Udgravningsberetning Vester Voldgade (KBM 3928) - Københavns ...

Figur 5. Københavns befæstning 1620 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996).
Også Søerne skulle indgå som et led i denne plan. På vestsiden, hvor landevejene krydsede,
skulle der anlægges tre skanser, der indbyrdes var forbundet med et let retranchement. Denne linie fortsatte
i en bastionær vold, der strakte sig nord og syd for Søerne mod Øresund og Kalveboderne, hvorfra de var
forbundet med byens hovedvold ved et let retranchement langs kysten. Dermed skabtes tre beskyttede
forstæder, der alle var godt bebygget ved Karl Gustav Krigens udbrud i 1657.
De tre skanser ved Søerne (Ladegården, Ravnsborg og Vartov Skanse) og
retranchementerne var nogenlunde færdige i 1630. Til gengæld blev forlægningen af Østervold sinket, og
også opførelsen af Skt. Annæ Skanse ved havnen gik trægt på grund af pengemangel. Den nye Østervold
blev opført i en moderniseret udgave af det ældre nederlandske fæstningssystem. De opførtes som store
jordværker med foranliggende vandfyldt grave. I profil og grundplan var bastionerne betydeligt større og
kraftigere end de kun få årtier ældre bastioner omkring byen (fig. 6).
1630'ernes økonomiske krise forsinkede realiseringen af de store planer for en udbygning af
fæstningsværkerne, og disse blev først fuldført i 1647 ved etableringen af en fæstningsadministration. Under
ledelse af rigsråd Axel Urup, fra 1656 Henning Quitzou, færdiggjordes den ny Østervold med de to dygtige
militæringeniører Georg Hoffmann og Peter Bysser som fagligt ansvarlige for anlægget. Georg Hoffmann
udarbejdede også et revideret projekt til Skt. Annæ Skanse, hvis vidtløftige grundplan han ændrede til et
mere beskedent fembastionært anlæg (Kastellet).
18