Havneudvidelse mod syd

Esbjerg Ny Sydhavn. VVM-redegørelse
Side: 76 af 284
6.1 Indledning
Dette afsnit omhandler forhold vedrørende landskabet i og nær anlægsområdet for
Esbjerg Ny Sydhavn. I afsnittet behandles desuden de kulturhistoriske forhold.
Afsnittet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for vurderingen,
hvorefter påvirkningerne i henholdsvis anlægsfase og driftsfase vurderes.
6.2 Metode
Landskabet og omgivelserne er beskrevet og vurderet ud fra besigtigelser og med
hjælp fra ”Vadehavet – Kulturarvsatlas”, Oplysninger om fund og fortidsminder fra
”Det Kulturhistoriske Centralregister”, Udtalelse fra Esbjerg Museum og Kulturarvsstyrelsen
og ”Geologisk Set - Det sydlige Jylland”.
6.3 Eksisterende forhold
6.3.1 Landskabsdannelse
Vadehavet udgøres af det tidevandsdominerede farvand mellem de frisiske øer og
fastlandet, og strækker sig over ca. 800 km fra Den Helder i Holland til Skallingen og
Ho Bugt nord for Esbjerg. Esbjerg er således beliggende i den absolut nordligste del
af Vadehavsregionen. Vadehavets typiske karakteristika så som vader og marsklandskabet
er betinget af tidevandet, hvilket bl.a. er årsagen til, at Esbjerg-området på
mange måder ikke fremstår som et helt så karakteristisk vadehavs-landskab, som det
er tilfældet længere mod syd. Middel-tidevandets størrelse er ca. 2 meter ved den
dansk-tyske grænse, mens den udgør ca. 1,5 m ved Esbjerg.
Geologisk set er Vadehavet en ung dannelse og vel at mærke et landskab, der er under
stadig forandring. Under istiden bestod området af vidtstrakte smeltevandssletter, der
fortsatte langt ud i Nordsøen, fordi vandstanden dengang var meget lavere. Da isen
smeltede, steg havspejlet, og der blev dannet barriereøer som en funktion af de marine
kræfters profiludformning. Bagved, i læ for Nordsøens bølger, dannedes laguner, hvor
finkornede sedimenter blev aflejret og dannede marsk og vader. Kun de højeste partier
blev efterladt som bakkeøer mellem de nyopståede smeltevandssletter. Esbjerg By
er beliggende længst mod vest på den bakkeø, der betegnes Esbjerg Bakkeø. Esbjerg
Bakkeø er mod nord afgrænset af Varde Ådal og mod syd og øst af henholdsvis Sneum
Ådal og Alslev Ådal (GEUS, 2004).
Overalt i Vadehavsregionen anvendes det frisiske udtryk geest som den fælles betegnelse
for landskaber skabt af isen, dvs. bakkeøerne. (Kulturarvsstyrelsen, 2007). Ved
Esbjerg er geestens afgrænsning således omtrent sammenfaldende med kystens afgrænsning.
6.3.2 Landskabet i dag
Landskabet i og omkring Esbjerg Ny Sydhavn indeholder markante kontraster mellem
det eksisterende havneområde mod vest og industriområdet mod nord i forhold til udsigten
over det skiftende vadehav med skiftevis tørlagte vader og åbent ’hav’ over
mod østsiden af Fanøs naturområder, som kun befinder sig ca. 2 km fra den sydlige
del af det nuværende havneområde.
Terrænet i og omkring projektområdet er fladt, og ligger generelt i en højde af 4-5 m
over havet. Nærområdet omkring Esbjerg Ny Sydhavn bærer imidlertid præg af flere
terrænreguleringer og opfyldninger, således at landskabets naturlige topografi ikke
fremstår så tydeligt. Således findes der umiddelbart nord for projektområdet et slutdepot
for sediment, som er udformet som fem på hinanden følgende bakker, hvor terrænet
når op på ca. 14 m. Slutdepotet er i dag tilsået med græs og bliver i et vist omfang
anvendt som et rekreativt område. Derudover fremstår Måde-deponiet ca. 1 km syd