Tæk Post 4-2012 - Jydsk Tækkemandslaug . Stråtag

Nr 4 • december 2012 • Udgivet af Jydsk tækkemaNdslaUg • issN 1903-5330 

Bonderøven som tækkemand • Myter og fakta • Nytænkning og ny tækning 

Hollændere hjælper japaner efter tsunami • Afrikaner tækker på Djursland 

Dobbelt så meget stråtag om 10 år • Kvalitetssystem for tagrør forude 

JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 1

Først var det meningen, at han selv ville tække… 

Så blev det til, at en tækkemand skulle hjælpe og lære ham 

op… 

Enden blev, at tækkemanden og hans medhjælper tækkede den 

ene side, på den anden side kom der masser af hjælpende tækkemænd 

– og Frank lavede så selv rygningen af tang. Og tækkede 

også lidt. Meget, siger han. 

Da der var flest, var de 10 mand på taget – og én kvinde, Katinka 

fra Sverige, der var i praktik hos den svenske tækkemand Sten Nielsson, 

som igen var taget til Kastanjegården for at give en hånd med. 

Tækket blev der. Og det ser rigtig fint ud, selv om det gik, som 

man kunne have forventet, når mange tækkemænd samles: Der var 

mange meninger og måder at gøre tingene på. Rigtig mange meninger. 

øJe for perfektioN 

Kåre Bang Bjerregaard, nyt JTL-medlem, har det måske lettest lige 

den dag, TækPost kiggede forbi. Han passer nemlig sit helt eget 

hjørne fra kvist til gavl, og der står en iskold vind ind, så ingen presser 

på for at gøre Kåre følge. 

Sværere er det for Bjarne Johansen, for som tidligere lærer i tækningens 

ædle kunst og med et skarpt øje for perfektion er det mere 

En hyldest til 

det gode 

håndværk 

end svært at koncentrere sig om det, han egentligt har gang i: At 

lære Frank at sætte tagskæg. I virkeligheden ville han helst drøne 

rundt og korrigere og give gode råd til alle, der har en tækkeskovl 

eller en smule tagrør i hånden. 

”Det er vist godt, at jeg har et enkeltmandsfirma”, konstaterer 

Bjarne med et lunt, selverkendende smil. 

Karsten Winum og hans onkel, Arne, knokler løs, og Ruud skælder 

ud over rørene, så det – næsten – kan høres omme fra den side, 

hvor han og assistent Thomas passer deres helt egen side. Det er 

mere aflad end egentlig utilfredshed med rørene, for de er fine, 

danske rør fra Grund Fjord, og Ruud har selv udvalgt dem hos Jens 

Da det gik hedest for sig, var der 11 på taget, da Frank 

Bonderøvs store stråtagsprojekt løb af stablen – 

nu er Kastanjegården klar til vinter 

tekst og foto: JørgeN kaarUp 

Ole Johansen. Men nogen skal det jo gå ud over, at der er pres på, 

andre opgaver kalder, og i morgen vil Ruud lægge tangmønning på 

kvisten mod syd. Det er så blevet til, at han skal være klar til dét fra 

morgenstunden. 

kedeligt stråtag 

Nu er husets ydermure og taget færdigt for vinteren, og som det står 

der, er det jo egentlig et temmelig traditionelt stråtag uden de store 

eksperimenter… 

”Huset skal formidle og hylde det gode håndværk, og det vil også 

sige de rene produkter som tagrør, kalk, mursten, tømmer og > 

2 DECEMBER 2012 JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 3

kampesten, Det gør det, men når det er sagt, ja, så er det vel et 

relativt traditionelt tag”, siger Frank Erichsen. 

Tækkemand Bjarne Johansen gik så vidt som til at kalde taget 

kedeligt… 

”Det har han måske lidt ret i, det er et klassisk tag uden de store 

udsving, men det er et flot tag. Og det er klart, at når jeg ikke er 

tækkemand, så er det svært at vide, hvor muligheden for variation 

ligger. Det skulle tækkemænd gøre meget mere ud af: At fortælle 

kunderne om de mange muligheder, stråtaget giver for spræl – 

kunderne kender jo ikke til alle de vanvittige ting, man kan lave. 

Jeg ville ikke have lavet det meget anderledes, hvis det kunne laves 

om. En detalje, uglehullet i gavlen mod vest, er jeg meget glad 

for som en lille, anderledes detalje”. 

braNdsikker tryghed 

Snakken går videre om traditionelt håndværk over for det mere 

teknologisk orienterede med moderne, ofte syntetiske materialer. 

F.eks. var det meningen, at Frank ville have eksperimenteret mere 

med forskellige traditioner som tækning med hasselkæppe, vidjer 

og måske endda syning med halmsimer. Men der manglede tid til 

det hele, så også en idé om at erstatte noget af jernet i det skruede 

tag med hasselkæppe blev droppet, så taget er et skruet tag med 

Sepatec brandsikring. 

”Jamen, stråtaget skal jo udvikle sig, og skruerne er et bevis på, at 

håndværket ikke står stille. Der har været skepsis over for skruemetoden, 

men det ser jeg ingen grund til. Der er tale om både rationalisering 

og forbedring, og det er da kun et gode. 

Vi skal ikke holde fast i noget gammelt, bare fordi det er gammelt. 

Og et moderne, brandsikret tag er helt klart at foretrække frem for 

fortidens mere brandfarlige tage”. 

NU kaN Jeg tække 

Frank bliver næsten fornærmet, da TækPosts udsendte kommenterer, 

at det jo var meningen, at han selv skulle tække meget mere. 

Der er brugt kalkmørtel uden cement til felterne i bindingsværket, og da 

det skal hærde i 16 uger og ikke må få frost – og da murerarbejdet kom 

lige sent nok i gang – har Frank købt 2 x 50 meter 1,5 cm isolering, som nu 

beskytter murværket mod frost. I vinter skal der laves træværk til 1.salen, 

fundamenter til skillevægge og sokkel til skorsten og masseovn. 

”Jeg har tækket en stor del af bagsiden, mellem og over de to 

kviste, sat tagskæg, bukket top om og lave rygning med vredne 

tangvaskere, som derefter er syet på”, siger en let indigneret Frank. 

”Nu kan jeg godt tække i det små – med telefonsupport. Jeg har 

også en slagter, jeg kontakter, når jeg skal slagte… Jeg har helt klart 

lyst til at tække en hollandsk høstak og et hønsehus, små projekter. 

Det bliver uden brandsikring, så jeg kan granske noget mere i de 

traditionelle tækketeknikker”. 

En hollandsk høstak består af fire kraftige stolper, og på dem kan 

tagkonstruktionen hæves og sænkes, afhængig af, hvor fyldt den 

lille ”lade” er. En type bygning, som ingen tradition har i Danmark. 

”Udgangspunktet for mig er selvforsyning. Og rundt om i verden 

er der et hav af tekniker og erfaringer, som har deres berettigelse. 

F.eks. i Holland en tækket høstak – dét er en god ide, ganske 

enkelt, som ingen i Danmark har fået”! 

specielle folk 

Tækningen på Kastanjegården strakte sig over fem uger. Det var 

specielt i løbet af én af ugerne, at der kom mange tækkemænd til. 

”Det blev sat i søen, så jeg kunne se og lære af, hvad yderst forskellige 

tækkemænd kunne bidrage med - det var rigtig spændende. 

(Lille pause, så kommer fortsættelsen) 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det nok er rigtig 

godt, at et stråtag som regel er det sidste, der laves på et hus – for 

så har tækkemænd ikke behov for at arbejde sammen med særlig 

mange andre håndværkere. Tækkemænd er nogle meget, meget 

specielle folk. Punktum”. 

(Frank griner højlydt i erindring om de dage, da der var 10 

tækkem/k’ere på taget, ikke mindst ved tanken om, at der ofte kun 

skal to tækkemænd til at skabe tre meninger.) < 

Også Carlo Christensen nåede at komme forbi Kastanjegården i en 

pause under forhandlinger med ukrainske rørhandlere. 

I den valmede gavl mod vest er der kommet et hul til ugler 

foroven, inspiration fra Holland og fra gamle danske 

jernalderhuse. 


Vellykket 

internationalt 

møde 

De her sommerhuse lejes ud og er et af eksem- 

plerne på nybyggeri med stråtag i Tyskland. 

Der var plads til både 

fest og faglighed, da 

tækkemænd fra 7 

lande mødtes i Lübeck 

til det årlige møde i 

den internationale 

sammenslutning, ITS 


Der blev udleveret T-shirts med ITSlogo 

på, og et stort banner med 

logoets tagrør hilste velkommen 

som et varsel om, at første skridt til et 

konkret samarbejde om at sikre kvaliteten 

af materialer til stråtage ville blive taget i 

Lübeck. 

Der blev vist nybyggeri med stråtag, husbåde 

og kolonihaver med stråtag, tækkemænd 

blev set dansende på bordene 

i byen natteliv, og hollænderne løb igen 

med sejren som de bedste rørkastere. De 

tyske værter havde lagt et stort arbejde i 

et godt program, beværtningen var i top, 

Japan sluttede sig til flokken, og sydafrikanerne 

mødte talstærkt op. 

Vi er i Lübeck, datoen viser 10. oktober, 

forude venter to et halvt døgn med intenst 

samvær med mere end 60 kolleger 

fra snart det meste af verden. Hele flokken 

kommer strømmende til i løbet af denne 

torsdag eftermiddag, til indkvartering i 

smukt beliggende værelser i tilknytning til 

universitetet i Lübeck, som rummer forskning 

i stråtage og er placeret ved siden af 

den skole, der blandt andre også uddanner 

tækkemænd. 

Aftenen byder på god mad og drikke 

ad libitum og en introduktion af situationen 

i de forskellige lande. Tækningen går 

mere trægt end normalt i alle lande, men 

Der er hundredevis af små huse – 

og husbåde – med stråtag langs 

Tysklands næststørste sø i Schwerin. 

To øboer mødes: Søren Vodder 

fra Lolland og Akio Kumagai fra 

Japan. De to har en stor interesse 

i tækkemiscanthus til fælles og 

mødes igen til foråret. 

i både Sydafrika og Holland er der pænt gang i branchen, fortsat 

med mange nybyggerier, som vælger strå på taget. 

JapaN på baNeN 

I år var anden gang, de 6 lande i ITS mødtes. Første gang var til 

stiftelsen sidste år i Danmark, og og allerede nu, året efter, støder 

et nyt land til, Japan, så ITS’s medlemsskare er nu snart på 7 lande. 

Japan er et kapitel for sig, fordi der her er de mest restriktive 

brandkrav, man kan forestille sig. I praksis betyder det, at der stort 

set kun tækkes på fredede og historiske bygninger og huse, men 

nu er tækkemændene ved at slutte sig sammen i en organisation, 

som bl.a. vil tage ved lære af de lande i Europa, der har eller er ved 

at knække ”brand-nødden”: At brandsikrede huse fint kan have 

stråtag og ligge tæt, som Holland er det bedste eksempel på – men 

Danmark er forhåbentlig på vej til at følge efter. 

Der er kun omkring 15 tækkefirmaer i Japan, og Akio Kumagai 

har et af de største med 15 ansatte. Selv om han fik både sit hus 

og alle erhvervsbygninger ødelagt af tsunamien, og familien fortsat 

bor i et midlertidigt genhusningshus, har han alligevel valgt at 

slutte sig til flokken i ITS, International Thatching Society. 

Netop japanske Akio er et godt eksempel på, hvordan netværk 

opstår. Det varede ikke længe, før Søren Vodder og ham har fundet 

hinanden i deres fælles interesse: Miscanthus, som man traditionelt 

har brugt og stadig bruger i stor udstrækning i Japan. Nu skal Akio 

besøge Danmark til foråret, når Søren høster, for der er en del at 

lære om dyrkning af Miscanthus – på Lolland..! 

kUNderNe øNsker stråtag 

Tilbage til Lübeck, hvor mødets første hele dag bød på udflugt med 

masser af stråtage, både helt nye og af ældre dato. Første stop var 

et sommerhusområde med 4 år gamle stråtage, som 7 firmaer tækkede 

samtidig. Som en af kollegerne fra området sagde: ”Hvis der 

var faldet en bombe i de dage, ville halvdelen af alle tækkemænd i 

Mecklenburg-Vorpommern have været væk”. 

Priserne for husene ligger omkring 1,5 million kr., cirka det samme 

som i Danmark. Det er primært investorer, der står bag husene, 

som så lejes ud. Selv sådan en ganske almindelig torsdag en oktober 

er der pænt lejet ud i klyngen af huse, som ligger i et flot naturområde 

tæt på Østersøen. 

Næste stop var øen Poel, hvor det store svenske byggefirma NCC 

har bygget en del nye helårshuse med stråtag. Der var stadig gang i 

byggeriet, og vi mødtes med NCC’s projektleder, som på spørgsmålet 

om, hvorfor de har valgt stråtag svarede: 

”Der er tradition for stråtag her i området, og kunderne vil gerne 

have det”, lød svaret. Husene er attraktive, ligger tæt ved kysten og 

ser ud til at være af høj kvalitet. Det samme kunne man ikke sige 

om tækningen, var de fleste udenlandske gæster enige om – men 

af høflighed blev der ikke sagt meget om dét til de tyske værter, 

som dog nok fornemmede, at begejstringen for håndværket var til 

at overse. 

tækkede hUsbåde 

En sejltur på Tysklands næststørste sø i delstatens hovedstad, 

Schwerin, var dagens højdepunkt. Masser af ældre, smukke huse, 

kolonihavehuse og husbåde, hvoraf rigtig mange har stråtag. Et 

eldorado for tækkemænd, for her går beliggenhed, byggeskik og 

tagtype i mange tilfælde op i en flot, højere enhed. 

Aftenen bød på samvær og måltid i en af Lübecks ældste restauranter 

med masser af stemning og højt humør. Efterfølgende blev 

tækkemænd fra 7 nationer sluppet løs i Lübecks natteliv, og det 

var her, det lykkedes den udsendte reporter at se en tækkemand, 

der dansede på et bord. Det var Michael Andersson, svensker med 

danske rødder, der ikke kunne modstå bandets bankende rytmer 

– men både han og de øvrige deltagere opførte sig ellers ganske 

pænt, så vidt vides…. 

Fredag bød på udflugt til det nordslesvigske frilandsmuseum 

Molfsee ikke så langt fra Kiel. Her var rig lejlighed til at se tyske 

tækketraditioner og få snakket om faget med kollegerne. Henk 

Horlings overtog halvvejs i rundturen guiderollen fra den officielle 

museumsguide, som følte sig mindre og mindre sikker i sit fag, efterhånden 

som hun blev korrigeret og fik oplysninger om stråtag, 

som hun aldrig havde hørt før. 

dræbersvamp spøger 

Der blev kigget på for tidlig nedbrydning og håndværksmæssigt 

mindre godt udført arbejde, strå blev hevet ud, mos studeret. Faktisk 

var det her, sagen om ”dræbersvampe” startede i Tyskland, fordi 

et tag blev tækket med rør, der blev høstet alt for tidligt i november 

og lagt på taget i fugtigt vejr. Den historie vender vi tilbage til i vores 

nye brancheblad i 2013, for den er værd at grave i. 

Jonny Paech fra Rügen, tækkemand, rørhøster og ingeniør holdt 

i frokostpausen oplæg om de tyske standarder ud fra, hvad der svarer 

til den danske Tækkevejledning. Tyskerne har genopdaget og 

genopfrisket de standarder, som var næsten glemte og ikke rigtig 

blev brugt mere – men da pressen fik fat i historien om tage, der 

angribes af svamp og nedbrydes alt for hurtigt, var det på tide at 

finde fagets dyder og normer frem igen. 

Et flot arrangement, fremragende beværtning og mange muligheder 

for at få ny indsigt fra kolleger i andre lande. Stor ros til de 

tyske værter for et flot arrangement. Næste gang er det Sydafrika, 

der kalder som værtsland. Det bliver i februar 2014, for da er det 

sommer i det sydlige Afrika, hvor tækkefirmaerne til tider har op 

imod 200 ansatte. 

ITS-bestyrelsen holdt også møde og vedtog at påbegynde en 

ordning med det formål at kvalitetssikre materialerne. Læs artiklen 

”Kvaliteten af rørene skal sikres”. 

Verdensmestre i rørkast blev for 2. år i træk Holland, og da det 

blev afholdt i øsende regenvejr er der desværre ingen fotos af mestrene. 

Til gengæld vandt Danmark ære, da Saul van der Meer blev 

verdensmester i præcisionskast. Hvis nogen genkender navnet, 

skyldes det en herboende hollænder, Sebastian, som er Sauls far. < 


Hvis forslaget om at identificere tagrørenes vej fra høst til levering føres ud i livet, bliver det ikke nok at skrive, fra hvilket land, de kommer. 

Kvaliteten af 

rørene skal sikres 


Henk Horlings fra Holland blev præsident, Thomas Schneider 

fra Tyskland vicepræsident. Jo, fint skal det være, når tækkemændene 

opretter titler i det internationale samarbejde. 

Denne artikels forfatter er godt tilfreds med at bevare titlen som 

koordinator og sekretær, for det er Danmark, der er kontaktland for 

International Thatching Society, ITS. 

Men bortset fra, at der nu for første gang er en formand (præsident) 

for samarbejdet på tværs af lande og kontinenter, så var for 

tidlig nedbrydning af tage årets hovedtema på mødet i ITS-bestyrelsen. 

”En tredjedel af tagrørene skulle aldrig være endt på et tag”, 

sagde Henk Horlings. Marjorie Sanders, England: ”Vi får de allerdårligste 

rør, dem Danmark og Holland har kasseret”. 

”Mine leverandører i Estland og Sverige leverer rigtig god kvalitet, 

fordi jeg har uddannet dem”, sagde Adam Ooms, Sverige. Og 

Finn Guld fra Danmark føjede til: ”Det er bestemt ikke kun mate- 

rialerne, det er i mindst lige så høj grad tækkemandens kunnen og 

kvaliteten af tækkearbejdet, der tæller”. 

samarbeJde er i gaNg 

Jo, der var masser at tage fat på – og mange synspunkter. Det vigtigste 

på mødet var, at et forslag fra England om at påbegynde et 

kvalitetssikringssystem for tagrør blev vedtaget. På baggrund af 

dårlige erfaringer – og samarbejde med Tyskland og Holland om 

problemer med for tidlig nedbrydning – havde engelske Marjorie 

Sanders lavet et kæmpe forarbejde, som hun havde sendt ud på 

forhånd – og som blev fremlagt på årets bestyrelsesmøde. 

I korte træk går forslaget ud på, at det fremover skal blive muligt 

at spore tagrørene tilbage til producenten, så denne også får et 

ansvar for de materialer, han leverer. Dvs. en mærkningsordning og 

et system, der internationalt registrerer de vigtigste ting: Navn på 

leverandør og opkøber, høststed, tidspunkt, vejr på høsttidspunkt, 

Et internationalt 

samarbejde skal 

sørge for, at det bliver 

muligt at mærke tagrør 

med oprindelsesland, 

høsttidspunkt og andre 

relevante informationer 

En del af tagene på det tyske 

frilandsmuseum blev tjekket grundigt, 

da flokken af tækkemænd fra hele 

verden var rundt og kigge 

med kritiske øjne 

Joost Kreuger her i forgrunden er 

fra det hollandske tækkekontor 

og her mener de, at det især er 

tagrørskvaliteten, der medfører for 

tidligt nedbrudte tage.. 

hvordan de er opbevaret, hvornår de 

er sendt videre fra høststedet, opbevaring 

undervejs og efterfølgende 

mindst to fugtighedsmålinger, inden 

rørene lægges på taget. 

æresmedalJe til forsker 

Marjorie Sanders arbejder for det engelske 

tækkemandslaug, er forsker 

og akademiker og fik i øvrigt en medalje 

som ”æresforsker” på mødet i 

Lübeck. Hun har lavet et meget stort 

forarbejde, og hele dette kvalitetssikringssystem 

er nu ved at blive indført 

i England. 

Der var enighed om, at medlemmerne 

af bestyrelsen nu skal hjem 

og læse materialet fra England igennem 

og drøfte det med de hjemlige bestyrelser og organisationer. 

Marjorie Sanders har lavet et meget stort og grundigt forarbejde, 

som sandsynligvis skal tilpasses de enkelte lande. 

Men der var enighed om, at der skal arbejdes sammen på tværs 

af lande, så tækkemænd fremover får mere styr på materialerne 

ved at stille krav over for leverandørerne. I sidste ende handler det 

om, hvem der i værste fald skal dømmes, hvis en sag ender i retten. 

Der var også enighed om, at tækkemandens faglige kunnen 

spiller ind – og at der er andre påvirkninger af stråtagene, som vi 

ved for lidt om: Klimaforandringer, kvælstof i både regnvand og på 

rørenes voksesteder, mere regnvejr og mindre konstante varme 

perioder for blot at nævne nogle ting. 

hollaNd går i gaNg 

Henk Horlings og dermed det hollandske tækkekontor vil nu gå i 

samarbejde med den tyske professor Jörg M. Greef fra Julius Kühn 

Instituttet i Braunschweig om en dybere undersøgelse af årsagerne 

til for tidlig nedbrydning. 

Holland betaler, men resultaterne vil blive brugt til fælles gavn 

i ITS, som også lægger navn til forskningsprojektet. Henks forslag 

om at gøre det på den måde blev accepteret. 

I februar mødes udvalgte medlemmer af ITS-bestyrelsen i Holland 

for at komme videre med forslaget om kvalitetskontrol af 

tagrør. På dette møde vil Marjorie Sanders komme med en engelsk 

forsikringsmand, som arbejder med et forslag til en forsikring, som 

vil kunne bruges til stråtage uden for Englands grænser. 

Det sidste er uhyre spændende, for noget tyder på, at en god 

forsikring af stråtage enten skal findes uden for Danmarks grænser 

– eller ske i samarbejde med f.eks. et hollandsk eller engelsk forsikringsselskab, 

idet begge lande så vidt vides har mere attraktive 

vilkår at tilbyde ejere af stråtækkede huse. < 


Akio har set tækkede facader i Holland og ville gerne have strå 

på den nye hals vægge. 

tekst: rUUd coNiJN og JørgeN kaarUp 

fotos: fra det hollaNdske blad ”driJfbord” 

og JørgeN kaarUp 

Akio Kumagai og hans familie var heldig. De var ikke blandt de 

næsten 20.000 japanere, der omkom i sammenstyrtede bygninger 

eller druknede i den 14 meter høje tsunami, der fulgte 

i kølvandet på jordskælvet den 11. marts 2011. Det var blandt de 

værste jordskælv registreret siden år 1900. 

Akio driver et af Japans største tækkefirmaer, et familiefirma, 

hvor både hustru, bror og far er at finde blandt de mere end 10 

ansatte. Redaktøren af TækPost var så heldig at besøge Akio Kumagai, 

da jeg producerede en temaaften om tækning til DR 2, hvor 

Japansk tækning også fandt sin berettigede plads. 

iNgeN svar fra JapaN 

Derfor mailede jeg til Akio lige efter tsunamien, fordi jeg kunne se 

i de danske medier, at han boede nærmest midt i det værst ramte 

Hollænderne Harry von Ginkel og Remco von Hunen 

i gang med at rette kanter af. 

Tækkemænd hjælper med genopbygning 

To hollændere har hjulpet den japanske tækkemand Akio Kumagai med at tække en ny hal, efter at tsunamien ødelagde alle bygninger ved vores japanske kollega 

område. Der gik næsten to måneder, før jeg fik svar: ”Jo tak, vi har 

det fint, men alle bygninger er væk, og alt er kaos, vi har været uden 

forbindelse med omverdenen i 7 uger”. 

Det var derfor ekstra glædeligt at gense Akio til det internationale 

møde i Lübeck, hvor han på mit initiativ var inviteret til. Og da 

Akio for det første godt kan lide at rejse og for det andet er ved at 

samle de japanske tækkemænd i et laug, lød meldingen tilbage: ”Ja 

tak, jeg vil meget gerne komme til ITS-mødet”. 

stadig geNhUset 

Vi fik en lille snak om, hvordan det stod til derhjemme: 

”Vi bor stadig i et af de genhusningshuse, regeringen har stillet 

til rådighed, det tager tid, lang tid, før alt er normalt”, fortalte Akio 

Kumagai – uden den store bitterhed eller ærgrelse. Som buddhist 

er hans indstilling, at man må tage tingene, som de er i stedet for 

at bruge energi på at prøve at ændre noget, man alligevel ikke kan 

ændre. ”Det er en del af livet”, lyder det med et smil. 

Men selvfølgelig er Akio og hele familien Kumagai meget glade 

for, at de fik hjælp til tækningen, da en stor, ny lagerhal var bygget. 

14 dage tog det at tække de 200 kvadratmeter vægbeklædning. Akio Kumagai var med til det internationale møde i Lübeck, 

og humøret var højt, selv om han og familien stadig bor i et 

genhusningshus. 

Så nu fungerer firmaet nogenlunde normalt igen, og her er beretningen 

fra det hollandske blad: 

Akio, den japanske tækkemand, har altid været inspireret af den 

hollandske arkitektur og den måde, hollændere tækker på. Den nye 

trend med lodret tækning fascinerede ham, så da firmaet skulle 

have nye bygninger, var der ingen tvivl om væggene skulle tækkes 

– men han manglede erfaring om hvordan og spurgte derfor til 

hjælp fra de hollandske kollegaer. 

Efter en del opkald til Vakfederatie Rietdekkers’ kontor, besværet 

af sproglige problemer, kunne der laves konkrete aftaler: To tækkemænd, 

betalt af Akio, pakkede håndværktøj og 4000 sponsorerede 

tækkeskruer i deres kufferter og drog til Japan for at tække 200 m2 

vægbeklædning på 2 uger. 

Det var alt de var sikre på, resten blev ren improvisation. Der var 

for eksempel ingen kontrol over, hvilke tækkerør, de kunne bruge 

– og som herhjemme var der heller ingen indflydelse på vejret. Så 

da byggepladsen blev ramt af en tyfon, var der ikke andet at gøre 

end at tage en pause... 

overvældet af iNdtryk 

Trods den besværlige kommunikation, de begrænsede muligheder 

for at forberede sig, manglende indflydelse på tagrør og vejr, lykkedes 

det hollændere at klare opgaven. De fik endda tid til at se sig 

omkring og se på det traditionelle japanske tækkearbejde. 

Da de efter hjemkomsten blev spurgt, hvad der havde gjort 

størst indtryk, lød svaret: ”Konsekvenserne af tsunamien var overvældende. 

Hjemme i sofaen ved tv’et siger man ”hvor trist”…. –Men 

efter at have kørt rundt i og gennem resterne efter ødelæggelserne 

og efter at have sovet på et hotel, hvor også 40 familier midlertidigt 

blev genhuset, forstår man først de enorme konsekvenser, naturkatastrofen 

har haft for landet og dets indbyggere. 

Det har været et fantastisk eventyr at tage derud og at tække 

sammen med japanerne, men det, der fylder i erindringen og har 

sat sig som minder, er billederne af ravagen og ødelæggelserne.” < 


Stråtagets Kontor har en på én gang ambitiøs og meget 

enkel målsætning: At fordoble antallet af tækkede kvadratmeter 

i Danmark i løbet af de kommende 10 år. Og 

formændene for begge laug hilser kontoret velkomment. 

”Det er meget glædeligt for hele branchen, at det ambitiøse 

projekt, som JTL satte i søen, kan fortsætte under fælles flag, 

siger formanden for JTL, Tonny Bogut og fortsætter: 

”Vi har længe ment, at tiden er moden til et egentligt branchekontor, 

hvor vægten blandt andet er lagt på opsøgende information, 

promotion og samarbejde med andre instanser om 

udbredelsen af stråtag”. 

Formanden for DTL, Henrik Henriksen føjer til: 

”Vi er presset fra østfirmaer, dårlige konjunkturer og manglende 

udbredelse og kendskab til stråtagets anvendelse og 

muligheder. Det er her vi skal bruge stråtagets kontor. Vi skal 

have udbredt kendskabet til mulighederne for brug af stråtag i 

nybyggeriet. Ellers dør vi som fag. 

Derfor er Stråtagets Kontor den helt rigtige løsning for tækkefaget, 

og det er meget vigtigt, at vi som fag står sammen 

udadtil, så vi får fjernet den nuværende signalforvirring”, siger 

Henrik Henriksen. 

Begge formænd sætter pris på den proces, der med start på 

årets bindedag hos Carlo F. Christensen den 8. september har 

ført frem til, at en advokat i disse dage arbejder på et udkast til 

vedtægter for Stråtagets Kontor Aps, som forventes at åbne 2. 

januar. 

”Det har været nogle meget konstruktive møder mellem de 

to laug, hvor ånden og viljen har været rigtig god”, siger formand 

for Dansk Tækkemandslaug, Henrik Henriksen. 

Ud over korrespondance og telefonsamtaler har der har været 

holdt to lange møder med deltagelse af repræsentanter fra 

de to bestyrelser og Jørgen Kaarup, som bliver leder af Stråtagets 

Kontor. 

”Der findes næppe et bedre valg end Jørgen Kaarup, der 

med sin gang i tækkemandskredse i mange år, må siges at have 

det rette netværk. Det er ingen hemmelighed, at uden Carlo 

F Christensens åbenhed overfor projektet, ville vi ikke kunne 

fortsætte med det kontor, JTL har drevet. Sponsoratet herfra 

giver et langt større økonomisk råderum for aktiviteter”, siger 

Tonny Bogut, formand for Jydsk Tækkemandslaug. 

ambitiøst mål 

Hvis ikke hollænderne havde bevist, at det er muligt at reintroducere 

stråtaget til nybyggeri, ville nogle måske kalde målsætningen 

urealistisk. Nu er den ”bare” ambitiøs. I Holland blev der 

Et historisk øjeblik: Tonny Bogut, 

JTL og Henrik Henriksen, DTL (t.h.) 

skriver under på sponsoraftalen 

med Carlo Christensen A/S. 

Stråtaget 

ind i 

fremtiden 

Jydsk og Dansk Tækkemandslaug er blevet 

enige om at drive et fælles branchekontor 

og et fælles blad – nu skal stråtaget for alvor 

markedsføres 

tekst: JørgeN kaarUp 

faktisk tækket dobbelt så mange kvadratmeter efter en ihærdig 

indsats fra deres branchekontor. Ganske vist var det før finans- og 

byggekrise, men hollændernes høje aktivitetsniveau i tækkebranchen 

er fortsat, også i de seneste år. 

Derfor er der grundlag for begrundet optimisme herhjemme. 

Der er mange udfordringer, faldgruber, opgaver og arbejde forude. 

Forhåbentlig vil også tækkemændene hjælpe, når der skal 

arbejdes for at sætte tækkebranchen i fokus i offentligheden samt 

hos byggefirmaer og arkitekter. Det vil f.eks. være en stor hjælp for 

det nye kontor at blive kontaktet, hver gang der tækkes ud over 

det sædvanlige, så der kan samles eksempler til inspiration og videregivelse 

af erfaringer med stråtagets mange muligheder. 

Det absolut vigtigste mål med det nye kontor er 

markedsføring, så der kan blive bygget nyt med strå på 

taget som her i Rømø Golf & Wellnesscenter. 

eN tiNg ad gaNgeN 

”En ting ad gangen” bliver formentlig et slogan for Stråtagets Kontor, 

for hvert lille skridt er begyndelsen på en stor rejse, og det gælder 

også i vores branche. 

En væsentlig nyskabelse er, at det nu bliver alle tækkemænd, 

der bruger den billigste og mest udbredte brandsikring, Sepatecdugen, 

der kommer til at finansiere branchens fælles kontor. Dvs. 

at for første gang er det ikke kun de to laug, der trækker det økonomiske 

læs. Firmaet Carlo F. Christensen har fra 1. december lagt 5 

kr. på hver kvadratmeter Sepatec, der sælges i Danmark, og denne 

”afgift” lægger en solid bund under driften af Stråtagets Kontor. 

En af det nye kontors højst prioriterede opgaver er at arbejde for 

at sænke afstandskravene for brandsikrede, stråtækte ejendomme. 

Dette vil fjerne én af hindringerne for at bygge nyt, og heldigvis er 

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, i fuld gang med at se på området 

og har i foreløbige notater anbefalet, at afstandskravet sænkes 

til 5 meter, måske endog helt ned til 2,5 meter. 

milJøfordele 

En tilsvarende højt prioriteret opgave er at skaffe dokumentation 

for stråtagets miljømæssige fordele. Der er allerede god kontakt til 

Århus Universitet, og et projekt om stråtage, livscyklus, CO2 og klimabelastning 

og andre miljøforhold er ved at blive skruet sammen. 

Det tredje, vigtige ben at stå på, før en markant markedsføring 

løber af stablen, er at forsøge at få bedre og billigere forsikringer. 

Finn Guld, DTL (t.v.) og Sebastian van der Meer, JTL, er valgt til at være 

laugenes repræsentanter i bestyrelsen for Stråtagets Hus Aps. 

Det er lykkedes i både Holland og den tyske delstat Mecklenburg- 

Vorpommern at få præmierne på forsikring af brandsikrede, stråtækte 

ejendomme næsten ligestillet, så det må også kunne lykkes 

herhjemme. Det vil så vise sig, om vi – som i Tyskland – skal finde 

løsningen uden for Danmarks grænser. 

”Vi er optimistiske mht. Stråtagets Kontor, for der er allerede kørt 

flere projekter i stilling, som vi er sikre på vil gavne branchen”, siger 

Tonny Bogut og fortsætter: ”De to bestyrelser vil løbende opdatere 

en prioritetsliste over temaer, det vil være gavnligt at arbejde på, 

og vi håber, at det signal vi nu sender som en samlet branche, vil 

åbne en masse døre til både fonde og nye og spændende byggeprojekter”. 

iNterNatioNalt samarbeJde 

Ingen tvivl om, at det internationale samarbejde er højt prioriteret, 

for en række udfordringer løses bedst i et samarbejde på tværs af 

landegrænser. Derfor ligger sekretariatet for vores internationale 

samarbejdsorganisation ITS (www.thatchers.eu) også i Stråtagets 

Kontor. 

En lang liste over arbejdsopgaver er lagt frem for det 6-mandsudvalg, 

der med repræsentanter fra begge laug har haft ansvar for 

at sætte Stråtagets Kontor i søen. Listen er 4 sider lang, og så lang 

skal denne artikel ikke være…. Der bliver flere muligheder for at få 

mere at vide og præge arbejdet, som løbende skal justeres. 

Første gang bliver til seminaret på den Jydske Haandværkerskole 

den 11. og 12. januar og herefter til begge laugs generalforsamlinger. 

Ved alle tre lejligheder bliver der mulighed for at stille 

spørgsmål og komme med inspiration og gode idéer til Stråtagets 

Kontor. 

Med ønsket om et godt, nyt år for alle i branchen. < 

Internationalt samarbejde er blandt de 

mange opgaver for Stråtagets Hus – her 

er det Jørgen Kaarup, der fortæller om 

situationen herhjemme på ITS-mødet i 

Lübeck i oktober. 


Buzu Nyumbane er både 

tækkemand, træskærer, smed, 

tømrer, bonde og musiker. 


Der, hvor Buzu Nyumbane kommer fra, holder et stråtag kun 

2 – 3 år. Derfor er der mere prestige i at have bliktag på sin 

hytte, når man er fra Sukuma-folket i Tanzania. Stråtag er et 

lavstatus-tag, ganske som i Danmark for 100 år siden. 

Lige nu er Buzu i Danmark på et rejselegat fra Danida og i gang 

med at tække Afrika-hytten i Ramten skov. Da TækPost møder ham, 

har han været i Danmark i knap en måned. Her i skoven mødes 800 

mennesker hvert år til Afrika-festival i trommedansens tegn, men 

lige nu er der kun Buzu, Knud Erik Asak og et par unge fra Grenå 

Produktionsskole. 

Buzu tækker tage, men han er også træskærer, smed, tømrer, 

bonde og musiker, for i landsbyen derhjemme er håndværkere ikke 

så specialiserede som i Danmark. 

”Ved ikke”, er svaret på, hvorfor der ikke er mere specialisering. 

”Alle kan tække, altså alle mænd, det lærer man som helt ung, lige 

som man lærer at bygge et hus – der er ingen egentlige håndværkere”. 

Termitter, der æder stråtage og strudseæg 

på toppen af taget er dagligdag, når man 

bor i Tanzania – TækPost har besøgt en 

afrikansk tækkemand, som kan lidt af hvert 

Afrikansk 

tækkemand 

i Ramten Skov 

Det er elever fra Grenå Produktionsskole, 

der sammen med Buzu tækker hytten. 

flydeNde swahili 

Samtalen foregår med tolk, for Buzu taler kun swahili. Knud Erik 

Asak fra produktionsskolen i Grenå har mange gange været i Tanzania 

og taler flydende swahili, sådan lyder det i hvert fald. Knud Erik 

er hovedkraften bag den årligt tilbagevendende festival i Ramten 

Skov, og det er ham, der har fået Buzu til Danmark. 

Afrikanerhytten er lavet af hasselkæppe og er nu 20 år gammel. 

Det er det tredje stråtag, der kommer på nu, og for 10 år siden var 

det Buzus læremester, der tækkede hytten med langhalm fra Faxe 

Ladeplads. 

Formålet med hytten i skovkanten er først og fremmest at give 

afrikansk stemning, når de mange mennesker mødes til trommernes 

rytmer, og dansen går til den lyse morgen. Og så rummer den 

også en smedje og et tekøkken under festivalen. 

Det traditionelle tag er i stil med dem, Buzu kender hjemmefra. I 

toppen afsluttes det ved, at et bundt tagrør bindes stramt rundt om 

en lille, spidset pæl, som så bankes ned gennem taget. Rodenderne 

Hjemme i Tanzania er der ingen ståltråd at sy med, og det er den 

vigtigste grund til, at et stråtag kun holder 2 – 3 år i Buzu’s landsby. 

vender opad, de spredes ud til siderne, og en krans af hasselkæppe 

sys på og holder rodenderne ned mod taget. Oven på 

det hele lægges et strudseæg, som symboliserer forplantning. 

”Nej, det er aldrig blæst ned, strudseægget”, siger Knud Erik 

Asak på TækPost spørgsmål. 

køer æder stråeNe 

Tilbage til landsbyen, hvor Buzu kommer fra. Den ligger i området 

ved Victoria-søen i Tanzania, og her bor landets største etniske 

minoritet, Sukuma-folket. 5 millioner mennesker, hvoraf 

langt de fleste bor i primitive hytter med stråtag og ernærer sig 

ved landbrug. I perioder er det svært at skaffe græs til tagene, 

både pga. tørke og fordi der er blevet flere bosættere, der kommer 

med kvæg, som æder græsset. Derfor tænker mange bønder: 

”Så er det nemmere med blikplader”. Problemet er bare, at 

de bliver frygtelig varme i solen! 

Termitterne er den største trussel mod taget, for de spiser de 

sisalblade, tækkemanden bruger til at sy græstaget fast med. 

Sisalbladene skæres op i strimler og tørres. Når det skal bruges, 

blødes de op i vand – men de er alligevel så stive, at de føres 

gennem taget uden nål, så for Buzu det nyt nu at bruge en tækkenål. 

Han er overbevist om, at taget ville kunne leve i mindst 8 

år, hvis han kunne sy med ståltråd. Skruemetoden duer ikke, for 

der er ingen elektricitet i landsbyen derhjemme. 

hytte tækkes på eN dag 

Ståltråden og mejetærskerne er det, Buzu er mest imponeret 

over i Danmark. Og så at stråtagene her ofte ligger i op til 40 år. 

”Jeg lægger mærke til, at landet må være i en god udvikling, når 

så meget arbejde er afløst af maskiner – det er helt vildt at se, 

hvor mange menneskers arbejde, en mejetærsker kan udføre”, 

siger han. 

Han håber, at han kan finde galvaniseret tråd derhjemme, 

for en tækkenål har han allerede. Det burde være et oplagt bistandsprojekt 

at levere tækketråd til Sukuma-folket, men, siger 

Knud Erik, som har været i Sukuma-land mange gange: ”Jo, det 

ville det på en måde være – omvendt giver det jo arbejde, når tagene 

ikke holder mere end et par år”. 

Jeg spørger Buzu, hvor længe han er om at tække sådan en hytte 

derhjemme. ”Tre tækkemænd gør det på en dag”, lyder svaret. 

Mit besøg i Ramten Skov er ved at være ovre, de unge fra produktionsskolen 

skal holdes i gang, så en gave til Buzu fra Tækkekontorets 

udsendte kan passende overbringes med ønsket om god 

tur hjem: En lille bog om tangtage. Afrikaneren kigger med forbløffelse 

på de metertykke tage på billederne og har svært ved at tror 

på, at de kan holde 250 – 300 år. Astronomisk, når man som han er 

vant til 2 – 3 års levetid. < 

Læs evt. mere om den afrikanske festival, der hvert år holdes 

i Ramten Skov på www.utamaduni.dk 

Det er Knud Erik Asak, leder af produktionsskolen, der kender Buzu og har 

fået ham til Danmark på et Danida rejselegat. 


Der var fyldt op i mødelokalet i Ingeniørforeningen, hvor overraskende mange mødte op for at høre fakta om stråtage. 

Opgør med myter 


Der måtte slæbes ekstra stole ind i det fyldte mødelokale, da 

40 ingeniører og et par tækkemænd havde valgt at bruge 

en mandag aften på at blive klogere på ”Stråtage – myter 

og fakta”. Bag arrangementet stod Brandteknisk Selskab med Ricky 

Berner, tækkemand og ingeniør, som initiativtager. 

Vi er i Ingeniørforeningen på Kalvebod Brygge i København, og 

i lokalet er der ansatte i kommunale bygningsforvaltninger, forsikringsselskaber, 

rådgivende ingeniørfirmaer og andre nøglepersoner 

med interesse for især brand i stråtage. Tre dage før mødet har 

DR’s radio- og tv-avis bragt den gamle nyhed om, at forsikringsselskabet 

Codan har tredoblet præmierne for ejendomme med stråtag, 

og det har ikke gjort interessen for at høre om myter og facts 

mindre. 

iNgeN samlet videN 

”Desværre er der ingen erfaringsopsamling og dermed ingen konkret 

viden og konkrete tal samlet om brande i dette land”, slynger 

en af aftenens oplægsholdere ud, Anders Vestergaard fra DBI, 

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Det viser sig desværre at 

være rigtigt, og derfor kan det ikke med sikkerhed slås fast, om stråtage 

er overrepræsenteret blandt brande i beboelsesejendomme. 

Det forhindrer ikke seniorforsker Lars Schiøtt Sørensen fra Statens 

Byggeforsknings Institut (SBi) i at løfte sløret for, at han anbefaler, 

at afstandskravene for brandsikrede stråtækkede ejendomme 

sættes ned til 5 meter. SBi er, som omtalt i sidste nummer af Tæk- 

Post, i gang med at lave anbefalinger til Energistyrelsen om krav til 

stråtag i bygningsreglementet. 

”Det brandsikrede stråtag brænder ikke hurtigere end mange 

andre materialer, og risikoen for brandspredning via strålevarme er 

relativt lav, når der er brandsikret. Derfor er der ingen saglig begrundelse 

for at opretholde kravet om 2 x 10 meter mellem bygningerne 

og heller ikke kravet om 10 meter til vej og naboskel”, 

siger den mand, der laver anbefalingen til nye bestemmelser om 

stråtage i bygningsreglementet. 

påbyd braNdsikriNg 

Ricky Berner og flere andre udtrykte stor forundring over, at det 

ikke er et krav, at nye stråtage skal brandsikres. Uden at han sagde 

det, kunne det godt opfattes sådan, at SBi’s ekspert, Lars Schiøtt 

Sørensen, vil skrive det ind som en anbefaling til Energistyrelsen 

Der skal laves yderligere undersøgelser – og måske forsøg – der 

fortæller mere om, hvordan flyveild kan påvirke en brand i et stråtag. 

Hvor meget skal det til, før taget antændes og hvor lang tid 

tager det? To spørgsmål, som her og nu ikke kan besvares. 

Lars Schiøtt Sørensen forventer, at der allerede til februar ligger 

en konklusion i Energistyrelsen, og der er næppe tvivl om, at i hvert 

fald hans anbefalinger vil pege i den rigtige retning for tækkebranchen. 

opgør med stokroser 

Tækkekontorets præsentation af mere end 60 anderledes stråtage 

gjorde indtryk på forsamlingen, som blev overbevist om, at stråtage 

kan andet end at ligge på bindingsværkshuse. Under overskriften 

”Opgør med stokrose-myten” fik ingeniørerne historien fra 

Der var stor tilslutning blandt ingeniører, 

da Brandteknisk Selskab bød på opgør 

med myter om stråtage – det ser ud til, at 

afstandskravene lempes 

Holland om succesen med at bruge stråtag i nybyggeri og masser 

af fotos fra Holland, Danmark og Sydafrika gav forhåbentlig inspiration 

til at tænke nyt. 

Codan havde flere ansatte med til mødet, og ifølge deres tal er 

den såkaldte risikoomkostning 8 gange større ved stråtag end ved 

andre tage. Det betyder, at udbetalingen af skadeserstatninger er 8 

gange større, fordi branden medfører større skader – men ingen fra 

Codan kunne svare på, om tallet stammede fra brandsikrede eller 

ikke-brandsikrede huse. 

Christina Christensen fra brancheorganisationen Forsikring & 

Pension fortalte, at hun forgæves har forsøgt at trække brugbare 

tal ud af statistikker og indberetninger, men at det ikke er muligt at 

få overblik over skadesomfang, årsag til brandene, om husene var 

brandsikrede m.m. Så det er altså op til det enkelte forsikringsselskab 

selv at finde tal – og ingen kan efterfølgende kontrollere dem. 

skepsis over for codaN 

Ricky Berner, som også er medlem af bestyrelsen i Brandteknisk 

Selskab, udtrykte stor skepsis over for Codans baggrund for de dramatiske 

prisforhøjelser på mere end 300 procent. 

”Det handler vist mere om, at I ved at dumpe priserne for nogle 

år siden har fået en større markedsandel end jeres genforsikringsselskab 

synes er fornuftigt”, sagde Ricky Berner. 

Efter mødet vil der blive arbejdet videre med at gøre op med 

den mest vedvarende af alle myter om stråtag, nemlig at de er let 

antændelige og brænder hurtigt ned. F.eks. står der i den gældende 

vejledning om brandsikring, at der skal sys med ståltråd over 

udgange, fordi vejledningen er skrevet før skruemetoden slog 

igennem og dermed er fra en tid, da kokosgarnet brændte over, så 

taget kunne falde ned. 

Jo, der mangler revision og ny viden. Statens Byggeforsknings 

Institut er godt på vej til at gøre op med brandmyten, og det netværk, 

der blev skabt den aften i Ingeniørforeningen vil følge udviklingen. 

Sandsynligvis vil et arrangement af lignende karakter følge 

i Jylland, og når anbefalingerne fra SBi er færdige og offentlige, bliver 

det en højt prioriteret og vigtig opgave at formidle budskabet. 

Det kan vise sig, at tækkebranchen og dermed også det nye 

Stråtagets Kontor får en foræring i form at nedsættelse af afstandskravene 

ved nytækning med brandsikring, og det kan blive første 

store skridt i retning af at anvende mere stråtag i nybyggeri. < 

Lars Schiøtt Sørensen fra Statens Byggeforskningsinstitut mener, at 

afstandskravene til nye huse med brandsikret stråtag bør sættes ned. 

Vi rykker 

sammen 

i bussen 

Når man en gang imellem lige tager helikopter-blikket 

på og ser på, hvad der sker i vores branche i disse år, 

er det sandt for dyden ikke småting. 

For ganske nylig blev vores Tækkekontor omdøbt til 

Stråtagets Kontor og er nu et reelt samarbejde mellem JTL 

og DTL, med Sepatec A/S som fremsynet sponsor. Dette 

spændende samarbejde er, i mine øjne, bare begyndelsen 

på den øvelse det er, at få hele branchens interesseorganisation 

samlet ét sted. Den helt store øvelse med kun ét laug, 

har vist sig mere end svær, at føre ud i livet og derfor skal vi 

ikke trække noget ned over hovedet på hinanden. Det ideelle 

ved Stråtagets Kontor er så at vi nu har et samarbejde, 

hvor vi hver især kan byde ind med opgaver, som vi mener 

er vigtige for os allesammen, men som måske ligger over 

niveauet for det almindelige bestyrelsesarbejde. Her tænker 

jeg selvfølgelig på emner som afstandskrav, certificeringer 

osv. I sidste ende papir- og telefonarbejde, der gerne skulle 

føre til langt mere arbejde for os på taget. 

Men jeg fornemmer også en anden og meget vigtig 

bevægelse. Nemlig en fælles trang til at rykke sammen i 

bussen. Man siger, at det ikke er unormalt at fællesskaber 

forstærkes i krisetider, og med ørerne fulde af finanskrise, 

underbydende østarbejdere, bankkonkurser og hvad overskrifterne 

i TVavisen ellers disker op med hver aften, er det 

vel ikke et overraskende tidspunkt nu. Vi kan også se tendensen 

i antallet af nye medlemmer – flere og flere kan se 

det nyttige i at dyrke et fagligt fællesskab med uudtømmelige 

muligheder for at trække på andres erfaringer. Erfaringer, 

der helt sikkert gør den enkelte til en bedre tækkemand. 

I det kommende år vil vi fokusere langt mere på de såkaldte 

erfa-møder. Møder, hvor specifikke emner deles og 

diskuteres. Disse og andre sociale arrangementer, har været 

parkeret lidt i det seneste år. Grunden har selvfølgelig været 

de mange møder omkring oprettelsen af Stråtagets Kontor. 

Men nu er konstruktionen omkring dette på plads, og vi kan 

nu koncentrere os om de noget mere ”nære” ting. Og de 

nære ting er netop sociale og faglige aktiviteter. 

Fremover vil Tækpost og Tækkemanden være et og 

samme blad. Dette symboliserer viljen til samarbejde i de to 

laug. Mit håb er nu, at den positive drejning, som faget tager 

i denne tid vil smitte af helt ud på lægterne og undfange 

endnu flere ideer til hvordan vi hele tiden kan udvikle faget. 

Med ønsket om 

en glædelig jul og et rigtig godt nytår, 

Tonny Bogut. 


Arkitekt Marcelle Meier er at finde blandt tangildsjælene. Her viser 

hun med sin kollega, Jørgen Søndermark fra Realdania Byg, det 

nytængede Kalines Hus frem. 

Velkommen til to nye 

Jydsk Tækkemandslaug har fået to nye medlemmer fra 

Sjælland, Kåre Bang Bjerregaard fra Uvelse ved Slangerup, 

som var en af de tækkemænd, der hjalp til, da Bonderøven 

skulle have stråtag på sit nye stuehus (foto), og Thomas 

Gerner Petersen fra Horneby ved Hornbæk. Velkommen til 

jer begge to! 

Tængefolk fik pris 

Skønt Prins Joachim i sidste øjeblik aflyste sin deltagelse var der 

enighed om, at det var en herlig dag fredag den 14. september, 

da Læsøs tangpionerer fik genoverrakt Europa Nostra-prisen 

for indsatsen med tangtagene. Et flot tag-selv-bord struttede af 

lokale specialiteter, og der blev holdt taler med lovprisninger af 

de lokale ildsjæle. 

Efter den officielle del, som meget passende foregik ved Hedvigs 

Hus med to nye tanggavle, gik turen til både Kulturstyrelsens 

nytængede Andrines Hus, som lige nu er til salg for 2,5 millioner 

kr. Herefter videre til Kalines Hus, som Realdania Byg har sat i 

stand, herunder lagt nyt tangtag på den ene side. Kalines Hus kan 

lejes, og det kan den lokale tækkemand, Henning Johansens hus, 

Knøv, også, så der er mange muligheder for at komme til at bo 

kortere eller længere med tang over hovedet. 

Center for gamle Håndværk, Raadvad, er nu ved at kortlægge de 

20 ejendomme, der stadig er med helt eller delvis tangtag. Målet 

er fra næste år at få nyt tangtag på det antal huse, der kan skaffes 

finansiering til fra private fonde. 

Søren Ryge var med til at fejre prisoverrækkelsen og kunne i Læsø Tangbank 

stolt fremvise et par briller, som er identiske med Henning Johansens. I dagens 

anledning havde Henning dog ladet de runde, specielle briller ligge hjemme. 

Formand på Tækkekontoret 

Formand for Jydsk Tækkemandslaug, Tonny Bogut, bliver laugets 

mand på Tækkekontoret fra 1. januar 2013, når Jørgen Kaarup 

begynder arbejdet på Stråtagets Kontor, som er de to laugs fælles 

branchekontor. 

”Indtil videre vil jeg se, hvor omfangsrigt arbejdet bliver, når blad og 

markedsføring ikke længere ligger hos os”, siger Tonny Bogut. 

Tækkekontoret – eller JTL’s sekretariat - tager sig af alle henvendelser 

til lauget. Det kan være kunder eller medlemmer, der ønsker 

rådgivning, spørgsmål om optagelse i lauget og om laugets øvrige 

aktiviteter, herunder hjemmeside, Erfagrupper og TækNyt. 

Tonny kan kontaktes på mail info@tonnybogut.dk eller tlf. 60 15 20 80. 

Bindedag hos Carlo 

Årets bindedag var en stor succes og er refereret i vores søsterblad, 

Tækkemanden. Det hører med til historien, at der var mulighed 

for at prøve at lægge en tangmønning, årets hit blandt mange 

tækkemænd. Efterfølgende blev der sat ild til det lille prøvehus, for 

nu skulle det nye slukningsprodukt, Burnblock, testes. Produktet 

bestod og sælges nu i 5 liter-beholdere til private hjem, fordi det er 

mere effektivt end skumslukning. 

Faglige dage i Hadsten 

Der er masser af spændende og relevante emner på 

tække-mandsseminaret på Den Jydske Haandværkerskole 

i Hadsten fra fredag 11. januar kl. 9.00 til lørdag 

12. januar kl. 13. Programmet er udførligt omtalt i 

Tækkemanden og kan rekvireres på info@jtl.dk 

Herfra en opfordring til at møde frem, for både 

Tækkevejledningen, certificering af tækkerør, 

Stråtagets Kontor, arbejdsmiljø, energioptimering og 

uddannelsen er emner, der kommer på dagsorden. 

Desuden kan I møde manden bag forslaget om at 

mindske afstandskravet, seniorforsker Lars Schiøtt 

Sørensen fra Statens Byggeforskningsinstitut, og stille 

spørgsmål til ham. 

Pris: 1.920 kr. (+ moms), inkl. diverse materialer, logi og 

forplejning 

Tilmelding senest den 28. december 2012 til: Brian 

Randrup, på mail: brian-randrup@mail.dk - eller fax: 98 

65 84 10 

Husk at påføre deltagernavne ved tilmelding, som sker 

ved indbetaling af 2.400 kr. til konto i Sparekassen 

Himmerland: 9217-2229153 

Tagtjek tjekkes 

Tækkekontoret er i samarbejde med Håndværksrådets chefjurist, 

Peter Andersen, og formand for JTL’s bedømmelsesudvalg, 

Henning Duedahl, ved at gennemgå, om laugets procedure for 

kundeklager kan forbedres. JTL’s bestyrelse overvejer, om Jydsk 

Tækkemandslaug skal kunne matche BYG Garanti-ordningen, 

så kunder fremover kan stole 100 procent på laugets slogan 

”Garanti for Kvalitet”. Tjekket af tagtjekket bliver til et notat, som 

sendes ud til alle JTL-medlemmer med TækNyt og behandles 

af bestyrelsen på næste møde, 4. januar. Overvejelsen om 

garantiordning er opstået, efter at bestyrelsen så sig nødsaget til 

at eksludere tækkemand Frank Sørensen, fordi han ikke ønskede 

at leve op til anbefalingerne i et tagtjek. Kunden stod med håret 

i postkassen, fordi Frank Sørensens anpartsselskab var lukket, 

hvorefter et nyt var etableret. 

Dagens vært, Carlo Christensen, var i sit es som ordstyrer for 

debatten om Stråtagets Kontor. 

Ved bindedagen var der god stemning imellem nøglepersoner fra de 

to laug. Her er det fra venstre Ruud Conijn, Finn Guld og Flemming 

Grøfte, der har fundet sammen ved tangmønningen. 

Søren Furs kæreste, Inger Wickstrøm, demonstrerede, hvor hurtigt 

Burnblock dæmper og slukker en brand i et stråtag. 


YTÆ(N)KNING 

Der skal tænkes nyt og tækkes 

anderledes, når stråtaget 

skal vinde indpas i moderne 

Bjarne har brugt modificerede tagrør til sidste bind, fordi der kan komme gnister op gennem 

skorstenen, da der er et åbent byggeri. ildsted i lysthuset. TækPost Her løftes en har del af ”hatten” fulgt på, tre egetræ – som 

efterfølgende er pyntet med et spir oven på. 

Bjarnes lysthus 

tækkemænd, der er i gang med 

innovative projekter. I første 

nummer af branchens fælles 

blad følger en mere uddybende 

beskrivelse. Nu og her lader vi 

hovedsagelig fotos fortælle, hvad 

de har gang i. Og så glæder jeg 

mig til at høre fra alle jer andre, 

som har gang 

Han kan ikke lade være, Bjarne Johansen fra True ved Mariager. Den stråtækkede sauna var 

ikke nok til at tilfredsstille lysten til eksperimenter, så nu er et drivhus med tagrør, glas, 

brændeovn og bambus-sprosser ved at tage form i haven mellem stuehuset og saunaen. 

Drivhuset er måske snarere et lysthus, for det fuldender trilogien: Man går i sauna, tager et koldt 

bad, dernæst et 40 grader varmt bad i et trækar og slutter så med at sidde i 10 graders varme, også 

når det fryser uden for. Lysthuset er nemlig opvarmet – med åbent ildsted. 

”Det handlede mest om at lave en kontrast til saunaens bløde og runde linjer – her er der kun 

stive, rette linjer”, siger Bjarne. 

Største udfordring? ”Helt klart at i tække anderledes 60 meter vindskeder tækning. på 40 kvadratmeter tag. Det var 

en hel del sværere end saunaen, for der kunne jeg jo bare lave en bule mere, hvis rørene ikke ville 

makke ret”. 

Der skal tænkes nyt 

og tækkes anderledes, når 

stråtaget skal vinde indpas i 

moderne byggeri. TækPost har 

fulgt tre tækkemænd, der er i gang 

med innovative projekter. I første 

nummer af branchens fælles blad 

følger en mere uddybende beskrivelse. 

Nu og her lader vi hovedsagelig fotos 

fortælle, hvad de har gang i. Og så 

glæder jeg mig til at høre fra alle 

jer andre, som har gang i 

anderledes tækning. 

tekst: JørgeN kaarUp 

foto: Jasper JohaNseN og JørgeN kaarUp 

Ruuds lodrette sider 

Arkitekt Niels Meyer fra Den gamle By i Århus har givet tækkemand Ruud Conijn en udfordring: 

En lodret tækning på et nyt stuehus ved Lading Sø. Skønt arkitekten til daglig arbejder med 

fredede, gamle huse, har han lavet utraditionelle linjer i vinduesåbningerne. Den lodrette 

tækning af husets langsider giver mulighed for en mere skarp form uden tunge udhæng og samtidig 

opnå en stor, venlig overflade, der falder godt i med landskabet og skovkanten. 

”Forbilledet for denne løsning kom, da vi på en cykeltur besøgte Havndal Mølle ved Mariager 

Fjord, som står flot på en knude ud til fjorden og som er stråtækt helt fra top til fod. Senere er der 

også dukket inspiration op fra Holland, hvor moderne tækning har været dyrket i mange år”, siger 

Niels Meyer. 

Største udfordring? ”At sortere rør efter, hvor de skal bruges i stedet for efter en flot overflade. 

Der er mange kanter og hjørner, skarpe linjer, så kravene til de rette rør har været store. Jeg har været 

tvunget til at vælge rør, som ikke altid har passet sammen i udseende og dermed droppe noget 

af det, jeg har lært”, siger Ruud. > 


YTÆ(N)KNING 

Rygningen foroven er flad, 2,5 meter bred og med tagpap. Den bliver dækket af lyng på siderne, så man nedefra ikke vil kunne se tagpappet. 

Jan Plauborg Petersen viser, hvordan der er skåret ud til 

vinduet under den særligt konstruerede inddækning. 

Jans Velux-vinduer 

650 kvadratmeter nyt tag med 14 Velux-vinduer, to en halv meter 

bredt fladt tagpaptag i toppen og ovenlys skyder i disse uger op på 

Jomfrubakken ved Mariager. Huset er nybygget efter en brand og 

kommer til at rumme Bed & Breakfast med 10 værelser, to pejsestuer og 

festsal med plads til 70 mennesker. 

Tækkemand Jan Plauborg Petersen tækker, og Bjarne Johannsen har 

udviklet en helt ny inddækning til vinduerne med tagpap i stedet for Velux’ 

traditionelle inddækning. Der skæres huller til vinduerne i det færdigtækkede 

tag, som så løftes på plads med en kran. På under to timer var 14 

vinduer på plads, da TækPost besøgte byggepladsen. 

Største udfordring? ”At tække imellem Velux-vinduerne, for de sidder 

flere steder kun med én meters mellemrum”. < 

Tæk Post 

redaktør: Jørgen Kaarup 

layoUt: Grafisk Signathur 

tryk: Werks Grafiske Hus A/S 

Bladet udkommer 4 gange 

om året. 

Tagtrin til alle typer tag 

- også stråtag 

Brændeskure 

Laserskæring 

Smedearbejde 

Randers aps 

3xPoulsen 

Leopardvej 7 

DK- 8960 Randers SØ 

Telefon 9858 8877 

Fax 9858 8876 

Biltelefon 4158 4672 

Vejl. priser se: www.3xpoulsen.dk ~ mail@3xpoulsen.dk 

Sikkerhed til lavpris! 

Tagtrin til alle typer tag 

- også stråtag 

NYHED 

Alt var mtgalvaniseret 

Der er flere fordele 

ved denne type 

inddækning – bl.a. 

tog det under to 

timer at montere 14 

Brændeskure 

Laserskæring 

Smedearbejde 

Vejl. priser se: 

Randers aps 

www.3xpoulsen.dk 

3xPoulsenudfører 

efter opgave: laserskæring ~ svejsning ~ smedearbejde. 

Velux-vinduer. 

Leopardvej 7 

DK- 8960 Randers SØ 

Tækkemanden-tækpost.indd 1 

Telefon 9858 8877 

03-09-2009 12:23:12 

22 DECEMBER 2012 

Fax 9858 8876 

Biltelefon 4158 4672 

JYDSK TÆKKEMANDSLAUG 23 

Oplag 325 stk. 

Omdeles til alle skandinaviske 

tækkemænd. 

www.3xpoulsen.dk ~ mail@3xpoulsen.dk 

Jydsk Tækkemandslaug 

Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets 

erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem 

oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. 

formaNd: 

Tonny Bogut 

Tudsdamvej 16 

8350 Hundslund 

Tlf. 86 55 18 94 

E-mail: tonnybogut@hotmail.com 

kasserer: 

Sebastian van der Meer 

Carl Reffsvej 6C 

4300 Holbæk 

Tlf. 25 27 36 33 

E-mail: taekker@hotmail.com 

bestyrelsesmedlem: 

Kjeld Jensen 

Vengevej 1 

8660 Skanderborg 

Tlf. 86 94 41 61 

E-mail: kjeldbj@ofir.dk 


Ruud Conijn 

Hemmedvej 26 

8585 Glæsborg 

Tlf. 86 38 66 01 

E-mail: mail@tag-ruud.dk 


Søren Fur 

Elsegårde Skovvej 6G 

8400 Ebeltoft 

Tlf. 21 49 99 16 

sfur@mail.dk

KOBBERRYG 135 

Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske 

stråtagsnormer. 

Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, 

kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds 

stråtagsmål. 

Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en 

popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. 

Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! 

P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. 

Carlo F. Christensen A/S 

Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dk 

Prosman Reed + Windows 

P.O. Box 3079 

NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands 

Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72 

Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20 

E-mail : info@prosman.com 

Internet: www.prosman.com 

Warehouse Germany: 

Am Alten Werk 56 

D-21406 Melbeck (near Hamburg) 

We have weekly arrivals of containers with 

reed from China in Hamburg for possible 

delivery to Denmark. 

Direct deliveries or deliveries with our truck 

with crane of: 

· Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, 

Austria, Turkey and China. 

· Wire, heather, sheets, windows, 

copper & galvanised chicken wire, 

tools, copper or ceramic ridge tiles etc. 

Med venlige hilsner, 

Fam. Prosman 

Prosman Reet + Fenster 

Postfach 3079 

NL - 2800 CD Gouda - Holland 

Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72 

Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20 

E-mail : info@prosman.com 

Internet: www.prosman.com 

Lager Deutschland: 

Am Alten Werk 56 

D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg) 

Wir haben wöchtentliche Ankunft von 

Contai ner mit China Reet in Hamburg für 

eventuelle Lieferung nach Dänemark. 

Direktliefe rung oder Lieferung mit unserem 

Kran-LKW: 

· Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, 

Österreich, Turkei und China. 

· Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, 

Kupfer und Verzinktem Masschendraht, 

Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw. 


Danmarks mest solgte 

Fra 13 hk – 68 hk 

Bredde fra 79 cm 

Stor løftekapacitet fra 800 kg. 

Lille egenvægt fra 800 kg. 

Brugte på lager fra 50.000 kr. 

Over 100 forskellige redskaber 

Den perfekte medhjælper 

Finansieringseksempel: 

20% udbetaling – 20% rest 

kun 36,00 kr. pr. dag. 

Jylland – Fyn 86 95 75 22 Sjælland 59 65 60 37 

www.sorring-maskinhandel.dk 


28 DECEMBER 2012 

Nr 4 • december 2012 • Udgivet af Jydsk tækkemaNdslaUg • issN 1903-5330 

aNsv. redaktør: JørgeN kaarUp • møllestræde 9a 8900 raNders • t: 2125 9188 • iNfo@Jtl.dk

Tæk Post 4-2012 - Jydsk Tækkemandslaug . Stråtag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?