Læs rapporten Samarbejde om unge - analyse - Cabi

Samarbejde om unge
Tværregional undersøgelse og analyse af samarbejdet mellem
jobcentre og UU-centre om ungeindsatsen
Carsten Lunden, Anette Hansen, Anne Friis Johansen, Peter R. Frederiksen. marts 2011

Samarbejde om unge – Tværregional undersøgelse og analyse af samarbejdet
mellem jobcentre og UU-centre om ungeindsatsen
Af Carsten Lunden, Anette Hansen, Anne Friis Johansen og Peter R. Frederiksen
Copyright © 2011 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI)
Foto og layout: CABI
ISBN: 9788791442407 (elektronisk)
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats
Åboulevarden 70, 3.
8000 Århus C
Telefon: 86 12 88 55
Fax: 86 12 88 66
E-mail: cabi@cabiweb.dk

Indhold
Samarbejde om unge – Analyserapport
Forord ....................................................................................................................... 4
Læsevejledning ........................................................................................................ 5
1. Sammenfatning og konklusion.............................................................................. 6
1.1 Introduktion til undersøgelsen .............................................................................. 6
1.2 Sammenfatning .................................................................................................. 7
1.2.1 Baggrund ...................................................................................................... 7
1.2.2 Kortlægning af samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre ............................... 7
1.2.3 Gode resultater sammenholdt med samarbejdselementer ................................... 8
De bedste jobcentre i de ti klynger ........................................................................ 9
Kendetegn hos de bedste jobcentre sammenlignet med de mindre gode jobcentre ...... 9
1.2.4 Særlige fokusområder med interesse for samarbejdet ...................................... 10
1.3 Konklusion ....................................................................................................... 12
1.4 Potentialer for øget samarbejde .......................................................................... 13
2. Rammesætning for analysen .............................................................................. 14
2.1 Regeringens handleplan på området .................................................................... 14
2.2 Målgruppen for samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre .................................. 15
2.3 Rammer for indsatsen og samarbejdsflader mellem jobcentre og UU-centre ............. 16
Jobcentrenes udgangspunkt og rammer for indsats ............................................... 16
UU-centrenes udgangspunkt og rammer for indsats ............................................... 16
Samarbejdsflader mellem jobcentre og UU-centre ................................................. 17
2.4 Kort om analyserapportens metoder .................................................................... 18
3. Analyse ............................................................................................................... 21
3.1 Indledning ........................................................................................................ 21
3.2 Del 1 - Kortlægning af samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre ........................ 22
3.2.1 Tilrettelæggelse og organisering af samarbejdet .............................................. 22
Tilhørsforhold og indbyrdes tilgængelighed ........................................................... 22
Organisering af ungeindsatsen og samarbejdet ..................................................... 25
Jobcentrenes og UU-centrenes samarbejde - formaliseringsgrad ............................. 26
3.2.2 Indholdet af samarbejdet .............................................................................. 30
Mødeemner ...................................................................................................... 30
Samarbejdsflader .............................................................................................. 30
Mødeemner og samarbejdsflader i det daglige ...................................................... 33
3.2.3 Vurdering af nuværende samarbejde .............................................................. 33
3.2.4 Øvrige samarbejdsparter .............................................................................. 33
3.2.5 Samarbejdsinitiativer i støbeskeen ................................................................. 36
3.3 Del 2 - Gode resultater sammenholdt med samarbejdselementer ............................ 37
3.3.1 Andele af ledige unge der kom i uddannelse fra 2009-2010 .............................. 38
3.3.2 Andele af ledige unge der kom tættere på arbejdsmarkedet fra 2009-2010 ......... 40
3.3.3 Kendetegn for samarbejderne med de bedste resultater ................................... 42
Klynge 1 ......................................................................................................... 43
Klynge 2 .......................................................................................................... 44
Klynge 3 .......................................................................................................... 45
Klynge 4 .......................................................................................................... 45
Klynge 5 .......................................................................................................... 46

Samarbejde om unge – Analyserapport
Klynge 6 .......................................................................................................... 47
Klynge 7 .......................................................................................................... 48
Klynge 8 .......................................................................................................... 49
Klynge 9 .......................................................................................................... 50
Klynge 10 ......................................................................................................... 51
3.3.4 Tværgående analyse af de ti klynger .............................................................. 52
Fast samarbejdsforum ....................................................................................... 53
Formel samarbejdsaftale .................................................................................... 54
Andre mulige kendetegn med betydning .............................................................. 55
Samarbejdselementer der ikke ser ud til at have betydning .................................... 58
Udbredelsen af effektfulde kendetegn hos de bedste og mindst gode ....................... 60
3.4 Del 3 – Særlige fokusområder for samarbejdet ..................................................... 63
3.4.1 Kontakt til og vejledning af de helt unge 15-17-årige ....................................... 64
3.4.2 Visitation af de unge .................................................................................... 65
3.4.3 Motivation af de ikke-uddannelsesparate ........................................................ 65
3.4.4 Anvendelse af uddannelsespålægget .............................................................. 67
3.4.5 Indsats i forhold til frafald ............................................................................. 67
3.4.6 Brug af mentorer ......................................................................................... 69
Litteraturliste ......................................................................................................... 70
Oversigt over figurer og tabeller ............................................................................ 71
Bilag
Bilag 1: Uddybet metodebeskrivelse
Bilag 2: Jobcentre i Danmark
Bilag 3: UU-centre i Danmark
Bilag 4: Spørgeskemaundersøgelse jobcentre og UU-centre
Bilag 5: Oversigt over klynger
Bilag 6: Spørgeguide fokusgruppeinterviews
Bilag 7: Forvaltningsfællesskab
Bilag 8: Samarbejdsaftaler
Bilag 9: Karakteristika, afgang til SU
Bilag 10: Karakteristika, afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.

Forord
Samarbejde om unge – Analyserapport
I denne rapport præsenteres resultaterne af en kortlægning og analyse af samarbejdet mellem
jobcentre og UU-centre. Hovedformålet med undersøgelsen er at belyse omfanget af og
kendetegnene for samarbejdet, som det formede sig ved nedslagspunktet medio 2010. Fokus
er lagt på dels at kortlægge samarbejdsrelationerne mellem alle jobcentre og UU-centre og
dels at analysere nærmere på samarbejder i de områder, som har haft gode resultater i forhold
til at få andelen af unge i uddannelse eller generelt tættere på arbejdsmarkedet. Derudover
er sigtet at identificere de områder i samarbejdet, der med fordel kan udvikles for at få
så mange unge som muligt væk fra offentlig forsørgelse.
Undersøgelsen og analysen er gennemført af CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats –
og rekvireret af de fire beskæftigelsesregioner og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Rapporten henvender
sig hovedsageligt til ledere og mellemledere i jobcentre og UU-centre, medarbejdere i
beskæftigelsesregionerne og de implicerede styrelser og ministerier.
Rapporten bygger på desk research, en særkørsel fra DREAM-databasen, en spørgeskemaundersøgelse
med landets jobcentre og UU-centre samt kvalitative fokusgruppeinterviews og
telefoninterviews med udvalgte jobcentre og UU-centre.
Undersøgelsen er udviklet i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne,
hvor Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har varetaget sekretariatsfunktionen.
Udførelsen, resultater og produkter er løbende blevet kvalificeret og justeret gennem
en styringsgruppe, der fra starten bestod af repræsentanter fra beskæftigelsesregionerne,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Den Nationale Ungeenhed og KL. Gruppen blev siden suppleret
med en repræsentant for UU-centrene og Undervisningsministeriet.
Udover analyserapporten er der udarbejdet et inspirationskatalog med titlen ”Samarbejde om
unge – Inspirationskatalog med eksempler på samarbejdsmodeller og -initiativer mellem jobcentre
og UU-centre”. Inspirationskataloget målretter sig i højere grad end analyserapporten
også mod medarbejdere i jobcentre og UU-centre.
Aarhus, marts 2011
Projektchef Anne Friis Johansen
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats
4

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Læsevejledning
Rapporten er inddelt i tre kapitler:
1. Sammenfatning og konklusion. En overordnet sammenfatning af rapportens væsentligste
resultater og konklusioner
2. Rammesætning for analysen samt en kortfattet metodebeskrivelse. En udfoldet metodebeskrivelse
findes i bilag 1.
3. Analysen i tre dele:
a. Del 1 er en overordnet kortlægning af samarbejdet mellem alle jobcentre og
UU-centre.
b. Del 2 præsenterer de jobcentre, der har gode resultater forstået som afgang
fra målgruppen for ministermål 3 og de samarbejdselementer, der er gældende
i disse jobcenter- og UU-centersamarbejder. På dette grundlag analyseres
på indikationer af sammenhængen mellem gode resultater og konkrete
samarbejdselementer i en tværgående analyse af alle jobcentre med gode resultater
i forhold til de jobcentre, der har haft mindre gode resultater.
c. Del 3 behandler en række særlige fokusområder for analysen i dybden med
henblik på at identificere, hvorvidt der er basis for at udvide samarbejdet eller
sætte fokus på særlige elementer i samarbejdet.
Som bilag til rapporten er en uddybet metodebeskrivelse, en oversigt over jobcentre og UUcentre
i Danmark, inklusiv kort over forvaltningsfællesskaber og samarbejdsaftaler mellem
disse, spørgeskemaet til jobcentrene og UU-centrene, oversigten over de ti klynger med
sammenlignelige jobcentre, interviewguiden til fokusgruppeinterviews samt en række uddybende
oversigter i tabel- og billedform fra analysen.
5

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
1. Sammenfatning og konklusion
I dette kapitel resumeres undersøgelsens formål, indhold og omfang, de væsentligste resultater
præsenteres, og der konkluderes herpå. Der er særlig vægt på de samarbejdselementer
mellem jobcentrene og UU-centrene, som ifølge analysen potentielt kan føre til gode resultater
med at få unge i uddannelse eller tættere på arbejdsmarkedet.
1.1 Introduktion til undersøgelsen
Denne undersøgelse er en kortlægning og analyse af samarbejdet mellem jobcentre og UUcentre.
Hovedformålet er at belyse omfanget af og kendetegnene for samarbejdet især de
steder, hvor der er gode resultater med at få unge væk fra ledighed.
Baggrunden for analysen er det store og stigende antal unge uden erhvervskompetencegivende
uddannelse samt den opgave, UU-centre, jobcentre, uddannelsesinstitutioner og andre
relevante aktører står med for at sikre, at flest muligt unge i fremtiden motiveres og støttes
til at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Antagelsen er, at et godt
samarbejde fører til gode resultater. 1
Undersøgelsen er gennemført af CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats – i samarbejde
med rekvirenterne fra de fire beskæftigelsesregioner og Arbejdsmarkedsstyrelsen. En styringsgruppe
med repræsentanter for beskæftigelsesregionerne, Arbejdsmarkedsstyrelsen,
Den Nationale Ungeenhed, KL, UU-centrene og Undervisningsministeriet har løbende kvalificeret
og justeret analysen og rapporteringen.
Rapporten er bygget op om en række forskellige undersøgelser og datakilder: Desk research,
en særkørsel fra DREAM-databasen, en spørgeskemaundersøgelse med landets jobcentre og
UU-centre samt kvalitative fokusgruppeinterviews og telefoninterviews med udvalgte jobcentre
og UU-centre.
Spørgeskemaet er besvaret af 76 af de 91 jobcentre, og der er 80 besvarelser fra de 47 UUcentre,
hvilket giver 156 besvarelser i alt. Der er i alt 91 samarbejdsrelationer, og spørgeskemaet
er besvaret af begge parter i 67 tilfælde.
Analysen er i tre dele:
• Del 1 er en overordnet kortlægning af samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre.
1 Analysen kan ikke med sikkerhed påvise en direkte sammenhæng mellem samarbejdselementerne og
gode resultater, da andre faktorer også spiller ind. Men den kan opstille indikationer af samarbejdselementer,
der kendetegner samarbejdsrelationer med gode resultater i ungeindsatsen.
6

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
• Del 2 er todelt:
a. Først kortlægges de jobcentre, der er bedst til at få ledige unge i uddannelse
eller generelt tættere på arbejdsmarkedet. Dette gøres i ti klynger med sammenlignelige
jobcentre.
b. Dernæst en tværgående analyse, hvor jobcentrene med gode resultater
sammenlignes med jobcentrene med mindre gode resultater for at identificere
de samarbejdselementer, der er effektfulde for ungeindsatsen.
• Del 3 er en primært kvalitativ analyse af en række særlige fokusområder med interesse
for samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre, med henblik på at identificere
muligheder for at udbygge samarbejdet.
1.2 Sammenfatning
1.2.1 Baggrund
Regeringen har en målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en
ungdomsuddannelse i 2015. Siden 2007 har det været et erklæret ministermål i Beskæftigelsesministeriet
at få nedbragt ungdomsledigheden, og brede politiske aftaler er indgået om
Ungepakke 1 og 2, hvor sidstnævnte i høj grad forudsætter et øget samarbejde mellem jobcentre
og UU-centre.
Jobcentrene og UU-centrene har forskellige politiske og lovgivningsmæssige fundamenter,
idet jobcentrene hører under Beskæftigelsesministeriet og UU-centrene under Undervisningsministeriet,
og de har hver sit lovgrundlag. Der er imidlertid også en række fælles opgaver,
de skal løse. De skal begge gøre en indsats for den fælles målgruppe af unge mellem 18
og 25 år og fra august 2010 også de 15-17-årige, som har udfordringer i forhold til at starte
på eller fuldføre en ungdomsuddannelse.
1.2.2 Kortlægning af samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre
Den første del af analysen kortlægger samarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen.
Resultaterne er:
• Tilhørsforhold og organisering i jobcentrene og UU-centrene:
o 25 af de i alt 47 UU-centre samarbejder med mere end ét af landets 91 jobcentre.
o 71 % af respondenterne angiver, at jobcentret og UU-centret hører under to
forskellige forvaltninger, mens 26 % angiver, at de har fælles forvaltning.
o 86 % har ikke fælles ledelse for jobcentret og UU-centret.
o 63 % af jobcentrene og UU-centrene deler ikke lokaliteter, 22 % har delvis
fælles lokalitet, og 15 % holder til på samme beliggenhed.
o 58 % af respondenterne angiver, at vejledere fra UU-centrene har faste træffetider
i jobcentret. I enkelte tilfælde har jobcentermedarbejderne faste træffetider
i UU-centret.
7

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
• Organisering af ungeindsatsen og samarbejdet:
o UU-centrene er hovedsagelig organiseret efter de unges grundskoler, aldersgrupper
og bopæl.
o Jobcentrene er hovedsagelig organiseret efter unges aldersgrupper, matchkategorisering
og CPR-nr.
o Nogle jobcentre har etableret en særlig ungeenhed, som både jobcentret og
UU-centret har gode erfaringer med.
• Formaliseringsgraden i jobcentrene og UU-centrenes samarbejde:
o 57 % af respondenterne angiver, at der er udarbejdet en formaliseret samarbejdsaftale
mellem de to parter.
o 69 % har et fast samarbejdsforum med regelmæssige møder. De fleste møder
foregår kvartalsvist, og ansvaret for afholdelsen går oftest på skift, ligesom
stederne for møderne også typisk går på skift.
o Deltagere i møderne: I besvarelserne angives det, at 54% af UU-ledere altid
eller ofte deltager, og det samme gælder for 52% af UU-vejledere, 45% af
jobcenterchefer, 42 % af rådgivere/konsulenter i jobcentrene og 40% af ungekoordinatorer.
Derudover deltager en række andre samarbejdsparter i møderne.
• De hyppigste punkter på dagsordenen for møderne mellem jobcentre og UU-centre er
emner i relation til nye regler og bestemmelser (71 % drøfter altid eller ofte dette).
Arbejdsgange, samarbejdsformer og faglige eller metodemæssige temaer er også udbredte
emner.
• Samarbejdsfladerne:
o 95 % af alle jobcentre og UU-centre samarbejder om rådgivnings- og vejledningssamtaler,
og allerede før Ungepakke 2 trådte i kraft samarbejdede to
tredjedele af dem om de unge 15-17-årige.
o Der samarbejdes både om unge, der ikke har gennemført eller er i gang med
en ungdomsuddannelse, unge i risiko for at falde fra, og i endnu højere grad
om unge, der lige er droppet ud af uddannelsen.
• Tilfredsheden med samarbejdet er høj hos både jobcentre og UU-centre. Samlet er 80
% tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, og kun 6 % er utilfredse
• Samarbejdet med andre parter:
o 80-90 % af UU-centrene har et dagligt eller ugentligt samarbejde med produktionsskoler,
erhvervsskoler og EGU.
o 79 % af jobcentrene har et dagligt eller ugentligt samarbejde med virksomheder,
og omkring halvdelen har et dagligt eller ugentligt samarbejde med
andre kommunale forvaltninger.
1.2.3 Gode resultater sammenholdt med samarbejdselementer
På baggrund af DREAM-data er der gennemført en analyse af ledige unge under 30 år, som i
uge 10 2009 var på offentlig forsørgelse. Præcis et år senere er de samme unges forsørgelsesstatus
kortlagt igen med det formål at undersøge dels hvor stor en andel, der er kommet i
8

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
uddannelse på SU og dels hvor stor en andel, der generelt er kommet tættere på arbejdsmarkedet
(selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), revalidering og voksenlære). 2
De bedste jobcentre i de ti klynger
Resultaterne er kategoriseret på landets 91 jobcentre, og analysen indeholder først en oplistning
af de tre jobcentre, der henholdsvis har opnået de bedste og de mindst gode resultater.
Jobcentrene er inddelt i ti klynger med jobcentre, der har de samme rammebetingelser og
dermed kan sammenlignes direkte.
På landsplan har Vordingborg, Allerød og Norddjurs de bedste resultater i forhold til at få unge
i uddannelse på SU. Allerød, Egedal og Solrød er de tre bedste til generelt at få de unge
tættere på arbejdsmarkedet (selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.).
Kendetegn hos de bedste jobcentre sammenlignet med de mindre gode
jobcentre
Efterfølgende er de 30 jobcentre med de bedste resultater blevet sammenlignet med de 30
jobcentre med de mindst gode resultater med henblik på at identificere de elementer, der
kan indikere et godt samarbejde mellem jobcentre og UU-centre. Den indledende klyngeopdelte
analyse af jobcentrene med de gode resultater førte frem til ni konkrete elementer, som
er fremherskende i mange af klyngerne.
Afhængigt af om man ser på de samarbejder, der har gode resultater med udslusning til SU
eller udslusning til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v., er de samarbejdselementer,
som analysen fremhæver:
• Fast samarbejdsforum mellem jobcentret og UU-centret
• Eksistensen af en formel samarbejdsaftale
• Andre samarbejdselementer og kendetegn:
o UU-centrets daglige eller ugentlige samarbejde med erhvervsskolerne
o Jobcentrets organisering efter bl.a. de unges aldersgruppe
o UU-centrets organisering efter bl.a. de unges aldersgruppe
o UU-centrets organisering efter bl.a. de unges grundskole
o Mødeemner (nye bestemmelser og regler)
o Mødeemner (faglige og metodemæssige emner)
o Samarbejde (vejlednings- og rådgivningssamtaler).
Flere af disse elementer er i lige så høj grad til stede blandt jobcentrene med mindre gode
resultater, hvilket betyder, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at de har betydning for en effektiv
ungeindsats.
2 Omtales i resten af rapporten som ”selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.”. Da det på landsplan
er en ganske lille gruppe, som er overgået til enten revalidering (1,53 %) eller voksenlære (0,31 %),
sammenfattes disse kategorier i betegnelsen m.v.
9

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Tilbage er følgende samarbejdselementer, som anvendes i markant flere jobcentre med gode
resultater:
1. Fast samarbejdsforum (17 jobcentre med gode resultater har dette og 9 med mindre
gode resultater)
2. Formel samarbejdsaftale (14 med gode og 9 med mindre gode resultater)
3. Organisering i jobcentret bl.a. efter de unges aldersgruppe (23 med gode og 10 med
mindre gode resultater)
4. Organisering i UU-centret bl.a. efter de unges grundskole (20 med gode og 15 med
mindre gode resultater)
5. Fælles møder hvor nye bestemmelser/regler altid eller ofte drøftes (16 med gode og
6 med mindre gode resultater)
6. Fælles møder hvor faglige/metodemæssige emner altid eller ofte drøftes (9 med gode
og 1 med mindre gode resultater)
Topscorerne hos samarbejderne med de gode resultater i forhold til unge på SU er Odense og
Ringkjøbing-Skjern, der har implementeret alle seks succesfulde samarbejdselementer. Topscorerne
hos samarbejderne med de gode resultater i forhold til unge på selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU) m.v. er igen Odense og nu også Rebild. Det samme gælder i øvrigt Hedensted
hos de samarbejder, der har haft mindre gode resultater. Sidstnævnte er et eksempel
på, at man godt kan have indarbejdet de elementer, der virker i samarbejdet mellem jobcentre
og UU-centre, og samtidig have mindre gode resultater i forhold til sammenlignelige
samarbejder. Mange andre faktorer spiller ind, som det fremgår af metodeafsnittet.
Følgende udvalgte samarbejdselementer ser ikke ud til at have en betydning:
1. UU-centrenes tilknytning til én eller flere kommuner
2. Forvaltningstilhøret for jobcentret og UU-centret (fælles eller ej)
3. Fælles ledelse hos jobcenter og UU-center
4. Fælles beliggenhed
5. Faste træffetider for UU-vejlederen i jobcentret
6. Hvem der deltager i møderne (ledelsen i jobcentret og UU-centret, jobkonsulenter,
UU-vejledere og jobcentrets ungekoordinatorer).
1.2.4 Særlige fokusområder med interesse for samarbejdet
Analysen dykker endvidere ned i en række fokusområder af særlig interesse for samarbejdet
mellem jobcentre og UU-centre:
1. Kontakten til og vejledning af de helt unge 15-17-årige:
o 26 % af jobcentrene og UU-centrene samarbejder ofte i forhold til kontakt til
og vejledning af de unge 15-17-årige. 41 % samarbejder en gang imellem
herom, hvilket er et flot resultat, når de unge først blev en fælles målgruppe
1. august 2010 med den nye lovgivning.
o Der gennemføres fælles udviklingsprojekter og fællesmøder om denne målgruppe,
hvor også andre kommunale afdelinger deltager.
10

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
2. Visitation af de unge i forhold til deres uddannelsesparathed og identifikation af behov
for tilbud tidligt i kontaktforløbene:
o 34 % af jobcentrene og UU-centrene samarbejder ofte om dette, og 47 %
samarbejder en gang imellem om det.
o For eksempel fremhæver nogle et godt samarbejde om at visitere de unge til
STU, og at unge sendes videre fra jobcentret til UU-centret for at få lavet en
uddannelsesplan.
o Nogle steder deltager både en jobcentermedarbejder og UU-vejleder i første
samtale med de unge.
3. Motivationen af de ikke-uddannelsesparate – herunder redskaber til at afklare, støtte
og motivere til (det rette) uddannelsesvalg fx via virksomhedspraktikker, mentorer,
erhvervs- og uddannelsesintroducerende forløb med videre:
o 39 % af jobcentrene og UU-centrene samarbejder ofte om dette, og 47 %
samarbejder en gang imellem om det.
o Fx samarbejde om unge varetægtsfængslede, fælles vejledning i mødregrupper
for unge mødre eller fælles indsats lagt ud i særligt udsatte boligområder
o Der er eksempler på jobcentre, der har købt en UU-vejleder ind til indsatsen
for de 25-29-årige ledige uden uddannelse.
o Trepartsmøderne mellem den unge, UU-vejleder og jobcentermedarbejder
fremhæves som effektfulde.
o Der foregår desuden samarbejder om forskellige afklarings- og vejledningsforløb
for de ikke-uddannelsesparate unge, fx virksomhedscentre.
4. Anvendelse af uddannelsespålægget i jobcentre og UU (holdninger og praksis):
o 47 % af jobcentrene og UU-centrene samarbejder ofte om dette, og 37 %
samarbejder en gang imellem om det.
o Samarbejdet om uddannelsespålægget fremhæves som værende godt til at
vurdere de unges uddannelsesparathed.
5. Sikring af, at der hurtigt bliver samlet op på de unge, der falder fra et uddannelsesforløb:
o 29 % af jobcentrene og UU-centrene samarbejder ofte om indsatsen i forhold
til frafaldstruede unge, og 45 % samarbejder en gang imellem om det.
o 35 % af jobcentrene og UU-centrene samarbejder ofte om indsatsen i forhold
til de unge, der er droppet ud af ungdomsuddannelserne, og 50 % samarbejder
en gang imellem om det.
o Der gennemføres fælles udviklingsprojekter med jobcentrene og UU-centrene
og andre relevante aktører for indsatsen.
o Der er eksempler på kombinationsansatte, der arbejder en del af tiden for UUcentret
og en anden del for en erhvervsskole.
o Der er eksempler på unge, der falder fra men optages i en ”afgangsterminal”,
hvor de modtager opkvalificerings- og afklaringsforløb til den videre færd.
6. Koordinering af brugen af mentorer, så antallet af kontaktpersoner for den enkelte
unge minimeres og målrettes det fælles formål:
o 22 % af jobcentrene og UU-centrene samarbejder ofte om dette, og 60 %
samarbejder en gang imellem om det.
11

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
1.3 Konklusion
o Der er gode erfaringer med at koordinere mentorindsatsen mellem jobcenter,
ungdomsuddannelser, sundheds- og omsorgsafdeling og produktionsskole.
CABI kan konkludere, at mange jobcentre og UU-centre har et givtigt samarbejde om unge
på kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller dagpenge i forhold til at få dem i uddannelse
og tættere på arbejdsmarkedet. De få samarbejdsrelationer, der endnu ikke er
kommet helt op i gear, er indstillede på at lære af kollegaerne i branchen, så de kan komme
godt fra land med samarbejdet. Grundlaget og mulighederne er til stede for også fremadrettet
at få et endda endnu mere udbytterigt samarbejde, så jobcentrene og UU-centrene kan
gøre deres til, at mindst 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse i 2015.
Der samarbejdes især om unge, der lige er droppet ud af en ungdomsuddannelse, men også i
nogen grad om unge, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse
samt unge i risiko for at falde fra. Tilfredsheden er høj, idet 80 % af både jobcentrene og UUcentrene
er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet.
Samarbejdet fungerer godt, selv om – eller måske på grund af – forskellighederne. Tre fjerdedele
af samarbejdsrelationerne hører under forskellige forvaltninger, de færreste har fælles
ledelse, to tredjedele deler ikke lokaliteter, og parterne er et langt stykke ad vejen organiseret
forskelligt.
De daglige samarbejdsflader er mange og varierede. Den overordnede tendens er, at næsten
alle i større eller mindre grad samarbejder om vejlednings- og rådgivningssamtaler. Samarbejdet
etableres især i kraft af en formaliseret samarbejdsaftale, som 57 % af samarbejderne
mellem jobcentre og UU-centre har udarbejdet, og 69 % har et fast samarbejdsforum, hvor
jobcentret og UU-centret mødes regelmæssigt. Desuden er der en tendens til, at flere placerer
sig fysisk tættere og tættere på hinanden.
Der er en relativ stor forskel på 10 % mellem top og bund i analysen af de jobcentre, der har
opnået de bedste og de mindst gode resultater med at få ledige unge i uddannelse på SU.
Forskellen på top og bund i forhold til at få de unge generelt tættere på arbejdsmarkedet
(selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.) er endnu større, nemlig 26,3 %. Mange faktorer
kan spille ind på succesraterne, men denne analyses antagelse er, at et godt og velfungerende
samarbejde mellem jobcentrene og UU-centrene har effekt i forhold til ungeindsatsen.
Denne analyse har vist, at følgende samarbejdselementer ser ud til at have betydning for gode
resultater i ungeindsatsen, idet jobcentrene med de bedste resultater har disse kendetegn,
når man sammenligner med jobcentrene med mindre gode resultater:
1. Fast samarbejdsforum
2. Formel samarbejdsaftale
3. Organisering i Jobcentret efter de unges aldersgruppe
12

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
4. Organisering i UU-centret efter de unges grundskole
5. Fælles møder hvor nye bestemmelser/regler altid eller ofte nye drøftes
6. Fælles møder faglige/metodemæssige emner altid eller ofte drøftes.
Jobcentrene og UU-centrene underbygger vurderingen af det velfungerende samarbejde ved
blandt andet at fremhæve samarbejdet om og indsatsen for de 15-17-årige, som 67 % af
parterne samarbejdede om allerede forud for lanceringen af Ungepakke 2. Parterne må således
siges at være rustede til den nye indsats initiativer. Mange har allerede haft lejlighed til
at udvikle samarbejdet gennem deltagelsen i projekter som ”Ungdomsuddannelse til alle” 1
og 2 samt ”Unge godt i gang”-projektet.
I inspirationskataloget udfoldes og udbygges beskrivelsen af samarbejdselementerne i de fem
samarbejder, der er udvalgt til kvalitative uddybende interviews. Via en caseopbygget tilgang
belyses, hvordan forskellige elementer i samarbejdet er håndteret og kan bidrage til gode
resultater i indsatsen. Erfaringer omkring samarbejdsaftaler og mødestrukturer bliver på
baggrund af ovenstående analyseresultat særligt fremhævet. Endvidere indeholder inspirationskataloget
eksempler på konkrete indsatser og initiativer indenfor nogle af de særlige fokusområder,
der er undersøgt i analysens del 3.
1.4 Potentialer for øget samarbejde
Potentialerne for at udvikle samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre findes først og
fremmest ved at øge omfanget og kvaliteten i de eksisterende samarbejdselementer. For eksempel:
• Mere af de samarbejdselementer, der har en påvist effekt for ungeindsatsen.
• Mere samarbejde om de unge, der endnu ikke er i uddannelse – bl.a. i form af uddannelsespålæg,
opfølgning på uddannelsesplan samt mentorordninger, som øges i
omfang med den nye lovgivning fra 1. august 2010 i LAB-loven.
• Øget fokus på samarbejdet om unge, der er i risiko for at falde fra samt de sygemeldte
unge.
• Flere samarbejder om virksomhedspraktikker for unge 15-17-årige, som kun 9 % af
jobcentrene og UU-centrene ofte samarbejdede om på måletidspunktet medio 2010.
• UU-centrene kan i øget grad trække på jobcentrenes erfaringer med netværk og redskaber
i samarbejdet med virksomhederne, og jobcentrene kan drage nytte af UUcentrenes
samarbejde med uddannelsesinstitutioner og omfattende viden om de generelle
og særlige uddannelsesmuligheder, som kan tages i brug i forhold til de unge i
målgruppen for samarbejdet.
13

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
2. Rammesætning for analysen
I dette kapitel opridses den politiske, lovgivningsmæssige og praktiske rammesætning og
baggrund, som analysen skal ses i sammenhæng med, efterfulgt af en kortfattet gennemgang
af analysens metoder. I litteraturlisten sidst i rapporten findes henvisninger til kilderne
for afsnittet.
2.1 Regeringens handleplan på området
Det beskæftigelsespolitiske system har de sidste mange år haft særlig fokus på at få unge til
at tage en uddannelse og komme i beskæftigelse. Det er for eksempel kommet til udtryk ved
særlige krav om tidlig aktivering og reducerede ydelser for unge. Siden 2007 har det været et
erklæret ministermål i Beskæftigelsesministeriet at få nedbragt ungdomsledigheden.
Regeringen har en målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en
ungdomsuddannelse i 2015. 3
For at indfri den indgik Venstre og Det Konservative Folkeparti
sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftalen ”Flere unge i
uddannelse og job” i november 2009. Aftalen slår fast, at unge, der ikke har en uddannelse,
skal hjælpes i gang og igennem en uddannelse. Unge, der har en uddannelse, skal i job.
Aftalen er sidenhen udmøntet i både Ungepakke 1 og 2, som indeholder en lang række nye
opgaver og initiativer inden for Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder.
Ungepakke 2 stiller blandt andet ambitiøse krav til jobcentre og UU-centre om
at samarbejde om indsatsen for de 15-17-årige for at nå regeringens målsætning.
De nye regler og indsatsmuligheder i Ungepakke 2 for de 15-17-årige trådte i kraft 1. august
2010. Visse dele, fortrinsvis områder, der vedrører Undervisningsministeriets ressortområde,
trådte i kraft 1. januar 2011.
Der er således god grund til at gennemføre en landsdækkende analyse af, hvordan samarbejdet
fungerer mellem de to parter, og hvad de har i støbeskeen. Analysen kan give et fingerpeg
om, på hvilke områder parterne med fordel kan udvikle samarbejdet yderligere, så
flest muligt unge får en ungdomsuddannelse.
3 Der arbejdes ud fra beregninger foretaget i Undervisningsministeriets ”profilmodel”, der er en fremskrivningsmodel,
som viser det uddannelsesmønster, en given ungdomsårgang vil nå som ca. 40-årige
under den forudsætning, at årgangen har samme adfærd, hvad angår deres vej gennem uddannelsessystemet,
som er kendt i fremskrivningsåret. Find link til regeringens mål samt profilmodel i litteraturliste.
14

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
2.2 Målgruppen for samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre
Jobcentrenes målgruppe er unge op til 30 år jævnfør ministermål 3, men den fælles målgruppe
for jobcentre og UU-centre er unge op til 25 år med særligt fokus på de 15-17-årige. 4
Samarbejdsfeltet har i relativt mange kommuner været under udvikling de seneste år bl.a. i
forbindelse med det store projekt ”Ungdomsuddannelse til alle” (UTA), som er iværksat af KL
og Undervisningsministeriet. Hovederfaringen fra forsøget er, at tværgående samarbejde
styrker den fælles ansvarlighed for den unge. Der er hurtigere reaktionstid i akutte situationer,
og kendskabet til de forskellige støtte- og handlemuligheder for de unge bliver større hos
de enkelte aktører. Netop UU-centre og jobcentre er centrale aktører, når det gælder de unge,
der er sårbare i forhold til uddannelse.
Karakteristika for de unge, der har brug for en særlig indsats, kan være, at de er personligt
udsatte og præget af at være stille, umodne, usikre, zappende og have ringe selvtillid. Der
kan også være tale om unge, som er personligt og socialt velfungerende, men er fagligt udsatte.
De kan have dårlige erfaringer med sig fra grundskolen, så de ikke magter tanken om
uddannelse, eller de har ikke et ønske om at uddanne sig. 5
Der er således tale om en meget
kompleks gruppe af unge, som kan have behov for differentieret støtte og vejledning for at
nå frem til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Ungepakke 2 retter især indsatsen mod de 15-17-årige unge, som ikke påbegynder eller fuldfører
en ungdomsuddannelse. Hvor de i højkonjunkturtider ofte har kunnet finde et ufaglært
job, er vilkårene i lavkonjunkturtider vanskeligere. Ledigheden stiger, og antallet af virksomhedslukninger
tager til, hvilket også gør det vanskeligere at finde praktikpladser for de unge,
som påbegynder en erhvervsuddannelse. Ungepakke 1 indeholdt bl.a. en særlig indsats i den
forbindelse.
Ungepakke 2 svarer desuden på udfordringen om, at det væsentlige antal 15-17-årige, der
ikke er kommet i gang med eller er faldet fra en uddannelse, har gået passive. Ifølge aftaleteksten
drejer det sig om ca. 10.000 unge. De 15-17-årige er blevet et fælles indsatsområde
for UU-centre og jobcentre, hvor UU-centrene er forpligtede på at sikre, at den unge overholder
sin uddannelsesplan, mens jobcentret som noget nyt har mulighed for at yde en aktiv
indsats for de helt unge i form af tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering
samt mentorstøtte.
4 Ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses-
og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt.
5 Katznelson 2008.
15

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
2.3 Rammer for indsatsen og samarbejdsflader mellem jobcentre
og UU-centre
Jobcentrenes udgangspunkt og rammer for indsats
Jobcentrene er kommunale, og udgangspunktet for deres virke er ”Lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats” og ”Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats” –
LAB-loven begge under Beskæftigelsesministeriets ressortområde. LAB-loven skal overordnet
set sikre, at ledige og sygemeldte hurtigst muligt og i størst muligt omfang kommer i job
igen. Den indeholder retningslinjer for, hvilke redskaber der kan anvendes i den aktive beskæftigelsesindsats
samt retningslinjer for jobcentrenes kontakt til borgeren.
I august 2009 trådte nye ungeregler i kraft i regi af LAB-loven. Der sættes tidligere ind med
samtaler og aktive tilbud, og unge ledige under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, og som er i stand til at tage en uddannelse, skal have pålæg om at tage
en uddannelse.
Beskæftigelsesministerens mål 3 for 2010 retter sig ydermere direkte mod jobcentrets indsats
i forhold til unge ledige: Jobcentrene skal sikre, at antallet af kontanthjælps-, starthjælps-,
introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt.
De nye opgaver for jobcentrene i forhold til de unge, som vedrører analysefeltet, er i store
træk:
• Muligheden for at yde en aktiv indsats til unge på 15-17 år
• Strakstilbud til 18-19-årige
• Læse- og skrivetest for unge under 30 år, der ikke har en ungdomsuddannelse
• Mulighed for at yde mentorstøtte under ordinær uddannelse for unge under 30 år.
UU-centrenes udgangspunkt og rammer for indsats
UU-centrene er kommunale og i en del tilfælde fælleskommunale enheder, og udgangspunktet
for deres virke er ”Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.”, som hører under Undervisningsministeriets ressortområde. 6
Loven skal
overordnet set bidrage til, at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.
På tidspunktet for denne analyses spørgeskemaundersøgelse var den gældende lov
”Lov om vejledning om uddannelse og erhverv”. Det betyder naturligvis, at på nogle af ”de
nye” samarbejdsfelter, der er spurgt til, har nogle UU-centre på undersøgelsestidspunktet
endnu ikke etableret samarbejde eller indsats.
Regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse,
sætter som udgangspunkt nogle ambitiøse mål for UU-centrenes virke.
6 Trådte i kraft 1. august 2010.
16

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Vejledningen skal ifølge lovgivningen i særlig grad prioriteres og målrettes unge, som uden
en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligt ved at vælge, påbegynde eller gennemføre
en uddannelse. Lovgivningen på området har de seneste år taget en drejning fra at
vægte den generelle vejledning af alle børn/unge fra 6. klasse til at målrette sig de unge op
til 25 år, som har særlige behov for vejledning.
De nye opgaver for UU-centrene i forhold til de unge, som er interessante for analysefeltet i
denne undersøgelse, er i store træk:
• Opfølgning på at de 15-17-årige overholder deres uddannelsesplan, kontakt senest
fem dage efter ”brud” og ny aktivitet senest 30 dage efter kontakt. Mulighed for økonomisk
sanktion, hvis planen ikke følges. De unge har således fået pligt til at følge
uddannelsesplanen
• Uddannelsesplan hvor beskæftigelse kan indgå ligesom andre elementer, der kan
styrke den unges uddannelsesparathed
• Vurdering af uddannelsesparathed
• Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelse for risikounge
• Øget målretning af vejledning til elever med særlige behov – til gengæld ingen vejledning
i 6.klasse og fortrinsvis kollektiv vejledning i 7. klasse.
Samarbejdsflader mellem jobcentre og UU-centre
Jobcentre og UU-centre har således en fælles målgruppe i de ledige unge mellem 18-25 år,
som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse. Fra 1. august 2010 har parterne ligeledes en
fælles målgruppe i de 15-17-årige, som ikke er kommet i gang med eller er faldet fra en
ungdomsuddannelse.
Hvor jobcentret oftest møder de unge i forbindelse med ledighed, vil UU-centret møde de unge,
som er målgruppen for den særlige vejledning, allerede i folkeskolen.
Med de nye regler både i LAB-loven og Vejledningsloven skal de to parter eksempelvis samarbejde
i forhold til, at UU skal vurdere den unge lediges uddannelsesparathed, inden jobcentermedarbejderen
kan tage stilling til, om den unge er uddannelsesegnet og skal have et uddannelsespålæg
og søge optagelse på en ungdomsuddannelse. Et andet samarbejdsfelt vedrører
ledige 15-17-årige, som har brug for en aktiv indsats jf. LAB-loven.
De to parter i samarbejdet har hver deres målsætninger og lovgivningsmæssige rammer,
som skal i spil i det omfang, det styrker indsatsen. UU-vejlederen har med udgangspunkt i
Undervisningsministeriets lovgivning overblik over uddannelsesmuligheder – herunder de
mange særlige muligheder for at stykke individuelt tilrettelagt uddannelse sammen til endog
meget svage unge. UU-centret har ligeledes et etableret samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser,
som er centrale samarbejdspartere.
Jobcentermedarbejderen har med udgangspunkt i LAB-loven overblik over mulighederne for
at støtte de skridt på vejen, som nogle unge har behov for, inden de er uddannelsesparate.
17

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Ofte har jobcentret ligeledes et netværk af virksomheder, som vil kunne bidrage til en individuel
løsning for den unge ved hjælp af redskaber som virksomhedspraktik, mentorordning,
virksomhedscentre osv.
Der er således gode argumenter for et tæt og konstruktivt samarbejde mellem jobcentre og
UU-centre. De to parters forskellige rammevilkår og faglige udgangspunkter betyder selvsagt,
at der er forskelle i tilgangen til arbejdet – eller forskellige arbejdskulturer så at sige. Disse
forskelle kræver opmærksomhed fra begge parter.
De to parter er desuden geografisk forskellige i deres dækning, da jobcentrene følger kommunegrænserne,
mens lidt over halvdelen af UU-centrene dækker to eller flere kommuner og
dermed har flere jobcentre som samarbejdspartnere. 7
Udover UU-centrene og jobcentrenes samarbejde, som er hovedgenstandsfelt for denne analyse,
er der andre vigtige samarbejdsparter på banen i forhold til dele af målgruppen. Internt
i kommunen er det oftest voksenområdet i socialafdelingen, fx bostøtte-, misbrugs- eller
handicapområdet, men også i nogle tilfælde familieafdelingen. I regionen kan det være psykiatrien,
og sidst men ikke mindst er hele uddannelsessektoren naturligvis en afgørende
samarbejdspart for en samlet indsats.
2.4 Kort om analyserapportens metoder
Metoderne, som er uddybet i bilag 1, vil her blive gennemgået kortfattet. Metodisk er der tre
trin i analyserapporten, der samlet bidrager til at kortlægge samarbejdet mellem jobcentre og
UU-centre.
1. Spørgeskemaundersøgelse med alle jobcentre og UU-centre
Det første trin inddrager alle landets jobcentre og UU-centre i en spørgeskemaundersøgelse
med det formål at identificere, hvad de samarbejder om og hvordan (samarbejdselementer).
Temaerne i spørgeskemaet er det enkelte centers organisering,
formaliseringen af samarbejdet, daglige samarbejdsflader og en vurdering af samarbejdet.
Jobcentre og UU-centre har besvaret et enslydende spørgeskema med både
lukkede og åbne spørgsmål. Se skemaet i bilag 4.
På baggrund heraf er det muligt at udlede kendetegn for de samarbejder mellem jobcenter
og UU-center, som har vist både gode og mindre gode resultater/effekter. Dette
gøres både for de ti klynger og på tværs af alle jobcentre. I den tværgående analyse
sammenlignes jobcentrene med gode og mindre gode resultater for på den måde
at indikere, hvilke samarbejdselementer der er særligt effektfulde i forhold til at få
7 Se figur 1 i afsnit 4.2.1, kort over UU-centrenes samarbejdsrelationer med jobcentrene samt bilag 2 og
3 med en samlet oversigt over landets jobcentre og UU-centre, herunder markering af de centre, der
indgår i undersøgelsen.
18

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
unge i uddannelse eller selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), revalidering og voksenlære
under ét. 8
Der er indløbet besvarelser på spørgeskemaet fra 76 af de 91 jobcentre, og der er 80
besvarelser fra de 47 UU-centre, hvilket giver 156 besvarelser i alt. Mest relevant for
analysen af samarbejdet er, når begge parter i relationen har besvaret spørgeskemaet,
altså både jobcenter og UU-center. Der findes i alt 91 samarbejdsrelationer, og i
denne undersøgelse er 67 af dem belyst af svar fra både jobcenter og UU-center. Det
er dog alle besvarelserne, der udgør det metodiske udgangspunkt for hele analysen.
2. Særkørsel fra DREAM og klyngeinddeling af jobcentre ud fra jobindsats.dk
Næste metodetrin er at undersøge kvantitativt via DREAM-data, hvilke jobcentre der
har henholdsvis de bedste og de mindst gode resultater i forhold til at få unge enten
1) i uddannelsesstøtte (SU) eller 2) i selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Fra DREAM-databasen identificeres først den gruppe unge under 30 år, som i uge 10
2009 modtog kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller dagpenge. 9
Præcis
et år senere er de samme unges forsørgelsesgrundlag blevet opgjort for at se, hvor
mange der har flyttet sig mod job og uddannelse. En grundlæggende antagelse i
denne analyse er, at et effektfuldt samarbejde mellem jobcentre og UU-centre kan
hjælpe med til at få flere unge i job og uddannelse. Der kan være mange andre årsager
til dette, men i denne rapport fokuseres på dette samarbejde.
Landets jobcentre er underlagt samme lovgivning, men de har forskellige rammevilkår,
der gør en landsdækkende sammenligning problematisk. En sammenligning bør
derfor tage højde for befolkningssammensætningen og lokale arbejdsmarkedsforhold
som andel af indvandrere, lavtuddannede, enlige forsørgere og lejere. I analysen inddeles
jobcentrene i ti klynger med sammenlignelige jobcentre, der er defineret på jobindsats.dk.
10
I hver klynge fremdrages de jobcentre der har henholdsvis de bedste
og de mindst gode resultater i forhold til at få unge væk fra offentlig forsørgelse.
3. Kvalitative fokusgruppeinterviews og telefoninterviews
Det tredje trin i metoden er fra en kvalitativ vinkel via interviews at fordybe sig i udvalgte
samarbejder for på den måde at undersøge samarbejdselementerne mere tilbundsgående
ud fra en best practice-metode. De kvalitative elementer er hovedsagelig
trukket ind i analysen som supplement og yderligere illustration af de samarbejdsrelationer,
som den kvantitative del af undersøgelsen peger på.
Udvælgelsen af jobcentre og UU-centre til fokusgruppeinterviewene og telefoninterviewene
er foretaget på baggrund af DREAM-kørslen og spørgeskemaundersøgelsen.
8
Herefter selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. Årsagen til at revalidering og voksenlære sammenfattes
i betegnelsen m.v. er, at de på landsplan udgør en ganske lille gruppe. Revalidering (1,53 %)
og voksenlære (0,31 %).
9
Målgruppen for beskæftigelsesministerens mål 3 for 2010 og 2011
10
Se alle jobcentrene fordelt i klynger i bilag 5.
19

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Jobcentre med gode resultater i samarbejdsrelationen er blevet udvalgt, og alle fire
beskæftigelsesregioner er repræsenteret. Se spørgerammen for interview i bilag 6.
20

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3. Analyse
3.1 Indledning
Den overordnede antagelse for denne analyserapport er, at et tæt og konstruktivt samarbejde
mellem jobcentre og UU-centre kan understøtte de lokale resultater i forhold til at bringe
flere unge i uddannelse og generelt tættere på arbejdsmarkedet.
Denne undersøgelse er en kortlægning og analyse af, hvordan samarbejdet mellem jobcentre
og UU-centre udfolder sig på landsplan, og hvordan de ser samarbejdet forme sig i den nære
fremtid. Analysen kan bidrage til at give et fingerpeg om, på hvilke områder parterne med
fordel kan udvikle samarbejdet yderligere, for at understøtte, at flest mulig unge får en ungdomsuddannelse.
Analysen er i tre dele:
1. Den første del er en deskriptiv kortlægning af samarbejdet mellem jobcentre og UUcentre,
undersøgt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med jobcentre og UUcentre
i juni-august 2010.
2. I den anden del præsenteres de jobcentre, der har gode resultater, forstået som afgang
fra målgruppen for ministermål 3 og de samarbejdselementer, der er gældende
i disse jobcenter-/UU-centersamarbejder. På dette grundlag analyseres på indikationer
af sammenhæng mellem gode resultater og konkrete samarbejdselementer. Her
anvendes data fra DREAM og klyngeinddelinger af jobcentrene gennem data fra jobindsats.dk
kombineret med data fra spørgeskemaundersøgelsen.
3. Den tredje del behandler en række særlige fokusområder for analysen kvalitativt med
henblik på at identificere, hvorvidt der er basis for at udvide eller sætte fokus på særlige
elementer i samarbejdet. Kvalitative data fra fokusgruppe- og telefoninterviews
inddrages i relevant omfang i denne analysedel.
21

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.2 Del 1 - Kortlægning af samarbejdet mellem jobcentre og
UU-centre
I dette afsnit belyses samarbejdet mellem jobcentrene og UU-centrene på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
med parterne medio 2010. I den udvidede metodebeskrivelse i bilag
1 fremgår det, hvilke metoder og øvrige overvejelser der ligger til grund for spørgeskemaundersøgelsen.
I undersøgelsen er der spurgt ind til en række rammefaktorer for samarbejdet samt indholdet
af og tilfredsheden med samarbejdet. Fremstillingen viser i udgangspunktet det samlede billede
af jobcentrenes og UU-centrenes besvarelser. I de tilfælde, hvor der er væsentlig forskel
mellem de to parters besvarelser, bliver forskellene trukket frem. 11
Afsnittet har fokus på:
• Hvordan jobcentrene og UU-centrene er organiseret i forhold til at løse opgaven
• Hvordan samarbejdet er formaliseret
• Hvad jobcentrene og UU-centrene samarbejder om. Herunder:
o De unge, der hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse
o De unge, der er i risiko for at falde fra
o De unge, der er faldet fra
• Tilfredshed med det eksisterende samarbejde
• Samarbejdet med andre parter
• Fremtidige planer for samarbejdet, herunder at give en pejling på, hvordan jobcentrene
og UU-centrene er rustet til at løse de nye opgaver – eksempelvis i forhold til
indsatsen for de 15-17-årige.
Målet er at give et fyldestgørende billede af samarbejdet mellem jobcentrene og UU-centrene
på nedslagstidspunktet for undersøgelsen.
3.2.1 Tilrettelæggelse og organisering af samarbejdet
Afsnittet omhandler organisatoriske og fysiske rammer for samarbejdet. Det handler blandt
andet om, hvilket forvaltningsmæssigt og ledelsesmæssigt tilhørsforhold UU-centrene og jobcentrene
har, samt om de har samme fysiske placering eller ej. Endelig er der fokus på samarbejdsaftaler
og faste samarbejdsfora, samt hvem der deltager i disse samarbejdsfora.
Tilhørsforhold og indbyrdes tilgængelighed
I dette delafsnit er der fokus på de enkelte centres organisatoriske tilhørsforhold og indbyrdes
tilgængelighed.
11
Det skal bemærkes, at der lokalt ikke i alle tilfælde er sammenfald i de enkelte jobcentres og UUcentrets
besvarelser.
22

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
UU-centrenes samarbejder
25 af de i alt 47 UU-centre samarbejder med mere end ét af landets 91 jobcentre. Som det
fremgår af figur 1, er der to UU-centre, som samarbejder med fem jobcentre, tre UU-centre
som samarbejder med fire jobcentre, otte UU-centre som samarbejder med tre jobcentre,
tolv UU-centre som samarbejder med to jobcentre, og endelig 22 UU-centre som samarbejder
med et jobcenter.
Figur 1: UU-centrenes samarbejdsrelationer med jobcentre (antal) 12
Kortet er udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og
Sjælland i samarbejde med AE GIS efter data fra CABI.
12
Figuren er udtryk for de reelle samarbejdsrelationer primo 2011. I de tilfælde, der er samarbejde med
flere jobcentre, er det område UU-centret dækker indtegnet med en fremhævet streg.
23

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Forvaltningsfællesskab
Når man ser på besvarelserne vedrørende eventuelt forvaltningsfællesskab, angiver 71 %, at
jobcentret og UU-centret tilhører to forskellige forvaltninger – af disse er der 23 %, hvor UUcentret
dækker én kommune og 77 %, hvor UU-centret dækker flere kommuner. Der er dog
ikke i alle tilfælde sammenfald mellem de to parters besvarelser. 13
26 % angiver, at de har fælles forvaltning – heraf er der 30 %, hvor UU-centret dækker én
kommune og 70 % hvor UU-centret dækker flere kommuner. Derudover nævner enkelte, at
de er på vej til at integrere UU-centret i kommunens arbejdsmarkedsforvaltning. Der er ligeledes
nogle, der fremhæver, at man har valgt at bibeholde den nuværende placering for at
sikre samarbejdet med bl.a. grundskolerne, og at samarbejdet på tværs af de to forvaltninger
fungerer godt.
Kortlægningen viser altså, at tre fjerdedele af parterne hører til i forskellige forvaltninger, og
den resterende fjerdedel hører til samme forvaltning eller er på vej dertil.
De uddybende bemærkninger fra undersøgelsen viser overvejende positive angivelser i forhold
til at have hvert sit forvaltningstilhør. ”Det er ikke det, der er afgørende for, om samarbejdet
fungerer”, lyder en hyppigt forekommende kommentar.
Fælles ledelse
86 % af respondenterne angiver, at der ikke er fælles ledelse for jobcentret og UU-centret.
16 % af disse besvarelser angiver samtidig, at jobcentret og UU-centret tilhører samme forvaltning,
mens 80 % svarer, at jobcentret og UU-centret tilhører to forskellige forvaltninger.
I alt har 5 % svaret, at de har fælles ledelse, svarende til 8 besvarelser – i alle disse tilfælde
tilhører jobcentret og UU-centret samme forvaltning.
8 % angiver, at der er tale om delvis fælles ledelse (inden for afgrænsede opgaver). Tre fjerdedele
heraf tilhører samme forvaltning.
Fælles lokalitet
Af 63 % af besvarelserne fremgår det, at jobcenter og UU-center ikke deler lokalitet.
22 % angiver delvis fælles lokalitet. Besvarelserne er i disse tilfælde blandt andet udbygget
med, at nogle har fælles matrikel, men hver sin bygning, nogle har kontorer hos den anden
part, ligesom mange har udstationerede medarbejdere. Endelig står enkelte over for sammenflytning.
Tilbage er 15 % som angiver, at UU-centret og jobcentret er beliggende på samme lokalitet.
Heraf angiver knap tre fjerdedele, at jobcentret og UU-centret tilhører samme forvaltning.
13 Se kort over, hvor man har etableret forvaltningsfællesskab mellem jobcentret og UU-centret i bilag 7.
24

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Udstationering af UU-vejleder
Af 58 % af besvarelserne fremgår det, at vejledere fra UU-centrene har faste træffetider i
jobcentret. Hvis man udelukkende ser på de 99 besvarelser, der har angivet, at jobcenter og
UU-center ikke deler lokalitet, er der 61 % af dem, som har udstationeret en UU-vejleder.
Af de 23 samarbejder, som har angivet fælles lokalitet, har 52 % også peget på, at UUvejlederne
har faste træffetider i jobcentret.
Der er i undersøgelsen ikke spurgt om, hvorvidt jobcentermedarbejdere har faste træffetider i
UU-centret, men af kommentarerne fremgår det, at det forekommer i enkelte tilfælde.
Organisering af ungeindsatsen og samarbejdet
Tre fjerdedele af jobcentrene og UU-centrene er, som tidligere beskrevet, hjemhørende i hver
deres forvaltning. De har hvert sit udgangspunkt, og hver deres opgaver i forhold til indsatsen
for de unge. Det afspejler sig også i den måde, centrene har organiseret deres indsats
efter.
Figur 2 illustrerer organiseringen i forhold til indsatsen i henholdsvis jobcentrene og UUcentrene.
Centrenes indsats er oftest organiseret efter flere kategoriseringer, hvorfor de i
besvarelserne har haft flere afkrydsningsmuligheder.
Figur 2: Centrenes organisering af ungeindsatsen
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Centrenes organisering af ungeindsatsen
UU-Centre
Jobcentre
n=156 (76 jobcentre/80 UU-centre)
25

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Set ud fra enkeltdelene følger UU-centrenes organisering primært de unges grundskoler, aldersgrupper
og bopæl, hvilket er forventeligt i forhold til de samlede opgaver, UU-centret
varetager. Også helt forventeligt organiserer jobcentrene primært indsatsen i forhold til de
unges aldersgrupper, matchkategorisering og CPR-nr.
Det fremgår af de kvalitative bemærkninger til undersøgelsen, at et fåtal af jobcentrene og
UU-centrene ser den indbyrdes forskellige organisering som et problem for samarbejdet. Flere
fremhæver det som en fordel. Nogle har ændret deres organisering for at fremme samarbejdet,
mens andre nævner, at de for eksempel har lavet samarbejdsaftaler og snitfladebeskrivelser,
så de har klarhed over samarbejdsgangene i hinandens forskellige organiseringer.
Nogle jobcentre har etableret en særlig ungeenhed eller et ungeteam i jobcentret, der samler
hele ungeindsatsen eller omfatter unge, der har brug for en særlig indsats. Det fremhæves
positivt af nogle UU-centre, som bemærker, at det har lettet samarbejdet set fra deres side.
Der er enkelte eksempler på ungeenheder, der både omfatter medarbejdere fra jobcentret og
UU-centret – evt. tilføjet andre kommunale forvaltninger. Et sted er man på vej med en ny
fælles faglig enhed, hvor UU-centret vil tildele vejledere i forhold til matchkategorisering.
I andre tilfælde har UU-centret valgt at tilpasse sin organisering til et ungeteam i jobcentret
ved at lave en aldersinddeling inden for de aldersgrupper, der er overlappende mellem jobcenter
og UU-center. Andre UU-centre har koblet deres specialvejledere til et særligt ungeteam
i jobcentret.
Af de uddybende bemærkninger fremgår det, at flere har overvejelser om ændringer i organiseringen
fremover, bl.a. foranlediget af de nye opgaver i Ungepakke 2. For eksempel skriver
et UU-center: ”Midt i en reformtid med kommende implementering af bl.a. Ungepakke 2 er
det vanskeligt at udtale sig om samarbejdet fremadrettet, da det lige nu er under opbygning.
Der er ingen tvivl om, at nye muligheder, ny organisering, fysisk placering af jobcenter og
UU-center på samme matrikel, udbygning af samarbejdet i overgangen mellem 17-18-19 år
vil være områder, der skal sættes ind på. Og opbygningen af samarbejdet omkring de 15-17årige”.
De nye opgaver giver altså ikke alene overvejelser om selve indsatsen, men også om
organisering og tilgængelighed.
Jobcentrenes og UU-centrenes samarbejde - formaliseringsgrad
Det altovervejende indtryk fra spørgeskemaundersøgelsen er, at der på mange niveauer er
rigtig godt gang i samarbejdet mellem UU-centrene og jobcentrene.
Formaliseret samarbejdsaftale og fælles samarbejds-/mødeforum
57 % af respondenterne har svaret bekræftende på, at der er udarbejdet en formaliseret
samarbejdsaftale mellem UU-centret og jobcentret. 14
Og 69 % af respondenterne angiver, at
der er etableret et fast samarbejdsforum mellem UU-centret og jobcentret.
14
Se kort over hvor man har udarbejdet en formaliseret samarbejdsaftale mellem jobcentret og
UU-centret i bilag 8.
26

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Figur 3: Fælles mødeforum mellem jobcentret og UU-centret.
n = 156 Kortet er udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden
& Sjælland i samarbejde med AE GIS efter data fra CABI.
Figuren illustrerer, hvor der er etableret et fast mødeforum mellem jobcentret og UUcentret.
15
Af de respondenter, der har angivet, at de enten ikke ved, om de har, eller ikke har
15 Kategorien ”uafklaret” dækker enten over, at der kun er besvarelse fra den ene part eller, at der ikke
er enighed om besvarelsen.
27

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
etableret et fast mødeforum, har 90 % svaret, at de holder fælles møder mellem jobcentret
og UU-centret efter behov. 16
Af de respondenter, der har svaret, at der er indgået en fælles samarbejdsaftale, har 74 %
også svaret bekræftende til, at der er etableret et fast samarbejdsforum. 17 De resterende,
der har svaret bekræftende på, at der er indgået en samarbejdsaftale, afholder alle fælles
møder efter behov. 18
Der er klare indikationer på, at samarbejdet bliver prioriteret, og at der fra parternes side er
et udpræget ønske om at formalisere samarbejdet.
Hyppighed af, ansvar for og sted for møderne
For at få et indblik i omfanget af møderne i de faste mødefora, er der i spørgeskemaet spurgt
ind til mødehyppighed. Som det fremgår af figur 4, er det mest udbredt, at disse møder afholdes
kvartalsvis. Kategorien ”andet” dækker over en stor variation i mødehyppighed – fra
hver 14. dag til årligt, bl.a. afhængigt af, om møderne foregår på ledelses- eller medarbejderniveau.
Figur 4: Mødehyppighed i faste mødefora mellem UU-centret og jobcentret
n=110
16
90 % af de 49 respondenter, som enten har angivet, at de ikke ved om eller ikke har etableret et fast
mødeforum.
17
74 % af de 89 respondenter, der har svaret, at der er indgået en fælles samarbejdsaftale.
18
26 % af de 89 respondenter, der har svaret, at der er indgået en fælles samarbejdsaftale (n=23).
28

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Lidt over halvdelen angiver, at ansvaret for mødeafholdelsen skifter mellem UU-centret og
jobcentret. I de resterende tilfælde fordeler ansvaret sig forholdsvis ligeligt mellem de to parter.
51 % af møderne afholdes i jobcentret, 38 % afholdes i UU-centret, mens de resterende 11
% holder møderne andre steder.
Mange bemærker, at de faste mødefora mellem jobcenter og UU-center kun er en del af de
fælles møder, de deltager i. Mange har også faste lokale netværk, for eksempel hvor virksomheder
og uddannelsesinstitutioner deltager eller tværsektorielle mødefora i kommunen,
hvor andre relevante sektorer deltager fast.
Deltagere i møderne
Som hovedregel er det ledelse og medarbejdere fra UU-centrene og jobcentrene, der mødes i
de faste mødefora med en lidt hyppigere repræsentation af UU-centerledelsen end jobcenterledelsen.
I 54 % af besvarelserne angives det, at ledelsen i UU-centrene altid eller ofte deltager
i møderne. 52 % angiver at UU-vejlederne altid eller ofte deltager i møderne. Begge parter
deltager altid eller ofte i 38 % af besvarelserne.
For jobcentrenes vedkommende angiver 45 % af de adspurgte, at jobcenterledelsen altid eller
ofte deltager i møderne. 42 % angiver, at rådgivere og konsulenter i jobcenteret deltager
altid eller ofte i møderne. Endelig angiver 40 %, at ungekoordinatorerne i jobcenteret altid
eller ofte deltager i mødeforaene.
Det må formodes, at mødernes karakter og indhold er afgørende for, hvem fra henholdsvis
UU-centret og jobcentret, der deltager i de enkelte møder. Nogle steder deltager repræsentanter
fra andre afdelinger af kommunen og uddannelsesinstitutionerne i de faste samarbejdsfora.
I forhold til deltagelse fra socialforvaltningen og/eller SSP, angiver 12 %, at de
altid deltager, 6 % er ofte med, og 32 % deltager ad hoc efter behov. Repræsentanter fra
uddannelsesinstitutioner er faste mødedeltagere i 5 % af tilfældene. Mange steder inddrages
de ad hoc i møderne. For erhvervsskolerne sker det i 34 %, for produktionsskolerne i 33 %
og for de gymnasiale uddannelser i 27 % af tilfældene.
Desuden tæller deltagerne enkelte steder repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, skoleafdelingen,
kommunale projekter, misbrugscentret, PPR, politi m.fl.
At andre samarbejdsparter deltager fast eller inddrages i møderne er både et udtryk for, at
drøftelserne anses for væsentlige og for en bevidsthed om, at ungeindsatsen angår mange
parter – og fremmes gennem et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. De øvrige samarbejdsparter
for jobcentrene og UU-centrene i ungeindsatsen er beskrevet i afsnit 3.2.4.
29

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.2.2 Indholdet af samarbejdet
Efter at have set på de mere formelle rammer for samarbejdets tilrettelæggelse og organisering
vender vi blikket mod indholdet af samarbejdet. Først kortlægges de emner, der drøftes
på møderne mellem jobcentret og UU-centret – hvad enten der er tale om, at møderne afholdes
i et fast mødeforum eller i mere behovsstyrede mødestrukturer. Endvidere ser vi nærmere
på samarbejdsfladerne mellem parterne.
Mødeemner
De hyppigste punkter på dagsordenen for møderne mellem jobcentre og UU-centre er emner i
relation til nye regler og bestemmelser. Arbejdsgange, samarbejdsformer og faglige eller metodemæssige
temaer er også udbredte emner. Der er altså et naturligt fokus på emner i relation
til den fælles opgaveløsning – og til et regelsæt i forandring, som har stor betydning for
samarbejdet.
Figur 5: Emner der drøftes på møderne mellem UU-centret og jobcentret
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Samarbejdsflader
Emner der drøftes på møderne mellem UU-centret og jobcentret
ved ikke
aldrig
ad hoc
ofte
altid
n =151
Den overordnede tendens for samarbejdsflader mellem UU-vejledere og jobcentermedarbejderne
er, at alle i større eller mindre grad samarbejder om vejlednings- og rådgivningssamtaler.
Som det fremgår af figur 6, er der allerede i juni 2010 relativt meget samarbejde i gang
30

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
mellem de to parter vedrørende de 15-17-årige. Dette må betegnes som positivt, idet jobcentrene
først fra august 2010 rent lovgivningsmæssigt har denne gruppe som en del af deres
målgruppe. Det ser således ud til, at mange er godt i gang med at forberede opgaven.
I forhold til virksomhedspraktikker for de unge 15-17-årige, er det ikke så ofte et samarbejdstema.
I og med at jobcentrene nu har fået mulighed for at bruge dette redskab til de
helt unge, er der god grund til at tro, at lige netop dette samarbejdsfelt udvides fremadrettet.
Figur 6: Samarbejdsflader mellem UU-vejledere og jobcentermedarbejdere
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Samarbejdsflader mellem UU-vejleder og jobcentermedarbejder
ved ikke
aldrig
en gang imellem
ofte
31
n=156
Unge, der hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse
I relation til de unge, der hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse,
kan man overordnet sige, at der er et relativt udbredt samarbejde om indsatsen. Som
allerede fremhævet, peger mange på samarbejdet om vejlednings-/og rådgivningssamtaler.
Halvdelen peger endvidere på, at der ofte samarbejdes om håndteringen af uddannelsespå-

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
læg. Af andre samarbejdsflader i denne indsats kan der peges på opfølgning på uddannelsesplan,
motivation af de unge, der ikke er i gang, unge, der lige er droppet ud af ungdomsuddannelse
og visitation til bestemte kurser/tilbud.
Med de nye opgaver og muligheder i Ungepakke 2 vil der være god grund til at formode, at
især samarbejdet om uddannelsespålæg og opfølgning på uddannelsesplan kommer til at fylde
mere – udover indsatsen i forhold til de 15-17-årige. I forbindelse med især de 15-17årige
vil det også være nærliggende at forvente, at samarbejdet om mentorordninger og koordinering
heraf får mere plads. Disse temaer vender vi tilbage til i del 3 af denne analyse.
De unge, der er i risiko for at falde fra
29 % angiver, at der ofte samarbejdes om de frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne,
og 24 % samarbejder ofte om de sygdomsramte unge, hvor planen er i fare. På baggrund
af undersøgelsens kvalitative interviews kan de forholdsvis lave tal formodentlig forklares
ved, at i hvert fald den indledende indsats for de frafaldstruede i højere grad beror på samarbejde
mellem uddannelsesinstitutionerne og UU-centrene. Flere UU-centre nævner imidlertid
et potentiale for at fremme netop dette samarbejde med jobcentrene for at reducere frafaldet.
Der er basis for et øget samarbejde som følge af jobcentrets mulighed for at anvende LABlovens
redskaber også over for de 15-17-årige sammenholdt med UU-centrenes opfølgningspligt
i forhold til de unges uddannelsesplan. Det øgede samarbejde kan for eksempel være i
forbindelse med at bevilge mentorstøtte ved sygdom eller andre problemstillinger, som truer
den unges fastholdelse i uddannelse.
Unge, der er faldet fra
Der er et udbredt samarbejde mellem jobcentre og UU-centre om de unge, der er faldet fra
en uddannelse. Det foregår i høj grad i de førnævnte vejlednings- og rådgivningssamtaler, og
derudover peger respondenterne på hyppigt samarbejde om håndteringen af uddannelsespålæg,
opfølgning på uddannelsesplanen, motivation af unge, der ikke er i gang, unge, der lige
er droppet ud af ungdomsuddannelse og visitation til bestemte kurser/tilbud.
Endelig samarbejdes der knap så hyppigt om særlige initiativer i forhold til de unge mellem
15 og 17 år, de sygdomsramte unge, anvendelse af mentorer, opfølgning på jobplan, særlige
målgrupper og virksomhedspraktik for unge 15-17-årige.
UU-centre og jobcentre samarbejder således relativt tæt om de unge, der er faldet fra en uddannelse.
Med de ovenfor nævnte nye redskaber og muligheder de to parter har fået, er der
basis for at udvide samarbejdet, for eksempel ved at den unge skal forsøge uddannelse igen
ad virksomhedsvejen. Her vil jobcentret nu kunne gå ind og bidrage til det element i uddannelsesplanen
også for de 15-17-årige ved at etablere en virksomhedspraktik – eventuelt med
en mentor tilknyttet.
32

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Mødeemner og samarbejdsflader i det daglige
Af figur 5 så vi, at de mest almindelige emner på møder mellem UU-centret og jobcentret er
af overordnet og generel karakter, såsom nye regler, arbejdsgange, samarbejdsformer og
lignende. Når vi vender os til samarbejdsfladerne i det daglige samarbejde mellem UUvejledere
og jobcentermedarbejdere i figur 6, skifter fokus naturligt til samarbejdet i enkeltsager,
eksempelvis i form af fælles rådgivnings- og vejledningssamtaler.
Drøftelse af enkeltsager fylder, som det fremgår af figur 5, ikke meget på møderne. Men i
flere af de samarbejder, der er interviewet, uddybes sammenhængen mellem de fælles møder
og samarbejdet i det daglige. For eksempel fremhæves det, at deltagelse af både ledere
og medarbejdere i møderne gør, at der er kompetence til at træffe konkrete beslutninger. Og
i et samarbejde bemærker man, at drøftelse af konkrete cases i fællesskab er med til at skabe
fælles sprog og løsninger.
3.2.3 Vurdering af nuværende samarbejde
Jobcentrene og UU-centrene har også tilkendegivet deres tilfredshed med det nuværende
samarbejde i spørgeskemaundersøgelsen, og der er en meget positiv indstilling til det fra
begge parter.
34 % af de adspurgte betegner samarbejdet mellem jobcentret og UU-centret som meget
tilfredsstillende, mens 46 % betegner samarbejdet som tilfredsstillende. Samlet set angiver
80 % tilfredshed med det nuværende samarbejde. Kun 6 % peger på, at de er utilfredse med
samarbejdet. Ingen har betegnet samarbejdet som meget utilfredsstillende. UU-centrene udtrykker
en lidt højere grad af tilfredshed med samarbejdet, end tilfældet er for jobcentrene.
Tilfredshedsgraden i sig selv siger ikke noget om kvaliteten af samarbejdet eller resultaterne,
men kan give en indikation af, at der hersker en positiv oplevelse af og tilgang til samarbejdet.
Tilfredshed med samarbejdet kan endvidere pege på, at parterne oplever, at samarbejdet
bærer frugt forstået som virkningsfulde handlinger og initiativer. Dette understreges af de
mange bemærkninger i tekstfelterne, der i overvejende grad udtrykker gode viljer og samarbejdsånd.
Regionalt set er der størst tilfredshed med samarbejdet i Midtjylland. 94 % af jobcentrene og
UU-centrene har her markeret, at de finder samarbejdet tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.
I de øvrige beskæftigelsesregioner har ca. 75 % givet udtryk for et enten tilfredsstillende
eller meget tilfredsstillende samarbejde.
Der er ud fra besvarelserne god grund til at formode, at parterne vil fortsætte, udvikle og
udvide samarbejdet om ungeindsatsen fremadrettet.
3.2.4 Øvrige samarbejdsparter
Som nævnt i afsnit 3.2.1 om deltagerne i møderne med jobcentrene og UU-centrene, indgår
en række øvrige parter i samarbejdet om de unge. Der er en tydelig og indlysende forskel på,
33

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
hvem der samarbejdes med, hvor ofte, og hvem der samarbejder med henholdsvis UUcentret
og jobcentret.
For UU-centrenes vedkommende, har langt de fleste i kraft af deres opgavevaretagelse et
hyppigt samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og EGU. Som det fremgår af figur
7, samarbejder mellem 80 og 90 % af UU-centrene dagligt eller ugentligt med disse aktører.
En anden væsentlig gruppe af samarbejdsparter er de øvrige kommunale forvaltninger i form
af familie- og socialafdelingen. Mellem 60 og 70 % af respondenterne angiver, at de hyppigt
har et samarbejde med disse kommunale indsatser.
Det kan også fremhæves, at mere end halvdelen af UU-centrene har dagligt eller ugentligt
samarbejde med virksomheder.
Figur 7: UU-centrenes øvrige samarbejdsparter i ungeindsatsen
100%
80%
60%
40%
20%
0%
UU-centrenes øvrige samarbejdsparter
ved ikke
aldrig
sjældnere
månedligt
ugentligt
dagligt
Hvad angår jobcentrene, viser figur 8, at 79 % af dem dagligt eller ugentligt samarbejder
med virksomheder om ungeindsatsen. 42 % angiver, at de dagligt samarbejder med én eller
flere virksomheder. De næstmest hyppige samarbejdsparter er de øvrige kommunale forvalt-
34
n=80

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
ninger, idet 53 % af jobcentrene ofte samarbejder med socialafdelingen, og 40 % samarbejder
ofte med familieafdelingen.
Omkring en tredjedel af jobcentrene har ofte samarbejde med behandlingssystemet og/eller
psykiatrien. Der er primært tale om ugentligt samarbejde med disse parter. Endelig har godt
en fjerdedel ofte et samarbejde med erhvervsskolerne og/eller EGU, mens 20 % ofte samarbejder
med produktionsskolerne. Også her er det primært ugentlig kontakt.
Figur 8: Jobcentrenes øvrige samarbejdsparter i ungeindsatsen
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Jobcentrenes øvrige samarbejdsparter
ved ikke
aldrig
sjældnere
månedligt
ugentligt
dagligt
Det varierende omfang og de forskellige samarbejdsparter åbner for flere muligheder i samarbejdsrelationen
mellem jobcentre og UU-centre. UU-centret kan for eksempel trække på
jobcentrets erfaringer med netværk og redskaber i samarbejdet med virksomhederne, og
jobcentrene kan drage nytte af UU-centrenes samarbejde med uddannelsesinstitutioner og
omfattende viden om de generelle og særlige uddannelsesmuligheder, som kan tages i brug i
forhold til de unge i målgruppen for samarbejdet.
Samarbejdet med mange af de andre aktører, der er på banen i ungeindsatsen, ses imidlertid
også at være et udviklingsfelt. Flere beskriver, hvordan de har lavet særlige projekter eller
fora, hvor psykiatri, familieafdeling, socialafdeling og lignende kommer tættere ind i samarbejdet,
eller bliver en del af en særlig ungeenhed. Og en del af respondenterne efterlyser in-
35
n=76

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
spiration og andres erfaringer med et bredere samarbejde. Dette bliver eksemplificeret i inspirationskataloget,
som er udarbejdet i forbindelse med denne analyserapport. Allerede nu
har både jobcentre og UU-centre et hyppigt samarbejde med familieafdeling og socialafdeling.
Fra kommentarerne i spørgeskemaet ser det således ud til, at vi kan forvente at se et
forstærket og måske mere formaliseret samarbejde fremover.
3.2.5 Samarbejdsinitiativer i støbeskeen
Jobcentrene og UU-centrene har en række nye samarbejdsinitiativer i støbeskeen, som her er
samlet i følgende hovedkategorier:
• Fortsat strategisk arbejde med videreudvikling af ungeindsatsen:
o Formulering af fælles ungestrategi
o Udvikling af samlet ungeindsats
o Ny ungeindgang for alle unge i match 2 og 3
o Etablering af ungeenhed
• Videreudvikling af samarbejdet i forbindelse med implementering af ungepakken:
o Indsatsen for de 15–17-årige (nævnes af omkring halvdelen)
o Mentorkoordinering, fælles mentorkorps m.v.
• Udvidelse af samarbejdet med andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne
m.fl.:
o Tværgående ungeindsats med initiativer på tværs af forvaltninger, erhvervsskoler,
ungdomsskoler og UU
o Projekter om elever, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, bl.a. samarbejde
med erhvervsskoler om en ”afgangsterminal”, hvor unge, der er faldet
fra en ungdomsuddannelse ”optages” og via opkvalificerings- og afklaringsforløb
vejledes til uddannelse
o Samarbejde med boligselskaber om fælles tiltag over for unge, hvor der udplaceres
en UU-vejleder på fuld tid i boligselskaberne
• Konkrete projekter og samarbejdsinitiativer om fælles indsatser:
o Eksempelvis nye tilbud til unge uden uddannelse, juniorvirksomhedscentre,
projekter for unge mødre, for stigmatiserede unge og for forældre til unge
med særligt behov for vejledning
• Formalisering af samarbejdet.
• Formulering af samarbejdsaftale.
36

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.3 Del 2 - Gode resultater sammenholdt med samarbejdselementer
Dette afsnit er en analyse af de ledige unge under 30 år, der er omfattet af beskæftigelsesministerens
mål 3, som i løbet af et år har bevæget sig fra offentlig forsørgelse i uddannelse
og generelt tættere på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er en særkørsel i DREAM-registret,
hvor de unges status på offentlig forsørgelse er kortlagt i uge 10 2009 fordelt på jobcentre.
Præcis et år senere, dvs. uge 10 2010, er de samme unges forsørgelsesgrundlag blevet opgjort.
19
Afsnittet fokuserer på ”de gode resultater” og fremdrager jobcentrene med de bedste resultater,
når man ser på sammenlignelige jobcentre. Jobcentrene er inddelt i ti klynger svarende
til den inddeling, som anvendes på jobindsats.dk. Inden for hver klynge fremhæves de tre
jobcentre med de bedste resultater. For at have noget at relatere succesgraden til er de tre
jobcentre med de laveste andele også medtaget inden for de ti klynger. Fokus er dog stadig
på de gode resultater.
Der er gennemført to delanalyser af DREAM-dataene:
1. Den ene måler, hvilke jobcentre der har fået den største andel af de ledige unge i
SU-støttet uddannelse. 20
Det er en vigtig og interessant indikator for samarbejdet
mellem jobcentre og UU-centre, som er omdrejningspunktet for denne rapport.
2. Den anden delanalyse måler, hvor stor en andel unge der generelt er kommet tætte-
21
re på arbejdsmarkedet (både selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.).
Den indikator er også relevant, dels fordi uddannelsesforløb, som ikke er SUberettigede,
figurerer under kategorien selvforsørgelse – herunder eksempelvis produktionsskoleforløb,
og dels fordi samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre i det
hele taget har fokus på at få de unge tættere på arbejdsmarkedet.
Analysen af de ti klynger udbygges desuden med en gennemgang af spørgeskemabesvarelserne
med henblik på at identificere de elementer, der kendetegner samarbejderne med gode
resultater. Alle jobcentrene oplistes ikke i denne analyse, da formålet ikke er at benchmarke
jobcentrene i forhold til hinanden.
Efter analysen af de ti klynger samles de i en tværgående analyse på landsplan, som analyserer
eventuelle forskelle i samarbejdselementerne i de områder, der har haft gode resultater,
og de med mindre gode resultater. Har for eksempel flere af jobcentrene med gode resultater
etableret et fast samarbejdsforum eller en samarbejdsaftale med UU-centret, når man sam-
19 De unge, som i måleperioden er fyldt 30 år, er udeladt af udtrækket. Af metodebeskrivelsen (afsnit
2.4) fremgår det, hvilke metoder og overvejelser der ligger til grund for den DREAM-baserede analyse.
20 På landsplan var 10,16 % af de unge overgået fra ledighed til SU.
21 På landsplan var 37,08 % overgået fra ledighed til én af de fire kategorier, der er omfattet – heraf
25,08 % til selvforsørgelse, 10,16 % til SU, 1,53 % til revalidering og 0,31 % til voksenlære.
37

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
menligner med områderne med mindre gode resultater? DREAM-dataene suppleres også her
med data fra spørgeskemaundersøgelsen og den kvalitative undersøgelse.
3.3.1 Andele af ledige unge der kom i uddannelse fra 2009-2010
Det undersøges nu, hvilke af Danmarks 91 jobcentre der har opnået gode resultater med at
få unge fra a-dagpenge eller kontanthjælp i 2009 til SU-understøttet uddannelse i 2010.
Tabel 1: Afgang til uddannelsesstøtte (SU)
Top og bund blandt de 91 jobcentre Andel
Vordingborg 16,0 %
Allerød 15,0 %
Norddjurs
…
14,6 %
Faaborg-Midtfyn 6,3 %
Gribskov 6,3 %
Billund 6,0 %
Kilde: DREAM
Først har vi set på top og bund i en ikke-klyngebaseret analyse. Vores data fra DREAMregistret
viser, at når man ser på tværs af de 91 jobcentre, er det Vordingborg, Allerød og
Norddjurs, som har fået de største andele af unge på SU.
De forskellige rammebetingelser gør imidlertid det nødvendigt at sammenligne de områder,
der har nogenlunde de samme forudsætninger for indsatsen. Fordelt i de ti klynger fremhæves
følgende jobcentre med den største andel af unge, som var omfattet af målgruppen for
ministermål 3 i uge 10 2009, og som var overgået til uddannelsesstøtte (SU) i uge 10
2010: 22
22 Se alle jobcentrene fordelt i klynger i bilag 5.
38

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Tabel 2: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) – klyngeinddelt 23
Klynge 1
Jobcenter
Andel
Klynge 2
Jobcenter
Andel
Klynge 3
Jobcenter
Andel
Klynge 4
Jobcenter
Andel
Klynge 5
Jobcenter
Odense 12,7 % Allerød 15,0 % Morsø 14,2 % Holstebro 11,9 % Vordingborg 16,0 %
Fredericia 12,6 % Solrød 12,3 % Tønder 10,4 % Furesø 11,6 % Norddjurs 14,6 %
Aalborg 11,8 % Hørsholm 10,8 % Brønderslev 9,8 % Kolding 10,7 % Nyborg 12,7 %
… … … … …
Albertslund 10,2 % Gentofte 8,3 % Kerteminde 7,2 % Gladsaxe 7,5 % Kalundborg 8,4 %
Århus 9,9 % Rudersdal 8,2 % Faaborg-
Midtfyn
39
Andel
6,3 % Frederikssund 7,1 % Bornholm 7,3 %
Brøndby 6,8 % Lejre 6,6 % Billund 6,0 % Glostrup 7,0 % Lolland 6,6 %
Klynge 6
Jobcenter
Andel
Klynge 7
Jobcenter
Andel
Klynge 8
Jobcenter
Andel
Klynge 9
Jobcenter
Andel
Klynge 10
Jobcenter
Esbjerg 10,9 % Odder 11,9 % Faxe 12,6 % Aabenraa 10,1 % Hjørring 12,9 %
Horsens 10,5 % Ringkøbing-
Skjern
Andel
10,7 % Thisted 11,2 % Frederiksberg 9,6 % Sønderborg 12,2 %
Rødovre 9,9 % Hedensted 8,5 % Vejen 10,6 % Vejle 8,7 % Silkeborg 12,1 %
… … …
Helsingør 8,8 % Stevns 7,5 % Varde 9,7 % Ringsted 8,7 % Ikast-Brande 8,0 %
Hvidovre 7,1 % Tårnby 6,8 % Køge 7,6 % Ishøj 8,3 % Rebild 7,8 %
Herlev 6,8 % Gribskov 6,3 % Lemvig 7,4 % Høje Tåstrup 7,0 % Odsherred 7,0 %
Kilde: DREAM
Det fremgår af tabel 2, at de gode resultater for andelen af unge i uddannelse opnås af jobcentre,
der er fordelt over hele landet. Der er både jobcentre fra store og små kommuner
samt jobcentre i store byer og mere tyndt befolkede kommuner blandt dem med de gode resultater.
Det bemærkes, at der mellem de jobcentre, der har klaret sig bedst og dem, der –
alt andet lige – har klaret sig mindre godt i denne sammenligning, er en afstand på 3,1 procentpoints
forskel i Klynge 9 til 9,4 procentpoints forskel i Klynge 5.
23 Andel af målgruppen for ministermål 3, som er overgået til uddannelsesstøtte (SU) (uge 10 2009 –
uge 10 2010).

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.3.2 Andele af ledige unge der kom tættere på arbejdsmarkedet
fra 2009-2010
Udover det særlige fokus på andelen af unge der kom i uddannelse, har vi også analyseret på
andelen, der i uge 10 2010 var overgået til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), m.v.
Disse ydelsestyper giver til sammen den bedste indikation af, hvor mange af de unge, som er
kommet tættere på arbejdsmarkedet i forhold til udgangspunktet.
Tabel 3: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. 24
Top og bund blandt de 91 jobcentre
Andel
Allerød 51,3 %
Egedal 43,8 %
Solrød
…
43,5 %
Faaborg-Midtfyn 29,2 %
Odsherred 26,5 %
Lolland 25,0 %
Kilde: DREAM
Blandt de 91 jobcentre klarer Allerød, Egedal og Solrød sig bedst, når det angår andelen af
målgruppen for ministermål 3, som er overgået til en af kategorierne under selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v. i uge 10 2010. I de bedste jobcentre er 40-44 procent af målgruppen
kommet i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet fra måletidspunktet i 2009 til
2010. Allerød er en markant nr. 1 med hele 7,5 procentpoint ned til nr. 2 på listen og ligger
som eneste jobcenter med mere end halvdelen af de unge, som ikke længere er på overførselsindkomst
efter et år. En mulig forklaring på Allerøds høje andel findes eventuelt i det faktum,
at de har relativt få unge i målgruppen sammenlignet med andre jobcentre.
Som med den forrige delanalyse er det også her relevant at inddele jobcentrene i de sammenlignelige
klynger med samme forudsætninger ud fra inddelingen på jobindsats.dk.
24 Andel af målgruppen for ministermål 3, som er overgået til enten selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU), revalidering eller voksenlære (uge 10 2009 – uge 10 2010).
40

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Tabel 4: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. - klyngeinddelt 25
Klynge 1
Jobcenter
Andel
Klynge 2
Jobcenter
Andel
Klynge 3
Jobcenter
Andel
Klynge 4
Jobcenter
Andel
Klynge 5
Jobcenter
København 43,4 % Allerød 51,3 % Halsnæs 39,1 % Roskilde 42,6 % Vordingborg 38,2 %
Aalborg 40,6 % Egedal 43,8 % Brønderslev 36,5 % Holstebro 40,8 % Nyborg 37,0 %
Odense 38,2 % Solrød 43,5 % Jammerbugt 36,0 % Furesø 40,3 % Slagelse 36,6 %
… … … … …
Århus 37,3 % Lejre 39,1 % Nordfyn 32,1 % Holbæk 32,1 % Svendborg 32,4 %
Fredericia 35,1 % Gentofte 37,9 % Assens 30,8 % Frederikssund 31,7 % Bornholm 30,7 %
Brøndby 34,1 % Hørsholm 36,9 % Faaborg-
Midtfyn
Klynge 6
Jobcenter
Andel
Klynge 7
Jobcenter
Andel
Klynge 8
Jobcenter
41
Andel
29,2 % Herning 31,1 % Lolland 25,0 %
Andel
Klynge 9
Jobcenter
Andel
Klynge 10
Jobcenter
Rødovre 39,3 % Skanderborg 41,4 % Faxe 42,6 % Frederiksberg 42,8 % Rebild 41,6 %
Horsens 38,0 % Stevns 39,4 % Næstved 39,2 % Ringsted 34,3 % Hjørring 39,8 %
Helsingør 37,9 % Favrskov 38,0 % Thisted 38,6 % Ishøj 34,3 % Skive 38,5 %
… … …
Esbjerg 36,2 % Tårnby 36,5 % Køge 34,2 % Vejle 33,5 % Mariagerfjord 34,1 %
Hvidovre 34,2 % Odder 36,3 % Vejen 33,4 % Høje Tåstrup 31,9 % Ikast-Brande 33,5 %
Herlev 33,4 % Hedensted 36,1 % Varde 33,2 % Aabenraa 30,0 % Odsherred 26,5 %
Kilde: DREAM
Som i den forrige delanalyse er fordelingen af jobcentre, der generelt har fået de største andele
af unge tættere på arbejdsmarkedet, også over hele landet. Der er jobcentre i store og
små kommuner, samt jobcentre i store byer og mere tyndt befolkede kommuner blandt dem
med de gode resultater.
Klynge 2 udmærker sig ved at omfatte de tre topscorere på landsplan. Mellem de jobcentre,
der har klaret sig bedst og dem, der – alt andet lige – har klaret sig mindst godt i denne
sammenligning, er der en afstand på 5,3 procentpoints forskel i Klynge 7 til 15,1 procentpoints
forskel i Klynge 10.
Det er desuden værd at bemærke, at der i klynge 9 er en afstand på 8,5 procentpoint mellem
nr. 1 og 2 på listen med de bedste resultater. Datamaterialet giver umiddelbart ingen indikationer
for mulige årsager til dette. Og i klynge 2 er der 7,5 procentpoint mellem nr. 1 og 2.
Mulige årsager hertil har vi været inde på i forrige afsnit.
25 Andel af målgruppen for ministermål 3, som er overgået til enten selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU), revalidering eller voksenlære (uge 10 2009 – uge 10 2010).
Andel

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.3.3 Kendetegn for samarbejderne med de bedste resultater
Efter at have identificeret de jobcentre, som har fået de største andele af unge i enten uddannelse
eller generelt tættere på arbejdsmarkedet, analyseres nu de karakteristika eller
samarbejdselementer, som kendetegner samarbejdsrelationerne mellem jobcentre og UUcentre
i de pågældende områder. 26
Dette gøres med afsæt i spørgeskemaundersøgelsen.
Følgende karakteristika for samarbejdet mellem jobcentrene og UU-centrene inddrages:
• Geografi – Dækker UU-centret ét eller flere jobcentre?
• Forvaltning – Er der fælles forvaltning mellem jobcenter og UU?
• Ledelse – Er der fælles ledelse for jobcentret og UU?
• Lokaler – Er jobcentret og UU placeret sammen?
• Udstationering i jobcentret – Har UU-vejlederne faste træffetider i jobcentret?
• Hvordan er centrene organiseret i forhold til indsatsen?
• Er der indgået en formel samarbejdsaftale mellem UU og jobcentret?
• Har UU og jobcentret et fælles samarbejdsforum?
• Hvor ofte mødes parterne i det fælles samarbejdsforum?
• Hvor afholdes møderne?
• Hvem er mødeansvarlig?
• Hvem deltager i møderne?
• Hvilke emner drøftes på møder mellem jobcentret og UU?
• Samarbejdsflader – Hvad samarbejder UU-vejlederen med jobkonsulent/rådgiver om i
hverdagen og hvor ofte?
• Vurdering af samarbejdet – Er jobcentret og UU-centret tilfredse med samarbejdet?
• Øvrige samarbejdsparter – Hvem samarbejder UU og jobcentrene i øvrigt med i un-
geindsatsen og hvor ofte?
Analysen er foretaget klyngeinddelt, og der er fokuseret på sammenfald mellem de tre samarbejder,
hvor jobcentrene med de bedste resultater indgår. 27
26
En samlet oversigt over fælles karakteristika findes i bilag 9 og 10.
27
De tilfælde, hvor alle eller alle minus en af besvarelserne blandt samarbejdsparterne med de bedste
resultater inden for hver klynge har svaret ens.
42

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Klynge 1 28
Tabel 5: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU) 29
Jobcenter
Tabel 6: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v. 30
Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Odense 12,7 % 381 København 43,4 % 3.284
Fredericia 12,6 % 92 Aalborg 40,6 % 1.228
Aalborg 11,8 % 357 Odense 38,2 % 1.146
… …
Albertslund 10,2 % 44 Århus 37,3 % 1.631
Århus 9,9 % 432 Fredericia 35,1 % 256
Brøndby 6,8 % 29 Brøndby 34,1 % 145
Det er kendetegnende for de samarbejdsrelationer i klynge 1, hvor der er gode resultater
med at få unge i uddannelse på SU, at der er en fast samarbejdsaftale samt etableret et fast
mødeforum, og at jobcenterledelsen (men ikke UU-ledelsen) altid eller ofte deltager på møderne.
31
Jobcentrene med de gode resultater har også i større omfang samarbejdsrelationer
med virksomheder og forskellige uddannelsesinstitutioner. Endvidere er det kendetegnende,
at der ikke er forvaltnings-, ledelses eller lokalefællesskab mellem jobcentre og UU-centre
med de bedste resultater i denne klynge.
Med en enkelt undtagelse er det de samme jobcentre, der har gode resultater i forhold til det
brede succeskriterium (at få unge i selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.), som det er
i forhold til det smalle succeskriterium (SU alene). Derfor er det også de samme væsentlige
kendetegn, der gør sig gældende for begge delanalyser.
Et jobcenter fremhæver, at samarbejdet på alle måder fungerer godt. De er så tilfredse med
UU-centrets vejledning af de unge, at de endog gerne ville trække endnu mere på UUcentret.
Frikøbsmodellen lægger imidlertid bånd på denne mulighed. Det UU-center, som det
konkrete jobcenter samarbejder med, fremhæver, at arbejdet på det organisatoriske plan er
præget af åbenhed og vilje til udvikling af nye initiativer. Uddannelsescaféen, hvor UU vejleder
de unge, når de møder op i jobcentret, fremhæves som et eksempel på et samarbejdsinitiativ,
hvor begge parters forcer anvendes i vejledningen af de unge.
28 Af bilag 5 fremgår, hvilke jobcentre som indgår i klyngen. Det samme gælder for tabel 7 til tabel 24.
29 Andel af målgruppen for ministermål 3 som er overgået til uddannelsesstøtte (SU) (uge 10 2009 til uge
10 2010). Det samme gælder for tabel 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21 og 23. Det skal bemærkes, at afgang
til uddannelsesforløb, der ikke er SU-berettiget, figurerer under kategorien selvforsørgelse.
30 Andel af målgruppen for ministermål 3 som er overgået til enten selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU), revalidering eller voksenlære (uge 10 2009 til uge 10 2010). Det samme gælder for tabel 8, 10,
12, 14, 16, 18, 20, 22 og 24.
31 Det er kun to af de tre jobcentre med gode resultater, der har besvaret spørgeskemaet.
43

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Et andet jobcenter fremhæver det effektfulde i, at der er indgået aftale om, at den ene part
altid kan henvende sig direkte med en ung til den anden part og omvendt. Endvidere anses
udviklingen af en fælles ungestrategi, som værende et særligt effektfuldt fælles udviklingsprojekt.
Det UU-center, som der samarbejdes med, peger bl.a. på, at forskellige typer møder
mellem medarbejderne på tværs af parterne samt fælles kompetenceudvikling eksempelvis i
forbindelse med ungepakken har været effektfuldt.
Klynge 2
Tabel 7: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU)
Tabel 8: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Jobcenter Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Allerød 15,0 % 12 Allerød 51,3 % 41
Solrød 12,3 % 17 Egedal 43,8 % 67
Hørsholm 10,8 % 7 Solrød 43,5 % 60
… …
Gentofte 8,3 % 17 Lejre 39,1 % 59
Rudersdal 8,2 % 16 Gentofte 37,9 % 78
Lejre 6,6 % 10 Hørsholm 36,9 % 24
Kendetegnet for samarbejdet om indsatsen, der hvor jobcentrene fra klynge 2 har gode resultater
med at få unge i uddannelse på SU, er, at der er etableret et fast mødeforum mellem
jobcenter og UU-center, ligesom der i højere grad er samarbejdsflader i dagligdagen omkring
håndtering af uddannelsespålæg, visitation til kurser, motivation, opfølgning og unge, der er
frafaldstruede eller droppet ud af uddannelse.
Med en enkelt undtagelse er det de samme jobcentre, der har gode resultater i forhold til det
brede succeskriterium (at få unge i selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.), som det er
i forhold til det smalle succeskriterium (SU alene). Derfor er det også de samme væsentlige
kendetegn, der gør sig gældende for jobcentrene med gode resultater her.
Et jobcenter peger på, at UU-centrets faste besøg på de til jobcentret tilknyttede aktiveringssteder
er en særlig effektfuld samarbejdserfaring. Et andet jobcenter peger på UU-centrets
gode og brede kompetencer som værende væsentlige for et effektfuldt samarbejde.
44

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Klynge 3
Tabel 9: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU)
Tabel 10: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Jobcenter Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Morsø 14,2 % 44 Halsnæs 39,1 % 126
Tønder 10,4 % 53 Brønderslev 36,5 % 157
Brønderslev 9,8 % 42 Jammerbugt 36,0 % 142
… …
Kerteminde 7,2 % 15 Nordfyn 32,1 % 97
Faaborg-Midtfyn 6,3 % 30 Assens 30,8 % 149
Billund 6,0 % 16 Faaborg-Midtfyn 29,2 % 138
Kendetegnet for samarbejdet om indsatsen, der hvor jobcentrene fra klynge 3 har gode resultater
med at få unge i uddannelse på SU, er forholdsvis spredte og svære at tolke. Det
gælder dog, at UU-centrene er organiseret efter de unges aldersgruppe og grundskole, at der
drøftes emner omkring opfølgning på projekter og samarbejdsformer på møder mellem jobcenter
og UU-center, samt at der er samarbejde med uddannelsessteder og for jobcentrenes
vedkommende med virksomheder.
I klynge 3 er det kun ét af de tre jobcentre, der går igen på listen over dem, der har gode
resultater på henholdsvis det brede og det smalle succeskriterium. Jobcentrene med gode
resultater på det brede succeskriterium har etableret et fast mødeforum mellem jobcenter og
UU-center. UU-centrene er organiseret efter de unges aldersgrupper, og der samarbejdes
ofte om vejlednings- og rådgivningssamtaler.
Klynge 4
Tabel 11: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU)
Tabel 12: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Jobcenter Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Holstebro 11,9 % 74 Roskilde 42,6 % 276
Furesø 11,6 % 25 Holstebro 40,8 % 254
Kolding 10,7 % 99 Furesø 40,3 % 87
… …
Gladsaxe 7,5 % 37 Holbæk 32,1 % 241
Frederikssund 7,1 % 27 Frederikssund 31,7 % 120
Glostrup 7,0 % 19 Herning 31,1 % 283
45

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Kendetegnet for samarbejdet om indsatsen, der hvor jobcentrene fra klynge 4 har gode resultater
med at få unge i uddannelse på SU, er, at UU-centrene kun dækker én kommune og
er organiseret efter de unges aldersgruppe og grundskole. Jobcentre og UU-centre samarbejder
med behandlingssystemerne, herunder psykiatrien, og UU-centrene samarbejder desuden
med de gymnasiale uddannelser. Endvidere gælder, at jobcenter og UU-centre ligger på forskellige
lokaliteter, og at jobcentrene er organiseret efter matchkategorisering.
Med en enkelt undtagelse er det de samme jobcentre, der har gode resultater i forhold til det
brede succeskriterium (at få unge i selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), m.v.), som det
er i forhold til det smalle succeskriterium (SU alene). Alligevel er det nogle lidt andre fælles
kendetegn, der er for de jobcentre, der har gode resultater på det brede succeskriterium. Her
gælder, at jobcentre og UU-centre tilhører forskellige forvaltninger, og at UU-centrene er organiseret
bl.a. efter de unges uddannelser, aldersgrupper og grundskoler. Endvidere har UUcentrene
dagligt samarbejde med EGU, erhvervsskoler og specialundervisnings-/sprogcenter.
Et jobcenter fra denne klynge understreger, at der er et godt samarbejde, som bygger på en
god dialog og gensidig respekt for de forskellige fagligheder og myndighedsansvar. Det tilknyttede
UU-center underbygger dette med, at de gode samarbejdsrelationer både er på ledelses-
og medarbejderniveau.
Klynge 5
Tabel 13: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU)
Tabel 14: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Jobcenter Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Vordingborg 16,0 % 100 Vordingborg 38,2 % 239
Norddjurs 14,6 % 67 Nyborg 37,0 % 119
Nyborg 12,7 % 41 Slagelse 36,6 % 386
… …
Kalundborg 8,4 % 50 Svendborg 32,4 % 260
Bornholm 7,3 % 38 Bornholm 30,7 % 159
Lolland 6,6 % 46 Lolland 25,0 % 175
Kendetegnet for samarbejdet om indsatsen, hvor jobcentrene fra klynge 5 har gode resultater
med både at få unge i uddannelse på SU og i selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU)
m.v., er, at UU-centrene dækker mere end én kommune, og at de er organiseret efter aldersgruppe
og grundskole (UU-centre). Der er etableret fast mødeforum, og jobcenterledelse
og UU-centerledelse deltager altid eller ofte på møderne. På møderne diskuteres regler, nøgletal,
udvikling af tilbud og samarbejdsformer. Der er samarbejdsflader i hverdagen omkring
vejledning og rådgivningssamtaler, praktikker, motivation og opfølgning på jobplan, ligesom
jobcentrene har samarbejde med virksomheder uddannelsesinstitutioner og socialafdelingen.
46

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Fra et UU-center i klyngen lyder det, at jobcentret er organiseret med en ungeenhed, der skal
tage sig af de 18-30-årige samt de 15-17-årige. Der er derfor stor overensstemmelse mellem
organiseringen i de to enheder og dermed et godt uformelt samarbejde i hverdagen. UUcentret
peger endvidere på effekten af, at der afholdes netværksmøder, hvor den unge vejledes
i fællesskab, samt at der er et formaliseret samarbejde om afholdelse af adviseringsmøder
for unge ved overgangen til 18 år.
Et jobcenter fremhæver fælles afholdelse af første samtale med alle nye henvendelser om
kontanthjælp fra målgruppen for ministermål 3 i aldersgruppen 18-24 år som et eksempel på
et effektivt fælles udviklingsprojekt. Møderne afholdes to gange ugentligt. Det UU-center,
som der samarbejdes med, supplerer med at pege på det fælles mødeforum på lederniveau,
hvori også produktionsskolen, ungdomsskolen og de lokale ungdomsuddannelser deltager,
som værende en effektfuld samarbejdserfaring.
Et tredje UU-center i denne klynge mener, at den øgede bevidsthed hos jobcentret om UUvejledernes
kompetencer og indsigt i uddannelsessystemet, som et middel til at nå målet om
job, er befordrende for samarbejdet. I forlængelse heraf fremhæves det effektfulde i jobcentrets
videreformidling af de unge til UU-vejlederne, såfremt de unge er uddannelsesegnede.
Klynge 6
Tabel 15: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU)
Tabel 16: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Jobcenter Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Esbjerg 10,9 % 157 Rødovre 39,3 % 155
Horsens 10,5 % 111 Horsens 38,0 % 403
Rødovre 9,9 % 39 Helsingør 37,9 % 225
… …
Helsingør 8,8 % 52 Esbjerg 36,2 % 524
Hvidovre 7,1 % 34 Hvidovre 34,2 % 165
Herlev 6,8 % 21 Herlev 33,4 % 104
De gode resultater med at få unge i uddannelse på SU i klynge 6 er kendetegnet ved samarbejder,
hvor jobcentrene bl.a. er organiseret efter de unges aldersgrupper, og UU-centrene
har et dagligt samarbejde med erhvervsskoler.
Med en enkelt undtagelse er det de samme jobcentre, der har gode resultater på det brede
succeskriterium (at få unge i selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.) i forhold til det
smalle succeskriterium (SU alene). Alligevel er der nogle lidt andre fælles kendetegn hos de
jobcentre, der har gode resultater på det brede succeskriterium. Her gælder primært, at der
er etableret et fast mødeforum og udarbejdet en formaliseret samarbejdsaftale, ligesom jobcentrene
er organiseret efter de unges aldersgrupper.
47

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
En samarbejdsrelation mellem et jobcenter og UU-center peger begge på et partnerskabsprojekt
som en samarbejdserfaring, der har haft effekt for indsatsen. Der er tale om et dialogforum
mellem jobcentret, UU, skoleafdelingen, alle ungdomsuddannelserne i kommunen, produktionsskolerne,
ungdomsskolen og familieafdelingen.
Et andet UU-center i klyngen mener, at det har haft effekt for indsatsen, at parterne har taget
sig tid til at lære og forstå hinandens terminologi og udgangspunkt. Herved har man opnået
en gensidig tillid, som vurderes nødvendig for at opbygge et positivt og perspektivrigt
samarbejde.
Et tredje UU-center fremhæver bl.a. de jævnlige møder om det generelle samarbejde samt
møder om STU og EGU som effektfulde samarbejdserfaringer.
Et jobcenter peger på, at der afholdes ugemøder mellem UU og jobcentret for alle nye ledige
mellem 18 og 25 år og ser dette som en effektfuld samarbejdserfaring. Det UU-center, som
der samarbejdes med, supplerer med, at muligheden, for at de unges situation drøftes med
begge parters vinkel i en fælles samtale, sparer tid for alle parter.
Klynge 7
Tabel 17: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU)
Tabel 18: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Jobcenter Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Odder 11,9 % 20 Skanderborg 41,4 % 140
Ringkøbing-Skjern 10,7 % 49 Stevns 39,4 % 89
Hedensted 8,5 % 31 Favrskov 38,0 % 122
… …
Stevns 7,5 % 17 Tårnby 36,5 % 145
Tårnby 6,8 % 27 Odder 36,3 % 61
Gribskov 6,3 % 18 Hedensted 36,1 % 131
De jobcentre fra klynge 7, der har gode resultater med at få unge i uddannelse på SU, er
kendetegnet ved, at der er udarbejdet en formaliseret samarbejdsaftale og etableret et fast
mødeforum mellem jobcentre og UU-centre. Endvidere er UU-centrene organiseret efter de
unges aldersgrupper og bopæl, og UU-centrene har dagligt samarbejde med produktionsskoler
og EGU.
I klynge 7 er det nogle helt andre jobcentre, der har gode resultater i forhold til det brede
succeskriterium (at få unge i selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v.), som det er i forhold
til det smalle succeskriterium (SU alene). Der er dog relativ lille forskel i jobcentrenes
resultater målt på det brede succeskriterium, og kendetegn ved de jobcentre, der klarer sig
48

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
godt, er få og svære at tolke. Dog gælder det, at jobcentrene er organiseret efter de unges
matchkategorisering, og at UU-centrene er organiseret efter de unges grundskole.
En samarbejdsrelation mellem et jobcenter og UU-center fremhæver begge, at samarbejdet
fungerer rigtig godt. Det løbende samarbejde om uddannelsesvejledning af unge, der søger
hjælp på grund af ledighed, har vist sig særdeles effektivt i forhold til at få flere unge i gang
med en uddannelse. UU-centret understreger, at deres erfaring med, at de unge skal til UU
og have lavet en uddannelsesplan, er særligt effektfuldt.
Et andet UU-center nævner gode erfaringer med en koordineret mentorindsats i samarbejdet
mellem jobcentret, UU, ungdomsuddannelserne, sundhed og omsorgsafdelingen, beskæftigelsesafdelingen
og produktionsskolen.
Et jobcenter nævner, at UU-vejlederne og Ungegruppens beskæftigelseskonsulenter er i
ugentlig dialog. Udarbejdelsen og tilretningen af planerne for de unge kan altså ske i et samarbejde.
Det UU-center, som jobcentret samarbejder med, fremhæver endvidere, at den
sammenhængende indsats for de 15-17-årige er et område, hvor man kan se en effekt af
samarbejdet. Her er handicapafdelingen og familieafdelingen også involveret.
Klynge 8
Tabel 19: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU)
Tabel 20: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Jobcenter Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Faxe 12,6 % 48 Faxe 42,6 % 162
Thisted 11,2 % 53 Næstved 39,2 % 388
Vejen 10,6 % 38 Thisted 38,6 % 182
… …
Varde 9,7 % 42 Køge 34,2 % 208
Køge 7,6 % 46 Vejen 33,4 % 120
Lemvig 7,4 % 12 Varde 33,2 % 144
Jobcentrene i klynge 8, både dem med gode resultater med at få unge i uddannelse på SU og
dem med gode resultater med at få unge i selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v., er
kendetegnet ved at have udarbejdet en formaliseret samarbejdsaftale og etableret et fast
mødeforum med UU-centrene. Endvidere er jobcentrene og UU-centrene organiseret efter de
unges aldersgrupper henholdsvis bopæl. Der er samarbejdsflader i hverdagen omkring vejledningssamtaler
og sygdomsramte unge, og UU-centrene har desuden et udpræget samarbejde
med erhvervsskolerne.
Et jobcenter nævner, at samarbejdet med UU-centret er effektiviseret gennem en række øvrige
samarbejdsrelationer på lederniveau med kommunale afdelinger. Herigennem sikres en
effektiv koordinering og indsats. UU-centret fremhæver også det tværfaglige samarbejde som
grundlaget for en effektiv indsats.
49

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Et andet jobcenter nævner de månedlige ad hoc netværksmøder, en nedskrevet samarbejdsaftale
og det generelle kendskab til hinanden og hinandens områder som særligt effektfulde
samarbejdserfaringer.
Klynge 9
Tabel 21: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU)
Tabel 22: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Jobcenter Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Aabenraa 10,1 % 78 Frederiksberg 42,8 % 307
Frederiksberg 9,6 % 69 Ringsted 34,3 % 122
Vejle 8,7 % 95 Ishøj 34,3 % 136
Ringsted 8,7 % 31 Vejle 33,5 % 365
Ishøj 8,3 % 33 Høje Tåstrup 31,9 % 159
Høje Tåstrup 7,0 % 35 Aabenraa 30,0 % 231
Kendetegnet for samarbejdet om indsatsen, der hvor jobcentrene fra klynge 9 har gode resultater
med at få unge i uddannelse på SU, er, at der er udarbejdet en formaliseret samarbejdsaftale,
og at UU-centrene dækker én kommune. Endvidere er jobcentrene organiseret
efter de unges matchkategorisering og UU-centrene efter grundskole.
Et enkelt jobcenter går igen i toppen af listen med jobcentre, som har gode resultater i forhold
til at få unge i selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. Der er kun få nævneværdige
fællestræk ved disse jobcentre. Dog gælder det, at jobcentre og UU-centre ikke er beliggende
på samme lokalitet, og at UU-centre dagligt eller ugentligt samarbejder med EGU, erhvervsskoler
og virksomheder.
Et jobcenter hæfter sig ved, at samarbejdet effektiviseres gennem viden om hinandens arbejdsområder.
Et UU-center nævner fokus på samarbejdet mellem de to ledere og mellemledere samt gode
netværk mellem medarbejderne som effektfulde samarbejdserfaringer.
Et andet UU-center nævner, at en god dialog på ledelsesplan og et godt samarbejde på medarbejdersiden
har givet en god grobund for udvikling af samarbejdet.
50

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Klynge 10
Tabel 23: Afgang til uddannelsesstøtte
(SU)
Tabel 24: Afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
Jobcenter Andel Antal Jobcenter Andel Antal
Hjørring 12,9 % 122 Rebild 41,6 % 107
Sønderborg 12,2 % 115 Hjørring 39,8 % 376
Silkeborg 12,1 % 101 Skive 38,5 % 256
… …
Ikast-Brande 8,0 % 35 Mariagerfjord 34,1 % 172
Rebild 7,8 % 20 Ikast-Brande 33,5 % 147
Odsherred 7,0 % 30 Odsherred 26,5 % 113
Jobcentrene med gode resultater med at få unge i uddannelse på SU er kendetegnet ved at
have etableret et fast mødeforum med UU-centrene, og jobcentrene er organiseret efter de
unges aldersgrupper. Der er endvidere en tendens til flere samarbejdsflader i hverdagen vedrørende
frafaldstruede unge på ungdomsuddannelser, sygdomsramte unge, anvendelse af
mentorer, visitation til bestemte kurser/tilbud, særlige initiativer og opfølgning på uddannelsesplaner.
Jobcentrene har samarbejde med specialundervisning/sprogcentre og psykiatrien/behandlingssystemet
i øvrigt, mens UU-centrene har samarbejde med specialundervisning/sprogcentre
og sundhedscentret.
I klynge 10 går et af de tre jobcentre igen på listen over dem, der har gode resultater på
henholdsvis det brede og det smalle succeskriterium. I forhold til de jobcentre, der har gode
resultater på det brede succeskriterium gælder primært, at de har etableret et fast mødeforum
mellem jobcenter og UU-center.
Et jobcenter peger på, at når en ung søger kontanthjælp, henvises vedkommende til UU, før
der tages stilling til kontanthjælpen. Det virker positivt og afholder nogle unge fra kontanthjælp.
Et UU-center fremhæver, at de personlige relationer i høj grad fremmer indsatsen i
forhold til den professionelle funktion. Relationerne er bl.a. kommet i stand via en række
tværgående projekter.
51

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.3.4 Tværgående analyse af de ti klynger
Analysen på tværs af alle klynger undersøger, om kendetegnene for samarbejdet hos jobcentrene
med gode resultater afviger fra de samarbejder, der ikke har fået så stor en andel
unge i uddannelse eller tættere på arbejdsmarkedet. Derudfra har vi en antagelse om, at det
er muligt at udpege de indikatorer, som kombineret kan være med til at gøre forskellen og
skabe de gode resultater. Flere andre variable kan, som nævnt i den uddybede metodebeskrivelse
i bilag 1, have en påvirkning på resultaterne i de enkelte jobcentre.
Metodisk er denne tværgående analyse todelt:
1. Første trin er at identificere de samarbejdselementer eller kendetegn, som er ens for
alle ti klynger (mindst to af de tre jobcentre med de bedste resultater i hver klynge).
Denne analyse er hurtigt overstået, da ingen kendetegn går igen hos de bedste jobcentre
i alle ti klynger. Der er dog kendetegn, som forekommer hos mange af klyngerne
og dermed kan indikere en sammenhæng mellem de opnåede resultater og
kendetegnene for samarbejdsrelationerne mellem jobcentre og UU-centre.
2. Næste trin er at udtrække de tre jobcentre fra hver klynge og samle dem i én pulje,
hvor der så er 3 x 10 jobcentre, altså 30 jobcentre med gode resultater. Ligeledes
samles de 30 jobcentre med de mindst gode resultater. Analysen ser nærmere på de
udvalgte kendetegn og sammenligner puljen med jobcentre med gode resultater og
puljen med jobcentre med mindre gode resultater.
Hyppigst forekommende samarbejdselementer blandt jobcentrene med de bedste resultater
på tværs af klyngerne er: 32
• Et fast samarbejdsforum mellem jobcentret og UU-centret
• Eksistensen af en formel samarbejdsaftale
• Andre samarbejdselementer og kendetegn:
o UU-centrenes samarbejde med erhvervsskolerne
o Jobcentrets organisering (aldersgruppe)
o UU-centrets organisering (grundskole)
o Mødeemner (nye bestemmelser/regler, samt faglige/metodemæssige emner)
o Samarbejde (vejlednings- og rådgivningssamtaler).
Disse tværgående samarbejdselementer analyseres ved at sammenligne jobcentre med gode
resultater og jobcentre med mindre gode resultater.
32 Som det fremgår i det efterfølgende, er der i nogen grad forskel på, om samarbejdselementerne er
kendetegnende for samarbejderne med gode resultater for udslusning til SU eller udslusning til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
52

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Fast samarbejdsforum
Det element i samarbejdet, der oftest går igen i samarbejdsrelationerne med de bedste resultater,
er etableringen af et fast samarbejdsforum. Som det fremgår af bilag 10, er der et fast
samarbejdsforum hos de bedste i syv af de ti klynger i forhold til udslusning til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v.
I tabel 25 ses det, at eksistensen af et fast samarbejdsforum er mere udpræget hos jobcentrene
med de gode resultater end jobcentrene med de mindre gode resultater i forhold til udslusning
til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), m.v. Parter med gode resultater har således
etableret et fast samarbejdsforum i næsten dobbelt så mange tilfælde – 17 jobcentre
med gode resultater, mens 9 jobcentre med mindre gode resultater fortæller, at de har et
fast samarbejdsforum. Samtidig er der flere blandt parterne med de mindre gode resultater,
som tilkendegiver at der ikke er etableret et samarbejdsforum, nemlig seks jobcentre med
mindre gode resultater og to jobcentre med gode resultater.
Det skal bemærkes til tabellerne i denne tværgående analyse, at en relativ stor restgruppe
enten ikke har svaret enslydende, at der kun er besvarelse fra den ene part i samarbejdsrelationen,
eller at parterne ikke har kendskab til, om der er etableret et fast samarbejdsforum.
Tabel 25: Fast samarbejdsforum som element i samarbejdet – resultater med udslusning
til selvforsørgelse, uddannelsesstørre (SU), m.v.)
Resultater Fast samarbejdsforum
(selvforsørgelse,
SU m.v.)
Ja Nej Uenig/kun én
besvarelse/ved ikke
Gode 17 2 11
Mindre gode 9 6 14
n=30 gode/29 mindre gode
Det samme billede tegner sig i delanalysen af de jobcentre, der har fået den største andel
unge på SU. Som det fremgår af bilag 9, er der seks af de ti klynger, hvor jobcentrene med
de gode resultater har etableret et fast samarbejdsforum. Tabel 26 illustrerer tendensen til,
at det faste samarbejdsforum er en farbar vej mod gode resultater af ungeindsatsen, om end
forskellen her er en smule mindre. Her er restgruppen endvidere en smule større.
Tabel 26: Fast samarbejdsforum som element i samarbejdet – resultater med udslusning
til SU
Resultater Fast samarbejdsforum
(SU) Ja Nej Uenig/kun én
besvarelse/ved ikke
Gode 14 3 12
Mindre gode 9 2 17
n=29 gode/28 mindre gode
53

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Analyseresultaterne viser således, at etableringen af et fast samarbejdsforum mellem jobcentret
og UU-centret kan skabe gode forudsætninger for ungeindsatsen. Det tyder på, at
faste rammer om samarbejdet og regelmæssige møder har en positiv effekt på resultaterne. I
spørgeskemaundersøgelsen peger flere jobcentre og UU-centre på, at de gennem jævnlige
møder underbygger relationerne og forståelserne for hinandens position og muligheder, og at
dette smidiggør det daglige arbejde.
For eksempel nævner parterne i et jobcenter og UU-center samstemmende, at et tværfagligt
forum med månedlige møder har haft stor betydning for, at parterne har lært hinanden at
kende og fået indsigt i og respekt for hinandens arbejdsområder og vilkår. Forummet samler
sektions- og institutionsledere fra UU-centret, jobcentret samt en række relevante afdelinger
i kommunen og har blandt andet fokus på at få drøftet overordnede forhold, såsom ny lovgivning
og andre temaer, der har betydning for parterne hver især og i samarbejdet.
En anden vigtig faktor for gode effekter er, at de faste månedlige møder åbner for muligheden
for at træffe beslutninger på det konkrete plan, idet de relevante ledere er samlet.
Formel samarbejdsaftale
Der er, jf. bilag 9, indgået en formel samarbejdsaftale med UU-centret i fire af de ti klynger
med jobcentre, der har størst andel unge udsluset til SU. Den helt samme tendens kan ikke
spores i de klynger med jobcentre, som generelt har fået de største andele unge i selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v., som det fremgår af bilag 10.
På tværs af klyngerne viser analysen i tabel 27, at der er dobbelt så mange samarbejder med
gode resultater, der har en samarbejdsaftale, end tilfældet er for samarbejderne med mindre
gode resultater. Tallene indikerer således, at eksistensen af en samarbejdsaftale kan have en
indvirkning på resultaterne – i hvert faldt for de unges udslusning til SU.
Tabel 27: Samarbejdsaftale som element i samarbejdet – resultater med udslusning
til SU
Resultater Samarbejdsaftale
(SU) Ja Nej Uenig/kun én
besvarelse/ved ikke
Gode 12 4 13
Mindre gode 6 5 17
n=29 gode/28 mindre gode
I et fokusgruppeinterview fremhævede parterne, at det i høj grad er processen frem mod
indgåelse af en samarbejdsaftale, der skaber værdi for samarbejdet fremadrettet. Ledelsesrepræsentanter
fra de to parter har investeret tid og kræfter i at formulere aftalen i fællesskab.
Og arbejdet med at afstemme forventninger og reflektere over, hvorledes aftalen skulle
formuleres, så den blev operationel, har medvirket til at skabe det fælles ståsted, der nu er
for at samarbejde i det daglige. Det har dog også værdi, at der foreligger en formel aftale,
alle kender til og kan referere til.
54

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Sammenfattende kan man sige, at der er en tydelig indikation af, at faste rammer i form af
et fast samarbejdsforum og en formel samarbejdsaftale giver gode betingelser for et godt og
effektfuldt samarbejde.
Andre mulige kendetegn med betydning
Udover de faste samarbejdsfora og formelle samarbejdsaftaler er det relevant at se på en
række andre kendetegn, som hersker i flere af de ti klynger med jobcentre med gode resultater.
I fem klynger med gode resultater i forhold til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU)
m.v., samarbejder UU-centret i øvrigt med erhvervsskolerne dagligt eller ugentligt, som det
ses i bilag 10. Denne tendens er knap så fremherskende for klyngerne med gode resultater i
forhold til SU.
Dykker man ned i tallene på tværs af klyngerne, som illustreret i tabel 28, er det mere usikkert,
om UU-centrenes samarbejde med erhvervsskolerne kan tillægges en signifikant betydning
for gode resultater – for de fleste UU-centre, både dem med gode og mindre gode resultater
gør det. Som angivet i figur 7 i afsnit 3.2.4, samarbejder mellem 80 % og 90 % af UUcentrene
dagligt eller ugentligt med erhvervsskolerne.
Tabel 28: UU-centrets samarbejde med erhvervsskolerne – resultater med udslusning
til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), m.v.
Resultater
(Selvforsørgelse, SU
m.v.)
Samarbejder UU-centret i øvrigt med
erhvervsskolerne dagligt eller ugentligt
Ja Nej
Gode 25 1
Mindre gode 23 5
n=26 gode/28 mindre gode
Et betydende resultat fremkommer til gengæld i analysen af, om jobcentrene bl.a. er organiseret
efter de unges aldersgruppe. Som det ses i bilag 9, er det tilfældet i fire klynger af de ti
med jobcentre med gode resultater i forhold til udslusning til SU. Tendensen kan ikke i samme
omfang spores blandt jobcentrene i de samarbejder, der har gode resultater i forhold til
udslusning til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. På tværs af alle jobcentrene med
de gode resultater – sammenlignet med jobcentrene med mindre gode resultater – viser der
sig imidlertid en signifikant sammenhæng mellem, om jobcentret er organiseret efter de unges
aldersgruppe og gode resultater for udslusning til SU (tabel 29).
55

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Tabel 29: Jobcentrenes organisering (unges aldersgruppe) – resultater med udslusning
til SU
Resultater
(SU)
Jobcentret er bl.a. organiseret efter
de unges aldersgruppe
Ja Nej
Gode 23 4
Mindre gode 10 11
n=27 gode/21 mindre gode
Ligeledes i fire af de ti klynger med gode resultater i forhold til udslusning til SU, er UUcentret
bl.a. organiseret efter de unges aldersgruppe. Tendensen kan ikke spores hos samarbejderne
med gode resultater i forhold til udslusning til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU) m.v. Af tallene i tabel 30 er der imidlertid intet der tyder på, at UU-centrenes organisering
af indsatsen efter de unges aldersgruppe, har nogen sammenhæng med resultaterne for
udslusning til SU, når man ser på tværs af klyngerne. 16 af UU-centrene i samarbejderne
med gode resultater og 17 af UU-centrene i samarbejderne med mindre gode resultater er
bl.a. organiseret efter de unges aldersgruppe.
Tabel 30: UU-centrets organisering (unges aldersgruppe) – resultater med udslusning
til SU
Resultater
(SU)
UU-centret er bl.a. organiseret efter
de unges aldersgruppe
Ja Nej
Gode 16 9
Mindre gode 17 10
n=25 gode/27 mindre gode
I fire klynger med gode resultater i forhold til udslusning til SU er UU-centrene bl.a. organiseret
efter de unges grundskole. Den tværgående analyse opgør i tabel 31, at fire gange så
mange UU-centre med gode resultater er organiseret på den måde i forhold til UU-centrene i
samarbejder med mindre gode resultater. Til sammenligning er der ikke betydende forskel
mellem UU-centrene i samarbejder med mindre gode resultater, som er eller ikke er organiseret
efter de unges grundskole.
Der er således en mindre indikation for, at UU-centrets organisering bl.a. efter de unges
grundskole kan have effekt i forhold til at få unge i uddannelse på SU.
56

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Tabel 31: UU-centrets organisering (unges grundskole) – resultater med udslusning
til SU
Resultater
(SU)
UU-centret er bl.a. organiseret efter
de unges grundskole
Ja Nej
Gode 20 5
Mindre gode 15 12
n=25 gode/27 mindre gode
I forhold til samarbejderne med gode resultater for udslusning til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU) m.v. er der seks klynger, hvor UU-centrene bl.a. organiseret efter de unges
grundskole. Af tabel 32 fremgår det imidlertid, at en tværgående analyse viser, at der på
tværs af samtlige gode og mindre gode samarbejder ikke kan påvises en egentlig sammenhæng
mellem denne parameter og resultaterne.
Tabel 32: UU-centrets organisering (unges grundskole) – resultater med udslusning
til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), mv.
Resultater
(SU)
UU-centret er bl.a. organiseret efter
de unges grundskole
Ja Nej
Gode 21 5
Mindre gode 20 8
n=26 gode/28 mindre gode
Andre karakteristika for jobcentrene med de bedste resultater i forhold til udslusning til SU i
de ti klynger handler om, hvilke emner der drøftes på møderne mellem jobcentret og UUcentret.
I fem klynger drøftes nye bestemmelser/regler altid eller ofte på møderne, mens faglige/metodemæssige
temaer altid eller ofte drøftes på møder mellem jobcentret og UUcentret
i fire klynger, som det fremgår af bilag 9.
På tværs af klyngerne styrkes indikationerne om, at det giver gode resultater for udslusningen
af unge til SU, hvis man har en mere eller mindre fast praksis med at tage disse mødeemner
op. Af tabel 33 og 34 fremgår det, at der er en overvægt blandt samarbejderne med
gode resultater, som altid eller ofte drøfter disse mødeemner. Forskellen er ikke så udtalt hos
samarbejderne med mindre gode resultater.
57

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Tabel 33: Mødeemner (nye bestemmelser/regler) – resultater med udslusning til SU
Resultater Drøftes nye bestemmelser/regler altid eller ofte
på møderne mellem UU-centret og jobcentret
(SU) Ja Nej Uenig/kun én
besvarelse/ved ikke
Gode 16 1 12
Mindre gode 6 2 20
n=29 gode/28 mindre gode
Tabel 34: Mødeemner (faglige/metodemæssige emner) – resultater med udslusning
til SU
Resultater Drøftes faglige/metodemæssige emner altid eller ofte
på møderne mellem UU-centret og jobcentret
(SU) Ja Nej Uenig/kun én
besvarelse/ved ikke
Gode 9 5 15
Mindre gode 1 2 25
n=29 gode/28 mindre gode
Som det fremgår af bilag 10, er der fire klynger, hvor jobcentrene med de bedste resultater
til at udsluse de unge til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ofte samarbejder med
UU-centret om vejlednings-/rådgivningssamtaler. I tabel 35 ses det imidlertid, at vi ikke kan
konkludere, at samarbejdet om vejlednings-/rådgivningssamtaler har en effekt, da både jobcentre
med gode og mindre gode eksempler et langt stykke ad vejen har dette samarbejde.
Tabel 35: Samarbejde om vejlednings-/rådgivningssamtaler – resultater med udslusning
til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), m.v.
Resultater Samarbejdes der ofte om vejlednings-/
rådgivningssamtaler mellem jobcentret og UU-centret
(Selvforsørgelse,
SU, m.v.)
Ja Nej Uenig/kun én
besvarelse/ved ikke
Gode 14 1 15
Mindre gode 11 3 14
n=30 gode/29 mindre gode
Samarbejdselementer der ikke ser ud til at have betydning
En række samarbejdselementer på tværs af de ti klynger ser ikke ud til at kunne indikere en
sammenhæng til gode resultater for de unges afgang til enten uddannelse (SU) eller selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v. En samlet oplistning af analysens resultater findes i
bilag 9 for udslusningen til SU og i bilag 10 for udslusningen til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU) m.v.
58

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
1. UU-centrenes tilknytning til enten én eller flere kommuner ser ikke ud til at indikere
en sammenhæng til resultaterne. På tværs af jobcentrene i klyngerne med de
bedste resultater med udslusning til SU er der to klynger, hvor UU-centret dækker én
kommune og en klynge, hvor UU-centret dækker mere end én kommune. I de resterende
syv klynger er der ikke sammenfald. På tværs af de klynger, der er bedst til at
udsluse til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v., er der én klynge, hvor UUcentret
dækker mere end én kommune – det er den samme klynge, som går igen fra
de bedste til at udsluse til SU – klynge 5. I de resterende ni klynger er der ikke sammenfald.
2. Heller ikke UU-centrets og jobcentrets forvaltningstilhør ser ud til at kunne indikere
en sammenhæng til resultaterne. Der er således ingen klynger, hvor samarbejdsparterne
med de bedste resultater – hvad enten det er til SU eller selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU), m.v., tilhører samme forvaltning og samtidig skiller sig ud fra
samarbejdsrelationerne med de mindst gode resultater. I ganske få tilfælde er der
eksempler på, at de bedste adskiller sig fra de mindst gode ved at parterne tilhører to
forskellige forvaltninger.
3. De fleste konstellationer med et jobcenter og UU-center, der har opnået gode resultater,
har ikke fælles ledelse. Det kan imidlertid ikke fastslås med sikkerhed, at fraværet
af fælles ledelse er en forudsætning for gode resultater, for billedet er det
samme hos samarbejdsrelationerne, der har de mindst gode resultater i ungeindsatsen.
4. Fælles beliggenhed af jobcentret og UU-centret kan heller ikke fastslås at have en
betydning for succesraterne. Der er omvendt et par klynger i begge kategorier med
det kendetegn, at de ikke er beliggende på samme lokalitet. Der er imidlertid tale om
så få eksempler, at de ikke giver en indikation for en sammenhæng med resultater.
5. Der er heller ikke noget i analysen, der peger på, at en UU-vejleders faste træffetider
i jobcentret er et fællestræk for de samarbejder, som har opnået de bedste
resultater.
6. Et sidste samarbejdselement uden beviselig sammenhæng med gode resultater er,
hvem der deltager i de faste samarbejdsfora. Kun i et par klynger er der sammenfald
mellem besvarelserne fra de bedste, som angiver, at UU-centerledelsen
og/eller jobcenterledelsen hyppigt deltager i møderne. Der kan heller ikke tegnes et
entydigt billede på tværs af klyngerne.
a. I forhold til de samarbejder, hvor der er målt i relation til udslusning til SU,
deltager jobcenterledelsen lige hyppigt i møderne, uanset om man ser på
samarbejder med gode eller mindre gode resultater. UU-centerledelsen og
jobcentrets jobkonsulenter deltager lidt oftere på møderne i samarbejder med
gode resultater. Omvendt forholder det sig for UU-vejlederne og jobcentrets
59

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
ungekoordinatorer – de deltager lidt oftere i møderne i de samarbejder, der
har mindre gode resultater.
b. For de samarbejder, hvor der er målt på udslusning til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU) m.v., er billedet mere klart. Her er andelen af møder,
hvor UU-ledelsen deltager, lige stor, uanset om der er tale om samarbejder
med gode eller mindre gode resultater. For de øvrige ovennævnte ledelses-
og medarbejderkategorier er der en hyppigere deltagelse i de faste samarbejdsfora
blandt de samarbejder, som har haft de mindst gode resultater.
Udbredelsen af effektfulde kendetegn hos de bedste og mindst gode
Analysen af DREAM-dataene udpegede i alt ni elementer i samarbejdet mellem jobcentre og
UU-centre, som kan have en påvirkning på gode resultater i udslusningen af unge til enten
SU eller selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. I denne tværgående analyse har vi fokuseret
på disse ni og har konkluderet, at følgende samarbejdselementer ser ud til at have
betydning for gode resultater i ungeindsatsen:
1. Fast samarbejdsforum
2. Formel samarbejdsaftale (gælder kun de unges afgang til SU)
3. Jobcentret er bl.a. organiseret efter de unges aldersgruppe
4. UU-centret er bl.a. organiseret efter de unges grundskole
5. På de fælles møder drøftes altid eller ofte nye bestemmelser/regler
6. På de fælles møder drøftes altid eller ofte faglige/metodemæssige emner.
Dette afsnit analyserer, hvor mange jobcentre der har et eller flere af disse seks effektfulde
samarbejdselementer. 33
Det er kun jobcentrene med gode såvel som mindre gode resultater
fra de ti klynger, som indgår i analysen, da de udgør sammenligningsgrundlaget.
33 I forhold til delanalysen af de unges afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. er der kun
fem samarbejdselementer, idet vi ikke kan konkludere at eksistensen af en formel samarbejdsaftale har
betydning her.
60

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Figur 9: Antal udvalgte samarbejdselementer – afgang til SU
Antal samarbejder
14
12
10
8
6
4
2
0
Udvalgte samarbejdselementer - afgang til SU
0 1 2 3 4 5 6
Antal effektfulde samarbejdselementer
Gode resultater
Mindre gode resultater
n=28 gode/28 mindre gode
Som illustreret i figur 9 har de samarbejder mellem jobcentre og UU-centre, der har opnået
de bedste resultater med at få unge i SU, flere effektfulde samarbejdselementer end de samarbejder,
der har opnået mindst gode resultater. Halvdelen af samarbejderne med de mindst
gode jobcentre har ingen eller blot ét af de seks elementer, mens dette kun er tilfældet hos
en femtedel af dem med gode resultater. Og ingen af samarbejderne med de mindst gode
jobcentre har mere end fire af de seks elementer.
Topscorerne hos samarbejderne med de gode resultater i forhold til unge på SU er Odense og
Ringkjøbing-Skjern, der har implementeret alle seks succesfulde samarbejdselementer.
61

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Figur 10: Antal udvalgte samarbejdselementer – afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU), m.v.
Antal samarbejder
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Udvalgte samarbejdselementer - afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), m.v.
0 1 2 3 4 5
Antal effektfulde samarbejdselementer
Gode resultater
Mindre gode resultater
n=30 gode/29 mindre gode
Af figur 10 fremgår det, at der er en relativ ligelig fordeling mellem samarbejderne med henholdsvis
gode og mindre gode resultater. To markante undtagelser gør sig dog gældende. Der
er en overvægt af samarbejder med mindre gode resultater, som ikke benytter et eneste af
de fra klyngeanalysen udvalgte elementer i samarbejdet. I alt er det ni af disse samarbejder,
hvor man ikke finder disse elementer – det svarer til knap en tredjedel af alle samarbejderne
med mindre gode resultater fra de ti klynger.
En anden markant forskel er i antallet af samarbejder, der har implementeret fire samarbejdselementer,
hvilket er gældende for ni samarbejder med gode resultater og kun tre med
mindre gode resultater.
Topscorerne hos samarbejderne med de gode resultater i forhold til unge på selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) m.v. er igen Odense og nu også Rebild, der har implementeret alle
fem succesfulde samarbejdselementer. Det samme gælder i øvrigt Hedensted hos de samarbejder,
der har haft mindre gode resultater. Sidstnævnte er et eksempel på, at man godt kan
have indarbejdet de elementer, der virker i samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre, og
samtidig have mindre gode resultater i forhold til sammenlignelige samarbejder. Mange andre
faktorer spiller som nævnt tidligere ind.
62

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.4 Del 3 – Særlige fokusområder for samarbejdet
Denne sidste del af analysen behandler en række særlige fokusområder i samarbejdet mellem
jobcentre og UU-centre. Afsnittet afdækker først hyppigheden i forekomsten af det konkrete
fokusområde og uddyber derefter med kvalitative data, der er indhentet gennem fokusgruppe-
og telefoninterviews samt de uddybninger, som respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen
har bidraget med. De særlige fokusområder er udvalgt ud fra deres relevans for
de nye opgaver, som jobcentre og UU-centre med Ungepakke 2 især fremover vil komme til
at samarbejde naturligt om:
1. Kontakten til og vejledning af de helt unge 15-17-årige.
2. Visitation af de unge i forhold til deres uddannelsesparathed og identifikation af behov
for tilbud tidligt i kontaktforløbene.
3. Motivationen af de ikke-uddannelsesparate – herunder redskaber til at afklare, støtte
og motivere til (det rette) uddannelsesvalg fx via virksomhedspraktikker, mentorer,
erhvervs- og uddannelsesintroducerende forløb med videre.
4. Hvordan uddannelsespålægget anvendes i jobcentre og UU (holdninger og praksis).
5. Sikring af, at der hurtigt bliver samlet op på de unge, der falder fra et uddannelsesforløb.
6. Koordinering af brugen af mentorer, så antallet af kontaktpersoner for den enkelte
unge minimeres og målrettes det fælles formål.
Et syvende fokusområde med relevans: Status på og forventninger til udvidelse af samarbejde
med andre aktører (AA) kan ikke belyses systematisk på grundlag af analysens datamateriale,
da der ikke er spurgt specifikt hertil. Dog kan det bemærkes fra enkelte tilføjelser i
spørgeskemaets tekstfelter, at andre aktører optræder som partner i nogle jobcentres besvarelser.
Fokusområderne eksemplificeres fra de kvalitative data, ligesom mulighederne for og relevansen
af at fokusere på særlige elementer i samarbejdet bliver diskuteret.
63

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.4.1 Kontakt til og vejledning af de helt unge 15-17-årige
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, hvor mange UU-centre og jobcentre, der i det
daglige samarbejder om initiativer for de 15-17-årige, og hvor ofte de gør det.
Tabel 36: Samarbejdsflader – kontakt til og vejledning af 15-17-årige
Hyppighed Andel
Ofte 26 %
En gang imellem 41 %
Aldrig 28 %
n=156
Undersøgelsen er gennemført, før de unge blev en fælles målgruppe per 1. august 2010. Alligevel
havde mange jobcentre og UU-centre allerede et hyppigt samarbejde om dem, så det
må formodes, at de er godt rustede til den nye fælles opgave.
Flere beskriver, at de har haft fælles udviklingsprojekter i forhold til de 15-17-årige. For eksempel
fremhæver et UU-center samarbejdet med jobcentret om de 15-17-årige, hvor handicap-
og familieafdelingen også er med, som særligt effektfuldt. En del fortæller desuden, at
de har systematiske fællesmøder omkring de unge, der er 17 et halvt år, med henblik på at
sikre kontinuitet efter det fyldte 18. år. Endnu flere nævner, at de er i gang med at udvikle
eller iværksætte samarbejdsprojekter vedrørende de 15-17-årige eller fastlægge procedurer
for samarbejdet.
Et UU-center og det samarbejdende jobcenter oplever, at den nye regel i Ungepakke 2 vedrørende
de 15-17-åriges pligt til at holde sig i gang, jævnfør deres uddannelsesplan, er meget
positiv i forhold til at få flere unge i gang. UU-centret har nu ”noget at have det i”, når de
skal følge op på den unge, og jobcentret kan bidrage med deres redskaber fx i form af virksomhedspraktikker
og mentorstøtte. Jobcentret forestiller sig, at de især vil anvende deres
virksomhedscentre til en del af disse unge.
I Inspirationskataloget, der er udarbejdet i tillæg til denne analyse, beskrives en guide med
titlen ”Overgang fra ung til voksen”. Guiden viser veje at gå for de forskellige aktører i forhold
til de helt unge omkring temaer som ansvar, kompetencer og konkrete scenarier i forhold
til hvilken indsats, der kan være relevant. Ligeledes beskrives et Projekt ”Opgangen”,
hvor tre andre kommunale afdelinger ud over jobcenter og UU-center samarbejder om indsatsen
over for udsatte unge 15-19-årige.
Således kan der ikke herske tvivl om, at mange allerede er i gang med samarbejdet om de
helt unge. Med de nye regler fra Ungepakke 2 er der redskaber til og et stort potentiale for at
udvikle samarbejdet om de helt unge yderligere, og det er altså et område, som både UUcentre
men nu også jobcentrene vil have et særskilt fokus på fremadrettet.
64

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.4.2 Visitation af de unge
Andelen af UU-centre og jobcentre, der samarbejder om visitation af de unge i forhold til bestemte
tilbud og kurser og hvor ofte, er kortlagt i spørgeskemaundersøgelsen.
Tabel 37: Samarbejdsflader – visitation til tilbud og kurser
Hyppighed Andel
Ofte 34 %
En gang imellem 47 %
Aldrig 18 %
n=156
De fleste samarbejder har fokus på fælles visitation af de unge til tilbud og kurser, og godt en
tredjedel har et hyppigt samarbejde herom. Blandt dem fremhæver flere det gode samarbejde
om visitering af unge til STU, hvor også andre samarbejdsparter er med efter behov, som
særligt effektfuldt. Andre peger på, at de har organiseret sig, så unge, der henvender sig i
jobcentret, bliver sendt videre til UU-centret med henblik på at få lavet en uddannelsesplan.
UU-centret bliver således første visiterende indgang i forhold til den unge.
I andre kommuner har de organiseret sig, så både UU-vejleder og jobcentermedarbejder deltager
ved første samtale. Nogle fremhæver det som effektivt i forhold til, at den unge kommer
hurtigt i gang med sin plan, og flere steder overvejer man at sætte den model i værk
med henblik på en mere effektiv visitering af den unge.
Et sted fortæller parterne om deres erfaringer med fælles første samtale, hvor jobcentret oplever
det som en stor fordel, at UU-centret som regel har den unges historik med. Det bliver
mere effektivt at få lavet en holdbar plan, hvor både jobcentrets redskaber og UU-centrets
viden kommer i spil. Parterne har også erfaring med, at den unge oplever, at de to instanser
arbejder i samme retning i stedet for at spille dem ud mod hinanden.
Mange jobcentre og UU-centre samarbejder således om visitationen af de unge, og der er
stadig et godt potentiale for at udvide samarbejdet, da de nye regler fra Ungepakke 2 fordrer,
at de to parter bruger hinandens redskaber og faglighed.
3.4.3 Motivation af de ikke-uddannelsesparate
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, hvor mange UU-centre og jobcentre, der samarbejder
om indsatsen i forhold til motivation af unge, der ikke er i gang og hvor ofte.
Tabel 38: Samarbejdsflader – motivation af unge der ikke er i gang
Hyppighed Andel
Ofte 39 %
En gang imellem 47 %
Aldrig 12 %
n=156
65

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
De fleste samarbejder i en eller anden grad om at motivere de unge. Flere giver eksempler
på samarbejde i forhold til indsatsen over for særlige målgrupper som fx unge varetægtsfængslede,
fælles vejledning i mødregrupper for unge mødre eller fælles indsats lagt ud i
særligt udsatte boligområder. Disse samarbejder betragtes af parterne som særligt effektfulde
samarbejder.
En stor andel efterspørger inspiration og ideer til indsatser for de særlige målgrupper. Nogle
af eksemplerne foldes ud i inspirationskataloget, som følger analyserapporten.
Enkelte jobcentre beskriver, at de har valgt at købe en UU-vejleder ind i jobcentret i forhold
til at vejlede de 25-29-årige unge ledige uden uddannelse, så parterne sammen kan sætte
større fokus på at motivere disse unge ved at bringe UU-centrets kompetencer i spil. 34
Også i forhold til at motivere de unge, der ikke umiddelbart er klar til uddannelse, fremhæver
flere trepartsmøderne (den unge, UU-vejleder og jobcentermedarbejder) som særligt effektfulde
i forhold til at anvende både UU-centrenes og jobcentrenes muligheder og redskaber til
at lægge en fælles plan med relevante skridt frem mod egentlig uddannelse.
En del fremdrager samarbejdet om forskellige afklarings- og vejledningsforløb for de ikkeuddannelsesparate
unge. Flere steder samarbejder man gennem virksomhedscentre, hvor
bl.a. et UU-center fremhæver deres særlige vejledningsindsats i forhold til de unge, der er i
praktik på virksomhedscentre.
Et jobcenter er i samarbejde med UU-centret blevet enige om at give en af jobcentermedarbejderne
særligt ansvar for at få fat i de unge, der har taget ufaglært arbejde, for at arbejde
med at motivere dem til uddannelse.
Et UU-center fremhæver ”Uddannelseshjulet”, som er et samarbejde mellem UU, jobcentret,
alle ungdomsuddannelserne, produktionsskolerne, VUC og CV2 (handelsskolerne), hvor kontanthjælpsmodtagere
i et opstartsforløb klargøres til ungdomsuddannelse. Forløbet består af
et fire ugers startforløb og herefter et fælles grundforløb, hvorefter den unge starter på den
egentlige uddannelse.
Et andet UU-center har et fælles kompetenceudviklingsforløb i støbeskeen i forhold til at arbejde
med begrebet ”Uddannelsesparathed”. Et tredje UU-center og deres samarbejdende
jobcenter er netop optaget af det nye i at skulle vurdere uddannelsesparathed, da de oplever,
at nogle af de unge, der falder fra både det ene og det andet sted, ikke er uddannelsesparate,
men har behov for at få lagt en mere realistisk plan for, hvilke aktiviteter der kan være
med til at gøre dem parate.
Der er således stor variation og kreativitet i eksemplerne om motivation af de ikkeuddannelsesparate,
og der er rigtig meget i gang. Det er fortsat et samarbejdsfelt, da der
hele tiden skal udvikles nyt, der er nye initiativer i støbeskeen, og mange øvrige samarbejds-
34 Flere kan have en lignende praksis, men har ikke beskrevet dette i fritekst i spørgeskemaet.
66

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
parter at koordinere med fx andre aktører, produktionsskoler, uddannelsesinstitutioner og
andre kommunale sektorer.
3.4.4 Anvendelse af uddannelsespålægget
Det er afdækket i spørgeskemaundersøgelsen, hvor mange UU-centre og jobcentre, der samarbejder
om anvendelse af uddannelsespålægget og hvor ofte.
Tabel 39: Samarbejdsflader – anvendelse af uddannelsespålægget
Hyppighed Andel
Ofte 47 %
En gang imellem 37 %
Aldrig 13 %
n=156
Samarbejde om uddannelsespålæg er en indsats, der er fokus på i samarbejdet. Nogle jobcentre
fremhæver samarbejdet med UU-centre om at vurdere de unges uddannelsesparathed
som udgangspunkt for at tage stilling til uddannelsespålæg som særlig effektfuldt.
Datamaterialet fortæller ikke meget om, hvordan uddannelsespålægget anvendes, men flere
peger som nævnt på samarbejdet i forhold til at få vurderet uddannelsesparatheden forud for
et pålæg. Med reglerne i Ungepakke 2, hvor UU-centret skal vurdere de unges uddannelsesparathed
ved overgangen fra 9. og 10. klasse til en eventuel ungdomsuddannelse, er der
stort potentiale for at udvide samarbejdet om de, der ikke umiddelbart kan få et uddannelsespålæg,
da nogle af jobcentrets redskaber, for eksempel i forhold til de 15-17-årige, vil
være relevante.
3.4.5 Indsats i forhold til frafald
UU-centre og jobcentre samarbejder i nogen grad om indsatsen i forhold til frafaldstruede
unge samt unge, der er faldet fra ungdomsuddannelse.
Tabel 40: Samarbejdsflader – indsatsen i forhold til frafaldstruede på
ungdomsuddannelser
Hyppighed Andel
Ofte 29 %
En gang imellem 45 %
Aldrig 23 %
n=156
67

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Tabel 41: Samarbejdsflader – unge der er droppet ud af ungdomsuddannelser
Hyppighed Andel
Ofte 35 %
En gang imellem 50 %
Aldrig 13 %
n=156
Som det fremgår af tallene, er der en lavere andel, som samarbejder om de frafaldstruede
unge i forhold til de allerede frafaldne unge, hvilket ikke er så uventet, eftersom det først og
fremmest vil være udannelsesinstitutionerne sammen med UU-centrene, der kan spille hovedrollerne
i det samarbejde.
Flere har iværksat et fælles udviklingsprojekt om de sårbare unge i ungdomsuddannelserne,
og mange UU-centre har etableret et konkret samarbejde med ungdomsuddannelserne herom.
Fx har et UU-center kombinationsansatte, det vil sige medarbejdere, der er ansat både i
UU og på erhvervsskolerne. På den måde har de gode erfaringer med at opfange frafaldstruede
tidligt ved hjælp af det tætte samarbejde med lærere og unge.
En endnu større andel af UU- og jobcentrene samarbejder desuden om de unge, der er faldet
fra deres uddannelse. Et UU-center fortæller, at de arbejder tæt sammen om unge, der lige
er droppet ud af erhvervsuddannelse. De skal i gang med et samarbejde med erhvervsuddannelsesinstitutionerne
om en såkaldt ”afgangsterminal”, hvor unge, som er faldet fra en
ungdomsuddannelse, optages og via opkvalificerings- og afklaringsforløb vejledes til uddannelse.
Et andet UU-center fortæller om, hvordan de har lavet et samarbejde med EUC, hvor de på
deres hjemmeside har et elektronisk meldesystem, så UU-vejlederen løbende orienteres ved
frafald og får information om, hvem af medarbejderne de skal kontakte med henblik på den
videre vejledning af den unge. De ser dog også et stort fremtidigt potentiale for at styrke
samarbejdet endnu mere med erhvervsuddannelserne om fastholdelse, da de ikke oplever de
store problemer med at få de unge i gang – de får ca. 98 % i gang. I følge UU-centret ligger
udfordringen nærmere i at få de unge fastholdt.
Meget er i gang samarbejdsmæssigt især i forhold til de unge, der er droppet ud af deres påbegyndte
uddannelse. I forhold til de frafaldstruede unge er der et stort potentiale for at udvide
samarbejdet især mellem UU-centre og uddannelsesinstitutioner. Med Ungepakke 2 har
UU-centrene fået som opgave at følge op på de unge, der ikke overholder forpligtigelsen om
at følge deres uddannelsesplan, hvilket formentlig både vil skærpe deres fokus på at fastholde
og øge samarbejdet med jobcentrene om initiativer over LAB-loven, der kan indgå i de
unges uddannelsesplaner for at fremme deres uddannelsesmuligheder.
68

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
3.4.6 Brug af mentorer
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, hvor mange UU-centre og jobcentre, der samarbejder
om anvendelsen af mentorer og hvor ofte.
Tabel 42: Samarbejdsflader – anvendelse af mentorer
Hyppighed Andel
Ofte 22 %
En gang imellem 60 %
Aldrig 13 %
n=156
Godt en femtedel anvender mentorer ofte, mens så stor en andel som 60 % benytter ordningen
en gang imellem. Flere angiver koordinering af mentorindsats som et samarbejdsfelt. Et
UU-center fremhæver et særligt effektfuldt samarbejde om at koordinere mentorindsatsen
mellem jobcenter, ungdomsuddannelserne, sundheds- og omsorgsafdelingen og produktionsskolen.
Og endnu flere har initiativer i forhold til at koordinere mentorindsatsen i støbeskeen.
Samarbejdet vedrørende anvendelsen af mentorer vil formodentlig blive et udviklingsområde
set i lyset af, at jobcentrene fra 1. august 2010 har fået mulighed for at anvende mentorer til
de 15-17-årige via LAB-loven. Ligesom jobcentrene også nu har mulighed for at bevilge mentorstøtte
ved overgangen til ordinær uddannelse for de under 30-årige.
En af anbefalingerne i KLs ”Ungdomsuddannelse til alle 2” er, at der bør være særligt fokus
på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse for de uddannelsessårbare unge, hvor
netop en mentorordning kan være et passende redskab. Dette indikerer ligeledes et behov
for at øge samarbejdet og koordineringen af anvendelsen af mentor.
Der er et selvklart potentiale for et fortsat og udvidet samarbejde både i forhold til at anvende
mentorer og etablere mentorkorps, men også i forhold til at koordinere anvendelsen af
mentorer – både mellem jobcenter og UU-center, men også i forhold til uddannelsesinstitutionernes
tilbud og lignende tilbud i bl.a. serviceloven.
69

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Litteraturliste
Arbejdsmarkedsstyrelsen: Unge godt i gang-projektet. Link: www.ams.dk/Reformer-ogindsatser/Udvikling-og-forsog/Unge-godt-i-gang.aspx
Beskæftigelsesministeriet: Ungepakke 2 på BMs område. Link:
www.bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Ungeindsats/Ungepakke%202.a
spx
Katznelson, Noemi: De måske egnede – på erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolernes forlag.
DPU 2008.
Kommunernes Landsforening (KL)
Ungdomsuddannelse til alle 1. Link:
www.kl.dk/ImageVault/Images/id_39259/ImageVaultHandler.aspx.
Ungdomsuddannelse til alle 2. Link:
www.kl.dk/ImageVault/Images/id_42592/ImageVaultHandler.aspx
Erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle 2. Link:
www.kl.dk/ImageVault/Images/id_44777/ImageVaultHandler.aspx
Retsinformation
Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Link:
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128679
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Link:
www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130598
Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. Link: www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132544
Undervisningsministeriet
Aftaletekst om “Flere unge i uddannelse og job”, november 2009. Link:
www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Erhvervs/PDF09/091105_aftale_flere_unge_uddann
else_job.ashx
Mål om 95 % i ungdomsuddannelse og profilmodellen. Link:
www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/95%20procent%20m
aalsaetning.aspx
Ungepakke 1 og 2 på Undervisningsministeriets område. Link:
www.uvm.dk/ungepakken
70

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Oversigt over figurer og tabeller
Figur 1: UU-centrenes samarbejdsrelationer med jobcentre (antal) .................................. 23
Figur 2: Centrenes organisering af ungeindsatsen .......................................................... 25
Figur 3: Fælles mødeforum mellem jobcentret og UU-centret. ......................................... 27
Figur 4: Mødehyppighed i faste mødefora mellem UU-centret og jobcentret ...................... 28
Figur 5: Emner der drøftes på møderne mellem UU-centret og jobcentret ......................... 30
Figur 6: Samarbejdsflader mellem UU-vejledere og jobcentermedarbejdere ...................... 31
Figur 7: UU-centrenes øvrige samarbejdsparter i ungeindsatsen ...................................... 34
Figur 8: Jobcentrenes øvrige samarbejdsparter i ungeindsatsen ...................................... 35
Tabel 1: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................... 38
Tabel 2: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) – klyngeinddelt ............................................ 39
Tabel 3: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ..................................... 40
Tabel 4: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. - klyngeinddelt ............... 41
Tabel 5: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................... 43
Tabel 6: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ..................................... 43
Tabel 7: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................... 44
Tabel 8: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ..................................... 44
Tabel 9: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................... 45
Tabel 10: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ................................... 45
Tabel 11: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................. 45
Tabel 12: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ................................... 45
Tabel 13: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................. 46
Tabel 14: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ................................... 46
Tabel 15: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................. 47
Tabel 16: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ................................... 47
Tabel 17: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................. 48
Tabel 18: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ................................... 48
Tabel 19: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................. 49
Tabel 20: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ................................... 49
Tabel 21: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................. 50
Tabel 22: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ................................... 50
Tabel 23: Afgang til uddannelsesstøtte (SU) ................................................................. 51
Tabel 24: Afgang til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. ................................... 51
Tabel 25: Fast samarbejdsforum som element i samarbejdet – resultater med
udslusning til selvforsørgelse, uddannelsesstørre (SU), m.v.) .......................................... 53
Tabel 26: Fast samarbejdsforum som element i samarbejdet – resultater med
udslusning til SU ....................................................................................................... 53
Tabel 27: Samarbejdsaftale som element i samarbejdet – resultater med
udslusning til SU ....................................................................................................... 54
71

Samarbejde om unge - Analyserapport
___________________________________________________________________
Tabel 28: UU-centrets samarbejde med erhvervsskolerne – resultater med
udslusning til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), m.v. ........................................... 55
Tabel 29: Jobcentrenes organisering (unges aldersgruppe) – resultater med
udslusning til SU ....................................................................................................... 56
Tabel 30: UU-centrets organisering (unges aldersgruppe) – resultater med
udslusning til SU ....................................................................................................... 56
Tabel 31: UU-centrets organisering (unges grundskole) – resultater med
udslusning til SU ....................................................................................................... 57
Tabel 32: UU-centrets organisering (unges grundskole) – resultater med udslusning til
selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), mv. ................................................................ 57
Tabel 33: Mødeemner (nye bestemmelser/regler) – resultater med udslusning til SU ......... 58
Tabel 34: Mødeemner (faglige/metodemæssige emner) – resultater med
udslusning til SU ....................................................................................................... 58
Tabel 35: Samarbejde om vejlednings-/rådgivningssamtaler – resultater med
udslusning til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU), m.v. ........................................... 58
Figur 9: Antal udvalgte samarbejdselementer – afgang til SU .......................................... 61
Figur 10: Antal udvalgte samarbejdselementer – afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU), m.v. ...................................................................................... 62
Tabel 36: Samarbejdsflader – kontakt til og vejledning af 15-17-årige ............................. 64
Tabel 37: Samarbejdsflader – visitation til tilbud og kurser ............................................. 65
Tabel 38: Samarbejdsflader – motivation af unge der ikke er i gang ................................ 65
Tabel 39: Samarbejdsflader – anvendelse af uddannelsespålægget .................................. 67
Tabel 40: Samarbejdsflader – indsatsen i forhold til frafaldstruede på
ungdomsuddannelser ................................................................................................. 67
Tabel 41: Samarbejdsflader – unge der er droppet ud af ungdomsuddannelser ................. 68
Tabel 42: Samarbejdsflader – anvendelse af mentorer ................................................... 69
72

Bilag 1: Uddybet metodebeskrivelse
Hovedformålet med analyserapporten er at belyse omfanget af og kendetegnene for
samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre og se på de steder, der har gode resultater
med at få unge væk fra ledighed. Til at indfri det er en række metoder anvendt.
Den overordnede antagelse bag undersøgelsen er, at et godt samarbejde mellem
jobcentret og UU-centret danner grundlag for gode resultater med at få unge væk fra
ledighed. Gode resultater af ungeindsatsen kan også afhænge af en lang række andre
parametre end dem, vi har medtaget i denne analyse. Det kan for eksempel være større
ansættelses- eller afskedigelsesrunder i virksomheder i de konkrete kommuner, lukninger
af uddannelsesinstitutioner regionalt, øget eller mindsket fokus på ungeindsatsen fra
kommunalpolitikernes side etc. Der kan således ikke sættes lighedstegn mellem effekt af
samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre og andelen af unge, som forlader
målgruppen for ministermål 3. Men vi kan opstille indikatorer på, hvilke
samarbejdselementer der – alt andet lige – er med til at øge succesraterne.
Analysen er i tre dele med hver deres metodesammensætning:
1. Deskriptiv kortlægning af samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre ved hjælp
af en spørgeskemaundersøgelse med parterne medio 2010.
2. Analyse af de samarbejdselementer, der ser ud til at have virkning på
ungeindsatsen ved hjælp af dels DREAM-data og klynger fra jobindsats.dk og dels
spørgeskemaundersøgelsen. Del 2 er i to underdele:
a. Oplistning af de tre jobcentre med de bedste resultater og de tre
jobcentre med de mindst gode resultater i ti klynger med
sammenlignelige jobcentre. Derudfra en kortlægning af de
samarbejdselementer, som samarbejderne med de bedste resultater
peger på, de anvender.
b. Tværgående analyse, der først identificerer samarbejdselementer, der går
igen hos mindst to af tre jobcentre i alle ti klynger med gode resultater.
Dernæst udtrækkes de tre bedste jobcentre fra hver klynge og samles i
én pulje, hvor der er 3 x 10, dvs. 30 jobcentre med gode resultater.
Samme øvelse foretages med de 30 jobcentre med de mindst gode
resultater. Analysen sammenligner de to puljer for at udlede, hvilke
elementer der kendetegner jobcentre med gode resultater.
3. Del 3 behandler en række særlige fokusområder for analysen med henblik på at
afklare status samt potentialerne for udvidelse. Kvalitative data fra fokusgruppe-
og telefoninterviews inddrages sammen med data fra spørgeskemaundersøgelsen
i relevant omfang i denne analysedel.
Forud for de forskellige undersøgelser er der gennemført en desk research med henblik
på rammesætning og klargøring. I det følgende uddybes metoderne.
Spørgeskemaundersøgelse
Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at hente den aktuelle viden om
omfang, karakter og indhold af samarbejdet mellem jobcentrene og UU-centrene.
Undersøgelsen har haft fokus på det enkelte centers organisering, formaliseringen af
samarbejdet, daglige samarbejdsflader og vurdering af samarbejdet – herunder hvad der
i det pågældende samarbejde kan fremhæves eller ønskes yderligere viden om.
1

Spørgeskemaet er udarbejdet, så det er enslydende for begge parter i samarbejdet. Det
vil sige, at de to parter har givet deres besvarelse på de samme parametre i samarbejdet,
men fra hver deres position. Der er anvendt både lukkede og åbne svarkategorier.
Sidstnævnte er medtaget for at give den enkelte respondent mulighed for at uddybe
besvarelsen og dermed give yderligere input til kortlægningen.
Sigtet har været at sende spørgeskemaet elektronisk til samtlige jobcentre og UU-centre.
For at holde styr på de indkomne besvarelser har det været nødvendigt at kontakte
samtlige jobcentre og UU-centre med henblik på at få oplysninger om, hvem der skulle
stå for besvarelsen i det pågældende center. På baggrund heraf har det været muligt at
sende spørgeskemaet til 85 af landets 91 jobcentre og 46 af de 47 UU-centre (UUcentrene
har i alt fået tilsendt 82 spørgeskemaer, svarende til det antal samarbejder, de
har oplyst, at de deltager i – det er således ikke alle samarbejdsrelationer, der er udfyldt
spørgeskemaer for).
Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt og besvaret i perioden juni-august 2010. I alt
er der indkommet 156 besvarelser på baggrund af de 167 udsendte spørgeskemaer.
Heraf er de 76 besvarelser fra jobcentre, mens de resterende 80 besvarelser er fra UUcentre.
Besvarelsesprocenten for de udsendte spørgeskemaer udgør således 93,4 %.
Set i relation til at der samlet er 91 samarbejdsrelationer (182 parter), udgør
svarprocenten 85,7 %. Der er sammenfald i 138 af besvarelserne. Det betyder, at 69 af
samarbejdsrelationerne er belyst af begge parter. I de resterende 18 besvarelser er det
udelukkende den ene part i samarbejdet, der har besvaret spørgeskemaet – 11 fra UUcentre
og 7 fra jobcentre. Idet spørgeskemaet er udfyldt af begge parter i samarbejdet,
er der lokalt ikke i alle tilfælde sammenfald i de enkelte jobcentres og UU-centres
besvarelser.
Efter at have foretaget stikprøver både af det samlede datasæt og den del af data, hvor
begge parter i samarbejdet har svaret, uden at det har vist væsentlige afvigelser, er det
besluttet at benytte det samlede datasæt i kortlægningen – med mindre andet er angivet.
Herved skabes der et samlet overblik over samarbejdsrelationerne på tværs af aktører. I
de tilfælde hvor svarene fra jobcentre og UU-centre er væsentlig forskellige nævnes dette
specifikt i teksten.
Når intet andet er angivet, foretages andelsberegninger i relation til den samlede mænge
af indkomne besvarelser = 156.
Data fra spørgeskemaundersøgelsen er blevet renset for eventuelle indtastningsfejl.
Besvarelserne fra spørgeskemaet benyttes til den tværgående kortlægning af
samarbejdet. Efterfølgende anvendes data fra spørgeskemaet i sammenhæng med en
særkørsel i DREAM, hvilket beskrives i det følgende. Kombinationen af DREAM-analysen
og spørgeskemaundersøgelsen har gjort det muligt at undersøge sammenhængen mellem
jobcentre med gode resultater i ungeindsatsen, og hvilke elementer der kendetegner
samarbejdet mellem jobcentre og UU-centre disse steder. Hensigten er at udlede en
række indikatorer på succesfulde handlinger for indsatsen.
Endelig er data fra spørgeskemaet blevet anvendt som et blandt flere elementer i
udvælgelsen af de samarbejder, der indgår i den kvalitative del af analysen.
Spørgeskemaundersøgelsens reliabilitet er høj, idet det kan forventes, at vi får
enslydende svar, hvis vi gennemfører den igen med nye respondenter i målgruppen hos
2

jobcentrene og UU-centrene. Validiteten er ligeledes høj, idet spørgsmålene er klart
definerede og forståelige for målgruppen, og de kommer godt omkring de relevante
emner for undersøgelsens formål. Spørgeskemaundersøgelsen har ydermere en høj grad
af repræsentativitet, da vi forud for undersøgelsen kontaktede jobcentre og UU-centre for
at få de rette kontaktpersoner, og svarprocenten i undersøgelsen er høj. Der er som
nævnt enkelte jobcentre og UU-centre, det ikke er lykkedes at få svar fra, hvilket er en
potentiel fejlkilde i undersøgelsen.
Særkørsel fra DREAM og klyngeinddeling af jobcentre ud fra jobindsats.dk
En særkørsel fra DREAM-registret har givet tal for afgangen fra populationen, som var
omfattet af ministermål 3 i uge 10 2009 fordelt på jobcentre. Et år efter er de samme
unges forsørgelsesgrundlag blevet opgjort. 1
De unge, som i måleperioden er fyldt 30 år,
er helt udeladt af udtrækket.
Vi har valgt at anvende data fra DREAM, fordi vi herigennem får tal for det enkelte
jobcenters ”omsætning” – altså hvor mange unge, der afgår fra målgruppen for
ministermål 3 til anden forsørgelse på et givet tidspunkt. Vi får altså et øjebliksbillede af,
hvor mange unge der reelt har flyttet sig i måleperioden. Idet der i DREAM-kørslen ikke
tages hensyn til tilgangen til målgruppen, siger DREAM-tallene imidlertid ikke noget om
jobcentrenes placering eller effekt i forhold til ungeindsatsen målt efter standarden i
jobindsats.dk.
Udtrækket er foretaget, så de unges forsørgelsesgrundlag i uge 10 2010 opgøres i forhold
til følgende grupperinger:
• Fortsat i målgruppen (a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller
introduktionsydelse)
• Revalidering (inklusiv forrevalidering)
• SU – uddannelsesstøtte (SU, SVU, EGU-skoleydelse)
• Selvforsørgelse (løn, produktionsskole, m.v.)
• Voksenlærlinge
• Død eller udvandret
• Andet (syge- og barselsdagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension
m.v.) 2
.
Det skal bemærkes, at afgang til uddannelsesforløb, der ikke er SU-berettiget, figurerer
under kategorien selvforsørgelse – herunder bl.a. produktionsskoleelever. Personer, der
ikke modtager en forsørgelsesydelse, der er tilgængelig i DREAM, optræder også under
kategorien selvforsørgelse.
En indikation på et effektfuldt samarbejde kan være afgang til bestemte
forsørgelseskategorier. Det er således afgangskategorierne selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU) mv., der har særlig bevågenhed. 3
Det skyldes, at der her er tale
1 Der er ikke sammenfald mellem den periode, der er afdækket via DREAM-kørslen og tidspunktet for
spørgeskemaundersøgelsens afholdelse. Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er afgivet i ”nutid” –
dvs. at der svares i forhold til det gældende samarbejde. Da gældende samarbejdselementer
udvikles over tid, er det valgt med et generelt forbehold at sammenholde data fra de to datasæt.
2 Kategorien ”andet” kan ikke splittes yderligere op i denne analyse, idet data i denne kategori er
bestilt som en samlet andel af enkeltelementerne.
3 Kategorien selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) m.v. omfatter også afgang til revalidering og
voksenlære. Da det på landsplan er en ganske lille gruppe, som er overgået til enten revalidering
(1,53 %) eller voksenlære (0,31 %), sammenfattes disse kategorier i betegnelsen m.v.
3

om, at de unge i overvejende grad er på vej til eller kommet i ordinær uddannelse eller
arbejde.
Effekt opgøres i analysen dels som andelen af unge, der er overgået til uddannelsesstøtte
(SU) og dels som andelen af unge, der er overgået til selvforsørgelse, uddannelsesstøtte
(SU) m.v. under ét.
Jobcentrene inddeles efter den klyngeinddeling, som bl.a. anvendes i jobindsats.dk. At
kommuner eller jobcentre har samme rammevilkår og derfor indgår i en sammenlignelig
klynge af kommuner betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles. På
baggrund af disse fællestræk må man formode, at borgerne i kommunerne inden for
klyngen forventeligt modtager overførselsindkomst i nogenlunde det samme antal dage i
løbet af ét år. Man må med andre ord forvente, at disse kommuner/jobcentre klarer sig
nogenlunde lige godt.
Når jobcentret sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, bliver
sammenligningen mere retvisende for indsatsen. Herved bliver det muligt at
sammenholde det enkelte jobcenters resultater med den konkrete beskæftigelsesindsats;
i denne analyse samarbejdet med UU-centrene.
Klyngeinddelingen anvendes således i analysen til at inddele jobcentrene i ti klynger.
Denne opgørelse samkøres med data fra DREAM. Herigennem fremkommer de
samarbejder inden for hver klynge, hvori jobcentret har opnået de bedste resultater i
relation til data fra DREAM.
DREAM-registret er i høj grad baseret på valide data om populationen. Der er stor styrke i
DREAM-dataene, der viser ydelsesstatus på personnummer for de pågældende
undersøgelsespersoner fra uge til uge. Klyngeinddelingen på jobindsats.dk er også valid,
da den bygger på grundige analyser og er udviklet af Beskæftigelsesministeriet og
Arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af offentlig statistik for kommunernes rammevilkår
(for eksempel andel indvandrere m.v.).
Fokusgruppeinterviews og telefoninterviews
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, DREAM-kørslen og klyngeinddelingen fra
jobindsats.dk er de jobcentre og UU-centre, der indgår i den kvalitative del af analysen
blevet udvalgt. Der er udvalgt et samarbejde i hver beskæftigelsesregion. Dette
samarbejde har været genstand for et fokusgruppeinterview med repræsentanter for
både jobcenter og UU-center. Omdrejningspunktet for fokusgruppeinterviewene har været
en uddybning af de gode samarbejdserfaringer, og der er anvendt en semistruktureret
interviewguide med plads til uforudsete emner og uddybninger. Denne interviewguide er
baseret på de emner, vi satte os for at undersøge som særligt interessante i forhold til
formålet med undersøgelsen, hvilket er medvirkende til, at der er en høj validitet i
undersøgelsen.
Det begrænsede antal fokusgruppeinterviews sætter en naturlig barriere for
generaliserbarheden af de uddybede samarbejdserfaringer. I stedet tjener
fokusgruppeinterviewene til at eksemplificere og uddybe elementer i samarbejdet, og de
vil derfor blive brugt i analyserapporten i det omfang, de kan medvirke til at illustrere
dele af analysen.
Fokusgruppeinterviewene er blevet suppleret med telefoninterviews med en række andre
respondenter fra spørgeskemaundersøgelsen; især i forhold til at få uddybet særlige
4

samarbejdsinitiativer, som kan være inspirerende for andre jobcentre og UU-centre. Data
fra telefoninterviews anvendes i analyserapporten i det omfang, de kan medvirke til at
illustrere analysen, mens de kvalitative data bringes i anvendelse i videst omfang i
inspirationskataloget, hvor eksempler og beskrivelser af virkningsfulde
samarbejdsmodeller præsenteres mere udfoldet end i analyserapporten.
5

Bilag 2: Jobcentre i Danmark
De 91 jobcentre er opstillet alfabetisk under de enkelte beskæftigelsesregioner. De
jobcentre, der har besvaret spørgeskemaet og dermed indgår i rapporten, er markeret
med en stjerne.
Der er i flere omgange både elektronisk og telefonisk rykket for manglende besvarelser.
I Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland er der 44 jobcentre:
Jobcentre i Region Hovedstaden:
Albertslund*
Allerød*
Ballerup*
Bornholm*
Brøndby*
Egedal*
Fredensborg
Frederiksberg*
Frederikssund
Furesø*
Gentofte*
Gladsaxe*
Glostrup*
Gribskov*
Halsnæs*
Helsingør*
Herlev
Hillerød*
Hvidovre*
Høje-Tåstrup*
Hørsholm*
København*
Lyngby-Tårbæk*
Rudersdal
Rødovre*
Tårnby (Tårnby + Dragør kommuner)
Vallensbæk (Vallensbæk + Ishøj kommuner)*
Jobcentre i Region Sjælland:
Faxe*
Greve*
Guldborgsund
Holbæk*
Kalundborg*
Køge*
Lejre*
Lolland*
Næstved*
Odsherred
Ringsted*

Roskilde*
Slagelse*
Solrød*
Sorø*
Stevns
Vordingborg
I Beskæftigelsesregion Midtjylland er der 18 jobcentre:
Favrskov*
Hedensted*
Herning*
Holstebro*
Horsens*
Ikast-Brande*
Lemvig*
Norddjurs*
Odder*
Randers*
Ringkøbing-Skjern*
Silkeborg*
Skanderborg*
Skive*
Struer*
Syddjurs*
Viborg*
Århus
I Beskæftigelsesregion Nordjylland er der 10 jobcentre:
Aalborg*
Brønderslev*
Frederikshavn*
Hjørring*
Jammerbugt*
Mariagerfjord*
Morsø
Rebild*
Thisted*
Vesthimmerland
I Beskæftigelsesregion Syddanmark er der 19 jobcentre:
Aabenraa*
Assens*
Billund
Esbjerg*
Faaborg-Midtfyn*
Fredericia

Haderslev*
Kerteminde
Kolding*
Middelfart*
Nordfyn*
Nyborg*
Odense*
Svendborg*
Sønderborg*
Tønder*
Varde*
Vejen*
Vejle*

Bilag 3: UU-centre i Danmark
De 47 UU-centre er opstillet alfabetisk under de enkelte beskæftigelsesregioner. De UUcentre
der har besvaret spørgeskemaet og dermed indgår i rapporten er markeret med en
stjerne. Efter hvert UU-center er oplistet hvilke kommuner UU-centret samarbejder med.
Der er i flere omgange både elektronisk og telefonisk rykket for manglende besvarelser.
I Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland er der 17 UU-centre:
UU Bornholm* / Bornholm
UU-Center Midt Nordsjælland* / Gribskov, Halsnæs og Hillerød
UU:center syd* / Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk
UU-Frederiksberg* / Frederiksberg
UU København* / København
UUV Køge Bugt* / Greve, Solrød, Køge og Stevns
UU Lolland-Falster* / Lolland og Guldborgsund
UU-Nord* / Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby-Tårbæk
UU-Nordvestsjælland* / Kalundborg, Holbæk og Odsherred
UU-Roskilde* / Lejre og Roskilde
UU Sjælland Syd* / Næstved, Faxe og Vordingborg
UU-Sjælsø* / Allerød, Hørsholm, Furesø og Rudersdal
UU Vest* / Frederikssund og Egedal
UU-Vestegnen* / Albertslund, Ballerup, Glostrup, Rødovre og Høje-Taastrup
UU Vestsjælland* / Slagelse, Sorø og Ringsted
UU-Øresund* / Helsingør og Fredensborg
UU Tårnby* / Tårnby og Dragør
I Beskæftigelsesregion Midtjylland er der 12 UU-centre:
UU Djursland* / Norddjurs og Syddjurs
UU Favrskov* / Favrskov
UU-Herning* / Herning og Ikast-Brande
UU Horsens Hedensted* / Horsens og Hedensted
UU-Nordvestjylland* / Holstebro, Lemvig og Struer
UU Odder Skanderborg* / Odder og Skanderborg
UU Randers* / Randers
UU Ringkøbing Fjord* / Ringkjøbing-Skjern
UU Silkeborg* / Silkeborg
UU Skive* / Skive
UU Viborg* / Viborg
UU Århus-Samsø* / Århus og Samsø
I Beskæftigelsesregion Nordjylland er der 7 UU-centre:
UU-Aalborg* / Aalborg, Rebild og Læsø
UU Mariagerfjord / Mariagerfjord
UU Mors* / Mors

UU Thy* / Thisted
UU Vendsyssel* / Frederikshavn og Hjørring
UU Vendsyssel ØST VEST* / Brønderslev og Jammerbugt
UU Vesthimmerland* / Vesthimmerlands
I Beskæftigelsesregion Syddanmark er der 11 jobcentre:
UU-Aabenraa* / Aabenraa
UU Billund / Billund
UU Center Kolding* / Kolding
UU-Center Sydfyn* / Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø
UU-Haderslev* / Haderslev
UU Lillebælt* / Fredericia og Middelfart
UUO, UU Odense og Omegn* / Odense, Assens, Nordfyn, Kerteminde og Nyborg
UU Sydvestjylland* / Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen
UU-Sønderborg* / Sønderborg
UU Tønder* / Tønder
UU Vejle* / Vejle

Bilag 5: Oversigt over klynger
Oversigt over klynger
Klynge 1
Jobcenter
Klynge 2
Jobcenter
Klynge 3
Jobcenter
Klynge 4
Jobcenter
Klynge 5
Jobcenter
Albertslund Allerød Assens Ballerup Bornholm
Brøndby Egedal Billund Fredensborg Frederikshavn
Fredericia
København
Gentofte Brønderslev Frederikssund Guldborgsund
Odense Hørsholm Faaborg-Midtfyn Furesø Haderslev
Aalborg Lejre Halsnæs Gladsaxe Kalundborg
Århus Lyngby-Tarbæk Jammerbugt Glostrup Lolland
Klynge 6
Jobcenter
Rudersdal Kerteminde Greve Norddjurs
Solrød Middelfart Herning Nyborg
Klynge 7
Jobcenter
Morsø Hillerød Randers
Nordfyn Holbæk Slagelse
Vesthimmerland Holstebro Svendborg
Tønder Kolding Vordingborg
Klynge 8
Jobcenter
Roskilde
Sorø
Viborg
Klynge 9
Jobcenter
Klynge 10
Jobcenter
Esbjerg Favrskov Faxe Frederiksberg Hjørring
Helsingør Gribskov Køge Høje Tåstrup Ikast-Brande
Herlev Hedensted Lemvig Ishøj Mariagerfjord
Horsens Odder Næstved Ringsted Odsherred
Hvidovre Ringkøbing-Skjern Varde Vejle Rebild
Rødovre Skanderborg Vejen Aabenraa Silkeborg
Stevns Thisted Skive
Tårnby Struer
Syddjurs
Sønderborg

Bilag 6: Spørgeguide Fokusgruppeinterviews – samarbejde
mellem jobcentre og UU-centre
0. Om undersøgelsen – formål, metoder, hypoteser, formidling
1. Præsentation af resultater i følge DREAM og Jobindsats - jeres tal i sammenligning
med gennemsnittet
2. Vi har en hypotese om, at en positiv effekt bl.a. hænger sammen med et godt
samarbejde.
Hvilken rolle mener I, at samarbejdet spiller?
Hvordan vil I i øvrigt forklare de gode tal?
3. Hvad kendetegner jeres samarbejde?
a) hvad mener i selv er særligt vigtigt for at sikre et godt samarbejde?
b) hvordan har I arbejdet med at udvikle samarbejdet?/ hvilke ændringer har I
foretaget?
c) hvad betyder formelle rammer/ aftaler i forhold til ikke formelle?
d) hvilke udfordringer har I stødt på/ klaret?
e) hvad tænker I vil kunne styrke og udvikle samarbejdet endnu mere?
f) hvilke ønsker og anbefalinger har I til lovgivere, BR, andre jobcentre og UU-centre
4. Af jeres besvarelser af spørgeskemaet kan vi se, at her uddybes særlige initiativer og
erfaringer som har inspirationsværdi.
5. Særlige erfaringer vedrørende
a) det at få unge i gang
b) det at fastholde unge
c) det at hjælpe unge, der er faldet fra videre
6. I har nævnt jeres samarbejde om [….] som eksempler på særligt effektfulde
samarbejdserfaringer.
Vil I til sidst fortælle os om det?

Bilag 7: Forvaltningsfællesskab
Figuren illustrerer, hvor der er etableret forvaltningsfællesskab mellem jobcentret og UUcentret.
N = 156 Kortet er udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden
og Sjælland i samarbejde med AE GIS efter data fra CABI.
Kategorien ”uafklaret” dækker enten over, at der kun er besvarelse fra den ene part, eller
at der ikke er enighed om besvarelsen.

Bilag 8: Samarbejdsaftaler
Figuren illustrerer, hvor der er udarbejdet en formel samarbejdsaftale mellem jobcentret
og UU-centret.
N = 156 Kortet er udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og
Sjælland i samarbejde med AE GIS efter data fra CABI.
Kategorien ”uafklaret” dækker enten over, at der kun er besvarelse fra den ene part, eller
at der ikke er enighed om besvarelsen.

Bilag 9: Karakteristika, afgang til SU
Oversigt over, hvilke karakteristika der er fælles for de klyngeinddelte samarbejder, hvor
jobcentret har haft den største afgang til SU fra målgruppen for ministermål 3.
Symbolforklaring:
X angiver, at der er overensstemmelse mellem de samarbejdsparter i klyngen, hvor jobcentret har
haft den største afgang til SU – og at dette karakteristika er forskelligt fra de samarbejdsparter i
klyngen, hvor Jobcentret har haft den mindste afgang til SU.
* angiver, at der er overensstemmelse mellem de samarbejdsparter i klyngen, hvor jobcentret har
haft den største afgang til SU – og at dette karakteristika er sammenfaldende med de
samarbejdsparter i klyngen, hvor jobcentret har haft den mindste afgang til SU.
() angiver, at der er sammenfald blandt besvarelserne minus én.
Karakteristika Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge
UU-centret dækker én
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
kommune
UU-centret dækker mere end
X
X
én kommune
UU-centret og jobcentret
* *
X *
tilhører samme forvaltning
UU-centret og jobcentret
tilhører to forskellige
*
forvaltninger
UU-centret og jobcentret har
X
*
*
ikke fælles ledelse
UU-centret og Jobcentret er
ikke beliggende på samme
X *
* * (*) * *
(X)
lokalitet
Vejlederne fra UU-centret har
X *
X
faste træffetider i jobcentret
Jobcentret er bl.a.
organiseret efter
*
- De unges aldersgruppe * * X X X X
- Matchkategorisering X X
UU-centret er bl.a.
organiseret efter
- De unges aldersgruppe X X X X
- De unges grundskole X X X X
- De unges bopæl X X
Formel samarbejdsaftale X X X X
Etableret fast mødeforum X X X X X X
- Jobcenterledelsen
deltager altid eller ofte X
X
*
- UU-centerledelsen
deltager altid eller ofte
Mødeemner
*
X
*
*
- Drøftes altid/ofte
- Nye bestemmelser/regler * X X X (X) X
- Nøgletal * (X) (X)
- Arbejdsgange X (*) (X)
- Dataudveksling/IT
(X)
samarbejde
X
- Udvikling af nye tilbud til
(X)
unge
X
(X)
- Faglige metodemæssige
temaer
(X) (X)
(X)
(X)
- Opfølgning på projekter X X (X)
- Særlige ungetemaer (X) (X)
- Samarbejdsformer X (X) (*) (*)
- Ad hoc
- Nøgletal (X)
- Arbejdsgange (X)
- Enkeltsager (X)
- Dataudveksling/IT
samarbejde
(X)
1

Karakteristika Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
- Udvikling af nye tilbud til
unge
(X) (X)
- Opfølgning på projekter (X)
- Særlige ungetemaer (X)
- Samarbejdsformer (X) (X)
- Aldrig
- Enkeltsager X
Samarbejdsflader i
hverdagen
- Ofte
- Vejlednings-/
rådgivningssamtaler
(*) (*) * (X) X
(*) X
- Håndtering af
uddannelsespåbud
X (X)
- Frafaldstruede unge på
ungdomsuddannelser
(X)
(X)
- Sygdomsramte unge (X) (X)
- Visitation til bestemte
kurser/tilbud
(X)
- Motivation af unge, der
ikke er i gang
(X)
- Opfølgning på udd. plan (X)
- Opfølgning på jobplan (X)
- Unge, der lige er droppet
ud af
ungdomsuddannelse
(X)
- En gang imellem
- Elev- og lærepladser (X)
- Praktikker til EGU-elever (X) (X)
- Håndtering af
uddannelsespåbud
(X)
- Frafaldstruede unge på
ungdomsuddannelser (X)
(X) (X)
- Sygdomsramte unge (X)
- Anvendelse af mentorer (X) (X)
- Visitation til bestemte
kurser/tilbud
(X)
(X)
- Særlige initiativer i
forhold til de unge
mellem 15 og 17 år
(X)
- Fritidsjob til unge under
18 år
(X)
- Virksomhedspraktik til
(X)
unge under 18 år
X
(*)
- Motivation af unge, der
(X)
ikke er i gang
(X)
(X)
- Opfølgning på udd. plan (*) (X)
- Opfølgning på jobplan (X) (X)
- Unge, der lige er droppet
ud af ungdomsuddannelse
X
- Særlige målgrupper *
- Aldrig
- Særlige initiativer i
forhold til de unge
mellem 15 og 17 år
(*)
- Fritidsjob til unge under
(X)
18 år
X (*)
(X)
- Virksomhedspraktik til
unge under 18 år
(*) (X)
X
Jobcentrets øvrige
samarbejdsparter i
indsatsen
- Dagligt
- Virksomheder X X
- Ugentligt
- Produktionsskoler X
- EGU X
- Erhvervsskoler X X
- Gymnasiale uddannelser X
- Specialundervisnings- /
sprogcentre
X
- Psykiatrien X X
- Virksomheder X
2

Karakteristika Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
- Månedligt
- Produktionsskoler X
- EGU X
- Specialundervisnings- /
X
sprogcentre
X
- Familieafdelingen *
- Socialafdelingen X
- Psykiatrien X
- Behandlingssystemet i
øvrigt
X
- Kriminalforsorgen X
- Sjældent
- Gymnasiale uddannelser X X X
- Sundhedscentre * X X
- SSP X X
UU-centrenes øvrige
samarbejdsparter i
indsatsen
- Dagligt
- Produktionsskoler X
- EGU * X
- Erhvervsskoler X
- Ugentligt
- Produktionsskoler X X
- Erhvervsskoler X X
- Gymnasiale uddannelser X X X
- Familieafdelingen X
- Socialafdelingen X
- Behandlingssystemet i
øvrigt
X
- Virksomheder X
- Månedligt
- Specialundervisnings- /
sprogcentre
X
- Sundhedscentret X
- Psykiatrien X
- Behandlingssystemet i
øvrigt
X
3

Bilag 10: Karakteristika, afgang til selvforsørgelse,
uddannelsesstøtte (SU), mv.
Oversigt over, hvilke karakteristika, der er fælles for de klyngeinddelte samarbejder,
hvor jobcentret har haft den største afgang fra målgruppen for ministermål 3 til
selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) mv. 1
Symbolforklaring:
X angiver, at der er overensstemmelse mellem de samarbejdsparter i klyngen, hvor jobcentret har
haft den største afgang til de fire kategorier – og at dette karakteristika er forskelligt fra de
samarbejdsparter i klyngen, hvor jobcentret har haft den mindste afgang til kategorierne.
* angiver, at der er overensstemmelse mellem de samarbejdsparter i klyngen, hvor jobcentret har
haft den største afgang tilde fire kategorier – og at dette karakteristika er sammenfaldende med de
samarbejdsparter i klyngen, hvor jobcentret har haft den mindste afgang til kategorierne.
() angiver, at der er sammenfald blandt besvarelserne minus én.
Karakteristika Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge
UU-centret dækker én
kommune
UU-centret dækker mere end
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
én kommune
UU-centret og jobcentret
tilhører samme forvaltning
UU-centret og Jobcentret
tilhører to forskellige
* * * X *
forvaltninger
UU-centret og jobcentret har
X
X
*
ikke fælles ledelse
UU-centret og jobcentret er
ikke beliggende på samme
X * (*) * (*) (*)
*
lokalitet
Vejlederne fra UU-centret har
X *
(*)
X
faste træffetider i Jobcentret
Jobcentret er bl.a.
organiseret efter
*
- De unges aldersgruppe * * X X
- CPR.nr. X
- Matchkategorisering X X
UU-centret er bl.a.
organiseret efter
- De unges uddannelser X
- De unges aldersgruppe X X
- De unges grundskole X X X X X X
- De unges bopæl X
- CPR.nr. X
Formel samarbejdsaftale X X
Etableret fast mødeforum X X X X X X X
- UU-centret er ansvarlig
for mødernes afholdelse
(X)
- Ansvaret for
mødeafholdelsen skifter
mellem Jobcentret og
UU-centret
(X)
- Møderne afholdes i
jobcentret
(X)
- Jobcenterledelsen
deltager altid eller ofte
(*)
*
1 Kategorien selvforsørgelse, uddannelsesstøtte (SU) mv. omfatter også afgang til revalidering og voksenlære.
Da det på landsplan er en ganske lille gruppe, som er overgået til enten revalidering (1,53%) eller voksenlære
(0,31 %), sammenfattes disse kategorier i betegnelsen mv.
1

Karakteristika Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
- UU-centerledelsen
deltager altid eller ofte X (X)
*
- UU-vejleder/-e deltager
(X) *
altid eller ofte
*
- Ungekoordinator i
jobcentret deltager altid
eller ofte
(*)
- Rådgiver/-e og
konsulenter/-er i
jobcentret deltager altid
eller ofte
X
*
- Repræsentant/-er fra
Erhvervsskole/-r deltager
aldrig
(X)
(X)
- Repræsentant/-er fra
Produktionsskole/-r
deltager aldrig
(X)
(X)
- Repræsentant/-er fra
Gymnasiale uddannelser
deltager aldrig
(X)
(X)
- Socialforvaltningen/SSP
deltager aldrig
Mødeemner
X
- Drøftes altid/ofte
- Nye bestemmelser/regler (*) * * (*) (X) (*) X
- Nøgletal (*) (*)
- Arbejdsgange X (*) (*)
- Dataudveksling/IT
samarbejde
X
- Udvikling af nye tilbud til (*) *
unge
(*)
- Faglige metodemæssige
temaer
(*)
- Opfølgning på projekter (*)
- Særlige ungetemaer
- Samarbejdsformer * (*) (X) (*)
- Ad hoc
- Nøgletal
- Arbejdsgange
- Enkeltsager (X) (X)
- Dataudveksling/IT
samarbejde
- Udvikling af nye tilbud til
unge
- Faglige metodemæssige
temaer
(X)
- Opfølgning på projekter
- Særlige ungetemaer
- Samarbejdsformer
- Aldrig
- Enkeltsager
Samarbejdsflader i
hverdagen
- Ofte
- Vejlednings-/
rådgivningssamtaler
(*) X (X)
(X)
(X)
- Håndtering af
uddannelsespåbud
X
(X)
(X)
- Frafaldstruede unge på
ungdomsuddannelser
(X)
- Sygdomsramte unge (X)
- Visitation til bestemte
kurser/tilbud
- Motivation af unge, der
ikke er i gang
(X)
- Opfølgning på udd. plan (X)
- Opfølgning på jobplan
- Unge, der lige er droppet
ud af
ungdomsuddannelse
- En gang imellem
- Elev- og lærepladser (X) (*) (X) (X)
- Praktikker til EGU-elever (*)
- Håndtering af
2

Karakteristika Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge
uddannelsespåbud
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
- Frafaldstruede unge på
ungdomsuddannelser
- Sygdomsramte unge (X)
- Anvendelse af mentorer (*) (X) (X) (X)
- Visitation til bestemte
kurser/tilbud
*
- Særlige initiativer i
forhold til de unge
mellem 15 og 17 år
- Fritidsjob til unge under
18 år
- Virksomhedspraktik til
unge under 18 år
*
- Motivation af unge, der
ikke er i gang
X
- Opfølgning på udd. plan
- Opfølgning på jobplan
- Unge, der lige er droppet
ud af
ungdomsuddannelse
(*)
(X)
(X)
- Særlige målgrupper (*) (*) (X)
- Aldrig
- Særlige initiativer i
forhold til de unge
mellem 15 og 17 år
- Fritidsjob til unge under
18 år
*
(X) (X) (X) (X)
(*)
- Virksomhedspraktik til
unge under 18 år
Jobcentrets øvrige
samarbejdsparter i
indsatsen
- Dagligt
- Virksomheder X X
- Ugentligt
- Produktionsskoler
- EGU
- Erhvervsskoler X
- Gymnasiale uddannelser
- Specialundervisnings- /
sprogcentre
- Familieafdelingen *
- Psykiatrien
- Virksomheder X
- Månedligt
- Produktionsskoler X *
- EGU X X
- Erhvervsskoler X *
- Specialundervisnings- /
sprogcentre
X
- Familieafdelingen X
- Socialafdelingen X
- Psykiatrien X *
- Behandlingssystemet i
øvrigt
- Kriminalforsorgen
- Sjældent
- Gymnasiale uddannelser X
- Sundhedscentre X
- SSP *
- Kriminalforsorgen X X
UU-centrenes øvrige
samarbejdsparter i
indsatsen
- Dagligt
- Produktionsskoler
- EGU X * X
- Erhvervsskoler X * X
- Specialundervisnings- /
sprogcentre
X
- Ugentligt
- Produktionsskoler X X *
3

Karakteristika Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
- Erhvervsskoler X X
- Gymnasiale uddannelser * X
- Specialundervisnings- /
sprogcentre
X
- Familieafdelingen
- Socialafdelingen X
- Behandlingssystemet i
øvrigt
- Virksomheder X X
- Månedligt
- EGU X
- Gymnasiale uddannelser X
- Specialundervisnings- /
sprogcentre
- Sundhedscentret X
- Psykiatrien
- Behandlingssystemet i
øvrigt
- SSP X
- Sjældent
- Specialundervisnings- /
sprogcentre
X
- Behandlingssystemet i
øvrigt
X
- SSP X
- Kriminalforsorgen * X
4