27.07.2013 Views

MYNDIGHEDERNES KOMPETENCE EFTER PVL - Nohr-Con

MYNDIGHEDERNES KOMPETENCE EFTER PVL - Nohr-Con

MYNDIGHEDERNES KOMPETENCE EFTER PVL - Nohr-Con

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

11. april 2013 13/05568-2 Kim Birkholm Frederiksen kbf@vd.dk 7244 3065

MYNDIGHEDERNES KOMPETENCE EFTER PVL

Du har ved e-mail af 2. april 2013 bedt Vejdirektoratet om oplysninger angående private fællesveje og

privatvejsloven 1 .

Du ønsker

1. oplyst, om det er Vejdirektoratet, der administrerer og tolker privatvejsloven,

2. bekræftet, at hverken Vejdirektoratet eller kommunerne efter privatvejsloven kan give

tilladelse til udlægning af vejmaterialer på privat fællesvej i landzone,

3. bekræftet, at vedligehold og udlægning af vejmaterialer alene reguleres af private aftaler,

4. bekræftet, at hverken Vejdirektoratet eller kommunerne kan tildele vejret til private fællesveje i

landzone,

5. bekræftet, at vejret alene reguleres af private aftaler, såfremt anden lovgivning ikke finder

anvendelse,

6. bekræftet, at vejret kræves for lovlig brug af privat fællesvej som adgangsvej for en ejendom,

7. bekræftet, at afslag på nedlæggelse af privat fællesvej i landzone ikke giver vejret til den

private fællesvej, hvor afslaget er givet.

VEJDIREKTORATETS UDTALELSE

Ad 1.

Vi kan oplyse, at Vejdirektoratet som klagemyndighed, jf privatvejslovens § 87, jf. bekendtgørelse om

opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet 2 § 6, stk. 1, nr. 2, fortolker privatvejsloven.

Men vi kan ikke tage stilling til spørgsmål efter anden lovgivning eller privatretlige spørgsmål, herunder

aftaler.

Ad 2 og 3.

Vi kan oplyse, at det ikke kræver kommunens tilladelse at istandsætte og vedligeholde en privat

fællesvej på landet, herunder til i den forbindelse at udlægge de nødvendige vejmaterialer på vejen.

Det følger af privatvejslovens § 13, stk. 1 og 2. Istandsættelse og vedligeholdelse er dermed som

udgangspunkt et privatretligt anliggende.

Hvis kommunen konstaterer, at vejen ikke længere er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens

art og omfang, kan kommunen dog kræve vejen istandsat eller vedligeholdt. Det fremgår af

privatvejslovens § 14, stk. 1 og 3. Hvis det er udlagte vejmaterialer, der medfører, at vejen ikke

længere er i god og forsvarlig stand, kan kommunen derfor kræve disse vejmaterialer fjernet, så vejen

atter bliver i god og forsvarlig stand.

Ad 4 og 5.

Vejudlæg og tildeling af vejrettigheder foretages af ejerne af de ejendomme, som vejen skal ligge på,

jf. privatvejslovens § 11.

1 Lov om private fællesveje, jf. lov nr. 1537 af 21. december 2010 med senere ændring

2 Transportministeriets bekendtgørelse nr. 1285 af 15. december 2011 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450

Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

Vi kan bekræfte, at en kommune ikke har hjemmel i privatvejsloven til at tildele vejret, medmindre det

sker i forbindelse med en nedlæggelse eller omlægning af den private fællesvej, jf. privatvejslovens §

12, stk. 3, jf. § 72, stk. 3, eller det sker i forbindelse med en ekspropriation efter vejlovens 3 § 43. Dette

vil som hovedregel kun være tilfældet, når kommunen af egen drift tager stilling til vejens nedlæggelse

eller omlægning, jf. privatvejslovens § 72, stk. 1, sidste pkt.

Vi kan som nævnt ovenfor ikke udtale os om, hvorvidt kommunen efter anden lovgivning har

kompetence til at tildele vejret til private fællesveje i landzone.

Ad 6.

Vi kan oplyse, at spørgsmål om, hvorvidt en grundejer har vejret til en konkret færdselsmæssig

benyttelse af en privat fællesvej på landet, er et privatretligt spørgsmål.

Vi bemærker i den forbindelse, at hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan afgøre, om en eller

flere ejendomme har vejret til en vej eller udstrækningen af vejretten. I tilfælde af uenighed mellem

parterne kan kun domstolene afgøre spørgsmålet. Men kommunen kan på baggrund af sagens

oplysninger lægge til grund, at vejen kan administreres som privat fællesvej, og at visse ejendomme

må antages at have vejret. Det må herefter bero på en domstolsafgørelse, om vejens ejer eller den,

der hævder at have vejret, har ret, og dermed om vejen er en privat fællesvej.

Ad 7.

Vi kan bekræfte, at en kommunes afslag på nedlæggelse af en privat fællesvej i landzone ikke

indebærer, at kommunen har tildelt vejrettigheder til den private fællesvej.

Som nævnt under pkt. 4 og 5 kan kommunen som udgangspunkt ikke tildele vejrettigheder.

3 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011

SIDE

2 af 2

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!