Maj 2009 - Mariager Kirke

mariagerkirke.dk

Maj 2009 - Mariager Kirke

Mariager

kirke

og sogn

31. årg. nr. 2

Marts - April

- Maj 2009


Klage over

uforståelige

symboler i kirkens

kalender

Vi har fra en ældre hvidhåret

herre, der ligner troldmanden

Gandalf fra ”Ringenes herre”, modtaget følgende spørgsmål

om de anvendte symboler på kirkens kalendersider.

”Hvad betyder symbolet, der ligner en tekande?”

Svar: ”Det symboliserer det hårdt arbejdende menighedsråd.”

”Hvad så med disse forskellige hoveder? Spytter manden?”

Svar: ”De to hoveder viser et par lyttende tilhørere til Formiddagshøjskolen.

Det andet hovede viser en ivrig taler til

vores spændende Højskoleaftener, som alle kan deltage i.”

”Hvorfor bruges der så et par næsebriller som symbol? Tror

I det kun er svagtseende, der læser Kirke & Sogn?”

Svar: ”Slet ikke. Symbolet skal vise, at denne dag er det

fløjtende vigtigt, at du husker at komme til koncert i kirken,

hvor fantastiske musikere efter års hård træning vil

give dig en oplevelse for livet – og mange gange helt gratis.

Så sig ikke, at du ikke får noget for din kirkeskat!”

”Jamen, hvorfor skal kalenderen dog ligne en kirkegård

med alle de der kors? Jeg kommer til at tænke på døden!”

Svar: ”De markerer kirkens vigtigste aktivitet, nemlig gudstjenesten

– og er det for resten ikke dig ”Gandalf”, der har

ansvaret for, at vi får nogle dødspændende prædikener, så

menigheden ikke dør hen?”

Mvh put.

Indholdsfortegnelse

I had a Dream - Knud Erik Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Dybt nede (en ”perlehistorie”) - Bent Hardervig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Menighedsrådet er konstitueret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Københavnertur - Ronald Risvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Kirkeudsmykning fremvises og indvies . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Kingo-sang i Mariager Kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Nyt fra Birgittaforeningen - Helga Moos Iversen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Sådan bruges kalenderen - Peter Ulrich Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Kalender for april 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Kalender for marts 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Kalender for maj 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Menighedsrådet arbejder - Peter Ulrich Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Nogle spredte betragtninger om salmesangen - Mikael Ustrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Januar - Vibeke Guldberg Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Hvad foregår der i naturen i januar - - - Britt Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Siden sidst og adresseliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Forsidebillede: Krucifiks i Mariager Klosterkirke. Foto: Peter Ulrich Toubøl

I had

a Dream

Åbent brev

til mine

konfirmander!

”I had a dream”, sådan synger Nick Cave

med en klar henvisning til den 28. august

1963, da Martin Luther King sagde: I have

a dream. Der gik næsten 50 år, og så gik

noget af drømmen i opfyldelse i Obamaland.

Somme tider ved man ikke, hvad der er

sandt, og hvad der er løgn. Og somme tider

kan det mest utrolige være det sandeste.

Det var en torsdag morgen

- eller var det en tirsdag eller onsdag, jeg

kom kl. 8.15 ned i Sognegården. Inde på

stolene sad allerede en flok unge piger og

drenge. Alles lyse opvakte ansigter var

vendt mod døren, hvor Mikael og jeg kom

ind.

”God morgen, Mikael, gode morgen, Ronald,

god morgen, præst, hvad skal vi

synge i dag?” sagde de med høj, klar røst.

17 glasklare drenge og pigestemmer sang,

så taget løftede sig: Se nu stiger solen af

havets skød, - skønt det var en mørk vintermorgen.

Efter sangen andægtig dyb koncentration

om bønnen og dyb interesse og undren

over Guds skaberværk. At tænke sig - jeg

så 34 andægtigt foldede hænder - 34 rolige

fødder, jeg hørte et Fadervor, som alle

var fortrolige med ordlyden af og en tros-

3

bekendelse, hvor alle blev færdige og

sagde amen til samme tid.

Jeg så gulvet i konfirmandstuen som støvsuget

for papirstumper og sukkerknalde og

brune chokoladekagekrummer.

Alle konfirmander i kirke

med deres forældre

Jeg så den følgende søndag, konfirmanderne

flokkes i kirke, og jeg så dem hånd i

hånd med deres forældre valfarte til kirke

for at få en fællesoplevelse og en indsigt i

det dybe kristne mysterium og - - -

Så vågnede jeg og opdagede, at det hele

var en drøm. Men havde drømmen været

virkelighed, havde den virkelig været et

mareridt.

En dårlig hyrde

Så ville jeg have afsløret mig selv som

dårlig hyrde og I unge konfirmander som

en flok afrettede brægende får. Så havde I

åndeligt set allerede været iført grimme

grå habitter, som Hausgaard synger det i

en sang, hvor han fortæller om alle de

ting, som vi gamle og halvgamle gik og

drømte om, vi ville med livet.

Vi drømte om fællesskab og sammenhold

og kærlighed til alle, og om alt det vi ville


gøre for hinanden og for naturen og for

vores børn (I had a dream) - og i omkvædet

synger Hausgaard: Hvor er drømmene

blevet af:

Det er drovnt i de grim grå habitter,

det er kvalt i de striber og slips,

det er gon te i fjette pomfritter

i fobold og tv og chips.

Og i sidste vers synger han:

Nej vi er for gammel -

vi er for senil.

Å fremtiden hør ungdommen te. -

Tien er en aan no,

aalting er skivt.

Å det ka vi vist et gjø noe ve.

Jamen så træ frem I ung hvis I tør,

hvis I er vågen og int på diskotek.

Hva går i ind for, hva vil I slås for.

Å bar det int er fo sent.

Er I drount i de grim grå habitter?

Er I kvalt i de striber og slips?

Er I goen te i fjette pomfritter?

I fobold og tv og chips.

Ikke det, vi lovede

konfirmanderne

Vi lovede jer ikke, at vi ville ensrette og afrette

jer. Vi lovede jer derimod, at I ville få

lov at møde nogle begavede voksne

mennesker, der ved, at den mest utrolige

historie ikke blot er en drøm, men Guds

egen sandhed, så utrolig og farlig, så de

mest militante ateister i vor tid kæmper

mere og mere indædt for at lukke Gud ud

af sit eget skaberværk, af det offentlige

rum, som jo dog er hans.

Kirkegængernes superliga?

Nogle af de ting, vi har været igennem

sammen i konfirmandundervisningen, vil

4

først i en senere alder, eller når I møder

store ting i livet, stor glæde eller stor sorg,

pludselig dukke op i erindringen som en

mulighed.

Nogle af jer vil en dag erindre noget, I har

mødt, når I føler dyb kærlighed og

taknemmelighed, og ikke kan lade være

med at tænke: ”Gud, hvor er jeg lykkelig”.

Andre vil erindre i smerten og sorgen, hvor

I kan hente styrke, når lykken og kærligheden

ikke varer ved, men fører til tab. Atter

andre vil en dag i moden alder, når børnene

er vokset til, søge ind i kirken for at

tanke op eller finde ro.

Der er god grund til at tro, at I i de førstkommende

år ikke vil høre til kirkegængernes

superliga. Der er så meget andet,

der skal passes. Der er tanker, der skal

tænkes, drømme, der skal leves, ambitioner,

der skal leves ud, danse, der skal danses,

liv, der skal leves. Der er så meget vigtigt,

der skal fjumres og forsøges, men en

dag, hvor livet ryster jer lidt, vil I erindre.

Hokus Pokus

I går var I børn, søde børn og gode børn

og velopdragne børn og somme tider

nogle snottede ulydige unger, heldigvis, og

hokus pokus, nu om få dage er I voksne.

Hokus pokus ved alle børn, hvad betyder.

Det er i virkeligheden nogle latinske ord,

”Hoc est Jesu Kristi corpus”, som betyder:

”Det er Jesu Kristi legeme”, det, som man

siger ved altergangen, når man bliver en

del af det kristne fællesskab i Jesus Kristus.

Det fællesskab, som I er en del af i jeres

dåb, og som I takker for ved jeres konfirmation.

Dengang jeg blev konfirmeret, gik jeg

straks ud og købte mig en pibe og noget

tobak.

Så dumme behøver I ikke at være, men

det var ligesom signalet til, at nu var der

noget, jeg selv kunne bestemme. Noget,

jeg selv havde ansvaret for. Det er det, jeg

gerne vil snakke lidt til jer om i dag og

spørge: ”Skal man altid adlyde autoriteterne?”

Sokrates blev dømt til at indtage gift.

Anklaget for at opfordre

til lovbrud!

Der var nogle, der engang anklagede mig

over for kirkeministeren for at opfordre

konfirmanderne til ikke at følge loven.

Det var selvfølgelig noget frygteligt sludder.

Så længe loven er god og ikke overtræder

det kristne bud om kærlighed, ville

jeg da aldrig opfordre til lovbrud.

Skal man altid holde

loven?

Jeg kan huske, at vi i en konfirmandtime

kom til at diskutere, om man altid skal

holde loven. Hvad nu, hvis den lov, der er

vedtaget demokratisk i Folketinget, går

imod den eneste lov, som Gud har befalet

os, hvem skal man så adlyde, Gud eller

staten? -

Abraham og Isak

Vi havde netop læst historien om Abraham,

som af Gud bliver beordret til at gå

hen og ofre sin søn Isak på Sinaibjerget.

5

Jeg tror nok, at vi alle endte med at blive

enige om, at man ikke skal adlyde en Gud,

hvis han kræver sådan noget, - ellers er

man jo ikke en smule bedre, end de muslimske

mænd, der siger, at Gud har sagt, at

de skal slå deres børn ihjel ved æresdrab, -

men hvad så med staten, skal den adlydes,

hvis den går mod Guds bud om

kærlighed til Gud og næsten?

Martin Luther King.


Niels Hausgaard

som salmedigter

Niels Hausgaard har skrevet en salme om

alle de guder, der i virkeligheden er ikkeguder.

Dem sætter vi på pension, siger

han, så gør de ikke længere skade.

”En ikke-gud, der skal på pension er f.eks.

sådan en, der går ind for krige, hvor der

dræbes og lemlæstes mennesker. På pension

med krigsguden.

En ikke-gud er f.eks. en, der kun har skabt

nogle bestemte mennesker med en bestemt

hud og ikke andre. Pension til ham.

En ikke-gud er en, der går ind for, at

mange skal have for meget og endnu flere

for lidt. Pension.

En ikke-gud er en, der siger, at godhed er

mistænkelig og kærlighed er vammel. Ud

med ham.

En ikke-gud er en, der har valgt, at nogle

af hans børn, hans skabninger, skal leve i

evighed med ham i hans rige, andre skal

svømme rundt i en brændende svovlpøl i

evighed. Pension til ham.

En ikke-gud er også en, der siger, at man

skal ofre sine børn på Sinaibjerget eller for

karrierens skyld. Pension til ham.”

Kun én Gud,

der ikke skal på pension

”Der er kun én Gud, der ikke skal på pension,

det er den eneste sande Gud, ham,

der er grænseløs kærlighed, grænseløs tilgivelse

og grænseløs i sit krav til dig og

mig,” siger Hausgaard. Så over for Guds

6

krav er du selv ansvarlig. Du kan aldrig

sige: ”Jeg adlyder bare Gud”.

På nøjagtig samme måde er det med at

lyde eller overtræde statens love, som er

vedtaget i Folketinget. Der er ingen undskyldning

for at adlyde dem, hvis de er

imod Guds lov om kærlighed til Gud og

næsten. Autoriteter skal ikke blindt lystres,

men efterprøves på kærligheden og sandheden.

Sokrates

Vismanden Sokrates blev dømt til døden,

fordi han åbnede ungdommens øjne for

andet end det, der passede ind i statens

kram. - Fysikeren Galilei blev truet med

tortur og fængslet, da han opdagede, at

solen og ikke jorden var midtpunkt, og det

passede ikke ind i kirkens kram. Dengang

jeg blev konfirmeret, blev man fængslet,

hvis man var homoseksuel og elskede én

af sit eget køn.

Skal man altid adlyde den demokratisk

vedtagne lov, skal man altid adlyde Gud?

Der er ikke noget entydigt svar på det.

Blind lydighed er aldrig en undskyldning

for at gøre det onde.

”Der var en ting det ku´ vær´ rart og ha´

vidst, om de flest er de bedst eller bare de

flest,” siger Hausgaard. At adlyde loven er

ingen undskyldning for at gøre det onde,

om så alle andre beordrer dig til det. Guds

lov om kærlighed er alle valgs prøvesten.

Jeg ønsker jer alle et godt valg og et godt

og velsignet ungdomsliv.

Knud Erik Lægsgaard

Dybt nede

under hovedstadens

stjernekuppel

Bibelengle og knallertengle

Midt i den kolde, klamme, dybsorte nat

sad jeg med vidtstrakte ben og fødder ud

til siderne - bag på det pakistanske avisbuds

bjæffende og slingrende knallert - og

så foruroliget efter det svage lys af den

næste lysstander i det fjerne.

For pokker, jeg syntes godt nok, at der var

lige lovlig langt mellem de lys i

Københavns mere øde omegn -

og de så ud, som om de kun

brugte 15 W pærer. Tilmed var

det skis´me koldt!

Pakistanerens knallert arbejdede

energisk med skarpe riffelskud.

Mine baller kunne tydeligt

mærke, at knallerten ikke var

beregnet til to mand - der var

heller ikke støtte til fødderne,

det var derfor jeg sad med fødderne

så langt ude til siderne for

ikke at få hverken dem eller min

pæne frakke ind i hjulene. Jeg

kunne ikke undgå fornemmelsen af at

være en ubetydelig lille prik nede i den

mørke bund under den glitrende stjernekuppel.

Jeg var samtidig sikker på, at min svogers

runde fødselsdag, som jeg kom fra, ikke

ville glide mig af minde lige med det

første.

Jeg holdt godt fast om skuldrene på pakistaneren.

Under den herlige fødselsdagsfest midt i

hovedstaden havde jeg pludselig opdaget,

at klokken var blevet ca. ét - jeg fik mig i

hast pakket sammen og fik sagt så mange

En uhyggeligt

spændende

sandfærdig historie

om en engel

forklædt som

pakistaner er sendt

af min svoger fra

Skagen til

Kirke og Sogn.

(Knud Erik Lægsgaard)

7

tak for i aften til det kære værtspar med

den forklarende bemærkning, at jeg jo

skulle med S-toget til Holte, hvor jeg som

gæst helt fra Skagen havde opnået nattesæde.

Da min svoger lidt bekymret var usikker

på, om der gik S-tog på den tid, svarede

jeg optimistisk; Åh, mon ikke -

det er jo en af weekenderne

med julefrokoster. Det skulle da

være sært andet!

Hu, hej hen til metroen på Kongens

Nytorv - ind i toget og af

på Nørreport Station, hvor der

til min beroligelse stod mange

mennesker og ventede på tog.

Vi ventede og ventede - fromt -

og sagde lidt usikkert til hinanden,

at der dog måtte være tog

sådan en lørdag aften.

Vi spejdede med stigende uro,

der kulminerede, da nogle unge

mennesker kom løbende med den katastrofale

melding, at der kun havde været

udvidet togdrift om fredagen!

For hulen, hva´ nu???? Natten blev med ét

ekstra, ekstra kold og klam for en uerfaren,

ældre skagbo, der kun havde lært en

enkelt rute udenad.

Betænkelig spurgte jeg et ældre ægtepar,

om de også skulle have været videre til

Holte? Næh, de skulle mod Nærum, og de

ville da se, om de kunne finde en bus, der

gik i den retning - og hvis også jeg tog

med den, ville der da senere være kortere

for en taxi at køre.


Jep - i hast op fra undergrunden sammen

med alle de andre og Gud Ske Tak Og Lov,

så var der straks en bus, hvorpå der stod

Nærum. Ind i den - men Nærum, Nærum,

Nærum - jeg grundede, hvordan var det

nu, at det lå i forhold til Holte??? Vage syner

fra et forældet Københavnerkort svævede

for mit indre blik - lå de to steder lige

op ad hinanden? Ja, det gjorde de selvfølgelig

nok! De lå sikkert ligesom Hulsig og

Ålbæk! Frisk mod!

Nærum Station - bussen kører ikke videre,

råbte chaufføren og nedstirrede mig, der

sad og krykkede mig lidt, ensomt tilbage

på det bageste sæde.

Æhm, sagde jeg og arbejdede mig frem til

ham med et forekommende - eller var det

snarere et forkomment - smil: Ved du,

spurgte jeg - om der her går en bus videre

til Holte?

Holte, sagde han uforstående - næh, det

har jeg ingen anelse om!

Derfor stod jeg få sekunder senere og

skuttede mig beklemt oppe på broen over

skinnerne.

Klamt, tomt - ikke et øje. Ikke så meget

som en nattelusker af en kat!

8

Og taxi - glem det! Palle alene i verden -

og ingen skilte! Skulle jeg gå den ene vej

eller den anden vej????

I den ene retning lidt længere fremme, gik

en mindre sidevej ind - og der var nogle

ubestemmelige skilte. Men dog skilte! Jeg

sjoskede hen til dem!

SUPER - på det ene stod der ”Holte Rideklub”!

Jeg vidste det - min stedsans havde

altid været uforlignelig! I hvert fald udi

egen mening! Om 20 minutter ville jeg

putte mig under dynen.

Med højt hævet hage marcherede jeg rask

af sted - ind ad sidevejen!

Da jeg havde marcheret en halv times tid,

var min gangart knap så demonstrativ -

jeg synes nu også, at det var lige, som om

vejen smalnede og virkede mere og mere

landlig! Intet liv! Mørk, mørkere, mørkest -

og mine sko var nu også lige lovlig tynde,

kunne mine nu ret så følelsesløse tæer

godt fornemme.

MEN - midt i ulyksaligheden skete der noget!

Civilisationen kom knaldrende ind fra

højre med blåt lys i en pandelampe. Jeg

hoppede som en gummibold og fægtede

vildt med arme og ben - knallerten standsede

tøvende.

Jeg sprang hen til det, jeg så som et

halmstrå - en meget mørklødet mand med

lige så mørke øjne lyste på mig med sin

pandelampe. Han lignede min opfattelse

af en pakistaner og var avisbud, kunne jeg

se på hans store, proppede sidetasker.

Glad sagde jeg: ”Det var heldigt - kan du

ikke lige sige mig, om det her er vejen til

Holte?”

”Ehhhh????” sagde han usikkert!

”Holte,” ivrede jeg!

”Olt?”, sagde han lidt uforstående!

”HHHHHolteeeee!” - gentog jeg og fægtede

igen med arme og ben! Natten var

stadig meget kold.

”Do you speak english?” spurgte han gebrokkent,

men imødekommende.

Mit nødtørftige engelsk kom prompte for

fuld udblæsning!

Hans mørke øjne så grundende på mig -

så rev han den ene avistaske væk fra sin

plads bag ham og placerede den foran sig!

Han pegede opfordrende på taskens plads

- ivrigt svang jeg det ene ben over, så jeg

sad overskrævs på bagagepladsen! Demonstrativt

ungdommelig af en ældre

herre at være.

Knallerten gav sig noget, da den hikkede

sig i gang, og vi slingrede usikkert hen ad

den bumlede vej uden fortove og med

meget lidt lys - stjernerne lyste faktisk

mest kraftigt. Det var, som om vi knaldrede

rundt oppe i det stjernelysende

himmelrum.

Jeg holdt godt fast i hans skuldre, min

bagdel ømmede sig på den umagelige

plads - og jeg sad, som nævnt, med vidt

spredte ben for ikke at få fødderne ind i

egerne.

Kilometer efter kilometer kørte vi under

den enorme himmelhvælving, mens hans

pandelampe med det mystiske blå lys pegede

fremad.

Efter lang tid standsede han midt i et tomt

kryds - jeg hoppede af og han viftede og

9

pegede velvilligt med armene i alle retninger.

Jeg kunne forstå, at her skulle han og hans

aviser dreje af - jeg så mig usikkert rundt i

krydset?

”HHHHHolteeee?” sagde jeg spørgende!

Han roterede igen med armene - det forekom

mig lidt uklart.

Han så venligt eftertænksomt på mig - opgav

og pegede igen på pladsen bag sig.

Jeg sprang igen adræt op på knallerten og

vi kørte videre ud i himmelrummet. Igen

kilometer efter kilometer, mens jeg spejdede

ned på det mørke ingenting langs

vejen.

Vi landede igen i et ensomt kryds - han

pegede på et skilt formet som en pil,

hvorpå der stod HOLTE!!!!! FEDT!!!

Jeg sprang af knallerten og bankede ham

begejstret på skuldrene - fandt en tohundredekroners-seddel

frem og gav ham.

Med stor hjertelighed vinkede vi til hinanden

- han råbte: ”Goodbye, my friend!”

Jeg råbte tilbage: ”Thank you, my friend!”

Han og hans blå pandelys knaldrede væk.

Jeg marcherede friskfyragtigt frem - på

rette vej! Frem mod de vidunderlige lysstandere

i den kolde nattedis over herlige

Holte.

Jeg sidesteppede julemuntert hen ad fortovet

- bredte min arme ud og kikkede

taknemlig op i stjernehavet. Tak, tak for

min frelsende knallertengel, der slet ikke

lignede en bibelengel, men en pakistaner

forklædt som avisbud.

Ham skulle Folketingets skrappe Moster

Pia have mødt - jeg smilede skummelt ved

tanken om, at det havde været hende, der

var havnet i min situation og så blev reddet

på samme måde.

Da klokken var et kvart over fire, trak jeg

mig træt med armene op langs gelænderet

til første sal og faldt om i sengen.

Min sidste tanke gjaldt pakiztzzzzzzzzZZZ-

ZZZZZZZZZZZ.

Bent Hardervig,

Skagen


KØBENHAVNERTUR DEN 4.-7. MAJ

For interesserede arrangeres der i forlængelse af forårets tema på formiddagshøjskolen en

tur til hovedstaden. Vi skal bl.a. besøge Nordisk Film, Vartov, Ryvangen på befrielsesaftenen

og på rundtur i Nyhavn med H. C. Andersen. I teater og på ”Engletur” på Assistents

Kirkegård. Festmiddag og underholdning den sidste aften. Turen er åben for alle. Deltagere

på formiddagshøjskolen har fortrinsret i det tilfælde, vi ikke kan få nok hotelværelser.

Pris kr. 2.650,00 - Tilmeldingsfrist den 22. marts.

Læs nærmere på www.mariagerkirke og i særskilt program, der findes i sognegården,

kirken og på biblioteket. Oplysninger og tilmelding ved:

Sognemedhjælper Ronald Risvig, telefon 23 32 96 13 - e-mail: ronald@mariagerkirke.dk

Påskeløb lørdag den 4. april kl.10.30-13.00

Minikonfirmander, deres forældre, bedsteforældre og søskende inviteres til at opleve og

høre om påskens begivenheder og personer. Vi er med, fra Jesus rider ind i Jerusalem på

et æsel, da han vasker disciplenes fødder og indstifter nadveren. Kom også med i Getsemane

have, hvor Judas forråder sin Herre. Vær med ved korsfæstelsen på Golgata og kig

ligesom kvinderne ind i ”Jesu grav” - og kom ud igen - - opstå, som han selv gjorde - hør

om pinsen og find til sidst skatten i Mariager kirke.

Tilmelding senest den 2. april til sognemedhjælper Ronald Risvig,

telefon 23 32 96 13, e-mail: ronald@mariagerkirke.dk

Kirkeudsmykning

Palmesøndag

i Mariager Kirke

Plejehjemmet Fjordvang har modtaget

en kirkeudsmykning fra Mariager

Kirke bestående af tre dele.

En altertavle formet som et stort kors

med 34 billeder, der beretter om

påskens begivenheder.

Et alterbord med kirkeårets liturgiske

farver og kristne symboler skåret i

træ,

samt en prædikestol, hvorpå der er en

afbildning af den ildsøjle og den sky,

Gud gav israelitterne at følge på vej

gennem ørknen væk fra Ægypten.

Det hele er udført af minikonfirmander

og børn fra UDFORDRINGEN i

samarbejde med forældre og lokale

kunstnere. Det smukke resultat, der

skal bruges til gudstjenester

på Fjordvang, præsenteres

Palmesøndag i kirken.

Efter gudstjenesten kl. 10 indbydes

alle interesserede til at bese værket og

høre børn og voksne fortælle om

forløbet.

Gudstjeneste og indvielse

af udsmykning på Fjordvang

onsdag den 25. marts 2009 kl. 16-17

Ovennævnte kirkeudsmykning, der præsenteres ved gudstjenesten i Mariager Kirke Palmesøndag,

indvies ugen forinden på Fjordvang. Her afholdes der gudstjeneste og reception

for Fjordvangs beboere, pårørende og ansatte. Det sker sammen med minikonfirmanderne,

børn fra UDFORDRINGEN og deres forældre, bedsteforældre og søskende.

Efter gudstjenesten ved sognepræst Knud Erik Lægsgaard er Fjordvang vært ved et mindre

traktement, hvor børnene, de lokale kunstnere og forældre, der har medvirket, samt

sognemedhjælperen præsenterer den færdige udsmykning.

10 11


12

Kingo-sang i Mariager Kirke

Skærtorsdag kl. 19.30

Den stærke og rodfæstede kingo-sang, der er folkets sang, og som forbinder

hverdagsliv og troen på en stærk og umiddelbar måde, kan nu opleves

ved gudstjenesten i Mariager Kirke Skærtorsdag. Det er Kingokoret fra

den færøske bygd Tjørnuvik, der er på Danmarksturné. I 2008 oplevede

flere fra Mariager koret i dets egen kirke, og de tør godt love tilhørerne en

bevægende oplevelse.

Den færøske sangerinde Eivør Pálsdóttir beskriver det på denne måde:

”Nogle gange, når man hører kingo-sange, er det som bølger. Det er ligesom

måden, de synger på. Det er, som de glider op på tonerne. Helt op og

helt ned igen. Det er simpelt hen så fantastisk, hvordan man kan høre,

hvor meget naturen spiller ind i, hvordan de synger.”

Læs om Kingokoret og baggrunden for kingo-sange på

www.hellmuttoftdahl.dk.

Efter skærtorsdagsgudstjenesten, hvor vi spiser et let traktement i kirken,

kan du møde Kingokoret i Klosteret til samvær og måske også en færøsk

kædedans.

13


Nyt fra

Birgittaforeningen

Ny bestyrelse i

Birgittaforeningen

Siden Birgittaforeningens opstart har Jens

Søndergård tegnet foreningen som formand

for bestyrelsen og lagt megen energi

i dette arbejde - ikke mindst i forbindelse

med SBE kontakterne ude i Europa, hvor

han sammen med Hanne hvert år har deltaget

i årsmøderne.

Jens Ole Søndergård har nu valgt at

trække sig fra arbejdet i Birgittaforeningens

bestyrelse, men fortsætter foreløbig

som formand for bestyrelsen i SBE (Societas

Birgitta Europa).

Birgittaforeningens bestyrelse har herefter

konstitueret sig som følger:

Helga Moos Iversen

Formand, tlf. 98 52 24 41

Bent Walbom

Sekretær, tlf. 98 54 17 94

(Kontaktperson til

menighedsråd / pilgrimsherberg)

Hanne Søndergaard

Kasserer, tlf. 98 54 12 78

(Kontaktperson vedr. foreningens

hjemmeside / tilmelding)

Elna Ovesen. tlf. 98 55 00 04

(Kontaktperson

vedr. Birgittaruten / pilgrimsvandring)

Birgit Brandenborg, tlf. 98 55 51 51

(Kontaktperson

vedr. Birgittahave projekt)

Suppleanter:

Hans Jørgen Jensen

Revisor, tlf. 98 54 11 64

Barbro Johansen, tlf. 98 54 23 16

Bestyrelsen glæder sig til arbejdet med at

udbrede kendskabet til Sct. Birgitta og

hendes betydning for området i og omkring

Mariager.

Udover samarbejdet med SBE arbejder vi

aktuelt med følgende visioner / projekter:

Anlæggelse af en Birgittahave i Klosterom-

14

rådet som kan medvirke til formidling af

Mariagers åndelige og historiske kulturarv.

Kortlægning af en Birgittarute som på sigt

kan tilkobles Den danske Klosterrute.

Indretning af et Pilgrimsherberg og en

Mindestue for Sct. Birgitta i Mariager.

Pilgrimsvandring

Vi vandrer Lyset og sommeren i møde

onsdag den 1. april Kl. 18.30

fra Mariager Kirke

Denne aften vandrer vi langs Mariager

Fjord, ud forbi Færgehagen og hjem gennem

den smukke Vesterskov. Her vil vi i

fællesskab nyde den smukke forårstid: -

lyset - farverne - lydene.

Turen vil blive på maks. 5 km, og der vil

være korte ophold undervejs, ligesom der

vil blive mulighed for såvel samtale som

for at kunne vandre i stilhed - med tid og

rum for eftertanker.

Vi håber på turen også at kunne få en fornemmelse

for pilgrimmes syv nøgleord:

Langsomhed - Frihed - Enkelhed - Stilhed

- Bekymringsløshed - Fællesskab samt Åndelighed

- og dermed for den værdi, disse

begreber rummer.

Efter vandringen slutter vi af i Klosterbygningen

med vin, vand og aftensang og et

lille musikalsk indslag.

Vedr. nærmere oplysninger kontakt venligst

Elna Ovesen på tlf. 98 55 04 44.

Midsommertur til Vadstena

Vi rejser Midsommer i møde

Midsommersolen står højt på himlen i

Vadstena, før vi fejrer Sct. Hans i Danmark,

så vi rejser lyset i Norden i møde

15

med afrejse fra Mariager onsdag den 17.6.

- og med hjemrejse igen den 21.6.2009.

Årsmødet i Den Europæiske Birgittaforening

afholdes i år i Vadstena. Programmet

er endnu ikke endelig fastlagt, men der er

lagt op til et spændende besøg i Vadstena.

Så snart det endelige program foreligger,

vil det blive lagt ind på Birgittaforeningens

hjemmeside:

www.mariagerkirke.dk/birgitta

Kontakt venligst Jens & Hanne Søndergaard

på tlf. 98 54 12 78 m.h.t. nærmere

oplysninger samt tilmelding.

Uafhængigt af SBE-programmet vil der i

forbindelse med turen til Vadstena blive

mulighed for at besøge Domkirken og Sct.

Birgitta Museet samt deltage i en kortere

vandring ud fra Vadstenas Pilgrimscentrum.

Sådan bruges kalenderen

Som noget nyt lancerede vi i sidste nummer af

Kirke & Sogn første del af en 2009 kalender lige

til at hænge op på væggen, opslagstavlen eller

køleskabslågen - for nemt skulle det være. Men

ak nej! Allerede kort efter blev jeg ringet op af

den første utilfredse læser (en fra kirken meget

kendt organist Mustrup), der beklagede sig over,

at når han havde revet midtersiderne med december

måned ud af kirkebladet, så så januar og

februar helt forkerte ud! Kort efter ringede en

anden lettere ophidset og utilfreds kirkebladslæser

fra Kirkegade 8B op. ”Nu havde han nøje

fulgt brugsanvisningen på side 2 og havde sømmet kirkebladet op på køleskabslågen -

men nu flød der mælk ud af køleskabet - og ikke nok med det, mælkekartonen var som

sømmet fast til køleskabshylden!”

Derfor bringer vi nu den udvidede vejledning på brug og ophæng af Kirke & Sogns flotte

billede-og-salmevers-kalender, som i dette nummer bringer månederne marts, april og

maj.

Siderne skal IKKE rives ud - hele kirkebladet skal hænges op.

Ophængningen sker ved at slå op på den ønskede måned og så sætte en tegnestift igennem

det lille kryds øverst på siden og ind i opslagtavlen.

Alternativt kan bladet opsættes med en kraftig magnet på køleskabslågen eller hænges

på et vægsøm, hvis du klipper hul, der hvor krydset er.

Fordelen ved at have bladet hængende er, at du ikke går glip af spændende arrangementer,

og at du altid kan finde bladet og læse de artikler, du ikke fik læst i første omgang.

GOD FORNØJELSE - redaktionen.


Vi ser dem ved Dit nadverbord

forfølgeren af Kristi ord,

forræderen der gav Dig kys,

fornægteren i krummet skam,

forbryderen, ja også ham.

Vi mødes ved Dit nadverbord.

Vi kommer til Dit nadverbord,

her lever vi af livets ord,

her nyder vi Dit skaberkys,

her bærer Du vor skyld og skam,

selv korsets røver, også ham.

Vi mødes ved Dit nadverbord.

Vi drikker i Din faders hus

den nye vin af store krus;

her synger vi Din lovsang ud,

her kommer alle til Din fest,

den nådeklædte æresgæst

er bruden i Din faders hus.

KEL 2005

Jesus sagde:

»Fra nu af skal jeg ikke mere drikke af vintræets frugt, før

den dag, jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min

Faders rige.« Matt. 26,29

Foto: Peter Toubøl

April 2009

Noter til gudstjenester i kirken

Onsdag 1. 13.45 Musikgudstjeneste f. ”Sødisbakke”. Alle er velkomne til at

deltage i denne festlige gudstjeneste.

Torsdag 9. 19.30 Skærtorsdag m. Kingokoret.

Fredag 10. 10.00 Langfredag m. liturgisk gudstjeneste.

Mandag 13. 10.00 2. påskedag: Ronald Risvig prædiker.

Foto: Peter Toubøl

Noter til arrangementer

Torsdag 2. 10.30 Formiddagshøjskolen: ”Matador”.

Søndag 5. 11.30 Sognemøde i klosterbygningen.

Torsdag 16. 10.30 Formiddagshøjskolen: ”Matador”.

Lørdag 18. 15.00 Koncert ”Bryllupsmusik”.

Torsdag 30. 10.30 Formiddagshøjskolen: ”Matador”.


Se, viben er kommen

trods knog-vejr

spontan,

den har med på lommen

for fremfærd

en plan.

Den følger tro loven,

som gives fra oven

for forårets komme ved Gud.

En stridbar rygflyver

i svingen

mod Gud,

for afkom den lyver

på vingen

et brud,

men følger dog loven,

som gives fra oven

for forårets komme ved Gud.

Den står der og krykker

i kulde

og sne,

den tier og trykker

mod mulde

dog se.

Den følger tro loven,

som gives fra oven

for forårets komme ved Gud.

Et forår for verden,

en sommer

for Gud,

Hans pris blev nu smerten

der kommer

af brud,

barmhjertighedsplanen

for samaritanen

der brød forårsgrænsen for Gud.

KEL 1999

Jesus sagde:

Kvinde din tro er stor, det ske dig som du vil. Matt. 15,28.

Foto: Peter Toubøl

19.30 RR

Degnegudstj.

1. søndag i fasten

Marts 2009

Noter til gudstjenester i Kirken

Søndag 29. 10.00 Mariæ Bebudelsesdag (NB Husk sommertid). Konfirmanderne forestår

gudstjenesten. Efter gudstjenesten mødes konfirmandforældrene med præst, sognemedhjælper

og organist for at høre om konfirmationerne.

Foto: Peter Toubøl

Noter til arrangementer

Søndag 1. 10.00 Sogneindsamling.

Torsdag 5. 10.30 Formiddagshøjskolen: ”Matador”.

Søndag 8. 14.30 Koncert ”Himmelskib”.

Torsdag 19. 10.30 Formiddagshøjskolen: ”Matador”.

Tirsdag 24. 19.30 Højskoleaften: ”Dario Fo”.

Tirsdag 31 18.00 Menighedsrådsmøde: regnskab 2008.


Mandag 4. Formiddagshøjskolen: Afgang ”københavnertur”.

Tirsdag 5. 18.00 Menighedsrådsmøde.

Onsdag 13. 19.30 Koncert m. kirkens kor.

Noter til arrangementer

Foto: Peter Toubøl

Noter til gudstjenester i Kirken

Fredag 8. 10.00 Bededag: KEL.

Torsdag 21. 9.00 Kristi Himmelfarts Dag: AB.

Maj 2009

Salmisten skriver:

Halleluja. Lovpris, I Herrens tjenere, lovpris Herrens navn! Ps.113,1

KEL 2002

Foto: Kirsten Nygaard

Nu danser hvide anemoneblomster her,

henunder forårslysegrønne bøgetræer.

Et billede på liv igen i evighed -

hvornår og hvor kun Herren ved.

Lovpris vor Herres navn i himmel og på jord.

Forkynd for alle folkeslag Guds nådesord.

Han sendte Lysets Ånd, da Han var himmelvendt.

Han bli´r til os tilbagesendt.

Forkynd - forkynd for hvert et folk på deres sted.

Det bål han tændte til at se i mørket ved,

det brænder synd og skyld i alle folkeslag.

Hans dom: Bliv lys på dommens dag.

Forkynd - forkynd at Jesus liv fra døden vred.

Han knuste slangens hovedskal, i hælen bed

den Ham - der gjorde døden fredløs på sit sted.

Det skænker os vor aftenfred.

Fortæl - fortæl om Jesu liv på vores sted.

Det lys, som mørket ikke greb, vil vare ved.

Hans lidelse og død blev kærlighedens pris,

en pris så vi af død befries.

Lovpris vor Herres navn i himmel og på jord.

Forkynd for alle folkeslag: Guds skaberord,

bliv lys - blev kød for alle mennesker vi ved.

Lov Herrens navn i evighed


MENIGHEDSRÅDET

ARBEJDER

Det nye menighedsråd har her i starten af

året holdt en række ekstra møder, hvor vi

har drøftet mål og ønsker til rådets arbejde

de næste 4 år. Vi er ikke færdige, men regner

med at kunne præsentere nogle af vores

tanker på sognemødet den 5. april.

Provsti og stift

Tirsdag den 27. januar blev der afholdt et

orienteringsmøde om valg af provstiudvalg

og stiftsråd i Hobro. Alle provstiets menighedsrådsmedlemmer

er valgbare og kan

stemme til valget. Men der blev på mødet

lavet en fællesliste med de 4 nuværende

medlemmer af provstiudvalget.

Provstiudvalget er et meget vigtigt udvalg,

da det er det, der bestemmer over det enkelte

sogns økonomi. Desuden er det her,

man kan tage initiativer til samarbejde omkring

ansatte, kursusvirksomhed, priser for

kirkegårdsydelser m.v.

Mariager menighedsråd deltog desværre

ikke, da vi var optaget til anden side bl.a.

af biskop Kjeld Holms besøg.

Hjælpepræst

En stilling som halvtids-præst ved Falslev

og Mariager sogn er blevet opslået ledig,

idet provstiudvalget har fundet penge til at

ansætte to halvtids-præster i provstiet.

Den ene skal som sagt hjælpe til bl.a. i vores

sogn ved at afløse Knud Erik en uge

om måneden samt ved ferie.

Den anden skal hjælpe til i Hobro, samt

koordinere kirke/skole-samarbejdet i provstiet.

På et møde med biskop Kjeld Holm og

provstiudvalget den 5. februar forventer vi

at høre nærmere samt at blive inddraget i

ansættelsesudvalget.

Klokken er på plads igen

Den gamle kirkeklokke fra 1300-tallet er

endelig blevet hængt op igen, så nu kan

der igen ringes til gudstjeneste med to

22

Den reparerede klokke løftes på plads.

Foto: Kim Koldsø

klokker. Udover den store revne fandt

klokkefirmaet yderligere to ældre revner i

toppen af klokken, da de fik den adskilt.

Klokken har fået ny bom samt ny og mindre

knebel, som bedre skulle passe til klokken.

Det er lykkedes klokkefirmaet Thubalka

at genskabe ornamenteringen på

den side, hvor klokken er svejset, fordi de

havde taget en gipsafstøbning først af inskriptionen.

Det gamle orgel er solgt

Vores gamle orgel er solgt til Fyns største

landsbykirke i Gamtofte, idet de har accepteret

vores betingelser. Pris 500.000,kr.

Orglet forventes nedtaget i januar

2010.

Præstegården sælges

Præstegården bliver sat til salg her til foråret

med en planlagt overtagelse til september.

Nu er det spændende at se, hvad

finanskrisen betyder for salgsprisen, og

hvilke planer en ny ejer har med hus og

grund. De gamle kælderhvælvinger og de

store træer vil blive fredet inden salget.

Klage over ukrudt

Menighedsrådet har modtaget én skriftlig

klage over kirkegårdens vedligeholdelse

både generelt samt over et specifikt gravsted.

Desværre havde klageren ikke først

henvendt sig direkte til vores kirkegårdsle-

Orgelbygger Bernard Aubertin har sendt de to fotos, der viser, hvordan orgelbyggeriet skrider frem.

der, således at problemerne kunne beses

og blive rettet, derfor er det jo svært flere

måneder efter at gøre noget ved et evt.

problem. Vi har også modtaget nogle få

opringninger om lignende problemer og

fornemmer på noget af det, der bliver

sagt, at der desværre er nogle gravstedsejere

og kirkegårdsbesøgende, der hellere

vil udbrede vildt overdrevne beretninger i

byen om, hvor dårligt kirkegården bliver

passet end forsøge at få rettet på evt. fejl

ved en direkte dialog med kirkegårdslederen.

Det er trist at opleve den fremgangsmåde,

som giver et meget urigtigt billede af forholdene.

Heldigvis modtager vi også mange seriøse

henvendelser om problemer, som personalet

straks ser på sammen med de pårørende

og får rettet hurtigst muligt. Og heldigvis

får personalet flere roser fra tilfredse

besøgende, end de modtager negative tilkendegivelser.

Mange klager bygger også på forventninger

om ydelser, som slet ikke er indeholdt i

vedligeholdelsesaftalerne. Så vi vil fremover

gøre et større arbejde for at informere

om, hvad man kan forvente, når man indgår

en aftale om vedligeholdelse.

Som vi tidligere har skrevet, så har overgangen

med et helt nyt kirkegårdspersonale

ikke været problemfrit, og vedligeholdelsen

har i perioder bestemt været under

23

det ønskede niveau. Men både personale

og menighedsråd har gjort, hvad vi kunne

for at rette op på forholdene - men sygdom

er vi ikke herre over.

Vi vil prøve at belyse problemerne på det

kommende sognemøde i april.

Mariager Menighedsråd inviterer til

sognemøde i Klosteret

Menighedsrådet afholder sognemøde i

Klosterbygningen umiddelbart efter gudstjenesten

søndag den 5. april 2009 kl.

11.30. Her vil der blive mulighed for at

hilse på det nye menighedsråd.

Der vil blive redegjort for sidste års aktiviteter

samt planerne for 2009-2011. Herunder

specielt planerne for klosterbygningen

samt kirkegårdens drift.

Der vil blive serveret en let frokost samt

kaffe, og alle interesserede er velkomne.

Program

11.30 Frokost og kaffe.

12.00 Orientering fra menighedsrådet.

Gennemgang af aktiviteterne i 2008.

Menighedsrådets øvrige planer for 2009.

Planer for klosterbygningen, kirkegården

og dens drift.

13.30 Forventet afslutning.

Forbehold for ændringer i programmet.


Årsberetning 2008

Kirke & kirkegård:

Tagrenderne på kirketårnet er blev skiftet.

Kirkegårdens sydlige skæve portal blev repareret.

Kirkens lydanlæg blev endnu engang hovedrepareret.

Den gamle kirkeklokke vendte tilbage efter

1 1/2 år på værksted.

Der blev etableret et klokkeringerlaug med

Søren Madsen som formand.

Stendiget blev repareret.

Klosterbygningen blev købt for 4,4 mil. kr.

Studietur til orgelbyggeren i Frankrig.

Sognegården blev kalket og malet.

Årets aktiviteter:

Pilgrimsvandring.

Formiddagshøjskolen rejste til Færøerne.

Sogneindsamling gav 18.400,- kr.

Udfordringen for børn blev startet.

Årets sommerfest i præstegårdshaven.

Påskeløb for mini-konfirmander.

Musikalske aktiviteter:

Sommerkoncerter.

Ad-hoc-kor med 23 kvinder.

Salmemaraton.

Rasmus Lyberth gæstede kirken.

Sognet:

Kirkebladet blev uddelt af frivillige.

Menighedsrådsvalg.

Ny sognegrænse til Falslev Sogn.

Menighedsrådet har konstitueret sig således:

Formand Peter Ulrich Toubøl, Bjerregårdsvej 4 98 54 15 59

Næstformand Eva Forbech Elmose, Fellinghøjvej 1 98 54 20 35

Kasserer Sven Kjærgaard, Vestparken 68 98 54 25 40

Kirkeværge Kim Koldsø, Vejrmøllegården 23 98 54 28 18

Kontaktperson Jeanette Roest, Fælledvej 10 26 40 92 44

Medlem af rådet Søren Kruse, Skovbrynet 3 98 10 10 62

Medlem af rådet Knud Erik Lægsgaard, Fuglsangsgade 3 98 54 11 53

Uden for rådet:

Regnskabsfører Lene Smidt, Regnskabskontoret,

Vellinggårdsvej 2A, 8970 Havndal 96 68 63 22

Bygningskyndig Torben Madsen, Fælledvej 10

Menighedsrådsmøder

afholdes på tirsdage d. 31. marts og d. 5. maj kl. 18.00 i Sognegården.

Dagsorden og referat kan ses på kirkens hjemmeside: www.mariagerkirke.dk

Gudstjenester på Fjordvang

Gudstjeneste fredag den 27. februar kl. 10.00. Ronald Risvig

Festgudstjeneste onsdag den 25. marts kl. 16.00. K. E. Lægsgaard

Gudstjeneste fredag den 24. april kl. 10.00. A. Breinegaard

24

Året 2008s

begivenheder

i billeder


Nogle spredte betragtninger

om salmesangen

Før sang man roligt salmer

i fattet tro på Gud.

Men gammel enfold falmer

som løv og slettes ud

i denne jævndøgnstid,

hvor hjerterne er delte

og med sig selv i strid.

Ole Wivel

Kender du nogen,

der kan lide at spille salmer?

Sådan blev jeg spurgt for nogen tid siden.

Til spørgerens store undren

svarede jeg straks, at

det kunne jeg skam vældig

godt lide - og hvis jeg

ikke havde kunnet det,

ville jeg næppe bruge mit

liv på at være organist. Jeg

har faktisk en del gange

gennem tiderne - og med

lige stor undren hver gang

- mødt organister med

synspunktet, at søndagens

gudstjeneste er træls - for

nu at bruge et godt jysk

ord - og lidt i vejen for en

normal fornuftig arbejdsuge.

Om gudstjenesten

synes kedelig, er jo en

smagssag, og om liturgi

og indhold kunne være

anderledes, ligeså, men

det har altid forekommet

mig som et vanvittigt

synspunkt.

I denne artikel vil jeg forsøge at causere

lidt løst om dette mærkelige fænomen:

salmesang.

Riddere og gamle dage

Selve ordet salmesang klinger jo oprigtigt

lidt af Grundtvig, græske tragedier og

gamle dage - af en tid, hvor folk ikke

Christian d. 3., der i 1636 indførte

reformationen i Danmark.

Siden da har vi haft en gudstjeneste

med salmerne som et helt

central element.

26

havde andet at give sig til end at pløje heden

og at gå i kirke søndag formiddag

som ugens adspredende højdepunkt.

Siden gamle dage er søndagene jo unægteligt

- og ikke mindst i vores globaliserede

tidsalder - blevet en dag på rimelig lige fod

med alle andre. Brugsen og Rema har

åbent (i hvert fald i en havnemetropol som

Mariager) - alverdens aktiviteter finder

sted, og folk med hjemmearbejdsplads eller

bare en internetforbindelse kan være på

arbejde iført slåbrok og opvarmede rundstykker

søndag formiddag uden at ænse,

at det er søndag.

Den gik ikke i gamle dage.

Nok var der slåbrokke,

men intet internet, ingen

planlovgivning eller Rema

1000!

Salmesangen har til gengæld

ikke ændret sig!

Jo - der er nogle andre og

nyere tekster - nogle andre

og nyere melodier - nogle

af salmerne spilles i nogle

kirker på andre instrumenter

end på orgel, men

grundlæggende er intet

forandret.

Folk mødes i et kirkerum,

som vi mennesker har

bygget, for at være sammen

om vores fælles gudsdyrkelse,

og det foregår

for det meste på den ugedag,

vi mennesker har

valgt til det: søndag.

Og der sidder vi så i samlet flok og synger

lifligt med på Grundtvigs salmeskat til orgelledsagelse

- eller gør vi?

Lidt statistik

Af uransagelige årsager - og det vil i dette

tilfælde sige en edb-maskine - har vi i Mariager

et enormt statistisk materiale over

de sidste godt 12 års anvendte salmer og

melodier i Mariager kirke. Enhver der har

lyst til at kigge efter, kan frekventere kirkens

hjemmeside.

Hvad man derimod ikke kan se, er alle de

salmer og melodier, som ikke er benyttet i

disse godt 12 år.

Når jeg konstaterer, at vi skal benytte en

melodi, som jeg skal spille for første gang i

Mariager kirke, spekulerer jeg altid voldsomt

over, om menigheden kender den,

og hvis den gør, hvorfra den kender den.

Fra mig selv og min efterhånden midaldrende

hjerne ved jeg, hvor langsomt jeg

lærer, og hvor forholdsvis dårligt jeg husker

en ny melodi, hvis ikke jeg har noder

at støtte mig til.

Med den nye salmebog og tilhørende melodibog

har vi flere salmer og melodier at

vælge mellem end nogen sinde før.

Kirkens fortløbende forfald

Jeg har altid moret mig over at læse gamle

betragtninger om kirkens snarlige forfald.

Utallige beretninger for hundreder af år siden

har forkyndt, at nu gik den ikke læn-

Martin Luther. Grundlæggeren af den gudstjeneste,

vi i Danmark har holdt fast i i snart et

halvt årtusinde.

27

gere. Folk svigtede kirken, de kendte ikke

længere salmerne, og præstens autoritet

var vigende.

Og jeg spekulerer på, at de skulle dengang

bare vide, at vi her i 2009 fortsat har

133.000 gudstjenester i Danmark med fra

elendigt til fremragende fremmøde - juleaften

eksceptionelt godt.

Jorden og kirken er altså ikke gået under i

den forløbne tid.

Til gengæld er salmesangen blevet ringere.

Det er mit postulat, men mine ører siger

mig gennem 27 år som organist, at det er

sådan. Samtaler med mine kollegaer tegner

det samme billede, men da det på ingen

måde er noget målbart, er det jo bare

et postulat, som man kan være enig eller

uenig i.

Det er altid skolens skyld

Jeg har været til mange kirkelige debatmøder

og med tiden meget sarkastisk udtænkt

tesen, at for at undlade at skulle

tage stilling til, hvad kirken som kirke

kunne gøre - eller ikke gøre - har man taget

en kop kaffe og et stykke kirkeligt

brød og i bred enighed fastslået, at det er

skolens skyld.

Skolens skyld, at børnene ikke lærer salmerne

og derfor mangler det fundament,

hele vores gudstjeneste bygger på.

I samme åndedrag har disse kirkelige møder

- hvoraf deltagerne oftest har repræsenteret

højre side af det politiske spektrum

- givet Ritt Bjerregård og skoleloven fra

1974 skylden. (Nu var det godt nok en

venstreminister i en ren venstreregering,

der gennemførte den skolelov, der en

gang for alle og meget fornuftigt kappede

båndene mellem skole og kirke - men hukommelsen

er jo kort - så vi giver fortsat

Ritt Bjerregård skylden).

En hel del mere interessant end at skyde

på andre er det at skyde på sig selv.

Hvad har kirken forsømt?

Eller er der sandheder, som man bare ikke

ønsker at se i øjnene?

Kan du lide at synge salmer?


Har du nogen sinde forberedt dig til en

gudstjeneste?

Har du nogen sinde sat dig for at lære en

ny salme, sang eller melodi?

Eller er du og jeg i virkeligheden ligeglade?

Vores gudstjeneste er en mærkelig størrrelse

Menigheden kommer ind i kirken.

Nogle er hyppige kirkegængere andre på

et sjældent besøg. De hyppige sætter sig

ca., hvor de plejer. Præst og organist ligeså,

og så gennemfører vi en liturgi, hvor

menighedens eneste aktive medvirken er

at synge 5 salmer samt et par ”amen-n”er.

Resten af tiden skal vi bare sidde stille

og høre efter.

Men hvad nu, hvis menigheden besluttede,

at den ikke ville/kunne eller gad

synge med? Var der så en gudstjeneste?

Nej. Vores gudstjeneste bygger på menighedens

aktive medvirken gennem salmesangen,

og sådan har det været, siden Luther

indførte salmesangen for snart 500 år

siden.

Dengang helt sikkert voldsomt revolutionerende

- men i dag bare en selvfølge. Og

med selvfølgen også muligheden for fravalget

og ligegyldigheden.

Jeg har i mit organistbakspejl set mange

kirkegængere få udleveret en salmebog -

set dem kigge forundret på den for så at

lægge den fra sig.

Så må gudstjenesten godt nok være en

lang træg seance.

Festsange

Danmark er bl.a. unik ved vores festsange.

Det er få forsamlingshusfødselsdage eller

sølvbryllupper, hvor der ikke synges mindst

en festsang. Problemet med festsange er

ikke den mere eller mindre begavede tekst

- men altid: hvilken melodi.

Det nytter jo ikke at synge en tekst på en

melodi, ingen kender - eller en melodi, der

først skal læres.

I kirken ligeså. Det er ikke salmerne, der er

problemstillingen - det er altid melodierne.

Hvis man vil være fræk - så er det ikke

præstens østende af kirken, men organistens

vestende, der er problemet.

Jeg har i den forbindelse udkastet løsnin-

28

gen, at vi synger samtlige 800 salmer på

”Jens Vejmand”. Så er vi ude over det

problem, men læner os måske op af et par

andre.

Alle kan læse - men ikke noder

Vi har faktisk for første gang i mange hundrede

år fået en salmebog med noder i.

Og det er rigtig godt. Hverken et vidundermiddel

eller uproblematisk - men godt.

Det var en ren farce, da den nye salmebog

udkom i 2002. Kirkerne indkøbte for millioner

af kroner salmebøger - der var bare

ingen, der havde trykt en nodebog dertil.

Det er desværre et ganske typisk og grotesk

billede på salmebogskommisioner og

måske også på synet på salmer. At en

salme er en tekst.

Det er den ikke!

En salme er en tekst med kirkeligt indhold,

der afsynges på en melodi - og det gør vi

sagens natur mest i kirken.

I Mariager købte vi også nølende - for vi

er vel konservative - for tusindvis af kroner

salmebøger, men uden noder i. Selv vil jeg

til enhver tid have glæde af en salmebog

med noder, men jeg har ganske enkelt ingen

idé om, om menigheden ville finde en

nodesalmebog hjælpsom eller besværlig.

Errare humanum est

Det er menneskeligt at fejle, og uden fejl

ville det hele blive kedeligt og forudsigeligt.

Men fejl kan også føre til lærdom eller eftertænksomhed.

Hvordan der var kommet et galt nummer

på nummertavlen, er ligegyldigt. Men jeg

spillede lystigt forspil til: ”Vor Gud han er

så fast en borg”, nr. 359 i den gamle salmebog,

for det er nemlig nogle år siden.

Kor og menighed derimod sang omend

med besvær ”Herre Jesus dig til ære slutter

vi vort kirkeår”, nr. 395 i den gamle salmebog.

Som den sidste i kirken finder jeg ud af, at

noget er galt, og får skiftet melodi, og så

sang vi alle salmen, som kun kan synges

sidste søndag i kirkeåret i november:

Herre Kristus, dig til ære

slutter vi vort kirkeår;

trøstig kan vor afsked være,

advent kommer, som det går.

og alt dette foregik en dejlig solskinsdag i

maj måned.

Det pudsige var dog først efter gudstjenesten,

hvor et par velmenende damer, almoderligt

lagde hænderne på mine skuldre

og forsikrede mig, at det gjorde skam ikke

noget, at jeg spillede fejl.

Og det kunne mine brede skuldre jo nok

bære - hvis jeg havde gjort det. Hvor

mange i kirken der faktisk læste salmeteksten

og konkluderede, at der var noget rivende

galt, ved jeg ikke. Men de almoderlige

damer gjorde ikke. Og de var nok ikke

de eneste.

Konklusionen

Det er så her, konklusionen normalt plejer

at indfinde sig. Jeg har bare ikke nogen.

29

Jeg ved ikke engang, om der er et problem.

Om jeg ser syner og skriver som

århundred-gamle grædekoner.

Er salmesangen i krise?

På trods af det uomtvistelige faktum, at

man hver søndag kan øve sig - som regel

mellem kl. 10 og 11.

På trods af julesalmemaraton.

På trods af gudstjenester, hvor vi står op

og synger?

Og hvad sker der, hvis vi en dag holder op

med at synge salmer?

Hvad sker der med vores gudstjeneste?

Det er menighedens kirke!

Ikke præstens eller organistens. Vi forvalter

bare et lille hjørne af den i en, i den store

sammenhæng, ganske lille årrække.

Forhåbentlig på bedste vis.

Og forhåbentlig tager vi nogle gange fejl.

Koncert med

bryllupsmusik

Organist Mikael Ustrup

Lørdag den 18. april kl. 15.00

I lighed med sidste år afholdes en koncert

med festlig bryllupsmusik - både for de,

der skal giftes i dette års bryllupssæson -

men selvfølgelig også for andre, der kan

lide festlig, pompøs musik.

Efter koncerten er der på bedste bryllupsvis

champagne og kransekage.

Bryllupssalmer

Ved bryllupper i Mariager kirke kan udover salmer fra salmebogen vælges

salmer af K. E. Lægsgaard.

Se: ”Salmeværkstedet” på hjemmesiden www.mariagerkirke.dk under ”bryllup”.

Der kan naturligvis kun vælges salmer, hvortil der er skrevet melodi.


JANUAR

Vibeke Guldberg Madsen

Januar måned har stukket de klare

farver i gråhedens pose,

matte kulører i modløs skare

går rundt i tristhedens hose,

fuglenes struber er rustne og hæse,

hvem synger vel gråheds pris,

når det dagligt kun regne’og blæse’,

og luften er sløret af dis?

Solen er vendt på sin bane, men tøver

bag skyernes tykke dække,

stræbsomt dens gyldne stråler prøver

at trænge igennem en sprække;

dog forgæves, de grå palisader

spærrer dens tilgang mod jord;

hvilende i sig selv den lader

som intet, mens lyset gror.

Fjorden og alle engens pytter

spejler det gråt monotone,

fulde af håb i dybet, de lytter

og venter på, solen vil tone

frem gennem skymassers tætte mur

og sætte sit vårpræg på verden

strø sit guld over vor natur

og vise en kærlig færden.

Når solen er uden kontakt med jorden,

må den sin kærlighed gemme;

selv om den ikke beskinner fjorden,

og tågen neddæmper dens stemme,

venter den bare på bedre tider,

når sky-barriéren vil smelte,

og foråret gøre entré omsider

og spænde sit himmelblå bælte.

Solen elsker sig selv, som den er;

den er hel og elsket af Gud,

fri for de skygger, som jorden bær’,

har den samlet et overskud.

Når skyen brister, og solen får magt,

vil den elske jorden så vel

det er dens hjertebårne agt -

som den ved at elske sig selv.

Hvad foregår

der i naturen

i januar? -

sker der

overhovedet

noget?

Det er virkelig forvirrende - det at tidspunkterne

for udsendelse af kirkebladet er

ændret (fordi postvæsnet ikke længere lever

op til den gamle service, der gør det

muligt at sende bladet til omdeling, når det

er færdigskrevet - og vi er en del, der er

kommet til at kende vort sogn endnu

bedre, når vi nu omdeler det - så det gamle

ord, ”at det ikke er så skidt, at det ikke er

godt for noget” randt mig pludselig i hu!)

Men altså - det er forvirrende, fordi jeg

skal skrive mit indlæg på et andet tidspunkt,

end jeg plejer, og derved bliver mine

naturobservationer anderledes - og måske

ikke så udtalte og tydelige.

Nå ja, det lyder måske lidt surt - for hvad

er det lige, der foregår i naturen den 20. januar

- (den sagnomspundne dag, hvor

Amerika fik sin første sorte præsident!) -

foregår der overhovedet noget?

Traner nordenfjords

Og det gør der selvfølgelig - der foregår jo

altid noget i naturen, selv om det ikke altid

er så synligt, og måske er det heller ikke

noget, mange mennesker ville synes, var

noget særligt.

Nu holder jeg jo selvfølgelig mest af at fortælle

om mine egne naturobservationer,

men jeg må tilstå, at jeg blev en anelse misundelig,

da min svigersøn ringede forleden

dag og fortalte, at han kørte forbi 20 traner

på en eng lige nord for Aalborg - -

Tranerne er virkelig kommet til Danmark,

og vi har set dem ved Skagen, men jeg troede

så, at det var det - de ville ikke komme

31

længere sydpå, men nu er det altså omstødt,

og der er jo egentlig ikke langt fra

Aalborg til vådområderne ved Mariager

fjord - så hold udkig!

En anden fugl, vi skal holde udkig efter, er

den unge kongeørn-han, der efter at være

kommet til verden i et stort, højt træ et

sted ved Mariager fjord kom så fortumlet

af sted, at den blev fundet aldeles afkræftet

i Sønderjylland i november. (Den var ringmærket,

derfor ved man, hvor den kommer

fra - og for øvrigt er Mariager Fjord kongeørnens

kerneområde).

Behjertede mennesker fandt den; den blev

fodret, plejet og passet - og sat tilbage til sit

”fædreland” - Mariager Fjord, hvor den

sidst er set den 7. december - så hold udkig

endnu en gang!

Ved min vinduespost

Jeg holder udkig til min fuglefodergren,

der hænger lige uden for mit vindue i Alstrup

krat - og her sker der virkelig store

sammenkomster! - Vi har udvidet fodringspladsen,

således at vi har taget jorden

nedenunder grenen med - og her smider vi

solsikkefrø.

I går oplevede jeg (med mine børnebørn

som vidner!), at der sad 17 bedårende halemejser

og spiste af frø og nødder på grenen,

mens jorden var dækket af mindst 50

orangebrune kvækerfinker, der lystigt

mæskede sig med solsikkefrø - det var et

syn! Og ved nærmere eftersyn opdagede


Den enes død - den andens brød!

Svampene overtager de døde grantræer.

jeg et par dompaphanner i mængden, og de

er jo absolut ikke til at overse med deres

karmoisinrøde bryst. Senere på dagen

havde vi besøg af en anden - større - fugl

fra finkefamilien, nemlig en kærnebider,

der også var interesseret i solsikkefrøene -

og sikke et næb, den har - her ville jeg

nødigt have en finger i klemme!

En ny generation skyder op! Frø fra de gamle graner overtager skovbunden.

32

Vinterfuglesang

Vi har i øvrigt et endnu rigere fugleliv i Alstrup

krat, end vi egentlig har været klar

over, og det skal forstås på den måde, at

om vinteren hører vi mere, end vi ser, fordi

vi ikke opholder os så meget ude, som om

sommeren.

Jeg oplever, at jeg bliver mere lydhør for

”fuglesang” om vinteren, fordi det jo ligesom

ikke hører årstiden til. Til ”fuglesang”

regner jeg også grønspættens støjende hånlatter,

når den har noget at skælde ud over -

og sortspættens underlige ”skrig”, (eller

hvad man nu skal kalde det), sangsvanens

vemodige kalden en frostaften - ja selv

skovskadens skarpe smæld er en af vinterfuglelydene,

jeg henregner til ”fuglesang”.

Om vinteren synger fuglene jo ikke for

hinanden eller til hinanden, (undtagen

måske lige træløberen, som vi hører synge

midt om vinteren, men jeg ved ikke hvorfor

- måske kan den bare ikke lade være!),

så der må være andre budskaber, de vil af

med, og det er vel også derfor, at vi er mere

opmærksomme på, hvad det er, de ”siger” -

Foto: Peter Toubøl

De første spæde tegn

Jeg har altid samlet på tegn i naturen

- og i særdeleshed forårstegn,

og i går (22. januar) fandt jeg den

første udsprungne erantis! Selv om

jeg kan se i min naturkalender fra

sidste år, at jeg da fandt dem -

endda ”store og udsprungne!” -

den 14. januar, så synes jeg, at det

er fantastisk vidunderligt, når jeg

ser det ske igen, uanset hvilken

dato, det sker.

Smertende solsikker morgen

skærende soleklar;

blomst kommer op,

fler følger trop,

livet får krop,

skaberen åbner sit hjerte,

føder et forår med smerte.

(KEL 2008)

Vejret var surt, det var gråt, grumset - en

gang fortyndet nat, som det har været et

stykke tid, - og så på vej op ad trappen til

Præstegården ser jeg pludselig den lille

bøjede nakke med den gule klokkehat nedenunder

- der var kun den ene, og der var

heller ikke andre på vej op af jorden, så det

var altså DEN ukuelige, der lyste op for

mig og gav nyt håb: Der er ikke langt til

foråret - - dagen er tiltaget med 1 time og 7

minutter.

Lyset er kommet tilbage

endnu forsigtigt så småt;

grå er den stærkeste farve

tøvende trodsigt lidt blåt.

Gysende gråsprængte morgen

Gud, lad dit under kun ske;

lad os ta forskud på glæden,

engledun gør du af sne.

Ser jeg godt efter, kan jeg jo også se masser

af andre slags spirer, der har skubbet den

sorte muldjord til side og venter på lidt

mere varme og mildhed, for selv om vi

nærmer os kyndelmisse, som jo førhen var

vinterens koldeste tid, ja så tror jeg ikke,

”at kyndelmissen slår sin knude, overmåde

hvas og hård” - men det kunne da være

dejligt med lidt frost - og sne.

33

Kongeørn.

Vinterskovens blomster

Jeg har vist før udbredt mig om glæden ved

vinterskovens blomster - svampe og laver -

og min glæde er ikke blevet mindre, som

min opmærksomhed på dem er blevet

større.

Det er en fuldstændig fantastisk farverigdom,

der udspiller sig i de svampe, der gror

på træerne. (Se billedet).

På min sædvanlige gåtur i Alstrup Krat

kommer jeg forbi det sagnomspundne birketræ,

hvor der sidder et væld af Tøndersvampe

- både på den halvdel, der står og

den halvdel, der ligger - og jeg har nu fået

en ny historie om det træ. Det er blevet

mig fortalt, at da fam. Stenfeldt købte skoven,

fulgte den klausul med, at netop DET

træ ikke måtte fældes, fordi den ejer, der nu

solgte, havde som ganske ung skrevet sit og

sin elskedes navn i et hjerte. - Familien har

holdt løftet - nu forgår træet kun af ælde -

og smukt står (og ligger) det med sine

kønne svampeblomster som et godt kærlighedsminde

- -

Det, som vil komme, er kommet,

snart er det sangenes tid;

fuglene rødmer i hjertet,

skønt jorden endnu er hvid.


Vinter er tid til at vente,

vente på det som vi ved;

vente på livet som er der,

kommet fra oven herned.

Livet er tid til at vente,

vente på det som vi ved;

vente på livet i lyset

af Herrens påskebesked.

Lyset er kommet tilbage,

lyset der skinner på jord;

menneskers skrålys i verden

viser os Guds korridor.

(KEL 2008)

34

Det er nu blevet så lyst, at jeg kan nå at se

de grønne spirer, når jeg kommer hjem fra

arbejde kl. 17 - og så er det ligesom livet

begynder for alvor igen, fordi lyset er

kommet tilbage - -

Jeg ønsker

et grønt og lyst forår

til alle,

når den tid kommer!

Britt Lægsgaard

Indsamlinger

I december måned indsamledes næsten 10.000 kr. i Mariager kirke til julekurve og

nødlidende børn.

Det er dejligt at offerviljen stiger i takt med talen om ”krise”.

Forårets konfirmander

På nuværende tidspunkt har vi endnu ikke fuld klarhed over, hvor mange konfirmander,

der skal konfirmeres og hvornår de skal konfirmeres. Der vil blive mulighed

for at se det i dagspressen.

Højskoleaftener 2008

Endnu en af sæsonens højskoleaftener

er tilbage. Tirsdag den 24.

marts kl. 19,30 underholder kunstneren Brian Hansen med sit forrygende

Dario Fo spil. - Alle er velkomne. Hvis du ikke er medlem, er prisen 60 kr.

Generalforsamling i Højskoleforeningen afholdes tirsdag den 31.

marts kl. 17.00 i Sognegården. Dagsorden iflg. lovene. Medbring forslag til

næste sæsons emner.

+Gudstjenester

Alle højmesser vil fremover blive +gudstjenester. Vi står op under salmerne, så synger

man bedre, - og sidder ned under tekstlæsningerne og prædikenen, så hører

man bedre.

K. E. Lægsgaard

Siden sidst

Døbte

Magnus Nicky Holm Christensen

Mille Hjortborg Dechlis

Marie Sondrup Hald

Anna Fuglsang Skjødt

Adresseliste

Sognepræst

Kirkegårdsleder

Kirketjener

Viede

Birgitte Gertz Møller & Jacob Christensen

Susanne Harding Madsen & Kenneth Bjørnkjær

Begravede

Aase Jensen født Nielsen

(Vejle Kirkegård)

Knud Erik Sørensen

Villy Møller (Sem Kirkegård)

Anton Johannes Schmidt

Arne Møller Nielsen

Jens Nyegaard

Olga Johansen født Jakobsen

(Vindblæs Kirkegård)

Asger Møller Jensen

(Gassum Kirkegård)

Organist

Sognemedhjælper

Menighedsrådsformand

Kirkeværge

Kirkesekretær

Kasserer

Regnskabsfører

Kirkens

hjemmeside

Sognegården

Knud Erik Lægsgaard, Fuglsangsgade 3 . . . . . . . . . . . . . . .

Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 11-12 eller efter aftale.

Kirsten Nygaard, Kirkebakken 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

www.mariagerkirke.dk

Kirkegade 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35

Emil Berg Cramer

Selma Marie Gertz Christensen

Emilie Maria Olesen

Anders Kau

Gunnar Sørensen Storgaard

Dagny Nielsen født Christensen

Lydia Magdalene Walla

Ingvart Jensen

Kaj Evald Andersen (Svenstrup Kirkegård)

Elis Iversen (Skørping Ny Kirkegård)

Elly Jakobsen født Nyegaard

(Hobro Sdr. Kirkegård)

Erik Færgemann

Inga Thomsen Pedersen født Neergaard

Tlf. 98 54 11 53

kel@mariagerkirke.dk

Tlf. 98 54 15 35

kirsten@mariagerkirke.dk

Gitte Kløcker Christensen, Havnegade 18 C, 9550 Mariager Tlf. 24 24 40 97

gitte@mariagerkirke.dk

Mikael Ustrup, Digtervænget 55, 9550 Mariager . . . . . . . . . Tlf. 61 35 54 47

mikael@mariagerkirke.dk

Ronald Risvig, Kirkegade 8 B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 23 32 96 13

ronald@mariagerkirke.dk

Peter Ulrich Toubøl, Bjerregårdsvej 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 15 59

mhr@mariagerkirke.dk

Kim Koldsø, Vejrmøllegården 23 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 28 18

Elsebet Hesselberg. I arbejdstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 11 53

elsebet@mariagerkirke.dk

Sven Kjærgaard, Vestparken 68 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tlf. 98 54 25 40

Lene Smidt, Vellinggårdsvej 2A, 8970 Havndal . . . . . . . . . . Tlf. 96 68 63 22

ls@rr-havndal.dk

Tlf. 98 54 11 65


Himmelskibet

Søndag den 8. marts kl. 14.30

Knut Reiersrud, guitar & Ivar Kleive, orgel - Pris: 125 kr.

Mariager Boghandel eller www.mariagerkirke.dk

Køb billede af Mariager By - udført af Per Sloth Carlsen

Byen med kirken, torvet, det gamle

rådhus, springvandet, den gamle kran

og ikke mindst den flotte fjord. Hæng

det op i stuen eller giv det som gave. Vi

sælger et begrænset parti til fordel for

kirkens arbejde for fattige og flygtninge.

Henvendelse til kirkens kontor eller personale.

Plakat 100 x 70 cm:

Pris 150,- kr.

»Mariager kirke og sogn« udgives af menighedsrådet. Ansvarsh. redaktør er pastor Knud Erik Lægsgaard, tlf. 98 541153.

Lay-out, dtp og tryk: Damsgaard Tryk, tlf. 98 5413 60

More magazines by this user
Similar magazines