August 2005 - Diabetesforeningen

Diabetes 

Medlemsbladet nr. 4 | August 2005 

Kommunalreform: 

Regioner, storkommuner 

– og diabetes 

Livsforsikring: 

Få svar på dine 

spørgsmål 

Praktisk forebyggelse: 

Nyt samarbejde om 

motivationsgrupper 

Tema: 

Diabetes & psyken

Diabetes 4 · 2005 

Årgang 65 

Medlemsblad for Diabetesforeningen 

Landsforeningen for Sukkersyge 

Udkommer 6 gange årligt 

febr. · apr. · jun. · aug. · okt. · dec. 

Oplag: 66.500 

Hovedkontor og redaktion 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C 

Telefon- og kontortid 

Omstilling 

Mandag til torsdag kl. 9-15 

Fredag kl. 9-14 

Diætister 

Mandag til torsdag kl. 9-12 

Socialrådgiver 

Tirsdag og torsdag kl. 9-15 

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 

E-mail: df@diabetesforeningen.dk 

Web-site: diabetes.dk 

Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652 

Redaktion 

René Bøgh-Larsen 

afdelingschef (ansvarshavende) 

Karin Mulvad 

journalist, daglig redaktør 

km@diabetesforeningen.dk 

Dorte Lund Larsen 

sekretær, annoncesalg 

dll@diabetesforeningen.dk 

Tomas Kruse 

journalist, webmaster 

tk@diabetesforeningen.dk 

Layout/Prepress 

e-mergency ApS 

Garn Grafi sk produktion ApS 

Tryk 

Stibo Graphic A/S 

Clausen Offset ApS 

Redaktionen påtager sig ikke ansvar 

for annoncerede produkter eller for 

manuskripter, der indsendes uopfordret 

Artikler må kun gengives 

efter aftale med redaktionen 

Indlæg der ønskes optaget 

i næste nummer af Diabetes 

skal være redaktionen i hænde 

senest den 15. august 2005 

Bladet udkommer også på lydbånd 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag: 60.387 i perioden 

1. juli 2003-30. juni 2004 

Diabetes og 

psykiske problemer 

leder 

At leve med diabetes påvirker ens liv både fysisk som psykisk. Flere undersøgelser 

viser, at psykiske lidelser som fx depression, spiseforstyrrelser og 

angst forekommer hyppigere hos diabetikere end hos andre. 

Diabetesforeningen udgav i 2002 en rapport, der undersøgte 2.800 type 1 

diabetikeres holdninger, følelser og oplevelser i relation til dét at leve med 

diabetes. Undersøgelsen viste, at det er de færreste diabetikere, der opsøger 

professionel hjælp til at løse fx angst og depression. 

I det etablerede behandlersystem er der typisk fokus på kontrol af håndgribelige 

fysiske faktorer såsom blodsukker, blodtryk, øjen- og nyrekontrol. 

Derfor kan mere komplekse problemstillinger som psykiske problemer nemt 

komme til at spille en tilbagetrukken rolle eller helt blive glemt. 

En anden betydende faktor er, at mange diabetesbehandlere ikke er klædt på 

til at håndtere psykiske problemer og derfor er tilbageholdende med at tage 

emnet op. 

Endelig er det eksisterende system ikke gearet til at håndtere diabetikere 

med psykosociale problemer. Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens netop 

gennemførte opgørelse over diabetesindsatsen i amterne og H:S (Hovedstadens 

Sygehusfællesskab), blev det således klart, at kun to amter har 

tilknyttet en psykolog til sygehusenes diabetesteams. 

At mange diabetikere ikke søger den fornødne hjælp, kan netop skyldes, 

at der ikke fi ndes etablerede tilbud om målrettet psykosocial rådgivning og 

støtte til diabetikere. 

Af samme grund rejste Diabetesforeningen i efteråret 2004 spørgsmålet om 

diabetes og psykiske problemer i den Nationale Diabetesstyregruppe, og på 

gruppens møde i maj i år blev det besluttet, at emnet skal gennemdrøftes på 

et udvidet møde i oktober 2005. 

Målet er at afklare, hvordan man fra Diabetesstyregruppen kan medvirke til at 

sætte fokus på et forsømt og overset problem. 

Læs mere i temaet "diabetes & psyken" inde i bladet. 

Med venlig hilsen 

Allan Flyvbjerg 

professor, overlæge, dr.med. 

formand for Diabetesforeningen

Tema: Diabetes & psyken 

En helt ny dansk undersøgelse 

dokumenterer, at 

diabetikere oftere lider af 

depression og angst end 

andre. 

Den gode nyhed er, at det 

er muligt at vende negative 

tankemønstre. Det har en 

gruppe diabetikere øvet 

sig på. Læs om, hvordan Anders blev bedre til at 

fokusere på det positive. 

Side 8-12 

Samarbejde om Motivationsgrupper 

Frederiksberg Kommune har afsat 2 mio. kr. over 

de næste to år til et diabetesprojekt, der udover 

opsporing af risikogrupper og en diabetesvejlederfunktion 

også omfatter Motivationsgrupper til type 

2 diabetikere. Diabetesforeningen samarbejder 

med kommunen om Motivationsgrupperne, der 

starter september 2005. 

Side 28-31 

Fodbehandling: Konfl ikt skærpet 

Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Landsforeningen 

af statsautoriserede Fodterapeuter 

tager skrappere og skrappere midler i brug i deres 

indbyrdes konfl ikt, og det går i stigende grad ud 

over diabetikerne. 

Side 34-35 

3 Diabetes 4 · 2005 

Indhold 

2 Leder: Diabetes og psykiske problemer 

4 Overblik: Kort & godt om type 1 & type 2 

6 Tema: Diabetes & psyken 

Et spørgsmål om accept 

Muligt at vende negative tanker 

Jeg styrer selv mine følelser 

Mormor og farfar taler ud 

18 Kommunalreform: 

Regioner, storkommuner – og diabetes 

20 Mad & tips: Sol, sommer og syltetid 

25 Nye produkter 

26 Livsforsikring: 

Få svar på dine spørgsmål 

28 Praktisk forebyggelse: 


32 Lov & ret: Ankeafgørelser om merudgifter 

34 Fodbehandling: Konfl ikt skærpet 

36 Rejseberetning: Bestjålet i Bolivia 

39 Om at oprette testamente 

43 Køb bogen: 

Sødt og surt – syltning for diabetikere 

45 Læserbreve 

47 Kandidater til udvalg søges 

48 Sukkersyge Børns Dag 2005 

50 Nej til passiv rygning 

52 Diafonen – spørg om diabetes 

56 Aktivitetskalenderen 

71 Klummen 

73 Bestillingsliste 

Forside: 

Bente Berg og Peter Hammersholt er henholdsvis 

mormor og farfar til Nicoline og Mathias. 

Begge børn har diabetes. Læs mere side 14-17. 

Foto: Bo Tornvig 

Diabetes 

Medlemsbladet nr. 4 | August 2005 




Livsforsikring: 

Få svar på dine 

spørgsmål 


Nyt samarbejde om 

motivationsgrupper 

Tema: 

Diabetes & psyken 

05674_omslag_405.indd b1 7/13/05 8:37:27 AM

kort om type 1 


Kort og godt 

– om type 1 & type 2 

Kære læser 

Her får du en lille smagsprøve på nogle af de emner, vi har valgt at tage op i dette nummer af Diabetes. 

Udover at være en guide til artikler mv, der interesserer netop dig, fremgår det også, hvilke sider der 

især relaterer sig til henholdsvis type 1 og type 2 diabetes. 

Men husk, at de fl este artikler omhandler emner af interesse for såvel type 1’ere som type 2’ere, fx 

temaet "diabetes & psyken", om kommunalreformen, mad & tips, livsforsikring, fod terapi-konfl ikten 

og rygning. 

God læselyst! 

Med venlig hilsen 

Karin Mulvad, redaktør 

Type 1 diabetes 

Kursusdag om adoption 

Type 1 udvalget har taget initiativ til en temadag 

om adoption, der løber af stabelen lørdag den 1. 

oktober 2005 kl. 10.30-16.00. 

"Kom og få afl ivet myterne om diabetes og adoption, 

og hør hvordan en adoptionssag forløber. 

Mød også en sagsbehandler fra amtet, repræsentanter 

fra en af de formidlende organisationer og 

par, der selv er i gang med – eller allerede har 

– adopteret" hedder det bl.a. i invitationen. 

Læs mere side 13. 


Bente Berg og Peter Hammersholt er henholdsvis 

mormor og farfar til Nicoline på seks og Mathias 

på ni. Begge børn har type 1 diabetes. Det har 

taget mormor fem år at komme over sin angst for 

at have børnebørnene til at overnatte, og farfar er 

ikke nået så langt endnu. 

Læs mere side 14-17. 

Bestjålet i Bolivia 

32-årige Louise Strøbech oplevede pludselig at 

stå i et mellemamerikansk land uden insulinpenne, 

blodsukkerapparat, kontaktlinser og fl ybilletter: 

"På syvendedagen skete det, der ikke måtte 

ske. En snu sjæl lirkede rygsækken ud under 

bussædet, hvor min rejsefælle sad og ventede på 

afgang. Selv var jeg ude for at fotografere lidt af 

La Paz’ dagligdag i området omkring busholdepladsen, 

og da jeg satte mig ind i bussen igen, var 

rygsækken med hele mit liv pist væk." 

Læs hvordan Louise tacklede situationen side 

36-37. 

Klummen: 

Den (livs)-nødvendige accept 

Klummen handler denne gang om, at mange 

– især unge - diabetikere har svært ved at acceptere, 

at de har en kronisk sygdom: 

"For nylig så jeg et tv-indslag, hvor teenagere med 

nyopdaget diabetes var på introduktionskursus. 

En ung pige med tårer i øjnene udtalte til kameraet, 

at hun "aldrig ville acceptere sin sukkersyge, 

for det var bare en hæslig sygdom... Sådan 

tænker de fl este diabetikere på et tidspunkt, 

men der er en særlig grund til, at teenagere har 

svært ved at acceptere sygdommen", skriver Britt 

Nørbak blandt andet i klummen side 71.



Type 2 diabetes 


Frederiksberg Kommune har afsat 2 mio. kr. til et 

diabetesprojekt, der udover opsporing af risikogrupper 

og en diabetesvejlederfunktion også 

omfatter Motivationsgrupper til type 2 diabetikere. 

– Diabetesforeningen henvendte sig til os på 

"det helt rigtige" tidspunkt, idet vi var ved at 

udarbejde en handlingsplan for type 2 diabetes. 

Motivations grupperne var et godt supplement 

til planen. Målet med de tre tilbud er at forbedre 

livskvaliteten og forebygge senkomplikationer, 

siger formanden for kommunens Sundhedsudvalg 

blandt andet. 

Læs om et spændende initiativ på side 28-30. 

Chatrum for yngre type 2 diabetikere 

Diabetesforeningen vil gerne invitere til "fokusgruppemøde" 

om oprettelse af et chatrum for 

yngre type 2 diabetikere. 

Er du under 45 år, og har du lyst til at udveksle 

erfaringer med andre yngre type 2’ere? Kan du 

formulere dig kort og klart på skrift, og har du lyst 

til at være "vært" og igangsætter på et chatrum fx 

en gang om måneden eller hver 14. dag i ½ år? 

Læs mere side 30. 


Seminar om sundere livsstil 

Diafonen – spørg om livet med diabetes 

Det er ikke altid nemt at have diabetes. Birte fra 

Diafonens svarpanel beretter – med udgangspunkt 

i egne og andres erfaringer – om hvordan 

lavt og højt blodsukker kan føre til situationer med 

drama, reelle katastrofer og morsomme islæt 

– ikke mindst for omgivelserne: 

"Vi diabetikere reagerer meget forskelligt på 

føling. Min første føling efter en lang cykeltur startede 

med, at jeg ikke kunne sætte min cykel langs 

muren. Da jeg kom ind, sagde min mand: “Du 

ser da underlig ud, skulle du ikke se at få målt dit 

blodsukker?" 

Læs hele beretningen side 52. 

Seminar om sundere livsstil 

Diabetesforeningen og Dansk Firmaidrætsforbund 

arrangerer i samarbejde med Helse et tre-dages 

seminar på Rømø i begyndelsen af oktober. 

Seminaret vil bestå af en blanding af naturoplevelser, 

motion i dejlige omgivelser og foredrag af 

førende eksperter om livsstil, overvægt, motion og 

diabetes. 

Læs mere på side 72. 

kort om type 2 

Diabetes 4 · 2005 5

Et spørgsmål om accept 

Tekst / Karin Mulvad, redaktør 

"Diabetes & psyken" har vi 

kaldt temaet på de følgende 

sider. Betegnelsen dækker over 

et stort og mange-facetteret 

område, som det ikke er muligt 

at "komme hele vejen rundt om" 

i dette tema. 

Vi har derfor valgt at tage fat i et 

lille hjørne, men håber, at artiklerne 

giver dig (hvad enten du har 

type 1 eller type 2 diabetes eller 

er pårørende) mod på at søge 

mere viden, udveksle erfaringer 

med andre diabetikere – og stille 

krav til din læge eller behandler 

om, at eventuelle psykologiske 

problemstillinger også tages op 

ved dine kontrolbesøg. 

Den blinde passager 

Her følger et redigeret uddrag af 

en artikel, der tidligere har været 

bragt i Diabetes. 

Psykiske problemer hos diabetikere 

er ikke noget, man kan 

skrive op på en formel. Faktisk 

er der ligeså mange forskellige 

problemer, som der er diabetikere, 

der banker på psykologens dør. 

Det oplever psykoterapeut Hanne 

Dreisig, Klinisk Psykologisk Afdeling 

på Odense Universitetshospital. 


Som omtalt i lederen side 2 har 

Sundhedsstyrelsens diabetesstyregruppe 

– på foranledning af 

Diabetesforeningen – besluttet 

at sætte fokus på diabetes 

og psykiske problemer. På et 

udvidet møde i oktober vil styregruppen 

(hvor også foreningen 

er repræsenteret) drøfte status 

på området, herunder eventuelle 

konkrete initiativer. 

Baggrunden er, at undersøgelser 

viser, at angst, depression og 

spiseforstyrrelser forekommer 

hyppigere hos diabetikere end 

hos andre, men også, at det er 

påvist, at psykosociale tiltag har 

en positiv effekt. 

Behovet for at tale med en 

psykolog eksisterer hos fl ere, 

end man umiddelbart skulle tro. 

Én ting er nemlig behandlingen 

af dem, der har været ude for 

en traumatisk oplevelse. Noget 

andet er alle dem, der har svært 

ved at acceptere deres diagnose 

og pludselig skal leve et liv 

"med diabetes som den blinde 

passager". 

Accept-problemet 

Det er da også denne gruppe, 

Hanne Dreisig ser fl est af, når hun 

Alligevel er det stadig kun ganske 

få steder i landet, at diabetikere 

tilbydes psykologhjælp. 

I Århus Amt har der siden 

september 2003 været ansat en 

psykolog på diabetesområdet. Her 

har det vist sig, at hovedproblematikken 

for voksne diabetikere 

er "accept-problemet". Derefter 

kommer bl.a. depression, sorgkrise-reaktion, 

angst og spiseforstyrrelse. 

Altsammen alvorlige 

tilstande, der kan have meget 

negativ indfl ydelse på evnen til 

egenomsorg. Det gør det ekstra 

vigtigt at op prioritere indsatsen i 

hele landet. 

modtager henvisninger fra hospitalets 

diabetesambulatorium. 

- Accept-problemet er ofte der, 

hvor det går galt for mange. De 

vægrer sig ved at acceptere, at de 

har fået en kronisk sygdom, der 

skal passes. De ved som regel 

godt, hvad de skal gøre, når de 

kommer herover. Det har lægerne 

allerede fortalt dem. Men de har 

svært ved at gøre det. 

Mens nogle oplever acceptproblemet 

som en manglende

evne til at tage ansvar for 

pasningen af deres sygdom, så 

viser problemet sig hos andre 

som stress. Og det er mindst lige 

så alvorligt. 

- Alle kan have stress, men vi 

andre har ikke diabetes, og derfor 

opdager man det ikke på samme 

måde. For diabetikeren får det en 

omgående virkning: Reguleringen 

går galt, siger Hanne Dreisig. 

Den manglende evne til at tage 

ansvar og stress giver ofte det 

samme resultat: Personen med 

den kroniske sygdom bliver offer. 

Derfor mener Hanne Dreisig også, 

man skal sætte grænsen for, 

hvornår en diabetiker skal have 

tilbudt psykologhjælp, lavere end 

hos ikke-kronikere..." 

Hverdag med angst 

Angst er en meget almindelig 

tilstand hos diabetikere, og noget 

Hanne Dreisig ofte støder på. 

Mange oplever en angst for, hvad 

fremtiden mon vil bringe i relation 

til deres sygdom, men måden, de 

reagerer på, er vidt forskellig. 

- Man skulle tro, at angsten fi k 

dem til at passe deres diabetes, 

men hos nogle fylder angsten så 

meget, at de bliver dysregulerede. 

Diabetes og psykisk helse 

Her følger uddrag af artiklen 

"Diabetes og psykisk helse" 

af den norske psykolog Randi 

Abrahamsen. 

"...Diabetes er en sygdom som 

kræver vurderinger 24 timer i 

døgnet, 365 dage om året, år ud 

og år ind. 

Alt, hvad en person med diabetes 

foretager sig, påvirker insulinbehovet, 

hvad enten det handler om 

mad, fysisk aktivitet eller følelsesmæssige 

reaktioner. 

For højt blodsukker over tid 

medfører risiko for senkomplikationer, 

mens for lavt blodsukker 

(føling) indebærer risiko for 

bevidtstløshed. Diabetes er en 

sygdom, som betyder, at man må 

lære at leve med usikkerhed. Dertil 

kommer det daglige arbejde, som 

sygdommen kræver... 

I modsætning til en del andre 

kroniske sygdomme, indebærer 

diabetes, at man i høj grad selv 

er ansvarlig for behandlingsresultatet. 

I løbet af en dag må man 

vurdere konsekvenserne af alle de 

valg, man foretager... 

I mit daglige arbejde får jeg ofte 

henvist patienter med dårlig blodsukkerregulering, 

og hvor bekymringen 

er stor med tanke på udvikling 

af senkomplikationer. Ofte har 

disse patienter været i langvarig 

kontakt med sundhedsvæsenet 

for at opnå en bedre regulering. 

Opmærksomheden har været 

tema: diabetes & psyken 

Mens den ene gruppe lukker af, 

så fokuserer den anden gruppe 

kun på diabetes. De bliver overoptagede 

af deres blodsukker og 

bange for henholdsvis højt og lavt 

blodsukker. De er meget stramt 

reguleret og lukket inde i deres 

diabetes-univers, hvor der ikke er 

plads til det øvrige liv og livskvalitet, 

forklarer Hanne Dreisig. 

Også i disse tilfælde forsøger 

hun via psykoterapien at nå 

igennem til den enkelte og ændre 

på "magtforholdet", så det ikke 

er sygdommen, der dikterer det 

hele..." 

rettet mod de somatiske forhold, 

men behandlingen har imidlertid 

ikke skabt nogen ændringer... 

Det er let at underdiagnostisere 

psykiske problemer hos mennesker 

med kronisk sygdom. At de 

bliver diagnostiseret er imidlertid 

af uvurderlig betydning med tanke 

på at opnå et godt behandlingsresultat..." 

Mere information 

Oversat fra norsk af redaktionen. 

Via den norske diabetesforenings 

hjemmeside kan du læse hele 

artiklen, der har været bragt i 

Tid skrift for norsk psykologforening. 

Gå ind på adressen: 

http://www.diabetes.no/index. 

asp?id=36278 

Læs mere på de følgende sider >> 


Muligt at vende 

negative tanker 

Tekst / Hanne Hauerslev, journalist 

Foto / Tina Enghoff 

En helt ny dansk undersøgelse 

dokumenterer, at diabetikere er 

mere følsomme og oftere lider 

af depression end raske og 

andre patienter med en kronisk 

sygdom. Den gode nyhed er, at 

det er muligt at vende negative 

tankemønstre. Det har en gruppe 

diabetikere øvet sig på. 

Personer med diabetes har en 

følsom natur. Det konkluderer en 

helt ny ph.d. afhandling, som læge 

Louise Behrend Rasmussen netop 

har afsluttet. 

Gennem tre år har hun undersøgt 

godt 100 type 1 diabetikere fra 

Bispebjerg Hospitals endokrinologiske 

ambulatorium og sammenlignet 

resultaterne med en gruppe 

raske danskere og en gruppe med 

en anden kronisk sygdom. 


- Diabetikerne adskiller sig 

markant fra de to andre grupper 

ved at være mere sensitive. 

Hvis du er mere sart og føler dig 

hudløs, er du også mere nærtagende. 

Det er vigtig viden for 

behandlerne. 

Det kan ikke nytte noget at "sige 

et par sandheder" til den diabetiker, 

der måske kommer for femte 

gang i ambulatoriet med en skæv 

blodprøve, fordi vedkommende 

ikke magter at passe sin diabetes 

godt nok. Det vil få diabetikeren til 

at trække sig tilbage og få endnu 

sværere ved at følge vores anvisninger. 

Tung byrde 

Hvorfor diabetikere er mere føl - 

somme end andre, giver undersøgelsen 

ikke svar på, men Louise 

Behrend Rasmussen har et godt 

bud. 

- Med diabetes følger meget 

kontrol og ofte en følelse af skyld 

og skam. Hvis du har en dårlig 

periode, vil du tit tænke, at det er 

din egen skyld. Det er fantastisk 

hårdt at tage ansvar for eksempelvis 

et dårligt syn, "fordi jeg ikke 

kunne tage mig sammen". 

Den byrde er meget tung at bære 

– og så er det, vi reagerer med 

vores følelser, føler os kede af det 

og stiller spørgsmålet: Hvorfor 

skal netop jeg trækkes med det 

her? Kontrollen og ansvaret slider 

simpelthen på psyken. 

Ubehandlet depression 

De 100 diabetikere i undersøgelsen 

var mellem 18 og 50 år, og 

der tegner sig et billede af deres 

personlighed, psykiske symp-

Louise Behrend Rasmussens 

undersøgelse viser, at det godt 

kan lade sig gøre at håndtere 

en situation anderledes, hvis 

man får de rette psykologiske 

redskaber til det. 

tomer og anskuelsen af egen 

kontrol. 

Det viste sig, at diabetikerne i 

højere grad end andre lider af 

depression. Mange af os går rundt 

med kimen til depression, men 

den kommer aldrig op til overfl 

aden, mener Louise Behrend 

Rasmussen. 

- Depression er i høj grad en 

arvelig sygdom, som mange af os 

har anlæg for. Om vi så udvikler 

en mærkbar depression afhænger 

blandt andet af vores livsvilkår. 

Undersøgelsen viser, at 16 

procent af de undersøgte diabetikerne 

lider af depression i en 

grad, så de bør tilbydes medicin 

suppleret med psykologbehandling. 

Konsekvensen af undersøgelsen 

bør ifølge Louise Behrend 

Baggrund 

Undersøgelserne til ph.d. afhandlingen, 

der har titlen "Psychological 

Factors in Type 1 Diabetes Mellitus", 

påbegyndtes i januar 2000, og 

forsvaret fi nder sted på Københavns 

Universitet efteråret 2005. 

Baggrunden for undersøgelsen var 

en formodning om, at type 1 diabetikere 

er belastede af deres sygdom. I 

dagligdagen mødte Louise Behrend 

Rasmussen mange diabetikere, som 

udtrykte modløshed og magtesløshed. 

Undersøgelsen falder i to dele. I 

første del af undersøgelsen ønskede 

Louise Behrend Rasmussen at dokumentere, 

hvorvidt type 1 diabetikere 

har det dårligere psykisk end andre 

– og om det hænger sammen med 

sygdommen. I dag fi ndes der ingen 

tilsvarende danske, kontrollerede 

Rasmussen være, at diabetikere 

rutinemæssigt undersøges for 

depression. 

- Mange går rundt med en 

depression uden at være i 

behandling, fordi vi ikke er gode 

nok til at opdage sygdommen. 

Men det ville være nemt at 

opdage den – for eksempel hvis vi 

tager det med som et fast punkt 

på det årlige statusmøde. Det er 

vigtigt at opdage depressionen i 

tide, fordi andre studier viser, at 

depression og diabetes går dårligt 

hånd i hånd. Depressionen varer 

længere, og patienterne er dårligere 

til at passe deres diabetes. 

Kontrol – et tveægget sværd 

Undersøgelsen viste også, at 

patienterne har en stærk følelse 

af egen kontrol over sygdommen. 

Men er det udelukkende posi- 


undersøgelser, hvor diabetikere er 

sammenlignet med raske og andre 

syge. Der deltog 100 personer med 

type 1 diabetes, 100 personer med 

anden kronisk sygdom samt 200 

raske i undersøgelsen. 

I anden del af undersøgelsen ønskede 

hun at dokumentere, hvorvidt et tilbud 

om terapi kan forbedre det psykiske 

velbefi ndende. 

70 personer med type 1 diabetes 

indgik i dette studie – hvoraf de 28 

fi k kognitiv terapi, som er en metode 

til at ændre de negative tanker, der 

ligger bag følelserne. 

Undersøgelsen udgik fra Medicinsk 

Klinik I på Bispebjerg Hospital. Louise 

Behrend Rasmussen er i dag reservelæge 

på Rigshospitalet, hvor hun er 

under uddannelse til psykiater. 

tivt, spørger Louise Behrend 

Rasmussen. 

- På den ene side er det naturligvis 

fi nt – men kontrol er et 

tveægget sværd, fordi det store 

ansvar også er en belastning. Det 

kan være rart for os alle sammen 

engang imellem at blive frataget 

ansvaret for os selv – er du for 

eksempel syg, er det en dejlig 

fornemmelse, at andre tager over, 

plejer dig og fortæller, hvad du 

skal gøre. 

Det er kendetegnende for diabetikere, 

at de i meget høj grad 

skal klare sig selv hele tiden, og 

mange føler, at de står alene med 

en stor byrde. De ser lægen og 

sygeplejersken en halv time hver 

tredje måned. Resten af tiden 

føler de sig ofte meget alene med 

ansvaret. 

>> 


fortsat fra side 9 

Psykologiske redskaber 

En del af de diabetikere, der 

indgik i undersøgelsen, fi k træning 

i, hvordan de kan vende de negative 

tanker til positive. 

- 28 af diabetikerne fi k såkaldt 

kognitiv terapi, hvilket er psykologiske 

redskaber og metoder til at 

håndtere deres situation anderledes. 

Resten af patienterne var 

kontrolgruppe. 

Det viste sig, at det godt kan lade 

sig gøre at "vende tankegangen". 

- Når du har en følelse, ligger der 

en tanke bag. Det kan ikke lade 

sig gøre at tvinge en følelse væk. 

Men du kan ændre på tanken 

bag følelsen, sådan at den sætter 

nye følelser i spil, forklarer Louise 

Behrend Rasmussen. 

- For eksempel er en patient trist 

og ked af det om morgenen, da 

hun vågner. Tanken bag den triste 


følelse er: Jeg skal til en middag 

i aften, jeg ved, at der vil være 

et bugnende bord, og at jeg ikke 

kan lade være med at spise al 

den lækre mad, tage to gange af 

desserten og drikke vin til. Jeg 

ved, at de andre gæster vil se 

skævt til mig og kommentere det, 

jeg spiser. 

- Vi lærte patienterne at tænke 

anderledes. At ændre de negative 

tanker og gøre dem neutrale, 

måske endda positive: Du skal 

først beskrive de negative tanker 

– for eksempel at de andre ser 

skævt til dig, at du kommer til 

at spise for meget og får dårlig 

samvittighed bagefter. Herefter 

skal du beskrive den følelse, du 

får af tankerne: Skam, vrede, 

ulyst. 

- Nu skal du beskrive handlingen: 

Hvad kan du gøre i situationen: 

Det ville for eksempel være ærger- 

ligt at blive hjemme, for så lader 

du sygdommen styrer dit liv. 

Kræver øvelse 

Endelig skal du beskrive 

ændringen – de nye, gode tanker: 

Det er mine gode venner, selvfølgelig 

fordømmer de mig ikke. 

Jeg må jo godt tage en festaften, 

jeg skal bare være forberedt og 

måske regulere insulinen, måle 

blodsukkeret undervejs og spise 

en klemme rugbrød, når jeg 

kommer hjem, så jeg ikke får lavt 

blodsukker om natten på grund af 

vinen. 

Det kræver tid og øvelse at 

arbejde med sine tanker på den 

måde. Gruppen arbejdede i seks 

uger med at vende de negative 

tanker, og det viste sig, at det er 

muligt at skubbe de gamle, automatiske 

tanker til side og give 

plads til nye, som styrer følelserne 

i en positiv retning.

Jeg styrer selv 

mine følelser 

Anders Kargaard har netop fået 

sit drømmejob, og humøret er 

højt. Men sådan har det ikke 

altid været for den 31-årige 

marketingchef. Sammen med en 

gruppe andre diabetikere har han 

fået et psykologisk værktøj til at 

gøre de negative følelser neutrale 

eller måske ligefrem positive. 

Gruppen har startet et netværk, 

som de tilbyder andre diabetikere 

at deltage i. 

Lige nu har Anders Kargaard svært 

ved at få armene ned. Han har fået 

ønskejobbet som marketingchef i 

den danske virksomhed B-one’s 

afdeling i Dubai. Inden han fl ytter 

ned i den 200 kvadratmeter store 

villa, der følger med jobbet, er han 

fritstillet i seks uger fra sit gamle job 

som salgschef hos Voice-tv. 

- Jeg har det fantastisk lige nu og 

glæder mig enormt til at fl ytte – det 

er et nyt kapitel, der starter i mit liv, 

siger Anders Kargaard begejstret. 

Det lyser ud af ham, at de positive 

følelser dominerer lige i øjeblikket. 

Men sådan har det ikke altid været. 

For to år siden deltog han i læge 

Louise Behrend Rasmussens 

undersøgelse, der blandt andet gik 

ud på at tilbyde 28 type 1 diabetikere 

– tilknyttet ambulatoriet på 

Bispebjerg Hospital – et værktøj til 

at vende de negative følelser. 

Teorien er, at du ikke kan tvinge de 

negative følelser væk – men du kan 

ændre på de negative tanker, der 

ligger bag følelserne. På den måde 

kan du styre følelserne i en mere 

positiv retning. 

- Selvfølgelig kender jeg de negative 

følelser, selvom de ikke fylder 

lige nu. Jeg fi k konstateret diabetes 

som 19-årig, kendte intet til 

sygdommen og fi k et chok, da jeg 

kom ud på Steno og så de andre 

patienter. Her trillede jeg en ung fyr 

rundt i kørestol – han havde ikke 

passet sin diabetes og havde mistet 


Anders Kargaard: 

- Vi havde stor glæde af at være 

sammen i gruppen og tale om, 

hvordan vi kunne ændre de negative 

tanker til positive. For det er lettere 

sagt end gjort. 

synet. Dét giver negative tanker 

– men nu har jeg lært ikke at lade de 

dårlige tanker fylde for meget. 

- I gruppen har vi netop arbejdet 

på at fastholde det positive. Jeg 

har det for eksempel dårligt med 

at måle mit blodsukker, selvom det 

jo ikke tager mange minutter at 

gøre det. Målingerne gør mit humør 

dårligt, fordi det minder mig om, at 

jeg er kronisk syg – og at det ikke 

bare er noget, jeg kan få overstået 

på et halvt år som for eksempel et 

brækket ben. Når jeg måler blodsukker, 

mærker jeg sårbarheden 

omkring sygdommen og i en 

periode, hvor jeg var igennem en 

skilsmisse, målte jeg det slet ikke. 

Jeg kunne ikke fi nde overskuddet 

til det. 

Fokusér på det positive 

Anders Kargaard fortæller, at han 

nu kan bruge de redskaber, som 

han og de andre lærte på Bispebjerg. 

>> 



- Jeg skal først og fremmest 

beskrive de negative tanker. 

Herefter skal jeg beskrive den 

følelse, som kommer, når jeg måler 

mit blodsukker – at det minder 

mig om, at jeg er kronisk syg. Så 

skal jeg beskrive handlingen: Hvor 

lang tid tager det egentlig at måle 

blodsukker? Og så skal jeg fi nde 

de positive tanker frem: At det 

er godt for mig at kontrollere mit 

blodsukker, for ved at investere 

disse få minutter får jeg meget igen 

– velbehaget ved at vide, at jeg er 

perfekt reguleret. Det giver mig 

tryghed. I den sidste ende gør det 

mine følelser mere positive over for 

at måle blodsukker. 

- Det er en tankegang, som virker 

godt for mig. Vi havde desuden 

stor glæde af at være sammen i 

gruppen og tale med hinanden 


om, hvordan vi kunne ændre de 

negative tanker til positive. For det 

her er lettere sagt end gjort. I dag 

tænker jeg ikke så meget over, 

hvordan jeg arbejder med mine 

tanker – det er blevet en del af min 

erfaring og bare noget, jeg gør. 

Men i starten er det svært, og så er 

det godt at støtte hinanden. 

Tabt 10 kilo 

Om det er erfaringerne fra Bispebjerg 

Hospital, der også har fået 

Anders Kargaard til at tabe sig ti 

kilo siden december sidste år er 

svært at sige – men det handler 

også om at fastholde de positive 

tanker, mener han. 

- Jeg fokuserer på at spise mere 

rugbrød, kød og mange grønsager 

i stedet for pasta og hvidt brød. 

Det har jeg kombineret med styrke- 

træning i et fi tnesscenter halvanden 

time tre gange om ugen. Og 

det er virkelig noget, der rykker i 

den positive retning. Jeg har planer 

om at fortsætte med at dyrke 

motion, når jeg kommer til Dubai. 

Der er en stor og lækker swimmingpool 

lige uden for min dør, 

siger Anders Kargaard og smiler 

ved tanken 


Har du lyst til at være med i 

netværket af diabetikere, som 

deltog i Louise Behrend Rasmussens 

studie om at vende negative 

tanker til positive? 

Så er du velkommen til at kontakte 

gruppen. Du fi nder gruppen på 

hjemmesiden http://uk.groups. 

yahoo.com/group/ungediabetikere/ 

Anders tager sig en svalende dukkert 

i Havnebadet ved Islands Brygge i 

København.


Ring og 

få råd 

Diætrådgivningen 

Der kan ringes til Diabetesforeningens 

diætrådgivning: Tlf. 6612 9006. 

Træffetid: Mandag til torsdag fra 

kl. 9.00-12.00. 

E-mail: mad@diabetesforeningen.dk. 

Diafonen 

Læs mere om Diafonen på side 52. 

Diabetikere kan også adoptere. 

Kom og få afl ivet myterne om diabetes 

og adoption og hør, hvordan en 

adoptionssag forløber. 

Mød også en sagsbehandler fra amtet, repræsentanter 

fra en af de formidlende organisationer og par, der selv 

er i gang med – eller allerede har – adopteret. 

Tid og sted 

Lørdag den 1. oktober 2005, kl. 10.30-16.30. 

Dagen foregår i Diabetesforeningens kursuslokaler, 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. 

Kurset (inkl. frokost) er gratis for medlemmer af 

Dia betesforeningen, men du skal selv betale transport. 

Der er begrænset deltagerantal. 

Information og tilmelding 

Yderligere information kan fås ved henvendelse til 

formand for Type 1-udvalget, Anne Petersen, tlf. 2021 

5124 eller e-mail: storstroem@diabetesforeningen.dk. 

Tilmelding senest den 23. september 2005 til: 

Else Weiss, Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 

5000 Odense, tlf. 6312 9027 eller e-mail: 

ew@diabetesforeningen.dk. 

Socialrådgivningen 

Der kan ringes til Diabetesforeningens 

socialrådgiver: Tlf. 6612 9006. 

Bemærk! 

Ny træffetid: 

Tirsdag og torsdag fra kl. 9.00-15.00. 

E-mail: sh@diabetesforeningen.dk. 


Bente Berg og Peter Hammersholt 

er henholdsvis mormor og 

farfar til Nicoline på seks og 

Mathias på ni år. Begge børn har 

diabetes. Det har taget mormor 

fem år at komme over sin angst 

for at have børnebørnene til at 

overnatte, og farfar er slet ikke 

nået så langt endnu. 

Tekst / Merete Rømer Engel, journalist 

Foto / Bo Tornvig 

Termometret i mormors pool viser 

18,5 grader. Det tager kun to 

minutter for Mathias og Nicoline at 

løbe herover hjemmefra, og så er 

farfar endda også på besøg i dag. 

Det er sommer i Danmark, og alt 


Når børnebørnene har diabetes: 

Mormor og farfar 

taler ud 

ånder idyl i mormors have i Farum. 

Men helt så glansbilledagtig er 

virkeligheden ikke. Både Peter 

(farfar) og Bente (mormor) har 

været igennem år med dårlig 

samvittighed og sorg. Dårlig 

samvittighed, fordi de ikke 

magtede at afl aste deres egne 

børn mere, end de gjorde. Og 

sorg, fordi sygdommen griber så 

altomfattende ind i både deres 

egne børns og børnebørnenes liv. 

- Der er jo både mit eget barn – i 

mit tilfælde min datter – som jeg 

føler med, fordi jeg ved, hvor ondt 

det gør på forældre, når deres 

børn fejler noget. Og så er der 

børnebørnene. Det er en dobbelt 

sorg, siger Bente. 

- Jeg beundrer virkelig forældrene. 

De klarer det fantastisk. Men det 

er hårdt for dem, og de kunne 

godt have brug for mere hjælp fra 

mig. Men jeg tør simpelthen ikke 

endnu, siger Peter. 

Mormors angst 

Angsten har fået begge bedsteforældrene 

til at trække sig lidt, 

og den erkendelse har været 

svær. For hvorfor trækker man 

sig, når ens egne børn faktisk har 

allermest brug for en? Det kan 

virke absurd, men i et psykologisk 

perspektiv er det ikke så mærkeligt. 

Angsten for ikke at kunne 

klare det. Angsten for at børnebørnenes 

blodsukkertal bliver for

lave. Angsten for at børnene skal 

få insulinchok overskygger alt 

andet. 

- Sammen med min datter har 

jeg oplevet Nicoline, hvor hun var 

næsten bevidstløs. Oplevet at 

sidde og duppe væde på hendes 

tunge, fordi hun var for slap til 

selv at kunne drikke. Vi måtte 

derfor have hende på hospitalet, 

hvor hun fi k drop. Det er fl ere år 

siden nu, men de situationer har 

nok været med til at give mig den 

angst for ikke at kunne slå til, siger 

Bente. 

Da angsten slap 

Men i påsken forsvandt mormors 

angst efter at have givet hende 

dårlig samvittighed gennem fem 

år. Bente er zoneterapeut og 

deltager bl.a. i en selvudviklings- 

Mathias og Nicolines historie: 

Lillesøster Nicoline var den første af de to 

søskende, der fi k diabetes. Nicoline var bare 1 år, 

da hun fi k konstateret diabetes. Det er nu fem 

år siden. (Læs om Nicoline og hendes familie 

i Diabetes, april 2002). Nicoline har i perioder 

kun villet have mor til at stikke sig, og det kan 

gøre hverdagen lidt kompliceret. I dag er det 

blevet lettere, og Nicoline lader nu også far, 

storebror og bedsteforældre injicere insulin. 

Sidste år fi k storebror Mathias også konstateret 

diabetes. Han var 8 år. I begyndelsen 

var det meget svært for ham at acceptere, 

at han havde fået sygdommen. Han vidste 

jo fra sin søster, hvad det indebar. I dag 

har Mathias accepteret tingenes tilstand 

og klarer det fl ot. Han tager selv insulin, 

mærker selv lavt blodsukker og ved, hvad 

han så skal gøre. 

Det har været en hård tid for hele familien, 

og det er fortsat krævende at have to børn 

med diabetes i en hverdag med job og praktiske 

og sociale gøremål. Derfor er opbakningen 

og hjælpen fra bedsteforældrene i hverdagen så 

vigtig. 

gruppe. I gruppen havde hun 

arbejdet med sin angst gennem et 

stykke tid, men var ikke selv klar 

over, at den havde sluppet taget i 

hende. 

- Skærtorsdag ringede min datter 

til os i sommerhuset og sagde, at 

børnene frygtelig gerne ville op til 

os, og da hørte jeg mig selv sige: 

"De må da gerne blive og overnatte". 

Nu turde jeg, smiler Bente. 

Da forældrene var kørt, løb Nicoline 

og Mathias rundt med kæppe 

og legede med nabobørnene i 

sommerhusområdet. 

- Der var godt gang i den. Jeg 

målte blodsukkeret kl. 20, og de 

var begge to for lave, men den 

store forskel var, at jeg ikke gik i 

panik. Jeg begyndte stille og roligt 


at lede efter et stykke chokolade, 

gav dem det og smurte nogle 

rugbrødsmadder. Da de sov, 

sagde min mand: "Der skete da 

vist noget med dig". 

For Bente blev det vendepunktet. I 

dag er hun ikke bange for at have 

børnebørnene til overnatning. 

En distanceret farfar 

Peter har ikke haft oplevelser 

med lave blodsukre hos børnene. 

Han har ikke været så tæt på i 

hverdagen – bor ikke fem huse 

længere hen ad vejen, som 

mormor gør. Måske er der også 

en forskel i nærhed på at være 

mormor og farfar. 

- Jeg har to andre børnebørn, og 

jeg har nok alligevel været mere 

>> 



sammen med dem. Jeg har lavet 

en distance, som jeg ikke er stolt 

af, og det har jeg besluttet mig 

for at gøre noget ved. Både for 

min egen skyld og for deres. Jeg 

vil komme og besøge dem noget 

oftere, så det bliver mere naturligt 

for mig, hvad de må spise og så 

videre, siger Peter. 

Bente nikker og foreslår, at han 

måske kunne være der et par 

timer, mens forældrene tog i 

biografen. Det ville afl aste dem 

og hjælpe ham med at bearbejde 

følelsen af utryghed, mener hun. 

Selvom han synes idéen er god, 

er den stadig en smule skræmmende. 

At stikke sit barnebarn 

Peters største angst er at skulle 

stikke børnebørnene. 

- Jeg har passet dem én aften for 

år tilbage, da var det endnu kun 

Nicoline, der havde diabetes. Hun 

ville ikke lade mig stikke sig, så 

jeg måtte ringe over til Bente. Hun 

syntes, vi skulle klare det selv, 

hvad der jo også var helt rigtigt. 

Det endte med, at Nicoline lod 

storebror Mathias stikke sig. Men 

pyh ha, det var en voldsom oplevelse, 

og jeg sov ikke et minut den 

nat, fortæller Peter. 


- Jeg er selv panisk angst for 

nåle, og det kan de selvfølgelig 

også mærke. For mig ville den 

allerstørste hjælp udefra være, 

hvis der kunne komme en sygeplejerske 

og stikke Nicoline om 

aftenen. Mathias klarer det jo selv 

nu, fortæller farfar med stolthed i 

stemmen. 

En bedsteforældrelinie 

Begge bedsteforældre har kunnet 

mærke på deres egne børn, at de 

som forældre til to diabetesbørn 

gerne ville have haft en større 

deltagelse fra bedsteforældrenes 

side hele vejen igennem. 

- Da jeg trak mig i starten, var min 

datter meget skuffet. Hun følte, at 

jeg fravalgte hendes børn. Det kan 

jeg godt forstå, siger Bente. 

Bente ville gerne have haft et telefonnummer 

på en anden mormor, 

som hun kunne ringe til. 

- Det er vigtigt, at det er en 

mormor til et barn med diabetes. 

Andre tror, at det bare handler om 

at stikke dem to gange om dagen 

og ikke give dem slik, men der 

er mange andre ting, man skal 

tænke på. Man skal fx hele tiden 

tænke på, hvad de får at spise, og 

hvordan deres blodsukker ligger. 

Så en mormor med erfaringer 

på området, det ville jeg virkelig 

have kunnet bruge – også for at 

udveksle tanker og følelser, siger 

Bente. 

Peter bakker op om idéen med 

en bedsteforældrelinie. Ikke selvhjælpsgrupper, 

men bare nogle 

telefonnumre, man kunne ringe til. 

Hverken mormor eller farfar har 

været helt på det rene med, at 

man som bedsteforældre også 

gerne må kontakte den diabetessygeplejerske 

eller den afdeling 

på sygehuset, som forældrene 

kan kontakte uden for normal 

åbningstid. Men de oplever heller 

ikke, at det vil være relevant. 

- De er meget dygtige, men de 

kender jo ikke det enkelte barn, 

så jeg ville altid hellere kontakte 

forældrene, siger mormor. Farfar 

nikker. 

Kurser for bedsteforældre 

Bedsteforældrekurser, som er et 

helt nyt fænomen i Diabetesforeningen, 

synes både Bente og 

Peter lyder som en rigtig god idé. 

- Der kunne man jo tage fat på 

netværkstanken. Udveksle erfaringer 

med andre bedsteforældre. 

For man skal nok også passe på 

ikke at dynge bedsteforældrene 

til med alt for mange oplysninger. 

Vi kan ikke rumme alle de facts. 

Min datter har gennem årene 

fortalt mig en masse, når jeg 

skulle passe Mathias og Nicoline 

i nogle timer, men jeg har 

altid bedt hende om at skrive det 

mest nødvendige ned. Jeg kunne 

simpelthen ikke huske det hele, 

siger Bente. 

Råd til andre 

bedsteforældre: 

• Er det muligt, så ring og snak 

med en anden bedsteforælder i 

samme situation eller mød dem 

på et af de nye bedsteforældrekurser.

• Forsøg at lægge din dårlige 

samvittighed væk. Du gør, hvad 

du kan. Det gør alle. 

• Få din søn eller datter til at skrive 

ned på en seddel, hvad børnebørnene 

må/skal have at spise, 

hvad blodsukkertallene skal være 

osv. Du kan ikke huske ret meget 

af det, du har fået fortalt, hvis du 

bliver bange. 

• Vær realistisk. Erkend, at der 

er en risiko for, at barnet fx kan 

få meget lave blodsukre og 

gennemtænk, hvad du eventuelt 

vil gøre i en sådan situation. 

Undersøgelser har vist, at 20 % 

af børn med diabetes ikke bliver 

passet af deres bedsteforældre, 

og for 9 % vedkommende skyldes 

det bedsteforældrenes utryghed 

i forhold til sygdommen. Med 

baggrund i de tal har Diabetesforeningen 

afholdt tre såkaldte 

modelkurser for bedsteforældre 

– to for bedsteforældre til børn i 

Syd- og Sønderjylland og et for 

fynske bedsteforældre. 

• Hvis I bliver i tvivl om noget, når 

I passer jeres barnebarn, er det 

mest oplagte at ringe til barnets 

forældre. Forældrene kender 

barnets reaktioner og kan som 

regel hurtigt vurdere, om I skal 

foretage jer noget. 

• Hvis I ikke kan få fat i forældrene, 

kan I ringe til den behandlingsafdeling, 

hvor barnet går til kontrol 

(ambulatoriet i dag timerne eller 

evt. senge afdelingen senere). 

Efter det seneste kursus, som 

blev afholdt i maj 2005, er der 

blevet udarbejdet en manual til 

afholdelse af den type kurser. 

Meningen er, at Diabetesforeningens 

lokale arrangører i 

henholdsvis Nordjylland og på 

Sjælland med hjælp fra manualen 

kan afholde kurser i samarbejde 

med børnegruppen i amtet. 

Emnerne på kurserne har været: 

- Diabetes og behandlingsprincipper. 

- Lavt og højt blodsukker – symptomer, 

årsag, behandling. 

- Hvordan giver man insulin, måler 

blodsukker osv. 

- Dialog mellem bedsteforældre 

om, hvad de er bange for. 

- Mad til børn med diabetes 

Mathias og Nicoline elsker at 

løbe over til mormor og tage 

sig en dukkert i poolen. 

Generelle råd til bedsteforældre: 

• Er insulingivningen et stort 

problem, kan man på forhånd 

bestille en hjemmesygeplejerske 

til at komme og give insulin, når 

barnebarnet er på ferie hos jer. 

• Hvis barnets blodsukker bliver så 

lavt, at det mister bevidstheden, 

er det ikke livstruende, men I skal 

selvfølgelig reagere på det. 

Barnet skal enten have en 

indsprøjtning med Glukagon, 

der er et stof, der frigiver sukker- 


depoter til blodet, eller lægen 

på skadestuen skal lægge et 

glukose drop. 

• Ring evt. til Falck på 112. Falckreddere 

er uddannet til at hjælpe. 

• Dagen efter et evt. insulinchok er 

barnet frisk igen! 

Kilde: Anni Rasmussen, børnekonsulent 

i Diabetesforeningen 





Tekst / Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen 

Kommunalreformen stiller nye 

krav til løsning af opgaver både 

centralt og ude lokalt. Diabetesforeningens 

Hovedbestyrelse og 

sekretariat arbejder derfor på 

højtryk for at tilpasse Diabetesforeningen 

de nye, spændende 

opgaver til størst gavn for alle 

diabetikere. 


Kommunalreformen og en ny 

sundhedslov blev vedtaget i juni 

måned. 

Det kommunale og regionale landkort 

ligger nu fast, mens indholdet 

af reformerne er knap så langt 

fremme. Med sundhedsloven 

får kommunerne et langt større 

ansvar for sundhedsopgaven. Der 

er imidlertid mange forhold, som i 

dag – 1½ år før reformernes ikrafttræden 

– endnu er uafklarede. 

Her følger nogle af de spørgsmål, 

der "banker på døren" og som 

kræver snarlig diskussion og 

løsning.

- Hvad kommer den nye økonomiske 

fordeling på sundhedsområdet 

til at betyde for diabetikere? 

- Hvilke opgaver får de kommende 

sundhedscentre og de planlagte 

forebyggelses- og rådgivningscentre? 

- Kan man forestille sig, at sundhedscentrene 

får opgaver 

vedrørende diabetes, som i dag 

varetages af sygehusenes ambulatorier 

eller lægepraksis? 

- Hvordan vil systemerne fremover 

virke sammen? 

- Hvad skal der ske med diabetesskolerne? 

- Vil der blive oprettet regionale og 

kommunale brugerråd – udover 

de sociale råd ("handicapråd", 

som omfatter både de handicappedes 

og de kronisk syges interesser)? 

- Hvordan påvirker vi de nye 

kommunalbestyrelser og regionsråd 

til at sikre diabetikerne 

den bedst mulige behandling? 

Disse og mange andre spørgsmål 

skal afklares i løbet af det næste 

års tid. Kommunalreformen skal 

helst blive en stor gevinst for alle 

diabetikere. 

Nye opgaveløsninger 

Når det drejer sig om den overordnede 

tilrettelæggelse af 

sund heds væsenet får staten 

(Sundhedsstyrelsen) det helt afgørende 

ord. Regionerne skal ikke 

opkræve skat, men forvalte penge 

fra staten og kommunerne til den 

del af sundhedsvæsenet, som 

bliver en regional opgave, dvs. 

sygehusene, praktiserende læger 

og andre autoriserede, praktiserende 

behandlere. 

Kommunerne skal tage sig af 

rehabiliteringen, fx efter opera- 

tioner, vejledning inden for kost og 

motion og lignende. 

Kommunerne skal også opkræve 

en mindre sundhedsskat og betale 

– delvist – for operationer og 

ambulant kontrol på syge husene. 

Det må forventes, at staten og 

kommunerne samlet vil have så 

meget for pengene som muligt, 

og at kommunerne også vil løse 

opgaver, hvor der kan spares på 

de sociale ydelser. 

Det betyder, at det er vigtigt at 

opstille en liste over diabetikernes 

krav og forventninger – og følge 

med i, at kommende planer lever 

op til disse forventninger. 

Sundhedsaftaler 

Kommunerne skal desuden drive 

"sundhedscentre" og såkaldte 

"forebyggelses- og rådgivningscentre". 

Type 2 diabetes er nævnt 

som et centralt led for sundhedscentrenes 

vedkommende, mens 

forebyggelse af livsstilssygdomme 

er et emne for forebyggelses- og 

rådgivningscentrene. Der er skabt 

forsøgspuljer på i alt 120 mio. kr., 

som skal bruges de næste par 

år for at fi nde frem til brugbare 

modeller. 

Både type 1 og type 2 diabetes 

vil være vigtige emner i de sundhedsaftaler 

mellem regioner og 

kommuner, der skal binde sundhedsvæsenet 

sammen. 

Løfte fra ministeren 

Der vil fortsat være brug for 

diabetesudvalg, når de nuværende 

amter i 2007 bliver til fem 

regioner. Det skriver indenrigs- og 

sundhedsminister Lars Løkke 

Rasmussen i et brev til Diabetesforeningen. 

Foreningen havde i forsommeren 

henvendt sig til ministeren for at 

sikre, at nedlæggelsen af amterne 

ikke også betød nedlæggelse af 

de udvalg, der er med til at sikre 

bedst mulig behandling af diabetikerne. 

I brevet konstaterer Lars Løkke 

Rasmussen, at anbefalingerne 

om diabetesudvalg i Sundhedsstyrelsens 

redegørelse "Diabetesbehandlingen 

i Danmark" også 

gælder efter 1. januar 2007. Derfor 

regner ministeren med, at de 

amtslige diabetesudvalg bliver 

til regionale diabetesudvalg, når 

amterne bliver til regioner. 

Denne udmelding er meget 

glædelig, fordi det er så vigtigt, 

at man – også i fremtiden – hører 

diabetikerne, når sundhedsvæsenet 

skal tilrettelægges 

og koordineres i indsatsen på 

dia betesområdet. 

Planlægning af nye opgaver 

Diabetesforeningens Hovedbestyrelse 

besluttede i foråret at 

afholde en række interne heldagsmøder 

i 2005 med det formål at 

beskrive foreningens rolle i den 

nye sundhedsstruktur. Planlægning 

af foreningens fremtidige 

opgaver er en forudsætning for, at 

indfl ydelsen bliver størst mulig – 

og med størst mulig gavnlig effekt 

på indsatsen over for alle landets 

diabetikere. 

Det er planen, at resultaterne af 

diskussionerne præsenteres på 

repræsentantskabsmødet i marts 

2006. Indtil da vil foreningens 

medlemmer og frivillige løbende 

blive informeret 


På Indenrigs- og Sundhedsministeriets 

hjemmeside: www.im.dk 

kan du læse meget mere om 

kommunalreformen. 


Sol, sommer og syltetid 

Tekst / Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen, kliniske diætister 

Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi 

De sidste par år er det igen blevet populært selv at 

sylte. Lige nu bugner haverne af frugt og grønsager, 

så denne gang giver vi inspiration til nye sylteopskrifter. 

Der er opskrifter på marmelade og på 

chutney, relish og pickles, der spises som tilbehør 

til varm eller kold mad. 

Hyben-æblemarmelade 

(Ca. 1 l) 

Ingredienser: 

500 g rensede hyben 

2 syrlige æbler (ca. 200 g) 

1 citron 

4 dl vand 

50 g sukker 

sødemiddel svarende til ca. 100 g sukker 

evt. konserveringsmiddel 

Fremgangsmåde: 

Hybenskallerne hakkes groft med en kniv. 

Æblerne skæres i kvarte, og kernehus, blomst og 

stilk fjernes. 

Æblebådene rives groft. Æblerne kan evt. skrælles 

først. 

Citronen halveres og presses. 

Hybenskaller og revne æbler koges med citronsaft 

og vand i ca. 10 min. 

Sukkeret tilsættes, og marmeladen koger yderligere 

i ca. 5 min. 

Blandingen kan evt. blendes. 

Sødemiddel tilsættes, og marmeladen smages til. 

Konserveringsmiddel kan evt. tilsættes. 

Marmeladen hældes på rene glas, der lukkes med 

det samme. 

Servering: 

Hyben-æblemarmelade bruges som pålæg. 

Marmeladen kan også anvendes i stedet for hindbærmarmelade 

i opskriften på hindbærsnegle. 


Hjemmelavet marmelade smager særlig godt på 

friskbagt brød. Derfor bringer vi også opskrifter 

fra Diabetesforeningens nye bagebog Godt brød 

– sundt og sødt. 

God fornøjelse med opskrifterne 

Tip: 

Der skal bruges ca. 1 kg hele hyben for at få 

500 g rensede hybenskaller. Blomst og evt. stilk 

fjernes. Hybenfrugterne skæres i halve, og kernerne 

tages ud med en teske. Skær evt. hybenfrugterne 

igennem på tværs, så er det lettere at 

skrabe kernerne ud. 

1 spsk. (ca. 15 g) indeholder: 

Energi ca. 50 kJ 

Kulhydrat 2 g 

heraf tilsat sukker 1 g 

Fedt 0 g

Squash-æblemarmelade 

(Ca. 0,6 l) 

Ingredienser: 

1 squash, gerne gul (ca. 300 g) 

3 syrlige æbler, gerne madæbler (ca. 300 g) 

1 dl vand 

1 stang hel kanel 




Enderne skæres af squashen, der skæres i mindre 

stykker. Squashen kan evt. skrælles først. 

Æblerne skæres i kvarte, og kernehus, blomst og 

stilk fjernes. 

Æblebådene skæres i mindre stykker. Æblerne kan 

evt. skrælles først. 

Squash og æbler koges med vand og kanelstang i 

ca. 15 min. 

Kanelstangen tages op. 

Marmeladen blendes eller moses med en ske. 

Sødemiddel tilsættes, og marmeladen smages til. 


Marmeladen hældes på rene glas, der lukkes med 

det samme. 

Servering: 

Squash-æblemarmelade bruges som pålæg. 

1 spsk. (ca. 15 g) indeholder: 

Energi 25 kJ 

Kulhydrat 1 g 

Fedt 0 g 

På side 43 kan du bestille 

Diabetesforeningens syltebog 

Surt og sødt – syltning for diabetikere. 

Langtidshævet kernebrød 

(1 stk.) 

Ingredienser: 

200 g knækkede eller skårne rugkerner (ca. 3½ dl) 

3 dl vand 

2 dl kærnemælk 

15 g gær 

1 spsk. fedtstof 

1 tsk. sukker eller honning 

1½ tsk. salt 

30 g hørfrø (ca. ½ dl) 

100 g grahamsmel (ca. 1½ dl) 

ca. 300 g hvedemel (ca. 5 dl) 

Pensling: 

kærnemælk 


Rugkerner og vand koges i ca. 3 min. 

Blandingen afkøles. 

Kærnemælken tilsættes, og gæren røres ud i blandingen. 

De øvrige ingredienser tilsættes - hold lidt af 

hvedemelet tilbage. 

Dejen æltes godt sammen. Den skal være lidt 

klistret. 

Skålen dækkes med plastfi lm, og dejen hæver i 

køleskab i mindst 8 timer fx natten over. 

Dejen slås ned og formes til et brød. 

Brødet dækkes til og efterhæver i ca. 1 time ved 

stuetemperatur. 

Brødet pensles med kærnemælk og bages ved 

200° C i ca. 40 min. på næstnederste ovnrille. 

Kernebrødet afkøles på en bagerist. 

Servering: 

Langtidshævet kernebrød serveres fx til 

morgenmad eller mellemmåltid. 

Pr. skive (40 g): 

Energi 425 kJ 

Kulhydrat 16 g 

Fedt 1,5 g 

Kostfi bre pr. 100 g = 5,2 g >> 


Peberfrugtpickles 

med fersken 

(Ca. 1 l) 

Ingredienser: 

4 peberfrugter, gerne fl ere farver (ca. 500 g) 

2 ferskner (ca. 250 g) 

10 skalotteløg (ca. 100 g) 

6-8 stilke frisk basilikum 

Lage: 

3 dl vand 

1 dl hvidvinseddike 


½ tsk. salt 

8-10 hele hvide peberkorn 



Peberfrugterne renses og skæres i tynde strimler. 

Skindet på fersknerne fjernes. 

Fersknerne skæres i tynde både. Stenene kasseres. 

Skalotteløgene pilles og skæres i kvarte, hvis de er 

store. 

Ingredienserne til lagen blandes (ikke konserveringsmiddel), 

og lagen koges op. 

Løgene tilsættes og koger i 3-4 min. 

Peberfrugt, fersken og basilikum tilsættes, og 

blandingen koger yderligere i 3-4 min. 

Basilikum tages op af lagen og kasseres. 



Peberfrugtpickles med fersken hældes på rene 

glas, der lukkes med det samme. 

Pickles trækker i ca. 1 uge, inden det spises. 

Servering: 

Peberfrugtpickles med fersken serveres som 

tilbehør til fx kogt eller stegt kylling, fi sk eller kød. 

Variation: 

Nektariner kan anvendes i stedet for ferskner. 

50 g indeholder: 

Energi 75 kJ 

Kulhydrat 1 g 

Fedt 0 g 

Blommechutney 

(Ca. 1 l) 

Ingredienser: 

500 g sveskeblommer 

1 stort løg (ca. 100 g) 

½ selleri (ca. 175 g) 

1 rød chili 

2 spsk. frisk revet ingefær 

75 g muscovado sukker 

2 dl æbleeddike 


salt, peber 

evt. konserveringsmiddel


Blommekødet skæres i tern, og stenene kasseres. 

Løget skæres i små tern. 

Sellerien skrælles og skæres i små tern. 

Frø- og mellemvægge fjernes på chilien, hvorefter 

den skæres i meget små stykker. 

Ingefærroden skrælles og rives fi nt. 

Muscovado sukker og æbleeddike koges op. 

Alle ingredienserne undtagen sødemiddel tilsættes 

eddikeblandingen, og det småkoger i ca. 40 min. 

uden låg. 

Der røres jævnligt i blandingen. 

Sødemiddel tilsættes. 

Chutneyen smages til med salt og peber. 

Blommechutneyen hældes i et rent glas, der lukkes 

straks. 

Chutneyen opbevares i køleskab. 

Servering: 

Blommechutney serveres som tilbehør til varme og 

kolde retter med kød eller fjerkræ. 

2 spsk. (40 g) indeholder: 

Energi ca. 80 kJ 

Kulhydrat 4 g 

Fedt 0 g 

Holdbarhed: 

Ca. 1 uge i køleskab. 

Holdbarheden kan forlænges ved at tilsætte 

konserveringsmiddel efter anvisning på emballagen. 

Rødbede-pære relish 

(Ca. 1 kg) 

Ingredienser: 

5 rødbeder (ca. 550 g) 

1 rødløg (ca. 100 g) 

3 pærer (ca. 300 g) 

10 tørrede abrikoser (ca. 50 g) 

1-2 spsk. frisk peberrod 

Marinade: 

1 dl Balsamico eddike 

1 citron 

salt, peber 


Rødbederne koges i ca. 20 min., så de stadig har 

"bid". 

Koldt vand hældes over rødbederne, og skrællen 

trækkes af dem. 

Når rødbederne er afkølede, skæres de i små tern. 

Løget pilles og hakkes fi nt. 

Pærerne skæres i kvarte, og kernehusene fjernes. 

Pærestykker og abrikoser skæres i små tern. 

Peberroden rives fi nt. 

Ingredienserne blandes sammen. 

Citronen presses, og saften piskes sammen med 

de øvrige ingredienser til marinaden. 

Der smages til med salt og peber. 

Marinaden hældes over rødbede-pære relishen. 

Servering: 

Rødbede-pære relish serveres som tilbehør til 

kolde og varme retter. 

Holdbarhed: 

Rødbede-pære relish kan holde sig i ca. 2 dage i 

køleskab. 

50 g indeholder: 

Energi 65 kJ 

Kulhydrat 3 g 

Fedt 0 g >> 


Møllehjul 

(1 brød à 24 boller) 

Ingredienser: 

150 g knækket boghvedegryn (ca. 2½ dl) 

3 dl vand 

1 pk. gær (50 g) 

3 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 

2 tsk. salt 

1 tsk. sukker 

50 g sesamfrø (ca. 1 dl) 

200 g fuldkornshvedemel (ca. 3½ dl) 

ca. 400 g hvedemel (ca. 6½ dl) 

Pensling/pynt: 

1 æg eller mælk 

drys fx fuldkornshvedemel, sesamfrø, birkes eller 

nigella frø 


Boghvedegryn og vand koges i ca. 5 min. 

Blandingen afkøles. 

Mælken lunes, og gæren røres ud i den. 

De øvrige ingredienser tilsættes – hold lidt af 


Dejen æltes grundigt. 

Den dækkes til og hæver et lunt sted i ca. 45 min. 

Dejen slås ned og deles i 24 stykker, der formes til 

boller. 

En bolle placeres på midten af et stykke bagepapir 

på en bageplade. 

De øvrige boller fordeles tæt rundt om den i to lag, 

så de danner et møllehjul. 

Møllehjulet efterhæver i ca. 20 min. 

Det pensles med sammenpisket æg. 

Møllehjulet drysses evt. med forskelligt drys. 

Det bages ved 200° C i ca. 25 min. på midterste 

ovnrille. Brødet afkøles på en bagerist. 

Pr. stk.: 

Energi 525 kJ 


Fedt 2 g 

Kostfi bre pr. 100 g = 3,1 g 


Hindbærsnegle 

(20 stk.) 

Ingredienser: 

1-2 kolde kogte kartofl er (ca. 100 g) 

½ pk. gær (25 g) 

2 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 

1 æg 

3 spsk. fedtstof 

2 spsk. sukker 

3 tsk. salt 

ca. 450 g hvedemel (ca. 7½ dl) 

Fyld: 

1 dl hindbærmarmelade (ca. 100 g) 

Pensling/pynt: 

1 æg 

2 spsk. kokosmel 


Kartofl erne moses eller blendes. 

Mælken lunes, og gæren røres ud i den. 

De øvrige ingredienser tilsættes – hold lidt af 


Dejen æltes godt igennem, dækkes til og hæver et 

lunt sted i ca. 30 min. 

Dejen slås ned og rulles ud på et meldrysset bord 

til ca. 40 x 40 cm. 

Hindbærmarmeladen smøres på dejen, der rulles 

sammen som en roulade. 

Rouladen skæres i 20 stykker à 2 cm. 

Skiverne lægges på en bageplade med bagepapir 

og trykkes let. 

Sneglene pensles med sammenpisket æg og 

drysses med kokosmel. 

De efterhæver i ca. 15 min. 

Hindbærsneglene bages ved 200° C i ca. 15 min. 

på midterste ovnrille. 

De afkøles på en bagerist. 

Servering: 

Hindbærsnegle serveres som et mellemmåltid. 

Pr. stk.: 

Energi 550 kJ 


heraf tilsat sukker 3 g (beregnet med sukkersødet 

marmelade) 

Fedt 3,5 g 

Kostfi bre pr. 100 g = 2,5 g

Nye produkter 

Tekst / Christina Schmidt, diætiststuderende og Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist 

Grillpølser og Hotdogpølser er nye produkter som 

sælges under navnet letlivet. Indholdet af fedt er 

11,5 g fedt. pr. 100 g i begge produkter. 

Oksespegepølse fi ndes også i letlivet serien, og 

pølsen indeholder 8 g fedt pr. 100 g. 

Letlivet har desuden lanceret en Fibermüsli med 

dadler og rosiner. Müslien indeholder pr. 100 g: 

6,5 g fedt, 10 g kostfi bre og 11 g sukkerarter. 

Letlivet serien omfatter også 3 typer brødmix: 

Mørk spelt, Italiensk og Groft brødmix. Produkterne 

indeholder 1,5-2 g fedt og 7-8 g kostfi bre pr. 

100 g. 

Barbecue snacks fra letlivet har et lavt indhold af 

fedt, kun 1,5 g fedt pr. 100g. 

De nævnte produkter fra letlivet er velegnede i 

diabeteskosten. 

Letlivet forhandles hos: SuperBest, Iso, Dreisler 

Storkøb, Spar, Magasin og Løvbjerg. 

Palito er et alternativ til is og består af frosne ananas 

og bananskiver overtrukket med lys chokolade. 1 

Palito indeholder: 169 kJ, 7 g kulhydrat og 1 g fedt. 

Palito forhandles hos Irma, Salling, Bilka og Føtex. 

Vivana Chokolade og Vivana Hindbær er 2 nye is 

fra Premier Is. Chokoladeisen indeholder: 417 kJ, 10 

g kulhydrat og 5 g fedt pr. stk. Hindbærisen indeholder: 

308 kJ, 18 g kulhydrat og 0 g fedt pr. stk. 

Isene forhandles i kiosker o.lign., hvor der 

forhandles Premier is. 

Light ikke altid light 

Tekst / Christina Schmidt, diætiststuderende 

Light sodavand er ikke altid ensbetydende med 

sukkerfri. 

Onside Sport Light og Faxe Kondi light er sodavand, 

der begge indeholder druesukker. Det 

betyder, at Onside Sport Light indeholder 3 g 

kulhydrat pr. 100 ml, mens der i 100 ml Faxe Kondi 

De danske Vægtkonsulenter (DDV) har lanceret 

en koldskål med et lavt indhold af fedt og uden 

tilsat sukker. Koldskålen indeholder pr. 100 g: 4 g 

kulhydrat og 0,5 g fedt. Produktet er en sæsonvare, 

der forhandles i en begrænset periode. 

De danske Vægtkonsulenters produkter forhandles 

hos Føtex og SuperBest. 

Finax har markedsført 3 müslier: Bran Müsli 

Naturell indeholder 3 g fedt, 20 g kostfi bre og 2 g 

sukkerarter pr. 100 g. I Frukt Müsli er der 4 g fedt, 

10 g kostfi bre og 13 g sukkerarter pr. 100 g. Bran 

Müsli Strawberry indeholder 3 g fedt, 15 g kostfi 

bre og 9 g sukkerarter pr. 100 g. 

Nordic Flakes, der er fuldkornsfl ager af spelthvede, 

er et nyt produkt også fra Finax. Pr. 100 g indeholder 

produktet 2,5 g fedt, 12 g kostfi bre og 7 g 

sukkerarter. 

De nævnte produkter fra Finax er velegnede i den 

daglige diabeteskost med et lavt indhold af fedt og 

sukker og et højt indhold af kostfi bre. 

Produkterne fra Finax forhandles hos Føtex, Bilka, 

SuperBest og Spar. 

Fresh light ice tea fi ndes i tre smagsvarianter: 

Peach (fersken), Lemon (citron) og Green Tea (grøn 

te). Drikkene er sødet med aspartam og acesulfam 

K, og indholdet af kulhydrat er 0,2 g pr. 100 ml 

færdig drik. 

Fresh light ice tea kan derfor drikkes frit. Fresh light 

ice tea købes i mange dagligvarebutikker. 

light er 2 g kulhydrat. Disse sodavand er derfor ikke 

egnede til diabetikere. 

Diabetesforeningens anbefaling for sodavand, 

læskedrikke o.lign. er, at drikke med højst 1 g 

kulhydrat pr. 100 ml/100 g kan drikkes frit. 


få svar på dine 

spørgsmål om… 

Livsforsikring 

til diabetikere 

Tekst / Flemming Kjersgaard Johansen, direktør i Diabetesforeningen 

Den nye livsforsikring er godt i 

gang, men der har været mange 

spørgsmål om ordningen. I det 

følgende forsøger vi at besvare 

disse spørgsmål. 

Jeg får anden medicin hver dag. 

Kan jeg være med? 

Svar: Ja, hvis du er fuldt arbejdsdygtig. 

Kan jeg senere komme med, hvis 

jeg ikke var fuldt arbejdsdygtig pr. 

1. juni 2005? 

Svar: Ja, du skal blot meddele 

Diabetesforeningen, at du er 

fuldt arbejdsdygtig. Så gælder 

ordningen fra den dag. 

Jeg har i forvejen en gruppelivsordning 

på arbejde. Har jeg så 

nogen fordel af at være med? 


Svar: Ja. Ved død kommer alle 

ordninger til udbetaling. Der bliver 

altså ikke fradrag ved udbetaling. 

Du kan altså supplere dækningen, 

der i øvrigt gælder, hvis du bliver 

arbejdsløs. 

Jeg har en individuel forsikring. 

Kan jeg trygt sige den op? 

Svar: Faren er, at den obligatoriske 

ordning med Zürich holder 

op, fordi tilslutningen er for lille. 

Men vi har aftalt, at tegnede 

ordninger med Zürich kan fortsætte 

til udgangen af det år, hvor 

du fylder 50 år. 

Kan jeg håndpantsætte forsikringen 

til brug for et lån? 

Svar: Ja den supplerende frivillige 

ordning, hvor du får et forsikringsbevis. 

Det får du ikke på den obli- 

gatoriske del (i hvert fald ikke så 

længe dækningen kun er 50.000 

kr.). Det koster 150 kr. 

Kontaktperson hos dahlberg 

assurance brokers a/s er Jonny 

Elisabeth Hansen, tlf. 3370 4464, 

e-mail: joh@dahlberg.dk. En 

dækning af de begunstigede (som 

automatisk er ægtefælle og børn) 

koster også 150 kr. 

Hvorfor gælder ordningen ikke 

efter det 50. år? 

Svar: Det gør det ikke i starten. 

Ambitionen er om et par år at 

udvide op mod de 55 år og så 

videre. 

Hvordan kan det være, at det er 

så billigt, og hvad sker der efter 1. 

januar 2007?

Den 1. juni 2005 blev alle medlemmer 

mellem 18 og 50 år omfattet af en basislivsforsikring 

med en dækning på 50.000 

kr. Diabetesforeningen betaler foreløbig 

præmien frem til den 31. december 2006. 

Basislivsforsikringen er en nøgle til at 

kunne tegne en supplerende, individuel 

ordning til lav præmie og med meget få 

og lempelige betingelser med en dækning 

på 150.000 kr., 300.000 kr., 500.000 kr. 

eller 1 million kr. 

Svar: Gruppeordningen er billigere fordi så 

mange er med. Du får et brev i 2006 om, at 

du selv skal betale fra 1. januar 2007. Diabetesforeningen 

har blot villet give ordningen en 

fl yvende start i stedet for den langsommelige 

proces med at spørge, hvem der ville være 

med for egen regning. Diabetesforeningen 

bruger godt 2 mio. kr. på dette, og Diabetesforeningen 

har ingen økonomiske fordele af 

eller interesser i ordningen. Hvis færre melder 

sig til fra 1. januar 2007, kan ordningen fortsætte, 

men nok til en forhøjet præmie. Diabetesforeningen 

håber, at der bakkes op om 

ordningen, fordi perspektiverne rækker videre 

end blot forsikring. 

Hvis man meddeler, at man ikke vil være med, 

bliver det så registreret? 

Svar: Ja, så hører du ikke mere, men en del 

synes at have misforstået situationen. Man kan 

være gratis med helt frem til udgangen af 2006 

og således vente med at tage stilling. Hvis du 

fortryder at have meldt fra, så kontakt os. 

Kan jeg risikere at få tilbud om alt muligt andet, 

hvis jeg er med? 

Svar: Nej, i hvert fald ikke fra dahlberg eller 

Zürich. Dine data er ikke tilgængelige til 

sådanne mål 


Læs mere i Diabetes, juni 2005 eller på 

www.diabetes.dk. 

Som læser af Diabetes 

får du dette kør-selv-tilbud 

langt billigere end ellers 

Rønne 

Strandhotel på Bornholm 

4 dage på ★★★★ hotel ved 

Balka strand i Nexø 

På Bornholms sydspids finder I en af øens bedste 

baser for en ferie fyldt med specialiteter: Det 4stjernede 

Hotel Balka Søbad ligger direkte ved 

en af øens - og Europas - fineste hvide badestrande, 

og hvis vejret ikke er til gåture langs 

Østersøen, så tag et dyp i hotellets opvarmede 

swimmingpool og børnebassin. Fra hotellet nås 

øens seværdigheder på ingen tid: Hammershus' 

berømte borgruiner (44 km), Rønnes bindingsværksidyl 

(28 km) og Svaneke (11 km). 

★★★★ Hotel Balka Søbad 

Hotellet tilbyder restaurant, opholdsrum, legerum, 

bordtennis, legeplads, cykeludlejning, sauna, 

børnebassin, udendørs swimmingpool og gratis 

p-plads. Alle værelser har bad/toilet, balkon eller 

altan, thekøkken, telefon, radio og tv. 

Bro og færge? Ring og hør nærmere. 

2 overnatninger • 2 morgenbuffeter 

1 tre-retters gourmetmiddag med kaffe 

Sveriges hyggeligste storby tager imod jer med 

åbne arme, og hele året syder det af liv på de 

mange indkøbs- og promenadestrøg, hvor også 

Göteborgs caféliv leves i fuldt flor. Nyd også den 

romantiske stemning med de lyseblå sporvogne og 

det stille vand i kanalerne - og ikke mindst et 

levende kulturliv af høj international standard. 

Jeres base bliver det charmerende 3-stjernede 

Ramada Tidbloms Hotell, der ligger blot 2 km 

fra Göteborgs absolutte centrum. 

Det er muligt mod et tillæg 

at forudbestille diabetikermenu 

på begge hoteller. 

Du sparer kr. 256,- 

kun kr1499,pr. 

person i dobbeltværelse 

3 overnatninger 

3 morgenbuffeter 

3 to-retters 

middage/buffet 

Ankomstdatoer: 

Valgfri ankomst i perioderne 

16.08. - 30.09.2005 samt 

01.05. - 30.06. & 16.08. - 

30.09.2006. 

Børnerabat: 

1 barn 0-13 år gratis i 

forældres værelse. 

Comwell Sønderborg 

Gourmetweekend i Göteborg 

3 dages weekend på ★★★ hotel i Göteborg Sverige 

kun kr 799,pr. 

person i dobbeltværelse 

Ankomstdatoer: 

Fredage i perioden 12.08.05 

- 18.11.05 

I perioden 25.11-16.12.2005 

serverer hotellet julebord. 

Opholdet inkluderer 2 overnatninger, 

2 morgenbuffeter samt 

julebord lørdag aften. 

pr. pers. kun kr 899,- 

Børnerabatter gælder ved to betalende voksne. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes! 

Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. Opholdene inkluderer kun slutrengøring. Med forbehold for udsolgte datoer og 

trykfejl. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. 

YDERLIGERE INFORMATION OG BESTILLING HOS 

DTF travel 70 23 14 10 

www.dtf-travel.dk – Din annoncekode: Diabetes 


Samarbejde 

Tekst / Karin Mulvad, journalist 

Foto / Jørgen True 

Frederiksberg Kommune har 

afsat 2 mio. kr. over de næste 

to år til et diabetesprojekt, der 

udover opsporing af risikogrupper 

og en diabetesvejlederfunktion 

også omfatter Motivationsgrupper 

til type 2 diabetikere. 

Diabetesforeningen samarbejder 

med kommunen om motivationsgrupperne, 

der starter 

september 2005. 

Kommunen skønner, at der er 

diagnosticeret godt 2000 borgere 

med type 2 diabetes og et tilsvarende 

antal, der endnu ikke har 

fået stillet diagnosen. 

Dét – sammenholdt med anbefalingerne 

i Sundhedstyrelsens 

MTV-rapport om type 2 diabetes 

fra 2003 og regeringens diabetesplan 

– er baggrunden for, at 

Frede riksberg Kommune har taget 

initiativ til projektet. 


Projektet lægger op til en intensiveret 

opsporing ved, at hjemmeplejen 

og forebyggelsesteamet 

bliver mere opmærksomme på 

risikogrupper blandt de ældre 

borgere. Også de praktiserende 

læger indgår i projektet, bl.a. ved 

at optælle patienter med type 2 

diabetes – første gang august 

2005 og sidste gang december 

2006. 

Den første optælling vil give 

et forholdsvist præcist billede 

af, hvor mange patienter, som 

i dag går til kontrol hos deres 

praktiserende læge, mens den 

sidste optælling vil vise, om fl ere 

patienter er blevet opsporet i 

projektperioden. Optællingen vil 

samtidig kunne supplere oversigten 

over antallet af diabetikere 

i kommunen. 

God timing 

Jørgen Glenthøj, formand for 

Sundhedsudvalget og vice- 


om Motivationsgrupper 

borgmester i kommunen, er 

idémanden bag projektet. 

– Undersøgelser viser, at der er 

brug for at gøre en ekstra indsats 

på diabetesområdet, og jeg er 

overbevist om, at pengene på sigt 

tjener sig ind igen i form af øget 

livskvalitet og færre udgifter til 

senkomplikationer. 

Projektet åbner desuden op for 

muligheden for at måle på en 

række resultater undervejs, og det 

har stor betydning, når vi fremover 

skal tilrette lægge indsatsen, siger 

udvalgsformanden. 

Diabetesforeningen har indgået en 

samarbejdsaftale med Frederiksberg 

Kommune om at oprette tre 

motivationsgrupper fra september 

2005. Grupperne får mulighed 

for at bruge nogle af de øvrige 

livsstils tilbud, der er i kommunen 

såsom rygestop og rådgivning om 

motion og sund kost.

Jørgen Glenthøj: 

– Diabetesforeningen henvendte 

sig til os på "det helt rigtige" 

tidspunkt, idet vi var ved at udarbejde 

en handlingsplan for type 

2 diabetes. Motivationsgrupperne 

var et godt supplement til 

planen. Vi lagde vægt på at skabe 

et sammenhængende forløb for 

borgeren, og kombinationen af 

opsporing, vejledning og Motivationsgrupper 

giver efter min 

vurdering denne sammenhæng. 

Målet med de tre tilbud er at 

forbedre livskvaliteten og forebygge 

senkomplikationer. 

Temamøder og spil 

Også Helle Goyle er fuld af optimisme. 

Som projektleder er hun 

den, der løbende samler trådene, 

og det er i sig selv noget af en 

opgave. Projektet involverer 

nemlig rigtig mange faggrupper, 

og alt relevant sundhedspersonale 

– fx sygeplejersker og social- og 

sundhedshjælpere – skal "klædes 

på" til opgaven. 

– For at kunne opspore og forebygge 

senkomplikationer er det 

nødvendigt at motivere og opkvalifi 

cere sundhedspersonalet. 

Det betyder, at der skal udvikles 

undervisningstilbud samt enkle 

og brugervenlige materialer til de 

medarbejdere, der er i tæt kontakt 

med borgerne, så de er gearet 

til opgaven. Målet er at 90 % af 

personalet i hjemmeplejen (750 

ansatte) deltager i undervisningsprogrammet 

om type 2-diabetes, 

siger Helle Goyle. 

Projektlederen, der er uddannet 

sygeplejerske og kandidat i 

kommunikation, er privat en ivrig 

Trivial Persuit-spiller. Det har 

inspireret hende til at kreere et 

spil målrettet social- og sundhedshjælpere, 

og hun håber at få 

Projektleder Helle Goyle: 

- Indlæring er nemmere, hvis 

man kan associere det til en 

sjov episode. Derfor bruger vi 

ofte utraditionelle metoder, 

når vore medarbejdere skal 

"klædes på" fagligt. 

lavet omkring 200 spørgsmål og 

svar om diabetes, der skal indgå i 

spillet. 

– Det er vigtigt at tænke i nye 

baner, når man både skal motivere 

og undervise, og ideen med spillet 

håber jeg vil tjene det formål. Jeg 

vil ikke lægge skjul på, at jeg også 

synes det er vældig sjovt. Jeg 

tror det er vigtigt at skræddersy 

undervisningen til den enkelte 

personalegruppe – på samme 

måde som sundhedspersonalet 

Formål med diabetesprojektet 

– Opspore uopdagede type 2diabetes 

patienter i ældrebefolkningen 

med henblik på at reducere 

omfanget af senkomplikationer. 

– Målet er at opspore 100 patienter 

med uopdaget type 2 diabetes via 

hjemmepleje og de forebyggende 

hjemmebesøg i den samlede projektperiode 

(juni 2005 – december 2006) 

– Udvikle en diabetesvejleder-funktion, 

som primært skal være af 

rådgivende og omsorgsskabende 

karakter. Målgruppen for denne 

funktion er alle voksne med problemstillinger, 

som knytter sig til type 2 

diabetes. 

– Målet er at 200 personer henvender 

sig til diabetesvejlederne pr. år. 

Derudover er målet, at mindst 15 

skal lære at skræddersy forebyggelsesindsatsen 

til den enkelte 

borger, siger Helle Goyle. 

Fælles kampånd 

Derfor er der bl.a. tilrettelagt en 

hel undervisningsdag for sygeplejersker 

og assistenter samt fi re 

temamøder af en times varighed, 

der omhandler fødder, kost, 

motion og sårpleje. Hvert tema 

løber over ca. en måned, hvor der 

i personalestuen vil være hængt 

praktiserende læger aktivt bruger 

tilbuddet om at kunne henvise til 

diabetesvejlederen i løbet af projektperioden. 

– Understøtte at fl est mulige diabetikere 

har kendskab til de patientrettede 

forebyggelsestilbud, dvs. 

"motion på recept", kommunens 

diætister, og diabetesskolen samt 

relevante tilbud i frivilligt regi. 

– Målet er at alle diabetesvejledere 

har overblik over samtlige forebyggelsestilbud, 

og oplever, at de kan 

motivere diabetikere til at bruge dem. 

– Give tilbud om deltagelse i motivationsgrupper, 

som udvikles i samarbejde 

med Diabetesforeningen. 

Målet er at oprette 3 motivationsgrupper 

pr. 1. september 2005. 

Diabetes 4 · 2005 29 

>>

plakater op om månedens tema. 

Der vil også være mulighed for at 

tippe en 13’er om månedens tema, 

og hvis temaet fx er fødder, kan 

man vinde en tur hos en fodterapeut. 

Når temaet er kost, vil der 

blive stillet en stor kurv med frugt 

med en lille reminder om, at man 

skal huske at motivere borgerne til 

at spise frugt og grønt. 

– Alle de her små sjove indlæg 

skal gøre det sjovt at lære om 

type 2-diabetes. Jeg tror, det er 


en fordel, at der er fokus på type 

2 diabetes gennem længere tid, 

for det tager tid at ændre adfærd 

og vaner. Vi kender alle sammen 

det at have været på kursus, og 

hvor man er tændt et par dage, 

hvorefter det går i glemmebogen. 

Her vil medarbejderne gennem 

en længere periode blive mindet 

om type 2 diabetes – og det at 

hele personalegruppen deltager 

i undervisningen giver en fælles 

"kampånd", siger Helle Goyle 

>> fortsat fra side 29 

Chatrum for yngre type 2 diabetikere 

Diabetesforeningen vil gerne invitere til fokusgruppemøde 

om oprettelse af et chatrum for type 2 diabetikere. 

Er du under 45 år, og har du lyst til at tale og udveksle 

erfaringer med andre yngre type 2’ere? Kan du 

formulere dig kort og klart på skrift, og har du lyst til 

at være "vært" på et chatrum fx en gang om måneden 

eller hver 14. dag i ½ år? Du skal fungere som igangsætter 

af chatten og have lyst til at kommunikere med 

andre type 2 diabetikere om de daglige gøremål og 

glæder og sorger. 

Er du interesseret, så skriv til Diabetesforeningens 

sekretariat og fortæl lidt om dig selv – mærk 

kuverten "chatrum type 2". Du kan også maile til 

Tre Motivationsgruppe-instruktører 

i Frederiksberg Have, der er 

velegnet til forskellige fysiske aktiviteter. 

Fra venstre: Irene Lieck Schapiro, 

Ingerlise Quaade Høpfner og Randi 

Luthmann glæder sig til arbejdet i 

Motiva tionsgrupperne. 


På Frederiksberg Kommunes 

hjemmeside www.frederiksberg.dk 

kan du læse mere om fx diabetesvejleder-funktionen. 

På www.diabetes.dk kan du læse 

mere om Motivationsgrupper. Se 

også tilmeldingskuponen side 31. 

ih@diabetesforeningen.dk – skriv "chatrum type 

2" i emnefeltet. Vi hører gerne fra dig senest 15. 

september 2005. 

Der er tale om frivilligt arbejde, og du skal være i 

besiddelse af computer med internetadgang. Du vil få 

en del af dine udgifter til internetabonnement betalt i 

den periode projektet løber, og det er gratis at deltage 

i fokusgruppemødet, da du får betalt transport til 

mødet. 

Fokusgruppemødet fi nder sted i oktober/november 

på en lørdag eller søndag fra kl. 10.00-15.00. Endelig 

dato vil senere blive oplyst på www.diabetes.dk. 

Yderligere information kan fås hos Inge Hyllested, tlf. 

6312 9042 efter 15. august.

Motivationsgrupper 

for type 2 diabetikere 

– et tilbud om at ændre og fastholde en sund 

livsstil sammen med andre 

En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type 2 

diabetes, der mødes med en instruktør en gang om ugen i et 

12 ugers forløb. I gruppen indgås faste aftaler om at motionere, 

lave sund mad og udveksle erfaringer om egenomsorg 

og egenkontrol. 

Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler 

deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og 

spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en 

pårørende med. 

Motivationsgruppe-instruktøren, der selv er diabetiker eller 

pårørende til en diabetiker, har gennemført et 30 timers 

kursus. Instruktørerne får ikke løn. 

Tilmelding til Motivationsgrupperne kan ske ved at ind sende 

kuponen eller online på www.diabetes.dk/default.asp?id=3519. 

Tilmelding 

Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe 

Fødselsdato: ____________________ Type 2 diabetes konstateret år: _____ 

Navn: ______________________________________________________________ 

Adresse: ____________________________________________________________ 

Postnr.: _________________________ By: ______________________________ 

Kommune: _____________________ Amt: _____________________________ 

Tlf.: ____________________________ E-mail: ___________________________ 

Træffes bedst i tidsrummet: ___________________________________________ 

Jeg (sæt kryds): 

er tabletbehandlet er diætbehandlet er insulinbehandlet 

kan deltage om aftenen kan deltage om dagen har været på diabetesskole 

er interesseret i at blive instruktør 

Navn på pårørende, der evt. deltager: __________________________________ 

I september 2005 tilbydes Motivationsgrupper i: 

• Nordjyllands Amt 

• Viborg Amt 

• Ringkøbing Amt 

• Ribe Amt 

• Sønderjyllands Amt 

• Vestsjællands Amt 

• Storstrøms Amt 

• Frederiksborg Amt 

• Roskilde Amt 

• Odense 

• København Ø 

• Frederiksberg 

• Århus 

• Randers 

• Purhus Kommune 

Kuponen sendes til 

DIABETESFORENINGEN 

Rytterkasernen 1 

5000 Odense C 

mrk. Motivationsgrupper 



Ankestyrelsen slår fast: 

Diabetikere har 

merudgift til kost 

Tekst / Signe Hasseriis, socialrådgiver 

Lang tids usikkerhed og 

uenighed vedrørende merudgift 

til diabeteskost er nu overstået. 

Ankestyrelsen har i to helt nye 

afgørelser meldt klart ud: Insulinkrævende 

diabetikere har større 

udgifter til kost end ikke-diabetikere. 

"Diabeteskost er almindelig sund 

mad, som alle danskere spiser eller 

burde spise". Med den begrundelse 

har en række kommuner afslået 

at tage kostudgiften med i beregningen 

af hjælp efter § 84. Den 

argumentation har Ankestyrelsen 

nu afvist, og Diabetesforeningen har 

fået medhold i, at for diabetikeren 

er kost ikke bare et fornuftigt valg 

- men også en del af behandlingen 

af diabetes. 

Styrelsen har også taget stilling 

til spørgsmålet om foreningens 

vejledende takster for merudgifter. 

Nogle kommuner har nemlig 

hævdet, at vi som patientorganisation 

har interesse i høje merudgifter, 

hvilket betyder at vores 

beregninger ikke kan bruges. Det 

er hermed tilbagevist. 

Det er nu slået fast, at (citat): 

Ankestyrelsen fandt heller ikke 

grundlag for at kritisere, at der 

ved vurderingen af udgifterne til 

diætkost blev taget udgangspunkt 

i Diabetesforeningens vejledende 

satser. 

Sådan gør du 

Diabetesforeningens vejledende 

takster kan altså bruges, når du 

søger hjælp til dine merudgifter. 

Du skal henvende dig på din lokale 

socialforvaltning, når du søger hjælp 

til udgiften. Det kan være en rigtig 

god idé at søge skriftligt. Skriv et 

brev, hvor du kort fortæller, hvad du 

søger og henvis til de nye sociale 

meddelelser, der har numrene SM 

C-27-05 og SM C-28-05. Husk at 

oplyse dit cpr.nr. og husk at skrive 

under. Derefter er det kommunens 

opgave at fi nde den rigtige sagsbehandler, 

sende et ansøgningsskema 

til dig eller indkalde dig til en 

samtale. 

Nye regler på vej? 

Ankestyrelsen skriver også i afgørelserne, 

at Socialministeriet er ved 

at fastlægge retningslinier for § 84 

og tilskud til diabetikere, hvorunder 

der også vil blive foretaget en afkla-

ing af diætkost til diabetikere. 

Hvordan disse nye retningslinier 

bliver udformet, ved vi ikke endnu. 

Men vi ved, at Socialministeriet har 

taget initiativ til nye undersøgelser 

af diabetikeres kostvaner sammenholdt 

med andre danskeres. 

Diabetesforeningen vil nøje følge 

arbejdet med nye retningslinier. 

Indtil disse foreligger, er der imidlertid 

ikke længere tvivl om, at 

diabetikere har merudgift til kost, og 

at merudgiften kan dækkes via den 

sociale lovgivning 


Læs mere på www.diabetes.dk 

(Lov & ret/Støtte til merudgifter). 

Ankestyrelsens 

hovedopgaver er: 

• at træffe afgørelse i klagesager, 

som øverste administrative 

klageinstans, på 

sagsområder, der spænder 

bredt over den sociale og 

beskæftigelsesmæssige 

lovgivning. 

• at sikre borgerens retssikkerhed 

ved at koordinere 

praksis på landsplan, det 

vil sige, at en sag under de 

samme betingelser får det 

samme resultat – uanset 

hvor i landet borgeren bor. 

• at tilvejebringe viden om 

den socialpolitiske udvikling, 

blandt andet gennem 

analyse og statistik. 

Resumé af de to sociale meddelelser (SM): 

SM C-27-05 

Resumé: 

Ankestyrelsen fandt, at der på det 

foreliggende ikke var grundlag 

for en ændring af praksis, hvorefter 

insulinkrævende diabetikere 

fortsat havde en merudgift til diætkost. 

Begrundelsen var, at det ikke var 

påvist, at der ikke var merudgifter 

forbundet med diætkost 

til insulinkrævende diabetikere. 

Der sås således ikke at foreligge 

nyere undersøgelser om, hvad 

diabetikere faktisk spiste, som 

var sammenlignelige med nyere 

undersøgelser om danskernes 

kostvaner. 

Det indgik endvidere i Ankestyrelsens 

overvejelser, at Socialministeriet 

var ved at fastlægge 

retningslinier for tilskud til diabetikere, 

hvorunder der også ville blive 

foretaget en afklaring af diætkost 

til diabetikere. 

SM C-28-05 

Resumé: 

Der var på det foreliggende fortsat 

merudgifter forbundet med diætkost 

til insulinkrævende diabetikere. 

Druesukker ansås som 

værende en del af diætkosten. 

Udgiften til blodtryksnedsættende 

medicin var en nødvendig merudgift 

som følge af den insulinkrævende 

diabetes, medens der efter 

en konkret vurdering ikke fandtes 

at være nødvendige merudgifter 

forbundet med tandeftersyn, overnatning 

på Steno Diabetes Center, 

fodbehandling samt ekstra vask af 

sengetøj. 

Ankestyrelsen fandt heller ikke 

grundlag for at kritisere, at der 

ved vurderingen af udgifterne til 

diætkost blev taget udgangspunkt 

i Diabetesforeningens vejledende 

satser. 

Det indgik endvidere i Ankestyrelsens 

overvejelser, at Socialministeriet 

var ved at fastlægge 

retnings linier for tilskud til diabetikere. 

Der ville i den forbindelse 

også blive foretaget en afklaring af 

tilskud til diætkost til diabetikere. 


Fodbehandling: 

Konflikt 

skærpet 

Sygesikringens Forhandlingsudvalg 

og Landsforeningen 

af statsautoriserede Fodterapeuter 

(LasF) tager skrappere og 

skrappere midler i brug i deres 

indbyrdes konfl ikt, og det går i 

stigende grad ud over diabetikerne. 

Som omtalt i sidste nummer af 

Diabetes er der ikke længere overenskomst 

mellem fodterapeuter og 

sygesikringen. Siden er konfl ikten 

skærpet. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

har i Bekendtgørelse nr. 390 af 30. 

maj 2005 fastsat hvilke priser og 

sygesikringstilskud, der gælder for 

fodbehandling efter lægehenvisning 

i konfl iktperioden. 

Priser og sygesikringstilskud er 

de samme som før 1. juni 2005. I 

bilaget til bekendtgørelsen er en 

oversigt over tilskudsberettigede 

fodbehandlinger. 


(Du fi nder bekendtgørelsen på 

ministeriets hjemmeside: 

www.im.dk (Gå ind på menupunktet 

"Lovstof" og scroll ned til: 

30/05/2005: Bekendtgørelse om 

tilskud efter sygesikringsloven til 

fodbehandling) 

Hovedparten af fodterapeuterne 

opkræver under konfl ikten betalingen 

for behandlingen direkte 

hos patienterne, der så må gå til 

kommunen for at få udbetalt det 

tilskud fra sygesikringen, som de 

har krav på. 

Nogle kommuner udbetaler kun 

sygesikringstilskuddet til fodterapi, 

hvis fodterapeuten skriver 

ydernummer og ydelsesnumre 

på regningen og i øvrigt tager det 

samme honorar for behandlingen 

som før 1. juni 2005. 


har oplyst, at en ydelse til en 

patient er tilskudsberettiget, hvis 

behandlingen gives af en fodterapeut, 

der havde ydernummer ved 

konfl iktens start og der foreligger 

en lægehenvisning. 

Forudsat naturligvis, at patienten 

har fået en ydelse, som i henhold 

til bekendtgørelsen er tilskudsberettiget. 

At fodterapeuten har 

opkrævet et større honorar end 

fastsat i bekendtgørelsen, fratager 

ikke patienten retten til tilskud. 

Taget som gidsler 

Mange fodterapeuter ønsker 

IKKE at leve op til denne nye 

bekendtgørelse, som de mener, er 

ugyldig. Derfor udbetaler mange 

kommuner ikke tilskud til behandlingen. 

For diabetikere kan konsekvensen 

være prisstigninger på fodbehandling 

- samtidig med, at de 

ikke får refunderet de 60 procent 

af regningen, som Sygesikringen 

plejer at dække.

Tilskud fra "Danmark" og pensionisters 

mulighed for helbredstillæg 

er nemlig betinget af, at Sygesikringen 

giver tilskud, og derfor 

bortfalder også disse muligheder 

for hjælp. 

Konfl ikten kan altså betyde 

en mangedobling af prisen på 

nødvendig forebyggelse og 

behandling af invaliderende 

fodsår, og Diabetesforeningen 

frygter, at konfl ikten også kan 

få nogle diabetikere til helt at 

fravælge fodterapi. 

- Parterne har taget vores 

medlemmer som gidsler i en 

konfl ikt, de intet har med at 

gøre. Jeg synes det er både 

ufi nt og uværdigt, at en offentlig 

myndighed og et professionelt 

fagforbund gambler med diabetikernes 

helbred i en strid om 

penge, siger Diabetesforeningens 

formand, Allan Flyvbjerg. 

Allan Flyvbjerg kan derfor kun 

opfordre begge parter til at tænke 

sig grundigt om og fi nde en måde 

at udtrykke deres uenigheder på, 

som ikke går ud over diabetikerne. 

Løsning lader vente på sig 

Ingen ved på nuværende tidspunkt, 

hvornår parterne fi nder en 

løsning på konfl ikten. Sygesikringens 

Forhandlingsudvalg har truet 

med bødestraffe til fodterapeuter, 

der ikke overholder Indenrigs- og 

Sundhedsministeriets tariffer. 

Fodterapeuterne har svaret 

igen ved at nægte at behandle 

patienter, der ikke underskriver en 

erklæring om, at de vil betale den 

pris, fodterapeuten forlanger. 


oplyser dog, at diabetikere ikke 

mister deres ret til tilskud af den 

grund. 

Senest – midt i juni - har Fodterapeuterne 

stævnet Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet 


32-årige Louise Strøbech, der har haft diabetes i 19 år, fortæller 

her om, hvordan det var pludselig at stå i et mellemamerikansk 

land – uden insulin, penne, blod sukkerapparat, kontaktlinser og 

fl ybilletter. 

Bestjålet i Bolivia 

Tekst og foto / Louise Strøbech 

Bolivia er et spændende, dåredejligt 

og smukt land. Men det er ikke 

lige landet at få stjålet sine insulinpenne. 

Slet ikke under en national 

strejke. 

På syvendedagen skete det, 

der ikke måtte ske. En snu sjæl 

lirkede rygsækken ud under 

bussædet, hvor min rejsefælle 

sad og ventede på afgang. Selv 

var jeg ude for at fotografere lidt 

af La Paz’ dagligdag i området 

omkring busholdepladsen, og da 

jeg satte mig ind i bussen igen, var 

rygsækken med hele mit liv pist 

væk. 

Vi fi k straks involveret de primært 

bolivianske medpassagerer, 

men det var ingenting at gøre. 

Rygsækken med blandt andet 

Insulatard og NovoRapid Flexpenne, 

kontaktlinser, toilettaske og 

fl ybilletter var og blev væk. 

Med truslen om vejblokader og 

demonstrationer i og omkring La 

Paz de kommende dage, besluttede 

vi at fortsætte med bussen tre 

timer nordpå til Copacabana ved 

Titicacasøen, da vi ikke vidste, om 

vi overhovedet ville kunne komme 

ud af La Paz, når først de varslede 

vejblokader var iværksat. 

Monster af en kanyle 

Vel ankommet til skønne Copacabana 

gik jagten på insulinet 

ind. Jeg havde cirka 20 enheder 

NovoRapid tilbage i pennen i min 


jakkelomme, men det ville jeg jo 

ikke komme langt med. Vi tog en 

rundtur til lutter nej’er på byens 

apoteker, og endte på den lille 

bys hospital, hvor de kun kunne 

tilbyde piller til type 2 diabetikere. 

En sygeplejerske skulle dog med 

en kollega over grænsen til et 

hospital i Peru, og de tog os med, 

og fulgte os interesserede til et 

apotek i grænsebyen, der kunne 

fremkomme med et glas Insulatard, 

langsomtvirkende insulin, 

som jeg ikke havde noget af overhovedet. 

Dertil måtte jeg købe de eneste 

kanyler, de havde. Nogle tykke, 

cirka 22 millimeter lange nåle med 

en diameter der ikke så ud til at 

være muligt at presse gennem 

huden på låret! Det er mange år 

siden, jeg har stukket mig med 

andet end tynde, korte nåle til 

novopenne, og der er langt fra 

de 6 mm novofi ne-nåle, jeg plejer 

at bruge, til dette monster af en 

kanyle. 

En læge fra Europæiske Rejseforsikring 

fi k over telefonen forklaret 

mig, hvordan enhederne på kanylerne 

kunne omregnes til internationale 

enheder, og så var det 

bare med at opbygge al modet og 

kæmpe nålen gennem huden. 

Eksperimenterede sig frem 

I mellemtiden fortalte jungletrommerne 

os, at vi ikke kunne komme 

tilbage til storbyen La Paz på 

grund af de politiske uroligheder. 

Heldigvis har min rejsefælle et godt 

kendskab til både Bolivia og Peru, 

og vi besluttede derfor at tage 

bussen næste dag til den halvstore 

by Puno i Peru. 

Det første døgn efter tyveriet blev 

det kun til meget lette måltider, te 

og vand, da jeg ikke vidste, hvornår 

jeg igen ville være sikret en hurtigtvirkende 

insulinbeholdning. Jeg 

eksperimenterede med at tage tre 

gange langsomtvirkende insulin, 

for at kunne bruge mindre hurtigtvirkende, 

men om det virkede, 

kunne jeg ikke bestemme, da også 

mit blodsukkerapparat lå i den 

stjålne taske. Lidt trampen op af et 

mindre bjerg blev også brugt til at 

holde blodsukkeret nede, og om 

eftermiddagen kunne vi så sætte 

os i bussen mod Puno, fi re timer 

længere oppe ad kysten af den 

enorme Titicacasø. 

På skadestuen 

I Puno endte vi hurtigt på det stedlige 

hospitals skadestue, hvor vi 

straks kom til. Min rejsefælle forklarede 

på spansk, hvad problemet 

var, og hurtigt tog de mit blodtryk, 

som var tårnhøjt. Jeg takkede dog 

nej til at få taget min temperatur, 

som tydeligvis var standard for alle 

indkomne patienter. Nok har jeg 

sukkersyge, men det gør mig altså 

ikke syg!

Louise Strøbech: 

- Billedet er taget dagen efter insulin mv. blev stjålet, og hvor den mest stod på meget lette måltider, te og vand, 

da jeg ikke vidste, hvornår jeg igen ville få hurtigtvirkende insulin. Havde på dette tidspunkt ca. 12 enheder rapid 

tilbage! Ved siden af mig sidder min rejsefælle, Niels Vive Larsen, som heldigvis snakker godt spansk og derfor 

kunne forklare på apoteker og hospitaler, hvad problemet var. 

For bedre at kunne forklare, at det 

var hurtigtvirkede Actrapid-insulin, 

jeg havde brug for, hev jeg min 

nyerhvervede Insulatard frem og 

sagde "No es rapido" (det er ikke 

hurtigtvirkende), mens jeg forklarede 

min NovoRapid-pen med "Es 

muy rapido" (det er meget hurtigtvirkende), 

og at Actrapid, som jeg 

havde bedt om, var ikke helt så 

rapido. 

Da lægen så min NovoRapid 

Flexpen blev hans lægelige 

nysgerrighed vakt, og straks blev 

en ældre læge tilkaldt, og de 

to læger stod længe bøjet over 

pennen, som de drejede på og 

undersøgte, mens jeg på haltende 

spansk forklarede, hvordan jeg 

normalt tager langsomtvirkende 

om morgenen og til natten og 

NovoRapid tre gange i løbet af 

dagen. 

Overraskende resultat 

De var mildest talt meget imponerede 

og sugede al viden til sig, 

inden de udskrev en recept på 

Actrapid-insulin, som jeg har brugt 

i mange år, inden jeg for få år siden 

gik over til NovoRapid. Derefter tog 

de en blodprøve for at bestemme 

mit blodsukker. Det ville tage en 

halv time, og vi blev vist ind i et 

trist venterum med tre metalsenge, 

betongulv og et koldt lysstofrør i 

loftet. 

På grund af den tynde, tørre bjergluft 

var jeg meget tør i munden, og 

jeg var sikker på, mit blodsukker 

ville være tårnhøjt, og selvom jeg 

var klar til bare at smutte med min 

recept i hånden, inden de besluttede 

sig for at indlægge mig eller 

lignende, vidste jeg selvfølgelig 

godt, at jeg havde brug for resultatet 

til videre selvmedicinering, 

så vi blev, og efter en halv time 

kom tre mand høj – to læger og en 

laborant – glædesstrålende ind i 

lokalet. 

- Blodsukkeret er normalt. Det er 

helt normalt, sagde de nærmest i 

kor og med store smil om læberne, 

mens den ene læge viftede med 

prøveresultatet. De var meget stolte 

og glade, og vi gik derfra med en 

god fornemmelse efter at have 

betalt små 50 kroner for konsultation, 

prøvetagning og recept. 

På apoteket på den anden side 

af gaden fi k vi udleveret insulinet 

(et hætteglas koster 90 kroner, 

et måltid på en restaurant 12-20 

kroner), og den gode læge havde 

også udskrevet recept på nogle 

noget mindre – "kun" cirka 15 mm 

lange – og tilsvarende tyndere 

kanyler, som jeg straks skiftede 

ud med kanylerne fra helvede, 

som jeg med stort besvær havde 

stukket mig med det sidste døgn. 

Nye kontaktlinser 

I Puno fandt jeg også nye kontaktlinser, 

godt nok lidt for svage 

på det ene øje og lidt for stærke 

på det andet øje, men hvad gør 

det, når man tydeligt kan se det 

smukke landskab omkring én og 

efter endnu en lang bustur kan 

vågne op næste morgen i skønne, 

farverige og bjergrige Cusco med 

insulin nok til resten af rejsen? 

Derefter manglede "kun" arbejdet 

med at skaffe nye fl ybilletter. Det 

lykkedes også, og alt i alt blev 

det en forrygende ferie – trods de 

store problemer, der måtte løses, 

da insulinet forsvandt. Bolivia kom 

jeg dog aldrig tilbage til – på denne 

rejse! 


Du ser ingenting 

og mærker næsten ingenting 

Med NovoFine ® Autocover ® safety-nålen får du den tyndeste nål gemt bag 

et automatisk skjold, der afskærmer nålen både før og efter injektionen. 

Kom nemt igang: 

Se yderligere vejledning på altomdiabetes.dk 

NovoFine ® Autocover ® safety-nålen passer til følgende insulin injektionssystemer: 

FlexPen ® , InnoLet ® , Innovo ® , NovoPen ® og NovoPen ® Demi 


10% lider af nåleskræk 1 

NovoFine ® Autocover ® 

safety-nålen skjuler 

nålen ved injektionen. 

1) HAMILTON JG. NEEDLE PHOBIA: A NEGLECTED DIAGNOSIS. 

J FAM PRACT 1995 AUG; 41 (2): 169-75 

Sæt NovoFine ® 

Autocover ® på 

din injektionspen 

Det automatiske 

skjold følger 

med når du 

stikker 

A PART OF THE NOVO NORDISK INSULIN DELIVERY SYSTEM 

Bagefter er 

safety-nålen låst 

(rød indikator) 

Services Insulin Injection Devices NovoFine ® 

novofine ® Autocover ® 

Ogilvy Healthworld maj 2005

Til dig 

– som tænker på at oprette testamente… 

Diabetesforeningens arbejde 

for at støtte mennesker med 

diabetes møder opbakning fra 

mange sider. 

Nogle arbejder frivilligt, andre 

hjælper foreningen med penge på 

forskellig vis. 

Hvert år modtager foreningen 

bidrag fra mennesker, som gerne 

vil betænke foreningen i deres 

testamente. 

Disse testamentariske gaver 

bidrager til en meget væsentlig 

del af foreningens aktiviteter, 

herunder forskning og er dermed 

med til at fremtidige generationer 

kan få et lettere liv med diabetes. 

Overvejer du at oprette testamente, 

og overvejer du, om du 

skal betænke Diabetesforeningen 

med en gave i testamentet, kan 

 

 

 

 

 

 

 

Ja tak 

– Send mig et eksemplar af hæftet 

Medlemsnr.: _________________ 

Navn: ______________________________________________________________ 

Adresse: ____________________________________________________________ 

Postnr.: _________________________ By: _____________________________ 

Tlf. ____________________________ 

 

 

 

 

du med fordel bestille foreningens 

nye hæfte Med din hjælp… 

– om testamentariske gaver. 

I hæftet, der er illustreret med 

fotos fra foreningens lange 

historie, fortæller en række 

Med din hjælp… 

– om testamentariske gaver 


 

personer om Diabetesforeningens 

arbejde – fra starten tilbage 

i 1940 og frem til i dag, hvor 

foreningens mangeårige politiske 

arbejde bl.a. har resulteret i en 

national diabetesplan 



Diabetesforeningen 


5000 Odense C 

mrk: Testamente 


Skolestart: 

Skolen og diabetes 

Når børn med diabetes begynder i skole, er det vigtigt, at lærerne og 

andre voksne ved, hvad diabetes er, og hvordan de bedst hjælper 

børnene. 

Her kan Diabetesforeningens skolefolder være en hjælp. Hæftet 

indeholder generelle oplysninger om type 1 diabetes og blodsukkermåling. 

Desuden er der sider, som forældre og barn sammen 

kan udfylde, fx barnets individuelle tegn på højt og lavt blodsukker og 

kontaktoplysninger, så barnet får bedst mulig hjælp, hvis blodsukkeret 

fx bliver for lavt. 

Det er også muligt at lave en liste med forældres oplysninger om, 

hvad man skal huske, når barnet er på tur i kortere og længere tid. 

Hæftet indeholder også en "målestation", hvilket er en visuel guide 

til, hvad man skal foretage sig, hvis blodsukkeret ligger i et bestemt 

område – rødt, grønt eller orange. 

Skolefolderen er en støtte til nye lærere, vikarer og andre, der ikke 

er vant til at have ansvaret for et barn med diabetes. Den afl everes 

udfyldt til barnets klasselærer og andre vigtige kontaktpersoner, der 

bør kende til informationerne. 

Folderen Skolen og diabetes. Et oplysningshæfte til skolen er sendt til børneambulatorierne, hvor den kan 

rekvireres gratis. 

Diabetesforeningens formand 

udnævnt til professor 

Diabetesforeningens formand gennem knapt 5 år 

kan nu også skrive "professor" på visitkortet. Overlæge, 

dr.med. Allan Flyvbjerg, 46 år, er pr. 1. juli 2005 

udnævnt til professor i Eksperimentel Klinisk Forskning 

ved Aarhus Universitetshospital. 

Ved siden af sit frivillige arbejde i Diabetesforeningen 

har Allan Flyvbjerg de sidste 4 år været ansat i en 

stilling ved Aarhus Universitethospital, hvor han har 

delt tiden ligeligt mellem arbejdet som overlæge og 

forskning i diabetes. Denne fordeling i arbejdet mellem 

direkte patientkontakt og forskning i sygdommen fastholdes 

i den nye stilling. 

Allan Flyvbjergs gruppe forsker i årsagerne til diabetiske 

beskadigelser af kroppens blodkar, som i værste 


fald kan føre til blodpropper 

i kroppens 

store kar og ødelæggelse 

af de små 

blodkar i øjne og nyrer. 

 

 

 

 

Allan Flyvbjerg har en betydelig videnskabelig produktion 

bag sig og har tidligere modtaget fl ere internationale 

priser for sit videnskabelige arbejde. 

Den nyudnævnte professor holder tiltrædelsesforelæsning 

på Aarhus Universitet fredag den 26. august 2005.

Godt nyt til diabetikere og den kostbevidste forbruger 

Flordrys - endnu et 

produkt i Atwel ® -serien 

Atwel ® Flordrys er et nyt sukkerfrit 

produkt, der smager og ser 

ud som alm. fl ormelis, når der 

skal laves glasur til formkager, 

muffi ns, lagkager o. lign. Også 

velegnet til æbleskiver, vandbakkelser, 

roulader, formkager, fragilité, 

tiramisu, vafl er, blodpølse 

og lign. 

Atwel ® Flordrys fås hos COOP (Superbrugsen og 

Kvickly). Resten af produktserien fås også hos D 

Supermarked (Føtex og Bilka), Apotekerne, Herm 

og Reamed. 

Har du spørgsmål til vore produkter, er du velko 

til at kontakte Toft Care Systems på 70 21 30 33 

Se opskrifter og læs mere om Atwel ® på www.atwel.dk 

Atwel ® Flordrys indeholder under 

halvdelen af det antal kalorier, 

der er i almindelig fl ormelis. 

www.f-s.dk 2005_003 



Er jeg ikke sød? 

Den skønneste måde til at søde din kaffe og te - helt uden kalorier! 

Hermesetas Droplet: To dråber svarer til en skefuld sukker. 

Er det ikke sødt? 

www.hermesetas.com

Sensommer er 

syltetid 

Sommeren går snart på hæld, men det bugner stadig 

med frugt, bær og grønt. Det er tid for syltning! 

I Diabetesforeningens mini-kogebog Sødt og Surt – syltning for diabetikere 

får du en lang række tips til, hvordan du fremstiller dejlige, hjemmelavede 

marmelader, syltede grønsager, syltetøj, drikke og kryddereddiker. 

I Sødt og Surt får du 55 opskrifter på traditionelle syltede produkter som 

rødbeder, græskar, drueagurker, marmelader og syltetøj, der kan være 

med til at forlænge sommerens søde smag af bær og frugter. I bogen er 

der også blevet plads til mere "moderne" syltninger. 

Ja tak 

Send mig stk. af Sødt og surt – syltning for diabetikere. 

Bogen koster 30 kr. for medlemmer af Diabetesforeningen og 50 kr. for 

ikke-medlemmer (+ 15 kr. i forsendelsesomkostninger) 

Medlemsnr.: ________________________________________________________ 

Navn: ______________________________________________________________ 

Adresse: ____________________________________________________________ 

Postnr.: _________________________ By: _____________________________ 

Tlf. ____________________________ 



Diabetesforeningen 


5000 Odense C 

mrk. Sødt og surt 


Legater 

Rettelse: 

I sidste nummer af Diabetes (juni 2005) var der 

fejl i tre legaters ansøgningsfrister. 

Fristerne er: 

Aage Caspersens Legat: 1/9 og 1/3. 

Legatet til støtte for diabetesramte børn og unge: 

1/9 og 1/3. 

Pietro Guiseppe Luigi Muzzis Mindefond: 1/9. 

Legatuddeling 

Eivind Vig-Nielsens Mindelegat pr. 26. juni 2005 

11 afslag 

8 legatmodtagere 

Kr. 16.500. 

Den Sociale Fond pr. 30. juni 2005 

46 afslag 

26 legatmodtagere 

Kr. 55.000. 

leveringsomkostninger. 

Småkager til enhver lejlighed 

samt 

Hermedico introducerer nu 6 helt nye smagsoplevelser. Håndlavede 

småkager bagt efter gamle traditioner – men sukkerfri, der gør dem 

velegnede til diabetikere. 

efterkravs- 

Prøv vanillekranse, citronhalvmåner, kokosdrømme, fi nskbrød, 

ekskl. 

hindbærdrømme eller korenderkager. En æske indeholder 

og 

ca. 180 - 200 gram afhængig af hvilken småkagetype du vælger. 

vejledende 

Tidligere på året tog vi det første skridt mod sommeren med de nye 

er 

sukkerfri kammerjunkere, der har været et hit sammen med koldskålen 

i sommervarmen. 1 æske småkager 

Priserne 

www.hermedico.dk 

kr. 25,00 

- her kan du fi nde yderligere information om produkter og priser. 

Hermedico A/S 

Halmtorvet 29 

1700 København V 


Til en hyggelig stund 

- sprøde og lækre småkager 

Telefon: +45 33 25 69 69 

Telefax: +45 33 25 69 02 

E-mail: kundeservice@hermedico.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hermedico_517_180x129.indd 1 01/07/05 9:27:30

læserbreve 

Redaktionen har modtaget 

dette indlæg fra Georg Højland 

»Diabetes-kørekort« 

– samt ansvarlighed 

I diabetesbladets decemberudgave 

(Diabetes nr. 6, december 

2004) er der en udmærket artikel 

om diabetes og kørekort. Artiklens 

formål er klart og tydeligt 

at informere insulinbehandlede 

diabetikere om, hvordan de skal 

handle, således at de optræder 

som ansvarlige trafi kanter. 

Men i artiklen er der som 

eksempel beskrevet en ulykke 

samt en domsafsigelse, som 

jeg undrer mig over. Eksemplet 

handler om en insulinbehandlet 

diabetiker, som med insulinchok 

og en promille på 0,8, kører galt 

og forårsager to menneskers død. 

Det fremgår af artiklen, at diabetikeren 

natten før har fået en del 

at drikke. Næste morgen var 

vedkommende stået op for at køre 

efter morgenbrød. Men havde 

taget insulin uden at spise samt 

uden at teste sit blodsukker. Dette 

medførte, at diabetikeren kørte 

galt på grund af insulinchok. 

I By- og Landsretten fi k vedkommende 

en dom på 6 måneders 

fængsel samt 5 års frakendelse 

af kørekortet. En dom, der blev 

anket til Højesteret, som ændrede 

dommen til 6.000 kr. i bøde samt 

3 års betinget frakendelse af 

kørekortet. I dommen henviser 

Højesteret til, at en person med 

insulinchok ikke kan straffes, idet 

denne er utilregnelig i gerningsøjeblikket. 

Til gengæld kan man 

godt straffes, hvis tilstanden er en 

følge af selvforskyldt beruselse. 

Dommen på de 6.000 kr. i bøde 

og de 3 års betinget frakendelse 

af kørekortet fastsættes udelukkende 

på baggrund af spirituspromillen. 

Det, der undrer mig, er ordet 

"selvforskyldt" i forbindelse med 

beruselse. Man kan vel også være 

selvforskyldt i andre ting. Lavt 

blodsukker for eksempel. 

Ulykkesbilisten lavede to graverende 

handlinger før ulykken. 

1: Undlod at tage blodsukker 

før han kørte bil. 

2: Tog insulin uden at spise 

før han kørte bil. 

Disse to handlinger medfører stor 

sandsynlighed for et meget lavt 

blodsukker meget hurtigt, hvilket 

er almen viden blandt diabetikere. 

Hvis man ikke optræder ansvarligt 

som bilist og diabetiker, bør man 

vel ikke have kørekort. 

Som diabetiker må jeg tage 

afstand fra dommen. Diabetikere 

skal udvise en særlig omtanke i 

forbindelse med bilkørsel, og hvis 

vi ikke udviser denne omtanke, 

bør vi ikke have førerbevis. Det 

lave blodsukker kan i høj grad 

være ligeså selvforskyldt som en 

høj promille. 

Dommens budskab er uheldigt, 

men ganske klart: Insulinbehandlede 

diabetikere med et meget lavt 

blodsukker eller insulinchok kan 

ikke drages til ansvar for deres 

handlinger. 

Konsekvensen af dette må være, 

at det bliver vanskeligere fremover 

for diabetikere at få kørekort, eller 

få det fornyet 



Nye kostråd 

omfatter også motion 

Ernæringsrådet offentliggjorde i slutningen af maj 

rapporten "Kostrådene 2005". Budskabet i de nye råd 

er bl.a. mere motion, mere frugt og grønt – og at tørsten 

slukkes i vand. 

Formålet med kostrådene er at sikre, at man får dækket 

behovet for næringsstoffer, styrker helbredet og 

nedsætter risikoen for livsstilssygdomme. 

De otte nye kostråd lyder: 

Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen 

Spis mere fi sk og fi skepålæg – fl ere gange om ugen 

Spis kartofl er, ris eller pasta og groft brød – hver dag 

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager 

Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukter og kød 

Spis varieret – og bevar normalvægten 

Sluk tørsten i vand 

Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen. 

I forhold til de tidligere kostråd, er der nu mere præcise 

angivelser af mængder og hyppighed, man bør spise 

af særlige fødevaregrupper. Tilsvarende er der anbefalinger 

for, hvilke fødevaregrupper man skal være særlig 

opmærksom på at reducere. Ligeledes er der kommet 

et råd omkring vigtigheden af at spise varieret, da det 

også skal være med til at sikre tilstrækkelige mængder 

af næringsstoffer samt medvirke til forebyggelse af overvægt. 

Rådet om at slukke sin tørst i vand er også nyt. Her lyder 

anbefalingen i rapporten, at 1-1½ liter væske om dagen 

er passende, og at man bør gå udenom sodavand og 

andre søde drikke. 

Fysisk aktivitet er nu også inddraget som et nyt råd. Her 

opfordres man til som minimum at være fysisk aktiv i 30 

minutter om dagen. I rapporten skønnes det, at 20-30 

procent af den voksne befolkning har så lavt et fysisk 

aktivitetsniveau, at det går ud over deres sundhed og 

trivsel. 

Fordi de nye kostråd er mere konkrete end tidligere, 

håber Diabetesforeningens diætister, at det bliver lettere 

for den enkelte at omsætte rådene til praksis. De nye 

kostråd er i øvrigt helt i tråd med anbefalingerne for 

diabeteskost. 


På Ernæringsrådets hjemmeside – ernaeringsraadet.dk 

– fi nder du rapporten "Kostrådene 2005" under 

"Rapporter".

Kandidater til Diabetesforeningens udvalg søges: 

Vil du være med til at 

gøre en forskel? 

Tekst / Jørgen Pedersen, næstformand i Diabetesforeningen. 

Diabetesforeningen har en række 

råd og udvalg, hvor der kan 

hentes viden, råd og erfaringer 

til løsning af forskellige opgaver. 

I rådene søges faglig ekspertise, 

og i udvalgene indsigt og erfaringer 

fra diabetikere og deres 

pårørende inden for forskellige 

områder. Behandlernes og 

diabetikernes behov belyses 

på den måde af rådgivere, som 

hver på deres felt har en særlig 

indsigt. 

Mens rådene normalt selv fremkommer 

med kandidatlister, har 

Diabetesforeningen brug for gode 

kandidater til udvalgsarbejdet. 

Derfor opfordres interesserede 

til at melde sig senest 1. oktober 

2005. 

Du skal have særlig interesse 

inden for et af de områder, udvalgene 

repræsenterer. 

Du skal være god til at analysere 

en situation, god til at formulere 

dig og i stand til at komme med 

konstruktive råd. 

Til gengæld får du god indsigt i 

foreningens arbejde og en træning 

i udvalgsarbejde, som kan komme 

dig til gavn i andre sammenhænge. 

Diabetesforeningen har i dag 

følgende råd og udvalg: 

Råd: 

Lægerådet 

Kostrådet 

Sygeplejefagligt råd 

Fodterapirådet 

Diabetesrådet (om udvikling og 

undervisning). 

Udvalg: 

Børneudvalget 

Ungdomsudvalget 

Type 1-udvalget 

Type 2-udvalget 

På vej er et udvalg for ikke-selvhjulpne 

diabetikere. 

Udvalget for ikke-selvhjulpne 

har en særlig status. Her kunne 

vi tænke os at komme i kontakt 

med pårørende og behandlere 

med tilknytning til diabetikere, 

som skal have omfattende hjælp i 

dagligdagen eller er anbragt på en 

institution. 

Råd og udvalg er nedsat for en 3årig 

periode. Næste valgperiode 

begynder den 1. januar 2006. 

Nuværende medlemmer kan 

kandidere til fortsat arbejde i råd 

og udvalg. 

Du kan læse mere om udvalgenes 

kommissorier og opgaver på 

www.diabetes.dk. 

Søg i info-boksen på forsiden 

under "hvem er hvem i Diabetesforeningen". 

Send oplysninger om navn, alder, 

adresse, medlemsnummer (eller 

pårørende til et medlem) samt en 

beskrivelse af, hvorfor netop du 

er egnet til at blive medlem af et 

udvalg. 

Send dine oplysninger til Diabetesforeningen, 

Rytterkasernen 1, 

5000 Odense C eller mail til 

df@diabetesforeningen.dk. 

Mærk kuvert eller mail: "Udvalg" 


Sukkersyge Børns Dag 2005: 

Foreløbigt 

indsamlings-resultat 

Tekst / Lena Hansen, indsamlings-koordinator 

I april og maj måned 2005 var der indsamling til fordel 

for børn og unge med diabetes. 

Diabetesforeningen afholdt en lang række arrangementer 

i hele landet, hvor frivillige fra lokal- og amtskomitéer 

og børnegrupper ydede en kæmpe indsats. 

Udover at sælge lodder, har komitéerne også skabt 

rigtig mange gode kontakter, og mange har fået sig en 

god snak om diabetes. 

Tusind tak for indsatsen! 

Der er solgt 1.218 lodder, som udløste gevinst. Heraf 

har 35 vundet et familieophold på et Comwell Hotel, 

115 har vundet et gavekort til Coop, og 221 har vundet 

en fl ot mobile fra Flensted Mobiles. 


Alle vindernavne kan ses på www.diabetes.dk, hvor du 

kan læse mere om Sukkersyge Børns Dag 2005. 


Pr. 1. juni er 87 % af salget gjort op, og det ser 

således ud: 

Hovedstaden 74.801 

Bornholm 53.380 

Frederiksborg 49.676 

Roskilde 60.800 

Vestsjælland 108.227 

Storstrøm 196.184 

Fyn 145.349 

Sønderjylland 108.141 

Ribe 168.302 

Ringkøbing 150.380 

Vejle 124.776 

Århus 114.372 

Viborg 55.258 

Nordjylland 197.313 

Københavns Amt 70.012 

Total i amterne 1.676.971 

Solgt via blad 190.000 

Øvrige bidrag 129.678 

Total pr. 1. juni 2005 1.996.649

BD, BD logo and Micro-Fine are trademarks of Becton Dickinson and Company ©2005 BD. 

BD Micro-Fine TM 

Nu med endnu tyndere vægge 

for nemmere injektion 

Passer til alle insulinpenne* 

BD Medical - Diabetes Care 

Park Allé 290 

2605 Brøndby 

Tel: 43 43 45 66 

Fax: 43 43 41 66 

Penkanyler 

Helping all people 

live healthy lives 

* Inkl. Optipen og Optiset fremstillet efter aug 2003 


Nej til passiv rygning 

Tekst / Karin Mulvad, journalist 

Diabetesforeningen har sammen 

med en række andre organisationer 

dannet et netværk under 

navnet "Nej til passiv rygning". 

Netværket arbejder for at skabe 

fl ertal i Folketinget for en lovgivning, 

som forbyder røg i det 

offentlige rum. 

Det såkaldte "offentlige rum" 

omfatter indendørs områder, 

hvor der er offentlig adgang – fx 

restauranter, cafeer, indkøbscentre, 

skoler, transportmidler 

samt private og offentlige arbejdspladser. 

"Nej til passiv rygning" er ikke ude 

efter rygerne, men efter røgen. 

Formålet er at sikre, at den enkelte 

kan vælge røgen fra. Rygerne 

kan vælge, om de vil udsætte 

deres helbred for tobaksrøg. 

Ikke-rygerne skal have samme 

mulighed. 

Unge mest positive 

I juni 2005 fi k netværket lavet 

en meningsmåling, der skulle 

undersøge danskernes holdning 

til rygeforbud i det offentlige rum. 

Meningsmålingen blev foretaget 

blandt et repræsentativt udvalg af 

danskere over 17 år og omfattede 

i alt 1069 personer. 

Ifølge meningsmålingen er den 

danske befolkning delt i spørgsmålet 

omkring et rygeforbud. Et 

mindre fl ertal synes at være imod 

et generelt rygeforbud. 50 pct. af 

alle de adspurgte ønsker ikke et 


forbud, mens 45 procent går ind 

for et rygeforbud. 

Modstanden er naturligt nok 

størst hos rygerne. I gruppen af 

de adspurgte, som er imod et 

forbud, er fl est mænd og ældre. 

Den væsentligste årsag til et nej 

skyldes en generel modstand 

mod rygeforbud. Kun i mindre 

grad opleves det som en negativ 

påvirkning i hverdagen, hvis der 

ikke må ryges de pågældende 

steder. 

"Ja-sigerne" er meget afklarede i 

forhold til deres argumentation for 

et forbud. De unge mellem 18 og 

25 år er sammen med de 36- til 

45-årige mest positive over for 

et forbud. Hovedparten angiver, 

at den væsentligste årsag er at 

beskytte brugere, kunder og 

gæster mod passiv rygning i det 

offentlige rum. 

Når det gælder rygning på 

arbejdspladser viser meningsmålingen, 

at et fl ertal på 54 procent 

af de adspurgte går ind for et 

forbud, mens kun 37 procent er 

imod. Den væsentligste begrundelse 

for at indføre et forbud på 

arbejdspladser er hensynet til at 

beskytte de ansatte mod passiv 

rygning. Det mener over halvdelen 

af de adspurgte, som går ind for 

et forbud. 

Uacceptabel sundhedsrisiko 

I Diabetesforeningen er holdningen 

klar: 

- Diabetikere er særligt udsatte 

for røgens skadelige virkninger 

med markant forhøjet risiko for 

invaliderende blodpropper i 

hjerne, hjerte og kroppens øvrige 

blodkar. At færdes i rum, hvor der 

ryges, betyder for diabetikere, at 

man udsættes for en uacceptabel 

sundhedsrisiko, siger Diabetesforeningens 

formand Allan Flyvbjerg. 

Med den nuværende lovgivning 

på området, kan diabetikere 

kun eliminere risikoen ved helt 

at fravælge cafébesøg og andre 

almindelige sociale aktiviteter i 

det offentlige rum, og det mener 

Diabetesforeningen ikke er rimeligt. 

– Det forsøges via skiltning i 

restaurationsbranchen og andet 

at hjælpe diabetikere til at orientere 

sig, men frivillige ordninger 

er ineffektive og udgør ikke en 

reel løsning af problemet. Irland, 

Norge og Italien har vist vejen 

frem ved at forbyde tobaksrøg 

i det offentlige rum, i England 

arbejdes der på en tilsvarende 

lovgivning, og vi burde gøre det 

samme i Danmark, konstaterer 


Mere information: 

Læs mere om netværkets arbejde 

under ”Nyheder” på diabetes.dk, 

hvor du bl.a. fi nder et åbent brev 

til samtlige Folketingsmedlemmer 

vedlagt et faktaark om passiv 

rygning. 

Læs også artiklen ”Rygning og 

diabetes - en farlig cocktail” i 

Diabetes, juni 2004.

Weekendtur 

– for dig i alderen 16-18 år 

Få udlevet din indre vild-mand/kvinde! Kom og mød andre 

unge diabetikere i et anderledes miljø uden Gucci, Levi"s og 

Nokia. 

Vi gentager succesen fra sidste år og afholder endnu 

en alkoholfri tur for unge diabetikere mellem 16 og 18 

år. Turen fi nder sted den 7.-9. oktober 2005 i Vingsted 

Jernaldermiljø ikke langt fra Vejle. 

Vi kommer til at sove på halmmadrasser og lave mad 

over bål. 

Prisen for denne 100 % retro-tur er 300 kr. Pengene 

inkluderer hele arrangementet, herunder forplejning og 

transporten fra Vejle Station til Vingsted fredag og retur 

igen søndag. 

Tilmelding senest den 1. september 2005 til: 

Anni Rasmussen på tlf. 6312 9044 eller e-mail: 

ar@diabetesforeningen.dk. 


Diafonen er et tilbud til alle med diabetes eller med interesse for diabetes. Svarpanelet består af erfarne 

diabetikere, som er specialister i egen sygdom, da de alle har levet mange år med sygdommen. Via Diafonen 

kan du også få svar fra diætist, læge og socialrådgiver. 

Det er ikke altid nemt at have 

diabetes. Birte fra Diafonens 

svarpanel beretter her – med 

udgangspunkt i egne og andres 

erfaringer – om hvordan lavt 

og højt blodsukker kan føre til 

situationer med drama, reelle 

katastrofer og morsomme islæt 

– ikke mindst for omgivelserne. 

Diabetikeren 

og de andre i et 

"socialt spil" 

En velfungerende diabetiker med 

fod på sin "følgesvend" – så er 

der ingen "ko på isen". Men med 

for højt eller for lavt blodsukker, 

så er "fanden løs i Laksegade". 

Højt blodsukker, så lurer følgesygdomme 

lige om hjørnet. 

Et psykologisk drama i familien. 

Hr. Jensen siger til sin kone: "Jeg 

henter smøger", og hun råber: 

"Tag persille, gulerødder og 

frossen torsk med op". 

Han sukker "Shit! Hvad med stegt 

fl æsk med fl ødesovs og lækker 

is?" Hvem er diabetiker her? Nå, 

det er lige meget, for det handler 

om gensidig solidaritet. 

Lavt blodsukker – det at få føling 

– er et virkeligt drama. Vi er bange 

for at miste bevidstheden – dør 

jeg nu? Er der nogen i nærheden, 

der vil hjælpe mig? 


– spørg om diabetes 

Natteføling kan være problematisk, 

især for enlige. Hvad med en 

lille natmad eller en juice, som en 

sikkerhed for natten? 

Vi diabetikere reagerer meget 

forskelligt på føling. Min første 

føling efter en lang cykeltur startede 

med, at jeg ikke kunne sætte 

min cykel langs muren. 

Da jeg kom ind, sagde min mand: 

"Du ser da underlig ud, skulle du 

ikke se at få målt dit blodsukker?" 

Jeg følte mig som inde i en osteklokke 

og svarede, at det skulle 

han aldeles ikke blande sig i, for 

det var min business. 

Når jeg snakker med andre diabetikere, 

har jeg hørt lignende historier, 

der både kan indeholde reelle 

katastrofer og morsomme islæt: 

Som fx den gymnasieelev, der 

ikke fortalte sine kammerater om 

sin diabetes. Under en fest gik 

han forvirret væk fra selskabet 

og havnede i en grøft, hvor hans 

forældre senere fandt ham dybt 

bevidstløs. 

Og hvad med at køre bil med 

ansvar for andre og så få føling? 

Fx på lange motorvejsstrækninger, 

eller hvis der i hast skal hentes 

børn fra børnehaven og så have 

lavt blodsukker? 

Hvad med svigtende indsigt og 

forståelse ægtefæller, familie og 

venner imellem? 

Så var der også diabetikeren, 

der krævede værtindens og 

gæsternes fulde opmærksomhed 

uden at sige hvorfor (at han havde 

diabetes). 

Han udbad sig 4 skiver agurk i 

stedet for værtindens hjemmebagte 

kager og mad på bordet til 

aftalt tid. 

En anden gang slog han værtsparrets 

græsplæne midt under 

maden. Han præsterede også at 

spise 5 petitfourkager på grund af 

føling. 

Som diabetiker bør vi altid være 

på forkant med vor diabetes og 

forudse ekstreme situationer. 

Det er også vigtigt at informere 

omgangskredsen, skole/arbejdssted, 

idrætsklub/fi tnesscenter om, 

hvordan de kan hjælpe os, hvis vi 

får meget lavt blodsukker. 

Ak, ak – det kan være svært at 

være diabetiker! 

Hilsen fra en type 2’er, der nu er 

på insulin 

Birte / Diafonen

Spørgsmål 

om sødemidler 

Hej 

Min mand har haft diabetes i 

ca. 21 år. Vi har aldrig taget os 

så meget af det, for det har ikke 

været så slemt. Nu er det imidlertid 

blevet værre, så vi skal 

passe på med, hvad han indtager. 

Vi har nogenlunde styr på fedt i 

maden. Det, vi mangler, er at få 

styr på kulhydraterne. 

1. Hvad er det for kulhydrater, 

man skal passe på? 

2. På nogle deklarationer står der 

kun kulhydrater, hvad gør man i 

dette tilfælde? 

3. Hvor meget anbefales max. pr. 

100 gram? 

4. Hvilket sødemiddel anbefales? 

5. Er det nødvendigt at bestille 

det dyre sødemiddel, som jeg 

ser i jeres blad, og som jeg ikke 

kan fi nde i almindelig handel? 

6. Jeg bruger Hermesetas 

fl ydende, men er i tvivl om 

det indeholder for mange giftstoffer? 

7. Man kan få noget, der hedder 

Canderell – er det usundt? 

8. Hvilke stoffer i diverse sødemidler 

skal man helst undgå? 

9. Anbefaler man forskelligt til 

kolde retter, varme retter, syltning 

og bagning? 

Hilsen Lone 

Kære Lone 

Mange tak for din henvendelse. 

Generelt kan man sige, at 

personer med diabetes anbefales 

at spise mange kulhydrater (50- 

60 % af det daglige energiindtag 

bør komme fra kulhydrater). 

Gode kulhydratkilder er groft brød 

– gerne rugbrød, kartofl er, ris, 

pasta, grove grønsager og bælgfrugter. 

Det anbefales at spare på 

sukkeret i maden – dog uden, at 

man behøver at udelukke sukkeret 

helt i kosten. 

Undersøgelser viser, at man som 

velreguleret diabetiker kan spise 

40-50 g sukker dagligt fordelt på 

dagens måltider uden, at det har 

betydning for blodsukkerregulationen. 

Sukkeret spises i stedet for 

andre kulhydrater. 

Overvægtige personer kan med 

fordel anvende kunstige sødestoffer 

i stedet for sukker. 

Der fi ndes en lang række sødemidler, 

der alle er godkendte til 

levnedsmidler. 

De deles op i energigivende sødemidler, 

som indeholder kalorier og 

påvirker blodsukkeret – og i ikkeenergigivende 

sødemidler, der 

Tlf. 6312 1416 

e-mail: mail@diafonen.dk 

ikke indeholder kalorier og ikke 

påvirker blodsukkeret. 

Diabetesforeningen anbefaler, at 

man anvender sødemidler, der 

ikke påvirker blodsukkeret. Det 

er sødemidler, der fx er sødet 

med aspartam, sucralose, thaumatin, 

acesulfam K, cyklamat og 

sakkarin. 

Derudover fi ndes der nogle sødemidler, 

der er særlig velegnet til 

bagning. Det er Atwel og Perfect 

Fit. 

De indeholder fyldstoffer, som 

er med til at give bagværket 

volumen, og derudover kan 

man reducere mængden af fedt 

i bagværket, hvilket jo også er 

væsentligt i en diabetesopskrift. 

På www.diafonen.dk fi nder du 

fl ere spørgsmål og svar om alt 

vedrørende diabetes. 


ACCU-CHEK, COMPACT, AVIVA, SOFTCLIX and MULTICLIX$ are trademarks of a Member of the Roche Group. © 2005 Roche Diagnostics 

Invitation fra LEGOLAND: 

Handicapdage i LEGOLAND 

Det glæder os at kunne tilbyde alle handicappede og 

deres medhjælpere gratis entré/fri adgang til aktiviteterne 

(dog med undtagelse af Trafi kskolen) i LEGO- 

LAND fredag den 16. og lørdag den 17. september 


Tilbuddet om gratis entré gælder for max. 1 

medhjælper pr. handicappet (kørestolsbrugere 

eller andre handicappede, hvor en medhjælper er 

påkrævet). 

Apparatet, der er designet til 

at måle rigtigt – første gang 

• Tjekker og korrigerer temperatur-, fugt- 

og andre skader på teststrimlen 

• Den store teststrimmel er nem at tilføre 

blod og må berøres overalt 

• Måler på kun 5 sek. og en lille blodddråbe 

Tænk på noget andet 

– blodsukkerapparatet tænker selv 


NYHED! 

Lørdag den 17. september vil der være underholdning 

på Piratscenen med LEGOLAND Garden og Jacob 

Andersen, vinder af "Stjerne for en aften". 

Yderligere oplysninger om arrangementet fås hos Pia 

Toftdahl, tlf. 7950 1702. Tilmelding til arrangementet er 

ikke nødvendig. 

Om fredagen har parken åben fra kl. 10.00-18.00 

(aktiviteterne lukker kl. 17.00) og om lørdagen fra 

kl. 10.00-20.00 (aktiviteterne lukker kl. 18.00). 

Spørg efter Accu-C

Verdens Diabetes Dag 2005: 

Diabetes og nyresygdom 

Hvert år fastsættes et emne for Verdens Diabetes 

Dag den 14. november. Diabetesforeningen har 

gennem en årrække haft tradition for at benytte 

denne dag til at informere om væsentlige emner, 

men også at sætte en politisk dagsorden i forhold til 

Christiansborg og de amtslige sundhedsudvalg. 

I år har foreningen valgt at sætte fokus på emnet 

"diabetes og nyresygdom". Traditionen tro vil Diabetesforeningens 

frivillige afholde tema-arrangementer 

rundt om i landet, men det vender vi tilbage til i 

næste nummer af Diabetes. 

Verdens Diabetes Dag vil desuden blive markeret ved 

udgivelse af et hæfte om diabetiske nyre-komplikationer, 

som Diabetesforeningen udgiver i samarbejde 

med Nyreforeningen. 

hek på apoteket Spørg efter eller Accu-Chek hos din diabetesgrossist 

på apoteket eller hos din diabetesgrossist 

World Diabetes Day, der organiseres af International 

Diabetes Federation (IDF) og støttes af WHO, er en 

verdensomspændende oplysningsdag om diabetes. 

Hvert år sættes fokus på et bestemt tema. 

Verdens Diabetes Dag afholdes de fl este steder den 

14. november, fordi Frederick Banting blev født på 

denne dag. Det var de to canadiske forskere Frederick 

Banting og Charles Best, der som de første 

"opdagede" insulinet i 1921. 


Læs mere på http://www.idf.org/home/ (website for 

International Diabetes Federation, IDF). 

Apparat, teststrimler og fingerprikker 

samlet i ét 

• Ingen løse teststrimler – de sidder inde i apparatet 

• Lav målingen med kun én hånd – fingerprikkeren 

er indbygget 

• Glem alt om kodechip med automatisk kodning 

• Måler på kun 5 sek. og en lille bloddråbe 

Test hvor som helst 

– når som helst 

NYHED! 


Alle er velkomne 

Arrangementer, der annonceres i Aktivitetskalenderen, 

er åbne for alle – uanset hvor i landet, man bor. 

diabetes.dk 

På Diabetesforeningens hjemmeside fi nder du også 

lokale aktiviteter. Det kan være arrangementer, der 

ikke nåede at komme med i Aktivitetskalenderen her 

i bladet. Tag et kig i den elektroniske kalender via 

forsiden af diabetes.dk eller slå op på adressen: 

http://diabetes.dk/wm4180. 


På bagsiden af medlemsbladet fi nder du en præsentation 

af Diabetesforeningens Hovedbestyrelse og samtlige 

amtsformænd. 

Hos sidstnævnte kan du bl.a. få yderligere information 

om, hvad der sker i netop dit område 

Råd og udvalg 

Vil du vide mere om, hvad der arbejdes med i Diabetesforeningens 

råd og udvalg, kan du slå op på 

adressen: diabetes.dk/wm1914. 


Aktivitetskalender 

Københavns Amt Side 57 

Hovedstadskomité Side 58 

Bornholms Regionskommune Side 58 

Frederiksborg Amt Side 59 

Roskilde Amt Side 60 

Vestsjællands Amt Side 60 

Storstrøms Amt Side 61 

Fyns Amt Side 62 

Sønderjyllands Amt Side 63 

Ribe Amt Side 64 

Ringkøbing Amt Side 65 

Vejle Amt Side 66 

Århus Amt Side 67 

Viborg Amt Side 68 

Nordjyllands Amt Side 69

Hele landet 

Blodsukkermåling 

De fl este amts- og lokalkomitéer har 

blodsukkermåleapparater til udlån. 

Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand 

for nærmere oplysninger. 

Brugergrupper / kontaktgrupper 

Nogle amts- og lokalkomitéer har 

brugergrupper / kontaktgrupper. 

Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand 

og hør nærmere. 

Mødested / væresteder 

Ballerup Lokalkomité 

Rødovre Lokalkomité 

Steno Lokalkomité 

Vestegnen Lokalkomité 

Amager Lokalkomité 

Bispebjerg Lokalkomité 

Hvidovre Lokalkomité 

Østerbro Lokalkomité 

Frederikssund Lokalkomité 

Helsingør Lokalkomité 

Københavns Amt 

Amtsformand Martin Loesch 

(se bagsiden) 

Ballerup 

Formand Karin Rønnov 

Tlf. 4497 6276 

www.ballerup-diabetes.balk.dk 

Værestedet 

1. onsdag i hver måned kl. 15.00- 

17.00. 

OBS – Værestedet fl ytter til ny 

adresse: 

• Præstevænget 22, Ballerup. 

Vi holder ferie i juni, juli og august. 

Vi holder åbent hus onsdag den 7. 

september fra kl. 15.00. 

Gåture 

Hver mandag kl. 10.00. Yderligere 

oplysninger: Hanne Sørensen, tlf. 

4465 0848. 

Rundvisning på Holmen 

Torsdag den 15. september 2005. 

Tidspunkt oplyses ved tilmelding 

til Karin Rønnov, tlf. 4497 6276 eller 

Hanne Sørensen, tlf. 4465 0848. 

Pris: 70 kr. med transport. 

Roskilde Amt 

Kalundborg Lokalkomité 

Ringsted Lokalkomité 

Slagelse Lokalkomité 

Nakskov Lokalkomité 

Næstved Lokalkomité 

Vestfyn Lokalkomité 

Ribe Amt 

Esbjerg Lokalkomité 

Horsens Lokalkomité 

Kolding Lokalkomité 

Randers Lokalkomité 

Århus Lokalkomité 

Aalborg Lokalkomité 

Frederikshavn Lokalkomité 

Læsø Lokalkomité 

Vesthimmerland Lokalkomité 

Mange steder vil der være mulighed 

for at købe Diabetesforeningens 

informationsmaterialer, herunder 

bøger og pjecer. 

Bager og slagtere 

Flere lokalkomitéer har kontakt til 

bagere, hvor der bager sukkerfrit og 

Glostrup 

Formand Marianne Gejl 

Tlf. 4444 0249 

Rødovre 

Formand Jørgen Krogh 

Tlf. 4491 7225 

Eftermiddagsmøder 

3. onsdag i måneden kl. 15.00-17.00 

– onsdag den 17/8 – 21/9 – 19/10 og 

16/11. 

• Rødovregaard, "Hestestalden", 

Kirkesvinget 1, Rødovre. 

Hyggeligt og socialt samvær. 

Kontaktperson: Elly, tlf. 3641 2867. 

Nyt inden for diabetes – lokalt og 

nationalt 

Torsdag den 22. september 2005, 

kl. 19.30 – senest kl. 21.30. 

• Rødovregaard, "Kostalden", Kirkesvinget 

1, Rødovre. 

• Foredragsholder: Overlæge, 

dr.med. Allan Flyvbjerg, formand 

for Diabetesforeningen. 

Allan Flyvbjerg taler om nyt inden 

for diabetesområdet. Han vil også 

gerne tale og svare på spørgsmål 

om Diabetes foreningen. 

fedtfattigt og til slagtere, der bl.a. 

laver fedtfattigt pålæg. Kontakt din 

lokalkomité for at høre nærmere. 

Pumpeklub 

Henvendelse til Johnna Andersen, 

Ll. Skensved, tlf. 5687 0435 – 

e-mail: johnna@andersen.mail.dk 

eller Charlotte Pedersen, Brøndby, 

tlf. 4345 5031 eller e-mail: 

CP@broendbybredbaand.dk. 

Pumpe-gruppe Vest 

Næste møde i pumpegruppen er 

torsdag den 13. oktober 2005, kl. 

19.00. 

• Langenæs Handicapcenter, 

Langenæs Allé 21, Århus C. 

Nye som "gamle" pumpebrugere er 

meget velkomne til at deltage. Det 

er dog nødvendigt med tilmelding. 

Yderligere informationer samt tilmelding 

til Anette Reinholdt, tlf. 8739 

0375 eller e-mail: 

aarhus@diabetesforeningen.dk. 

Lokalkomitéen er vært ved en kop 

kaffe/te med brød. Tilmelding til 

Elly Hansen, tlf. 3641 2867, Jørgen 

Krogh, tlf. 4491 7225 eller på email: 

krarupvej4@tiscali.dk. Husk 

tilmelding i god tid og tag gerne en 

ledsager med! 

Genetiske årsager til fedme og 

type 2 diabetes 

Tirsdag den 11. oktober 2005, kl. 

19.00 – senest kl. 21.30. 

• Rødovregård, "Kostalden", Kirkesvinget 

1, Rødovre. 

• Foredragsholder: 1. reservelæge 

dr.med. Søren Urhammer. 







ledsager med. 

Livskvalitet med diabetes 

Torsdag den 17. november 2005, kl. 

19.00 – senest kl. 21.30. 

• Rødovregård, "Kostalden", Kirkesvinget 

1, Rødovre. 

• Foredragsholder: Ib Brorly. 

Ib Brorly er en erfaren foredragsholder 

og er medlem af Diabetesforeningens 

Hovedbestyrelse. 

>> 








ledsager med. 

Steno 

Formand Svend Christensen 

Tlf./fax 4587 3523 

E-mail: kongsager@webspeed.dk 

Mødested 

1. torsdag i måneden kl. 15.00- 

17.00. 

• Områdecentret Bredebo, Bredebovej 

1, Lyngby. Buslinie 182 og 

183 kører lige til døren. 

Kontaktperson: Svend Christensen, 

tlf. 4587 3523. 

Vestegnen 

Formand Dorit Nielsen 

Tlf. 4373 2850 

E-mail: d.nielsen@vgpnet.telelet.dk 

Mødested for diabetikere 

1. mandag i hver måned kl. 14.00- 

17.00. 

Den 5/9 og 3/10. 

• Medborgerhuset (lokale 5), 

Køgevej, Taastrup. 

Kig ind, hvis du har brug for en snak 

eller et godt råd fra andre diabetikere. 

Kaffe/te og brød kan købes 

for 10 kr. Mødestedet er handicapegnet. 

Pakistanske diabetesmøder 

Hver tirsdag kl. 16.00-18.00. 

• Brøndby Strand Bibliotek, 

Brøndby Strand Centrum 15, 

Brøndby. 

For yderligere information kan der 

ringes til Ejaz, tlf. 2944 2958. 

Livet er et eventyr 

Onsdag den 24. august 2005. 

• Mødested: Taastrup Stationscenter. 

Rundvisning, frokost, sightseeing 

på hjemvejen. Oplysninger hos 

Dorit Nielsen, tlf. 4373 2850), i vor 

brochure og på hjemmesiden. 

Ny brochure om arrangementer 

Vores brochure om arrangementer 

kommer i august. I kan fi nde den de 

sædvanlige steder. 


Første temamøde er den 13. 

oktober, og første madkursus 

starter den 6. september. 

Københavns Amts 

Børnegruppe 

Formand Heidi Holtz-Nielsen 

Tlf. 4585 4075 

Hovedstadskomité 

Amtsformand Marianne Tind 

(se bagsiden) 

Amager 

Formand Bent Djurskov 

Tlf. 3255 7041 

E-mail: djurskov@webspeed.dk 

Mødested 

Hver torsdag eftermiddag kl. 15.00 

17.00. Ferie i august – starter igen 1. 

torsdag i september. 

• Daghøjskolen, Peder Lykkecentret, 

Peder Lykkesvej 63, København 

S. 

Bispebjerg 

Formand Gordon Nielsen 

Tlf. 3881 3962 

Værested 

Vi har åbent hver anden tirsdag (lige 

uger) kl. 15.00-17.00. 

• Bispebjerg Hospital, personalekantinen, 

bygning 60, stuen. 

Hvidovre 

Formand Else Gastel 

Tlf. 3675 8630 

Værested 

2. onsdag i måneden kl. 15.00- 

17.00. 

• Vandrehallen på Hvidovre Hospital 

– bagerst i cafeteriet. 

Forholdet mellem patient og læge 


19.00. 

• Hvidovre Hospital, Det Grønne 

Lokale. 

• Foredragsholder: Praktiserende 

læge Peter Elmegaard. 

Peter Elmegaard taler om forholdet 

mellem patient og læge. Hør om 

mulighederne for at få bedre 

udbytte af dine lægebesøg. 

Der vil være gratis kaffe. Tilmelding 

til Else Gastel, tlf. 3675 8630 eller 

Jonna Hansen, tlf. 3678 7412 senest 

den 7/10-05. 

København for unge og 

erhvervsaktive 

Formand Joan Lerche 

Tlf. 3927 9484 

E-mail: jcl@webspeed.dk 

Valby og Kgs. Enghave 

Formand Michael Johansen 

Tlf. 6076 7532 

Østerbro 

Formand Inger Munck 

Tlf. 3920 8845 

Mødestedet 

• Nygårdsvej 52, bus 39 kører 

næsten lige til døren. 

Tirsdag den 13. september 2005 

– tilbage fra ferie. 

Tirsdag den 27. september 2005 

– sygeplejerske Ann Andersen, 

Sårhelingscentret, Bispebjerg 

Hospital. 

Tirsdag den 11. oktober 2005 

– hyggesnak – opskrifter. 

Tirsdag den 25. oktober 2005 

– Jens Lyager fortæller om lantus. 

Tirsdag den 8. november 2005 

– sukkerfri produkter ved Sanne 

Nielsen, ISIS. 

Tirsdag den 22. november 2005 

– hyggesnak. Tilmelding til juleafslutning. 

Tirsdag den 6. december 2005 

– juleafslutning. 

Kontaktperson: Inger Munck, tlf. 

3920 8845. 

Bornholms 

Regionskommune 

Amtsformand Jytte Lintrup 

(se bagsiden) 

Temadag om diabetes 

Lørdag den 27. august 2005, kl. 

10.00-14.00. 

• Åkirkebyhallen. 

Dagen byder på forskellige indslag, 

bl.a. foredrag som relaterer til 

diabetes og stande, som kan

esøges. Og smagsprøver på mad 

fremstillet efter diabeteskogebøgerne. 

Deltagerpris: 25 kr. Der 

kan købes øl og vand samt te og 

kaffe. Lodtrækning om præmier på 

indgangsbilletterne. 

Tilmelding er nødvendig og kan 

ske til: Jytte Lintrup, tlf. 5695 

7835 mellem kl. 18-20 – e-mail: 

asa15@adslhome.dk eller Jytte 

Thesbjerg, tlf. 5697 8353 mellem kl. 

17-19 – e-mail: pedersker@tdcadsl. 

dk senest den 14/8-05. 

Bornholms Regionskommunes 

Børnegruppe 

Formand Bodil Andreasen 

Tlf. 5648 8760 

Frederiksborg Amt 

Amtsformand Annette Juel 

Thomsen 

(se bagsiden) 

Ny lokalkomité 

Vi ønsker Arresø Lokalkomité 

velkommen. Arresø Lokalkomité 

dækker Frederiksværk, Hundested, 

Ølsted, Melby og Liseleje. Se 

dagspressen for de første arrangementer. 

Arresø 

Formand Mogens Hansen 

Tlf. 4793 9522 

E-mail: nobaco@hansen.tdcadsl.dk 

Planlagte arrangementer 

Torsdag 18. august 2005, kl. 

19.00: Gubben i Hundested. 

Torsdag 6. oktober 2005, kl. 

19.00: Apoteket i Frederiksværk. 

Julearrangement – torsdag 8. 

december 2005, kl. 19.00: Gubben 

i Hundested. 

Yderligere oplysninger: Mogens 

Hansen, tlf. 4793 9522. 

Frederikssund 

Konstitueret formand Svend Larsen 

Tlf. 4731 4068 

Mødestedet 

• Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund. 

Kontaktperson: Svend Larsen, tlf. 

4731 4068. 

Helsingør 

Formand Annette Thomsen 

Tlf. 4922 4866 – tirsdage mellem kl. 

19-21 

E-mail: a.th@get2net.dk 

Mødestedet 

Onsdag den 31. august og onsdag 

den 28. september 2005, kl. 14.00- 

16.00. 

• Fiolgade 17 C, Helsingør. 

Kom og få en hyggesnak med andre 

i samme situation. Kaffe kan købes 

for 10 kr. 

Tur på Frilandsmuseet 

Lørdag den 3. september 2005, kl. 

9.30. 

• Prøvestens Centret, Helsingør. Ppladsen 

ved SuperBest. 

I år tager vi en tur på Frilandsmuseet 

for at lære lidt om, hvordan 

vi levede i Danmark i gamle dage. 

Bussen afgår præcis kl. 9.30. 

Bussen vil være røgfri. Vi vil være 

hjemme igen kl. ca. 17.00. 

Pris: 150 kr. for voksne og 75 kr. for 

børn (indtil 15 år) inkl. mad. 

Tilmelding til Annette, tlf. 4922 4866 

senest den 10/8-05. 

Nyresygdomme 

Onsdag den 21. september 2005, kl. 

19.00-ca. 21.30. 

• Toldkammeret, Havnepladsen 1, 

Helsingør. 

• Foredragsholder: Allan Flyvbjerg, 

formand for Diabetesforeningen. 

Hvad kan der ske med nyrerne, hvis 

man ikke passer sin diabetes? 

Tilmelding til Annette Thomsen, tlf. 

4922 4866 eller Rita Olufsen, tlf. 

4920 0729 senest den 19/9-05. 

Verdens Diabetes Dag 

Mandag den 14. november 2005. 

Se nærmere i dagspressen. 

Hillerød 

Formand Inge-Lise Lindgreen 

Tlf. 4824 0725 

Stavgang 

Hver mandag og onsdag fra kl. 

16.00-17.00. 

• Hillerød. 

Der er stavgang hver mandag og 

onsdag i Hillerød. Nærmere oplysning 

kan fås ved henvendelse til 

Inge-Lise Lindgreen, tlf. 4824 0725. 

Motion for alle 

Hver onsdag fra kl. 16.30-17.30 og 

kl. 18.00-19.00. 

• Grønnegade Centret, Grønnegade 

15, Hillerød. 

Vi har to hold. Det første hold fra kl. 

16.30-17.30. Det andet hold fra kl. 

18.00-19.00. Tilmelding til Inge-Lise 

Lindgreen, tlf. 4824 0725. 

Sejltur på Furesø 

Søndag den 4. september 2005. 

Nærmere oplysninger på vores 

hjemmeside diabetes-hilleroed.dk 

og i aviserne. Tilmelding til Dorthe 

Madsen, tlf. 4828 9213 senest den 

30/8-05. 

Messe i Farum 

Lørdag den 17. september 2005. 

Nærmere oplysninger på vores 

hjemmeside diabetes-hilleroed.dk 

og i aviserne. 

Messe i Trukhallen 

Lørdag den 24. september 2005. 

Foreningerne vil stå for forskellige 

arrangementer, såsom underholdning 

m.m., der kan læses mere 

om dette på vores hjemmeside 

diabetes-hilleroed.dk og i dagspressen. 

Hørsholm 

Formand Anne Madelung 

Tlf. 4914 7867 

E-mail: anbima@webspeed.dk 

Eat Internationals kostprogram 

Torsdag den 25. august 2005, kl. 

19.00-21.30. 

• Selmersbo Aktivitetscenter, 

Selmersvej 13, Hørsholm. 

• Foredragsholder: Anne Regitze 

Frisenette. 

Foredrag om Eat Internationals 

kostprogram, der bygger på urkosten. 

Der vil også blive talt om Dr. 

Atkins tanker om kosten, hvor den 

nuværende kostpyramide vendes 

på hovedet. Kaffe/te, brød og frugt 

kan købes for 20 kr. Tilmelding til 

Susanne Rohde, tlf. 4557 0483 

mellem kl. 18-20 senest den 22/8- 

05. 

>> 


Kulturnatten for Hørsholm og 

omegn 

Fredag den 9. september 2005, kl. 

17.30-21.30. 

• Hørsholm Midtpunkt, ved Thiele, 

Hørsholm. 

Kom og besøg vores stand foran 

Thiele på Hovedgaden i Hørsholm. 

Diabetesmad i julens tegn 


17.30-20.00 

• Breelteparkens køkken, Breeltevej 

1, Hørsholm. 

• Underviser: Økonoma Janne 

Bjødstrup. 

Vi laver mad under ledelse af Janne 

Bjødstrup, og bagefter spiser vi 

sammen. 

Pris: 50 kr. Tilmelding til Susanne 

Rohde, tlf. 4557 0483 mellem kl. 18- 

20 senest den 21/11-05. 

Nordkysten 

Formand Vibeke Jensen 

Tlf. 4870 1147 

Motion / mad – Græsted-Gilleleje 

Motion hver søndag formiddag. 

Kontakt Allan Olsen, tlf. 2024 6337. 

Mad hver anden torsdag i lige uger. 

Kontakt Marianne Saugsted, tlf. 

4839 0591 eller Bente Refsgaard, 

tlf. 4839 4146. 

Frederiksborg Amts 

Børnegruppe 

Formand Betina Frølich 

Tlf. 4498 9437 

Roskilde Amt 

Amtsformand Johnna Andersen 

(se bagsiden) 

Diabeteshjørnet 

1. lørdag i hver måned (fra 

september til maj) kl. 11.00-14.00. 

• Diabeteshjørnet, Køgevej 44, 

Roskilde. 

Teenageforældregruppen 

Forældre har tit brug for en snak 

eller et godt råd. Ring til Helle, tlf. 

5665 7290 eller Grethe, tlf. 4637 

1154. 


Madhold 

I Roskilde har vi to madhold og i 

Køge et uden underviser. Vi mødes 

hver 14. dag, laver en 3-retters 

menu, og udveksler erfaringer 

om diabetes. Holdene starter kl. 

16.00/17.00 og slutter omkring kl. 

20.00. Ønsker du at vide mere, så 

ring til Johnna, tlf. 5686 9083. 

Kursus for type 2 diabetikere 

Starter tirsdag den 6. september, 

kl. 16.00 og slutter tirsdag den 1. 

november 2005. 

• Hårlev Hotherskolen. 

• Undervisere: Sygeplejerske, 

fodterapeut, diætist både i teori 

og praksis. 

Kurset er lavet i samarbejde med 

Forebyggelsesrådet i Roskilde. 

Undervisningen vil være mellem kl. 

16.00-18.00/19.00. 

Pris: 400 kr. Kurset går over 7 

gange. Yderligere oplysning kan 

fås hos Johnna Andersen, tlf. 5686 

9083. 


Der vil starte motivationsgrupper 

følgende steder: 

Lejre: Allerslev Skole – mandag 

den 5. september 2005, kl. 16.30. 

Gevninge: Nødager – tirsdag den 

2. august 2005, kl. 14.00. 

Roskilde: Klostermarksskolen 

– mandag den 29. august 2005, kl. 

16.30 og onsdag den 31. august 

2005, kl. 16.30. 

Greve: Holmeagerskolen 

– mandag den 19. september 2005, 

kl. 16.30. 

Køge: Ellemarksskolen – torsdag 

den 8. september 2005, kl. 17.00. 

Yderligere oplysninger kan fås hos 

Johnna Andersen, tlf. 5686 9083. 

Greve 

Formand Kurt Rasmussen 

Tlf. 4615 2807 

Køge 

Formand Johnna Andersen 

Tlf. 5687 0435 

Roskilde 

Formand Vagn Frost 

Tlf. 4619 4038 / 2897 8928 

Glad motion 

Hver tirsdag kl. 13.00-16.00. 

• Nødagers Beboerhus. 

Vi starter på 7. sæson med "glad 

motion" og socialt samvær for 

diabetikere og pårørende. 

Roskilde Amts Børnegruppe 

Formand Britt Nielsen 

Tlf. 4648 2808 

Hytteturen er åben for hele 

landet 

Weekendkursus på Kattinge Værk 

Fredag den 9. september til søndag 

den 11. september 2005. 

• Kattinge Værk, Boserupvej 150, 

Roskilde. 

Weekendkursus for diabetesbørn 

i alderen 7-12 år og deres familier. 

Temaet vil være: Giv slip på 

børnene, overlad ansvaret, hvornår/ 

hvordan, begyndende pubertet. 

Tilmelding til Britt Nielsen, tlf. 4648 

2808 senest den 1/9-05. 

Roskilde Amts 

Ungdomsgruppe 

Formand Brian Hansen 

Tlf. 5613 1377 

Roskilde Amts Ældregruppe 

Formand Jens Bach 

Tlf. 3331 5431 

Vestsjællands Amt 

Amtsformand Elly Sørensen 

(se bagsiden) 

Bustur til Amagermuseet 

Onsdag den 17. august 2005. 

Bus afgår fra Holbæk, Slagelse, 

Sorø, Ringsted og Kalundborg. 

Medbragt frokost spises på 

museet. Kaffen drikkes i Pakhuset 

i Dragør. 3 retters middag spises 

på "Den Danske Kro" på hjemvejen. 

Bindende tilmelding til Elly 

Sørensen, tlf. 5918 2860 (begrænset 

deltagerantal). Ring om pris og 

tidspunkt for afgange. Se endvidere 

den lokale dagspresse.

Motivationsgruppe 

Der starter Motivationsgruppe op i 

Holbæk den 15. september. Du kan 

ringe til Elly Sørensen, tlf. 5918 2860 

for nærmere orientering og tilmelding. 

Holbæk 

Formand Pia Larsen 

Tlf. 2217 0370 

Kalundborg 

Formand Ellen Christiansen 

Tlf. 5950 1326 

E-mail: ec@tdcadsl.dk 

Infobutikken 

Diabetesforeningen træffes hver 

fredag kl. 10.00-13.00. 

Café: 1. fredag i måneden kl. 10.00- 

13.00. 

• Lindegade 3. 

Sommerudfl ugt til Samsø 

Sejltur med Kyholm 

Mandag den 8. august 2005, kl. 

9.05 (mødetid kl. 8.40) hjemkomst 

kl. 21.00. 

Vi får kaffe/te og et rundstykke på 

udturen. Vi fi nder et sted, hvor vi 

kan spise vores medbragte mad 

(øl og vand kan købes i bussen). 

På hjemturen spiser vi en 2 retters 

middag på båden – er inkluderet i 

prisen (uden drikkevarer). Pris: 250 

kr. Tilmelding til Ellen Christiansen, 

tlf. 5950 1326 senest den 4/8-05. 

Ringsted 

Formand Birthe Jensen 

Tlf. 5783 2962 

Mødested 

Den første torsdag i hver måned kl. 

14.00-16.00. 

• Ringsted Apotek. 

Kom og få en hyggelig snak om 

diabetes. Der kan købes kaffe og 

brød. 

Med andre øjne 


19.00-21.30. 

• Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3. 

• Foredragsholder: Hanne 

Kassandra Skipper. 

Hanne Kassandra Skipper, som 

har været blind i 23 år og har haft 

diabetes i over 40 år, fortæller bl.a. 

om, hvordan det var at miste synet. 

Hanne har sin førerhund Billy med. 

Hvis du vil vide mere om Hanne, så 

klik ind på sogneaften.dk. 

Kaffe/te og brød kan købes for 25 

kr. Tilmelding til Birthe, tlf. 5783 

2962 eller Jonna, tlf. 5850 0607 


Slagelse 

Formand Peter Birk Nielsen 

Tlf. 5837 1421 

Mødested 

2. torsdag i hver måned kl. 14.00- 

16.00. 

• Svaneapoteket, City 3, Slagelse. 

Vi mødes til hyggeligt samvær. 

Kontaktperson: Hanne Furland, tlf. 

5838 2512. 

Med andre øjne 


19.00-21.30. 

• Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3. 

• Foredragsholder: Hanne 

Kassandra Skipper. 

Se under Ringsted. 

Vestsjællands Amts 

Børnegruppe 

Formand Ulla Skjøtt Hansen 

Tlf. 5767 5014 

Teater 

Søndag den 6. november 2005. 

• Krabasken, Slagelse. 

Diabetesbørnegruppen indbyder 

til teaterforestillingen "Fyrtøjet" i 

Krabasken. Pris: 50 kr. pr. voksen 

og 35 kr. pr. barn. Der vil blive sendt 

invitation til alle diabetesbørn i 

amtet. Begrænset deltagerantal. 

Tilmelding kan ske til Ulla Skjøtt, tlf. 

5767 5014 / 2071 1718 eller e-mail: 

ulla.skjoett@mail.dk senest den 

16/10-05. 

Storstrøms Amt 

Amtsformand Anne Petersen 

(se bagsiden) 


Ønsker du at deltage i en Motivationsgruppe, 

eller ønsker du yderligere 

information, kan du kontakte 

en instruktør: 

Næstved: Kirsten Sødering, tlf. 

5577 7070. 

Første gang tirsdag den 20. 

september, kl. 10.00-12.30 på FuturaCentret, 

1. sal, Ringstedgade 20. 

Nykøbing F: Per Bak, tlf. 5482 

1420. 

Maribo: Karen Hansen, tlf. 5493 

7323 eller Jane Hansen, tlf. 5493 

4970. 

Nakskov: Herdis Larsen, tlf. 5492 

8397. 


september 2005, kl. 19.00 på Skovcentret 

i Nakskov. 

Karise: Rigmor Hansen, tlf. 5678 

9485. 

Første gang mandag den 12. 

september 2005, kl. 19.00 på Karise 

Skole. 

Sakskøbing: Gert Leo Romme, tlf. 

5477 0093. 

Første gang onsdag den 21. 

september 2005, kl. 18.00 på Sakskøbing 

Skole. 

Nakskov/Maribo 

Formand Anne Petersen 

Tlf. 5495 5121 

Diabetescaféen 

3. tirsdag i hver måned kl. 19.00- 

23.00. 

Diabetescaféen starter op igen 

tirsdag den 20. september. 

• Seniorcentret, Klostergade, 

Nakskov. 

Kig ind, hvis du har brug for en snak 

med andre diabetikere. Forslag til 

aktiviteter i caféen modtages gerne. 

Vi har gode og handicapvenlige 

lokaler med musikanlæg. Kontaktperson: 

Inge-Lise Aggerholm, tlf. 

5492 2333 efter kl. 15.00. 

Pumpebehandling 


19.00. 

• Nikolajhuset, Nordenkirke 9, 

Nakskov. 

• Foredragsholder: Jesper Lindhardsen, 

Roche. 

Kaffe/te og brød kan købes for 

20 kr. Tilmelding til Jette, tlf. 5492 

5195 senest den 1/9-05. 

Nykøbing 

Formand Per Bak 

Tlf. 5482 1420 

E-mail: per.bak@os.dk 

>> 


Næstved 

Formand Kirsten Sødering 

Tlf. 5577 7070 

Info-Café 

Hver onsdag eller torsdag. 

• Storstrømmens Sygehus i 

Næstved. 

I sygehusets forhal åbnede den 1. 

juni 2004 et hyggeligt hjørne, hvor 

borgere, patienter og pårørende kan 

få en snak om sundhed og sygdom. 

Næstved Lokalkomité er med til at 

bemande caféen 1 gang om ugen. 

Vi har masser af brochurer/bøger. 

Du/I er velkommen til at besøge os. 

Mødested 

1. mandag i hver måned kl. 10.00- 

12.30. Den 5/9 – 3/10 – 7/11 – 5/12. 

Ferie i august. 

• Birkebjergcentret, Otterupvej 4. 

Bus nr. 2 og Servicebussen kører 

lige dertil. Adgang for kørestolsbrugere. 

Vi mødes for at høre diabetesnyheder, 

udveksle erfaringer og gode 

idéer samt at støtte hinanden. 

Kaffe/te med brød kan købes for 

12 kr. Tag gerne pårørende med. 

Kontaktpersoner: Kirsten Sødering, 

tlf. 5577 7070 eller Else Lund 

Jensen, tlf. 5573 0255. 

Senioridræt 

Hver torsdag, kl. 9.00-11.30. 

Sæsonen starter den 1. september. 

• Næstved Hallerne – hal 2, Rolighedsvej, 

Næstved. 

Senioridræt: Motion, samvær og 

kultur. Alle over 50 år kan være 

med. Gymnastik og forskellige 

boldspil samt socialt samvær 

med medbragt kaffe, snacks og 

lignende. Særlige sommeraktiviteter, 

fx cykling, på tirsdage. 

Tilmelding er ikke nødvendig – du 

er hjertelig velkommen. Pris for en 

sæson: 300 kr. Kontakt for mere 

information: Kirsten Sødering, tlf. 

5577 7070. 

Motivationsgruppe for type 2 

diabetikere 

– et tilbud om at ændre og fastholde 

en sund livsstil sammen med andre 


september, kl. 10.00-12.30 med et 

forløb over 12 uger. 

• FuturaCentret,1. sal, Ringstedgade 

20. 


Tilmelding og mere information kan 

indhentes hos instruktør, Kirsten 

Sødering, tlf. 5577 7070. Læs også 

tidligere indlæg i diabetesbladet. 

Smuk sejltur til Karrebæksminde 

Lørdag 13. august 2005, kl. 10.15. 

• Havnegade i Næstved. 

Vi pakker frokost-madkurven og 

mødes kl. 10.15 ved det gode skib, 

Friheden. Afgang kl. 10.30. Drikkevarer 

købes ombord. Vi nyder frokosten 

undervejs – afgang kl. 14.40. 

Billetpris: 

Ca. 60 og 30 kr. Tilmelding til Else 

Lund Jensen, tlf. 5573 0255 eller 

Hanne Bech Hansen, tlf. 5573 0787 


Bankospil 

Mandag den 12. september 2005, 

kl. 19.00. 

Dørene åbnes kl. 18.00. 

• Birkebjergcenteret, Festsalen, 

Otterupvej 2, Næstved. 

Bankospil inkl. kaffe/te og brød 

samt 6 bankoplader til en samlet 

pris af 50 kr. Bus nr. 2 og Servicebussen 

kører lige dertil. Adgang for 

kørestolsbrugere. Kontakt for mere 

information: Else Lund Jensen, tlf. 

5573 0255 eller Kirsten Sødering, tlf. 

5577 7070. 

Sydsjælland – Møn 

Formand Villy Rasmussen 

Tlf. 5538 6575 

E-mail: villyr@post3.tele.dk 

Østsjælland 

Formand Grete Madsen 

Tlf. 5628 5154 

Storstrøms Amts Børnegruppe 

Formand Dorte Kjørup 

Tlf. 5650 1412 

Oplevelsesdag for hele familien 

Søndag den 4. september 2005. 

• Bavneskolen. Dalby, Haslev. 

Der bliver mulighed for fl ere spændende 

aktiviteter, herunder idrætskoncert 

for børn og unge. Nærmere 

program vil kunne fi ndes på www. 

diabetes.dk under lokale arrangementer 

fra begyndelsen af august. 

Også familier fra andre amter er 

velkomne til at deltage. Tilmelding 

hos Dorte Kjørup, Arnøjevej 7, 4660 

St. Heddinge, tlf. 5650 1412 – 

e-mail: dortek@roennede.dk. 

Fyns Amt 

Amtsformand Jim Kierans 

(se bagsiden) 

Faaborg 

Formand Grethe Holm 

Tlf. 6265 2540 

E-mail: glh@12mail.dk 

Forhøjet blodtryk og 

åre forkalkning 

Kost og forhøjet blodtryk 


19.00. 

• Tømmergaarden 37, Faaborg. 

• Foredragsholdere: Overlæge 

Erik Øster-Jørgensen og diætist 

Pernille Carlsen, Sygehus Fyn 

Faaborg. 

Kaffe og brød kan købes for 25 kr. 

Yderligere oplysninger hos Grethe 

Holm, tlf. 6265 2540 / 2740 2723, 

e-mail: glh@12mail.dk. 

Hvem styrer dit liv og dine tanker 

i hverdagen? 

Onsdag den 5. oktober 2005, kl. 

19.00. 

• Tømmergaarden 37, Faaborg. 

• Foredragsholder: Psykolog Karen 

Keinicke. 


Yderligere oplysninger hos Grethe 

Holm, tlf. 6265 2540 / 2740 2723, 

e-mail: glh@12mail.dk. 

Langeland 

Formand Uwe Ziemann 

Tlf. 6250 2716 

Motion som medicin 


kl. 19.00. 

• Borgerhuset, Rudkøbing. 

• Foredragsholder: Rene Clausen, 

Forebyggelsescentret. 

Syng med Sygehuskoret 

Torsdag den 27. oktober 2005, kl. 

19.00. 


Kom og rør sangstemmerne med 

Sygehuskoret.

Diabetes 


19.00. 


• Foredragsholder: Læge Sejer 

Hansen. 

Julehygge 

Fredag den 2. december 2005, kl. 

19.00. 


Odense 

Formand Birgitte Langebæk 

Tlf. 6483 1293 

Et godt liv med diabetes 

Torsdag den 25. august 2005, kl. 

14.30-16.30. 

• Marienlund Hovedgård, Skibhusvej 

270, Odense C. 

• Foredragsholder: Diabetiker Carl 

Christensen. 

Tilmelding til Annelise Rasmussen/ 

Verner Larsen, tlf. 6597 8660 

mellem kl. 18-20 senest 18/8-05. 

Pris: 25 kr. inkl. kaffe/te og brød. 

Diabetes- og kolesterolsænkende 

kost 

Torsdag 22. september 2005, kl. 

19.00-21.00. 

• Odense Kultur- og Idrætshus, 

Stadionvej 50, indg. F, Odense V. 

• Foredragsholder: Klinisk diætist 

Bente Pallesen. 


Øjensygdomme og diabetes 

Torsdag 27. oktober 2005, kl. 14.30- 

16.30. 

• Marienlund Hovedgård, Skibhusvej 

270, Odense C. 

• Foredragsholder: Professor Ann 

Katrin Sjølie, Odense Universitetshospital. 

Tilmelding til Annelise Rasmussen/ 

Verner Larsen, tlf. 6597 8660 

mellem kl. 18-20 senest 22/10-05. 


Svendborg / Ærø 

Formand Jim Kierans 

Tlf. 6258 2534 

E-mail: fyn@diabetesforeningen.dk 

Gammel Torvedag 

Lørdag den 13. august 2005, kl. 

9.00-16.00. 

• Torvet, Svendborg. 

Traditionen tro er vi på Torvet med 

mulighed for hyggesnak med lokalkomitéen, 

kontrol af dit blodsukker 

og lidt mundgodt. 

Vestfyn 

Formand Flemming Hjorth 

Tlf. 6480 1259 

Østfyn 

Formand Knud Erik Madsen 

Tlf. 6531 0188 

Sårbehandling og fødder 

Mandag den 19. september 2005, 

kl. 19.00-21.30. 

• ASV Østfyn, Skovbrynet 17, 

Nyborg. 

• Foredragsholdere: Overlæge 

Knud Yderstræde og fodterapeut 

Marianne Lundgreen fra Odense 

Universitetshospital samt en lokal 

fodterapeut. 

Entré: 25 kr., som betales ved 

indgangen. Prisen inkluderer kaffe/ 

te og kage, der serveres i pausen. 

Tilmelding til Knud Erik Madsen, 

tlf. 6531 0188 eller e-mail: 

kemadsen@mail.dk senest den 

14/9-05. 

Fyns Amts Børnegruppe 

Formand Jytte Breyen 

Tlf. 6220 8212 

Vigelsø – ø-tur 

Lørdag den 13. august 2005. 

Reserver denne dato og få en dejlig 

oplevelse. Mere information og 

tilmelding: Lisbeth Pagel, tlf. 6611 

3377. 

Fyns Amts Ungdomsgruppe 

Kontaktpersoner: 

Mette Lomaz 

Tlf. 6613 4840/2448 2303 

Ronny Magnussen 

Tlf. 2681 9892 

Sønderjyllands Amt 

Amtsformand Solveig Gajda 

(se bagsiden) 

Aabenraa 

Formand Anette Kaufmann 

Tranberg 

Tlf. 7362 0160 

E-mail: anette-tranberg@ofi r.dk 

Mit livs eventyr 

Mandag den 3. oktober 2005, kl. 

19.00 

• Aabenraa Sygehus, mødelokale 

M1. 

• Foredragsholder: Carl P. Christensen 

(kendt som Banko-Carl). 

Pris: 30 kr. Tilmelding til Anette 

Tranberg, tlf. 7362 0160 senest den 

29/9-05. 

Virksomhedsbesøg på Arla Foods 

i Taulov 

Tirsdag den 1. november 2005. 

• Bussen starter med opsamling kl. 

17.15 fra Kirketorvet i Sønderborg. 

Kl. 18.00 fra samkørselsplads i 

Rødekro nr. 70. 

Kl. 18.20 fra samkørselsplads ved 

Hammelev nr. 68. 

Du må gerne tage en madpakke 

med og spise i bussen undervejs. 

Pris: 50 kr. Tilmelding til Anette 

Tranberg, tlf. 7362 0160 senest den 

24/10-05. 

Als og Sundeved 

Formand Elin M. Nielsen 

Tlf. 7443 0494 


i Taulov 


Se under Aabenraa. 

Haderslev 

Formand Rudolf Hansen 

Tlf. 7458 4475 

Diabetesbehandling 


19.00. 

• Bevtoft Forsamlingshus, Neder 

Jerstalvej 2, Bevtoft. 

• Foredragsholder: Ph.d. læge Peter 

Stæhr, Odense Universitetshospital. 

>> 


Peter Stæhr fortæller om diabetesbehandling 

hos type 1 og type 2 

diabetikere. 


Dette arrangement er fl yttet vestpå 

af hensyn til de mange diabetikere 

i Gram, Nørre Rangstrup, Rødding 

og Vojens kommuner. Tilmelding 

på tlf. 7451 4390 eller tlf. 7451 4562 


Har du diabetes – tænk positivt 


19.00. 

• Mødelokale Månen i Bispen, 

Bispebroen, Haderslev. 

• Foredragsholder: Privatpraktiserende 

psykolog Ina Mortensen, 

Middelfart. 

Ina Mortensen fortæller om de 

psykiske problemer ved at have 

diabetes. Kaffe kan købes for 25 kr. 


i Taulov 



Tønder/Vestegnen 

Formand Egon Nielsen 

Tlf. 7472 5809 


Tirsdag den 13. september 2005, kl. 

19.00 – efterfølgende hver tirsdag. 

• Tønder Kommuneskole. 

Motivationsgruppe for type 2 diabetikere 

– et tilbud om at ændre og 

fastholde en sund livsstil sammen 

med andre. Tilmelding og mere 

information kan indhentes hos 

instruktøren Emil Svenson, tlf. 7476 

1380. 

Gode råd om mad 

Almen orientering 

Onsdag den 14. september 2005, 

kl. 19.00. 

• Senior Center, Ribe Landevej 39. 

• Foredragsholdere: Diætist Mary 

Cayle og diabetessygeplejerske 

Vivi Jørgensen. 

Der vil være mulighed for at stille 

spørgsmål. Tilmelding til Egon 

Nielsen, tlf. 7472 5809 senest den 

12/9-05. 


i Taulov 




Julekomsammen 

Torsdag den 1. december 2005, kl. 

19.00. 

• Senior Center, Ribe Landevej 39. 

Underholdning og julehygge med 

børnene. Der vil være små overraskelser 

for hele familien. 

Tilmelding til Egon Nielsen, tlf. 7472 

5809 senest den 28/11-05. 

Sønderjyllands Amts 

Børnegruppe 

Formand 

Marianne Greisen Greve 

Tlf. 7468 6104 

Ribe Amt 

Amtsformand Else Molberg 

(se bagsiden) 

Mødested / rådgivning 

Åbent hver tirsdag kl. 13.00-17.00. 

• Læringscenter for Sundhedsfremme, 

Jyllandsgade 79 C, 

(indgang A i gården), Esbjerg 

Du kan træffe foreningens lokale 

folk og få råd og vejledning om livet 

med diabetes. 

Kontaktperson: Else Molberg, tlf. 

7611 9463. 

Stavgang 

Diabetesforeningen og Hjerteforeningen 

arrangerer stavgang. Alle 

kan deltage. Tilmelding til Iben, tlf. 

7614 1416 eller Mona, tlf. 2421 5845. 

Øvede: Onsdag den 17. august, kl. 

17.30-18.30. 

Begyndere: Torsdag den 18. 

august, kl. 17.30-18.30. 

• Vi mødes på P-pladen ved hjertestien, 

bag BioCity. 

Der vil blive en egenbetaling – ring 

og hør nærmere. 

Motion 

Starter onsdag den 5. oktober 

2005, kl. 17.30-18.30. 

• Læringscentret for Sundhedsfremme, 

motionslokalet, Jyllandsgade 

79 C, Esbjerg. 

For at holde os i gang i de sene 

efterårsmåneder vil der blive arrangeret 

5 gange motion. Fortrinsret for 

folk der har deltaget i stavgang. 

Motionsforløbet vil blive afsluttet 

med et foredrag om sund livsstil 

– kost og motion 

Mandag den 14. november 2005, kl. 

17.00-19.00 ved Hjerteforeningens 

sygeplejerske og diætist. 

Der vil blive en egenbetaling – kaffe 

og brød kan købes. 


diabetikere 

- et tilbud om at ændre og fastholde 

en sundere livsstil sammen med 

andre diabetikere 

Vi vil lave sund og velsmagende 

mad, lidt motion og støtte hinanden 

til at få en bedre hverdag med 

diabetes. 

Starter i Esbjerg: 


19.00-21.00 (første gang). 

• Læringscenter for sundhedsfremme, 


(indgang A i gården), Esbjerg. 

Tilmelding og yderligere information 

ved Instruktør Gitte Poulsen, tlf. 

7516 8032. 

Starter i Grindsted: 


16.00-19.00. 

• Cafe Jydepotten, Borgergade 38, 

Grindsted. 

Tilmelding og yderligere oplysninger 

ved instruktør Lise Thomsen, tlf. 

7532 2669. 

Starter i Billund: 

Onsdag den 17. august 2005, kl. 

16.30-19.30. 

• Søndermarkskolens husholdningslokale, 

Billund. 

Tilmelding og yderligere oplysninger 

ved instruktør Fritjof Just, tlf. 7533 

5937. 

Vejen/Brørup: 

Vi vil forsøge at starte en Motivationsgruppe 

op i Vejen eller Brørup 

til september. Er du interesseret 

så ring og hør nærmere om tid og 

sted til instruktør Lisbeth Bonde 

Lehmann, tlf. 7588 3003. 

Verdens Diabetes Dag 

Lørdag den 12. november 2005. 

Se nærmere i dagspressen. 

Esbjerg 

Kontaktperson Else Molberg 

Tlf. 7611 9463 

Diabetescafé 

2. tirsdag i hver måned kl. 14.00- 

16.00 – første gang den 13. 

september 2005.




Kig ind til en snak med andre diabetikere 

om egenomsorg og meget 

andet. Kaffe og brød kan købes. 

Madlavning 


17.00-20.00. 




Der er fortrinsret for tidligere motivationskursusdeltagere. 

Tilmelding 

til Hanne, tlf. 7515 0549. Maden 

betaler du selv. 

Foredrag 


14.00-16.00. 




• Foredragsholder: Se Esbjerg 

Ugeavis i august. 

Kaffe og brød kan købes. Kontaktpersoner: 

Lilian – tlf. 7511 5864 og 

Hanne tlf. 7515 0549. 

Foredrag 


19.00-21.00. 




• Foredragsholder: Se Ugeavisen 

Esbjerg i august. 


Margarethe – tlf. 7464 

4611 og Mette – tlf. 7512 9562. 

Madlavning 


17.00-20.00. 




Der er fortrinsret for tidligere motivationskursusdeltagere. 

Tilmelding 

til Hanne, tlf. 7515 0549. Maden 

betaler du selv. 

Foredrag 


14.00-16.00. 




• Foredragsholder: Se Esbjerg 

Ugeavis i august. 


Lilian – tlf. 7511 5864 og 

Hanne tlf. 7515 0549. 

Grindsted/Billund 

Formand Lisbeth Bonde Lehmann 

Tlf. 7588 3903 

E-mail: libole@vip.cybercity.dk 

Vejen, Brørup og Holsted 

Kontaktpersoner: Jytte Kristensen 

Tlf. 7536 3775 

Lilian Madsen 

Tlf. 7511 5864 

Nyt inden for diabetes – lokalt og 

nationalt 


19.30. 

• Ældrecentret Kærdalen, Kærdalen 

1, Vejen. 

• Foredragsholder: Jørgen 

Pedersen, næstformand i Diabetesforeningen, 

er selv diabetiker 

og far til to drenge med diabetes. 


Tilmelding til Jytte Kristensen, tlf. 

7536 3775 eller Lilian Madsen, tlf. 

7511 5864 senest den 4/9-2005. 

Ribe Amts Børnegruppe 

Formand Lilian Madsen 

Tlf. 7511 5864 

Familieweekend for alle 

Fredag den 26. august kl. 16.00 til 

søndag den 28. august 2005, kl. 

14.00. 

• "Skovly", Bakkevej 54, Ribe. 

"Skovly" er et topmoderne lejr- og 

kursuscenter med pædagogisk 

stald ved Faurholt Skov. Se mere på 

www.skovly4h.dk. 

Der kan max. deltage 70 personer, 

og tilmeldingen foregår efter "førsttil-mølle" 

princippet! 

Pris for hele weekenden: 450 kr. pr. 

familie. Har nogen lyst til at bage: 

Kage, boller eller fl utes. Meddel det 

ved tilmeldingen! 

Bindende tilmelding (gælder fra 

betalingstidspunktet) senest den 

12. august til: Helene Frederiksen, 

tlf. 7542 4923 – e-mail: H.ogP. 

Frederiksen@mail.tele.dk eller 

Birgitte Kjær, tlf. 7542 2611 – e-mail: 

Daneng@tdcadsl.dk. 

Penge overføres til Sydbank, 

Sædding Centret, Esbjerg V. Reg.nr. 

7701 – konto nr. 108355-7. 

Ringkøbing Amt 

Amtsformand Else Stensgaard 

(se bagsiden) 

Herning 

Formand Eva Spelling 

Tlf. 9714 9686 



17.30. 

• Koloritten, Nørregade 7, Herning. 

Er du interesseret – så ring og hør 

nærmere hos instruktør Magny 

Kristensen, Herning, tlf. 9712 8063 

eller instruktør Kirsten Vang, Ikast, 

tlf. 9715 1577. 

Foreningsmarked 


10.00-14.00. 

• Strøgcentret, Ikast. 

Besøg os på Diabetesforeningens 

stand. Kom og få inspiration til sund 

kost gennem Diabetesforeningens 

mange kogebøger og få en snak 

med andre diabetikere. 

Amtets handlingsplan 


19.00. 

• Kantinen, Herning Sygehus. 

• Foredragsholder: Læge Lars 

Dudal Madsen, formand for 

amtets diabetesudvalg. 

Lars Dudal Madsen vil bl.a. fortælle 

om amtets handlingsplan for prioritering 

af den kommende behandling. 

Der vil ligeledes være orientering 

om Livsstilscentret. Pris: 30 

kr. inkl. kaffe/te og brød. Tilmelding 

til Eva Spelling, tlf. 9714 9686 eller 

Magny Kristensen, tlf. 9712 8063 


Holstebro 

Formand Knud Æbelø 

Tlf. 9742 9215 



19.00. 

Efterfølgende tirsdage fra kl. 17.00ca. 

21.00. 

>> 


• Ellebækskolen, hjemkundskabslokalet. 

• Ledere: Else Jensen og Jens 

Møller. 

Formål: At motivere og støtte 

hinanden til en sundere livsstil. 

Yderligere information og tilmelding 

hos Else Jensen, tlf. 9741 1019 eller 

Jens Møller, tlf. 9741 2112. 

Diabetes og øjenforandringer 


19.30. 

• Mødelokalerne, Holstebro 

Sygehus, indgang U (Enghavevej). 

• Foredragsholder: Overlæge Jens 

Bjerre Winther, Holstebro. 

Hvad er risikoen for blødninger og 

grå stær, og hvordan er behandlingsmulighederne? 

Er det ligegyldigt 

om jeg er type 1 eller type 2 

diabetiker? Kan jeg selv gøre noget 

for at forebygge? 

Pris: 30 kr. inkl. kaffe og brød. 

Tilmelding til Elly Opstrup, tlf. 9743 

8510 eller Knud Æbelø, tlf. 9742 

9215 senest den 1/9-05. 

Lemvig 

Formand Vibeke Bastrup 

Rasmussen 

Tlf. 9782 2341 

Motion i vand 


19.00. 

• Tangsø Hallen, Bækmarksbro. 

• Underviser: Fysioterapeut Lise fra 

Tangsø Idrætscenter. 

Vi skal prøve 45 minutters spinning 

og 45 minutters vandaerobic. 

Bagefter er der kaffe og brød. Pris: 

30 kr. Tilmelding til Lene Kastrup 

Knudsen, tlf. 9788 4017 eller Vibeke 

Rasmussen, tlf. 9782 2341 senest 

den 19/8-05. 


diabetikere 


19.00. 

• Lemtorpskolen, Blok E. 

• Underviser: Vibeke Rasmussen. 

Kurset afholdes over 12 tirsdage. 

Tilmelding til Vibeke Rasmussen, tlf. 

9782 2341 senest den 26/8-05. 



diabetikere 

Torsdag den 8. september 2005, kl. 

19.00. 

• Lemtorpskolen, Blok E. 

• Underviser: Vibeke Rasmussen. 

Kurset afholdes over 12 torsdage. 

Tilmelding til Vibeke Rasmussen, tlf. 

9782 2341 senest den 26/8-05. 

Pas på dine fødder 

Insulinpumper 


19.30. 

• Kirkehuset, Torvet, Lemvig. 

• Foredragsholdere: Fodterapeut 

Anita Kirkeby og sygeplejerske 

Vibeke Rasmussen. 

Kom og hør hvordan du passer dine 

fødder, og hvordan det er at være 

pumpebruger. 

Pris: 30 kr. Tilmelding til Vibeke 

Rasmussen, tlf. 9782 2341 eller 

Anita Kirkeby, tlf. 9783 6441 senest 

den 14/11-05. 

Ringkøbing 

Formand Ulla Kjeldsen 

Tlf. 9733 5381 

www.diabetes-lokalkomit-ringk. 

webbyen.dk 

Skjern 

Formand Inge Hansen 

Tlf. 9737 6710 

Ringkøbing Amts Børnegruppe 

Formand Tove Albertsen 

Tlf. 9737 6336 

Temadag 

Lørdag den 20. august 2005. 

• Børneuniverset, Snejbjerg. 

Foredrag om injektionsteknik og 

om ketoner og sygdom. Afsluttende 

med grill i gården. Tilmelding 

til Tove Albertsen, tlf. 9737 6336 


Julefest 

Søndag den 4. december 2005. 

• Snejbjerg. 

Tilmelding til Tove Albertsen, tlf. 

9737 6336. 

Vejle Amt 

Amtsformand Anna Grethe 

Jørgensen 

(se bagsiden) 

Fredericia 

Formand Anne Grethe Jørgensen 

Tlf. 7594 0255 

Madkursus 

Lørdag den 5. november 2005, fra 

kl. ca. 10.00-ca. 20.00. 

• Underviser: Diætist Majken Kongstad. 

Vi gentager succesen med sidste 

års madkursus. Arrangementet 

vil indeholde frokost, eftermiddagskaffe 

og aftensmad. Prisen 

for denne dag vil være ca. 250 kr. 

inkl. alle råvarer. Ægtefæller og 

medlemmer fra andre lokakomitéer 

er velkomne. 

Yderligere oplysninger og tilmelding 

hos Birte Eskildsen, tlf. 7593 1252. 

Motion 

Vi har lavet aftale med motionscentret 

Forever, Prangervej 109 om 

en særlig favorabel pris på motion. 

Prisen er 270 kr. pr. måned. Kontakt 

centret for yderligere oplysninger 

om motion for diabetikere, tlf. 7591 

2888 og få en snak med Åge. 

"Kunden i Centrum" 

Lørdag den 29. oktober og søndag 

den 30. oktober 2005. 

• Dronning Margrethe Hallen, Vester 

Ringvej 101, Fredericia. 

Lokalkomitéen kan igen i år træffes 

på "Kunden i Centrum". 

Horsens 

Formand Vagn Hansen 

Tlf. 3027 0362 

E-mail: solsikkevej@vh-net.dk 

Mødested for diabetikere og 

pårørende 

1. tirsdag i måneden, kl. 14.30- 

16.30. 

Dog ikke i januar, juni, juli og august. 

• Sund By Butikken, Livsstilsgruppen. 

Alle diabetikere og pårørende er 

velkomne.

Motion og afspænding 

Hver mandag kl. 12.30-13.30. 

Dog ikke i skoleferierne. 

• Kildebakken, Horsens. 

Kom til hyggeligt samvær, frisk 

motion og evt. en frokost til små 

penge. Leder: Elna Lundsgård 

Hansen, tlf. 7562 4872. 

Kolding 

Formand Karen Hein 

Tlf. 7551 0102 

Mødested 

3. onsdag i hver måned, kl. 14.30- 

16.30. 

• Videncentret på Kolding Sygehus, 

indgang 6. 

Vi serverer en kop kaffe. Der vil 

være mulighed for at bruge Videncentrets 

computer. Tilmelding ikke 

nødvendigt. Bare mød op. 

Hvad kan man forlange af sin 

praktiserende læge? 

Onsdag den 14. september 2005, 

kl. 19.00. 

• Kolding Sygehus, gæstekantinen. 

• Foredragsholder: Diabetessygeplejerske 

Birthe Rohwer. 

Hun fortæller om, hvad man kan 

forlange af sin praktiserende læge 

ved kvartalskontrollen, og hvad der 

ellers sker på diabetesområdet. 

Tilmelding til Karen Hein, tlf. 7551 

0102 senest 12/9-05. 

Vejle 

Formand Poul Straarup-Hansen 

Tlf. 7581 4240 

Stavgang i smuk natur 

Vejle Lokalkomité fortsætter med 

stavgang hver torsdag. Der er start 

fra hovedindgangen til Dyrehaven i 

Vejle Nørreskov kl. 18.30. Kom og 

vær med til at få sund motion i smuk 

natur. Stave udlånes gratis. 

Seminar om "Sundt velvære" 


9.00. 

• Skolen for Gastronomi, Musik og 

Design i Vinding. 

• Seminarets leder: Husholdningslærer 

Mathilde Christensen. 

Skolen er ramme om et en-dags 

seminar med titlen "Sundt velvære". 

Seminaret strækker sig over seks 

timer, og vi beskæftiger os med 

sund mad for diabetikere både i 

teori og praksis. 

Begrænset deltagerantal. 

Pris: 125 kr. Tilmelding til Poul Straarup-Hansen, 

tlf. 7581 4240 senest 

den 29/8-05. 

Vejle Amts Børnegruppe 

Formand Mette Brande Sommerset 

Tlf. 7583 3983 

E-mail: sommerset@post.tele.dk 

Hyggedag for hele familien 

Søndag den 28. august 2005, kl. 

10.00-16.00. 

• "Børnenes Vel" i Hvidbjerg. 

Medbring selv frokost og drikkevarer. 

Der vil være mulighed for at 

grille. Pris: 75 kr. pr. familie. 

Tilmelding til Mette Brande 

Sommerset, tlf. 7583 3983 senest 

15/8-05. 

Juletræsfest 

Søndag den 27. november 2005. 

• Mølholm Skole. 

Nærmere information følger. 

Århus Amt 

Amtsformand Anette Reinholdt 

(se bagsiden) 

Djursland 

Formand Margit Pedersen 

Tlf. 8632 4573 

Randers 

Formand Elisabeth Lundorff 

Tlf. 8641 8209 

Mødested 

Torsdage i lige uger fra kl. 13.30- 

16.00. 

• Fritidscentret, Vestergade 15, 

lokale 12, 1. sal, Randers (der er 

elevator). Busserne nr. 2-10-11 

kører lige til døren. 

Familietur ved Gudenåen og 

Vorup Enge 


18.45-ca. 21.00. 

• Vi mødes ved den gamle indgang 

til Randers Regnskov. 

• Naturvejleder: Lars Maagaard. 

Lars Maagaard fortæller om fl ora og 

fauna. 

Herefter går vi til Naturskolen, hvor 

der er sandwich og lidt at drikke. 

Turen er for alle, samt hunde i 

snor. Pris: 25 kr. – børn under 12 

år er gratis. Tilmelding til Hanne 

Rydbjerg, tlf. 8644 3409 eller Stig 

Andreasen, tlf. 8642 0479 bedst 

efter kl. 17.30 senest den 7/8-05. 

Skanderborg / Odder / Hørning 

Formand Pauli Christensen 

Tlf. 8692 2627 

E-mail: Pauli@Christensen.mail.dk 

Kontaktperson på Samsø: Lajla 

Jensen 

Tlf. 8659 1560 

Søhøjlandet 

Formand Birgit Busch 

Tlf. 8696 8084 

E-mail: b.busch@mail.dk 

Århus 

Formand Lone Kejlstrup 

Tlf. 8610 1439 

E-mail: kejlstrup@mail1.stofanet.dk 

Mødested – Diabetesbutikken 

Første og sidste lørdag i hver 

måned kl. 10.00-13.00. 

• Diabetesforeningen Århus, Ivar 

Huitfeldtsgade 74, 8200 Århus N., 

tlf. 8616 4606. 

E-mail: diabetes@post.tele.dk. 

Hjemmeside: http://www.sitecenter. 

dk/aarhus_diabetes. 

Foredrag om diabetes 

Lørdag den 8. oktober 2005, kl. 

11.00-15.30. 

• Langenæs Handicapcenter, 

Langenæs alle 21, Århus C. 

Foredragene kommer til at 

omhandle den sidste nye forskning, 

motion og blodsukker samt de 

forskellige insulintyper. Der vil være 

mulighed for at købe frokost til en 

rimelig pris. Der afholdes endvidere 

medlemsmøde i Diabetesforeningen 

denne dag. Yderligere oplysninger: 

Lone Kejlstrup, tlf. 8610 1439 eller 

Ditte Kold, tlf. 8694 4534. 

Ældregruppe i Århus 

Kontaktpersoner: 

Ragna Tholstrup 

Tlf. 8621 0632 

Lone Kejlstrup 

Tlf. 8610 1439 

>> 


Mødested 

Hver mandag kl. 13.00-15.30. Vi 

starter igen den 12. september 


• Langenæs Handicapcenter. 

Vi laver en times let motion, derefter 

er der kaffe, diskussion, foredrag 

og hygge. Vil du vide mere så ring til 

Ragna Tholstrup, tlf. 8621 0632 eller 

Lone Kejlstrup, tlf. 8610 1439. 

Århus Amts Børnegruppe 

Formand Hanne Andersen 

Tlf. 8622 7264 

Familieaktivitetsdag 


9.30-17.00. 

• Søhøjlandet, Gjern. 

Tre instruktører vil guide os gennem 

en sjov og spændende formiddag. 

Detaljeret program og informationer 

udsendes. Tilmelding til Hanne 

Andersen, tlf. 8622 7264 senest den 

19/8-05. 

Viborg Amt 

Amtsformand Susanne Thomsen 

(se bagsiden) 

Morsø 

Formand Bendt Lund Nielsen 

Tlf. 8613 6134 

E-mail: bendt.lund@get2net.dk 

Motion 

Hvordan med den søde tand? 


19.00. 

• Skovgården, Østergade, Nykøbing 

Mors. 

• Foredragsholdere: Diætist Inger 

Hovertoft og instruktør Lis 

Andersen. 

Entré: 30 kr. for foredrag og kaffe/ 

brød. 

Tilmelding til Elin Branhøj, tlf. 9774 

1460 senest den 14/9-05. 

Viborg Amt Midt 

Formand Ejnar Haubro 

Tlf. 9753 5230 

Vandreture 

Alle vandreture starter fra Ppladsen, 

Søndre Boulevard – ved 

åen – kl. 9.30. Husk kaffen. 


- Sundsøre 

Torsdag den 4. august 2005. 

Vi kører til Sundsøre. Går en 

tur langs vandet og op gennem 

sommerhusområdet. Kaffen nydes 

ved færgehavnen. 

- Lundø 


Vi kører til Lundø. Går en tur til Jelse 

Odde. 

- Overraskelsestur 


- Sdr. Resen 


Vi kører med Sdr. Resen og går en 

tur i naturparken (den tidligere brunkulslejr). 

- Hjerl Hede tur 


Vi kører til Hjerl Hede, går en tur i 

den smukke lynghede. 

- Krabbesholms Skov 


Vi kører i bil til skoven, går en tur op 

til kolonihaverne. 

- Ålbæk 


Vi kører til Ålbæk og besøger 

sommerhusområdet og fjorden. 

- Afslutningstur – Venø 


Vi kører til Venø, går en tur i 

området. Vi køber vores frokost, 

men hvor!! 

- Juletur 

Torsdag den 17. november 2005. 

Mere information i næste nummer af 

Diabetesbladet. 

Viborg Amt Nord 

Formand Leif Dalgaard 

Tlf. 9793 7586 

Livskvalitet og diabetes i 

rygsækken 

Ophold i verdens brændpunkter 


19.30. 

• Dansk Handicap Forbunds lokaler, 

Kr. Koldsgade 1, Thisted. 

• Foredragsholder: Fhv. højskoleforstander, 

Niels Jørgen Sørensen, 

Familiehøjskolen i Herning. 

Kaffe og brød: 25 kr. 

Juletur 

Lørdag den 12. november 2005, kl. 

13.30. 

• Bålpladsen ved Nors Sø. 

Vi går en rask tur i skoven. Vi slutter 

med æbleskiver i "Knasten". 

Viborg Amt Syd 

Formand Søren Sørensen 

Tlf. 9754 8473 / 2361 4873 

Sidste nyt inden for diabetes 


19.00. 

• Viborg Sygehus, Lokale 21-22. 

• Foredragsholder: Diabetesforeningens 


Allan Flyvbjerg fortæller om det 

sidste nye inden for forskning, 

behandling og foreningens arbejde. 

Der vil være rig mulighed for at stille 

spørgsmål. Kaffe/te med brød kan 

købes for 25 kr. Tilmelding til Søren, 

tlf. 9754 8473 eller Britta, tlf. 8667 

1803 senest den 31/8-05. 

Viborg Amt Vest 

Formand Anine Nielsen 

Tlf. 9787 2524 

Fysisk aktivitet – Motivationsgrupper 

og type 2 diabetes 


19.00. 

• Sydthy Uddannelsescenter, Jernbanegade 

21, Hurup. 

• Foredragsholder: Inge Hyllested, 

Diabetesforeningen. 

Inge Hyllested fortæller om Motivationsgrupper, 

fysisk aktivitet, 

vandrestave og type 2 diabetes. 

Vi får også besøg af Mary og 

Peter Jakobsen, som leder en 

Motivationsgruppe. Pris: 30 kr. for 

kaffe/te med brød. Tilmelding til Ida 

Pedersen, tlf. 9795 2752 eller Anine 

Nielsen, tlf. 9787 2524 senest den 

29/8-05. 

Hvordan lever man med diabetes 

– psykologisk set? 

Onsdag den 16. november 2005, kl. 

19.30. 

• Sydthy Uddannelsescenter, Jernbanegade 

21, Hurup. 

• Foredragsholder: Klinisk psykolog 

Benny Ellermand. 

Det er ikke altid lige let at leve med 

en kronisk sygdom som diabetes 

eller for den sags skyld være pårørende 

til en diabetiker. Benny Ellermand 

vil komme med sine bud på, 

hvordan vi psykisk kan blive bedre 

rustet til et liv med diabetes. 

Pris: 30 kr. for kaffe/te med brød. 

Tilmelding til Ida Pedersen, tlf. 9795 

2752 eller Anine Nielsen, tlf. 9787 

2524 senest den 14/11-05.

Viborg Amts Børnegruppe 

Formænd Evy og Kurt Brümmer 

Christoffersen 

Tlf. 8667 1154 

Juletræsfest 


• Nr. Søby Forsamlingshus. 

Nærmere beskrivelse og indbydelse 

til arrangementet udsendes ca. 1 

måned før afholdelsen. 

Nordjyllands Amt 

Amtsformand Dorte Hinzmann 

(se bagsiden) 

Aalborg 

Formand Dorte Hinzmann 

Tlf. 9832 6120 

E-mail: hinzmann@mail.dk 

Mødested 

Den 2. tirsdag i hver måned 

(undtagen i juli og august) fra kl. 

16.30-17.30. 

• Information og Servicebutikken, 

Forhallen, Aalborg Sygehus Nord. 

Medlemsmøde 


kl. 19.00-ca. 22.00. 

• Auditoriet, Aalborg Sygehus Syd 

Det årlige medlemsmøde med valg 

til Aalborg Lokalkomité. Fremlæggelse 

af beretning ved Dorte Hinzmann. 

Orientering om tiltag i samarbejde 

med Diabetesforeningen. Den 

nye struktur, hvilken betydning får 

den for diabetesbehandlingen og 

lokalkomitéerne. 

Der vil blive annonceret i dagspressen, 

vi får brug for mange frivillige 

til forskellige opgaver, så mød 

op og vær med til at gøre en forskel. 

Aalborg Lokalkomité er vært ved 

frugt og sodavand. Kaffe/te og brød 

kan medbringes. 

Frederikshavn 

Formand Johannes Madsen 

Tlf. 9842 8898 

E-mail: ljohs@webspeed.dk 

Mødestedet i Frederikshavn 

1. mandag i hver måned, kl. 14.00- 

16.00. 

Ferie i juni, juli, august og 

december. 

• Skolegade 8 (ved maskinhallen), 

Frederikshavn. 

Kontaktperson: Birthe Christensen, 

tlf. 9842 8531. 

Mødested i Skagen 

Sidste mandag i hver måned, 

kl. 14.00-16.00. 

• Sund By, C. F. Møllersvej, 

Skagen. 

Kontaktperson: Inger 

Lauritzen, tlf. 9844 3010. 

Stavgang 

Der tilbydes stavgang hver 

tirsdag og onsdag kl. 10.00- 

11.00 med start fra Skolegade 

8. Information og tilmelding 

hos Johannes Madsen, tlf. 

9842 8889. 

Diabetisk nervebetændelse 

Mandag den 19. september 


• Rådhuscentret, Parallelvej 6, 


• Foredragsholder: Overlæge 

Hans Henrik Lervang, 

Aalborg Sygehus Nord. 

Hvad er diabetisk nervebetændelse 

(neuropati), og hvilke 

konsekvenser kan den få? 


Tilmelding til Kai Pedersen, tlf. 

9845 0461 eller Birthe Christensen, 


den 14/9-05. 

Hjørring 

Formand Jørgen Pedersen 

Tlf. 9892 6107 

E-mail: joergen_pedersen@dia 

betesforeningen.dk 

Brug mindre fedt og mindre 

energi i køkkenet 

Onsdag den 28. september 


• ENV, Demolokalet, 

Ørstedsvej 2, Hjørring. 

Vi starter med rundvisning i 

køkkenet. Vi får idéer og fi f, når 

maden skal være fedtfattig og 

samtidig idéer til at spare på 

el og måske også vores egen 

energi. Tilmelding til Jørgen 

Pedersen, tlf. 9892 6107 eller 

Dorte Christensen, tlf. 9891 

1040 senest den 22/9-05. 

Kom og snak diabetes over en 

kop kaffe 


15.00-17.00 og 

onsdag den 26. oktober 2005, kl. 

19.00-21.00. 

• Forsamlingsbygningen, Lokale 2, 

Østergade 9, Hjørring (indgang 

gennem gården). 

Der er medlemmer fra lokalkomitéen 

til stede. 

Hobro 

Formand Irene Degn 

Tlf. 9856 9121 

Læsø 

Formand Kent Kristiansen 

Tlf. 9849 8398 

E-mail: vklaesoe@tdcadsl.dk 

Mødested 


21.30. 

• Østerby i vores Servicecenter. 


Kontaktperson: Kent Kristiansen, tlf. 

9849 8398. 

Vesthimmerland 

Formand Carsten Holm Nielsen 

Tlf. 9867 1250 

Diabetesskole – et godt liv med 

diabetes 

Ugekursus 1 gang om måneden. 

• Farsø Sygehus, Diabetesskolen, 

Højgårdsvej 11, Farsø. 

• Kontaktpersoner: Diabetessygeplejerske 

Anne Dorthe Muurholm 

og overlæge Henning Rønne. 

På Diabetesskolen lærer du 

at håndtere din sygdom og de 

problemer, der kan opstå i hverdagen. 

Yderligere oplysninger hos 

Medicinsk sekretariat på tlf. 9865 

7126. Henvisning via Diabetesambulatorium 

eller egen læge. 

Nordjyllands Amts 

Børnegruppe 

Formand Marianne Højrup 

Tlf. 9892 3864 


Viborg Amts Børnegruppe 

Formænd Evy og Kurt Brümmer 

Christoffersen 

Tlf. 8667 1154 

Juletræsfest 


• Nr. Søby Forsamlingshus. 

Nærmere beskrivelse og indbydelse 

til arrangementet udsendes ca. 1 

måned før afholdelsen. 


Amtsformand Dorte Hinzmann 

(se bagsiden) 

Aalborg 

Formand Dorte Hinzmann 

Tlf. 9832 6120 

E-mail: hinzmann@mail.dk 

Mødested 

Den 2. tirsdag i hver måned 

(undtagen i juli og august) fra kl. 

16.30-17.30. 

• Information og Servicebutikken, 

Forhallen, Aalborg Sygehus Nord. 

Medlemsmøde 


kl. 19.00-ca. 22.00. 

• Auditoriet, Aalborg Sygehus Syd 

Det årlige medlemsmøde med valg 

til Aalborg Lokalkomité. Fremlæggelse 

af beretning ved Dorte Hinzmann. 

Orientering om tiltag i samarbejde 

med Diabetesforeningen. Den 

nye struktur, hvilken betydning får 

den for diabetesbehandlingen og 

lokalkomitéerne. 

Der vil blive annonceret i dagspressen, 

vi får brug for mange frivillige 

til forskellige opgaver, så mød 

op og vær med til at gøre en forskel. 

Aalborg Lokalkomité er vært ved 

frugt og sodavand. Kaffe/te og brød 

kan medbringes. 

Frederikshavn 

Formand Johannes Madsen 

Tlf. 9842 8898 

E-mail: ljohs@webspeed.dk 

Mødestedet i Frederikshavn 

1. mandag i hver måned, kl. 14.00- 

16.00. 

Ferie i juni, juli, august og 

december. 

• Skolegade 8 (ved maskinhallen), 


Kontaktperson: Birthe Christensen, 

tlf. 9842 8531. 

Mødested i Skagen 

Sidste mandag i hver måned, 

kl. 14.00-16.00. 

• Sund By, C. F. Møllersvej, 

Skagen. 

Kontaktperson: Inger 

Lauritzen, tlf. 9844 3010. 

Stavgang 

Der tilbydes stavgang hver 

tirsdag og onsdag kl. 10.00- 

11.00 med start fra Skolegade 

8. Information og tilmelding 

hos Johannes Madsen, tlf. 

9842 8889. 

Diabetisk nervebetændelse 

Mandag den 19. september 


• Rådhuscentret, Parallelvej 6, 


• Foredragsholder: Overlæge 

Hans Henrik Lervang, 

Aalborg Sygehus Nord. 

Hvad er diabetisk nervebetændelse 

(neuropati), og hvilke 

konsekvenser kan den få? 


Tilmelding til Kai Pedersen, tlf. 

9845 0461 eller Birthe Christensen, 


den 14/9-05. 

Hjørring 

Formand Jørgen Pedersen 

Tlf. 9892 6107 

E-mail: joergen_pedersen@dia 

betesforeningen.dk 

Brug mindre fedt og mindre 

energi i køkkenet 

Onsdag den 28. september 


• ENV, Demolokalet, 

Ørstedsvej 2, Hjørring. 

Vi starter med rundvisning i 

køkkenet. Vi får idéer og fi f, når 

maden skal være fedtfattig og 

samtidig idéer til at spare på 

el og måske også vores egen 

energi. Tilmelding til Jørgen 

Pedersen, tlf. 9892 6107 eller 

Dorte Christensen, tlf. 9891 

1040 senest den 22/9-05. 

Kom og snak diabetes over en 

kop kaffe 


15.00-17.00 og 

onsdag den 26. oktober 2005, kl. 

19.00-21.00. 

• Forsamlingsbygningen, Lokale 2, 

Østergade 9, Hjørring (indgang 

gennem gården). 

Der er medlemmer fra lokalkomitéen 

til stede. 

Hobro 

Formand Irene Degn 

Tlf. 9856 9121 

Læsø 

Formand Kent Kristiansen 

Tlf. 9849 8398 

E-mail: vklaesoe@tdcadsl.dk 

Mødested 


21.30. 

• Østerby i vores Servicecenter. 


Kontaktperson: Kent Kristiansen, tlf. 

9849 8398. 

Vesthimmerland 

Formand Carsten Holm Nielsen 

Tlf. 9867 1250 

Diabetesskole – et godt liv med 

diabetes 

Ugekursus 1 gang om måneden. 

• Farsø Sygehus, Diabetesskolen, 

Højgårdsvej 11, Farsø. 

• Kontaktpersoner: Diabetessygeplejerske 

Anne Dorthe Muurholm 

og overlæge Henning Rønne. 

På Diabetesskolen lærer du 

at håndtere din sygdom og de 

problemer, der kan opstå i hverdagen. 

Yderligere oplysninger hos 

Medicinsk sekretariat på tlf. 9865 

7126. Henvisning via Diabetesambulatorium 

eller egen læge. 

Nordjyllands Amts 

Børnegruppe 

Formand Marianne Højrup 

Tlf. 9892 3864 


emne landet rundt : 

Britt Nørbak, 31, har arbejdet som journalist siden 

1997. Hun fi k konstateret type 1 diabetes, da hun 

var 12 år gammel. Hendes kæreste har også type 1 

diabetes, og yderligere to familiemedlemmer har type 

2 diabetes. I klummen kommenterer Britt Nørbak stort 

og småt fra livet som diabetiker ud fra en personlig og 

humoristisk vinkel. 

klummen 

Den livs-nødvendige accept 

Når jeg fortæller, at jeg har 

sukkersyge, reagerer folk enten 

ved at sige: "Jeg ville DØ, hvis jeg 

skulle stikke mig. Det kunne jeg 

bare ikke". 

Eller også siger de: "Nå, ja, men 

det er jo også sådan en sund 

sygdom, hø hø". 

De to udtalelser illustrerer meget 

godt, hvordan omgivelserne 

opfatter diabetes: Enten som 

dødens pølse eller som en livslang 

diæt. 

Som diabetiker er det ikke så 

vigtigt, hvordan andre karakteriserer 

sygdommen. Det vigtige 

er, at jeg selv accepterer, at jeg 

har en kronisk sygdom – og det 

er ikke altid så let endda. Der er 

altid fokus på kost og motion og 

blodsukkermåling og insulin, men 

der er sjældent fokus på, hvordan 

diabetes påvirker psyken, selvom 

det emne er næsten lige så vigtigt. 

For nylig så jeg et tv-indslag, 

hvor teenagere med nyopdaget 

diabetes var på introduktionskursus. 

En ung pige med tårer i 

øjnene udtalte til kameraet, at hun 

"aldrig ville acceptere sin sukkersyge, 

for det var bare en hæslig 

sygdom". 

Sådan tænker de fl este diabetikere 

på et tidspunkt, men der 

er en særlig grund til, at teenagere 

har svært ved at acceptere 

sygdommen. Teenagere vil helst 

ikke skille sig ud fra mængden. 

Det er ufedt at være anderledes, 

og det er på ingen måde sejt at få 

føling midt i gymnastiktimen eller 

altid at skulle takke nej til chips 

og søde sager, som mange teenagere 

smider indenbords i spisefrikvarteret. 

Pigen i tv-indslaget havde svært 

ved at overskue, hvordan hun 

kunne få det samme normale liv 

som kammeraterne. Den dårlige 

nyhed er, at hun aldrig slipper 

af med sukkersygen. Den gode 

nyhed er, at hun faktisk kan få et 

"normalt" liv, hvis hun accepterer 

sygdommen og følger spillereglerne. 

Når man lige har fået mærkatet 

"diabetes" sat i panden, føles 

det som om, der fi ndes et hav af 

forbud og restriktioner. Fx fi k jeg 

som 12-årig at vide, at jeg skulle 

stikke mig resten af livet, at jeg 

ville få store børn (?), at jeg aldrig 

mere kunne spise slik, og at der 

var risiko for nyresvigt, blindhed 

og amputation! 

Disse skrækhistorier forfulgte 

mig i lang tid. Måske fi k jeg også 

at vide, at jeg kunne leve et helt 

normalt liv, få kørekort og en 

kæreste og af og til spise slik 

uden dårlig samvittighed. Men 

dét, jeg bed mærke i, var de 

dårlige ting. 

Derfor er det vigtigt, at "nye" 

diabetikere bliver klædt så godt 

på psykisk, at de magter (at lære) 

at acceptere, at de har en kronisk 

sygdom – og ikke kun fokuserer 

på de negative ting. 

Selvfølgelig er det af og til enormt 

besværligt at have sukkersyge, 

og til tider ønsker jeg da også 

sygdommen hen, hvor peberet 

gror. Men jeg accepterer, at jeg 

har diabetes – for hvad er alternativet? 

At lade være med at tage 

insulin og blive syg? At spise mig 

mæt i marengs og tisse sukker? 

Nej, vel? Jeg vil hellere følge 

spillereglerne og på den måde 

føle mig så "normal" som muligt. 

Og det er slet ikke så svært, for 

diabetes er jo sådan en sund 

sygdom, hø hø... 

>> 



Seminar om 

sundere livsstil 

Diabetesforeningen og Dansk Firmaidrætsforbund holder i samarbejde 

med Helse et tre dages seminar tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14.00 til 

torsdag den 6. oktober kl. 14.00. 

På seminaret deltager førende eksperter i overvægt og diabetes. 

At opnå en bedre livsstil og komme ned i vægt kan være svært nok. Især 

hvis man kæmper alene med problemerne. Det er baggrunden for seminaret, 

der holdes på kurstedet Kommandørgaarden på Rømø. 

Seminaret vil bestå af en blanding af naturoplevelser, motion og foredrag 

om livsstil, overvægt, motion og diabetes. 

Den sidste dag vil formanden for Diabetesforeningen, professor, overlæge 

dr.med. Allan Flyvbjerg fortælle om den nyeste viden inden for behandling 

af diabetes. 


Detaljeret program, herunder priser, fi nder du på helse.dk/rejser/romo.asp 

– tilmeldingsfristen er 1. september 2005. 

Tilmelding skal ske til: 

Helse Læserservice, Hejrevej 37, 1. sal 2400, København NV, tlf. 3525 0525 

eller e-mail: helse@helse.dk. 

På www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=1555 fi nder du desuden artiklen 

"På vej mod varigt vægttab", hvor du også kan læse om de såkaldte Livsstilsklubber. 

Læs mere om Livsstilsklubber på www.diabetes.dk (skriv livsstilsklubber i 

søgefeltet på forsiden) og hos Dansk Firmaidrætsforbund på www.dfi f.dk.

Bestillingsliste 

Pris medlem/ikke-medlem 

Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på www.diabetes.dk 

___ stk. Mad fra mange lande 

Forlæng følelsen af ferie! 

Med Mad fra Mange Lande får du 

inspirerende opskrifter på mad, som 

du kender den fra din ferie i landene 

omkring Middelhavet. Nemt, velsmagende 

og smukt! 

Pris 100/120 kr. 

___ stk. Let mad 

Slankemad til diabetikere og andre, der vil 

tabe sig. Gå foråret i møde med ny inspiration 

til sund og spændende slankemad. 

Pris 40/50 kr. 

___ stk. Kager, der smager 

Opskrifter på gærkager, scones, formkager, 

lagkager, roulader, småkager og dessertkager. 


___ stk. Dejlige desserter 

43 opskrifter på desserter med mindre fedt 

og sukker. 


___ stk. Sund mad når du har diabetes 

Introduktionspjece for voksne diabetikere om 

principperne for diabeteskost, herunder valg af 

madvarer. 


___ stk. Mad til børn og unge 

Giver viden om vigtigheden af balance mellem 

kost, motion og insulinbehandling. Pjecen 

dækker både hverdag og fødselsdag 


___ stk. Gode råd til type 1 diabetikere 

Pjecen gennemgår grundigt diabeteskosten og 

forholdsregler ved sport, sygdom m.m. 


___ stk. Kulhydrater og diabetes 

Giver grundlæggende viden om kulhydrater og 

deres påvirkning af blodglukosen. 


___ stk. Fisk – let og godt 

40 opskrifter på sund og lækker hverdags- og 

gæstemad med fi sk og skaldyr. 



Øvrige opskrifter og hæfter 

Godt brød 

– sundt og sødt 

40 opskrifter på brød og kager med gær 

___ stk. Godt brød 

– sundt og sødt 

40 opskrifter på brød til 

sommerens sidste grillaftener, 

til madpakken nu 

hvor ferien er ovre eller til 

gæstebordet, når der skal 

serveres boller og kage. 


___ stk. Diabetesmad 

– til hverdag og fest 

Bogen indeholder 130 spændende opskrifter på 

velsmagende diabetesmad. 


___ stk. God mad til små gryder 

154 spændende opskrifter på traditionelle og 

moderne diabetesretter til morgen, frokost og 

aften, hverdag og fest, sommer og vinter. 


___ stk. Starterpakke 

Indeholder Den lette start, indkøbsguide og 

kort. Den lette start er på 100 sider og indeholder 

først og fremmest kostråd og en lang 

række praktiske opskrifter på let daglig mad. 


___ stk. Ned i vægt 

Pjecen indeholder gode råd om slankekost, 

tilberedning og forslag til en daglig kost på 

5000 kJ (1200 kcal). 


___ stk. Julemad – kager og konfekt 

Opskrifter og gode råd om julemad, julefrokost, 

julebagning, konfekt og varme drikke til diabetikere. 


___ stk. Gode råd til type 2 

diabetikere 

Pjecen uddyber de generelle råd og vejledninger 

i "Sund mad når du har diabetes". 


___ stk. Sødt og surt 

– syltning for diabetikere 

55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj, 

syltede grønsager, drikke og kryddereddiker. 

Pris 30/50 kr.

Hæfter og pjecer 

___ stk. Familiefølelser 

Temahæfte om følelser hos syv forskellige familier. 


___ stk. Forældrefølelser 

Temahæfte med fokus på diabetesdebut, skolestart, 

familiekurser og diabetes i puberteten. 


___ stk. Type 2 diabetes 

Råd om mad, motion, medicin og kontrol. 

Pjecen er gratis. 

___ stk. Socialguide 

Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner, medicintilskud, 

adoption, legater, forsikringer og kørekort. 

Hæftet er gratis. 

___ stk. Sukkersyge? 

Indmeldelsesblanket til foreningen. 


___ stk. Merudgifter til diabetesmad 

Oplysningsskema om merudgifter til diabetes mad. 


___ stk. Øjne og diabetes 

En vejledning om øjenkomplikationer og hjælpemidler. 


___ stk. Variationslister 

Pjecen er et værktøj til at variere den daglige mad og stadig få 

samme mængde af kulhydrat og fedt. 


___ stk. Diabetesmad kort fortalt 

på tyrkisk og arabisk 


___ stk. Gode råd – når en diabetiker 

kommer til middag 

En guide til dig der gerne vil gøre noget ekstra for dine gæster. 


___ stk. Sport og type 1 diabetes 

Praktiske råd om mad og drikke. 


___ stk. Med din hjælp 

– sådan støtter du Diabetesforeningens arbejde 


Håndbøger 

Video 

Indsend til: 

___ stk. Håndbog om type 2 diabetes 

Praktisk opslagsværk med nyttige råd om fx mad, 

motion, medicin, kontrol og behandling. 


___ stk. Håndbog for insulinbehandlede 

diabetikere 

Håndbogen dækker alle relevante emner omkring 

diabetes, herunder egenomsorg og hvordan 

sygdommen virker på krop og psyke. 

Pris 90/110 kr. 

___ stk. Håndbog om børn og 

unge med diabetes 

Bogen er et opslagsværk om emner, der tager 

udgangspunkt i børn og unges liv med diabetes. 

Pris 90/110 kr. 

___ stk. Behandlervejledning 

Omhandler anbefalingerne for diabetesdiæt. 


___ stk. Mor, hvorfor er jeg tørstig? 

En fi lm til familier med barn med nydiagnosticeret 

diabetes. 

Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr. 

___ stk. En dag i Malenes liv 

En undervisningsfi lm til børn mellem 5 og 13 år. 

Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr. 

___ stk. Glad motion 

– for din egen skyld (for ældre) 

Video. 

Pris VHS 75/85 kr. 

___ stk. Video om aldersdiabetes 

Mads og Birthes liv med type 2 diabetes. De 

fortæller, hvordan de klarer hverdagen. 

Pris VHS 75/85 kr. 

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 

5000 Odense C, fax 6591 4908. 

Materiale tillagt forsendelsesomkostning på 15 kr. sendes til: 

Medlemsnummer: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Der tillægges forsendelses omkostning på 15 kr. uanset bestillingens størrelse. 

Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være ikke-medlemsprisen der 

faktureres.

Hurtig, let, præcis…… 

Så det er klart, den kan 

anvendes af alle! 

OneTouch® Ultra er hurtig, let og præcis og 

derfor egnet for folk i alle aldre. Det er derfor nu et 

af de mest anvendte blodsukkerapparater i verden. 

Men LifeScan designer og fremstiller ikke kun 

innovative blodsukkerapparater og teststrimler. Vi 

gør meget ud af vores kundepleje og tilbyder 

således både uddannelse og supportmateriale til 

brugerne. 

Besøg vores hjemmeside, eller ring til vores 

kundeservice – du vil hurtigt opdage, hvorfor vi er 

meget mere end blot et firma, der producerer 

blodsukkerapparater. 

LifeScan 

Johnson & Johnson 

Blokken 39 

DK-3460 Birkerød 

TM 

Tlf.: 7022 6071 www.lifescan.dk

Diabetesforeningens Hovedbestyrelse 

Allan Flyvbjerg, 

formand 

Jørgen 

Pedersen, 

næstformand 

Amtsformænd 

Københavns Amt 

Martin Loesch 

Ericaparken 22 

2820 Gentofte 

Tlf. 3966 7771 

Max Ørnskov 

Hansen, 

næstformand 

Koebenhavn@diabetesforeningen.dk 

Hovedstadskomité 

Marianne Tind 

Leen 5 B, st. 

2630 Taastrup 

Tlf. 4355 2812 

Ib Brorly Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche 

Nanna Emilie 

Overgaard 

Vestsjællands Amt 

Elly Sørensen 

Asmindrupvej 11 

4390 Vipperød 

Tlf. 5918 2860 

Fax/tlf. 5917 3537 

Vestsjaelland@diabetesforeningen.dk 

Storstrøms Amt 

Anne Petersen 

Bøgevej 6 

4900 Nakskov 

Tlf. 5495 5121 

Elly Sørensen 

Ringkøbing Amt 

Else Stensgaard 

Nylund 55 

7620 Lemvig 

Tlf. 9782 1757 – efter kl. 16.00 

Ringkoebing@diabetesforeningen.dk 

Vejle Amt 

Anna Grethe Jørgensenn 

Gothersgade 61, 3 2 

7000 Fredericia 

Tlf. 7594 0255 

Hovedstaden@diabetesforeningen.dk Storstroem@diabetesforeningen.dk Vejle@diabetesforeningen.dk 

Bornholms Regionskommune 

Jytte Lintrup 

Asavej 15 

3700 Rønne 

Tlf. 5695 7836 

Frederiksborg Amt 

Annette Juel Thomsen 

Rytterbakken 1, 3. th. 

3000 Helsingør 

Tlf. 4922 4866 – efter kl. 19.00 

Sønderjyllands Amt 

Solveig Gajda 

Tjørnevænget 11 

6541 Bevtoft 

Tlf. 7451 4562 

Viborg Amt 

Susanne Thomsen 

Udsigten 10, Lihme 

7860 Spøttrup 

Tlf. 9756 0037 

Frederiksborg@diabetesforeningen.dk Soenderjylland@diabetesforeningen.dk Viborg@diabetesforeningen.dk 

Roskilde Amt 

Johnna Andersen 

Nattergalevej 4 A, Ejby 

4623 Ll. Skensved 

Tlf. 5687 0435 

Fyns Amt 

Jim Kierans 

Lupinvænget 80 

5700 Svendborg 

Tlf. 6258 2534 

Ribe Amt 

Else Molberg 

Fyrparken 224 

6710 Esbjerg V 

Tlf. 7611 9463 

Århus Amt 

Anette Reinholdt 

Tlf. 8739 0375 – efter kl. 15.00 

Bornholm@diabetesforeningen.dk Fyn@diabetesforeningen.dk Aarhus@diabetesforeningen.dk 


Dorte Hinzmann 

Olymposvej 7 

9270 Klarup 

Tlf. 9677 9075 

Roskilde@diabetesforeningen.dk Ribe@diabetesforeningen.dk Nordjylland@diabetesforeningen.dk

August 2005 - Diabetesforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?