Download nyhedsbrevet som pdf - Plesner

plesner.com

Download nyhedsbrevet som pdf - Plesner

Nr. 1 | Marts 2011

Indhold

1 Bilsælgers oplysningspligt i relation til produktionstidspunkt

2 Nye retningslinjer for flexleasingordningen

3 Markedsføringslovens oplysningskrav ved kreditkøb - en aktuel problemstilling


Nr. 1 | Marts 2011

1 Bilsælgers oplysningspligt i relation til produktionstidspunkt

Af advokat Peter Schradieck og advokat Maygan Mike Lundgaarde

På baggrund af fire domme fra Landsretterne gennemgås

spørgsmålet, om en bilsælger har pligt til at undersøge og

oplyse en privat køber om tidspunktet for produktionen af

bilen, eller om det er tilstrækkeligt, at der gives oplysning

om tidspunktet for første indregistrering og/eller modelår.

Købelovens mangelsbegreb

En genstand kan være mangelfuld i købelovens forstand

på talrige måder. Foruden den "traditionelle" mangel i

form af f.eks. en defekt bremsekaliber eller en defekt lås,

kan en bil også være mangelfuld i købelovens forstand,

hvis sælger ikke har givet køber tilstrækkelige oplysninger

om bilen.

Købelovens § 76, stk. 1, nr. 3 og 4, lyder

"Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis:

[…]

3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om

forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse

af genstanden, og som sælgeren kendte eller

burde kende, eller

4) genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed

eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende

omstændigheder skulle være, herunder hvis

kravene i § 75a ikke er opfyldt.

Sådanne oplysninger kendes under begrebet "sælgers

oplysningspligt". Hvis de tilstrækkelige oplysninger ikke

gives, siges sælger ikke at have overholdt sin loyale oplysningspligt.

Hvilke oplysninger skal gives efter købelovens § 76, stk.

1, nr. 3?

Det er ikke muligt at opliste alle de oplysninger, som kan

tænkes at skulle gives efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 3,

men bestemmelsen fastslår direkte, at det afgørende er,

om der er tale om forhold, "der har haft betydning for

køberens bedømmelse af genstanden", og som "sælgeren

kendte eller burde kende".

Kravet om, at oplysningen/forholdet skal have haft betydning

for køberen, siges ofte at betyde, at den manglende

oplysning skal have været "bestemmende" for

køberen. Dette betyder dog ikke, at køberen helt ville

afholde sig fra at indgå handlen, men oplysningen skal

blot have haft betydning for handlens vilkår; f.eks. ved at

køberen ville have givet en lavere pris for bilen, hvis han

havde kendt oplysningen.

Det andet krav om, at der skal være tale om en oplysning,

som "sælgeren kendte eller burde kende", betyder,

at ikke blot oplysninger, som sælgeren rent faktisk

havde, har betydning. Også oplysninger, som domstolene

mener, at sælger "burde kende", har betydning. Den

sælger, som bevidst holder sig i uvidenhed, eller forsømmer

at foretage en - efter domstolenes opfattelse -

sædvanlig undersøgelse for at kunne give køber de relevante

oplysninger, vil således risikere, at en køber kan

påberåbe sig købelovens regler om mangler.

Hvilke oplysninger kan være relevante ved salg af biler?

For en umiddelbar betragtning kan tre tidspunkter være

relevante ved salg af biler, nemlig:

(i) Produktionstidspunktet

(ii) Tidspunktet for første indregistrering

(iii) Modelåret

Det medgives, at punkt (iii) ikke er et tidspunkt i lighed

med (i) og (ii), men oplysning om modelår kan desuagtet

være relevant, og gives da typisk også i forbindelse med

handel med biler.

Ligger (i) produktionstidspunktet umiddelbart forud for

(ii) tidspunktet for første indregistrering, giver det typisk

ikke anledning til tvist. Der, hvor tvisten kan opstå - og

som Landsretterne har behandlet - er den situation, hvor

(i) produktionstidspunktet ligger flere måneder og måske

år forud for (ii) tidspunktet for første indregistrering.

I disse situationer har flere købere (forbrugere) gjort

gældende, at sælger i henhold til købelovens § 76, stk. 1,

nr. 3, ikke blot skal give oplysning om (ii) tidspunktet for

første indregistrering men tillige om (i) produktionstidspunktet.


Skiltningsbekendtgørelsen

Det følger af skiltningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1 (bekendtgørelse

nr. 10011 af 4. juli 1978 om skiltning og

annoncering med priser for motorkøretøjer mv.), at der

for brugte køretøjer skal gives oplysning om første registreringsår,

og af samme bestemmelse fremgår det, at

der for campingvogne skal gives oplysning om fabrikationsåret.

Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom

på, at skiltningsbekendtgørelsen er mere end 30 år

gammel og endnu vigtigere formentlig "blot" er udtryk

for, hvilke oplysninger der som minimum skal gives.

Hertil kommer, at skiltningsbekendtgørelsen § 2, stk. 1,

"alene" henviser til brugte køretøjer.

Vestre Landsrets dom af 23. august 2002 (brugt bil)

I denne sag (refereret i U 2002.2534 V) havde sælger,

som var autoriseret Mitsubishi-forhandler, i 1997 solgt

en brugt Mitsubishi til en forbruger med oplysning om,

at bilen var registreret første gang den 17. februar 1994.

Det viste sig efterfølgende, at bilen var produceret i

1992, dvs. cirka 2 år forud for indregistreringen, hvilket

køber ikke var blevet gjort opmærksom på i forbindelse

med handlen.

Under sagen var der ikke oplysninger om, at der var sket

modelskifte i perioden fra 1992 til 1994.

Køber gjorde efterfølgende gældende, at bilen var mangelfuld,

idet han havde haft en forventning om, at bilen

var produceret i 1994, dvs. samme år som første indregistrering.

Forud for Vestre Landsrets dom - men dog ej til brug for

den konkrete sag - havde Danmarks Automobilforhandler

Forening ("DAF") i et responsum oplyst, at

"Det er inden for automobilbranchen ikke kutyme ved salg af

brugte biler at oplyse produktionsår. Første indregistreringsår

oplyses i henhold til [skiltningsbekendtgørelsen]."

Af DAF's responsum fremgik det endvidere, at det ikke

gjorde nogen forskel, at de to tidspunkter - produktionstidspunktet

og første indregistreringsår - ikke var to på

hinanden følgende år, eller at der var sket modelskifte.

Under sagen var der indhentet en udtalelse fra en

skønsmand, som oplyste, at det forhold, at en bil er pro-

Nr. 1 | Marts 2011

duceret to år forud for første indregistrering, ville påvirke

en købers interesse i negativ retning, dvs. en køber ville

forvente et prisnedslag.

I sagen havde køber først reklameret efter den dagældende

ét års reklamationsfrist, og det var derfor nødvendigt

for Landsretten at vurdere, om sælger havde handlet

i strid med almindelig hæderlighed - for kun i så fald ville

reklamationsfristen være uden betydning.

Efter at have henvist til DAF's responsum og skønsmandens

udtalelser fastslog Landsretten, at sælger ikke

havde handlet i strid med almindelig hæderlighed ved

ikke at oplyse om produktionstidspunktet.

Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke

var oplyst om omstændigheder - som f.eks. modelskifte -

der kunne foranledige sælger til at oplyse om andet end

tidspunktet for første indregistrering.

Sælger blev således frifundet, men det er væsentligt at

notere sig, at Landsretten udtrykkeligt henviste til, at et

modelskifte kunne have foranlediget sælger til at oplyse

om andet end tidspunktet for første indregistrering.

Medens Landsretten således accepterede DAF's responsumudvalgs

opfattelse af, at den relevante oplysning ved


handel med brugte biler er tidspunktet for første indregistrering,

er det værd at notere sig, at Landsretten tilsyneladende

tog afstand fra DAF's oplysning om, at et

modelskifte ikke har eller kan få betydning.

Vestre Landsrets dom af 14. september 2010 (ny bil)

I denne sag havde en privat køber den 14. oktober 2007

købt en ny Ford og i den forbindelse fået oplyst, at det

var en "årgang 2007". Sælger var autoriseret Ford-forhandler.

Tvisten vedrørte to forhold. For det første, hvilket udstyr

køber kunne forvente; og dernæst, om det forhold, at

køber ikke var blevet oplyst, at bilen var produceret i april

2005, dvs. cirka 2½ år forud for købsaftalens indgåelse,

betød, at bilen var mangelfuld.

I Landsretten fik køber ikke medhold i et synspunkt om,

at noget ekstraudstyr var lovet. Køber fik heller ikke

medhold i, at bilen var mangelfuld på grund af den

manglende oplysning om produktionstidspunktet.

Under sagen udtalte en skønsmand, at den manglende

oplysning om produktionsdato og år ikke i sig selv berettigede

køber til et prisnedslag, når der var tale om den

samme model.

Landsretten var enig med skønsmanden, og udtalte i

lighed med ovennævnte dom, at der i bilbranchen er

kutyme for, at det er første indregistreringsår, som er

bestemmende for en bils årgangsangivelse. Endvidere

fastslog Landsretten, at det forhold, at bilen var produceret

cirka 2½ år forud for købsaftalens indgåelse ikke i sig

selv medførte en pligt for sælger til at oplyse om bilens

produktionsdato.

Endelig - og ganske væsentligt - kom Landsretten med

en bemærkning om, at der ikke var sket modelskifte i

perioden 2005 til 2007.

Sælger blev derfor frifundet.

Østre Landsrets dom af 13. december 2010 (brugt bil)

Denne sag vedrørte en privat køber, som den 10. maj

2009 købte en brugt BMW af en ikke-autoriseret BMWforhandler.

I forbindelse med købet blev det oplyst, at

bilen var indregistreret første gang den 30. oktober

2007, og at der var tale om "modelår 2007", men sælger

oplyste ikke (og vidste ej heller), at bilen var produceret

Nr. 1 | Marts 2011

den 14. oktober 2005, dvs. godt to år før indregistreringen.

Køberen gjorde gældende, at bilen var mangelfuld, idet

sælger ved ikke at oplyse om produktionstidspunktet

ikke havde overholdt sin loyale oplysningspligt.

Køber gjorde endvidere gældende, at man var berettiget

til afslag på kr. 30.000, dels fordi bilen ikke var monteret

med et dieselpartikelfilter, og dels fordi man mente, at

produktionstidspunktet i sig selv betød en lavere handelsværdi

på købstidspunktet.

Forenede Danske Motorejere ("FDM") indtrådte i sagen

som mandatar for køberen, og sagen blev henvist til

Østre Landsret, idet den fandtes principiel.

Under sagen var det ubestridt, at såfremt bilen var produceret

i 2007, da ville dieselpartikelfilter være standardudstyr,

medens det var ekstraudstyr i 2005, dvs. på

det tidspunkt, hvor bilen rent faktisk var produceret.

Køberen gjorde endvidere gældende, at dette forhold

vedrørende dieselpartikelfilteret var udtryk for en "væsentlig

modelændring".

Der var ikke under sagen foranstaltet syn og skøn, men

importøren havde oplyst, at service for så vidt angik

bremsevæske og motorolie løb fra produktionstidspunktet.

Sælger friholdt derfor efterfølgende køber for omkostningerne

til at skifte disse to væsker.

Landsretten startede med at lægge til grund, at der inden

for bilbranchen er kutyme for, at en bils alder beskrives

ud fra indregistreringstidspunktet, og at der ikke ved

handel med brugte biler gælder en generel pligt til at

oplyse om bilens produktionsdato.

I den konkrete sag fandt Landsretten imidlertid, at sælger

burde have været bekendt med, at produktionsdatoen

indebar, at bilen udstyrsmæssigt (dieselpartikelfilter)

afveg fra en tilsvarende model produceret i indregistrereringsåret.

Da sælger ikke havde oplyst herom,

fandt Landsretten, at bilen var mangelfuld i købelovens

forstand, og tilkendte køber et afslag på kr. 10.000.

FDM har den 31. januar 2011 anket dommen til Højesteret

og blandt andet gjort gældende, at den kutyme, som

Landsretterne har lagt vægt på, ikke kan opretholdes.


Vestre Landsrets dom af 15. december 2010 (brugt bil)

I den sidste af de fire sager havde en privat køber den 16.

juni 2006 købt en brugt Honda af en ikke-autoriseret

Honda-forhandler. Bilen var indregistreret første gang

den 21. januar 2000, og var produceret den 3. marts

1998, dvs. knap to år tidligere.

Under sagen blev det oplyst, at der i 1999 blev foretaget

visse ændringer ved den pågældende "model". Skønsmanden

karakteriserede disse ændringer som et facelift

og ikke en egentlig modelændring.

Udover ændringer, som f.eks. indfarvede kofangere og

spejlhuse, lys i elektriske kontakter i kabinen mv., var

motorydelsen tillige øget fra 128 HK til 147 HK.

Landsretten fastslog bl.a. at det er første indregistreringsår,

der i Danmark er bestemmende for en bils årgang,

og da sælger ikke var autoriseret Honda-forhandler,

havde sælger ikke handlet ansvarspådragende ved

ikke at give oplysninger om bilens produktionsår.

Landsretten frifandt herefter sælger, bl.a. med den begrundelse,

at de ændringer, der var gennemført fra 1998

Nr. 1 | Marts 2011

til 1999, ikke var af så væsentlig betydning, at sælger

burde have haft kendskab hertil.

Også denne dom er anket til Højesteret, og efter sigende

skulle FDM være indtrådt i sagen.

Konklusion

En endelig afklaring af spørgsmålet, om man som sælger

skal give en privat køber oplysning om en bils produktionstidspunkt,

foreligger endnu ikke og må afvente

Højesterets stillingtagen. Af de fire landsretsafgørelser

kan dog udledes følgende:

For det første anerkender Landsretterne, at der i Danmark

er kutyme for, at den relevante oplysning ikke er

produktionstidspunktet, men derimod tidspunktet for

første indregistrering.

Dernæst kan det af de to afgørelser fra henholdsvis 13.

og 15. december 2010 udledes, at visse ændringer fra

produktionstidspunktet til indregistreringstidspunktet

kan medføre et krav om, at sælger undersøger produktionstidspunktet

og oplyser køber herom.

Det afgørende er i den forbindelse, hvor "store" ændringer

der skal være tale om. Vestre Landsret fandt, at et

facelift, som tillige indebar en forøget motorkraft, ikke

var tilstrækkeligt, mens Østre Landsret fandt, at det

forhold, at dieselpartikelfilter var gjort til standardudstyr,

var tilstrækkeligt.

Det er i den forbindelse nærliggende at antage, at også

mindre ændringer er relevante - og dermed indebærer

en oplysningspligt for sælger - når der er tale om nye

biler, mens margin er større ved salg af brugte biler.

Indtil Højesteret har taget stilling til spørgsmålet, må

sælger for at være på den sikre side altid undersøge, om

der er sket ændringer i perioden mellem produktionen

og indregistreringen, og i så fald gøre køber opmærksom

på produktionstidspunktet i forbindelse med handlen.

Særligt ved salg af nye biler bør sælger for at være på den

sikre side tillige oplyse køber om enhver ændring, der er

foretaget i perioden fra produktionstidspunktet til tidspunktet

for handlens indgåelse.


2 Nye retningslinjer for flexleasingordningen

Af advokat Tom Kári Kristjánsson og advokatfuldmægtig Nina Legaard Kristensen

SKAT udsendte den 25. november 2010 et styresignal

(SKM2010.748.SKAT) med nærmere retningslinjer vedrørende

SKATs krav til flexleasingaftalers indhold og udformning.

Dette styresignal er udsendt i en revideret version den

13. januar 2011 (SKM2011.27.SKAT), hvor kravene til udformningen

af flexleasingaftaler er lempet i forhold til den

tidligere version af styresignalet.

Folketinget har desuden ved lov nr. 1361 af 8. december

2010 vedtaget lovforslag L 23/2010, der ændrer betingelserne

for den løbende forrentning af den resterende registreringsafgift

for køretøjer, der indgår under flexleasingordningen.

Når et køretøj indregistreres eller tages i brug af en person

eller et selskab, der er bosiddende eller hjemhørende

i Danmark, skal der som udgangspunkt betales fuld registreringsafgift.

Efter flexleasingreglerne kan leasingvirksomheden i

stedet ansøge om at betale en forholdsmæssig registreringsafgift

for leasede køretøjer svarende til den tidsbegrænsede

periode, som leasingkontrakten dækker.

Hvad indebærer flexleasingordningen?

Efter registreringsafgiftslovens § 3 b kan der for køretøjer,

der ejes af en leasingvirksomhed, betales en forholdsmæssig

registreringsafgift. Der afregnes således kun registreringsafgift

for de måneder, som leasingkontrakten vedrører.

Afgiftsberegningen tager udgangspunkt i køretøjets alder,

og afgiften betales på én gang for hele periodens varighed.

Afgiften udgør en fastsat takst på ½-2 % pr. måned alt efter

bilens alder samt en forrentning af den del af den samlede

beregnede registreringsafgift, der resterer til betaling.

Forrentningen skete frem til 1. januar 2011 med den senest

offentliggjorte udlånsrente fastsat af Nationalbanken med

et tillæg på 2,3 %.

Lov nr. 1361 af 8. december 2010 har nu ændret forrentningssatsen,

så denne i stedet fastsættes til den senest

offentliggjorte gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter

til ikke-finansielle selskaber fra Danmarks Statistik på

tidspunktet for afgiftsberegningen.

Nr. 1 | Marts 2011

Betingelserne for at anvende flexleasingordningen

SKAT har med styresignalet præciseret retningslinjerne

for behandlingen af ansøgninger om betaling af en forholdsmæssig

registreringsafgift for leasingkøretøjerne.

Efter styresignalet prøver SKAT, om lovens formelle krav

er overholdt, om der materielt foreligger en aftale om

leasing vedrørende det køretøj, der skal afgiftsberigtiges,

og om køretøjet er ejet af en leasingvirksomhed.

De formelle krav

Efter styresignalet forudsætter en tilladelse til betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift, at følgende krav er

opfyldt:

• Leasingaftalen skal være skriftlig og dateret.

Skriftlighedskravet kan opfyldes digitalt, hvis

det sker på en måde, hvor der ikke er mulighed

for at ændre på aftalen efter afsendelsen til

SKAT, og hvor det ikke vil medføre særlige omkostninger

for SKAT at gøre sig bekendt med aftalens

indhold

• Aftalen skal være på dansk eller være ledsaget

af en autoriseret oversættelse til dansk fra originalsproget

• Leasingtager og leasinggiver skal være identificeret

i aftalen, som minimum ved navn og bopæl

• Det leasede køretøj skal også være identificeret

i aftalen. SKAT skal desuden oplyses om køretøjets

stelnummer. Aftalen kan omfatte andet

end en aftale om leasing af et køretøj, f.eks. om

køb af en anhænger til det leasede køretøj. Den

del af aftalen, der omfatter leasing af køretøjet,

skal dog være let at identificere

• Leasingperiodens længde skal fremgå af aftalen

og skal være angivet fra dato til dato. Det accepteres

dog, at leasingperiodens længde er angivet

som en nærmere bestemt periode regnet

fra tidspunktet for registrering af det leasede

køretøj i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Leasingaftaler for en periode på under 30 dage

vil blive afvist


• Aftalen skal være klar. En aftale, hvor vilkårene

er opdelt på flere aftaleforhold, kan derfor ikke

danne grundlag for en tilladelse, og ansøgningen

vil blive afvist

• Leasingydelserne skal angives med forfaldstidspunkter

for de enkelte ydelser. En leasingaftale,

hvor der ikke sker løbende betaling over leasingperioden,

eventuelt med variable beløb,

godkendes ikke af SKAT

• Hvis leasingtager skal betale leasingydelser eller

andre ydelser i henhold til leasingaftalen ved

overdragelse af et aktiv (f.eks. en bil) til leasingvirksomheden,

skal værdiansættelsen for dette

aktiv samt grundlaget herfor også angives i leasingaftalen

eller i et bilag hertil

• Aftalen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt

der er aftalt en køberet og/eller en købepligt,

og i så fald angive de nærmere betingelser

herfor

• Der skal være aftalt vilkår for opsigelse af

leasingaftalen i leasingperioden, og disse vilkår

skal fremgå af leasingaftalen

• Det er desuden en grundlæggede forudsætning

for tilladelsen, at hele leasingaftalen vedrørende

køretøjet fremlægges for SKAT, og der

må således ikke udelades vilkår, der kan påberåbes

af parterne i det interne forhold mellem

leasinggiver og leasingtager

Det behøver ikke - som det var angivet i styresignalet af

25. november 2010 - fremgå af leasingaftalen, hvilken

vurdering af køretøjets afgiftspligtige værdi parterne har

lagt til grund ved aftalens indgåelse, ligesom grundlaget

for beregningen af leasingydelsen og for beregningen af

den forholdsmæssige registreringsafgift heller ikke skal

fremgå direkte af leasingaftalen.

Desuden er der heller ikke i det reviderede styresignal

stillet krav fra SKATs side om, at køretøjets forventede

restværdi ved aftalens ophør skal fremgå af leasingaftalen.

SKAT pointerer dog i det reviderede styresignal, at leasingvirksomheden

efter anmodning har pligt til at oplyse

SKAT om disse forhold.

Den krævede dokumentation danner grundlag for SKATs

materielle prøvelse af, om der foreligger en leasingaftale.

Den materielle prøvelse

Nr. 1 | Marts 2011

Kernen for den materielle prøvelse er, hvorvidt der foreligger

en leasingaftale for køretøjet.

Derudover foretages en prøvelse af, om leasingaftalen

vedrører et køretøj, der er ejet af en leasingvirksomhed,

og om leasingtager er bosiddende eller hjemmehørende

i Danmark.

Leasingaftalen

Som et led i prøvelsen af leasingaftalen vil SKAT foretage

en konkret vurdering af, om det er leasinggiveren eller

leasingtageren, der besidder ejendomsretten til køretøjet.

SKAT vil lægge vægt på:

• Hvem der har sædvanlige ejerbeføjelser over

køretøjet og dermed kan råde faktisk og retligt

over køretøjet

• Hvem der bærer den økonomiske risiko for køretøjet

• Hvem der reelt finansierer anskaffelsen af køretøjet

og

• Om leasingaftalen indeholder usædvanlige betalingsvilkår


SKAT vil således bl.a. påse, at aftalen indeholder et sædvanligt

finansieringselement.

Hvis leasingtageren forudbetaler et depositum, en sikkerhedsstillelse

eller en anden forudbetaling, som svarer til

hele eller en væsentlig del af de samlede leasingydelser, vil

der ifølge SKAT ikke være tale om en leasingaftale med et

sædvanligt finansieringselement.

I sådanne tilfælde vil SKAT efter en konkret bedømmelse

anse leasingtageren for at være den reelle ejer af køretøjet,

så der ikke foreligger en aftale om leasing af køretøjet,

men derimod en maskering af, at leasingtageren reelt selv

har betalt den fulde købesum for køretøjet, selv om parterne

giver indtryk af, at leasingvirksomheden har købt

bilen og leaset den til leasingtageren. I sådanne tilfælde vil

den formelle indregistrering af køretøjet med leasingvirksomheden

som ejer ikke blive tillagt vægt.

Aftalen kan også indeholde bestemmelser om leasingtagers

køberet eller købepligt til køretøjet, der enten i sig

selv eller ud fra en samlet vurdering vil føre til, at SKAT

anser leasingtageren - og ikke leasinggiveren - for at være

den reelle ejer af køretøjet.

Den præcise afgrænsning af, hvornår der er tale om en

maskeret kreditkøbsaftale, har imidlertid indtil nu voldt

store problemer i praksis - særligt for "sale-and-leaseback"-arrangementerne

- da afgrænsningen mellem en

leasingaftale og en kreditaftale ifølge den hidtidige praksis

beror på en afvejning af en række kriterier.

Ifølge styresignalet vil et "sædvanligt" vilkår om leasingtagerens

køberet, anvisningsret og/eller købepligt til

køretøjet til en stipuleret restværdi, der svarer til køretøjets

forventede nedskrevne værdi på udløbstidspunktet,

normalt blive godkendt, idet SKAT forudsætter, at

værdiansættelsen er fastsat på baggrund af en objektiv

vurdering af prisen for et køretøj af den pågældende art

og alder.

Er køretøjet ejet af en leasingvirksomhed?

Nr. 1 | Marts 2011

Ordningen omfatter efter loven kun køretøjer, der er ejet

af en leasingvirksomhed.

SKAT angiver i den forbindelse i styresignalet, at det er et

krav, at leasinggiveren skal drive erhverv ved leasing af

køretøjer. Leasinggiver kan dog sideløbende drive andet

erhverv.

SKAT indfortolker endvidere også i lovens krav om, at

køretøjet skal være ejet af en leasingvirksomhed, at også

den enkelte leasingaftale skal være indgået på markedsmæssige

vilkår.

Herunder vil SKAT foretage en vurdering af, om værdien af

de leasingydelser, der efter aftalen skal betales af leasingtageren,

giver leasinggiveren en sædvanlig forrentning af

den kapital, leasinggiveren har bundet ved leasingaftalen,

og at de aftalte leasingydelser endvidere giver dækning for

en sædvanlig fortjeneste til leasingvirksomheden.

Hvis disse forhold ikke kan accepteres af SKAT, godkendes

ansøgningen om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift

ikke.

De nærmere retningslinjer for, hvornår der er tale om en

"sædvanlig" forrentning af leasinggivers investering, og

hvad der kan betegnes som en "sædvanlig" fortjeneste i

forhold til det enkelte leasingforhold, er dog ikke angivet i

styresignalet.

Dette må bero på en vurdering ud fra branchens standarder.

SKAT's styresignaler kan læses på www.skat.dk.


Nr. 1 | Marts 2011

3 Markedsføringslovens oplysningskrav ved kreditkøb - en aktuel

problemstilling

Af advokat Michael Hopp og advokat Karen Møller-Petersen

En dansk bilforhandler har for nylig fået en bøde på kr.

25.000 for overtrædelse af markedsføringslovens regler om

prisoplysninger ved kreditkøb.

Når en kunde, der er forbruger, har mulighed for at betale

på anden måde end ved almindelig kontant betaling,

f.eks. ved køb på kredit, skal kunden på en letforståelig

måde oplyses om de ekstra omkostninger, der er forbundet

med at vælge finansieringen.

Formålet med oplysningskravet er at sikre forbrugeren

mulighed for at danne sig et reelt indtryk af de omkostninger,

der er forbundet med valget af en given finansieringsmulighed,

og samtidig skabe effektiv priskonkurrence

mellem forskellige finansieringstilbud.

Oplysningskravet ved kreditkøb er fastsat i markedsføringsloven

og var tidligere alene reguleret af markedsføringslovens

§ 14. Den nævnte afgørelse, hvor en bilfor-

handler fik en bøde på kr. 25.000, er en del af et større

sagskompleks, hvor Forbrugerombudsmanden mener, at

§ 14 ikke er overholdt.

Efter markedsføringslovens § 14 skal en erhvervsdrivende,

der markedsfører varer til forbrugere med mulighed

for at købe dem ved kreditkøb, oplyse om:

• Kontantpris

• Kreditomkostningerne angivet som et beløb

• De årlige omkostninger i procent for kreditten,

de såkaldte ÅOP-oplysninger. ÅOP-oplysninger

skal gives på en lige så fremtrædende måde

som de øvrige kreditoplysninger. Kreditomkostningerne

skal beregnes i overensstemmelse

med kreditaftalelovens regler

I forbindelse med implementeringen af det såkaldte

forbrugerkreditdirektiv i dansk ret, blev markedsføringsloven

ændret med indførelsen af den nye § 14 a,

som trådte i kraft den 1. november 2010. Denne bestemmelse

fastsætter nu det generelle oplysningskrav til

alle kreditaftaler, herunder også kreditkøb.

I stedet for at tage højde for den eksisterende regel vedrørende

oplysningskrav, da man indførte den nye regel

og således ændre eller ophæve markedsføringslovens §

14, er der nu tale om, at flere af de oplysninger, der kræves

efter markedsføringsloven § 14 a, er sammenfaldende

med de oplysninger, der allerede kræves efter

markedsføringslovens § 14.

Dette skaber usikkerhed omkring fortolkningen af § 14

og § 14 a, og Plesner har derfor anmodet Forbrugerombudsmanden

om at bekræfte fortolkningen af bestemmelserne.

Oplysningskravet er dog formentlig blevet udvidet med

indførelsen af § 14 a, således at en erhvervsdrivende nu -

udover ovennævnte oplysninger - også skal oplyse om

følgende, når man markedsfører kreditkøb:

• Debitorrenten, fast eller variabel eller begge, tillige

med oplysninger om omkostninger, der


indgår i forbrugerens samlede omkostninger i

forbindelse med kreditten

• Kreditaftalens løbetid

• Ved kredit i form af henstand med betalingen

for en specifik vare eller tjenesteydelse, kontantprisen

og størrelsen af en eventuel forudbetaling

• Det samlede beløb, som skal betales af

forbrugeren, og raternes størrelse

Oplysninger skal gives klart og tydeligt og på en fremtrædende

måde via et repræsentativt eksempel.

Hvis forbrugeren er forpligtet til at indgå aftale om en

accessorisk tjenesteydelse, f.eks. en forsikring, for at

opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede

vilkår, og betingelser og omkostningerne hertil ikke

kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå

denne aftale også fremgå klart, tydeligt og på en fremtrædende

måde sammen med de årlige omkostninger i

procent.

I reklamer og dokumentation henvendt til forbrugere

skal man også gøre opmærksom på omfanget af sine

beføjelser i relation til kreditgivningen, bl.a. om man

udelukkende samarbejder med en eller flere kreditgivere

eller optræder som selvstændig mægler.

Oplysningskravet ved kreditkøb supplerer markedsføringslovens

generelle regler om prisoplysninger, hvorefter

det kræves, at der ved erhvervsmæssigt udbud af

Nr. 1 | Marts 2011

varer til forbrugere oplyses tydeligt om den samlede pris

for varen, herunder også gebyrer, omkostninger, moms

og alle andre afgifter i forbindelse med købet.

I den omtalte sag mod en dansk bilforhandler var der tale

om, at der ikke var anført ÅOP-oplysninger på en række

finansieringsskilte placeret i udstillede biler.

Bødebeløbet i den konkrete sag blev fastsat under hensyntagen

til, at ÅOP-oplysningerne - sammen med de i

øvrigt påkrævede oplysninger - trods alt fremgik af andre

skilte i forhandlerens udstilling, og at forhandleren fjernede

de ulovlige skilte umiddelbart efter Forbrugerombudsmandens

henvendelse.

Der er derfor risiko for, at der i andre sager om manglende

prisoplysninger fastsættes højere bøder.

Der er endnu ikke truffet afgørelse i de resterende seks

sager i sagskomplekset vedrørende manglende prisoplysninger.

Fem af de resterede seks sager involverer i

øvrigt virksomheder i bilbranchen.

Se mere på www.forbrugerombudsmanden.dk

Når Forbrugerombudsmanden har afgivet et svar vedrørende

Plesners ovennævnte henvendelse om fortolkningen

af markedsføringslovens § 14 og § 14 a, vil vi i et

senere nyhedsbrev orientere herom.


Kontakt

Jacob Christensen

advokat, partner

Corporate/Commercial

jch@plesner.com

Jacob Ørskov Rasmussen

advokat, partner

Corporate/Commercial

jor@plesner.com

Gitte Holtsø

advokat, partner

Konkurrenceret

gho@plesner.com

Andreas Kærsgaard Mylin

advokat, associeret partner

Insolvens og rekonstruktion

akm@plesner.com

Peter Schradieck

advokat, partner

Retssager og voldgift

psc@plesner.com

Hans Hedegaard

advokat, partner

Corporate Finance

hhe@plesner.com

Nr. 1 | Marts 2011

Christian Bojsen-Møller

advokat, partner

Skatter og afgifter

cbm@plesner.com

Jakob Schou Midtgaard

advokat, partner

Commercial real estate

jsm@plesner.com

Tom Kári Kristjánsson

advokat, partner

Skatter og afgifter

tkk@plesner.com

Michael Hopp

advokat, partner

Markedsføringsret og forbrugerret

mho@plesner.com


Martin Andreas Gravengaard

advokat

Konkurrenceret

mag@plesner.com

Nina Boserup

advokat

Corporate/Commercial

nbo@plesner.com

Søren Toft Bjerreskov

advokat

Corporate/Commercial

stb@plesner.com

Karen Møller-Petersen

advokat

Markedsføringsret og forbrugerret

kmp@plesner.com

Louise Rødgaard

advokat

Corporate/Commercial

lro@plesner.com

De ovennævnte advokater kan også kontaktes på telefon 33 12 11 33.

Nr. 1 | Marts 2011

Frederik Lassen

advokat

Corporate/Commercial

fla@plesner.com

Lene Hartvigsen

advokat

Corporate/Commercial

leh@plesner.com

Maygan Mike Lundgarde

advokat

Retssager og voldgift

mlp@plesner.com

Daniel Barry

advokat

Konkurrenceret

dba@plesner.com

Plesner er anerkendt som et førende full-service advokatfirma i Danmark. Med mere end 380 medarbejdere, hvoraf 210 er jurister, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske

opgaver.

Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau.

Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felter og varetager danske

og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet.

Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.

Plesner gør opmærksom på, at fotografierne i vores nyhedsbreve ingen sammenhæng har med de personer, virksomheder m.v., der er omtalt i nyhedsbrevets artikler.

More magazines by this user
Similar magazines