Politen Februar 2003.indd - Polit-portal

media.altandetlige.dk

Politen Februar 2003.indd - Polit-portal

POLIT EN

#1 - marts 2003


Polit´en udgives af en uafhængig

redaktion med støtte fra Økonomisk

Studienævn. Indlæg til bladet modtages

gerne pr. e-mail eller på diskette.

Redaktionen forbeholder sig

ret til at forkorte fremsendte indlæg.

Polit´en

Polithuset

c/o Politrådet

Skindergade 36, 2.

1159 København K

e-mail: politen@econ.ku.dk

Redaktion

Frederik Svenning Simonsen (ansv.)

tlf.: 28715497

Henrik Bøhm Rasmussen

Martin Kragh Hansen

Anders Glasdam Axelsen

Jakob Kongsgaard Olsson

Kasper Dybkjær Hounsgaard

Vibe Musaeus Madsen

Henriette Høeg Madsen

Kristine Schlæger

Peter A. Fournais

Anne Christine F. Nierhoff

Johan Bernt Nordang

Lars Reenberg

Foto:

Søren Roschmann

Layout:

Anja Frederiksen

Frederik Svenning Simonsen

Annoncetegning:

Martin Kragh Hansen

tlf: 26403510

Næste deadline:

d. 10. april 2002

Oplag: 2100 stk.

Indhold

Leder side 3

Institutstafet side 4

Summerschool side 6

Læs artiklerne hjemme side 7

Polit i Nordea Markets side 8

Powernap side 10

Polit på ski side 12

Cand.dk side 13

Frafald side 14

Polit pt. side 15

Ledighed side 16

Tutor 2003 side 17

Revy side 28

Ph.D. side 20

Studieliv side 22

Besøgsordning side 24

Australien side 26

Politens redaktion


on

leder

opsang til fremtidens

pengepolitiske beslutningstagere

Et stort ansvar hviler på skuldrene af morgendagens beslutningstagere.

I de seneste to år har en byge af triste europæiske nøgletal, fremkaldt bekymrede

miner hos politikere overalt på kontinentet. Og der er grund til bekymring. Tyskland

bliver af en af landets største banker kaldt “verdens største egnsmuseum”. Amerikanerne

har ligeledes problemer og tilsyneladende glemt, hvor vigtig opsparing er

for fremtidig velstand. Værst står det til i Japan, der for tiende år i træk ligger med

nulvækst, og har mistet renten som pengepolitisk instrument.

Økonomer ved, hvor stor betydning de grundlæggende økonomiske strukturer og en

dynamisk samfundsindretning har for velstand og et velfungerende samfund. Hvilket

en del ledere på begge sider af Atlanten tilsyneladende har glemt.

Det er således foruroligende, hvis politikere tror, at økonomiske problemer i USA

eller Europa kan løses med pengepolitiske lempelser, når der i virkeligheden er brug

langsigtede tiltag, der stimulerer opsparing og skubber produktiviteten i vejret.

En ansvarlig fremtidig økonomisk politik må derfor indebære, at Centralbankerne i

både USA og Europa skal holde igen med yderligere rentecut, så politikerne tvinges

til, at gennemføre både skatte- og arbejdsmarkedsmæssige reformer.

I USA har Bush-administrationen gennemført nødvendige tiltag, der fjerner dobbeltbeskatningen

af aktionærer. Og det er et skridt på vejen, men der er fortsat

lang vej endnu. De amerikanske forbrugere har levet over evne, og hvis ikke

opsparingsstrukturerne ændres hurtigt, lurer faren for en langvarig nedtur forude.

På den anden side af Atlanten ser man langt fra den samme reformvilje som i USA,

og de kommende år kan meget vel blive et dystet kapitel i europæisk historie.

Hvis den Europæiske Centralbank, ECB, sænker renten, når Styrelsesrådet mødes

i Frankfurt den 6. marts, ser det ikke lyst ud. Tyskland risikerer at ende som et

europæisk svar på Japan, og som Eurolands største økonomi bliver det uden tvivl en

hæmsko for væksten i hele Europa.

Den tyske ledighed er det sidste halvår eksploderet, og alene i sidste måned

blev endnu 62.000 ledige. Problemet er især det stive tyske arbejdsmarked. Arbejdsgiverne

tør simpelthen ikke at ansætte ny arbejdskraft, hvis de ikke senere hen har

muligheden for at afskedige den.

Arbejdsmarkedet er bare ét område, hvor der er nødvendigt med reformer. Også

på mange andre områder er der brug for, at man i højere grad tænker langsigtet.

Og det et ansvar, der hviler på vores skuldre. Det er nutidens økonomistuderende,

der skal udarbejde morgendagens økonomiske politik. Er vi parate til at betale de

kortsigtsomkostninger, der følger med en ansvarlig økonomisk politik?

Af Jakob K. Olsson


institut-stafet: institutleder - Troels Østergaard

midt i en reformtid

Den 1. februar i år kunne jeg se tilbage på 10 år som

institutleder på Økonomisk Institut. Jeg blev institutleder i

1993 - samme år som en ny universitetslov trådte i kraft.

Det har været 10 spændende år, hvor Økonomisk Institut

har været inde i en rivende udvikling. På forskningssiden

er instituttet klart blevet mere synligt i den internationale

forskningsverden og har nu en “forskningsrating”,

der er væsentligt bedre end for 10 år siden. På

uddannelsessiden er Økonomistudiet eller Polit-studiet -

trods det vigende optag - meget velrenommeret både

blandt studerende, aftagere/arbejdsgivere og udenlandske

samarbejdsuniversiteter.

Som sagt, har jeg været institutleder i en længere

årrække. Det vender jeg tilbage til; - først lidt om

mig selv. Efter matematisk/fysisk studentereksamen fra

Roskilde Katedralskole i sommeren 1971 startede jeg på

Polit-studiet i september. Jeg vidste ikke meget om studiet,

og det var nok lidt tilfældigt, at det blev økonomi- og

ikke ingeniørstudiet, jeg valgte. Den første underviser, jeg

mødte på studiet, var Poul Skytte Christoffersen, der var

hjælpelærer på 1. årsprøve, og som nu er Danmarks EUambassadør.

De første studieår boede jeg fortsat i Roskilde

og deltog ikke så meget i det sociale liv på studiet. Det

var sammen med vennerne i “humleklubben” fra gymnasietiden,

at jeg levede livet. Set i bakspejlet var det lidt

ærgerligt, for jeg fik aldrig nogle tætte studiekammerater,

men til gengæld er kammeraterne fra gymnasiet stadig

mine bedste venner.

Jeg var ikke særlig hurtig til af få afsluttet mit studium -

alt for langsom vil man nok sige i dag. I studietiden var

jeg i 3 år hjælpelærer i nationaløkonomi på 1. årsprøve,

og det gav mig lyst til at fortsætte på universitetet. Jeg

kunne kalde mig cand.polit. i 1978 og fik derefter et

3-årigt kandidatstipendium ved Økonomisk Institut og blev

licentiatstuderende (svarende til ph.d.-studerende i dag).

Da dette stipendium udløb, og licentiatafhandlingen var

i hus, søgte og fik jeg et stipendium - Carlsberg-Clare

Hall Visiting Fellowship - fra Carlsbergfondet til et års

forskningsophold ved Cambridge Universitetet i England.

Jeg var Fellow ved Clare Hall College, hvor jeg boede

og deltog intensivt i et akademisk liv, som var meget

anderledes end livet i København. Man var meget i kontakt

med folk fra andre fag, og der var et hav af faglige

og sociale aktiviteter på mit College. I Cambridge var

der mange gamle og ofte sære traditioner; f.eks. måtte

lærerne gå på græsset på de sirligt klippede plæner,

medens det var strengt forbudt for studerende. Jeg kan

kun anbefale, at man på et tidspunkt i sit liv prøver

at bo og arbejde i et andet land. Efter Cambridge blev

jeg først adjunkt og senere lektor ved Økonomisk Institut

og har primært beskæftiget mig med makroøkonomi

og arbejdsmarkedsøkonomi. I slutningen af 80’erne blev

jeg mere og mere inddraget i ledelsesopgaver og var

bl.a. menigt medlem af institutbestyrelsen og fagrådet. I

efteråret 1992 blev jeg valgt til institutleder.


Jeg bor i Lejre vest for Roskilde i byens gamle smedje

sammen med min kone, der er folkeskolelærer, og mine

2 døtre, der går i 9. klasse og i 2.g. Jeg er opvokset

på en landbrugsskole i Midtjylland, hvor der var et stort

landbrug. Som 10-årig beherskede jeg fuldt ud gårdens

samlede maskinpark og deltog entusiastisk i det daglige

arbejde på gården - faktisk synes jeg, at det var langs sjovere

end at gå i skole. Praktisk arbejde prioriterer jeg

fortsat højt. Jeg er energisk selvbygger på vores gamle

hus, køkkenhaveentusiast, glad for at lave mad og “praktisk

gris” for familiens og naboernes islandske hestehold.

En vintersæson uden alpint skiløb, badminton og gymnastik

på motionsbasis er også utænkelig. Nogle mennesker

afskyr praktiske gøremål og motion. For mig er det

afslapning, som bidrager til at skabe energien til jobbet

som institutleder.

De fleste studerende ved sikkert, at der findes en institutleder.

Nogle har måske set og hørt institutlederen ved

velkomstarrangementet, når man starter på studiet, men

hvad laver institutlederen egentlig ?

Institutlederen har ansvaret for instituttets udviklingsplaner,

handleplaner, stillingsplaner, virksomhedsregnskab,

årsberetninger osv., og træffer beslutninger om

bestemte forskningsområder skal tages op indenfor

rammerne af de godkendte udviklingsplaner. Institutlederen

disponerer over instituttets penge-, personale- og

lokalebevillinger inden for rammerne af de budgetter,

som fakultetsrådet og institutbestyrelsen har godkendt.

Institutlederen planlægger og fordeler arbejdsopgaver,

herunder undervisningsopgaver blandt instituttets ansatte.

Institutlederen rådgiver dekanen i sager om nedsættelse af

bedømmelsesudvalg samt om ansættelse af videnskabeligt

personale (VIP) og træffer beslutning om ansættelse af

teknisk-administrative personale (TAP) på instituttet. Institutlederen

er formand for samarbejdsudvalget og fører

medarbejdersamtaler. Listen kunne let gøres længere.

Arbejdsopgaverne indeholder stort og småt - det meste

er sjovt, noget er lidt træls, men sådan er det jo i de

fleste jobs.

Som institutleder samarbejder jeg tæt med dekanen studielederen,

ph.d.-studielederen institutadministratoren og

med institutbestyrelsen. Bestyrelsen består af 4 VIP, 2

TAP og to studerende plus institutlederen, der er født

formand for bestyrelsen. Vores bestyrelse afholder tre

halvdagsmøder hvert semester, og drøfter mange forskellige

forhold i relation til instituttet, faget og studiet.

Studielederen inviteres derfor ofte til at deltage i

møderne, og bestyrelsen fungerer i høj grad som sparringspartner

og ide-forum for mig som institutleder. Medlemmerne

i bestyrelsen er valgt af deres kolleger, og

bestyrelsen bidrager derved til at legitimere en lang række

(ledelses)beslutninger. I den nye universitetslov fjernes

institutbestyrelsen, uden at der kommer et andet tilsvarende

organ. Det er meget beklageligt, da institutbestyrelsen

i sin nuværende form fungerer godt !

Institutlederens opgaver ligner således ledelsesopgaver

i mange andre offentlige institutioner og private virksomheder.

Der er dog én meget stor forskel. Under

den nuværende universitetslov er institutlederen valgt af

VIP’erne og TAP’ere for tre år ad gangen. Jeg har således

været på valg flere gange - en gang har der været kampvalg,

medens resten af valgene har været fredsvalg. Det er

nok lidt usædvanligt på Købenavns Universitet, at man er

institutleder i så mange år i træk - specielt når man kun er

40 år, når man starter. På mange institutter er det svært at

finde personer, der vil påtage sig jobbet som institutleder,

så opgaven har “gået på omgang” - hvilket ofte også

har kunnet ses på institutledelsen eller mangel på samme

! En af årsagerne til, at det kan være svært at finde

(gode) institutledere, er, at de fleste VIP’ere jo har valgt

universitetet som arbejdsplads, fordi de ønsker at forske

og undervise. Bliver man institutleder, må man kraftigt

nedtone sin egen forskning og undervisning i den periode,

man er leder - hvilket bestemt ikke bidrager til at styrke

karrieren som forsker.

Hvorfor har jeg så valgt at fortsætte som institutleder i

så mange år, vel vidende at det skader forskerkarrieren?

Primært fordi jeg synes, at jobbet som i institutleder ved

Økonomisk Institut har været sjovt og udfordrende, og

fordi der har været muligheder for at påvirke udviklingen.

En væsentlig forudsætning herfor har været, at strukturen

på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er meget decentral.

Lidt forenklet sagt tildeles instituttet en “pose penge”

til dækning af alle udgifter relateret til instituttet og

studiet. Det er så op til institutledelsen (inklusiv bestyrelse

og studieledelse) at anvende midlerne bedst muligt. Denne

decentrale struktur, hvor ansvar, beføjelse og økonomiske

ressourcer følges ad - og som hidtil kun har været praktiseret

på vores fakultet på Københavns Universitet - har

bidraget til at gøre posten som institutleder ved Økonomisk

Institut både spændende og udfordrende.

Nu vil der uden tvivl blive vedtaget en ny universitetslov.

Den indebærer ansatte ledere, herunder ansatte institutledere.

Loven skal træde i kraft fra sommeren 2003.

De nuværende valgte ledere forventes at kunne/skulle

fortsætte til 2005, hvor den nye lov skal være fuldt

gennemført. Min tid som valgt institutleder er derfor snart

slut. Mange universitetsansatte er modstandere af den nye

lov og bekymret for fremtiden. Personligt er jeg ikke så

bekymret for instituttets fremtid under den nye lov. I

stedet for at sidde og pive og klage over den nye lov, må

universitetet - både ledelse, medarbejdere og studerende

- efter min mening nu bruge krudtet og energien på at

sikre universitetet en positiv fremtid inden for rammerne

af den nye lov. Det er bestemt ikke alt i loven, jeg elsker,

men jeg er f.eks. enig i, at der er behov for en styrkelse

af den øverste universitetsledelse. På institutniveau bliver

det meget spændende, hvordan man vil finde de nye

ansatte institutledere, og hvorledes man fremover vil sikre

ledelsens legitimitet i forhold til instituttets medarbejdere,

når institutbestyrelserne forsvinder, og lederen skal

ansættes af dekanen.


nyt på studiet: summer school

og flere finansieringsfag Af Mads P. Asserhøj og Simon Høgsbro

Medlemmer af Institutbestyrelsen for

Politrådet

Efter årets første møde i Institutbestyrelsen ligger

det nu fast. I perioden 28. juli til 25. august i

år, vil der for første gang på Økonomisk Institut,

gennemføres et Summer school-kursus.

Summer school er et nyt tiltag på økonomistudiet,

der er blevet stablet på benene bl.a. på

initiativ af Politrådet. Det første kursus vil blive

gennemført indenfor faget økonometri, med prof.

Katarina Juselius som faglig leder. Emnet er “The

Cointegrated VAR Model: Econometric Methodology

and Macroeconomic Applications”.

Kurset vil i indhold, omfang og sværhedsgrad

komme til at svare til “Videregående økonometri”,

som det kendes fra vores eget kandidatstudie samt

fra andre Summer schools, f.eks. på London School

of Economics. Deltagere, der gennemfører kurset, vil

kunne få overført 8 ECTS point, hvilket svarer til et

almindeligt kandidatfag.

Målgruppen for kurset er danske og udenlandske

kandidat- og Ph.d.-studerende, samt ansatte i

internationale forskningsinstitutioner, som f.eks.

centralbanker, med behov for styrkelse af deres

økonometriske færdigheder. Målet er, at i alt ca. 40

deltagere skal følge kurset.

For at politstuderende kan følge kurset, kræves

det, at de har haft kandidatfaget “Økonometri”.

Derudover lægges der op til, at politstuderende

skal betale en nedsat deltagerafgift, som man

endda vil have mulighed for at få refunderet fra

Studienævnet. Kun såfremt kurset indeholder mere,

end hvad et normalt kandidatfag tilbyder, f.eks. i

form af frokoster og kaffe, skal der betales af egen

lomme.

Der foreligger allerede nu en detaljeret

kursusbeskrivelse, som kan rekvireres på den til

formålet oprettede hjemmeside www.econ.ku.dk/

summerschool. På denne side findes også

ansøgningsskemaer og andet kursusrelevant

materiale.

Det er Politrådets håb, at det første kursus vil blive

en succes, således at det at læse et fag på Summer

school også i årene fremover bliver et tilbud til

politstuderende, og på sigt kan udbygges til at

omfatte flere fag. Desuden vil vi i Politrådet arbejde

for, at kommende Summer schools ikke kun trækker

på Instituttets egne faglige kapaciteter, men også

forsøger at få udenlandske gæsteundervisere til

København, såfremt økonomien tillader det.

Flere finansieringsfag

På institutbestyrelsesmødet blev det desuden

besluttet, at opslå to nye stillinger for forskere

med særlig kompetence indenfor finansieringsteori.

Der opleves i øjeblikket blandt de studerende en

stigende interesse for finansieringsfag og -øvelser.

Med de to nye stillinger besat vil denne interesse i

langt højere grad end i dag kunne imødekommes, og

samtidig vil instituttets forskning på området blive

styrket væsentligt. Allerede i indeværende semester

er fagudbuddet på området styrket, i det faget

Macro Finance udbydes ved prof. Jakob Brøchner

Madsen. Dette fag omhandler sammenhængen

mellem makroøkonomien og de finansielle markeder.

Har du spørgsmål eller kommentarer til Politrådets

arbejde, eller er der emner, du gerne vil have

fremført i Studienævn, Institutbestyrelse eller

Fakultetsråd er du altid velkommen til at kontakte

os på politraadet@econ.ku.dk, eller komme til et

af vores møder. Du kan finde mere information

herom og generel information om Politrådet på

www.politraadet.dk.


læs artiklerne hjemme! Af Vibeke Ring, Økonomisk Institut Bibliotek

Nu kan du læse og printe tidsskriftartikler på nettet hjemme fra din egen pc (eller din arbejdsplads). Dvs.

det er ikke længere nødvendigt at besøge instituttet, hver eneste gang du skal søge i Econlit eller printe

en artikel fra JSTOR.

Det nye system kaldes FJERNADGANG og foregår

gennem Det kgl. Bibliotek. Læs mere om det på

deres hjemmeside: http://www.kb.dk/elib/baser/

fjernadgang/index.htm.

Betingelsen for at få fjernadgang er:

1: du læser polit (eller et andet fag under

samfundsvidenskab, jura eller humaniora).

2: du har fornyet dit årskort OG har fået det nye

id-kort med billede.

3: du er indskrevet som låner på Det kgl. Bibliotek.

Når de tre ting er opfyldt, kan du få adgang

til tidsskrifterne via Det kgl. Biblioteks database

gateway ELEKTRA (http://www.kb.dk/elib/baser/).

Du kan ikke gå via instituttets liste over online

tidsskrifter.

Du kan få adgang til alle de store tidsskriftbaser,

som udbydes, f.eks. JSTOR, Science Direct

(Elsevier), Kluwer, Springer og ProQuest, samt til en

række titler, som Det kgl. Bibliotek abonnerer på

via SwetsWise. Der er også adgang til bibliografier

som Econlit og Social Sciences Citation Index. Dvs.

at der er fjernadgang til langt det meste. Som på

instituttet har man i de fleste tilfælde adgang til at

læse, downloade eller printe artikler, men i enkelte

tilfælde kun til at læse abstrakt.

Du kan ikke få adgang til visse baser, f.eks.

SourceOECD, som kun Økonomisk Institut har

online, eller f.eks. de nyeste nr. af American

Economic Review eller NBER working papers.

Hvordan gør man?

Gå ind via ELEKTRA, og find titlen på det tidsskrift

du vil have adgang til. Vælg linket “fjernadgang”,

svar ja, ja, til advarslerne, skriv dit cpr-nr som

bruger-id og din pinkode som password.

Hvilken pinkode skal man bruge?

Det er den pinkode som du selv har valgt til dit

lånerkort på Det kgl. Bibliotek (hvis du er smart,

vælger du den samme pinkode som til dit KU

årskort, så kommer du ikke i tvivl). Du kan ændre

din pinkode på Det kgl. Bibliotek ved at gå ind under

“lånerstatus” i deres søgebase Rex.

Hvis du går ind på universitets portal Punkt KU

(http://www.ku.dk/), logger på og går ind under

id-kort, biblioteksadgang, kan du checke, hvilken

biblioteksadgang du har.

Hvis du får problemer med at komme igennem, selv

om du opfylder alle betingelser, skal du kontakte Det

kgl. Bibliotek: fjernadgang@kb.dk


nordea markets

Af Peter A. Fournais

Det er grundlæggende interessant at vide lidt om, hvad der kan ske, når man engang står med sit

afgangsbevis i hånden. De evige spørgsmål om, hvad man kan blive til, eller drive det til, mister aldrig

helt sin værdi. Tom Jørgensen og Theis Nygaard har begge afsluttet politstudiet indenfor de seneste år

og valgt en finansiel karriere i Nordea Markets.

Nordea Markets beskæftiger pt. 731 ansatte i hele

Norden, hvoraf de 326 sidder i Danmark. Nordea

Markets er ansvarlig for handel, analyse og salg af

fixed income produkter, valutaprodukter, pengemarkedsprodukter,

råvarer, erhversobligationer og kreditderivater,

aktie- og indeksrelaterede obligationer, valuta- og

rentederivater, samt debt capital markets produkter.

Polit’ens udsendte mødte de to unge herrer en

fredag eftermiddag på deres arbejdsplads, med udsigt

til afdelingens handelsgulv, hvor markederne denne

eftermiddag dog så ud til at have nået noget nær en

hvilepuls. Mest i øjenfaldende var det lidt særprægede

sammensurium af slipseklædte, pomade-friserede bankfolk

med hornbriller og de ganske mange i jeans og intet slips,

som åbenbart udgør dresscoden på en fredag.

Tom og Theis er begge 27 år og cand.polit’er, fra hhv.

2000 og 2002. Theis skrev speciale om Corporate Finance

og sidder i dag i afdelingen for ‘Stuctured Products’,

som arbejder med udvikling af finansielle produkter -

typisk obligationer med indbyggede optioner eller andre

derivater, som primært afsættes til virksomheder, mindre

banker, private banking-kunder og private investorer.

Tom skrev speciale om kreditderivater, og arbejder nu

med Securitization - en struktureret finansieringsform

for store erhvervskunder i Norden, ligeledes via.

obligationsmarkedet.

Hvorfor valgte I at studere Polit og eksempelvis ikke HA?

Tom: Jeg vidste helt tilbage fra folkeskolen, at jeg skulle

i retning af det økonomiske og var meget bevidst om

det - ikke nødvendigvis på Polit, men ihvertfald en

videregående uddannelse inden for området. Dengang

vidste jeg ikke så meget om det faktiske studieindhold,

men fandt efterhånden ud af at politstudiet var teoretisk

mest velfunderet.

Theis: Jeg tror, at det var lidt tilfældigt, at jeg endte på

polit frem for f.eks. Handelshøjskolen. Måske skyldtes det

, at jeg fornemmede at fagene på polit var mere teoretisk

velfunderede.

Hvilket element fra studietiden gavner jer i dag mest?

Tom: Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk

det er mit studiearbejde. De IT tekniske og praktiske

erfaringer herfra er nok det jeg bruger mest. Der har ikke

været mange situationer hvor jeg har sagt: “ahh, det kan

jeg jo lige slå op i Copeland & Weston” (pensum bog i faget

Finansieringsteori red.) (der grines)…nej, spøg til side, det

teoretiske stof ligger jo selvfølgelig bagved som en eller

anden form for intuition. Selvfølgelig bruger man også

nogle af de tekniske redskaber fra fagene investeringsteori

og finansieringsteori.

Thies: Jeg synes helt klart også, at jeg har kunne bruge

erfaringerne fra mit studiejob i mange sammenhænge.

Derudover har specielt de finansieringsteoretiske

fag givet mig en fornemmelse af de fundamentale

sammenhænge indenfor dette område.

Hvornår startede I med studenterjobs?

Theis: Efter anden årsprøve.

Tom: Det gjorde jeg også. Personligt tror jeg at det

er vigtigt med en studiejob, både som en praktisk

understøttelse af det teoretiske studieforløb, men især

også med henblik på fremtidige ansættelser.

Theis: Ja, det var ikke kun fordi, det ser godt ud på cv’et,

men lige så meget fordi det er et godt supplement til

studiet og fordi man lærer en masse. Jeg startede et andet

sted end der, hvor jeg var studentermedhjælp i længst

tid og fandt så ud af, at det nok ikke var en branche

jeg kunne tænke mig at fortsætte indenfor. Man kan også

bruge studenterjobbet til at pejle sig ind på, hvad man vil

beskæftige sig med fremover.

Tom: Selvom om man ikke nødvendigvis beskæftiger sig

med noget der relaterer sig direkte til studiets indhold, så

har det alligevel en væsentlig værdi, idet man beskæftiger

sig med virkelige økonomiske problemstillinger. På studiet

antager man jo ofte at en række markedsimperfektioner

ikke er tilstede og verden er “perfekt” når modellerne

udledes, men rent faktisk viser det sig, at i den virkelige

verden så er det rent faktisk disse elementer, der


driver mange økonomiske sammenhænge/transaktioner.

Det får man en fornemmelse af, når man sidder i et

studenterarbejde.

Er det bevist at I er startet i Markets?

Begge: JA!

Tom: Jeg sad som student i Unibanks (nu Nordea

red.) finansafdeling og der overvejede jeg hvad jeg

skulle lave når jeg blev færdig. Da mine interesser gik

mere i retning af finansielle fremfor regnskabsorienterede

problemstillinger, tænkte jeg at det var oplagt at søge

over i Markets, og få uddybet min teoretiske ballast med

praktiske problemstillinger.

Hvordan ser jeres typiske arbejdsdag ud?

Tom: Der hvor jeg sidder, er det meget projektorienteret

arbejde, derfor er der ikke nogle egentlige ens

arbejdsdage. En del af arbejdet består i at koordinere

en række forskellige interne og eksterne parter, så hele

projektet kommer til at spille in tante. Officielt kommer

jeg jo kl. 8.00-8.30 - (Det er sjældent set, siger Theis),

og tager hjem kl.17-18 i rolige perioder. I projektperioder

kan jeg sidde til over midnat, når der er deadlines, der

skal mødes. I sådanne situationer må man blive siddende

indtil ens del af arbejdet er fuldført, idet andres fortsatte

arbejde afhænger heraf…

Theis: Jeg tror min arbejdstid er mere stabil. Jeg møder

kl. 8 og går mellem kl. 17 og 18, men bliver tit også

hængende lidt længere. Nogle gange går jeg lidt tidligere

om fredagen - alt i alt bliver det nok til lidt mere end 37

timer, men det er på den anden side heller ikke en 60-70

timers arbejdsuge.

Hvad med forskellen på at være ansat med jeres stillinger i

DK i forhold til London bankerne, som vel er det ultimative

for mange med finansiel interesse?

Theis: Jo, det kan man måske godt sige, men man skal

tænke på at det også er et helt andet liv. Man arbejder

typisk en del mere end i Danmark (jeg kender folk der

typisk arbejder 60-70 timer ugentligt), og som første eller

anden års analytiker kan man også godt risikere at lave

mange præsentationer, og knapt så mange spændende

opgaver - i virkeligheden ikke få særligt meget ansvar.

Det er nok et “trade-off”. Men du får et flot visitkort, det

er helt sikkert!

Tom: Der er både for og imod. Når man sidder i en nordisk

bank får man typisk nok lov til at lave noget mere på

egen hånd, som Theis er inde på. Men omvendt, fordi

du arbejder så meget i London får du til gengæld lov

til at deltage i RIGTIG mange projekter, og selvom du

i starten måske kun laver den kedelige del af arbejdet

får man alligevel en stor og bred indsigt. Man skal heller

ikke glemme, at der er meget innovation og udvikling af

nye finansielle produkter i London, idet der er så stor

en koncentration af finansielle aktører. Det kan være et

godt springbræt til at rykke frem i rækkerne når (og hvis)

man kommer hjem igen, idet man har nogle nye ideer og

produkter med i kufferten...og så er lønnen i London jo

heller ikke at undervurdere.

På nuværende tidspunkt, hvad er da jeres fremtidige

karrieremål?

Tom: Det er svært at sige. Det der kendetegner os unge,

er nok at vi skifter job rimeligt hurtigt.

Theis: Ja, det er svært at sige. Jeg har læst, at den

gennemsnitlige ansættelsestid i det første job for en

nyuddannet er på 2-3 år. I første omgang må målet være

at få noget erfaring og derefter vurdere, hvor man tror de

de bedste muligheder er.

Tom: Personligt er jeg altid opmærsom på hvilke

muligheder der findes. Ser man på jobmarkedet i

øjeblikket, er der ikke de bedste vilkår. På sigt tror jeg

det kunne være sjovt (og lærerigt) med et job på den

anden side af bordet, altså en ikke-finansiel virksomhed.

Her er der jo mange andre problemstillinger end blot de

finansielle man skal tage højde for, så som produktion og

salg. Men der er selvfølgelig stadig en række uudforskede

områder inden for den finansielle sektor, som ligeledes

kunne være interesante.

Theis: Man skal ikke låse sig fast på noget. I den tid,

hvor jeg har været ansat i Nordea Markets har der været

et jævnt “flow” af folk, der har fået tilbudt stillinger til

anden side - og jeg tror at det er helt naturligt for unge/

nyuddannede, specielt i den finansielle sektor .

Tom: Der er ingen tvivl om at det kunne være interessant

at arbejde en periode i London eller lignende. Det er

et helt anderledes internationalt miljø - med tryk på

internationalt. Folk fra hele verden samles der, og det giver

nogle muligheder, både fagligt og menneskeligt, vi ikke i

samme grad ser her i DK. Vi oplever naturligvis lidt af

dette, da vi sidder i en nordisk organisation og derfor har

en række nordiske relationer - internt såvel som eksternt.

Således inspireret af Theis og Tom´s betragtninger

omkring uddannelse, mål, og karriere når interviewet sin

afslutning. For god ordens skyld falder dog et sidste

spørgsmål: Ellers noget I vil tilføje??

Theis: Jo, så skal vi vel også have et par vellignende fotos

i, hvor vi sidder foran en 2-3 skærme med lige så mange

telefonrør i hånden (der grines)…


powernap

Af Kristine Schlæger og Henriette Høeg Madsen

Mennesket bruger over 1/3 af deres liv på at sove. Men alligevel er der mange der sover for lidt og

for dårligt. Specielt blandt studerende, der har en meget uregelmæssig livsstil og døgnrytme.

Sover du for lidt?

“Jeg sover alt for lidt!”, var et af svarene, da vi spurgte,

hvor meget folk på studiet til deres søvnvaner. Det var

kendetegnende, at de fleste kun sover 6-7 timer om

natten. Og det er virkelig for lidt. Det er anbefalet, at

man sover 8-9 timer og specielt om vinteren, hvor der er

behov for lidt ekstra søvn. En regelmæssig søvnrytme

gør, at man bliver mere udhvilet, da kroppen dermed

vænner sig til at skulle slappe helt af på den samme

tid hver dag. Weekendens festlige udskejelser ødelægger

dette for mange studerende, der vender op og ned på nat

og dag fra fredag til søndag. Kaffepusheren Arken nyder

selvfølgelig godt af de studerendes dårlige søvnvaner, når

manglen på søvn bliver afhjulpet med dampende varm

koffein på flydende form. Men i længden er det ikke en

fornuftig løsning. Mennesker har brug for søvn.

Hvorfor du skal sove:

Man har i lang tid troet, at man sov for at få slappet

af i hjerne og krop, men høj aktivitet i løbet af dagen

medfører ikke behov for mere søvn, og omvendt. Man

ser umiddelbart ud til at være helt afslappet når man

sover, men i virkeligheden kører hjernen på højtryk. Nogle

af hjernecellerne affyrer elektriske impulser 5-10 gange

oftere, når man sover, end når man er vågen. Søvnen

kan undersøges ved at måle hjernebølger (EEG), øjenog

muskelbevægelser. Derved er man nået frem til, at

søvnen kan deles op i 4 perioder, der primært adskiller

sig fra hinanden ved forskellige EEG-mønstre. Udover

det gennemgår man f.eks. en cyklus af NREM-REM-søvn

(Non Rapid Eye Movements - Rapid Eye Movements) på

omkring 90 min. ad gangen.

Men man skal passe på. Hvis man sover for lang tid

eller for tungt, er der visse konsekvenser. Søvnforskere

fra Harvard School of Public Health har udført et forsøg i

Costa Rica om følgerne af siesta. Ved de lange 1-2 timers

eftermiddagslure forøges risikoen ved hjertesygdomme!

Forsøg i Japan har dog vist, at en lur på under 30 min.

har en positiv effekt på bl.a. ældres humør og fysiske

formåen samtidig med, at det nedsætter risikoen for at

få alzheimers (der derimod øges ved gentagne eftermiddagslure

på over 1 time).

Powernaps for the people!

Men hvad kan vi så gøre, når der er så mange ting, der

er mere spændende at lave om natten end at sove? Det

er svært at få plads til det hele, og konsekvensen bliver,

at man møder træt og ukoncentreret på universitetet. Det

er fristende lige at lukke øjnene i et par minutter og bare

drømme dig væk til en robinsonøkonomi - dig, en ø, en

masse kokosnødder og…(ja, hvad ville du tage med på

en øde ø?). Et meget omtalt forsøg i Hillerød Kommune

giver løsningen på det problem: Powernaps! I perioder

hvor man ikke lige når at få den søvn kroppen behøver

- det kan være eksamensperioder eller mandagen efter

en hård weekend i byen - kan man lige smide sig i en

stol og lukke øjnene i tyve minutter. Det skulle ifølge

medarbejderne, give mere energi til resten af dagens

opgaver. Og - voila - højere arbejdsproduktivitet! Det er

jo noget vi økonomer godt kan li’!

Måske var det noget vi på Økonomisk Institut også kunne

drage nytte af. Mange har jo mellemtimer, hvor man

alligevel ikke får læst, hvis man er træt. Efter en lille

lur kunne man så igen gå til forelæsninger med fornyet

energi og interesse. Så det kunne jo være at man i fremtiden

skulle overveje at omdanne kælderen i Polithuset til

sovesal i hverdagene……

Question: What is sleep?

Maharishi: How can you know sleep when you are awake? The answer is to go to sleep and find out what it is.

Question: But I cannot know it in this way.

Maharishi: This question must be raised in sleep.

Question: But I cannot raise the question then.

Maharishi: So that is sleep.


McKinsey & Company Office Fair,

Thursday, April 24, 2003

Further information and registration at our web site: www.mckinsey.dk (under "Events")

SEEKING ONE MORE

HE IS ONE OF A KIND. And yet we seek more

people just like him. At McKinsey & Company we are

involved in more than one thousand projects worldwide

advising new and established companies in dealing with

the new economy. One thousand business situations

where we assists our clients with their most important

and complex challenges. We help them develop and

HANS ARNUM

M.A. in public

administration from RUC

Master in public policy

from Harvard University

Published a book

First hired by McKinsey

as a summer intern in 1996

implement solutions. Locally and globally. This means

that McKinsey & Company is a stimulating and demanding

work environment. And a place where you find a

world of opportunities for personal development.

If you would like to get to know us better, come and meet

us at our Office Fair on Thursday, April 24, 2003. You can

register at our website: www.mckinsey.dk

QUESTIONS SHOULD BE REFERRED TO johannes_luneborg@mckinsey.com OR pepukaye_bardouille@mckinsey.com. BOTH CAN ALSO BE REACHED BY PHONE ON: +45 3393 3030


kursusevaluering

Af Peter Erling Nielsen, studieleder

I mere end 30 år har de studerende deltaget

i evalueringen af undervisningen. Et stykke ind i

semestret har vi gennemført interne evalueringer,

hvor de studerende giver deres mening tilkende

om en række tekniske forhold vedr. undervisningen.

Resultatet bliver mellem hold og underviser, idet

formålet er at få rettet det til, som kan klares her og

nu. Mod slutningen af semestret afholdes eksterne

evalueringer, hvis formål er at opnå information om,

hvorvidt de opstillede mål for undervisningen - efter

de studerendes mening - er nået. Resultatet går

til studienævn og studieleder. Udfaldet af sådanne

evalueringer har indfl ydelse på ansættelser, afskedigelser,

forfremmelser og løn - men sandelig

også på politiske beslutninger om tilpasninger af

studiet, optimal bemanding, pensum, undervisningsog

eksamensformer og meget andet.

På denne baggrund er det ekstremt vigtigt, at de

studerende tager evalueringer alvorligt, dvs. at alle

giver os deres ærlige mening.

For at gøre det lettere at svare og lettere at overskue

de indkomne svar, så har vi fra og med

efteråret 2002 anvendt elektronisk kursusevaluering.

På de fastlagte tidspunkter åbnes links til et

elektronisk spørgeskema, der er opstillet i programmet

Inquisite. Her kan man svare og afsendte sit

spørgeskema, hvorefter programmet muliggør en

hurtig sammentælling af de indkomne reaktioner. I

efteråret blev kun den eksterne evaluering klaret på

denne måde - her i foråret prøver vi at tage den

interne med.

Tanken er at Inquisite også skal bruges til lejlighedsvise

evalueringer af særlige forhold. Mens dette

skrives har vi netop sat en undersøgelse i gang af

vinterstarternes første oplevelser - er man tilfreds

eller utilfreds indtil videre? Underviserne kan også

benytte Inquisite i deres kommunikation med de

studerende - noget man allerede i 2002 benyttede i

Erhvervsøkonomi på 1. år.

Jeg vil meget gerne opfordre alle til at slutte op

de evalueringsinitiativer, som vi tager! Alle har interesse

i, at vi gør tingene bedre.

Polit På Ski - Avoriaz

150 glade Polit’er, kom, så, festede, og drog så videre....

Igen i år en rigtig god tur, denne gang heldigvis med masser af sne.

Polit på Ski er jo ved at være en ægte Polit tradition, og det skulle den gerne

søger Polit på Ski et par nye arrangører fra årsprøverne til at videreføre denn

år. Se mere på www.politpaaski.dk.

Simon, Ulrik og Lars


gerne fortsætte med, derfor

denne tradition til næste

nyt erhvervsrettet site på

polit....

cand.dk/polit

Information fra erhvervslivets

verden rettet mod

politstuderende.

cand.dk/polit er oprettet af studerende

i samarbejde med Økonomisk Institut.

De på siden deltagende virksomheder

ønsker at forbedre

kontaktmulighederne mellem

erhvervslivet og stud.politer. Siden

dækker bl.a. over studiejobs, tilbud,

arrangementer og andre opslag, som

er specifikt henvendt til netop politstuderende.

Besøg siden hurtigst

muligt og tilmeld dig mailinglisten, så

du kan få optimalt udbytte af initiativet

cand.dk/polit. Siden er i opstartsfasen,

men det er målet, at alle virksomheder

kommer til at benytte siden, når vigtig

information skal formidles til politstuderende.

Husk at melde dig til mailinglisten på

www.cand.dk/polit

Med venlig hilsen

Arbejdsgruppen bag cand.dk/polit


hvorfor stopper du på

polit-studiet ?

I år 2000 blev der foretaget en undersøgelse af frafaldere på hele Københavns

Universitet. Denne undersøgelse viste et frafald på polit-studiet på omkring 30 %,

hvilket er blandt de absolut højeste på universitetet. Men hvorfor er frafaldet så

stort på vores studie?

Frafald er, set fra et politisk synspunkt, blevet

meget ilde set. Tilsyneladende findes der folk med

en opfattelse af, at studerende, der dropper ud

af deres studie, ender uden en uddannelse. Virkeligheden

er dog, ifølge føromtalte undersøgelse,

at mange studerende dropper ud af studiet for

efterfølgende at begynde på et nyt.

Men når folk åbenbart har lyst nok til at studere,

hvad er det så der får dem til at falde fra polit?

Økonomisk institut har hyret firmaet SFI survey

til at foretage en undersøgelse af den årgang af

stud.polit’er, der startede i sommer. Idéen er, at

de studerende, der deltager i undersøgelsen, de

næste tre år vil blive udsat for en række spørgsmål

angående studiet; dette gælder også personer, der

er frafaldet polit-studiet. På den måde burde man

få et indtryk af en eventuel fællesnævner for de

frafaldne. Før jul var 8 ud af de 107, der deltog i

undersøgelsen faldet fra.

Man kunne gætte på, at en høj sværhedsgrad

var grunden til det høje frafald. Dog er der

intet i undersøgelsen, der tyder på, at dette

skulle være et problem. Ikke desto mindre viste

undersøgelsen af frafaldere på hele KU, at der

er en klar sammenhæng mellem karaktergennemsnittet

på studentereksamen, og chancen for at

droppe ud af studiet. Andre oplagte grunde til

utilfredshed med studiet kunne være kvaliteten

af undervisningsforholdene. Der synes at være en

generel tilfredshed med underviserne, mens lokalerne

er mindre populære. På den anden side vil de

studerende ikke længere væk fra centrum, og så

er det jo svært at finde bedre lokaler. Det eneste

punkt, hvor der er stærk fælles utilfredshed, er ITkurset;

men det er nok tvivlsomt, at studerende

skulle droppe ud på grund af utilfredshed med et 2

ugers kursus uden eksamen.

Af Lars Reenberg

Det er almindeligt kendt, at der er mangel på

økonomer, og derfor er det et problem med det

store frafald. Vigtigheden i at holde på de studerende

er derfor til at få øje på. Der ville heller

ikke være nogen problemer i tilfælde af, at der

kom flere på studiet; ifølge studieleder Peter Erling

er der kapacitet til langt flere studerende, og et

ekstra optag på 100 ville kunne klares ‘i løbet af

en eftermiddag’.

Spørgsmålet er, om det kan betale sig at bruge

et beløb, der sikkert kunne forsyne en hel årgang

med spritnye Varian-bøger, på at undersøge en

flok studerendes mening om studiet. Peter Erling

udtrykker da heller ikke uforbeholden tilfredshed

med undersøgelsen, og han er opmærksom på, at

billedet måske ikke er helt retvisende, bl.a. fordi

24 % af de studerende har valgt ikke at deltage

i undersøgelsen. Dog er en deltagelse på 76 %

godt nok i den slags undersøgelser, og det er

især acceptabelt, hvis ikke andelen af medvirkende

falder markant. Man kunne sige, at undersøgelsen

har været en fiasko, da det stadig er svært at

pege på klare grunde til det store frafald. Da

undersøgelsen løber over 3 år, er det dog ikke til

konkludere voldsomt meget efter bare et halvt år.

Derfor må vi vente endnu 2 ½ år, før vi ved, om

undersøgelsen har givet resultater. Alle studerende

har dog stadig muligheden for at afklare hvad,

der kan gøres bedre på studiet. På alle fag findes

der jo, som bekendt, elektronisk kursusevaluering,

og hvis alle svarede på disse ville instituttet have

bedre muligheder for at forbedre vores studie. Desuuden

kan stud.polit’er optaget sommeren 2002 kun

opfordres til at deltage i den omtalte undersøgelse,

så SFI survey kan fremvise de bedst mulige

resultater.


polit pt

1. Hvad synes du bedst om på Polit studiet?

2. Hvorfor tror du der så stort et frafald? - og hvad ville man kunne gøre ved det?

Grane Høegh, Kandidatdelen

1. Man får lov til at gå i dybden med problemstillingerne i stedet for at få en masse overfladisk

viden.

2. Fordi det er forholdsvis svær matematik. Mange tror de kan slippe afsted med at lave ligeså

lidt som i gymnasiet, og det er nok dem der dropper ud. Man bliver nødt til at vælge imellem

kvalitet og frafald. For at nedsætte frafaldet kan man blive nødt til at gøre niveauet lavere.

Mads Bjørnsen, 2.årsprøve

1. Den samfundsmæssige indsigt.

2. Folk finder ud af at det ikke er et studie for dem, eller måske er det

matematikken.

Nicolai Hammenfors, 2. årsprøve

1. Det er meget samfundsrelevant.

2. Man burde hæve matematikkravene til matematik på A-niveau. Ellers burde man

informere folk lidt bedre om hvor meget matematik der er.

Dorte B. Andersen, 3. årsprøve

1. Jobmulighederne, beliggenheden af undervisningslokalerne samt de intellektuelle

udfordringer.

2. Fordi matematikken er svær, og der er en stor lektiebyrde. Udover det, er der ikke

særlig god koordinering mellem fagene. Og så er der ingen flotte fyre. Dem skal man

hente på HA.

Kathrine Nielsen, 2. årsprøve

1. Gode mikro- og makroforelæsere.

2. Hvis man rådede folk til at tage matematik på højniveau, og informerede dem om hvor

meget matematik der reelt set er.

Lene Andersen, Kandidatdelen

1. At det er yderst samfundsrelevant og at der er en tæt sammenhæng til det

politiske liv på Christiansborg

2. Hovedsageligt fordi, de studerende ikke i tilstrækkelig høj grad er forberedt på,

hvor stor en indsats der kræves især på de første årsprøver. Mindre distance mellem

undervisere og studerende og et mere socialt fællesskab de studerende imellem vil

hjælpe et godt stykke af vejen, tror jeg.

Rasmus Lokvig, Kandidatdelen

1. Den brede viden samt økonomiske fordybelse i emnerne - det giver en god indsigt.

2. Den store arbejdsbyrde samt tørre teoretiske materiale. Det er først efter et par år

sammenhængene går op for en. Evt. ny studieordning, som det allerede er sket. På den

anden side skal man også passe på at niveauet ikke falder.

Peter Truels Nielsen, Kandidatdelen

1. . At det (i det mindste emnemæssigt) er et studie der beskæftiger sig med meget

dagligdags aspekter af den virkelige verden.

2. . Det er mit indtryk, at det store frafald i de første studieår især skyldes, at mange ikke

er opmærksomme på den relativt store mængde teknik man som politstuderende skal sætte

sig ind i, og at de har for dårlige matematiske forudsætninger. Begge problemer skyldes vel

sagtens, at mange i for ringe grad undersøger hvad de studier de vælger egentlig består af,

men måske tror, at de udfra navnet på studiet kan regne ud hvad det er de melder sig til -

er polit f.eks en rammende betegnelse for økonomistudiet?!


udsigt til høj løn og lav

ledighedsrisiko

De engang så eftertragtede jurister og økonomer er ikke længere så efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Sådan har ledighedssituationen blandt Djøf’er været beskrevet i medierne i

de sidste par måneder. Men er der i virkeligheden grund til bekymring for nyudklækede

kandidater eller studerende politter?

I løbet af det sidste halvår er dimmententledigheden

for økonomer steget voldsomt fra tretten

procent i maj 2001 til 29 procent lige før

jul sidste år. Statens ansættelsesstop bærer

en del af skylden for den stigende ledighed.

Men har arbejdspladser, der traditionelt ansætter

politter vendt sig mod andre faggrupper såsom

handelshøjskoleuddannede erhvervsøkonomer?

Nye tal fra Akademikernes Centralorganisation, AC,

tyder på, at det ikke er tilfældet. Den høje ledighed

for dimmenterende kandidater viser sig istedet,

at være et generelt billedet for alle højtlønnede

akademikere og ikke kun økonomer. Politterne

ligger rent faktisk med ledighedstal et par procent

bedre end både cand.merc.’er og civilingeniører.

Den stigende ledighed er derfor mere et udtryk

for, at virksomhederne er tilbageholdende med

at ansætte som følge af den usikre politiske og

økonomiske situation. Og ikke et tegn på et permanent

fald i efterspørgslen efter politters arbejdskraft.

Hvad indkomst angår, er der heller ikke grund

til bekymring. I en opgørelse af livstidsindkomsttal,

fra Det Økonomiske Råd, hvor der er tages

højde for ledighedsbilledet, ligger økonomer ved

siden af lægerne i den absolutte top. Sammenlignet

med handelshøjskoleøkonomerne får økonomer fra

Københavns Universitet noget nær to millioner

kroner mere i lønposen. Og det ser ikke ud til billedet

vender. Tal fra Akademikernes Centralorganisation

viser nemlig, at politter ligger med nogle af de

højeste startlønninger i forhold til andre faggrupper.

En nyansat økonom i den private sektor tjener

typisk 29.000, hvilket er 3.200 kroner mere end en

jurist på præcis den samme arbejdsplads.

Dystre udsigter for de engang så eftertragtede

økonomer? Næppe

Af Jakob K. Olsson


tutor 2003

Har du en Vejleder gemt i dig?

Savner du udfordringer i

hverdagen?

Kan du motivere?

En udfordring for dig og dine venner

En tutor-uddannelse på Polit.-studiet er vejen

til et udfordrende vejlederjob med ansvar og

gode karrieremuligheder. På tutor-uddannelsen er

kombinationen af teori og praksis helt enestående.

Du kan komme i fest-korpset, vinter-tutorkorpset eller

sommer-tutorkorpset, og efter endt uddannelse er du

i stand til at lede og organisere en større enhed.

Det kræver faglig og fysisk styrke, myndighed og

samarbejdsevner. Uddannelsen til tutor sætter dig i

stand til at varetage det store ansvar, der følger med

som vejleder.

Tutorhvervet giver mening

Tutor-korpsets overordnede formål er at forebygge

konfl ikter og misforståelser. Men Tutor-korpset er

også en fredsskabende organisation, der værner om

russerne. Det er en alvorlig opgave. Derfor har vi

brug for de dygtigste og mest engagerede personer.

Til gengæld tilbyder vi en effektiv tutor-uddannelse og

stor personlig udvikling. Vi kvitterer for din indsats med

socialt samvær under hele uddannelsen.

Er du en af de udvalgte?

Du er Polit.-studerende. Du har gode sociale

egenskaber. Du er engageret og udadvendt. Du kan

lide at arbejde med mennesker og har en lille

problemknuser gemt i dig. Du kan bevare overblikket

selv i pressede situationer.

For at blive vejleder skal du igennem et længere

optagelsesforløb, der fi nder sted i foråret.

Derfor er det vigtigt, at du afl everer din ansøgning i

Polithuset senest d. 7. marts.

Kalender:

Freag d. 7. marts

RUKO fredagsbar

Lørdag d. 15. marts

Miniseminaret på Universitetet

4.- 6. april

Weekendseminar


Hvert år vælger 30-40 politstuderende

at samle sig om

andet end bøger, formler og

tal for at lægge krop, sjæl

og fantasi i udarbejdelsen af

endnu en Politrevy. I år er

det blevet til revyen ”Din

mor kommer...”.

I februar måned mødes revyens

deltagere for at få øvet de

i efteråret skrevne sketches

og sange. Der er mange ting,

der skal falde på plads og

der arbejdes på højtryk med

at få lavet kulisser og at få

bandet til at spille sammen

så det svinger.

Det er nogle lange dage, men

essensen af det hele er, at

vi hygger os og glæder os til

at fyre den af i marts måned.

-Vi ses til Politrevyen-

www.politrevyen.dk

Politrevyen 2003 præsenterer

“Din mor kommer…”

Billetterne kan købes i

Polithuset - salget starter

fredag den 21. februar 2003,

hvor revyen holder fredagsbar

Politrevyen spilles i dagene:

Torsdag den 6. marts kr. 50,-

Fredag den 7. marts kr. 50,-

Lørdag den 8. marts kr. 90,-

Lørdag er inkl. revyfest i

Studenterhuset. Hvis man bare

ønsker at komme med til

festen koster dette kr. 40,-

Der øves sange...

Og replikkerne bliver øvet

sammen med instruktørerne


spis lunch med en

af københavns

finest

Af Henrik Bøhm Rasmussen

Kampen om at kunne kalde sig fri poet på bladets

bagerste sider er for alvor intensiveret. Johan Bent,

der for en kort periode forsøgte sig med floskler og

sproglige unøjagtigheder er af centraladministrationen

blevet bedt om at opholde sig i Australien det

næste års tid. Mesteren er nu tilbage med fornyet

energi og en spisebillet i hånden.

Jeg har aldrig været meget for spidskommen.

Derfor fortsatte jeg forleden dag videre ned ad

Studiestræde og tog et pikant venstresving ved

Larsbjørnsstræde. Feinsmækker er navnet på den

sandwichbar, der for alvor var hot, da jeg slog

mine første folder på områdets mange brostensbelagte

pladser. Stedet byder på sandwich og salater

samt kaffe og cookies. Sandwichbrødene ilægges

alle salat, tomat, lucernespirer og dressing. Jeg

valgte en variant med rosatbeef (ja, det kalder

de det faktisk), emmentaler samt cornichoner og

rødløg. Indbydende, bestemt! Brødet var sprødt,

indholdet harmonisk og smagen fin. Nuvel, denne

lå nu også i den dyre ende af intervallet 34-46

kr. En akkompagnerende Søbogaard hyldeblomst

fik regningen til at løbe op i 56,- og det kan

der nok være delte meninger om rimeligheden af

(hermed ikke er ord om prisstigningstakten på

kaffe i Arken).

Lad os ikke trætte læseren med mellemregninger.

Jeg var en smule skuffet da jeg gik. Trods hurtig

ekspedition, servering og afslappet musaka, er

der for lidt gods i deres sandwich til os halvstuderede

røvere. Søger man derimod blot et let

mellemmåltid er stedet velegnet. Jeg vil da foreslå

at følges med en bekendt, som man ikke har set

længe.

studievejledningen

orienterer

Husk Eksamenstilmelding

Du kan melde dig til eksamen i uge 10, 11 og

12 på PUNKT.KU eller via blanket i uge 10 på

SAMF-informationen, St. Kannikestræde 13. Husk, at

tilmelding til eksamen skal foregå i alle fag uanset

eksamensform. Eneste undtagelser er frie seminarer

og øvelser på kandidatdelen.

Dispensationsansøgninger i forbindelse med

eksamen i juni 2003 skal være Studievejledningen i

hænde senest den 14. marts 2003.

Bemærk: For studerende på åben uddannelse og

meritstuderende ikke indskrevet på Københavns

universitet kan tilmelding kun foregå i uge 10 på

SAMF-informationen, St. Kannikestræde 13.

Øvelser

Tilmelding til øvelser i efteråret 2003 fi nder sted

på hjemmesiden www.econ.ku.dk/polit/studerende/

opgaver/oev/default.shtml i uge 11.

Øvelsesbekræftelse fi nder sted i perioden 7.-11. april

2003.

Aftalemøderne afholdes sædvanligvis i uge 21 og 22.

Da det er deltagernes eget ansvar at holde sig ajour

anbefales det, at man jævnligt ser på opslagstavlen

på studiegangen, eller på studiets hjemmeside.

Socrates-Erasmus

Ansøgningsfristen for at komme i betragtning til et

studieophold i efteråret 2003 eller foråret 2004 i

forbindelse med Socrates-Erasmus skal afl everes hos

Studievejledningen senest mandag den 17. marts

2003 kl. 15.00. Ansøgningsskemaerne kan afhentes

hos Studievejledningen eller på Det Internationale

Kontor i Fiolstræde 24.

Translokationsfest

Der vil blive afholdt en translokationsfest den 21.

maj 2003 for færdige kandidater.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig

hos Studievejledningen på e-mail:

studievejledningen@econ.ku.dk, senest fredag den

9. maj 2003. Det er ikke muligt at tilmelde mere end

3 gæster pr. færdig kandidat.

Studievejledningens åbningstider

Mandag - fredag 10-15, dog kun telefonisk fredag

10-12, på tlf. nr. 35323052.

Med venlig hilsen

Studievejledningen


lov til at fordybe sig..

Ph.D. uddannelsen er som udgangspunkt en forskeruddannelse

der bygger ovenpå kandidatstudiet, men udviklingen

i de senere år indikerer dog at tendensen på jobmarkedet

også herhjemme går i retning af at job i mere avancerede

økonomifunktioner i stigende grad forudsætter en Ph. D

uddannelse. Christian Schultz er studie-leder for Ph.D studiet

på Økonomisk Institut

Som studerende på Økonomisk Institut kan det måske være svært at få

øje på dem, men bag instituttets mange døre gemmer der sig 20 - 25

Ph.D. studerende, hvilket gør uddannelsen i København til landets største

Ph.D. uddannelse indenfor økonomi. Økonomisk Institut er dog stadig en

lille uddannelsesinstitution sammenlignet med f.eks. de amerikanske universiteter,

hvor der er en helt anden tradition for at læse Ph.D. “Selvom vi er

et lille institut har Ph.D. uddannelsen i København dog et højt niveau som

vi, specielt i Europæisk sammenhæng, bestemt kan være bekendt”, understreger

Christian Shultz som er Ph.D studieleder på Økonomisk Institut.

Selve uddannelsen varer tre år, hvoraf et halvt år er fuldtidsstudier. Derudover

skal der skrives 3-4 artikler som tilsammen udgør den endelige

Ph.D. afhandling. Artiklerne skal afspejle en selvstændig forskningsindsats

med henblik på publicering af arbejdet i et tidsskrift. “Skridtet ud over

planken som selvstændig forsker kan være svært, men første gang det

virkelig lykkes og den bare er der, er en virkelig fed fornemmelse”, forklarer

Christian Schultz entusiastisk.

Der eksisterer ikke egentlige optagelseskrav, men Christian Schultz ligger

ikke skjul på, at instituttet i sin optagelsesproces lægger vægt på at få de

bedste studerende. Blandt de Ph.D. studerende i København findes således

folk med en baggrund fra såvel Økonomisk Institut som Mat. Øk., KVL og

Økonomi i Århus. Enkelte er finansieret af eksterne forskningsinstitutioner

som i de senere år har oprettet et række Ph.D. stipendiater.

I de senere år har man i samarbejde med Økonomistudiet i Århus, fået en

bevilling til at etablere en fælles forskerskole. Her afholdes i løbet af hvert

semester en række fælles kurser og workshops, hvor de studerende mødes

og fremlægger egne arbejder. For at styrke uddannelsen yderligere arbejdes

der i øjeblikket på at etablere et samarbejde mellem flere forskningsinstitutioner

i Norden. Ligeledes ligges der stor vægt på, at de studerende, som en

del af deres uddannelse, får et udenlandsophold ved et universitet som er

førende indenfor den studerendes forskningsfelt.

Ingen tvivl om instituttet sætter pris sine Ph.D. studerende. “Det skaber

en helt særlig dynamik med et sådant flow af unge engagerede mennesker,

hvilket helt klart beriger hverdagen og forskningsmiljøet her på instituttet”,

afslutter Christian Schultz.

Af Vibe Musaeus Madsen og

Frederik Svenning Simonsen

5+3 eller 4+4

Ph.D. kan læses efter

enten en 4 + 4 eller 5

+ 3 ordning. Ved 4 + 4

ordningen påbegyndes

Ph.D studiet allerede

efter 4. studieår og varer

i stedet 4 år, hvoraf halvandet

år er fuldtidsstudier.

Ansøgningsfristen

er to gange årligt i februar

og september.

Løn

I modsætning til mange

andre lande modtager

man som Ph.D studerende

i Danmark løn

svarende til en

fuldmægtig.

Læs mere om Ph.D

studiet på

www.econ.ku.dk/PhDstudiet


Thomas Harr

Ph.D. Studerende på Økonomisk Institut

Hvorfor valgte du at studere Ph.D.?

Under mit ophold i London havde jeg nogle virkelig gode

professorer der fik vækket min interesse for bestemte

emner, som jeg fik lyst til at specialisere mig indenfor.

Jeg havde slet ikke overvejet at læse Ph.D. mens jeg

studerede på bachelordelen. Det var derovre min interesse

blev vakt.

Hvilke områder forsker du indenfor?

Banker og Corporate Finance. Det vil sige finansiering

af virksomheder og hvordan banker finansierer virksomheder.

Det jeg har arbejdet mest med er regulering af

banker.

Hvad vil du bruge din Ph.D. til? Hvor vil du søge

ansættelse når du er færdig?

Jeg tror nok jeg gerne vil ud, det er ikke fordi jeg ikke kan

lide at være her, det er spændende at lave Ph.D., men jeg

vil gerne ud og bruge det jeg har lært.

Man kan sige at en Ph.D. er rettet mod forskning, men

man får med en Ph.D. for det første en specialviden om

det emne man skriver om, og for det andet får man også

en stor viden om økonomisk teori generelt, hvilket jeg

stadig vil mene man også kan bruge uden for universitetsverdenen.

Jeg har lyst til at komme ud i det virkelige

liv og bruge det jeg har lært. Jeg vil dog nok blande

det med undervisning, for at holde en hvis kontakt til det

teoretiske.

Vil du arbejde i det offentlige eller det private?

Det kunne være begge ting, bare det er noget hvor jeg kan

beskæftige mig med det analytiske område.

Hvordan er studiemiljøet på Ph.D. studiet i København?

Jeg synes det er godt. Det er sådan at vi alle har hvert

vores forskningsområde, jeg er for eksempel den eneste

der laver finansiering. Vi er ikke så mange, hvilket er

derfor vi laver forskellige ting. Der er derfor en del der ikke

kommer til at arbejde sammen med andre. Det er der både

fordele og ulemper ved. Man kan sige at det er en ulempe

at man måske ikke har nogle at diskutere ting med, men

fordelen er at der slet ikke er en konkurrence mellem de

CV:

Født 1972

Bachelor på Polit 1998

Master fra London School of Economics

1999 Startede på Ph.d.

studiet på Økonomisk Institut i 1999.

forskellige studerende. Vi laver noget der er så forskelligt

at det er umuligt at vurdere os selv i forhold til hinanden i

løbet af studiet. På den måde er det meget afslappende. En

del af de “aktiviteter” der er for de Ph.D. studerende er et

pizzaseminar vi har en gang om ugen. Her fremlægger vi

på skift vores arbejde for hinanden.

Er Ph.d. studerende i bund og grund ikke en flok nørder

som ikke tør se realiteterne på det rigtige arbejdsmarked

i øjnene?

Da vi er så relativt mange (20-25) stykker der studerer

Ph.D. her på instituttet, er der også forskellig typer. Der

er nogle der er meget mindet på deres forskning, og

som fortsætter indenfor forskningen og bliver adjunkter og

lektorer. Der er også en del af de 20 som ikke bliver inden

for universitetsverdenen. Jeg har hele tiden regnet med at

jeg skulle ud. Jeg valgte Ph.D. for at få muligheden for i

tre år at lave det jeg har lyst til. Det er måske lidt nørdet

at sidde og arbejde med formler, men mange folk gør det

fordi de får lov til i 3-4 år at sidde og fordybe sig i det

der interesserer dem. Det kan vi vel alle sammen godt lide.

Der er som sagt mange forskellige typer og vi har altså

ikke alle tykke hornbriller på. Vi arbejder alle meget, men

det er klart at nogle er mere hooked på det andre.

I forbindelse med Ph.D. studierne skal man til udlandet for

at læse. Hvor har du været henne?

Jeg var et halvt år i Barcelona for at tage nogle Ph.D

kurser og så har jeg været på nogle kortere ophold. Instituttet

ser gerne man tager et år til de bedste amerikanske

universiteter (Harvard f.eks.), men da jeg har familie, blev

jeg i Europa. Man vil gerne have, at folk kommer ud fordi

det ikke er muligt at tage så mange skræddersyede kurser

her i Danmark. I USA er der utroligt mange at vælge

mellem.

Hvad er det fedeste ved at læse Ph.D?

Det fedeste er at man får lov til at lave det der interesserer

en, at man kan få lov til at fordybe sig. Det er fedt at man

kan gå på arbejde hver dage og vide at man skal ind og

lave noget man brænder for.

Forudsætningerne?

Jeg tror karaktererne betyder meget. Det er det vigtigste, og

det de primært kigger på. Høje karakterer er et signal om at

man er god til teori. Desuden kigger de på ens projektbeskrivelse,

hvilke områder man vil forske indenfor. Desuden ser de på

studiejobs.


studieliv

Der er utrolig mange forskellige typer på polit. Nogle kommer direkte fra gymnasiet, mens andre har

prøvet meget før. For nogle udgør studiet deres sociale liv, mens andre har familie eller krævende

studiejob. Polit’n har mødt tre forskellige studerende, og det blev til en snak om prioriteter, mål og

socialt engagement.

Pernille Øvre Christensen, 22 år, 3. årsprøve

Arbejder i polithuset og har flere gange været tutor

Hvad er vigtigt for dig - fagligt og socialt?

Fagligt kan jeg utrolig godt lide det matematiske og

teoretiske, og jeg tror, at det er det, der bærer mig

gennem studiet. Men uden det sociale, tror jeg ikke, at

jeg var blevet her. Jeg har valgt at engageret mig meget

socialt. Jeg er med i politrevyen og har været tutor to

gange. Der er mange timer i det, men det er også enormt

skægt.

Tror du studiet kunne gøres bedre?

Jeg tror, at der er rigtig mange faglige ting, som kunne

gøres bedre. Derudover er der mange sociale ting, som

også kunne forbedres. Der er mange, der ikke har et

socialt liv på studiet. Selvfølgelig er der nogle, der vælger

ikke at have det, ligesom jeg har valgt at have det. Men

jeg tror også, at der er mange, der gerne vil, men bare

ikke rigtig får mulighed for det. Det synes jeg er synd.

Ved du hvad du vil bruge polit til?

Nej. Og det finder jeg nok heller ikke ud af før midt på

kandidatdelen. Lige nu har jeg den indstilling, at så længe

jeg kan lide det, jeg laver og samtidig har det godt socialt,

så tænker jeg ikke så meget på fremtiden. Men jeg vil

gerne ud og møde nogle underlige mennesker og opleve

hvordan tingene hænger sammen i andre lande. Jeg vil

gerne gøre en forskel, det lyder måske flipperagtigt, men

jeg vil gerne lave noget, der giver mening og er skægt.

Er du ambitiøs med hensyn til studiet?

Nej. Selvfølgelig vil jeg gerne bestå, og jeg skal jo også

på et eller andet tidspukt få nogle gode karakterer. Det er

vigtigt at forstå stoffet, men derudover handler det mest

om at have det skægt lige nu.

Tror du, at arbejdsgivere vil lægge mærke til, at man har

engageret sig socialt?

Ja, men jeg ved ikke, om det vil betyde noget i en

ansættelsessammenhæng. De vil højst sandsynligt lægge

mærke til det, og det siger da noget om personen. Men

man skal ikke glemme, at det er gennem det sociale, at

man får sit netværk. Jeg kender enormt mange mennesker

herinde, og en dag bliver de jo forhåbentlig politter. I løbet

af studiet har jeg trukket meget på at kende folk, der var

længere henne end mig... til nærmest alt.

Christian Farø, 30 år, kandidatdelen

Far til to piger og gift.

Har tidligere været officer i forsvaret.

Af Anne Christine Nierhoff

Hvorfor læser du økonomi?

Det er en gammel drøm, der stammer helt tilbage fra

gymnasiet. Men så kom jeg i forsvaret og fik en officeruddannelse.

På et tidspunkt i min militærkarriere fik jeg

meget stor lyst til at prøve noget andet og følte samtidig,

at jeg manglede noget teoretisk viden. Og så tænkte jeg,

at det at kombinere en militæruddannelse med økonomi

ville være godt. For mig har det primært handlet om at få

flere muligheder. Jeg har gamle kolleger i forsvaret, som

er frustrerede. I modsætning til dem, der søger ud nu, har

jeg både erfaring og en akademisk uddannelse.

Hvad betyder det sociale?

Nogle af dem, som jeg mødte på rusturen, skriver jeg

stadig øvelser med i dag. Men jeg har hele tiden haft mit

eget netværk og egne venner. Så jeg har jo ikke opsøgt

studiet med henblik på at finde venner, men jeg har været

utrolig glad for det samarbejde og venskab, som man har

fået med sin studiegruppe.


Hvordan adskiller din studieoplevelse sig?

Jeg tror nok, at jeg ser lidt mere afbalanceret på tingene,

fordi jeg har set en anden del af verden. Jeg frygtede selv

i starten, at nu skulle man ind til nogle meget kloge unge

mennesker, som kom lige fra gymnasiet og ikke var blevet

tørre bag ørerne. Men det har ikke været udtalt.

Jeg har nok haft en anden måde at gå til tingene på.

Jeg har læst mine ting fra starten, hvor andre måske var

meget optaget af, at de også skulle finde en masse venner.

Der er jeg nok meget mere fokuseret omkring min tid.

Hvordan får man det til at hænge sammen, når man også

har famile og studiejob?

Jeg har en utrolig sød hustru, som jeg skylder meget, og

hun tager også en stor tørn. Og så er det jo et spørgsmål

om, at man udnytter de tidshuller, der er. At man siger til

sin arbejdsgiver, at de dage kan jeg være der.

Betyder det meget for dig at komme igennem på normeret

tid?

Det gør det. Jeg har valgt at ofre et halvt år på 3.

årsprøve, fordi jeg gerne ville have et job, det har jeg jo

haft før. Jeg var kommet ind i en osteklokke af at læse,

læse, læse.

Men var jeg tyve år, så havde jeg nok ikke så travlt.

Der er nogle, der synes, at man bare skal komme hurtigt

igennem, men jeg tror ikke, at den tid, som man bruger

på at finde sig selv og måske komme til udlandet, er givet

dårligt ud. Heller ikke for arbejdsgiveren.

Er du mere ambitiøs, fordi du er ældre?

Det er jeg nok, men ikke mere end dem, der ligger i

toppen. Der er ingen tvivl om, at de er ekstremt seriøse

og heldige og rent teknisk dygtige. Men der er nogle

ting, som er gået rigtig godt for mig, og det bliver man

mere ambitiøs af. Men jeg har også mødt andre ældre

studerende, som havde en idé om, at når man er lidt

ældre, kan man bare læne sig tilbage. Og dem tror jeg

ikke på. Jeg tror, man skal være seriøs og acceptere, at

bare fordi man har gået i livets skole, så betyder det ikke,

at det gælder herinde. Man får ikke noget forærende. Det

er hard work.

Thomas Otbo, 23 år, kandidatdelen.

Student i Finansministeriet

Er det et problem, at så mange kandidatstuderende har

studiejobs?

Jeg mener kun, at det er en fordel. Ikke kun på papiret

men også rent praktisk. Erfaring fra forskellige studiejobs

gør, at man er mere kvalificeret til andre jobs bagefter.

Jeg sidder inde i Finansministeriet i et ret nyt kontor, der

beskæftiger sig med privatiseringspolitiske spørgsmål.

Hvordan tror du, at fremtidige arbejdsgivere vil kigge på

din profil?

Jeg tror, at jeg er ret godt rustet, da jeg også har

stiftet bekendskab med den kommunale sektor (red: Farum

Kommune). Og nu Finansministeriet, som er anerkendt for

at være et sted med mange faglige udfordringer. Det ser

rigtig godt ud på papiret. Men nu er det jo ikke kun

studiejob, der tæller på CV’et. Det er jo hele ens profil,

både karakterer, studiejobs, og hvad man laver i fritiden.

Jeg dyrker f.eks. tennis på eliteniveau, hvilket jeg også ser

som en fordel.

Hvor vigtigt er det at være social på studiet?

Jeg tror det er meget vigtigt. Simpelthen fordi der er nogle

ting, der kræver, at man kender nogle folk. Der er nogle

kurser, der kræver gruppearbejde, fx mikrogrundfag, hvor

jeg er i en faglig stærk gruppe. Men den gruppe dannede

vi også kun, fordi vi kendte hinanden socialt i forvejen. Der

har det sociale ført til et godt fagligt samarbejde. Men man

kan være social på mange måder. Jeg mener ikke, at man

behøver at være med til alle arrangementer, og man kan

også sagtens være social uden at drikke.

Er du ambitiøs mht studiet?

Jeg betragter mig selv som ambitiøs, specielt det sidste år

er jeg blevet mere seriøs. Jeg har oplevet, at studiet er

sjovere, hvis man er mere seriøs. Det er dejligt at få et

godt resultat, når man har arbejdet hårdt med noget. Det

er en god fornemmelse. Men det kræver, at man prioriterer

sin tid ordentligt. Det er noget af det vigtigste. Hvis man

lærer at prioritere tiden ordentligt kan man nå det hele.

Jeg oplever fx at hvis jeg er lidt presset, så læser jeg også

mere effektivt.

Kan polit gøres til et bedre studie?

Der er tit et problem, at kun halvdelen har forberedt

sig. En øvelseslærer kan jo ikke nå så meget så.

Men jeg har ikke nogen konkrete forslag til hvad

man kan gøre ved det. Til gengæld er der lige

taget et rigtigt godt initiativ fra Instituttets side med

oprettelsen af hjemmesiden (www.cand.dk/polit) med

relevante studiejobs og information fra erhvervslivet.

Sådan noget er med til at skabe en positiv kontakt mellem

erhvervslivet og de studerende.


ny besøgsordning ved

økonomisk institut

Af Troels Østergaard Sørensen

Økonomisk Institut har etableret en ny besøgsordning for ungdomsuddannelserne,

hvor et besøg på instituttet kombineres med et

virksomhedsbesøg.

For at øge kendskabet til økonomiske problemstillinger samt give et

indtryk af, hvordan og hvor økonomer arbejder, har Økonomisk Institut

oprettet en besøgsordning for gymnasie-, HF-, HTX, samt HHX-klasser.

Besøgsordningen giver elever fra disse ungdomsuddannelser mulighed

for at diskutere et økonomisk emne med en forsker/underviser fra instituttet.

Desuden er der mulighed for at diskutere studiet med en politstuderende,

samt at besøge en virksomhed, som beskæftiger økonomer.

Besøgsordningen har en egen hjemmeside http://www.econ.ku.dk/

besoeg/ , hvor man kan se de forskellige tilbud og tilmelde sig et besøg.

Det har været et ønske at inddrage offentlige institutioner, organisationer

og private virksomheder i ordningen dels for at styrke kontakten

mellem instituttet og aftagere af færdiguddannede økonomer og dels for

at give eleverne på ungdomsuddannelserne et godt indblik i, hvordan

økonomer arbejder i praksis. På hjemmesiden er der en liste over

mulige virksomhedsbesøg, og vi er selvfølgelig løbende interesseret i

at udvide listen.

Et typisk besøg forløber på følgende måde: Klassen aftaler med instituttet

et emne og et virksomhedsbesøg. Man kan vælge mellem en række

faglige oplæg ud fra en liste på hjemmesiden. Oplægget holdes af en

intern lærer fra instituttet og varer typisk 45-60 minutter. Derefter går

man ned i Cafelitten, hvor der er wienerbrød og sodavand ad libitum

og et oplæg fra en studerende om studiet og om det at læse på

universitetet. Både til det faglige oplæg og til orientering om studiet er

der mulighed for spørgsmål og debat - jo mere jo bedre. Derefter går

klassen hen til den valgte virksomhed, som selv har ansvaret for den

del af arrangementet. Virksomhedsbesøget varer ca. en time.

Det første besøg blev afviklet den 29. januar i år, hvor en 2g fra

Frederiksberg Gymnasium med samfundsfag på høj-niveau havde valgt

et oplæg om “ Skal SU’en afskaffes ?” kombineret med et inspirerende

oplæg om studiet fra stud. polit. Anders Axelsen. Klassen var derefter

på virksomhedsbesøg i Skatteministeriet.

Et af formålene med ordningen er selvfølgelig at reklamere for

Økonomistudiet dels ved at fortælle om økonomers arbejde og dels ved

at informere om selve studiet. Alle opfordres derfor til at reklamere

for den nye besøgsordning over for kammerater, venner, familie m.fl.,

der har kontakt til gymnasiet og andre ungdomsuddannelser. Har man

kommentarer til besøgsordningen, så skriv til besoeg@econ.ku.dk - vi

hører meget gerne om forslag, der kan forbedre ordningen.

Institutleder

tag med polit på

vand til Gdansk

Torsdag d. 1. Maj kl.20.00

tager vi til Gdansk i Polen

med minicruise DFDS- minicruise. til På

færgen polen er der 3 diskoteker

med studievenlige barpriser,

2 restauranter og disko på

torvet. Færgen kan rumme

1000 mennesker, hvoraf

størstedelen vil være

studerende.

Vi tager af sted fra Nyhavn

Torsdag og overnatter på

færgen, hvor der er 4-

mands kahytter. Fredag

ankommer vi til Gdansk, hvor

vi er i 8 timer, så der vil være

rig lejlighed til at smage de

polske øl. Derefter tager vi

færgen hjem, hvor man igen

kan overnatte (hvis det er

nødvendigt).

Vi kommer til Danmark

Lørdag d. 3. Maj kl. 10.15

Prisen vil cirka blive 400

kroner og der vil blive

reklameret på årsprøverne,

så sæt kryds i kalenderen.

24


polithuset

Polithuset byder velkommen til et nyt semester,

der vil være fyldt med både nye og traditionelle

arrangementer. Blandt de nye er videoaftener,

whistaftener og musikaftener. Det er meningen, at

vi, med disse arrangementer, vil prøve at samle folk

til aftenhygge på andre dage end fredage.

Til videoaftenerne vil der være mulighed for at få

indflydelse på, hvilke film vi skal se ved, at man

kommer ned i huset en af dagene før og bidrager

med et forslag. Dette kunne f.eks. være Starwars

aften, Tom Cruise aften (TopGun, Cocktail) osv.

Filmene vil så blive vist på storskærm i kælderen.

Kortaftenerne er, som navnet antyder, aftener, hvor

vi spiller whist-turnering og vinderen kåres med en

fræk præmie.

Musikaftener vil foregå som en slags jamaften,

hvor musikalske politter samt venner af huset kan

komme ned, og vise hvad de kan.

Marts:

Rukobar d. 7.

Sidste chance for at tilmelde sig som tutor. Ruko

vil stå i baren, og sørge for at aftenen ikke bliver

kedelig.

Revybar d. 8.

Revyfest i studenterhuset. Altid en stor succes med

masser af politter. Billetter til revy og/eller fest

købes i Polithuset.

Fredag d. 14.

Jam-aften i Polithusets kælder. Kom og hør noget

fed musik, primært musikerne fra revyen.

Lørdag d. 15.

Miniseminar i Cafelitten. Overvejer du at blive

tutor? Så bliver denne dag/aften helt sikkert en

uforglemmelig aften.

Fredag d. 21.

Tyrolerbar i Polithuset. Et arrangement, der afholdes

af de gamle oktober-fest gængere. Der vil blive dans

på bordene, kæmpe fadøl og kække bartendere i

tyrolerkostumer.

Mandag d. 24.

Whistaften. Kom ned og få en hyggelig aften med

dine gamle og nye venner. Vi spiller i runder indtil

den sidste vinder er fundet. Starter klokken 17.

Fredag d. 28.

Prolog i Polithuset. Der bliver trænet til den store

tour de Fredagsbar, og Polits ultimativt bedste ølhold

vil blive udtaget. Arrangeres af PH-action.

April:

Den 4.-6. er der tutorseminar for tutoraspiranterne.

Semesterets højdepunkt for mange politter.

Torsdag d. 10.

Videoaften. Vi spiser popcorn og ser legendariske

film på storskærm i kælderen.

Fredag d. 11.

Tour de Fredagsbar. Et par busser Politter vælter

byens fredagsbarer. Meld dig endelig til dette

traditionsbundne arrangement, der altid er en

kæmpe succes. Billetter købes i Polithuset.

Tirsdag d. 15

Jam-aften i Polithuset. Snak med husrødderne, hvis

du gerne vil spille

Fredag d.25.

Picnic fest i Polithuset. Polithusets sidste store fest.

Hele huset vil blive inddraget i dette arrangement,

hvor vi fester på alle etager. Alt afhængig af vejret,

spiser vi frokost i det grønne i Kongens Have.

Mandag d. 28.

Whistaften, som tidligere. Starter klokken 17.

Maj:

Torsdag d. 1 til Lørdag d. 3.

Med polit til vands til Gdansk. Minicruise til Gdansk

med 1000 andre studerende. Billetter købes i

Polithuset.

Torsdag d. 8.

Videoaften, som tidligere.

Som mange ved, har vi i Polithuset fået to nye

husrødder, Anders og Pø. Dette betyder, at vi

siger farvel til Karsten og Jakob. Tak for et godt

samarbejde og held og lykke derude i den virkelige

verden.

Mvh. Polithusets bestyrelse.


anders og johan i australien

Velkommen til Polit´ens nye føljeton, der fremover vil være at finde bagerst i bladet, gemt væk på

disse to sider. Gennem det næste års tid kan man følge vores (Johan og Anders) udlandsophold i

landet med de hoppende kænguruer og giftige edderkopper, Australien. Vi ved, at mange enten

planlægger et udlandsophold eller allerede har været på et, og vi håber derfor, at denne føljeton

kan underholde en del. Første afsnit kan af gode grunde ikke handle så meget om vores oplevelser

down under, idet vi først lige er taget af sted, men beskriver kort de forberedelser, vi hver især har

gjort os, inden vi tog af sted. Vi har valgt at rejse på forskellige måder idet Johan selv betaler sit

ophold og Anders rejser på en samarbejdsaftale.

Part 1 - Forberedelse til afrejse.

Johan

Jeg har lige oprettet en kassekredit på 80.000 nede

i banken. Den skal bruges til at betale studieafgift

og et par andre engangsbetalinger og skal billedligt

talt fungere som smøreolien i en maskine, der

helst skal køre upåklageligt. Maskinen skal i dette

tilfælde til landet “down under”; afrejsedatoen er

10. februar og flybilletten er købt. Australien er

beboet af ca. 19 mio. mennesker og vil i denne tid

dermed blive i hvert fald én person rigere.

Jeg besluttede mig for at undersøge

studiemulighederne i Australien for ca. et halvt

år siden. Kiggede på nogle hjemmesider og hørte

mig omkring. Sendte så en ansøgning i oktober til

Macquarie University, Sydney, og begyndte derefter

at lede efter legater.

I november fik jeg en mail fra Macquarie University,

der sagde at det så lovende ud. Den 3.december fik

jeg at vide, at jeg var blevet optaget. Jubii! Den 23.

december fik jeg at vide, at jeg ikke var alligevel.

Surt. Den 7. januar fik jeg at vide, at der måske

alligevel var en chance. Ikke værst! Den 14. januar

var jeg igen blevet optaget. Jubii!, igen... Efter

en del tovtrækkeri om det ene og det andet

så besluttede universitetet altså i januar måned

at acceptere min ansøgning. Så gik det store

legatmaskineri ellers for alvor i gang. Det er hårdt

arbejde, men egentlig ikke så slemt når man først

lærer sig at manøvrere sig igennem junglen af

legater. Nogle legater er dog en smule umedgørlige

i deres krav til ansøgerens geografiske tilknytning,

opvækstforhold og andre forhold, men så længe

man holder sig til de større legater, så går man

sjældent fejl. Der findes virksomheder, der udbyder

services, hvor de finder legater til én for nogle

hundrede kroner, men ellers kan man jo selv lede på

Internettet, kigge i Kraks Legathåndbog eller andre

legathåndbøger på biblioteket.

Jeg betaler selv for mit studium i Australien (godt

kr.60.000 for studieafgift). Hvis jeg havde været i

meget god tid, kunne jeg som Anders have søgt en

studieplads gennem KU, da der allerede eksisterer

en samarbejdsaftale med dette universitet. Det

skulle jeg i så fald have gjort halvandet år i

forvejen, i stedet for de fire måneder før. Så

fremadskuende var jeg altså ikke på det tidspunkt,

men hvis man er den fremadskuende type, der har

lyst til at læse i udlandet, så bør man overveje

at søge en samarbejdsplads. Hvis man ikke får

én sådan plads, så skal man dog ikke frygte

personlig konkurs - det stiller blot lidt større krav til

legatsøgningen.

Vi er blandt de første generationer, der har mulighed

for at tage fag i udlandet og overføre dem til studiet

herhjemme. Et verdensomspændende netværk af

akademikere, mener nogen. Et netværk, der godt

nok har bureaukrater som bindingsværk, men når

man først når gennem denne barriere, og vejen er

lagt, da kan man begynde at se frem til den dag

man sidder i flyet på vej til sit drømmeuniversitet.

Mulighederne er mange, og de venter alle på at én

vil række hånden ud og gribe dem.

Deres udsendte i Australien,

Johan Bernt Nordang

berntdownunder@yahoo.com


Anders

Som mange andre fik jeg ved slutningen af anden

årsprøve en stærk trang til at skifte de gamle

økonomiske lokaler i København ud med andre mere

eksotiske af slagsen. Ved begyndelsen af tredje år

begyndte jeg med de første forberedelser, hvilket

fulgtes af både store og små fødselssmerter.

Jeg var rimelig overbevist om, at USA måtte

være landet, hvor jeg skulle slå mine folder

og underholde med mit haltende skoleengelsk.

Min plan blev dog hurtigt drejet 180 grader,

da jeg hos studievejledningen så, at Københavns

Universitet (KU) netop havde indgået en række

nye samarbejdsaftaler med forskellige australske

universiteter. Peter Erling (vores studieleder)

fortalte, at en del af disse universiteter var specielt

gode inden for økonomi, og således blev målet

for mit udlandsophold den tidligere olympiadeby

Sydney.

Idet det er KU-aftaler og ikke gennem vores egen

studievejledning, skulle ansøgning og information

foregå via det internationale kontor. Jeg troppede

således i september 2001 op på Fiolstrædet, hvor

et lettere forvirret kvindemenneske tog imod mig

bag hendes skrivebord. Hun fortalte med store øjne,

at der virkelig ikke forelå nogen aftaler mellem KU

(læs: hende) og noget australsk universitet, men

hun kunne anbefale en plads i Oslo, hvor de netop

havde nogle ledige pladser. Jeg takkede for det fine

tilbud, men ville dog lige tygge på det et par dage!

Tilbage hos studievejledningen fik jeg gentaget, at

der var en aftale, men den var så ny, at måske

ikke alle havde hørt om den. Udrustet med diverse

bevismaterialer gik jeg et par dage senere tilbage

til den forvirrede kvinde på Fiolstrædet og forlagde

hende sagens rette sammenhæng. Hun gik nu

fra at være letter forvirret til direkte skeptisk,

men udleverede dog nogle ansøgningsskemaer og

sagde, at hvis det ikke kunne være anderledes,

måtte jeg hellere udfylde disse, fremskaffe tre

skriftlige anbefalinger fra mine undervisere samt en

karakterudskrift. Samtidig mente hun, der på første

sal sad en anden kvinde, der vist nok hjalp folk,

der ville søge australske universiteter. Dette viste

sig at være den første korrekte information jeg fik

fra hende. Anne Bruun havde nemlig selv studeret

i Australien et par år tidligere og sad nu og hjalp

KU-studerende gennem processen. Fra da af gik

det hurtigt, og fire måneder senere kunne det

internationale kontor oplyse mig, at de havde en

plads på min førsteprioritet Macquarie University i

Sydney fra februar til december 2003.

Min vurdering af det internationale kontor nu efter

det hele er faldet på plads, og jeg sidder sikkert i

flyet på vej over Mellemøsten (giisp) er, at hjælper

man selv lidt på vej, går det rimelig let. Deres

problem er, at interessen for at læse i udlandet

er vokset eksplosivt de sidste par år, hvorfor

kontoret er gået fra at være et lille roligt kontor

hovedsageligt bemandet af ældre studerende, til

nu at være et virvar af udlandske og danske

studerende, der alle kræver svar på deres spørgsmål

og helst med det samme. Vi må håbe KU inden

længe forstår, at en oprydning og opgradering af

dette kontor er nødvendigt.

Men jeg er nu igennem den lange ansøgnings- og

ventetid, og er i skrivende stund netop kommet

sikkert over Mellemøsten, så det ser ud til at denne

føljeton kan fortsætte også i næste udgave.

Deres udsendte i Australien,

Anders Glasdam Axelsen


Polit’en

c/o Politrådet

Skindergade 36, 2.

1159 København K

30164_Politten_175x220 25/02/03 15:22 Side 1

Postbesørget blad 0900 KHC

Student Resource Center

- mød op og bliv inspireret

Danmarks største virksomheder bruger dagligt SAS ® som beslutningsgrundlag.

Er det ikke på tide, at du hører mere om, hvem vi er, og hvilken værdi vi kan

skabe for netop dig.

SAS’ studenterforum Student Resource Center holder igen seminarrække til foråret. Her har du

en unik mulighed for at skabe dig viden inden for de tekniske og forretningsmæssige områder,

SAS bevæger sig på. Ligeledes får du masser af viden omkring danske virksomheders brug af

SAS ® løsninger, som kan inspirere dig i dit videre uddannelsesforløb.

Et gratis medlemskab af Student Resource Center giver adgang til seminarer, software, kurser

og konferencer. Læs mere om seminarrækken og Student Resource Center på

www.sas.com/dk/academic.

Student Resource Center har i dag mere end 3.000 medlemmer fra højere læreanstalter i

Danmark. Se hvad udvalgte private og offentlige kunder benytter SAS til på

www.sas.com/dk/sas/kundehistorier.html.

SAS og alle SAS Institute Inc.’s produkter og ydelser er varemærker eller registrerede varemærker af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. ® indikerer registrering i USA

og andre lande. SAS Institute A/S, København, er et datterselskab af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. © Copyright 2003. 00449/DK/0203

More magazines by this user
Similar magazines