Hent nummer 2007/1 som pdf - IT-vejlederforeningen

it.vejleder.dk

Hent nummer 2007/1 som pdf - IT-vejlederforeningen

Tema: Digitale dimser - IT er andet end computer

Marts 2007


Kære medlemmer

af: Per Kristensen, formand

Der sker en masse omkring os

for tiden, og meget af det skyldes

styrelsens arbejde inden for de sidste

par år, hvor vi måske ikke har været

så synlige, men nu begynder der at ske

en udvikling, som er resultat af vores

arbejde.

Som det mest synlige for vore medlemmer

er vi nu dukket op på Skolekom

efter at have nedlagt foreningens egen

FirstClass server. Dette har krævet

mange diskussioner og lang en planlægningsfase.

Vores mål har været, at

vores konferencer var flyttet til 1. marts

2007, samt at der blev oprettet en lukket

konference for alle vore medlemmer.

Dette er effektueret, og det er dejligt at

se, at vore medlemmer har taget konferencen

til sig og diskuterer på livet

løs. Det var faktisk lige det, der var

meningen! Herligt!

Sammen med vores konferencesystem

er vores hjemmeside også blevet flyttet,

da denne tilfældigvis lå på samme First

Class server. Der har længe været et ønske

om at få webstedet opdateret til et

mere nutidigt design og CMS-system.

Vores styrelsesmedlem Malte har brugt

tid på at lave et design, som vi alle er

glade og tilfredse med, og det håber jeg

også brugerne er. Vores hjemmeside vil

dog for nuværende stadig ikke være

særlig dynamisk, da dette kræver en

indsats og ressourcer, som der ikke er

belæg for i øjeblikket.

Styrelsens samarbejde med styrelserne

i Danmarks Skolebibliotekarer og Medielærerforeningen

har også allerede

sat sig nogle spor, idet vi nu åbent

samarbejder om en fælles konference

i 2008 og om skolens læringscenter

som en samling af pædagogiske ressourcepersoner

med det potentiale, der

kan blive, når vi løfter i flok.

I ComputerWorlds blog kører der i

øjeblikket en debat om IT i Folkeskolen,

som er en udløber af en undersøgelse,

som ComputerWorld, i

samarbejde med foreningen, lod foregå

i 2006. Denne undersøgelse viste

klart, at foreningens medlemmer er

meget utilfredse med de ny-uddannede

læreres kompetencer med hensyn til

en tidssvarende anvendelse af it som

læringsredskab i undervisningen.

Dette var helt klart et vink med en

vognstang til undervisningsministeren

om, at seminarieundervisningen halter

håbløst efter verden udenfor.

Det er for øvrigt pudsigt at iagttage,

at når ministeren selv fremkommer

med en ide, så skal der ændres radikalt

i folkeskolen fra næste mandag kl.

8, men når man udefra kritiserer


egeringens manglende evne til at

komme med en langsigtet strategi for,

hvorledes man vil sikre, at eleverne

opnår de for fremtiden nødvendige

kompetencer til at anvende digitale

medie- og kommunikationsredskaber

som værktøj og læringsredskaber, ja, så

er folkeskolen lige pludselig god nok

som den er!

● Danmarks IT-vejlederforening mener:

IT skal fortsat være integreret i alle

fag, og gøres til et naturligt redskab i

læringen som papir og blyant, tavle, og

kommunikations- og medieredskaber

har været de sidste 100 år.

● Junior PC-kørekortet skal forbedres

og gøres obligatorisk for alle klassetrin.

IT-vejlederne skal have en grundlæggende

uddannelse i anvendelse af it

og medier som læringsredskaber, samt

en solid kompetence i vejledning af

kolleger.

● It-vejlederen skal sammen med

skole-bibliotekaren og skoleledelsen

danne et centralt omdrejningspunkt i

skolens læringscenter.

● Seminarieuddannelsen skal kunne

tilbyde en undervisning, der giver

de studerende en grundig indsigt i,

hvorledes digitale medieredskaber kan

anvendes til læring i de enkelte fag.

Foreningen rækker gerne undervisningsministeren

en hånd, hvis han

har brug for vores erfaring og kompetencer

på området.

Per Kristensen


IT og Undervisning nr. 1 2007

Indhold:

Fra Guruerne 16

Digitale afspillere til projektopgaven

12

Derude i den vituelle æter 16

Krimispil til mobil og web 24

IT-supporten svigteer 28

Genralforsamling 31

Forslag til værdigrundalg 32

Fra kassereren 34

Regnskab 2006 35

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigivis udtryk

for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.


Reaktion fra GURUERNE

IT og Undervisning har modtaget dette indlæg

fra GURUERNE: http://www.guruerne.dk/

Indlægget er en reaktion på Malte von Sehesteds

artikel om gratis-software i sidste nummer

(nr. 4 - 2006).

Sidste nummer af bladet fokuserede på

brugen af gratisprogrammer på landets

skoler – og der var mange interessante

programmer beskrevet. Ikke mindst

ser vi OpenOffice.org som en stor mulighed

for at spare penge – uden at gå

på kompromis med funktionaliteterne.

I Malte Von Sehested’s artikel bemærker

han, at det kan være svært at

få OpenOffice.org-ballonen til at lette

– og det oplever vi da også i praksis!

Det er synd og skam, men for os at se

er det værd at kæmpe en kamp – om

ikke for andet, så for at kunne bruge de

mange licenspenge til Microsoft Office

på noget andet!

Vi vil kort prøve at ridse fordele og

ulemper op ved brug af OpenOffice.

org – krydret med et par eksempler og

kommentarer:

Fordele

Prisen !

Må frit kopieres til elever og lærere!

Stor og ret velfungerende snitflade til kommercielle programmer

Meget aktivt brugermiljø omkring anvendelsen – også i Danmark

Kompetencer fra f.eks. Microsoft kan overføres tilnærmelsesvist 100%

Integreret PDF-funktionalitet

Brugergrænsefladen ligner MSOffice til forveksling.


Ulemper Kommentar

Knapt så god stavekontrol Sandt! Men den udvikles hele tiden.

Ingen grammatikkontrol Sandt! Det er et ofte brugt argument

mod OOo efter begrebet ”grammatikkontrol”

er dukket op i forbindelse med

eksamen.

Se dog lige de nedenstående eksempler

på Microsofts grammatikkontrol.... :)

Import af filer fra f.eks. Word kan volde Sandt! Derfor bør man lave et rent snit

(små) problemer.

og bruge Ooo’s eget filformat.

Ingen integrerede cliparts – heller ikke

netbaseret.

Andre programmer / ældre OpenOffice-versioner

kan ikke importere filer

fra OpenOffice.org 2.1

Sandt! - og dog: Et projekt omkring

OpenClipart er ved at tage form. Vi

henviser dog altid til det webbaserede

www.hasslefreeclipart.com – her er

flotte og gratis clipart til det meste!

Sandt! Men den nye MS Office 2007

bliver heller ikke bagudkompatibel!

Desuden har man altid muligheden for

at lave en PDF-fil eller en Word / Word-

Perfect-fil eller lignende.

Ingen support Sandt! Ingen officiel support – men til

gengæld en hærskare af frivillige, der

med stor flid og iver svarer på selv de

mest ”nørdede” ting. Se www.openoffice.dk

Ingen sikkerhed for opdateringer Sandt! Dette gælder dog også mange

kommersielle firmaer – MS m.fl. dog

undtaget.....

Ikke mange har programmet derhjemme

På skolerne

Ude på skolerne er der dog et helt andet

problem: Omstillingen til et nyt program!

Det volder stadig mange af vore

kolleger problemer at skifte mellem

programmerne – også indenfor samme

kategori (f.eks. tekstbehandling). Kom-

Sandt! - men det kan de få! Det er

vigtigt at pointere, at man sagtens kan

have både MS og OOo installeret side

om side!

petenceoverførslen er ikke 100%

Det er svært at give et bud på en løsning

– men man må også konkludere

at de seneste MS Office-udgaver har

været noget forskellige fra de tidligere.

Dermed – tror vi – vil mange opleve

problemer med programmerne uanset


Til engelsk, tysk og fransk

I-Catcher, I-Witness, newsTickers og hitTickers.

• nyheder, billeder, film, lyd og musik med opgaver

• altid aktuelt indhold – opdateres hele tiden

• stort materialearkiv

• fuld adgang for lærere og elever, på skolen

eller hjemmefra, med UNI-login

Til matematik

Matit

• en samling af små, overskuelige

it-programmer

• træner alle matematiske områder

• kan bruges med alle matematiksystemer

• dækker alle niveauer

Nem og enkel installation af SkolePro

med MSI-pakker.

Læhegnet 71 · 2620 Albertslund

Telefon 43 50 30 30 · Fax 43 50 30 39

forlag@mb.dk · www.forlagmallingbeck.dk

På www.skolepro.dk

har abonnenter

adgang til nye,

spændende

onlineprogrammer


”mærke”! Små manualer, videoklip og

i det hele taget kollegial støtte må være

vejen frem.

Det har været sjovt at se elevernes tilgang

til programmerne – deres læringskurve

har været ekstrem: De fortsatte

egentlig bare med at bruge maskinerne!!

Det er imponerende og viser

kompetenceoverførsel de luxe!

En kommunal beslutning?

I vores kommune vil der givetvis være

forskel på skolerne brug af de forskellige

programmer. Den væsentligste

med/modspiller er økonomien. Nogle

skoler har fået Microsofts 20 kr’s licenser.

Andre har ikke. Mindre skoler

kan også have problemer med at finde

de mange penge, der skal til licenserne.

osv.

Derfor vil det måske på sigt være fornuftigt

med kommunale løsninger,

hvor man politisk bestemmer hvilke

programmer, der er til rådighed på

skolerne. Dels for at sikre en god økonomisk

strategi, dels for at sikre ensartethed

og ens vilkår for såvel elever

som lærere.

OpenOffice.org derhjemme?

Malte von Sehested var i sidste nummer

inde på et af problemerne omkring

OpenOffice.org, nemlig kompabiliteten

med MS Office. Mange vil gerne køre

et system hjemme (MS) – og det er

også fint. MEN – det giver problemer,

når man tror at alt kan konverteres frem

og tilbage mellem forskellige kontorpakker.

Det samme vil givetvis være

tilfældet for en WordPerfect-bruger

der vil konvertere frem og tilbage til

MS! I øvrigt er det et kendt ”problem”,

at den nye Office 2007 fra Microsoft

ikke er bagudkompatibel med tidligere

versioner – i hvert fald ikke uden at

brugeren laver et bevidst filtypevalg v.

”Gem som”!

Man kan ikke tvinge brugerne til at

installere OpenOffice.org på deres private

maskiner, men man kan:

●-Gøre klart at al Office-arbejde på

skolen foregår i OpenOffice.org – og i

OpenOffice.org-format.

●-At tekster i så stort omfang som muligt

afleveres som PDF, hvilket OOo

problemløst konverterer til. Dvs. i alle

situationer, hvor teksten ikke skal videre-redigeres,

f.eks. på nettet, interne

meddelelser m.m. (det er i øvrigt også

mere sikkert!)

●-Forklare om fordele/ulemper ved at

have programmet derhjemme – herunder

muligheden for at have både OpenOffice.org

og MS Office.

●-Udstyre alle – både elever og lærere

– med programmet på en cd.

Endelig vil vi godt slå et slag for, at man

ikke behøver bekymre sig så meget om

de programmer, folk har installeret

hjemme. Der er tale om en arbejdsmaskine

på en arbejdsplads, stillet til

rådighed af skolen/kommunen – ikke

en privat maskine, der blot står på et

lærerværelse!

Et lidt udmalet eksempel: Mange har

en røverkopi af Adobe Photoshop (ligesom

mange har en røverkopi af MS Of-


fice!) - men det får jo ikke skolerne til

at bruge en formue på de meget dyre

programmer? - blot en strøtanke.....

For sjov – grammatikkontrollen i

MSOffice 2003

Vi har haft en del snakke omkring

denne mulighed i MS Office-pakken

– vi har testet det lidt og fundet nogle

ret sjove udfald:

eller hvad med:

EFTER GRAMMATIKKONTROL

Langt ud i skoven et lille hytte lå. På

hytten boede en ungt pige med lange

lyst hår. Det var rigtigt dejligt.

Da hun ville ud og gå tog hun hendes

hat og gik. På vejen mødte hun en

mand med sin hund i en lænke. Forbavset

hun blev!

Har taget du min hat med blomster i?

FØR GRAMMATIKKONTROL

Langt ud i skoven et lille hytte lå. På

hytten boede en ungt pige med lange

lyst hår. Det var rigtigt dejligt.

Da hun ville ud og gå tog hun hendes


hat og gik. På vejen mødte hun et mand

med sit hund i et lænke. Forbavset hun

blev!

Har taget du min hat med blomster i?

Ovenstående er ikke særligt videnskabeligt

– men det er konkrete eksempler.

Det har ikke været muligt at finde en

seriøs test af grammatikkontrollen i diverse

programmer. Hints modtages med

tak! Vi har p.t. en undersøgelse i gang

for at se på muligheden for at integrere

en grammatikkontrol i OpenOffice.

Migration fra MS til OOo

Kompetenceoverførslen fra MS til

OOo er næsten 100%, hvilket bør give

en meget hurtig indlæringsfase......hvis

man altså ta’r springet! Dette er vist

i flere undersøgelser, bl.a. her http://

ec.europa.eu/enterprise/ict/policy/

doc/2006-11-20-flossimpact.pdf – en

del af konklusionen ses nederst på side

10.

Pcworld.dk har også i flere omgange

behandlet OpenOffice.org – her et par

screendumps:

(Artiklen fortsættes på side 37)


Tema

Af IT-vejleder Peter Høstved

Katrinedals skole ( 700 elever) i Vanløse

ENIS koordinator 2004-2007

PD modul projektstyring april 2005

PD modul Projektvejledning og supervision oktober 2004

Junior PC-kørekort koordinator okt. 2004

Pædagogisk Diplomeksamen som IT-vejleder fra DPU i juni 2001

Uddannet som skole-IT vejleder i efteråret 1999

Journalist på fagbladet KK (Københavns Kommuneskole)

Eleverne på Katrinedals Skole afvikler

projektopgaven praktiske del ved

hjælp af digitale lydoptagere, der giver

mulighed for nem redigering af interviews

og andre lydindslag.

I december 2006 købte skolens Pædagogiske

Center 8 stk. digitale optagere

af mærket SONY ICD-P320,

og det har medført øget anvendelse af

lydmedier i projektopgaven. Eleverne

kender i forvejen digitale medier fra

deres mp3 og i-pod afspillere, så hvad

er mere naturligt end at bruge de medier,

eleverne i forvejen er fortrolige med.

En sådan lille sag fylder ikke meget,

sådan cirka 10 cm i længden, så den

er meget nem at tage med i marken,

når eleverne skal interviewe nogle


personer til deres opgaver. I forhold

til en Marantz båndoptager, er det et

meget nemmere og betydeligt billigere

medie at transportere uden for skolen.

Tilbage på skolen sættes USB stikket

i computeren og SONY ICD-P320

beder om at få den tilhørende driver

installeret på computeren. Det har

skolens IT-vejleder selvfølgelig allerede

klaret inden projektopgaven

afvikles, så eleverne er fri for teknisk

knas og rod med drivere. Det er også

vigtigt at indstille hvilken type digital

optager, det drejer sig om, da SONY

har flere modeller.

Det tilhørende lyd editeringsprogram

Digital Voice Editor startes og i venstre

13

vindue ses ICD-P320 og i højre vindue

ses den lokale harddisk eller skolens

filserver. Lydfilen er i et særligt format,

men programmet kan indstilles, så

den automatisk konverteres til en wav

fil, når filen trækkes fra ICD-P320 til

harddisk eller server.

Derefter slettes lydfilerne på den digitale

lydoptager, så den er klar til næste elev

eller gruppe. Den første elev kan nu gå i

gang med at lytte sine lydklip igennem,

klippe i dem eller lægge dem sammen

i den rigtige rækkefølge i Digital Voice

Editor redigeringsprogrammet.

Det er nemmest at samle lydfilerne i

dette program, da det er meget enkelt

at arbejde med.


Tema

Den færdige wav fil indlæses i gratis

programmet Audacity. Her kan lyden

yderligere redigeres i et tydeligt visuelt

vindue og wav filen kan konverteres til

en mp3 fil. Herved er det muligt at få

filstørrelsen reduceret fra 7.015 kb til

3.457 kb.

Audacity bruger en lame_enc.dll fil

for at klare konverteringen til mp3.

Hvis filen ikke i forvejen findes på

computeren, kan den hentes på

http://www.dll-files.com/dlindex/dllfiles.shtml?lame_enc

og installeres i Windows/system32 eller

direkte i Audacity.

Hvis man hellere vil konvertere til

wma formatet, kan gratis programmet

Windows Media Encoder anvendes.

Her vælges funktionen at konvertere en

lokal fil, og det er muligt at vælge mellem

flere forskellige komprimeringer. Hvis

der vælges streaming, fylder wma filen

3.537 kb.

Data sikkerhed med livrem og seler

kan man ikke få nok af, når det gælder

digitale medier, derfor hjælper vi altid

eleverne med at lægge en kopi af det

færdige arbejde både på skolens server

og på elevernes egne USB nøgler eller

deres mp3 afspillere. Da mange elever i

Vanløse området får bærbare computer

i konfirmationsgave i 8. klasse, stiller

vi selvfølgelig skolens åbne trådløse

netværk til rådighed for eleverne, så

de har mulighed for at redigere lyd og


video på deres egne computere såvel

som på skolens.

Vores elevers tilgang til og anvendelse

af digitale lydoptagere er mangefold.

Nogle elever vælger at redigere deres

lydindslag, og derefter afspille det som

en del af produktet i projektopgaven.

Andre elever tager lyden ind i Windows

Movie Maker og bruger den sammen

med deres videoklip eller still billeder.

De fleste bruger den digitale optager

som enhver anden båndoptager, idet de

bruger den som støtte for noterne, når

de skal skrive deres rapporter i løbet af

projektugen.

Faktaboks:

SONY ICD-P320 koster 600 kroner pr. stk. uden moms

Der er plads til over syv timers lyd og hvert lydklip tidsstemples med dato og

klokkeslæt.

Det er muligt at gennemlytte indholdet med den indbyggede højttaler. ”Hold”

knappen sætter hele optageren i sleep mode og sparer på batterierne, som er

2 stk. AAA.

Billedtekster

Sony-01

Det er muligt at redigere lydfilerne direkte i SONY ICD-P320 eller kopiere dem

over til harddisk eller server i højre vindue.

Audacity-03

Gratis programmet Audacity giver mulighed for at konvertere en wav lydfil til en

mp3 fil, så den kan afspilles i elevernes egne mp3 eller ipod afspillere.

Media encoder-01

Gratis programmet Windows Media Encoder kan konvertere og komprimere

lyd og videofiler til henholdsvis wma og wmv formaterne.


Tema

Af Regina Lamscheck Nielsen, Danmarks Erhvervspædagogiske Lærercentral

(DEL)

Derude i den virtuelle æter

I løbet af de sidste to år har en kæmpe

lydbølge vokset sig større og større for

nu at ramme vores computere fra den

virtuelle æter.

Antallet af solgte MP3 afspillere eller

mobiltelefoner med samme indbyggede

funktion er eksploderet. Hvor ser man

en ung pige eller dreng uden knap i

øret?

Men mediet er også kommet til os over

35. Vi lytter til musik og har netop opdaget

muligheden for at downloade

radio-udsendelser. Dem hører vi, når

vi sveder i træningscentret, kører i tog

eller afspiller fra bilens indbyggede

MP3 afspiller på vej til arbejde.

Fænomenet kaldes ‘Podcasting’, et

ordspil over Apples IPod og ordet

broadcasting. Podcasting betyder at

abonnere på radioudsendelser, der derefter

automatisk downloades på ens

computer, når man åbner sin netforbindelse

og det dertil egnede program (en

podcastklient). Dernæst kan man overføre

de downloadede programmer til

sin MP3 afspiller.

Ordet ‘podcasting’ bliver dog også

brugt, når radioudsendelsernes producenter

fremstiller og publicerer lydfiler.

Derfor er ordet ‘podcatching’ egentlig

mere dækkende, når man taler om at

være bruger: At søge, abonnere på og

downloade radioudsendelser i form af

lydfiler.

I sommeren 2005 begyndte Danmarks

Radio at podcaste og siden er antallet

af downloadede udsendelser vokset astronomisk.

Denne artikel omhandler lydmediets

muligheder generelt, men især elevers

produktion af Internetradioudsendelser

i forbindelse med projektarbejde. Podcasting

af disse radioudsendelser er så

en yderligere publikationsmulighed.

Hvad er podcasting

Podcasting beror på MP3 teknikken.

Store lyddata komprimeres og kan

dermed distribueres via Internettet.

Teknikken blev opfundet for mere end

10 år siden af det tyske Fraunhofer

Institut. Nu om dage er det gratis at

bruge teknikken, der tilmed er nemt


anvendeligt. Dermed er produktion og

distribution af lydudsendelser blevet et

hvermandsanliggende, og alle gør det:

Professionelle radiostationer såvel som

fluefiskerforeninger, privatpersoner,

aviser der supplerer deres skriftlige

formidling, virksomheder etc. Tendens:

Stærkt stigende!

Hvem producerer alle disse organisationer,

privatpersoner og virksomheder

for? - For os almindelige mennesker.

Gennem freeware programmer som

Itunes eller Juice kan vi abonnere på

deres udsendelser, i 95% af tilfældene

ganske gratis.

Jeg begrænser mig i det følgende på

muligheder for at arbejde med MP3

og podcasting i undervisningen. Men

der findes gode beskrivelser om baggrunden

for podcasting og de tekniske

specifikationer. Henvisninger ses nederst

i artiklen.

Lydfil, internetradio og podcasting /

podcatching

Det er fristende at blande de tre udtryk

sammen, men de dækker ikke det

samme.

Lærere kan fremstille lydfiler til undervisningsbrug

eller som lydlektier for

deres elever. Lærerne kan få eleverne

til individuelt at fremstille lydfiler, fx

som træningsredskab i sprogundervisning.

Eleverne kan som projektopgave i

fællesskab udarbejde en Internetradioudsendelse.

Efterfølgende kan man

“nøjes med” at uploade denne lydfil på

skolens intranet eller hjemmeside.

Når denne radioudsendelse gennem

et feederprogram får en såkaldt RSSfeed,

kan den publiceres via fx programmet

ITunes og dermed blive tilgængelig

for podcatching. Desuden vil

der blive tilkoblet søgeord og informationer

om udsendelsen, og lyttere vil

kunne finde udsendelsen i fx ITunes,

når de indtaster de respektive søgeord.

Podcasting er altså en effektivisering af

radioudsendelsens distribution.

Det nye univers og universets grænser

Der er ved at opstå et bredt miljø i den

danske uddannelsessektor for undervisere

der bruger MP3 teknologien.

Den nemme komprimerede lyd har

spredt sig til universiteter, handelsskoler,

tekniske skoler, tekniske gymnasier

og folkeskoler.

Min erfaring er, at det myldrer frem

med ideer til undervisning og støtte

af elevernes læreprocesser, når man

præsenterer de tekniske muligheder

over for lærere. Fx:

“En variation i sprogundervisning og

differentiering!”

“Elever kan lytte til deres egen udtale

og rette sig selv!”

“Aflevering i form af lydrapporter!”

“Projektopgaver til gruppearbejde!”

“Læsesvage elever får nye udtryksmuligheder!”

“Lydlektier til elevernes bustur!”

“Mere kreativitet og samarbejde!”

“Vi kan profilere skolen på en ny

måde!”

Det er sjovt at kaste sig over lydmediet.

Teknikken er blevet langt mere tilgængelig

og brugervenlig. Der er kommet


Tema

portaler med lydfiler, RSS feeds og

baggrundsstof om podcasting. Bare

kom i gang!

Men, ups - vent lige ...

Ikke for at være lyseslukker, men der

skal knofedt og selekterings-evne til.

Det er tidskrævende at udforske den

nye galakse! At surfe efter lydfiler og

samtidigt være kildekritisk er ligeså

tidskrævende som dengang, vi begyndte

at bruge Internettet for at søge

efter relevante tekster. Ikke alt, hvad

der glimter, er stjerner. Det tager tid

at finde frem til portaler og kilder der

passer til ens behov.

Endnu længere tid tager det at lege

med redigeringsprogrammer. Tidsforbruget

er selvfølgelig afhængigt af

ambitionsniveauet. Men når først man

er blevet bidt af det, flyver timerne af

sted med klipning af interviewuddrag,

integration af lydeffekter og at finde ud

af, hvor og hvordan man kan publicere

filerne.

Det kan derfor anbefales at forankre

lydarbejdet som et projekt i skolens

regi og at samarbejde med engagerede

kollegaer om udvalgte temaer. Fx kan

sproglærere have gavn af at søge og

bytte lydtekster eller fremstille konversationsøvelser

til fælles brug. Delt

viden er dobbelt viden!

En folkeskoleelevs fantasi

Eva er 13 år og går i 6. klasse på Åby

Skolen i Århus. Hun er fortrolig med de

mest gængse funktioner på en computer,

men synes ikke selv hun “er så god

til det”. I skolen bruger hun computeren

mest “i fleksugerne til søgning” og

18

“når man skal skrive projektopgaver”.

I stedet for en MP3’er bruger hun sin

mobiltelefon, der kan afspille musik.

Jeg afprøvede lydmediet på Eva: Først

viste jeg hende Itunes og podcatching

af radioprogrammer om bl.a. historie

og engelsk. Derefter optog jeg hende

med mikrofon og en ekstern optagerenhed.

Vi overførte lydfilen til hendes

computer og redigerede filen sammen i

et freeware program.

Hendes fantasi fik frit løb, da hun

øjnede anvendelsesmuligheder på sin

skole:

“Man kan selv prøve at lave sit eget radioprogram.

For eksempel interviewe

forskellige folk og bagefter klippe det

sammen. Lave en undersøgelse om det

at have madpakker med i skolen eller

hvilken slags biler der er populære.”

“Lærerne vil synes, det vil være en

meget god idé, at prøve at lave noget

andet. Min dansklærer er meget inden

for musik, så han vil nok synes godt

om det. Også i matematik, der kunne

man lave procentregning over det man

gør, fx hvor mange procent fylder dette


interview i denne udsendelse. I historie

kan man indtale noget om anden

verdenskrig. Og så har vi også natur

og teknik: Man kan gå ud i skoven

og lege opdagelsesrejsende, hvor man

beskriver det man ser. Man kan optage

dyrelyde og lære noget om dyr. Det er

nok svært fordi folk ikke ser det samme

som man selv. Man skal nok beskrive

rigtig godt.”

“De store klasser skulle indtale noget

for de små klasser. Det ville de synes,

var sjovt.”

“Vi laver tit skuespil i skolen. Det

kunne man også gøre, altså lave radiohistorier,

hvor man indtaler tekster. For

eksempel en krimi i radioen eller sådan

noget.”

Pædagogiske overvejelser

Læringsstile og undervisningsdifferentiering

Når man bruger lyd, hvorfor så ikke

bruge levende billeder?

Jamen, det kan man da godt. Det er

helt sikkert også oplagt, at arbejde med

filmmediet. Jeg tegner i første omgang

et billede af omstændigheder for og erfaringer

med det auditive medie. Beretninger

fra gymnasier og erhvervsskoler

dokumenterer, at der er rigeligt stof i

udforskning af lydaktiviteter. Elevers

og lærernes tærskel over for lydmediet

er i første omgang lavere end over for

filmmediet. Teknikken er mindre krævende

og dermed billigere. Vi bliver dagligt

bombarderet med billeder.

Derfor er det en interessant udfordring

for både elever og lærere at rette koncentrationen

på høresansen. Nogle

19

gange kan man konstatere, at “less is

more”.

Når vi samtidigt som undervisere søger

at differentiere vores undervisning så

hensigtsmæssigt som muligt, både hvad

angår fagligt indhold og læringsstile,

kommer lydmediet os i møde.

Den enkelte kan fokusere på sine styrker

eller blive udfordret på netop sine

udviklingspunkter. Her igen Evas forestillinger:

“De andre i klassen ville synes det var

sjovt, især drengene. De kan lide sådan

noget med computer. Jeg tror, det ville

være spændende at lære at redigere,

jeg har bare svært ved at lære det. Jeg

holder mig mest til det jeg kender. Det

er godt, når der kommer en der hjælper

en. Først forklare og så skal man selv

prøve, så er det lettere. Hvis jeg får et

kursus i hvordan jeg gør, så kan jeg

godt huske det.”

Og så er der en lang række udvidelsesmuligheder.

Produktion af udsendelser

kan dokumenteres eller suppleres med

billeder og tekster. Individuelle opgavestillinger

kan passes ind i gruppearbejde

eller projektopgaver. Det er

op til læreren at gennemskue, hvilke

opgaver der ligger i arbejdet med lyd,

og dermed hvilke vanskelige og/eller

positive udfordringer der ligger til den

enkelte elev.

Uddannelsesmål

Som det fremgår af det korte interview

med eleven Eva, kan der nemt

gå leg i undervisning v.hj.a. lydmediet.

Ligesom ved alt andet (tværfagligt)

projektarbejde er det lærerens eller


Tema

lærergruppens opgave at udpege undervisningsmålene

og bruge mediet som et

middel, ikke som et mål i sig selv. Det

faglige indhold bør stadig være kernen

og ledestjerne.

Evaluering og effektmåling

Når elever arbejder med lydoptagelser

og redigerer deres egne optagelser,

gennemfører de faktisk en form for

selvevaluering. Eleverne holder selv

deres feedback i hånden, eller rettere

sagt i øret. Eleverne sammenholder deres

produktioner med deres mål eller

sammenligner med deres kammeraters

produktioner. Her er det lærernes

20

opgave at støtte denne selvevaluering:

Hvilke succeskriterier kan eleverne

bruge? Hvilke konklusioner kan eleverne

drage?

Samtidigt kan optagelserne bruges som

læringsprodukter og dermed måles

op imod undervisningens læringsmål.

Lærerne kan konstatere, om arbejdet

med mediet har haft den tilstræbte effekt.

Skriftlighed kontra talesprog

Eva siger spontant om sin egen oplevelse

med mikrofon og MP3 optager:

“Nogle gange, når jeg skal skrive, har

jeg svært ved at beskrive. Men når jeg


sidder og skal sige det, har jeg let ved

det. At formulere på skrift er svært. Det

er nemmere at sidde og forklare end

at skrive. Fordi man bare taler løs, så

kommer det bare. Det er fordi der sidder

én og lytter til én.”

Kan vi bruge lydmediet som en

struktureret form, for at fremme den

mundtlige formidling og dermed indirekte

fremme det skrevne ord? For

eleverne opdager før eller senere, at

skriftligheden på sigt gavner deres

mundtlige formuleringsevne. Eleverne

erfarer hurtigt, at et godt manuskript

er et eminent grundlag for en god lydproduktion.

Derfor er vi på ingen måde ude på at

afskaffe den skriftlige disciplin. Vores

samfund er grundlæggende tekstbaseret

i skøn- og faglitteratur, i nyhedsformidlingen,

i juridiske dokumenter, osv.

Samtidigt eksisterer der dog en parallel

talesprogskultur, tidligere i tegneserier,

nu med mobiltelefonsprog og det talte

ord pakket ind som MP3-filer. I nogle

miljøer er der blevet skabt en ny sproglighed

med en blanding af dansk og

arabisk, og i andre miljøer giver det

status at tale “staccato”.

Lydmediet giver rum til at afprøve nye

talesprog og gør eleverne bevidste om

deres brug af dem. Ikke mindst bliver

samspillet mellem talesprog og skriftsprog

tydeliggjort på en praktisk og erfaringsbaseret

måde.

Hvad siger elever, der har prøvet

det?

De første erfaringer stammer fra handelsskoler

og tekniske skoler, hvor

21

eleverne selv har produceret udsendelser.

Evalueringerne viser, at eleverne er

dybt optaget af den nye arbejdsform.

Der foreligger (endnu) ikke faste standarder

til “gode lydudsendelser” på

samme måde som til skriftlige opgaver.

Formodentligt derfor kom der især

overraskende præstationer fra elever,

der normalt ikke profilerer sig på skriftligheden.

Tosprogede elever opdagede,

at deres danske sprogkundskaber og

stemmeføring sagtens kunne bære deres

budskab hjem i en udsendelse og at

sproget endda blev forbedret gennem

det intensive mundtlige arbejde. Danske

elever lærte at præsentere sig selv

mere klart, tydeligt, struktureret og at

droppe tyggegummiet i en stund.

Fagligt dygtige elever specialiserede

deres faglighed endnu mere og udfordrede

de andre elever til at finde egen

styrke.

På spørgsmålet om, hvad eleverne selv

syntes, de havde lært mest af, svaredes

spontant “At samarbejde!”. Eleverne

beskrev, hvordan de var nødt til at

fordele opgaver, roller, løse konflikter

og planlægge med hinanden. Endelig

blev eleverne bevidste om deres egne

arbejdsprocesser, som de skulle igennem

for at komme i den virtuelle æter

med et overbevisende produkt. At tage

initiativer og finde løsninger er nogle

andre discipliner der blev fremhævet af

både elever og lærere.

At producere en radioudsendelse

kræver teamwork, da opgaverne er

mangfoldige: Håndtering af lydgrej,

teknisk redigering, journalistisk

forberedelse, kontakt til interviewper-


Tema

soner, kreativ sammensætning af effekter,

supplement med skriftligt materiale

eller hjemmeside, brug af stemmen

som formidlingsværktøj, etc. Lærerne

skulle også kunne støtte eleverne i at

styre deres indbyrdes rollefordeling og

håndtere eventuelle konflikter.

Eleven Eva forestiller sig om gruppearbejde:

“Skolerne skal jo spare, det er jo billigere,

når man laver det sammen, og

det er også hyggeligere at lave det sammen.

Nogle gange kan man godt være

uenige, men man finder ud af det igen.

Hvis nogle er rigtig gode til computer,

kan de lave det. Andre er måske bedre

til det med gode idéer. Men man skal

måske også skiftes om det. Jeg kunne

bedst tænke mig at interviewe folk eller

skrive tekst, eller finde lyde.

Der er tit i gruppearbejde, at nogen

laver det meste. Man skal derfor kun

være 2-3, vil jeg sige. Så tager alle

sammen lige meget ansvar. Ellers er

der altid nogen, der ikke rigtigt gider,

de siger ‘det er ikke lige mig’. Nogen

påstår at de laver det hele. Det passer

bare ikke altid. Så snakker de bare og

laver lige lidt.”

Alt det medielir

Bør vi virkeligt lave alle de krumspring

for at motivere eleverne? Skal vi

virkeligt investere tid og grej i endnu et

nyt medie?

- Det er nok en kortsigtet tænkning at

satse på lydmediet som effekt for at nå

elevernes opmærksomhed.

Men når ungdomskultur ligefrem kan

mødes med undervisningsmål, hvor-

for skulle man ikke forsøge at finde

berøringsflader? Den økonomiske investering

er relativt begrænset. Til

gengæld er der en “mælkevej” af muligheder.

Faktum er, at informationsteknologien

i alle afskygninger og til alle formål

bliver en større og større del af både

privatliv og erhvervsliv. I fremtiden vil

alle forholde sig til aktiv og selektiv

brug af medier hver dag.

Jeg er imidlertid helt enig med skeptikerne,

der påpeger, at det stadig er

væsentligt at lære elever at kunne

fordybe sig koncentreret og disciplineret

i et vanskeligt emne på en ikkeunderholdende

måde. Lærere skal stadigvæk

ikke være entertainere.

Skolerne har prøvet mange nye medier,

og flere af dem har været flops.

Vi husker fx de dyre sproglaboratorier,

ondsindet omtalt som “sprogkrematorier”.

Men det er sjældent, at en udviklingsproces

kun fører succes med

sig. Afveje og blindveje hører med,

også i et virtuelt univers. Spørgsmålet

er så, hvordan man kan sætte medierne

ind på en bevidst og målrettet måde?

Hvis du vil i gang

Det er nemmere end man tror. På erhvervsuddannelsesområdet

afholdes der

allerede korterevarende introkurser for

lærere. Flere gode hjemmesider tilbyder

indsigt i teknik og giver gode råd til

den praktiske anvendelse.

Følg med i pædagogiske projekter, fx

på undervisningsportalen EMU. Den

europæiske kommission støtter et aktuelt

projekt mellem Danmark, Un-


garn, Tyrkiet og Tyskland. Erhvervsskolelærere

fra de 4 lande udarbejder

i fællesskab et tværfagligt undervisningsmodul

over 4 uger med anbefalinger

til uddannelsesplanlægning,

journalistiske tips, stemmetræning,

tekniske råd og beskrivelser samt masser

af lydeksempler fra elever. Mange af

forslagene vil kunne bruges i folkeskolerne.

Vi mødes måske i den virtuelle æter?!

Århus, 18. februar 2006

Regina Lamscheck-Nielsen

Hvis du vil vide mere

● Danmark Undervisningsportal EMU http://www.emu.dk/gsk/it/podcasting/index.

html#indhold1105

● Forsøgsprojekt på Århus Købmandsskole http://www.emu.dk/erhverv/it/lyd_uv/in

dex.html

● Et europæisk projekt www.i-radio-school.eu

● Fraunhofer Institut www.fraunhofer.de

● Danmarks Radio http://www.dr.dk/podcast/

● Hjemmeside om podcatching og podcasting www.podblog.dk

● Dansk portal om podcasting www.podhead.dk

● Rita Dunn “Artikelsamling om læringsstile”, Dafolo Forlag 2003

● Interview med Eva Sunesen, Åbyhøj, februar 2006. Råtekst kan rekvireres fra

undertegnede.

● Pædagogiske muligheder www.delud.dk > DEL Nord, Regina Lamscheck-

Nielsen


Tema

Spil et krimispil og lav dit eget til mobil

og web Af Mette Schousboe

Mette Schousboe er konsulent vedrørende pædagogisk it i grundskolen og

skolebibliotek på Center for Undervisningsmidler, CVU Kbh. Nordsjælland

Skolebibliotekar og it-vejleder på Uvelse Skole i Hillerød kommune.

Diplom-uddannelse som IT-vejleder.

Skole-IT- og SFO-IT-vejleder.

Med i Det tværkommunale Projektsamvirke i:

Arbejdsgrupper om Junior PC-kørekortet og i “IT og læsning”.

Anmelder i “Folkeskolen”.

Beskrivelse af et undervisningsforløb

med sms og internet

Centret for Undervisningsmidler i

Nordsjælland igangsatte i skoleåret

2005/2006 et projekt med elevaktiv

inddragelse af sms-sproget i

undervisningen for 7. -10.kl.

Projektet indeholdt først og fremmest

nogle krimirollespil som eleverne skulle

deltage i. Krimispillene kunne hentes på

nettet, og enten læses her eller printes til

eleverne. I små grupper læste de først i

fællesskab et oplæg, valgte hver en rolle

og sendte dernæst en sms og en kode til

et udleveret mobil nr. Straks efter fik de

hemmelige individuelle ”beviser” retur

som sms’er. Disse beviser anvendte de

så i et fysisk rollespil, hvor det gjaldt

om at argumentere for sin sag, så man

ikke blev stemplet som morder, men

selv kunne udpege morderen.

Når eleverne havde spillet et antal

forskellige spil, skulle de selv i gang

med at lave deres eget krimispil. Via en

netbaseret skabelon med billedikoner

komponerede eleverne gruppevis deres

egne spil. De valgte miljø, personer,

plot, komposition og handling, samt

ikke mindst mordvåben! Og skulle så,

som det sidste - og sværeste, formulere

de sms’er der skulle anvendes i

deres spil. Formuleringen af de korte

sms’ens tvang eleverne til at tænke en

ekstra gang over kommunikationen.

Med meget få ord skulle der skabes

et fungerende krimiplot. Til sidst fik

spillet tildelt sin egen kode og blev lagt

på nettet, hvor kammerater, mindre

søskende (en rigtig god målgruppe her)

og andre frit kunne afprøve spillene.

Udgangspunktet var ”De 9 Bud” et

rollespil på nettet, hvor man mod

betaling kan spille forskellige krimispil.

De kommercielle spils webside kan ses

på www.artofcrime.com/de9bud.

Vi betalte en licens der dækkede alle

skolerne i det daværende amt, desuden


dækkede vi alle de deltagende skolers

udgifter til spil og sms’er. Herudover

havde vi indkøbt et klassesæt

mobiltelefoner med opladere, som

skolerne kunne låne i spilleperioden.

Mobiltelefonerne havde begrænset

taletid, men fri mulighed for at sende

og modtage sms’er.

Alle lærere, der havde lyst til at teste

og afprøve rollespillet fik udleveret

adgangskoder. Og det blev faktisk til

forholdsvis mange udleverede koder.

Endvidere pointerede vi at deltagelse

i projektet ikke krævede at skolerne

ændrede deres hidtidige praksis

vedrørende regler for mobiltelefoner.

En vigtig detalje, da mange skoler

netop på det tidspunkt havde udarbejdet


Tema

mobiltelefon-regler.

Fagligt undervisningsforløb

Det drejede sig om et fagligt forløb,

der levede op til flere af trinmålene

for dansk. Vi udarbejdede derfor

en oversigt over hvilke faglige mål

projektet rummede:

Mål for forløbet:

- At eleverne opnår indsigt i krimigenren

- At eleverne får indsigt i forskellige

former for sms-sprog

Fælles mål - dansk

Undervisningen skal fremme elevernes

lyst til at bruge sproget personligt og

alsidigt i samspil med andre.

Eleverne skal styrke deres bevidsthed

om sproget og udvikle en åben og

analytisk indstilling til deres egen tids

og andre perioders udtryksformer

Mål - sms-sprog:

At eleverne opnår større indblik i de

forskellige muligheder for anvendelse

af sms-sprog

At eleverne får mulighed for selv at

formulere sig klart og præcist i smssproget

At eleverne får redskaber til at variere

sms-sproget i forhold til den konkrete

modtager

Lærervejledning

Som hjælp til lærerne blev der

udarbejdet en lærervejledning, som dels

var til rådighed på nettet, dels kunne

erhverves i trykt form. Vejledningen

indeholdt baggrunden for projektet,

en køreplan for gennemførelsen af et

undervisningsforløb med krimigenren

og en del kopi-forlæg til eleverne.

Undervisningsforløbet tog

udgangspunkt i at eleverne arbejdede

med krimi-genren i mange andre


sammenhænge, med tekster, film,

hørespil mm. Målet var at øge elevernes

kendskab til krimiens virkemidler

og genretræk. Krimi-rollespillet

kunne således indgå som en del af et

danskfagligt undervisningsforløb.

Vi har også afholdt en del kom-igang

kurser, ligesom it-vejlederne på

skolerne har været vigtige tovholdere og

kontaktpersoner under hele forløbet.

Barrierer

Alligevel må vi lidt skuffende konstatere,

at selv om der var stor interesse om

projektet, var det forholdsvis få klasser

der kom rigtigt i gang. Barrierne kan

være mange, såsom:

●▲En del lærere var utrygge ved

mediet

●▲Inddragelsen af både web og mobil

i samme undervisningsforløb virkede

overvældende

●▲Mobiltelefonen opfattedes som

elevernes personlige medie

●▲Mange skoler havde restriktive

regler for elevernes brug af

mobiltelefoner i skoletiden

●▲Lærerne følte at reglerne

”smuldrede”, hvis de inddrog

mobiltelefonen i undervisningen

●▲Lærerne var ikke i tilstrækkelig

grad selv brugere af mediet

●▲Ledelsens holdning spillede nok

også ind

Hvorfor skriver jeg i datid?

Ja desværre har vi måttet holde en

ufrivillig pause i lanceringen af

projektet. Firmaet som vi arbejdede

sammen med har solgt konceptet, og

med de forholdsvis få klasser der på

nuværende tidspunkt har meldt sig

som aktive deltagere, ser vi os rent

økonomisk ikke i stand til at føre

projektet videre alene.

Men jeg synes stadig at

projektet er relevant i en

undervisningssammenhæng. Måske

har andre prøvet noget lignende - det

kunne være spændende at høre om.

Muligheden for at en fugl Føniks kunne

opstå af asken ville da være dejligt.

Mette Schousboe


Sådan lød overskriften i KK (KLF’s medlemsblad)

Bag denne overskrift gemmer sig en beskrivelse af en mangelfuld itsupport

på skolerne.

Af Søren Dahl, redaktør

Den aktuelle sag var, at et TV-indslag

havde vist kasser med uudpakkede

computere på en Københavnsk skole.

Baggrunden til denne ”groteske”

situation må dels findes i den specielle

opbygning, der er i København, dels i

den desværre nok landskendte situation,

at bevillingerne til it-vejlederne/tilsyn

ikke har fulgt med bevillingerne til pcindkøb.

Kort sagt mange flere computere

uden en tilsvarende forhøjelse at timetal

til tilsyn og vejledning.

For at forstå situationen i København

er det nok nødvendig med en kort

beskrivelse.

For en del år siden blev der indgået

en rammeaftale mellem Københavns

Lærerforening og forvaltningen om ITvejledning

og IT-support på skolerne.

Aftalen opdeler meget tydeligt de

to arbejdsområder i pædagogisk

IT-vejledning og teknisk support

af computere og andet IT-udstyr.

Intentionerne med denne opdeling

var, at de læreruddannede ITvejledere

udelukkende skulle tage

sig af den pædagogiske del ude på

skolerne, medens teknikere fra de 8

lokale supportcentre under Børne- og

28

Ungdoms Forvaltningen (BUF) skulle

tage sig af alt teknisk (helt nede fra

udskiftning af printerpatroner) .

For at bløde lidt op på denne stærkt

adskilte blev der for nogle år siden

tilføjet en passus om, at de enkelte

skoleledere kunne tildele IT-vejlederne

timer til teknik. En løsning kun de

færreste skoler har haft økonomi til.

En udvidelse af BUF har gjort at

børnehave og fritidshjem m.m. er

kommet ind under it-supporten.

Resultatet er, at flere skoler er beskåret

fra 2 til kun en ugentlig dag med besøg

af it-supporten.

Er supporteren syg, kan der gå 2 uger

mellem et besøg (teknisk tilsyn). Det er

it supporten, der står for al installation

af programpakker mm.

Et enkelt af de 8 distrikter har ansat en

it-vejleder som koordinator, så denne

med baggrund i kendskab til elever og

lærere kan forbedre samspillet mellem

teknik og pædagogik.

KK har fået adgang til nogle af

medlemmernes henvendelser til ITvejlederforeningen,

og af hensyn til

skoler og personer har vi valgt at

anonymisere de enkelte indlæg:


Computere til 3. klasse

- Vi har modtaget en masse nye

computere i forbindelse med 3. klasse

satsningen, men der har ikke været

afsat ressourcer til at pakke dem og

lægge programmer i dem.

Det er en uholdbar situation, da lærerne

nærmest skriger på at få computerne i

brug, men der sker intet.

De taber modet og undlader at indtænke

IT i deres undervisning, da udstyret jo

ikke er til rådighed.

Var det mon det, der blev tænkt på i

Undervisningsministeriet, da Danmark

skulle være foregangsland på

IT-området med masser af udstyr til

skolernes 3. klasser?

29

Opsætning af servere

- Jeg er IT-vejleder på xx skole og er

af den opfattelse, at det burde være

meget nemmere for mig at ordne sager,

der har med serverpleje, installering af

programmer på server, opsætning af

nyt udstyr osv.

Lige nu er det sådan, at det er vores ITassistent,

som skal gøre det meste af det.

Jeg kunne godt bruge en uddannelse

i egentlig teknisk vedligeholdelse af

vores IT-værktøjer på skolen. IT-assistenten

er dygtig, men han er der

kun en gang om ugen, og jeg savner

mulighed for at varetage langt flere

opgaver selv.

Vidensdeling

- Det undrer mig, at der er så mange


forskellige løsninger på opsætning af

computere og servere på skolerne. Her

bør CI da bare lave et grundopsætning

og sende det ud på skolerne sammen

med de nye computere indkøbt på

centralbevillingen. Så kan skolerne

arbejde videre på denne opsætning

og selv installere de programmer,

de har indkøbt til netop deres skole.

Supporterne bør også udveksle images,

så de sparer tid på deres skoler.

De arbejder jo netop i supportteam i

distrikterne, så hvad med lige at benytte

sig af vidensdeling!

Uerfarne supportere

- Det er rigtigt, at flytningen har skabt

store problemer, i hvert fald på min

skole. Da der ikke fra CI er blevet givet

noget tid til den gamle IT-assistent om

at sætte den nye ind i tingene. Derfor

30

har vores nye IT-assistent måttet bruge

enormt meget tid på at prøve at finde

ud af, hvordan server, ghost-images,

netværk osv. var sat op.

Herudover var der tidligere en meget

klar grænse for, hvad jeg skulle tage

mig af, og hvad IT-assistenten tog sig

af.

Den nye mand har vist ikke helt fået at

vide, hvordan det hele skal foregå, og

hvem der står for hvad.

Han mente desuden også, at ”jeg var

hans arbejdsgiver” – hvortil jeg svarede:

”Nej, jeg er din kontaktperson på

skolen.

Det er sørme noget andet end din

arbejdsgiver”!


tirsdag d. 17. april kl. 12.45 på konferencecenteret Gl. Avernæs, Helnæsvej 9, 5631

Ebberup

Generalforsamling starter umiddelbart efter, at foreningens konference er slut.

Vi forventer at være færdige kl. 14.

Dagsorden efter vedtægterne:

1. Valg af dirigent.

2. Vedtagelse af forretningsorden.

3. Regnskab.

4. Fastsættelse af kontingent til foreningen.

5. Indkomne forslag.

6. Valg af 3 styrelsesmedlemmer.

På valg:

Bent Karkov (genopstiller)

Søren Dahl (genopstiller)

Lars Nielsen (genopstiller ikke)

1 suppleant til styrelsen.

1 revisor.

1 revisorsuppleant.

7. Eventuelt.

Foreningen er vært ved en forfriskning.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden (per.

kristensen1@skolekom.dk ) i hænde senest 14 dage før.

Endelig dagsorden udsendes senest en uge før selve generalforsamlingen.

Med venlig hilsen

Per Kristensen,

formand

31


Forslaget behandles på den ordinære generalforsamling den 17. april.

Det er værdifuldt at den enkelte folkeskoleelev oplever en differentieret og nutidig

læring i skoletiden.

Derfor vil vi arbejde for, at IT-integration og JPCK bliver en del af elevens

hverdag.

Helt konkret foreslår vi, at JPCK bliver obligatorisk, og at IT-vejlederne har til

opgave at lave handleplaner for gennemførelsen af dette på den enkelte skole.

Det er værdifuldt, at de pædagogiske medarbejdere i folkeskolen oplever, at de

ikke står alene med it-integration i undervisningen.

Derfor vil vi arbejde for, at der på alle skoler findes IT-vejledere, som kan vejledere

kolleger med mediepædagogiske overvejelser, planlægninger og evalueringer.

Helt konkret foreslår vi, at betegnelsen IT-vejleder bliver en officiel betegnelse

for en resurseperson med speciale i integration af it i undervisningen i folkeskolen.

Det er værdifuldt for folkeskolen, at dens resursepersoner har de nødvendige

kompetencer til at kunne være innovative, kreative, men også fagligt funderede i

det daglige arbejde.

Derfor vil vi arbejde for, at alle lærere med betegnelsen IT-vejledere har den bedst

mulige baggrund for at udfylde en for folkeskolen så vigtig opgave.

Helt konkret foreslår vi, at IT-vejlederen får en grunduddannelse, der svarer til et

pædagogisk speciale.

32


Det er værdifuldt, at den enkelte skole til stadighed er undervejs i en pædagogisk

udviklingsproces, som modsvarer til den pædagogiske viden, der findes i samfundet.

Derfor vil vi arbejde for, at IT-vejlederne er en central del af skolens læringscenter,

(eller centerteam), som kan være med til at løfte opgaven i fællesskab og sammen

med skolens ledelse.

Helt konkret foreslår vi, at IT-vejlederen bliver et ligeværdigt medlem af centerteamet

i skolens læringscenter, med en funktionsbeskrivelse som en del af centerteamets

funktionsbeskrivelse.

Det er værdifuldt, at de enkelte IT-vejledere har en faglig organisation, der kan

støtte og vejlede dem både organisatorisk såvel som pædagogisk.

Derfor vil vi som organisation arbejde for, at IT-vejlederne som faglig gruppe vil

få den størst mulige indflydelse på egne arbejdsvilkår og faglige kompetenceudvikling.

Helt konkret vil vi:

●▲søge at påvirke DLF og UVM til at se it-vejlederne som en investering i folkeskolens

fremtid.

●▲arbejde sammen med Danmarks Skolebibliotekarer og Foreningen for Film-

og MedieLærere for at opnå de bedst mulige organisatoriske og faglige resultater

for IT-vejlederne.

●▲søge at tilvejebringe den bedst mulige kommunikation til og med foreningens

medlemmer ved en tidssvarende medieanvendelse.

●▲arbejde sammen med DLF, CVU og UVM om it- og mediepædagogiske tiltag

i folkeskolen.

●▲iværksætte nye inspirations- og efteruddannelsestilbud til IT-vejlederne, både

på landsplan såvel som regionalt.

33


Starter denne gang med et ”god påske”

– det er jo nok lidt sent med et godt

nytår.

Denne gang har kassereren focus på

kontingent betaling, budget 2008,

samt 2007 og endelig årets højdepunkt

gennemgang af regnskab 2006.

Da sidstnævnte ikke står til at ændre,

starter jeg her.

Regnskab 2006

Vi kan lige så godt starte med slutpunktet.

2006 gav et underskud på godt 39.000

kr.

Dette kan ikke siges at være tilfredsstillende,

men er på den anden

side heller ikke katastrofalt. Det giver

dog anledning til bekymring, men for

at forstå tallene er det vist nødvendigt

med en forklaring.

Vi har i 2006 betalt det forsinkede blad

nr. 4 fra 2005.

Der optræder altså udgifter for 5 numre

på 2006 regnskabet.

Overskuddet fra 2005 på ca 33.000 kr

kan derfor med god vilje modregnes, så

vi ender ud med et underskud på 6.000

kr. Svarende til den indtægtsnedgang,

der har været i kontingent fra 05 til 06.

Her skal indskydes, at vi har godt 20

medlemmer i restance for kontingent

2006 – så hvis alle havde betalt ..... !

På positivsiden har vi fået et tilskud

på 20.000 kr fra tipsfonden til vores

blad, medens vi har haft ekstra udgifter

til møde med skolebibliotekarfor-

34

eningen samt i forbindelse med 30 års

jubilæum.

Porto til blad mm udgjorde godt ¼ af

kontingentet – ja, vi er hårdt ramt af

fjernelsen af portostøtten.

Regnskabet har naturligvis været oppe

til debat i styrelsen, og vi er godt i gang

med en budgetrevision for 2007.

Vi har 2 strenge vi kan spille på færre

udgifter (lavere aktivitet) eller flere

indtægter.

Styrelsen arbejder på begge områder.

Indtægter kan f.eks. komme fra flere

reklamer i bladet, flere abonnementer

og endelig flere medlemmer.

Alternativt kan kontingent satsen sættes

op.

Tusind TAK til de 250, der allerede

har betalt kontingent for 2007.

Der har været lidt problemer med nye

EAN numre, nye arbejdspladser mm.

Opkrævningen har indtil d.d. (17.03.07)

kun været via mail.

Jeg går snart i gang med at printe

girokort ud.

Medlemmer, der stadig skylder for

2006, kan stadig nå at undgå eksklusion

ved at indbetale kontingent for 2006

(250kr) og 2007 inden maj.

Husk: konto 9226 45630 56245 tager

gerne imod de 280 kr. SOM kontingentet

udgør for 2007.

Brug homebanking - så kan jeg

altid finde frem til betaleren – også


når du glemmer / har glemt medlemsnummeret.

Hvad så med 2008 – skal kontingentet

stige?

Tjah ....det er jo op til generalforsamlingen

at bestemme det.

Jeg vil som minimum foreslå en 5 %

stigning svarende til den generelle

prisstigning. 300 kr kunne være et godt

bud. Det bliver spændende at høre

debatten på generalforsamlingen d. 17.

april.

36

Husk på, at vi arbejder ulønnet.

Meddel gerne indmeldelse, flytning ol.

Ved at maile til kasserer@infor.dk

eller medlemsservicen

medlem@infor.dk

Vi sparer arbejde – foreningen penge.

– kontingentet kan holdes nede.

Søren Dahl, kasserer


... fortsat fra side 11

Man skal ikke negligere det økonomiske

aspekt af sagen – incitamentet

til at foretage et spring ud i gratisprogrammerne

kunne være, at budgettet

til it holdes intakt, men at man nu kan

komme længere for pengene.

Vi har f.eks. tidligere (mangler afklar-

37

ing i den nye storkommune) brugt de

sparede penge til at betale for Skole-

Intra, Mikroværkstedet SkoleAftale1

med mere!

Et simpelt regnestykke (med tal fra Mikroværkstedet)

fortæller følgende:

Antal licenser Pris Freeware-alternativ

100 MS Office 2003 inkl.

Publisher

25 samtidige brugere af

Adobe PS Elements 5

25 samtidige brugere af

Adobe Audition 2

48800,-/100 stk. Educational

Selectaftale

OpenOffice 2.1 dk

5575,-/inkl. medie The Gimp kombineret med

Photofiltre / Tuxpaint

16000,-/inkl. medie Audacity

NB! Med forbehold for mere lukrative måder at tegne licenser på! Det er lidt svært

at gennemskue de mange licensbetingelser og muligheder.


Det er svært at finde 100% sammenlignelige

programmer, f.eks. er Audacity

og Audition 2 ikke helt ligeværdige,

men til skolebrug er konkurrencen

reel.

Alt efter ønsket opdateringsfrekvens

(hvor ofte skal vi have opdateret til

nyeste version, f.eks. fra Office 2003

til Office 2007?) er der tale om rigtig

mange penge.

Vi er ikke fanatikere, men mener alligevel

at mange af de gratis tilbud er så

gode, at man bør sige ”JA TAK”!

I Tønder kommune, hvor vi har vores

daglige gang, arbejdes der frem mod

en løsning præget af gratisprogrammer.

Udgangspunktet er klart: Man

erstatter kun (dyre) købe-programmer

med gratisprogrammer i de tilfælde,

hvor alternativet kan stå distancen. Det

er således ikke ”gratis for enhver pris”

- om man så må sige!

38

Vi vil nævne, at man flere steder i

verden allerede har taget skridtet og

implementeret OpenOffice.org som

standardkontorpakke både i undervisningssektoren

og i den offentlige administration

– f.eks. har men i Frankrig

skiftet 400.000 (!) MS Office-licenser

ud med den gratis OpenOffice.org!

Endelig vil vi slå fast, at information

og introduktion er alfa og omega i en

migration til OpenOffice.org. Vi har

flere gange lavet korte introduktioner

(2-3 timer) til OpenOffice.org – og

vores klare fornemmelse er, at der ikke

behøves meget mere. De fleste frustrationer

er væk hos brugerne, de oplever

at OOo opfører sig som en ”rigtig”

kontorpakke – og så er resten blot et

spørgsmål om at bruge programmerne!

God jagt på de gratis alternativer :)

Guruerne.dk /

Erik Kristensen & Bo Ramsing


Årets IT-vejlederkonference 16. april – 17. april 2007

Foreningens traditionsrige konference afholdes på Gl. Avernæs fra

mandag den 16. april klokken 10.00 til tirsdag den 17. april 13.00.

Rammerne er denne gang det aktuelle tema:

Den visionære it-vejleder – en ressourceperson der gør en forskel!

More magazines by this user
Similar magazines