Collector - Post Greenland - Filatelia

stamps.gl

Collector - Post Greenland - Filatelia

Haverne i Niaqussat

og Umiviarsuk

Tekst: Sten Pedersen

Fotos: Privat - Sten Pedersen

Sten Pedersen i sin have

En efterårsdag i 1976 er vi i en sejldugsjolle

med 9 HK og fyldt med renkød på vej ud af

Ameralla, da det bliver meget dårligt vejr. Vi

søger læ ved Niaqussat, hvor Jens Rosing og

Claus Andreassen er i gang med udgravninger

af nordboernes køkkenmødding. Vi overnattede,

og næste dag fik vi en rundvisning i

udgravningsfelterne. Al jord blev siet i store

træsigter. Da jeg så den jord og senere læste

resultaterne af udgravningerne, at dette var

den eneste udgravning i Vesterbygden, der

dokumenterede, at her var korn og hør modnet,

var jeg ikke i tvivl om, at her kunne der

dyrkes grønsager, træer, blomster og stauder.

Niaqussat ligger i en vig, og dalen er

beskyttet mod kolde fjordvinde af en

skråning med pil og ellekrat af 4 1 ⁄2 m højde.

Solen står på fra 07.00 – 19.00 i perioden

1. maj – 10. oktober. Dette klima er ideelt

for havedyrkning med en gennemsnitstemperatur

på 14° i vækstperioden.

Haven er bygget op lidt efter lidt, år for år.

Det har været vigtigt for mig at få haven til

at gå i et med den øvrige vegetation. Under

skråningen, hvor haven ligger, er der et

naturligt kildevæld. Derfor er haven bygget i

tre terrasser, som bliver drænet med rør. I

tørkeperioder vander jeg med slanger fra

vandhuller, der ligger over haven med ca.

1000 liter i hvert.

I pilekrattet har jeg skovet og plantet popler,

islandsk pil, alaskagran samt sibiriske

lærketræer, som jeg igennem årene har fået

af planteavlskonsulent Kenneth Høeg. Især

stauden baldrian har bredt sig, også ud i

fjeldet. Den er god som sovemedicin.

Haven dyrkes økologisk. Jeg bruger fiskeaffald,

ammassetter og tang. Endvidere slår

jeg med le kvaner og græs, som bruges til

grønt dække af jorden.

Af flerårige planter er der især en stor produktion

af rabarber og peberrod; ellers er det

kørvel, purløg og persille, som er flerårige.

De vigtigste afgrøder med stort udbytte er

tre forskellige sorter kartofler, løg, majroer,

spinat, grønkål, spidskål, broccoli, gulerødder,

savojkål, romanisalat, ruccolasalat, vårsalat

og rødbeder. Derudover dyrker jeg

ærter, hestebønner, bladselleri, radiser,

kinaradiser, ræddiker, sølvbeder, salat,

glaskål, kålrabiroer, skorzonerrod og jord-

3

More magazines by this user
Similar magazines