roskilde kommune - HK

hk.dk

roskilde kommune - HK

HK BLADET for ansatte i kommuner, amter og fælleskommunale virksomheder | 1 | 13. januar 2006

Læs 52 ledige HK’s indstik stillinger kursustilbud fra Kommunal fra side København

31 11

Karina Svolgaard blev vred over en artikel i Kommunalbladet

HK skal ikke

træde på mig

Seks år i tandplejen

satte varige spor

Et Liv mEd

KviKSøLv

Ærø har tyvstartet reformen

førStE nyE KommUnE

UndEr SAmmE tAg

Udsigt til barakker

og skurvogne

ombygningEr

Er KommEt

for SEnt

i gAng

vind

nytårSqUiz

6 flasker vin

PLUS: EPJ gør iKKE LægESEKrEtærEr ovErfLødigE • it-foLK Er USiKrE På dErES KomPEtEncEr •

At værE SociALE KLiEnt Er bEnHårdt • PrivAtE AKtørEr KAn drænE KommUnErnE for vidEn • m.m.


UDGIVER

HK/Kommunal i samarbejde med HK/Danmark

Park Allé 9

8000 Århus C

telefon 86 76 13 22

telefax 86 76 13 10

redaktionen@kommunalbladet.dk

www.kommunalbladet.dk

JOBANNONCER

annoncer@kommunalbladet.dk

TEKSTSIDEANNONCER

DG media as, tlf. 70 27 11 55

KOmmUNIKATIONSTEAm

Lars Friis Holm (DJ), ansvarshavende redaktør

lfh@kommunalbladet.dk

Henrik Munksgaard, kommunikationschef

44hmu@hk.dk

Mogens Jepsen (DJ)

mkj@kommunalbladet.dk

Mette Mørk (DJ)

mem@kommunalbladet.dk

Terese Werner (DJ)

tew@kommunalbladet.dk

Ann-Beth Bach

abb@kommunalbladet.dk

Karin Dalgaard Lambæk

kdl@kommunalbladet.dk

Pernille Sigumfeldt (DJ)

44psi@hk.dk

Henrik Harsbo, webredaktør

44hho@hk.dk

HK/DANmARKS REDAKTION

Niels Møller Madsen (DJ)

telefon: 33 30 48 64, e-mail: 44nmm@hk.dk

Lene Søborg (DJ)

telefon: 33 30 49 59, e-mail: 44les@hk.dk

PRODUKTION

Datagraf Auning AS

TRYK

Colorprint

LÆSERTAL

157.000

KONTROLLERET OPLAG

68.847

(Perioden 01.07.04-30.06.05)

ISSN: 1901-2209

Næste nummer udkommer 27. januar 2006.

Annoncer til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest 18. januar 2006.

Adresseændringer skal meddeles i afdelingerne.

Forside:

Læs side 10

hk KommUnALbLAdEt i 13. januar 2006

Fotograf: Per Gudmann

foto henrik sørensen

leder AF ForMAND For HK/KoMMuNAL KIm SImONSEN

Det rummelige

arbejdsmarked

Da jeg var barn, tog jeg tit med en vens forældre i sommerhuset.

Tre børn på bagsædet – og foran ved rattet farmand med den

ene grønne Cecil efter den anden dinglende mellem læberne, hele

vejen fra Grenaa til Vesterhavet. Vinduet blev kun lejlighedsvist åbnet

på klem, og blev vi børn dårlige af luften, hed det ”køresyge”.

Da jeg senere selv blev far og skulle vise baby frem, var der flere

– særligt fra den ældre generation – der uden tøven pustede blålig

røg ud i rå mængder, samtidig med at de betragtede det lille nyfødte vidunder.

Siden er der sket noget afgørende på to fronter, hvad angår røg: Jeg for min del ville

fx aldrig i dag tolerere, at der blev pulset løs i min stue, når der er børn til stede.

Rygerne for deres del – i hvert fald dem under 45 – ville heller aldrig i dag sætte

en tændstik til tobakken i et ikke-rygerhjem, medmindre de havde fået tilladelse til

det først.

Det er ikke kun ikke-rygerne, der er blevet klogere på tobakkens skadelige virkninger.

Og derfor optræder rygerne da også meget mere hensynsfuldt nu end tidligere.

Det er derfor, jeg vender mig så skarpt imod forslag, der direkte forbyder mennesker

at tage en smøg i arbejdstiden. Senest er det sket i Århus, hvor et enigt byråd har

besluttet, at medarbejderne i kommunen skal stemple ud, hver gang de skal stille nikotinhungeren.

Ønsker vi virkelig, at reglerne på vores arbejdspladser bliver så rigide? Skal det

så også være slut med at spise for meget kage til eftermiddagskaffen – som bekendt

er fedmeepidemien efterhånden den største trussel mod vores folkesundhed – slut

med at sludre privat med en kollega ved kaffeautomaten eller ringe til børnene, når

de kommer hjem fra skole?

Det synes jeg ikke. Jeg synes, det er en af de helt store værdier på det danske arbejdsmarked,

at vi har en uhøjtidelig, ikke-hierarkisk og rummelig samværsform i

mere end én forstand.

Jeg ved godt, at kagespisning og et hurtigt telefonopkald ikke generer andre på

samme måde, som røg kan gøre. Jeg siger bare, at forbud ikke er nogen god løsning,

når det er voksne, ansvarlige medarbejdere, vi snakker om.

Oplysende kampagner har vist sig at have en rigtig god effekt. Tilbud om afvænning

kan også være en vej frem.

I Århus optrapper man en konflikt, når man indfører en rygepolitik, der direkte

diskriminerer rygerne ved at lade dem betale for deres last på fleksen.

Det vinder hverken rygere eller ikke-rygere, ansatte, borgere – eller Kræftens Bekæmpelse

for den sags skyld – noget ved i sidste ende.

Lad dog dialog og almindelig sund fornuft få det sidste ord.

Læs også artiklen på side 26.

WWW

Deltag i debatten om rygning på www.hkkommunal.dk/debat

hørt

Jeg synes ikke om situationen.

Det er en dårlig start på historiens

største reform af det offentlige Danmark.

ESbjErgS borgmEStEr johnny SøtrUp (V) til DanSKE KommUnEr

om DE KommEnDE bUDgEtforhanDlingEr mED rEgEringEn


4

8

4

6

8

fASTE SIDER

6 NOTER

8 DEBAT

0 KURSUSTILBUD

JOBANNONCER

04 ET LIV mED KVIKSøLV

Sanne Andres’ liv har været fyldt af ufattelige oplevelser

af sygdom. Hun er ikke i tvivl om, at det skyldes,

at hun i flere år var i tæt kontakt med kviksølv i en

kommunal tandpleje.

08 IT-fOLK ER USIKRE På DERES KOmPETENCER

It-området er både præget af ledighed og mangel på

særlige eksperter. Det kan skyldes, at tilfældigheder og

pludselig opdukkede behov bestemmer medarbejdernes

efteruddannelse.

0 HK SKAL IKKE TRÆDE På mIG

Karina Svolgaard er vant til at trække på skuldrene,

når andre medier er unuancerede i deres angreb på

hendes faglighed, men hun vil ikke finde sig i at læse

den slags i sit eget fagblad.

EPJ GøR IKKE LÆGESEKRETÆRER OVERfLøDIGE

En ny rapport sætter fokus på lægesekretærernes

mangeartede opgaver og advarer mod at afskedige

dem i takt med indførelsen af elektroniske patientjournaler.

4 JETTE ER AfDELINGENS TOVHOLDER

Lægesekretær Jette Hansen tager hånd om patienten

fra det første møde med afdelingen til kontroltjekket et

år efter operationen.

6 føRSTE NYE KOmmUNE UNDER SAmmE TAG

Den 1. januar slog den nye Ærø Kommune officielt

dørene op til den nye fælles kommune for Marstal og

Ærøskøbing. Forud lå et år med flytterod og renovering

i ”spareknivens” tegn.

8 OmBYGNINGER ER KOmmET fOR SENT I GANG

Der er udsigt til barakker, skurvogne og andre midlertidige

løsninger, for kommunerne er i alvorligt tidsnød,

hvis de skal nå at finde lokaler til de sammenbragte

medarbejdere.

0 HELE mENNESKER – INGEN ADGANG

Det er benhårdt arbejde at være sociale klient, mener

sociologen Nanna Mik-Meyer, der har undersøgt

mødet mellem borger og socialarbejder.

NYTåRSqUIz

Se svarene og vinderne af sidste års nytårsquiz

– og kast dig ud i konkurrencen om at blive den bedste

spåkone eller -mand i 2006.

4 KOmmUNERNE KAN BLIVE DRÆNET fOR VIDEN

Når stadig flere opgaver på børneområdet skal udføres

af andre end kommunen, kan det betyde, at vigtig

viden forsvinder ud af forvaltningerne, mener både

praktiker og KL.

indhold

hk KommUnALbLAdEt i 13. januar 2006


tandklinikassistent | arbejdsskade

Et liv mEd

Sanne andres’ liv har været fyldt af ufattelige oplevelser af sygdom. Hun er

ikke i tvivl om, at det skyldes, at hun som 15-årig begyndte som assistent i

en kommunal tandpleje og nulrede kviksølv i hånden det meste af dagen.

Sanne Andres har valgt at stå frem

for at fortælle sin historie om, hvordan

kun seks års arbejde med kviksølv gav

hende et liv med symptomer, sygdom, indlæggelser

og op- og nedture. Hun gør det,

fordi hun gerne vil vise alle de mennesker,

der også har eller har haft det på samme

måde, at der er håb. Trods alt.

Og hun bør vide det, for der er spørgsmål,

som er så mærkelige, at de skriger til

himlen. Og der er hemmeligheder, der er

så store, at de ikke er sluppet ud til andre

end den allernærmeste familie.

Før nu.

Hun må trække vejret ekstra godt ind.

Flere gange. Det er en hemmelighed, som

ikke lader sig fortælle med kun en enkelt

mundfuld luft. Og tårerne truer hele tiden

med at ville ødelægge forsøget. Men Sanne

Andres har for første gang modet til at

fortælle om den.

En hemmelighed, der samtidig rummer

spørgsmålet: Kan seks års påvirkning af

kviksølv virkelig medføre, at man bliver

testet hiv-positiv?

TesT viser hiv

Året er 1985. Og på det tidspunkt er hun

fysisk ved at ramme bunden. Har rystelser,

føler ikke, hun får ilt nok, når hun trækker

vejret. Hun bliver indlagt, men som de

sidste gange, hun har været i kontakt med

læger og hospitaler, kommer der ikke

noget ud af det.

Hun opsøger en ny læge, der tager en

række blodprøver.

Hun er hiv-positiv. Ikke bare én test.

HK kommunalbladet I 13. januar 2006

Der bliver taget en ekstra test for at få sikkerhed.

Også den er positiv.

– Det kan simpelthen ikke passe. Jeg

græder i to dage og går fuldstændig i

chok. På det tidspunkt er sygdommen lige

kommet frem i medierne og er tabu, så

ingen andre får det at vide. Vi ved jo ikke,

hvordan folk vil reagere.

Nulrede kviksølv i håNdeN

Den oplevelse er toppen – eller rettere

det absolutte lavpunkt – i en historie, der

starter i 1962, hvor Sanne Andres som kun

15-årig kommer i lære i den kommunale

skoletandpleje i Helsingør Kommune.

Dengang var det uden skoleophold, så

alt, hvad hun lærte, skete i tandklinikken

hos en tandlæge af den gamle skole.

På andre klinikker var man begyndt

at bruge en såkaldt pistol, der kunne

håndtere amalgam-materialet, og som

klinikassistenten kunne fylde og række til

tandlægen.

– Men sådan ville min tandlæge ikke

have det. Hun mente, at materialet ville

få den bedste konsistens, hvis jeg sad og

nulrede det i hånden og på den måde holdt

det smidigt, siger hun og viser, hvordan

højre hånds tommel masserer en klump

inde i håndfladen.

Og den klump sidder hun med i ca.

20 minutter ud af den halve time, som

hver patient typisk ligger i stolen. En hel

arbejdsdag.

– Desuden flød kviksølvet over det

meste af bakken, så vi sniffede også en

god del af det.

TEKST MOgeNs JePseN / mkj@kommunalbladet.dk / FOTO MOrTeN NilssON

Efter fem år er de første symptomer

ret tydelige. Hun har konstant en så slem

bihulebetændelse, at hun må bære ansigtsmaske

på klinikken. Hun får kraftige

svedeture, har åndenød, får pludselige

rystelser i kroppen, og hendes puls er

ekstrem høj.

Så det ender med en sygemelding og

indlæggelse. Faktisk kommer hun ikke

mere tilbage til klinikken eller tandlægeverdenen

i det hele taget. Men sporene har

sat sig.

MisTer barN uNder gravidiTeT

Året efter bliver hun gravid. Hun og

Jørgen venter deres første barn, men otte

måneder henne kan hun mærke, at der er

noget galt.

Den sidste måned er hun gravid uden

følelse af liv fra fosteret, så som hun havde

frygtet – men efterhånden alligevel ventet

– bliver hun sat til at føde det døde barn.

– Jeg ved, det lyder mærkeligt, det jeg

fortæller nu, men selv om dødfødslen

var en traumatisk oplevelse af de værste,

så kunne jeg mærke, at det gjorde noget

ved mig. Jeg fik det bedre fysisk, og

mange af mine gener blev mindre eller

forsvandt.

Og både i 1970 og 1973 føder hun et

velskabt barn.

I 1978 får hun en ny tandlæge, som

gerne vil udskifte tre af hendes i alt 16

amalgam-fyldninger i munden. Men

åbenbart er Sanne Andres krop så påvirket

af kontakten med amalgamet, at indgrebet

sender hende durk ned i den sump af


kviksølv

xxx | xxx

HK kommunalbladet I 13. januar 2006


tandklinikassistent | arbejdsskade


symptomer, som hun ellers var på vej op

af. Og igen falder det sammen med en

graviditet.

Hun gennemfører dog graviditeten,

men Sanne og Jørgens tredje barn er ikke

rask. Pigen bliver nærmest født som en

slaskedukke med slappe muskler, skæv

ryg og eksem, og gennem sine første år

har hun store mave-tarmproblemer og

hyppige lungebetændelser.

eT år i helvedes fOrgård

De næste fem år er sygdom og symptomer

stadig en stor del af Sanne Andres’ dagligdag.

Og i 1985 er det så, at hun rammer

bunden. Og får diagnosen hiv-positiv.

– Er det overhovedet muligt at forestille

sig, hvilket helvede jeg levede i? Jeg turde

ikke engang lade mine børn drikke af et

glas, jeg havde rørt.

Efter et år hører hun om lægen Eva

Gravengaard, der er kendt for at hjælpe

aids-patienter. Fordi hun garanterer, at de

kan være anonyme, får hun lov til at teste

resten af familien – og Sanne Andres selv

igen.

Alle prøver er negative. Også Sannes.

– I næsten et år har jeg levet i helvedes

– Jeg må medgive, at omgangen med

amalgam i 60’erne ikke alle steder var

god. Og i hvert fald for det tandplejepersonale,

som arbejdede under forhold, hvor de

sad med amalgam i hænderne, kan man ikke

udelukke, at der er sket skader.

Sådan lyder vurderingen fra Preben Hørsted

Bindslev, institutleder på Tand-lægeskolen

i Århus og en af landets ab-solut førende

eksperter mht. amalgam og miljørisici.

– Man har jo altid vidst, at kviksølv var en

gift, men man var ikke så omhyggelig med

brugen af det dengang.

Han støtter sig bl.a. til målinger fra 1968

af kviksølvkoncentrationen i urin hos ame-

HK kommunalbladet I 13. januar 2006

forgård. Men jeg

bliver ved med at

spørge mig selv:

Hvordan kan det

ske, at man har

den diagnose i et

år, og så pludselig

ikke mere?

De forklaringer, som læger og andre

har præsenteret hende for, handler mest

om, at hendes immunforsvar må have været

så medtaget, at blodbilledet har lignet

det, som ses ved hiv.

øNsker aT sæTTe PuNkTuM Nu

Fra 1987 begynder det lige så langsomt at

vende. Efterhånden går sammenhængen

nemlig op for Sanne Andres og hendes

nye læge, da hun igen får udskiftet en

plombe i munden – og symptomerne

melder sig.

”Fint, nu har vi fat i noget”, lyder den

nøgterne kommentar fra lægen, og over

et år får hun skiftet sine 16 fyldninger til

plast.

– Jeg bliver syg af det, men kommer

igennem.

Herefter begynder vejen tilbage og

rikansk tandplejepersonel. Tallene viser en

koncentration på gennemsnitligt 40 mikrogram,

hvilket skal ses i lyset af, at man ved,

at koncentrationer på det niveau kan give

symptomer, hvorfor man i Danmark har sat

den kritiske værdi til 40 mikrogram.

Det norske Arbejdsmiljøinstitut har fra

1955 til 2000 løbende testet 3.000 ansatte

på tandklinikker. I perioden indtil 1969 viser

prøverne, at hver anden har over 40 mikrogram

kviksølv i urinen – og at hver tredje har mere

end 60 mikrogram.

I perioden fra 1970 til 1974 er de tilsvarende

tal hver femte og hver tiende.

Herefter ligger koncentrationerne på, hvad

– Det er mig ubegribeligt,

at man stadig i 2005

putter amalgam i munden

på folk og tror, at det

ikke har nogen betydning

for helbredet.

EkspErt:

kviksølv i hænderne kan give skader

genopbygning af

en krop, der er kørt

helt ned. Eller som

hun selv formulerer

det: ”Jeg må

tage ansvaret for

mit liv”. Hun begynder

på samtaleterapier, særlige diæter,

kviksølvsudrensninger og vitamintilskud.

Og hun kan begynde at passe sit liv,

som bl.a. også er et halvtidsjob i en reception.

Når hun vælger at stå frem med hele sin

historie, er det, fordi hun gerne vil sætte

gang i debatten igen – bl.a. efter at en tvudsendelse

viste, at norske klinikassistenter

har tegn på kviksølvsforgiftning.

– Det er mig ubegribeligt, at man stadig

i 2005 putter amalgam i munden på folk

og tror, at det ikke har nogen betydning

for helbredet.

– Jeg vil gerne vise, at der er håb. Det,

der smerter mig mest, er den høje pris,

som min familie har betalt, men dybt inde

har der været en tro på, at det nok skal

ende godt. For mig selv og min familie er

dette et ønske om at sætte punktum. •

der anses for normalt – nemlig under fem

mikrogram.

Preben Hørsted Bindslev siger, at de meget

uspecifikke symptomer gør det svært at fastslå

årsagerne bag.

– Fx husker mange 60-årige ikke så godt

mere, så det er svært at komme med håndfaste

beviser på, at de lider af netop kviksølvsforgiftning.

Og undersøgelser viser også, at selv

personer, der har været udsat for store doser

kviksølv, ikke viser symptomer. Det er altså

meget individuelt. •


Som 15-årig kom Sanne Andres i lære som tandklinikassistent. Det meste af dagen nulrede hun kviksølv i hænderne. Det fik alvorlige følger for

hendes helbred.

Fakta:

• amalgam er en blanding af kviksølv og

sølv til fyldninger.

• kviksølv er et tungmetal, der virker som

en generel cellegift.

• nervesystem, nyrer, reproduktionsorganer

og det ufødte foster er særligt

udsatte.

• Høje koncentrationer kan fx give håndrystelser,

ændringer af syn og hørelse,

nedsat hukommelse. andre symptomer

efter lang tids påvirkning ved lave

koncentrationer kan være mathed og

mave-/tarmforstyrrelser.

• kviksølv kan enten indåndes eller optages

via huden. det udskilles via urinen.

• I 1980 var forbruget af kviksølv i tandplejen

ca. 3,5 tons, men er nu faldet til

ca. et ton om året.

• lande som Japan, Sverige, norge og

Holland bruger stort set ikke kviksølv

mere.

Over 500 henvendelser

fra klinikassistenter

Det strømmer ind med henvendelser fra tandklinikassistenter, der

har mistanke om symptomer fra arbejdet med kviksølv. Ud af de

mere end 500 henvendelser har ca. hver fjerde arbejdet i kommunale

tandklinikker.

HK opfordrer fortsat både tidligere og nuværende klinikassistenter til

at henvende sig til deres lokale HK-afdeling, hvis de er nervøse eller føler,

de har symptomer på forgiftning.

Afdelingen vil registrere alle henvendelser med navn, adresse, alder osv.,

og samtlige data vil blive brugt til at presse på for at få en tilbundsgående

undersøgelse af problemet. Personlige oplysninger bliver naturligvis ikke

givet videre uden medlemmernes samtykke. Hvis der bliver behov for at

bruge oplysningerne i en eventuel undersøgelse, vil medlemmet få et brev

fra HK, så vedkommende selv kan tage stilling til evt. medvirken.

HK har produceret et informationsmateriale om kviksølv til de knap

6.300 tandklinikassistenter, der arbejder i den private og kommunale

tandpleje.

Materialet forsøger at besvare nogle af de mange spørgsmål, som den

aktuelle mistanke om kviksølvsforgiftning blandt assistenterne har afstedkommet.

Materialet bliver sendt ud i løbet af januar. Det kan også hentes i sin

fulde længde på www.hkkommunal.dk/kviksølv. •

HK kommunalbladet I 13. januar 2006


it | kompetence

It-folk er usikre

på deres kompetencer

It-området er både præget af ledighed og mangel på særlige eksperter. Det kan skyldes, at

tilfældigheder og pludselig opdukkede behov bestemmer medarbejdernes efteruddannelse.

To it-medarbejdere giver deres bud på, hvordan de forbereder sig til fremtidens krav.

Da mere end 100 kommunale itmedarbejdere

sidste år var samlet til

Login04-konferencen, gav mange udtryk

for, at de var usikre på deres kompetencer

og karrieremuligheder.

Finn Hansen, faglig sekretær i HK

SamData, får i øjeblikket mange opkald

fra tvivlende it-folk. På kun tre måneder

har 80 it-medarbejdere henvendt sig for at

få råd om deres karriere.

– Med kommunesammenlægningerne

føler de pludselig en konkurrence fra nye

HK kommunalbladet I 13. januar 2006

kolleger og kommer i tvivl om, om der nu

også er brug for dem. Og dermed skal de

til at planlægge deres karriere og fx vælge,

om de vil fortsætte i den kommunale verden

eller prøve noget nyt.

Og der har de et problem.

– Mange it-medarbejdere føler sig

fastlåste, fordi de ofte kun kan få en efteruddannelse,

som arbejdspladsen har brug

for nu og her. Altså ikke noget langsigtet.

Og hvis en virksomhed får nye systemer,

så ser vi, at man fyrer medarbejdere med

TEKST MOGENS JEPSEN / mkj@kommunalbladet.dk / FOTO LARS HORN

de forkerte kompetencer og i stedet ansætter

én med de rigtige, siger Finn Hansen

Der er tale om et stort efterslæb af

kompetencer i det offentlige, vurderer

chefkonsulent i Dansk IT Jacob Primault.

– Der er rigtig meget at komme efter.

Ikke fordi ledere eller medarbejdere er

dovne, men fordi tempoet i udviklingen er

så højt, at man ikke har formået at være på

forkant. Og løftet kommer ikke automatisk,

bare fordi man laver større enheder

ved at slå kommuner sammen. At man nu

It styrer efteruddannelsen,

ikke mig

Bodil Ditlev, 57 år, it-koordinator i Støvring Kommune

Det er svært at være på forkant med

efteruddannelse på it-området, oplever

Bodil Ditlev, der siden 1989 har været

it-kvinde i Støvring Kommune – i øvrigt

efter en karriere med inkasso.

– Mine kurser er meget afhængige af,

hvilket system eller hvilke nye programmer

vi får i kommunen. Fx ved vi ikke, om

vores nye mailsystem bliver Notes eller

Outlook. Først når vi ved det, kan vi tænke

i kurser.

Derfor er det meget svært for it-folk at

vide, hvilken retning de skal gå. Hvis hun

skal tænke i en mere overordnet efteruddannelse,

vil projektledelse være et godt

bud, men hun har dog ikke planer om at

begynde på den.

Når Støvring bliver til Rebild Kommune,

bliver it-afdelingen på ti personer.

Derfor forudser hun en vis specialisering.

– Vi skal ikke kunne det meget tekniske

alle sammen, men da jeg arbejder med

brugersupport, skal jeg stadig kunne lidt

af det hele.

Bodil Ditlev pointerer, at nogle it-chefer

hellere vil købe sig til konsulentbistand på

særlige områder, sådan at man ikke behøver

at tænke i efteruddannelse på de felter.

– Selv om it-folk generelt har mindre

brugerkontakt, fordi vi kan klare det

meste centralt, så vil der stadig være brug

for at kunne samarbejde i et team og være

serviceminded. •


har tre med en loddetang frem for én, gør

jo ikke en it-afdeling bedre rustet.

Jacob Primault ser to store behov: For

det første er såkaldte it-arkitekter stærkt

efterspurgte. Altså it-medarbejdere, der

kan hæve sig op

på det strategiske

niveau og fx bygge

– Mange it-med-

bro fra den komarbejdere føler sig

munale verden fastlåste, fordi de

til den offentlige

ofte kun kan få en

it-arkitektur. For

det andet mangler efteruddannelse, som

der teknikere, arbejdspladsen har

typisk med en brug for nu og her.

kort uddannelse,

der har en forretningsmæssig

forståelse.

– De skal ikke bare kunne lave en database,

men de skal vide og tænke i, hvordan

en database kan gavne kommunen. Groft

sagt vil teknikere, der bare kan teknikken,

blive udsat for stadig hårdere konkurrence,

også fra udlandet, mener Jacob

Primault. •

It-medarbejdere søges tIl projekt

under overskriften ”do it” er udviklingskonsulent

i Hk/kommunal Helle jacobsen

i gang med at udvikle et værktøj, som kan

få it-medarbejderen til at føle sig afklaret

og som kan bruges i forbindelse med mussamtalen.

– It-medarbejderen har en ny faglighed,

der er vokset de seneste 10-15 år. Fra tastearbejde

til programmering og meget, meget

mere. men jeg vil gerne vide, hvad du laver,

fra du tænder din computer om morgenen?

Hvad dækker din titel over? spørger Helle

jacobsen.

sådan kan du bIdrage

FInn HanSen,

FaglIg Sekretær I Hk SamData

• meld dig på www.hkkommunal.dk/doit

• over et par måneder skal du besvare

fem-syv opgaver om dit arbejde m.m.

tidsforbruget vil være ca. 15 minutter

pr. opgave.

Sjovere at lære

tingene selv

jesper Gravesen, 29 år, it-administrator på

Døvblindecentret i aalborg.

Det at sidde på skolebænken har aldrig appelleret til Jesper

Gravesen. Derfor er han selvlært it-nørd, der siden sit tiende

år har skilt computere ad og lært programmer ved at prøve sig

frem.

– Det er sjovere at lære det selv. Jeg synes hurtigt, det bliver

kedeligt på skolebænken. Og det er vel min natur selv at ville finde

ud af tingene, men det giver en glæde at gøre det.

Fx kunne han have valgt at tage et kursus i Windows XP, men

ville hellere lege med at lære det selv. Så han hentede de såkaldte

betaudgaver (ikke helt færdigt-udviklede programmer) og lærte

sig systemet på den måde.

Ikke at han helt har fornægtet kurser. Enkelte er det blevet til i

Windows-servere, Citrix og PowerPoint. Og det primært, fordi det

er godt at have papir på sin kunnen, som han udtrykker det.

– Men for mig er det helt umuligt at sige, hvilke kompetencer,

jeg tror, jeg får brug for om nogle år. Der kan pludselig komme

noget helt nyt til, som jeg bare skal vide noget om.

Selv om han står uden det forkromede stempel fra en uddannelse,

er han slet ikke nervøs for fremtiden eller pludselig at

skulle stå uden arbejde.

– It og computere er jo ikke bare mit arbejde. Det er også min

hobby og min fritidsinteresse. Så jeg sidder med det derhjemme

og træner. Så jeg skal nok klare mig. •

HK kommunalbladet I 13. januar 2006


hk | faglighed

Karina Svolgaard er vant til at trække på skuldrene, når andre medier er unuancerede i deres angreb

på hendes faglighed, men hun vil ikke finde sig i at læse den slags i sit eget fagblad.

HK sKal iKKe

træde på mig

Det er en af årets første, rigtigt kolde

vinterdage sidst i november. Varmen

fra brændeovnen er velgørende i det gule

murstenshus ved grusvejen i udkanten af

Frederiksværk, og der hersker en afslappet

weekendstemning hos familien Svolgaard.

Pludselig bliver luften flænget af et

udbrud, der tiltrækker hele familiens

opmærksomhed og får schæferen Dino

til ikke bare at spidse ører, men ligefrem

rejse sin store krop for at undersøge, om

der er fare på færde.

– Jeg tændte helt af, forklarer Karina

Svolgaard om det udbrud, der var ved at

sætte familiehyggen over styr.

I en artikel i Kommunalbladet var hun

faldet over ordene: ”Kontakt kommunen,

hvis de ’glemmer’ dig ...”

– Vi glemmer altså ikke nogen! Min

fagforening skal ikke hænge mig og mine

kolleger ud som totalt uduelige. Man kan

sikkert læse endnu værre historier i Ekstra

Bladet, og nogle gange dukker de også

op i tv-nyhederne. Så ryster jeg bare på

10 HK kommunalbladet I 13. januar 2006

hovedet og tænker: Ja, ja, Hvad ved de om

det? Men jeg bliver sur, når jeg læser en så

ensidig fremstilling i mit eget fagblad. Ja,

jeg var tæt på at melde mig ud af HK efter

21 års medlemskab af en fagforening,

lyder salven fra Karina Svolgaard.

Selv nu – flere uger efter at hun læste

artiklen – har hun tydeligvis ikke vanskeligt

ved at genkalde sig sin første vrede, selv om

hun allerede har fået afløb for noget af den

i et langt læserbrev, som i forkortet form

kan læses på debatsiderne i dette nummer.

Det var både længden og indholdet af dette

indlæg, der fik redaktøren til at stille op til

en skideballe og en alvorlig snak om sagsbehandlernes

faglige stolthed, deres ofte

vanskelige arbejdsvilkår, en fagforenings

opgaver og fagbladets rolle.

SagSbehandlerne

får hele Skylden

Artiklen i Kommunalbladet fra den 25.

november bar overskriften ”Nede i det

sorte hul”. Det var en gennemgang af et

TeksT larS friiS holm / lfh@kommunalbladet.dk / FoTo Per gudmann

HK-medlems langstrakte sygeforløb, som

først og fremmest blev beskrevet som en

konstant kamp mod kommunen, indtil

hun langt om længe får bevilget førtidspension.

Der var ikke tale om en borger i Frederikssund

Kommune, hvor Karina Svol-

gaard er ansat, og Karina Svolgaard har

ikke haft noget som helst med sagen at

gøre.

Hendes vrede udspringer – på baggrund

af ti års erfaring med den type

sager – af en indignation på vegne af hele

standen af sagsbehandlere pga. den gennemgang

af sagsforløbet, hun betegner

som ensidig, og pga. kommentarerne fra

flere ansatte i HK, der i hendes øjne er

meget unuancerede.

Hun giver et eksempel på et afsnit i

artiklen, som hun betragter som et af de

værste. Det er socialformidler Birgitte

Hentze fra HK Sjælland, der fortæller om

HK-medlemmer, der er sygemeldt, men

som egentlig gerne vil arbejde, hvis de kan


– Hk skal gøre opmærksom på problemerne, når manglende resurser er skyld i, at borgerne ikke får en ordentlig behandling. Men min fagforening

og mit fagblad skal ikke hænge mig og mine kolleger ud som totalt uduelige, siger karina svolgaard.

omskoles eller efteruddannes. Derefter

følger denne sætning: ”To år efter sidder

de samme mennesker foran mig og er på

lykkepiller eller antidepressiv medicin.

De har været igennem den kommunale

trædemølle ...”

– Jeg læser det på den måde, at

sagsbehandlerne i kommunerne får hele

skylden, uden at disse medarbejdere på

nogen måde kommer til orde. Men der

er altid en masse forklaringer på, at en

sag trækker ud. Fx er der advokater eller

fagforeningsrepræsentanter med til

samtalerne som partsrepræsentanter, der

sideløbende kører en arbejdsskadesag, og

de kan medvirke til at trække en sygemelding

ud i urimelig lang tid, fordi de stiller

den sygemeldte en stor erstatning i udsigt.

De bryder ind i samtalen og siger direkte,

at det kan være en dårlig idé at blive raskmeldt,

fordi det stiller erstatningssagen

dårligere. Også selv om en raskmelding

ville være det bedste for borgeren, der helt

klart vil have det bedre af at blive en del af

det sociale liv på arbejdspladsen og give

sit bidrag til samfundet i stedet for at blive

parkeret på førtidspension med en erstatning,

som hurtigt er spist op.

et gok i nødden

Du indrømmer i dit debatindlæg, at der sikkert er

nogle kommuner, der ikke afsætter de nødvendige

resurser til indsatsen. Er det ikke netop et fagblads

opgave at være talerør for den kritik?

– Jo, det er udmærket at kritisere kommunerne,

fx hvis de ikke bruger de penge,

de via DUT-midlerne har fået til den ekstra

indsats med arbejdsevnevurderinger. Det

synes jeg faktisk, at HK har været alt for

dårlig til at overvåge.

Karina Svolgaard klager ikke over

manglende resurser i sin egen kommune,

men hun ved, at sagsbehandlerne i andre

nordsjællandske kommuner har op mod

dobbelt så mange sager pr. medarbejder.

Alligevel må hun ofte arbejde meget

koncentreret for at leve op til kommunens

ambition om en hurtig indsats. Og hun har

valgt ikke at søge om at komme på socialformidler-uddannelsen,

fordi hun ved, at

hendes fravær en dag om ugen ville betyde,

at sagsbunkerne bare ville vokse. I stedet

nøjes hun for tiden med en mere kortvarig

og mindre krævende efteruddannelse.

Når kommunerne kritiseres gennem

beskrivelse af konkrete sager, mener hun,

at journalisterne skal sørge for at få samtykke

til aktindsigt og til, at kommunen

også kan udtale sig.

– Så får man flere nuancer med, og

hvis der er sket fejl, skal de beskrives, så

vi alle kan lære af dem. For selvfølgelig

begår vi fejl en gang imellem. Men når

kommunernes indsats bliver beskrevet så

ensidigt som i Kommunalbladets artikel,

så er det bare endnu et gok i nødden på

sagsbehandlerne.

oPSamlingSSted for Problemer

Til en nuanceret fremstilling hører ifølge

Karina Svolgaard også, at sagsbehandlere,

der arbejder med sygedagpengeopfølg-

xxx | xxx


HK kommunalbladet I 13. januar 2006 11


hk | faglighed


ning, ofte oplever, at de bliver et opsamlingssted

for problemer og konflikter, der

burde være løst andre steder, og som ikke

har noget med sygdom og arbejdsevnevurdering

at gøre.

– Er der fx reelle jobmuligheder til en

indvandrerkvinde med fem års skolegang?

Man skal jo kunne læse dansk for at kunne

tage et rengøringsjob, og man skal kunne

tælle og regne for at kunne arbejde i et supermarked.

I nogle tilfælde tror jeg, at det

ville være mere menneskeværdigt og ikke

dyrere, hvis hun fik pension, i stedet for at

vi bruger forgæves resurser på at få hende

i gang. Men i stedet for at tage ordentligt

fat om problemerne fokuserer politikerne

udelukkende på opfølgningen over for de

syge, fordi kommunen mister refusionen,

Aben skal fjernes

fra sagsbehandlernes skuldre

FoTo: MorTen nilsson

12 HK kommunalbladet I 13. januar 2006

hvis sygeforløbet strækker sig ud over 52

uger, eller hvis opfølgningen ikke sker

inden for fristen på fire eller otte uger.

Af eksempler på specielle problemstillinger

kan Karina Svolgaard også berette

om en voksen mand, som hun er nødt

til at bede om at gå i bad, hvis han skal

bevare sit job.

– Og nogle gange hører vi også, at

fagforeningen eller AF råder borgere til

at melde sig syge, hvis de har et sygt barn

eller en syg ægtefælle. Men de tænker ikke

på, at hvis man bliver sygemeldt, skal man

altså kunne behandles.

Hvis I sagsbehandlere har for travlt, umulige

sager og urimelige arbejdsvilkår, burde I så ikke

også selv råbe op? Eller jeres tillidsrepræsentanter?

– Jeg kan se, at tillidsrepræsentanterne

Winnie Axelsen, formand for HK/

Kommunal Nordsjælland, har fået

flere henvendelser på baggrund af artiklen

”Nede i det sorte hul”. Flere af kritikerne

har truet med at melde sig ud af HK i protest.

Hun er et langt stykke ad vejen enig i

kritikernes synspunkter.

– Sagsbehandlerne er meget pressede

af nye love og politikernes konstante

bevågenhed over for udgifterne til sygedagpenge,

og vi har fx kendskab til en

kommune, hvor en tredjedel af stillingerne

er vakante, mens en anden tredjedel er

langtidssygemeldte, så den sidste tredjedel

skal lave alt arbejdet. Den situation er jo

ikke holdbar, og det er vi også ude i kommunerne

og snakke med ledelserne om.

Vi spørger dem direkte, hvor meget de

kan presse deres medarbejdere, og beder

dem om et svar på, hvordan de vil forbedre

forholdene og sikre en overensstemmelse

mellem kommunens mål og resurser. Det

handler om, at aben skal fjernes fra sagsbehandlernes

skuldre. De skal ikke opleve

det som deres personlige problem, når der

i nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt med

resurser til at give borgerne den bedste

behandling.

Også i forhold til de øvrige fagforbund

er Winnie Axelsen gået i aktion.

har travlt med at fare rundt til møder om

kommunesammenlægninger. Og når

sagsbehandlerne ikke i højere grad råber

op, skyldes det nok, at de er pligtopfyldende

flinkeskolepiger. Der kommer

hele tiden nye love, der kræver en ekstra

indsats, og så klapper de hælene sammen

og løber lidt stærkere. Her kunne jeg godt

tænke mig, at HK gør mere opmærksom

på problemerne. Det er de bedre til i

Socialrådgiverforeningen. Se bare på hele

debatten om Københavns Kommune. Jeg

er ikke klar over, hvor mange HK’ere der

er for hver socialrådgiver, men jeg tror, der

er tale om to assistenter eller formidlere

for hver rådgiver. Men ikke ét ord kom der

fra HK. Jeg savner, at HK går med os – i

stedet for at gå imod os! •

– Vi vil ikke acceptere, at fx 3F, Dansk

Metal og FOA punker sagsbehandlerne i

kommunerne. Vi fortæller dem, at der altså

er en sammenhæng mellem den nogle

gange langsomme sagsbehandling og de

alt for få resurser i kommunerne. Vi har

sagt til LO-organisationerne, at det også

er i deres medlemmers interesse, at der er

en ordentlig normering i kommunerne, og

det skal de være med til at kæmpe for

i stedet for at angribe sagsbehandlerne.

Winnie Axelsen er træt af den ideologiske

tone, der ofte fornemmes, når

kommunernes sagsbehandling er under

beskydning.

– Man antyder, at det offentlige ikke

kan finde ud af at give borgerne en ordentlig

behandling, mens det modsatte er

tilfældet hos fx private sygehuse. Men man

glemmer altså, at det også er lidt dyrere at

blive behandlet på et privathospital, mens

det offentlige er underlagt evindelige

besparelser.

Hun vil gerne medgive, at der kan gøres

mere for de pressede sagsbehandlere.

– Det handler om en indsats på flere

fronter, hvor sagsbehandlerne også selv

råber op. Og så skal de vide, at vi politikere

i HK ikke kryber i flyverskjul, men rent

faktisk allerede gør noget. •


TEKST terese Werner / tew@kommunalbladet.dk / foTo jan dagø epj | lægesekretærer

EPJ gør ikke

lægesekretærer overflødige

Tænk jer om, før I afskediger lægesekretærer.

Sådan lyder rådet fra en forsker

bag en ny rapport, der sætter fokus

på den myriade af arbejdsopgaver, som

lægesekretærerne løser.

Lægesekretærernes eksistensberettigelse

efter indførelse af den

elektroniske patientjournal (EPJ) er dybt

undervurderet. Af hensyn til overblikket,

det øvrige personale – og ikke mindst patienterne

– vil der fortsat være brug for lægesekretærer

på sygehusene, mener lektor

Pernille Bertelsen fra Aalborg Universitet.

– Hvis man indfører EPJ ud fra forståelsen

af, at man kan sætte 50% af lægesekretærerne

på gaden, så kan patienterne

blive tabt mellem to stole, fastslår hun.

For lægesekretærerne udgør en faggruppe

på landets hospitaler, som samlet

set har overblik over, hvad der egentlig

foregår. Det er en af hovedpointerne i

forskningsrapporten ”Hvad laver lægesekretærerne,

når de ikke er sekretærer for

lægerne?” Og moralen er krystalklar:

– Ligesom man ikke kan sige, at alle

finner slås med knive, og at alle svenskere

drikker sig fulde, kan man heller ikke sige,

at alle lægesekretærer skriver journaler,

siger Pernille Bertelsen.

Ud med den stereotype opfattelse

Hun er forsker ved Institut for Samfundsudvikling

og Planlægning på Aalborg Universitet

og står bag forskningsprojektet,

hvis formål er at udbrede kendskabet til,

hvad det egentlig er for et arbejde, lægesekretærerne

laver.

Gennem interview med ti lægesekretærer

og videooptagelser af seks lægesekretærers

arbejde har forskningsprojektet

afdækket deres arbejdsopgaver og fundet,

at spektret af opgaver er mere bredt, end

de fleste måske er klar over:

– At få udbredt kendskabet til lægesekretærernes

arbejdsopgaver er vigtigt for

Lægesekretærens arbejde består af meget andet end journalskrivning, viser en ny forskningsrapport.

at nuancere den stereotype opfattelse af, at

lægesekretærer er sådan nogle, som sidder

med propper i ørerne og skriver journaler

dagen lang, siger Pernille Bertelsen.

Udmelding vakte Undren

Ifølge forskeren vil den opfattelse nemlig

udgøre en trussel for lægesekretærernes

faggruppe, når EPJ implementeres på sygehusene.

Og det er da også netop en undren

over udmeldingen om massefyring som

følge af EPJ’s indførelse, der har fået hende

til at undersøge, hvilke opgaver lægesekretærerne

egentlig løser. Nu er hendes håb,

at rapporten vil få personalet i de enkelte

sygehusafdelinger til at bruge tid på at gennemgå,

hvilke arbejdsopgaver der udføres.

– Hvilke arbejdsopgaver lægesekretærerne

sidder med, er meget lokalt bestemt, og

derfor er det vigtigt, at personalet sætter sig

ned og finder ud af, hvordan det ser ud på

lige præcis deres afdeling. Når vi taler om

ny teknologi og organisationsforandringer

som EPJ, er vi nødt til at kende til, hvordan

vi gør tingene i dag. Ellers kan vi ikke tegne

billedet af, hvordan vi fremover skal gøre,

og vi risikerer at glemme en masse opgaver,

forklarer Pernille Bertelsen.

At få udbredt kendskabet til lægesekretærernes

arbejde kræver naturligvis, at de

selv skal blive meget bedre til at formulere,

hvad de laver, mener Pernille Bertelsen.

Men hun giver også ledelsen på landets

sygehusafdelinger en lille, velment opsang

med på vejen:

– Ledelsen bør udnytte sekretærernes

enorme praksiskendskab og bruge dem

som sparringspartnere, fordi de samlet

set har det store, tværgående overblik over

forretningsgangen på afdelingen, siger

Pernille Bertelsen.

Usynlige opgaver

En af forskningsprojektets konklusioner

er desuden, at lægesekretærerne bruger

meget tid på arbejdsopgaver, som er

uformelle, usynlige og implicitte. Det vil

sige opgaver, hvor ingen har sat sig ned

og besluttet, at der skal bruges et vist antal

timer på at løse dem.

Både lægesekretærernes formelle og

uformelle opgaver er i projektet delt ind i

syv hovedområder: Patientforløb, personaleopgaver

(fx sygemeldinger, ferieplaner

m.m.), diverse administrative opgaver,

forskningsopgaver (fx støtte op om

forskningen som sekretær og informationsindsamler),

data-input til journal (den

traditionelle journalskrivning), data-output

(fx indrapportering til patientregister)

og anden journalhåndtering. •

WWW

rapporten ”Hvad laver lægesekretærerne,

når de ikke er sekretærer for lægerne?” kan

findes på www.dl-hk.dk.


HK kommunalbladet I 13. januar 2006 13



Jette er afdelingens

Lægesekretær jette Hansen

tager hånd om patienten

fra det første møde med

afdelingen til kontroltjekket

et år efter operationen.

Via efteruddannelse har

hun styrket sin nøgleposition

og fået mod til at byde

ind på nye opgaver.

Jette Hansen bliver oprigtig ked af

det, når andre faggrupper stadig går

rundt med en forestilling om, at lægesekretærer

er nogen, der kun skriver hele

dagen.

Selv har hun overskredet både faglige

og personlige grænser og byder

gerne ind på opgaver, der skal løses på

Nyremedicinsk afdeling Y på Odense

Universitetshospital, når det er oplagt, at

en lægesekretær deltager.

For som hun spørger:

– Hvorfor nøjes med at brygge kaffen

og booke mødelokalet, når man kan sidde

med ved bordet?

Så når en nyresyg og en nyredonor for

første gang skal til møde på afdelingen for

at tale om muligheden for transplantation,

er Jette Hansens ansigt et af de første, de

møder. Og det er hendes visitkort, de får

stukket i hånden.

14 HK kommunalbladet I 13. januar 2005

Lægesekretæren med 27 års erfaring på

afdelingen er nemlig med hele vejen. Lige

fra det tidspunkt, hvor både patient og

donor skal godkendes, og til donor skal til

kontrol 12 måneder efter transplantationen.

Det er Jette Hansen, donorerne ringer

til, hvis de har praktiske eller medicinske

spørgsmål. Men ud over at være ”limen”

mellem patienter og sygehus, står hun

også for at koordinere hjemmepleje, have

kontakten til Sundhedsstyrelsen og hjælpe

donorerne med økonomien. Donorer er

gennemsnitligt sygemeldt i tre måneder,

og Jette Hansen hjælper med at holde

styr på tabt arbejdsfortjeneste og andre

udgifter, der kan være i forbindelse med

donationen.

– Det er langt fra alle, der bryder sig om

at krænge sin økonomi ud til fremmede.

Derfor er det væsentligt, at det kun er én

person, der skal tage sig af den side af

TEKST TERESE WERNER / tew@kommunalbladet.dk / FOTO HEIDI LUNDSGAARD

Lægesekretær Jette Hansen

holder patienter og donorer

i hånden både før, under og

efter nyretransplantationen på

Odense Universitetshospital.

forløbet. De kommer tæt på mig allerede

første gang, de kommer her. Det giver

dem en tryghed at vide, at det kun er mig,

der tager sig af deres økonomi, siger Jette

Hansen.

EN fINGER mED I SpILLET

På afdeling Y er transplantationerne delt

op i to. Der bliver – lidt makabert – skelnet

mellem levende og døde donorer. Mens

en anden lægesekretær har ansvaret for alt

vedrørende transplantationer, hvor nyren

kommer fra en afdød, tager Jette Hansen

sig af de transplantationer, som foregår

fra levende donorer, som typisk er i familie

med den nyresyge. Hendes opgaver er at

koordinere udredningen af donor, altså at

bestille undersøgelser på egen og andre

afdelinger, så alt kan foregå inden for en

uges indlæggelse. Ligesom hun arrangerer

rejse også fra udlandet og sørger for det


tovholder

papirmæssige omkring visum og har kontakten

til Udlændingestyrelsen.

Det er sådan set ikke noget nyt, at Jette

Hansen fungerer som koordinator og

kontaktperson for patienter og levende

donorer. Sådan har det været alle de 27 år,

hun har været på afdelingen. Men hendes

rolle har alligevel ændret sig i retning af et

mere tværfagligt samarbejde med læger og

sygeplejersker.

En af grundene er, at Jette Hansen har

taget ikke bare én, men to efteruddannelser

på eget initiativ. Først en merkonomuddannelse,

som helt og holdent stod for

hendes egen regning både økonomisk og

tidsmæssigt, og en kommunom-uddannelse,

som hun fik fri til at tage.

– Det har styrket min selvtillid, og jeg er

blevet styrket i troen på, at jeg kan bidrage,

og jeg er derfor ikke længere beklemt ved

at påtage mig en ny opgave eller byde ind

med min viden, fortæller hun.

Og selvtilliden har Jette Hansen brugt

til at byde ind på opgaver, der i nogles øjne

er mere oplagte for andre faggrupper så-

På Odense Sygehus er overlæge for

nyretransplantationer Bente Jespersen

godt tilfreds med at være omgivet af

lægesekretærer, der hver især udfylder en

vigtig rolle, som strækker sig længere end

til at udfylde lægesekretærens traditionelle

plads.

– Vi har mange lægesekretærer af

Jette Hansens slags. Lægesekretærernes

traditionelle arbejdsroller forsvinder,

så lægesekretærerne er nødt til at videreuddanne

sig. Og egentlig mener jeg,

at det er en fordel, at der bliver mindre

rutinearbejde, så lægesekretærerne får

mere tid til at koncentrere sig om mere

interessante opgaver, siger overlægen og

som sygeplejerskerne. Det største projekt,

hun har taget del i, var et EU-projekt over

fire år om nyretransplantation og cancer.

– Det smitter af, når man får lov til at

udvikle sig. Og det er sjovt at være med på

holdet og blive betragtet som en ligeværdig

partner. Og det bør vi også blive betragtet

som, for det er trods alt os, der er

mest fortrolige med alt det administrative

i procedurerne, siger lægesekretæren.

VINk fARVEL TIL fLINkESkoLEN

Den eneste vej mod nye spændende udfordringer

for lægesekretærer går gennem

uddannelse, mener 54-årige Jette Hansen

– men hun ved også godt, at det ikke er så

nemt, som det lyder.

– Jeg har da også selv måttet overskride

nogle grænser både fagligt og personligt.

Men det lønner sig, for jo mere jeg har

været med i, jo mere har jeg fået lov til at

lave, fortæller hun.

Hun ved godt, at hun er heldig. Jette

Hansen er nemlig på en afdeling, hvor

ledelsen fokuserer på udvikling af alle

nævner, at lægesekretærerne for eksempel

er guld værd, når det gælder opgaver som

kvalitetskontrol, koordinering af projekter

og kurser og kontakt til patienterne.

– Vores ledende lægesekretær er rigtig

god til at sørge for, at lægesekretærerne

hver især får en niche, hvor de er specialisterne,

som vi andre bruger. Det er en

kæmpe aflastning for os, som gør, at vi

kan koncentrere os bedre om patienterne,

siger Bente Jespersen.

Men også patienterne nyder godt af,

at lægesekretærer som Jette Hansen laver

andet end at skrive deres journal. Og det

mærker Bente Jespersen tydeligt, når hun

for eksempel spørger patienterne om,

efteruddannelse | lægesekretær

medarbejdere, og hun føler sig meget

privilegeret over at have en ledende lægesekretær,

tillidsrepræsentant og kolleger,

der bakker op.

Men sådan er det langt fra alle steder,

siger hendes erfaringer.

– Det nytter ikke noget, at den ledende

lægesekretær bare resignerer, for det er

hende, der er forbindelsesled til afdelingsledelsen.

Og det duer heller ikke, at nogle

tillidsrepræsentanter stadig betragter vores

faggruppe som nogen, der bare skriver

journaler, siger hun.

Derfor kræver udviklingen af lægesekretærerne

en holdningsændring blandt

både ledelse og sekretærer.

– Vi skal have inspireret flere lægesekretærer

til at efteruddanne sig. Vi har jo

ingen, vi kan kalde ind som vikarer, mens

vi er på kurser. Derfor skal vi være indstillede

på at inddrage vores fritid og dække

hinandens opgaver, når vi er væk. For jo

mere vi kan byde ind på, jo mere vil andre

få øjnene op for, hvad vi kan bidrage med,

siger Jette Hansen. •

Lægesekretærer skal finde deres niche

hvordan alt det praktiske omkring en

nyredonation er forløbet. Svaret er nemlig

stort set altid det samme, at det har Jette

Hansen hjulpet dem med i samarbejde

med kontaktsygeplejersken.

– Hvis folk er syge eller skal afgive et

organ, så fylder det meget i deres tanker,

og det er en urimelig belastning for dem,

hvis praktiske ting som indlæggelsesdag,

transport, sygemelding og evt. refusion

af tabt arbejdsfortjeneste ikke er i orden.

Der er det også en rigtig god hjælp, at patienterne

ved, hvem der har styr på det, og

hvor de kan henvende sig, hvis der skulle

være problemer, mener Bente Jespersen. •

HK kommunalbladet I 16. december 2005 15


eform | sammenlægning

Den 1. januar slog Ærø Kommune officielt dørene op til den nye fælles

kommune for Marstal og Ærøskøbing. Men bag sig har de to kommuner

et år med flytterod og renovering i ”spareknivens” tegn.

Første nye kommune

under samme tag

På rådhuset i Ærøskøbing – en særdeles

klassisk, rød murstensbygning

fra 70’erne – kan det se ud til, at flyttekasserne,

ledningerne, malerbøtterne, bunkerne

af ringbind og larmen fra boremaskinen

har taget magten over de knap 60

medarbejdere, der i løbet af 2005 er flyttet

under samme tag. Sådan så billedet ud, da

Kommunalbladet kort før jul besøgte det

nye rådhus for den forenede ø-kommune.

Og i virkeligheden har medarbejderne blot

indstillet sig på en tålmodig kamp om

langsomt at vinde de fine, nye, istandsatte

kvadratmetre tilbage.

Det er en kamp, som de nok skal vinde.

For som kommunens kommunaldirektør,

Lars Rud, siger fra sit skrivebord bag

de tømte flyttekasser, så kan det kun gå

fremad – det tager bare lidt tid.

Selv er han og to sekretariatsmedarbejdere

fra Marstal de sidst ankomne til deres

nye arbejdsplads. I løbet af hele 2005 har

de forhenværende Marstal-medarbejdere

løbende kørt i hælende på medarbejderne

fra vejvæsnet, der i anledning af sammenlægningen

har ageret flyttefolk. Turen

er gået til deres nye arbejdsplads på Ærø

Rådhus, der i samme stund har undergået

en indvendig forandring med flotte skillevægge

i glas og litervis af hvid maling.

Tålmodighed er en dyd

Så for nogles vedkommende har kampen

mod flytterodet stået på i næsten et år. Det

har krævet tålmodighed og forståelse fra

medarbejderne.

For der er både fordele og ulemper

16 HK kommunalbladet I 13. januar 2006

ved at vælge at gøre så meget som muligt

selv. Det er Poul Werge, projektleder i den

arbejdsgruppe, der har haft ansvaret for

sammenflytningen mellem de to rådhuse,

godt klar over:

– Ved i vid udstrækning at gøre det selv

har vi naturligvis sparet en masse penge

på for eksempel håndværkere. Men der er

blevet kostet meget rundt med folk, som har

måttet sidde midlertidigt i vores mødelokaler,

mens deres afdeling er blevet sat i stand.

Jeg er egentlig overrasket over, at der ikke

har været særlig meget brok, siger han.

At medarbejderne har mobiliseret

den vidtstrakte tålmodighed med renoveringens

små forstyrrelser i hverdagen,

hænger nok først og fremmest sammen

med, at mange gerne ville i gang med flytningen,

da der først var truffet beslutning

om, at de to små kommuner skulle lægges

sammen 1. januar 2006.

– Vi har naturligvis lyttet til de ikke så

heldige erfaringer fra Bornholms ”store

flyttedag”, men vi har i højere grad lyttet til

medarbejderne, der ikke så nogen grund

til at vente, fortæller Poul Werge.

næsTen vigTigere end valgeT

Det er rådhusets egen serviceleder, Henrik

Skjerning, der har svinget penslerne.

Og de fleste hverdagsmorgener i 2005

er vækkeuret hjemme hos ham i Marstal

begyndt at ringe usædvanlig tidligt – nemlig

allerede klokken halv fem. Så har han

kunnet være tidligt på arbejde og haft ro

til at give rådhuset den kærlige hånd, som

det trængte til.

TEKST Terese Werner / tew@kommunalbladet.dk / FOTO poUl Werge

– Jeg har mødt to timer før alle andre.

Det er jo umuligt at male døre, mens folk

farer ind og ud af dem eller kommer til at

stille sig op af en dørkarm, der ikke er tør

endnu, siger han.

Med en fortid som skibsbygger og

maler har han hænderne skruet rigtigt på.

Så i stedet for at hyre et dyrt malerteam til

blandt andet at forvandle det mørkebrune

træværk og de grangrønne dørkarme og

vinduesrammer, som var så moderne ved

rådhusets fødsel i 1973, blev Henrik Skjernings

arbejdsopgaver omprioriteret, så

han kunne stå for det meste af istandsættelsen

sammen med sin medhjælper.

– Hvis der er mulighed og kompetencer

til det, er det en god idé at ansætte eget

personale til istandsættelse. Henrik har

været et godt omdrejningspunkt for

istandsættelsen, og det er en klar fordel,

at de fleste medarbejdere har kendt ham

på forhånd, siger projektleder Poul Werge

som et godt råd til andre kommuner,

der måske skal have piftet rådhuset op i

forbindelse med kommunesammenlægningen.

deT blev Tid Til oprydning

Byrådssalen har været usædvanligt ombejlet

i året, der er gået. Det har nemlig

været det eneste sted, hvor der har været

mulighed for at holde møder. Rådhusets

to mødelokaler har huset medarbejdere,

der har været midlertidigt forvist fra deres

kontorer.

Poul Werge har selv haft fornøjelsen af

at være installeret i mødelokalet sammen


Kaos kort før åbning: Kommunaldirektør Lars Rud er lige rykket ind på sit kontor, mange mapper er fortsat ikke pakket ud, og det er svært at få øje

på skrivebordene i rådhusbutikken.

med sine tre kolleger fra løn- og personalekontoret.

Og han ser en helt klar gevinst

ved opholdet, som han ikke havde forudset:

– Alle vores ting var jo pakket ned i

flyttekasser. Så vi lavede en aftale om, at

alle de kasser, der ikke havde været åbnet

i løbet af de måneder, ville ryge i kælderen

til opmagasinering, når vi skulle tilbage til

vores rigtige pladser, fortæller han.

Også Lone Jørgensen, der har været

ansat på rådhuset i Ærøskøbing i 23 år,

ser ægteskabet med Marstal som en anledning

til at få ryddet op. Men det er ikke

kun, fordi man på et eller andet tidspunkt

bliver træt af at flytte kasser med ting, som

man ikke bruger.

– Medarbejderne fra Marstal er kommet

med en helt anden kultur omkring indretning

end vores. De har for eksempel altid

haft skåle med frisk frugt og orkideer, og

der ligger næsten aldrig høje bunker på

deres bord. Hos os i Ærøskøbing har det

været stik modsat. Her har der altid været

høje bunker på bordene, og blomsterne

har fået lov at blive stående, til der ikke

var flere blade på, fortæller hun selvransagende

på Ærøskøbings vegne.

UdsigT Til en balsal

Lone Jørgensen er nok den på rådhuset,

der lige nu lider mest under, at kommunens

tekniker fik ideen til, at de som skillevægge

kunne bruge de glaselementer,

som man bruger til udestuer.

For i sekretariatet, hvor hun sidder, er

der nemlig ikke levnet megen gulvplads. Og

når døren går op, er den lige ved at ramme

hende i nakken. Alligevel er hun fortrøstningsfuld

og synes, at ideen er fantastisk.

– I begyndelsen var jeg nok lidt skeptisk.

Men det fungerer godt. For hver

afdeling har sit eget kontor, og alligevel

kan jeg se næsten alle mine kolleger,

mens skillevæggene dæmper for lyden.

Her er blevet lyst og dejligt – og hvad

øjet ser, smitter af på sindet, siger Lone

Jørgensen.

Fra hendes plads er der udsigt til

økonomisk og teknisk afdeling, der til

gengæld deler et kontor, hvor der nærmest

er plads til at danse lancier mellem kontormøblerne,

der alle steder er et broget

sammenrend af træsorter og design fra de

to kommuner. Alligevel er hun positiv:

– Vores kontor fungerer ikke optimalt

lige nu, men det skal nok komme. For vi

ved lige, hvordan vi vil have det – og når vi

først får ryddet gulvet for kasser, så bliver

det meget bedre, siger hun.

Pladsproblemerne i nogle afdelinger er

en af de ting, som Poul Werge erkender,

kunne have været bedre.

– Vores forventninger til den nye indretning

af rådhuset er store. Men det er klart,

at der kommer til at ske nogle justeringer

i løbet af det næste halve års tid. For der er

små frustrationer rundt omkring – fx over

Lone Jørgensens plads – men vi tænker

positivt, siger han.

Poul Werge er også glad, og hvis han

skal nævne noget af det mest positive i

selve den fysiske sammenflytning, behøver

han ikke tænke sig om længe:

– Det nye pust fra Marstal! •

sammenlægning | reform

Fakta om ægteskabet mellem

ærøskøbing og marstal:

• med ca. 80 pct. af de afgivne

stemmer i begge kommuner besluttede

ærøs knap 6.000 vælgere

allerede den 10. juni 2003 at fusionere

til én kommune.

• 85 pct. af Hk’erne i de to kommuner

var for fusionen, viste en

rundspørge, kommunalbladet

foretog forud for folkeafstemningen.

• i dag er der 60 medarbejdere i den

nye administration inkl. servicepersonale.

Heraf kommer 15 medarbejdere

fra den gamle marstal

kommune.

• de første medarbejdere, der flyttede

sammen, var løn- og personalefolkene.

Herefter er afdelingerne

fulgt i etaper året igennem.

• udgifterne til sammenlægningen

beløber sig til cirka 6,5 millioner

kroner, hvoraf langt det meste

er gået til aflønning af frikøbte

medarbejdere (fx projektledere i

arbejdsgrupperne).

• På rådhuset i marstal vil der

fortsat være rådhusbutik, ligesom

der åbner en rådhusbutik i ærøskøbing.

de to butikker betjenes af

fem medarbejdere.

HK kommunalbladet I 13. januar 2006 17


eform | flytninger

RefoRm:

ombygninger er kommet for

Med kun et år til at reformen officielt er på plads, er kommunerne

i alvorlig tidsnød, hvis de skal nå at finde lokaler til de sammenbragte

medarbejdere. Udsigten til barakker, skurvogne og andre

midlertidige løsninger får frustrationerne til at vokse.

Det første lange stykke tid inde i

reformen behøver medarbejderne

slet ikke at tænke på, hvor billederne af

børn, hunde og mand skal hænge. I den

udstrækning medarbejderne kommer til

at flytte kontorstol og udsigt, så er det sikkert

kun en midlertidig placering.

Det vurderer en række eksperter, som

Kommunalbladet har talt med.

Problemet er, at kommunerne er ved at

komme under et voldsomt tidspres, hvis

den permanente løsning skal være klar.

– Kommunerne er i fuld gang med

forberedelserne, men langtfra alle har

beslutningerne klar. Kun ganske, ganske

få har besluttet, at de vil bygge et nyt

rådhus, men de færreste er nået så langt i

processen, lyder det fra Iben Koch, teknisk

direktør i Gundsø Kommune og formand

for den faggruppe under Kommunale

Tekniske Chefer, der beskæftiger sig med

bygninger.

Sådan lyder den foreløbige vurdering fra ordførende direktør

Jann Hansen – forudsat at sammenlægningsudvalget

fastholder, at hovedfunktionerne skal placeres i Silkeborg.

Derfor går planerne i øjeblikket mod at lave en tilbygning til

rådhuset. Men tiden løber.

– Vi ved godt, at vi ikke kan nå det til januar 07. Vi kan håbe,

at den står klar til at tage i brug i løbet af 2007, men det tager tid,

for der skal også laves en lokalplan for tilbygningen, siger Jann

Hansen.

TEKST MOGenS JePSen / mkj@kommunalbladet.dk / FOTO: POlfOtO/Peter hOve OlESEn

Derfor har hun også svært ved at se,

hvordan flertallet af kommuner skal blive

færdige med de nødvendige ombygninger

inden januar 2007, hvor de sammenbragte

kommuner og ansatte i princippet skal

fungere som en helhed.

Kan iKKe få håndværKere

Den opfattelse støttes af flere konsulentfirmaer.

Fx Jens Martin Møller, afdelingschef

i Byggeri og Drift i Cowi.

– Der er en begyndende frustration

i kommunerne, for tiden går, og der er

ikke særligt langt til januar 07 længere.

Vi må forudse, at mange kommuner får

en kæmpe udfordring i at nå at blive

klar. For de er slet ikke nået til at se på

bygninger, antal medarbejdere og hvor

mange kvadratmeter de skal bruge,

oplever han.

Iben Koch vurderer, at man i en vis grad

har afventet sammenlægningsudvalgene.

måske flere flytninger i Silkeborg

Silkeborg Kommune vil mangle ca. 3.000 kvadratmeter og plads til ca. 100 ansatte,

når medarbejdere fra Them, Gjern og Kjellerup skal samles på rådhuset i Silkeborg.

18 HK kommunalbladet I 13. janUar 2006

Hun tror, at tingene begynder at falde på

plads i starten af det nye år.

Men så står kommunerne pludselig med

et enormt praktisk problem, som mange

private boligejere kun kender alt for godt.

– Der er så meget rift om håndværkere,

at kommunerne slet ikke kan nå det. I bedste

fald kan man først få håndværkere til at

starte et halvt år frem i tiden, lyder det fra

Jan Kurt Rendboe, formand i foreningen

af bygningsinspektører i kommunerne,

der erkender, at i hans egen Helsingør

Kommune har man store logistiske problemer

med at få placeret alle medarbejdere.

Og der er det endda kun kommunens

egne ansatte og medarbejdere fra amtet,

der skal samles.

I Cowi kalkulerer man med, at det

typisk tager tre år, inden et nyt rådhus

står færdig til brug, og Jens Martin Møller

siger, at selv dem, der bare skal bygge til,

får det svært.

– De, der kan nøjes med at ændre lidt

på vægge og indmad, kan godt nå det,

men de skal rigtig snart i gang.

SKurvOGne Kan blive alternativet

Ifølge eksperterne kan de ansatte godt

indstille sig på en række midlertidige løsninger

– eller at der går en rum tid, inden

de kommer til at flytte plads.

Kommunen er derfor begyndt at tænke i midlertidige løsninger

for de mange medarbejdere.

En mulighed er at bruge de eksisterende rådhuse i de gamle

kommuner, sådan at bestemte funktioner eller afdelinger i en

periode får plads der. Men ifølge Jann Hansen afhænger meget af,

hvad tidsperspektivet ender med at blive. Hvis det er flere år, skal

kommunen måske tænke i barakker ved rådhuset.

– Men hvis det ender med kun at være få måneder, kan medarbejderne

lige så godt blive siddende, indtil de skal flytte rigtigt. •


sent i gang

– I mange kommuner vil der blive tale

om en overgangsperiode, hvor medarbejderne

bliver fordelt på eksisterende

lokaliteter. Man vil samle de personer,

der arbejder med samme funktion, selv

om det ikke er sikkert, at det fremtidige

arbejdssted er helt på plads. Men hvis det

kun drejer sig om nogle få måneder, kan

det være, at man vælger ikke at flytte medarbejderne

sammen i første omgang, lyder

Iben Kochs vurdering.

Jan Kurt Rendboe forudser, at kommunerne

i stor udstrækning må benytte

sig af midlertidige løsninger i form af

lejemål af kontorer eller benytte barakker

og skurvogne til medarbejdere.

KOMMuner SKal KlaPPe heSten

I Rambøll Management har områdechef

Max Karlsson et klart råd til kommunerne:

Klap hesten.

– Vores anbefaling er, at kommunerne

ikke bare kaster sig ud i et byggeri, fordi

2007 nærmer sig. På mange måder kan det

vise sig bedst, at medarbejderne i første

omgang blot bliver siddende, for alle ved,

hvor meget irritation det skaber, hvis man

HK: midlertidige løsninger

kan blive permanente

Der er en risiko

for, at midlertidige

løsninger bliver til

permanente, men

dårlige løsninger.

I en overgangsperiode kan mange ansatte risikere at skulle arbejde i barakker eller

lejede lokaler, inden de rigtige bygninger står klar.

ender med at skulle flytte sig tre-fire gange

i processen.

Og så længe organisation og struktur i

de nye kommuner ikke er på plads, giver det

ingen mening at sætte nyt byggeri i gang.

– Bygningerne og indretning skal

udspringe af organiseringen og ikke

omvendt. Så derfor tror jeg egentlig først,

at der kommer gang i indretningen i løbet

af 2007, mener Max Karlsson, der kalder

det urealistisk, når regeringen siger, at

heller ikke den bygningsmæssige del af

sammenlægningen må koste noget.

– Det er muligt, man sammenlagt

ender med det samme antal kvadratmeter,

men der er nogle udgifter til bygninger,

der skal laves om.

Regeringen tænker blandt andet på, at

salg af rådhuse og lignende kan udligne

Den fare ser HK/Kommunals arbejdsmiljøkonsulent

Niels Jakobsen, hvis kommunerne

begynder at tænke i fx midlertidige barakker, fordi

man ikke er klar med de rigtige bygninger.

– Arbejdsmiljøreglerne gælder også for midlertidige

bygninger, så lad være med at gå på kompromis.

Hvis man indretter sig med noget skrammel

fra start, kan det være svært at få ud igen.

Han frygter, at ledelsen nogle steder vil sige, at

der ikke er flere penge til indretning – og så kan

det være, at fx hæve-sænkeborde må droppes, eller

at skærmdirektivet ikke kan overholdes.

– Argumentet med penge holder ikke. Ombudsmanden

anerkender det ikke, ved vi fra andre

sager. Så sørg for at få arbejdsmiljøet i orden fra

starten, lyder anbefalingen fra Niels Jakobsen. •

udgifterne. Men der er Cowi og Jens Martin

Møllers erfaringer ikke så lyse.

– Vores erfaring er, at kommunale bygninger

kan være vanskelige at sælge til selv

den offentlige vurdering, og vi ser, at disse

bygninger kan stå tomme i flere år. •

kommunernes planer

rambøll management kontaktede

i 2005 100 kommuner for at høre om

deres planer på det bygningsmæssige

område.

kan kommunens bygningsmasse

rumme fremtidige aktiviteter?

Ja: 51 pct.

nej: 18 pct.

Ved ikke: 31 pct.

Hvor store investeringer forventes

reformen at betyde for kommunen i

forhold til bygningsmassen?

mindre end 50 mio. kr.: 47 pct.

50-100 mio. kr.: 6 pct.

over 100 mio. kr.: 2 pct.

Ved ikke: 45 pct.

planlægger kommunen at sælge

bygninger:

Ja: 15 pct.

nej: 39 pct.

Ved ikke: 46 pct.

Hvis ja, planlægger I så at sælge

administrationsbygninger:

Ja: 64 pct.

HK kommunalbladet I 13. janUar 2006 19


20

HK kommunalbladet I 16. december 2005


HK kommunalbladet I 16. december 2005 21


nytårsquiz | 2005 IllustratIoner kim fupz og claus riis

Sådan gik 2005

1. Iværksætter HK-ansatte i kommuner

eller amter overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser som følge af

kommunalreformen?

Ja: 15% Nej: 85%

Nej. Der har ikke været overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser som følge af kommunalreformen.

I det hele taget har 2005 ikke

været et år præget af konflikter og arbejdsnedlæggelser.

2. Er Mogens Lykketoft formand for

Socialdemokraterne ved udgangen af

2005?

Ja: 66% Nej: 34%

Nej. Efter folketingsvalget den 8. februar

2005 valgte en meget bevæget Mogens

Lykketoft at trække sig som formand for

Socialdemokraterne.

3. Siger en kommune frivilligt ja til

at blive sammenlagt med Farum

Kommune?

Ja: 10% Nej: 90%

Nej. Der blev ikke noget frivilligt frieri til

Farum Kommune og den gæld, som kommunen

nu tager med sig ind i ”tvangsægteskabet”

med Værløse Kommune. Trods gæld

og hæsblæsende debat lykkedes det alligevel

Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte

at blive valgt ind i sammenlægningsudvalget

i den nye Furesø Kommune.

4. Vinder håndboldlandsholdet for kvinder

guld ved VM?

Ja: 34% Nej: 66%

Nej. Det blev desværre kun til en fjerdeplads

ved årets håndbold-VM i Skt. Petersborg. I

kampen om finalepladsen kunne Danmark

desværre ikke hamle op med et suverænt

22 HK kommunalbladet I 13. januar 2006

russisk hold, ligesom pigerne måtte se sig

slået 24-27 af Ungarn i kampen om bronzemedaljen.

5. Er Claus Hjort Frederiksen beskæftigelsesminister

ved årsskiftet?

Ja: 40% Nej: 60%

Ja. Claus Hjort Frederiksen har siddet tungt i

sædet som beskæftigelsesminister året igennem.

6. Får regioner lov til at udskrive skatter?

Ja: 19% Nej: 81%

Nej. Regionerne skal ikke udskrive skatter,

som amterne gjorde. Regionernes indtægter

kommer derimod fra stat og kommuner, men

det er regionernes ansvar, at der er balance

mellem indtægter og udgifter.

7. Afholdes der folketingsvalg inden 1.

juli 2005?

Spørgsmålet er udgået af quizzen

For ja, der blev udskrevet folketingsvalg inden

den 1. juli. Faktisk udskrev Anders Fogh

Rasmussen valg den 17. januar – dvs. inden

svarfristen på nytårsquizzen var udløbet. For

at stille alle lige har Kommunalbladet derfor

annulleret spørgsmålet.

8. Stemmer HK/Kommunals medlemmer

ja til overenskomst 05?

Ja: 96% Nej: 4%

Svaret må siges at være: Ja! Hele 90,7% af

stemmekrydsene blev sat ud for et ja til overenskomstaftalen,

der gælder frem til 2008.

Den samlede stemmeprocent var på 37,2.

9. Træffer Folketinget beslutning om, at

alle danske soldater skal trækkes ud af

Irak?

Ja: 19% Nej: 81%

Nej. Debatten har kørt heftigt i medierne

– specielt efter at en ung dansk soldat blev

slået ihjel, men regeringen holder stadig fast

i, at de danske tropper skal blive i Irak.

10. Vil flere end syv kommuner have under

20.000 indbyggere, når det nye kommunale

landkort er lagt?

Ja: 34% Nej: 66%

Nej. På det endelige landkort over de nye

kommuner har præcis syv kommuner

under 20.000 indbyggere.

Det drejer sig om:

Dragør, Vallensbæk,

Samsø, Læsø, Fanø,

Langeland

og Ærø.

og vinderne er ...

Årets nytårsquiz blev en anelse

lettere, da et af spørgsmålene blev

annulleret. 19 af de 463 deltagere

har svaret rigtigt på de ni gyldige

spørgsmål. blandt dem har lykkens

gudinde trukket lod – og de fem, der

kan nyde seks flasker vin, er:

Finn Winther, næstved

Herluf nyhus, Silkeborg

Jonna W. lundsgaard, odense n

lene v. Poulsen, mariager

tove andersen, Søborg


Kig i krystalkuglen

- og fortæl os,

hvad du ser ...

hkkommunal.dk/quiz

deltag i

quizzen


1. Beslutter Folketinget at ændre reglerne

for efterløn?

• Ja • Nej

2. I 2005 blev der ifølge Kommunalbladets

optælling ansat 366 nye

kontorelever i kommunerne. Ansætter

kommunerne flere kontorelever i

2006?

• Ja • Nej

3. Bliver det vedtaget, at Kommunernes

Landsforening sælger KMD?

• Ja • Nej

4. Er der flere end seks kvindelige

kommunaldirektører i de 65 nye,

sammenlagte kommuner ved

årsskiftet til 2007?

• Ja • Nej

5. Vender de danske curling-kvinder

hjem fra OL i Torino i februar med

medaljer?

• Ja • Nej

Kommunalbladets nytårsquiz 2006

er traditionen tro krydret med spørgsmål

om kalenderåret 2006. Så puds krystalkuglen

og gæt med – de bedste spåkoner og spåmænd

belønnes med seks flasker vin.

6. Beslutter medlemmerne af Dansk

Socialrådgiverforening sig for en

fusion med HK?

• Ja • Nej

7. Er Lars Løkke Rasmussen (V) stadig

indenrigs- og sundhedsminister

ved årsskiftet?

• Ja • Nej

8. Bliver det i løbet af 2006 proklameret,

at kronprinsesse Mary er gravid?

• Ja • Nej

9. I perioden fra 1. oktober 2004 til

30. september 2005 var der 689

stillingsopslag på Kommunalbladets

jobdatabase (www.hkkommunal.dk/

job). Kommer der mere end 800 stillingsopslag

i perioden fra 1. oktober

2005 til 30. september 2006?

• Ja • Nej

10. Beslutter et flertal i Folketinget, at

der ikke længere er fradragsret for

fagforeningskontingent?

• Ja • Nej

Navn

Gade/vej

Postnr. og by

E-mail

Hvis jeg vinder, foretrækker jeg:

• 6 flasker rødvin

• 6 flasker hvidvin

• 6 flasker rødvin/hvidvin

Vi skal have dit svar senest 25. januar.

Kommunalbladet trækker sidst på

året fem vindere blandt dem, der har

10 korrekte svar. Hvis ingen rammer

rigtigt på samtlige spørgsmål, bliver

der trukket én vinder blandt de bedste

besvarelser.

Svar på spørgsmålene

– riv siden ud og send den til:

Kommunalbladet

Park Allé 9

8000 Århus C.

Mærk kuverten ”Nytårsquiz”

Eller deltag i quizzen på:

www.hkkommunal.dk/quiz.

2006 | nytårsquiz

HK kommunalbladet I 13. januar 2006 23


ørn og unge | faglighed

Kommunerne kan blive

drænet for viden

regeringen lægger op til,

at stadig flere opgaver på

børneområdet skal udføres

af andre end kommunen.

Det kan betyde, at vigtig

viden forsvinder ud af forvaltningerne,

mener både

praktiker og KL.

WIEDERQUIST

24 HK kommunalbladet I 13. januar 2006

På den ene side lægger reformen af

anbringelsesområdet op til, at kommunerne

i høj grad skal udvikle metoder

og faglighed.

På den anden side er den praktiske

virkelighed, at de politiske vinde blæser i

retning af langt mere udbredt brug af at

adskille myndighedsrollen fra leverandørrollen

ved hjælp af bestiller-udfører-modeller

(BUM) og private aktører.

De to ting kan i høj grad komme til at

spænde ben for hinanden og betyde, at det

bliver svært at skabe grobund for ordentlig

faglig udvikling internt i en forvaltning,

mener Michael Vinther Hansen, der er fag-

Temadag:

Børneydelser

- Hvem kan få, hvor længe og hvor meget?

Afholdes d. 9. marts 2006 i Horsens og

d. 29. marts i Høje Tåstrup

Få overblik over reglerne om børnetilskud, børnefamilieydelse

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det centrale i undervisningen er en grundig gennemgang

af reglerne og af Ankestyrelsens praksis

på området for udbetaling af børneydelser.

Underviser: Susanne Wiederquist, Cand.jur.

Pris: 1.845 kr. + moms

Tilmeldingsfrist: 4. november

Læs mere på www.wiederquist.dk

TEKST METTE MØRK / mem@kommunalbladet.dk

lig koordinator på børn- og ungeområdet

i Maribo.

– Jo flere opgaver, der bliver lagt ud af

huset, jo sværere bliver det at skabe tvær-

og fællesfaglig udviking, fx af metoderne.

Og det er jo ellers det, anbringelsesreformen

i høj grad lægger op til, at vi skal,

siger Michael Vinther Hansen.

På Lolland har de flere års erfaring med

at lægge opgaver på børn- og ungeområdet

ud til en privat leverandør.

Fx har det private firma ”Socialkonsulenterne”

i længere tid lavet både

almindeligt sagsbehandler-arbejde og

løst afgrænsede opgaver som familie-

Generalforsamling i Pensionskassen

for Kontorfunktionærer ved Institutioner

under Amtskommunerne m.v.

Generalforsamling i Pensionskassen for Kontorfunktionærer

ved Institutioner under Amtskommunerne m.v. finder sted

fredag den 7. april 2006, kl. 10.00

i PKA, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup

Ifølge pensionskassens vedtægter har enhver delegeret ret til

at kræve et bestemt emne optaget på generalforsamlingens

dagsorden. Hvis øvrige medlemmer af pensionskassen

ønsker emner behandlet på generalforsamlingen, må de

kontakte de delegerede i deres kreds herom.

Forslag til emner til generalforsamlingens dagsorden skal

fremsættes af en delegeret skriftligt senest 1. februar 2006 og sendes

til Pensionskassen for Kontorfunktionærer ved Institutioner

under Amtskommunerne m.v., Tuborg Boulevard 3, 2900

Hellerup.

Den egentlige indkaldelse med dagsorden til generalforsamlingen

vil i marts 2006 blive fremsendt til samtlige medlemmer

pr. brev.


ehandling og §38-undersøgelser for

forvaltningen.

– I praksis betyder det, at der kommer

til at sidde fagpersoner uden for huset

med en specialviden, som vi ikke kan

bruge nyttigt i vores faglige udvikling

af personalet her i huset, siger Michael

Vinther Hansen.

DEn anDEn aKTØR sKal involvEREs

Chefkonsulent Pernille Kvarning i KL ser

også udfordringer i at lægge for mange

opgaver ud af huset.

– I nogle kommuner etablerer man

familiebehandlingstilbud, der også indgår

som sparringspartner til myndighedsudøverne

– altså sagsbehandlerne. Det

sikrer, at man beholder viden inden for

kommunen, siger hun og peger på, at en

stor del af arbejdet på børn- og ungeområdet

netop er båret af tværfaglighed.

– Det giver mange dilemmaer i brugen

af private eller andre aktører: Skal den

At røre sig er lykken

– hele livet

“At stå på ski er simpelthen noget af

det bedste, jeg ved. Og jeg vil blive

ved, så længe jeg kan.”

Har du sikret dig og dine nærmeste, så I kan opretholde det gode liv – så længe

I lever? Læs om dine muligheder på www.sampension.dk

I SAMPENSION har vi ansvar for 280.000 menneskers pension i Kommunernes

Pensionsforsikring, StK:Pension, Grafisk Pension og PMF-Pension.

private aktør på banen og være en del af

den tværfaglighed? Skal de bare løse deres

afgrænsede opgave, bliver de måske nok

en spiller, der er dygtig til at gå i dybden

på et afgrænset område, men er ikke en

sparringspartner i bredden, siger hun.

BEDRE BEsKRivElsER af inDsaTsEn

Pernille Kvarning tror, at brugen af andre

aktører – både private og andre offentlige

– bliver en fast del af de nye organisationer,

der skyder op i de kommende stor-kommuner,

og hun kan også godt se fordele ved

at adskille bestiller- og udførerrollen.

– Du får en klar fornemmelse af, hvilke

opgaver du varetager, og kvalitetskravene

bliver tydelige.

Socialforskningsinstituttets evaluering

af Servicelovens ændringer af reglerne på

børneområdet viser, at der er sket en stor

stigning i antallet af sager, hvor der er formuleret

en eksplicit målsætning med de

foranstaltninger, der er sat i værk. Denne

SAMPENSION ADMINISTRATIONSSELSKAB . Tuborg Havnevej 14 . DK - 2900 Hellerup . Tlf. 77 33 18 77

faglighed | børn og unge

andel udgjorde 60 pct. af sagerne i 2004

mod 28 pct. i 2001.

Og i Maribo Kommune har brugen af

BUM-modellen en del af æren for, at der

i langt højere grad bliver sat klare og enkle

mål i børnesagerne.

– Fordelen er, at målsætningen i de

enkelte sager er mere klar. I stedet for

at tale om at styrke barnets skolegang,

siger vi fx nu, at målet er, at barnet skal i

seng om aftenen, skal møde i skolen om

morgenen og have madpakke med. Det er

langt mere håndgribeligt at arbejde hen

imod – også for forældrene, siger Michael

Vinther Hansen.

Han er dog enig med Pernille Kvarning

fra KL, når hun siger:

– Men man behøver ikke blive religiøs

og sige, at alt nødvendigvis skal udføres

uden for huset. Man kan sagtens bruge

BUM-modellen inden for forvaltningen,

hvor opgaven bliver udført af andre i

afdelingen. •

Henrik Hermansen er

43 år og arbejder på

et trykkeri.

HK kommunalbladet I 13. januar 2006 25


FOtO: PRiVAt

noter

Århus: Rygeregler

forskels-behandler ansatte

Rygere på flekstid i Århus Kommune

er godt sure over, at de skal forskelsbehandles

i forhold til rygere, som

ikke er på flekstid.

Fra årsskiftet må der kun ryges udendørs,

og hvis det sker, skal der som udgangspunkt

flekses ud – hvis man altså er på

flekstid.

Og den passus i aftalen er HK/Kommunals

formand i Århus, Claus Garhn, højst

utilfreds med.

– Rygeforbudet er jeg helt enig i, men

man kan simpelthen ikke behandle medarbejdere

så forskelligt ved, at nogle skal

flekse ud, mens andre ikke skal.

Derved kan den situation opstå, at der

uden for rådhuset står tre personer. Rygeren

på flekstid, der har skullet flekse ud.

Rygeren på normaltid, der ikke behøver at

flekse ud. Og ved siden af dem kan en ikkerygende

ansat stå og trække fem minutters

frisk luft uden at skulle flekse ud, for det

giver personalepolitikken mulighed for.

Claus Garhns håb er, at de groteske

situationer får kommunen og afdelingerne

i gang med at diskutere pausepolitik og få

defineret, hvad en legal pause er.

Birgitte Ussing

Christensen – ny formand

for lægesekretærerne.

26 HK kommunalbladet I 13. januar 2006

Vibeke Schrøder trækker sig som formand

Formanden for Dansk Lægesekretærforening/HK,

Vibeke Schrøder,

har valgt at træde tilbage efter

godt to år på posten.

Hun vil nu lægge alle sine

kræfter i arbejdet som fællestillidsrepræsentant

for samtlige

HK’ere på Rigshospitalet, et hverv

hun har haft siden 2000.

”Med kommunalreformen og

de store omlægninger af sundhedssystemet

er det faglige arbejde

blevet en del mere tidskrævende

end da jeg tiltrådte som tillidsre-

Er du klar over, at den vin, som vi har drukket,

er en Petrus til 8.000 kr.?

tidl. viceborgmester i Farum, Per edrén (c) til en anden

mødedeltager under møde På restaurant sePP. iFølge JyllandsPosten

Men inden den sidste smøg er røget,

kan der gå jura i sagen. For spørgsmålet

er, om det er lovligt at forskelsbehandle

rygende medarbejdere på den måde.

Lene Kastaniegaard, jurist i HK/Kommunal,

siger, at lovligheden i øjeblikket

er uafklaret, men hvis parterne i Århus

ikke kan nå til enighed, vil HK/Kommunal

overveje at få sagen vurderet hos en

advokat.

Juraprofessor og ekspert i ansættelsesret,

Ole Hasselbalch, kalder sagen

for uhyggelig kompliceret, for meget

afhænger af, hvordan aftalen er indgået,

og om den kan sidestilles med en kollektiv

overenskomst.

– Men jeg er tilbøjelig til at mene, at

medarbejdere på flekstid må tage det sure

med det søde. For man kan sige, at de har

et gode i forhold til andre, som hedder

flekstid, og at arbejdsgiveren så hæfter en

betingelse på det gode, kan for mig at se

godt accepteres.

Det er meningen, at rygereglerne nærmere

skal aftales i de enkelte afdelinger i

Århus Kommune.

– Det er ikke sket endnu, og så må jeg

gå ud fra, at det stadig er de gamle regler,

præsentant i 1998. Nu har jeg valgt

at koncentrere mine kræfter i det

faglige arbejde på Rigshospitalet,

hvor jeg har mit job og har den

daglige tætte kontakt til de kolleger,

som det hele handler om”, udtaler

Vibeke Schrøder i en pressemed-

delelse fra DL.

Her lægger hun ikke skjul på, at

der undervejs har været uenighe-

der om den interne tilrettelægning

af bestyrelsesarbejdet i DL.

”Vi har været enige om den

politiske linje, men der har været

som gælder, sådan at medarbejdere ikke

behøver at flekse ud, hvis de skal ud at

ryge, siger Claus Garhn. (mje)

Læs også Kim Simonsens leder på side 2.

organisatoriske spørgsmål, som

vi har set forskelligt på. Hvis min

afgang kan være med til at sætte

et punktum, så DL kan bruge ressourcerne

til gavn for det faglige

arbejde for medlemmerne, så har

jeg det fint med det”.

DL’s næstformand Birgitte Us-

sing Christensen, fællestillidsre-

præsentant på Aalborg Sygehus,

er konstitueret som formand frem

til foreningens delegeretmøde i

efteråret 2006. (lfh)

FOtO: PHOtODiSC


noter LØN

Pilot-jobcentre

følges tæt

Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Socialrådgiver-

forening (DS) og HK/Kommunal er gået sammen for at få de

nye jobcentre, hvor kommunerne får hele ansvaret for indsatsen

over for de ledige, bedst muligt fra start.

De tre parter har sat sig sammen og udviklet et projekt, der

skal være med til

• at hjælpe tre udvalgte pilot-jobcentre med at skabe en ny

kultur, fælles værdier og holdninger

• at hjælpe med at afklare kompetencerne og behovet for

udvikling i personalegruppen

• at formidle erfaringerne fra de tre udvalgte centre bredt til

de øvrige jobcentre.

Og der er en god grund til, at KL, DS og HK/Kommunal

har valgt at koncentrere indsatsen om pilot-jobcentrene,

siger Charlotte Holmershøj, der er socialpolitisk konsulent i

HK/Kommunal.

– De ca. 10 pilot-jobcentre er endnu et skridt i retning af

et enstrenget beskæftigelsessystem, der er forankret i kommunerne.

Derfor er der et særligt perspektiv i at sikre, at de

kommer godt fra start, siger hun.

Hun peger samtidig på, at erfaringer fra andre fusionsprocesser

viser, at det er vigtigt, at fusionen giver mening for

medarbejderne – og det er noget af det, projektet gerne vil

være med til at sikre.

– Og de erfaringer, de gør sig i de tre udvalgte projekter,

vil vi løbende formidle til de andre centre på en central

hjemmeside, så de kan gøre brug af dem med det samme.

Formidling af de gode erfaringer er et af de væsentlige formål

med projektet, siger hun.

Jobcentrene i projektet bliver udvalgt i det tidlige forår, når

Beskæftigelsesministeriet har udpeget pilotcentrene. (mem)

tjenestemænd kan nu vælge ratepension

HK/Kommunals aftaler har i nogle år

indeholdt et afsnit om, at tjenestemænd

får indbetalt supplerende pension på en

kapitalpensionskonto i Skandiabanken.

Aftalen har været en irritation for mange,

der allerede i forvejen udnyttede den

begrænsede, skattemæssige fradragsret

for indbetalinger til kapitalpension. Disse

tjenestemænd får nu en anden mulighed.

arbejdsopgaver

transport

www.hkkommunal.dk/reformsvar

Tirsdag den 28. februar 2006

afholdes generalforsamling kl. 19.00

i Offentlig Sektor på Byggecentrum i Middelfart

Spisning kl. 18.00 i restauranten.

Spisningen er gratis, men kræver tilmelding.

Der arrangeres ikke fællestransport.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Godkendelse af forretningsorden

3. Beretning ved formanden for offentlig sektor

4. indkomne forslag

5. Valg af:

a) 1 afdelingssektorformand for 2 år

På valg: Helle Bang Andersen

b) 2 sektorbestyrelsesmedlemmer for 2 år

På valg: Annette Svendsen, Bøgeskov Skole

Marianne Petersen, Politiet Fredericia

c) 1 sektorbestyrelsesmedlem for 1 år

På valg er: Britt Heier, Fredericia Kommune

d) 3 suppleanter til sektorbestyrelsen

2 fra det kommunale område

1 fra det statslige område

På valg: Jonna Hansen, Fredericia Kommune

6. Eventuelt

– Vi har lavet en aftale med Sampension

og Skandiabanken om, at pengene

for fremtiden kan sættes ind på en

ratepension, som giver fuld fradragsret.

Alle nye medlemmer i ordningen vil

blive orienteret om valgmuligheden

i et velkomstbrev, og de nuværende

kan få deres arbejdsgiver til at flytte

indbetalingen til en ratepension, fortæl-

Vakant

Kirsten Jensen, AF Middelfart

tilmelding senest den 20. februar 2006 på tlf. nr. 6341 2100

eller på mail hk.lillebaelt@hk.dk

Oplys venligst om du deltager i spisningen.

Hvad betyder reformen for dig?

ler faglig sekretær Merete Skovgaard,

HK/Kommunal.

Hun understreger, at ændringen kun

gælder for indbetalinger fra 1. januar

2006 og altså ikke beløb, der er indsat

i 2005 eller tidligere, ligesom det er en

forudsætning, at første indbetaling på

ratepension skal foretages, inden den

ansatte fylder 60 år. (lfh)

HK kommunalbladet I 13. januar 2006 27


skriv til

HK Kommunalbladet

Park Allé 9

8000 Århus C

der går grænsen!

Det giver mig en bitter smag i munden, at

jeg betaler mit kontingent til en organisation,

der tillader sig at hænge mig og mine

kolleger ud som totalt uduelige til at for-

valte den sociale lovgivning og med forsæt

trække borgeren ned i det store sorte hul.

For at forklare min vrede mod HK har

jeg valgt at bruge et citat fra en artikel i

Kommunalbladet den 25. november 2005.

Her er sagsbehandler Birgitte Hentze fra

HK Sjælland citeret for at udtale: ”Mange,

der bliver syge, kommer ind af min dør

og siger, at de ikke kan klare jobbet mere,

men de vil gerne arbejde, hvis de kan

omskoles eller efteruddannes”. Men to år

efter er der ikke sket noget som helst, og

de er endnu mere nedbrudte af systemet.

Det får mig til at spørge: Hvorfor det?

Der skal ikke herske nogen tvivl om,

at de sager, der trækker ud i årevis, er de

sager, hvor der enten verserer en sag i Arbejdsskadestyrelsen

i forhold til erhvervsevnetabet,

eller hvor partsrepræsentanten

(advokat eller faglig organisation) som

udgangspunkt anser forvaltningen for

modstander frem for medspiller og pådutter

deres medlemmer samme holdning.

Og til grund for denne påstand henledes

opmærksomheden på citat fra samme

fagblad, hvor der står: ”Hvis du bliver syg,

så inddrag din fagforening – kontakt kommunen

hvis de ”glemmer” dig og sørg for

at få lagt en realistisk plan”.

Ved I hvad, kære HK, vi ”glemmer”

ikke nogen. Vi har bare så travlt, at vi

indimellem har svært ved at overholde

de lovbundne regler om opfølgning. Det

er ikke blevet lettere, efter at en ny lov

er indført, hvor vi i sager, hvor arbejds-

markedstilknytningen er truet, skal følge

op hver 4. uge og hver anden gang ved

personlig samtale.

Vi kan ikke være uenige om, at der i

mange kommuner ikke er blevet tilført

resurser i forhold til de store administrative

opgaver, vi gennem de seneste år er

blevet pålagt – resurseprofil, grundtakstfinansiering,

samtaleskema i forhold til

28 HK kommunalbladet I 13. januar 2006

Eller send en mail til

redaktionen@kommunalbladet.dk

Du kan også deltage i debatten på www.hkkommunal.dk

merudgifter, pensions-, beskæftigelses- og

dagpengereform. Hvilket medfører længere

sagsbehandling, fordi vi ikke har tid til

at yde en hurtig indsats over for borgeren.

Og vi kan heller ikke være uenige om,

at ventetider i behandlingssystemet ofte

er med til at forlænge afklaring af sagen,

fordi borgeren ofte må vente måneder på

scanning og undersøgelser på hospitaler,

undersøgelser hos speciallæger mv.

Men HK, i stedet for at gå imod os, så

gå med os. Kæmp for bedre arbejdsvilkår

i form af mere personale og mere efteruddannelse.

Jeg oplevede ikke HK i forreste række,

da Folketinget uddelte ekstra midler til

kommunerne som kompensation for det

øgede administrative pres, arbejdsevnebekendtgørelsen

og nu den ændrede dagpengelov

medførte. Midler der kunne være

brugt til ekstra personale i forvaltningerne

og dermed bedre service og hurtigere

indsats til borgeren. HK accepterede blot,

at midlerne mange steder løb direkte ned

i kommunekassen, og lod HK-medlemmer

sidde tilbage med flere bunker og

utilfredse borgere.

Set med mine øjne må HK have en utrolig

dårlig smag i munden, når I skælder

ud over den mangelfulde sagsbehandling

i de sociale sager. I har nemlig en stor del

af skylden, når man tager jeres faglige

engagement i betragtning.

ensidig artikel i mit

eget fagblad

Karina Svolgaard,

Det er igen med STOR forundring, at jeg

som HK-medlem føler mig ”hængt ud”

i mit eget fagblad. Her henviser jeg til

artiklen ”Nede i det sorte hul” i HK Kom-

FrederiKSværK

munalbladet den 25. november 2005. Min

forundring har ved nærmere eftertænk-

somhed ændret karakter til forargelse og

vrede mod HK.

Redaktionen forbeholder sig ret til at

forkorte indlæg. Deadline til næste nummer

er den xx. januar 2006.

Jeg har tænkt meget på, hvilke overve-

jelser og motiv HK har ønsket med denne

artikel – herunder hvordan de ansvarlige

vil forklare sig.

Hvad har HK gjort for at sikre, at kommunerne

(kommunalpolitikerne) sørger for

den nødvendige personalenormering på

f.eks. sygedagpengeområdet? Ved ændring

af sygedagpengeloven pr. 1.7.2005 er der

igen blevet påført kommunerne yderligere

opgaver ved sygedagpengeopfølgningen.

Jeg kunne også nævne mange andre

krævende opgaver, som har medført

merarbejde for kommunerne – måske

uden at der er blevet tilført ekstra resurser.

Her tænker jeg bl.a. på resurseprofilen,

funktionsskema vedr. merudgifter, pensionsreform

og beskæftigelsesloven og nu

den kommende anbringelsesreform.

Mange sygemeldinger i dag skyldes

arbejdspladsproblemer – det psykiske

arbejdsmiljø m.m. Og her oplever jeg,

at de faglige organisationer bruger

sygemeldinger især i fyringssager som

fagpolitisk redskab – frem for at hjælpe

”den sygemeldte” med f.eks. fritstilling,

således at man undgår at sygeliggøre en

normal reaktion på et måske ”sygt arbejde/

arbejdsplads”. Her vælger de faglige organisationer

generelt sygemelding som redskab.

Arbejdsgiveren er tilfreds, der ydes

dagpengerefusion – og så overlades hele

problemet til sygedagpengeopfølgningen i

kommunen. Her finder jeg det også ganske

urimeligt, at de faglige organisationer generelt

ikke vedkender sig deres ansvar for

at medvirke til en hurtig og god løsning,

således at udstødning fra arbejdsmarkedet

og sygeliggørelse undgås.

Såfremt HK ønsker en politisk debat af

konsekvenserne af sygedagpengeopfølg-

ningen og administrationen heraf, skal den

efter min opfattelse ikke foregå i ”vores

medlemsblad”, men tages i det politiske

system og i den offentlige presse.

Når jeg læser en konkret artikel, kan

jeg ikke lade være med at tænke: ”Ja, det

er så den ene side af sagen – så kunne jeg

godt tænke mig også at høre den anden

parts/kommunens version af sagen.”


Sådan er det jo altid, men så bliver

artiklen måske ikke lige så interessant? Jeg

kan forstå, at den offentlige dagspresse benytter

ensporede historier til at sælge på,

men at de bliver bragt i et medlemsblad,

som jeg i øvrigt er med til at finansiere

– det er kritisabelt efter min mening.

Jeg synes, HK skylder en masse

medlemmer en STOR undskyldning i det

kommende fagblad. I har selv et stort

ansvar, som I efter min mening slet ikke

har levet op til.

Hk lever ikke op

til sit eget værdigrundlag

KirSten edSKe

Efter mange års aktivt medlemskab i HK er

det måske ved at være en kendsgerning, at

vores veje må skilles.

Jeg har i de forgangne år fået fornemmelsen

af, at HK ikke længere lever op til

det værdigrundlag, der ellers står skrevet

i kalenderen under emnet ”Det arbejder

HK for”.

Mine forventninger var da slet ikke,

at man som medlem skulle hænges ud

som uduelig, blot fordi man er ansat i en

socialforvaltning.

Jeg er i dag ansat som jobkonsulent i

en middelstor nordsjællandsk kommune

og kunne i fagbladet fra HK læse, hvor

ukompetente og umulige kommuner og

deres sagsbehandlere håndterer den

sociale lovgivning inklusive selvfølgelig en

gruppe af HK’s medlemmer.

At en faglig organisation kan få sig

selv til at kritisere sine egne medlemmer

offentligt, finder jeg totalt uhørt.

Jyllinge

Som offentlig ansat er der nogle

helt klart fastsatte love samt rammer at

arbejde efter, og oftest sker dette ud

fra nogle betingelser, der i en moderne

virksomhedskultur vil blive betegnet som

værende på neandertaler-niveau. Men det

er, hvad HK har kunnet forhandle sig frem

til. Så hvor mon man først skal se efter

udueligheden?

Hvor har forbundet HK kommunalt

gjort noget positivt i forhold til at forbedre

medlemmernes arbejdsforhold?

I år har kommunerne forsøgt at

leve op til de samarbejdsaftaler, der er

indgået med de faglige organisationer

vedrørende orientering og etablering af

samarbejdsfremmende tiltag, og der har

endnu ikke været et arrangement, hvor HK

har meldt sig som deltager, og det får mig

til at tænke på, om det er fordi, HK ikke vil

samarbejde, eller om det er fordi, de ikke

ønsker samarbejde på tværs med andre

LO-organisationer. Det er efterhånden

pinligt, at ikke engang ens eget forbund

tilsyneladende ønsker at tage de problemstillinger

op vedrørende det rummelige

arbejdsmarked i et forum, hvor andre

LO-forbund også er repræsenteret.

Tilbagemeldingen fra andre organisationer

er, at de ser de afholdte arrangementer

som værende særdeles konstruktive og

gavnlige for deres medlemmer og det

videre samarbejde med kommunerne.

Jeg håber nu at se HK være mere synlig

i det fremtidige samarbejde vedrørende

det rummelige arbejdsmarked, og at HK

lever mere seriøst op til nedenstående

værdigrundlag, for ellers har de ikke mit

medlemskab længere:

HK arbejder for at søge tilvejebragt

bedst mulige økonomiske, sociale og kul-

turelle samt uddannelses-, beskæftigelses-

og miljømæssige vilkår for medlemmerne,

at tilstræbe, at alle medlemmer sikres gode

og betryggende arbejdsforhold og det

størst mulige udbytte af og indflydelse på

eget arbejde.”

allan Borch

JoBKonSulent

svar på kritikken

HK har mange sager med medlemmer, der

føler sig dårligt behandlet i det offentlige

system. I redaktionen på Kommunalbladet

har vi den opfattelse, at sagsbehandlere

i kommunerne også skal kunne læse om

HK’s kritik af kommunerne i deres eget

fagblad.

Jeg vil dog medgive de tre læserbrevsskribenter,

at Kommunalbladet har en

særlig forpligtelse til at høre alle parter

og få alle nuancer med, når der skydes

på sagsbehandlingen i kommunerne, og

det har vi ikke levet op til i forbindelse

med de omtalte artikler. Derfor rykkede vi

også hurtigt ud, da vi modtog det første

læserbrev – se interviewet med Karina

Svolgaard på side 10.

Vi takker for reaktionerne, som er

med til at skærpe vores bevidsthed om,

hvordan man laver et godt fagblad til alle

HK/Kommunals medlemmer.

larS FriiS holm

redaKtør, KommunalBladet

en solstråleHistorie i mørket

HK bliver så tit beskyldt for ikke at være

synlig nok på arbejdspladserne.

I den forbindelse har jeg en solstrålehistorie,

som jeg gerne vil fortælle. Det er

en historie, som viser, at man kan få noget

ud af sit medlemskab.

Da jeg blev fyret fra mit job, smed en

medarbejder i HK/København alt, hvad han

havde i hænderne. Han aflyste møder, gav

mig sit mobilnummer og sørgede for, at

jeg ikke var alene efter det store chok, som

det var at blive fyret. På to timer havde han

forhandlet fire måneders løn og tre måne-

ders godtgørelse hjem til mig. Sådan!

Det gik nok også så nemt, fordi fyringen

var usaglig, men HK var der, da jeg havde

brug for det.

Sanne anKer angantyr

KøBenhavn

HK kommunalbladet I 13. januar 2006 29


30 HK kommunalbladet I 13. januar 2006


STILLINGER

Annonceekspedition:

Tlf. 86 76 13 22

Fax 86 76 13 10

annoncer@kommunalbladet.dk

Karin Lambæk Ann-Beth Bach

AR BEJDS MAR KEDS AFDE LIN GEN

Engageret medarbejder

til »ydelseskontoret«

I Arbejdsmarkedsafdelingen søger vi en ny engageret

medarbejder til en fast stilling i »ydelseskontoret«.

De primære arbejdsopgaver er:

- Bevilling og udbetaling af kontanthjælp

- Bevilling og udbetaling af enkeltydelser

- Råd- og vejledning

- Visitation til bl.a. jobcentret

Vi søger en medarbejder, der:

- Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har en

HK-baggrund kombineret med erfaring eller særlige

forudsætninger på området

- Er udadvendt og interesseret i at yde en god service

- Har overblik og arbejder systematisk

- Kan arbejde selvstændigt

- Kan bidrage med godt humør

Vi kan tilbyde:

- Et spændende arbejde med stor selvstændig kompetence

- Et godt arbejdsklima

- En organisation i stadig udvikling

- Vejledning og faglig sparring

- Grundig oplæring af kollega

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

efter principperne om Ny Løn.

Du er meget velkommen til at rette henvendelse til

sagsbehandler Randi Jensen tlf. 96282531 eller faglig

koordinator Lone Jensen tlf. 96282490, for yderligere

oplysninger.

Ansøgning med oplysninger og dokumentation for

uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes til:

HERNING KOM MUNE

Ar bejds mar keds afde lin gen

Råd huset, Tor vet . 7400 Her ning

Mrk: "Ydelseskontoret"

- el ler via e-mail til so ci al@her ning.dk

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2006.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. februar 2006.

Socialrådgiver /socialformidler eller medarbejder med HKbaggrund

kombineret med erfaring eller særlige forudsætninger

søges til Arbejdsmarkedsafdelingens "ydelseskontor".

Tommerup Kommunes

Voksenafdeling

I Tommerup Kommune er en 37 timers

socialformidler-/socialrådgiverstilling til

kontanthjælp/aktivering ledig til besættelse

hurtigst muligt.

Arbejdsopgaver :

• Aktivering

• Kontanthjælp

• Revalidering

• Flex og skånejob

• Pensionsansøgninger

• Enkeltydelser

• Råd og vejledning

Vi forventer, at du :

• har erfaring inden for området

• har kendskab til KMD – Aktiv

• kan arbejde selvstændigt

• kan bidrage aktivt i fællesskabet i afdelingen

Vi kan tilbyde :

• en stor grad af selvstændig kompetence

• en afdeling med meget engagerede medarbejdere

• mulighed for faglig og personlig udvikling

• mulighed for kortere introduktion til stillingen

Stillingen er omfattet af Ny Løn og vil blive

forhandlet med den forhandlingsberettigede

organisation.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved

henvendelse til Socialchef Lise Møller, tlf. 6376 8710.

Læs mere om kommunen på www.tommerup.dk

Ansøgning med oplysninger om uddannelse

og tidligere beskæftigelse sendes til

Tommerup Kommune,

Løn- og personalekontoret,

Møllebakken 22,

5690 Tommerup.

Ansøgningsfrist mandag den 23. januar 2006, kl.

12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.

HK kommunalbladet 31


32HK kommunalbladet

Pensionsrådgivere søges

- vi har endda 2 ledige stillinger!

Vi søger 2 kolleger, der ligesom os

har lyst og energi til at yde en god

borgerbetjening til vores folke- og

førtidspensionister.

Begge stillinger er på fuld tid. Den

ene er en fast stilling med ansættelse

pr 1. marts 2006 og den

anden er et barselsvikariat med

ansættelse snarest muligt, foreløbig

indtil 1. november 2006 og med

mulighed for forlængelse i yderligere

1 år i et forældreorlovsvikariat.

Sådan er vi:

Vi arbejder i teams, hvor vi i alt bliver

12 rådgivere fordelt med

3 medarbejdere i SocialService-

Center

3 medarbejdere i Kompleks team og

6 medarbejdere i Administrativt team.

Begge stillinger er i Administrativt

team, hvor de primære opgaver

er:

• beregning og udbetaling af pension

og boligstøtte til både folkeog

førtidspensionister

• afholdelse af informationsmøder

for nye folkepensionister

• råd og vejledning både telefonisk

og ved personligt fremmøde.

Vi håber at du:

• har et grundigt kendskab og erfaring

med sagsbehandling inden

for pensions- og boligstøtteloven

– eventuelt anden sagsbehandling

inden for det sociale område

• sætter pris på en travl arbejdsdag

med et miks af borgerrettede og

administrative opgaver

• som person er positiv, serviceminded

og videbegærlig

• med stort engagement kan bidrage

til at tage fælles ansvar for

opgaverne.

Vi er til for

borgerne

Hvad får du?

• erfarne kolleger, et fagligt højt

niveau og stor selvstændig kompetence

• en arbejdsplads hvor vi vægter

godt humør og kollegialt ansvar

højt

• en arbejdsplads der ligger tæt på

offentlige transportmidler

• en løn efter forhandling med din

organisation med udgangspunkt i

trin 29, hvis dine erfaringer og

kvalifikationer lever op til vores

forventninger.

Kontaktpersoner:

Vil du vide mere om stillingen eller

om os, kan du ringe til

Pensionsrådgiver Katrine Vad

Meldgaard på tlf. 4397 9545 eller

Afsnitsleder Gitte Lind tlf. 4397

9325.

Få mere at vide om Greve

Kommune på vores hjemmeside

www.greve.dk

Interesseret?

Så send eller mail din ansøgning

senest den 20. januar 2006 kl.

12.00.

Vi holder ansættelsessamtaler torsdag

den 26. januar 2006.

Greve Kommune

Pensions- og

Hjemmeplejeafdelingen

Att.: Birgitte Holmen

Rådhusholmen 10

2670 Greve

bho@greve.dk

Vi lytter aktivt

til borgeren

og kommunikerer

klart og

præcist

www.greve.dk


Socialrådgiver/Socialformidler

Arbejdsmarkedsafdelingen

Vi har tilrettelagt arbejdet ud fra principper om helhedsorienteret sagsbehandling med

udgangspunkt i arbejdsevnemetoden.

Du kommer derfor til at arbejde med både kontanthjælp, revalidering og pension.

Uddybende jobbeskrivelse kan du læse på vores hjemmeside. Du er også velkommen til

at kontakte afdelingsleder Kim Kryger Pedersen (99 70 71 44).

Send din ansøgning til:

Socialforvaltningens sekretariat

Jernbanevej 7

7900 Nykøbing Mors

så vi har den senest

mandag den 23. januar 2006.

Vejle Kommune søger to

socialrådgivere/socialformidlere

Vi søger to dygtige og engagerede familierådgivere, der kan

tiltræde henholdsvis en ledig fuldtidsstilling og et barselsvikariat

i Familieafdelingen senest den 1. marts 2005.

Find ud af, om det er noget for dig ved at klikke dig ind på

www.vejle.dk/job, hvor du kan læse meget mere om stillingen.

Du kan også få annoncen tilsendt ved at kontakte

sekretær Inge Jochumsen, tlf. 7644 4513.

Send din ansøgning med referencer og dokumentation for

uddannelse til Vejle Kommune, Familie- & Jobservice, att.

Dorrit Vig, Skolegade 1, 7100 Vejle, så vi har den senest

fredag den 20/1 kl.12.00.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset

køn, alder, etnisk baggrund, handicap mv.



Ildsjæl til socialpsykiatrien

Du brænder for at arbejde inden for socialpsykiatrien

og har en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler.

Gerne erfaring inden for området, men det er

ikke et "must".

Vi lægger vægt på, at du har en holdning til dit fag og

en respektfuld tilgang til de borgere, der er målgruppen.

Udover din faglige kompetence vil der blive lagt

vægt på dine menneskelige egenskaber. Du skal have

lyst, vilje og en "engels" tålmodighed til arbejdet med

denne gruppe borgere.

Vi kan tilbyde dig et spændende job som sagsbehandler

med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere om stillingen, så ring til socialrådgiver

Lene Mazanti, telefon 5578 4797, afdelingsleder Marianne

Møller, telefon 5578 4794, eller klik ind på

www.naestved.dk under Job/Stillingsopslag.

Ansøgningsfrist: Mandag den 30. januar 2006

klokken 12.00.

HK kommunalbladet 33


34HK kommunalbladet

Socialformidler/socialrådgiver

– børn og unge

Da en af vores medarbejdere har fået andet job

har vi en fuldtidsstilling ledig med tiltrædelse

snarest muligt.

Opgaverne består i at varetage børne- og

familiearbejdet indenfor servicelovens rammer.

Du vil indgå i socialforvaltningens øvrige

team samt vil være en central person i vores

tværfaglige team ”tidlig indsats”.

Forventninger til dig:

• Uddannet socialformidler eller socialrådgiver

• Erfaring indenfor området og kan arbejde

selvstændigt, initiativrigt og resultatorienteret

• Fleksibel og god til at samarbejde såvel i

afdelingen som i organisationen som helhed

Vi tilbyder:

• Flekstid

• En velfungerende, engageret og hjælpsom

kollegagruppe

• Stor grad af beslutningskompetence

• Et spændende og afvekslende job

• En attraktiv løn med udgangspunkt i dine

kvalifikationer og gældende overenskomst

Langebæk Kommune forbeholder sig ret til at

indhente straffeattest.

Yderligere oplysninger :

Afdelingsleder Anne-Marie Christensen, tlf.

55 31 34 35, eller forvaltningschef Christian

Dideriksen, tlf. 55 31 34 23.

Ansøgning :

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til :

Langebæk Kommune

Østergårdstræde 1a

4772 Langebæk

mrk. Stilling børn-unge

Ansøgningsfrist:

Mandag den 23.1.2006 kl. 7.30

AR BEJDS MAR KEDS AFDE LIN GEN

Socialrådgiver/

socialformidler til området

med handicapkompense-

rende ydelser

Vi søger en ny engageret medarbejder til en fast

stilling i vores rådgivergruppe. Der er tale om en

stilling på 37 timer om ugen, som ønskes besat

snarest muligt.

De pri mæ re ar bejds opga ver er:

- vejledning og rådgivning af personer med funktionsnedsættelser

- udarbejdelse af indstillinger samt afgørelser om

tildeling af handicapkompenserende ydelser i

form af handicapordning, jf. Servicelovens § 77,

ledsageordning, jf. Servicelovens § 78, merudgifter,

jf. Servicelovens § 84 og individuel transport,

jf. Servicelovens § 103

- deltagelse i visitationsmøde til de handicapkompenserende

ydelser.

Vi sø ger en med arbej der, der:

- er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller

har en HK-baggrund

- kombineret med erfaring eller særlige forudsætninger

på området

- er udadvendt og interesseret i at yde en god service

- har overblik og arbejder systematisk

- kan arbejde selvstændigt

- kan bidrage med godt humør.

Vi kan til byde:

- et spændende og alsidigt arbejde med stor selvstændig

kompetence

- et godt arbejdsklima

- indflydelse på den socialfaglige udvikling

- en organisation i stadig udvikling

- vejledning fra faglig leder

- grundig oplæring af kollega.

Vi læg ger vægt på:

- fag lig ud vik ling

- ak tiv me din dra gel se af bor gerne

- at ha ve et godt ar bejds kli ma.

Løn- og an sæt tel se for hold ef ter gæl den de over ens -

komst ef ter prin cip per ne om »Ny Løn«.

Du er meget velkommen til at rette henv. til socialrådgiver

Lone Hesseldal, tlf. 96 28 25 18, eller leder

af rådgivergrupperne Anne Lægaard Bindslev,

tlf. 96 28 24 91, for yderligere oplysninger.

Ansøgning med oplysninger og dokumentation for

uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes til:

HERNING KOM MUNE

Ar bejds mar keds afde lin gen

Råd huset · Tor vet · 7400 Her ning

- el ler pr. e-mail: so ci al@her ning.dk

Ansøgningsfristen er 24. januar 2006.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt

27. januar 2006.


Jægerspris Kommune er en kommune

med 9.500 indbyggere beliggende i det

naturskønne Horns herred i Frederiksborg

Amt, 49 km nordvest for København

samt 4 km fra Frederikssund,

hvor der er S-togsforbindelser.

Jægerspris Kommune har pasningsgaranti

til børn med bopæl i kommunen.

Tilbuddet om pasning kan være

vuggestue, børnehave eller dagpleje.

Løn- og personaleafdelingen

Parkvej 1

3630 Jægerspris

Tlf. 4756 7000

E-mail: job@jpkom.dk

www.jpkom.dk

Spændende lederstilling

Stedfortræder for familiechef

Er du interesseret i at blive leder indenfor et Børne- og Familieområde i rivende udvikling

– så læs den uddybende jobbeskrivelse på vores hjemmeside og se samtidig,

hvad Mors i øvrigt kan tilbyde.

Du er også velkommen til at kontakte

familiechef/koordinator

Anne Løngaa (99 70 71 69)

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Send den nu – eller så vi har den

senest mandag den 23. januar 2006.



Socialrådgiver/socialformidler

Vi søger en ny kollega til jobbet som socialfaglig

sagsbehandler i Kontanthjælps- og

Integrationsteamet, stillingen er på 37 timer

ugentligt, og ledig til besættelse snarest.

I forbindelse med den løbende udvikling af teamet

og de mangeartede opgaver der skal løses, har vi

valgt, at dele teamets opgaver i en socialfaglig

del og en administrativ del.

Du kommer til at arbejde med rådgivning og vejledning

og overvejende socialt sagsarbejde for

teamets målgrupper der omfatter sårbare unge,

psykisk syge, misbrugere, og andre borgere der

har behov for en særlig indsats.

Kontanthjælps- og Integrationsteamet består, ud

over dig, af 5 engagerede og dygtige kollegaer.

I det kommende år, vil teamet blive inddraget i

de spændende udfordringer, omkring kommunesammenlægningen,

hvor vi sammenlægges med

3 andre kommuner, med et fælles jobcenter.

Vi tilbyder:

• et spændende og selvstændigt job i et team

med gode kollegaer

• udfordrende arbejdsopgaver og udstrakt kompetence

• gode muligheder for faglig udvikling

• et job i en lille afdeling med et rart arbejdsmiljø.

Vores forventning er:

• at du har lyst til at deltage i at styrke et målrettet

teamsamarbejde

• at du har et bredt kendskab til den

sociale lovgivning og gerne kendskab

til KMD-Aktiv

• at du er socialrådgiver/socialformidler,

eller har anden kommunal uddannelse

med god erfaring

• er stabil og omstillingsparat, og ikke

mindst, at du har en god menneskelig

forståelse.

Løn forhandles i forhold til dine kvalifikationer

efter reglerne i Ny løn. Øvrige løn- og

ansættelsesvilkår i henhold til gældende

overenskomst.

Har vi vakt din interesse, så kontakt socialrådgiver

Tina Larsen tlf. 4756 7041 eller

socialfaglig koordinator Helle Åvist Olsen tlf.

4756 7045 for yderligere oplysning.

Send ansøgning mrk. "sagsbehandler" til

Jægerspris Kommune, Att.: Helle Olsen,

Arbejdsmarkedsafdelingen, Parkvej 1, 3630

Jægerspris, senest onsdag den 25. januar

2006. Ansøgningen kan også sendes på mail til

job@jpkom.dk

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt

mandag den 30. januar 2006.

www.promedia.dk

HK kommunalbladet 35


36HK kommunalbladet

LEJRE KOMMUNE

BORGERSERVICE

Ny medarbejder til Team Social

Vi søger en medarbejder, som både kan virke som sekretær og

være sagsbehandler på konkrete områder

Team Social består i dag af 7 medarbejdere som varetager opgaver

indenfor serviceloven, pensionsloven, tandplejen, sygesikring,

børnefamilieydelser, børnetilskud samt børne- og ægtefællebidrag

Stillingens hovedarbejdsopgaver

• Udarbejdelse og opfølgning af dagsordner til Det Sociale Udvalg

samt andre udvalg og råd i samråd med den administrative

sekretærgruppe

• KL- journalplansystem

• Frivilligt socialt arbejde

• Administration og sagsbehandling af børnefamilieydelse,

børnetilskud og børne-/ægtefællebidrag,

• Sags- og advisadministration samt øvrige KMD produkter

• Sekretærbistand for bygningsinspektør

• Sekretærfunktioner for ledelsen

Forventninger til dig

• Kontoruddannet, gerne kommunal med viden om KMD’s

dagsordenssystem med tilhørende politikerweb-administration

• Kendskab til lovene om børneydelser m.m

• God skriftlig formidlingsevner

• Er systematisk og har god ordenssans

• Er holdspiller med et godt humør

• Er omstillingsparat og kan se muligheder

• Er selvstændig og god til at etablere et godt tværgående

samarbejde

Vi tilbyder dig

• Et spændende arbejdsmiljø, med gode udviklingsmuligheder og

positive kolleger

• En travl hverdag med interessante arbejdsopgaver med stor

indflydelse på din egen arbejdsdag

• Et selvstændigt job, hvor kreativitet og engagement er væsentligt

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne

om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere

Kan du kontakte Team koordinator Marianne Dose, tlf. 46 46 25 71,

eller Borgerservicechef Per Eriksson, tlf. 46 46 25 70.

Ansøgning

Sendes til Lejre Kommune, Lejrevej 15, 4320 Lejre,

senest den 23.01.2006.

Kære talknuser

Vi har hermed fornøjelsen af at invitere

dig til at søge vores ledige stilling som

økonomimedarbejder i skoleafdelingen.

Vi er sikre på, at du har lyst til at arbejde

med bl.a. budgetlægning, budgetopfølgning

og årsregnskab, afdelingens web-betalinger,

sagsfremstilling til politiske udvalg, tværfaglige

opgaver og sekretariatsarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til HKoverenskomsten

og principperne om Ny Løn.

Se det fulde stillingsopslag på

www.glostrup.dk\aktuelt\job.

GLOSTRUP KOMMUNE

Ansøgningsfrist: 19. januar 2006, kl. 12.

Venlig hilsen Børne- og Kulturforvaltningen,

Glostrup Kommune

Sorø Kommune søger

Økonomi- og udviklingskonsulent

- Genopslag

Dine primære arbejdsopgaver bliver omkring:

- løbende ajourføring af anlægskartoteket

- regnskabsaflæggelse (udgifts- og omkostningsbaseret)

- budgetopfølgning i årets løb

- medvirken i de forskellige faser omkring budgetlægningen.

Derudover får du mulighed for at deltage i en række

projekt- og udviklingsopgaver på tværs af organisationen.

Du har erfaring med kommunal økonomi og er rutineret

bruger af KMD-ØS suppleret med et bredt kendskab til

budget- og regnskabssystemet for kommuner.

Yderligere information kan du få hos

Chefkonsulent Birgit Krusegaard Jensen tlf. 5787 0229.

Ansøgning med relevante bilag sendes til

Økonomifunktionen,

Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø,

Senest tirsdag den 24. januar 2006 kl. 12.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 30. januar 2006.

Se det fulde stillingsopslag på www.soroe.dk.


Kan du tænke kreativt og

er god til administrativt

arbejde?

- Så bliv medarbejder i Arbejdsmarkedsafdelingen

Har du lyst til at planlægge og udføre en særlig

indsats mod uberettiget brug af offentlige

ydelser og har du lyst til at arbejde med den

administrative del af kontanthjælpsområdet?

Så har vi en stilling ledig til dig, hvor du også

har mulighed for at arbejde med regnskabsopgaver

og afstemning hvis du ønsker det.

Vi tilbyder gode kollegaer i en uformel omgangstone,

flekstid, stor kompetence og en

arbejdsplads tæt på offentlige transportmidler.

Lyder det spændende? - så læs mere om jobbet

på www.greve.dk

Høje-Taastrup Kommune

Find dit nye job på

www.htk.dk

Vi er ressourcebevidste

www.greve.dk

Opfølgning i sygedagpengesager

- er det noget for dig?

Høje-Taastrup Kommune søger en sygedagpengemedarbejder fra den

1. marts 2006 - og gerne før. Din sagsstamme bliver ca. 55 sager, og du

kommer til at arbejde med opfølgning i sygedagpengesager, udredning

i forhold til revalidering, fleksjob og førtidspension og kontakt til

borgere og arbejdsgivere.

Du er socialrådgiver eller socialformidler - eller har en anden relevant

baggrund. Du kender til lovgivningen på det sociale område og har

flair for administrative processer og IT. Du kan formulere dig både

mundtligt og skriftligt og er indstillet på at yde god service til borgere

og arbejdsgivere.

Alle med den rigtige faglige profil opfordres til at søge - uanset alder,

køn og etnisk baggrund.

Høje-Taastrup Kommune følger gældende overenskomst og principperne

i Ny Løn.

Du får mere at vide om stillingen hos faglig konsulent Lis-Birgit

Nielsen på tlf. 4359 1651 eller teamchef Claus Møgeltoft på

tlf. 4359 1624.

Send din ansøgning mærket, ”sagsbehandler til sygedagpengeområdet”,

senest mandag den 23. januar 2006 kl. 12 via

e-mail FamilieSocialcenter@htk.dk, eller pr. post til:

Høje-Taastrup Kommune, Familie- og socialcenteret

Bygaden 2, 2630 Taastrup

SOCIALRÅDGIVERE/

SOCIALFORMIDLERE

Et blomstrende fagligt miljø, mange kvalificerede

sparringspartnere og store muligheder for faglig og

personlig udvikling – f.eks gennem supervision og

mentorordning.

Lyder det som en arbejdsplads, der passer til dig?

Så passer du måske også til os.

I arbejdsmarkedsafdelingens sygedagpenge/revalideringsafsnit

er 2 fuldtidsstillinger som socialrådgivere/socialformidlere

ledig til besættelse snarest muligt.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

• Opfølgning i dagpengesager

• Udarbejdelse af ressourceprofiler

• Afklaring og iværksættelse af revalidering

• Afklaring til fleksjob og indstilling til førtidspension

Vi kan bl.a. tilbyde:

• Stor berøringsflade med eksterne samarbejdspartnere

• Godt og støttende arbejdsmiljø med gode kollegaer

• Et godt introduktionsprogram

• Selvstændigt arbejde med stor kompetence

• Faglig udfordring

Kvalifikationer:

• Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler

• Selvstændig, handlekraftig og med gode samarbejdsevner

• Kendskab til og flair for IT

• Gerne kendskab til dagpengeområdet

Løn, yderligere oplysninger og ansøgning:

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst,

herunder aftale om Ny Løn.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef

Maja B. Olesen på tlf. 8725 2262 eller afsnitsledere

Brita Christiansen på tlf. nr. 8725 2248 og Merete Stroland

på tlf. 8725 2244.

Se flere ledige socialrådgiverstillinger i Viborg Kommune

på www.viborg.dk/job.

Vi beder dig mærke ansøgningen ”119” og vedlægge kopi

af relevante bilag. Ansøgningen skal sendes til nedenstående

adresse og være os i hænde senest den 24.

januar 2006.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 4/5.

Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set opslaget.

Viborg Kommune

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Sekretariatet · Nytorv 6

WWW.VIBORG.DK

HK kommunalbladet 37


38HK kommunalbladet


kommunalReFoRm

- dRØmmeJobbet

elleR nYe

mulIGHedeR

opret dit personlige

CV på Hk/kommunals

jobdatabase

www.hkkommunal.dk/job

- og bliv headhuntet til

drømmejobbet

Socialrådgivere/socialformidlere

til Familierådgivningen

Familierådgivningen søger snarest muligt et antal socialrådgivere/socialformidlere. Familierådgivningen

er midt i en spændende tid, hvor anbringelsesreformen og den kommende fusion

mellem Køge og Skovbo Kommuner står højt på dagsordenen. Og vi har brug for flere kolleger

til at løfte udfordringerne.

Familierådgivningen er organiseret i tre specialiserede rådgivergrupper:

1) børn og unge med handicap og alvorligt syge børn,

2) flygtninge og indvandrerfamilier og

3) danske og integrerede familier.

Arbejdsområdet omfatter socialrådgivning hovedsagelig i forhold til undersøgelses- og udredningsarbejde,

rådgivning og vejledning samt iværksættelse af hjælpeforanstaltninger i forhold

til børn og familier med behov for særlig støtte (Servicelovens kapitel 8).

Vi kan tilbyde dig:

• Engagerede kolleger

• Ekstern supervision

• Oplæring, faglig sparring og støtte af socialfaglig konsulent

• Et tværfagligt samarbejde

• En afdeling, der ved forskellige tiltag søger at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø

• Der er gode offentlige transportforbindelser

Vi forventer, at du

• er uddannet socialrådgiver/socialformidler

• har interesse – og gerne erfaring – for børne- og familieområdet

• har gode samarbejdsevner og interesse for faglig udvikling

• har tålmodighed, gå-på-mod og en god portion humor

Løn og ansættelsesforhold

efter principperne i Ny Løn og for nyuddannede indplacering på løntrin 34. Stillingerne er på

fuld tid, men der er mulighed for deltid efter aftale.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingernes indhold, er du velkommen til at ringe til souschef Eva

D. Christensen på telefon 56 67 23 91 eller socialfaglig konsulent Connie M. Jensen på telefon

56 67 23 83.

Ansøgningsfrist

den 23. januar 2006 med morgenposten. Der afholdes ansættelsessamtaler den 30. og 31.

januar 2006.

Ansøgning sendes sammen med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse til

Køge Kommune, Familierådgivningen, Att. Bettina Bachmann, Torvet 1, 4600 Køge. Mærk din

ansøgning ”Opslag Familierådgivningen”.

Familierådgivningen er en del af Familie- og Sundhedsafdelingen. Familie- og Sundhedsafdelingen

har ca. 60 medarbejdere, fordelt på mange faggrupper: Socialrådgivere og

socialformidlere, socialpædagoger og psykologer, sundhedsplejersker, administration

og ledelse. Familie- og Sundhedsafdelingen udgør, sammen med PPR, Skole- og SFOafdelingen

og Institutionsafdelingen, Børne- og Ungeforvaltningens faglige afdelinger.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk

baggrund.

www.koegekom.dk

HK kommunalbladet 39


40HK kommunalbladet




















































Annonceinformation 2006

Hvor langt

Hvor langt

En stillingsannonce

i Kommunalbladet

bringer dig i kontakt

med 157.000 læsere

vil du gå

efter en ny

medarbejder?

vil du gå efter en ny medarbejder?

Bestil vores nye

annonceinformation via

annoncer@kommunalbladet.

dk, på tlf.: 8676 1322

eller på www.hkkommunal.

dk/annonceinformation

Kommunalbladet

– så går du ikke forgæves

Design & tryk: Datagraf Auning as


SOCIALAFDELINGEN -

ARBEJDSMARKEDSTEAMET

Hundested Kommune er opnormeret med en medarbejder på

fuld tid til sygedagpengeområdet. Vi søger derfor 1 socialrådgiver/-formidler

til dagpengeteamet.

Har du lyst til at arbejde med sygedagpengelovgivingen så har

vi en spændende stilling til både den nyudannede og/eller den

erfarne sagsbehandler.

Har du lyst til at tage udfordringen op og arbejde med:

• Opfølgning af sygedagpengesager og udarbejdelse af

opfølgningsplaner og ressourceprofiler

• Afklaring af arbejdsevnen med henblik på tiltag i forhold til

anden social lovgivning f.eks. revalidering, fleksjob og førtidspension

• Styrke og udvikle indsatsen for den sygemeldte

Vi forventer at du:

• Er uddannet socialrådgiver/formidler – eller kommunom med

stor praktisk erfaring

• Har kendskab til lovgivningen

• Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i team

• Er udadvendt, engageret og har godt humør

Vi tilbyder:

• Engagerede kollegaer med stor humoristisk sans

• Afvekslende arbejde

• Stor grad af selvstændig kompetence

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte socialrådgiver Leni Nielsen

4796 7074, sagsbehandler Jette Jensen 4796 7073 eller teamleder

Lisbeth Lind 4796 7083 og få mere at vide om stillingen.

Ansøgning

Med uddannelsesbevis, oplysning om tidligere beskæftigelses

skal være Hundested Kommune, personaleafdelingen,

Nørregade 61, 3390 Hundested eller via mail:

Marianne.Hornsyld@hundested.dk i hænde seneste den 20.

januar 2006.

ANNONCER på nettet



To ud af tre kommuner søger nye

medarbejdere gennem Kommunalbladet.

157.000 læsere

- iflg. Gallup Index Danmark

RAMSØ KOMMUNE

Administrativ medarbejder

til Teknisk Forvaltning

Vores tidligere medarbejder er gået på pension, derfor søger

Teknisk forvaltning en engageret medarbejder til kontorarbejde

herunder administration af ældreboliger og behandling af sager

om taxabevillinger.

Teknisk forvaltning består af 13 medarbejdere, med tæt tilknytning

til kommunens øvrige forvaltninger.

Arbejdsopgaver

Din placering vil være i Forvaltningens sekretariat, hvor du ud

over nævnte arbejdsopgaver vil være ansvarlig for udarbejdelsen

af postlister, telefonpasning og kundebetjening. Det forventes at

du har kendskab til Microsoft Office. Arbejdet indebærer megen

kontakt med kommunens borgere og forvaltningens samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du

• har gode samarbejdsevner

• er velformuleret i skrift og tale

• har evner og vilje til at indgå i et team, hvor samarbejde og

dialog er nøgleord

• har erfaring i anvendelsen af IT i administrative opgaver på

brugerniveau

• kan arbejde selvstændigt og er fleksibel og serviceorienteret

Vi tilbyder

• en travl arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel

omgangsform

• et interessant og afvekslende job med selvstændig kompetence

og ansvar

• en arbejdsplads med moderne EDB værktøj

Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning vil ske på et niveau i forhold til dine kvalifikationer med

udgangspunkt i overenskomsten mellem HK og KL og Fællesaftalen

om Ny løn.

Yderligere oplysninger om stillingen,

han fås hos Souschef Geert Eriksen på telefon 46 14 25 11, eller

Teknisk Direktør Jesper Moesgaard på telefon 46 14 25 10.

Ansøgningsfrist

For at komme i betragtning til stillingen, skal din ansøgning være

os i hænde senest den 25. januar 2006 kl. 12.00. Ansøgning skal

mærkes “361 001” og sendes med relevant dokumentation for

uddannelse og tidligere beskæftigelse til:

Ramsø Kommune

Løn- og personaleafdelingen,

Vibygårdsvej 50, 4130 Viby Sj.

Ramsø Kommune, der har ca. 9.400 indbyggere, ligger i naturskønne omgivelser

centralt på Sjælland mellem Roskilde og Ringsted. Kommunen ligger

inden for HT-området, og der er gode tog- og busforbindelser.

HK kommunalbladet 41


42HK kommunalbladet
























































FÅ oVeRblIk

oVeR dIne

JobmulIGHedeR

opret dit personlige CV

på hkkommunal.dk/job

Som medlem af

Hk/kommunal har du

mulighed for at oprette

dit personlige CV og en

jobagent på Hk/kommunals

jobdatabase. Jobdatabasen

er en del af Profiljobnetværket,

der består af

15 faglige organisationer.

netværket er således et

effektivt mødested for

jobsøger og jobannoncør.

med et CV i jobdatabasen

er du synlig over for

arbejdsgiverne 24 timer

i døgnet.


Fredensborg-Humlebæk

Kommune

Sagsbehandler

til Aktivering og Social Service

Social- og Sundhedsforvaltningen

Vi har brug for en frisk kollega, som har lyst og interesse for integrationens

mangeartede udfordringer. Opgaverne vil primært

være knyttet til det individuelle kontaktforløb, ressourceafklaring

og rådgivning knyttet til arbejdsmarkedsområdet.

Stillingen er placeret i aktiveringsteamet, hvor vi er i alt 15 kolleger.

Fra 1. januar 2007 forventes stillingen placeret i jobcentret.

Du skal kunne se muligheder frem for begrænsninger og have

et positivt syn på at det nytter - ligesom vi har.

Vi har travlt og hjælper hinanden. Det vil være godt, hvis du har

erfaring fra integrationsområdet, men nyuddannede socialrådgivere

og socialformidlere er også velkomne til at søge.

Se mere om jobbet på www.fhkom.dk, hvor vi har en uddybende

beskrivelse om stillingen og os. Du kan også kontakte koordinator

Annette Bendtsen på 4840 2309 eller afdelingschef John H.

Rasmussen på 4840 2307.

Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt.

Din løn vil afspejle dine kvalifikationer.

Send din ansøgning til John H. Rasmussen, Fredensborg-

Humlebæk Kommune, Tinghusvej 6, 3480 Fredensborg, så vi

har den senest den 26. januar 2006.

www.fhkom.dk

Økonomisk Rådgiver AUC

Vi søger 2 økonomiske rådgivere til vores Arbejds- og Uddannelsescenter

(AUC).

Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har erfaring fra

lignende stilling.

Du har gode formuleringsevner, arbejder systematisk og struktureret

og er selvstændig og initiativrig. Derudover er du fuld af godt humør

og har både lyst og evne til at arbejde i team.

Dine opgaver vil primært bestå i at behandle ansøgninger om økonomisk

hjælp, herunder beregning og udbetaling af kontanthjælp samt

administrative opgaver i forbindelse med dette.

Du kan læse mere om job-, person- og lønprofil samt om AUC og

kommunen iøvrigt på www.ggk.dk ligesom du kan ringe til faglig

controller Claus Hansen 48 38 86 40 / cha@ggk.dk for yderligere

spørgsmål.

Mærk din ansøgning "Økonomisk rådgiver" og send den til

Rådhuset

att. Malene Thomsen

Birkevang 214

3250 Gilleleje

så vi har den senest mandag den 23. januar kl. 9.00.

Vi holder 1. samtale tirsdag den 24. januar hvor vi udvælger

til 2. samtale som vi afholder mandag den 30. januar.

www.ggk.dk

Ny kollega til udbetaling

af kontanthjælp

Vi er 11 medarbejdere, der blandt andet udbetaler kontanthjælp

og revalideringsydelser over Kommunedatas EDB-system

KMD-Aktiv – bevilger hjælp til enkeltstående og helbredsbetingede

udgifter efter Aktivlovens bestemmelser – alt i et tæt

samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger.

Vi forventer, at du er kommunalt uddannet – gerne med DKI/

II eller kommunom og med relevant kendskab til den sociale

lovgivning.

Vores arbejdsplads er centralt beliggende i Køge Centrum, tæt

ved Køge Station og med gode parkeringsmuligheder.

Se mere om stillingen

på Køge Kommunes hjemmeside www.koegekom.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem

mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koegekom.dk

Birkerød Kommune

har ca. 22.000 indbyggere

og er en

grøn kommune

med et rigt kulturog

fritidsliv. Vores

vision er at være

en attraktiv og

professionel

arbejdsplads til

gavn for borgere,

virksomheder og

politikere.

Vi arbejder ud fra

kerneværdierne:

Troværdig

Inspirerende

Målrettet

Folkeregistermedarbejder

i Borgerservice

Kender du til folkeregisteropgaven og er du

frisk på at prøve kræfter med andre opgaver

i en Borgerservice, så er her et job til dig. Vi

kan tilbyde en travl og afvekslende hverdag,

hvor du både kommer til at ekspedere

borgere og rydde sager af skrivebordet.

I Borgerservice ønsker vi at arbejde med helhedsorienteret

sagsbehandling og hjælpe

borgerne hele vejen rundt om deres behov.

Derfor planlægger vi bl.a., at folkeregisteret

på sigt skal knyttes tæt sammen med andre

opgaver - fx skat.

Ring til Anne Nielsen eller Eva Høj i Borgerservice,

hvis du vil høre mere om stillingen,

eller læs på vores hjemmeside.

En ansøgning skal være os i hænde den 26.

januar 2006 med morgenposten.

Samtaler forventes afholdt den 30. januar.

www.birkerod.dk/job

HK kommunalbladet 43


44HK kommunalbladet

KULTURAFDELINGEN

Leder

– af udlånsekspeditionen på Roskilde Bibliotek

Vi søger snarest en leder af udlånsekspeditionen med et stort hjerte

og en skarp hjerne, der med naturlig autoritet og sammen med

souschefen har lyst til at lede ca. 39 engagerede medarbejdere. En

stor del af opgaven drejer sig i høj grad om udvikling og strategisk

ledelse af afdelingen, men også af biblioteket som en del af teamet

af afdelingsledere.

Biblioteket er en del af Kulturafdelingen, og er kendetegnet ved

tværfaglighed, skøre indfald, et højt serviceniveau samt et meget

højt fagligt niveau.

Roskilde Bibliotek er centralbibliotek på højt niveau. Det stiller krav

til sikker drift, men det betyder også forventninger til udvikling af

afdelingen.

Vi forventer, at vores nye afdelingsleder

• har erfaring som leder

• har indsigt i og interesse for et stort biblioteks skrankefunktioner

• kan stå i spidsen for ændringer på området

• er et åbent, nærværende og rummeligt menneske med overblik

og overskud

• kan motivere, uddelegere og tage beslutninger

• er initiativrig, løsningsorienteret og en god netværker internt og

eksternt

De overordnede arbejdsområder er:

• Daglig ledelses- og udviklingsansvar for udlånsekspeditionen

• Samarbejde og dialog med samarbejdspartnere i og uden for

biblioteksverdenen

• Netværkssamarbejde på især CB-området

• Ledelsesopgaver på tværs i samarbejde med de øvrige

afdelingsledere

Ansættelse efter gældende HK-overenskomst. Lønniveau forhandles

efter de gældende principper i Ny Løn. Flere oplysninger om Roskilde

Bibliotek samt jobprofi l for stillingen

www.roskildekom.dk/ledige stillinger og www.roskildebib.dk

Du er meget velkommen til at afl ægge os et besøg eller søge yderligere

oplysninger om stillingen hos biblioteksleder Mogens Vestergaard

på tlf. 4631 5002 (mobiltlf. 3084 1228) eller souschef i udlånsekspeditionen,

Susanne Enevoldsen på tlf. 4631 5056.

Send din ansøgning mrk. ”Leder af udlån” til Kulturafdelingen,

Roskilde Bibliotek, Postboks 229, 4000 Roskilde (adm@roskildebib.dk)

så vi har den senest den 27. januar 2006 kl. 12.00. Samtaler forventes

afholdt den 10. februar.

Roskilde Kommune satser på at styrke kulturen og idrætten, bl.a. gennem

kulturstrategierne ”Musikbyen Roskilde” og ”Kultur og kreative miljøer”. Det

udløser spændende opgaver og kræver engagerede og dygtige medarbejdere.

Kulturafdelingen består af tre sektioner: Bibliotek, Kulturudvikling og

Kulturfaciliteter.

Roskilde Kommune har et højt serviceniveau, hvor godt 5000 medarbejdere

servicerer 54.000 borgere. Vi er en arbejdsplads med et godt socialt

miljø og mange udviklingsopgaver. Vi arbejder fortsat på at udvikle

kommunen som en attraktiv arbejdsplads. Vi opfordrer alle interesserede

uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold

til at søge.

www.roskildekom.dk

ROSKILDE KOMMUNE


Socialrådgiver/

socialformidler - Genopslag

Ønskes: Medarbejder med mod på sygedagpengeopfølgning.

Haves: Et velfungerende team. Ansøgningsfrist

den 30. januar. Ansættelsessamtaler den 7. februar.

Rekvirer stillingsopslag nr. 02/06 på tlf. 4452 6016

– eller læs det på www.herlev.dk

Administrativ medarbejder

Miljø & Teknik i Ballerup søger serviceminded administrativ

medarbejder. Du er uddannet kommunom el. har DK I+II og har

kendskab til ejendomsskatteområdet. Du er rutineret edb-bruger

og har gode samarbejdsevner. Du får et alsidigt og selvstændigt

arbejde med gode kollegaer.

Hør mere: Ole Vestbirk 4477 2377.

Ansøgningsfrist: 20. januar 2006.

Jobnummer: 06-012

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online:

www.ballerup.dk/job

Søg dit nye job på www.ballerup.dk/job

HK kommunalbladet 45


46HK kommunalbladet

ROSKILDE MUSISKE SKOLE

Sekretær – til Roskilde Musiske Skole

En deltidsstilling på 18,5 time ugentlig er ledig til besættelse

pr. 1. februar 2006 eller snarest derefter.

Vi er en skole som har en billedlinje og en musiklinje hvor ca.

1.700 elever undervises af ca. 60 lærere. Undervisningen foregår

primært på folkeskolerne, men der foregår også undervisning her

på Kildegården, hvor administrationen holder til. Vi er i øjeblikket

en fuldtidsleder, en fuldtids souschef og en fuldtidssekretær.

Kontoret er et travlt mødested, og vi har en dejlig uhøjtidelig tone

og en rigtig god hverdag.

Vi forventer en person, der med indlevelsesevne og humor kan

varetage sekretariatsfunktioner, herunder elevadministration og

evt. økonomifunktioner.

Det forudsættes, at du

• har en kontoruddannelse

• har it-kompetence på brugerniveau

• er servicemindet

• har økonomisk indsigt

www.roskildekom.dk

Medarbejder

til børneydelser

Servicecentret søger pr. 1. marts

2006 en medarbejder til et spændende

og udfordrende job i front.

Dine hovedopgaver er borgerbetjening

og udbetalinger på

børneområdet (børnetilskud, -

bidrag og –familieydelse).

Vi beskæftiger os bl.a. også med

folkeregister, sygesikring, vielser,

boligindskudslån, boliganvisning,

skat og opkrævning.

Vi forventer, at du

• har afsluttet/er lige ved at

afslutte kommunomuddannelse

eller tilsvarende

• interesserer dig for den nære

kontakt til borgerne

• arbejder loyalt, og er fleksibel

og ser mulighederne i et borgerservicecenter

• både kan arbejde selvstændigt

og indgå i mindre teams.

Servicecentret

Vi tilbyder

• fast stilling – gerne på fuld tid

– med løn iht. til stillingens

funktion og dine kvalifikationer

• ansættelse i en organisation i

udvikling. Karlebo Kommune

bliver sammen med Fredensborg-

Humlebæk Kommune den 1.1.

2007 til Fredensborg Kommune

• ansættelse i et humoristisk og

uformelt miljø med fokus på

borgerne

Ansøgningsfrist: Tirsdag den

24. januar 2006 kl. 12. Vi holder

samtaler fredag den 27. januar

2006. Du bedes vedlægge oplysninger

om uddannelse samt

tidligere ansættelser.

Send eventuelt ansøgningen via

mail til hv@karlebo.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Deltidsstilling svarende til 18,5 time ugentligt. Arbejdet tilrettelægges,

fl eksibelt, således at der i travle perioder evt. planlægges

med højere ugentligt timetal. Løn og ansættelsesforhold efter

gældende regler og Ny Løn.

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til sekretær Birgitte

Grønhøj på 4631 4143 eller Leder Tom Henriques på tlf. 4631 4142.

Se også vores hjemmeside som er www.roskildemusiskeskole.dk

Ansøgningsfrist er 23. januar kl. 12.00 og ansøgningen sendes til

Roskilde Musiske Skole

Helligkorsvej 5, 2. sal

4000 Roskilde

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. januar om formiddagen.

ROSKILDE KOMMUNE

Socialrådgiver/-formidler til Handicapteamet

Børne- og Familieafsnittet i Ballerup søger socialrådgiver/socialformidler

med samarbejdsevner og lyst til rådgivning af familier

med børn med vidtgående handicap. Der er selvstændig arbejdstilrettelæggelse,

og du får administrativ bistand.

Hør mere: Joan Nielsen 4477 2950.

Ansøgningsfrist: 26. januar 2006

Jobnummer: 05-615

Læs mere om jobbet og send din ansøgning online:

www.ballerup.dk/job

Søg dit nye job på www.ballerup.dk/job

Åben & Udfordrende Ballerup Kommunes fælles værdier er grundlaget for

alt, hvad vi gør. Vi går nye veje og har nedlagt de traditionelle forvaltninger

til fordel for en åben, tværfaglig organisation, som lægger op til samarbejde

og nye måder at løse opgaverne på. For at fremme ligelig kønsfordeling og

etnisk ligestilling opfordrer vi både personer med dansk og anden etnisk baggrund

til at søge.


• Vil du arbejde på en central plads i en

organisation i udvikling? • Kan du have flere

bolde i luften på engang? • Har du lyst til en

varieret arbejdsdag? • Er du i stand til at

bevare overblikket i kaossituationer?

• Har du kendskab til og erfaring med regnskab

og budget? • Har du kendskab til og

erfaring med web-betaling? • Er du en

erfaren it-bruger (officepakken)?

Skattespecialist

Jysk Landbrugsrådgivning

Vil du være med til at præge rådgivningen på skatteområdet i Jysk Landbrugsrådgivning,

så er muligheden her.

Du skal

• forestå skatte- og regnskabsmæssig rådgivning og sparing til kunder

og kolleger

• gennemføre skatteretlige sager

• arbejde med lov- og regelfortolkning

• forestå udvikling af rådgivningen

• indgå i et skattespecialist team vedr. landbrug, selskaber og andre erhverv.

Du har

• en stærk faglig profil, er statsaut. el. reg. revisor, cand. merc. aud., skatterevisor

el.lign.

• lyst til at rådgive kunder og kolleger

• lyst til at skabe udvikling og forandring

• har erfaring som rådgiver og arbejdet med problemstillinger.

Læs mere om jobbet på www.jlbr.dk

Ansøgning sendes til Trehøjevej 10, 7200 Grindsted - mrk. “Skattespecialist"

senest d. 23. januar 2006.

Vi gør det lettere at være landmand

Dansk Landbrugs råd givning er et

samarbejde mellem landets

landbrugscentre, som rådgiver

og servicerer landmænd inden

for alle landbrugets produktionsgrene.

Dansk Landbrugsrådgivning be -

skæf tiger ca. 3300 medarbejdere

på 53 centre.

www.dlbr.dk

60566_KomBl_SH_skatte_138bx190.indd 1 03/01/06 15:24:10

SEKRETÆR TIL ØLSTED SOGNESKOLE – 15. FEBRUAR 2006

Hvis ja så har vi måske stillingen til dig!

Du kan få mere information på

www.Oelstedsogneskole.dk eller du er

velkommen til at kontakte skoleleder Ole

Madsen eller viceskoleleder Anette Lauge

Jensen på tlf. 4774 9023.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende

overenskomst.

Vi gør opmærksom, at Frederiksværk

Kommune indhenter straffeattest ved alle

ansættelser.

Ansøgning sendes til nedenstående adresse

senest torsdag den 26. januar kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler holdes mandag

den 30. januar.

Frederiksværk Kommune • Personaleservice • 3300 Frederiksværk • personale@frederiksvaerk.dk • tlf. 47784000 • www.frederiksvaerk.dk

HK kommunalbladet 47


BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNINGEN

48HK kommunalbladet

Socialrådgivere/

socialformidlere til

Børne- og Ungeområdet

I Børne- og familierådgivningen har vi lige den udfordring,

som du mangler!

- Og du er en kompetent og erfaren person, der med stor lyst vil

indgå i samarbejdet med ligeså dygtige kollegaer og sammen

med dem yde en stor indsats, både når det drejer sig om kerneydelser,

som hverdagen hurtigt fyldes af - såvel som det forventes,

at du vil blive en aktiv person i den omstillingsproces, vi er

i gang med.

Vi tilbyder 3 rådgiverstillinger med tiltrædelse 1. februar 2006

eller snarest derefter.

Stillingerne er tilknyttet Børn og Unge 0-18 års-området, de 2

stillinger med speciale på handicap og tilknyttet handicapteamet.

Arbejdsområdet omfatter sagsbehandling i forhold til Servicelovens

bestemmelser på børneområdet, det vil sige undersøgelses-

og udredningsarbejde, rådgivning og vejledning samt

iværksættelse af hjælpeforanstaltninger.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med andre faggrupper såvel

internt som eksternt.

Handicapteamet yder støtte til familier med børn og unge med

vidtgående handicap i henhold til Servicelovens § 28 og 29

samt § 40.

Vi er

• 19 medarbejdere opdelt i specialer og teamstruktur. Børneog

familierådgivningen består af 4 sagsbehandlergrupper, et

fremskudt team, 2 distriktsgrupper og en handicapgruppe.

Herudover er der en faglig koordinator og en afdelingsleder.

Til afdelingen er der ligeledes knyttet et ungdomsprojekt, familiecenter

og et familieplejeteam. Vi har p.t. flere tiltag

under udvikling til at understøtte det daglige arbejde.

Vi tilbyder dig

• Et udfordrende og spændende arbejdsområde med alsidige

opgaver og bred kompetence inden for området

• Engagerede og kompetente kollegaer samt arbejde og støtte i

et team med gode muligheder for faglig og personlig udvikling,

åbenhed for nytænkning og et uformelt, men krævende

arbejdsmiljø.

• Socialfaglig sparring og psykologfaglig supervision

• Flekstid, gode fysiske rammer og en stor organisation med

muligheder.

Vi forventer, at du:

• Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring

fra arbejde i en kommune, og gerne fra en familieafdeling

• Er robust, og kan klare stressede situationer

• Kan arbejde helhedsorienteret og målrettet via systematisk

sagsbehandling

• Er interesseret i en afdeling præget af korpsånd og teamtænkning.

Løn:

Stillingen aflønnes efter principperne i Ny løn.

Der ydes tillæg for kommunal erfaring, samt erfaring fra familiearbejde.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos afdelingsleder

Finn Bonnichsen, tlf. 96 28 24 84 eller hos faglig

koordinator Jørgen Breindahl, tlf. 96 28 24 65.

Ved ansættelse indhentes straffeattest.

Ansøgning og relevante bilag bedes sendt til:

HERNING KOM MUNE

Børne- og familierådgivningen,

Rådhuset, Torvet . 7400 Herning

eller pr. mail til: buaeo@herning.dk

Ansøgningen bedes mærket »Rådgiver i Børne- og familierådgivningen«.

Ansøgningsfristen er mandag den 23. januar 2006.

Handicaprådgiver

Familie og Sundhed

Familie og Børn søger en handicaprådgiver (opnormering)

til handicapsager 0 - 18 år.

Stillingen er på 30 timer (de første 5 måneder eventuelt

fuld tid).

Familie og Børn er en del af afdelingen Familie og Sundhed,

som består af en samlet indsats i forhold til særligt

udsatte børn og unge. Heri indgår PPR, sundhedsplejen

og de eksterne huse.

Lidt om os og jobbet

Stillingen indebærer, at du vil have sagsbehandlingsansvaret

i handicapsager. I de fleste sager vil indsatsen være

koncentreret om det tværfaglige arbejde om det handicappede

barn og den kompenserende hjælp til familien.

Vores mål med indsatsen overfor familier med handicappede

børn er gennem tidlig og koordineret indsats

• at skabe rammer for barnets udvikling

• at skabe forudsigelighed i den samlede indsats

overfor barn og familie

• at forældrene får den nødvendige rådgivning på det

rigtige tidspunkt.

Vi lægger vægt på kvalitet, høj faglighed, grundigt undersøgelsesarbejde,

tæt tværfagligt samarbejde og betragter

forældrene som den vigtigste samarbejdspartner.

Vi vægter det positive livssyn, tydelighed og åbenhed. Du

bliver ansat i en dynamisk og engageret personalegruppe

med vilje til at gøre en forskel både for borgerne og

hinanden. Du får mulighed for at præge denne proces

sammen med engagerede kolleger.

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor drift og udvikling

går hånd i hånd.

Vi ønsker en kollega, der

• er uddannet socialformidler/socialrådgiver

• har viden og erfaring på feltet

• har flair for den administrative del af arbejdet

• har tjek på egen faglighed og respekterer andres

• er i stand til at give og modtage kollegial støtte.

Familie og Børn består af 4 handicaprådgivere, 4

ungerådgivere, 9 familierådgivere, 1 familieplejekonsulent,

3 administrative medarbejdere og 2 sektionsledere.

Vi har ekstern teamsupervision og har som mål, at en

fuldtidshandicaprådgiver har højst 40 sager.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes

på baggrund af forhandling i forhold til gældende aftaler.

Særlige kvalifikationer kan honoreres.

Yderligere oplysninger

Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til

sektionsleder Gitte Gjørup, på tlf. 4820 2450.

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 5 eller 6.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen med relevante data sender du til Hillerød

Kommune, Familie og Børn, Helsingørsgade 2, 3400

Hillerød, så vi har den senest den 27. januar 2006.


ANNONCER

Nummer Deadline

Blad nr. 2 18. januar

Blad nr. 3 1. februar

Blad nr. 4 15. februar

Blad nr. 5 1. marts

Blad nr. 6 15. marts

Blad nr. 7 29. marts

Blad nr. 8 19. april

Nummer Udkommer

Blad nr. 2 27. januar

Blad nr. 3 10. februar

Blad nr. 4 24. februar

Blad nr. 5 10. marts

Blad nr. 6 24. marts

Blad nr. 7 7. april

Blad nr. 8 28. april

ADMINISTRATIV MEDARBEJDER TIL BØRN,

UNGE OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

Lokalcenter Vanløse

Københavns Kommune, Lokalcenter Vanløse

søger en administrativ medarbejder til

Børnefamilieteamet med tiltrædelse snarest

muligt.

Børnefamilieteamets målgruppe er

Socialt truede børnefamilier med børn og

unge i alderen 0 til 18 år, der har behov for

en særlig indsats. Målgruppen omfatter således

familier og unge, der har brug for hjælp

i forhold til fx rådgivning, vejledning, støtte,

familiebehandling og anbringelse af børn

udenfor hjemmet.

Arbejdsopgaver

Der er tale om en stilling med en bred vifte

af administrative opgaver. Centrale arbejdsopgaver

vil være, at

• være datakvalitetsansvarlig i teamet

• dataregistrere, udarbejde statistik og analyser

• bidrage til styring af teamets budget

• foretage løbende administrative opgaver så

som oprettelse og lukning af sager, indberetning

af plejeløn, økonomiforsendelse,

indhentning af udtalelser, telefonservice

mv.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du

• rutineret arbejder i kendte it-programmer

og hurtigt tilegner dig nye

• er vant til og har interesse for at arbejde

med tal og statistik

• er serviceminded og kvalitetsbevidst

• har gode samarbejdsevner

• er god til at skrive.

Du må gerne have erfaring med offentlig

administration.

Personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du

• er stabil, åben og ærlig i din fremtræden

• er serviceminded og kan lide at have kontakt

til borgere

www.kk.dk

• er initiativrig og følger opgaverne til dørs

• arbejder struktureret og systematisk og

tager ansvar for dine opgaver.

Vi tilbyder

• et spændende fagligt og personligt udviklende

arbejde

• et arbejde med høj grad af indflydelse og

ansvar

• et tværfagligt og dynamisk team med en

stærk faglighed

• et team som arbejder udviklingsorienteret,

og som har fokus på kvaliteten i arbejdet

• et team, der lægger vægt på et godt

arbejdsmiljø, hvor teamets medarbejdere

hjælpe og støtter hinanden i opgavevaretagelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst med

relevant faglig organisation, herunder regler

om Ny Løn.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger kan

du kontakte teamchef Hanne Sørensen,

telefon 3317 5874, hk98@sof.kk.dk

Københavns Kommune ser mangfoldighed

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres

særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøgningsfrist

Senest den 30. januar 2006 kl. 12.00.

Ansøgning og CV sendes til

vanlose.personale@faf.kk.dk eller til

Socialforvaltningen

Lokalcenter Vanløse

T/A Team

Linde Allé 40-44

2720 Vanløse

HK kommunalbladet 49


50HK kommunalbladet



Forsyningsafdelingen søger snarest en frisk og dygtig medarbejder til at varetage

afdelingens regnskabs- og sekretæropgaver. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Forsyningsafdelingen, som varetager alle opgaver inden for affald, vand, afløb og

fjernvarme består pt. af 18 personer fordelt på ovenstående arbejdsområder.

Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med en anden regnskabsmedarbejder.

Forsyningsafdelingen er organisatorisk placeret i teknik- og miljøforvaltningen,

som har ca. 85 administrative medarbejdere. Forvaltningen bor ikke på rådhuset,

men er samlet i en bygning kun få minutter fra rådhuset. Vi sidder i åbent

kontorlandskab, som fremstår lyst og venligt.


• Ansvarlig for kontering og betaling af regninger samt opkrævning af

indtægter

• Vedligeholdelse af kontoplan, års-afslutning af renovationsområdets

regnskab mm.

• Traditionelle sekretæropgaver for afdelingen, herunder færdiggørelse af

sager til politisk behandling, fordeling af post, kopiering mm.

• Telefonbetjening herunder kontakt til borgere, vognmand, behandlingsanlæg

mm.

• Varetage forskellige registreringsopgaver

• Deltage i afdelingens almindelige sagsbehandling

• Indgå i forskellige tværfaglige arbejdsgrupper i forvaltningen

• Deltage i vagtordningen vedrørende betjening af forvaltningens reception

• En stilling med mulighed for indflydelse på løsning af arbejdsopgaverne.


• Erfaring fra en lignende stilling med såvel regnskabs- som sekretæropgaver

• Rutineret PC bruger (Word, Excel, økonomisystemer, evt. CIRIUS og FAS

mm.)

• Gode skriftlige og mundtlige egenskaber

• Bevarer overblikket og humøret, når tingene går stærkt

• Er serviceminded og har lyst til at have kontakt med borgere

• Er ansvarsfuld og kan strukturere og organisere eget arbejde

• Kan arbejde selvstændigt - men har også gode samarbejdsevner

• Er omstillingsparat - har lyst til at påtage dig nye opgaver

• Har god ordenssans og evner til at afslutte sager

• Relevant uddannelse evt. suppleret med kommunom (økonomi) eller

tilsvarende.


Har du spørgsmål eller ønsker du mere information om stillingen kan forsyningschef

John Jensby, tlf. 3957 5850, eller kontorleder Pia Vendelholt, tlf. 3957 5890

kontaktes.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny Løn.

Send din ansøgning med relevant dokumentation til

Gladsaxe Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen,

Rosenkæret 39, 2860 Søborg, mrk. forsyningsafdelingen.

Vi skal have ansøgningen senest mandag den 23. januar.

Jobsamtaler forventes gennemført fredag den 27. januar.

Annonceinformation 2006

Hvor langt

Hvor langt

En stillingsannonce

i Kommunalbladet

bringer dig i kontakt

med 157.000 læsere

vil du gå

efter en ny

medarbejder?

vil du gå efter en ny medarbejder?

Bestil vores nye

annonceinformation via

annoncer@kommunalbladet.

dk, på tlf.: 8676 1322

eller på www.hkkommunal.

dk/annonceinformation

Kommunalbladet

– så går du ikke forgæves

Design & tryk: Datagraf Auning as


SØGES TIL HØRSHOLM KOMMUNE

Socialrådgiver/socialformidler

til børneområdet

I forbindelse med gennemførelse af anbringelsesreformen er

Børneområdet i Hørsholm Kommune opnormeret med en 37

timers stilling som socialrådgiver/socialformidler. Stillingen er

ledig til besættelse fra 1. februar 2006 og er tidsbegrænset i

2 1 ⁄2 år.

Stillingen er placeret i Familieafdelingen i Direktørområdet for

Børn og Kultur. Afdelingens arbejdsområder omfatter ud over

servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge

også sundhedsplejen og pædagogisk psykologisk rådgivning.

Arbejdsområdet med familier, børn og unge omfatter

• rådgivning og vejledning

• § 38 undersøgelser

• støtteforanstaltninger i hjemmet

• dag- og døgnplaceringer

• støtte og økonomisk hjælp til børn og unge

med vidtgående handicap

Vi søger en kollega, der

• har en god faglig baggrund som rådgiver

• har interesse i, og gerne kendskab til, arbejdet med

børnefamilier

• kan arbejde selvstændigt og struktureret

• er engageret og har gode samarbejdsevner

Vi kan tilbyde

• et fagligt team af dygtige og engagerede kollegaer

• et afvekslende og selvstændigt arbejdsområde

• tæt samarbejde på tværs af faggrænser

• et arbejdsmiljø med fokus på kvalitet i opgaveløsningen

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen aflønnes efter principperne i aftalen om Ny Løn

og med udgangspunkt i trin 34.

Yderligere oplysninger om stillingen,

kan fås ved henvendelse til faglig leder Birgitta Wiinberg på

telefon 4517 7311, e-mail bwi@horsholm.dk

Ansøgningsfrist

den 23. januar 2005. Ansøgning vedlagt relevant dokumentation

sendes til:

Hørsholm Kommune ∙ Direktørområdet for Børn og Unge

Familieafdelingen ∙ Ådalsparkvej 2 ∙ 2970 Hørsholm

Kalundborg Kommune

www.kalundborg.dk

Social- og Sundhedsforvaltningen

Teamleder til kontanthjælps- integrationsteam

Har du lyst til at deltage i et udviklingsprojekt og i spændende ledelsesmæssige

udfordringer, så har vi jobbet til dig!

Vi søger en leder, der kan medvirke til, at føre et spændende udviklingsprojekt

igennem i 2006. Vi vil få supervision/undervisning og hjælp fra en

ekstern dygtig konsulent. Projektet går ud på at få indført nye metoder,

styrke den faglige udvikling og konkret få sparring i svære sagsforløb.

Vi søger en teamleder, der kan medvirke til at sikre et højt fagligt

niveau og et sundt og udviklende arbejdsklima.

Du vil få 9 medarbejdere, der gerne vil prøve nye metoder og meget

gerne vil, at der sker en spændende faglig udvikling.

Vi er topengagerede og glæder os til samarbejdet.

Løn efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist den 27. januar 2006 kl. 8.00.

Se annoncen på www.kalundborg.dk Jobnummer 2005002019

eller ring til Else A. Nielsen på tlf. 5953 4203.

Kommunen ønsker en mangfoldig sammesætning af medarbejdere

og opfordrer derfor alle uanset køn og etnisk baggrund til at søge.

Vi har en generel politik om indhentning af straffeattest på børne-, unge og ælderområdet.

Løn- og personalekontoret · Postboks 50 · 4400 Kalundborg

Kan du få vores sygemeldte

borgere i arbejde?

- så bliv rådgiver i Opfølgningsteamet

I Greve Kommune er vi ambitiøse og arbejder

hele tiden med at forbedre vores metoder, så

vi kan hjælpe borgeren hurtigt tilbage i arbejde.

Vi samarbejder blandt andet med de praktiserende

læger, virksomhedskonsulenter og

KompetenceKompagniet, som tilbyder særligt

tilrettelagte forløb, så tilbuds- og afklaringsmulighederne

for den enkelte borger er gode.

Vi tilbyder fagligt dygtige kollegaer, en uformel

omgangstone, kollegial supervision og stor

kompetence.

Lyder det spændende? – så læs mere om jobbet

på www.greve.dk

Vi er til for

borgerne

Tilbud om

hjælp tager

udgangspunkt

i borgerens

eget løsningsforslag

www.greve.dk

HK kommunalbladet 51


HK KOMMUNALBLADET

PARK ALLÉ 9

8000 ÅRHUS C.

FÅ OVERBLIK OVER

Som medlem af HK/Kommunal har du

mulighed for at oprette dit personlige CV og

en jobagent på HK/Kommunals jobdatabase.

Jobdatabasen er en del af Profiljob-netværket,

der består af 15 faglige organisationer.

Netværket er således et effektivt mødested for

jobsøger og jobannoncør.

Med et CV i jobdatabasen er du synlig over for

arbejdsgiverne 24 timer i døgnet.

Opret dit personlige CV på hkkommunal.dk/job

SORTERET MAGASINPOST

DINE JOBMULIGHEDER

ID.NR.: 41009

Får du ikke drømmejobbet i forbindelse med kommunalreformen, er der andre

muligheder. Opret dit personlige CV på HK/Kommunals jobdatabase og bliv

matchet med jobannoncer fra 15 af de største fagblade.

Du kan oprette dit CV i anonymiseret form. Dit CV vises kun til virksomheder,

der søger en medarbejder med din profil. Virksomheden bliver gjort opmærksom

på dit CV via en mail.

Finder virksomheden dit CV interessant, modtager du en mail med

stillingsopslaget og en opfordring til at frigive dit navn, adresse mv. Det føles

næsten som at blive headhuntet.

HK/Kommunals jobdatabase kan du også oprette en jobagent, der scanner

jobannoncerne for dig. Finder jobagenten et job, der matcher dine søgekriterier,

får du en mail med et link til jobannoncen.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER partner i profiljob.dk

More magazines by this user
Similar magazines