af efter samme termokande og der

bør derfor også indhentes tilladelse til

at eksemplarfremstille denne tegning.


4.2. 3

Vi skal til at udgiveundervisningsmateriale

om

edb-programmer

og ønsker i den forbindelse

at sætte

skærmdumps fra

programmer ind i

materialet for at

forklare programfunktionerne.

Må vi gøre det

uden tilladelse fra

programleverandørerne?

20

Er skærmdumps en

eksemplarfremstilling?

Svar: Når man gengiver et skærmbillede,

foretager man en eksemplarfremstilling.

I det omfang skærmbilledet

er ophavsretligt beskyttet,

enten som et selvstændigt kunstnerisk

værk eller som en del af programkoden,

kræver det en tilladelse

fra ophavsmanden.

Mange skærmbilleder vil formentlig

ikke opfylde kravet om værkshøjde

og vil derfor frit kunne gengives.

Hvis skærmbilledet er beskyttet,

skal der som nævnt indhentes tilladelse. I IT-branchen

vil det ofte være fra programproducenten.

I ophavsretsloven findes der særlige undtagelser

der giver ret til at bruge værket uden særlig tilladelse

enten i helhed eller i uddrag. Der er dog ingen bestemmelser

der giver ret til at anvende skærmbilleder.

En vis ret kan formentlig findes i citatreglen i

ophavsretslovens § 22. Omfanget er dog uklart da

spørgslet ikke har være forelagt domstolene, og

derfor bør man være varsom.

Et skærmbillede kan også være ophavsretligt

beskyttet og dermed omfattet af

ophavsretslovens forskellige regler.

Skærmdumps

Collagen er lavet af skærmdumps af

billedbehandlingsprogrammet Photoshop

fra Adobe ® . Vi har fået tilladelse

fra Adobe til at publicere collagen her

i bogen, under forudsætning af, at der

anvendes korrekt brug af trademarks.


4.2. 4

Må man tage en

trykt tekst – f.eks.

en bog eller dele

af en bog – og

bruge den i digital

undervisningssammenhæng,

ved at scanne

materialet og

bruge det på en

cd-rom eller lægge

det på en server

til brug for fjernundervisning?

Er scanning en lovlig

eksemplarfremstilling?

Svar: Det kræver tilladelse fra

ophavsmanden at bruge en bog eller

en tekst på denne de. Hvis han

eller hun har overdraget rettighederne

til andre, f.eks. et forlag, er det

forlaget der skal give tilladelsen.

Hvis ens uddannelsesinstitution

har indgået en aftale med Copy-Dan,

man fotokopiere til undervisningen

ifølge ophavsretslovens § 13.

Man skal dog være opmærksom på at denne

aftale endnu ikke giver ret til at kopiere til og fra

digitale medier, f.eks. en cd-rom eller en server.

Ønsker man at foretage kopiering fra

digitalt til digitalt, skal man have særlig

tilladelse fra ophavsmanden.

21

Eksemplarfremstilling

Tilladelse til gengivelse af bog er indhentet fra rettighedshaverne.

Hvad indebærer ophavsretten?


4.2. 5

22

Hvordan står Må man lade tekster indtale?

man retsligt hvis

man får en skuespiller

til at indtale

introduktioner man Svar: Man har selv ophavsret til det

selv har skrevet materiale man selv har skrevet, se

til en undervis- kapitlerne om ophavsret. Derfor

nings-cd-rom, som selv bestemme hvad materialet skal

man i øvrigt også bruges til, og hvordan det skal bruges,

selv producerer? f.eks. kopiering, salg osv.

Hvis man har lavet materialet som

ansat et sted, skal man være meget opmærksom på

at retten kan være overgået til arbejdsgiveren.

Hvis materialet til undervisnings-cd-rom’en er

indlæst af en skuespiller, har han eller hun som

udøvende kunstner som udgangspunkt ophavsretten

til sin præstation, dvs. oplæsningen, jf. bestemmelsen

i ophavsretslovens § 65. Oplæsningen skal

dog have en vis kunstnerisk standard, da en ren

informativ oplæsning – f.eks. af faglitteratur –

næppe har værkshøjde.

Hvis skuespilleren har ophavsret til oplæsningen,

er det afgørende hvad man har aftalt med vedkommende.

Hvis aftalen er lavet sådan at man kun

har erhvervet udnyttelsesretten, f.eks. til at bruge

materialet internt på skolen, man ikke uden at

indhente skuespillerens samtykke bruge materialet

på anden de.

I den situation hvor det ikke har været klart udtrykt

at man ønsker at anvende materialet, f.eks. til

fjernundervisning, man derfor kontakte skuespilleren

igen og få vedkommendes tilladelse. Man er i

den forbindelse forpligtet til at betale hvad skuespilleren

kræver, med-

mindre man kan forhandle

beløbet ned.

4.2 6

Må man gengive

fotografier af

malerier eller

andre illustrationer

fra kunstbøger?

Må man gengive billeder fra

kunstbøger?

Svar: Der findes ingen særbestemmelser

om retten til at gengive fra

kunstbøger. Derfor skal denne ret

afgøres efter de samme retningslinjer som ved gengivelse

fra andre bøger. Dvs. at der skal indhentes tilladelse

fra ophavsmanden. Der er en begrænset ret

til at gengive fra kunstbøger i ophavsretslovens § 23.

Man skal være opmærksom på at billeder i

kunstbøger kan indeholde to beskyttede værker,

både det afbildede værk og selve fotografiet. Det

betyder at de begge kan være beskyttet. Hvis værket

der gengives, er ubeskyttet, mens fotografiet er beskyttet,

man ikke gengive fotografiet af værket.

Retten til at gengive fra kunstbøger skal afgøres

efter samme retningslinjer som ved gengivelse

fra andre bøger. Der er en begrænset ret til at

gengive fra kunstbøger i ophavsretslovens § 23.

Hvor man indgår aftaler med kunstnere eller andre der skal yde bidrag til et

værk, er det vigtigt at indgå aftaler som i tilstrækkelig grad sikrer at man kan

udnytte værket på den de man ønsker.


Gengivelse af kunstværker

kræver som

udgangspunkt

ophavsmandens tilladelse.

Hvis der er

tale om et allerede

taget fotografi, f.eks.

af et maleri, skal man

være opmærksom

på at fotografiet kan

være selvstændigt

beskyttet.

Den lille Havfrues skaber,

billedhuggeren Edvard Eriksen,

døde i 1959. Så hans

berømte skulptur er stadig

omfattet af ophavsretsloven,

og fotos af havfruen kan

ikke offentliggøres frit. Vi

har her fået tilladelse fra

Interessentselskabet Billedhuggeren

Edvard Eriksens

Arvinger I/S.

4.2. 7

Må man gengive

malerier, skulpturer

eller andres

tegninger i lærebogsmateriale?

Kunstværker

23

Hvad indebærer ophavsretten?

Gengivelse af kunstværker i

lærebøger

Svar: Som hovedregel er svaret nej så

længe værket er beskyttet. Man kan

derfor først afbilde kunstværker når der er gået 70

år efter ophavsmandens dødsår.

Der findes dog en særlig undtagelse i ophavsretslovens

§ 23.

Bestemmelsen giver ret til at gengive offentliggjorte

kunstværker i kritiske eller videnskabelige

fremstillinger hvis det sker i tilslutning til teksten

og i overensstemmelse med god skik. Offentliggjorte

kunstværker også gengives i aviser og tidsskrifter

i begrænset omfang.

I tilfælde hvor et kunstværk står på et offentligt

sted, man f.eks. godt fotografere det, men det er

en betingelse at kunstværket ikke er hovedmotivet.

Et fotografi af en ophavsretligt beskyttet skulptur til

f.eks. et bogomslag kræver derimod tilladelse fra

ophavsmanden. Men hvis man i forbindelse med et

fotografi af et gadebillede, får den pågældende figur

med i baggrunden, man godt anvende billedet

som bogomslag.

Hvor der er tale om et allerede taget fotografi,

f.eks. af et maleri, skal man være opmærksom på

at fotografiet kan være selvstændigt beskyttet.

Der findes i ophavsretslovens § 24 en særlig bestemmelse

om kunstværker. Ifølge den kunstværker

der indgår i en samling, udstilles eller udbydes

til salg, gengives i kataloger over samlingen og i

meddelelser om udstilling eller salg. Men det er kun i

de nævnte specielle situationer at gengivelse ske.

Foto af Den lille Havfrue er taget af Heine Pedersen


4.2 8

Må man som

underviser installere

skolens

undervisningsprogrammer


sin hjemme-pc

som led i forberedelsen?

24

Kopiering af programmer til

hjemme-pc’er

Svar: Som udgangspunkt er svaret

nej fordi kopiering af programmer til

en hjemme-pc falder uden for det

der er tilladt efter ophavsretsloven.

Derfor skal man have en særlig tilladelse.

I nogle standardlicensbetingelser er det tilladt at

foretage en kopiering af programmet til sin hjemme-pc,

men det undersøges konkret i hver

enkelt sag.

Vilkårene for de mest anvendte standardlicenser

findes på IT-Brancheforeningens hjemmeside på

internetadressen www.itb.dk.

LICENSOVERSIGT

Software til stand-alone pc

Software til pc’er i

netværk

Punkterne 1 og 2 giver

svar på spørgsl i

forbindelse med salg af

software til en bruger med

en hjemme-pc. Samtidig er

det de to første spørgsl

i forbindelse med salg af

software til en stand-alone

pc i en virksomhed.

Punkterne 3 og 4 giver svar på

supplerende spørgsl i

forbindelse med salg af software

til en stand-alone pc i en

virksomhed

Punkterne 5 og 6 giver svar på

supplerende spørgsl i forbindelse

med salg af software til

netværksløsninger

Producent/produkter

1 Er

installationen

tilladt på en

eller flere

pc’er?

2 Hvor

mange

bruges

samtidig?

3 Er kopiering

til en

hjemme-pc

tilladt?

4 Må softwaren

installeres på en

netværksserver?

5 Licensregler ved

netværksløsning

6 Er kopiering til

en hjemme-pc

tilladt?

Det er ikke tilladt at kopiere de programmer man anvender på

skolen, på sin hjemme-pc, medmindre det særskilt er tilladt i

programmets licensvilkår.


4.2. 9

Omfatter ophavsretten

såvel kommerciel

som ikkekommerciel

brug,

og man anvende

materialet i

større udstrækning

hvis det er

ikke kommercielt?

Er der forskel mellem kommerciel

og ikkekommerciel brug af

materialet?

Svar: Ophavsretten omfatter både

kommerciel og ikkekommerciel brug.

Der er enkelte forskelle på kommerciel

og ikkekommerciel udnyttelse af

ophavsrettighederne.

1. Der er forskel mellem kommerciel og ikkekommerciel

brug i forhold til retten til at foretage

eksemplarfremstilling til privat brug, jf. ophavsretslovens

§ 12. Ifølge denne bestemmelse har

man ret til uden tilladelse og uden vederlag til

ophavsmanden at lave eksemplarer til eget brug.

Eksemplarerne dog ikke udnyttes på en

anden de. Dvs. at man ikke bruge dem

kommercielt, men kun til privat brug.

Efter bestemmelsen der heller ikke foretages

digital kopiering fra et digitalt værk. Men der

godt foretages kopiering af analogt materiale

til en cd-rom hvis det kun sker til privat brug.

2. Der er også en forskel på kommerciel og ikkekommerciel

brug til syns- og hørehandicappede.

Efter ophavsretslovens § 17 er det tilladt at gengive

og sprede eksemplarer af udgivne værker når

det sker til blinde, svagtseende, døve og talelidende

samt til personer med handicap der ikke er i

stand til at læse en trykt tekst.

Det betyder at man f.eks. kan lave en cd-rom

særligt beregnet til handicappede uden hverken

at skulle have tilladelse eller betale ophavsmanden.

25

Hvad indebærer ophavsretten?

Hvis eksemplarfremstillingen foregår i erhvervsmæssig

sammenhæng – dvs. i kommerciel sammenhæng

– kan man ikke bruge materialet uden

at skulle betale ophavsmanden.

3. I reglerne omkring retten til at udlåne og udleje

eksemplarer er der også forskel. Udlån betegnes

som ikkekommercielt, mens udleje er kommerciel

fordi der betales leje. Ifølge ophavsretslovens

§ 19, stk. 2, skal der for udleje gives tilladelse

fra ophavsmanden. Udlån kan derimod ske uden

ophavsmandens tilladelse, dog filmværker og

edb-programmer i digital form ikke lånes ud

uden ophavsmandens tilladelse, medmindre der

er tale om at edb-programmet er en del af et litterært

værk og udlånes sammen med dette værk.

4. Ifølge ophavsretslovens § 21, som handler om retten

til at fremføre et udgivet værk, værker –

undtagen et scene- eller et filmværk – fremføres

offentligt hvis der er adgang uden betaling, og

fremførelsen ikke er det væsentligste. Dvs. at den

pågældende ret afhænger af om der er et kommercielt

element i forhold til tilhørerne eller tilskuerne.

Det kan i særlige tilfælde have betydning om

en anvendelse sker i erhvervsmæssigt øjemed.


Teori

26

Kapitel 5

Ophavsret på Internettet

5.1 1

Ophavsrettens relevans på Internettet

Meget af det materiale – tekststykker, billeder,

musikfiler osv. – der ligger på Internettet, er underlagt

ophavsrettens regler. Hvis dette materiale er

ophavsretligt beskyttet, er det ophavsmanden der

har eneret til at fremstille eksemplarer af værket.

Den særlige ret der er til at kopiere til privat

brug, jf. § 12 i ophavsretsloven, gælder kun kopiering

til eller fra værker der er lagret analogt. Det

betyder at man f.eks. ikke downloade digitalt

materiale fra Internettet til sin egen pc eller brænde

det på en cd-rom eller anden slags digitalt medie.

Citatretten er en særlig ret i ophavsretten, som ofte

refereres i forbindelse med at folk opbygger en

hjemmeside. Ifølge denne regel er det tilladt at citere

fra et offentliggjort værk. Bestemmelsen kan anvendes

til at citere fra tekster, musikværker, film og

sceneværker.

Men man kan ikke lave et værk der kun består

af citater. Når materialet anvendes i digital sammenhæng,

er citatreglen ofte yderligere begrænset

på grund af teknologiens mulighed for en meget

intensiv udnyttelse.

Ud over de ovennævnte særlige situationer skal

der tilladelse fra ophavsmanden hver gang man vil

anvende ophavsretligt beskyttet materiale. Det gælder

hvad enten materialet allerede ligger på Internettet,

eller der f.eks. er tale om materiale i analog

form som man ønsker at lægge på nettet. Vil man

f.eks. lægge brochuremateriale, fotografier eller illustrationer

på sin hjemmeside, skal man have særlig

tilladelse fra ophavsmanden.

” 5.1

“Citatretten er en særlig ret i ophavsretten, som ofte refereres i

forbindelse med at folk opbygger en hjemmeside. Ifølge denne


regel er det tilladt at citere fra et offentliggjort værk.........

.... Det betyder at man

f.eks. ikke downloade

digitalt materiale

fra Internettet til sin

egen pc eller brænde

det på en cd-rom eller

anden slags digitalt

medie.

””


5.2 Cases

5.2 1

Er det tilladt at

printe eller kopiere

print af sider fra

Internettet, og

har det betydning

om man skriver

navnet på den

person der har

ophavsretten?

Hvad man bruge materialet

fra Internettet til?

Svar: Man skal være opmærksom på

at materialet kan være ophavsretligt

beskyttet.

Digitalt materiale er f.eks. ikke

omfattet af Copy-Dan-ordningen, og

selvom ens institution har indgået

en aftale med Copy-Dan, giver denne aftale ikke tilladelse

til at man downloader og kopierer materiale

fra Internettet.

At downloade eller printe materialet fra Internettet

er i princippet også en overtrædelse af ophavsretsloven.

Man dog gå ud fra at ophavsmandens

tilladelse til at lægge materialet på nettet også indeholder

tilladelse til downloading og printning af

materialet. Men en videre udnyttelse, også selvom

denne sker i analog form, for eksempel ved fotokopiering,

antages at være udelukket, medmindre

man har fået ophavsmandens samtykke.

Selvom man angiver ophavsmandens navn, gør

det det ikke mere tilladt at bruge materialet. Der

skal altid indhentes tilladelse til at bruge materialet,

som man i øvrigt altid har pligt til at navngive når

man anvender beskyttet materiale.

5.2 2

Må man lægge

elevers opgaver,

tegninger eller

lærebogsmateriale

på institutionens

hjemmeside?

Hvis man downloader med henblik på at printe materiale fra Internettet

til eget brug, det formodes at ligge inden for ophavsmandens tilladelse.

Men videre udnyttelse kræver ophavsmandens særlige tilladelse.

27

Ophavsret på Internettet

Elevopgaver på hjemmesiden

Svar: Hvis materialet er beskyttet af

ophavsretsloven, det ikke lægges

på Internettet uden tilladelse fra

ophavsmanden. Det gælder hvad enten materialet

er lavet af en lærer, af elever eller af personer uden

for uddannelsesinstitutionen.

Derfor skal man sørge for at få den nødvendige

tilladelse fra ophavsmændene hvis man ønsker at

lægge deres materiale på Internettet.

Man kan ikke uden særlig tilladelse gøre

andre personers materiale tilgængeligt på

sin hjemmeside.


5.2 3

Er det nødvendigt Angivelser på hjemmesiden

at angive hvilken

form for udnyttelse

der gives lov

til på hjemme- Svar: Der er ikke noget krav i ophavssiden?

Hvis svaret retsloven om at man skal angive at

er ja, skal det så materialet er ophavsretligt beskyttet.

angives på hvert Det er heller ikke nogen betingelse

enkelt dokument, at materialet er mærket på anden

eller kan det stå de, medmindre man anvender

på samme sted? ophavsretligt beskyttet materiale fra

tredjemand. Da kan der være en

pligt til at angive den pågældendes navn.

Det kan være praktisk at angive hvordan materialet

på ens hjemmeside udnyttes, og hvor man

skal henvende sig hvis man ønsker tilladelse til at

bruge materialet.

På ophavsretsbeskyttet materiale er det ikke

nødvendigt at angive beskyttelsens omfang.

28


5.2 4

29

Ophavsret på Internettet

Vi er i gang med at udvikle internet- Musik på Internettet

materiale til unge og ønsker i den

forbindelse at lægge musikfiler på.

Skal uddannelsesinstitutionen betale en

særlig afgift til KODA eller andre? Svar: Der er tale om en ophavsretlig udnyttelse af musikken eller værket,

og det skal der gives tilladelse til og betales for. Tilladelsen får man hos

KODA og NCB, som har en fælles aftale om licens til musik på Internettet. Det er også muligt at

der skal hentes tilladelse fra fonogramproducenterne, men det ved KODA. Det er ligegyldigt om

man kun bruger et brudstykke af musikværket, ligesom det heller ikke har betydning om det sker

til kommerciel brug.

Hovedprincipperne i KODA/NCB-aftalen er:

• Brugeren får en udnyttelsesret, men ingen eksklusive rettigheder.

• KODA/NCB kan nedlægge forbud mod brug af enkelte konkret angivne værker.

• Værkerne ikke bruges som reklame for et produkt.

• Værkerne stilles til rådighed i deres helhed eller i uddrag, dog kun således at slutbrugerne

ikke har mulighed for at kopiere værket i sin helhed.

• Værkerne ikke ændres uden tilladelse fra ophavsmanden.

• Brugeren skal angive navnene på de komponister og forfattere hvis værker benyttes på hjemmesiden.

• Brugeren skal rapportere til KODA/NCB hvilke musikværker der bruges, og hvordan brugen er

foregået.

• Brugeren skal skrive følgende på hjemmesiden: "Musikken på denne hjemmeside er stillet til

rådighed med tilladelse fra KODA og NCB". Samtidig skal der etableres links til KODAs og NCB’s

hjemmesider.

Principielt skal der betales for brugen. Man har dog endnu ikke fastlagt endelige modeller for

beløbets størrelse og beregning. Derfor har KODA og NCB valgt den løsning at man som en forsøgsordning

i en prøveperiode giver tilladelsen til internetbrugeren, alene med krav om betaling

af et symbolsk beløb. Det er dog understreget i aftalen at dette beløb er uden præjudice, dvs. der

er tale om en midlertidig aftale som kan ændre sig når en endelig aftale er på plads.

Man ikke lægge musik på sin hjemmeside uden

ophavsmandens tilladelse. Denne tilladelse kan fås via

KODA og NCB.


5.2 5

Er lydmontager

som elever udveksler

med hinanden

på hjemmesiden,

dækket af

KODA/NCB-aftalen

om brug af

internetmusik?

Har det betydning

hvis benyttelsen

kun sker til

ikkekommerciel

undervisningsbrug?

30

Egenproduceret musik

Svar: Der sker en fremførelse ved at

lægge elevernes færdige "musikstykke"

ud på Internettet. Denne fremførelse

er ikke omfattet af bestemmelsen

i ophavsretslovens § 21 som

giver begrænset ret til fremførelse til

undervisningsbrug. Når det ikke er

tilfældet, er det fordi fremførelsen på

nettet ikke kan siges at ske til brug

for undervisningen. Der er derimod

tale om en almindelig fremførelse,

dvs. en udnyttelse der kræver tilladelse fra rettighedshaverne.

Fremførelsen på nettet er dækket af KODA/NCBaftalen,

se dette afsnit. Men det kræver at institutionen

har indgået en aftale med KODA/NCB. Denne

aftale gælder kun tilladelse til at lægge værkerne på

nettet.

Hvis der derimod er tale om bearbejdelse af

værker, jf. ophavsretslovens § 4, stk. 1, offentliggørelsen

af de bearbejdede værker ikke ske uden

forudgående tilladelse fra kunstneren selv. Denne

tilladelse er nemlig ikke givet selvom der er indgået

en aftale med KODA/NCB.

Tilladelse til at lægge musik på Internettet

kræver at der er indgået aftale med KODA/NCB.

Ved bearbejdning af musik lagt på Internettet

kræves desuden ophavsmandens tilladelse.

5.2 6

Må man gøre Lektionsplaner på hjemmesiden

lektionsplaner og

andre faktuelle

oplysninger

tilgængelige på Svar: Man gerne lægge de lekti-

hjemmesiden? onsplaner der er lavet af uddannelsesinstitutionen,

på hjemmesiden.

Hvis der indgår ophavsretligt beskyttede elementer

i lektionsplanen – f.eks. illustrationer – skal man

cleare retten med ophavsmanden. Men som regel er

det ikke tilfældet, og hvis det er, vil de pågældende

ophavsmænd ofte have afstået retten eller være

lette at indgå en aftale med.

Det kan være relevant at lægge andre typer faktuelle

oplysninger ud, f.eks. oplysninger om medarbejdere,

elevlister eller lokaler. Her skal man være

opmærksom på at registerloven indeholder regler for

hvilken slags personoplysninger der videregives.

Faktuelle oplysninger kan være beskyttet af

persondataloven. Kopierer man større sammenstillinger

af faktuelle oplysninger i andre

databaser, skal man spørge ejeren af databasen

om lov.


5.2 7

Må der lægges Dagsordener og referater

dagsordener og

referater fra

skolebestyrelsens

møde på en skoles Svar: Ophavsretten til dagsordener

hjemmeside? og referater er som udgangspunkt

"forfatterens", dvs. den eller de personer

der har skrevet dem. Udnyttelsesgraden vil

imidlertid være overgået til skolebestyrelsen fordi

det bliver betragtet som en del af arbejdet som

medarbejder eller som medlem af skolebestyrelsen.

Dvs. skolebestyrelsen bestemmer altså også i det

tilfælde om dokumenterne skal offentliggøres eller ej.

I denne sammenhæng er det en god ide at være

opmærksom på de emner der bliver behandlet i

dokumenterne. Hvis der f.eks. er tale om personrelaterede

oplysninger, skal man følge reglerne i registerlovgivningen.

www.benedict.com

www.sbu.ac.uk/litc/copyright

www.koda.dk

www.ctu.dk

5.2 8

31

Ophavsret på Internettet

Må man linke til Må man linke?

et billede på en

anden persons

hjemmeside? Skal

man ved siden af Svar: Det er endnu ingen regler for

billedet oplyse hvil- det at linke på Internettet. Derfor er

ken hjemmeside udgangspunktet at det man godt.

det stammer fra? Man bør bare sørge for at linke loyalt,

og det skal tydeligt fremgå at der

linkes til en anden persons hjemmeside. Dvs. at

man ser hjemmesiden i sin helhed og f.eks. ikke

bare et enkelt billede taget ud af en helhed.

Man derimod ikke linke til et billede på en

andens side, selv ikke hvis man fortæller hvor det

kommer fra. Man kan heller ikke nøjes med at skrive

hvilken side billedet stammer fra, ligesom det

heller ikke er nok at det indirekte fremgår af den

pågældende URL, dvs. adressen på hjemmesiden.

Der er endnu ingen regler for det at linke til andre sider

på Internettet. Det anbefales dog at linke loyalt, bl.a.

ved at linke til den enkelte hjemmeside i sin helhed.

www.ophavsret.dk"

area href="http://www.ophavsret.dk"

www.Copy-Dan.dk

www.seamless.com/rcl

www.gramex.dk

www.ncb.dk

www.kum.dk

www.themis.dk/synopsis


5.2 9

Må en folkeskole

lægger klassefotografiet

ind på

klassens hjemmeside

hvis det

firma der har

taget billedet, har

givet sin accept?

32

Må man lægge klassefotografier

på Internettet?

Svar: Det er nødvendigt først at få

tilladelse af rettighedsindehaveren,

dvs. fotografen. Derudover siger

registerlovgivningen at der skal

gives tilladelse fra de personer der

er med på billedet.

I en aktuel sag fra 1999 hvor et gymnasium

lagde klassebilleder på Internettet, traf Registertilsynet

den afgørelse at der skal indhentes tilladelse

fra hver person på billedet. Dette gælder ikke hvis

billedet i forvejen er offentliggjort.

Man skal både have fotografens og de afbildede personers

tilladelse til at lægge et foto på Internettet.

Fotomanipulation

Man skal også have tilladelse

fra både fotografen

og de afbildede personer til

at manipulere med fotos.

Her har vi af fotograf

Christina Meldgaard fået

lov til at klone hendes bror

Anders med et får.


5.2 10

Er der ophavsret

til grafik på

Internettet, eller

kan man frit

hente billeder fra

Internettet?

Må man bruge grafik

fra Internettet?

Svar: Grafik kan være ophavsretligt

beskyttet. Grafikken skal dog have

værkshøjde for at være beskyttet.

Dvs. at den skal være udtryk for en individuel skabende

indsats. Hvis grafikken er beskyttet, man

som hovedregel ikke anvende den så længe værket

er beskyttet – dvs. indtil der er gået 70 år efter

ophavsmandens dødsår.

Hvis man ønsker at kopiere materialet på nettet

i videre omfang end hvad der er nødvendigt for at

surfe eller tage et enkelt print, man derfor indhente

tilladelse. Det vil f.eks. være nødvendigt hvis

man anvender materialet i en projektopgave.

Bestemmelsen i ophavsretslovens § 12 giver heller

ikke mulighed for at bruge materialet til privat

brug fordi digital kopiering ikke er tilladt.

Citatretten i ophavsretslovens § 22 er begrænset

for digitalt materiale, men man skal alligevel være

opmærksom på at denne paragraf i nogle tilfælde

også kan bruges i forbindelse med grafik.

5.2 11

Hvis man ønsker

at kopiere materiale

fra Internettet

til sin undervisning,

hvilke danske

og udenlandskekopieringsaftaler

er man så

dækket af?

Grafik der er lagt på Internettet med ophavsmandens tilladelse

anvendes i det omfang det er nødvendigt for at surfe eller tage et

enkelt print. Videre udnyttelse kræver ophavsmandens tilladelse.

33

International kopiering

Ophavsret på Internettet

Svar: Det er tilladt at kopiere digitalt

– dvs. fra Internettet – hvis det sker i

undervisningssammenhæng, se ophavsretslovens

§ 13, 1998. Denne

bestemmelse minder meget om den

der i forvejen eksisterer på fotokopie-

ringsområdet. Man skal dog sørge for at der er indgået

aftale med en forvaltningsorganisation. Copy-

Dan tager sig af både danske og udenlandske kopieringsaftaler.

Der er endnu ikke lavet en aftale med Copy-Dan

om digital kopiering, og derfor man stadig søge

de enkelte rettighedshaveres tilladelse.

Den ophavsretlige mulighed for at indgå aftalelicens

med ret til at kopiere til digital brug i undervisningen

gælder ikke digitale edb-programmer.

Derfor kan Edb-programmer stadig ikke kopieres

uden tilladelse fra rettighedsindehaveren.

Kopieringsaftaler med Copy-Dan dækker

endnu ikke digital kopiering.


6.1 Teori

34

Kapitel 6

Hvem har ophavsretten?

6.1 1

Indehaveren

Det er som udgangspunkt de fysiske personer som

har skabt et værk, der har ophavsretten til værket.

Det vil altid være en fysisk person der har ophavsretten.

Et firma kan ikke være ophavsmand. Firmaet

kan godt bagefter få ophavsretten via en overdragelsesaftale.

Dyr, maskiner, edb-programmer og naturfænomener

kan heller ikke have ophavsret. Hvis man

anvender et designprogram til at designe et ophavsretligt

værk, vil det enten være den som bruger programmet,

der har ophavsretten, eller de personer

der har lavet programmet. Programmet selv kan

aldrig have ophavsret.

Man behøver ikke at være myndig for at have en

ophavsret. Det betyder at børn også kan have

ophavsret.

Om overdragelse af ophavsret, se kapitel 8.

Samleværker

Efter ophavsretslovens § 5 kan man have ophavsret

til et værk der består af andres værker. Man kan

dog ikke anvende et samleværk uden tilladelse fra

de ophavsmænd der har ophavsret til de elementer

som indgår i samleværket.

6.1 2

For undervisningsvirksomhed gælder en særlig

regel, nemlig antologireglen i ophavsretslovens § 18.

Se kapitel 12.

6.1 3

Fællesværker

Hvis der er flere der har været med til at lave et

værk, kaldes det et fællesværk. De vil da have

ophavsretten sammen. Det betyder at der opstår

sameje omkring ophavsretten, og personerne skal

derfor være enige om at disponere over værket.

Ansættelsesforhold

I et ansættelsesforhold opstår ophavsretten hos den

eller de personer der har lavet værket. Det betyder

at det som udgangspunkt er medarbejderne der har

ophavsretten. Der er en særregel i ophavsretslovens

§ 59 for edb-programmer som går ud på at ophavsretten

overgår til arbejdsgiveren.

For alle andre typer værker kan ophavsretten

overgå til andre, enten via en udtrykkelig aftale

eller pga. en underforstået forudsætning i ansættelsesforholdet.

6.1 4


6.2 Cases

6.2 1

Hvem har retten Fællesværker

til film som

flere er med til at

producere?

Svar: Udgangspunktet er at alle der

bidrager med en intellektuel indsats, har del i ophavsretten.

Dvs. at såvel manuskriptforfatter som

instruktør, fotograf, klipper mfl. kan have del i ophavsretten

hvis de har bidraget med en intellektuel

skabende indsats. Læs mere i ordforklaringen bag i

bogen under "Værkshøjde".

Hvis man via sit arbejde er med til at producere

f.eks. et tv-program, har arbejdsgiveren stiltiende

ophavsretten, medmindre der er indgået en klar

aftale.

Der vil typisk være flere ophavsmænd til en film eller et tv-program.

Disse personer deler som udgangspunkt ophavsretten i fællesskab,

men typisk er retten overdraget til tv-stationen

eller filmselskabet.

35

Hvem har ophavsretten?

Den ret der overgår til arbejdsgiveren, vil typisk

være den der er nødvendig for arbejdsgiverens sædvanlige

brug af materialet. Hvis der er tale om en

tv-film, vil det typisk være en udsendelse og en genudsendelse.

Derudover yderligere brug ikke ske, medmindre

ophavsmændene har accepteret. Det er dog

muligt at indgå specielle aftaler, og det er også

muligt at dele rettighederne på anden vis.


6.2 2

Jeg har lavet et

specialmodul til

et program, så

hvordan finder

jeg ud af om programmet

er ophavsretligtbeskyttet,

og hvem der

i givet fald har

ophavsretten?

36

Hvem har ophavsret til en

videreudvikling?

Svar: Det afgørende er om der er

lavet et originalt programmeringsarbejde.

Dvs. at det udtrykker ens

egen individuelle indsats. Læs mere

i ordforklaringen bag i bogen under

"Værkshøjde".

Her kan man f.eks. bruge kriteriet

om andre ville have løst den samme opgave på

samme de som man selv, eller om der er tale om

et stykke individuelt arbejde. Hvis programdelen –

tilpasningen – er beskyttet, har man som udgangspunkt

ophavsret til tilpasningen. Men man har kun

ophavsret til sin egen tilpasning, ikke til grundprogrammet.

Ophavsretten kan være overdraget til ens

arbejdsgiver hvis man har udført opgaven i forbindelse

med sit arbejde, se kapitel 7.

Har man lavet et program der har tilstrækkelig

værkshøjde – dvs. er udtryk for en individuel

skabende indsats – har man ophavsretten.

6.2 3

Hvordan fordeler

man indtægter

mellem flere

rettighedshavere?

Fordeling af indtægter

Svar: Der findes ingen standardfordeling

for at fordele indtægter. Det er

derfor vigtigt at der foreligger en

aftale inden arbejdet begynder.

Der findes ingen regler for fordeling af indtægter

mellem flere rettighedshavere.


6.2 4

37

Hvem har ophavsretten?

Må man frit Kan børn have ophavsret?

bruge børnetegninger,

eller er de

også ophavsretligt

beskyttet? Svar: Ophavsretten har ingen aldersgrænse,

og derfor kan børn f.eks.

godt have ophavsret uden at denne ret automatisk

overgår til forældrene.

Børns produkter kan være ophavsretligt beskyttet.

Adam Riis 6 år

Freja Møller Andersen 7 år

Freja Møller Andersen 7 år


7.1 Teori

38

Kapitel 7

Hvor længe varer ophavsretten?

7.1 1

Ophavsretlige værker

Ophavsretten varer i 70 år efter ophavsmandens

død. Efter udløbet af denne periode det pågældende

materiale frit anvendes.

Beskyttelsen udløber ved udgangen af det år

der ligger 70 år efter dødsåret. Er ophavsmanden

f.eks. død i 1945, udløber ophavsretten den 31.12.2015,

kl. 24.

Fotografier

Hvis et fotografi ikke betragtes som et kunstværk,

er beskyttelsestiden kun 50 år efter udløbet af det

år hvor fotografiet blev fremstillet. Man frit

anvende fotografier der er taget før den 1. januar

1970, hvis de ikke betragtes som kunst.

7.1 2

Ophavsretten varer i 70 år efter ophavsmandens død.

Databaser

For databaser der beskyttes efter ophavsretslovens

§ 71, gælder en beskyttelse i 15 år fra udløbet af det

år hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt

for offentligheden. Denne bestemmelse har relevans

for mange databaser.

7.1 3

Flere værker i ét

Hvis der er flere værker i et, skal man passe på at

ophavsretten er udløbet for alle værker.

Hvis man ønsker at bruge et fotografi af et værk

– f.eks. en skulptur eller et maleri – er der ophavsret

både til fotografiet og til skulpturen. Selvom

ophavsretten til skulpturen er udløbet, behøver

fotografiet ikke at være det.

7.1 4







Eadweard Muybridge, The horse in Motion, 1878





70 år


7.2 Cases

7.2 1

Jeg har hørt at

filmen "The 39

Steps" frit kan

bruges, dvs. er blevet

public domain.

Hvordan kan man

kontrollere om noget

er public domain?

Findes der f.eks. en

oversigt eller register

med rettighedshavere?

Hvornår er materialet frit eller

public domain?

Svar: Der findes ikke noget offentligt

register over ophavsmænd og over

beskyttede/ubeskyttede værker. Man

tage risikoen og i hvert enkelt

tilfælde selv vurdere om et værk er

ophavsretligt beskyttet eller ej. Med

spillefilm vil der dog altid være en

beskyttelse.

For film vil ophavsretten altid

ophøre når der er gået 70 år efter dødsåret for den

længstlevende af følgende personer:

• Den ledende instruktør

• Drejebogsforfatteren

• Dialogforfatteren

• Komponisten til specialfremstillet musik.

Man kontakte rettighedshaverne hvis man

ønsker at finde ud af om ophavsretten er opgivet

inden beskyttelsestiden er udløbet. Et godt sted at

begynde vil være hos producenten, som ofte har

fået rettighederne overdraget.

Retten til ophavsretsbeskyttede værker ophører

først 70 år efter ophavsmandens død, og først

derefter er det public domain. En ophavsmand

kan dog ekstraordinært have givet et værk fri.

7.2 2

Må man bruge

andres fotografier

i undervisningssammenhænge,

og er der særlige

regler for fotografier

der er fra

før den 1. januar

1970?

39

Hvornår udløber

fotografirettigheder?

Hvor længe varer ophavsretten?

Svar: Svaret på dette spørgsl

afhænger meget af fotografiets art

fordi der skelnes mellem om fotografiet

er et kunstværk, eller om det er

et fotografisk billede.

Hvis der er tale om fotografier

der har værkshøjde – se ordforklaringen bag i bogen

under "Værkshøjde" – er beskyttelsestiden i dag 70 år

ligesom for kunstværker. Denne tidsfrist gælder også

fotografier der er produceret før den 1. januar 1970.

Hvis der er tale om fotografiske billeder der ikke

er kunstværker – dvs. ikke har værkshøjde – er beskyttelsestiden

50 år, jf. ophavsretslovens § 70. Fotografiske

billeder fra før den 1. januar 1970 er ikke

længere beskyttet og kan derfor frit bruges ifølge

ophavsretslovens § 91, stk. 5.


8.1 Teori

40

Kapitel 8

Overdragelse af ophavsret og

ophavsret i ansættelsesforhold

Ansættelsesaftaler

Ophavsretten til det materiale der udvikles af en

medarbejder, vil man ofte gå ud fra overgår til

arbejdsgiveren. Det kan også fremgå direkte af

ansættelsesaftalen.

8.1 1

Stiltiende overgang

Hvor medarbejderen er ansat til at lave ophavsretligt

materiale, eller det er en naturlig del af den

pågældendes arbejde, vil retten til det frembragte

materiale altid stiltiende være betragtet som

overgået til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren får dog

kun den ret som vil være nødvendig for hans virksomhed

på det tidspunkt hvor værket er lavet.

8.1 2

Efter ophavsretsloven er det altid den fysiske

person som har udarbejdet materialet, der har

ophavsretten. I ansættelsesforhold kan retten

dog stiltiende være overgået til arbejdsgiveren.

Nye udnyttelsesformer

Hvis der på et tidspunkt opstår nye udnyttelsesformer

af et materiale, kan der opstå usikkerhed om

hvem der har rettigheden. Det kan f.eks. være at

man en dag ønsker at lave en database med det

undervisningsmateriale til fjernundervisning som i

sin tid kun blev brugt i trykt form.

I sådanne tilfælde er udgangspunktet at arbejdsgiveren

kun har fået en begrænset ret og dermed

8.1 3

8.1 4

ikke retten til at bruge materialet i nye udnyttelsesformer.

Det betyder også at reglen f.eks. kan blokere for

arbejdsgiverens digitale udnyttelse af det trykte

lærebogsmateriale fordi materialet er overdraget før

denne udnyttelsesform blev almindelig.

Der kan langt hen ad vejen tages højde for disse

forhold ved at indgå gode aftaler.

Hvor der viser sig nye udnyttelsesformer, er

det udgangspunktet at den der har erhvervet

ophavsret, ikke udnytte disse nye muligheder

uden tilladelse fra ophavsmanden.

Edb-programmer

Ifølge ophavsretslovens § 59 overgår enhver ret til

edb-programmer til arbejdsgiveren hvis de er udviklet

mens man er ansat.

if(description == null || isExtensionListInDescription()) {

if(description != null) { fullDescription = description;

} fullDescription += " (";

// build the description from the extension list Enumeration

extensions = filters.keys(); if(extensions != null) {

fullDescription += "." + (String) if(description extensions.nextEle- == null || i

ment(); while (extensions.hasMoreElements()) tion != null) { {

fullDescription Copyright += (c) ", " 1998, + (String) 1999 extensions.nextElement();

fullDescription by Sun += " (";

} } fullDescription Enumeration += ")"; exten

} else { Microsystems, fullDescription Inc. = description; All null) Rights { Reser- } } ful

return fullDescription; }

while (extensions.hasMoreEl

ved.

(String) extensions.nextEle

fullDescription += ")";

} } return f


8.2 Cases

8.2 1

Gælder der Praktikanters ophavsret

særlige regler

for materiale

produceret af

praktikanter? Svar: Der findes ingen særregler for

praktikanter. Spørgslet er derfor i

hvilket omfang praktikanter kan sidestilles med

ansatte. Man gå ud fra at når praktikanter indgår

på lige fod med andre ansatte, skal de også

betragtes som ansatte. Hvis der udbetales løn, vil

det tale for at der er tale om et ansættelsesforhold.

Man derfor gå ud fra at retten til ophavsretligt

beskyttede værker der er produceret som en del

af praktikantens opgave, er overgået til virksomheden.

Det er dog en betingelse at det har været en

del af den pågældendes arbejde at lave opgaven.

Man skal være opmærksom på at en aftale om

overdragelse af rettigheder altid fortolkes til

ophavsmandens fordel. Det betyder at retten til en

ny eller udvidet anvendelse i forhold til den der var

kendt på aftaletidspunktet, som udgangspunkt ikke

vil være overgået til arbejdsgiveren.

Det derfor anbefales at man får udarbejdet

aftaler der regulerer rettighedsspørgslet, og som

samtidig tager stilling til hvorvidt arbejdsgiveren

har ret til at frikøbe rettigheder der ikke automatisk

er overgået til ham eller hende.

Praktikanter betragtes i ophavsretlig henseende

typisk som egentligt ansatte og erhverver

derfor ophavsrettigheder på samme vis.

sExtensionListInDescription()) { if(descripfullDescription

= description; }

// build the description from the extension list

sions = filters.keys(); if(extensions !=

lDescription += "." + (String) extensions.nextElement();

ements()) { fullDescription += ", " +

ment(); } }

} else { fullDescription = description;

ullDescription; }

8.2 2

41

Overdragelse af ophavsret og

ophavsret i ansættelsesforhold

Har en med- Området for § 59

arbejderophavsret til et edbprogram

der er

udviklet uden for Svar: Udgangspunktet er altid at den

hans jobområde? person der har lavet værket, også har

ophavsretten til det. Dette er dog

ikke tilfældet hvis man er ansat til at udvikle edbprogrammer,

hvor retten til edb-programmer

overgår til arbejdsgiveren hvis der er tale om programmer

udviklet af en medarbejder som led i dennes

arbejde eller efter arbejdsgiverens instruks, jf.

ophavsretslovens § 59.

I den situation hvor en ansat på eget initiativ og

uden for sit eget jobområde udvikler et program

som den pågældende kan se at arbejdsgiveren eller

andre drager nytte af, falder rettighedsfordelingen

uden for ophavsretslovens § 59’s område. Udgangspunktet

i disse situationer er derfor at den ansatte

selv har retten til programmet.

Retten kan dog være overdraget til arbejdsgiveren

ved udtrykkelig eller stiltiende aftale. En stiltiende

aftale vil navnlig komme på tale i relation til

arbejdsgiverens eget brug, f.eks. ved at medarbejderen

lader arbejdsgiveren bruge programtilpasningen

og baserer sin edb-behandling på det.

Det skal bemærkes at hvor der er tale om udvikling

af overbygningen på et andet program, skal

man altid have retten til at bruge begge programmer,

og ophavsretten til et tilhørende programelement

giver ingen rettigheder til "hovedprogrammet".

Er man ansat til at udvikle edb-programmer

for sin arbejdsgiver, overgår ophavsretten til

programmerne automatisk til arbejdsgiveren.


8.2 3

Hvis en uddannelsesinstitution

har ladet en

professionel eller

nogle af skolens

elever designe

hjemmesiden,

hvem har da

retten til den?

42

Materiale udviklet af en ekstern

part

Svar: Hvis det er professionelle der

har udarbejdet hjemmesiden, vil det

fremgå af den aftale der er indgået,

at institutionen også har retten til at

anvende designet.

Uddannelsesinstitutionen vil dog

kun have retten til at anvende det pågældende

design i det omfang det er nødvendigt for institutionens

virke. Man har således ikke automatisk ret til

at lade andre samarbejdende uddannelsesinstitutioner

anvende designet, sælge det eller bruge det i

anden forbindelse uden at få tilladelse først.

Hvis man har ladet nogle af eleverne lave en

hjemmeside, kan der være indgået en særlig aftale

om hvem der har retten til slutproduktet. Hvis der

ikke er indgået en sådan aftale, vil udgangspunktet

være at det er eleverne der har retten til det producerede.

Men ofte vil det være sådan at uddannelsesinstitutionen

har lagt ressourcer i det pågældende arbejde,

og at det derfor er underforstået at skolen har

rettigheden.

Det kan anbefales at lave aftaler for at forhindre

at der opstår uklarheder.

Uddannelsesinstitutionen skal sørge for at

have lavet aftale om rettighederne over sin

egen hjemmeside.

8.2 4

Må man som

uddannelsesinstitution

lægge f.eks.

lærebogsmateriale

der er lavet af

lærerne, på en

server og tilbyde

fjernstuderende

onlineadgang til

materialet?

Ret til læreres materiale

Svar: Den type brug kræver tilladelse

fra ophavsmændene. Hvis man har

købt materialet, kan tilladelsen

været givet i forbindelse med købet,

men det er ikke almindeligt.

Hvis lærerne er ansat på skolen,

afhænger offentliggørelsen af deres

materiale helt af deres ansættelsesforhold og de

aftaler der er indgået.

Trykt materiale kan ikke bruges til fjernundervisning

uden ophavsmandens tilladelse.

Hvis man har købt materialet, kan tilladelsen

været givet i forbindelse med købet, men det

er ikke almindeligt.

©©©©©©©©©©©©©©©©©©©


8.2 5

Hvis man får en

layouter til at illustrere

en cd-rom

eller noget lærebogsmateriale,

hvilke rettigheder

har man så til

materialet? Gør

det f.eks. nogen

forskel om man

fortæller hvordan

man ønsker at

illustrationerne

skal se ud?

43

Ret til tegninger lavet af en

illustrator

Overdragelse af ophavsret og

ophavsret i ansættelsesforhold

Svar: Grafik eller illustrationer kan

sagtens være beskyttet af ophavsretten.

Derfor skal man have tilladelse

fra layouteren til at bruge hans eller

hendes materiale.

Selvom man selv er med til at

bestemme hvordan illustrationerne

skal se ud, kan layouteren stadig

have ophavsret, men hvis man har

bidraget til illustrationerne med væsentlige

elementer, kan man få del i

ophavsretten.

Selvom man har del i ophavsretten, kan man

ikke disponere alene, men skal altid aftale brugen i

fællesskab.

En layouter vil som udgangspunkt have retten til illustrationer, også selvom

man har givet den pågældende ideer eller skitser. Det er derfor vigtigt

at sikre sig de fornødne rettigheder ved en aftale.

Disse illustrationer er lavet med direkte anvisning fra Falck Redningskorps, men udtrykker klart

illustrator Jeannette Brandts personlige streg og vil derfor normalt være beskyttet af ophavsretten.

I dette tilfælde er der dog indgået en speciel aftale mellem illustrator og Falck Redningskorps.

Illustrationer


8.2 6

Vi har købt kompendier

i bogform

på vores uddannelsesinstitution,

og vi vil gerne

omskrive dem så

vi kan bruge dem

til fjernundervisning.

I forbindelse

med dette ønsker

uddannelsesinstitutionen

at sælge

dem, men vi

det, og gør det

nogen forskel at

der er ændret i

teksten?

44

Retten til erhvervet materiale

Svar: Kompendierne er skrevet om til

det der hedder digital form, og det

kræver tilladelse fra ophavsmanden.

Det gør retten til at fremstille eksemplarer

også. Derfor afhænger retten

af hvad der er aftalt i forbindelse

med købet, forudsat at de pågældende

kompendier har tilstrækkelig

værkshøjde.

Hvis man kun har købt nogle

eksemplarer af kompendierne, har

man ikke ret til at bruge eksemplarerne

på anden de.

Ophavsretten tilhører den lærer

der har skrevet kompendiet, men der kan også være

flere involverede, enten direkte fordi der er medforfattere,

eller indirekte fordi man i kompendiet har

gengivet tekster, artikler eller lignende som andre

har skrevet.

Opdateringen og eventuelle bearbejdninger har

uddannelsesinstitutionen selv ophavsret til, men de

kan ikke udnyttes uden at man har tilladelse til at

udnytte originalværket.

Ophavsretsbeskyttet materiale ikke

placeres på Internettet, f.eks. til brug for

fjernundervisning, medmindre der foreligger

en klar aftale med ophavsmændene.

010111100011100011100000111001010100101001010011

100011100101010100000111101010101001010101010

000110010100101111000111000111

010101001010101010

000110010100101111000111000111000001110

0000011110101010100101010101001010010100101001111000

10010101010000011

0000011110101010100101010101001010010100101001111

1001010101000001111101010101001010101010010111010

001010101010010

0001100101001011110001110001110

1010100000111101010101001010101


8.2 7

Hvis man som

lærer har udarbejdetundervisningsmateriale,

hvem har så

retten til dette

materiale hvis der

ikke er indgået

nogen aftale med

uddannelsesinstitutionen?

Skolers ophavsret til læreres

materiale

Svar: Der findes ingen regler der

regulerer forholdet mellem uddannelsesinstitution

og lærer hvad angår

retten til det materiale der er udarbejdet

af læreren.

Hvis uddannelsesinstitutionen

ønsker at disponere over undervisningsmateriale,

kræver det tilladelse

fra læreren.

Og her er det ligegyldigt om det er trykt eller

digitalt lagret.

Skolen kan derfor få overdraget selve ophavsretten

– og ikke kun en begrænset brugsret – til det

ønskede materiale ved at lave en aftale med læreren.

Hvis der ikke er indgået en udtrykkelig aftale,

kan retten være overgået til arbejdsgiveren ved en

stiltiende aftale.

Hvis der er tale om edb-programmer – egentlig

programmering – er der en regel i ophavsretslovens

§ 59 der siger at retten til edb-programmer udviklet

i et ansættelsesforhold er arbejdsgiverens.

For edb-programmer der er udviklet af en lærer

som et led i undervisningen eller efter uddannelsesinstitutionens

ønske, vil retten til programmerne

derfor være skolens.

0000111001010100101001010011110001110010

10

00000111001010100101001010011110001110010101010000011110

011101010101001010101010

45

{ background-color: #fff; position: absolute; zindex:

2; top: 329px; left: 188px; width: 350px; height: 57px; visibility: visible }

#layer2 { position: absolute; z-index: 1; top: 400px; left: 136px; width: 302px; height:

34px; visibility: visible }-->

Overdragelse af ophavsret og

ophavsret i ansættelsesforhold


 




IE Functions Script



StylePos Functions Script



Main Script


8.2 8

Kan man som

uddannelsesinstitution

indgå en

aftale med lærerne

om at man får retten

til alt undervisningsmateriale

som den pågældende

udarbejder,

og er der krav til

hvordan aftalen

skal indgås?

46

Aftale om overdragelse

af ophavsret

Svar: Ophavsmanden – dvs. lærerne

– kan efter ophavsretsloven frit overdrage

ophavsretten til andre. Derfor

kan der godt indgås en aftale med

lærerne om at retten til materiale

som de udvikler, er skolens. Det er

dog en betingelse at aftalens rækkevidde

ikke er urimeligt vidtgående.

Hvis overdragelsen af rettigheder er

meget vidtgående, kan det nemlig være i strid med

aftalelovens § 31 eller § 36, og det kan føre til at

aftalen tilsidesættes helt eller delvist.

Der er ingen retningslinjer for hvor bredt man

kan overdrage rettigheder uden at aftalen er i strid

med aftalelovens regler. Men god skik på ophavsrettens

område siger at aftalen præciseres på en sådan

de at parterne har mulighed for at overskue og

vurdere dens praktiske og økonomiske konsekvenser.

Det er derfor vigtigt at der i aftalen tages højde

for det overskuelige, ligesom man skal være

opmærksom på at aftalen ikke være urimeligt

vidtgående. En fuldstændig og uspecificeret rettighedsovergang

er derfor problematisk da den formentlig

kan tilsidesættes efter aftalelovens regler.

Man bør i videst muligt omfang specificere hvilke rettigheder der tilkommer

uddannelsesinstitutionen. Der bør også tages højde for at uddannelsesinstitutionen

ikke favoriseres økonomisk på bekostning af den ansatte.

Når man udformer en aftale, bør man derfor i

videst muligt omfang specificere hvilke rettigheder

uddannelsesinstitutionen har. Der bør også tages

højde for at uddannelsesinstitutionen ikke favoriseres

økonomisk på bekostning af den ansatte.

For eksisterende ansættelsesforhold betyder en

ændret rettighedsfordeling formentlig at der sker en

ændring af ansættelsesvilkårene, og dermed skal

det varsles ifølge reglerne.


8.2 9

Har medarbejdere

i private virksomheder

de samme

rettigheder som

medarbejdere i

offentlige institutioner?

Privat kontra offentligt ansatte

Svar: Der er ikke forskel på det at

være offentligt og privat ansat i forbindelse

med ophavsretten. Man skal

dog være opmærksom på at der kan

være en særlig regulering i ansættelsesaftalen eller

eventuelt i en overenskomst.

8.2 10

Hvis man som

uddannelsesinstitution

ikke har

fået lavet en aftale

med lærerne om

at ophavsretten

tilkommer skolen,

kan den så alligevel

være

overgået til skolen?

47

Overdragelse af ophavsret og

ophavsret i ansættelsesforhold

Stiltiende rettighedsovergang

Svar: Der er mulighed for at ophavsretten

kan overgå ved en stiltiende

aftale. For at dette sker, skal materialet

være produceret som led i ansættelsen.

Dvs. at det er en del af medarbejderens

arbejde at udarbejde det

pågældende materiale. Materiale

som læreren har produceret i sin fritid, er derfor

ikke en del af denne aftale, medmindre læreren

lader uddannelsesinstitutionen bruge det.

Herudover skal overdragelsen af rettighederne

harmonere med den sædvanlige virksomhed for

skolen. Dette forbehold har betydning for f.eks.

medarbejdere på et universitet og deres ret til lærebogsmateriale.

Her er de pågældende ganske vist

ansat til at skrive/forske, men det er klart antaget

at ophavsretten tilhører den enkelte lærer.

Ophavsretten kan være overgået stiltiende til

skolen hvis en lærer har lavet materialet som

et led i sit arbejde, og rettighedsudnyttelsen

falder inden for uddannelsesinstitutionens

sædvanlige virke


9.1 Teori

48

Kapitel 9

Retten til privatkopiering

9.1 1

Ophavsretslovens § 12

En af de vigtigste indskrænkninger i ophavsmandens

eneret er ophavsretslovens § 12, som giver ret

til at foretage eksemplarfremstillinger til privat

brug af et offentliggjort værk.

Retten vedrører kun enkelte eksemplarer og

indeholder nogle vigtige undtagelser. Den vigtigste

er bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 4, som foreskriver

et totalt forbud mod at foretage digital kopiering.

Der således aldrig, uanset om det kun er til privat

brug, kopieres fra et digitalt medie til et andet

digitalt medie.

Retten til at foretage privat kopiering gælder

kun enkelte eksemplarer til eget brug. Kopiering af

materiale til uddeling, f.eks. til kolleger eller til klasser,

er ikke tilladt efter § 12.

Sikkerhedskopier

Forbudet mod digital kopiering i ophavsretslovens §

12 giver problemer i edb-forhold da man er nødt til

at foretage sikkerhedskopieringer. Der er derfor i

ophavsretslovens § 36 indsat en særlig regel der

giver ret til at foretage sikkerhedskopiering af edbprogrammer

hvis man i øvrigt har ret til at benytte

programmet.

9.1 2

Virksomhedsdatabaser

og digital sagsbehandling

Forbudet mod digital kopiering kan give problemer i

virksomheder og institutioner hvor man gerne vil

indlæse materiale digitalt i forbindelse med elektronisk

dokumenthåndtering, eller fordi man gerne vil

have en samlet database, f.eks. med artikler.

Man kan ikke omgå forbudet ved blot at vise

dokumentet som et midlertidigt eksemplar på brugernes

skærme. Efter lovens § 2, stk. 4, er der nemlig

tale om en offentlig fremførelse når noget vises

for en større kreds i en erhvervsvirksomhed fordi

den ellers tte anses som ikkeoffentlig.

Der er i ophavsretslovens § 28 en tilladelse til at

foretage digital kopiering hvis det er til brug for

sagsbehandling. Bestemmelsen gælder imidlertid

kun sagsbehandling inden for offentlige myndigheder

og institutioner som hører under Folketinget.

9.1 3


9.2 Cases

9.2 1

Må man printe

materiale fra en

cd-rom eller fra

Internettet og

distribuere det til

eleverne?

Er printning lovlig?

Svar: Her er der tale om eksemplarfremstilling,

og den særlige ret til

dette er kun til privat brug, se mere i

ophavsretslovens § 12. Hvis der er tale om eksemplarfremstilling

til en klasse, er det ikke privat brug,

og det er ikke tilladt.

Selvom man angiver ophavsmandens navn,

ændrer det ikke ved at man ikke bruge materialet.

Der skal altid indhentes tilladelse, og man har

derudover pligt til at navngive ophavsmanden i

overensstemmelse med god skik og brug.

Digitalt materiale er endnu ikke omfattet af ordningen

med Copy-Dan, og selvom ens institution

har indgået en aftale med Copy-Dan, man ikke

downloade og kopiere materiale fra Internettet.

Printning af materiale til brug i en undervisningssituation

er ikke eksemplarfremstilling

til privat brug. Det er derfor nødvendigt med

en tilladelse fra ophavsmanden.

9.2 2

Må man lade

eleverne surfe på

Internettet og

f.eks. lade dem

hente materiale

hjem og bruge

det i en projektopgave?

49

Retten til privatkopiering

Er surfing på Internettet lovligt?

Svar: Man kan roligt gå ud fra at det

er lovligt at surfe på Internettet. Der

foregår ganske vist når man besøger

en webside, en cashkopiering til ens

harddisk. Denne kopiering er i prin-

cippet en ophavsretlig eksemplarfremstilling, og

hvis der er tale om permanente kopieringer er det

ikke tilladt uden tilladelse fra ophavsmanden.

Ved at lægge sit materiale ud på Internettet

man gå ud fra at ophavsmanden stiltiende har givet

sin tilladelse.

Man derimod ikke kopiere materialet på

nettet i videre omfang end hvad der er nødvendigt

for at surfe eller tage et enkelt print. Hvis man derfor

bruger materialet i sin projektudgave, skal der

tilladelse fra ophavsmanden hvis det pågældende

materiale er ophavsretligt beskyttet.

Det er ikke en ophavsretlig krænkelse at

surfe på Internettet. Materialet også

printes ud, men det ikke bruges i videre

omfang.


9.2 3

Har det betydning

for hvilket materiale

man kan lægge

ud på hjemmesiden

at der er begrænset

adgang

til siden, f.eks. ved

at man skal have

et password?

Adgangsbegrænsningen

kan være

knyttet til uddannelsesinstitutionens

elever, en

bestemt årgang

eller ske et

bestemt hold.

Svar: En adgangsbegrænsning vil

ikke betyde at materiale kan gøres

tilgængeligt uden ophavsmandens

tilladelse. Bestemmelsen i ophavsretslovens

§ 12 om privat kopiering

gælder ikke fordi der er tale om en

digital kopiering.

En adgangsbegrænsning kan dog

have betydning i den situation hvor

man kun har fået ret til at anvende

ophavsmandens materiale i undervisningssammenhæng.

Hvis man

kun kan få adgang via et password,

kan man forhindre at materialet

anvendes i videre omfang end hvad man har tilladelse

til.

Der er dog en vigtig undtagelse med hensyn til

adgangsbegrænsningen. Hvis der er tale om antologier

som er fremstillet i forhold til ophavsretslovens

§ 18, er det vigtigt at der er adgangsbegrænsning på

hjemmesiden. Det skyldes at antologireglen kun

gælder materiale lavet specielt til undervisning, og

dermed alle og enhver ikke have adgang til

hjemmesiden.

50

Privat brug og websider

Hvilke rettigheder

har videnskabeligt

personale til

at bruge beskyttet

digitalt materiale?

••••••••••••••••

•••••••••••••••••••••••••••

••••••••••••••••••

Videnskabeligt personales

kopieringsret

Svar: Ophavsretsloven giver i princippet

ikke forskere specielle rettigheder

i forhold til andre befolkningsgrupper, og derfor

forskere heller ikke kopiere digitalt materiale,

ikke engang til privat brug, jf. ophavsretslovens

§ 12, stk. 2, nr. 4.

Password •••••••••

Selvom en hjemmeside er beskyttet med password, skal man stadig have

ophavsmandens tilladelse til at placere vedkommendes materiale på hjemmesiden.

9.2 4

Password •••••••••

•••••••••


9.2 5

Hvilke særlige Særligt om edb

regler om kopiering

af edbprogrammer

findes der i Svar: Efter ophavsretslovens § 36

ophavsretsloven? man både for edb-programmer og

digitale værker fremstille de eksemplarer

der er nødvendige for at bruge det pågældende

program eller digitale værk efter dets forl.

Man desuden fremstille de sikkerhedseksemplarer

der er nødvendige for benyttelsen.

Efter ophavsretslovens § 36, stk. 1, nr. 3, man

for edb-programmers vedkommende desuden

undersøge eller afprøve programmet for at fastslå

hvilke ideer og principper der ligger til grund for de

enkelte elementer i programmet, hvis det sker i forbindelse

med indlæsning, visning på skærm, kørsel,

overførsel, lagring eller lignende.

I alle tilfælde er det en betingelse at man er retmæssig

bruger af programmet eller det digitale værk.

Efter ophavsretslovens § 37 er det tilladt for edbprogrammer

at foretage den eksemplarfremstilling

der er nødvendig i forbindelse med "reverse engineering".

Hvis man har licens, man bl.a. oversætte

koden og foretage den eksemplarfremstilling der er

nødvendig for at få edb-programmerne til at fungere

sammen.

Det er dog en forudsætning at oplysningerne er

nødvendige for at få programmerne til at fungere

sammen, og at de ikke tidligere har været tilgængelige

eller på anden de let har kunne fremskaffes.

9.2 6

Hvis man vil

"uddele" en artikel

til et lille lukket

hold, kræver

det så tilladelse

fra forfatteren?

51

Retten til privatkopiering

Hvad er privat, og hvad er ikke

privat brug?

Svar: Ifølge ophavsretsloven man

ikke kopiere materiale, medmindre

man har fået tilladelse fra rettighedshaveren.

Hvis der er tale om kopiering på analogt

materiale til privat brug, behøver man tilladelse

til kopiering.

Privat brug er kun til ens eget brug, og selvom

der f.eks. er tale om et lille lukket hold, vil det ikke

blive betragtet som privat brug. Derfor kræver kopiering

og uddeling i denne sammenhæng tilladelse

fra rettighedshaveren.

Hvis kopiering sker til en uddannelsesinstitution

der har kopieringsaftale med Copy-Dan, kan det ske

i forhold til Copy-Dan-aftalen.

Privat brug skal forstås snævert som ens

eget brug eller brug i familien eller blandt

venner. Brug i en lukket brugergruppe i undervisningssammenhæng

er ikke privat brug.

Der findes ikke i ophavsretsloven særlige regler der giver brug af beskyttet materiale

i videnskabelig sammenhæng særstilling. Dog kan der ved undersøgelse og almindelig

brug af edb-programmer laves nødvendige eksemplarer.


10.1 Teori

Kapitel 10

Kopier til synsog

hørehandicappede

Har man at gøre med syns- eller hørehandicappede,

er der i ophavsretslovens § 17 en udvidet adgang til

at anvende andres ophavsretligt beskyttede materiale

uden tilladelse.

Efter denne bestemmelse kan man frit anvende

materialet hvis det sker for at hjælpe syns- eller

hørehandicappede. Bestemmelsen blev ændret i

1996 til at vedrøre alle gengivelser, også digitale.

Man kan f.eks. frit scanne en bog så den kan blive

læst højt via syntetisk tale eller blive gengivet med

stor skrift. Anvendelsen er altså gratis så længe det

ikke sker i erhvervsøjemed.

Hvis udnyttelsen sker i erhvervsøjemed, f.eks.

ved at sælge materialet, skal der betales til ophavsmanden.

52

handicap

Efter ophavsretslovens § 17 kan man frit anvende materiale, også digitalt

hvis det sker for at hjælpe syns- eller hørehandicappede. Hvis der er tale

om erhvervsøjemed, skal der betales.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E-

F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E-

F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E-

F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E F G H I-

J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

For undervisningsmateriale

til syns- og hoorehandicappede

gaelder en saerlig

bestemmelse i

ophavsretsloven §17.

hvad maa jeg?

hvad maa jeg?

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzabcdefghijklmnopqrstuvwxyzabcdefghijklmnopqrstuvwxyzabcdefghijklmnopqrstuvwxyzabcdefghijklmnopqrstuvwxyzabcdefghijklmnopqrstuvwxyz

hvad maa jeg?


10.2 Cases

10.2 1

Må man som

lærer scanne

undervisningsmateriale

og bruge

det til en handicappet

elev, f.eks.

en elev med motoriskevanskeligheder,

så denne

elev kan anvende

det samme

undervisningsmat

eriale som sine

kammerater?

Scanning af materiale

til handicappede

Svar: For undervisningsmateriale til

syns- og hørehandicappede gælder

en særlig bestemmelse i ophavsretsloven

§ 17. Her er der en særlig tilladelse

til at fremstille eksemplarer til

blinde, svagtseende, døve og talelidende

samt andre handicappede

personer.

Derfor kan scanningen af materialet

ske uden betaling. Men hvis man

ønsker at distribuere eller eksemplar-

fremstille materialet for at sælge det, skal man dog

betale et vederlag til ophavsmanden.

Bestemmelsen er en tvangslicensbestemmelse,

så man behøver ikke at indhente tilladelse fra

ophavsmanden fordi man har ret til at bruge materialet

mod at betale. Det er Copy-Dan der administrerer

ordningen.

Der er en særlig bestemmelse i ophavsretslovens

§ 17 som giver tilladelse til at fremstille

eksemplarer til blinde, svagtseende,

døve og talelidende samt andre handicappede

personer.

10.2 2

Må man som

lærer eller forælder

scanne en bog

så et ordblindt

barn kan få læst

teksten højt med

syntetisk tale?

10.2 3

53

Oplæsning af bøger til handicappede

Kopier til syns- og hørehandicappede

Svar: Bestemmelse i ophavsretslovens

§ 17, stk. 1, giver tilladelse til at

gengive værker til blinde, svagtseende,

døve, talelidende og andre handicappede

personer. Det betyder at man kan scanne en

bog til et ordblindt barn uden at skulle betale.

Hvis scanningen og brug af det scannede sker i

erhvervsøjemed, skal man dog betale ophavsmanden.

Bestemmelsen i ophavsretslovens § 17, stk. 1,

giver tilladelse til at gengive udgivne værker til

brug for blinde, svagtseende, døve, talelidende

og andre handicappede personer. Derfor

man godt scanne en bog til dette forl.

Må man indspille Brug af musik for handicappede

musik fra plader

eller cd’er og Svar: Retten til at kopiere materiale til

anvende det til handicappede er begrænset lige præcis

undervisning af i forhold til lyd, jf. ophavsretslovens

handicappede? § 17, stk. 2. For lydoptagelser – dvs. plader

og cd’er – man ikke fremstille

eksemplarer uden særlig tilladelse fra rettighedshaverne.

Derfor skal man henvende sig til indehaverne af

rettigheden eller til forvaltningsorganisationen for

at få den fornødne tilladelse til at bruge materialet.

Den vide adgang til at kopiere materiale til

brug for handicappede, gælder ikke lydoptagelser,

jf. ophavsretslovens § 17, stk. 2.


11.1 Teori

Kapitel 11

Citatretten

11.1 1

11.1 2

Citatrettens indhold

54

Der findes i ophavsretslovens § 22 en regel der giver

ret til at citere fra et offentliggjort værk. Bestemmelsen

kan anvendes til at citere fra tekster, musikværker,

film og sceneværker. Men man kan ikke

lave et værk bare med citater.

Når materialet anvendes i digital sammenhæng,

er citatreglen ofte yderligere begrænset på grund af

teknologiens mulighed for en meget intensiv udnyttelse.

Omfang

Der er ikke faste retningslinjer for hvor meget der

citeres. Af lovbestemmelsen fremgår det at

citatretten skal udøves i overensstemmelse med

god skik og i det omfang som betinges af forlet.

Når det drejer sig om citater fra musik og film,

kan man derfor ikke sige at der citeres så og så

mange minutter eller sekunder.

Derfor vil det i hvert enkelt tilfælde afhænge

af den konkrete situation. Men man ikke lave

værker som blot består af citater, f.eks. ved sampling

af musikværker.

Man kan citere fra et værk, men man kan ikke

lave et værk bare med citater, og citatretten er

begrænset for digitalt materiale.

11.2 Cases

11.2 1

Må man på sin egen

hjemmeside citere dele

af love, bekendtgørelser

og vejledninger som

man har hentet fra et

ministeriums hjemmeside

eller fra Retsinformation?

Og man

lave et link til ministeriet

eller til Retsinformations

hjemmeside?

Danskerne kan kun nære to stærke lidenskaber: misundelse og skadefryd. Johan Ludvig Heiberg

Love og bekendtgørelse

Svar: Det fremgår af

ophavsretslovens § 9 at

bl.a. love ikke er ophavsretligt

beskyttet, og derfor

har man altid lov til at

gengive love og bekendtgørelser.

Vejledninger fra

et ministerium betegnes

som "administrative forskrifter"

og er derfor hel-

ler ikke beskyttet af ophavsretsloven.

Selvom det desværre ikke er endeligt afklaret

om man lave link til en anden hjemmeside,

så går man ud fra det.

Den officielle moral er noget, man kræver af andre, men virkelige moralkrav

kan man med rimelighed kun stille til sig selv. Poul Henningsen

Det eneste man kan gøre med gode råd, er at give dem videre. Selv har man aldrig nytte af dem. Oscar Wilde

I det kapitalistiske samfund udnytter det ene menneske det andet.

I det socialistiske samfund er det lige omvendt. Uffe Ellemann-Jensen

Jeg ved ikke, om jeg tror på kærlighed ved første blik, men det

Med sport har jeg det som med porno: det er sjovt at være med til, men det er kedeligt at se på. Jytte Hilden

sparer en masse tid. Mae West

Hvis kærlighed er en illusion så til helvede med virkeligheden. Gress, Elsa

Som regel undgær jeg fristelser - medmindre de er uimodståelige. Mae West

Erfaringer gør det muligt for dig at genkende fejl, når du begår dem igen. Oscar Wilde

skuespillere skal behandles som køer. Alfred Hitchcock

Jeg har aldrig påstået, at alle skuespillere er køer. Hvad jeg sagde var, at alle


11.2 2

Hvor meget

man citere fra

andres værker, og

man citere fra

billeder, f.eks.

gengive et mindre

udsnit eller en

detalje?

Citatrettens omfang

Svar: I ophavsretslovens § 22 findes

en regel om citatret. Denne bestemmelse

giver kun ret til at citere i det

omfang det er i overensstemmelse

med god skik, og i det omfang citatet

betinges af forlet. Der kan ikke

gives eksakte svar på hvor meget man citere.

Der står f.eks. ikke noget om antal linjer fra en bog

eller antal minutter fra musik eller film.

Man dog aldrig citere så store passager at

det indgår som erstatning for noget man selv burde

have skrevet.

Man ikke lave et helt værk med citater eller

opbygge en database alene med citater.

Den digitale computerteknologi gør det meget

nemmere at klippe materiale sammen ved brug af

citater. Derfor antages det at retten til at citere er

mere snæver ved brug i digitalt materiale end ved

brug i analogt materiale.

Selvom citatreglen principielt er formuleret så

den dækker alle værkstyper, gælder den ikke kunstværker

fordi citater fra kunstværker krænker

ophavsmandens ideelle rettigheder.

I undervisningssammenhæng giver antologireglen

i ophavsretslovens § 18 dog en særlig mulighed

for at lave undervisningsmateriale sammensat med

dele fra andre værker.

Citatretten er mere snæver i digitale medier

end i analoge medier. Man ikke opbygge

en database alene med citater, og der som

udgangspunkt ikke citeres fra kunstværker.

11.2 3

Må man som

lærer lade de

studerende hente

materiale på en

cd-rom, f.eks. billeder

eller uddrag

af tekster, og indarbejde

det i deres

elektroniske

projektopgave?

55

Citater i opgaver

Citatretten

Svar: Når der kopieres fra en cd-rom

til et andet digitalt medie, er der tale

om en digital eksemplarfremstilling.

Den type eksemplarfremstilling er

klart i strid med ophavsretsloven, og

den ikke engang foretages til privat

brug, jf. ophavsretslovens § 12.

Denne form for kopiering er hel-

ler ikke omfattet af aftalelicensbestemmelsen i

ophavsretslovens §13 fordi den har med digital

kopiering at gøre.

Det afhænger derfor af hvad der står i licensbetingelserne

til det pågældende materiale, om man

lade eleverne anvende digitalt undervisningsmateriale

på denne de. Det kan være at der er

tale om citater og ikke om anvendelse af uddrag af

teksten, og i så fald kan eleverne have en ret efter

citatreglen. Reglens udstrækning er dog meget begrænset.

Når der kopieres fra en cd-rom til et andet

digitalt medie, er der tale om en digital

eksemplarfremstilling der altid kræver rettighedshaverens

tilladelse, også hvis kopieringen

sker til privat brug.


12.1 Teori

56

Kapitel 12

Skolernes særlige rettigheder

12.1 1

12.1 2

12.1 3

Aftalelicens

I ophavsretslovens § 13 er der en bestemmelse om

aftalelicens der giver ret til at foretage eksemplarfremstilling

af udgivne værker, f.eks. ved fotokopiering

og optagelse fra radio- og tv-udsendelser til

brug i undervisningen. Aftalelicensen giver dog ikke

ret til at kopiere spillefilm.

Det er dog en betingelse at uddannelsesinstitutionen

har en aftale med forvaltningsorganisationen

Copy-Dan, og at der betales det aftalte vederlag.

Derfor kaldes bestemmelsen en aftalelicens.

Digitalt materiale

Bestemmelsen vedrører også digitalt materiale –

f.eks. cd-rom eller undervisningsprogrammer – men

muligheden for at indgå en aftalelicens med Copy-

Dan om digitalt materiale foreligger endnu ikke. Der

skal derfor fortsat indhentes tilladelse fra rettighedshaverne.

Denne tilladelse kan være givet på

forhånd i licensaftalen, men hvis den ikke gør,

man få den hos rettighedshaveren.

Antologireglen

Efter ophavsretslovens § 18 er der også en særlig

mulighed for uddannelsesinstitutionen for at anvende

dele af litterære værker og musikværker eller

mindre omfattende værker til brug i antologier.

Materialet kan anvendes uden at der indhentes

tilladelse fra ophavsmændene. Det er heller ikke en

betingelse at der er indgået en aftale med Copy-Dan,

men der skal betales vederlag til ophavsmanden.

12.1 4

Kan der ikke opnås enighed om størrelsen, kan man

forelægge spørgslet for Ophavsretslicensnævnet

i Kulturministeriet.

For at man anvende dele af værker i antologier,

er det en betingelse at der kun anvendes mindre

dele. At det værk der laves, kun er lavet ved at

sætte dele af andres værker sammen. At der er forskellige

dele i antologien, og at de dele der bruges,

kommer fra værker der har været udgivet i mere

end 5 år.

Bestemmelsen gælder både for analogt og for

digitalt materiale.

Efter ophavsretslovens § 18 kan man i antologier

anvende dele af andre værker uden at indhente

tilladelse, men der skal betales for det.

Særligt om skolebibliotekers ret

Retten til at udlåne litterære værker fremgår direkte

af ophavsretsloven samt af loven om biblioteksafgift.

Efter ophavsretsloven er det ikke tilladt at

udlåne edb-programmer, medmindre edb-programmet

udgør en del af et litterært værk, dvs. er en del

af en digital bog og udlånes sammen med den.

Heller ikke filmværker udlånes, og det betyder

at muligheden for at udlåne multimedie cd-rom’er

er stærkt begrænset.


12.2 Cases

12.2 1

Hvad betyder den

ændring i ophavsloven

der går ud

på at man nu kan

lave aftalelicens

for digitalt

materiale?

Lovændringer i 1998

Svar: Ændringen betød at aftalelicensordningen

for fotokopiering også

kan anvendes på de nye digitale

kopieringsteknikker. Det er sket ved

at ordene "ved fotokopiering eller lignende" i lovens

§ 13, stk. 1, er udgået af lovteksten, og bestemmelsen

giver nu adgang til enhver form for eksemplarfremstilling

til brug i undervisningsvirksomheden.

Denne ændring er interessant fordi Danmark er

et af de første lande i verden der via loven giver

regler for digital aftalelicens. De organisatoriske

forudsætninger for en udvidelse af aftalelicensen

afhænger dog af om en aftale bliver forhandlet på

plads. Det er endnu ikke sket, og det er stadig uklart

om aftalelicensen også vil blive ført ud i livet.

Det er endnu ikke muligt i praksis at indgå

aftalelicens om digitalt materiale.

12.2 2

Må man som

lærer tage dele af

bøger og sætte

dem sammen så

eleverne får

mulighed for at

læse uddrag af

bøger, f.eks.

fra en bestemt

tidsperiode?

57

Antologireglen

Skolernes særlige rettigheder

Svar: Der findes en særlig bestemmelse

i ophavsretslovens § 18 – antologireglen

– der giver ret til at bruge

dele af litterære værker uden at indhente

tilladelse, men der skal betales

for brugen.

Det er ikke en forudsætning at

der er indgået en aftale med en forvaltningsorganisation.

Bestemmelsen er derfor en tvangslicensregel.

For at bestemmelsen i ophavsretslovens § 18

kan bruges, er det en betingelse at det værk man

laver, er et samleværk efter ophavsretslovens § 5.

Det er derfor et krav at der er noget specielt ved

den de som de pågældende tekster er udvalgt

og sat sammen på.

Det er også en betingelse at de bøger man tager

dele fra, har været udgivet i mere end 5 år.

For de uddannelsesinstitutioner der har en aftale

med Copy-Dan, suppleres bestemmelsen af fotokopieringsretten

i ophavsretslovens § 13.

Ophavsretslovens § 18 giver ret til at bruge

dele af litterære værker i antologier uden at

indhente tilladelse. Det er dog en betingelse

at materialet er mere end 5 år gammelt, og

at der betales for brugen.


12.2 3

Må man optage

radio- og fjernsynsudsendelser

og lade dele af

udsendelserne

indgå i en undervisnings-cd-rom?

58

Radio- og fjernsynsoptagelser

Svar: Efter ophavsretslovens § 13

man optage værker som udsendes i

radioen eller på fjernsynet når det

sker til brug i undervisningssituationer.

Det er dog en forudsætning at uddannelsesinstitutionen

har en aftale med Copy-Dan.

Bestemmelsen giver kun ret til at optage fra radio

og fjernsyn, og man kan ikke foretage yderligere

eksemplarfremstillinger. De pågældende udsendelser

derfor kun vises for eleverne, men ikke

indgå som et element i noget nyt undervisningsmateriale.

Retten til at optage og vise radio- og fjernsynsudsendelser

gælder ikke for spillefilm. Det kræver

derfor en særlig tilladelse at optage og bruge spillefilm

i undervisningen. Se mere under punktet Brug

af lånte videoer.

12.2 4

Må man som lærer

optage en dokumentarudsendelse

fra fjernsynet og

bruge den i

undervisningen?

Egne optagelser

Svar: Det man godt. Det er dog

en betingelse at den pågældende

uddannelsesinstitution har en aftale

med Copy-Dan fordi retten til at bruge materialet

følger af aftalelicensbestemmelsen i ophavsretslovens

§ 13.

Retten til at bruge radio- og fjernsynsudsendelser

gælder dog ikke for spillefilm.

Hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale

med Copy-Dan, man optage radio- og

fjernsynsudsendelser og bruge dem i undervisningen.

Det gælder dog ikke spillefilm.


12.2 5

Må man vise en Brug af lånte videoer

video man har

lånt, i undervisningen?

Svar: Film ikke bruges i undervisningen,

medmindre der er indhentet særlig tilladelse.

Hvis filmen er lånt på Amtscentralen for Undervisningsmidler

eller hos Statens Filmcentral,

man gerne bruge filmen fordi der er indgået en

særlig aftale.

Har man derimod købt, lånt eller lejet en video,

man ikke vise filmen for eleverne.

Hvis man vil bruge en spillefilm i en undervisningssituation,

kan man som regel cleare rettighederne

hos Foreningen af Danske Videogramdistributører.

Det kræver særlig tilladelse at vise lånte

videoer i undervisningen."

12.2 6

59

Skolernes særlige rettigheder

Må man kopiere Digital kopiering

edb-programmer

eller cd-rom’er

til brug i undervisningen?

Svar: Som udgangspunkt er svaret

nej. Man ikke foretage kopiering

af materiale der er digitalt lagret, uden tilladelse fra

ophavsmanden, medmindre det udelukkende sker

som en sikkerhedskopiering, jf. ophavsretslovens § 36.

De licensbetingelser der altid følger med et edbprogram,

bestemmer i hvilket omfang man

kopiere edb-programmer eller cd-rom’er.

Hvis retten til den ønskede udnyttelse ikke fremgår

af licensbetingelserne, man kontakte producenten

eller distributøren af materialet og få de

nødvendige tilladelser. Se også punktet Cd-rom’er til

brug for undervisning.

Kopiering af edb-programmer eller cd-rom’er

afhænger af om der er tilladelse i licensbetingelserne.


12.2 7

Må en lærer

bruge sine elevers

materiale til at

lave nyt undervisningsmateriale

med?

60

Anvendelse af studerendes

materiale

Svar: Materialet vil ofte være ophavsretligt

beskyttet, og derfor kræver det

ophavsmændenes – dvs. elevernes –

tilladelse at anvende det. Hvis materialet f.eks. er

mails fra et elektronisk debatforum mellem læreren

og eleverne, kan det ikke udelukkes at de pågældende

mails er så korte at de ikke er beskyttet af ophavsretsloven,

dvs. de har ikke værkshøjde.

Da det er svært at vurdere værkshøjde, er det en

god ide at gå ud fra at anvendelse kræver tilladelse

fra eleverne.

Elevernes materiale som udgangspunkt

ikke bruges på en ny de af læreren uden

elevernes tilladelse.

12.2 8

Må man som

uddannelsesinstitution

installere

en cd-rom på

uddannelsesinstitutionens

server

så flere klasser kan

bruge programmet

samtidig?

Cd-rom’er til brug for

klasseundervisning

Svar: Det kræver at man har tilladelse

fra cd-rom-distributøren, og det

fremgår som regel af licensbetingelserne.

Hvis disse licensbetingelser

ikke giver ret til det, man indhente

tilladelse fra rettighedshaverne.

De fleste skoler køber i dag en skolelicens, og en

sådan licens giver ret til at kopiere programmet frit

og installere det på alle uddannelsesinstitutionens

computere.

Dog gælder denne brugsret som regel kun inden

for én geografisk adresse, og programmet ikke

bruges på andre adresser eller af andre institutioner

eller brugere.

Udnyttelse af cd-rom’er og edb-programmer

kan kun ske i det omfang der er givet ret til

det i licensbetingelserne.


CD-Rom

Illustrationen er fra en af DR’s CD-Rom produktioner:

‘Groundbreaker’ til undervisning i engelsk.

61

Skolernes særlige rettigheder


12.2 9

Må man lægge

edb-programmer

eller cd-rom’er på

uddannelsesinstitutionens

server

så fjernstuderende

fra deres private

hjem eller fra

andre uddannelsesinstitutioner

kan deltage i

undervisningen

via en videokonference

eller

en netadgang?

62

Brug af software og cd-rom’er til

fjernundervisning

Svar: Den type brug af edb-programmer

eller cd-rom’er kræver at man

har tilladelse fra ophavsmanden.

Denne tilladelse kan man få via

licensbetingelserne eller ved at henvende

sig til ophavsmanden.

Normalt vil der ikke være givet

denne type tilladelse i licensbetingelserne,

så derfor skal man have en

individuel tilladelse.

Der skal indhentes individuel tilladelse for

at man kan bruge cd-rom’er mv. til fjernundervisning,

medmindre licensbetingelserne

giver ret til at bruge materialet.

12.2 10

Må et bibliotek

udlåne scannede

bøger?

12.2 11

Udlån af scannede bøger

Svar: Biblioteker ikke selv scanne bøger og

udlåne dem uden at have fået tilladelse fra ophavsmanden

eller andre rettighedshavere. Bibliotekerne

derfor enten indgå en aftale med rettighedshaverne

eller indkøbe eksemplarer i digital form for at

kunne udlåne de digitale bøger.

For multimedieværker skal man være opmærksom

på at udlån af filmværker kræver særlig tilladelse.

Biblioteker kan ikke selv scanne bøger og

udlåne dem uden at have fået tilladelse fra

ophavsmanden eller andre rettighedshavere.

Må et bibliotek

udlåne multimedie-cd-rom’er?

Udlån af cd-rom’er

Svar: Retten til at udlåne cd-rom’er med f.eks. filmklip

fremgår ikke af ophavsretsloven. Derfor kræver

det en særlig aftale med indehaveren af rettigheden.

Det er sjældent at denne ret står i licensbetingelserne,

så derfor der indgås en særlig aftale.

For at kunne udlåne multimedie-cd-rom’er

på bibliotekerne kræves der tilladelse fra rettighedshaverne.


12.2 12

Må uddannelses- Scanning af materiale

institutionen

scanne analogt

materiale der

både er købt til Svar: Scanning af undervisnings-

undervisningen materiale er en eksemplarfremstil-

og skal bruges i ling der kræver tilladelse fra ophavs-

forbindelse med et manden.

tilbud om fjern- Medmindre det er særligt fremundervisning?hævet

i aftalerne i forbindelse med

indkøb af det pågældende materiale,

man derfor ikke scanne materiale uden at indhente

en særlig tilladelse.

For syns- og hørehandicappede gælder dog en

særlig ret til at scanne mv., se kapitel 10.

Man kan ikke uden særlig tilladelse scanne materiale

og bruge det i undervisningssammenhæng.

Scanning af materiale

Dette materiale er scannet fra CTU NYT med

tilladelse fra CTU og Grandjean Kommunikation.

63

Skolernes særlige rettigheder


13.1 Teori

64

Kapitel 13

Hvordan clearer eller undersøger man

rettigheder?

13.1 1

13.1 2

Samtykke

Hvis der ikke er særlige undtagelser i ophavsretsloven

der giver ret til at bruge noget materiale,

man have fat i rettighedshaverne og få deres samtykke

eller tilladelse til at bruge materialet.

Det findes endnu ikke ét centralt sted hvor man

kan gå hen for at få tjekket ophavsrettigheder, så

derfor kan det at få tilladelse være en besværlig

proces.

Der findes ingen regler for hvad det koster at

anvende beskyttet materiale. Hvis det ikke er dækket

i aftale- eller tvangslicensområderne, man

derfor betale hvad den enkelte ophavsmand kræver.

Aftale- og tvangslicens

På nogle områder har man ret til at bruge materialet

mod betaling til rettighedshaveren eller Copy-

Dan. Det kaldes aftale- og tvangslicens. Reglerne

om aftale- og tvangslicens gælder for uddannelsesinstitutionernes

fotokopieringsret, ved udarbejdelse

af antologier og ved brug af materiale til syns- og

hørehandicappede.

Man opsøge den enkelte ophavsmand og

få vedkommendes tilladelse hvis der ikke i

ophavsretsloven er tilladelse til at man kan

bruge materialet.

13.1 3

Clearingmodeller

Der er ingen lovregler om clearingmodeller. I praksis

er de mest anvendte modeller "buy-out" og "royalty".

Ved "buy-out"-modellen betaler man et engangsbeløb

til ophavsmanden for at få brugs- eller ophavsret

i det omfang det fremgår af aftalen. Modellen er

nem og billig at administrere, men til gengæld løber

begge parter en økonomisk risiko fordi det kan være

svært at fastsætte værdien.

Ved "royalties" betaler man et procentbeløb i forhold

til udnyttelsen, f.eks. pr. solgt eksemplar.

Modellen er mindre usikker for begge parter og sikrer

en fair betaling. Til gengæld er modellen tungere

at administrere fordi den kræver kontrol med

omfanget af udnyttelsen.


13.2 Cases

13.2 1

Kan man benytte

amerikansk

musik i sine videoproduktioner

uden

at betale for at

bruge musikken?

Fri musik

Svar: Man kan ikke bruge musik i en

videoproduktion uden at undersøge

rettighederne først, medmindre alle

rettigheder til musikken er så gamle at den ophavsretlige

beskyttelse er udløbet, dvs. 70 år efter rettighedshavernes

død.

For amerikanske indspilninger gælder der en

særlig undtagelse i forhold til at bruge det i radio og

tv. Musik der kommer fra lande som ikke har tilsluttet

sig Romkonventionen, f.eks. USA, kan anvendes i

radio og tv uden at der skal betales afgift til udøvende

kunstnere og pladeselskaber – Gramex-afgift.

13.2 2

Hvordan forholder

man sig i praksis

hvis man skal

undersøge musikrettigheder?

65

Clearing af musik

Hvordan clearer eller

undersøger man rettigheder?

Svar: Hvis man vil undersøge rettighederne

til at bruge musik til f.eks.

en musikvideo, skal man først have tilladelse til at

bruge teksten eller musikken. Hvis man ønsker at

bruge en eksisterende indspilning, skal man have tilladelse

til at bruge den pågældende plade, cd el. lign.

I Norden varetager NCB enerettighederne for

komponister, forfattere og musikforlag til at indspille

musik og tekst på lp, cd, bånd, film og video.

Disse indspilningsrettigheder kaldes for de mekaniske

rettigheder.

Den tilladelse man får hos NCB, gælder kun til

musik og tekst, dvs. man har ikke fået ret til at

bruge en allerede eksisterende indspilning. Hvis

man vil bruge en indspilning, skal man altså også

have tilladelse fra de personer der har rettigheder

til netop denne indspilning. Denne tilladelse får

man hos det pågældende pladeselskab.

Her er det vigtigt at få beskrevet den konkrete

anvendelse fordi man skal betale afgift. Er der f.eks.

tale om en offentlig fremførelse, en tv-udsendelse

eller et foredrag? Hvis det er tilfældet, skal der betales

afgift til KODA og Gramex, dog kun til KODA

hvis indspilningen er foretaget i USA.

Musikrettigheder

I Norden varetager NCB enerettighederne for komponister,

forfattere og musikforlag til at indspille musik og tekst på

lp, cd, bånd, film og video.


13.2 3

Vi er nogle elever

der har lavet en

cd-rom som eksamensprojekt.

I den

forbindelse har vi

fået tilladelse fra

forskellige rettighedshavere

til at

anvende deres

materiale til projektet.

Men nu er

vi blevet så tilfredse

med resultatet

at vi ønsker

at sælge cd-rom’en.

Må vi det?

Hvad dækker en tilladelse?

Svar: Det afgørende er hvilken slags

tilladelse der er givet. Hvis rettighedshaverne

kun har givet tilladelse til at

materialet bliver brugt til eksamensprojektet,

det ikke sælges.

Ophavsmændene skal have givet

udtrykkeligt samtykke til at materialet

eksemplarfremstilles og distribueres,

for at dette kan lade sig gøre. Er et

sådant samtykke ikke indhentet på

forhånd, eleverne derfor kontakte

rettighedshaverne på ny og bede om

samtykke til den ønskede distribution.

Anvendelse af digitalt materiale i projektopgaver,

kræver ophavsmændenes samtykke.

13.2 4

Hvem har rettighederne

til en

multimediahjemmeside

der indeholder

tekster, billeder

og lyd som

andre har lavet?

67

Brug af andres materiale

Hvordan clearer eller

undersøger man rettigheder?

Svar: Når man er ejer af hjemmesiden,

skal man naturligvis sørge for at få

tilladelse fra de personer hvis arbejde

man ønsker at lægge på sin hjemmeside.

I denne sammenhæng skal man også være

opmærksom på at man selv får et ansvar hvis andre

har mulighed for at lægge f.eks. tekster på ens hjemmeside

og det viser sig at rettighederne ikke er clearet.

Hvis en person giver tilladelse til at hans tekst

kan lægges på en hjemmeside, har han stadig

ophavsret til teksten - men ikke til hjemmesiden

som helhed.

Spørgslet om hvorvidt en multimediahjemmeside

er selvstændigt beskyttet af ophavsretsloven,

afhænger af om hjemmesiden er et værk i sig

selv, dvs. et såkaldt samleværk, jf. ophavsretslovens

§ 4. Hvis siden ikke er et værk i sig selv - dvs. har

værkshøjde - kan den muligvis være beskyttet efter

reglerne for beskyttelse af databaser, jf. ophavsretsloven

§71.

Uanset om en hjemmeside har status som et

værk eller en database, har indehaveren af siden

ingen rettigheder i forhold til de enkelte værker på

hjemmesiden ud over hvad han har aftalt med

ophavsmanden.

En hjemmeside kan godt opnå beskyttelse

efter ophavsretsloven. Hvis folk kan lægge

materiale op, bevarer de som udgangspunkt

ophavsret til deres respektive bidrag.


14.1 Teori

68

Kapitel 14

Erstatning og straf

14.1 1

14.1 2

14.1 3

Sanktionerne

Overtrædelse af ophavsretten kan betyde at man

skal betale erstatning for den uberettigede brug.

Der kan også blive nedlagt forbud mod den pågældende

brug, f.eks. et forbud mod at man sælger det

materiale der er fremstillet.

Den person der har krænket ophavsretten, kan

få en bøde, og hvis overtrædelsen er grov, kan han

eller hun blive idømt hæftestraf.

Ifølge ophavsretsloven kan en ophavsmand

kræve erstatning og godtgørelse for krænkelse

af hans eller hendes ophavsret. Den person

der har begået krænkelsen, kan desuden få

en bøde eller blive idømt hæfte.

Erstatning og godtgørelse

Den krænkede kan kræve erstatning eller godtgørelse

for sit tab når en anden bruger hans værker uretmæssigt.

Erstatnings- og godtgørelsesspørgslet er

reguleret af ophavsretslovens § 83. Efter bestemmelsens

stk. 2 kan der godt blive tale om erstatning

til den krænkede – også selvom overtrædelsen er

begået i god tro.

Bøde og hæfte

Hvis man krænker en andens ophavsret, kan man

blive straffet, jf. ophavsretslovens § 76. Straffen kan

være bøde, hæfte eller fængsel i op til 1 år.

For at der kan blive tale om en straf, skal overtrædelsen

være begået forsætligt eller groft uagt-

14.1 4

somt, og for at der kan idømmes hæfte eller fængsel,

skal der desuden være skærpende omstændigheder,

jf. § 76, stk. 2.

International håndhævelse

Hvis der sker krænkelser af ophavsretten på Internettet,

kan det være svært at finde ud af hvor overtrædelsen

er begået, og i hvilke lande den kan strafforfølges.

For at en handling skal kunne strafforfølges i

Danmark, kræver dansk ret at handlingen har en

vis tilknytning til Danmark.

Det er ikke afklaret endnu om en hjemmeside

der kan ses i Danmark, er en krænkelse og derfor

kan strafforfølges herhjemme selvom siden ligger

på en server i et andet land.

Hvis krænkelsen kan strafforfølges i Danmark,

er det næste problem hvordan straffen kan håndhæves,

idet der skal noget særligt til før en dansk

dom kan fuldbyrdes i et andet land, selvom det er

lettere inden for EU.

De internationale problemer med Internettet

har været med til at EU arbejder på et direktiv om

spørgslet.

En krænkelse skal have en vis tilknytning til

Danmark før den kan forfølges i Danmark

efter dansk ret. På grund af Internettets

globale karakter kan det være vanskeligt at

bestemme hvor en krænkelse er sket, og efter

hvilket lands love krænkelsen skal vurderes.


14.2 Cases

14.2 1

Hvis man som Læreres ansvar

lærer kommer til

at anvende

ophavsretligt

beskyttet materi- Svar: Det vil som udgangspunkt være

ale i undervisnin- læreren selv, da det er op til den pergen,

hvem har son der bruger materialet, at få de

så ansvaret hvis nødvendige tilladelser.

man ikke har fået Hvis man overtræder ophavsrets-

clearet rettigloven ved at anvende andres materihederne

først? ale uden tilladelse, kan man risikere

at skulle betale erstatning og godtgørelse.

I grovere tilfælde kan man oven i få en bøde,

og der er også mulighed for at idømme hæftestraf.

Men så skal det være en meget grov overtrædelse.

I de tilfælde hvor uddannelsesinstitutionen står

inde for at rettighederne var clearet, eller hvor skolen

har givet den pågældende lærer grund til at tro

det, er ansvaret uddannelsesinstitutionens eget.

Hvis læreren har bedt en tredjemand om at

cleare rettighederne, og ansvaret skyldes at dette

arbejde ikke er gjort godt nok, vil læreren også have

mulighed for at gå videre med et krav til denne

tredjemand.

En lærer vil som udgangspunkt være ansvarlig

for egne ophavsretsovertrædelser. Særlige

regler i erstatningsansvarsloven kan dog føre

til et andet resultat.

14.2 2

Hvem har

ansvaret hvis

elever kommer til

at overtræde

ophavsretsloven

i forbindelse

med en opgave?

69

Elevers ansvar

Erstatning og straf

Svar: Eleverne vil som udgangspunkt

selv have ansvaret for at det materiale

de anvender ikke krænker andres

ophavsret.

Læreren kan få et medansvar i de tilfælde hvor

han eller hun enten har opfordret eleverne til at

bruge noget bestemt materiale eller har undladt at

fortælle om de ophavsretlige aspekter. Hvis uddannelsesinstitutionen

hæfter for læreren, kan den

også blive ansvarlig.

Hvis eleverne krænker andres ophavsret uden

lærerens eller uddannelsesinstitutionens vidende

ved at lave piratkopier af software, vil hverken

uddannelsesinstitutionen eller læreren kunne gøres

ansvarlig, medmindre de på en eller anden de

har sløset med kontrollen.

Eleverne vil som udgangspunkt selv have

ansvaret for at det materiale de anvender,

ikke krænker andres ophavsret. Men både

læreren og uddannelsesinstitutionen kan

blive medansvarlige.


14.2 3

På mange hjemmesider

ligger der

gifbilleder til fri

afbenyttelse. Hvis

man bruger disse

billeder på sin

egen hjemmeside,

er man så i god

eller ond tro hvis

det senere viser

sig at billederne

alligevel ikke

bruges?

70

Hvad betyder god tro?

Svar: Hvis man krænker en andens

ophavsret, risikerer man erstatningsansvar,

og man kan straffes med

bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

For at man kan straffes, skal der dog

være tale om at overtrædelsen er

begået forsætligt eller groft uagtsomt,

og for at der kan idømmes hæfte

eller fængsel, skal der foreligge yderligere

skærpende omstændigheder.

Hvor man anvender billeder i god tro, kan man

derfor godt blive erstatningsansvarlig, men for at

man kan straffes, skal man have handlet groft uagtsomt

– været i ond tro.

For at man er i god tro kræves en vis undersøgelsespligt;

men man nok antage at man er i

god tro i de tilfælde hvor det angives at de pågældende

billeder bruges, og der ikke er forhold

som gør at man være mistænksom.

Selvom der på en hjemmeside er givet tilladelse

til at anvende materialet, bør man

være opmærksom da der ikke nødvendigvis

er givet tilladelse til brugen fra de egentlige

ophavsmænd.

§ 83 Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i

§§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt

vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den yderligere

skade, som overtrædelsen tte have medført.


71

Erstatning og straf


72

Kapitel 15

Praktiske råd

For at undgå retlige problemer ved teknologistøttet undervisning

kan det anbefales at de ophavsretlige forhold er afklaret

og reguleret. Følgende bør der som minimum tages højde for:

• Sørg for at registrere hvilke rettigheder uddannelsesinstitutionen

har til indkøbt digitalt materiale, og gør

oplysningerne lettilgængelige for uddannelsesinstitutionens

medarbejdere.

• Undersøg om uddannelsesinstitutionen har en aftale

med Copy-Dan, og i givet fald hvilken.

• Oplys lærerne om deres rettigheder og ophavsretlige

forpligtelser.

• Lav de fornødne kontrakter med lærerne.

• Lav en overordnet plan for hvordan rettigheder

cleares på skolen, og hvem der skal stå for arbejdet.

• Lav modeller for hvordan rettigheder cleares, og lav

skabeloner for breve og kontrakter.

• Sørg altid for at få de nødvendige rettigheder til

materialet.


Kapitel 16

Vigtige kontaktadresser

16 1

Cd-rom

Hvis det materiale man ønsker at bruge, ligger på

en cd-rom, skal man kontakte cd-rom-producenten.

Man kan også få hjælp ved at kontakte:

Brancheforeningen for Undervisningsmidler

Enghavevej 3

8260 Viby J

Tlf. 86 11 87 11

Fax 86 11 86 10

Den Danske Forlæggerforening

Købmagergade 11

1150 København K

Tlf. 33 15 66 88

Fax 33 15 65 88

Musik

Hvis man ønsker at bruge et stykke musik fra f.eks.

en cd, skal man kontakte det pladeselskab der har

produceret cd’en, og spørge om man bruge

musikstykket, og hvad man i så fald skal betale.

Vælger man selv at indspille musikken, skal man

kontakte NCB og bede om tilladelse til at benytte

komponistens værk. NBC vil da hjælpe en med at

finde ud af om værket er ophavsretligt beskyttet, og

hvordan man kan finde frem til komponisten.

16 2

73

NCB

Frederiksgade 17

Postboks 3064

1021 København K

Tlf. 33 36 87 00

Fax 33 36 46 93

WWW: www.ncb.dk

NCB kan hjælpe hvis man ønsker at lægge musik på

en cd-rom-produktion.

Ønsker man at lægge et stykke musik ud på Internettet,

kan man få hjælp vedrørende de ophavsretlige

spørgsl hos:

KODA

Maltegårdsvej 24

2820 Gentofte

Tlf. 39 68 38 00

Fax 39 68 38 13

WWW: www.koda.dk

KODA forvalter rettigheder til offentlig fremførelse

af musikværker på vegne af komponister, tekstforfattere

og musikforlæggere.

Gramex

Reventlowsgade 8,1

1651 København V

Tlf. 31 23 99 00

Fax 31 23 99 31

WWW: www.gramex.dk

Fortsætter næste side


74

Gramex forvalter retten til vederlag for sekundær

brug af musikmedier. Gramex sørger for at de

udøvende kunstnere og pladeselskaber får betaling

for den musik de har indspillet på cd, bånd eller

plade. I praksis opkræves noget af Gramex-vederlaget

af KODA. Gramex opkræver selv for brug af indspillet

musik i radio og tv.

De aftaler Gramex har med radio- og tv-stationer,

både de landsdækkende og de lokale, gælder kun

radio/tv-stationernes ret til at udsende musikken til

private husstande – og gælder derfor ikke modtagerens

ret til at spille musik fra radio og tv, f.eks. for

kunderne.

IFPI Danmark

C/o Advokatfirmaet Dragsted, Schlüter, Aros

Bredgade 6

1260 København K

Tlf. 33 14 33 33

Fax 33 32 43 33

Informationsbutikken

Samrådet for Ophavsret har planer om at åbne en

informationsbutik, hvor man kan henvende sig hvis

man har brug for hjælp til at finde frem til en

ophavsmand.

I Samrådet for Ophavsret er følgende ophavsmænd

og interesseorganisationer repræsenteret:

• Billedkunstnernes Forbund

• Copy-Dan Billedkunst

• Dansk Artist Forbund

• Danske Billedautorer

• Danske Billedkunstneres Fagforening

• Danske Dramatikeres Forbund

• Danske Filminstruktører

• Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer

16 3

• Danske Kunsthåndværkere

• Danske Populærautorer

• Danske Skønlitterære Forfattere

• Danske Tegneserieskabere

• Dansk Filmfotograf Forbund

• Dansk Forfatterforening

• Dansk Journalistforbund

• Dansk Kapelmesterforening

• Dansk Komponistforening

• Dansk Kor Forbund

• Dansk Metalarbejderforbund

• Dansk Musiker Forbund

• Dansk Organist- og Kantorforbund

• Dansk Skuespillerforbund

• Film- og TV-arbejderforeningen

• Foreningen af Danske Sceneinstruktører

• Grafisk Forbund

• Gramex

• KODA

• KODA Dramatik

• Nordisk Copyright Bureau (NCB)

• Sammenslutningen af Danske Scenografer

• Teaterteknikerforbundet

• Tegnerne, Tegneforbundet af 1919

• Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde

I Informationsbutikken kan man få hjælp til at

finde frem til næsten en hvilken som helst slags

ophavsmand – men man skal stadig selv tage kontakt

til vedkommende og forhandle vilkår og pris.

Hvis man er i tvivl, kan man indtil videre henvende

sig til de enkelte organisationer (adresser kan man

få hos Samrådet) eller til Samrådet for Ophavsret.


Samrådet for Ophavsret

Nørre Voldgade 29

1358 København K

Tlf. 33 69 40 40

Fax 33 93 85 40

Copy-Dan

Copy-Dan er en fællesforening til forvaltning af

ophavsrettigheder på en række forskellige områder.

Der findes følgende Copy-Dan-foreninger:

16 4

• Kabel-tv

• Båndkopi

• Billedkunst

• Undervisningskopier

• Erhvervskopier

• §17-kopier (optagelse af radio- og tv-udsendelser i

skoler og andre uddannelsesinstitutioner)

• Tv til søfarende

Copy-Dan

Østerfælled Torv 10

2100 København Ø

Tlf. 35 26 09 00

Fax 35 26 28 99

WWW: www.Copy-Dan.dk

Copy-Dan beskæftiger sig endnu ikke med forvaltning

af digitalt materiale, f.eks. materiale på cd-rom

eller på Internettet.

75

Spillefilm

Hvis man vil bruge en spillefilm i en undervisningssituation,

kan man i mange situationer cleare rettighederne

hos

16 5

16 6

Foreningen af Danske Videogramdistributører

Bredgade 6, 2. sal

1260 København K

Tlf.: 33 91 91 92

Internetbrancheforeninger

FIL – Foreningen af Internet Leverandører

www.fil.dk

FIB – Foreningen af Internetbrugere

c/o Statsaut. revisor Søren P. Krejler

Aprilvej 45, Mørkhøj

2730 Herlev

Tlf. 22 17 82 02

InternetBrancheForeningen

c/o DIFA

Boks 600

8100 Århus C

Tlf. 70 25 85 98

www.internetbf.dk


Overvejelser

76

Kapitel 17

Tjekliste til kontraktudarbejdelse

17 1 17 2

Når man skal bruge andres ophavsretsbeskyttede

materiale i undervisningen, er det nødvendigt at få

ophavsmandens tilladelse til præcis den anvendelse

man har tænkt sig. I denne forbindelse er det en

god ide at lave en aftale som regulerer forholdet til

ophavsmanden, og hvor det præciseres på hvilken

de og i hvilket omfang man kan anvende det

beskyttede materiale.

Generelle punkter

Følgende punkter bør altid overvejes ved udarbejdelsen

af aftalen, uanset om der er tale om en

brugsret eller en decideret overdragelse af rettigheder:

® Overvej nøje hvilket ophavsretsbeskyttet materiale

I har behov for at anvende, og i hvilket omfang

I har brug for at anvende dette materiale.

® Hvordan indgår det konkrete materiale i det

endelige produkt? Hvilke manipulationer skal I

lave med materialet? Skal I f.eks. beskære et billede,

klippe en tekst eller sample et stykke musik?

® Hvilke medier har I tænkt jer at distribuere produktet

på?

Her skal I overveje om dele af produktet skal

distribueres på en anden de end hovedproduktet.

F.eks. hvis der sammen med en cd-rom

produceres demodisketter, reklame med uddrag

af produktet på Internet eller trykte uddrag.

® I hvilke regioner eller lande skal produktet distribueres,

og hvordan foretages distributionen?

® Hvem er lgruppen, og hvor stor er den?

Er der tale om et fjernundervisningsnetværk, alle

erhvervsskoler, alle danske amtscentraler osv.?

Det kan for nogle ophavsmænd være af central

betydning at produktet kun anvendes i en formaliseret

undervisningsmæssig sammenhæng.

® Hvor mange produkter vil der blive produceret,

og hvad vil de koste?

Det kan have betydning om produktet sælges til


en pris der kun dækker reproduktions- og leveringsomkostningerne,

eller det sælges på kommerciel

basis.

® Hvis materialet skal distribueres via Internettet,

hvordan vil I f.eks. så styre adgangen via abonnement

og/eller kontrolleret brugeradgang?

® Hvordan kan brugerne anvende materialet?

Kan de kopiere, redigere, downloade, printe,

bruge applikationer og lave papirkopier til klassen?

– Eller kan de blot læse og bestille mere

materiale?

® Hvilke yderligere rettigheder ønsker I i forbindelse

med markedsføringen af produktet? Ønsker I

f.eks. rettighed til at anvende citater, billeder

eller "klip" fra materialet i forbindelse med markedsføring

såsom præsentationer og smagsprøver

på Internettet?

® I hvor lang tid ønsker I at have rettighederne?

Hvis I kun ønsker rettighederne i en pilotprojektfase,

hvad skal der da ske med produktet efter

denne fase?

® Har I brug for en eventuel senere udvidet anvendelse?

Det kan være klogt allerede på forhånd at

have defineret betingelserne for en potentiel

udvidet anvendelse.

® Hvordan står I hvis det viser sig at det materiale

ophavsmanden har skabt, og som I har opnået

tilladelse til at anvende, krænker andres rettigheder?

I det tilfælde er det klogt at sikre sig at

ophavsmanden står inde for brugen.

77

® Aftalen bør regulere hvad der skal ske såfremt

en af parterne misligholder aftalen. Skal parterne

kunne hæve aftalen, kræve nedslag i betalingen,

kræve erstatning eller andet?

® Er der lavet aftale med en ophavsmand bosat

uden for Danmark, bør man også aftale hvilket

lands love der skal regulere aftalen, herunder

ved hvilket lands domstole en evt. sag skal føres.

® I aftalen bør der tages stilling til betalingsformen

for udnyttelsen af materialet. De mest almindelige

betalingsformer er henholdsvis "buy-out" eller

royalties.

Særligt om rettighedsoverdragelse

Ved egentlig overdragelse af ophavsretten – f.eks. i

det tilfælde hvor en medarbejder skaber ophavsretsbeskyttet

materiale – bør man overveje følgende

forhold i aftalen:

17 3

® Præciser hvad der er ophavsmandens, og hvad

der er erhververens udnyttelsesret.

® Fastsæt hvad der er ophavsmandens forpligtelser

i forhold til konkurrerende udnyttelse af materialet.

® Præciser hvordan ophavsmanden skal navngives

ved anvendelse af materialet.

® Hvis ophavsretten ikke automatisk overgår, bør

der tages stilling til om der skal være en tilbudspligt,

og i givet fald efter hvilke regler.


78

Kapitel 18

Copy-Dan-aftalen

18 1

Hvem har aftaler med Copy-Dan?

Hovedparten af uddannelsesinstitutionerne har indgået

aftale med Copy-Dan. Det gælder folkeskoler,

friskoler, efterskoler, gymnasier, hf, handelsskoler,

tekniske skoler, seminarier, højskoler, landbrugsskoler,

husholdningsskoler, musikskoler, ungdomsskoler,

sprogskoler, folkeuniversiteter.

Universiteter og andre højere læreanstalter har

også indgået en 2-årig midlertidig aftale.

Der er stadig områder hvor det ikke er almindeligt

med kopieringsaftaler med Copy-Dan, f.eks.

private kursusudbydere.

Hvad kopieres?

De konkrete vilkår for de enkelte institutionstyper

findes i de enkelte aftaler. Her er dog nogle af

hovedpunkterne fra Copy-Dan-aftalerne på uddannelsesområdet.

Hvis ens uddannelsesinstitution har indgået en

kopieringsaftale med Copy-Dan, der kopieres fra

både danske og udenlandske publikationer. Der kan

dog ikke kopieres ubegrænset.

Kopieringen ikke erstatte køb af bøger, tidsskrifter,

noder, aviser mv., men alene være et supplement.

Copy-Dan giver som retningslinje at der maksimalt

kopieres 20 pct. af værket, dog højst 20

sider af værket pr. klasse pr. år.

For universiteter og højere læreanstalter er der

andre begrænsninger:

18 2

• Hvis værket er udgivet for mere end 5 år siden,

der højst kopieres 20 pct., dog ikke over 50

sider.

• Hvis værket er udgivet for mindre end 5 år siden,

der højst kopieres 15 pct., dog maksimalt 30

sider.

• Hvis værket er udgivet for mindre end 1 år siden,

der højst kopieres 10 pct., dog maksimalt 20

sider.

For alle uddannelsesinstitutioner gælder det at billeder,

fotos, tegninger mv. kun kopieres når de

bringes sammen med den tekst de illustrerer.

Der er en særlig begrænsning på engangsmateriale

som f.eks. arbejdshæfter og opgavehæfter der er

lavet med henblik på at skulle anvendes af eleverne

til eget brug. Sådant materiale slet ikke kopieres

inden for Copy-Dan-aftalen.

For noder gælder der også en særlig regel. De

kun bruges i en enkelt klasse, men ikke

kopieres til brug for en offentlig fremførelse, f.eks.

skolekoncerter eller fælles morgensang.

Prisen for kopiering justeres årligt af Copy-Dan i

forhold til forbrugerprisindekset. Prisen for 1999

blev fastsat til 19,7 øre pr. kopiside. For noder skal

der betales 5 gange beløbet, hvilket svarer til 98,5

øre pr. kopiside. For avisstof betales 3 gange beløbet,

hvilket svarer til 59,1 øre pr. kopiside.

Skoler betaler en forholdsmæssig andel af deres

samlede kopieringsgrundlag. Dvs. at kopimaskinernes


18 3

tælleapparat aflæses årligt. Herefter betaler skolerne

en vis procent af deres kopieringsgrundlag til Copy-

Dan.

Disse tariffer er beregnet som en beskyttelsesprocent

for hver skoletype:

Grundskoler med klasser

fra 1. til 7. klasse 27,0%

Grundskoler med klasser

fra 1. til 10. klasse 34,0%

Gymnasier og hf 58,4%

Handelsskoler 36,1%

Tekniske skoler 17,7%

Seminarier 26,5%

Betalingen beregnes ved at gange institutionens

totale kopiforbrug med beskyttelsesprocenten og

kopieringsafgiften, dvs. 19 øre pr. almindelig kopiside.

Mere information

Copy-Dans fotokopieringsordning:

Copy-Dan UNDERVISNINGSKOPIER

Østerfælled Torv 10

2100 København Ø

tlf. nr.: 35 44 14 00

fax nr.: 35 26 28 99

www.Copy-Dan.dk

e-post: copydan@Copy-Dan.dk

79


80

Litteraturhenvisninger

Bender, Hanne: Edb-rettigheder. Jurist- & Økonomforbundets

Forlag, 1998.

Bing, Jon: Retslige konsekvenser av digitalisering:

Rettighedsadministration og redaktøransvar i digitale

nett. COMPLX 1/95, Tano, Norge, 1995.

Blume, Peter mfl.: IT-retlige emner. Jurist- & Økonomforbundets

Forlag, 1998.

Galtung, Andreas (red.): Medieret – nye udviklingstendenser.

Jurist- & Økonomforbundets Forlag, 1995.

Grønbæk, Martin von Haller; Heine, Kasper; Holdt,

Helen: Internet.Jura. GadJura, 1997.

Kallehave, Pernille: Copyright in Multimedia Learning

Products. Dansk Teknologisk Institut, 1995.

Koktvedgaard, Mogens: Immaterialret. 5. udgave.

Jurist- & Økonomforbundets Forlag 1999.

Schønning, Peter: Ophavsretsloven med kommentarer.

2. udgave, 1998. GadJura.


Nyttige links

www.benedict.com

The Copyright Website

En meget omfattende hjemmeside med informationer om specielt amerikansk lovgivning med konkrete

eksempler og introduktion til en række temaer.

www.sbu.ac.uk/litc/copyright

Technologies to Support Copyright Management

En rapport udarbejdet i forbindelse med "the eLib Electronic Libraries Programme".

www.eff.org/pub/Intellectual_property/Legal

EFF "Legal Issues and Policy: Cyberspace and the Law" Archive

Et arkiv der indeholder artikler om ophavsret og oversigter over domme i USA.

www.seamless.com/rcl

Ralph Losey’s Law Web and The Information Law Web

Indeholder referencer til en række tekster og steder med information om ophavsret.

www.koda.dk

KODA

www.gramex.dk

Gramex

www.ncb.dk

NCB

www.Copy-Dan.dk

Copy-Dan

www.kum.dk

Kulturministeriet

www.ophavsret.dk

Samrådet for ophavsret

Informationsside for brugere af ophavsretsbeskyttet materiale.

www.themis.dk/synopsis

Synopsis

Side af Advokat Jørgen U. Grønborg med

omfattende og grundig juridisk information.

81


Bekendtgørelse af lov om ophavsret

82

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

Kapitel 1

Ophavsrettens genstand og indhold

Beskyttede værker

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk,

har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i

skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling,

som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk

værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst,

eller det er kommet til udtryk på anden de.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk

form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære

værker.

Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære

værker.

Beskyttelsens indhold

§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger,

eneret til at råde over værket ved at fremstille

eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden

i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse

i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.

Stk. 2. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold,

at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.

Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når

1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller

udlån eller på anden de spredes til almenheden,

2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes

i fjernsyn, eller

3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio

eller fjernsyn.

Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også

fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større

kreds, som ellers tte anses som ikke-offentlig.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse

med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af

værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997,

med de ændringer, der følger af lov nr. 407 af 26. juni 1998.

Stk. 2. Værket ikke ændres eller gøres tilgængeligt for

almenheden på en de eller i en sammenhæng, der er krænkende

for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse

eller egenart.

Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke

frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset

brug af værket.

Bearbejdelser

§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden de bearbejder

et værk, herunder overfører det til en anden litteratureller

kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men

kan ikke råde over det på en de, som strider mod ophavsretten

til det oprindelige værk.

Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er

frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af

ophavsretten til det oprindelige værk.

Samleværker

§ 5. Den, som ved at sammenstille værker eller dele af værker

frembringer et litterært eller kunstnerisk samleværk, har ophavsret

til dette, men retten gør ingen indskrænkning i ophavsretten

til de enkelte værker.

Fællesværker

§ 6. Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkeltes

bidrag kan udskilles som selvstændige værker, har de ophavsret

til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser.

Formodning om ophavsrettens indehaver mv.

§ 7. Som ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst, den, hvis

navn eller alment kendte pseudonym eller mærke på sædvanlig

de er påført eksemplarer af værket eller opgives, når det

gøres tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er angivet

i overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er

nævnt, og ellers forlæggeren handle på ophavsmandens vegne,

indtil denne bliver angivet på et nyt oplag.


Offentliggørelse og udgivelse

§ 8. Et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt

for almenheden.

Stk. 2. Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af værket

med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på

anden de spredt blandt almenheden.

Offentlige aktstykker

§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende

offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der

fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker.

Sådanne værker dog gengives i forbindelse med aktstykket.

Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt

gældende regler.

Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning

§ 10. Beskyttelse efter lov om mønstre udelukker ikke ophavsret.

Stk. 2. Halvlederprodukters udformning (topografi) nyder

ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i

lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

Kapitel 2

Indskrænkninger i ophavsretten

Almindelige bestemmelser

§ 11. Bestemmelserne i dette kapitel gør ikke indskrænkninger i

ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad der følger af § 29.

Stk. 2. Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel,

værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug

kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse

med, hvad god skik kræver.

Eksemplarfremstilling til privat brug

§ 12. Af et offentliggjort værk enhver fremstille eller lade

fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne

eksemplarer ikke udnyttes på anden de.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at

1) opføre et bygningsværk,

2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved

aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden

de, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en

original,

3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret

form eller

4) fremstille eksemplarer i digital form af andre værker, når

83

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse

af værket i digitaliseret form.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed

medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om

1) musikværker,

2) filmværker,

3) værker af brugskunst eller

4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af

en kunstnerisk gengivelse.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved

eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende

teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker,

i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder.

Eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed

§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der fremstilles

eksemplarer af udgivne værker samt ved optagelse foretages

eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio eller fjernsyn,

såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.

De nævnte eksemplarer kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed,

som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke for

filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af

spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er

benyttet mindre dele af værket.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af

udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i digital form.

Stk. 4. Lærere og elever som led i undervisningsvirksomhed

foretage optagelser af deres egne fremførelser af værker.

Optagelserne ikke udnyttes på anden de.

Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed mv.

§ 14. Offentlige eller private institutioner, organisationer og

erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed

ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille

eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker,

af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig

art samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten,

såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.

Sådanne eksemplarer kun udnyttes inden for virksomhed,

som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Eksemplarfremstilling på sygehuse mv.

§ 15. Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre døgninstitutioner

inden for social- og sundhedsområdet, kriminalforsorgen og lig-


Bekendtgørelse af lov om ophavsret

84

nende til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl. foretage

optagelser af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn.

Sådanne optagelser kun udnyttes inden for den pågældende

institution.

Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og museer

§ 16. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter

arkiver, biblioteker og museer på nærmere fastsatte vilkår kan

fremstille enkelte eksemplarer af værker til brug i deres virksomhed.

Sker eksemplarfremstillingen i form af lyd- og billedoptagelse

eller i digital form, eksemplarerne ikke uden ophavsmandens

samtykke udlånes eller på anden de gøres tilgængelige

for almenheden uden for arkivet, biblioteket eller museet.

Eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede

§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne

værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt

bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende

samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand

til at læse trykt tekst. Sker gengivelsen eller eksemplarspredningen

i erhvervsøjemed, har ophavsmanden krav på vederlag.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på en

gengivelse, som udelukkende består af lydoptagelser, samt ved

spredning af eksemplarer, der sker ved udlejning til almenheden.

Stk. 3. Erhververen af et eksemplar af værker, som af andre

er fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, fremstille

sådanne eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar,

herunder sikkerhedseksemplarer, som er nødvendige for, at

erhververen kan udnytte eksemplaret efter dets forl. De

fremstillede eksemplarer ikke udnyttes på anden de. Retten

til at udnytte dem bortfalder, hvis det erhvervede eksemplar

gøres tilgængeligt for almenheden. Dette gælder dog ikke ved

udlån og udlejning af erhvervede eksemplarer, som foretages af

statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller

almennyttige institutioner.

Stk. 4. Af udgivne litterære værker der, når det ikke sker

i erhvervsøjemed, ved lydoptagelse fremstilles eksemplarer med

henblik på udlån til blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede

og andre, som er ude af stand til at læse almindelige

bøger. Ophavsmanden har krav på vederlag.

Stk. 5. Statslige eller kommunale institutioner og andre

sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns-

og hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille

eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn,

såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.

Sådanne optagelser kun udnyttes inden for virksomhed, som

omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Fremstilling af antologier til brug i undervisningsvirksomhed mv.

§ 18. Mindre dele af litterære værker og musikværker eller

sådanne værker af ringe omfang til brug i undervisningsvirksomhed

gengives i samleværker sammenstillet af bidrag fra

et større antal ophavsmænd, når 5 år er forløbet efter det år, da

værket blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også kunstværker

og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, gengives, når 5 år

er forløbet efter det år, da værket blev offentliggjort. Ophavsmanden

har krav på vederlag.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker,

der er udarbejdet til brug i undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Enkelte udgivne sangtekster gengives i sanghæfter

til brug for deltagerne i et møde. Der dog ikke fremstilles

mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.

Spredning af eksemplarer

§ 19. Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke

er solgt eller på anden de overdraget til andre, eksemplaret

spredes videre.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden

ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer

af værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for bygningsværker

og brugskunst.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden

ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer

af filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret

form gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af

et edb-program i digitaliseret form udgør en del af et litterært

værk og udlånes sammen med dette.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen indskrænkning

i retten til at modtage afgift mv. efter lov om biblioteksafgift.

Visning af eksemplarer

§ 20. Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar af et kunstværk

af ophavsmanden er overdraget til andre, de udgivne

eller overdragne eksemplarer vises offentligt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for visning af

eksemplarer af kunstværker i fjernsyn eller film. Det samme

gælder for visning af eksemplarer af litterære eller musikalske

værker, hvis værkets indhold derved gøres tilgængeligt for

almenheden.

Offentlig fremførelse

§ 21. Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et

filmværk, fremføres offentligt

1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang

uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved


den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder

sted i erhvervsøjemed, og

2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse

i radio eller fjernsyn samt for fremførelse af databaser

i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.

Stk. 3. Udgivne eksemplarer af filmværker, musikværker og

værker i digital form kan stilles til rådighed for enkeltpersoner

på offentlige biblioteker til personligt gennemsyn eller studium

på stedet ved hjælp af teknisk udstyr. Eksemplarfremstilling er

ikke tilladt.

Citat

§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse

med god skik og i det omfang, som betinges af forlet.

Gengivelse af kunstværker mv.

§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art,

jf. § 1, stk. 2, gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger

i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse

med god skik og i det omfang, som betinges af forlet.

Stk. 2. Et offentliggjort kunstværk gengives i en alment

oplysende fremstilling, såfremt betingelserne for aftalelicens

efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt ophavsmanden

over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud

mod værkets gengivelse.

Stk. 3. Offentliggjorte kunstværker gengives ved omtale

af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse

med god skik og i det omfang, som betinges af

forlet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker,

der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller

tidsskrifter.

Stk. 4. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker,

der af ophavsmanden er overdraget til andre, gengives i

aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet

betydning i den pågældende sammenhæng.

§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles

eller udbydes til salg, gengives i kataloger over samlingen og

i meddelelser om udstilling eller salg.

Stk. 2. Kunstværker afbildes, når de er varigt anbragt på

eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen

i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er

hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 3. Bygninger frit afbildes.

85

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

Reportage af dagsbegivenheder

§ 25. Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en dagsbegivenhed

og denne gengives i film, radio eller fjernsyn,

værket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i

gengivelsen af dagsbegivenheden.

Offentlige forhandlinger, aktindsigt mv.

§ 26. Forhandlinger i Folketinget, kommunalbestyrelserne og

andre valgte offentlige myndigheder, i retssager samt på offentlige

møder, som afholdes til drøftelse af almene spørgsl,

gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har

dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg.

§ 27. Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne lov er

indgået til en forvaltningsmyndighed i forbindelse med dens

virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at andre forlanger

aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger

afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens

bestemmelser herom. Det samme gælder for værker, som er

frembragt inden for den pågældende forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier, der er

afleveret til et offentligt arkiv, gøres tilgængelige for almenheden

i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser

herom. Der dog ikke udleveres afskrifter eller fremstilles

kopier af private arkivalier.

Stk. 3. Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil der i

henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er udleveret

afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt gældende

regler.

§ 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af forlet, at

gengive værker i forbindelse med

1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og

2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og

institutioner, som henhører under Folketinget.

Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt

gældende regler.

Ændring af bygninger og brugsgenstande

§ 29. Bygninger kan ændres af ejeren uden ophavsmandens

samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn til

deres praktiske anvendelighed.

Stk. 2. Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden ophavsmandens

samtykke.


Bekendtgørelse af lov om ophavsret

86

Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn

§ 30. Danmarks Radio, TV 2 samt Færøernes Radio (Utvarp

Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) og Grønlands

Radio (Kalaallit Nunaata Radioa) kan i radio eller fjernsyn

udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens

efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for

sceneværker og filmværker.

Stk. 2. Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet

nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold

til stk. 1.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i

stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler, der er

indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse,

når ophavsmanden til et kunstværk har overdraget et eller flere

eksemplarer til andre.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse

på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre der

samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende

foretages udsendelse over et jordsendenet.

§ 31. Radio- og fjernsynsforetagender til brug i deres udsendelser

optage værker på bånd, film eller anden indretning, der

kan gengive dem, under forudsætning af, at de har ret til at

udsende de pågældende værker. Retten til at gøre således optagne

værker tilgængelige for almenheden afhænger af de i øvrigt

gældende regler.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

vilkårene for at foretage sådanne optagelser og om brugen og

opbevaringen af disse.

§ 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder

almene spørgsl drøftes, gengives uden ophavsmandens

samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger

af sine egne indlæg.

§ 33. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, optages på

bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, og opbevares

i Statens Mediesamling, såfremt udsendelsen er af dokumentarisk

værdi. Mediesamlingen fremstille enkelte eksemplarer

af udsendelserne i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed

samt til forskningsforl. Retten til videre udnyttelse afhænger

af de i øvrigt gældende regler.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelsen i

stk. 1 skal finde tilsvarende anvendelse på andre offentlige arkiver.

§ 34. Radio- og fjernsynsforetagender kan efter anmodning

udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til perso-

ner og institutioner, der har medvirket i de pågældende udsendelser,

eller som anser sig for krænket gennem omtale i en

bestemt udsendelse eller gennem offentlig omtale af den pågældende

udsendelse. Optagelser, der er udleveret i henhold til 1.

pkt., kun benyttes til intern brug.

§ 35. Værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn,

samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og på

samme de videreudsendes til almenheden ved hjælp af

radioanlæg, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er

opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som

indehaves af radio- og fjernsynsforetagender.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 værker, der indgår i

en trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved

hjælp af egen antenne, videreudsendes over kabelanlæg, som

ikke omfatter mere end 2 tilslutninger.

Stk. 3. Ejeren af et anlæg som nævnt i stk. 1 er ansvarlig for,

at der træffes aftale om videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser

over anlægget. Er et vederlag, som ejeren skal betale

efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1 eller en

kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1, fastsat

som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte tilslutning

pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer dertil.

Særlige bestemmelser om edb-programmer mv.

§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program,

1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage

sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at

den pågældende kan benytte det efter dets forl, herunder

foretage rettelse af fejl,

2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt

det er nødvendigt for benyttelsen af det, og

3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at

fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de

enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse

med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel,

lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er

berettiget til at udføre.

Stk. 2. Den, der har ret til at benytte en database, foretage

sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende

kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af

dette.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende

anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse

styres af et edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage

ændringer i værkerne.


Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan

ikke fraviges ved aftale.

§ 37. Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode og oversættelse

af kodens form er tilladt, når dette er en forudsætning for

at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe

interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program

og andre edb-programmer, såfremt

1) handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden person,

der har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program,

eller på disses vegne af en person, der har tilladelse

hertil,

2) de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet,

ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige

for de i nr. 1 nævnte personer, og

3) handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige edbprogram,

der er nødvendige for at opnå interoperabilitet.

Stk. 2. De oplysninger, der er indhentet i forbindelse med

anvendelsen af stk. 1, ikke

1) benyttes til andre forl end at gøre det selvstændigt

udviklede edb-program interoperabelt,

2) videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt

for at gøre det selvstændigt udviklede edb-program

interoperabelt, eller

3) benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af et

edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer

til det oprindelige, eller til nogen anden handling, som

krænker ophavsretten.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved

aftale.

Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker

§ 38. Ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af kunstværker

har ophavsmanden ret til et vederlag på 5 pct. af salgsprisen

ekskl. moms.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke bygningsværker.

Værker af brugskunst er ikke omfattet, hvis de er fremstillet i

flere identiske eksemplarer.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

vederlagets beregning, herunder bestemmelser om mindstebeløb

for den salgspris, som skal medføre ret til vederlag.

Stk. 4. Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb,

jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens

død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og

87

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller

livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er

nævnt i stk. 5.

Stk. 5. Retten til vederlag kan kun gøres gældende af en

organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen

forestår opkrævningen og foretager udlodningen til de

berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består,

indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget

fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra

den berettigede.

Stk. 6. Ved erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i stk. 1

er sælgeren forpligtet til at fremsende en årlig opgørelse over

salget af kunstværker attesteret af en statsautoriseret eller registreret

revisor til den organisation, som er nævnt i stk. 5.

Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug

§ 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lydeller

videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder

kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk.

2 nævnte værker.

Stk. 2. Vederlaget skal betales for bånd mv., der er egnet til

fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker,

som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på

fonogram, film, videogram eller lignende.

Stk. 3. Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen,

udøves af en fællesorganisation, som repræsenterer en

væsentlig del af danske ophavsmænd, udøvende kunstnere og

andre rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader

mv. og fotografer, og som af kulturministeren er godkendt

hertil. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om

opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget.

Stk. 4. Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen

af vederlaget til de berettigede, så fordelingen i videst

muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som

finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog

anvendes til støtte af forl, der er fælles for ophavsmændene

m.fl. inden for de grupper, som repræsenteres af organisationen,

jf. stk. 3.

§ 40. Vederlaget udgør for 1993 pr. minut spilletid for lydbånd

0,045 kr. og for videobånd 0,0625 kr. Vederlaget reguleres årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 41. Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører

lyd- eller videobånd, skal anmeldes hos fællesorganisationen.

Stk. 2. Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden at


Bekendtgørelse af lov om ophavsret

88

vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden anmeldt virksomhed

at modtage lyd- eller videobånd, der er vederlagspligtige

efter § 39.

§ 42. Vederlagsperioden er neden.

Stk. 2. Anmeldte virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige

antal lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret fra

virksomheden, samt disses spilletid.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller videobånd

til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen

efter stk. 2.

Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter retningslinjer, som fastsættes

af kulturministeren efter forhandling med fællesorganisationen.

Kulturministeren kan endvidere efter forhandling med

fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med

den i 1. pkt. nævnte opgørelse.

§ 43. I det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages:

1) Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en anden

anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3.

2) Antallet af lyd- og videobånd, der er udført.

3) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til professionelle

forl, herunder undervisningsforl.

4) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til fremstilling

af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede.

5) Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt til

særlige forl, som af kulturministeren er undtaget fra

vederlaget.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med fællesorganisationen

fastsætte retningslinjer for kontrol med fradrag

efter stk. 1.

§ 44. Vederlaget tilbagebetales ved

1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd- eller

videobånd,

2) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til

professionelle forl, herunder undervisning,

3) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til

fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller hørehandicappede,

eller

4) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til

særlige forl, som af kulturministeren er undtaget fra

vederlaget.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med

fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse

efter stk. 1.

§ 45. Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over fremstilling,

indførsel og udlevering mv. af vederlagspligtige lyd- og

videobånd.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med

fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for de anmeldte

virksomheders regnskabsførelse, herunder udstedelse af fakturaer

mv.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale

i 5 år efter regnskabsårets udløb.

§ 46. Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af hver vederlagsperiode

og senest ved udgangen af den følgende ned til

fællesorganisationen angive mængden af udleverede lyd- og

videokassettebånd og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden

skal senest samtidig med angivelsen indbetale vederlaget

til organisationen. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens

ledelse.

Fælles bestemmelser om tvangslicens

§ 47. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlag i

henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan

hver af parterne forelægge spørgslet for et af kulturministeren

nedsat nævn, Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kulturministeren

fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed

og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af

omkostningerne ved virksomheden.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

opkrævning af vederlag i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1,

og § 68.

Stk. 3. Såfremt brugeren af et værk i henhold til § 68 ikke

betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale eller ved

Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås,

at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med

ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket.

§ 48. Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 3,

eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at

give samtykke til, at værker og udsendelser, som udsendes

trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg,

eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan

Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse

og fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50,

stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69

at give samtykke til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser

optages på en de, som er omhandlet i § 13, stk. 1, 1.

pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5, eller kan der ikke opnås enighed om


vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet

på begæring af hver af parterne meddele den fornødne tilladelse

og fastsætte nærmere vilkår herfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en

organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes

af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5. Bestemmelsen

i § 49 finder tilsvarende anvendelse.

§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, og

§ 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen

fandt sted.

Stk. 2. Såfremt vederlagskravet gøres gældende af en organisation,

gælder bestemmelsen i stk. 1 også for ophavsmandens

krav mod organisationen.

Stk. 3. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav.

Fælles bestemmelser om aftalelicens

§ 50. Aftalelicens efter §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23, stk. 2, §§ 30

og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om

den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som

omfatter en væsentlig del af danske ophavsmænd til en bestemt

art af værker. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte

andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse

værker ikke repræsenteres af organisationen.

Stk. 2. Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de

ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den de og på

de vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen

og af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

Stk. 3. Rettighedsorganisationer, som indgår aftaler om samtidig

og uændret videreudsendelse af radio- eller fjernsynsudsendelser

af den i § 35 nævnte karakter, skal godkendes af kulturministeren.

Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation

på nærmere angivne områder skal være en fællesorganisation,

som omfatter flere grupper af rettighedshavere. Aftaler

indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.

Stk. 4. Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsentant

for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig

indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse af

et musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes

af kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår

for godkendelsen. Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige.

§ 51. For værksudnyttelse i henhold til §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, §

23, stk. 2, §§ 30 og 35 skal de regler, som organisationen har fastsat

med hensyn til fordelingen af vederlag mellem de af organisationen

repræsenterede ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse

over for ikke-repræsenterede ophavsmænd.

89

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

Stk. 2. Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på

individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår af

aftalen med brugeren eller af organisationens vederlagsregler.

Størrelsen af det individuelle vederlag kan fastsættes efter

bestemmelsen i § 47, stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod

organisationen.

Stk. 3. Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3, godkendte

organisationer ønsker at fremsætte i forbindelse med

værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig over for

brugerne.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse på

vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser.

§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i

§ 13, stk. 1, § 14, § 17, stk. 5, og § 23, stk. 2, ikke fører til noget

resultat, kan hver af parterne kræve mægling.

Stk. 2. Krav om mægling rettes til kulturministeren. Kravet

kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt forhandlingerne

eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når forhandlingerne

ikke synes at ville føre til noget resultat.

Stk. 3. Mæglingen foretages af en forligsmand, der udpeges

af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på parternes

eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå

parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved

udpegningen af voldgiftsmænd.

Stk. 4. Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens

løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges parternes

kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af

forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren

om mæglingens udfald.

Stk. 5. Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive

i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under

forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to

uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag

eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden

har meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte

sådanne forslag.

Stk. 6. Den, der er eller har været forligsmand, ikke ubeføjet

røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som

forligsmand.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.


Bekendtgørelse af lov om ophavsret

90

Kapitel 3

Ophavsrettens overgang til andre

Almindelige bestemmelser

§ 53. Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der følger af

§§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter

denne lov.

Stk. 2. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse

af ophavsretten.

Stk. 3. Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte

værket på en bestemt de eller ved bestemte midler, giver

overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på

andre der eller ved andre midler.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af

ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre

andet er fastsat i de enkelte bestemmelser.

§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte værket. Ophavsmanden

kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet værket

inden en rimelig tid eller senest inden 5 år efter det tidspunkt,

hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.

§ 55. Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer enkelte udnyttelsesformer,

som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden

med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne til

de uspecificerede udnyttelsesformer, der ikke er iværksat af

erhververen, inden 3 år er forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen

er opfyldt fra ophavsmandens side.

Ændringer og videreoverdragelse

§ 56. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at

ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart

forudsat.

Stk. 2. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret

til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen

er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver

at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver

opfyldt.

Afregning og kontrol

§ 57. Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens

omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at

der sker afregning mindst én gang om året. Ophavsmanden kan

ligeledes kræve, at afregningen ledsages af fyldestgørende oplysninger

om de forhold, der har ligget til grund for vederlagsberegningen.

Stk. 2. Ophavsmanden kan kræve, at erhververens regnskaber,

bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den,

som har udnyttet værket, ved den årlige afregning efter stk. 1

stilles til rådighed for en af ophavsmanden udpeget statsautoriseret

eller registreret revisor. Revisoren oplyse ophavsmanden

om den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle

uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle

andre forhold, som denne bliver bekendt med ved gennemgangen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til

skade for ophavsmanden.

Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film

§ 58. En aftale om at medvirke ved indspilningen af en film

indebærer, at ophavsmanden ikke kan modsætte sig, at

1) der fremstilles eksemplarer af filmen,

2) eksemplarer af filmen spredes til almenheden,

3) filmen fremføres offentligt eller

4) filmen forsynes med tekster eller tale på et andet sprog.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

1) allerede eksisterende værker,

2) drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt med

henblik på fremstillingen af filmen, eller

3) filmens hovedinstruktør.

Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning

af billed- og lydoptagelser

§ 58 a. Har en ophavsmand til en producent af billed- eller lydoptagelser

overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne

optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har

ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for

udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem organisationer,

der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i

ansættelsesforhold

§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en

arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter

arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.

Bestilte portrætbilleder

§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et

bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.


Arv og kreditorforfølgning

§ 61. Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige

regler anvendelse på ophavsretten.

Stk. 2. Ved testamente kan ophavsmanden med bindende

virkning også for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om

udøvelse af ophavsretten eller overlade det til en anden at give

sådanne forskrifter.

§ 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres

til genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden

eller hos nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv.

Stk. 2. Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan heller

ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem

eksemplarer er overgået ifølge ægteskab eller arv, hvis forfølgningen

retter sig mod

1) manuskripter,

2) stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk

kan udføres, eller

3) eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt

til salg eller på anden de godkendt til offentliggørelse.

Kapitel 4

Ophavsrettens gyldighedstid

§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter

ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker

efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten

dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende

af følgende personer:

1) Den ledende instruktør,

2) drejebogsforfatteren,

3) dialogforfatteren og

4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug

i filmværket.

Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af

ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke,

varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det

år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele,

bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid

for hver enkelt del.

Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum

bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver

oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden

efter stk. 1.

91

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand

ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af

det år, hvor værket blev skabt.

§ 64. Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som

for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter

udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket

svarende til de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den,

der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen

varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor

offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.

Kapitel 5

Andre rettigheder

Udøvende kunstnere

§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller

kunstnerisk værk ikke uden kunstnerens samtykke

1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive

den, eller

2) gøres tilgængelig for almenheden.

Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1,

den ikke uden den udøvende kunstners samtykke overføres til

anden indretning, der kan gengive den, eller gøres tilgængelig

for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da

fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en fremførelse

udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer

beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det

år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt

efter hvilket tidspunkt der er det første.

Stk. 3. En aftale mellem en udøvende kunstner og en filmproducent

om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer,

at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale

formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til

producenten.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og 11, § 12, stk. 1 og

stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, og § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17,

stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27,

28, 31 og 33-35, § 36, stk. 3, §§ 39-47, 49-57, § 58 a samt §§ 61 og

62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser

og optagelser heraf. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder

kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for

første gang er solgt eller på anden de overdraget af rettighedshaveren

eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.


Bekendtgørelse af lov om ophavsret

92

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det Kongelige

Teater lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i anledning

af officielle besøg udsende af Danmarks Radio eller TV 2 i

radio eller fjernsyn.

Fremstillere af lydoptagelser

§ 66. Lydoptagelser ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres

eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet

efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydoptagelse

udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer

beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år,

hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter

hvilket tidspunkt der er det første. Som eftergørelse betragtes også

det forhold, at en optagelse overføres fra én optagelse til en anden.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og

stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17,

stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27,

28, 31, 33, 34, § 36, stk. 3, §§ 39-47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende

anvendelse på lydoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1,

finder kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for

første gang er solgt eller på anden de overdraget af rettighedshaveren

eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 lydoptagelser, som

udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over

kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg,

når dette sker uden ændringer og samtidig med, at

udsendelsen finder sted.

Fremstillere af billedoptagelser

§ 67. Billedoptagelser ikke uden fremstillerens samtykke

eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er

forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis

en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette

tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter

udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse

fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. Som

eftergørelse betragtes også det forhold, at en optagelse overføres

fra én optagelse til en anden.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og

stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1,

3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, §§ 22, 25, 27,

28 og 31-34, § 36, stk. 3, § 47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse

på billedoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder

kun anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første

gang er solgt eller på anden de overdraget af rettighedshaveren

eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 billedoptagelser,

som udsendes trådløst i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg

og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg,

når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen

finder sted.

Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn mv.

§ 68. Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1,

udgivne lydoptagelser anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse

og til andre offentlige fremførelser.

Stk. 2. De udøvende kunstnere og fremstillerne af lydoptagelser

har krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende

gennem en af kulturministeren godkendt fællesorganisation,

som omfatter såvel udøvende kunstnere som fremstillere

af lydoptagelser.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udsendelse

i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af filmværker,

såfremt lyd og billede udsendes eller fremføres samtidigt.

Radio- og fjernsynsforetagender

§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse ikke uden radioeller

fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller

på anden de fremføres offentligt. Udsendelsen heller ikke

uden samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller

anden indretning, der kan gengive den.

Stk. 2. Er en udsendelse affotograferet eller optaget som

anført i stk. 1, den ikke uden foretagendets samtykke overføres

til anden indretning, der kan gengive den, eller spredes til

almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da

udsendelsen fandt sted.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr.

4, § 15, § 17, stk. 1-3, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27, stk. 1

og 3, §§ 28, 31, 32, 33 og § 36, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse

på radio- og fjernsynsudsendelser. Bestemmelsen i § 19, stk.

1, finder kun anvendelse på de i stk. 2 nævnte udsendelser, når

disse for første gang er solgt eller på anden de overdraget af

rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Fremstillere af fotografiske billeder

§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har

eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af

det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er

forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 3, 7, 9 og 11, § 12,

stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2,

§ 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, §§ 25, 27, 28, 30,


31, 33-35, § 36, stk. 3, §§ 39-47, 49-58 og §§ 60-62 finder tilsvarende

anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede

genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.

Fremstillere af kataloger mv.

§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller

lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet,

eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til

at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig

del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at

gøre det tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på en eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden

af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en

database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk,

såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger,

der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende

arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.

Stk. 3. Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf

genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også

gøres gældende.

Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet

efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et

arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden

inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog indtil 15 år er

forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev

gjort tilgængeligt for almenheden.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 6-9, § 11, stk. 2, §

12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og

2, §§ 20- 22, 25, 27, 28, 30-35, § 36, stk. 2 og 4, § 47 og §§ 49-52

finder tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser

mv., der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1

til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.

Pressemeddelelser

§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske

nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet,

ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden

gennem presse, radio eller på anden lignende de før 12

timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.

93

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

Titelbeskyttelse mv.

§ 73. Et litterært eller kunstnerisk værk ikke gøres tilgængeligt

for almenheden under en titel, et pseudonym eller et

mærke, som er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere

offentliggjort værk eller dets ophavsmand.

Stk. 2. Har offentliggørelsen af det tidligere offentliggjorte

værk fundet sted mindre end 3 neder forud for en udgivelse

af det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse,

medmindre forveksling antages at være tilsigtet.

Signering af kunstværker

§ 74. På et kunstværk kunstnerens navn eller mærke ikke

anbringes af andre end kunstneren selv, medmindre denne har

givet sit samtykke hertil.

Stk. 2. Kunstnerens navn eller mærke ikke i noget tilfælde

påføres et eftergjort eksemplar, således at det kan forveksles

med originalen.

Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb

§ 75. Selv om ophavsretten er udløbet, et litterært eller

kunstnerisk værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden

i strid med § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved

krænkes.

Kapitel 7

Retshåndhævelse

Straf

§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 2 eller § 3,

2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,

3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,

4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6,

5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele

oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og §

46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i

henhold til § 45 eller

6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.

Stk. 2. Er en forsætlig overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2,

nævnte bestemmelser begået ved erhvervsmæssigt at fremstille

eller blandt almenheden sprede eksemplarer af værker eller

frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, kan straffen under

særlig skærpende omstændigheder stige til hæfte eller fængsel


Bekendtgørelse af lov om ophavsret

94

indtil 1 år. Særlig skærpende omstændigheder anses navnlig for

at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et betydeligt antal

eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig

vinding.

§ 77. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der

beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under

sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark

ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som

forsætligt eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer

med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse

på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1.

§ 78. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

omsætter eller i kommercielt øjemed besidder midler, hvis eneste

forl er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske

indretninger, som tte være anvendt til at beskytte et edb-program.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på andre værker i digitaliseret form.

§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 16, § 31, stk. 2, § 42, stk. 4,

§ 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk. 2, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 80. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Påtale

§ 81. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77, stk. 1,

eller § 79, påtales af den forurettede.

Stk. 2. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af § 3 og

af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales

af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller nedstigende

linje eller søskende.

Stk. 3. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3

og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved overtrædelser af

§ 3 kan offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle interesser

anses for krænket ved overtrædelsen.

Stk. 4. Overtrædelser af §§ 75 og 78 påtales af det offentlige.

§ 82. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77, stk.

2, påtales af det offentlige, når den forurettede begærer det.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser

i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler

om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Erstatning og godtgørelse

§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§

76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt

vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den yderligere

skade, som overtrædelsen tte have medført.

Stk. 2. Selv om overtrædelsen er begået i god tro, kan der tilkendes

den forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen

i stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og

erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne

fortjeneste.

Stk. 3. En ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner,

hvis ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på godtgørelse

for ikkeøkonomisk skade.

Inddragelse mv.

§ 84. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der

beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort tilgængelige

for almenheden i Danmark i strid med denne lov eller

med forskrifter givet efter § 61, stk. 2, kan det ved dom bestemmes,

at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den forurettede

eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke overstiger

fremstillingsomkostningerne.

Stk. 2. I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det

bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres

eller på anden de gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis

det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske

værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt,

kan retten tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige

for almenheden mod erstatning og godtgørelse til den

forurettede.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse

på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til

ulovlig fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i anvendelse

over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til

privat brug.

Stk. 5. Bygninger kan ikke kræves inddraget eller tilintetgjort

i medfør af stk. 1 og 2.


Kapitel 8

Lovens anvendelsesområde

Ophavsret

§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for

1) værker af danske statsborgere eller personer, der er bosat i

Danmark,

2) værker, som er udgivet første gang i Danmark, eller som er

udgivet første gang samtidig i Danmark og i et andet land,

3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat

i Danmark,

4) bygningsværker, som er beliggende i Danmark, og

5) kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg i Danmark.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig udgivelse

at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i et

andet land inden 30 dage udgives i Danmark.

Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses, når andet ikke

er oplyst, den som producent, hvis navn på sædvanlig de er

angivet på filmen.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 38 gælder for værker af personer,

der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 64 gælder for offentliggørelser eller

udgivelser, som er foretaget af

1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller

2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for ethvert værk.

Andre rettigheder

§ 86. Bestemmelserne i §§ 65, 66 og 68 gælder for fremførelser

og lydoptagelser, som har fundet sted i Danmark.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 65 og 66 om optagelse og

eftergørelse gælder dog for alle lydoptagelser.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 67 gælder for billedoptagelser, der

har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 69 gælder for

1) radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i Danmark,

og

2) radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i Danmark.

95

Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder anvendelse på

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

1) fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller

bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

og

2) fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i et land

inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 71 gælder for kataloger mv., som er

fremstillet af

1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller

2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse

på pressemeddelelser som nævnt i § 72.

Særlige bestemmelser om radio-

og fjernsynsudsendelser via satellit

§ 87. Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit anses for at

finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som er

bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller

fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i

en ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.

Stk. 2. Udsendelser via satellit anses også for at finde sted i

Danmark, hvis indførelsen i sendekæden sker i et land, som ikke

er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel II

i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning

af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede

rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse

via satellit og viderespredning pr. kabel, i følgende tilfælde:

1) Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra

en uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og

65-73 kan da gøres gældende over for den, som driver stationen.

2) Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat,

og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit

hovedsæde her i landet, har foranlediget indførelsen i sendekæden.

Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres

gældende over for foretagendet.

Lovens anvendelse i forhold til andre lande mv.

§ 88. Under forudsætning af gensidighed kan ved kgl. anordning

anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold til andre

lande.


Bekendtgørelse af lov om ophavsret

96

Stk. 2. Endvidere kan loven ved kgl. anordning gøres anvendelig

på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer,

samt på ikkeudgivne værker, som sådanne organisationer

har ret til at udgive.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 89. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1994, og

2) lov om retten til fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse

nr. 715 af 8. september 1993.

Stk. 3. Regler, der er udstedt efter de hidtidige love, forbliver

i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter

denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende

regler.

§ 90. Loven gælder også for værker og frembringelser mv., som

er frembragt før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er

afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens ikrafttræden.

Eksemplarer af værker eller frembringelser mv. kan fortsat spredes

til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på

et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt.

Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse

på udlejning og udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en eksemplarfremstilling

eller foretaget væsentlige forberedelser til at

fremstille eksemplarer af værker eller frembringelser mv., som

ikke var beskyttet efter de hidtil gældende bestemmelser, kan

eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig udstrækning

afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den 1. januar

år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen

i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt.

Bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Indgår værker og frembringelser mv. i en optagelse,

der er foretaget med henblik på udsendelse i radio og fjernsyn,

og som er fremstillet på et tidspunkt, hvor de nævnte værker og

frembringelser ikke var beskyttet, eller som er fremstillet i henhold

til stk. 3, kan sådanne optagelser fortsat anvendes til

udsendelse i radio og fjernsyn indtil den 1. januar år 2000.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på offentlig

fremførelse af filmoptagelser.

Stk. 5. Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en frembringelse

mv. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere,

end den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser,

anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i

§ 63, stk. 4, skal dog altid finde anvendelse.

§ 91. Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder ikke anvendelse

på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også anvendelse på

aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, finder

ikke anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar

1995, førend den 1. januar 2000.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for edb-programmer,

der er frembragt før den 1. januar 1993.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske

billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970.

§ 92. De i henhold til ældre lovgivning givne særlige privilegier

og forbud forbliver i kraft.

§ 93. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og

Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 295 af 24. april 1996 (ophævelse af § 89, stk. 4) indeholdt

ingen ikrafttrædelsesbestemmelse og trådte således i kraft ugedagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende (dvs. den 2. maj 1996).

Lov nr. 1207 af 27. december 1996 (vedrørende § 17, stk. 1-3, §

35, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1, § 50, stk. 1, 3 og 4, § 51, stk.

1 og 3, § 52, stk. 1 og 7, § 58 a, § 65, stk. 4, § 66, stk. 2 og 3, § 67,

stk. 2 og 3, § 69, stk. 3, og § 70, stk. 3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

mv.:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2, 4, 5,

7, 10, 12, 13, 15, 16, 23, 24, 26 og 272), dog først den 1. januar

1998. § 50, stk. 4, i lov om ophavsret, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 133), træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Den 1. januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13. juni

1990 om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på ophavsretsområdet.

Stk. 3. Nægter organisationer, der repræsenterer de i lov om

ophavsret §§ 1, 65, 70 og 71 nævnte rettighedshavere, uden

rimelig grund at give samtykke til, at værker, fremførelser og

frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af

den i lov om ophavsret § 35, stk. 5, nævnte karakter, samtidig og

uændret videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en


sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan det i lov om

ophavsret § 48, stk. 1, omtalte nævn (Ophavsretslicensnævnet)

på begæring for året 1997 meddele den fornødne tilladelse og

fastsætte de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i lov om

ophavsret § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21,4) finder anvendelse

på aftaler indgået efter den 19. november 1992. For aftaler indgået

før den 1. juli 1994 finder bestemmelserne i § 1, nr. 19 og

21, dog kun anvendelse, såfremt ophavsmænd eller udøvende

kunstnere eller repræsentanter for disse inden den 1. januar

1997 over for producenten har fremsat krav herom.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland

med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 407 af 26. juni 1998 (vedrørende § 13, stk. 1, § 13, stk. 3 og

4, § 21, stk. 2, § 23, stk. 2-4, § 28, § 36, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1,

§ 52, stk. 1, § 65, stk. 4, § 66, stk. 2, § 67, stk. 2, § 69, stk. 3, § 70,

stk. 3, § 71 og § 80) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

mv.:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Loven gælder også for værker og frembringelser, som

er frembragt før lovens ikrafttræden. Et katalog, en tabel, en

database eller lignende, der er fremstillet senest 15 år før den

1. januar 1998, er beskyttet efter ophavsretslovens § 71, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, indtil den 1. januar 2013.

Stk. 3. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er

afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens ikrafttræden.

Eksemplarer af arbejder fremstillet efter ophavsretslovens

§ 71 i sin hidtidige affattelse kan fortsat spredes til almenheden

og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt,

da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne

i § 19, stk. 2, skal dog altid finde anvendelse på udlejning af

sådanne arbejder, som foretages efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en eksemplarfremstilling

eller foretaget væsentlige forberedelser til at

fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er nævnt i

ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse, kan eksemplarfremstilling

i nødvendig og sædvanlig udstrækning afsluttes

inden for de planlagte rammer, dog senest den 1. januar år 2000.

Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen i 1.

pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen

i stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

97

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland

med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske

forhold tilsiger.

2) Vedrørende denne lovbekendtgørelses § 35, § 47, stk. 1, 1.

pkt., § 47, stk. 3, § 48, stk. 1, § 49, stk. 1, § 50, stk. 1, 1. pkt.,

§ 50, stk. 3, § 51, stk. 1, § 51, stk. 3, § 66, stk. 2, 1. pkt., § 66,

stk. 3, § 67, stk. 2, 1. pkt., og § 67, stk. 3.

3) Denne lovbekendtgørelses § 50, stk. 4.

4) Denne lovbekendtgørelses § 58 a og henvisningen hertil i

§ 65, stk. 4, 1. pkt.

Kulturministeriet, den 29. september 1998

Elsebeth Gerner Nielsen

/J. Nørup-Nielsen


• er et nationalt videncenter under Undervisningsministeriet

• forvalter en omstillingspulje på 120 mio. kr.

• støtter projekter, der bruger nye teknologier og nye uddannelsesformer

• iværksætter stategiske initiativer

• igangsætter større udredninger og analyser

• udgiver magasinet “CTU-Nyt”

• indsamler og formidler danske og internationale nyheder om IT og uddannelse

• formidler erfaringer om kravene til omstilling af institutioner

• yder rådgivning til myndigheder, forvaltninger og institutioner

• arrangerer konferencer, seminarer og inspirationsdage

• formidler internationale kontakter

• evaluerer nye teknologier og materialer

• udlejer udstyr til videokonferencer

Center for Teknologistøttet Uddannelse

Tordenskjoldsgade 27, 1

1055 København K

Tlf. 33 36 05 55

Fax 33 32 92 28

Center for Teknologistøttet Uddannelse

Hjemmeside: www.ctu.dk

E-mail: ctu@ctu.dk

Videokonferencenr.: 33 36 16 58


Copy-Dan

w w w . o p h a v s r e t . d k

Hvad jeg?

Bogen "Hvad jeg?" er tænkt som en opslagsbog, hvor du

får svar på konkrete spørgsl om ophavsret. Bogen indeholder

en lettilgængelig oversigt over hvad du skal passe på

så du undgår at overtræde loven.

Hvordan clearer eller undersøger man rettigheder?

Ret til oversættelser?

Hvem har ophavsretten?

?

Må man oversætte en udenlandsk tekst

og frit bruge den ved f.eks. at lægge

oversættelsen ind på et digitalt medie?

Hvorfor er ophavsretten relevant?

Ophavsret på Internettet

?

Aftale om overdragelse af ophavsret

Kan man som uddannelsesinstitution indgå en aftale

med lærerne om at man får retten til alt undervisningsmateriale

som den pågældende udarbejder, og er der

krav til hvordan aftalen skal indgås?

Center for Teknologistøttet Uddannelse

Eksemplarfremstilling

More magazines by this user
Similar magazines