Politen Februar 2003.indd - Polit-portal

powernap
Af Kristine Schlæger og Henriette Høeg Madsen
Mennesket bruger over 1/3 af deres liv på at sove. Men alligevel er der mange der sover for lidt og
for dårligt. Specielt blandt studerende, der har en meget uregelmæssig livsstil og døgnrytme.
Sover du for lidt?
“Jeg sover alt for lidt!”, var et af svarene, da vi spurgte,
hvor meget folk på studiet til deres søvnvaner. Det var
kendetegnende, at de fleste kun sover 6-7 timer om
natten. Og det er virkelig for lidt. Det er anbefalet, at
man sover 8-9 timer og specielt om vinteren, hvor der er
behov for lidt ekstra søvn. En regelmæssig søvnrytme
gør, at man bliver mere udhvilet, da kroppen dermed
vænner sig til at skulle slappe helt af på den samme
tid hver dag. Weekendens festlige udskejelser ødelægger
dette for mange studerende, der vender op og ned på nat
og dag fra fredag til søndag. Kaffepusheren Arken nyder
selvfølgelig godt af de studerendes dårlige søvnvaner, når
manglen på søvn bliver afhjulpet med dampende varm
koffein på flydende form. Men i længden er det ikke en
fornuftig løsning. Mennesker har brug for søvn.
Hvorfor du skal sove:
Man har i lang tid troet, at man sov for at få slappet
af i hjerne og krop, men høj aktivitet i løbet af dagen
medfører ikke behov for mere søvn, og omvendt. Man
ser umiddelbart ud til at være helt afslappet når man
sover, men i virkeligheden kører hjernen på højtryk. Nogle
af hjernecellerne affyrer elektriske impulser 5-10 gange
oftere, når man sover, end når man er vågen. Søvnen
kan undersøges ved at måle hjernebølger (EEG), øjenog
muskelbevægelser. Derved er man nået frem til, at
søvnen kan deles op i 4 perioder, der primært adskiller
sig fra hinanden ved forskellige EEG-mønstre. Udover
det gennemgår man f.eks. en cyklus af NREM-REM-søvn
(Non Rapid Eye Movements - Rapid Eye Movements) på
omkring 90 min. ad gangen.
Men man skal passe på. Hvis man sover for lang tid
eller for tungt, er der visse konsekvenser. Søvnforskere
fra Harvard School of Public Health har udført et forsøg i
Costa Rica om følgerne af siesta. Ved de lange 1-2 timers
eftermiddagslure forøges risikoen ved hjertesygdomme!
Forsøg i Japan har dog vist, at en lur på under 30 min.
har en positiv effekt på bl.a. ældres humør og fysiske
formåen samtidig med, at det nedsætter risikoen for at
få alzheimers (der derimod øges ved gentagne eftermiddagslure
på over 1 time).
Powernaps for the people!
Men hvad kan vi så gøre, når der er så mange ting, der
er mere spændende at lave om natten end at sove? Det
er svært at få plads til det hele, og konsekvensen bliver,
at man møder træt og ukoncentreret på universitetet. Det
er fristende lige at lukke øjnene i et par minutter og bare
drømme dig væk til en robinsonøkonomi - dig, en ø, en
masse kokosnødder og…(ja, hvad ville du tage med på
en øde ø?). Et meget omtalt forsøg i Hillerød Kommune
giver løsningen på det problem: Powernaps! I perioder
hvor man ikke lige når at få den søvn kroppen behøver
- det kan være eksamensperioder eller mandagen efter
en hård weekend i byen - kan man lige smide sig i en
stol og lukke øjnene i tyve minutter. Det skulle ifølge
medarbejderne, give mere energi til resten af dagens
opgaver. Og - voila - højere arbejdsproduktivitet! Det er
jo noget vi økonomer godt kan li’!
Måske var det noget vi på Økonomisk Institut også kunne
drage nytte af. Mange har jo mellemtimer, hvor man
alligevel ikke får læst, hvis man er træt. Efter en lille
lur kunne man så igen gå til forelæsninger med fornyet
energi og interesse. Så det kunne jo være at man i fremtiden
skulle overveje at omdanne kælderen i Polithuset til
sovesal i hverdagene……
Question: What is sleep?
Maharishi: How can you know sleep when you are awake? The answer is to go to sleep and find out what it is.
Question: But I cannot know it in this way.
Maharishi: This question must be raised in sleep.
Question: But I cannot raise the question then.
Maharishi: So that is sleep.