M0BELDESIGN 1:1 8 uger Individuelt Produktion af prototype Et ...

lioni
3-benet skalstol CH07 (1963) Hans J. Wegner
TYPE
CH07 karakteriserer jeg som en lounge stol, i
familie med Eames’ ’LCW’ og Kjærholms ’PK0’.
De er alle formspændte krydsfiner stole med en
lav og tilbagelænet sidde stilling. Stilhistorisk
kan det nævnes, at den lave siddehøjde bl.a. kan
tilskrives den moderne arkitekturs større vindues
udskæring.
MORFOLOGI
CH07 er trebenet ligesom PK0. CH07 har to forben bøjet i et stykke og et bagben,
der løber frem og møder forbenene i en glidende bevægelse fra ben til stel, mens
PK0 har to bagben og et forben, som går direkte ud i henholdsvis sæde og ryg, og
dermed overflødiggør et stel. Med de to forben opnår Wegner en mere rolig og
tilbagelænet stol, hvor PK0 er langt mere dynamisk - på spring.
Wegners skaller omfavner rummet omkring den siddende uden at virke omklamrende.
Modsat PK0 og Eames LCW er sædet ikke en dobbelkrum skal. CH07 sæde
og ryg er cylender udsnit, hvilket gør dem meget enkle og afklarede. Diameteren i
sædes cylender er så stor, at man føler sig ophøjet i sædet - modsat indkapslet eller
omsluttet som i Eames LCW.
KONSTRUKTION - TEKTONIK - MATERIALER
Stolen er som nævnt skabt af formspændt krydsfiner i eg, ask eller valnød.
Dertil kommer to polstrede puder i læder eller stof. Alle samlinger
er limet med undtagelse af monteringen af de polstrede puder, der sker
med 2x4 meget synlige skruer. Det undre mig, at stolens stel og ben er
limet til sædet når Wegner alligevel vælger at have synlige skruer i stolens
ryg. Dels fordi det gør pakning og transport af stolen mindre fleksibel,
men også fordi fraværet af synlige samlinger gør stolen en anelse
kønsløs. Kjærholms tegning af PK0 med røde gummi-afstandsstykker
i samlingen giver hans stol karakter og får tektonikken til at formidle
stolen. Wegners samligner er for mig fraværende og savnet.
Tilgengæld laver Wegner en genistreg, idet han spalter benene - lader
finerpladerne skilles og mødes igen. Han skaber en konstruktiv trekant,
som styrker benene både konkret konstruktivt og mentalt visuelt. Han
udstiller, hvordan kræfterne skaber spænding i træet. Det giver stolen
spænstighed.
ERGONOMI
Stolens ryg er helt uden svaj idet man læner sig ind i ryggens lige cylinder
væg. Man sidder også lidt stift i én stilling, fordi sædets meget åbne
krumning ikke lægger op til, at man putter sig eller drejer sig i sædet.
FORMWORKSHOP
Møbelprojektet startede med en uges
formøvelser over begreberne ‘beholder’ og
‘instrument’. Jeg arbejdede med antydningen
af en beholder i et instrumentalt formsprog.
Hvor ligger ballancen mellem de to
begreber.
Arbejdet ledte frem til produktionen af to
skulpturer. Den ene viste sig at få stor indflydelse
på mit endelige møbel. Dens antydning
af et negativt rum skåret ud i skiver
blev også en del af stolens koncept.
VÆRKANALYSE
Efter formworkshoppen lavede vi en lille
værkanalyse af to selvvalgte møbler. Jeg
valgte Wegners ‘3-benet skalstol’ og Castiglionis
‘Sella’. Jeg synes, værkanalyser er
utrolig inspirerende, og særligt ‘Sella’s måde
at udfordre siddestillingen blev startskud for
min egen formgivning.
Sella (1957) prod. 1983 Achille og Pier Castiglioni
TYPE
Jeg karakteriserer ’Sella’ som en barstol på grund af dens højde (71cm) og manglende
ryglæn. Samtidig falder stolen ind under en kategori af stole, der er i bevægelse
og kræver, at brugeren holder ballancen ved selv at bevæge sig. I samme
gruppe finder man den moderne pilatesbold, som anbefaldes folk med rygproblemer,
fordi den siddende hele tiden holdes i bevægelse oven på bolden.
KONSTRUKTION - TEKTONIK - MATERIALER
Stolens sæd er en færdig produceret saddel fra en racercykel. Sædet er monteret
på en central stang/søjle med en samling præcis som på en cykel. Stangen ender i
en rund platform, som sidder på en tung støbejernsfod, der er formet som et kugle
udsnit. Foden gør stolen bevægelig men holder den samtidig i ballance, når stolen
ikke bruges. Materialerne er læder, lakeret aluminium og støbejern.
MORFOLOGI
Stolen har jeg karakteriseret som et instrument på trods af, at den er
symetrisk og rimelig centreret omkring søjlen og foden. Det skyldes, at
stolen i brug hele tiden vil være i bevægelse og ude af den symetriske
akse. Kuglen, som tegnes af foden, er for lille til at indramme kroppen
og giver derfor heller ikke stolen karakter af beholder.
ERGONOMI
Stolens konsept er baseret på at kroppen holdes i bevægelse - at man
ikke låser siddestillingen. Det er i følge Erik Krogh den eneste regl for
gode siddestillinger. Selv har Achille udtalt, at stolen er skabt, fordi han
godt kan lide at bevæge sig samtidig med, at han sidder, når han taler
i telefon. Stolen giver tilgengæld ikke meget hvile uden ryglæn og i og
med, at den siddende hele tiden skal ballancere.
STILHISTORIE
Stilhistorisk trækker Castiglioni på kunstbegrebet ’readymade’, som blev
introduceret af Marcel Duchamp i 1914. Begrebet dækker over almindelige
masseproducerede produkter, der udvælges af en kunstner og
udstilles som kunst. Pointen var at provokere det etablerede kunstmiljø
samtidig med, at man fokuserede på hverdagen som kontekst over for
kunst miljøet. Det var en slags antikunst i familie med dadaismen.
Når Castiglioni bruger et eksisterende design opbjekt som en slags
readymade i hans design, er det en leg med folks forventning. Han flytter
saddelen ud af sin kontekst og giver den ny mening. Han har udtalt,
at ironi og humor er essentiel i design. ”I see around me a professional
disease of taking everything too serious.
Øverst; Foto af skulpturen fra formworkshoppen. Dens tegning
af en negativform udført i skiver blev et vigtigt motiv i mit endelige
møbel.
Nederst; Værkanalysen af Wegners ‘3-benet skalskol’ samt Cas-
tiglionis ‘Sella’
Et udpluk af de tidlige modeller.
Nederst ses det første forsøg med vertikaleskiver med gummi-
polster. Her som en taburet med et kugleudsnit i træskiverne, der
efterlader et blødt sæde af gummiskiver.
TI MODELLER PÅ TO DAGE
Lærerne bad os lave ti hurtige formbud
på to dage. Det var skønt at få en konkret
udfordring fra start. Mine modeller kredsede
primært omkring et krydsfinér sæde formet
som et kotelandskab. Jeg ville gerne lave et
bevægeligt sæde, der kunne holde kroppen
i bevægelse. Det ledte frem mod en idé om
at lægge gummilag mellem finérlagene, så
sædet kunne bevæge sig. I første fase foregik
disse idéer horisontalt. Det var først senere, at
jeg fik idéen til at vende skiverne vertikalt, så
sædet opstår som en udskærring i kanten af
skiverne. Med dette greb får gummiskiverne
en ny funktion som blødt polster.