Årsberetning for forbundets og sektorernes arbejde i 2006 - HK

hk.dk

Årsberetning for forbundets og sektorernes arbejde i 2006 - HK

Årsberetning for

forbundets og sektorernes

arbejde i 2006


HOVEDBESTYRELSEN

Hovedbestyrelsen har i 2005 afholdt 8 møder:

Forretningsudvalget:

John Dahl, forbundsformand

Karin Bancsi, næstformand

Mette Kindberg, næstformand

Jørgen Hoppe, HK Handel

Karin Retvig, HK/Privat

Kim Simonsen, HK/Kommunal

Peter Waldorff, HK/Stat

Forretningsudvalgets sekretær: Erik Kristiansen

Københavns amt:

Poul Drews

Birgitte Frederiksen

Per Tønnesen

Else-Marie Dupont

Lizette Risgaard

Anne Marie Kverneland

Eva Arnhild

Simon Tøgern

Mai-Britt Hoff Kjeldsen

Frederiksborg amt:

Niels Jørgen Holm, Nordsjælland

Hanne Hintze Jessen, Nordsjælland

Storstrøms amt:

Birgit Rasmussen, Storstrøm

Roskilde amt:

Jorun Bech, Sjælland

Vestsjælland amt:

Ole Brandenborg Petersen, Slagelse

Frank Jørgensen, Sjælland

Bornholms amt:

Kirsten Lyberg

Fyns amt:

Niels Chr. Nielsen, Svendborg

Sven Erik Peterson, Odense

Lis Holm Lisberg, Vestfyn

Nordjyllands amt:

Ole Carlsen, Hjørring

Ivan Ziegler, Aalborg

Århus amt:

Viggo Thinggård, Østjylland

Leo Jensen, Østjylland

Gerda Flint, Østjylland

Lars Top Christensen, Djursland-Kronjylland

2


Ringkøbing amt:

Elsebeth Holm, Herning

Ingrid Bodil Gummer, Struer

Viborg amt:

Bill Pharsen, Viborg

Vejle amt:

Arne Dolleris, Kolding

Svend Aage Hansen, Horsens

Ribe amt:

Finn Rønhøj Christensen, Sydvestjylland

Sønderjyllands amt:

Karin Østergaard-Petersen, Sønderjylland

Året der gik…

Det internationale

3

Franske protester

Et fransk lovforslag om at alle under 26 skulle kunne fyres uden varsel i de første to års

ansættelse skulle egentlig rette op på Frankrigs rekordhøje arbejdsløshed blandt unge

mennesker. Men i stedet udviklede forslaget sig til en storstilet krise for premierminister

Dominique de Villepin i foråret 2006. De franske ungdomsorganisationer mente, at forslaget

forringede forholdene for de studerende, og det bragte millioner af mennesker på gaden i

voldsomme demonstrationer mod forslaget. Efter månedlangt tovtrækkeri trak præsident

Jacques Chirac Frankrigs nye lov om særregler for unge arbejdssøgende tilbage.

Prodi vinder valg i Italien

Det udviklede sig til lidt af en valggyser, da italienerne gik til stemmeurnerne 9. april for at

stemme til parlamentsvalget. Tidligere ministerpræsident og formand for EU-kommissionen,

Romano Prodi, vandt en snæver sejr over mediemogulen Silvio Berlusconi. Den hidtidige

regeringschef, Silvio Berlusconi, nægtede imidlertid at godkende valgresultatet, der gav Prodi

og centrum-venstre-koalitionen flertal i begge kamre, og han krævede længe en ny

gennemtælling af de omstridte stemmer.

Italien vinder VM i fodbold

Italien vandt VM-titlen i fodbold i sommer for fjerde gang i støvlelandets historie. Efter 1-1 i

den ordinære kamp og forlængelsen i finalen mod Frankrig sejrede italienerne med 6-4 efter

straffespark. Frankrigs Zenedine Zidane sørgede for at afslutte kampen med drama, da

anføreren ti minutter før tid mistede besindelsen efter en duel med Marco Materazzi. Det

kostede et rødt kort og blev den sørgelige afslutning på Zidanes karriere. Tyskland, som var

værtsnation, måtte nøjes med en bronzemedalje.

Israel/Hizbollah

Krisen i Mellemøsten blussede op 25. juni, da en israelsk soldat blev kidnappet under et

palæstinensisk angreb på en grænsepost ved Gaza. 12. juli eskalerede krisen yderligere, da

den libanesiske Hizbollah-milits bortførte to israelske soldater, hvilket fik Israel til at angribe

Libanon med jagerfly. Samtidig trængte israelske landtropper for første gang siden 2000 ind

i Libanon. Konflikten stod på to fronter: Israel mod palæstinensere i Gaza og mod Hizbollahmilitsen

i Libanon. Det var dog israelernes kamp mod Hizbollah, som især prægede

nyhedsbilledet.


4

Saddam dømmes til døden

En rystet, men trodsig Saddam Hussein blev søndag 5. november 2006 dømt til døden ved

hængning for sin rolle i massakren på 148 shia-muslimer i 1980'erne. Saddam Hussein var

tiltalt i Dujail-sagen sammen med syv andre. Ud over Saddam Hussein fik to andre tidligere

topfolk dødsdomme. Dommen var en dramatisk afslutning på retssagen mod den tidligere

diktator, og den skabte frygt for yderligere splittelse mellem Iraks religiøse og etniske

grupper. Saddam Hussein appellerede efterfølgende dommen, men dommen blev stadfæstet

26. december. Både EU og FN har fordømt dødsdommen, mens USA's præsident, George W.

Bush, derimod har hyldet dødsdommen imod Saddam Hussein som et stort fremskridt på

Iraks vej mod demokrati. Dommen blev eksekveret først i det nye år.

Det amerikanske midtvejsvalg

7. november 2006 fandt det amerikanske midtvejsvalg sted. Valget afgjorde, hvilke

medlemmer der skulle være i Senatet såvel som i Repræsentanternes Hus, som tilsammen

udgør Kongressen. Demokraterne fik for første gang i 12 år flertal i begge kongressens

kamre, hvilket betyder, at præsident Bush for fremtiden skal forhandle med Demokraterne

om lovgivning. Valgresultatet betød også, at USA for første gang fik en kvinde som formand

for Repræsentanternes Hus. Det blev Demokraternes leder Nancy Pelosi.

Det nationale

Muhammed-krisen

I september 2005 trykte Jyllands-Posten tolv tegninger af profeten Muhammed. I januar 2006

udviklede sagen sig til en regulær international krise med afbrænding af både danske

ambassader og danske flag samt boykot af danske varer. Flere muslimske lande var

fortørnede over, at det officielle Danmark ikke greb ind over for avisen, og en diplomatisk

charmekampagne blev sat i gang. Den skulle forklare princippet om ytringsfrihed til de

muslimske lande. Under krisen blev den daværende talsmand for Islamisk Trossamfund,

Ahmed Akkari, citeret for trusler mod det radikale Folketingsmedlem Naser Khader. I løbet af

foråret ebbede krisen ud, men da havde den allerede kostet blandt andre Arla op mod 400

millioner kroner i tabt indtjening.

Fugleinfluenza

Danmark fik onsdag den 15. marts 2006 sit første tilfælde af den smittefarlige

fugleinfluenza, da den højpatogene H5-virus blev fundet i en musvåge, der lå død på Svinø

Strand ved Næstved. Fødevarestyrelsen oprettede straks beskyttelses- og overvågningszoner

for at undgå smitte til flere fugle. Alligevel blev flere fugle i løbet af de næste uger smittet.

Da den sidste beskyttelseszone blev ophævet den 30. maj, var flere end et halvt hundrede

fugle døde af sygdommen, og fjerkræbranchen havde omsætning for 330 millioner kroner.

Gratisaviser - men kun polakker gider omdele dem

Gratisaviskrigen startede, til stor overraskelse for nogen, i august, da flere husstande

pludselig svømmede i den ene gratisavis efter den anden. Gratisaviser såsom Nyhedsavisen,

Centrum, 24timer, Dato og nogle for- og eftermiddagsaviser fyldte postkasserne,

brevsprækkerne, aviscontainerne og skraldespande til randen. Mange valgte at klæbe

klistermærket "Nej tak til gratisaviser" på døren, men lidt hjalp det, da størstedelen af

avisbudene ikke kunne læse dansk. Allerede få måneder senere måtte MetroXpress'

aftenudgave, som den første dreje nøglen om, på grund af svigtende annonceindtægter og

for store udgifter til distribution.

Kulturkanon

I år udkom den nyeste kulturkanon på stammen. Værkets 253 sider indeholder ikke mindre

end 96 præsentationer af udvalgte kunstværker, og skal give overblik over det ypperste

inden for dansk arkitektur, design, og musik, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk og

scenekunst. Kulturministeriet bestilte 150.000 gratiseksemplarer, som til landets


uddannelsesinstitutioner, lige fra folkeskolen til universiteterne. Kulturkanonen har været

meget omtalt i medierne, da Kulturministeren Brian Mikkelsen, blandt andet på det

konservative landsråd kaldte til kulturkamp mod radikale muslimer og kædede kampen

sammen med udarbejdelsen af den danske kanon.

5

S igen Danmarks største parti

2006 blev året, hvor Helle Thorning Schmidt fik vendt Socialdemokratiets nedtur; S gik fra at

have historisk lave vælger tal til igen at blive Danmarks største parti. Regeringen har haft

svært ved at svare igen på Socialdemokraternes dagsorden om bedre velfærd frem for

skattelettelser. Socialdemokratiet indledte året med at overveje at acceptere regeringens

skattestop for så senere at trække accepten tilbage igen. Siden har S med Helle Thorning

Schmidt i front justeret kursen og er gået tilbage til de socialdemokratiske rødder ved at

satse på mere offentlig velfærd og et tæt samarbejde med SF.

Det faglige

Forlig og reformer

Indimellem slagsmål om gammelt kød og krigen i Irak og Afghanistan forsøgte regeringen og

folketingets øvrige partier at trække de store linjer op. I februar spillede regeringen ud med

sit forslag til en bred velfærdsaftale ovenpå velfærdskommissionens digre rapport fra januar.

I marts-april handlede det om regeringens globaliserings-strategi.

Og i juni kom først et nyt medieforlig, så et velfærdsforlig.

Medieforliget skabte bl.a. to nye tv-kanaler, en privatisering af TV2 og desuden en ny type

licens, der sigter mod computere og sågar de nyeste mobiltelefoner.

Velfærdsreform: massive protester og ændret efterløns- og pensionsalder

Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne indgik forlig om

fremtidens velfærd den 20. juni 2006. Ændringerne omfattede blandt andet, at

pensionsalderen sættes op fra 65 til 67 år, at efterlønsalderen hæves med to år fra 60 til 62

år, og at ældre ikke længere har ret til forlængede dagpenge. Derimod berøres SU'en ikke

alligevel, unges dagpenge nedsættes ikke og 10. klasse er stadig for alle. Forud for

indgåelsen af forliget var der massive protester i alle landets større byer, hvor fok i alle aldre

demonstrerede mod velfærdsforringelser.

En anden af årets store reformer var videnskabsminister Helge Sanders universitetsreform,

der samler landets universiteter og højere læreanstalter i færre, større og mere slagkraftige

enheder.

Regeringens næste projekt handler om en ny kvalitetsreform i den offentlige sektor. Et

arbejde som er blevet løbet i gang i starten af 2007.

Statsministeren - og mennesket

Et af statsminister Anders Fogh Rasmussens problemer i 2006 er, at vælgerne - ikke mindst

kvinderne - lovlig meget ser statsmanden og lovlig lidt mennesket.

Det prøvede Fogh i efteråret at råde bod på ved et par lejligheder. I september tog han -

uden slips - på en tredages bustur gennem Danmark for at besøge og støtte de

virksomheder, der gør en indsats for at integrere nydanskerne på arbejdspladsen. Han

trykkede på næven, sludrede med indvandrere og spiste etnisk hjemme hos nye borgere.

Lige lidt hjalp det: For i slutningen af året viste meningsmålingerne, at Socialdemokraterne

igen er landets største parti – og at folketingsflertallet så småt er ved at bevæge sig fra højre

mod venstre.

Gammelt kød fældede forbrugerministeren

Forbrugermagasinet Kontant på DR1 afslørede i marts, at kødgrossisten Thulin Kød havde

solgt i tonsvis af alt for gammelt kød. Fødevarestyrelsen indrømmede, at man havde forsømt


6

at kontrollere virksomheden fra 2001 til 2004. Kritikken begyndte herefter at hagle ned over

både Fødevarestyrelsen og nu forhenværende familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.

Regeringen og Dansk Folkeparti satte en kulegravning af fødevareområdet i gang, og

Fødevarekontroludvalget, der lavede undersøgelsen, fastslog at "området i praksis havde

været nedprioriteret." Den 13. december offentliggjorde Rigsrevisionen en rapport, der

rettede skarp kritik mod Lars Barfoed, og da Dansk Folkeparti meddelte, at de ikke længere

havde tillid til ham, valgte Barfoed at trække sig som minister.

De indre linjer

Nyt strategiprojekt skal vende udviklingen

Medlemskurven vendte for alvor spidsen nedad i 2006. I løbet af året måtte HK konstatere, at

der var 16.000 færre medlemmer i forbundet. Det store frafald kan have mange grunde, men

bortfaldet af eksklusivbestemmelser har givetvis har stor betydning for mange HKmedlemmer.

Det har også stor betydning, at uddannelsesmønstret forandres i disse år. De

unge søger andre uddannelser end dem, der ellers ville føre til et medlemskab af HK. Også i

de kommende år forventer forbundet, at medlemstallet vil falde.

Allerede i løbet af foråret satte forretningsudvalget gang i et omfattende analysearbejde, der

havde til formål at vise, hvor forbundet kunne finde besparelser og effektiviseringer. Hurtigt

stod det klart at sparekravet umiddelbart løb op i mindst 170 mio. kr.

For at undgå at gennemføre besparelser efter grønthøstermetoden besluttede

hovedbestyrelsen at gennemføre et omfattende strategiprojekt, der blev døbt Strategiprojekt:

Nyt HK.

Året igennem har mange politikere, ledere og medarbejdere i HK været involveret i projektet.

Det er sket i form af en lang række workshops, som har haft til formål at komme med

konkrete forslag til indretningen af det nye forbund.

Det har blandt andet ført til et forslag om at centralisere en række servicefunktioner, som i

dag udføres flere steder i landet. Resultatet bliver et nyt centralt administrationscenter, der

får til opgave at stå for lønudbetaling, indløb, IT og eksempelvis ejendomsadministration. D

Desuden er det tanken at oprette et medlemskontaktcenter, som skal skabe en ny og

ensartet kontakt mellem medlemmerne og HK. Forslaget går ud på at etablere et eller flere

centre, der med samme telefonnummer er i stand til at løse de fleste af de problemer eller

forespørgsler som medlemmerne har.

Som navnet – Strategiprojektet: Nyt HK - antyder, er det tanken at skabe et nyt fagforbund,

hvor de servicefunktioner medlemmerne ikke længere efterspørger, bliver skåret væk. Det er

også tanken at centralisere a-kassen. Endelig har arbejdet med strategiprojektet vist, at der

bliver i løbet af de kommende år vil blive færre HK-afdelinger. Et forslag vil reducere det

samlede afdelingsantal fra 17 til bare syv.

De mange forslag skal behandles på en ekstraordinær kongres, der afholdes den 9.-10. juni i

København. Kongressen er blandt andet nødvendig fordi, at et af forslagene til et nyt HK

indebærer en ny sammensætning af forretningsudvalget, så også afdelingerne bliver

repræsenteret.


Forbundsformandens område

Kommunikationsafdelingen

7

Markant år på bladfronten

2006 var det første hele år med ét-bladsmodellen. Den indebærer, at HK-bladet udkommer i

en række versionerede udgaver, og at afdelingsbladene sampakkes med de landsdækkende

bladudgaver seks gange om året.

Det landsdækkende blad er versioneret sektorvist i HK Privatbladet, HK Handelsbladet, HK

Kommunalbladet og HK Statbladet. Både Privat og Handel har derudover

”underversioneringer” efter brancher m.v. Kommunal og Stat har videreført en model med

indstikssider til medlemmerne af Københavns-afdelingerne.

Langt de fleste afdelinger deltager i bladsamarbejdet. Medregnet kommunal og Stats særlige

Københavnske model er det blot Næstved, Bornholm og dele af København (Industri og IT,

Medie og Kommunikation), som ved udgangen af 2006 ikke er med. Dog har Sydvest

derudover valgt at ophøre med bladudgivelse fra årsskiftet 2006-2007.

På det redaktionelle plan bidrager forbundsredaktionen hver måned med 12 sider til

sektor/forbundsbladene. Fra begyndelsen i august 2005 til årsskiftet 2006/07 har følgende

stofområder især præget fællessiderne: Sygedagpenge, arbejdsskader, fleksjob m.v.,

Ligeløn/Ligestilling, HK (kongres, pulsen, strategi m.v.), ledige/ledighed, efterløn og psykisk

arbejdsmiljø/arbejdsmiljø.

Andre stofområder såsom seniorpolitik, integration, uddannelse og familie har også været

dækket journalistisk, men i mindre omfang. De vil blive opprioriteret i løbet af 2007.

Samarbejdet med sektorredaktionerne er sket i overensstemmelse med grundlaget for

beslutningen om ét-bladsmodellen med månedlige redaktionsmøder. Derudover har der

været sporadiske samarbejdsprojekter på bilateralt plan. Det redaktionelle samarbejde tages

op til revision i forbindelse med profilarbejdet under HK's strategiprojekt.

Der har ikke været noget formaliseret redaktionelt samarbejde mellem

forbunds/sektorbladene og afdelingsbladene i 1-bladssamarbejdet. Emnet drøftes dog på de

kontaktmøder, som afdelingerne inviteres til mindst én gang årligt, ligesom

forbundsredaktionen – efter forslag fra afdelingsside – har besluttet at forhåndsorientere

afdelingernes redaktioner om, hvilke emner der indgår i fællesstoffet i

sektor/forbundsbladene.

En evalueringsrapport fra styregruppen for bladprojektet blev i slutningen af 2006 behandlet

og taget til efterretning af forbundets hovedbestyrelse. Det fremgår af evalueringen, at

forbund og sektorer i tryk og porto har sparet ca. syv millioner kroer på årsbasis gennem

samarbejdet.

For lokalafdelingernes blade gælder, at hvis de skulle udsendes som selvstændige blade frem

for at blive distribueret i en sampakning med sektor/forbundsbladet, så ville det betyde en

fordyrelse på mellem ca. 2,10 og 2,60 kroner pr. stk. For bladene med de mindste oplag ville

differencen være endnu større, idet de ville være henvist til udsendelse som B-post.

Samlet ville det koste afdelingsbladene omkring 600.000 kroner pr. gang at blive udsendt

selvstændigt – eller ca. 3,5 mio. kr. på årsplan.

På grundlag af evalueringsrapporten vedtog forbundets hovedbestyrelse at videreføre

bladsamarbejdet. Det sker med pointering af fire punkter:

- der skal gennemføres evalueringer af samarbejdets gennemslagskraft,

- der udarbejdes et kommunikationsstrategisk grundlag for bladsamarbejdet,


- den grundlæggende økonomifordeling analyseres,

- der udarbejdes beslutningsgrundlag for, hvordan de blade, der p.t. ikke er omfattet af 1blads

samarbejdet, kan integreres i dette.

Dette arbejde vil blive taget op i strategiprojektets profilgruppe.

Udover bladet er Netnyhederne på www.hk.dk et andet journalistisk hovedprodukt fra

kommunikationsafdelingen. I perioden august 2005 til udgangen af 2006 er det blevet til

400-450 journalistiske netartikler, der også er blevet sendt ud med HK's ugentlige

elektroniske nyhedsbrev. Dette har 5.600 faste abonnenter.

De 400-450 artikler fordeler sig således på kategorier af artikler:

• 30-35 netversioner af bladartikler

• 15-30 versioner af sektorartikler

• 355-385 er egen researchede, journalistiske nethistorier - ofte med deraf følgende

profilering i andre nyhedsmedier.

8

Samspil mellem medierne

Samspillet mellem de trykte medier og de elektroniske medier - flermedialitet – tog for alvor

fart i 2005, men blev videreført med succes i 2006.

Kommunikationsafdelingen producerede i tæt samarbejde HK’s socialpolitiske konsulent en

sygeguide på nettet i 2005. Guiden www.hk.dk/sygeguide er en interaktiv hjælp til

langtidssyge og til de af HK’s ansatte, der skal hjælpe langtidssyge med at finde rundt i de

nye kommunale regler.

I 2006 fik HK henvendelser fra en lang række forbund, der ønskede at bruge guiden helt eller

delvist. Blandt andre Dansk Sygeplejeråd, 3f og FOA. Guiden har været omtalt i bladene og i

netnyhederne, og den tog sit afsæt i konkrete sager, der handlede om langtidssyge

medlemmer.

I forbindelse med den højaktuelle debat om at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og

familieliv har kommunikationsafdelingen produceret en hjemmeside med test, gode råd fra

eksperter, indsamling af gode råd fra medlemmerne og en konkurrence. Hjemmesiden

www.hk.dk/livogliv har haft usædvanlig stor succes. Knap 200 HK-medlemmer har bidraget

med deres personlige gode råd, som derefter er blevet omtalt i netnyheder og bladene med

opfordring til medlemmerne om at skrive mere. Der er tale om ”public journalism” – en form

for journalistik, der bygger på høj inddragelse af læserne/medlemmerne. I dette tilfælde med

en usædvanlig succes.

I forbindelse med en artikel i HK/Bladet om chefer med psykopatiske træk producerede

afdelingen også en test til nettet. Testen indeholder både gode råd, og historier fra

hjemmesiden og bladene.

Store ændringer på hk.dk

2006 bragte store ændringer på HK’s hjemmesider.

I Januar besluttede Hovedbestyrelsen at sætte en proces i gang med at lægge alle HK’s

hjemmesider sammen på ét publiceringssystem (CMS). Begrundelsen var at udnytte de

fordele, der er ved at have fælles tekniske standarder, drift, support og udvikling af

hjemmesider - og ikke mindst de fælles kompetencer, som opbygges iblandt medarbejderne.

Det blev besluttet at lade fem enheder fungere som pilot-projekt. Og i oktober kunne HK

Odense, HK Service København, de to sektorer HK Handel og HK Stat, foruden forbundets

hjemmeside på www.hk.dk, offentliggøre nye hjemmesider opbygget efter et fælles designkoncept,

som skal danne rammen for de efterfølgende udrulninger af andre HK-sites.

Næste fase i flytningen blev derefter sat i gang, nemlig omlægningen af medlemsportalen

mitHK, der forventes at være overflyttet til det nye system i sommeren 2007. mitHK opnåede

i øvrigt omkring årsskiftet 2007, at i alt 100.000 forskellige medlemmer nu har logget ind på

dette digitale selvbetjeningssite.


9

På www.hk.dk blev der i forbindelse med opbygningen af en nye hjemmeside foretaget en

kvalitetssikring af eksisterende indhold, men der blev også tid til at oprette helt nye sider -

heriblandt interaktiv guides, der kan hjælpe til at undgå stress på arbejdspladsen, og til at

behandle besværlige arbejdsgivere.

Som en del af det nye koncept blev der også udviklet en særlig funktionalitet, der skal hjælpe

brugerne til at finde hurtigere frem til branche-relevant indhold.

Intranettet – Rosinen i pølseenden

HK’s intranet har efterhånden mere end otte år på bagen – og kan karakteriseres som version

1.0. I tusindvis af dokumenter er med til at øge vidensdeling og binde organisationen

sammen. Men efterhånden er der tale om et informationssystem, der har udviklet sig via

knopskydning. Og efterhånden som tiden går, opstår der oftere og oftere et behov for at

nyudvikle nye informationssystemer for at indfri forventningerne til en professionel og hurtig

informationsformidling via intranettet.

Det har eksempelvis haft den betydning, at et nyt håndbogsmodul, der effektivt samler viden

om et specifikt emne i et særligt område på intranettet. De nye håndbøger bruges af flere

sekretariater, men har i særdeleshed fået betydning i forhold til informationsarbejdet i

forbindelse med Strategiprojektet: Nyt HK.

Her er der samlet en lang række dokumenter, analyser og anden information der er relevante

i forhold til strategiprojektet. En nyskabelse i forhold til intranettet har været, at der i

håndbogen om strategiprojektet også er mulighed for at medarbejdere og andre brugere af

intranettet i et debatmodul har kunnet give deres mening til kende.

Informationscentret om Strategiprojektet: Nyt HK har været lidt af en succes. I hvert fald målt

på brugernes interesse. Siden starten i august måned 2006 har informationscentret været

fremvist på skærmen mere end 48.000 gange. Det svarer til, at hver bruger i snit har søgt

information og viden om strategiprojektet via intranettet 30 gange.

Selv om intranettet stort set fungerer, er der tale om et net, der blev etableret for otte år

siden. Der er opstået et stort behov for en snarlig opgradering af intranettet til en version

2.0 - eller måske endda en version 3.0.

Og det vil ske i løbet af 2007, hvor der for alvor bliver sat gang i arbejdet med at skabe et

nyt, moderne og ikke mindst brugervenligt intranet. Det sker i kølvandet på CMS-projektet,

som også intranettet er en del af.

Planlægningen er gået i gang – og det forventes, at det praktiske arbejde med at skabe et nyt

intranet starter i løbet af august måned 2007.02.02

Arbejdet med pressen

Da den borgerlige regering overtog magten i 2001, flyttede pressen interesser sig væk fra

fagbevægelsen. Nu var det arbejdsgiverorganisationerne, der var interessante. Det var et

faktum de første par år efter, at Anders Fogh Rasmussen overtog statsministeriet.

Om det er metaltræthed eller regeringens mange uheldige sager, skal være ufortalt. Men i

2006 har mange medier ”genopdaget” fagbevægelsen – og i særdeles HK.

Forbundets kommunikationsafdeling har oplevet et stigende antal henvendelser fra

journalister og medier, der ønsker adgang til HK-undersøgelser, analyser og interview med

HK-politikere.

Naturligvis har det ikke forbigået pressens opmærksomhed, at fagbevægelsen tabte sagen

om eksklusivbestemmelserne og de konsekvenser det fik i forhold til faldende medlemstal.

Men der har i 2006 også været pres på de velfærdspolitiske debatter i samfundet. Og i

efteråret, hvor især århusianske forældre aktionerede mod besparelser på


10

daginstitutionsområdet, havde mange journalister behov en nye kilder til at gå imod de

bredsider som regeringens spindoktorer affyrede. Og her kunne fagbevægelsen og HK levere

de udtalelser og researchmateriale.

Og ofte har interessen udviklet sig til egentlige interview, hvor forbundets politikere – og i

mange tilfælde også mange ”menige” medlemmer – har kunnet sætte fokus på

problemstillinger, som har betydning for medlemmernes arbejdsliv.

Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk Sekretariat

Politisk/Økonomisk Sekretariat (Arbejdsliv og analyseafdelingen 1 )

VEU, Velfærdsforlig, nye kommunale strukturer og interne udfordringer for HK

Arbejdet i afdelingerne blev præget af følgende politiske og organisatoriske udfordringer:

- Forliget om voksen- og efteruddannelse (VEU)

- Velfærdsforliget

- Forberedelsen af den nye beskæftigelsesstruktur i forbindelse med kommunalreformen

- HK-Pulsen og det efterfølgende strategiprojekt for HK

Dette blev gennemført i en periode, hvor situationen på arbejdsmarkedet og det politiske

klima var præget af den lave og dalende arbejdsløshed. På den gode side betyder det, at der

er bedre mulighed for at få plads til marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. På den

dårlige side blev året præget af en hetz fra borgerlig og arbejdsgiverside mod de ledige. Det

hedder sig, at de ikke ville tage de ledige job, og de skulle straffes økonomisk over en bred

kam. Det til trods for, at det i flere tilfælde viste sig, at de annoncerede job slet ikke var slået

op.

VEU-aftale

Arbejdet i trepartsudvalget for voksen- og efteruddannelserne blev afsluttet i februar 2006.

Resultatet blev en gedigen rapport og et såkaldt VEU-slutdokument, hvor regeringen og

arbejdsmarkedets parter har aftalt pejlemærkerne for den videre udvikling af voksen- og

videreuddannelserne. De fælles pejlemærker blev, ligesom nogle af konklusionerne fra

Globaliseringsrådets arbejde, delvist udmøntet i regeringens velfærdsaftale med dele af

oppositionen.

HK og LO fik sat et klart fingeraftryk på VEU-slutdokumentet – bl.a. med en præcisering af, at

der er behov for at styrke den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats, og at det

offentlige har hovedansvaret for at sikre tilbud, der kan give kompetenceløft og understøtte

jobmobilitet for alle grupper på arbejdsmarkedet.

Desværre har regeringen efterfølgende valgt, at man ikke vil leve økonomisk op til de gode

ambitioner. Der er i velfærdsaftalen ikke sat midler af til et egentligt kompetenceløft for alle

på arbejdsmarkedet. Fokuset er derimod sat på de kortest uddannede, når det handler om

styrkelse af efteruddannelse, om voksenvejledning og om anerkendelse af realkompetencer.

HK er enig i, at kortuddannede og personer med smalle kompetencer skal have høj prioritet i

voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Men HK har også den holdning, at der skal satses på

kompetenceløft for alle på arbejdsmarkedet. Vi har brug for et nationalt kundskabsløft, for at

vi kan stå styrket på det globale arbejdsmarked. Det indebærer, at også personer med en

erhvervskompetencegivende uddannelse skal have gode muligheder for at efter- og

videreuddanne sig.

1 Arbejdsliv og analyseafdelingen blev etableret 1. december 2006 og består af dele af

forbundssekretariatet og det tidligere Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske sekretariat.


11

Velfærdsforliget

Som VEU-forliget vil tegne linjerne for uddannelse for voksne, vil velfærdsforliget sætte

rammerne for udviklingen i danskernes arbejdsliv i de kommende år.

Målet med forliget er at øge arbejdsstyrken i Danmark de kommende år, selv om der bliver

færre og færre 16-65-årige, og flere og flere forlader arbejdsmarkedet pga. alder.

Forliget indeholder en bred politisk enighed om at ændre betingelserne for efterløn, så at

man forventer at erhvervsaktive borgere forbliver længere på arbejdsmarkedet.

Pensionsalderen kobles i den forbindelse sammen med vores længere levetid og ventes

derfor yderligere forhøjet over tid. Den højere pensionsalder og længere tid på

arbejdsmarkedet forsøges muliggjort ved, at man forsøger at sikre et bedre arbejdsmiljø, så

erhvervsaktive ikke bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet pga. nedslidning, ulykker eller

arbejdsbetingede sygdomme (Forebyggelsesfonden), at erhvervsuddannelserne tilføres flere

penge, og at unge hurtigere skal færdiggøre deres uddannelse. Forliget lægger også op til, at

indvandrere og efterkommere bliver bedre integreret på arbejdsmarkedet (Firepartsaftalen),

og at det bliver lettere for udlændinge uden for EU-landene at opnå opholds- og

arbejdstilladelse i Danmark (Aftale om fremtidig indvandring mellem regeringen og Dansk

Folkeparti).

Alle forligets dele vil få indflydelse på det enkelte HK-medlems forhold til arbejdsmarkedet,

og derfor har HK været oppe på mærkerne – både forud for forliget, og efter forliget er

indgået – for at få indflydelse på udmøntningen af forligets enkeltområder.

HK deltog aktivt i udformningen af en fælles velfærdspolitik i LO-fagbevægelsen. Både med

høringssvar til Velfærdskommissionens rapport, der kom i slutningen af 2005, og LO’s

indspil til de afsluttende forhandlinger mellem de politiske parter i Folketinget i juni 2006.

I februar måned afholdt HK en konference om velfærd med mere end 100 deltagere. Lars

Løkke Rasmussen (V), Pia Gjellerup (S), Marianne Jelved (RV) og Vagn Ry (KL) var de eksterne

deltagere, der stod for skud sammen med Velfærdskommissionens formand professor

Torben M. Andersen.

I april vedtog HK sit eget forslag om, hvordan vi kan acceptere, at grænserne åbnes over for

indvandring af arbejdskraft. Principperne i forslaget var, at den indvandrede arbejdskraft skal

løse et behov fra både samfund og arbejdsgivere, at indvandrere skal have rettigheder fra

første dag i landet, at arbejdsgiverne skal have en integrationsforpligtelse over for

indvandrerne og deres familier, og at der skal skabes et green card-system fokuseret på,

hvor der er arbejdskraftsmangel. Forslaget tog højde for de uheldige erfaringer, som

HK/Privat har haft med Udlændingeservice, når de behandlede jobkort til udenlandsk

arbejdskraft inden for it-området.

I september måned vedtog HK’s hovedbestyrelse en strategi for, hvordan HK skal følge op på

velfærdsaftalen. Aftalen betyder store udfordringer for a-kasserne, der får nye opgaver at

varetage (CV-samtaler, jobformidling mv.). Andre nye muligheder melder sig – f.eks. at sikre

sig indflydelse på udmøntningen af pengene i den nye Forebyggelsesfond, der skal forbedre

arbejdsmiljøet.

HK deltog aktivt i november-december i LO’s følgegruppe vedr. genforhandlingen af

firepartsaftalen om integration, hvor ”trappe-modellen” for integration på arbejdsmarkedet

bl.a. blev suppleret med jobpakker, bl.a. en pakke for detailhandelsområdet, der kan tjene

som inspiration for jobcentrenes konsulenter i deres dialog med arbejdsgivere og

repræsentanter for medarbejderne.

Ny struktur på beskæftigelsesområdet

Med den nye kommunale og regionale struktur kom der også en ny struktur på

beskæftigelsesområdet, der har stillet HK over for store udfordringer.


Kommunerne har sammen med staten i løbet af 2006 etableret nye jobcentre i de 98 nye

kommuner med henblik på start den 1. januar 2007. I 77 af kommunerne er der tale om

almindelige jobcentre, hvor kommunens beskæftigelsesfolk sidder sammen med statens

medarbejdere fra det tidligere AF. 7 mindre kommuner indgår i et samarbejde med

nabokommuner om jobcentret.

Beskæftigelsesministeren indgik i 2006 kontrakter med 14 kommuner om at etablere

forsøgscentre, hvor kommunen overtager både medarbejdere og indsatsen fra staten.

Kommunen får således ansvaret for indsatsen over for alle ledige, både ledige på start- og

kontanthjælp og på dagpenge.

12

HK vil have indflydelse på beskæftigelsesindsatsen

Omkring hvert jobcenter er der i 2006 etableret lokale beskæftigelsesråd (LBR) med

arbejdsmarkedets parter, hvor LO har 3 pladser i hver. HK er repræsenteret i i alt 75 lokale

beskæftigelsesråd.

Iht. loven er det beskæftigelsesrådenes opgave at ”overvåge resultater og effekter” af

indsatsen i jobcentrene. Både i HK og LO vil vi arbejde for at få mere end en bagudrettet

indflydelse. Vi vil påvirke rådene, så at fokus fastholdes på det ordinære arbejdsmarked og

formidling af job her. Samtidig med, at målet for aktivering er at opkvalificere ledige

medlemmer til job på almindelige vilkår.

Alle jobcentrene skal fra 2007 udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års

beskæftigelsesindsats. Ifølge loven skal de lokale beskæftigelsesråd inddrages i at udarbejde

planen. Inddragelsen i forhold til planen for 2007 må siges at være foregået noget

forskelligartet i de respektive jobcentre, så indsatsen i forhold til planlægning af næste år

skal styrkes.

For at varetage de lediges interesser er det vigtigt, at HK’s repræsentanter i rådene har et

godt kendskab til, hvordan beskæftigelsesindsatsen fungerer i praksis i kommunen. Derfor

er det vigtigt at HK’s medarbejdere og LO-sektionerne videreformidler, hvad både ledige og

beskæftigede medlemmer oplever i forhold til formidling af arbejdskraft, i aktiveringsforløb,

ved langvarige sygemeldinger m.v.

Regionale beskæftigelsesråd skal overvåge arbejdsmarkedet

I midten af 2006 blev 4 regionale beskæftigelsesråd (RBR) etableret i de 4 nye

beskæftigelsesregioner, fordi de gamle Arbejdsmarkedsråd forsvandt sammen med amterne

den 31. december 2006. Arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i disse råd, og HK har sat

sig på én eller flere pladser i alle fire.

Rådene har som opgave at følge beskæftigelsesindsatsen i alle jobcentrene i deres region og

kan indstille, at regionsdirektøren griber ind, hvis resultaterne udebliver. Det er også rådets

opgave at udpege og finansiere uddannelsesmuligheder ved hjælp af en særlig bevilling med

henblik på at afhjælpe mangel på arbejdskraft.

Interne udfordringer for HK

Sammen med faldet i antallet af erhvervsaktive medlemmer i 2006 stillede resultatet af HK-

Pulsens undersøgelse af medlemmers, tillidsrepræsentanters og HK’s medarbejderes forhold

til HK organisationen over for den udfordring at levere vores ydelser bedre og billigere.

HK-Pulsen-undersøgelsen viste, at HK’s medlemmer er godt tilfredse med deres fagforening,

men de kender ikke organisationens ydelser. Mange finder os derudover meget lidt

nyskabende, og mange medlemmer synes ikke, at der er god sammenhæng mellem pris og

kvalitet af deres medlemskab. Dette skaber grundlag for, at endnu flere medlemmer i

fremtiden vælger HK fra, også selv om HK-Pulsen afslørede, at HK’s tillidsrepræsentanter og

medarbejdere har en meget høj loyalitet over for HK.


13

I det lys besluttede HK’s forretningsudvalg i juni at iværksætte et udviklingsprojekt for at

finde svarene på HK’s økonomiske, strategiske og organisatoriske udfordring. Selv om man

har valgt at gennemføre projektet sammen med en ekstern partner, Implement, så har

projektet lagt beslag på store interne ressourcer i form af deltagelse i projektstyring,

analysearbejde, opsamling og forberedelse af præsentationer til HK’s ledelse.

Indsatsen for at opfylde målene i HK’s handlingsprogram 2005-2009

Ud over de nævnte indsatser har indsatsen været rettet mod at nå de mål, der er beskrevet i

HK’s handlingsprogram, under temaerne:

1. Vi lever i en globaliseret verden

2. Arbejdspladser under forandring

3. Kvalitet i arbejdslivet

4. Livslang uddannelse og udvikling

Ad 1: Vi lever i en globaliseret verden

Arbejdet har bevæget sig i tre niveauer, politisk i forhold til LO’s globaliseringspolitik,

strategisk primært i forhold til høringer på EU-niveau og taktisk i forhold til implementering

af direktiver og i forhold til at omlægge fagbevægelsens internationale solidaritetsarbejde og

deltage i udviklingsprojekter for fagbevægelsen i Rumænien og Afrika. En yderligere

dimension af globaliseringen er HK’s arbejde med at integrere indvandrere på

arbejdsmarkedet og i HK’s arbejde.

Globalisering

LO offentliggjorde i foråret deres globaliseringspolitik ”Det globale Danmark”. Det skete som

indspil til regeringens globaliseringsstrategi, der kom 20. april. HK fik væsentlig indflydelse

på LO’s forslag; bl.a. stiller LO nu krav til regeringen om, at Danmark bør ratificere en række

ILO-konventioner, som Danmark hidtil har holdt sig tilbage fra.

Som en konsekvens af fagbevægelsens medlemstilbagegang gennemførte fagbevægelsen i

løbet af året både en slankning og en styrkelse af arbejdet med EU, internationale forhold og

det faglige solidaritetsarbejde.

Ændringerne betød, at Arbejderbevægelsens International Forum (AIF) nedlagde sig selv, og

at LO etablerede en solidaritetssøjle. Lokalt påbegyndtes en etablering af internationale

udvalg i forhold til en eller flere LO-sektioner, og på LO-niveau etableredes et politisk udvalg

i LO, som skal trække de overordnede linjer i forhold til fagbevægelsens holdninger i forhold

til EU og andre internationale spørgsmål, samt et Solidaritetsudvalg, der har til opgave at

videreføre en række tidligere AIF-aktiviteter og udvikle det nye internationale

solidaritetsarbejde i LO-regi.

EU

Der blev forhandlet en revideret aftale om østarbejdere på plads i foråret. Der sker

administrative lettelser for at afhjælpe mangelen på arbejdskraft. I det store og hele en

tilfredsstillende aftale – dog har HK/Privat peget på, at HK kan have særlige problemer med

udspring i 50 procentreglen.

EU’s forslag til servicedirektiv blev vedtaget med en række ændringer, der gør forslaget

acceptabelt for den danske fagbevægelse.

HK har behandlet mere end 20 høringer med relation til EU-området. En af de større sager

har været et høringssvar om ligestilling og bekæmpelse af forskelsbehandling, som HK har

sendt af sted til Folketingets Politisk-økonomiske udvalg. Et resultat har været, at regeringen

har fremsat forslag om et nyt tværgående klageorgan, der omfatter en hel række

diskriminationsområder, hvoraf nogle, som f.eks. handicap og alder, ikke har været dækket

af et klageorgan før, og hvor behandlingen af forskelsbehandling i forhold til oprindelse og

etnicitet bliver styrket


14

EU er i gang med at gennemgå hele grundlaget for den arbejdsretlige lovgivning for at sikre

personer med atypisk arbejde (deltidsansatte, vikarer, freelancere osv.) bedre beskyttelse. EU

har sendt en grønbog i høring. HK’s høringssvar kræver vedtagelsen af et vikardirektiv og en

retlig regulering i EU af arbejdsvilkårene for freelancere.

HK har fulgt de afsluttede forhandlinger mellem LO og DA om ændringer i det danske

arbejdsretlige system tæt. Spillereglerne på det danske arbejdsmarked ændres på vigtige

punkter. Bl.a. skrives reglerne for faglig voldgift ind i Arbejdsretsloven, og samarbejdsaftalen

mellem LO og DA justeres. HK har haft stor indflydelse, selv om ikke alt kom med – f.eks.

havde HK gerne set konfliktmægling (mediation) nævnt som et valgfrit instrument.

Internationalt solidaritetsarbejde

Turismeprojekt i Ghana

HK støtter sammen Ulandssekretariatet Industrial and Commercial Workers Union (ICU)

vedrørende udvikling af forbundets muligheder for at være interessevaretagere for de ansatte

inden for landets voksende turismeindustri. Projektet startede i efteråret 2005 og løber frem

til den 31. december 2007.

Projektet følger planen og når de fleste at de faglige mål, bl.a. blev der inden udgangen af

2006 underskrevet en aftale mellem ICU og arbejdsgiverne inden for turismeindustrien

GHATOF. En aftale, hvor man forpligter sig til at udvikle de ansattes sociale og

uddannelsesmæssige forhold.

Kamp for retten til at organisere sig i Mozambique

På grund af besparelserne på det internationale område i 2005 havde HK ikke kapacitet til at

ansøge om en forlængelse af projektet. I stedet blev der ansøgt om en forlængelse sammen

med Ulandssekretariatet. Denne ansøgning blev imødekommet i DANIDA i november 2005,

og projektet blev genstartet i foråret 2006 og løber frem til 31. december 2008 med et

budget på i alt 7,1 mio. kr.

Processen med at få forbundet for offentligt ansatte, SINAFP, legaliseret var løbet ind i nye

chikanerier. Denne gang fra Mozambiques præsident Armando Emílio Guebuza, der havde

videresendt et færdigt lovforslag om legalisering til et regeringsudvalg der arbejder med

reform af den offentlige sektor.

På møde med den danske ambassadør Mads Sandau-Jensen blev det drøftet, om ambassaden

eller EU’s repræsentation i landet kunne være med til at presse den mozambiquiske regering.

Ambassadøren lagde ikke skjul på, at Danmark og EU-landene har lignende problemer med

at få regeringen til at følge officielt indgåede aftaler.

Derfor opfordrede han HK til at rejse sagen gennem ISKA og LO over for ILO.

Samarbejde med de rumænske handelsarbejdere

Selv om ledelsen af FSLC er myreflittige i forbindelse med at implementere det tre-årige

agitationsprojekt, som de har gennemført med støtte fra HK, så viste evalueringen, at det

nok var lykkedes at organisere 2-3.000 medlemmer og ændre organisationens struktur; men

pga. af den ringe økonomi var det meget få af de nye medlemmer, der betaler deres

kontingent.

Evalueringens konklusion var, at HK frem til udgangen af året skulle støtte FSLC med 7.800

EURO, og man i samme periode skulle forsøge at finde en måde, hvorpå HK kan støtte FSLC i

fremtiden.

På et møde med FSLC’s ledelse i november viste det sig, at det afsluttede projekt alligevel har

et positivt spin-off. Det er lykkedes FSLC at organisere 1.800 ansatte ved Romanian Lottery,

og man forventer at forhandle en god overenskomst for de ansatte inden årsskiftet. Det

positive er, at kontingentet for de ansatte bliver indbetalt månedligt, og at fagforeningerne i

Romanian Lottery kan blive grundlaget for lokal kontingentindsamling blandt FSLC’s

medlemmer.


15

HK støtter fagligt projekt i Palæstina

Sammen med seks andre fagforbund og LO støtter HK et projekt, der støtter uddannelse af

tillidsfolk, demokratisering og ligestillingsarbejde i den palæstinensiske landsorganisation

PGFTU.

Selv om sikkerhedssituationen i Gaza og på Vestbredden er meget bekymrende, viste en

projektevaluering i december, at det lykkedes at gennemføre en række aktiviteter med

succes. 3F, der har ansvaret for projektimplementering, vil derfor anmode DANIDA om en

forlængelse af projektet inden for det allerede bevilgede budget på 5,3 mio. kr.

Integration

7-punkts manifest for HK’s fremtidige integrationsarbejde

HK’s hovedbestyrelse godkendte i efteråret et 7-punkts manifest for HK’s fremtidige

integrationsarbejde.

1. HK vil arbejde for, at unge nydanskere får en ordentlig folkeskoleuddannelse.

2. HK vil arbejde for at reducere det alt for store frafald af nydanske studerende, der foregår

på landets erhvervsskoler.

3. HK vil arbejde for, at der skabes flere praktikpladser til de unge nydanskere på

erhvervsuddannelserne.

4. HK vil være en nærværende og relevant fagforening for HK’s nydanske medlemmer.

5. HK vil involvere og engagere de unge nydanske medlemmer i HK’s faglige arbejde.

6. HK vil være medvirkende til at få de ledige nydanske medlemmer i beskæftigelse.

7. HK vil være Danmarks mest progressive fagforbund i arbejdet med integration og etnisk

ligestilling.

Manifestet blev til efter en møderække mellem ledelserne i HK København, HK Nordsjælland,

HK Sjælland, HK Centrum Sjælland, HK Odense og HK Østjylland og HK’s næstformand Karin

Bancsi. De seks HK-afdelinger repræsenterer ca. 80 pct. af HK’s 16.000 medlemmer med

indvandrerbaggrund.

Der er efterfølgende blevet arbejdet med at konkretisere, hvorledes de syv indsatsområder

skal udmøntes.

Beskæftigelsesudviklingen ved indgangen til 2006

HK har fulgt ledigheden blandt HK’s medlemmer med indvandrerbaggrund siden 1997 og

årligt rapporteret om udviklingen til hovedbestyrelsen og afdelinger.

Tilgangen af indvandrere og efterkommere til HK’s a-kasse er fortsat det seneste år;

udviklingen har været på 0,4 pct. til i alt 11.676.

Ledigheden inden for gruppen er dalet med 1,1 pct. til 14,2 pct. i forhold til året før, hvilket

er en mer-ledighed på 7 pct. i forhold til a-kassens øvrige medlemmer.

Det positive er, at 10.018 nydanske medlemmer i 2005 var fuldtidsbeskæftigede. Det er det

højeste antal nogensinde i hele perioden 1997-2005.

Ledigheden blandt HK’s medlemmer med indvandrerbaggrund har stort set fulgt

ledighedsudviklingen for indvandrere, der er medlemmer af andre a-kasser (fig. 2), og der

har i hele perioden været en markant overledighed i forhold til HK’s a-kasses øvrige

medlemmer.


Fig.2. Udviklingen i ledigheden blandt indvandrere i HK’s a-kasse og indvandrere i alt,

samt udvikling i ledigheden blandt HK’s a-kasse og ledigheden i alt 1997-2005

Procent

20

16

12

8

4

0

16

Indv. og eftk. i HK Hele HK's A-kasse

Indv. og eftk. i alt Alle A-kasser

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Kilde: HK’s forbundssekretariat og Danmarks Statistik.

Ny politiks ansvarlig for HK’s etniske ligestillingsarbejde

I januar 2006 overtog HK’s næstformand Karin Bancsi ansvaret for HK’s integrationsarbejde

fra HK’s forbundsformand John Dahl.

Karin Bancsi har samtidigt overtaget John Dahls plads i FVI’s formandskab.

Ad 2 og 3: Arbejdspladser under forandring/Kvalitet i arbejdslivet

Afdelingen har i 2006 haft en del aktiviteter under disse to strategiske fokusområder for HK.

Samlet set er det alle forhold, der influerer på medlemmernes arbejdsliv på den ene eller

anden måde. Ændringen af de overordnede rammer for beskæftigelsesindsatsen som følge af

kommunalreformen og udkommet af sommerens velfærdsaftale er de to begivenheder, der

har fyldt mest på området. Disse begivenheder er allerede nævnt i indledningen, hvorfor det

følgende primært omhandler de resterende aktiviteter i relation til medlemmernes arbejdsliv.

A/U arbejdet (arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk arbejde)

HK har de seneste år 3 år tilbudt en række ydelser, der har fokus på medlemmernes

tilknytning til arbejdsmarkedet i dag, i morgen og til næste år. Disse tilbud udbydes til

medlemmerne dels gennem mitHK, hvor en række selvhjælpsydelser er tilgængelige, og dels

gennem personlige samtaler i afdelingerne – Arbejdslivssamtaler. De har f.eks. fokus på det

enkelte medlems kompetenceudvikling, jobudvikling, jobsøgning, jobformidling,

nedslidning, forberedelse til MUS, stress/trivsel på arbejdspladsen, psykisk arbejdsmiljø mv.

I en del af HK’s afdelinger tilbydes der tillige forskellige personprofiltest.

Arbejdsliv og analyseafdelingens rolle er at støtte afdelingerne i deres arbejde med at få

arbejdslivssamtalerne gjort bedst muligt.

Afdelingerne udbyder målrettede kursus- og efteruddannelsestilbud for medlemmerne. Disse

forløb udbydes bredt til medlemmerne, eller målrettes særlige faggrupper med fokus på

faget. HK har også rollen som uddannelsesmægler i samarbejdet med lokale kursusudbydere

(erhvervsskoler, VUC eller private kursusudbydere). HK anvender her den nære viden om

medlemmernes efter- og videreuddannelsesbehov til at sammensætte målrettede

uddannelsestilbud til HK’s mange medlemsgrupper.

HK’s uddannelses-/udviklingskonsulenter og faglige medarbejdere løser tillige en række

udviklingsopgaver på arbejdspladserne. I 2006 har der især været fokus på det offentlige

område, hvor strukturreformen på det kommunale og amtskommunale område, og de store


omlægninger, der er varslet på statens område har sat fokus på HK-medlemmernes

kompetencer.

17

Det har betydet, at rigtig mange offentligt ansatte medlemmer og deres ledere har haft

kontakt med HK i det forløbne år. En kontakt, hvor fokus bl.a. har været på

kompetenceudvikling, stress når ”vi flytter sammen” og teambuildingkurser – alle synlige og

værdiskabende aktiviteter for de berørte medlemmer og deres kollegaer.

Aktiviteterne er udbudt til hele arbejdspladser eller afdelinger, heraf en del som

betalingsopgaver. Det betyder, at flere andre medlemsgrupper også har deltaget. Samlet set

har arbejdet således haft en klar agitationsværdi.

Indtægterne fra disse udviklingsprojekter anvendes i vidt omfang til nye medlemsaktiviteter

samt professionalisering af medarbejderkompetencerne. Dette for at HK til hver en tid vil

være i stand til at løse arbejdsmarkedets komplekse problemstillinger, når det handler om

medlemmernes kompetencer og arbejdsliv.

Kvalitet i arbejdet - dialogværktøj

Kvalitet i arbejdet, forstået som både kvaliteten af det udførte arbejde såvel som kvaliteten

for medarbejderen, er som nævnt et af kongresperiodens strategiske mål for HK. Der har i

årets løb været arbejdet på flere fronter for at fremme medlemmernes kvalitet i arbejdet.

Centralt for arbejdet med kvalitet i arbejdet er den enkelte medarbejders mulighed for

inddragelse og indflydelse for på den måde at være bedre rustet til et stadig mere

omskifteligt arbejdsmarked.

Afdelingens dialogværktøj om kvalitet i arbejdet blev givet frit til brug for især HK’s

uddannelseskonsulenter i deres virksomhedsrettede arbejde.

Dialogværktøjets styrke i den forbindelse er, at det ikke fungerer som løsningen på et givet

problem men i stedet er et tilbud om at styrke de interne relationer på en arbejdsplads.

Omkring 30 uddannelseskonsulenter deltog på en temadag for at blive klædt på til at

facilitere brugen af dialogværktøjet.

Medarbejderdreven innovation

LO har introduceret begrebet, for at flere medarbejdergrupper får mulighed for at kunne

honorere tidens krav om den innovative medarbejder. Det er ligeledes et forsøg på at øge

kvaliteten i arbejdet gennem mere medarbejderinddragelse og udvikling.

Afdelingen var i 2006 hovedkraften bag en arbejdskonference om medarbejderdreven

innovation for LO-TR på Århus Universitet, heriblandt en gruppe HK-TR. Universitetet har

kastet sig ud i et spændende projekt gående ud på at sikre en bedre opgaveløsning ved

hjælp af et styrket samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Heri ligger nogle gode og

spændende muligheder for HK-gruppen for at sikre sig udvikling i jobbene. Mange af HK’s

medlemmer er centrale aktører på arbejdspladserne, da de ofte har den direkte kunde- eller

klientkontakt. Heri ligger en værdifuld viden i forbindelse med at opfange og formulere

kunders og klienters ønsker og behov. I innovationsverdenen omtales det ofte som

’brugerdreven innovation’.

Revision af HK’s familiepolitik

HK har en lang tradition for at beskæftige sig med familiepolitik og udarbejde forslag, der

kan forbedre balancen mellem arbejdsliv og familieliv. I 2001 vedtog HK’s hovedbestyrelse

en ny familiepolitik: ”Det gode liv”. Siden 2001 er der sket meget på området. Derfor fandt

hovedbestyrelsen tiden inde til at sætte nye mål for HK’s familiepolitiske arbejde. HK’s

hovedbestyrelse besluttede i foråret 2006 at nedsætte et ad hoc-udvalg med henblik på at

revidere HK’s familiepolitik. Udvalget bestod af Mette Kindberg, Thora Petersen, Bodil Otto,

Bjarne Nielsen, Herdis Poulsen, Viggo Thinggård og Niels Christian Nielsen. Resultatet, en ny

familiepolitik, blev godkendt på hovedbestyrelsesmødet i oktober.


I forbindelse med revisionen af familiepolitikken blev der iværksæt to undersøgelser, som

fulgte op på den familiepolitiske undersøgelse af 2005.

18

En velfungerende barselsorlov udgør en grundpille i HK’s familiepolitiske arbejde. HK

gennemførte derfor i samarbejde med forskere fra Center for Ligestillingsforskning på RUC i

foråret 2006 en fokusgruppeundersøgelse med 23 medlemmer af begge køn. Undersøgelsen

viste, at der på mange arbejdspladser, især på arbejdspladser i den private sektor, er en

dårlig arbejdspladskultur om barsel. Både mænd og kvinder oplever at blive chikaneret af

arbejdsgivere og kolleger og i visse tilfælde også truet på karrieren.

Herudover blev der udarbejdet en statistisk undersøgelse af medlemmernes brug af

barselsorlov. Undersøgelsen bekræftede billedet af, at fædre i den private sektor har svært

ved at afholde barselsorlov. Således afholder mere end hver 4. mand ikke fædre eller

forældreorlov. Problemerne med afholdelse af orlov er størst for de medlemmer inden for

handelssektoren, der ikke er omfattet af en overenskomst.

Undersøgelserne udgjorde et afsæt for HK’s prioritering på det familiepolitiske område:

HK vil politisk arbejde for en gradvis udvidelse af øremærkning af forældreorloven i loven

for at fremme ligestilling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien.


HK vil arbejde for, at barselslovgivningen bliver mere fleksibel, så det bliver muligt for

forældrene at ændre deres beslutning om, hvor meget orlov hhv. mor og far skal holde,

og hvor stor en del af orloven der skal kunne udnyttes senere.


HK vil arbejde for, at der via lovgivningen ændres, så forældrene ikke fra starten skal

beslutte, hvem der skal gøre brug af udskudt orlov (8-13 uger).

– For at fremme mændenes anvendelse af barselsorlov foreslår HK, at det offentlige

udsteder et ”orlovsbevis” til fædrene for at henlede opmærksomheden på de faktiske

orlovsmuligheder. Af orlovsbeviset skal det fremgå, hvor megen orlov faren har mulighed

for at afholde.

HK vil gå videre med at styrke medlemmernes mulighed for sammen med ledelsen at få

indarbejdet familiepolitiske principper i personalepolitikken på arbejdspladserne, f.eks.

tilrettelæggelse af arbejdstiden, så den bliver mere familievenlig.

HK foreslår, at kommunerne i højere grad tilbyder åbningstider i dagpasningstilbuddene,

der svarer til udviklingen på arbejdsmarkedet.

HK foreslår, at der lægges et loft over antallet af lukkedage i pasningstilbuddene på 10

dage, så der også findes et reelt pasningstilbud for dem, der skal arbejde i skolernes

ferier.

HK vil arbejde for ligestilling mellem forskellige familietyper, fordi retspraksis inden for

arbejdsret på visse områder giver anledning til diskrimination af adoptanter i forhold til

biologiske forældre og heteroseksuelle i forhold til homoseksuelle.

Som opfølgning på hovedbestyrelsens vedtagelse af den nye familiepolitik arbejder HK videre

med:

– at lanceret ”Danmarks bedste barselshjemmeside”, hk.dk/barsel, som vil indeholde

information om barselslovgivning og overenskomster.

– at stillet interaktivt værktøj til rådighed for medlemmerne via mitHK.dk, som vil gøre det

lettere at få overblik over sammenhæng mellem økonomi og orlovsmuligheder.

– at arbejde for at ændre på arbejdspladskulturen omkring afholdelse af barsel, så det

bliver nemmere for kvinder og mænd at overgå til barsel og vende tilbage igen.


– at stille et værktøj til rådighed i mitHK, som kan anvendes til at formulere en

personalepolitik, som også indeholder familiepolitiske emner.

19

”Lille” grundlovsdag

Traditionen tro bidrog afdelingen til afholdelsen af ”lille” grundlovsdag, hvor temaet i år var

Børn og fattigdom, og for første gang afholdt vi to arrangementer; begge med stor succes.

Med fokus på at alle børn har ret til oplevelser, markerede vi den 11. ”lille” grundlovsdag ved

at lave en ”markedsplads” med gratis underholdning, aktiviteter og oplevelser for børn i Hans

Tavsens Park. Der deltog mellem 400–500 børn og voksne, og den 4. december satte vi

fokus på de alt for mange børn, der lever i fattigdom i Danmark med en vinterkonference

med 120 deltagere.

Få mere at vide om årets arrangementer og ”lille” grundlovsdag på hjemmesiden

www.lillegrundlovsdag.dk

Seniorpolitik

Politisk drøftelse i hovedbestyrelsen på vej

Velfærdsforliget fra sommeren 2006 medfører, at HK’s medlemmer i løbet af nogle år skal

indstille sig på at blive længere på arbejdsmarkedet.

Behovet for at arbejdspladserne kan rumme alle aldersgrupper, og at de ansatte ikke

nedslides i arbejdslivet, er stigende. Der er derfor behov for, at HK drøfter og igangsætter

initiativer, som kan sikre, at vore medlemmer ikke kommer i klemme på fremtidens

arbejdsmarked.

Regeringen skal sammen med DA, LO og Kommunernes Landsforening i foråret 2007 drøfte

seniorpolitiske initiativer med afsæt i både lovgivning og overenskomster. HK har mulighed

for, via LO, at påvirke dette arbejde.

Hovedbestyrelsen har i sommeren 2006 nedsat en seniorpolitisk ad hoc-gruppe, som har til

formål at udforme et bud på HK’s seniorpolitik.

Udvalget har analyseret området og har afsluttet sit arbejde ved årets udgang.

HK’s lønstatistik 2006

Medlemmerne har adgang til at lave lønstatistikker til eget brug på mitHK, og afdelingerne

understøttes i deres lønarbejde ved hjælp af en elektronisk lønstatistik på intranettet og

trykte lønmagasiner. Derudover udarbejdes lønstatistikker til diverse landsklubber og det

grafiske område.

HK’s lønstatistik 2006 opnåede en svarprocent på 50 procent. Dermed valgte 76.690

medlemmer at deltage i HK’s lønstatistik 2006. Det er et procentpoint højere end i 2005,

hvor 49 procent besvarede lønstatistikken. Med den flotte svarprocent, der er opnået igen i

år, er HK’s lønstatistik fortsat et rigtig godt værktøj til at rådgive medlemmerne med i det

daglige lønarbejde.

Stor ros til afdelingerne

Afdelingerne gør en aktiv indsats i forhold til indsamlingen af lønoplysninger. I år har vi for

første gang kunnet følge svarprocenterne løbende, og det har været meget tydeligt, hvor stor

en indsats der gøres i afdelingerne for at holde svarprocenten oppe på et niveau, der gør

lønstatistikken anvendelig.

Nyt i 2006

Der blev for første gang sendt en e-mail ud til de medlemmer, HK har en e-mail-adresse på,

med en opfordring til at besøge hjemmesiden og aflevere sine lønoplysninger. På de første 3

dage efter e-mailudsendelsen var der 8.200 hits på hjemmesiden. Så e-mail-udsendelser

bliver der arbejdet videre med i lønstatistikken for 2007.

Den anden nyhed i 2006 har været den løbende adgang til løndata i indsamlingsperioden i

datavarehuset. Det har givet mulighed for daglig opdatering af de medlemmer, der stadig


mangler at svare, og for at afdelingerne har kunnet følge svarprocenternes udvikling i hele

indsamlingsperioden.

Svarprocenten for klubber/virksomheder kontra individuel indsamling

Svarprocenten i 2006 på klubdelen er 64 procent. Det er stort set som sidste år, hvor 65

procent af klubberne havde svaret. Svarprocenten i 2006 på de individuelle lønkort, som

enten kan være på papir eller elektroniske, er på 46 procent. Det er stort set som i 2005,

hvor den var på 45 procent.

Formidling af data

Lønstatistikken bliver formidlet til medlemmerne og afdelingerne på mange forskellige

måder, bl.a. via mitHK. De første resultater er med i januar-udgaven på forbundssiderne.

Sektorerne bringer journalistiske historier og statistikker i februar- og marts-udgaverne.

20

Ligelønslov

Folketinget vedtog i foråret 2006 ændring af lov om ligeløn, der pålægger virksomheder et

gang årligt at udarbejde en lønstatistik opdelt på køn.

I forhold til den lov, der blev vedtaget af SR-regeringen i 2001 og udskudt af VK-regeringen i

2002, er der tale om en klar forringelse, som betyder, at kun få virksomheder og færre end

20.000 medlemmer inden for de private sektorer vil blive omfattet af statistikken. Kun

virksomheder med mere end 35 ansatte skal udarbejde en statistik. Endvidere skal der være

mindst 10 mænd og mindst 10 kvinder i hver gruppe i statistikken. Endelige er der

problemer med den måde, hvorpå disco-koderne skal udformes. Ifølge

beskæftigelsesministeren vil statistikken omfatte 800.000 lønmodtagere. Heraf er de

500.000 ansat i den offentlige sektor, hvor ligelønsproblemet er mindst og

løngennemsigtigheden størst.

I stedet for en ligelønsstatistik kan virksomheden aftale med medarbejderne at lave en mere

eller mindre uforpligtende handlingsplan for ligestilling. Den handlingsplan kan indeholde en

lønstatistik, men det er ikke et krav. Loven giver ikke den enkelte eller deres repræsentanter

ret til at kunne kontrollere, om ligelønsloven er overholdt.

HK var meget aktiv i debatten af loven og søgte via dialog med flere af folketingets partier,

deltagelse i høringer og foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget at få ændret loven, så flere

virksomheder og medlemmer kunne blive omfattet af loven, men forgæves.

Loven skal evalueres om tre år. Inden da skal samarbejdsudvalgene udnytte de muligheder,

som loven giver i forbindelse med diskussion af ligelønsstatistik og evt. tiltag, der kan sikre

mere ligelig aflønning af mænd og kvinder.

HK’s ligelønssag

Umiddelbart efter Folketingets beslutning om at udskyde ikrafttrædelsen af ligelønsloven

anlagde HK sag mod den danske stat og DA for manglende implementering af EU’s

ligelønsdirektiv, da lovgivningen ikke giver lønmodtagerne eller deres repræsentanter

mulighed for at kontrollere, om ligelønsloven overholdes. En ret, som HK mener, er hjelmet i

ligelønsdirektivet artikel 6. Sagen blev afvist ved landsretten, og i oktober 2007 afviste og

Højesteret at lade HK føre retssager mod Dansk Arbejdsgiverforening og

Beskæftigelsesministeriet.

Ligelønsværktøj

Med henblik på at styrke arbejdet for sikring af ligeløn blandt HK’s medlemmer blev der i

2005 udviklet et nyt ligelønsværktøj, der med udgangspunkt i HK’s lønstatistik giver

mulighed for at undersøge aflønningen af mænd og kvinder på den enkelte arbejdsplads.

Værktøjet blev tilgængeligt via intranettet for samtlige medarbejdere primo 2006.

Ligelønsstatistikken, som omfatter samtlige virksomheder, hvor der foreligger

lønoplysninger for mindst én mand og mindst én kvinde, er udarbejdet med henblik på at


gøre det lettere for medarbejdere i afdelinger og sektorer at bruge lønstatistikken i

ligelønsarbejdet.

21

I forbindelse med lanceringen af værktøjet blev der, sammen med sektorerne gennemført 8

uddannelsesseminarer i brugen af det rundt omkring i afdelingerne.

Mainstreamingstrategi 2007-2009

I foråret 2006 vedtog hovedbestyrelsen en mainstreamingstrategi for de kommende år. Den

nye strategi var bl.a. begrundet i en evaluering af HK’s hidtidige mainstreamingstrategi, som

blev vedtaget på kongressen i 1997. Evalueringen viste bl.a., at strategien om at gøre ligestilling

til ”alles ansvar” ikke er lykkedes.

Med den nye strategi er ansvaret for mainstreamingindsatsen entydigt placeret hos

organisationens ledere, som fremover skal have ansvaret for udpegning af

ligestillingsmæssige målsætninger inden for de forskellige politik- og serviceområder. For at

understøtte denne udvikling skal der udvikles forskellige værktøjer, der kan hjælpe lederen

med at afklare mainstreamingmålsætningen inden for et givet politisk eller administrativt

område, opstille en plan for arbejdet og fastsætte pejlemærker, der kan vise effekten af

indsatsen. Endvidere skal lederens uddannes, ligesom diskussion af mainstreamingmål skal

bygges ind i de løbende medarbejderudviklingssamtaler.

For at fastholde mainstreaming på dagsordenen i det politiske arbejde i HK skal der hvert år i

de kommende år sætte fokus på et ligestillingsemne. I 2007 vil der blive fokuseret på det

kønsopdelte arbejdsmarked. Udviklingen af ny statistik med en kønsdimension vil ligeledes

kunne være med til at fastholde fokus. Strategien skal evalueres efter 2009.

Arbejdsmiljø – ny lovgivning

Sommerens velfærdsforlig smittede også af på arbejdsmiljøområdet. Resultatet blev en

forebyggelsesfond og nye beføjelser for Arbejdstilsynet, hvad angår det psykiske

arbejdsmiljø.

Forebyggelsesfonden skal ses i lyset af den gradvist forhøjede pensionsalder og uddele ca.

300 mio. kr. årligt til projekter, der kan forbedre arbejdsmiljøet. I første omgang har

regeringen og forligspartierne lagt fokus på brancher med særlig fare for fysisk nedslidning.

HK har anmeldt arbejdsmiljøordfører Jørgen Hoppes kandidatur til fondens bestyrelse og

håber ad den vej at få mere fokus også på det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet fik samtidig nye beføjelser til også at inddrage en vurdering af

arbejdspladsernes psykiske arbejdsmiljø på kontrolbesøgene.

Sammenholdt med en vigtig arbejdsskadesag, et medlem har vundet i en sag om netop

dårligt psykisk arbejdsmiljø, giver det næring til troen på, at indsatsen nytter på det felt, der

af bl.a. WHO er udråbt til et af fremtidens store problemer.

Det psykiske arbejdsmiljø har i øvrigt fyldt meget i mediebilledet i 2006. Talrige artikler om

stress, sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv og chefer med psykopatiske træk har

været trykt eller lagt på nettet.

Psykisk krisehjælp

HK yder krisehjælp til medlemmer, der på arbejdspladsen har været udsat for vold eller

trusler om vold, arbejdsrelateret chikane, grov mobning, sexchikane og røveri. Krisehjælpen

ydes via HK-afdelingerne. I indeværende beretningsår, der omfatter opgørelsen fra 2005, har

forbundet ydet krisehjælp i 146 sager, hvilket er en lille stigning i forhold til tidligere år, hvor

antal henvendelser fra de geografiske afdelinger med anmodning om krise- og/eller

psykologhjælp til medlemmer har været let stagnerende.

Hver enkelt sag rummer en personlig tragedie af større eller mindre omfang. Og som sådan

er hver sag unik. Alligevel er der en række fællestræk og hovedtendenser i sagerne, såsom

dårlig eller mangelfuld ledelse, modstridende og/eller uklare udmeldinger, ledere, der selv


22

går forrest med chikanøs adfærd eller som er direkte konfliktsky, kolleger der hetzer og

bagtaler hinanden samt undlader at sige fra, når andre hetzer, eller som griner med, når der

bliver gjort grin med udsatte kolleger. Endelig er der, ikke at forglemme, årets sager med

vold og eller sexchikane. Der rapporteres om både rå vold, befamlinger og

grænseoverskridende spørgsmål om personers intime liv.

Alt i alt er der tale om en kulmination på uacceptable og kritisable arbejdsforhold, personlige

tragedier af større eller mindre omfang, så alvorlige, at afdelingerne ikke i eget regi har

kunnet hjælpe det berørte medlem, hvorfor sagen er videresendt til forbundet.

Krisebilleder

De sager, forbundet har fået kendskab til på denne måde er sluttelig, i redigeret form,

gengivet i årets nummer af ’Krisebilleder’, udgivet i efteråret 2006.

’Krisebilleder’ blev præsenteret i HK’s blade sammen med en undersøgelse om

medlemmernes opfattelse af deres chefer. Det blev endvidere omtalt i flere landsdækkende

medier. Målet var (og er) at fokusere på ledelsens pligt til at kunne lede. Efterhånden som

arbejdsmarkedet bliver mere og mere karakteriseret ved håndtering af viden, kommer

videndeling og det gode samarbejde i centrum. Det stiller højere krav til ledelsen. Hvor 9 ud

af 10 HK’ere er tilfredse med deres leders faglige niveau, ønsker ca. 1/3 at sende deres leder

på lederkursus. Manglende menneskekundskab og empati er nogle af de udsagn, der går

igen i ovennævnte chefundersøgelse. I publikationen Krisebilleder

(http://www.hk.dk/www/job_og_loen/arbejdsmiljoe/krisebilleder) ses netop nogle af de

mest grelle tilfælde af dårlig ledelse.

Fleksjob – HK den største fagforening for ansatte i fleksjob

Antallet af personer i fleksjob er fortsat stigende, og HK er den organisation, som rummer

flest personer ansat i fleksjob. Næsten en fjerdedel får ansættelse inden for HK’s område,

hvilket svarer til knap 11.000 personer. 68 procent af de ansatte i fleksjob er medlem af en

fagforening, hvilket betyder, at HK organiserer omkring 7.500 fleksjobansatte.

HK’s lokale afdelinger har i dag en stor ekspertise på området og deltager i stort omfang i

løn- og ansættelsesforhandlinger.

Fleksjobordningen var til politisk ”serviceeftersyn” i foråret 2006. HK var overordnet tilfreds

med resultatet, som sikrede en bred opbakning til fleksjobordningen.

Det væsentligste problem er fortsat, at ca. 12.000 personer venter på et fleksjob.

Lovændringerne i 2006 igangsætter en tættere opfølgning og mere støtte til personer på

ledighedsydelse, og kommunerne tvinges til at bruge private aktører senest efter 12

måneders ledighed.

HK har fulgt den politiske forhandlingsproces tæt. Der er ikke politisk flertal for at lade akasserne

overtage udbetaling ved ledighed og efterløn.

Selv om HK overordnet er tilfredse med ordningen, som er et godt alternativ til en passiv

førtidspension, eksisterer der fortsat nogle skævheder til fleksjobbernes ugunst.

HK har udsendt pjecen ”Fleksjob – Indhold og holdninger”, hvor de seneste ændringer er

indarbejdet.

Sygedagpenge – Bedre muligheder for at forlænge sygedagpengene

Efter langvarig kritik, fra bl.a. HK’s side, har Folketinget vedtaget en række ændringer af

sygedagpengeloven.

Et centralt punkt for HK har været at få fjernet varighedsbegrænsningen for udbetaling af

sygedagpenge. Vi finder det både urimeligt og forkert, når syge personer rammes økonomisk

ved, at deres sygedagpenge tages fra dem.


23

HK har sammen med 3F haft foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Her

fremlagde vi 29 konkrete sager, hvor HK-medlemmer havde fået standset

dagpengeudbetalingen, selv om de fortsat ikke var raske.

Forbundet har gennem drøftelser med de politiske partier og information i presse og øvrige

medier gjort opmærksom på problemstillingen.

På trods af modstand fra regeringspartierne lykkedes det at skabe et politisk flertal, som

kunne ændre lovgivningen i positiv retning. Det er nu vedtaget, at udbetalingen af

sygedagpenge kan forlænges i 2 gange 52 uger, mod tidligere 1 gang 52 uger.

Loven indeholder dog ikke mulighed for forlængelse, når man ikke kan vende tilbage til

ordinært arbejde, men må skifte til et fleksjob. Der var desværre ikke mulighed for at få

flertal for, at også dette punkt blev bragt på plads. Så omkring 1.000 personer vil hvert år

fortsat falde ud af dagpengesystemet.

Sygedagpengeloven blev desuden ændret således, at ledige, som er delvist uarbejdsudygtige,

får ret til fulde sygedagpenge.

Desuden har lønmodtagere, som er uden ret til løn i sygeperioden, nu fået ret til de fulde

sygedagpenge ved delvis sygemelding, hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder

deltidsbeskæftigelse.

Ad 4: Livslang uddannelse og udvikling

De i februar 2006 afsluttede VEU-forhandlinger satte som nævnt i indledningen sit tydelige

præg på afdelingens uddannelsesarbejde.

Ud over de overordnede betragtninger skitseret i indledningen lykkedes det endvidere i

forhandlingerne at få præciseret, at den offentlige voksenvejledning og mulighederne for

vurdering og anerkendelse af realkompetencer skal forbedres og være et tilbud til alle. At de

ufaglærtes muligheder for at få en erhvervsuddannelse skal styrkes, bl.a. gennem en

forbedring af grundlæggende voksenuddannelse (GVU). Og at de faglærtes muligheder for at

få efteruddannelse på videregående niveau skal styrkes gennem at forbedre adgangsvejene

til akademiuddannelserne og gennem at øge udbuddet af kompetencegivende kurser.

Regeringen har ligeledes efterfølgende valgt at stille krav om øget privat finansiering, når

man vil efteruddanne sig. Regeringen har i velfærdsaftalen afsat en særlig, midlertidig pulje

på 1 mia. kr. til medfinansiering af en øget uddannelsesaktivitet, og har her pointeret, at

udløsning af puljemidlerne kræver, at arbejdsmarkedets parter øger finansieringsbidraget,

typisk gennem overenskomsterne.

HK har som tidligere nævnt den holdning, at det offentlige har hovedansvaret for voksen- og

efteruddannelsesindsatsen, og det indebærer også en økonomisk forpligtelse.

Arbejdsmarkedets parter skal naturligvis også engagere sig i indsatsen, og det sker da og

allerede i dag i stort mål. Virksomhederne eller de uddannelsessøgende bidrager i dag med

ca. 1,3 mia. kr. til erhvervsrettet efteruddannelse (arbejdsmarkedsuddannelse) – svarende til

ca. 50 procent af de samlede omkostninger - dels gennem deltagerbetaling og dels gennem

AER-finansiering af uddannelsesgodtgørelse. Herudover bidrager parterne i form af

overenskomstaftaler om tid og løn ved deltagelse i efteruddannelse og i form af vejledning af

medlemmer.

Endelig er regeringen løbet fra løfterne i VEU-slutdokumentet om udvikling af kurser på

videregående niveau med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. På det seneste har

Undervisningsministeriet givet indtryk for, at de videregående voksenuddannelser

(VVU/akademiuddannelserne) skal overtage opgaven, og at der derfor ikke er behov for at

udvikle nye tilbud.

HK har den holdning, at det ikke er muligt inden for VVU-rammerne at udbyde og

gennemføre korte kurser eller uddannelsesmoduler, fx med en varighed på mindre end 6 til

7 uger. Mulighederne under VVU er derfor ikke tilstrækkelige til, at behovet for erhvervsrettet

efteruddannelse på videregående niveau kan imødekommes. Der er således behov for, at der


24

hurtigst muligt igangsættes et udviklingsarbejde på ministerielt niveau. HK har gennem

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE) givet denne holdning til kende.

Uddannelsesområdet generelt

Nedenfor gives et bredere billede af afdelingens virke på uddannelsesområdet i 2006.

Almen uddannelse

I regeringens forlig om fremtidens velfærd er der også fokus på, at der er behov for at styrke

voksen- og efteruddannelsesindsatsen, især for voksne med begrænsede eller snævre

kompetencer, som er den mest sårbare gruppe på arbejdsmarkedet og i dag får mindst

uddannelse.

Det indgåede forlig indeholder et markant løft og stor fokus på læse- skrive- og

regneindsatsen. Den opsøgende indsats skal styrkes, og undervisningen skal målrettes og

gøres mere jordnær. Der indføres obligatorisk test. Der er afsat 40 mio. kr. til indsatsen; de

20 mio. kr. skal bruges til permanentgørelse af de opsøgende FVU-konsulenter.

Endvidere er der også lagt op til drøftelse af realkompetencevurdering.

En anerkendelse af realkompetencer vil være en styrkelse for de medlemmer, der ikke har en

formel kompetencegivende uddannelse, men som har oparbejdet kompetencer gennem

jobbet eller på anden vis.

Målrettet indsats over for kortuddannede medlemmer til uddannelse

Ifølge slutdokumentet for VEU-trepartsarbejdet er det aftalt, at der bl.a. skal være særlig

fokus på medlemsgrupper, der vurderes at have størst behov for at blive motiveret til efter-

og videreuddannelse.

Den største udfordring er de kortuddannede, der hører til dem, der får mindst uddannelse,

selv om behovet for efteruddannelse er generelt mest presserende for dem.

De har ofte et ambivalent for hold til uddannelse, de ved godt, at der skal uddannelse til –

men har et inderligt ønske om, at det ikke forholder sig sådan. Mange har kun haft dårlige

oplevelser i forbindelse med ”skolegang”.

For at gøre en ekstra og målrettet indsats over for de kortuddannede har Arbejdsliv og

analyseafdelingen fået lavet en analyse, der kortlægger gruppen af kortuddannede HK’ere

(folkeskolen som højeste uddannelsesniveau), som skal danne baggrund for personnære

udviklings- og uddannelsesmuligheder for dem.

De kortuddannede udgør knap 27 procent (110.058) af HK’s medlemmer, men ser man bort

fra medlemmer under 20 år, udgør de kortuddannede dog kun 20,2 procent.

Af de kortuddannede er 71,6 procent kvinder, en væsentlig del er over 40 år. 94,4 procent af

de kortuddannede er danske. Den største gruppe af kortuddannede blandt HK’s medlemmer

er danske kvinder 68,2 procent. Indvandrere og efterkommere udgør samlet set kun knapt 6

procent af de kortuddannede.

Erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne fremtidssikret i globaliseringens tegn

I 2006 blev erhvervsuddannelserne ligeledes sat grundigt under lup i et udvalg under

Globaliseringsrådet under navnet: ”Fremtidssikring af Erhvervsuddannelserne”. Intentionen

med udvalgsarbejdet var først og fremmest at sikre, at flere unge kan gennemføre en

kompetencegivende erhvervsuddannelse, men samtidig også at nedsætte frafaldet. Målet er

at få et erhvervsuddannelsessystem, som kan hjælpe til at nå regeringens mål om at 90

procent af en ungdomsårgang i 2010 gennemfører en kompetencegivende uddannelse og

stigende til 95 procent i 2015.


Antal elever

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

Antal indgåede

uddannelsesaftaler

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

25

Udvalgsarbejdet har resulteret i en rapport med en meget lang række af anbefalinger. For HK

har det været vigtigt at få en reel uddannelsesgaranti, som sikrer, at alle unge, der

påbegynder en erhvervsuddannelse, også har garanti for at færdiggøre uddannelsen, selv om

der i perioder ikke er praktikpladser nok. Dette er næsten lykkedes, dog således at der ikke

bliver garanti for at gennemføre en bestemt uddannelse, men såfremt man ikke kan få den

uddannelse, man helst vil have, bliver der garanti for en beslægtet uddannelse.

I 2007 fortsætter arbejdet med erhvervsuddannelserne ved at de mange forslag fra udvalget

bliver omsat til lovændringer og nye bekendtgørelser.

HK’s repræsentanter i skolebestyrelser og lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskoler

En del af det uddannelsespolitiske arbejde er at styrke HK’s uddannelsespolitiske arbejde i

erhvervsskolernes bestyrelser og lokale uddannelsesudvalg gennem at sikre, at HK’s

repræsentanter altid er opdateret om nye uddannelsespolitiske tiltag og muligheder samt

ikke mindst HK’s holdning til disse tiltag. HK har i alt 405 pladser i skolebestyrelser og lokale

uddannelsesudvalg.

Der har i 2006 været afholdt kurser for HK’s medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg og

møder for HK’s bestyrelsesmedlemmer på erhvervsskolerne.

Praktikpladssituationen

2006

I 2006 er der indgået væsentligt flere

uddannelsesaftaler end i 2005 – ca. 15

procent flere totalt set for alle

erhvervsuddannelser (se figur). Blandt

HK’s uddannelser er der store forskelle.

Bedst klarer de grafiske uddannelser sig

med en stigning på hele 46 procent. De

merkantile uddannelser ligger lidt under

landsgennemsnit, idet stigningen her er

på ca. 10 procent. Lavest blandt HK’s

uddannelser er

tandklinikassistentområdet, hvor

stigningen har været på ca. 8 procent.

Generelt er det et positivt billede med

stigning i antallet af indgåede

uddannelsesaftaler for 3. år i træk.

Årstal

Alligevel er billedet lidt broget.

Procenttallene dækker nemlig over store

udsving. Fx er der en meget voldsom

tilbagegang på det offentlige område med hensyn til indgåede uddannelsesaftaler, som

opvejes af en vækst på det private område. Det er der naturligvis mange gode forklaringer på

i en periode præget af struktur- og opgavereform og kommunesammenlægninger. Væksten i

indgåede uddannelsesaftaler skyldes uden tvivl de præmieringsordninger, der er indført,

hvor virksomhederne får tilskud for at tage flere elever, kombineret med regeringens trussel

om indgreb, såfremt arbejdsgiverne ikke opretter flere praktikpladser.

Kort status for enkelte uddannelser

Kontoruddannelsen

Det er kendetegnende for kontoruddannelsens specialer, at de brede specialer mister terræn,

hvorimod de mere specialiserede specialer klarer sig godt. Således er der tilbagegang for

administration og offentlig administration, hvorimod de øvrige har stigende tilslutning. Bedst

går det for spedition/shipping, økonomi og revision.

I 2006 har der været særlig fokus på, hvordan det er gået de 2 nye korte kontoruddannelser.

Det er kontorservice og sundhedsservicesekretær.


26

Kontorservice har fået en blød men fin start. I 2005 blev der indgået 10 uddannelsesaftaler,

og i 2006 er der indgået yderligere 15 uddannelsesaftaler. I alt har således 25 elever, der

ellers ikke har opfyldt betingelserne for en kontorlæreplads, fået et ståsted på

arbejdsmarkedet.

Sundhedsservicesekretæruddannelsen

Uddannelsen til sundhedsservicesekretær har i 2006 skiftet navn. Den tidligere titel var

sundhedssekretær. Årsagen til navneskiftet var primært at være tydeligere i servicedelen af

profilen og samtidig at adskille sig mere fra lægesekretæren. Samtidig er der sket nogle

indholdsmæssige justeringer, hvor overlap mellem fag er fjernet, og nye emner er tilføjet.

Sundhedsservicesekretæruddannelsen er, i modsætning til de øvrige erhvervsuddannelser, en

rent skolebaseret uddannelse. Det betyder, at eleverne ikke er afhængige af at finde en

praktikplads. Samtidig gør det også uddannelsen meget attraktiv, særligt for lidt mere

voksne elever og revalidender. Der har derfor været en del bekymring for, om uddannelsen

vil blive mere søgt end der er job på arbejdsmarkedet. For at få klarhed over det er der i

2006 igangsat en evaluering af uddannelsen med særligt sigte på, hvor mange der

efterfølgende får job – og hvilke job. Resultatet af undersøgelsen vil foreligge i marts 2007.

Det har dog vist sig, at der foreløbig er mere end 150 elever, der har gennemført

uddannelsen, og yderligere ca. 450 var ved udgangen af 2006 i gang med uddannelsen.

For HK kan uddannelsen til sundhedsservicesekretær siges at være en succes, idet HK

organiserer det arbejdsmarked, de uddannes til og ansættes indenfor. Der er således

kommet en del nye medlemmer til HK og til HK’s a-kasse gennem denne uddannelse. Dette

er blandt andet sikret gennem målrettet opsøgende indsats på skolerne – en indsats,

afdelingerne opfordres til at fortsætte, da det giver mange nye medlemmer, der overflyttes

fra andre forbund.

Kundekontaktcenteruddannelsen

Denne uddannelse har haft meget svært ved at komme i gang, og til dato er der kun indgået

2 uddannelsesaftaler. Det viser sig dog nu, at flere og flere virksomheder har fået øjnene op

for fordelene ved at ansætte kundekontaktcenterelever. Paradoksalt nok er problemet derfor

nu omvendt, nemlig at der ikke kan skaffes elever til de i øjeblikket ca. 30-40 ledige

praktikpladser, som erhvervsskolerne har skaffet i relevante virksomheder.

Detailuddannelsen

Detailområdet har oplevet en stor vækst i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. I 2006

blev der således indgået 14 procent flere aftaler end i 2005. Faktisk går det så godt i den

danske handelsverden, at butikkerne ofte har svært ved at finde egnede elever til deres

ledige praktikpladser. Det er primært dagligvarebutikkerne, der har svært ved at tiltrække

egnede elever, hvorimod det går bedre for modebutikker inden for tøj, sko, smykker og

kosmetik.

Udfordringen for detailhandelsområdet fremover vil derfor være at gøre området mere

attraktivt for elever, og at få flere elever gjort interesseret i en uddannelse inden for

butiksområdet.

Tandklinikassistentuddannelsen

På tandklinikområdet er der som nævnt indgået godt 8 - flere aftaler i 2006 end i 2005. Det

er en uddannelse, der alene søges af kvinder, men samtidig er det en uddannelse, der

appellerer til indvandrere og efterkommere. Dette har vist sig at være en succes, selv om der

fortsat er en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i skolepraktik.

Fra 2007 har en ny lov på tandlægeområdet gjort det muligt for tandklinikassistenter at

udføre flere opgaver i tandklinikken. Opgaver, som tidligere alene blev udført af tandlægen.

Det kan medføre, at uddannelsen i 2007 skal justeres og nye efteruddannelseskurser

udvikles, således at uddannelsen fortsat afspejler arbejdsopgavernes art og omfang.

De grafiske uddannelser


27

Der er i 2006 sket en meget positiv udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler inden

for de grafiske erhvervsuddannelser. Samlet blev der indgået 321 aftaler i 2006 mod 220 i

2005. En stigning på 46 procent.

Fordelingen på de enkelte uddannelser var følgende. 17 bogbindere, 9 serigrafer, 62 grafiske

trykkere, 12 grafiske teknikere, 219 mediegrafikere og 2 mediegrafiske assistenter.

Stigningen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler afspejler både en positiv økonomisk

udvikling i branchen men også en større erkendelse hos virksomhederne om

nødvendigheden af at få flere unge uddannet inde for området.

Den nye grafisk tekniker-uddannelse blev udbudt fra 1. oktober 2006 og afløste samtidig

uddannelserne til bogbinder, grafisk trykker og serigraf. Uddannelsen udbydes på

Københavns Tekniske Skole, CEU Kolding og Aalborg Tekniske Skole.

Grafisk tekniker-uddannelsen dækker produktion af trykt kommunikation fra dele af prepress

processen over tryk til færdiggørelsen af produkterne. I uddannelsen indgår også de

nye digitale tryk og printmetoder. Uddannelsens varighed er på 3 år og 6 måneder med

sammenlagt 45 uger på skole, hvoraf grundforløbet udgør 25 uger.

Uddannelsen er blevet positivt modtaget hos virksomhederne og blandt de unge. Det

forventes, at ca. 50 elever afslutter grundforløbet i begyndelsen af 2007. I det faglige udvalg,

Grafisk Uddannelsesudvalg, er forventningen, at der kan indgås mellem 75 og 100

uddannelsesaftaler om året.

Med etableringen af grafisk tekniker-uddannelsen og med den eksisterende

mediegrafikeruddannelse er der nu to brede erhvervsuddannelser inden for det grafiske

område, som dækker hele produktionen fra ide til færdigt produkt.

Mediegrafikeruddannelsen har nu været udbudt i næsten 7 år. Uddannelsen har været en stor

succes fra start af både hos de unge og i virksomhederne inden for produktion af både trykt

og digital kommunikation. Særligt positivt har det været, at ca. halvdelen af eleverne er

blevet uddannet på virksomheder, der ikke tidligere har uddannet elever inden for det

grafiske område, og at de færdiguddannede i lige så stor grad finder beskæftigelse på

virksomheder, der ligger uden for den traditionelle grafiske branche.

Det bekræftes i en ”trace-undersøgelse”, som Grafisk Uddannelsesudvalg har gennemført i

2006 blandt alle de elever, som er uddannet som mediegrafikere fra uddannelsens start i

efteråret 1999 og frem til udgangen af 2005, i alt 702 elever.

Selv om uddannelsen er en succes, er der brug for at få evalueret og justeret på

uddannelsen. Det faglige udvalg har i 2006 gennemført møder med uddannelsens censorer,

som kommer fra virksomhederne, og med de 7 skoler, der udbyder uddannelsen, og

baggrund af disse møder har Grafisk Uddannelsesudvalg besluttet at gennemføre en revision

af uddannelsen. Der vil i evalueringen af uddannelsen blive fokuseret på tre områder:

Fagenes mål og sammensætning, uddannelsens struktur og svendeprøven.

Det forventes, at en revideret mediegrafiker uddannelse er klar senest ved årsskiftet

2007/08.

Med virkning fra 1. juni 2006 besluttede organisationerne bag de to faglige udvalg på det

grafiske område, Grafisk Fagligt Udvalg og Mediegrafisk Uddannelsesudvalg, at lægge

udvalgene sammen i et fagligt udvalg, Grafisk Uddannelsesudvalg. HK udgør

arbejdstagersiden i det nye udvalg og arbejdsgiversiden udgøres af Grafisk Arbejdsgiver

Forening, Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Grafisk

Uddannelsesudvalg er fagligt udvalg for uddannelserne til grafisk tekniker og mediegrafiker

og for afløbsuddannelserne til bogbinder, grafisk trykker og serigraf.

Grafisk Uddannelsesudvalg har med virkning fra 2007 meldt sig ind i DK Skills med henblik

på at deltage i World Skills i november 2007 i Japan. World Skills-organisationen afholder

hvert andet år ”verdensmesterskaberne” i erhvervsuddannelser. Deltagerne er unge (maks.

23 år) under uddannelse eller færdiguddannede unge inden for erhvervsuddannelserne.


28

Formålet med at lade unge fra de grafiske uddannelser deltage i World Skills er dels en

forstærket markedsføring af uddannelserne og specielt den nye grafisk tekniker-uddannelse

og samtidig et forsøg på at få et kvalitetsløft af uddannelserne. Grafisk Uddannelsesudvalg

forventer at deltage med to elever i Japan inden for henholdsvis offsettryk og grafisk design.

Aktiviteten på de grafiske arbejdsmarkedsuddannelser forsatte med at stige i 2006. I første

halvår var der 6.297 kursister mod 4.165 kursister i første halvår 2005. Opgjort på elevuger

var der i første halvår 2006 2.104 mod 2.152 i første halvår 2005.

I foråret 2006 etablerede Grafisk Uddannelsesudvalg i samarbejde med 6 af de 7 grafiske

erhvervsskoler en ny efteruddannelsesportal, www.grafiske-efteruddannelser.dk, til de

grafiske arbejdsmarkedsuddannelser. Efter den seneste reform af

arbejdsmarkedsuddannelserne er udbud og udvikling af kurser i højere grad blevet et

regionalt/lokalt anliggende på de enkelte skoler, hvilket i praksis betyder, at det er

nødvendigt med en kursuskalender, som automatisk og løbende opdaterer, hvilket udbud af

kurser der aktuelt er til rådighed for HK’s medlemmer rundt om i landet.

I forbindelse med regeringens forslag om at samle de mellemlange videregående

uddannelser i 6-7 regionale professionshøjskoler har bestyrelserne på henholdsvis Den

Grafiske Højskole og Danmarks Journalist Højskole i løbet af 2006 drøftet en fusion af de to

landsdækkende skoler til én skole. Drøftelserne har ført til, at der nu i samarbejde med

Undervisningsministeriet er udarbejdet et lovforslag om etablering af Danmarks

Mediehøjskole, hvilket i praksis betyder, at den nye Mediehøjskole ikke kommer til at indgå i

en af de nye regionale professionshøjskoler. HK har i dag en plads i bestyrelsen på Den

Grafiske Højskole og får ifølge lovforslaget også en plads i bestyrelsen på den nye

Mediehøjskole.

Videreuddannelserne

Som udløber af regeringens udspil til Globaliseringsrådet om de videregående uddannelser

blev der i 2006 igangsat et trepartsarbejde med sigte på at justere indholdet og varigheden

af de korte, videregående uddannelser (KVU) og på at oprette nye mellemlange uddannelse

(MVU).

HK har sammen med LO aktivt deltaget i arbejdsgrupperne og har dermed medvirket til, at

der nu foreligger en række forslag, der - når de omsættes til lov i 2007 - vil betyde, at de

studerende får bedre og flere uddannelsesmuligheder, og at det bliver lettere at få job efter

endt uddannelse.

Uddannelserne bliver bedre, fordi de studerende får lettere ved at målrette deres uddannelse

direkte mod den ønskede jobprofil. De efterfølgende jobmuligheder styrkes ved, at de

studerende skal på et obligatorisk 3-måneders praktikophold i en potentiel

aftagervirksomhed undervejs i uddannelsen.

Uddannelsesmuligheder bliver flere, bl.a. fordi der oprettes nye uddannelser inden for

oplevelsesøkonomi og –design, it, finansielle markeder, forvaltning samt bio- og

laboratorieteknik.

Endelig bliver mulighederne for at gennemføre en videregående uddannelse forbedret, ved at

det gøres mere tydeligt, hvilke indgangsveje der er fra det ene uddannelsesniveau til det

andet. Hvis man ønsker at skifte uddannelse eller at uddanne sig på et højere niveau, skal

man kunne bygge videre på det uddannelsesniveau, som man faktisk har.

Entreprenørskabssøjlen

Afdelingen deltog i det forløbne år i selvstændighedsfondens arbejde med at formulere krav

til uddannelsessystemet, hvad angår de studerendes færdigheder udi innovation og

iværksætteri. Det lykkedes at få sat en bred definition af især iværksætteri, så

undervisningen vil tage et bredere sigte end det at starte egen virksomhed. I dag vurderes

det nemlig mindst lige så vigtigt at være i stand til at tænke nyt i eksisterende virksomheder,


det såkaldte intraprenørskab. Arbejdet har efterfølgende resulteret i produktionen af

undervisningstilbud til alle niveauer i uddannelsessystemet til styrkelse af kreativitet,

innovation og iværksætteri.

Arbejdsløshedskassen

“Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn – andre rejser vindmøller”

Disse inspirerende ord kunne man blandt andet finde i rapporten vedrørende A-kassens

kompetenceudviklingsprojekt (HK Profilen), der blev offentliggjort i midten af 2006 og

udgjorde den foreløbige afslutning på A-kassens kvalitetssikringshandlingsplan fra 2004.

29

Og forandringens vindstød har i HK-sammenhæng antaget noget nær orkanagtig styrke.

Presset fra prisbillige, konkurrerende organisationer er massivt, og den stigende andel af

ældre årgange samt branche- og uddannelsesglidning på arbejdsmarkedet bidrager

yderligere til de seneste års medlemstilbagegang. Så meget at organisationen kommer til at

stå og mangle ikke under 170 mio. kr. over de næste tre år.

Så meget mere glædeligt er det da også at konstatere, at læhegnenes og de kortsigtede

sparerunders tid tilsyneladende nu blev afløst af en erkendelse af, at langtidsholdbare

vindmøller skal der til. Første skridt i den retning blev taget med resultaterne fra “HK Pulsen”,

hvor holdninger og tilfredshed blandt både a-kassens og forbundets medlemmer og

medarbejdere blev grundigt afdækket, ikke mindst i forhold til de udbudte produkter og

servicetilbud. Dette projekt blev senere integreret i et mere omfattende strategiprojekt for

hele HK’s og HKA’s samlede virksomhed, hvor der i samarbejde med konsulentfirmaet

Implement blev set på både struktur og ledelse, arbejds- og styringsprocesser samt

incitamentsstrukturer.

Når disse linier skrives, er hovedlinierne for Nyt HK’s A-kasse kendt, hvor målet er at etablere

en prisbillig og effektiv a-kasse, der leverer de lovpligtige ydelser i høj kvalitet. Det

indebærer blandt andet en reduktion af administrationsbidraget fra 131 til 100 kr. over tre

år, en centralisering af den del af a-kassearbejdet, der ikke kræver personlig

medlemskontakt, samt oprettelse af syv regionale a-kasseenheder, der på kontraktbasis

tager sig af de medlemsrettede ydelser som fx jobformidling, cv- og rådighedssamtaler.

Arbejdet med etablering af Nyt HK’s A-kasse påbegyndes snarest muligt i 2007.

HK Profilen

Som det er fremgået af de to sidste års beretninger vedtog hovedbestyrelsen i maj 2004 en

samlet handlingsplan med henblik på kvalitetssikring af arbejdet i HK’s A-kasse. Langt de

fleste af de handlingsplanens i alt 17 punkter var gennemført inden udgangen af 2005, mens

det sidste punkt, kompetenceudvikling af a-kassens medarbejdere, først skulle afsluttes i

2006. Og afsluttet blev det, sådan da …

I samarbejde med ambassadører for projektet, primært afdelingernes a-kasseledere og

kontorchefer, samt firmaet OneLife blev konceptet for HK Profilen, som projektet blev døbt,

udarbejdet i løbet af 2005 og starten af 2006. Dataindsamling i form af såvel ledernes som

medarbejdernes egen vurdering af de sociale, faglige, personlige, kritiske og organisatoriske

kompetencer blev gennemført i løbet af foråret 2006.

Afrapportering af HK Profilen fandt sted på en såkaldt spredningskonference i august måned

2006, men det blev både før og under konferencen klart, at der flere steder i organisationen

var tvivl om betydningen af et af HK Profilens helt centrale begreber, nemlig

‘kompetencegab’. HK Profilens følgegruppe besluttede derfor under indtryk heraf at få

udarbejdet en et tillæg til den oprindelige rapport, hvor de konstaterede kompetencegab

blev nuanceret og belyst. Tillægsrapporten blev først klar umiddelbart efter årsskiftet og er

derfor endnu ikke offentliggjort til afdelingerne.


30

På længere sigt var det hensigten med HK Profilen, at resultaterne dels skulle anvendes til

konkret kompetenceudvikling af a-kassens medarbejdere, dels skulle indgå som

erfaringsgrundlag for HK’s Kompetenceår 2007. Men som følge af strategiprojektets

konsekvenser både for den fremtidige organisering af arbejdet i a-kassen, og i forhold til det

Kompetenceår 2007, der indtil videre er sat i bero, er det videre arbejde med HK Profilen

indstillet på ubestemt tid.

Regionalisering af VEU og feriedagpenge

Den 1. april 2006 overtog 5 regionale afdelinger al administration vedrørende emnerne VEU

og feriedagpenge. Alle opgaver på disse to emner varetages nu af HK København, HK

Nordjylland, HK Viborg-Skive-Nykøbing, HK Haderslev (nu HK Sønderjylland), og HK Sjælland.

Set i lyset af, at det er første gang en arbejdsopgave er blevet regionaliseret, må resultatet

betragtes som en succes.

Efter lidt problemer i opstartsfasen er den forventede effektivisering opnået og dermed er

det lykkedes at gennemføre den ønskede besparelse på driften. Regionskontorerne har

formået at klare administrationen uden, at der er opstået længere ekspeditionstid end før

regionaliseringen, og uden at omlægningen har været til gene for medlemmerne. Forbundets

a-kasse har således ikke modtaget en eneste klage fra medlemmer over det forhold, at

administrationen af regionaliseringen.

Derudover har regionaliseringen medført en forbedring af kvaliteten i arbejdet med VEU og

feriedagpenge.

Som en sidegevinst har det vist sig både hurtigere og nemmere at udveksle ideer og

løsningsforslag af både teknisk og faglig karakter mellem det mindre antal administrative

enheder.

Benchmarking 2006

Arbejdsdirektoratet offentliggjorde i december måned den årlige benchmarking af de

statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

Blandt andet som følge af den faldende ledighed er antallet af a-kassernes

ydelsesudbetalinger faldet. A-kasserne har imidlertid været i stand til at fastholde

produktiviteten ved at reducere omkostningerne i takt hermed.

Ser man på kvaliteten i sagsbehandling og afgørelser har HKA for de fem (ud af seks)

undersøgelsesområder et resultat, der ligger over gennemsnittet for alle a-kasser.

Både i forhold til det intensiverede og det udvidede rådighedstilsynet viderefører HKA med

fejlprocenter på godt 2 % og 3 %, det gode resultat fra 2005, idet begge områder ligger

under fejlgennemsnittet for alle a-kasser,.

For så vidt angår kvaliteten af hovedledelsens afgørelser i tilbagebetalingssager, er det

glædeligt, at HKA efter uenigheden med direktoratet i 2005 om opgørelsesmetoden igen

befinder sig helt i toppen på dette undersøgelsesområde. Det er ligeledes glædeligt, at

afdelingernes sagsbehandling på de øvrige sagstyper befinder sig i den bedre halvdel.

It-udgifterne pr. medlem er meget forskellige i de enkelte a-kasser. HKA’s it-udgift pr.

medlem er større end gennemsnittet for alle a-kasser. Blandt de a-kasser der bruger ARKE, er

HK’s a-kasse dog den, der har den laveste it-udgift pr. medlem. It-udgiften pr. medlem er

med en enkelt undtagelse lavere i de a-kasser, der anvender Modulus. Et forhold som HKA

kan se frem til snart at nyde gavn af.

Mht. digitale selvbetjeningsværktøjer for medlemmerne følger HKA godt med og ligger i den

bedre halvdel. Men medlemmernes anvendelse af de digitale tilbud lader desværre en del


tilbage at ønske. Et forhold som der er opmærksomhed omkring, og som der er iværksat

initiativer for at få rettet op på.

31

Revisionsprotokollat for 2005

A-kassens administration er forbedret. Det er revisors konklusion på baggrund af den

revision, revisor gennemførte i 2005. Dette kommer til udtryk ved, dels at der er

bemærkninger til en mindre andel af de undersøgte sager, dels at flere fejltyper fra tidligere

år ikke optræder længere.

Visse kritiske bemærkninger var der naturligvis stadig. Desværre var der i et vist omfang tale

om gengangere fra tidligere år. Blandt andet i forhold til for tidlig indhentelse af endelig

pensionserklæring og i forhold til brugeradgangene til ARKE.

Hovedledelsen har løbende – med positive resultater - indskærpet den korrekte håndtering af

pensionserklæringer over for afdelingerne. Og med de seneste regelændringer på

efterlønsområdet burde problemstillingen bortfalde.

Arbejdet med at få adskilt retten til både at oprette i medlemssystemet og retten til at

foretage udbetalinger har trukket noget længere ud end forventet og er desværre endnu ikke

tilendebragt.

It-udviklingen i HK’s a-kasse

Den forestående overgang fra ARKE til Nyt Modulus har præget a-kassens indsats på it-siden.

Ressourcerne er anvendt på den faglige kvalitetssikring af arbejdet med Nyt Modulus samt

på dataoprydning i ARKE med henblik på, at konverteringen til Nyt Modulus kan ske så

gnidningsløst som muligt.

Digital indmeldelse

På området digitale selvbetjeningsværkstøjer bød 2006 dog på en væsentlig nyskabelse –

online indmeldelse i a-kassen. Fra medio 2006 blev det muligt at melde sig ind i a-kassen

online på Internettet. 3.736 personer gjorde i 2006 brug af den nye mulighed for online

indmeldelse.

Til forskel fra a-kassens øvrige blanketter på nettet, der er en digital kopi af de eksisterende

papirblanketter, er den digitale indmeldelsesblanket udformet i et nyt og mere brugervenlig

format. Indmeldelsesblanketten er intelligent forstået på den måde at brugerens svar er

afgørende for, hvilke yderligere oplysninger, der skal afgives. Brugeren bliver ikke afkrævet

stillingtagen til irrelevante spørgsmål.

Indmeldelsesblankettens brugervenlige og intelligente format bliver fremover standarden for

alle a-kassens digitale blanketter.

Kampagne for mitHK

A-kassens medlemmer har – for eksempel i de medlemsundersøgelser der indgår i

Arbejdsdirektoratets benchmarking af a-kasserne – udtrykt ønske om flere muligheder for

digital selvbetjening. På trods heraf er det som nævnt en relativ lille andel, der benytter sig af

de elektroniske ydelseskort.

På baggrund heraf igangsatte IT-organisationen og A-kassen en fælles kampagne med det

formål at få flere medlemmer til at sende deres ydelseskort via mitHK.

Erfaringer fra Ingeniørernes A-kasse, hvor andelen af elektroniske dagpengekort er næsten

100 %, viste, at ophør med automatisk fremsendelse af dagpengekort kunne være det ”lille

skub”, der skulle til, for at få medlemmerne til at overgå til digital selvbetjening. Og at dette

kun medførte få indvindinger fra medlemmernes side.

Et af tiltagene i forbindelse med kampagnen var derfor et pilotprojekt, hvor medlemmerne

ikke længere automatisk fik fremsendt et nyt dagpengekort. Afdelingerne Centrum Sjælland

og Holstebro stillede sig beredvillig til rådighed for projektet.


32

Dagpengemodtagerne i de to afdelinger blev umiddelbart før september-udbetalingen vejledt

om brugen af mitHK og tildelt en pinkode, hvis de ikke allerede havde en. Samtidig blev de

orienteret om, at den automatiske udsendelse af dagpengekort ville ophøre, og at de senest

fra november skulle udfylde og sende deres dagpengekort via mitHK.

Afdelingerne oplevede allerede fra september udbetalingen en stigning i andelen af

medlemmer, der anvendte mitHK. Og ved december udbetalingen var de to afdelingers andel

af netkort ca. 65 %.

Tilbagemeldingerne fra de to afdelinger har generelt været positive. Medlemmerne har kun i

beskedent omfang reageret på, at der ikke længere fremsendes dagpengekort, og decideret

negative reaktioner fra medlemmer har været yderst fåtallige.

Andelen af netkort i de to afdelinger skulle helst fortsat stige, så den ender på den rigtige

side af 80 %. Men i forhold til, at andelen af netkort for hele a-kassen er på ca. 28 %, må

pilotprojektet betegnes som en ubetinget succes.

Et andet tiltag var en øget "markedsføring" af mitHK. Der skal således ikke længere være

nogen undskyldning for ikke at bruge mitHK. Medlemmerne, der anmoder om en ydelse,

bliver ”klædt på” til at bruge de elektroniske ydelseskort. Dels ved en vejledning i brugen af

mitHK i form af en billedpræsentation eller ved en direkte visning på pc’en, dels ved at sikre

at medlemmerne har/får en pinkode.

Ydelseskort i mitHK og e-Boks

I mitHK er det ”0-kortene”, det vil sige dagpengekort uden arbejdstimer eller andre fradrag,

der automatisk kan udløse en udbetaling.

I december 2006 blev der modtaget i alt 5.573 ydelseskort via mitHK. Heraf udgjorde

dagpengekort med 4.389 stk. langt den største del.

Godt 40 % af de i december 2006 indsendte dagpengekort var såkaldte "0-kort". Det vil sige

kort, der udløser en udbetaling til medlemmet uden reelt være berørt af menneskehånd.

“0-kort” 2006 Fejlliste Automatisk

mitHK (december) 2.181 406 1.775

EDH (december) 1.992 267 1.725 (scanning)

Total 4.173 673 3.500

I forhold til 2005 er der væsentlig færre "0-kort". Faldet skal dog ses i sammenhæng med

den faldende ledighed. Medlemmer, der udfylder og indsender deres ydelseskort via mitHK,

kommer også helt eller delvist i arbejde.

Antallet af medlemmer, der bliver tilmeldt e-boks og får tilsendt udbetalingsspecifikationer

via e-boks, stiger fortsat. Ved udgangen af 2005 var ca. 28.000 medlemmer tilmeldt e-boks,

mens der ved udgangen af 2006 var tilmeldt mere end 34.000. Der er i 2006 leveret godt

51.000 e-boks-forsendelser, hvilket skal sammenholdes med, at der i 2005 blev leveret ca.

33.500 e-boks-forsendelser.

Kursusvirksomhed

De fleste kurser, der var planlagt for 2006 som led i medarbejderuddannelsen, er blevet

gennemført. I alt har der været afviklet syv kurser af 2-4 dages varighed samt et særligt

sagsbehandlerkursus for kontingentmedarbejdere á fire moduler.

Endvidere er der afholdt flere emnedag omkring selvstændig virksomhed.


33

Antal medarbejdere i forbundets a-kasse

Der er ikke sket ændringen i afdelingens normering i løbet af 2006. Pr. 1. januar 2007 består

forbundets a-kasse således af en sekretariatsleder, fem faglige sekretærer, 1 konsulent, 15

sagsbehandlere og 5 administrative medarbejdere.

Hovedledelsens sagsbehandling – særligt tabelafsnit om ferie-/efterlønssagerne

Trods markant faldende ledighed de seneste år er den samlede sagsmængde i forbundets akasse

gået i modsat retning og steget til det højeste antal sager i mange år. I forhold til 2005

er stigningen på 12,3 %.

Den store stigning skal primært findes i en fortsat høj og på nogle områder øget

sagsmængde inden for regelområderne: selvstændig virksomhed, svig/tilbagebetaling og

overflytning til andre a-kasser. Hertil kommer sager i kraft af nye arbejdsopgaver i forhold til

reglerne for medlemmer der overtager arbejde i et andet EØS-land.

De sidste to kvartaler i året har vist en tendens til stagnation i antallet af sager. Der er et

reelt håb om at denne tendens fortsætter, og at det på et snarligt tidspunkt vil medføre en

reel nedgang i sagsmængden.

Det skal bemærkes, at der reelt har været 867 klage-sager over afdelings afgørelse flere end

angivet i tabellen. Der var imidlertid tale om en ekstraordinær sagsportefølje som følge af en

konkret problemstilling om modregning af feriepenge i efterløn (omtalt senere i denne

beretning). For at sikre muligheden for en retvisende sammenligning med de foregående år,

er dette tal holdt ude af statistikken.

Sagstyper i a-kassen 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Forespørgsel fra medlem 183 276 249 286 316 407 383

Forespørgsel fra afdelingen 353 405 438 479 600 799 703

Forespørgsel fra andre/Arbejdsdirektoratet 35 44 72 205 134 128 75

Svigs-/uagtsomhedssag fra afdelingen 52 67 49 25 63 98 131

Klage fra medlem over afdelings afgørelse 535 496 541 518 646 522 502

Klage fra medlem over hovedledelsens afgørelse * 11 16 5 2 6 10 11

Politianmeldelse af arbejdsgiver 20 21 19 21 14 11 18

Indberetning fra A-dir 64 115 73 120 97 74 54

Indberetning fra Arbejdsdirektoratet/rådighed ** 5 6 3 0 10 50 63

Diverse sager 263 218 265 263 462 610 1103

I alt sager 1521 1664 1714 1919 2348 2709 3043

Gældsinddrivelse

Ved udgangen af 2006 var der 476 verserende sager vedrørende inddrivelse af gæld fra

medlemmer som følge af tidligere afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge, efterløn,

feriedagpenge eller andre ydelser fra a-kassen modtaget uretmæssigt. Det er en stigning på

3 sager i forhold til 2005 og dækker over, at der i løbet af 2006 er oprettet 120 nye og

afsluttet 117 sager.

De 476 sager repræsenterer et samlet tilbagebetalingsbeløb er på 29,4 mio. kr., hvilket – det

stigende antal sager til trods – repræsenterer et fald på 1,6 mio. kr. eller 5,1 % i forhold til

det tilsvarende tal i 2005.

Omkring 26,3 mio. kr. af det samlede beløb skyldes svig fra medlemmernes side, mens de

resterende ca. 3,1 mio. kr. er en følge af uagtsomme forhold.

Et beløb svarende til 60 % af det samlede udestående er sendt til Den Centrale

Inddrivelsesenhed under Told & Skat, mens a-kassen selv forestår inddrivelsen i de

resterende sager.

Sagen om ferie og efterløn

Da ferieloven blev ændret den 1. januar 2004 opstod der et ”hul”, således at medlemmer på

fleksibel efterløn kunne få udbetalt egen optjent ferie, uden at dette beløb skulle fradrages i

efterlønnen. Hullet gav således medlemmerne mulighed for ‘dobbeltforsørgelse’.


Hverken Beskæftigelsesministeriet eller Arbejdsdirektoratet gjorde dog a-kasserne

opmærksomme på denne mulighed på trods af, at dette var pålagt dem i forbindelse med

lovens vedtagelse.

I foråret 2006 blev sagen rejst i dagspressen og gennem Ældresagen. Først herefter

begyndte Arbejdsdirektoratet at oplyse a-kasserne om muligheden i ferieloven, hvilket fik

tusindvis af medlemmer til at klage over dårlig rådgivning i a-kasserne og forlange deres

efterløn efterbetalt.

34

Samtidig meddelte Arbejdsdirektoratet, at a-kasserne ikke kunne få refusion, hvis de

efterbetalte efterløn. Det vil sige, at staten ikke som normalt i den slags sager ville dække

efterbetalingen af efterløn til medlemmerne. A-kasserne var således alene om at bære

ansvaret for den rådgivning – et ansvar der af A-kassernes Samvirke er blevet skønnet til at

ligge i omegnen af 500 millioner kr., heraf alene mellem 60-70 millioner for HK’s

vedkommende.

Efterfølgende har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen tilkendegivet, at det aldrig

havde været meningen, at lovændringen i ferieloven skulle medføre dobbeltforsørgelse,

forstået på den måde, at man både kunne få udbetalt feriepenge og samtidig modtage

efterløn.

Ud fra den betragtning havde a-kasserne således handlet korrekt, hvilket også blev bekræftet

af, Arbejdsdirektoratet i flere afgørelser fastslog, at der skulle ske fradrag for feriepenge i

efterlønnen, og at a-kasserne dermed havde vejledt korrekt.

”Hullet” i ferieloven blev lukket med virkning fra 1. maj 2006, det vil sige for

ferieoptjeningsåret 2005.

Mens a-kasserne og direktoratet fortsat drøftede spørgsmålet om refusion, ændrede

Arbejdsmarkedets Ankenævn imidlertid to af Arbejdsdirektoratets afgørelser. Ankenævnet

mente, at medlemmerne skulle stilles, som om de var blevet vejledt korrekt, det såkaldte

realudligningsprincip.

Beskæftigelsesministeren tog nu det højst usædvanlige skridt at anlægge sag mod

Ankenævnet, da han ikke var enig i deres afgørelser. Samtidig meddelte Arbejdsdirektoratet,

at sagsbehandlingen af alle klagesagerne skulle stilles i bero, på hvilken baggrund al

sagsbehandling fra HK’s side blev sat i stå.

I hele perioden har A-kassernes Samvirke på a-kassernes vegne presset på for at få en

løsning på sagen, både ved foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og ved direkte

kontakt til både beskæftigelsesministeren og Arbejdsdirektoratet. Alt sammen uden resultat.

I skrivende stund (januar 2007) overvejes det, om vi gennem AK-Samvirke skal anlægge sag

mod beskæftigelsesministeren. For det første mener vi, at ministeren skal følge Ankenævnets

afgørelse, uanset om der er anlagt sag eller ej. For det andet mener vi, at Arbejdsdirektoratet

har pligt til at behandle alle sagerne og ikke bare sætte dem i bero.

Det endelige mål er at få ministeren til at leve op til hidtidig praksis og give refusion til akasserne

for den efterløn, der skal efterbetales til medlemmerne.

Velfærdsforliget og øvrige regelændringer

2006 vil blive husket som året, hvor aftalen om fremtidssikring af det danske

velfærdssamfund blev indgået og som året, hvor efterlønnens fremtid blev afgjort.

Velfærdskommissionen fremlagde sin endelige rapport i januar 2006. Regeringens udspil

kom i april 2006 og den 20. juni 2006 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer

i fremtiden.


35

For a-kassens vedkommende er det især aftalens punkter, der omhandler senere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og forstærket indsats for at nedbringe ledigheden, der

har betydning.

Lovgivningen blev og bliver gennemført i to tempi. Ændringer, der vedrører den senere

tilbagetrækning, blev vedtaget den 14. december 2006, og har virkning fra 1. januar 2007.

Efterløn

• Efterlønsalderen hæves gradvis, så den bliver 62 år i 2022.

• Medlemmer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne og

kan overgå til efterløn som 60-årige.

• Alderen for folkepension hæves tilsvarende således, at der stadig er en 5-årig

efterlønsperiode. Folkepensionsalderen vil være 67 år i 2027.

Efterlønsbidrag

• Man skal være medlem af en a-kasse og have betalt efterlønsbidrag i 30 år.

• Indbetalingerne af bidrag skal starte senest, når man fylder 30 år. Gælder for personer,

der ikke er fyldt 29 år pr. 31. december 2006. Der er en overgangsregler for medlemmer,

der er fyldt 29 år ved udgangen af 2006.

• Der indføres en fortrydelsesordning for medlemmer, der ikke har betalt efterlønsbidrag.

Disse medlemmer gives mulighed for at tilmelde sig efterlønsordningen op til 15 år før

efterlønsalderen. Den mulige efterlønsydelse reduceres med 2 % for hvert års manglende

bidrag. Der skal ikke efterbetales bidrag.

Efterløn – fradrag for arbejdsindtægt

• Der indføres et lempeligere fradrag for arbejdsindtægter for medlemmer, hvis timeløn

ligger under omregningssatsen, p.t. kr. 173,24. En timeløn på fx 100 kr. vil herefter give

et fradrag på 52,03 kr. i efterlønnen mod før 90,14 kr.

• Det lempeligere fradrag gives for indtægter op til kr. 30.000 pr. kalenderår.

Dagpenge

• Den forlængede dagpengeret for de 55 - 59-årige ophæves. Ændringen gælder for

medlemmer, der ikke er fyldt 54 år den 31. december 2006. Medlemmer, der den 31.

december 2006 er fyldt 54 år, vil fortsat have ret til forlængede dagpenge.

• Dagpengeperioden for over 60-årige bliver hævet fra 2½ år til 4 år.

• Muligheden for fritagelse for aktivering for de 58-59-årige ophæves.

Den 13. december 2006 blev lovforslaget om forstærket indsats for at nedbringe ledigheden

fremsat. Loven vedtages med ikrafttræden den 1. marts 2003. Enkelte elementer i loven har

senere ikrafttræden.

Aktivering

• Der indføres et nyt særligt løntilskud ved ansættelse i private virksomheder for

medlemmer over 55 år, der har modtaget ydelser i 12 sammenhængende måneder.

Løntilskuddet svarer til maks. dagpenge i op til 6 mdr. Ordningen skal gælde i 5 år og

træder i kraft den 1. januar 2008.

• Der gennemføres intensiv aktivering af ledige med mere end 2½ års ledighed, så vidt

muligt på fuld tid i resten af dagpengeperioden. Ledige, der efter 1. oktober 2007 når op

på 2½ års ledighed, omfattes af fuldtidsaktivering.

• Der indføres en ordning med seniorjob til ledige, som er fyldt 55 år og har mistet retten

til dagpenge. Bopælskommunen får pligt til at ansætte den ledige. Løntilskuddet udgør

110.000 kr. pr. år. Medlemmer, der er omfattet af seniorordningen, får ret til efterløn ved

fortsat betaling af efterlønsbidrag. Ordningen træder i kraft den 1. januar 2008.

• Aktiveringsindsatsen fremrykkes. Ledige over 30 år skal således have tilbud inden de

opnår 9 mdrs. ledighed. Fremrykningen indfases gradvist og vil være fuldt indfaset den

1. august 2007.


Regelforenklinger i forbindelse med aktivering

• Kun tilbud over 4 ugers sammenhængende varighed kræver en skriftlig jobplan.

• Forenklede dokumentationskrav ved kortere tilbud.

• Ledige skifter kun til aktiveringsydelse ved tilbud over 4 uger.

36

Regelændringerne træder i kraft den 1. januar 2008.

Forstærket indsats mod ledighed

• Alle CV-samtaler for forsikrede ledige skal afholdes af a-kasserne.

• A-kassen skal rådighedsvurdere de ledige hver 3. måned. .

• Ledige skal fremover som minimum gå på Jobnet.dk hver uge. Den ledige skal samtidig

bekræfte, at vedkommende fortsat er aktivt arbejdssøgende. En undladelse heraf kan

betyde indgreb i dagpengeretten.

• A-kasserne skal systematisk formidle job til ledige. Der iværksættes en 1-2 årig

kampagne, hvor a-kasserne får adgang til alle relevante oplysninger om job. Denne

kampagne igangsættes i foråret 2007.

• Samtaletyperne forenkles, så der fremover kun bliver en samtaletype - kaldet jobsamtale.

Forenklingen gælder både samtaler i jobcenteret eller hos anden aktør.

• ‘Anden aktør” skal fra 1. januar 2008 indberette på linie med Jobcentret.

• Reglerne for udeblivelse ændres. Første gang sker der udelukkelse, til kontakten er

genoprettet. Anden gang gives to ugers karantæne. Tredje gang stilles der krav om mere

end 300 timers beskæftigelse, før man igen er berettiget til dagpenge.

Aftalen om fremtidens velfærd stiller store krav til a-kasserne. I første omgang er det

arbejdet med at få alle lovændringerne i forbindelse med efterlønnen og

dagpenge/aktivering implementeret.

Samtidig skal a-kassen forberede sig på at tage de udfordringer op som ligger i

velfærdsaftalen om den forstærkede indsats mod ledighed, hvor a-kassen tildeles en

væsentlig og betydeligt mere aktiv rolle som aktør på den arbejdsmarkedspolitiske scene.

A-kasserne skal i de kommende år bevise, at vi er andet og mere end en administrativ enhed.

Vi skal være omdrejningspunktet for indsatsen for at skaffe vore ledige medlemmer arbejde.

Øvrige regelændringer

Udover Velfærdsforliget har der kun været få regelændringer i 2006. Det har alle været

ændringer i bekendtgørelser. Der er ikke gennemført lovændringer.

Satser på arbejdsløshedsforsikringens område 2007

De maksimale dagpengesatser m.m. reguleres fra 1. januar 2007 med 2,4 %. Satserne udgør

herefter:

Dagpenge kr. pr. dag

Fuldtidsforsikrede 683

Deltidsforsikrede 455

Dimittendsats, fuldtid 560

Dimittendsats, deltid 383

Mindstesats 560

Efterløn, ny ordning

Fuldtidsforsikrede, 91% sats 622

Deltidsforsikrede, 91% sats 414

Fuldtidsforsikrede, 100% sats 683

Deltidsforsikrede, 100% sats 455


37

HK’s A-kasse i tal

Den gennemsnitlige ledighed for HK’s medlemmer har i hele 2006været lavere end i 2005.

De seneste års fald i ledigheden er fortsat, således at ledigheden nu er på et endnu lavere

niveau end i 2000.

Ledighedsprocent (omregnet fuldtidsledige)

Januar april Juli November

2000 6,9 5,8 5,8 6,9

2001 7,0 6,2 5,9 5,7

2002 6,7 6,2 6,4 6,3

2003 7,6 7,3 7,7 7,8

2004 9,0 7,6 7,3 7,3

2005 8,1 7,2 6,8 6,1

2006 6,9 5,8 5,4 4,8

Antal ledige (omregnet til fuldtidsledige)

2000 2001 2002 2003 2004 2005__ 2006

januar 20.278 20.675 19.967 21.979 25.701 22.892 18.501

april 17.155 18.222 18.292 21.065 21.728 19.935 15.549

juli 19.197 17.269 19.005 22.277 20.794 18.715 14.199

november 18.040 16.635 18.615 22.621 20.596 16.728 11.739

Kilde: Danmarks Statistik

Medlemmer i kontakt med dagpengesystemet

2001 2002 2003 2004 2005 2006__

53.530 54.342 56.769 60.069 55.092 44.629

Kilde: Arke statistik.

Medlemmer i kontakt med feriedagpengesystemet

2001 2002 2003 2004 2005 2006__

32.623 31.675 30.338 32.098 31.887 29.685

Kilde: Arke statistik.

Den faldende ledighedsprocent modsvares af et fald i antallet af medlemmer, der er i

berøring af med dagpenge- eller feriedagpengesystemet – altså samme tendens som i 2005. I

tidligere år har vi ellers set det lidt paradoksale, at antallet af ledighedsberørte steg trods det

generelle fald i ledigheden, hvilket reelt dækkede over en øget “omsætningshastighed”, altså

generelt kortere ledighedsperioder for den enkelte.

Efterløn

I 2006 er der som forventet sket et yderligere fald i medlemmer på den gamle

efterlønsordning, mens der er sket en mindre stigning i antallet af medlemmer på ny

ordning. Samlet set er antallet af efterlønsmodtagere faldet med ca. 800 medlemmer

svarende til ca. 3,5 %.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at 2006 var det sidste år, hvor HK afleverede to

årgange til pension, idet reglen som følge af efterlønsreformen jo blev, at medlemmer født

før 1. juli 1939 kunne søge om efterløn, indtil de blev 67, mens medlemmer født senere

kunne søge om efterløn, indtil de blev 65.

Antal efterlønnere 2001 2002 2003 2004 2005 2006__

Gl. efterløn 18.695 16.578 13.454 9.928 5.602 3.166

Ny efterløn 5.304 8.861 13.118 16.008 17.349 18.984

I alt 23.999 25.439 25.572 25.936 22.951 22.150

Kilde: Arke statistik samt FEM


38

Tilmelding til efterlønsordningen

Den samlede andel af medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag er fortsat svagt faldende.

For medlemmer under 35 år er det pr. 1. januar 2007 44,2 %, hvilket rent faktisk er en

mindre stigning i forhold til 2005, men for medlemmer mellem 35 – 59 år er andelen af

betalende faldet fra 84,8 % til 83,1 % pr. 1. januar 2007.

Den fremtidige udvikling i forhold til andelen af tilmeldinger til efterlønsordningen er noget

usikker, idet Velfærdsaftalen som nævnt andetsteds giver visse medlemsgrupper mulighed

for at fortryde fravalget af efterlønsbidraget.

Pr. jan. 2005

Alder betaler (i %) betaler ikke (i %) total antal medlemmer

30-34 år 19.281 (46,2%) 22.469 (53,8%) 41.750

35-59 år 151.553 (86,3%) 23.970 (13,7%) 175.523

Pr. jan. 2006

Alder betaler (i %) betaler ikke (i %) total antal medlemmer

30-34 år 17.682 (43,9%) 22.642 (56,1%) 40.324

35-59 år 145.234 (84,8%) 26.027 (15,2%) 171.261

Pr. jan. 2007

Alder betaler (i %) betaler ikke (i %) total antal medlemmer

30-34 år 16.256 (44,2%) 20.562 (55,8%) 36.818

35-59 år 137.964 (83,1%) 28.015 (16,9%) 165.979

Kilde: HK’s Datavarehus

Procent af medlemmer med efterlønsbidrag

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

30-34 69,1 64,5 58,6 54,2 49,2 46,2 43,9 44,2

35-59 93,0 92,1 90,6 89,4 87,8 86,3 84,8 83,1

VEU-statistik

Der er i 2006 udbetalt 79.426.062 kr. i godtgørelse mod godt og vel 82,5 mio. kr. i 2005.

57.805.419 kr. blev udbetalt til arbejdsgiverne i de tilfælde, hvor medlemmet får løn under

deltagelsen i kurset, mens 21.620.643 blev udbetalt direkte til medlemmerne.

Der er dermed tale om et mindre fald i de samlede udbetalinger i forhold til de tilsvarende tal

for 2005.

Udbetalingsstatistik for ydelser udbetalt af a-kassen i 2005

2006

Udbetalt

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt (mio. kr.)

Dagpenge 22985 21708 20895 20325 19381 18552 18937 19015 18836 17163 15882 15139 228818 2.099,9

Feriedagpenge 7331 4983 5366 8861 4834 2382 9411 10396 4414 4081 2130 3395 67584 199,8

Gl. efterløn 6011 5623 5257 4902 4546 4144 3729 3369 3344 3304 3264 3238 50731 542,2

Ny efterløn 17831 17933 18003 18105 18151 18215 18391 18514 18696 18800 18862 18879 220380 2.407,8

Overgangsydelse

Børneorlov (fra arb)

Børneorlov (fra ledigh.)

Udd. godtg. o/25 år

Udd. godtg. u/25 år

Aktiveringsydelse

495

209

141

35

155

3915

448

199

122

29

171

3977

403

191

117

20

184

4197

359

197

112

18

168

4036

309

225

109

15

140

3713

261

280

116

12

136

3648

219

363

116

8

100

2866

177

401

123

4

64

2198

144

316

118

3

107

3150

107

236

112

3

87

3005

72

205

116

1

100

2969

43

191

113

1

99

2842

3037

3013

1415

149

1511

40516

}

}

32,3

32,2

358,5

Kursusgodtgørelse 1409 2507 3444 2498 2536 1778 814 274 2762 2825 3521 3427 27795 79,4

Befordringsgodtgørelse 393 672 990 740 727 483 189 79 821 874 1106 906 7980 ej medtaget

Samlet antal udbet. 06 60910 58372 59067 60321 54686 50007 55143 54614 52711 50597 48228 48273 652929 5.752,1

Samlet antal udbet. 05 70282 68139 68297 71813 66080 62267 67033 67496 63773 66048 60401 55797 787426 6.815,8

Fald i tal 05 -> 06 9372 9767 9230 11492 11394 12260 11890 12882 11062 15451 12173 7524 134497 1.063,7

Fald i pct. 05 -> 06 13,33 14,33 13,51 16,00 17,24 19,69 17,74 19,09 17,35 23,39 20,15 13,48 17,08 15,6

I alle 12 måneder er det samlede antal udbetalinger lavere end det tilsvarende tal i 2005.


39

A-kassen har udbetalt lidt over 5,7 mia. kr. med dagpenge og efterløn som de to tungeste

poster (befordringsgodtgørelse er ikke medtaget). Herudover har a-kassen udbetalt ca. 131,7

mio. kr. til 1.897 medlemmer i “skattefri præmie”, hvilket er en stigning på ca. 7,5 mio. kr. i

forhold til 2005.

Økonomiafdelingen

Hædersemblemer

Der udleveres emblem i guld m/emalje for 50 års medlemskab, i guld for 40 års medlemskab

og i sølv for 25 års medlemskab.

I løbet af 2006 er der udleveret 275 emblemer i guld m/emalje, 1044 guldemblemer og

3136 sølvemblemer.

Mindelegater

Axel Gundels mindelegat

Vilhelm Hansens og hustru Marie Kristine Hansens mindelegat.

Der er ikke blevet uddelt nogen legatportioner i 2006, da legaterne er under omlægning.

Forbundets medlemsbevægelse

Af tabel 1 fremgår det, at forbundets medlemstal pr. 31. december 2006 er opgjort til

345.968, hvilket er en tilbagegang fra 2005 på 16.331 medlemmer.

Tabel 1. Medlemstallet 1900 - 2006

23.9.1900 700 1.4.1937 26.630 01.04.1974 158.355

1.1.1901 926 1.4.1938 28.573 01.04.1975 175.284

1.1.1902 1.246 1.4.1939 32.641 01.04.1976 207.066

1.1.1903 896 1.4.1940 36.217 01.04.1977 229.809

1.1.1904 556 1.4.1941 38.079 01.04.1978 250.149

1.1.1905 622 1.4.1942 40.798 31.12.1978 263.869

1.1.1906 797 1.4.1943 43.275 31.12.1979 273.319

1.1.1907 1.055 1.4.1944 45.344 31.12.1980 279.750

1.1.1908 1.131 1.4.1945 48.860 31.12.1981 290.506

1.1.1909 1.219 1.4.1946 53.861 31.12.1982 297.281

1.1.1910 1.433 1.4.1947 55.645 31.12.1983 304.329

1.1.1911 1.690 1.4.1948 58.734 31.12.1984 309.549

1.7.1912 2.370 1.4.1949 60.458 31.12.1985 311.220

1.7.1913 3.242 1.4.1950 62.113 31.12.1986 313.701

1.7.1914 4.033 1.4.1951 64.028 31.12.1987 314.745

1.7.1915 4.431 1.4.1952 66.600 31.12.1988 317.469

1.4.1916 4.294 1.4.1953 68.546 31.12.1989 322.990

1.4.1917 5.448 1.4.1954 70.202 31.12.1990 335.943

1.4.1918 9.456 1.4.1955 72.810 31.12.1991 349.556

1.4.1919 20.619 1.4.1956 75.049 31.12.1992 360.053

1.4.1920 23.405 1.4.1957 78.876 31.12.1993 362.336

1.4.1921 19.382 1.4.1958 77.895 31.12.1994 361.125

1.4.1922 61.472 1.4.1959 80.663 31.12.1995 360.980

1.4.1923 13.035 1.4.1960 83.072 31.12.1996 356.855

1.4.1924 11.726 1.4.1961 86.405 31.12.1997 354.534

1.4.1925 11.777 1.4.1962 92.141 31.12.1998 359.767

1.4.1926 11.942 1.4.1963 97.218 31.12.1999 354.101

1.4.1927 12.241 1.4.1964 104.920 31.12.2000 377.190

1.4.1928 12.371 1.4.1965 112.320 31.12.2001 377.228

1.4.1929 12.254 1.4.1966 117.947 31.12.2002 375.140


1.4.1930 13.109 1.4.1967 122.533 31.12.2003 367.908

1.4.1931 13.729 1.4.1968 128.437 31.12.2004 370.420

1.4.1932 16.012 1.4.1969 137.822 31.12.2005 362.299

1.4.1933 18.981 1.4.1970 143.705 31.12.2006 345.968

1.4.1934 21.949 1.4.1971 146.146

40

1.4.1935 23.397 1.4.1972 152.739

1.4.1936 25.018 1.4.1973 157.303

Kontingentoversigt pr. 1. juli 2006

Fuldtid: ..................... kr.

AA1 med a-kasse - med efterlønsbidrag........................................................ 1.147,00

AA2 med a-kasse - uden efterlønsbidrag.......................................................... 758,00

AH uden a-kasse................................................................................................ 349,00

AM unge under 25 år halve dagpenge................................................................ 403,00

AR1* ledige uden dagpenge - med efterlønsbidrag ........................................ 775,00

AR2* ledige uden dagpenge - uden efterlønsbidrag ........................................ 386,00

A71 kombination - med efterlønsbidrag........................................................ 1.007,00

A72 kombination - uden efterlønsbidrag.......................................................... 618,00

A91 selvstændige/free-lancere - med efterlønsbidrag ................................... 1.147,00

A92 selvstændige/free-lancere - uden efterlønsbidrag ..................................... 758,00

Deltid:

BB1 med a-kasse - med efterlønsbidrag ............................................................ 785,00

BB2 med a-kasse - uden efterlønsbidrag .......................................................... 525,00

BI uden a-kasse 15-30 timer pr. uge .................................................................. 209,00

BN unge under 25 år halve dagpenge ................................................................ 296,00

BS1* ledige uden dagpenge - med efterlønsbidrag ............................................ 553,00

BS2* ledige uden dagpenge - uden efterlønsbidrag ........................................... 293,00

BE* under 18 år fritidsjob m/heltidsulykke - uden a-kasse før 1/7-02................. 49,00

BH* under 18 år fritidsjob m/heltidsulykke ½ dækning ....................................... 39,00

BW uden a-kasse under 15 timer pr. uge............................................................ 138,00

Efterløn:

E1 heltid 2. trin - (82%) ................................................................................... 285,00

E2 deltid 2. trin - (82%) ................................................................................... 274,00

EC3 heltid - Fleksibel 91%-100% ....................................................................... 518,00

ED3 deltid - Fleksibel 91%-100%....................................................................... 429,00

Diverse:

FV overgangsydelse fuldtid................................................................................ 366,00

FÅ overgangsydelse deltid ................................................................................. 324,00

HJ* pension u/25 års medl. ................................................................................. 50,00

HS* skånejob....................................................................................................... 50,00

Uddannelse:

DA1 praktisk med efterlønsbidrag ..................................................................... 893,00

DA2 praktisk uden efterlønsbidrag .................................................................... 504,00

DB1 udd. §4, stk. 1 med efterlønsbidrag ........................................................... 615,00

DC1 udd. §7, stk. 1 med efterløn - deltid........................................................... 486,00

DD1* teoretisk med efterlønsbidrag .................................................................. 775,00

DD2* teoretisk uden efterlønsbidrag ................................................................. 386,00

DH elever under praktisk uddannelse .................................................................. 95,00


Kun a-kasse:

PT1 fuldtid - med efterlønsbidrag .................................................................... 798,00

PT2 fuldtid - uden efterlønsbidrag ................................................................... 409,00

P81 kombination - med efterlønsbidrag ........................................................... 798,00

P82 kombination - uden efterlønsbidrag ........................................................... 409,00

P91 selvstændig – med efterlønsbidrag.............................................................. 798,00

P92 selvstændig – uden efterlønsbidrag............................................................. 409,00

RL1 deltid - med efterlønsbidrag....................................................................... 576,00

RL2 deltid - uden efterlønsbidrag...................................................................... 316,00

PP unge under 25 år - fuldtid............................................................................ 242,00

RÆ unge under 25 år - deltid............................................................................. 205,00

SB1 udd. §4, stk. 1 m/efterlønsbidrag ............................................................... 520,00

SC1 udd. §7, stk. 1 m/efterløn – deltid .............................................................. 391,00

U4 fuldtid 2. trin - (82%) .................................................................................. 165,00

U5 deltid 2. trin - (82%).................................................................................... 154,00

UG3 fuldtid - Flexibel 91%-100% ...................................................................... 398,00

UK3 deltid - Flexibel 91%-100% ....................................................................... 309,00

Y3 overgangsydelse fuldtid................................................................................ 176,00

Y6 overgangsydelse deltid................................................................................. 161,00

Medlemmer af HK-Stat har et kontingent, der er kr. 13,00 større end de angivne satser.

Medlemmer af HK-Handel har et kontingent, der er kr. 3,00 større end de angivne satser.

Medlemmer af HK-Kommunal har et kontingent, der er kr. 7,00 mindre end de angivne

satser.

Undtaget er de med * mærkede kontingentgrupper, som ikke betaler sektorkontingent.

NÆSTFORMANDEN FOR FORBUNDETS IT-ORGANISATION,

INTERN IT, PERSONALEAFDELINGEN OG

UDVIKLINGSSEKRETARIATET

It-organisationen

41

CMS-projektet, de første hjemmesider er i luften

I efteråret 2006 blev de første 5 hjemmesider på det nye CMS system lanceret. Herved er der

etableret ensartet, fælles design, grundfunktionalitet samt en fælles teknisk platform for

HK’s hjemmesider.

Arbejdet med planlægning af omlægning af mitHK er i gang, og der arbejdes ligeledes med

planlægning af omlægningen af HK’s øvrige hjemmesider. Den samlede omlægning af alle

HK’s hjemmesider forventes at være gennemført i 2008.

HK Modulus projektet arbejder på højtryk

Projektet til udskiftning af HK’s centrale medlems- og a-kasse system fortsætter i et

samarbejde med 9 a-kasser og fagforbund og leverandøren TietoEnator.

TietoEnator arbejder i et målrettet forløb med færdiggørelsen af standardproduktet. Dette

arbejde er desværre blevet forsinket, idet testen har vist flere fejl end ventet.

HK har i perioden arbejdet på en lang række forberedende aktiviteter, herunder specifikation

af krav, datakonvertering, opsætning af systemet, planlægning af test og overtagelsesforløb,

uddannelse m.v.

Samlet set er der fortsat tale om et stort og udfordrende projekt for HK og TietoEnator.


42

HK Netservice

Igennem det seneste år er der gennemført aktiviteter, som har haft til formål at tilskynde

flere medlemmer til at benytte muligheden for via selvbetjening i mitHK at indsende

dagpengekort. Et pilotprojekt er gennemført sammen med afdelingerne Holstebro og

Centrum Sjælland. Resultaterne af pilotprojektet har været flotte. Centrum Sjælland er nu

oppe på, at 62,3 % af de ledige medlemmer har indsendt dagpengekortene elektronisk, mens

Holstebro ligger på 61,1 %. Disse tal skal sammenlignes med et gennemsnit i HK på 27 %.

Antallet ar medlemmer, der benytter muligheden for elektronisk at indsende ferieansøgning

er ligeledes steget markant i perioden.

e-Boks

Da vi medio 2003 startede HK’s e-Boks projekt havde e-Boks godt 200.000 tilmeldte

personer. I november 2006 blev det offentliggjort, at e-Boks nu har rundet 1 million

tilmeldte. Over 38.000 medlemmer af HK er tilmeldt HK’s dokumenter i e-Boks, hvilket er en

klar stigning ift 2005, hvor 29.000 personer var tilmeldt. HK sparer penge til porto, hver

gang et dokument sendes i e-Boks.

Brugerservice

HK Brugerservice har i løbet af 2006 yderligere forbedret sine resultater. Årets

brugerundersøgelse viste, at 96 % af kollegerne er tilfredse eller meget tilfredse med den

service, der ydes i HK’s brugerservice.

Brugerservice er samtidig blevet bedre til at løse opgaverne hurtigt, idet 68 % af alle

henvendelser bliver løst inden for 2 timer. Også en klar forbedring i forhold til tidligere år.

ARKE - et system under afvikling

På grund af overgangen til nyt Modulus sker der ikke længere en udvikling af de centrale

systemer. ARKE bliver fortsat vedligeholdt, så det kan producere tilfredsstillende og opfylde

love og reglers krav.

Faglige systemer (FS)

Forberedelserne til at få FS til at sameksistere med Modulus er i fuld gang. FS er blevet flyttet

til en serverbaseret platform, og vi forventer inden for kort tid at have etableret den tekniske

grænseflade til Modulus.

Fælles HK telefon system

Indførelsen af det fælles HK telefon system (ip-telefoni) er videreført i 2006. Status er nu, at

ca. halvdelen af HK’s telefoner benytter det nye system. Der forventes en yderligere

udbygning i løbet af det kommende år, herunder udbygning med call-center funktioner.

Nyt WAN

Med ønsket om at kunne understøtte flere formål, herunder Modulus, ip-telefoni og

videokonferencer, blev det besluttet at udskifte HK’s netværk med et nyt, fiberbaseret

netværk. Projektet er gennemført, og samtlige HK’s afdelinger er nu tilkoblet det nye

netværk.

Ny Notes og fakturascanning

HK’s version af Lotus Notes, som benyttes til e-post samt en lang række andre opgaver, er

blevet opgraderet til version 7. Dermed benyttes nu seneste version af Lotus Notes, hvilket

har givet en række forbedringer og nye funktioner.

Udviklingssekretariatet

Udviklingssekretariatets ansvarsområder var organisationsudvikling, opsøgende arbejde

erhvervsskolerne, generel medlemshvervning, herunder udvikling af værktøjer til afdelinger

og TR, markedsføring af HK generelt, servicering af landsforeningsbestyrelserne DMA-Dansk


43

Markeds- og Akademiforening og AkademiMerkonomer i HK, HK’s Forum for Agitationskoordinatorer

og HK-Ungdoms Landsudvalg. Desuden var HK/Udvikling sekretariat for

Seniorarbejdet og HK’s Klagenævn, ansvarlig for aktivitetsforslag, faglige, organisatoriske og

agitatoriske kampagner for HK/Danmark, generelle brochurer, agitations-, annonce- og udstillingsmaterialer

samt Forbundets ungdomsarbejdeog desuden sekretariat for HK-Leder-

Forum.

Den 1. december 2006 blev Udviklingssekretariatet en del af en større omstrukturering i de

tværgående stabsfunktioner i Forbundshuset. Hovedparten af Udviklingssekretariatets

opgavevaretagelse blev lagt over i en ny afdeling i Forbundshuset – Organisations- og

Kursusafdelingen.

På dette tidspunkt var det normerede antal medarbejdere i Udviklingssekretariatet 13

personer, fordelt med 3 administrative medarbejdere, 2 sagsbehandlere, 7 faglige sekretærer

og 1 sekretariatsleder. Alle medarbejdere på nær en faglig sekretær og sekretariatslederen

blev - sammen med deres arbejdsområder - overført til den nye Organisations- og

Kursusafdeling. De to resterende medarbejdere blev overført til Forbundssekretariatet til det

videre arbejde med hhv. marketing og strategi i HK.

Dette er således den sidste beretning fra Udviklingssekretariatet, der i øvrigt blev etableret i

1997.

Meta Management i HK/Udvikling

Processen med at indføre og arbejde efter HK’s officielle ledelses- og styringsværktøj Meta

Management startede i Udviklingssekretariatet i 2005 og fortsatte i 2006.

Slutresultatet ved at anvende Meta Management i Udviklingssekretariatet er en

medarbejderstab, der løbende optimerer egne og sekretariatets formål igennem

produktudvikling, nye og mere hensigtsmæssige spilleregler samt udvikling af selvstyrende

grupper.

Et af de første eksempler på en planlægning efter Meta-modellen var udviklingen af et ITkompetenceudviklingsprogram

for sekretariatets medarbejdere, der dels tager udgangspunkt

i medarbejdernes egne behov og dels i sekretariatets behov for IT-kompetencer.

I løbet af processen blev alle drifts- og udviklingsopgaver i Udviklingssekretariatet beskrevet

i henhold til principperne i Meta Management-modellen.

Hovedbestyrelsens Organisationsudvalg og Udviklingsfonden

Hovedbestyrelsens faste Organisationsudvalg blev nedlagt i forbindelse med saneringen i HBudvalg

efter kongressen i november 2005.

Det samme blev Udviklingsfonden, der i mange år har ydet tilskud til en bred vifte af

udviklingsaktiviteter i HK-organisationen. I stedet blev etableret en ny og større

Organisationsudviklingspulje, hvorfra der ligeledes kan søges støtte til større

udviklingsaktiviteter i HK lokalt og centralt.

Medlems- og ferietilbud

Udviklingssekretariatet stod for HK’s kontakt til de eksterne

samarbejdspartnere i relation til ferietilbud til medlemmerne.

Tilbudene findes på mitHK, hvor der er åbnet et faneblad under

titlen ”Medlemstilbud”, der herefter skal udbygges med andre

generelle medlemstilbud.

Samarbejdspartnerne på ferieområdet var med udgangen af 2006

følgende: Ribe Byferie, DTF Travel, DanCenter-Danland, Danske

Kroer og Hoteller, Dan-Ferie, Comwell Hoteller, FolkeFerie.dk,

Klinten og Hotel Christiansminde.


44

HK’s hovedbestyrelse besluttede i december 2006 at ansøge om optagelse i indkøbsforeningen

Forbrugsforeningen for de af HK’s medlemmer, der arbejder indenfor det

private område. Medlemmerne i HK/Kommunal og HK/Stat kan i forvejen blive medlem af

Forbrugsforeningen, men de mere end 240.000 HK-medlemmer, der er ansat i private virksomheder,

har ikke tidligere haft mulighed for at benytte sig af de gode rabatordninger i

Forbrugsforeningen.

HK Dagen 12. september - en medarbejdersucces!

HK’s hovedbestyrelse besluttede, at 2006 var året, hvor en ny

HK tradition skulle starte!

Resultaterne af HK’s landsdækkende

medarbejdertilfredshedsundersøgelse, HK-Pulsen, talte deres

tydelige sprog. HK’s medarbejdere savnede bedre korpsånd,

såvel lokalt i afdelingerne som nationalt på tværs af

afdelinger, sektorer og forbund. Dette interne behov faldt

positivt sammen med HK’s ønske om at afprøve nye tiltag, som kan fastholde begejstringen

for medlemshvervning, fastholdelse samt synlighed i HK. Derfor blev det besluttet at

dedikere en hel arbejdsdag for samtlige medarbejdere til at forbedre såvel korpsånd som

synlighed udadtil.

HK-Dagen blev fastsat til tirsdag den 12. september 2006.

Det blev vedtaget, at HK-Dagen gennemførtes af alle 27

lokalafdelinger, og der blev lagt op til en “anderledes

arbejdsdag”, hvor medarbejderne kom ud af huset.

Desuden arbejdede alle enheder i Forbundshuset på

muligheden for et koordineret samarbejde. Det var op til

hver enkelt ledelse at skabe deres eget arrangørudvalg.

Selve dagen var en stor succes - over hele landet

strømmede HK’s ansatte ud på gader og stræder til alle

mulige typer arrangementer. I Holstebro kastede afdelingen

med fisk, i Randers stillede man fotostater ved

indfaldsvejene og i København var de ansatte placeret over hele regionen for at møde folk og

tale med dem om handlekraft.

Flere lokale medier samlede op på HK-Dagens historier og HK var synlig i gadebilledet, hos

virksomheder og centrale steder over hele landet.

HK-Dagen er blevet evalueret, og alle er enige om, at ideen om en HK-Dag er rigtig, og at vi

skal gøre det til en tradition. Hvad selve indholdet af dagen kommer til at være fremover, er

op til hovedbestyrelsen.

AGF–Portalen

I juni måned besluttede IT-Styregruppen – under HB – at gøre AGF–Portalen til et obligatorisk

it-værktøj i HK/Danmark.

Over halvdelen af afdelingerne benytter

således nu en eller flere af AGF-

Portalens databaser til fastholdelse

eller hvervning af medlemmer. Itværktøjet

er en notes database

bestående af Agitationsdatabasen (A),

GH-Databasen (G) og Fastholdelsesdatabasen

(F).


Agitationsdatabasen

Databasen indeholder de emner, som f.eks. har henvendt sig til HK for at få yderligere

information om medlemskab eller som har tilkendegivet en interesse for et medlemskab.

I stedet for at have en masse gule sedler på skrivebordet, organiseres og struktureres

agitationsindsatsen via databasen, som også kan indeholde emner, som vi selv opretter

f.eks. i forbindelse med en kampagne overfor eksempelvis A-kasse medlemmer.

45

GH-databasen

Databasen benyttes i forbindelse med, at gratis medlemmerne på handelsskolerne afslutter

deres uddannelse, og dermed er potentielle betalende medlemmer af HK.

Medlemsoplysningerne importeres via Kursus-systemet, og den primære overførsel sker

årligt i april måned, hvor der overføres ca. 15.000 medlemmer. Derudover overføres der ca.

1.000 medlemmer i november måned.

HK-afdelingen kontakter det enkelte medlem, og databasen indeholder en lang række

standardskrivelser, som meget nemt kan tilrettes efter den lokale HK-afdelings behov og

ønsker. Endvidere kan hver enkelt handelsskoleelev ajourføre deres oplysninger via websitet:

www.elever.dk.

Alle afdelinger benytter databasen.

Ud fra de afsluttede emner udarbejdes der årligt en statistik over antallet af fastholdte,

udmeldte m.v. Statistikken forelægges HK’s Hovedbestyrelse.

Fastholdelsesdatabasen

Databasen giver en systematisk og rationel sagsbehandling af medlemshenvendelser

vedrørende udmeldelse og overflytninger til andre forbund eller A-kasser.

Alle henvendelser noteres, og man kan hele tiden se, hvem der har ansvaret for

henvendelserne. Emner eksisterer, indtil de er lukket, og dette kan være med eller uden

udmeldelse.

I år er det blevet muligt at overføre udmeldelser via EDH, således at der ikke sker

dobbeltarbejde i forbindelse med fastholdelsen.

Databasen indeholder omfattende statistikudtræksmuligheder. Disse statistikker gør det

muligt at følge situationen nøje og med tiden foretage sammenligninger i forhold til tidligere

år.

Udvikling og implementering af AGF–Portalen

AGF–Portalen har gennemgået en større opdatering, og som tidligere nævnt er der i 2006

sket en integration med EDH i forbindelse med behandling af udmeldelser.

Udviklingssekretariatet instruerer i brugen af de enkelte databaser, og har i år undervist i

afdelingerne 13 gange. I forbindelse med beslutningen om at gøre AGF–Portalen til et

obligatorisk it-værktøj planlægges et én-dags kursus, hvor også telefontræning indgår som

en del af kursusforløbet.

I maj/juni måned afholdtes tre Best Practice konferencer, hvor fokus blev sat på, hvorfor der

er afdelinger, der fastholder helt op til 40 % af medlemmerne, mens andre kun fastholder

1 %.

Kolleger fra de tre bedste afdelinger delte ud af deres erfaringer overfor deltagere fra de

øvrige afdelinger. Konferencerne var en stor succes, og blev afholdt i København, Vejle og

Randers.


GH-statistik – Det går den forkerte vej!

Den totale fastholdelsesprocent er faldet fra 31 % i 2005 til 28 % i 2006.

46

Den gennemsnitlige fastholdelsesprocent var i 2001 ca. 50 %. Det faldt til 38 % i 2002, 34 % i

2003 og 29 % i 2004. Sidste år – altså i 2005 – vendte udviklingen og fastholdelsesprocenten

steg til 31 %. Den udvikling er desværre vendt igen, og vi har nu den hidtil laveste

fastholdelsesprocent.

Det gennemsnitlige antal af fastholdte betalende medlemmer er uændret 18 %.

I 2001 blev der fastholdt 33 % betalende medlemmer. Det faldt til 24 % i 2002, 22 % i 2003

og til 18 % i 2004. Siden da har vi uændret fastholdt 18 % som betalende medlemmer.

På baggrund af tallene fra afdelingerne, kan der for 2006 opstilles følgende TOP 5 på

fastholdelsen.

Fastholdelses TOP 5, totalt

Nr. Afdeling %

1 HK København Industri

74 %

2 HK Bornholm

50 %

3 HK København Handel

43 %

4 HK Vendsyssel

41 %

5 HK Nordsjælland

39 %

Fastholdelses TOP 5, betalende

Nr. Afdeling %

1 HK Bornholm

38 %

2 HK København Industri

37 %

3 HK Vendsyssel

27 %

4 HK Nordsjælland

25 %

5 HK Djursland-Kronjylland

og HK Handel København har begge

24 %

Marketing

Hovedoverskrifterne for marketing i det forgangne år har været:

• Planlægning og eksekvering af landsdækkende kampagner

• Segmentering af HK’s medlemmer

• En langsigtet marketingstrategi

• Visuel guideline

• Ad-hoc opgaver

Landsdækkende kampagner

I 2006 har der været 2 landsdækkende kampagner: minKarriereplan kampagnen og

Synlighedskampagnen.

minKarriereplan

Kampagnen indledte år 2006 med at henvende

sig til kvinder i alderen 20–50 år i hhv. ugeblade,

i radioen og på nettet. Endvidere var der flere

lokale afdelinger, der benyttede det materiale,

der var specielt produceret til afdelingerne –

både under og efter kampagnen. Målet var, at

kvinderne skulle forbinde HK med personlig

udvikling og karriereplanlægning samt opleve HK

som udviklingsorienteret.


• 45.600 klikkede på HK bannerne i perioden

- 10.300 gik på demoversionen via et banner

• 39 % af damebladet Feminas læsere kan huske at have set annoncerne

- 26 % af HK’s medlemmer i alderen 25-45 år kan huske at have set printkampagnen

• Der er delte meninger om, hvorvidt HK med lanceringen

af minKarriereplan opleves som nyskabende og

udviklingsorienteret

- HK’s egne medlemmer finder i signifikant højere grad

HK nyskabende end ikke-medlemmer

47

Overordnet levede kampagnen ikke op til målene, hvilket der er flere forklaringer på:

• Bannerkampagner fungerer godt for budskabet Brugeren skal dog ledes direkte til ”det

lovede” – og ikke via informationssider som i denne kampagne

• Vi skal være meget opmærksomme på placeringer i ugeblade, specielt ved teksttunge

annoncer

• Vi må erkende, at vi ikke kender vores målgruppe godt nok. Vi ved ikke, hvad der er

nyskabende for dem. Vi ved ikke, hvad målgruppen opfatter som relevante, interessante

og nyskabende tilbud fra en fagforening

• Fra efterfølgende undersøgelse blandt 500 medlemmer viste det sig, at emnet ”karriere

planlægning” ikke er lige så relevant som mobning, stress og barsel for en stor del af

målgruppen

Den 4. april gik startskuddet for Synlighedskampagnen

En kampagne, der skulle skabe synlighed og give kvinder i alderen 25-45 år et kvalificeret

kendskab til HK’s ydelser via et medietryk i hhv. gratisaviser og radio.

Kampagnen gik rigtig flot ind i målgruppen og levede i høj grad op til kravet om synlighed

om end, at synligheden også gik gennem ørerne.

• 34 % kunne uhjulpet* huske at have set/hørt kampagnen

- Samme niveau som for 3F, der brutto brugte 3,5 mio

kr. mere på medier end HK i samme periode

• 39 % kan huske at have set en eller flere af annoncerne

- Ud af disse synes 79 %, at det er lykkedes at

kommunikere budskabet

• 40 % kan huske at have hørt radiospottet ”stress”

- Ud af disse synes 93 %, at det er lykkedes at

kommunikere budskabet

• 60 % af kvindelige funktionærer 20–50 år finder

radiospottet ”mobning” godt/meget godt – hvilket er

markant højere end gennemsnittet for radiospots generelt

*Uhjulpet: der spørges uden at nævne HK og uden at vise

kampagne elementer.

For begge kampagner har vi udført pre-post analyser*.

Analyserne er gode redskaber til at evaluere, hvor vi har

opnået succes og hvor vi kan forbedre os. De giver os en god

indsigt i hvilke medier, der fungerer bedst i forhold til vores budskaber og vores forskellige

målgrupper. Analyserne giver os en akkumuleret viden om, hvordan vi optimerer og udnytter

de ressourcer, der afsættes til markedsføring, bedst muligt.

Ultimo 2006 begyndte et samarbejde med HK/Privat og HK HANDEL om, hvordan vi forklarer

værdien af en overenskomst. Bevilling til en Overenskomst 2007 kampagne blev givet på HBmødet

den 6. december.

*Typisk web- eller telefoninterview der foretages lige inden og lige efter kampagnen.


48

Segmentering af HK’s medlemmer

I HK har vi over 350.000 medlemmer fordelt på mange forskellige erhverv, uddannelses

baggrunde, aldersgrupper, indkomstniveauer, årsager til HK medlemskab etc. I HK er der en

tendens til at opdele medlemmerne ”noget stift”: Efter alder, sektor, køn og uddannelse.

Endvidere inddeler HK-Pulsen medlemmerne i forhold til deres relation til HK og hvor

attraktiv de finder HK (loyalitetsindeks).

HK har med andre ord en masse demografiske data, og en angivelse af, hvor loyale

medlemmerne er.

Men kender HK medlemmerne? Har vi en profil af dem? Ved vi, hvad medlemmerne forventer

af deres fagforening? Hvad binder dem – rationelt og emotionelt - til HK? Hvilke ydelser og

produkter efterspørger medlemmerne? Og hvornår eftersørger de dem? Hvor og hvornår er

medlemmerne mest opmærksomme på information og kommunikation fra HK?

Derfor er der igangsat en kortlægning af HK’s medlemmer

• For at få større indsigt i medlemmernes demografiske og socioøkonomiske profil

• For at få en profil af de loyale/ikke loyale medlemmer

• For at få indsigt til at prioritere hvilke medlemmer, der især skal fastholdes

- hvor det er lettest at tiltrække nye medlemmer

• For at styrke marketing aktiviteterne

• Fordi en segmentering er en af forudsætningerne for at udvikle en langsigtet strategisk

marketingplan

Vi har kortlagt ca. 342.000 medlemmer – krydset profilerne med resultaterne fra HK-Pulsen

og har derved fået en profil af hhv. loyale medlemmer og medlemmer på jagt. Næste step er

at kortlægge fra hvilke grupper, der er afgang og tilgang.

Resultatet af kortlægningen forventes at kunne præsenteres primo 2007.

En langsigtet marketingstrategi

Der er i årets løb arbejdet med forudsætningerne for, at HK kan udvikle en langsigtet

marketingstrategi.

I forbindelse med Strategiprojektet vil en del af disse forudsætninger blive klarlagt. Det

videre arbejde vil foregå parallelt med profilsporets arbejde.

Visuel guideline

Elementerne i den visuelle guideline ses nu i højere omfang implementeret i alle dele af

organisationen. Det opleves, at der er stor opmærksomhed på, hvordan guidelinen benyttes,

og i den forbindelse søger mange dele af organisationen råd og sparring, når nyt materiale

skal produceres. Dette opfattes som meget positivt og giver samtidig en indsigt i, hvordan vi

kan forbedre den visuelle guideline.

Og det må konstateres, at den visuelle guideline giver anledning til mange spørgsmål,

samtidig med at der fra afdelingerne er efterspørgsel på flere standarder – f.eks. power-point

præsentationer, standard annonce opsætning til lokalaviser eksempelvis i forbindelse med

arrangementer etc.

Derfor er det tidligere Udviklingssekretariat påbegyndt arbejdet med et forslag til, hvordan

den visuelle guideline bliver lettere at arbejde med, lettere tilgængelig og i større omfang

giver brugerne forslag og ideer.

Ad hoc-opgaver

I årets løb har den marketingansvarlige deltaget i diverse ad hoc-opgaver bl.a. i forbindelse

med HK-Pulsen og Strategiprojektet.


49

Igen i år har flere afdelinger haft lokale aktiviteter, hvor marketing er blevet involveret som

sparringspartner eller rådgiver.

Argumentkogebogen – mitHK

Kogebogens faktasider er ikke blevet opdateret i 2006.

En brugerundersøgelse har tidligere vist, at brugerne ønsker et mere brugervenligt itværktøj,

hvorfor det blev besluttet at integrere kogebogen i mitHK. Projektet er foreløbig

udsat på ubestemt tid pga. ”projektkø” på mitHK.

HK Lederforum

HK Lederforum er et tilbud til HK-medlemmer, der har ledelse som fælles interesse som følge

af deres job, dog uden at denne interesse skal udøves i en formel organisation med formand,

bestyrelse og afholdelse af generalforsamlinger, som vi ellers kender det.

www.hklederforum.dk er derfor kernen i HK Lederforum.

www.hklederforum.dk

Det er her, medlemmet finder uddannelses- og udviklingstilbud, samt artikler og

informationer i relation til ledelse. Det er fortsat ambitionen at gøre websitet til et egentligt

omdrejningspunkt for skabelsen af et netværk af HK’ere med interesse for ledelse.

HK Lederforum er ikke lukket

Det kan man ellers godt få indtryk af, hvis man ser på aktiviteterne i 2. halvår af 2006, og

der har da også været drøftelser af, om HK Lederforum havde en fremtid som et tilbud til

medlemmer på tværs af sektorerne. Drøftelserne er endt med, at dette tilbud skal fortsætte.

Workshopper

Der har i 2006 være afholdt følgende workshopper:

• ”At opbygge identiteten som leder” – 20 deltagere

• ”Forhold til under- og overordnede” – 14 deltagere

• ”Uddelegering af opgaver” – 11 deltagere

• ”Ledelse i forandringstider” – 16 deltagere

Forum for HK’s agitationskoordinatorer

Agitationskoordinatorerne er repræsentanter fra afdelinger og sektorer, og I år har der været

afholdt to møder, hvor hovedtemaet har været HK-Dagen den 12. september 2006, men og

andre emner har optaget koordinatorerne: Best Practice med hensyn til fastholdelse af

medlemmer, Synlighedskampagne i foråret 2006 samt Masterplan for

ungdomsorganiseringen – alle emner er uddybet andre steder i beretningen.

Desuden har der været erfaringsudvekslet om de lokale agitationstiltag.

AkademiMerkonomer i HK

Nyt navn og en slankere bestyrelse

Den 11. marts 2006 blev der afholdt delegeretmøde i landsforeningen, og ved den lejlighed

skiftede man navn fra ”Danske Akademimerkonomer” til ”AkademiMerkonomer i HK”.

Delegeretperioden blev ændret fra 2 til 3 år og samtidig reducerede man antallet af

bestyrelsesmedlemmer fra 9 til 7 medlemmer, idet man ønsker at inddrage flere af de aktive

brancheklubbestyrelser i udvalgsarbejdet. Søren Jacobsen, medlem i HK Vendsyssel, blev

genvalgt som formand.

Fortsat fokus på agitation

Landsforeningen er via brancheklubberne aktive i forbindelse med studiestart, der typisk

ligger i januar-februar og august-september måned. Desværre resulterer disse aktiviteter ikke

kun i helt nye HK-medlemmer, men det er opfattelsen, at landsforeningens arbejde betyder,

at man er i stand til at fastholde medlemmer i HK.


50

Tidligere år har man brugt mange penge og ressourcer på at uddele materiale (plastikposer,

kuglepenne, pastiller, medlemsblad, en konkurrence og informationsfolder), og det har man

også gjort i 2006. Som noget nyt har landsforeningens agitationsudvalg med støtte i

bestyrelsen besluttet, at man fremover i større grad skal lægge vægt på det personlige

fremmøde og ”kun” have en informationsfolder og konkurrence med til uddeling.

Uddannelsespolitikken

Tidligere var det et Uddannelsesudvalg, der havde fokus på udviklingen af akademimerkonomuddannelserne,

men det blev klart i forbindelse med de sidste ændringer af

uddannelserne, at denne opgave bør ligge i bestyrelsen. Uddannelsesudvalget er derfor

ændret til et Kursusudvalg, der har som opgave at tage sig af at tilrettelægge weekend- og

dag-/aftenkurser for medlemmerne.

www.akademimerkonom.dk og medlemsblad

AkademiMerkonom Nyt (pr.1. januar 2007 ændret til Rum) er udkommet to gange i 2006.

Desuden er der løbende sket en opdatering af hjemmesiden, der flittigt bliver besøgt,

specielt forud for studiestart, hvor der er talt helt op til 11.000 brugere. Hjemmesiden har

3.700 unikke brugere, så Informationsudvalget og bestyrelsen har fokus på, at siden hele

tiden skal opleves som dynamisk.

Landsdækkende og regionale kurser

Landsforeningen har afholdt 6 weekendkurser, heraf 3 kurser i samarbejde med andre

tværgående landsforeninger. Desuden har landsforeningen tilbudt kurser i studieteknik og

projektarbejde for nye studerende.

Medlemstal

Medlemstallet var pr. 31. december 2006 6.815, hvilket er et fald på 210 i forhold til året før.

Antal brancheklubber: 14.

Antal ansatte

Sekretariatet er bemandet med en faglig sekretær på halv tid og en administrativ

medarbejder på så godt som hel tid.

DMA – Dansk Markeds- og Akademiforening

Solid medlemshvervning – igen!

2006 var året, hvor medlemshvervningen på DMA’s område nåede nye højder. Med tilbud om

kursus i studieteknik til alle akademier blev næsten alle døre åbnet for DMA. Det betød, at

organiseringsprocenten nåede op på 88 % på landsplan, og med procenter i København på

over 90.

Ny metode!

Som noget nyt prøve DMA at kønssegmentere hele indsatsen for at få medlemmerne til at

dimittere i HK’s A-kasse. Alle breve, materialer og indbydelser blevet lavet i 2 versioner, hvor

der var tænkt ekstra over formuleringerne for at kunne kommunikere mere direkte.

Velbesøgte kurser igen i år

DMA’s kurser for de studerende omkring skrivning af hovedopgave i januar, og kurserne om

at forsvare hovedopgaven er meget besøgte og danner fundamentet i den samlede

dimittendindsats overfor de studerende. Kurserne afholdes i 4 byer landet over.

Stadig ledighed – men nu med optimisme

KVU-området er stadig plaget af ledighed, men det begynder at lysne forude.

DMA arrangerer årligt - med stor succes - et jobkompetencekursus. De af sidste års ledige

der var igennem forløbet, kom alle i beskæftigelse.


51

Ansatte

I sekretariatet er der 2 ansatte: en faglig sekretær og en administrativ medarbejder. Der har

været tilknyttet flere freelancemedarbejdere til agitation i spidsbelastningsperioder i

forbindelse med f.eks. studiestart.

Medlemstal

Medlemstallet var pr. 31. december 2006 ca. 6.798, hvilket er en stigning på 381 i forhold til

året før.

HK-Ungdom

Agitation og udvikling i HK-Ungdom

I august og september måned var vi med de lokale afdelinger ude og agitere på

handelsskolerne, og som tidligere år havde vi en handelsskolekalender med til de

studerende. Handelsskolekalenderen er stadig HK’s indgangsvej til handelsskolerne. Derfor

arbejder vi i skrivende stund med at få den videreudviklet ved hjælp af en

spørgeskemaundersøgelse blandt handelsskoleeleverne.

I efteråret var HK-Ungdom igen at se sammen med UddannelsesKaravanen ude på

handelsskolerne. UddannelsesKaravanen er uden tvivl en stor succes, og for HK er det en god

måde at være repræsenteret sammen med en række af landets virksomheder, således at de

studerende kan se, at HK naturligt hænger sammen med det danske erhvervsliv.

Besøgene på handelsskolerne er og vil fremadrettet være noget, vi alle bør prioritere meget

højt. Konkurrencen om at få fat i de unge medlemmer, er bestemt ikke blevet mindre, og

derfor er det vigtigt, at vi er synlige igennem hele skoleåret.

I januar måned blev der i forbundet på tværs af sektorerne nedsat en masterplansgruppe, der

har til formål at skulle sikre, at forbundet, de lokale afdelinger og sektorerne har en

fremadrettet fælles strategi og prioritering for ungdomsarbejdet i HK, således at vi på bedste

vis varetager vores unge medlemmers interesser og behov. I skrivende stund er størstedelen

af arbejdet færdigt, men der ventes i øjeblikket på, hvordan arbejdet skal implementeres

som en del af HK’s nye strategi.

I forbindelse med masterplansarbejdet kom man frem til, at der er et stort behov for, at HK

får målrettet deres tilbud til de unge studerende på handelsskolerne og de grafiske

uddannelser. Derfor besluttede man i efteråret at indgå et samarbejde med Center for

Ungdomsforskning med henblik på at få lavet en kulturanalyse blandt de unge studerende,

som givetvis kan give os nogle konkrete bud på, hvad det er de unge ønsker, og har af behov

i forhold til at være medlem af en fagforening. Kulturanalysen forventes klar til videre brug i

foråret 2007.

HK-Ungdoms egne aktiviteter

Igen i år har der været fuld fart på. Udover vores 4 faste årlige ungdomskurser, som der har

været flot tilslutning til, ja så har det været året, hvor vi holdte vores 32. ungdomskongres på

Esbjerg Højskole.

Politisk kampagne - 17. maj/Genstart Danmark

Det var unge aktive fra HK og LO samt unge

medlemmer fra de politiske partier DSU, SFU og

SUF, som tog initiativ til den største

demonstration i over 20 år. Den fandt sted den

17. maj mod Regerings velfærdsudspil som blandt

andet ville skære ned på SU’en og halvere dagpengene

til de unge.

Med over 100.000 demonstranter over hele landet

blev forringelserne fjernet!


Synlighedskampagne

52

HK-Ungdom har igen været med, når lastbilen har været på

landevejene i sommeren og har været i kontakt med

masser af unge, som gerne vil tale om/og blive medlem af

en fagforening.

I efteråret er vi også med ude på folkeskolerne, hvor

lastbilen forandres til et klasselokale og unge aktive

inspirerende underviser eleverne om erhvervsuddannelserne

og mulighederne i at vælge sådan en uddannelse.

Som en del af undervisningen taler vi også med eleverne

om reglerne for unge med fritidsjob.

Det er en kæmpe succes og vi er glade for at vise, at vi er en del af en fagbevægelse, som

kan stå sammen og lave noget positivt fagforeningsarbejde!

I 2007 skal lastbilen integreres med JobPatruljen og vi håber, at den vil bidrage positivt og

vække opsigt, der hvor den kommer frem!

HK Seniorer Danmark

Året startede med et medlemstal på 54.338, heraf 16.944 efterlønsmodtagere, 386

medlemmer på overgangsydelse og 37.008 pensionister, heraf 32.137 pensionister på

frikontingent og 4.871 med under 25 års medlemskab af fagbevægelsen.

HK Seniorer Danmark har 50 klubber. Selvom afdelingsantallet er reduceret, er det vigtigt for

seniorerne, at det nuværende antal klubber bevares – dels af hensyn til rimelige geografiske

afstande og dels af hensyn til, at klubberne medlemsmæssigt ikke bør blive alt for store.

Hvert år afholdes årsmøde på Christiansminde med 121 delegerede. Hovedbestyrelsen består

af en repræsentant fra hvert amt (København dog 3 repræsentanter) samt en landsformand,

en næstformand og en kasserer – i alt 19 personer.

Der har i årets løb været afholdt 5 hovedbestyrelsesmøder og 5 forretningsudvalgsmøder.

Endvidere har der været afholdt møder i de permanente udvalg: socialpolitisk udvalg,

kursusudvalget, vedtægtsudvalget og redaktionsudvalget.

Der er afviklet 5 socialpolitiske kurser af 4 dages varighed, et foreningsteknisk kursus af en

uges varighed og et foreningsteknisk kursus af 4 dages varighed.

Der er i perioden udgivet to nyhedsbreve (SeniORientering), indholdet er en blanding af

artikler om ældrepolitik og ældreforhold, synspunkter, lovstof på ældreområdet, referater og

lokale kluborienteringer m.v.

I klubberne arrangeres mangeartede tilbud, så som virksomheds- og museumsbesøg, rejser,

foredrag af socialpolitisk- og kulturel karakter. Ligeledes foregår der et samarbejde

amtsplan, hvor HK seniorklubberne mødes og udveksler ideer og synspunkter, samt afholder

medlemsarrangementer.

Det er tilskud fra afdelingerne samt medlemmernes egenbetaling ved arrangementer, der er

det økonomiske fundament for klubbernes virke.

HK Seniorer er langt den største senior-organisation under LO Faglige Seniorer, som p.t. har

godt 151.000 medlemmer i ti medlemsforbund. HK’s seniorer repræsenteres ved

landsformanden og næstformanden i LO Faglige Seniorers hovedbestyrelse,

forretningsudvalg samt i en række udvalg.

Der foregår et vigtigt politisk arbejde i LO Faglige Seniorer i amterne og på landsplan samt i

Ældremobiliseringen, sidstnævnte er høringsberettiget i ældrepolitiske spørgsmål.


HK’s hovedbestyrelse nedsatte i juni måned et ad hoc-udvalg vedrørende seniorpolitik.

Udvalget har haft til opgave at udarbejde forslag til HK’s politik på seniorområdet med

henblik på drøftelse og vedtagelse i hovedbestyrelsen.

Arbejdet blev aktualiseret i forbindelse med vedtagelsen af velfærdsforliget, hvor vilkårene

for ledige over 55 år samt tidspunktet for start på efterløn og folkepension blev ændret,

hvorfor seniorpolitikken fik et nyt perspektiv.

53

Regeringen vil efter overenskomstforhandlingerne i foråret 2007 indkalde til 4

partsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter og kommunerne. Regeringen, LO, DA og KL

skal ifølge velfærdsforliget drøfte ”de ældres beskæftigelsesmuligheder med henblik på at

sikre, at de lidt ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, så de kan bruge deres erfaring

til gavn for alle”.

HK Seniorer Danmark er repræsenteret i dette arbejde ved landsformanden.

NÆSTFORMANDEN FOR FORBUNDETS KURSUSAFDELING OG

JURIDISK AFDELING / ARBEJDSSKADEAFDELINGEN

Kursusafdelingen

Kursusafdelingens kerneopgave er fortsat at udvikle og udbyde uddannelser til HK’s

tillidsvalgte. Det er ikke nyt. - Det er heller ikke nyt, at udviklingen af kurserne sker i en

løbende proces i tæt samarbejde med sektorerne. Det har også været tilfældet i 2006.

I det efterfølgende vil der blive givet eksempler på de udviklingsbehov, der er blevet løst i

2006. Generelt er indtrykket, at der er behov for i årene fremover at holde fokus på de

uddannelsestilbud, som med en høj kvalitet kan udbydes lokalt samtidig med, at

grundstammen i Kursusafdelingens uddannelsespalet fortsat vil være internatkurser på

Christiansminde og Klinten.

Hidtidigt og kommende arbejde

Grunduddannelse for tillidsvalgte: 2006 bærer præg af, at kurserne på HK/Privats område

nu er ved at være kørt ind. – Vi har lavet mange justeringer efterhånden, som de faglige

undervisere har undervist på kurserne, men nu skulle vi være på rette spor og forventer, at

der bliver minimale justeringer i 2007.

Det næste store projekt bliver at kønsmainstreame kurserne ”Faglig træning” og ”Faglig

virksomhed”. – Kurset ”Faglig indsigt” er kønsmainstreamet.

Der har været en nedgang i det samlede antal kursister på nær kurset ”Faglig virksomhed”,

hvor der har været en fremgang fra 51 til 91. - Det skyldes dog, at der kun blev gennemført

”Faglig virksomhed” i 2. halvår af 2005.

HK HANDELs område er der ikke foretaget justeringer i 2006, men det er aftalt, at vi efter

overenskomstforhandlingerne skal gennemgå kurserne for eventuelle justeringer.

Der var en stor optimisme vedr. antallet af kursister, da HK HANDEL i begyndelsen af 2006

satte gang i en kampagne for at få flere kursister, og vi oprettede to ekstra kurser i ”Faglig

indsigt”. - Det viste sig dog senere, at vi måtte aflyse to kurser i løbet af året, da der ikke var

tilslutning nok.

På det statslige og kommunale område var det med nogen spænding vi imødeså

Kommunalreformens virkninger, hvad angår tilmeldinger til kurserne. Nu ligger tallene for


54

2006 parat, og ved en sammenligning med tallene fra 2005 er der heldigvis ikke sket

markante ændringer. Der er aflyst nogle kurser, flest på det statslige område, men ikke i et

alarmerende omfang.

HK/Stat iværksatte i 2006 en øget indsats i forbindelse med manglende tilmelding til kurser,

idet sektoren nu tager telefonisk kontakt til de potentielle kursister.

Teknologistøttet undervisning på grunduddannelserne: I 2006 blev der udbudt en faglig

indsigt/teknologistøttet undervisning i både HK/Kommunal og HK/Stat. Desværre kunne

kurserne ikke afvikles på grund af manglende tilslutning, men vi forsøger igen i 2007.

Teknologistøttet undervisning: Kursusafdelingen fortsatte i 2006 arbejdet med at

opkvalificere undervisere og programmer til at kunne håndtere teknologistøttet læring.

Arbejdet har været koncentreret om to strategiske indsatsområder:

1. FIU-samarbejdet om udbygning og modernisering af Kursusportalen og i særdeleshed

Underviserportalen, hvilket bl.a. har givet en betydelig automatiserings- og

kvalitetsgevinst i forbindelse med håndtering af læringsmaterialer. En del ressourcer har

ligeledes været anvendt på udvikling af læringsressourcer, som bl.a. nu kan anvendes på

mitHK.dk

2. Lær selv materialer på mitHK.dk, hvor arbejdet koncentrerede sig om modernisering og

udbygning af relevante læringstilbud til alle medlemmer.

Kurser på mitHK.dk: Flere og flere programmer bliver tilgængelige for medlemmerne. I 2006

er antallet af ”Lær-selv-programmer” blevet øget, og som noget nyt er der igangsat udvikling

af ”Lær selv programmer” om økonomisystemet C5 og om Open source kontorpakken Open

Office, som er en gratis kontorpakke, der i kvalitet og funktion fuldt ud matcher MS Office.

”Lær-selv-dilemmanøglerne” er netspil, hvor man igennem små videocases får præsenteret

problemer fra arbejdslivet og bliver stillet over for valg, der har konsekvenser og fører til nye

ikke helt lette valg. Netspillene giver medlemmerne mulighed for at lære om aktuelle temaer

som ”Kønsmainstreaming”, ”Etnisk ligestilling”, ”TR-pressekontakt” og ”Funktionærloven”.

”Lær-selv-kurserne” på mitHK.dk anvendes i stigende omfang og opleves som værdifulde

medlemstilbud.

Regionale grunduddannelsesaktiviteter: På det private område har der også været

forespørgsel på lokale kurser, specielt i Nordjylland, men de er blevet aflyst igen på grund af

for ringe tilslutning.

På det offentlige område er interessen for afholdelse af lokale kurser stigende inden for det

kommunale område. - I 2006 blev der afholdt et kursus i ”Faglig indsigt” i Silkeborg i

samarbejde med HK/Østjylland. Herfra er der efterfølgende rejst ønske om, at resten af

grundkurserne også skal afvikles. - Fra HK/Holstebro er der ligeledes rejst ønske om at

afvikle samtlige grundkurser lokalt. Hidtil er det kun kurset ”Faglig indsigt”, der er afviklet

lokalt, men i samarbejde med HK/Kommunal overvejes det p.t., hvorvidt der er mulighed for

og ressourcer til at afholde resten af grundkurserne.

Partnerskabsprojekter i FIU-regi: I 2006 har Kursusafdelingen prioriteret aktiviteterne i FIUregi,

bl.a. i form af deltagelse i forskellige partnerskabsprojekter, senest i et stort

uddannelsesprojekt på det offentlige område. - Projektet/uddannelsestilbuddene skal give de

faglige repræsentanter mulighed for at erhverve sig en række værktøjer til at imødegå

følgerne af Kommunalreformen. Projektet er færdigt i løbet af foråret 2007, hvorefter

uddannelsen udbydes.

Et andet stort projekt omhandler en ny forhandleruddannelse for mere erfarne tillidsvalgte.

Som noget nyt undersøges det p.t., om uddannelsen kan være

”adgangsgivende”/forberedende til et evt. akademiforløb i forhandling. Projektet afsluttes i

løbet af marts 2007.


55

Konferencer, temadage og undervisning afholdt i HK-afdelinger, på arbejdspladser, i

bestyrelser, landsforeninger og branchesektioner: Ud over udbud af egentlige kurser for

tillidsvalgte på Christiansminde, Klinten og Fællesskabsskolerne gennemfører

Kursusafdelingen såvel foredrag som egentlige kurser m.m. i en række andre

sammenhænge. Alene arbejdspladsbesøgene udgør i indeværende år fra 70 til 80 besøg,

som Kursusafdelingens konsulenter har stået for.

Foredragsvirksomheden omhandler bl.a. emner som: ”Psykisk arbejdsmiljø”, ”APV”, ”APVopfølgning”,

”Mobning på arbejdspladsen”, ”Arbejde med omstillings- og

forandringsprocesser”, ”Stress”, ”Konflikthåndtering” og egentlige bestyrelseskonferencer. –

”Profilering og medlemshvervning” har også været meget væsentlige emner.

Bestyrelsesuddannelsens revidering har betydet øget tilgang og mange flere lokale afviklede

kurser, specielt Modul 1 og 2. Der er sket visse omlægninger mellem de tre moduler, bl.a.

arbejdes der målrettet med temaet ”Medlemshvervning/agitation i den faglige

målsætningsstrategi”, så kurset også her understøtter HK’s fokuspunkter, ligesom strategisk

arbejde er sat i fokus.

På overbygningsuddannelsen for tillidsvalgte har de væsentligste ændringer, der er sket på

NLP-kurserne sidste år, haft sit gennemslag. Kurserne er langt mere arbejdspladsrelaterede

og tager udgangspunkt i de opgaver og udfordringer, de tillidsvalgte møder i dagligdagen.

Kompetencegivende uddannelser: I 2006 trådte omlægningen af udbuddet af

længerevarende kompetencegivende uddannelser i kraft. Tidligere var udbuddet varetaget af

Fagbevægelsens KompetenceCenter (FKC), men blev ved nedlæggelsen af FKC overført til Loskolen.

Omlægningen tog naturligt en del tid at få tilrettelagt på en forsvarlig måde, men

efter sommer tegnede der sig en struktur, hvor det indledende modul på

akademiuddannelsen i ”Ledelsesforståelse” bliver udbudt lokalt rundt i landet og skal

fungere som en slags ”fødekæde” til de efterfølgende moduler. 2007 vil vise, om denne plan

kommer til at fungere efter hensigten.

Imidlertid var der i HK et stort behov blandt TR for at komme i gang med

akademiuddannelserne, og det medførte, at Kursusafdelingen i tæt samarbejde med

sektorerne udbød et fælles HK modul i ”Ledelsesforståelse” i november 2006. Det var en stor

glæde, at der var så stor søgning til akademiuddannelsen, at der blev etableret et fælles HKhold

med hele 22 deltagere. Dette hold begynder uddannelsen i begyndelsen af 2007.

Samtidig er et fælles HK-akademihold, der er startet for et par år siden, nu nået frem til det

næstsidste modul i den samlede akademiuddannelse. At TR-uddannelsen og

tillidsrepræsentanternes daglige arbejde er en god ballast for kompetencegivende

uddannelse viser sig bl.a. ved, at karaktergennemsnittet ofte ligger over 9 på den enkelte

eksamen.

Kurser omhandlende HK’s indsatsområder

Kønsmainstreaming: Kursusafdelingen har som følge af kongressens vedtagelse om

kønsmainstreaming haft dette område som et højt prioriteret arbejdsfelt. Beslutningen er, at

alle, der underviser på uddannelserne for tillidsvalgte, skal have en kønsmainstreaminguddannelse

for undervisere på linje med, at undervisere skal have en pædagogisk

uddannelse. - Derfor tog HK initiativ til, at der blev oprettet et fællesskabskursus for FIUundervisere,

hvor HK har leveret ”søsterparten” af deltagerne.

Derudover har Kursusafdelingen været engageret i det partnerskab for ligestilling, som

Dansk Metal, 3F og HK har dannet på vegne af LO-fagbevægelsen. Der er bl.a. udviklet en

række fællesskabskurser på forskellige ligestillingsområder inden for dette partnerskab.

Medlemshvervning: Er stadig et centralt emne på grundkurserne for tillidsvalgte - både i TRgrunduddannelsen

og bestyrelsesuddannelsen. Konceptet er under stadig udvikling bl.a.

gennem de erfaringer, vi henter fra de aktiviteter, der gennemføres i medfør af projektet


56

”Flere overenskomster – flere medlemmer”. I årets løb har der også været afviklet aktiviteter

for sektorerne i form af ”Livet efter eksklusiv-aftalerne” samt en række motivationsmøder og

foredrag for at sætte medlemshvervningen, personlig kontakt og agitation i centrum for

f.eks. arbejdet i bestyrelser og klubber.

Etnisk ligestilling: Etnisk ligestilling er indarbejdet som emne i kurserne ”Faglig træning” for

HK HANDEL og HK/Privat, og kurserne fordeler sig således: HK HANDEL fire kurser, HK/Privat

fem kurser, Timelønnede to kurser og Organisationsansatte tre kurser.

Kursusafdelingen gennemførte i juni måned en studierejse for undervisere til Sverige for at

studere, hvordan man i Sverige gennemfører integrationen af indvandrere.

Kursusafdelingen er repræsenteret i en følgegruppe hos Fagligt Internationalt Center vedr.

integration af kvinder med anden etnisk baggrund, ligesom afdelingen har bidraget med

oplæg for de etniske kvinder.

Globalisering: I 2006 er der pågået et udredningsarbejde med henblik på at kunne

indarbejde emnet i grunduddannelsen.

Statistik

Grundkurser

Markedsføring på arbejdspladsen 3 kurser 45 deltagere

Faglig indsigt – HK/Handel 4 kurser 42 deltagere

Faglig træning/virksomhed – HK/Handel 3 kurser 25 deltagere

Faglig indsigt – HK/Privat – Timelønnet 2 kurser 21 deltagere

Faglig træning – HK/Privat - Timelønnet 2 kurser 16 deltagere

Faglig indsigt – HK/Privat – Organisation 3 kurser 33 deltagere

Faglig træning – HK/Privat - Organisation 2 kurser 25 deltagere

Faglig indsigt – HK/Privat 5 kurser 80 deltagere

Faglig træning – HK/Privat 5 kurser 64 deltagere

Faglig virksomhed – HK/Privat - fælles 7 kurser 91 deltagere

Faglig indsigt – HK/Stat 6 kurser 89 deltagere

Faglig træning – HK/Stat 6 kurser 72 deltagere

Faglig virksomhed – HK/Stat 6 kurser 72 deltagere

Faglig indsigt – HK/Kommunal 8 kurser 129 deltagere

Faglig træning – HK/Kommunal 8 kurser 108 deltagere

Faglig virksomhed – HK/Kommunal 7 kurser 87 deltagere

Faglig kommunikation 18 kurser 251 deltagere

Faglig indflydelse 16 kurser 258 deltagere

Samarbejdskurser

SU-Det private arbejdsmarked 3 kurser 26 deltagere

SU-Stat 2 kurser 24 deltagere

MED-Aftalen, Kommunalt område 2 kurser 28 deltagere

Arbejdsmiljøkurser

Gennemslag i arbejdsmiljøet 8 kurser 113 deltagere

Arbejdsmiljø i virkeligheden 4 kurser 51 deltagere

Psykisk arbejdsmiljø 5 kurser 79 deltagere

Øvrige kurser

Psykologi 1 7 kurser 94 deltagere

Psykologi 2 6 kurser 71 deltagere

Assertionstræning 3 kurser 35 deltagere

Personlig gennemslagskraft 2 kurser 15 deltagere

Supervision/coaching 3 kurser 33 deltagere

TR-ledelse 3 kurser 42 deltagere

Lederens personlige ressourcer 1 kursus 12 deltagere


NLP Kommunikation på arb.pladsen 5 kurser 66 deltagere

NLP Strategi, forandring og målsætning 3 kurser 36 deltagere

PC for HK/Handel - grundlæggende 4 kurser 45 deltagere

Strategi for fremtidens forandringer 2 kurser 21 deltagere

Knæk et regnskab 1 kurser 10 deltagere

Sprog og samfund 3 kursus 46 deltagere

Akademimerkonomuddannelsen 1 kurser 11 deltagere

Succesfyldt udvalgsarb. på erhvervsskolerne 2 kurser 16 deltagere

Enneagram 1 kursus 5 deltagere

Brush-up 2 kurser 29 deltagere

Stresshåndtering 3 kurser 44 deltagere

Kurser for kvinder

Leder på vej 3 kurser 35 deltagere

Kvindelige ledere 2 kurser 22 deltagere

Kurser for unge medlemmer

Jobsøgning og kompetenceafklaring 1 kursus 16 deltagere

Stresshåndtering/Personlig effektivitet 1 kursus 8 deltagere

Talerteknik 1 kursus 28 deltagere

Kurser for ledige

Assertiv kommunikation 3 kurser 51 deltagere

Personlig udvikling 1 4 kurser 52 deltagere

Personlig udvikling 2 2 kurser 17 deltagere

Specialkurser/Udviklingssekretariatet

Projektarbejde og ledelse 1 kursus 12 deltagere

Kreativ udvikling 1 kursus 19 deltagere

FISH – vejen til arbejdsglæde og energi 1 kursus 20 deltagere

Specialkurser/Handel

BMF – Teknologikursus 1 kursus 15 deltagere

Specialkurser/Privat

Krisepsykologi – ansatte på taxacentraler 1 kursus 20 deltagere

Dialog med mennesket i centrum – Org. 1 kursus 21 deltagere

Kend spillereglerne i bestyrelseslokalet 1 kursus 16 deltagere

Klar til afgang – med DL-F ind i fremtiden 1 kursus 20 deltagere

Stresshåndtering – DL-F 1 kursus 19 deltagere

Projektstyring og formidling – DL-F 1 kursus 20 deltagere

Specialkurser/Kommunal

Psykologi på arbejdspladsen – DL 3 kurser 57 deltagere

Ungdomstandpleje 12-17 år - Tandklinikass. 3 kurser 201 deltagere

Omsorgstandpleje – Tandklinikass. 1 kursus 50 deltagere

Specialkurser/Stat

Danmarks Radio 1 kursus 15 deltagere

Fra amt til stat - LUI 1 kursus 16 deltagere

Reformkurser/temadage–TR m.fl./komm./stat 8 kurser 223 deltagere

Seniorkurser

Socialpolitisk kursus 5 kurser 113 deltagere

Foreningsteknik I 1 kursus 17 deltagere

Foreningsteknik II 1 kursus 21 deltagere

57


Medarbejderkurser

A-Kasse: Intro for nyansatte 1 kursus 3 deltagere

A-Kasse: Sagsbehandler – medl./kontingent 1 forløb 16 deltagere

A-Kasse: Fleksibel efterløn 1 kursus 13 deltagere

A-Kasse: Rådighed, selvforskyldt ledighed 1 kursus 12 deltagere

A-Kasse: Opfølgning 1 kursus 14 deltagere

A-Kasse: Udbetaling af dagpenge 1 kursus 14 deltagere

A-Kasse: Beregning af VEU-godtgørelse 1 kursus 8 deltagere

A-kasse: Skriftlig kommunikation 2 kurser 20 deltagere

Ansættelsesretlige love 1 2 kurser 28 deltagere

Ansættelsesretlige love 2 2 kurser 23 deltagere

Ansættelsesretlige love 3 1 kursus 12 deltagere

Private overenskomster Handel 1 kursus 9 deltagere

Private overenskomster 1 kursus 8 deltagere

Statslige overenskomster, grundkursus 1 kursus 8 deltagere

Statslige overenskomster, videregående 1 kursus 6 deltagere

SU for faglige konsulenter 1 kursus 11 deltagere

Arbejdsskadesager 1 kursus 15 deltagere

Atypiske ansættelsesforhold 1 kursus 11 deltagere

Det kommunale overenskomstområde 1 kursus 10 deltagere

Behandling af elevsager 1 kursus 20 deltagere

Struktureret projektarbejde 1 kursus 4 deltagere

Konflikthåndtering 1 kursus 15 deltagere

Livskvalitet – den 3. alder 6 kurser 102 deltagere

NLP Basis 2 kurser 28 deltagere

NLP Kommunikation 1 kursus 15 deltagere

Det rummelige arbejdsmarked – basis 1 kursus 16 deltagere

Det rummelige arbejdsmarked – specialister 1 kursus 10 deltagere

Tackling af chikanesager 1 kursus 10 deltagere

Lovstof – erfarne faglige 1 kursus 18 deltagere

Coaching/Vejledning 1 2 kurser 22 deltagere

Coaching/Vejledning 2 1 kursus 12 deltagere

Coaching/Vejledning 3 1 kursus 7 deltagere

Politisk filosofi 1 2 kurser 24 deltagere

Politisk filosofi 2 2 kurser 16 deltagere

Basis 1 3 kurser 43 deltagere

Basis 2 4 kurser 36 deltagere

Tag vare på dig selv 1 kursus 16 deltagere

Arbejdsret 1 kursus 8 deltagere

Fortællekunst 1 kursus 6 deltagere

Ram plet med dine tekster 1 kursus 13 deltagere

Skriftlig kommunikation 1 kursus 10 deltagere

Beregning af dagpenge - beskæftigelse 1 1 kursus 9 deltagere

Knæk et regnskab 1 kursus 8 deltagere

Personlig effektivitet 1 kursus 13 deltagere

Elektronisk karriereplanlægning 2 kurser 22 deltagere

Behandling af elevsager 1 kursus 20 deltagere

Situationsbestemt Ledelse II 2 kurser 8 deltagere

Workshops for HK’ere med ledelsesopgaver 4 kurser 61 deltagere

HK Pulsen – Modul 1 4 kurser 47 deltagere

HK Pulsen – Modul 2 4 kurser 44 deltagere

HK Pulsen – 1 dags seminar 4 kurser 72 deltagere

HK Pulsen – ledere i forbundet 2 kurser 20 deltagere

58


Bestyrelseskurser

Bestyrelseskursus 1 6 kurser 73 deltagere

Bestyrelseskursus 2 6 kurser 64 deltagere

Bestyrelseskursus 3 4 kurser 53 deltagere

Bestyrelseskursus 1 for landsforeninger 1 kursus 8 deltagere

HK-klubben i arbejde 1 kursus 14 deltagere

Øvrige medarbejder-arrangementer

Proceskonsulentuddannelse 1 forløb 13 deltagere

Øvrig uddannelse – Sektorkurser

0600 øvrige arrangementer 12 kurser 978 deltagere

0700 HK/Privat - IT-medie og komm. 4 kurser 90 deltagere

0705 HK/Privat - Grafisk kommunikation 28 kurser 551 deltagere

0710 HK/Privat - Organisationer 11 kurser 208 deltagere

0720 HK/Privat - Privat Service 7 kurser 176 deltagere

0730 HK/Privat - Produktion 11 kurser 148 deltagere

0740 HK/Privat - Sundhed & Velvære 2 kurser 34 deltagere

0745 HK/Privat - Dansk Laborantforening 7 kurser 126 deltagere

0750 HK/Privat - Transport og turisme 1 kursus 30 deltagere

0760 HK/Handel 32 kurser 424 deltagere

0790 LAK/Udviklingssekretariatet 16 kurser 170 deltagere

0791 Danske akademimerkonomer 3 kurser 35 deltagere

0735 HK/Privat Freelance 14 kurser 178 deltagere

Særlige FIU-puljer

FIU-kurser og arrangementer for tillidsvalgte

og fagligt aktive udbudt af sektorer og HK-af-

delinger og administreret af Kursusafdelingen

gennem 2006:

HK/Handel 13 kurser 132 deltagere

HK/Privat 2 kursus 25 deltagere

HK/Privat 1 konference 226 deltagere

HK/Stat 10 kursus 318 deltagere

Lokale FIU-midler 43 kurser 646 deltagere

TR-uddannelsen, specialkurser, seniorkurser, reformkurser samt FIU-kurser for sektorer og

HK-afdelinger (særlige FIU-puljer)

307 kurser - 4931deltagere

59

Medarbejderuddannelsen og øvrige medarbejder-arrangementer

84 kurser – 1016 deltagere

1 forløb – 13 deltagere

Bestyrelsesuddannelsen

18 kurser – 212 deltagere

Øvrig uddannelse – Sektorkurser

148 kurser – 3148 deltagere

Deltagelse i andre FIU-kurser på arbejderhøjskolerne

1437 deltagere

Deltagelse i lokale AOF-kurser

85 deltagere


Juridisk afdeling

60

Juridisk afdelings vigtigste arbejdsopgaver er at behandle og afslutte de sager og

forespørgsler m.v. af ansættelsesretlig og arbejdsskaderelateret art, der modtages i juridisk

afdeling fra afdelinger – sektorer og forbundets stabsafdelinger, og herudover underviser

afdelingens medarbejdere på medarbejderkurser m.v.

I det daglige er arbejdet i juridisk afdeling delt mellem 2 interne afdelinger -

ansættelsesretsafdelingen og arbejdsskadeafdelingen.

I 2006 var der i ansættelsesretsafdelingen beskæftiget 15 sagsbehandlende og

administrative medarbejdere; heraf 3 fleksjobbere på 16 timer pr. uge.

I arbejdsskadeafdelingen er der beskæftiget 1 miljøkonsulent, 3 socialrådgivere, og 3

administrative medarbejdere.

Ansættelsesretsafdelingen

Juridisk bistand

Der er i beretningsperioden ved advokatbistand afsluttet 641 sager fordelt således:

Handel

Privat

Kommunal

Stat

I alt

Vundet

45

55

2

1

103

Forligt

177

257

12

17

463

Henlagt

11

12

Hævet

Herudover har ansættelsesretsafdelingen afsluttet 257 sager, hvoraf 97 sager er forligte og

160 sager er henlagt efter vurdering. Beløbet fra de forligte sager er indeholdt nedenfor.

1

1

8

2

Tabt

De afsluttede sager i ansættelsesretsafdelingen samt ved advokatbistand indbragte:

Handel

Privat

Kommunal

Stat

I alt

Hovedstol + renter

6.715.295,45

13.211.225,38

388.580,85

745.447,45

21.060.549,13

6

30

1

12

Omkostninger

908.766,75

1.426.399,56

176.219,05

17.200,00

2.528.585,36

I alt

9

19

3

2

33

I alt

243

351

20

27

641

7.624.062,20

14.637.624,94

564.799,90

762.647,45

23.589.134,49

I dette beløb er indeholdt udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond med kr.

5.389.028,87 i forbindelse med 97 sager, efter at vore advokater har været impliceret i

kravenes godkendelse.


61

Af det i øvrigt inddrevne beløb udgør feriegodtgørelse:

Sektor

Feriegodtgørelse

Handel 882.375,52

Privat 1.288.839,19

Kommunal 7.834,10

Stat 10.511,42

I alt 2.189.560,23

I 172 af de vundne og forligte sager var debitor insolvent, hvorved de pågældende medlemmer

helt eller delvis mistede deres tilgodehavende, som tilsammen udgjorde et beløb på

kr. 21.060.549,13 plus renter og omkostninger.

Hovedparten af dette beløb er senere udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond. Dette beløb

vil fremgå af afdelingernes indberetning om, hvor meget der udover ovenstående er kommet

til udbetaling gennem Lønmodtagernes Garantifond.

I 2006 måtte der i 97 tilfælde indgives konkursbegæring mod en virksomhed for at skabe

fornødent grundlag for, at Lønmodtagernes Garantifond kunne foretage udbetaling.

Forbundets udgifter til sagsomkostninger og advokatsalærer i forbindelse med samtlige

sager i beretningsperioden udgjorde kr. 17.616.764,05 fordelt således:

Handel

Privat

Kommunal

Stat

I alt

Forbundets udgift

5.393.000,35

10.322.358,05

1.023.053,90

878.351,75

17.616.764,05

Afdelinger og forbund i mindelighed:

I mindelighed er der i afdelingerne - eventuelt efter ansættelsesretsafdelingens mellemkomst

- afsluttet 5.664 sager, der tilsammen indbragte kr. 274.929.728,87. Heraf er kr.

29.292.267,13 modtaget fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med 436 sager. I de

436 sager er indeholdt de sager afsluttet ved advokatbistand, hvor debitor var insolvent, og

hvor Lønmodtagernes Garantifond eventuelt senere har foretaget udbetaling.

Sektorvis fordeler disse beløb sig således:

Handel

Privat

Kommunal

Stat

I alt

Antal sager

2.426

2.547

517

174

5.664

Løn/erstatning

56.721.990,45

121.455.110,67

32.901.727,09

11.503.210,24

222.582.038,45

Feriegodtg.

33.271.722,46

17.334.464,05

802.401,96

939.101,95

52.347.690,42

I alt

89.993.712,91

138.789.574,72

33.704.129,05

12.442.312,19

274.929.728,87


62

Tilsammen via ansættelsesretsafdelingen, advokat og i mindelighed fordelt på sektorer:

Der er i alt ved forbundets retshjælp i beretningsperioden afsluttet 6.562 sager og inddrevet

kr. 298.518.863,36, heraf 533 sager med kr. 34.681.296,00 udbetalt gennem Lønmodtagernes

Garantifond, efter at enten juridisk afdeling, afdelingerne eller forbundets advokat

har været impliceret i kravenes godkendelse.

Handel

Privat

Kommunal

Stat

Alt i alt

Antal sager

2.669

2.898

537

201

6.305

Indbragt i alt

97.617.775,11

153.427.199,66

34.268.928,95

13.204.959,64

298.518.863,36

Af det samlede beløb

udgør feriegodtgørelse

34.154.097,98

18.623.303,24

810.236,06

949.613,37

54.537.250,65

Herudover har ansættelsesretsafdelingen afsluttet 257 sager, hvoraf 97 sager er forligte og

160 sager er henlagt efter vurdering. Beløbet fra de forligte sager er indeholdt ovenfor.

Der er utvivlsomt afsluttet flere sager i afdelingerne og sektorerne, uden at dette er indberettet

til ansættelsesretsafdelingen.

Vore advokater:

Advokaterne Annette B. Elmer, Ulla Jacobsen, Nicolai Westergaard og Nørkær og Schwarts,

grønlandskontor forestår fortsat vor advokatbistand til medlemmerne.

Principielle afgørelser:

Nedenfor omtales nogle principielle afgørelser som forbundet har ført for vore medlemmer

eller som vi er blevet bekendt med:

Konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5 – ”uden ugrundet ophold” – 2 Højesteretsdomme

Højesteret har i 2 principielle HK sager fortolket konkurslovens bestemmelse om, at et krav,

der er opstået før 6 måneder før fristdagen, skal forfølges uden ugrundet ophold.

(Konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5) Højesteret fastslog, at der ved vurderingen af denne

bestemmelse må indrømmes lønmodtageren, dennes faglige organisation og/eller

lønmodtagerens eller organisationens advokat rimelig tid til at foretage de interne

undersøgelser og overvejelser vedrørende sagens bevismæssige og juridiske spørgsmål, som

er fornødne for at tage stilling til, om kravet bør forfølges ved anlæggelse af retssag.

Sagens nærmere omstændigheder kan læses i juridisk cirkulære nr. 06-13-2006 af 05/10-

2006

Højesterets præmisser:

Højesteret udtalte i begge sager, at den omstændighed, at retssag vedrørende et bestridt

krav på løn m.v. er anlagt inden 6 måneder efter, at kravet er forfaldet, ikke uden videre

giver grundlag for at fastslå, at kravet er søgt gennemført uden ugrundet ophold. Dette

spørgsmål må således afgøres efter en konkret vurdering.

Ved denne vurdering skal der ikke alene lægges vægt på, i hvilket omfang der forud for

sagsanlægget har været ført forligsforhandlinger mellem parterne eller på anden måde har

været kontakt mellem disse. Ved vurderingen må der tillige indrømmes lønmodtageren,

dennes faglige organisation og/eller lønmodtagerens eller organisationens advokat rimelig

tid til at foretage de interne undersøgelser og overvejelser vedrørende sagens bevismæssige


63

og juridiske spørgsmål, som er fornødne for at tage stilling til, om kravet bør forfølges ved

anlæggelse af retssag.

I sag 342/2005 udtalte Højesteret, at der forelå begrundet tvivl om, hvorvidt kravet kunne

rettes mod C, og kravet var derfor forfulgt uden ugrundet ophold.

I sag 345/2005 udtalte Højesteret, at der forelå begrundet tvivl om, hvorvidt det var B selv

eller virksomheden, der havde bragt ansættelsesforholdet til ophør uden varsel, hvorfor

kravet var forfulgt uden ugrundet ophold.

Landsretten var i sag 342/2005 nået til samme resultat, men var nået til et andet resultat i

sag 345/2005.

Juridisk afdelings bemærkninger:

Vi har under flere sager mod LG afgivet vidneforklaring om de procedurer, vi har i vores

behandling af sager, for på den måde at pege på hvor problematisk en fortolkning som LG`s

ville være i udførelsen af det daglige arbejde. Havde LG fået medhold, kunne det have

medført, at vi i en række sager måtte stævne, inden vi havde et fuldstændigt overblik over

sagen, og det kunne betyde, at vi senere måtte hæve denne igen.

Højesteret har med sine præmisser imødekommet disse synspunkter.

Det betyder naturligvis ikke, at en sag kan ligge urørt hen i måneder, men det indebærer, at

vi levnes tid til at undersøge om der er en sag eller ej, og det betyder, at korrespondance

mellem medlem, afdeling, forbund og advokat ikke af LG kan betragtes som "døde" perioder.

Ferielovens § 39 – Modregning i feriegodtgørelse uden udtrykkelig erkendelse af

retsstridigt forhold var uberettiget – principiel dom

Sø - og Handelsretten har i en HK sag taget stilling til grænserne for, hvornår der kan

foretages modregning i feriegodtgørelse.

Sagens omstændigheder

Medarbejderen – der var ansat som salgsassistent i et varehus – blev suspenderet som følge

af en række påståede uregelmæssigheder ved nogle returkøb.

Der blev på baggrund heraf afholdt et møde, hvor også arbejdsgiveren og HK var til stede.

Under mødet blev der udarbejdet en erklæring, hvoraf det blandt andet fremgik, at

medlemmet erkendte at have foretaget transaktionerne, men at han ikke vidste, hvor

bilagene og pengene var. Medlemmet ønskede imidlertid ikke at underskrive erklæringen, og

følgende blev i stedet noteret på erklæringen:

”Gennemlæst og indholdet godkendt uden rettelse, men AT har ikke ønsket at underskrive

erklæringen”.

Medlemmet blev efterfølgende bortvist, hvilket HK protesterede mod.

Efter et afholdt forhandlingsmøde, hvor parterne ikke kunne nå til enighed, tilkendegav

varehuset, at sagen ikke ville blive videreført. Sagen om bortvisningens berettigelse blev

heller ikke videreført af HK.

Varehuset modregnede imidlertid efterfølgende kr. 5.469,00 i medlemmets feriegodtgørelse.

Beløbet udgjorde varehusets samlede tab i forbindelse med de diskuterede

uregelmæssigheder.

Sø - og Handelsrettens afgørelse

Modregningen i feriegodtgørelsen var ifølge Sø - og Handelsretten uberettiget.

Det følger af ferielovens § 39, at modregning i feriegodtgørelse forudsætter, at kravet er

opstået på grund af lønmodtagerens retsstridige handlinger i arbejdsforholdet, og at den


etsstridig handling er fastslået ved en retsafgørelse eller udtrykkelig erkendt af

lønmodtageren senest på det tidspunkt, hvor modregningen foretages.

64

Sø- og Handelsretten udtalte i den sammenhæng generelt, at undladelsen af at videreføre en

sag om berettigelsen af en bortvisning, der er begrundet i et retsstridigt forhold, ikke er en

erkendelse af forholdet. Retten fandt i øvrigt ikke, at medlemmet - uanset indholdet af

erklæringen - havde erkendt det retsstridige forhold under mødet, idet det blev tillagt

afgørende vægt, at erklæringen ikke var blevet underskrevet.

Sø– og Handelsretten udtalte derefter, at det forhold - at det retsstridige forhold ikke var

erkendt eller fastslået ved retsafgørelse på det tidspunkt, hvor varehuset foretog

modregningen – medførte, at varehuset i stedet var henvist til at gå frem efter ferieloven §

39, stk. 2, hvorefter arbejdsgiveren under visse betingelser kan tilbageholde

feriegodtgørelsen.

Sø– og Handelsretten anførte i den forbindelse, at det på det tidspunkt, hvor HK protesterede

mod modregningen, måtte have stået varehuset klart, at det retsstridige forhold ikke var

erkendt af medlemmet. Det forhold - at varehuset på det tidspunkt undlod at anlægge civilt

søgsmål, indlede fagretlig behandling eller at anmelde medarbejderen til politiet - havde

medført, at varehuset havde fortabt retten til at tilbageholde feriegodtgørelsen efter

ferielovens § 39, stk. 2.

Juridisk afdelings bemærkninger:

Systematikken i ferieloven er klar. Enten er modregningsbetingelserne i § 39, stk. 1 opfyldt –

og det kræver en udtrykkelig erkendelse fra lønmodtageren. Ellers kan modregning ikke ske.

Kan modregning ikke ske, finder reglen i § 39, stk. 2 om tilbageholdelsesret anvendelse.

Har arbejdsgiveren ikke foretaget nogen af de handlinger, der fremgår af § 39, stk. 2, skal de

modregnede feriepenge betales.

Anlægger lønmodtageren sag for at få det uberettigede modregnede feriepengebeløb retur,

skal sagen fremmes mest muligt. Det betyder, at lønmodtageren ikke skal tåle

sammenlægning med en sag, som arbejdsgiveren efterfølgende anlægger for at få prøvet

modkravet. Det vil trække sagen om feriepengeudbetaling i langdrag og er ikke i

overensstemmelse med metodikken i ferielovens § 39.

Dommen er vigtig for de sager, hvor arbejdsgiverne modregner et mindre beløb uden at have

det nødvendige grundlag. I de sager kan der under henvisning til Sø- og Handelsrettens dom

kræves betaling af det modregnede beløb, uden at der skal gennemføres en større sag om

berettigelsen af modkravet. Kun hvis arbejdsgiveren selv vil tage initiativ til prøvelse af

modkravet vil dette spørgsmål blive indbragt for domstolene.

Funktionærlovens § 2, stk. 2 og 7 – Principiel Landsretsdom – altid fratrædelsestidspunktet,

der afgør længden af opsigelsesvarslet

HK/Danmark har ved Østre Landsret den 30. juni 2006 fået medhold i, at det altid er

fratrædelsestidspunktet, der afgør længden af det varsel, som arbejdsgiveren skal give.

Sagens omstændigheder var følgende:

Et medlem blev primo december 2002 ansat hos en tandlæge i forbindelse med, at øvrige

klinikassistenter skulle på orlov. Der var nogen uenighed om, hvorvidt det havde været

drøftet, at der var tale om et vikariat, men ansættelseskontrakten indeholdt ingen

bestemmelse om tidsbegrænsning og var på almindelige vilkår i henhold til funktionærloven.

Den 29. april 2003 skrev arbejdsgiveren til medlemmet:

”Det er med beklagelse, at vi pr. d.d. er nødsaget til at opsige dig til fratræden 30. juni 2003.

Opsigelsen skyldes manglende behov for arbejdskraft efter ovennævnte dato.”


65

Den 7. maj 2003 protesterede HK København over for Dansk Tandlægeforening over varslets

længde og angav, at det rettelig skulle være til udløb af juli 2003.

Dansk Tandlægeforening fastholdt, at opsigelsen var korrekt, og anførte som begrundelse

herfor følgende:

”Da opsigelsen blev afgivet 29. april 2003, havde klinikassistenten således knap 5 måneders

anciennitet, hvilket ifølge funktionærloven berettiger hende til et opsigelsesvarsel på 1

måned. Ved at meddele, at opsigelsen sker til fratræden 30. juni 2003 stiller tandlægen

således klinikassistenten bedre end hun har krav på ved at forlænge varslet med 1 måned.”

Det gav hverken Københavns Byret eller Østre Landsret medhold i, men anfører i stedet:

”Da sagsøgers fratræden først sker efter, at de første 6 måneder er passeret, finder retten, at

opsigelsen af sagsøger skal ske med et varsel på 3 måneder, jf. funktionærlovens § 2, stk. 7,

jf. § 2, stk. 2, nr. 2.”

Medlemmet fik derfor medhold i krav på en ekstra månedsløn.

Juridisk afdelings bemærkninger:

Begge parter var enige om, at man på opsigelsestidspunktet lovligt kunne have opsagt

medlemmet med én måneds varsel. Det er imidlertid bedst i overensstemmelse med

funktionærlovens bestemmelser i øvrigt at fastholde, at fratrædelsestidspunktet er

eneafgørende for varslets længde i stedet for at skulle foretage afvejninger af, hvad der i den

givne situation måtte være til fordel for funktionæren. (funktionærlovens § 21)

Så vidt vides, er det første gang problemstillingen er forelagt domstolene på trods af, at

bestemmelsen i funktionærloven har været uændret side

Funktionærlovens § 2a – principiel Sø- og Handelsretsdom

Sø- og Handelsretten har i dom af 2. maj 2006 fastslået, at vort medlem havde ret til

fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a, da hun havde fået tilkendt

invalidepension, før hun opfyldte de aldersmæssige betingelser for at være berettiget til

alderspension. Sagen er anket til Højesteret af modparten.

Sagens nærmere omstændigheder kan læses i juridisk cirkulære nr. 06-11-2006 af 6/6-2006

Juridisk afdelings bemærkninger:

Dommen svarer til den holdning, vi hidtil har haft til retstilstanden.

HK vurderede, at der måtte lægges afgørende vægt på, at medlemmet faktisk havde vundet

ret til førtidspension fra det offentlige samt ret til invalidepension fra PFA med virkning fra

før det tidspunkt, hvor medlemmet faktisk kunne oppebære alderspension (60 år).

Deltidsloven – Højesteretsdom – ingen særlig beskyttelse ved saglig reduktion af

arbejdstid

Højesteret har i samme sag som omtalt nedenfor afgjort endnu et principielt spørgsmål, idet

de har taget stilling til rækkevidden af deltidslovens § 4a.

Bestemmelsen lyder:

§ 4 a. Under ansættelsen har en lønmodtager og en arbejdsgiver ret til at aftale, at

lønmodtageren arbejder på deltid, uanset direkte eller indirekte hindringer eller

begrænsninger i denne ret, f.eks. i medfør af kollektiv overenskomst, sædvane eller praksis.

Krav om en timegrænse på ikke over 15 timer ugentligt kan dog opretholdes.

Stk. 2. Det står en lønmodtager frit for, om lønmodtageren under forhandlinger med

arbejdsgiveren om en eventuel deltidsansættelse ønsker at være ledsaget af en rådgiver.


66

Stk. 3. Afskediges en lønmodtager, fordi lønmodtageren har afslået at arbejde på deltid, eller

fordi lønmodtageren har anmodet om at arbejde på deltid, har lønmodtageren ret til en

godtgørelse.

Stk. 4. Hvis en lønmodtager påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at

formode, at afskedigelsen skyldes de i stk. 3 nævnte grunde, påhviler det arbejdsgiveren at

bevise, at afskedigelsen ikke skyldes, at lønmodtageren har afslået at arbejde på deltid, eller

at lønmodtageren har anmodet om at arbejde på deltid.

Stk. 5. § 4, stk. 1 og 5, finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af stk. 3.

Stk. 6. Bestemmelserne i Bilag A-D skal fortolkes i overensstemmelse med stk. 1 og 3.«

Det var Forbundets opfattelse, at § 4a, stk. 3 måtte indebære, at en opsigelse, fordi man

havde afslået at gå ned i tid, måtte medføre en godtgørelse, selv om reduktionen i tid var

saglig begrundet.

Højesteret nåede det modsatte resultat.

Sagens baggrund

Arbejdsgiveren var en praktiserende læge, der drev en lægepraksis med medlemmet på fuld

tid. Med mellemrum var der tilknyttet yngre læger under uddannelse, men ikke fast ansatte

læger. Der havde over en årrække været nedgang i patienttallet og nedgang i antallet af

konsultationer. Der var indført øget brug af elektronisk kommunikation. I forbindelse med at

medlemmet var fraværende gik det op for lægen, at der ikke var brug for en klinikassistent

på fuld tid.

Lægen opsagde derfor medlemmet fra stillingen på fuld tid og tilbød i samme brev, at hun

kunne forblive i ansættelse 20 timer om ugen. Det ønskede medlemmet ikke.

Fremover havde arbejdsgiveren kun ansat en anden sekretær 20 timer om ugen.

Afgørelse fra Sø- og Handelsretten

Sagen blev anlagt ved Sø- og Handelsretten, da den vedrørte en principiel problemstilling om

overtrædelse af deltidsloven.

Sø- og Handelsretten fandt, at afskedigelsen var i strid med deltidsloven og tilkendte

lønmodtageren en godtgørelse på 3 måneders løn.

Sagen blev af arbejdsgiveren anket til Højesteret.

Højesterets afgørelse

I forhold til deltidsspørgsmålet bemærker Højesteret, at:

”Efter formålet med, baggrunden for og forarbejderne til deltidsloven finder Højesteret, at

loven ikke begrænser en arbejdsgivers ret til at foretage afskedigelse ud fra et sagligt skøn

over behovet for arbejdskraft. Arbejdsgiveren, der var praktiserende læge med en enkelt

lægesekretær ansat på fuld tid, ønskede at begrænse sekretærbistanden til 20 timer om

ugen. Højesteret finder, at dette var sagligt begrundet i ændringerne i arbejdets omfang og

karakter. Deltidsloven var derfor ikke til hinder for at gennemføre denne omlægning ved

afskedigelse.”

Arbejdsgiveren blev herefter i det hele frifundet under sagen.

Juridisk afdelings bemærkninger

Vi ønskede med sagen at få afprøvet, om der med deltidsloven var sket indskrænkninger i

arbejdsgiverens ledelsesret. Om det med loven var udelukket at sætte medarbejdere ned i tid

mod deres ønske. Det fastslog Højesteret, at det ikke er.


67

Men domstolene efterprøver normalt ikke arbejdsgiverens skøn, når nedskæringen - som her

- gennemføres konsekvent, og der ikke ansættes en ny på højere timetal.

Højesteret traf ikke afgørelse på det grundlag, men vurderede ændringerne i arbejdets

omfang og karakter. Højesteret synes at lægge bevisbyrden for det saglige moment hos

arbejdsgiveren. Deltidsloven har derfor sat en ny norm, der skal overholdes, for at mindre

nedskæringer kan anses for saglige. Og det er nødvendigt med et stærkt bevis for

sagligheden af reduktion af arbejdskraftbehovet.

Dommen indebærer ikke, at arbejdsgiverne frit kan sætte medarbejderne ned i tid, men

fastslår, at deltidsloven ikke forhindrer saglige nedskæringer i arbejdskraftbehovet. Men

loven og dens forarbejder forudsætter, at ændringer skal ske frivilligt og sætter store

begrænsninger på tvangsmæssige ændringer i arbejdstid.

Lov om ansættelsesbeviser – Højesteretsdom – tilsidesættelse af bekendtgørelse

Højesteret har i samme sag som ovenfor fastslået, at godtgørelses- og ikrafttrædelsesbestemmelserne

i bekendtgørelse nr. 941 af 16. september 2004 er ugyldige. Det

indebærer, at praksis fra før ændringerne stadig er gældende - dvs. 5.000 og 10.000 kr. -

ved grove eller gentagne tilfælde kræver vi kr. 25.000, men maksimum er op til 26 ugers løn.

Sagens nærmere omstændigheder kan læses i juridisk cirkulære nr. 06-5-2006 af 5/6 2006.

Højesterets afgørelse

Under Højesteretssagen tilkendegav både HK og arbejdsgiversiden, at der ikke i

ansættelsesbevisloven var hjemmel til ændringen af godtgørelsesniveauet som sket i de af

Beskæftigelsesministeriet udstedte bekendtgørelser.

Højesteret fremhævede i sin afgørelse, at ansættelsesbevislovens § 6 hjemler en mulighed

for Beskæftigelsesministeriet til - efter forhandling med arbejdsmarkedets parter - at

fastsætte regler om godtgørelsens størrelse på det ikke-overenskomstdækkede område. Det

fremgår af bemærkningerne til loven, at godtgørelsesniveauet bør fastsættes under

hensyntagen til, hvad der for sammenlignelige tilfælde vil blive resultatet i det fagretlige

system, og at lovens sanktionssystem så vidt muligt skal være neutralt i forhold til det

fagretlige system.

Højesteret lægger til grund, at tilsidesættelsen af oplysningspligten i det fagretlige system er

blevet sanktioneret i overensstemmelse med de principper for godtgørelsens udmåling, der

blev fastlagt af Højesteret i U1997.1702.

Det fremgik af Beskæftigelsesministeriets høringsskrivelse, at formålet med § 5 i

bekendtgørelse nr. 941 af 16. september 2004 var at nedsætte godtgørelsesniveauet, og at

bestemmelsen blev udformet uden hensyntagen til, at der efter lovens forarbejder så vidt

muligt skulle være overensstemmelse mellem sanktionering efter loven og i det fagretlige

system.

På den baggrund fandt Højesteret ikke, at der i lovens § 6 er hjemmel til at nedsætte

godtgørelsesniveauet som sket, og at § 5 derfor er ugyldig.

Højesteret bemærker videre, at der heller ikke er hjemmel til at ændre godtgørelsesniveauet

med tilbagevirkende kraft, hvorfor bekendtgørelsens ikrafttrædelsesbestemmelse ligeledes

er ugyldig.

Spørgsmål om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis skulle herefter afgøres efter det

oprindelige retsgrundlag.

Herom tilkendegav Højesteret bl.a., at ”Pligten til at give fyldestgørende oplysninger om

ansættelsesvilkårene i et ansættelsesforhold ophører ikke ved, at der er betalt godtgørelse

for manglende opfyldelse af oplysningspligten. Fortsat tilsidesættelse af oplysningspligten

kan derfor som udgangspunkt udløse et nyt krav på godtgørelse.”


68

Under hensyntagen til de konkrete omstændigheder i sagen – hvor Højesteret fremhæver

forløbet fra den 19. september til 12. december 2002 – var der ikke grundlag for at pålægge

arbejdsgiveren at betale yderligere godtgørelse.

Juridisk afdelings bemærkninger

Når Højesteret fandt bekendtgørelserne ugyldige skyldes det, at praksis både ved de civile

domstole og i det fagretlige system var ens. Derfor kan ministeren ikke administrativt ændre

reglerne. Forarbejderne til loven fastslår nemlig, at godtgørelser ved de civile domstole skal

følge det fagretlige system.

Forudsætningen for en ændring måtte derfor være, at arbejdsmarkedets parter havde

forhandlet ændrede godtgørelser, og at disse var slået igennem i praksis. Det er ikke sket.

På trods af de nu tilsidesatte bekendtgørelser er intentionerne fra Beskæftigelsesministeriets

side om at nedsætte godtgørelsesniveauet for overtrædelse af ansættelsesbevisloven ikke for

alvor slået igennem i praksis, og der findes os bekendt kun 1 landsretsafgørelse på kr.

1.000.

Med Højesterets dom er det dog endeligt fastslået, at godtgørelsesniveauet er som udlagt af

Højesteret i U1997.1702.

Herudover er det værd at bemærke, at Højesteret er enig med Sø- og Handelsretten i, at

betaling af en godtgørelse ikke fritager en arbejdsgiver for at lave et korrekt

ansættelsesbevis.

Selvom Højesteret klart melder ud, at der skal udstedes et nyt ansættelsesbevis, der

overholder loven, selvom der betales en godtgørelse, giver det anledning til tvivl, hvornår det

skal ske. Højesteret indfører en skønsmæssig vurdering af, hvornår det er rimeligt, og der er

ikke meget vejledning i dommen til dette skøn i andre sager.

Vi må derfor anse det som en konkret afgørelse, der ikke umiddelbart begrænser

mulighederne for at kræve flere godtgørelser for den samme overtrædelse, hvis

arbejdsgiveren ikke retter for sig, men vi må samtidig opfordre til, at der rykkes for et

korrekt ansættelsesbevis.

Da vi ved ændringerne gav udtryk for, at det kun var i undtagelsestilfælde, man skulle forlige

sagerne på mindre end 5 og 10.000 kr., er det vores opfattelse, at der ikke kan være mange

af disse forlig. Vi er i øjeblikket ved at få vurderet, om der er noget at gøre i forhold til, at

sagerne er forlig på et ugyldigt grundlag, da der ellers i nogle af sagerne kan være et

professionsansvar.

Det er dog i enkelte domme fra før ændringerne af bekendtgørelserne fastslået, at selv om

ansættelsesbevisloven formelt var overtrådt, udløste det ikke en godtgørelse.

Andre principielle sager:

Største godtgørelse i ligebehandlingssag nogen sinde

2006 blev også året, hvor det lykkedes HK at få tilkendt den største godtgørelse nogensinde

i en sag, hvor et medlem blev fyret pga graviditet.

Byretten i Brædstrup tilkendte medlemmet en godtgørelse på kr. 447.720,00 svarende til 15

måneders løn.

Efter juridisk afdelings viden er det den største godtgørelse i antal måneder, der nogensinde

er udmålt ved en dansk domstol. Medlemmet havde været ansat i 10 år på

opsigelsestidspunktet.

Sagen er anket til Vestre Landsret af arbejdsgiveren.


De første forlig i sager om aldersdiskrimination

I 2006 blev der opnået forlig i de første sager om aldersdiskrimination.

69

I den ene sag, der drejede sig om, hvorvidt medlemmet var blevet opsagt i strid med lov om

forbud mod forskelsbehandling, indvilgede arbejdsgiveren og arbejdsgiverforeningen i at

betale kr. 220.000,00 svarende til 9 måneders løn.

Vi havde stævnet for 18 måneders løn.

Selv om sagen er forligt uden præjudice, har vi alligevel valgt at orientere om den, da det ved

forligsforhandlinger er vigtigt at bringe diskriminationsloven i anvendelse, hvis det er

relevant.

Denne sag kunne efter § 2b have givet 6 måneders løn i godtgørelse.

Medlemmet, der var knap 54 år, havde på opsigelsestidspunktet været ansat i ca. 21 år.

En anden medarbejder med tilsvarende arbejdsopgaver var 44 år, og havde ca. 5 års

anciennitet.

Det var vores opfattelse, at afskedigelsen derfor reelt var begrundet i medlemmets alder, og

at arbejdsgiveren ikke kunne løfte bevisbyrden for det modsatte.

Ved afskedigelser i strid med diskriminationsloven anbefaler vi at rejse godtgørelseskrav

svarende til 18 måneders løn, mens vi ved øvrige krænkelser anbefaler krav svarende til 9

måneders løn.

I en anden sag er der opnået forlig på et beløb svarende til 10 måneders løn.

Lovgivningen:

Barseludligningslov

Folketinget har den 25. april 2006 vedtaget en ny lov (L 102) om barselsudligning på det

private arbejdsmarked.

Loven trådte i kraft den 1. oktober 2006.

Juridisk afdelings bemærkninger:

Loven finder ikke anvendelse, hvis der er indgået en overenskomst om en decentral ordning

om barselsudligning, som er godkendt efter lovens § 5.

Arbejdsgivere med barselsdagpengeberettigede ansatte, som modtager løn under barslen

(højere end barselsdagpengene) er berettigede til refusion af lønforskellen mellem

barselsdagpenge og den reelle løn, max. Kr. 142 i timen.

Refusionen kan modtages i op til 26 uger i alt (ikke både for moderen og faderen men

sammenlagt), og alle medarbejdergrupper på det private arbejdsmarked indgår i ordningen.

Med loven er det bestemt, at alle arbejdsgivere betaler et fast bidrag pr. fuldtidsansat.

Undtaget fra bidrag er elever under 25 år registreret i AER og omfattet af lov om AER § 20,

stk. 4, lønmodtagere med en arbejdstid under 9 timer ugentligt samt lønmodtagere under 16

år og over 67 år.

ATP beregner, opkræver og inddriver bidraget fra de private arbejdsgivere. Bidraget udgør

fra start kr. 936 om året for en fuldtidsansat.

Der forventes at blive udsendt en bekendtgørelse før lovens ikrafttræden den 1. oktober

2006.


70

Ny lov om sygedagpenge

Loven er bl.a. en konsekvens af, at man har ophævet den tidligere lov om dagpenge og har

udskilt rettighederne vedrørende barsel og barselsdagpenge i en separat lov.

Med loven har man taget udgangspunkt i moderniseringsudvalgets anbefaling, og man har

gennemskrevet loven og indskrevet noget praksis samt indføjet bestemmelser, der tidligere

kun var beskrevet i bekendtgørelsesform.

Man har endvidere fjernet regresbestemmelsen mod arbejdsgivere, hvor der er tale om en

arbejdsskade, og der sker en forlængelse af den periode, hvor en arbejdsgiver med en

kronisk syg medarbejder kan få dækket udgifter til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.

Perioden forlænges fra 1 til 2 år.

Loven er trådt i kraft den 3. juli 2006.

Juridisk afdelings bemærkninger:

Der er i hovedsagen tale om omskrivninger i anledning af, at der nu er en separat lov om

dagpenge ved barsel og en om dagpenge ved sygdom.

Af konkrete positive ændringer kan vi se, at man nu kan indgå § 56-aftaler (tidligere § 28aftaler)

for en 2-årig periode i stedet for kun 1 år.

Muligheden for kommunerne til at søge regres mod en arbejdsgiver, som er ansvarlig for en

arbejdsskade har man til gengæld taget ud af loven ! , mens øvrige regresmuligheder er

bevaret.

Med hensyn til varighedsbegrænsningen af dagpengeperioden (tidligere § 22, nu § 25) må vi

konstatere, at Beskæftigelsesministeriet har fastholdt denne, selvom det for mange betyder,

at man falder ned i et hul i systemet, så man ikke kan modtage økonomiske ydelser i en

sygeperiode.

HK har flere gange påpeget dette problem, men det har heller ikke denne gang givet

anledning til, at varighedsbegrænsningen er blevet fjernet fra loven. Reglerne om

forlængelse ved varighedsbegrænsningen ligger nu i § 27.

Vær i øvrigt opmærksomme på, at man i lovens § 7, stk. 3 har fastsat, at vurderingen af

uarbejdsdygtighed skal ske i relation til det konkrete job, og med denne bestemmelse skal

refusionen til arbejdsgiver fortsætte i 3 måneder.

Det betyder, at man garanterer arbejdsgiverne lønrefusion selv om det faktisk bliver påvist at

årsagen til fraværet udelukkende skyldes chikanerende adfærd fra arbejdsgiverens side.

Vær i øvrigt opmærksom på cirkulære nr. 06-9-2005 af 1. juli 2005, hvor Juridisk Afdelings

betragtninger til forrige lovændring, herunder til kommunens opfølgning og de nye

lægeerklæringer, fremgår.

§-henvisningerne er ikke længere korrekte, men vores vurderinger er stadig gældende.

Ny lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

Med loven har man ønsket at udskille reglerne om barseldagpenge fra loven om dagpenge

ved sygdom eller fødsel og at indskrive disse regler sammen med ligebehandlingslovens

regler om barsel.

Loven er hovedsagelig en teknisk sammenskrivning af reglerne om barsel i en ny lov, der

ikke tilsigter at ændre på retstilstanden.

Med hensyn til fordeling af de enkelte orlovsdage mellem forældrene samt retten til at

fortryde en forlængelse af forældreorloven med fulde dagpenge til følge af venter man

Højesterets afgørelse i to verserende ankesager (1 HK-sag).

Loven træder i kraft 3. juli 2006.


Juridisk afdelings bemærkninger:

Arbejdsmarkedets parter har siden lovændringen i 2002 presset på for at få denne

sammenskrivning af regelsættene vedrørende barsel, vi er derfor overordnet tilfredse med

lovændringen.

Juridisk afdeling vil dog løbende følge praksis på området for at sikre, at der ikke med de

nye formuleringer sker en stramning af praksis.

71

Med hensyn til reglerne om adoption i lovens § 8 er der sket en omskrivning af de hidtil

gældende regler samt en indskrivning af praksis på området. Vedrørende hvilke adoptioner

der er omfattet af loven er der måske endda tale om en lille stramning af området.

Det bemærkes, at § 9 i den nye lov ikke har taget stilling til, om forældre har ret til at dele

orloven imellem sig med fx mandag, onsdag fredag til moderen og tirsdag, torsdag til

faderen, hvilket der ellers var lagt op til i forarbejderne til lovændringen i 2001

”For at sikre fleksibilitet i familiens tilrettelæggelse af orloven er retten til dagpenge i de 32

uger til fri fordeling mellem forældrene. Det betyder, at forældrene kan vælge at dele

dagpengeperioden mellem sig, at enten moderen eller faderen kan vælge at udnytte hele

dagpengeperioden, eller at forældrene kan vælge at holde dagpengeperioden samtidig".

Af bemærkningerne til denne nye lov – Barselloven – fremgår det, at man desværre ikke p.t.

vil tage stilling til spørgsmålet, da der jo ikke er tilsigtet nogen forandring med loven, og at

man derfor afventer Højesterets afgørelse i den verserende ankesag på baggrund af Østre

Landsrets afgørelse af spørgsmålet. Østre Landsret fandt, at forældrene ikke uden videre

kunne fordele dagene imellem sig, da der ikke i loven eller forarbejderne var klare

holdepunkter for dette !

I § 21, stk. 5 lagde lovforslaget først op til, at man ikke kunne vælge om og modtage fulde

barselsdagpenge, hvis man først havde forlænget sin forældreorlov med nedsatte dagpenge

til følge.

Dette blev taget ud af loven før vedtagelsen, idet HK gjorde opmærksom på, at vi havde fået

en dom fra Vestre Landsret, hvoraf det fremgik, at landsretten vurderede, at en moder, som

havde forlænget sin forældreorlov og derfor modtog nedsatte dagpenge for den længere

periode, igen havde ret til at modtage den høje dagpengesats fra det tidspunkt, hvor hun

havde meddelt kommunen, at hun ikke ville udnytte den forlængede orlovsperiode.

Det var derfor ukorrekt, når ministeriet skrev, at det var i overensstemmelse med

fortolkningen af de gældende regler, hvis forældre som foreslået i lovforslagets § 21, stk. 5

ikke ”kan vælge at afkorte(orlovs) perioden med den virkning, at barselsdagpengene

forhøjes”, efter udbetalingen af de nedsatte barselsdagpenge er begyndt. Lovforslaget blev

rettet til i overensstemmelse hermed.

HK har anket ovennævnte sag med henblik på, at medlemmet også skal have ret til

efterbetaling af dagpengene for den periode, hvor hun modtog nedsatte barselsdagpenge.

Modparten har ligeledes anket sagen.

Regeringen afventer ifølge et svar fra ministeren udfaldet af ankesagen, før det afgøres, om

loven skal ændres på dette punkt.

I forbindelse med ikrafttræden ophæves i øvrigt ligebehandlingslovens § 7, 7a og § 10 om

ret til orlov og varsling af denne, og der sker yderligere konsekvens-rettelser i loven samt

funktionær og sygedagpengeloven.

Ansættelsesbeviser – ny bekendtgørelse – erstatter den tidligere

Som konsekvens af Højesteretsdommen omtalt i juridisk cirkulære nr. 06-5-2006 af 5. juni

2006 har beskæftigelsesministeriet med ikrafttræden den 3. juni 2006 udstedt en ny

bekendtgørelse, der ophæver bekendtgørelse nr. 941 af 16. september 2004, og dermed

bringer os tilbage til tiden før ændringerne.


72

Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.

Loven gennemfører en ret til fravær fra arbejde i forbindelse med tvingende familiemæssige

årsager, men det fremgår ikke nærmere, hvad længden af fraværet kan være. Der er derfor

stadig en række uafklarede problemstillinger. Juridisk afdelings opfattelse er gengivet

nedenfor. Loven finder kun anvendelse, hvis der ikke ved kollektiv overenskomst er regler,

der som minimum svarer til direktivet.

Loven trådte i krav 1. april 2006

Lovændringens nærmere omstændigheder kan læses i juridisk cirkulære nr. 06-3-2006 af

10/4 2006

Funktionærlovens § 11 – lovændring

Den 1. januar 2007 erstattes de nuværende 15 statsamter af 5 statsforvaltninger hvorfor

henvendelse vedr. mæglingsmand set i forhold til funktionærlovens § 11, skal ske til

direktøren i den statsforvaltning, hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit hjemsted, jf. lov

om regional statsforvaltning § 7.

De regionale grænser er tillige grænserne for de 5 statsforvaltninger.

Statsforvaltningen Hovedstaden får hovedsæde i København med nuværende statsamtmand i

København - Bente Flindt Sørensen som direktør

Statsforvaltningen Sjælland får hovedsæde i Nykøbing Falster med nuværende statsamtmand

i Vestsjælland - Vibeke Larsen som direktør

Statsforvaltningen Nordjylland får hovedsæde i Aalborg

Statsforvaltningen Syddanmark får hovedsæde i Aabenraa

Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse og barselsorlov mv – (Definition af forskelsbehandling, chikane og

seksuel chikane, ophævelse af lofter for godtgørelser mv.

Lovændringen er en præcisering og en modernisering af ligebehandlingsloven set i lyset af

EU-reglerne. I lovændringen fastsættes definitioner af direkte og indirekte

forskelsbehandling, chikane og sexchikane.

Forbudet mod forskelsbehandling udvides til også at gælde i forhold til medlemskab af

faglige organisationer m.v., og beskyttelsen vedrørende ligebehandling udvides til at gælde

ikke blot i forhold til afskedigelse, men også i forhold til enhver anden ufordelagtig

behandling m.v.

Lovændringen betyder endelig, at der sker en lovfæstning af forældres ret til at vende tilbage

til samme eller tilsvarende arbejde, når de har udnyttet deres ret til fravær og de hidtil

gældende maksimale grænser for godtgørelse ophæves.

Juridisk afdelings bemærkninger til lovændringen kan læses i juridisk cirkulære nr. 06-1-

2006 af 6/2 2006

Arbejdsskadeafdelingen

Opkvalificering af arbejdsskadearbejdet

Som konsekvens af hovedbestyrelsens beslutning vedr. opkvalificering af arbejdet med

arbejdsskadesager har Arbejdsskadeafdelingen i 2005 udviklet forskellige værktøjer til brug

for afdelingernes arbejde med området:

• Revision og optryk af arbejdsskadepjece

• Vejledning til sagsbehandling af arbejdsskadesager til afdelingsmedarbejdere

• Standardbreve til brug for afdelingsmedarbejdere

• Nyhedsbreve med oplysninger om aktuelle nyheder på arbejdsskadeområdet

• Afholdelse af temadage for afdelingsmedarbejdere


73

• Afholdelse af ugekursus for afdelingsmedarbejdere

Der bliver løbende evalueret og foretaget ændringer, således at tilbuddene tilpasses

afdelingernes behov og efterspørgsel på området.

Afsluttede sager centralt

Der er i beretningsperioden afsluttet 32 sager i arbejdsskadeafdelingen, 55 sager er afsluttet

ved advokatbistand. De indbragte i alt kr. 66.418.401,14 - fordelt således:

Advokat Arbejdsskadeafdelingen

Afdeling I alt

Mén

Erhvers-

712.378,33 1.437.394,00 0,00 2.149.772,33

evnetab

Behandlings-

13.997.621,10 19.872.869,50 6.359.501,00 40.229.991,60

udgifter

259.097,84 321.425,68 8.340.871,00 8.921.394,52

Svie & smerte 3.724.729,16 0,00 0,00 3.724.729,16

Forsikring 0,00 0,00 8.340.871,00 8.340.871,00

Diverse 0,00 89.184,00 2.629.293,00 2.718.477,00

Renter

Tilkendt

166.065,00 307,03 0,00 166.372,03

omkostninger 166.793,50

0,00

0,00 166.793,50

I alt 19.026.684,93 21.721.180,21 25.670.536,00 66.418.401,14

Forbundets udgifter til årets afsluttede sager i Arbejdsskadeafdelingen har været kr.

3.238.618,72

Statistikken for arbejdsskadeafdelingen skal læses med det forbehold, at den er under

løbende udvikling efter sammenlægningen af de centrale resurser.

Hvordan er det gået med den nye arbejdsskadelov?

Folketinget vedtog i 2003 en arbejdsskadereform. Første del af reformen trådte i kraft i 2004

med anvendelse af et nyt og udvidet ulykkesbegreb og anden del trådte i kraft i 2005 med

anvendelse af et nyt og udvidet erhvervssygdomsbegreb.

Praksis vedrørende anerkendelse af ulykker er begyndt at tegne et billede. Tidligere praksis

med at afvise som arbejdsulykke på grundlag af, ”at hændelsen var forventelig” eller ”det

hører med til jobbet” anvendes ikke længere. I stedet vurderes på, om påvirkningen ved

ulykken er egnet til at forårsage den anmeldte skade. .

Lovgivningen vedrørende erhvervssygdomme er trådt i kraft for erhvervssygdomme anmeldt

1. januar 2005 og frem. Sagsbehandlingen af erhvervssygdomssager tager ofte 1- 2 år. Dette

betyder, at der ikke endnu er et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at udtale sig præcist om

effekten af lovændringen.

HK har i 2006 løbende gjort status på følgerne af arbejdsskadereformen. Aktuelt peger

reformen i den retning der var hensigten, når der er tale om anerkendelse af flere

arbejdsskader. HK følger dog forsat området tæt for at sikre at, at intentionerne bag

arbejdsskadereformen forsat opfyldes.

Erhvervssygdomme

Det er nu lettere at få anerkendt slidgigt i hofterne som arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget valgte i 2006, at optage slidgigt i begge

hofteled på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det betyder, at denne sygdom kan

anerkendes som en arbejdsskade/erhvervssygdom, hvis særlige betingelser er opfyldt. Der

skal være tale om hoftebelastende løftearbejde i mindst 15 år, en samlet daglig løftemængde

på mindst 8 tons heraf skal der være almindeligt forekommende enkeltløft på mindst 20 kilo,

der samlet svarer til mindst 1 ton per uge, de øvrige løft skal også være relevant


74

hoftebelastende. Aktuelt er der anerkendt 2 sager omhandlende slidgigt i begge hofteled hos

en murerarbejdsmand og en gartnermedhjælp.

Arbejdsskadestyrelsen afventer endvidere en række udredningsrapporter om forskellige

sygdomme som følge af nedslidning, der måske kan føre til flere anerkendelser på området.

Følger efter psykisk dårligt arbejdsmiljø

At Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) er optaget på både den gamle og nye

bekendtgørelse over erhvervssygdomme betyder, at disse sager fremover kan afgøres

administrativt og ikke skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, der så til gengæld har

behandlet en række sager om mobning og chikane.

I oktober 2006 lykkedes det for første gang at få en HK sag anerkendt i

Erhvervssygdomsudvalget som følge af chikane. Sagen omhandlede en nu 39 årig mandlig

butiksassistent og tillidsrepræsentant der efter en årrække med, massiv chikane fra sin

mandlige leder, blandt andet med beskyldninger om tyveri, blev psykisk syg.

Da der er tale om et gennembrud på området er sagen omtalt på HK Danmarks og

HK/Handels nyhedssider, HK/Handels fagblad samt dagspressen. Af hensyn til medlemmet

er omtalen anonymiseret.

Således er der på det psykiske område en tendens til en snæver åbning for anerkendelse i

chikane og mobningssager, hvor der har været tale om en særlig belastning.

I HK følger vi området tæt og anbefaler fortsat vores medlemmer at anmelde skader efter

dårligt psykisk arbejdsmiljø. Om sagerne skal føres som erstatningssager efter

Arbejdsskadesikringsloven må bero på en konkret bedømmelse og medlemmernes suveræne

afgørelser.

Museskader

Som det fremgår af beretningen fra 2005 følger vi i HK diskussionen om museskader

særdeles tæt og er meget optaget af problemstillingen samt bidrager konstruktivt og kritisk

til debatten.

Museskader er dog forsat ikke optaget på listen over anerkendte erhvervssygdomme. Det vil

sige, at museskader kun kan anerkendes i ganske særlige tilfælde, der skal forelægges

Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg.

I september 2006 lykkedes det for første gang Erhvervssygdomsudvalget at behandle 10

museskadesager og anerkende 3 hvoraf den ene er en HK sag.

HK sagen er omtalt på HK/Danmark og HK/Privats hjemmesider. Af hensyn til medlemmet er

omtalen anonymiseret.

Der skal dog forsat være helt særlige kriterier før museskader kan anerkendes i form af en

klar og dokumenteret diagnose f.eks. tennisalbue, intensivt computerarbejde gennem mange

år og hovedsageligt med anvendelse af PC- mus.

Sager hvor der alene er anført smertebetinget tilstande har forsat ikke mulighed for at blive

anerkendt.

Ultimo 2006 blev endnu en museskade anerkendt som arbejdsskade ud fra samme kriterier

som ovenstående

Med den snævre åbning til anerkendelse af museskader, som Arbejdsskadestyrelsen har

dannet grundlag for i 2006, vil vi forsat i HK arbejde på at få forelagt sager for

Erhvervssygdomsudvalget.

Derudover forsætter HK med indsatsten med at forebygge skadernes opståen.


HK HANDEL

Et arbejdsomt år

- beretningen om HK HANDEL i 2006

75

Arbejdet i HK HANDEL har gennem det meste af 2006 båret præg af en stor nedgang i

medlemstallet. Tilbagegangen er først og fremmest er et udtryk for, at eksklusivaftalerne

med en række arbejdsgivere – hovedsageligt inden for det kooperative område – bortfaldt,

da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg 11. januar 2006 fastslog, at

eksklusivaftaler var i strid med menneskerettighederne.

Alle kloge hoveder mente ellers, at retten til at indgå eksklusivaftaler ikke ville forsvinde.

Derfor kom det noget bag på HK HANDEL, at det i Danmark med dommen ikke længere var

muligt at opretholde eksklusivaftaler. Blandt andet gennem overenskomster med

arbejdsgiverne.

Eksklusivaftalernes bortfald gav nye og andre arbejdsopgaver, fordi HK HANDEL tidligere - på

blandt andet det kooperative område - kunne koncentrere os om indgåelse og efterfølgende

fortolkning af overenskomster.

Medlemmerne kom – så at sige – af sig selv via deres ansættelse. Det er der ændret

væsentligt på, og HK HANDEL er allerede i gang med at organisere medlemmer på en hel

anden måde uden, at det på nogen måde går ud over det øvrige faglige arbejde.

Den primære nedgang i medlemstallet kommer fra Coop-området. Her er nedgangen størst

blandt gruppen af fritidsjobbere. Vi har ikke oplevet, at medlemmer direkte melder sig ud,

men vi har set, at nye ansatte - her under fritidsjobbere - ikke melder sig ind. Udskiftningen

blandt fritidsjobberne er meget stor, og det betyder, at de er svære at organisere. HK

HANDEL har også på andre områder oplevet medlemsnedgang i 2006.

Det faldende medlemstal er HK HANDEL ikke ene om at opleve. Det fik os sammen med

HK/Privat til at sætte flere initiativer i gang gennem projektet ”Flere medlemmer - flere

overenskomster”. Det er en kampagne, som falder godt i tråd med HK HANDELs tidligere

Faglig Profil kampagner.

”Flere medlemmer - flere overenskomster” har betydet, at HK HANDEL på nogle områder

faktisk har ændret tilbagegangen i medlemstallet – om ikke til en fremgang, så til en

stagnation, og nogle steder er situationen vendt til en fremgang i medlemstallet. Kurven, der

kun gik nedad, er ved at vende.

Det er meget positivt, at der er en stor fremgang i antallet af elever, som melder sig ind i HK

HANDEL. Det skal blandt andet ses i lyset af, at forbundskongressen besluttede at nedsætte

kontingentet fra 250 kroner til 95 kroner for elever. Sammen med HK HANDEL og HK/Privats

kampagne ”Flere medlemmer – flere overenskomster” har det givet fremgang i antallet af

elevmedlemmer.

HK HANDEL og HK/Privat lå i november 2006 samlet 11,2 procent over samme tidspunkt i

2005. Det betyder, at vi samlet har fået 978 flere elever som medlemmer. HK HANDEL ligger

10,6 procent over sidste år med en forskel på 505 flere elever. Et resultat vi er meget

tilfredse med.

I forbindelse med ”Flere medlemmer – flere overenskomster” har alle afdelinger i HK HANDEL

fået tilbudt strategiværktøjet AMENDER, som anvendes ved systematisk hvervning og

faktabaserede forbedringer. I projektet ”Flere medlemmer – flere overenskomster” indgår

også aftaler mellem HK HANDEL og afdelinger, landssammenslutninger og landsklubber om

at skaffe flere medlemmer.

Flere landssammenslutninger har søgt penge til frikøb af bestyrelsen, som afdelingerne kan

trække på ved virksomhedsbesøg. Det giver en rigtig god synergi i fællesskab at gå ud på


arbejdspladserne. Målene med besøgene er stort set fælles for alle områder; at få valgt

sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter så mange steder som muligt samt at få

flere medlemmer.

76

HK HANDEL og nye overenskomster

HK HANDEL har i 2006 indgået flere nye overenskomster. Blandt andet fordi vi opfyldte

kravet om 50 procent organiserede på den enkelte arbejdsplads, men ogfordi vi har fået

uorganiserede arbejdsgivere til at indgå overenskomst med HK HANDEL. I alt har HK HANDEL

i de første 11 måneder af 2006 indgået 482 nye overenskomster, hvilket er en tilgang på 17

procent i forhold til i 2005, hvor vi indgik 412 nye overenskomster.

I HK HANDEL København var fremgangen størst med 45 overenskomster eller en tilgang på

81 procent. HK Thisted har den største procentvise fremgang med 166 procent. Omsat til

overenskomster er der her tale om fem nye overenskomster.

HK HANDEL har også indgået overenskomst med New Yorker, der har åbnet forretninger i

Danmark. New Yorker er en stor tysk tøjkæde. Det er endnu et eksempel på, at vi tager

kontakt til nye udenlandske arbejdsgivere og indgår overenskomst med dem, straks de

kommer til landet. Vi er også i gang med den indledende dialog med den tyske skokæde

Deichmann om indgåelse af overenskomst.

HK HANDEL har også indgået overenskomst med Skousen Husholdningsmaskiner A/S både

for de butikker, som hører direkte under Skousen Husholdningsmaskiner A/S og med de

butikker, som drives af franchisetagere. Det er den tredje overenskomst, HK HANDEL har

indgået, hvor franchiesgiveren i kontrakterne pålægger franchiestagerne at have

overenskomst med HK HANDEL.

Konflikten med Zebra-Tiger

2006 bød både på konflikt og næsten 14 dages strejke over for Tiger-Zebra, hvor resultatet

blev, at vi fik fornyet overenskomsten med butikskæden. HK HANDEL overtog

overenskomsten fra SAFU/FTF, hvor Tiger-Zebras ansatte tidligere var medlemmer. Da

overenskomsten skulle fornyes, ville arbejdsgiveren ikke acceptere HK HANDEL som

forhandlingspart, fordi arbejdsgiveren mente, at det var en medarbejderforenings

forhandlingsudvalg, der skulle være forhandlingsmodpart.

Det endte med en strid, hvor HK HANDEL måtte sende både første og andet strejkevarsel

over for virksomheden, og der blev givet varsel om sympatikonflikt fra andre faggrupper.

Konflikten trådte i kraft, og det lykkedes HK HANDEL at få god opmærksomhed omkring

konflikten og dens baggrund. I løbet af konflikten var der flere kontakter mellem HK HANDEL

og arbejdsgiveren. Efter cirka 14 dages konflikt blev overenskomsten fornyet mellem HK

HANDEL og Tiger-Zebra.

Overenskomsten var bedre end den, medarbejderforeningen havde. Men desværre er der er

tale om en paralleloverenskomst. Derfor er der pt. to overenskomster på arbejdspladsen; en

mellem HK HANDEL og Tiger-Zebra og en mellem medarbejderforeningen og virksomheden.

Det har HK HANDEL i første omgang accepteret, men Tiger-Zebra har senere meldt sig ind i

arbejdsgiverforeningen. Det betyder, at overenskomsten senest 1. marts 2009 skal

omskrives til at blive en HK overenskomst.

Konflikten med Tiger-Zebra er et godt eksempel på, at det ind i mellem er nødvendigt at vise

muskler. Ikke fordi vi bryder os om at lave konflikter, trække medlemmer ud af

virksomhederne og stå uden for virksomhederne for at fortælle, at her er der konflikt. Men

nogle gange er det nødvendigt, og det var det over for Zebra-Tiger.

Konflikten har betydet, at vi har fået mange flere overenskomster i løbet af året, alene fordi

arbejdsgiverne kunne se, at HK HANDEL var klar til at sætte styrke bag ved ordene.


77

HK HANDEL og tillidsrepræsentanter/sikkerhedsrepræsentanter

HK HANDEL har stadig et godt net af tillidsrepræsentanter, men vi vil gerne have flere. I

forbindelse med eksklusivaftalens bortfald er det også vigtigt, at der er tillidspræsentanter

på arbejdspladserne, da det er tillidsrepræsentanten på den enkelte arbejdsplads, der skal

hverve nye medlemmer. Det er en ny arbejdsopgave for tillidsrepræsentanterne – ikke mindst

inden for det kooperative område, hvor vi tidligere havde eksklusivaftaler. Gennem ”Flere

medlemmer – flere overenskomster” har vi fået flere tillidsrepræsentanter.

HK HANDEL giver stadig tillidsrepræsentanter og andre valgte et tilbud om en pc, men vi er

nødt til at overveje, om vi skal gøre det anderledes fremover, da ordningen er med til at

belaste sektorens økonomi. Vi må se, hvordan vi kan bygge et system op, som både er

billigere og gerne også bedre end det, vi kender i dag. HK HANDEL har stadig en ambition

om at kunne komme i kontakt med alle vore tillidsrepræsentanter og

sikkerhedsrepræsentanter via computer.

HK HANDEL og overenskomstens fornyelse i 2007

2006 har også været året, hvor HK HANDEL tog hul på de kommende forhandlinger om ny

overenskomst. Vi har indhentet forslag til overenskomsten hos medlemmerne. Vi har

forberedt os og har udtaget temaer til overenskomstforhandlingerne, der løber af stablen

kort efter årsskiftet 2006-2007.

Som forventet er medlemmernes primære krav, at mindstelønnen skal forhøjes. Pligt til at

holde mindst en årlig lønsamtale. Arbejdsgiverne skal betale pensionsbidrag under hele

barselsperioden. Mere frihed under børns sygdom. Større indflydelse på egen arbejdstid.

Sundhedsforsikring for alle ansatte. Vikarer skal dækkes af både overenskomsten og lokale

aftaler på arbejdspladsen. Dette er et udpluk af kravene ved de kommende forhandlinger.

HK HANDEL er klar til forhandlingerne og udgangspunktet for forhandlingerne har aldrig

været så godt som denne gang. Det går ualmindeligt godt for dansk detailhandel. Alle tjener

penge. Derudover er det svært at få faglært arbejdskraft i butikkerne. Derfor er

arbejdsgiverne nødt til at betale, hvad det koster.

En fælles overenskomst for detailhandlen

Overenskomstforhandlingerne i 2007 bliver også anderledes end tidligere, idet vi forsøger at

indgå en fælles overenskomst mellem NNFs bager- og slagtergrupperne, 3F for det tidligere

RBF område og HK HANDEL på den ene side og arbejdsgiverne på den anden. Det betyder, at

vi kan få en fælles overenskomst i en detailhandelsbutik og dermed undgå de stridigheder,

der er mellem de forskellige grupper, når det gælder løn og arbejdsforhold. Det ser både vi

og arbejdsgiverne som et stort fremskridt.

Det betyder også at vi kommer til at forhandle anderledes, fordi vi skal tage hensyn til de

andre. Samarbejdet er bygget op gennem Handelskartellet, og det skal nu stå sin prøve

gennem denne fælles overenskomst. Hvis det ikke lykkes, må vi i fællesskab ud på den

enkelte arbejdsplads og indgå virksomhedsoverenskomst. Eksempelvis med Dansk

Supermarked, som tidligere har vist interesse for dette.

HK HANDEL og Dansk Handel & Service

Gennem hele 2006 har der været drøftelser og forhandlinger mellem arbejdsgiverne om

sammenslutning af de forskellige organisationer. HK HANDEL kunne konstatere, at disse

forhandlinger var meget turbulente. De endte i første omgang med, at Dansk Erhverv blev

stiftet, som er en sammenlægning af HTSI, Dansk Handel & Service og Horesta samt en

række mindre arbejdsgiversammenslutninger og enkeltstående virksomheder, som har meldt

sig ind i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv, som er en realitet fra 1. januar 2007, kommer til at høre til de store

arbejdsgiverforeninger, som breder sig fra detailhandel over engroshandel til

servicevirksomheder – herunder it-virksomheder.


78

Dannelsen af Dansk Erhverv betyder, at HTS-A er blevet en mindre og ”svækket”

arbejdsgiverforening. HK HANDEL håber, at denne arbejdsgiverforening også vil finde

sammen med de øvrige, så Dansk Erhverv bliver endnu stærkere, og dermed bedre bliver et

modspil til Dansk Industri. HK HANDEL mener – lige som arbejdsgiverne - at det vil være en

styrke at få en anden tænkning på arbejdsgiversiden end den, Dansk Industri står for.

HK HANDEL og lønstatistikken og lønarbejde

I beretningen for 2005 blev en sag om aflønning på ren minimalløn for

ungarbejdere/fritidsjobbere omtalt. Sagen er nu afgjort ved, at den berørte butik har holdt

lønsamtaler med vores medlemmer, og der er givet personlige tillæg. Et eksempel på at

arbejdsgiverne godt ved, det er i strid med overenskomsterne at aflønne med den rene

minimalløn, men at de fortsætter efter devisen ”så længe den går så går den”. Det viser sig

dog, at de retter ind, når sagerne rejses.

Lønstatistik er stadig et opprioriteret område, da vi med en minimallønsoverenskomst er

forpligtet til at kunne give medlemmerne et troværdigt bud på de faktiske lønninger inden

for de forskellige brancher, når der dels skal forhandles lønstigninger, dels søges nyt job og

der skal stilles lønkrav i forbindelse hermed.

HK HANDEL udgav tidligere på året en lønpjece og en lønstatistik, som omfattede perioden

fra oktober kvartal 2004 til oktober kvartal 2005. Statistikken viste, at HK HANDELs

medlemmer i denne periode var steget 3,4 procent i løn. Statistikken viste også, at det var

lykkedes rigtig mange at få en bedre løn.

HK HANDEL og Handelskartellet

I Handelskartellet er det mellem de deltagende fagforbund aftalt, at Aalborg

Universitetscenter ved arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen udarbejder en rapport om

Handelskartellets nuværende situation og i denne tager udgangspunkt for Handelskartellets

fremtidige udvikling. Allerede nu har Handelskartellet besluttet at slanke

medlemsdemokratiet, idet man er gået fra et-årige delegeretmøder til delegeretmøde hver

tredje år. Samtidig har Handelskartellet besluttet, at alle de deltagende organisationer skal

have repræsentation i kartellets ledelse.

Af aktiviteter i året løb, hvor Handelskartellet har deltaget, kan nævnes en fiktiv retssag mod

skatteminister Kristian Jensen på anklagebænken om sort arbejde. 150 tilhørere hørte 23.

oktober skatteminister Kristian Jensen forsvare sig mod anklager om nøl i kampen mod sort

arbejde. Task Force mod sort arbejde, hvor Handelskartellet sammen med en række

arbejdsgiverorganisationer deltager, stævnede skatteministeren for ikke at gøre nok i

kampen mod sort arbejde. Skatteministeren ”dømtes” til at fortsætte den gode kamp mod

sort arbejde.

HK HANDEL og Handelsforbundet

I løbet af 2006 viste det sig, at flere af de faglige organisationer, som HK HANDEL troede og

håbede ville være naturlige parter i Handelsforbundet, valgte andre løsninger. Eksempelvis

valgte RestaurationsBranchens Forbund RBF at tilslutte sig fagforbundet 3F. Derfor har

arbejdet med Handelsforbundet stort set ligget stille. Debatten om Handelsforbundet blev

skudt i gang på HK HANDELs kongres i 2004 med det sigte, at der på HK HANDELs kongres i

2008 sker en afklaring.

HK HANDEL og Lukkeloven

Ændringerne i lukkeloven betød, at der i butikker og centret kører mange forsøg omkring

åbningstiderne. I julen 2006 så vi, at flere arbejdsgivere holdt deres butikker åbent helt frem

til klokken 22.00. Som et andet eksempel på anderledes åbningstider valgte Bilka at holde

åbent til klokken 24.00 den sidste hverdag før nytårsaften.

Uden for Danmarks grænser har Tyskland i november 2006 oplevet, at de første to delstater

– Berlin og Brandenburg – delvist har liberaliseret lukkeloven og tilladt søndagsåbent

adventssøndage i december i år. Desuden har Berlin fra 2007 tilladt søndagsåbent på


79

yderligere seks søndage over året. Brandenburg har endnu ikke truffet beslutning om 2007,

men overvejer at tillade seks søndage, heraf to i december. Det kan starte en domino-effekt,

hvorefter lukkeloven liberaliseres over hele Tyskland.

HK HANDEL og Planloven

Ved udgangen af 2006 ligger der endnu ikke et forslag fra ministeren om ændringer i

planloven, men alt tyder på, at ministeren tager udgangspunkt i det forslag, som den

nedsatte kommission kommer med.

HK HANDEL ikke været en del af kommissionen, fordi regeringen ikke mente, at

medarbejderne skulle være med til at diskutere planloven. HK HANDEL har været med på

sidelinjen og sendt vores input til kommissionen. Vi har også haft et godt samarbejde med

visse brancheorganisationer, så det forslag, som kom fra kommissionen, er vi stort set enige

i. De minimale ændringer, der lægges op til, mener HK HANDEL ikke vil ændre sigtet med en

planlov. Det vil stadig være sådan, at man vil beskytte de små mod de store samt sikre

bymidten i forhold til centre i oplandet og i byernes udkant.

Det politiske forlig om planloven er stærkt på vej her ved udgangen af 2006. Det ser ud til, at

Detailhandelsudvalgets betænkning stort set følges, men det sidste punktum er endnu ikke

sat. Især kvadratmetergrænserne og størrelsen på byer, der skal have lov at bygge store

udvalgsvarebutikker, er i spil. Det er sandsynligt, at der tilføjes 200m2 forbeholdt

personalefaciliteter, så grænserne bliver 2200m2 og 3700m2. Desuden sænkes kravet til de

store byer til 40.000 indbyggere, hvilket vil betyde, at yderligere 8-10 byer kan omfattes. I alt

vil ca. 15 byer opfylde kravet.

HK HANDEL og brug af straffeattester

Socialistisk Folkeparti fremsatte i november 2006 et lovforslag om brugen og indhentningen

af straffeattester efter inspiration fra HK HANDEL.

HK HANDEL udarbejdede i 2000 et forslag om, at arbejdsgivere fremover alene skulle kunne

indhente straffeattester, hvis dommen havde konkret betydning for udførelsen af jobbet.

Inspiration til udformning af bestemmelsen er hentet i helbredsoplysningsloven.

Forslaget betyder, at en børnehaveleder fortsat skal have lov til at anmode om oplysninger

om, hvorvidt en ansøger har begået nogen form for kriminalitet eller uterlighed over for børn

eller unge. Til gengæld vil børnehavelederen ikke have lov til at kræve oplysninger om,

hvorvidt en ansøger for et par år siden i kådhed har stjålet en bil eller lavet skattesvindel.

På samme måde skal en forretningsindehaver have lov til at få oplysninger om, hvorvidt en

ansøger til en stilling som bogholder har begået underslæb. Derimod skal

forretningsindehaveren ikke have oplysninger om, hvorvidt den ansatte for nogle år siden

har været indblandet i et værtshusslagsmål.

HK HANDEL aktiv medspiller om uddannelserne

2006 var endnu et år med stor politisk fokus på uddannelse og efteruddannelse. Den

politiske målsætning fra Christiansborg er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en

uddannelse. Det har givet anledning til mange uddannelsespolitiske diskussioner og

initiativer om blandt andet bekæmpelse af frafald, bedre vejledning, et mere differentieret

uddannelsesudbud, men også bedre pædagogik og bedre praktisk oplæring, et arbejde HK

HANDEL har været aktiv medspiller i.

Ansvar for uddannelse

Tre-parts forhandlingerne om efteruddannelse anbefaler, at arbejdsmarkedets parter påtager

sig et større ansvar for at motivere virksomheder og medarbejdere til mere efteruddannelse.

Det kan gøres på mange måder, men i offentligheden har det først og fremmest gjort

indtryk, at regeringen mener, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne skal

påtage sig en større del af finansieringen af efteruddannelserne. Fonde af forskellig slags har


været nævnt, og som gulerod har regeringen lovet en milliard kroner mere til

efteruddannelse, hvis arbejdsmarkedets parter påtager sig et større økonomisk ansvar.

80

HK HANDEL har foreslået, at man overfører arbejdsmarkedsbidraget til efteruddannelse.

Arbejdsmarkedsbidraget bruges reelt ikke på grund af den lave ledighed, så der er tale om et

beløb på over en milliard kroner, som kunne overføres til uddannelsesformål.

Igen i mesterlære

2006 blev også året, hvor de første mesterlæreaftaler blev indgået. Mesterlæreaftalerne er

indgået på uddannelsen til butiksmedhjælper.

Ændringer i erhvervsuddannelsesloven muliggør endvidere individuelle såkaldte

erhvervsuddannelser. Der er ret frie rammer for at sammensætte uddannelsesforløb på tværs

af hovedområder, for eksempel med lidt fra SOSU-området, lidt fra landbrugsuddannelser og

tilføje en bid fra en merkantil uddannelse. Det er til gengæld temmelig uigennemskueligt,

hvilke kompetencer disse individuelle uddannelser vil give.

Det er naturligvis godt at udvikle nye tilbud, men i HK HANDEL er der en del skepsis over

kvaliteten både i mesterlæreuddannelserne og de individuelle erhvervsuddannelser. Der

indgås et jævnt stigende antal uddannelsesaftaler både på uddannelsen til salgsassistent og

på handelsuddannelsen. Og butiksmedhjælperuddannelsen er kommet pænt fra land med

rimelig søgning.

De første ferskvareassistenter blev færdiguddannede i 2006. Uddannelsen er evalueret

positivt, selv om der selvfølgelig altid kan være behov for justeringer og tilretninger på en

helt ny uddannelse. Elevantallet vokser langsomt, for langsomt måske, men der har været

positive tilkendegivelser, så det er ikke urealistisk at forvente lidt hurtigere vækst næste år.

Mangel på elever

Praktikpladssituationen har over en bred kam været i alvorlig bedring. Sammen med DH&S

har HK HANDEL i 2006 gennemført en stort anlagt praktikpladskampagne rettet mod

virksomheder og handelsskolernes lære- og praktikpladskonsulenter.

Voksende ungdomsårgange og generelt gode konjunkturer har også gjort deres, så

situationen her ved årets udgang er, at der flere steder i landet er mangel på elever.

HK HANDEL og e-handel

Heller ikke i 2006 oplevede vi det helt store spring fremad inden for e-handel med

dagligvarer. Derimod er udvalgsvaresalget over nettet støt stigende. Det helt store boom

ligger på tjenesteydelser som mobiltelefontid og booking af hotel, fly-, tog- og

biografbilletter. Målt i antal transaktioner med betalingskort er udviklingen eksplosiv, men

mange optankninger af mobiltaletid giver et skævt billede af udviklingen.

HK HANDEL har i 2006 deltaget i diskussioner om ”privacy” i forbindelse med internethandel.

IT- og Telestyrelsen har samlet en bred gruppe med interesse i området. Mulighederne for

indsamling og brug af personlige oplysninger er enorme – og reglerne uklare, fordi de ikke

oprindeligt er udformet til Internettet, men til helt andre sammenhænge. Derfor er det vigtigt

at få fastlagt rammer for brug af private personlige oplysninger.

HK HANDEL og forbrugerpolitik

HK HANDEL har en LO-plads i Forbrugerrådet og plads i forretningsudvalget. Pladsen er i

2006 især brugt til at påvirke Rådet til at beslutte at støtte flertallet i Detailhandelsudvalget

om planloven. Desuden har Forbrugerrådet fastlagt en udviklingsstrategi for de næste fem

år, der bl.a. skal gøre Rådets arbejde mere internationalt og derved styrke indflydelsen på

forbrugerpolitikken i EU. Nationalt fastholdes et højt ambitionsniveau om politisk indflydelse

forbrugerpolitikken. Styrkelse af forbrugerne, så de bliver i stand til at træffe beslutninger

på et informeret grundlag prioriteres også højt bl.a. via en styrkelse af forbrugerbladet

TÆNK.


81

HK HANDEL og familie- og arbejdsliv

Regeringens Familie- og arbejdslivskommission har arbejdet hen over året. HK HANDEL har i

flere omgange givet input til dette arbejde. Først på året mødtes fem landsforeninger og

landsklubber fra HK HANDEL med familie- og forbrugerminister Lars Barfoed. Senere på året

fremlagde den samme gruppe vores ønsker for kommissionens sekretariat.

HK HANDEL har desuden arbejdet i Projekt Børnepasning, som også har leveret ønsker og

materiale til Familie- og arbejdslivskommissionen. I november 2006 offentliggjorde projektet

den årlige Åbningstidsundersøgelse, der viser, at der ikke er sket nævneværdige ændringer i

daginstitutionernes åbningstider trods massive ændringer i befolkningens arbejdstider,

herunder især de butiksansattes. Denne undersøgelse er også sendt til Familie- og

arbejdslivskommissionen.

Familie- og arbejdslivskommissionen skulle have afleveret betænkning i december 2006,

men det blev i første omgang udsat til januar 2007. I december bad LO og DA familie- og

forbrugerministeren om at udskyde betænkningen yderligere af hensyn til

overenskomstforhandlingerne. Det accepterede Lars Barfoed, og betænkningen ventes nu

først til april/maj 2007. Lars Barfoed er senere fratrådt som minister.

Sådan gik det i landsforeninger og klubber

Landsklubben Coop Mellemledere

Klubben har mistet en del medlemmer til Butiksfunktionærerne, som har været meget

aggressive i deres markedsføring. Der er aftalt møde med foreningen, da HK HANDEL finder,

at Butiksfunktionærerne har overtrådt markedsføringsloven.

For at gøre HK Landsklubben Coop Mellemledere synlig, har der været arbejdet med en

agitationspjece, som fortæller om klubben og fordelene ved at være medlem af HK HANDEL

og Landsklubben.

Coop Mellemledere har udsendt et nyhedsbrev til alle medlemmer, hvor der fortælles om

faglige sager, og om emner af særlig interesse for mellemlederne. I nyhedsbrevet blev der

ogfortalt om HK HANDELs og klubbens aktiviteter og kurser for mellemledere. Klubben

udsendte i efteråret et spørgeskema, som dels skulle afdække mellemledernes

arbejdsforhold, dels skal finde ud af hvilke krav, mellemlederne har til overenskomstens

fornyelse i 2007.

Næstformanden, Søren Jensen, har det meste af året været konstitueret talsmand, da

formanden, Rikke Godsvig Jensen, har været på barsel. I slutningen af oktober 2006 vendte

hun tilbage på formandsposten.

De faglige sager, der har været i 2006, handler mest om mange arbejdstimer, og HK HANDEL

har over for Coop Danmark rejst en faglig voldgift om mellemledernes arbejdstid.

Landsklubben Coop Butik

Landsklubben Coop Butik har indgået kontrakt med HK HANDEL og HK/Privat´s fælles

projekt ”Flere medlemmer – flere overenskomster”. Et af kontraktens mål er, at få valgt

sikkerhedsrepræsentanter i alle butikker, og at de alle er HK medlemmer samt at få

kontaktpersoner de steder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant.

Det er målet, at kontaktpersoner, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter/SiR skal

være dem, der står for den første kontakt med nyansatte, og derved forsøger at få dem til at

melde sig ind i HK. Kontrakten indeholder også et mål om, at få organiseret alle nye elever.

For at opnå disse mål, skal – og har – Landsklubben og områdeklubberne besøgt butikker

indenfor deres områder. I langt de fleste tilfælde har der også været repræsentanter fra HK

afdelingen med ved besøgene. Der er udarbejdet fem pjecer, som udleveres ved

butiksbesøgene. Pjecerne henvender sig til de forskellige medarbejdergrupper.


82

Landsklubben Coop Kontor/Logistik

Det er stadig et problem for Landsklubben Coop Kontor/Logistik, at arbejdsgiveren Coop

Danmark forsøger at overføre klubbens medlemmer til FunktionærForeningen (FF). Denne

forening, som er medlem af FTF/SAFU, som HK HANDEL har en grænseaftale med, har også –

i strid med aftalen - forsøgt at hverve medlemmer blandt de HK-ansatte.

Landsklubben Coop Kontor/Logistik er i gang med at lave agitationspjecer og overvejer at

indgå en kontrakt med projekt ”Flere medlemmer – flere overenskomster”. Klubben har i

årets løb holdt et kursus ”Virksomhed i forandring”.

Landsklubben Selvstændige Brugser

Landsklubben Selvstændige Brugsers formand, Birgitte Hesselager, er frikøbt på fuldtid og

har brugt meget tid på at besøge butikker. Mange af besøgene er foregået i samarbejde med

den lokale HK afdeling.

Klubben har indgået kontrakt med projekt ”Flere medlemmer – flere overenskomster” for at

gøre en indsats for at fastholde nuværende medlemmer, og for at organisere nyansatte. For

at nå dette, er det et mål, at få valgt flere tillids- og sikkerhedsrepræsentanter samt

kontaktpersoner, der hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant.

Disse skal, sammen med klubben, stå for agitationen på arbejdspladserne. Til hjælp er der

lavet fem pjecer, som alle kan målrettes den enkelte butik eller afdeling for eksempel med

navne, billeder, telefonnumre på tillidsrepræsentant, klub eller afdeling.

Sammenslutningen KBL (Kontor – Butik – Logistik)

KBL er en sammenslutning af HK-landsklubberne i brugsforeningsområdet. En af klubbens

aktiviteter er at medvirke til såvel faglige som kulturelle arrangementer/aktiviteter i de 11

områdeklubber samt udgive KBL Nyt, der fra starten af 2006 overgik til at være en del af

Handelsbladet. Da KBL er et samarbejdsorgan, er det her den fælles indsats overfor fælles

problemer i virksomheden diskuteres og koordineres.

Landsklubben Irma-butikker

Der er forhandlet med Irma om ansættelseskontrakter uden et ugentligt timetal. Det lykkedes

at få faste timetal på de medarbejdere, som har over otte arbejdstimer pr. uge, men vi

mangler stadig en løsning for dem, der har under. Dette er en opgave som forventes løst ved

overenskomstforhandlingerne i 2007.

Landsklubben Irma-Butikker har mistet mange medlemmer og har derfor indgået kontrakt

med projekt ”Flere medlemmer – flere overenskomster”. Herunder er der udarbejdet fire

pjecer, der henvender sig til forskellige medarbejdergrupper.

Klubben havde ”Faglig profil” i uge 43, hvor en tredjedel af butikkerne blev besøgt. Besøgene

lå om eftermiddagen og lørdag, da målet var at tale med og organisere fritidsjobbere.

Landsklubben har i 2006 udgivet fire udgaver af fagbladet LIB Nyt.

Klubben har stadig visse problemer med samarbejdet med Irmas ledelse, hvilket har bevirket

at landsklubformanden, Eva Hjorth Larsen, er langtidssygemeldt.

Landsklubben Dansk Supermarked

På baggrund af en Tv-dokumentarudsendelse, ”Når tilbud dræber”, kom det frem, at Dansk

Supermarked benyttede underleverandører blandt andet i Indien, som i stort omfang

beskæftigede børn til at producere varer. Det kom også frem, at varerne blev produceret

under ganske kummerlige forhold, som ikke vil blive accepteret i Danmark.

Derfor rettede Landsklubben sammen med HK HANDEL henvendelse til ledelsen i Dansk

Supermarked, dels for at tage afstand fra arbejdsvilkårene i Indien, dels for at Dansk

Supermarked måtte kunne garantere, at de varer, der bliver solgt i varehusene, blev

fremstillet under ordentlige forhold.


83

Efterfølgende har Dansk Supermarked meldt sig ind i BSCI, som er et verdensomspændende

netværk af virksomheder, der sammen har udarbejdet et sæt etiske spilleregler for deres

indkøb. De aftalte regler som leverandørerne skal efterleve forbyder bl.a. børnearbejde,

tvangsarbejde, og diskrimination og stiller krav om sikkerhed, rimelig arbejdstid og

miljøbeskyttelse.

Vi synes, at det er et godt og positivt signal, at Dansk Supermarked har valgt et medlemskab

af BSCI, så virksomheden sikrer, at varerne bliver fremstillet under acceptable forhold.

Landsklubben har sammen med HK HANDEL Århus holdt faglig profil på Dansk

Supermarkeds non-foodlager i Århus. Det er ikke nogen begivenhed i sig selv, at

Landsklubben kommer på besøg, men på netop lagrene har det været svært at komme i

kontakt med de ansatte, som ofte taler tysk eller polsk, da Dansk Supermarked har svært ved

at rekruttere dansk arbejdskraft. Vi har nu fundet en besøgsmodel, som vi kan anvende på

de øvrige lagrer.

Gennem det sidste års tid har Landsklubben, også i samarbejde med HK-afdelingerne,

afviklet faglig profil besøg i varehusene for at fortælle de ansatte om fordelene ved et

medlemskab af HK HANDEL.

Landsforeningen BYG & BO

BYG & BO indgik i 2006 en kontrakt med HK HANDEL i projektet ”Flere overenskomster - flere

overenskomster”. En del af kontrakten gik ud på, at HK afdelingerne kvit og frit kunne

benytte sig af, at have et bestyrelsesmedlem fra Landsforeningen Byg & Bo med på

virksomhedsbesøg i forbindelse med medlemshvervning. Flere afdelinger benyttede sig af

tilbudet, og resultaterne kan nu ses.

Målet om seks procents fremgang i medlemstallet på tre år er allerede nået. Det skal

bemærkes, at en del af medlemsfremgangen er sket ved en korrekt registrering af

medlemmer inden for området. Også målet med at få valgt flere sikkerhedsrepræsentanter er

gået over alt forventning, idet vi har fået valgt 20 nye sikkerhedsrepræsentanter. Målet er 30

nye sikkerhedsrepræsentanter inden for en tre-årig periode.

Netop nu sætter landsforeningen ekstra fokus på valg af tillidsrepræsentanter, men dette

arbejde går lidt mere trægt. Bestyrelsen for landsforeningen tror, at det nok skal lykkedes at

få valgt flere tillidsrepræsentanter – specielt med HK afdelingernes iver skal målet nok blive

nået.

Synoptik

I 2006 blev der valgt tillidsrepræsentant for HK-ansatte i Synoptik på Fyn. Medlemmerne i

københavnsområdet mangler endnu at vælge tillidsrepræsentant. I beretningen for 2005

kunne vi fortælle, at et samarbejde mellem TR-kollegiet HK og optikernes

tillidsrepræsentanter var etableret. Dette arbejde er fortsat gennem 2006, og der er nu gode

fælles indstillinger fra de to personalegrupper, når der holdes møder i samarbejdsudvalget.

Landssammenslutningen BMF

Landssammenslutningen BMF - Bog- og Papirbranchens ansatte - har på delegeretmøde 2006

valgt ny formand, idet Nicki Hauglund blev afløst af Susi Orup, der er ansat hos Gyldendal. I

2006 har BMF i lighed med tidligere været repræsenteret med en stand på Bogmessen i

Forum. Traditionen tro uddelte BMF Børnebogsprisen 2006, og den gik til Alberte Winding for

børnebogen ”Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog”. Hvert tredje år holder de nordiske

boghandlermedhjælpere et Nordisk Kursus. I oktober 2006 blev kurset hold på Island, hvor

20 danske BMF-ere deltog.

Landsklubben Magasin

Landsklubben Magasin holdt delegeretmøde i februar 2006 på LO-Skolen, hvor 43

medlemmer deltog. Jette Frederiksen blev genvalgt som landsklubformand. På

delegeretmødet blev der taget afsked med kollegerne på DC Avedøre Holme, idet DC blev


84

outsorcet, men skal fortsat betjene Magasins varehuse. Efterfølgende er landsklubbens

område blevet udvidet med et nyt varehus i Fields. Landsklubben har også i årets løb holdt

kursus med 27 deltagere. Det er besluttet, at der skal gennemføres agitation i varehusene

for at udvikle medlemstallet.

Landsklubben af Dekoratører

Landsklubben af Dekoratører holdt i modsætning til tidligere intet kursus for medlemmerne i

2006. Årsagen skal søges i, at landsklubben har få medlemmer og alene af den grund, er

det svært at samle deltagere, som ville bruge en weekend på et fagligt kursus eller ikke har

fundet, at emnerne på kurset interessante.

Derfor hilser dekoratørerne den nye mulighed i 2007 for fælles kurser i HK HANDELs regi

velkommen. Det giver Landsklubben af Dekoratører mulighed sammen med de øvrige

landsklubber og foreninger, at holde kurser med flere emner og i forskellige weekender.

Erfa-gruppen I. M. Frellsen

HK-medlemmer hos I. M. Frellsen K/S opdagede, at der var fejl i firmaets beregning af deres

løn. Der var tale om beløb mellem seks og ni kroner pr. måned. Sagen blev rejst, og I. M.

Frellsen rettede sin beregningsmetode fra marts 2006. Hermed var sagen dog ikke slut, da

HK HANDEL krævede efterbetaling. Det var et vanskeligt regnestykke, men ved en

forhandling i december 2006 hentede HK HANDEL 36.000 kroner hjem, som fordeles blandt

medlemmerne.

Landsforeningen HK Merkur

Merkur er en af HK HANDELs største landsforeninger, og repræsenterer medlemmer inden

for kontor, lager- og sælgerområdet.

Branchen som helhed er præget af erhvervslivets øgede aktiviteter. Det sker i form af

fusioner, opkøb, udvidelser og ændringer af distributionssystemer. Presset på

medarbejderne øges konstant, og det samme gør kravet om øget fleksibilitet for ansatte og

arbejdsområder.

Som en opfølgning på handlingsplanerne fra 2005, har Merkurs bestyrelse gennem 2006

holdt sine bestyrelsesmøder rundt om i landet. Og i samme forbindelse holdt møder med

bestyrelserne for de lokale brancheklubber.

Det har været en succes, som har skabt en god dialog mellem landsforeningens bestyrelse

og de lokale medlemmer. Dialogen har været med til at tydeliggøre fælles strategier på tværs

af organisationen. På de lokale møder blev der også udtrykt tilfredshed med, at Merkur har

tilbudt de lokale klubber et ”nøglefærdigt” arrangement.

Merkurs kurser er et kapitel for sig. Langt de fleste af over 20 kurser er gennemført – mange

endda med overtegnede tilmeldingslister. Det er endvidere værd at bemærke, at der på alle

kurser deltager ”nye”. Der er altså ikke tale om ”Tordenskjolds soldater”, men om et bredt

udsnit af medlemsskaren. Der er helt klart tale om et synligt ansigt udadtil.

HK-Landsklubben Tiger

Landsklubben Tiger blev stiftet 18. juni 2006. Samtidig blev valgt en bestyrelse på fem

personer med formanden Kamilla Munk Jørgensen i spidsen. Formanden arbejder i Tiger

Randers Storcenter. Klubben omfatter HK-medlemmer i landets cirka 50 Tiger butikker, der

er ejet af Zebra A/S.

Forud for stiftelsen var et langt hændelsesforløb, som blandt andet omfattede en tidligere

HK-klub, der på grund af fejl i indkaldelsen til en generalforsamling, af retten i Grindsted,

blev dømt som ikke eksisterende. HK HANDEL måtte derfor kræve overenskomst med Zebra

A/S på normal vis.


85

Zebra A/S brugte alle midler for at undgå en overenskomst med HK, da firmaet havde

indgået en overenskomst med en personaleklub, som var styret fra Zebra´s hovedkontor. HK

HANDEL måtte sende både første og andet strejkevarsel til Zebra.

Konflikten samt efterfølgende sympatikonflikter trådte i kraft, men forinden havde Zebra A/S

lagt stort pres på HK-medlemmerne i dagene op til konflikten. Det fik 50 procent af de

medlemmer, som HK havde varslet konflikt for, til at skriver under på, at de ikke ville gå i

strejke. Strejken trådte i kraft 1. april 2006 med strejkevagter uden for mange butikker,

sympatikonflikterne trådte i kraft 18. april 2006 med det til følge, at varer til Zebra A/S ikke

kunne leveres til butikkerne. Zebra A/S tog kontakt til HK 22. april 2006, og den 24. april

2006 blev der indgået overenskomst. De HK-medlemmer som ikke deltog i strejken blev

ekskluderet af HK fra 1. juni 2006.

Klubbens bestyrelse har planlagt besøg i butikkerne landet over med det formål at fortælle

om klubben, overenskomsten og HK. Målet er også at få så mange af medarbejderne med i

HK.

H*BAT og HK HANDELs ungdomsarbejde

I 2006 arrangerede og holdt H*BAT to kurser; en konference samt en superfed studierejse til

Warszawa med 50 deltagere. Det H*BAT-planlagte ”Ungdomsbestyrelseskursus 1” blev

afviklet med så stor succes, at et nyt allerede er på vej i 2007. Arbejdet med at udvikle en

”2’er” er i gang.

Gennem et samarbejde med Hangarfestivalen sikrede H*battere økonomiske og sociale

fordele ved køb af billet gennem H*BAT.

I samarbejde med HK-Ungdom Odense holdt H*BAT 1. maj i Odense. I samarbejde med HK-

Ungdom København lavede H*BAT en julekampagne over fire eftermiddage/aftener på

Fisketorvet i København, hvor der blandt andet foregik julegaveindpakning, skænket gløgg

og info med budskabet: ”Køb dine julegaver i god tid”.

Team H*BAT var herudover med på butiksbesøg i forbindelse med en elevkampagne i trekantsområdet.

Et fyraftensarrangement med ølsmagning blev det også til i samarbejde med

HK HANDEL København, hvorimod et overenskomstkursus måtte aflyses på grund af

manglende tilslutning.

H*BATs webdesign blev færdigt i august, men afventer implementering grundet HKs nye

fælles CMS-system. Det samme gør sig gældende for den udvidede sms-service, der skal

kunne snakke sammen med HKs systemer. Sms-servicen kan dog bruges, og bruges allerede

af mange afdelinger samt H*BAT, HK-Ungdom, HK HANDEL og HK Privat.

Team H*BAT er i fuld gang med at ændre strukturen i HK HANDELs ungdomsarbejde, således

at den fremover vil være mere fællesskabsorienteret og dermed i trit med den økonomiske

udvikling. Den endelige plan forventes klar i januar 2007.

HK HANDEL og medbestemmelse

2006 bød på gennemførelse af tre basiskurser ”SU-Privat arbejdsmarked” samt de to

overbygningskurser ”SU opfølgning” og ”SU Kommunikation”. I et samarbejde med

Handelskartellet har HK HANDEL udviklet og gennemført kurset ”Smil i SU arbejdet”.

Kurserne blev holdt på kursusejendommen Christiansminde i Svendborg samt på Esbjerg

Højskole.

I foråret 2005 lancerede vi det internetbaserede værktøj ”Dynamisk Personale Politik” (DPP).

Værktøjet er udviklet i samarbejde med HK Privat og mitHK. ”Dynamisk Personale Politik” er

primært rettet mod medlemmer på det private arbejdsmarked, da materialet tager

udgangspunkt i de samarbejdsaftaler, som gælder der. Alle medlemmer af HK har via mitHK

adgang til værktøjet, og det har indtil nu 12.000 medlemmer benyttet sig af.


86

Herudover har sekretariatet bistået med rådgivning i både SU og A/S relaterede henvendelser

fra medlemmer og afdelinger, ligesom der har været holdt en række aftenmøder med

personalepolitiske emner.

HK HANDEL fortæller om hverdagen i handelsfaget

I 2006 fortsatte kommunikationsafdelingen fornyelsen af mediearbejdet i HK HANDEL, som

blev sat i værk i 2005. Relanceringen af medlemmernes medie HK Handelsbladet med nyt

design og indhold udvikles løbende med det resultat, at der er kommet stor opmærksomhed

fra både andre medier og medlemmerne.

Blandt andet har Handelsbladet indført konkurrencer og efterlyst læsernes bud på faglige og

politiske spørgsmål, med stor respons til følge. HK HANDEL og Dansk Handel & Service

indledte i 2006 et storstilet projekt for at sikre integration af nydanskere på

arbejdsmarkedet. En del af projektet går ud på at sprede de gode erfaringer, så andre kan

lære af dem.

Derfor har HK Handelsbladet hele året bragt historier om integration i handelsfaget. Det er

blevet til en serie af nyheder, reportager og portrætter om nydanskere som

kulturambassadører i butikkerne, som fordoms-brydere, kolleger på lagrene, om at være på

arbejde uden at spise frokost på grund af ramadanen, og ikke mindst om lysten til at gå ind i

faget med udenlandsk baggrund.

Det er redaktionens ambition at fortsætte serien og arbejde for tolerance også i 2007. Som

optakt til den kommende overenskomstfornyelse har HK Handelsbladet siden sommeren

2006 varmet op med mindst én artikel om overenskomster i hver udgivelse.

HK Handelsbladet bliver lavet i et tæt samarbejde med de øvrige dele af HK, selvfølgelig uden

at miste opmærksomheden på siderne for alle inden for handelssektoren som faggruppe og

for deres fag.

Kommunikationsgruppen har endvidere i samarbejde med forbundet etableret et fælles CMSsystem,

der siden efteråret har understøttet en fornyelse af samtlige HK-hjemmesider. Det

flotte og mere moderne resultat ses på www.hkhandel.dk, hvor der dagligt kan læses

nyheder fra faget og fagforeningen.

HK HANDEL og arbejdsmiljøarbejdet

Det overordnede arbejdsmiljøarbejde i HK HANDEL varetages af HK HANDELs

arbejdsmiljøudvalg. Udvalget, der består af medlemmer af sektorbestyrelsen, drøfter og

beslutter hvilke initiativer HK HANDEL skal tage på arbejdsmiljøområdet.

Som underudvalg har arbejdsmiljøudvalget stor gavn af de input som kommer fra HK

HANDELs Arbejdsmiljøaktivister. Arbejdsmiljøaktivisterne er faglige medarbejdere fra HKafdelingerne.

En fra hver af de 15 regioner, som HK er opdelt i. Det er af uvurderlig

betydning for arbejdsmiljøarbejdet i HK HANDEL, at den indsats og de initiativer, der sættes i

søen, altid er tilvejebragt i et snævert samarbejde mellem politikere og praktikere.

Udgangspunktet er sikkerhedsrepræsentanternes behov.

HK HANDEL har konstant fokus på, at sikkerhedsrepræsentanterne er ligestillet med

tillidsrepræsentanterne. Arbejdet for et bedre arbejdsmiljø er uadskilleligt fra det øvrige

faglige arbejde.

Tv-overvågning

Det udvalg om tv-overvågning som Justitsministeren nedsatte i 2005 kom i 2006 med en

meget omfattende betænkning, som kun i ringe grad sætter fokus på de problemstillinger

HK HANDEL anser for væsentlige. Det er lykkedes HK HANDEL at få indføjet i betænkningen,

at det vil være formålstjenligt, hvis der fremover sikres en erstatning for tort til personer,

som føler sig krænket som følge af uetisk anvendelse af tv-overvågning.


87

Socialdemokraterne har i Folketinget fremsat et forslag til folketingsbeslutning om tvovervågning.

Dette forslag rummer i høj grad løsning på de problemstillinger, som HK

HANDEL ser. Blandt andet at det er alt for nemt at anskaffe sig overvågningsudstyr, som

uden hensyntagen til de ansattes behov for overvågningsfri zoner, kan opsættes af

uautoriserede installatører. Beslutningsforslaget rummer blandt andet et krav om, at det

fremover alene er særligt autoriserede installatører, som må opsætte overvågningsudstyr. HK

HANDEL har sammen med Sikkerhedsbranchen, der organiserer de virksomheder, der sælger

og installerer overvågningsudstyr – helt utraditionelt – været i fælles foretræde for

Folketingets retsudvalg.

HK HANDEL indgik i 2006 aftale med HTS-A om retningslinier i forbindelse med indførelse og

anvendelse af tv-overvågning på kontorer og lagre. Aftalen rummer en række anbefalinger

om, hvordan virksomhederne skal inddrage de ansatte allerede i overvejelsesfasen, herunder

ikke mindst om man kan finde mindre indgribende metoder end tv-overvågning, til

afhjælpning af for eksempel svind. Desuden beskriver aftalen, hvordan virksomhederne skal

forholde sig, hvis der via tv-overvågningen konstateres uregelmæssigheder.

Arbejdspladsvurdering - APV

I 2006 har Arbejdstilsynet screenet mange af de virksomheder, hvor HK HANDELs

medlemmer arbejder. Som det også var tilfældet i 2005 havde under 50 procent af

virksomhederne gennemført en arbejdspladsvurdering (APV).

De manglende APV’er på mange arbejdspladser var udgangspunktet for, at HK HANDEL i

2006 gennemført temadage om APV for alle sikkerhedsrepræsentanter, fem forskellige

steder i landet. Formålet med temadagene var, at sikkerhedsrepræsentanterne kunne lære,

hvordan de kan arbejde med APV, lige fra det første planlægningsmøde i SiU eller i

sikkerhedsgruppen, over handlingsplanen og til opfølgningen på APV’en.

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø handler om at skabe trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladserne. Det

er stadigvæk et meget vigtigt område at arbejde med for HK HANDEL. Mange af de

henvendelser, afdelingerne modtager, handler om psykisk arbejdsmiljø.

HK HANDEL har i det forløbne år især arbejdet med stress på arbejdspladsen. Vi har i

samarbejde med et par afdelinger gennemført temamøder om stress på arbejdspladsen.

Møderne er afsluttet med, at der i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse samt HK

HANDEL er udformet en handlingsplan for, hvordan man kan forebygge stress på

arbejdspladsen.

Ubehagelige kunder

Flere og flere medlemmer klager over, at de trues verbalt og nogle gange fysisk af kunder.

HK HANDEL har også i 2006 arbejdet med forebyggelse af dette problem. HK HANDELs

medlemmer udsættes for lidt af hvert.

De bliver skældt ud og råbt af fra kunder i kassekøen. Rasende kunder smider varer i

hovedet på kasseassistenten. Salgsmedarbejdere på gulvet bliver hevet i og trukket gennem

butikken, når en kunde ikke kan finde en vare. Historierne er utallige.

HK HANDEL og Dansk Handel & Service har i 2006 i samarbejde med Uddannelsesnævnet

udarbejdet et forslag til et nyt uddannelsesforløb for butiksansatte, hvor de bl.a. kan lære

konflikthåndtering. Flere handelsskoler udbyder nu denne uddannelse.

HK HANDEL ser gerne, at alle arbejdspladser udarbejder en politik på området, så både

butiksassistenten selv, kollegaer og ledelsen ved, hvad de skal gøre, når nogen i butikken

bliver udsat for den slags fysiske og verbale overfald. HK HANDEL har derfor i samarbejde

med HTS-A udarbejdet en vejledning i, hvordan butikken kan udforme en personalepolitik.


88

Branchearbejdsmiljørådene – BAR

HK HANDEL er fortsat kraftigt engageret i de tre Branchearbejdsmiljøråd (BAR), hvor HK

HANDEL er repræsenteret nemlig; BAR HANDEL, der omhandler detailhandelsområdet, BAR

KONTOR, PRIVAT, der omhandler kontor- og administrativt arbejde i den private sektor samt

BAR TRANSPORT & ENGROS, som blandt andet omfatter de ansatte på lagrene inden for

dagligvare-, vvs- og medicinalbrancherne.

Branchearbejdsmiljørådene har i årets løb udgivet en række meget nyttige

arbejdsmiljøinformationer. Nogle informationer er udgivet i trykt form andre i elektronisk

form. Nogle mere omfangsrige end andre, men dog alle med det til fælles, at de er udtryk for

den holdning som såvel arbejdstagerne, arbejdslederne og arbejdsgiverne indenfor

pågældende branche er enige om skal være gældende. Det fulde overblik over BAR’ernes

udgivelser fås på internetadressen www.bar-web.dk

HK HANDEL og det internationale og europæiske arbejde

Også i 2006 fortsatte HK HANDEL sit aktive engagement i europæisk og internationalt

arbejde. Jørgen Hoppe spiller en central rolle som formand for UNI-Europa Commerce og

næstformand i UNI Commerce. HK HANDEL har været med til at sætte fokus på

virksomhedernes sociale ansvar i handelssektor. Således tog HK HANDEL kontakt til både

Jysk og Dansk Supermarked efter tv-udsendelsen ”Tilbud der dræber”.

Her blev det afsløret, at indiske tekstilarbejdere under stærkt kritisable forhold, blandt andet

producerede håndklæder til danske virksomheder. ILO konventionerne, om arbejdsmiljø og

friheden til at tilslutte sig en fagforening, blev også overtrådt. HK HANDEL tog kontakt til

virksomhederne og foreslog dem, at underskrive globale aftaler med UNI Commerce, i hvilke

de lover at overholde ILO konventionerne. Ved årets udgang er det ikke afklaret, om

ledelserne i de to virksomheder er parate til at sikre arbejdsvilkårene gennem globale aftaler.

Internationalt udvalg besluttede at udsætte Faglig Ferie fra 2007 til 2008. Det betyder, at der

vil være mulighed for at udtrække de heldige vindere af Faglige Ferie på HK HANDELs

kongres i 2008.

I den europæiske social dialog har UNI-Europa Commerce sammen med den europæiske

arbejdsgiverorganisation EuroCommerce underskrevet en fælles udtalelse om fremme af

sikkerheden på arbejdspladserne i butikkerne. Ideen er, at udtalelsen skal følges op af

konkrete initiativer, såsom en europæisk dag i 2007, om arbejdslivet i butikker. Derudover

har der i den europæiske sociale dialog med arbejdsgiverne været diskuteret emner såsom:

Integration af unge på arbejdsmarkedet i handelssektoren, virksomhedernes sociale ansvar

og ligestilling mellem kønnene.

Europæiske samarbejdsudvalg (ESU) er et andet fokus i det europæiske arbejde. Vi har i 2006

forsøgt at finde tillidsrepræsentanter hos H&M, der kan deltage i det nye europæiske

samarbejdsudvalg. Der er holdt to møder, hvor tillidsrepræsentanter fra Sverige, Norge,

Finland, Belgien, Østrig, Holland og Tyskland udveksler erfaringer og synspunkter.

Tillidsrepræsentanterne har også årlige møder med H&M ledelsen om fælles europæiske

problemer, såsom et generelt højt sygefravær.

HK HANDEL har gennem UNI-Europa Commerce også anmodet Jysk ledelsen om at

igangsætte forhandlinger, således at et europæisk samarbejdsudvalg for Jysk kan etableres.

Ifølge EU direktivet om ESU skal Jysk opbygge et ESU.

I 2006 blev vi også mødt med en ny problematik omkring ”whistleblowing”. Dette er et kendt

begreb i USA og England, men ikke specielt udbredt i resten af Europa og slet ikke i Norden.

Whistleblowing betyder, at de ansatte anonymt har mulighed for at angive

uregelmæssigheder/ulovligheder, både i forhold til kolleger og ledelse, til en hotline under

topledelsen.


89

HK HANDELs indvendinger mod denne fremgangsmåde er, at vi vil sikre, at vores velkendte

tillidsrepræsentantsystem og fagretslige system ikke bliver trådt under fode. Dette var derfor

også vores indstilling, da den engelske multinationale koncern Wolseley med 80.000 ansatte

i hele verden, overtog DT Group (Silvan, Danske Trælast, Stark) og spørgsmålet blev taget op

i det europæiske samarbejdsudvalg. Til vores tilfredshed lykkedes det os at få indføjet vores

forbehold i aftalen med Wolseley/DT Group.

Internationalt samarbejde er mere og mere vigtigt. Globaliseringen betyder, at internationale

handelsvirksomheder vælger at slå sig ned i Danmark. HK HANDEL har et godt netværk med

sine søsterorganisationer i andre lande, hvilket er af stor betydning, når de udenlandske

virksomheder kommer til Danmark.


HK/Kommunal

90

Kommunalreformen bliver til virkelighed

I 2006 skulle vi tage afsked med 271 Kommuner og 14 amter og gøre os klar til en ny tid,

hvor landkortet består af 98 kommuner og 5 regioner. For mange medlemmer har reformen

betydet store omvæltninger i arbejdslivet, som er rykket tættere og tættere på i årets løb, og

det har også afspejlet sig i HK/Kommunals aktiviteter, hvor reformen på forskellige måder

har sat sit aftryk.

Samarbejde om reformen

En af Reformsekretariatets væsentligste opgaver i 2006 var at arbejde tæt sammen med de to

sektorer - kommunal og stat - for at sikre den bedst mulige medlemsoplevelse i forbindelse

med, at mange medlemmer har skiftet sektor. Fra kommunal til stat eller den anden vej. Vi

har hele tiden haft og vil i 2007 fortsat have fokus på at støtte medlemmerne gennem

processen overenskomstmæssigt, juridisk og fagligt.

Udover det uformelle samarbejde i hverdagen har Reformsekretariatet arbejdet sammen med

sektorerne i 2 mere formelle fora:

• I en ERFA-gruppe, hvor der deltager kollegaer fra de lokale afdelinger, som enten er

ansat for de lokale reformmidler eller kollegaer, der arbejder med reformen.

ERFA-gruppen diskuterer, hvordan arbejdet med kommunalreformen går ’ude i

landet’, og hvilke behov der er brug for fra Reformsekretariatet – og hvornår.

• I Kritisk Forum samarbejder Reformsekretariatet med sektorerne og sektorudpegede

afdelingsmedarbejdere. Kritisk Forum skal komme med (kritiske) indspark til

Reformsekretariatets aktiviteter og til de forskellige områder, der er i spil i

kommunalreformen.

Klædt på til reform

I løbet af året har der været holdt en række medlemsmøder i samarbejde med de lokale

afdelinger. Derudover har der været en række reformaktiviteter for tillidsrepræsentanter og

afdelingsmedarbejdere mm.

• På en temadag i juni var dagsordnen regionernes udfordringer og arbejde,

ansættelsesretlige forhold og tilpasningsforhandlinger for amt til kommune.

• I september oprettede Reformsekretariatet en reformlinje som støtte til

tillidsrepræsentanter, som arbejder med kommunalreformen i HK/Kommunal og

HK/Stat. Tillidsrepræsentanten kan ringe til den nye reformlinje, hvis han/hun har

brug for anonym psykologisk rådgivning.

• I oktober holdt Reformsekretariatet i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening

et kursus om kommunalreformen for tillidsrepræsentanter fra HK/Kommunal, HK/Stat

og Dansk Socialrådgiverforening.

• En temadag i november handlede om Ny Løn og kompetenceudvikling, nye klubber,

tilpasningsforhandlinger, lokale forhåndsaftaler og netværksdannelse. Temadagen var

for centrale MTHSU-repræsentanter i de nye storkommuner,

fællestillidsrepræsentanter fra ikke sammenlægningsramte kommuner og

sektorbestyrelsesmedlemmer.

• Senere i november blev der afholdt 8 regionale temadage i forbindelse med

overgangen fra amtskommunen til statslig selvejende institution på

uddannelsesområdet. Dagsordnen på temadagene var at være ansat i en statslig

selvejende institution, aftalesystem og sammenhæng mellem aftalerne, og

tillidsrepræsentantens rolle og opgaver.


91

• Den sidste reformaktivitet i 2006 var en temadag på beskæftigelsesområdet i

december, hvor afdelingsmedarbejderne blev klædt på til at klare udfordringerne på

de 77 jobcentre, der ikke er pilotjobcentre.

Sidste nyt på www

Reformhjemmesiden – www.hk.dk/reform – er en central informationskanal om reformen til

medlemmer og til potentielle medlemmer, så de kan se, at HK har fingeren på pulsen i

forhold til reformen.

På reformhjemmesiden kan man finde svar på spørgsmål om reformen, finde sidste nyt,

finde information om, hvad der sker på de forskellige reformramte områder (uddannelse,

miljø, skat, beskæftigelse, amtsgårde/rådhuse, øvrige områder), finde nøgledokumenter,

love og høringssvar mm.

I 2006 lancerede vi flere nye sektioner på hjemmesiden. ”Spids dine kompetencer”, som er en

støtte til det enkelte medlem, så man nemmere kan få styr på, hvad man kan og vil i sit

arbejdsliv – og hvordan man når sine mål. En anden ny sektion hedder ”Reformen ruller – er

du klar til at rulle med?”, som henvender sig til elever og giver dem mulighed for at finde

svar på spørgsmål om, hvad kommunalreformen kommer til at betyde for dem. Der er og

udgivet en pjece med samme navn, som stiller skarpt på samme emner.

I 2007 vil vi udvikle siderne om arbejdsmiljø – derunder stress - og få spørgsmål og svar om

arbejdsmiljø ind i spørgsmål/svar kataloget ”Få svar”.

Nyhedsbreve

Nyhedsbrevet ReformNyt er til afdelingsmedarbejderne, som har været en vigtig

informationskanal til at sprede information om kommunalreformen internt i HK. ReformNyt

udkommer ca. hver anden uge – vi har indtil nu udsendt 59 numre siden 2004, hvor to har

været særnumre – et om miljøområdet og et om beskæftigelsesområdet. På baggrund af

ReformNyt har HK/Kommunal og HK/Stat udsendt reform-nyhedsbreve til deres

tillidsrepræsentanter.

Man kan finde alle nyhedsbrevene på intranettet.

Siden september har vi informeret direkte til medlemmerne via en ny sektion i det

elektroniske nyhedsbrev fra HK/Kommunal. Sektionen hedder ”Reformen og dig” og giver

medlemmerne nyt om kommunalreformen i forhold til reform-servicestof – primært fra

reformhjemmesiden.

Aftaler på beskæftigelsesområdet

På beskæftigelsesområdet har HK/Kommunal kørt og kører fortsat et vellykket samarbejde

med KL og Socialrådgiverforeningen, hvor vi støtter op om etableringen af de kommunale

jobcentre - ikke mindst de 14 pilotjobcentre. Vi har i samarbejde med DS udarbejdet en

medarbejderguide på beskæftigelsesområdet. Guiden, der jævnligt bliver opdateret, er

udsendt på TR-nettet og lagt på hjemmesiden.

Sidst på året faldt blandt andet aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i de fælles

jobcentre på plads. Aftalen mellem KL og blandt andet HK/Kommunal om overgangen for de

statsligt ansatte AF-medarbejdere til kommunal ansættelse på pilotjobcentrene kom også i

hus – efter hårde forhandlinger gennem det meste af 2006.

Reformsekretariatet udsendte i december sammen med de 2 sektorer et notatet ”Gode råd til

klubdannelse på jobcentrene” til afdelingsmedarbejdere og tillidsrepræsentanter, da der på

de fleste jobcentre vil være to HK-klubber, en kommunal og en statslig, og derfor brug for

gode råd til samarbejdet

Regionale temadage om stresshåndtering

Mange medlemmer i kommuner og amter gav udtryk for, at de i forbindelse med reformen

oplevede et stort arbejdspres. For at skærpe arbejdsgivernes, politikernes og medlemmernes

opmærksomhed om dette, gennemførte vi 10 regionale temadage om stresshåndtering med


92

særlig baggrund i kommunalreformen og de udfordringer, som reformen byder på.

Temadagene blev arrangeret sammen med konsulentfirmaet Corporate Care, som rådgiver

virksomheder, ledere og medarbejdere om stress, trivsel og udvikling.

Tilslutningen til arrangementerne var de fleste steder rigtig god, og de havde den ønskede

effekt. Den lokale og regionale presse dækkede mange steder temadagene.

Hjælp til samarbejde

En vigtig opgave i forberedelsen af de nye storkommuner og regioner har været - også i

overgangsfasen - at få samarbejdsfora til at fungere, de såkaldte "midlertidige tværgående

hovedsamarbejdsudvalg" eller MTHSU. Perspektivgruppen har i en lang række af de nye

storkommuner været involveret i disse "SU-fusioner" og bidraget til "sikker drift" også på de

indre linier i de nye kommuner. Forskellige traditioner, samarbejdskulturer og ledelsessyn

har skullet flettes sammen.

Fusionsledelse

For ledere har perspektivgruppen gennemført en række træningsforløb specifikt rettet mod

fusionsledelse. Opgaven var at træne ledere - især de administrative ledere - i at organisere

og lede de fusionsprocesser, de selv har eller ville få ansvar for i praksis. Forløbene har

handlet om, hvilke erfaringer der er med fusionsprocesser, hvor er forhindringerne, der skal

navigeres udenom, og hvilke metoder og redskaber findes der til at forene et godt

arbejdsmiljø med effektive arbejdsprocesser. Mange af de afdelinger/institutioner, der er

tyvstartet med sammenlægningerne, har vi også været proceskonsulenter for.

Medlemsmøder for ledere

Reformsekretariatet arrangerede i begyndelsen af året 6 møder for ledermedlemmer i

HK/Kommunal og i HK/Stat. På dagsordnen var rettigheder og pligter og de psykologiske

aspekter for lederne i en reformtid.

Ledere har haft rigtigt meget arbejde

En undersøgelse om arbejdstid, vi fik lavet i 2006, viste, at en kraftig stigning i merarbejde

og andre stressbelastninger (f.eks ikke at kunne nå basisopgaver) har ramt størstedelen af

ledermedlemmerne, og mange føler sig meget brugt. En stor andel angav, at de ikke har

nogen aftale om økonomisk eller anden kompensation for den store og langvarige

arbejdsbelastning.

I forlængelse af undersøgelsen var det derfor ikke overraskende, at den psykologiske

støttehotline for lederne er blevet anvendt i stigende omfang. I gennemsnit har der været en

leder om ugen, som er så alvorligt stresset, at vedkommende er blevet taget ind til samtale

med psykologerne. Psykologerne melder om, at det desværre har været ganske alvorlige

stresstilfælde. Med andre ord så henvender lederne sig for sent til lederlinjen, og vi har

derfor udsendt forskellige opfordringer fra psykologerne til at søge hjælp noget før.

Publikationer for chefer

Som et hjælpemiddel til at håndtere mange af de situationer og vanskelige problemstillinger

man som leder kommer ud for under reformen udgav Chefgruppen CD-rommen ”Cheferne og

reformen - Gode råd fra HK til ledere”. Vi udgav også temaavisen ”Et liv efter ledelse”,

ligesom vi gennem samarbejdet med KL i ”Væksthus for Ledelse” udgav publikationerne ”De

første 100 dage – som leder af en fusioneret organisation” og ”Ledere der lykkes”.

Chefaftaler

Chefaftalen med KL blev i 2006 afpasset efter den nye kommunestruktur pr. 1. januar 2007

med færre og større kommuner. Kommunaldirektører i kommuner over 20.000 indbyggere

får en forhøjelse af lønnen på ca. 4 %, og forvaltningscheferne får en grundlønsforhøjelse på

knap 1,5 %, men de har også Ny Løn pr. 1.1. 2007 med 1,25 % at forhandle om samt

pensionsforhøjelse til 18 %.

I forbindelse med, at det nu er muligt at ansætte niveau 3 chefer på overenskomstvilkår, er

der samtidig aftalt forbedrede opsigelsesvarsler. De overenskomstansatte chefer får et

opsigelsesvarsel på 12 mdr. (for allerede ansatte efter 8 år og 7 måneders


ansættelsesanciennitet) og et særlig pensionsindskud ved afsked svarende til ca. 1 1/2 års

pensionsbidrag.

93

I januar 2006 blev der indgået en Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer, der er

omfattet af chefaftalen i KL's forhandlingsområde. Kontraktansættelse er en 3. varig

ansættelsesform - side om side med tjenestemandsansættelse og overenskomstansættelse -

og den gælder kun for chefer. Aftalen indeholder følgende elementer:

• der kan aftales længere opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side.

• der kan ydes tillæg på mellem 15 og 20 % af lønnen.

• der ydes fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 års løn ved uansøgt afsked.

Chefaftalen med Danske Regioner blev afpasset til de 5 nye regioner. Lønninger til de 5

regionsdirektører blev aftalt samt aflønning af et antal niveau 2-direktører. Der er Ny Løn at

forhandle om til niveau 2 og 3 samt en pensionsforhøjelse til 18,1 %.

Der er blevet godkendt 232 aftaler om Ny Løn til chefer, heraf 35 efter forhandling i

kommunerne.

HK/Kommunal havde ventet, at kommunalreformen ville afføde et større antal sager om

passende stillinger til tjenestemandsansatte chefer. Det har heldigvis ikke været tilfældet.

Der kører et par sager, men mange er blevet løst lokalt.

Aftaler om overgange

På baggrund af en mellem KTO og KL/Amtsrådsforeningen indgået aftale (Fælleserklæring)

om personalets overgang fra amter til kommuner pr. 1. januar 2007, har HK/Kommunal

gennemført tilpasningsforhandlinger for personale, der overgik fra amter/H:S til kommuner.

Tilsvarende er der indgået aftale mellem KTO og KL om overgangen fra staten til

kommunerne pr. 1. januar 2007 på beskæftigelsesområdet. HK/Kommunal har forhandlet

med KL om de konkrete vilkår for AF-konsulenter der overgår, men hele

tilpasningsforhandlingen er endnu ikke afsluttet.

KTO har også indgået aftale med Danske Regioner/Regionernes Lønnings- og Takstnævn om

personalets overgang fra H:S til Regionerne, da regionerne fortsætter med

Amtsrådsforeningens overenskomster men ikke med H:S-overenskomsten. HK/Kommunal

har også her afsluttet de konkrete tilpasningsforhandlinger.

Herudover har KTO indgået en egentlig aftale om løngaranti for personale i forbindelse med

kommunalreformen. Den dækker også den kommende overenskomstperiode.

KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte)

Arbejdet i KTO har i 2006 især fokuseret på kommunalreformen og aftalerne om overgang

mellem arbejdsgiverområderne og forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2008.

KTO’s forhandlingsudvalg, som HK/Kommunals formand Kim Simonsen er med i, har nøje

drøftet forhandlingssituationen og forløbet i 2008.

Forhandlingerne vil blive delt op i to, hvor en delegation forhandler med Regionernes

Lønnings- og Takstnævn og en delegation med KL.

På KTO’s repræsentantskabsmøde i december 2006 blev det besluttet at ændre vedtægter, så

det bliver en betingelse, at en organisation skal underskive forhandlingsaftalen, hvis KTO

skal føre forhandlinger på organisationens vegne. En underskrift af forhandlingsaftalen

indebærer også, at man forpligter sig til konflikt, hvis ikke de konfliktudløsende krav, som

fastsættes af forhandlingsudvalget, opfyldes.

Herudover er der enighed om at iværksætte det konfliktkoordinerende arbejde mellem KTO’s

organisationer på et tidligere tidspunkt, end der hidtil har været tradition for.


94

DKK (Det Kommunale Kartel)

Arbejdet omkring DKK har været præget af beslutningen om DKK’s fremtid ved

repræsentantskabsmødet den 7. november 2005, hvor der blev enighed om at videreføre

DKK på et lavere niveau. Branchearbejdet og EU-arbejdet er ophørt, og DKK fungerer således

primært som valggruppe i relation til KTO og løser en rækker dertil knyttede opgaver. DKK

fortsætter også med sine hidtidige opgaver bl.a. på analyseområdet, hvor der udarbejdes og

udsendes mange økonomiske analyser samt på MED-området, hvor der sammen med

organisationerne og i et tæt samarbejde med FTF arbejdes med information og rådgivning på

MED/HSU-området. HK/Kommunals formand Kim Simonsen er næstformand for DKK.

HK/Kommunal og de andre organisationer har beklaget, at FOA ikke var interesseret i at løse

EU-opgaver i fællesskab i DKK, og alle andre har derfor aftalt at videreføre den fælles

opgaveløsning i samarbejde i et nyt fællesskab, KRIS. HK/Kommunals næstformand Bodil

Otto er formand for KRIS.

Samarbejdet i sygehus-branchen mellem FOA og DL/HK/Kommunal fortsatte udenfor DKK,

ligesom der er aftalt en fortsættelse af samarbejdet i den sociale branche sammen med SL og

DS udenfor DKK.

MED-forhandlingsorganerne

I DKKs sekretariatsgruppe vedr. TR/SU-MED har der især været fokus på MED/SU-området

dels på grund af de midlertidige udvalg (MTHSU) dels på grund af de nye MED-forhandlinger.

Det fokus har været med til at styrke de lokale medarbejderrepræsentanter i deres arbejde i

forhandlingsorganerne, hvor de nye MED-aftaler er forhandlet. Arbejdet med at styrke de

lokale repræsentanter har primært bestået i at udarbejde værktøjer, gode eksempler og

forslag til retningslinier, som er udsendt til repræsentanterne.

Ny Løn

HK/Kommunal indgik i 2005 sammen med 23 andre organisationer Fællesaftalen om Ny Løn,

hvor vi afsatte i alt 2,5 % til Ny Løn i 2006 og 2007. De fleste andre organisationer afsatte

kun 1,25 % til Ny Løn i 2007, men fik så næsten 2 % til grundlønsforbedringer og pension. I

kommunerne er ca. 1/4 af de ansatte på Ny Løn efter HK/Kommunals model.

Lønstatistikken for overenskomstperioden indtil nu, hvor vi har det første år med Ny Lønfinansiering

med, viser desværre, at grupper med Ny Løn i 2006 ikke har haft den

lønudvikling, vi kunne forvente. Omvendt har de grupper, der ikke havde afsat penge til Ny

Løn i 2006, klaret sig bedre - og i hvert fald tæt på, hvad de kunne forvente.

Der er flere forklaringer på den skuffende udvikling. Forhandlingerne i 2006 blev ikke

afsluttet til det tidspunkt, der var aftalt med KL og Amtsrådsforeningen, mange kommuner

har i stort omfang forsøgt at være kreative og kun villet udbetale engangsbeløb i stedet for

varige tillæg. Måske har kommunerne og amterne prøvet at gemme pengene til de nye

kommuner og regioner, men det har aldrig været meningen, og er i strid med det, parterne

har forudsat i aftalen.

Der blev endda aftalt en ”udmøntningsgaranti” ved OK 05. Fordelen ved

udmøntningsgarantien var, at der var fokus på at få udmøntet de ”obligatoriske” nye midler,

men der var ingen garanti for at få tilbageløbsmidlerne med (fx når en kollega med mange

tillæg holder op).

HK/Kommunal gik positivt og aktivt ind i at få Ny Løn forbedret i overenskomsten fra 2005.

Vi må konstatere, at arbejdsgiverne ikke har levet op til den vægt, de siger, de har på Ny Løn,

hvilket giver os anledning til overvejelser frem til OK 08.

Lokalkurser i Ny Løn

I foråret 2006 afsluttede HK/Kommunal de lokale kurser om Ny Løn, kommunalreform og

kompetenceudvikling, som blev påbegyndt i efteråret 2005. Der har været afholdt 13

lokalkurser, hvor i alt 325 tillidsrepræsentanter, suppleanter, klubbestyrelsesmedlemmer


95

samt et antal afdelingsmedarbejdere har deltaget. Der er udarbejdet undervisningsmateriale

således, at HK-afdelingerne efterfølgende selv kan forestå lokale kurser. Der har

gennemgående været stor tilfredshed med kurserne, som også giver HK/Kommunal nyttige

oplysninger.

Faglige sager

I 2006 oprettede HK/Kommunal 154 egentlige faglige sager, hvor afdelingerne enten

ønskede skriftlige vurderinger til de lokale forhandlinger eller, at HK/Kommunal videreførte

sagerne over for arbejdsgiverne centralt eller lokalt. Det drejer sig om sager vedr.

afskedigelser, passende stilling til tjenestemænd, pension, fleksjobbere, Ny Løn, TR-vilkår,

generelle ansættelsesvilkår, grænsespørgsmål og overenskomstdækning, arbejdsmiljø og

samarbejdsproblemer, åremålsaftaler og seniorordninger til chefer.

Der er i 2006 faldet afgørelse i et par sager, som HK/Kommunal på et tidligere tidspunkt har

anlagt ved de civile domstole:

Brud på ligestillingslovene – Ny Løn

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en kommune ved at undlade at give en gravid

medarbejder løntillæg havde forbrudt sig mod hhv. ligelønsloven og ligebehandlingsloven.

Vores medlem var i forbindelse med lønforhandlingerne i 2004 blevet indstillet til 2 løntrin

af både HK-klubben og sin chef. Men under selve lønforhandlingen afviste

kommunaldirektøren at give medlemmet tillæg. Han begrundede det med, at han ikke ville

give lønforhøjelse til ansatte på barsel, idet kommunen jo ikke ville få glæde af de forøgede

omkostninger.

Den 27. juni 2006 fastslog byretten, at kommunen ikke kunne bevise, at den manglende

lønstigning ikke skyldtes medlemmets forestående barselsorlov. Retten fandt dog ikke

grundlag for at fastslå, at medlemmet uden den forestående barselsorlov ville have opnået

en stigning på netop 2 løntrin, og vi fik derfor ikke medhold i kravet på lønopfyldelse.

Derimod fastslog retten, at den manglende lønforbedring måtte anses for en overtrædelse

af ligebehandlingsloven, hvorfor retten tilkendte medlemmet en godtgørelse på 3 mdr. løn

svarende til ca. kr. 75.000,00.

Renter af efterbetaling til § 4 elever

I 2002 fik HK/Kommunal i faglig voldgift medhold i, at kontor- og lægesekretærelever, der i

perioden 1/8 1998 – 1/4 2003 havde gennemført uddannelsen i henhold til § 4 i

uddannelsesbekendtgørelsen, skulle aflønnes som voksenelever (løntrin 10), hvis de ved

uddannelsens påbegyndelse var fyldt 25 år. Efterfølgende krævede HK/Kommunal, at

efterbetalingen blev tillagt renter i henhold til renteloven. KL og Amtsrådsforeningen var

uenig heri, idet de bl.a. hævdede, at et sådant krav skulle have været fremsat i selve

voldgiftssagen. Retten i Odense gav arbejdsgiverne ret. HK/Kommunal ankede imidlertid

sagen og fik i oktober 2006 medhold i Østre Landsret. HK/Kommunal har i november 2006

opfordret afdelingerne til at rejse rentekravet over for kommuner og amter.

Uddannelse af tillidsvalgte

Inden for HK/Kommunals område er der i kursusafdelingens regi afviklet 23 internatkurser i

2006 med i alt 318 deltagere:

Faglig indsigt Kommunal: 8 kurser med i alt 123 deltagere

Faglig træning Kommunal: 8 kurser med i alt 108 deltagere

Faglig virksomhed Kommunal: 7 kurser med i alt 87 deltagere

Nye uddannelser

Tre nye uddannelser har været på tegnebrættet i 2006. Det drejer sig om en

diplomuddannelse i beskæftigelsesindsats, en diplomuddannelse i biblioteksvidenskab og en

professionsbacheloruddannelse i offentlig forvaltning. Arbejdet med den første blev


færdiggjort i 2006, og uddannelsen vil blive udbudt over hele landet i løbet af 2007. De to

andre vil der fortsat blive arbejdet med i 2007.

96

Kompetenceudvikling for IT-medlemmer – Doit

HK/Kommunal udviklede i 2006 et it-værktøj til It-medarbejdere i kommuner og regioner,

som kan give en slags status eller profil over, hvad den enkelte medarbejder kan. Ved at gå

ind på hjemmesiden og værktøjet kan it-medarbejderen med ganske få klik og på ca. 20

minutter få et dokument – færdigt, udprintet og med i hånden – som fortæller om

medarbejderens kompetencer, og hvad vedkommende evt. skal gøre for at udvikle dem hen

mod en bestemt jobfunktion i it-verdenen.

Værktøjet hedder Doit og kan findes på HK/Kommunals hjemmeside.

(http://hkkommunal.dk/sw36988.asp)

Aftalen om kompetenceudvikling

Igennem 2005 og 2006 har der været stor aktivitet i afdelinger og klubber i forhold til at

følge op på aftalen om kompetenceudvikling. Der har været stor efterspørgsel efter

oplægsholdere fra HK/Kommunal, og gennem 14 kredskurser har der været fulgt yderligere

op således, at opmærksomheden på sammenhængen mellem lønudvikling og

kompetenceudvikling er blevet skærpet. Til skuffelse for mange viste en undersøgelse, at der

stadig er meget langt før, aftalen om kompetenceudvikling fra OK05 bliver fulgt. Alle

medlemmer har ret til en udviklingsplan, men tallene viser, at under 20 procent i sommeren

2006 havde en sådan udviklingsplan. Vi vil i 2007 fortsat forfølge, at aftalen bliver fulgt –

ligesom tallene indgår i de drøftelser, vi har med KL forud for OK08.

Personalepolitisk messe

I august 2006 var der Personalepolitisk Messe i Bella-Centret. Messen blev afholdt som et

samarbejde mellem de kommunale arbejdsgivere og organisationerne i KTO. Interessen for

at deltage i messen kom efter en lidt sløj start op på samme høje niveau som tidligere,

nemlig omkring 5000 deltagere.

Tandklinikassistenterne og kviksølv

I slutningen af 2005 afdækkede TV-Avisen, at en række tandklinikassistenter risikerede

følgevirkninger af arbejdet med kviksølv fra så langt tilbage som 60´erne. HK igangsatte,

som følge af tv-indslagene, en afdækning af, hvor mange af vores medlemmer, der kunne

være ramt af disse følgevirkninger. Interessen fra tandklinikassistenternes side var enorm.

Siden gik vi til beskæftigelsesministeren, og et vedvarende pres førte til, at ministeren

bevilgede 4½ mio.kr til et forskningsprojekt, der skal undersøge problematikken nærmere.

Han har også givet tilsagn om flere midler, når resultaterne af de første undersøgelser kan

fremlægges.

Fagkonferencer

Som tidligere har vi i 2006 holdt en række fagkonferencer og igen med stor tilslutning. Vi

har holdt konferencer på det sociale område, på beskæftigelsesområdet, for eleverne og

borgerserviceområdet.

Registrering af medlemmer efter fag

Et længe ønsket skridt til at kunne registrere medlemmerne efter fag-tilhørsforhold blev

taget i 2006. Tidligere har det været et problem, at vi ikke har kunnet kommunikere

målrettet til medlemmerne indenfor de enkelte fag. Det bliver der nu gjort noget ved, og i

løbet af 2007 forventer vi, at vi kan udsende information eller lave undersøgelser direkte i

forhold til fx biblioteksassistenter, tandklinikassistenter m.fl.

Lean i kommuner

Det har også været et fokusområde i 2006 at opbygge ekspertise i "Leanledelse". Dette

arbejde har mundet ud i, at fire Perspektivgruppekonsulenter er blevet specialistuddannet i

Leanledelse, og vi har sammen med KL i væksthusregi startet et omfattende

udviklingsarbejde i fire projektkommuner, som skal arbejdet med at indføre Leanmetoder


inden for service og administration. De første resultater og erfaringer fra dette arbejde vil

allerede dukke op i efteråret 2007.

97

Kommunalbladet er flyttet

Kommunalbladet flyttede henover sommerferien fra Århus til København. De medarbejdere,

der ikke ønskede at flytte med, fratrådte ultimo juni og de nyansatte tiltrådte 1. august. En

tidligere adm. medarbejder overtog kontrakten på lay-out af bladet, mens en enkelt af

journalisterne er flyttet med bladet til København. For begges vedkommende har det haft

overordentlig stor betydning, at vi har kunnet bibeholde den store viden og erfaring, de

repræsenterer. I betragtning af øvelsens omfang er flytningen gået uden de helt store

problemer (men med mange mindre udfordringer undervejs). Udover indsatsen fra de

medarbejdere, som fortsat er tilknyttet, skyldes det ikke mindst de fratrådte medarbejdere,

som med stor loyalitet fortsatte med at producere bladet frem til sommerferien.

Nyt kommunikationsteam

Der har i det hele taget været stor personalemæssig udskiftning i kommunikationsteamet, da

webredaktøren valgte at skifte job i foråret og kommunikationsmedarbejderen i efteråret. På

samme måde har vi i perioden 1. juni 2006 til 1. februar 2007 ikke haft en

journalistpraktikant. Nu er alle stillinger atter besat, og vi har sat nogle mål, som vi allerede

er begyndt at arbejde hen i mod. Planen er også at skabe større sammenhæng:

• mellem blad, web og eksternt pressearbejde

• mellem HK/Kommunals overordnede prioriteringer og indsatsen omkring kommunikation

• mellem de øvrige teams prioriterede indsatsområder og kommunikationsarbejdet

Mediemæssige fokusområder

Vi begyndte på flere områder at realisere vores målsætninger om sammenhængen mellem

vores medier, bladet og hjemmesidens fokus på medlemmerne, mere dybdeborende og

analyserende stof og større pressemæssig gennemslag, hvilket i 2006 affødte:

• Kommunalbladets tema omkring seniorpolitik i august, som i stort omfang gav

presseomtale i såvel landsdækkende som lokale medier.

• Besparelserne i en række kommuner var sensommerens vigtigste indsatsområde for

tillidsfolk og lokalafdelinger. Dette blev afspejlet i bladet med en massiv dækning, som

også indbefattede et tema-site ”Kommuner på skrump”.

• I forhold til kommunalreformen har et tæt samarbejde med lokale tillidsfolk

dokumenteret en stor overarbejdsbyrde. Det var den bærende historie i bladet og var

samtidig bærende forsidenyhed på en af de nye gratisaviser.

• Vi har kørt en større satsning omkring IT i kommunerne. Dette er sket i et redaktionelt

samarbejde med bladet Computerworld. Netop IT har særdeles stor betydning i

medlemskredsen (som It-medarbejdere og som brugere).

• Der er i tæt samarbejde med reformsekretariatet og en række af kollegerne i de øvrige

teams igangsat en reformbrevkasse i Kommunalbladet.

• Den øgede satsning på nyheder til hjemmesiden ser allerede nu umiddelbart ud til at

bære frugt, således tyder alt på, at det ugentlige nyhedsbrev i stigende grad er

adgangsbilletten til nyheder på hjemmesiden.

Annoncesalget

Efter et særdeles godt år i 2005 har 2006 været mere på det jævne. Budgettet har ligget på

niveau med det revidere 2005-budget, som blev opskrevet i juni. Der er intet som tyder på,

at vi har mistet omsætning på grund af flytningen. Generelt er markedet dog usikkert på

grund af reformen. Vi har på flere måder analyseret situationen. Og i december outsourcede

vi slaget til det professionelle annoncebureau DG Media, med en aftale der sigter på, at de

opdyrker det jyske marked.

Designpolitik

Der blev i 2006 sat gang i et arbejde, som skal sikre, at HK/Kommunal fremover fremtræder

mere klart og entydigt, når der produceres diverse materiale. Arbejdet er sket i bl.a. tæt

dialog med fagudvalgene, som får ensartede ikoner. Målet er en egentlig designlinje. Helt


98

konkret vil der blive lagt skabeloner ud på en hjemmeside, så alle med minimal bistand kan

producere konference- og mødeindkaldelse, mindre pjecer, annoncer m.m. Arbejdet bliver

færdiggjort i 2007.

Samarbejde om lederblad

Kommunikationsteamet har overtaget produktionen af vores lederblad Offentlig Ledelse, som

vi udgiver sammen med SL og DS. I samarbejde med de andre organisationers

kommunikationschefer, gav vi på et fællesmøde i september et oplæg til fornyelse af bladet.

Med konkurrencen fra Lederne er der stort behov. Strategien er, at nye samarbejdspartnere

og stigende annoncefinansiering kan skabe grundlaget for et samlet redaktionelt løft. De

deltagende organisationers ledelseskonsulenter beklæder på skift rollen som

ansvarshavende redaktør.

Dansk Lægesekretærforening•HK

På et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Dansk Lægesekretærforening den 3. januar 2006,

valgte DL’s formand Vibeke Schrøder at trække sig.

Bestyrelsen valgte samtidig frem til delegeretmødet i november 2006, at konstituere Birgitte

Ussing, nuværende næstformand som formand.

Birgitte Ussing blev efter kampvalg valgt som ny formand for DL ved delegeretmødet i november

2006.

Kurser, konferencer og temadage

Delegeretperioden 2003 til 2006 har været præget af en mangfoldighed af kurser, konferencer

og temadage. Der henvises for et nærmere overblik til at der via DL’s hjemmeside

(www.dl-hk.dk) kan downloade oversigten vedrørende ”Kurser, konferencer og temadage m.v.

november 2003- november 2006”.

Hvad laver lægesekretærerne, når de ikke er sekretærer for lægerne?

Lægesekretær ad nye spor

Bestyrelsens helt store satsning og indsatsområde i 2006 har absolut været forskningsprojektet

i samarbejde med Aalborg Universitet. Det er historisk, da det jo er første gang, der

er forsket i lægesekretærfaggruppens arbejde, og det er nu dokumenteret, at lægesekretærer

løser et væld af opgaver, som ikke er journalrelaterede. Et flertal af opgaverne er aldrig

beskrevet eller formaliseret – derfor er de usynlige. Det har fået flere sygehusejere til at tro,

at når epj kommer, er det farvel til lægesekretærerne.

Med den nye forskningsrapport, ”Hvad laver lægesekretærerne, når de ikke er sekretærer for

lægerne”, bliver det usynlige for alvor synligt. Her dokumenteres det for første gang nøjagtig

hvilke og hvor mange forskellige opgaver, som lægesekretærerne reelt har fingrene i.

Undersøgelsen er gennemført i 2005 af et forskerteam fra Aalborg Universitet med viden og

økonomisk støtte fra DL•HK. Forskningsrapporten er publiceret og præsenteret af DL i

januar 2006.

Sammen med videodokumentationen, ”Den røde tråd i den hvide verden”, viser rapporten, at

epj langt fra gør lægesekretærerne arbejdsløse. Et farvel til lægesekretærerne er derimod at

afskrive sig sammenhæng, sikkerhed og koordination på sygehusene. Det gælder internt i

forhold til sygehusenes øvrige faggrupper, men kommunikationen med resten af

sundhedsvæsenet og ikke mindst patienterne bliver også alvorligt ramt, hvis lægesekretærerne

forsvinder.

Forskningsrapporten opdeler lægesekretærarbejdet i syv hovedkategorier med tilhørende

underkategorier:

1. Patientforløb

2. Personaleopgaver

3. Diverse administrative opgaver

4. Forskningsopgaver

5. Data-input til journal


6. Data-output fra journal

7. Anden journalhåndtering

Kategoriseringen er opstået efter indsamling af viden om og observation af læge-sekretærernes

arbejde. Sammenlagt viser undersøgelsen, at lægesekretærerne har fingrene i flere

hundrede forskellige opgaver.

99

Den store bredde i opgaveløsningen gør lægesekretæren til en nøglefigur på afdelingen. For

ud over det klassiske journal- og telefonarbejde arbejder lægesekretærerne også med:

• It-support, -oplæring og web

• Budgetter, regnskab og økonomi

• Koordination og DRG-registrering

• Forskning

• Information og kommunikation

Forskningsrapporten dokumenterer, at disse væsentlige opgaver risikerer at blive hjemløse,

hvis lægesekretærerne pludselig forsvinder.

Man er nødt til at kende nutiden, hvis man vil forme fremtiden. Derfor er det vigtigt at analysere,

hvordan lægesekretærerne arbejder på netop din afdeling eller dit sygehus. Ved at

gennemføre arbejdsgangsanalyser og udredning på andre måder kan I dokumentere, hvilke

opgaver gruppen af lægesekretærer løser i dag. Analysen kan efterfølgende bruges til

drøftelser med ledelsen om fremtidens opgaver – hvad skal de indeholde, og hvem skal løse

dem?

I forbindelse med udgivelsen af forskningsrapporten har DL fået lavet to debatvideoer/cdrom’er.

Den ene hedder ”Kommunikation og dokumentation” og den anden hedder ”Kvalitet,

kontrol og overblik”. Videoerne er anvendt rigtig mange steder som optakt til drøftelserne

om arbejdsgange og nye opgaver. Bestyrelsen henviser i den forbindelse til den udsendte

tillidsrepræsentantpakke.

Bredden i lægesekretærernes nuværende opgaver vidner om en gruppe med mange kompetencer.

Fremtidens opgaver bliver mere specialiserede og kræver derfor, at udvalgte

kompetencer udbygges og målrettes. Derfor er individuelle udviklingsplaner en naturlig

opfølgning på analysen af arbejdsgange og opgaver.

KTO-aftalen om kompetenceudvikling fra 2002 sikrede alle ansatte i kommuner og amter ret

til kompetenceudvikling. I 2005 blev aftalen om ret til individuel kompetenceafklaring og -

udvikling koblet på. Det er i høj grad målrettet brug af de aftaler, der skal sikre lægesekretærerne

adgang til de mange, ikke-journalrelaterede opgaver i fremtiden.

Lægesekretærernes kommende arbejdsopgaver kan ikke defineres isoleret, idet et sygehus er

en stor og kompleks organisation, hvor enhver forandring ét sted påvirker arbejdet andre

steder.

En tæt dialog med sygehusenes andre faggrupper om fremtidens opgaveløsning er derfor

helt afgørende. Det kan for eksempel være et fast dagsordenpunkt på møderne i de regionale

grupper om epj, der blev nedsat i 2005, som led i overenskomstaftalen mellem Amtsrådsforeningen

og HK/Kommunal – DL. Og som nu bør være afsluttet inden overgangen til

de nye regioner.

Med rapporten i hånden bliver det nemmere for dig som DL-tillidsrepræsentant og alle andre

at argumentere for, at lægesekretærer er naturlige og oplagte medspillere i fremtidens

opgaveløsning. Det kan blandt andet ske ved, at du går aktivt ind i arbejdet om sygehusets

fremtidige mål og organisation – i udvalg, råd og strategiske fora. Her giver rapporten afsæt

for at drøfte afgørende spørgsmål som:


100

• Hvordan løses den majoritet af ikke-journalrelaterede opgaver som læge-sekretærerne

løser i dag, hvis de kommende regioner alle satser på at mindske antallet af

lægesekretærstillinger på sygehusene?

• Hvad vil en mulig reduktion af lægesekretærgruppen betyde for det gode patientforløb?

• Hvad kan de enkelte regioner og sygehuse vinde ved at fastholde gruppen af lægesekretærer

og udvikle den enkeltes kompetencer?

• Hvordan kan den enkelte afdeling få overblik over og anvende lægesekretærernes

ressourcer og kompetencer bedst muligt?

• Hvordan kan lægesekretærerne være med til at sikre, at de nye regionale organisationer

på sundhedsområdet skaber den ønskede sammenhæng og kvalitet for patienter

og ansatte?

Bestyrelsen har efterfølgende også udsendt et klassesæt til alle skoler, der udbyder lægesekretærspecialet.

På delegeretmødet i november 2006 foretog lektor og forsker Pernille Berthelsen, Aalborg

Universitet en systematisk opsamling over tiden efter forskningsprojektets afslutning. Hvor

er vi nu? Hvad kan vi udlede? Hvad skal der mere fokus på i fremtiden?

Samtidig var delegeretmødet også medvirkende til at gøre status over de lokale aktiviteter og

resultater, herunder hvordan og i hvilket omfang man har anvendt debatmaterialet.

Lægesekretærer har i årevis ligget blandt de faggrupper i sundhedsvæsenet, som har størst

problemer med dårligt, psykisk arbejdsmiljø. Arbejdet med strategisk planlægning og

udvikling kan være med til at vende billedet. For der er en klar sammenhæng mellem større

arbejdstilfredshed og de rigtige kompetencer til jobbet.

LEAD ON-

Et pilotprojekt for Dansk Lægesekretærforening

DL’s bestyrelse har i 2006 iværksat et pilotprojekt med henblik på opkvalificering af tillidsrepræsentanter

under DL.

Når projektet er evalueret er det tanken, at det vil blive stillet til rådighed for de øvrige regioner,

således at DL og de lokale HK-afdelinger i de enkelte regioner kan samarbejde om

afvikling af tilsvarende kompetenceudvikling af DL’s tillidsrepræsentanter.

Det aktuelle pilotprojekt er rettet imod alle DL’s tillidsrepræsentanter i region Nordjylland.

Det overordnede formål med forløbet er at inspirere og kvalificere deltageren i egen personlig

og faglig udvikling i sit virke som tillidsrepræsentant.

De mål, der jagtes gennem forløbet er i overskrifter som følger:

• at deltageren formulerer klare mål og strategier for tillidsrepræsentantvirket

• at deltageren tager stilling til, hvordan hun/han vil sikre at placere sig i en aktiv rolle i

forhold til kommunalreformen

• at deltageren via MBTI (Meyers Briggs Typeindikator) får et indblik i og forståelse for

menneskers forskelligheder. Forskelligheder, der har stor betydning i kommunikation,

behov i forandringsfaser, stresstærskel, trivsel etc.

• at deltageren via MBTI får fokus på egen profil – ressourcer og udviklingsområder

• at deltageren får træning i at kommunikere i forhold til forskellige typer – øver sin

gennemslagskraft

• at deltageren får værktøjer til at håndtere mennesker i forandringsprocesser


101

• at deltageren udarbejder et eget værdisæt set i forhold til rollen som tillidsrepræsentant.

Dette for at skabe det bedst mulige grundlag for at bevare egen motivation og

engagement. Samtidig er det tilegnelse af et værktøj tillidsrepræsentanten kan bruge i

arbejdet med det enkelte medlem – eller grupper af medlemmer

• at deltageren får mulighed for netværksdannelse for sikring af sparring

Projektet forventes afsluttet i december måned 2006, hvorefter det evalueres i begyndelsen

af 2007. Så er det tanken i løbet af 2007 at stille konceptet til rådighed over hele landet.

Projekt: Hvordan er man den røde tråd i den hvide verden?

DL’s bestyrelse har siden april måned 2006 arbejdet uhyre målrettet på at skabe rammer for

et nyt medlemsprojekt, som både kan være en opfølgning på forskningsprojektet, men og

pege fremad. Derfor har bestyrelsen nu afsat 1,2 mio. kr. til et såkaldt rebrandingprojekt,

der skal sikre lægesekretærerne ny titel og nyt image. Alle DL’s medlemmer tænkes som

udgangspunkt involveret i projektet.

Hvis lægesekretærerne skal have en fremtid og en reel platform i fremtidens sundhedsvæsen,

er det nu, at titel og image skal have det helt store serviceeftersyn.

For bestyrelsen er der slet ingen tvivl om, at det er nu, det gælder. DL har de seneste år taget

mange tilløb til en diskussion af fremtiden og en ændret titel. Samarbejdspartnere rundt

omkring har også prikket til os for at finde en mere tidssvarende titel, der modsvarer

arbejdsopgaverne.

Det er bestyrelsens klare opfattelse, at det er nu slaget skal slås - og derfor har man, som en

af de sidste helt store afgørelser i denne delegeretperiode vedtaget et storstilet rebrandingprojekt.

Projektet gennemføres i samarbejde med kommunikations-bureauet Advice A/S.

For pengene får DL støtte og sikker hjælp til at gennemføre en analyse og udvikling af lægesekretærernes

fremtidige brand.

Målet er at præsentere ny titel og nyt brand i forsommeren 2007.

Delegeretmødet i november 2006 var samtidig startskuddet på projektet: DLNyProfil.dk.

Tidsplanen for projektet er således:

November-december 2006:

Ambassadører knyttes til projektet

November 2006:

Brandingprojekt og dets hjemmeside præsenteres på DL’s delegeretmøde

Januar 2006:

Ambassadører på 1-dags introseminar

Februar-marts 2007:

Lokale workshops for medlemmer over hele landet

Internetkampagne for og med lægesekretærer om visioner for fremtiden

April-maj 2007:

Bearbejdelse af materiale fra workshops og internet

Advice A/S præsenterer DL’s bestyrelse for kernebudskaber og navneforslag

Maj-juni 2007:

Lancering af den ”nye lægesekretær”


102

Da projektet forventes at ende op med en ny titel, har bestyrelsen besluttet at indstille arbejdet

med at udforme et nyt emblem, hvilket var et ønske ved delegeretmødet i 2003. De

gav de delegerede også deres tilslutning til i forbindelse med delegeretmødet i 2006.

Nyt grundlag for det fremtidige samarbejde med FOA

Sygehusbranchen i et nyt ”set-up”

Den tidligere omtalte sygehusbranche under Det Kommunale Kartel ophører sit virke pr. 1.

januar 2007. Derfor har de to store og betydende organisationer på sygehusområdet i LOfamilien

aftalt at fortsætte et tæt dialogbaseret samarbejde efter 1. januar 2007. Fremadrettet

er samarbejdet knap så forpligtende og formelt. Parterne, som er FOA – Social- og

Sundhed, FOA – Kost og Service og Dansk Lægesekretærforening•HK, samarbejder omkring

sygehusområdet i de kommende år. Et eventuelt navn på samarbejdet overvejes.

Der var enighed om at mødes 4 gange om året og orientere hinanden samt drøfte de udfordringer

faggrupperne står overfor. Det kan også betegnes som en form for netværk til

drøftelse af strategier, udbyggelse af viden og inspiration for hinanden.

Der er fælles interesse i forbindelse med partssamarbejdet på sygehusene og hjemme-siden

www.sygehusansatte.dk samt samarbejdsaftalen med Sundhedskartellet og lægerne.

Det vil også her være et mål at kunne udnytte de formelle repræsentationer og foreslå

hinanden til forskellige arbejdsgrupper for eksempel i forbindelse med Det Nationale Råd for

kvalitetsudvikling eller www.sundhed.dk

De fælles udfordringer som parterne ser dem her og nu, er i stikordsform:

• Budgetmæssige nedskæringer

• Effektiviseringer

• Sammenligninger sygehusene imellem

• Psykisk arbejdsmiljø

• For lægesekretærerne, at der ikke er elever nok

• For FOA – at fastholde social- og sundhedsassistenternes arbejdsfelt

• At medvirke til at skabe hensigtsmæssige patientforløb

Visioner for fremtidens lægesekretæruddannelse

DL’s bestyrelse har også i forlængelse af forskningsprojektet, taget initiativ til, at der nedsættes

en hurtigt arbejdende fokusgruppe (tænketank) om visionerne for fremtidens lægesekretæruddannelse.

Gruppen har holdt to møder i 2006 og arbejder videre i 2007. Senest

har der været afholdt et visionsseminar over to dage. På visionsseminaret drøftedes visioner

for en ny og anderledes lægesekretæruddannelse i Danmark.

Formålet med seminaret var at udveksle og udfordre synspunkter på fremtidens lægesekretæruddannelse

med særlig vægt på indholdsdelen – det vil sige både den teoretiske og

den praktiske del. DL står nu med et meget konkret materiale fra visionsseminaret, som skal

bearbejdes, således at det kan indgå i den videre proces, hvor gruppen udarbejder et forslag

til en ny lægesekretæruddannelse.

Fokusgruppen er bredt sammensat og indeholder alle forskellige interesser på uddannelsesspørgsmålet.

DL’s bestyrelse

DL’s bestyrelse har i 2006 (delegeretperioden 2003-2006) bestået af følgende medlemmer:

Fra amtsområdet:

Vibeke Schrøder (udtrådt af bestyrelsen januar 2006)

Birgitte Ussing (konstitueret formand januar 2006)

Gitte Skov Petersen (udtrådt af bestyrelsen juni 2005)

Hanne Mangor (indtrådt august 2005)

Lise Arbjerg

Susanne Hansen

Lene Louise Nielsen


Fra H:S-området:

Vivian Nørgaard

Fra Praksisområdet:

Birgitte Wildt-Andersen

Karin Nielsen

Fra DLE, Elevudvalget (som observatør):

Christina Mark Jensen (2003-2004)

Anne Sofie Friis (2004-2005)

Charlotte Rasmussen (2005-2007)

103

DL’s sekretariat

Sekretariatet er det centrale serviceorgan for DL’s klubber og tillidsrepræsentanter, regioner,

bestyrelsen, udvalg og arbejdsgrupper mv.

Sekretariatet tager sig af DL’s forpligtelser over for myndigheder og andre organisationer,

generel interessevaretagelse, samarbejdet internt i HK-systemet, behandling af medlemssager

(dog ikke løn og ansættelse) og andre principielle sager samt DL’s økonomi, informationsarbejde,

hjemmesiden, Lægesekretær NYT, kurser, konferencer mv.

I foråret 2006 mistede DL en god og vellidt kollega. Helle Aagaard måtte desværre give op

efter længere tids sygdom. Stillingen er efterfølgende nedlagt, idet den var en del af fusionsaftalen

med København Kommunale Lægesekretærforening.

Pr. 1. november 2006 er sekretariatet normeret med 4 faste medarbejdere.


HK/PRIVAT

104

Branchesektion It, Medie & Kommunikation

Faglig Voldgift, Scanprint vedrørende betaling til weekendhold for arbejde på grundlovsdag

mm., når sådanne dage falder på lørdage og søndage. Vi påstod, at der skulle betales efter

overenskomstens bestemmelser, dvs. 24 timers løn for 12 timers arbejde på en søndag.

Voldgiftsretten fastslog, at der skulle tages højde for sådanne betalingskrav i den lokalaftale,

som er en forudsætning for weekend-arbejde. Sagen blev tabt.

Faglig Voldgift, Egmont Magasiner vedrørende advarsel til tillidsrepræsentant for udtalelser

til pressen, som arbejdsgiverne påstod var fortrolige. Vi påstod, at der var tale om

undertrykkelse af tillidsrepræsentantens ytringsfrihed. Sagen blev tabt.

Faglig voldgift, Jyllands-Posten vedrørende bortvisning af sikkerheds-repræsentant.

Voldgiften blev vundet med samlet erstatning til SiR på 430.000 kr.

Faglig voldgift, Sjællandske Avistryk vedrørende flytning af CTP-arbejde fra grafikerne til

trykkerne. Vi kørte sagen på en beskyttet medarbejder og at der ikke forelå tvingende

årsager til at afskedige en tillidsvalgt, fordi der stadig var arbejde tilbage. Sagen blev tabt.

Faglig Voldgift, Ellermann Reklame vedrørende dækningsparagraffen i vores overenskomst

med Dansk Bogtrykker & Presseforening i relation til en tekstforfatter og en AD’er. Vi påstod,

at overenskomsten også omfattede de pågældende medlemmer, fordi overenskomstens

dækningsparagraf dækkede meget bredt og i virkeligheden kunne samle alt arbejde op, i

hvert fald når der ikke var andre overenskomster i spil. Voldgiften blev vundet.

Faglig Voldgift, Bong Bjørnbak vedrørende tilbagebetaling af manglende skiftehold betaling.

Vi havde krævet tilbagebetaling i 5 år jf. forældelsesfrist og loven af 1908. Arbejdsgiverne

hævdede maksimalt tilbage til det tidspunkt, hvor vi rejser sagen. Voldgiften blev vundet.

Byretten, ligebehandlingssag, Tørring Bogtrykkeri vedrørende vores krav om erstatning på 18

måneders løn. Vi fik 15 måneders løn, hvilket er den hidtil største erstatning i en sådan sag.

Det fik ingen indflydelse, at medlemmet havde sagt nej to gange til at få arbejde igen.

Medlemmet var berettiget til at påstå, at samarbejdet ikke kunne genetableres på grund af

virksomhedens begrundelser for afskedigelsen. Sagen blev vundet.

Mæglingsmøde, Originalen ApS (tidligere PN Tryk og Kopicenter)

I forbindelse med virksomhedsoverdragelse blev det konstateret, at den tidligere ejer af PN

Tryk og Kopicenter, ikke havde indbetalt til pension, sygeløn, feriefridage m.v. til sine 5

ansatte.

Der opnåedes enighed om tilbagebetaling af pension 5 år tilbage, efterbetaling af

feriefridage og sygeløn samt godtgørelser på 10.000 kr. for mangelfulde ansættelsesbeviser

med tillæg af procesrenter. Det samlede beløb blev på 300.000 kr. med tillæg af

procesrenter.

Tilpasningsforhandlinger, Metropak A/S / Autolit A/S

Virksomheden ønskede ikke at stille grafikerne på virksomheden ringere end hidtil i

forbindelse med indmeldelse i Dansk Industri, ligesom de heller ikke ønskede at tiltræde

Industriens Funktionæroverenskomst - men foretrak individuelle ansættelseskontrakter.

Efter forhandlinger lykkedes det at få hele virksomheden, der også rummede mange

administrative medarbejdere, omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, samtidig

med at grafikerne beholdt deres særlige goder, som fri i julen og fri på grundlovsdag.

Faglig voldgift - BTJ Danmark (Grønnemose Bogbinderi - Afskedigelse uden opsigelsesfrist)

En bogbinderiassistent, der ikke havde været ansat i hele 4 uger, og derfor ikke havde

opnået opsigelsesfrist, mødte på arbejde mandag morgen, hvor hun blev afskediget og sendt


105

hjem uden løn for dagen. Det var HK/Privats krav, at der skulle ydes løn for hele

arbejdsdagen.

Opmanden udtalte, at "uden opsigelsesfrist" skal forstås bogstaveligt, således at fratræden er

vilkårlig og til et vilkårligt tidspunkt.

Civilretlig, KLD Køge Lokal Distribution / AvisDis - Opsigelse i forbindelse med

virksomhedsoverdragelse

Byretten i Køge frifandt Køge Lokal Distribution (erhverver) og AvisDis (overdrager) blev

idømt betaling af løn og feriegodtgørelse på i alt 168.250 kr. Efterfølgende blev dommen

anket. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvilket betød, at AvisDis (overdrageren)

skulle betale løn i opsigelsesperioden, idet det blev lagt til grund, at ansættelsesforholdet

ikke var overgået til Køge Lokal Distribution.

Faglig voldgift, CCL Labels A/S - Ingen bonus til fritstillede

7 medarbejdere blev opsagt og fritstillet i januar 2006. Umiddelbart efter opsigelserne og før

fratræden modtog de øvrige medarbejdere en "erkendtlighed" på kr. 4.000. HK/Privat førte

sagen sammen med 3F, og det var forbundenes holdning, at erkendtligheden var ydet som

vederlag for et kanongodt år for virksomheden i 2005. Det var opmandens opfattelse, at

beløbet blev ydet som motivation for de medarbejdere, der fortsat skulle arbejde i

virksomheden, hvorfor vi tabte sagen.

Overenskomstforhandlinger med Finansministeriet

I forbindelse med lukning af civilarbejderpension i slutningen af 90'erne overså man, at det

daværende Grafisk Forbund havde nogle få medlemmer på statsinstitutioner, der var

omfattet af ordningen. Problematikken kom frem, da nogle medarbejdere fandt ud af, at de

pensionsmæssigt lå på trin 11-18, hvor deres løn burde indplacere dem på løntrin 37-38.

Den ændrede indplacering skulle have fundet sted i forbindelse med tidligere

overenskomstforhandlinger, hvilket man ikke havde været opmærksom på. Finansministeriet

afslog at medvirke til en løsning på problemstillingen både på mæglings- og

organisationsmødet.

Ved hjælp af StK og HK/Stat lykkedes det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne

2005 at få rettet op på fejlen, hvilket betyder, at medarbejdere, der har været omfattet af

civilarbejderpension, og som går på pension efter 1. oktober 2006 vil få godt 50.000 kr.

mere i pension om året frem til deres død.

It

It-området har i det forgangne år skiftet faglig sekretær, idet Tommy Romme er gået på

efterløn. Trine Hjorth har overtaget Tommys områder.

Det lykkedes i sommer at få en overenskomst med IBM. Det at få en overenskomst med IBM

er en bedrift i sig selv, så det er vi selvfølgelig tilfredse med. Desværre er vi langt fra enige

omkring dækningsområdet, idet IBM mener, at kun 10 % af medarbejderne er dækket. Vores

holdning er, at 60 – 70 % burde være dækket. Her står vi desværre så langt fra hinanden, at

vi må i arbejdsretten med problemet.

Vi har i den forbindelse lavet en ny hjemmeside til IBM, der hedder: www.HK-I-IBM.dk

I forhold til CSC har vi også en lille sag kørende, idet vi mener, at de ved en ny overenskomst

går ind på vores område.

I efteråret har vi haft meget fokus på de erhvervsbegrænsende klausuler, der ofte bliver

indgået uden de ansattes viden. Det vil vi fortsat arbejde med, også på det politiske plan.

Samtidig har vi haft fokus på de IT virksomheder, som fagbevægelsen gør brug af. Vi har

taget kontakt til disse, og forslået at der bliver indgået overenskomster.

Vi vil i foråret tage fat på spillevirksomhederne indenfor IT området, i forhold til også at få

indgået overenskomster her.


106

Callcenterområdet:

Inden sommerferien startede vi et netværk for tillidsrepræsentanter indenfor callcentre. Dette

har været en stor succes. Arbejdsforholdene på området er så specielle og branchen

forholdsvis ny, så der er stort behov for at udveksle viden og erfaringer

tillidsrepræsentanterne imellem.

Samtidig er startet et nordisk netværk indenfor Transcom. Da ledelsen i de forskellige lande

bl.a. afviser emner med henvisning til, at det ikke fungerer i de andre lande, er der her et

stort behov for at snakke sammen. Norge, Sverige og Danmark mødtes i december, og vil

satse på et møde igen om et ½ år.

I foråret vil der være fokus på at få kontaktet de sidste callcentre, som endnu ikke har fået et

tilbud om overenskomst.

Branchesektion Transport & Turisme

Fra transport- og turist området skal fra året 2006 nævnes en principiel sag om

masseafskedigelser i forbindelse med omlægning af færgedrift.

Rederiet havde i forbindelse med omlægninger, der medførte færre daglige afgange, valgt at

afskedige samtlige medarbejdere, hvorefter de der ønskede det, kunne søge job under de

nye betingelser. Virksomheden ville så derefter ansætte dem, de skulle bruge.

Sagen blev blandt andet afgjort i Afskedigelsesnævnet, som foruden erstatning til en af de

ansatte, også tilkendegav, at det var i strid med Hovedaftalen ikke først at foretage en

individuel vurdering af samtlige medarbejdere, ud fra de behov og kompetencer, som

Rederiet under den nye struktur havde brug for.

Året 2006 blev det år, hvor det endelig efter flere års arbejde lykkedes HK/Privat i

samarbejde med De Danske Kasinoer og Horesta, at få igangsat et længe fremsat ønske og

behov om et formaliseret efteruddannelsesforløb for samtlige medarbejdere i de danske

kasinoer.

Branchesektionen Transport og Turisme har i 2006 sat fokus på at få valgt flere

sikkerhedsrepræsentanter, og har i den anledning udarbejdet en inspirations-folder til brug

herfor. Det er et arbejde, som genoptages i foråret 2007 i samarbejde med de lokale

afdelinger.

Inden for turistområdet viser alle undersøgelser, at det kniber med at de ansatte får

efteruddannelse. I den anledning udgav branchesektionen en række foldere, som skal bruges

som inspiration til medlemmerne og til arbejdsgiverne, således at mulighederne for

efteruddannelse styrkes.

Et tættere samarbejde med branchens repræsentanter for at sikre, at medlemmerne har de

kompetencer, som branchen efterlyser, er netop indledt.

Branchesektion Privat Service

Af sager kan nævnes faglig voldgiftssag om overtrædelse af det sociale kapitel i

overenskomsten med Arbejdernes Landsbank, der siger, at det har første prioritet at

fastholde allerede ansatte som på grund af sygdom ikke kan klare sit arbejde. Alligevel

lykkedes det ikke at få banken til at finde flexjob til den ansatte, som var visiteret til flexjob

af kommunen. Vi tabte sagen. Det viser sig, at man kan skrive nok så fine kapitler i

overenskomsterne, men hvis der ingen vilje er hos arbejdsgiverne, så er de ikke forpligtet til

at finde job til de ansatte. Et af argumenterne var, at ingen ville have en ansat, som kun

kunne arbejde 15 timer om ugen, men det er jo netop ideen med flexjob, at der skal tages

hensyn til, hvor meget den enkelte kan klare.


107

Lige så interessant var en sag, hvor en medarbejder hos ALKA havde 352 timer på sin

flexkonto, da han skulle fratræde sit job. Ifølge aftalen må man kun have 50 timer på

kontoen, men det viser sig, at rigtig mange ansatte havde en voldsom masse timer på sin

flexkonto. Sagen skulle have været for den Permanente Voldgift, men blev forligt i sidste

øjeblik. Medlemmet fik 30.000 til særlig beskatning. Sagen viser tydelig, at man skal passe

på ikke at opsamle alt for mange timer på en flex, som man vil få svært ved at få

afspadseret.

Branchesektionen har arbejdet meget med at få netværker inden for områderne

Advokatansatte, Boligforeningsområdet, Revisionsområdet og Vikarområdet op at stå. Vi har

fået lavet et netværkssted på vores hjemmesider, hvor de enkelte områder kan diskutere med

hinanden og lægge oplysninger ind af interesse for de enkelte områder.

Branchesektionen har haft kontakt til alle HK-afdelinger for at få et samarbejde i gang.

Samarbejde med f.eks. at få gang i branchearbejdet lokalt, og hvor branchesektionen ellers

kunne samarbejde med afdelingerne om forskellige projekter.

Eksklusivaftalernes afskaffelse har også berørt vores branchesektion, og der har været

arbejde i gang for at fastholde medlemmerne, hvor der før var eksklusivaftaler. Mange

tillidsrepræsentanter fra branchesektionen har også deltaget i kurser vedrørende ”Livet efter

eksklusivaftalerne”.

Privat Service har i samarbejde med sektorens Uddannelsesafdeling lavet AMU kurser på hhv.

Randers, Sønderborg og Roskilde Handelsskoler. Der er afholdt to medlemskonferencer

inden for branchesektionen hhv. ”Kend dine kunder” med workshop inden for forskellige

faggrupper og seminar om kommunikation samt konference med titlen ”Verden udenfor

Danmark” om outsoursing, tolkning og kulturforskelle samt brug af søgemaskinen Google.

Privat Service har sammen med 4 andre branchesektioner arrangeret en Politisk kulturel

konference på Esbjerg Højskole med temaet ”Frihed, lighed og mig”, med politisk debat og

workshop over emnet. Det var lidt af et tilløbsstykke.

Branchesektionen er i færd med at undersøge, hvor mange af medlemmerne, der hører under

kategorien ubekvemme arbejdstider. Branchesektionens miljøudvalg har fået udfærdiget en

vejledning om sygefravær i APV, som er lagt på hjemmesiden.

Endvidere er branchesektionen i færd med at kortlægge, hvor udbredt et dansk

talegenkendelsesprogram under navnet Dictus er. En undersøgelse af, hvor mange af

medlemmerne, der kan blive berørt af det og evt. ”truet” i deres jobstatus. Medlemmerne

skal gøres opmærksomme på, at det er vigtigt, at der sker efteruddannelse/evt. omskoling

der, hvor medlemmerne bliver overflødiggjorte pga. talegenkendelsesprogrammet.

Det er lykkedes for branchesektionen at deltage i en artikel i bladet Advokaten om mangel på

ansættelse af elever i advokatbranchen.

Branchesektionen er sammen med de øvrige 5 branchesektioner i færd med at lave en

fusionsfolder.

Branchesektion Organisationer

Branchesektionen Organisationer omfatter ca. 9.000 medlemmer, heraf ca. 6.000

fagorganisationsansatte og ca. 3.000 ansatte i andre foreninger og organisationer.

HK’erne er ansat i arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, faglige og oplysende foreninger,

foreninger med sygdomsbekæmpende og sociale formål, friluftsorganisationer,

idrætsklubber- og foreninger, oplysende og kulturelle foreninger og organisationer, politiske

partier, og mange andre typer foreninger og organisationer.


108

Medlemsaktiviteter

Branchesektion Organisationer har afholdt seminarer i Århus og København for A-kasse

medarbejdere om nye tiltag inden for A-kasse området. Der har desuden været afholdt 6

fyraftensmøder om de problemer, man som medarbejder kan befinde sig i midt i en fusion.

4 weekendkurser: Mennesket i centrum (især for vejledere), Coping/personlig udvikling (især

for medlemmer på små arbejdspladser eller alene arbejdspladser), Sig goddag til din indre

direktør/Stress håndtering og Projektledelse er afviklet i løbet af året.

Endelig har der været afholdt en politisk-kulturel konference med ca. 200 deltagere.

Flere overenskomster – flere medlemmer

I foråret blev der afviklet en kampagne for at få tegnet flere overenskomster på

organisationsområdet. En bred vifte af alle typer organisationer og foreninger, som vi ikke i

forvejen havde overenskomst med blev kontaktet. En del foreninger og organisationer har

efterfølgende henvendt sig, da de hørte om initiativet.

Kampagnen er begyndt at give resultater. Der er i øjeblikket forhandlinger i gang på en lang

række arbejdspladser.

Det faglige område

2006 har været endnu et år præget af store problemer med at fastholde de eksisterende

aftaler om udmøntning af løn i forbindelse med overenskomstfornyelser.

Der bliver fortsat afviklet et betydeligt antal faglige voldgifter og overenskomstudvalg

indenfor organisationsområdet. (Overenskomstudvalg er et forligsudvalg, der anvendes, hvor

der ikke er en hovedaftale bestemmelse i overenskomsten og dermed ingen

konfliktmulighed.)

Økonomien er stram inden for organisationsområdet. Det er blevet langt vanskeligere end

tidligere at opnå et forlig med et positivt resultat for begge parter. Jo mere økonomisk

pressede små interesseorganisationer og lokale fagforeningskontorer er, jo mindre villige er

de til at tilgodese medarbejderne, og de vil hellere risikere at tabe ved en voldgift end at

indgå et frivilligt forlig.

De faglige sager omfatter alle typer uenigheder, både om fortolkninger og brud på

overenskomster, tvister om løn og ansættelsesretlige spørgsmål og uenighed om

overenskomstfornyelser.

Særlige sager inden for det faglige område

Af specielle sager kan nævnes, at der i 2006 er startet en grænsenævnssag mod en

lokalafdeling af 3F, som ikke vil anerkende, at administrativt arbejde hører under HKs faglige

organisationsområde.

Branchesektion Produktion

Efter midtvejsmødet i 2005 og valg af bestyrelse besluttede branchesektionens bestyrelse at

starte et forløb med udvikling af handleplaner samt profil/identitet for branchesektionen.

Projektet er nu ved at blive udmøntet i et værdigrundlag og en målsætning for

branchesektionen. At fastholde og øge medlemstallet, at fastholde og tiltrække nye

tillidsvalgte, at danne netværk og at have fokus på overenskomster er nogle af de

målsætninger branchesektionen vil/og har fokuseret på.

Der er udarbejdet retningslinier for de aktiviteter, der bliver afholdt, idet disse skal

understøtte formålet med fastholdelse og forøgelse af medlemmer, samt en styrkelse af de

tillidsvalgtes muligheder for at få redskaber, der kan benyttes i dagligdagen, både af faglig

og personlig karakter.


109

Branchesektionen oplever et faldende deltagerantal på aktiviteterne, og forsøger at afhjælpe

dette, ved bl.a. mere målrettede tilbud, at afpasse tidspunkterne for aktiviteterne, samt

forsøge en geografisk placering af tilbuddene.

Velkomstdag for nyvalgte tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter er en fast

tradition, ligesom et årsmøde i december måned for tillidsrepræsentanter, hvor der også er

et fagligt tema.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2007 har branchesektionen haft en

miniundersøgelse på deres hjemmeside med overenskomsttemaer, ligesom der er blevet

afholdt et velbesøgt regionalmøde for tillidsrepræsentanterne omkring de temaer, der indgår

i de forhandlinger om fornyelsen af de mange landsoverenskomster, der er indenfor

branchesektionens område.

Arbejdet med TR netværkene indenfor de forskellige områder er fortsat med fokus på flere

medlemmer. Netværkene har fået forskellige tilbud om agitationsmateriale til uddeling på

virksomhederne, ligesom enkelte netværk har forsøgt sig med at ringe rundt til

uorganiserede kollegaer, et arbejde som vil fortsætte i 2007.

Ungdomsarbejdet vil der blive fokuseret på i 2007, ligesom etablering af regionale TR

netværk vil blive forsøgt søsat i 2007.

På uddannelsesområdet har branchesektionen etableret nogle efteruddannelsestilbud, som

er blevet formidlet ud. Desværre har tilslutningen ikke været så stor, som man havde håbet

på, men det er et arbejde, der vil blive fortsat.

På miljøområdet har der været afholdt en temadag for sikkerhedsrepræsentanter, ligesom

der har været afholdt aktiviteter omkring stress.

Fagligt

I perioden er der afsluttet 170 faglige sager, og pt. er der 215 løbende sager.

Det kan konstateres, at selv om der er højkonjunktur, er der stadig mange opsigelser,

herunder også opsigelser af medlemmer, der er eller har været på barsel.

Også fusioner og virksomhedsoverdragelser fylder meget, og mange af disse sager er meget

komplekse, idet fusionerne sker på tværs af forskellige overenskomstområder, der så skal

tilpasses.

Her skal f.eks. nævnes de store fusioner, der er sket på energiområdet, hvor energiselskabet

Dong jo bliver et stort selskab med mange HK ansatte, hvor tilpasningen og tilretningen af

overenskomster stadig foregår. Nesa, som jo indgår i denne Dong fusion, er ved denne

lejlighed også blevet omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, hvilket må betegnes

som en sejr, idet man i mange år har forsøgt at få denne virksomhed omfattet af

overenskomst.

Skift af pensionsleverandør og manglende overholdelse af overenskomstbestemmelserne

fylder også meget i de faglige sager, og der er ingen tvivl om, at hvis de forskellige

overenskomsttekster blev strammet op på dette område, ville det gavne medlemmernes

muligheder for at gennemskue deres pension, ligesom skiftet mellem reelle

arbejdsmarkedspensioner og kommercielle ordninger også besværliggør medlemmernes

muligheder for at gennemskue området.

Flere overenskomster er en målsætning, som dels giver medlemmerne sikrere og bedre

arbejds- og lønvilkår, men også er et led i strategien med at få afskaffet 50% reglen. Der er i

2006 indgået 153 nye overenskomster indenfor branchesektionens område. Her er de fleste

på Dansk Industris område, men der er også en del på Dansk Byggeri område.


110

Landsforeningen SAM-DATA

SAM-DATA har i det forløbne år afviklet en række seminarer og foredrag på it akademier og it

virksomheder. Omkring 3.000 medlemmer har benyttet sig af tilbuddene. Emnerne er altid itfaglige

og udviklet for studerende og arbejdende medlemmer.

Vi har fortsat en svag medlemsfremgang, lavere optagelsestal på it akademierne og en

skærpet konkurrencesituation. Dette gør det vanskeligt at have en markant

medlemsfremgang.

Vores elektroniske nyhedsbrev er lagt i faste rammer, og udsendes nu regelmæssigt i alle

ulige uger. Omkring 50 % af medlemmerne modtager nyhedsbrevet og vi arbejder konstant

på at få e-mailadresser på alle.

På delegeretmødet i november blev det besluttet, at SAM-DATA fremover skal have to

næstformænd, og der blev indført 3-årige delegeretmøder for bl.a. at spare ressourcer.

Landsforeningen HK Grafisk Kommunikation

Med mere end 190 gennemførte kurser og arrangementer, der samlede mere end 3.300

deltagere, nåede aktivitetsniveauet for den tværgående landsforening i 2006 endnu engang

nye højder.

Brancheklubberne i Østjylland og København tegnede sig for 77 af arrangementerne, og der

er tendens til en stadig stigende aktivitet i hhv. Nordjylland og omkring Esbjerg.

Omdrejningspunktet er stadig det meget velfungerende samarbejde med de tekniske skoler

om udbud af efteruddannelseskurser, men der er dog også en udvikling i retning af flere

kurser og foredrag, der afholdes med andre samarbejdspartnere end de tekniske skoler.

Kurserne er meget populære, og der er desværre stadig mange, som får afslag.

Samarbejdet med de tekniske skoler er nu for tredje år i træk fulgt op med en efteruddannelseskonference.

Det har vist sig at være meget givende og bidraget til en positiv vilje

hen over bordet til at få tingene til at ske. Denne gang var deltagerkredsen udvidet med

repræsentanter fra Den Grafiske Højskole, Handelsskolerne og Syddansk Universitet.

Formålet med konferencen var at tænke i og udvikle både videre- og efteruddannelse.

På det overordnede plan holdt landsforeningen delegeretmøde i marts måned. Det betød

bl.a. goddag til Lise Jensen (Esbjerg) som ny formand for landsforeningen. Det

gennemgående tema for delegeretmødet var efter- og videreuddannelse, og der blev bl.a.

diskuteret behovet for og mulighederne i en uddannelsesfond.

De lokale arrangementer er i løbet af året blevet suppleret med foredragsturneer om En

smart arbejdsgang i grafisk produktion, Spilgrafik, Design af logoer, InDesign og PDF

korrektur. I foråret deltog mere end 150 i årets inspirationskonference med foredragsholdere

fra Tyskland, Sverige og Danmark. Der er desuden afholdt studietur for medlemmerne til

IPEX-messen i Birmingham, samt Photokina og Gutenbergmuseet i Mainz.

Den primære kommunikation med medlemmerne foregår via hjemmesiden hk-gk.dk. Det er

her man bl.a. kan følge med i kursusudbuddet, tilmelde sig og melde afbud, og i øvrigt

benytte sig af de medlemsrabatter, der tilbydes til landsforeningens medlemmer fra udgivere

af fagblade og faglitteratur. I 2006 var der på landsforeningens hjemmeside i gennemsnit

1.941 unikke besøgende pr. måned.

Landsforeningen tæller 9.563 medlemmer og har to ansatte – en faglig og en administrativ

sekretær.


111

LAK – Landsforeningen for Kommunikation i HK

Nyt navn

I starten af 2006 vedtog LAK’s bestyrelse, at landsforeningen skulle ændre navn.

”Landsforeningen for Erhvervssprog og Kommunikation” blev forkortet til ”Landsforeningen

for Kommunikation”. Dermed opnåede man en bedre overensstemmelse mellem forkortelsen

LAK og landsforeningens fulde navn. Ændringen skete samtidig i erkendelse af, at LAK’s

medlemmer arbejder inden for det brede felt ”kommunikation”, hvilket er en passende

fællesbetegnelse, der i sagens natur også dækker (erhvervs)sprog.

Nyt logo

I forbindelse med navneændringen blev det også besluttet at revitalisere LAK’s logo. Man gik

derfor bort fra @’et, der tidligere prydede logoet, og over til et logo med fire bølgende linjer.

Delegeretmøde

I marts måned afholdt LAK sit 3-årlige delegeretmøde på Christiansminde. Over to dage blev

der valgt en ny bestyrelse og ny formand. I alt fire nye medlemmer blev valgt ind i

bestyrelsen, der består af i alt ni medlemmer.

Farvel til Kirsten Aakjær

Efter at have siddet som formand i hele LAK’s levetid, valgte Kirsten Aakjær at takke af. I alt

blev det til mere end 20 år. Gennem alle årene har landsforeningen kunnet nyde godt af

Kirstens store faglige indsigt og utrættelige gå-på-mod i forhold til det organisatoriske

arbejde i LAK. Med Kirsten som formand har LAK været i stand til konstant at forandre sig og

følge med udviklingen på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutionerne. Kirstens

behagelige personlighed og store engagement vil blive savnet fremover.

Goddag til Kit Jespersen

Ny formand for LAK er Kit Jespersen. Kit har været med i LAK’s bestyrelse igennem de sidste

9 år, hvor hun har kørt i et tæt parløb med Kirsten Aakjær – heraf en stor del af tiden som

næstformand. Kit arbejder som fuldmægtig i Danske Regioner med blandt andet redaktionelt

ansvar. En af Kits mærkesager er fortsat at sikre, at de studerende på landets

handelshøjskoler og universiteter bliver sikret så god en uddannelse som mulig med et højt

fagligt indhold.

Jubilæum

I starten af maj måned kunne LAK fejre sit 20 års jubilæum som landsforening i HK. Dagen

blev markeret med en reception i Forbundshuset. LAK ser frem mod de næste 20 år med stor

entusiasme.

Barsel

LAK’s administrative medarbejder, Malene Friborg, fik en søn i starten af 2006 og var som

følge heraf på barsel hele året.

Den faglige sekretær, Christoffer Marckmann, fik en datter (ligeledes i starten af året) og var

på barselsorlov fra juni til november.

Kurser, konferencer og andre arrangementer

LAK’s arrangementer igennem 2006 var en stor succes. Søgningen fra medlemmerne var

stor, og deltagerne sætter pris på det høje faglige indhold, der er i kurserne. Blandt

kursusemnerne i 2006 fandt man eksempelvis journalistisk skrivning, projektstyring, engelsk

grammatik og web-kommunikation.

Freelancer

Nyt team bag freelancer.dk

Freelancer-området ligger fortsat i HK Privat, men nu med Christoffer Marckmann som faglig

sekretær. Samtidig er Tove Christiansen og Susi Pedersen blevet tilknyttet som hhv. faglig

sagsbehandler og administrativ medarbejder.


112

Iværk06

I lighed med tidligere år deltog HK på den årlige iværksættermesse i Forum. Iværk06 finder

sted i Forum i København med over 3.000 besøgende. Freelancer.dk havde en stand med

deltagelse af medarbejdere fra alle relevante dele af HK. Mange gode kolleger lagde en stor

indsats i at præsentere de mange tilbud, som HK har til freelancere.

Fortsat fokus på hjemmesiden

I erkendelse af, at freelancer.dk er den primære indgang for medlemmerne til HK, er arbejdet

fortsat med at øge brugervenligheden på hjemmesiden, der fik nyt design i foråret. Målet er,

at så mange medlemmer som muligt skal kunne finde svar og hjælp online.

Medlemsaktiviteter

Året igennem blev der afholdt arrangementer rettet mod freelance-medlemmerne. Her ses

det tydeligt, at freelancerne er koncentreret om de store byer, primært København og Århus,

da det var her, at der var størst tilstrømning af deltagere. Emnerne var bl.a. salgsteknik,

personlig præsentation og netværksarrangementer.

Politik og internationalt arbejde

I september var der netværksmøde i UNI-regi for faglige konsulenter beskæftiget med

freelancerområdet. Det overordnede emne var freelance-medarbejderes rettigheder i EU med

fokus på, hvordan man kan arbejde hen imod ordentlige løn- og arbejdsvilkår for denne

medarbejdergruppe i Europa.

IT-ordførerskabet

Pressen

It-sekretariatet har gennemført flere konkurrentanalyser om Prosa, Dansk Metal IT og

Finansforbundet, for at forstærke vores indsats på IT-området ikke alene i medierne, på

vores produkter, medlemsfordele, men også vores profilering på hjemmesider m.m..

Samdata og IT-sekretariatet har markeret sig betydeligt bedre og flere gange end Prosa i

dagbladene og Computerbladene på en lang række områder, bl.a. omkring ITbeskæftigelsen,

manglende investeringer i IT-uddannelserne, retten til at surfe privat på

nettet i arbejdstiden, hjemmearbejde og stress, behov for øget it-sikkerhed, e-mærket,

hemmelige jobklausuler, IBM-overenskomsten og regeringens terrorpakke. Sekretariatet har i

samarbejde med vor egen kommunikationsafdeling og to freelance-journalister skabt en

tættere relation, så vi hurtigere kan levere top-historier til medierne.

Ny HK-håndbog om offshore outsourcing

MOOS-projektet 2004-2006 (Making Offshore Outsourcing Sustainable), som HK/Privat har

deltaget i gennem de sidste to år, er nu officielt afsluttet. Projektet var støttet af den

Europæiske Socialfond med 4,3 mio. kr.. Projektet har afholdt syv styregruppemøder og tre

workshops i Antwerpen, i Amsterdam og først i juni måned i HK-forbundshuset, København

med 40 deltagere. HK/Privat har sammen med en stribe europæiske fagforbund udgivet en

ny håndbog, der skal hjælpe tillidsrepræsentanter og fagforeningsfolk, når virksomhederne

vil flytte job til udlandet.

På MOOS-projektets hjemmeside kan du finde en dansk udgave af håndbogen

http://www.moosproject.be. På hjemmesiden findes også et registreringsværktøj MOOS-

Tracker i form af et kort og langt spørgeskema (dansk), hvor tillidsrepræsentanter kan

indberette virksomheder, der benytter flytter job til udlandet. Håndbogen bliver i slutningen

af januar 2007 fulgt op med en CD-Rom, som vil indeholde nationale oplysninger om: love

og regler om masseafskedigelser, virksomhedsoverdragelser, danske undersøgelser om

globaliseringens virkninger for det danske arbejdsmarked m.m..

I forbindelse med lanceringen af håndbogen i slutningen af november har i måttet aflyse fire

planlagte tema-møder. Tema-dagene og de nationale træningsseminarer vil på anden måde

blive udbudt i løbet af 2007, og her vil værktøjsdelen blive udbygget til gavn for HK faglige

tillidsfolk.


113

ITportalen med 716.000 besøg og 33.000 unikke brugere

ITportalen er fortsat en succes http://www.itportalen.dk. Hjemmesiden har siden sin start

haft 716.504 besøg og 33.000 unikke brugere. ITportalen omtaler de sidste nyheder på det

IT-politiske område for ind- og udland og fokuserer på en række temaer som: udflytning af

job, IT-beskæftigelsen, overvågning, it-statistik, nye arbejdsformer og it-jura m.m..

Distancearbejde

Ny aftale om distancearbejde med Dansk Handel og Service og HK/Handel, marts 2006.

Aftalen om distancearbejde er fornyet, og EU-aftalen om telearbejde er indarbejdet. Den

tilhørende vejledning til distancearbejde er udvidet på en række områder, således at

distancearbejde også kan bruges flexibelt og marginalt i forhold til ”det rummelige

arbejdsmarked” fx pga, alder, handicappede, graviditet og sygdom.

Kontrol og overvågning på arbejdspladsen

Ny aftale om TV-overvågning med Handel Transport og Service (HTS), 5. januar 2007

HK/Privat, HK/Handel og Handel, Transport og Service har indgået en ny aftale om en fælles

vejledning i forbindelse med TV-overvågning på kontor- og lagerområdet. Vejledningen

præciserer hvor og hvornår, der må foretages TV-overvågning, herunder at der er

overvågningsfri zoner. Vejledningen nævner samtidig, at TR/samarbejdsudvalget skal

informeres og inddrages ved tv-overvågning, og at der skal skiltes ved TV-overvågning. Ved

TV-overvågning af mulige uoverensstemmelser, som involverer en eller flere medarbejdere,

kan bisidder deltage. Aftalen refererer endvidere til gældende lovgivning på området og

regler for behandling af uoverensstemmelser.

Ny aftale om brug af personoplysninger og persontest på arbejdspladsen med Dansk

Erhverv, januar 2007. Aftale om brug af personoplysninger og persontest med Dansk Handel

og Service, nu Danske Erhverv, forventes underskrevet i januar 2007.

Ny aftale om brug af Internet, e-mail og mobiltelefon på arbejdspladsen med Dansk Erhverv,

januar 2007.

Fornyelse af rammeaftalen om internet, e-mail og mobiltelefoni på arbejdspladsen med

Dansk Handel og Service, nu Danske Erhverv, forventes underskrevet i januar 2007.

Ny LO/DA aftale om kontrolforanstaltninger og tilføjelser til SU-aftalen1. januar 2007

LO har indgået en række aftaler med DA, om fornyelse og tilføjelser til SU-aftalen, som

betyder at globalisering bliver et fokus-område og EU-Telearbejdsaftale bliver et supplement

til SU-aftalen mellem LO og DA. Dog kan der stadigvæk indgås selvstændige aftaler. LO/DA

har ogfornyet aftalen om kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen.

TV-overvågnings-betænkning nr. 1483 af nov. 2006

I forbindelse med beskyttelsen mod terror udvides tv-overvågningen i Danmark.

Medlem af it-Sikkerhedspanelet

HK forsøger til stadighed at blive repræsenteret i råd og udvalg på IT-området. HK er med i

IT-sikkerhedspanelet, som skal rådgive Videnskabsministeriet om tendenser i

teknologianvendelsen, der kan medføre trusler og sårbarheder for it-sikkerheden. HKs

næstformand Karin Bansci er udpeget af videnskabsminister Helge Sander som medlem af

det nye IT-sikkerhedspanel for en 2-årig periode fra 1. januar 2006 til udgangen af 2007.

Panelet består af 17 IT-eksperter, og formand for panelet er advokat Hanne Bender.

Borgernes IKT-kompetencer

Teknologisk institut har på Videnskabsministeriets foranledning foretaget en analyse af

borgernes IKT-færdigheder. En række eksperter, herunder HK, har givet indspil til denne

analyse. Analysen skal understøtte og kvalificere en samfundsmæssig indsats for at styrke

borgernes IKT-færdigheder, så de svarer til fremtidens krævede færdighedsniveau i 2012.


114

Arbejdsmiljø – og medbestemmelsesområdet

Arbejdsmiljøafdelingen i HK/Privat består ved udgangen af 2005 af: 1 afdelingsleder, 1

faglige arbejdsmiljøkonsulent, 1 medbestemmelseskonsulent og 2 administrative

medarbejdere.

Vi arbejder for, at medlemmerne har de bedste arbejdsmiljøforhold og størst mulig

indflydelse på deres arbejdsdag. SR, SU-medlemmer, og andre arbejdsmiljøaktive er rygraden

i dette arbejde. Med vores aktiviteter søger vi målrettet at styrke deres funktion og sætte

støtten til deres fagpolitiske arbejde i centrum. Arbejdsmiljøarbejdet og samarbejdsområdet

er en integreret del af det faglige arbejde.

Vi arbejder på tværs af sektoren, med afdelinger og med arbejdspladser for at styrke de

tillidsvalgtes værdi og indflydelse. Nogle væsentlige nøgleord og aktiviteter er: overførsel af

viden, synlighed, aktiv indflydelse og hurtig faglig assistance.

Afdelingerne har på sektorens foranledning fået en afdelingsmedarbejder, der er ansvarlig

for området. Formålet med at have arbejdsmiljøansvarlige i afdelingerne er at styrke

arbejdsmiljøindsatsen ved øget kontakt og samarbejde mellem afdelingerne og sektoren - og

herigennem ogforbedre serviceringen af både medlemmer og afdelinger.

Afdelingsmedarbejderne har været samlet til en dialogdag for at udvikle dialogen og

diskutere aktuelle problemstillinger.

HK/Privats arbejdsmiljøafdeling har også som mål at få mere kontakt med

sikkerhedsrepræsentanter og kontaktpersoner. Dette gøres gennem regionale temadage,

hvor sikkerhedsrepræsentanter og kontaktpersoner samles til erfaringsudveksling og

præsentation af ny viden. Der har i 2006 været afholdt 3 temadage.

Ved årets udgang var der i HK/Privat 1897 sikkerhedsrepræsentanter mod 2039 året før.

Vilkår for arbejdsmiljøet og Forebyggelsesfonden

2006 har på flere måder sat arbejdsmiljøet endnu højere op på dagsordenen.

Velfærdsforliget afspejlede klart, at man på politisk niveau nu har fået øje på betydningen af

et godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Arbejdsmiljøet blev et vigtigt tandhjul i

beskæftigelsesindsatsen. Sygefravær og nedslidning skal bekæmpes med bedre

arbejdsmiljø..


115

Velfærdsforliget kastede således en luns på 350 millioner om året ind i Forebyggelsefonden

over 8 år. En gigantisk pengekasse, som virksomheder kan søge midler i til forebyggelse af

fx stress og fysisk nedslidning. HK/Privat vil i de kommende år gå aktivt ind i arbejdet, for at

vores medlemmer får del i midlerne.

Velfærdsforliget betød også omkring 100 millioner til at styrke indsatsten mod dårligt

psykisk arbejdsmiljø. Primært til flere tilsynsførende i Arbejdstilsynet, som skal fokusere på

øget kontrol og vejledning omkring det psykiske. Der skal ogforskes i

forebyggelsesmetoder. Det hilser vi med tilfredshed i HK/Privat, idet Arbejdstilsynets kontrol

af det psykiske arbejdsmiljø efter arbejdsmiljøreformen stort set har været ikke eksisterende.

2006 var også året, hvor der blev foretaget et grundigt serviceeftersyn på

Arbejdsmiljøreformen, der trådte i kraft 1. januar 2005. Serviceeftersynet vil bevirke, at

virksomhederne i fremtiden får krav om mere ekstern rådgivning ved Arbejdstilsynets kontrol

af arbejdsmiljøet. Desuden gennemføres screeningerne af virksomhederne i noget ændret

form. Der skal nu ses på alle forhold, og der vil blive gået mere i dybden med indholdet i

arbejdspladsvurderingen og selve arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøportalen og Miljø Nyt

Arbejdsmiljøafdelingen har i 2006 holdt kadencen i nyhedsformidlingen til medlemmerne på

Arbejdsmiljøportalen. Ugens Kommentar om et aktuelt emne er blevet flyttet til torsdag. Der

er ca. 1150 abonnenter, som hver uge får en frisk udtalelse, bliver orienteret om aktuelle

nyheder og kan se kommende su- og arbejdsmiljøaktiviteter. Der er en del reaktioner på

kommentarerne som udtryk for en interesseret læserskare.

Ud over Arbejdsmiljøportalen med Nyhedsbrevet er kvartalsbladet MiljøNyt stadig et

væsentligt kommunikationsmiddel mellem sektoren og de mange sikkerhedsrepræsentanter

og kontaktpersoner, som er valgt inden for HK/Privats område. MiljøNyt orienterer dels om,

hvad der rører sig i sektoren, dels om hvad der sker på arbejdsmiljøområdet generelt.

Som nævnt nedenfor har vi åbnet flere nye hjemmesider. Ud over de nævnte gik vi luften

med www.computersmerter.dk kort før sommerferien. Siden er et tilbud til alle, der arbejder

med computer om forskellige forebyggelsestiltag. Ikke mindst byder siden på en række

programmer med daglige øvelser som kan medvirke til at forebygge smerter – hvis de

kombineres med tiltag, der nedsætter tiden ved det intensive computerarbejde.

De fem mest populære emner på Arbejdsmiljøportalen var voksenmobning, callHK,

sygefravær, hjemmearbejdspladser og psyk-pakken. Læserne brugte mange forskellige

søgeord for at finde frem til et emne. De fem mest brugte i 2005 var i rækkefølge: Mobning,

sikkerhedsrepræsentant, arbejdsmiljø, natarbejde og udbrændthed.

Det psykiske arbejdsmiljø

Stress og et alment dårligt psykisk arbejdsmiljø kom mere med på dagsordenen i 2006

bl.a. som følge af dokumenterede dødsfald og sygefravær som følge af disse påvirkninger.

På Arbejdsmiljøportalen åbnede vi to nye domæner med vejledning om stress og om for

meget arbejde: www.stresset.nu og www.workaholichk.dk

Branchearbejdsmiljørådene

Arbejdsmarkedets parter har store konkrete opgaver i branchearbejdsmiljørådene (BAR), og

HK/Privat deltager aktivt i dette arbejde.

Der igangsættes forskellige initiativer til at støtte den enkelte arbejdsplads i, at der arbejdes

mod et godt arbejdsmiljø. Dette kan være gennem kampagner, temamøder, vejledningsmaterialer,

undervisningsmaterialer – både i elektronisk og i skriftlig form.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne arbejder i dette forum gennem fælles

holdninger og anvisninger til gavn for et godt arbejdsmiljø.


116

I BAR Privat Kontor og Administration er det f.eks. lykkedes at få udgivet en meget brugt

elektronisk vejledning om mobning, og dermed er der sat fokus på dette emne på mange

arbejdspladser. Også APV-arbejdet er forbedret i årets løb med en ny vejledning.

I Grafisk Branchearbejdsmiljøråd er udgivelsen af et 24 siders kvartalsmagasin – Grafisk

BARometer – blevet en stor succes. Magasinet giver nye muligheder i formidlingen af

arbejdsmiljøproblemstillinger til arbejdspladserne. Der kan skabes debat, og temaer i

magasinet kan henvise til vejledninger om emnet – trykte eller elektroniske. Magasinet er i

gang med sin 2. årgang, og tanken er, at det skal fortsætte. Rådet har også lanceret

www.sysnergonomi.dk, der vel sagtens er den bedste hjemmeside om det emne. Endelig bør

det nævnes, at der blev produceret en anti-mobnings håndbog, som kun findes i elektronisk

form på www.grafiskbar.dk

Museskader

Museskader var fortsat meget omtalt i årets løb, hvor de første egentlige anerkendelser fra

Erhvervssygdomsudvalget lagde en helt ny linje på området.

HK/Privat sætter fortsat dagsordenen overfor arbejdspladser og offentlighed med klare

meldinger om, at ingen skal finde sig i gener, skader og smerter.

Vi må dog konstatere, at mange medlemmer har ondt og har smerter ved musearbejde, og vi

opfordrer derfor alle til at undgå at bruge for mange timer ved intensivt musearbejdeog

opfordrer til, at der bliver sagt fra på den enkelte arbejdsplads overfor forkert organisering

af muse – og skærmarbejde.

Kviksølv og tandklinikassistenter

Tandklinikassistenter, der helt frem til 1980erne arbejdede ubeskyttet med kviksølv og

amalgam, oplever i dag symptomer, der kan tyde på, at de har været udsat for

påvirkninger langt over grænseværdien og endda forgiftninger.

HK-afdelingerne har 1732 henvendelser fra tidligere og nuværende tandklinikassistenter,

som har fortalt om symptomer på kviksølvforgiftninger i forbindelse med omtalen af

klinikassistenters arbejde med sølvamalgam.

HK har registreret alle henvendelser og har udsendt en folder om emnet til alle, der har

henvendt sig.

Vi har modtaget 775 arbejdsskadeanmeldelser, som er videresendt til

Arbejdsskadestyrelsen.

Der er bl.a. på baggrund af HK`s krav iværksat to forskningsprojekter på området, som

skal medvirke til at give et større vidensmæssigt grundlag for sagens videre forløb.

Sagen om kviksølv opdaterer vi løbende på www.kviksoelv.dk, hvor alle interesserede

og ikke mindst pressen følger udviklingen.

Arbejdsmiljøkonference og afdelingsarrangementer

HK/Privat rullede sin årlige landskonference ud i dagene 3.-4. februar 2006 under temaet

fundament for fremtiden”. Konferencen var fuldt booket med ca. 110 deltagere, der blev

ladet op med den nyeste viden om museskader, screening og arbejdsmiljøreform,

sygefravær, værktøjer mod mobning, mediation og fremtidens arbejdsmiljøproblemer. En

viden, der netop gir fundament for det videre arbejde på arbejdspladserne.

Natarbejde

Natarbejde og dets skadelige virkninger på helbredet har i 2006 været i stadig stigende

fokus, og temaet ubekvemme arbejdstider er inddraget i den samlede diskussion i relation til

OK 2007. En konference i juni afslørede et stort behov for information til medlemmerne om

det gratis helbredstjek. På den baggrund har HK/Privat udarbejdet pjecen ”Helbredstjek ved

natarbejde”, som oplyser om reglerne og ikke mindst giver inspiration til indhold i en

lokalaftale.


117

GIMKs Arbejdsmiljøudvalg

Grafisk Industri- og Medie Kartels arbejdsmiljøudvalg har haft to væsentligste aktiviteter i det

forgangne år. Det ene var tilrettelæggelsen og gennemførelse af konferencen om ”skiftehold

og natarbejde”, som samlede op mod 100 tillidsfolk – tillidsrepræsentanter og

sikkerhedsrepræsentanter – og vedtog en udtalelse om mindre arbejdstid og mere

indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.

Det andet drejer sig om et forsøgsprojekt om brug af konfliktmægling som metode til at

forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Dette forsøg gennemføres sammen med

Emballageindustrien, men er initieret af kartellet. Projektforløbet er toårigt og løber derfor

også i 2007.

Medbestemmelsesområdet

Medbestemmelsesområdet har forsat den positive opmærksomhed fra de

forudgående år, som betyder en stadig øget fokusering på området fra omverdenen.

Vigtigheden af inddragelse af medarbejderne i en øget global konkurrence, betyder at

flere virksomheder ønsker at få samarbejdet i virksomhederne til at fungere optimalt.

Både EU og det danske folketing har også taget både aftale- og lovgivningsinitiativer,

som lægger vægt på, at samarbejde og Information og høring kommer til at fungere

optimalt på arbejdspladserne bl.a. ved øget inddragelse af samarbejdsudvalgene.

Dette betyder også, at medbestemmelsesområdet i året, der er gået, fortsat har øget

indsatsen i forhold til samarbejdsudvalg, tillidsfolk, medlemmer og

afdelingsmedarbejdere. Så de kan håndtere nye aftaler og lovgivning, både teoretisk

og i praksis. Dette gøres ved en stadig udbygning af kurser både centralt, i

samarbejde med HK/Handel og kursusafdeling, samt med lokale kurser i HK

afdelingerne både til SU og A/S bestyrelsesmedlemmer. Der har ligeledes i

samarbejde med HK/Handel været afholdt et pilotkursus for afdelingsmedarbejdere

om SU-aftalerne på det private område, hvilket betyder at dette kursus fra 2007 bliver

en del af medarbejderuddannelsen. Ligeledes har HK/Privats

medbestemmelsesområde taget initiativ til at få startet udviklingen af et

samarbejdsspil, som er færdigt medium 2007.

Selv om medbestemmelsesområdet hele tiden er med fremme, når det gælder

udvikling af nye værktøjer, er en af områdets fornemste opgaver fortsat at løse brud

på samarbejdsaftalen samt rådgive i brug af aftalen, og derved komme ud på de

enkelte arbejdspladser og hjælpe dem til at få samarbejdet og samarbejdsudvalg til at

fungere. Derfor har samarbejdskonsulenten været i mange forskellige typer

virksomheder indenfor HK/Privats brancher, såsom Emballagevirksomheder,

boligselskaber, fagforeninger, rederier samt service og advokatvirksomheder m.fl. En

anden del af arbejdet er gået på partssamarbejdet bl.a. i forhold til at præge

samarbejdsområdet og bl.a. sætte fingeraftryk i den nye samarbejdsaftale, som

træder i kraft 1.1.2007.

En anden vej til at præge debatten i offentligheden samt indholdet i

personalepolitikken og samarbejdet i virksomhederne, er at medvirke aktivt i

medierne.

Medbestemmelsesområdet arbejder specielt godt sammen med resten af

arbejdsmiljøområdet, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø. Hvilket bl.a. har

betydet, at der nu er i gang sat projekt omkring konfliktmægling/mediation i

Emballageindustrien.


118

Uddannelsesområdet

”Målrettede efteruddannelsesforløb”, -

AMU regi

Branchesektion It/ Medie & Kommunikation:

Kursusudbud (AMU) for administrativt ansatte og tegnere/grafikere i Dagbladsbranchen. I

foråret 2006 er der udbudt 7 kurser, alle er gennemført, 3 er dubleret. Ca. 150 kursister har

anvendt tilbuddet. Henvendelser fra arbejdsgivere om udbud af flere kurser

I efteråret 2006 er der udbudt i alt 13 kurser på de 3 samarbejdende skoler, Niels Brock,

Århus Købmandsskole og Roskilde Tekniske Skole. Ud af de 13 kurser er de 11 gennemført,

og 2 er blevet slået sammen. 3 af kurserne er forlagt som internatkurser/weekendkurser. Til

enkelte af dem er der hyret undervisere ude fra ”arbejdslivet”.

Uddannelsesafdelingen har været involveret i efteruddannelsesseminar i oktober 2006 for

samarbejdspartnere i Grafisk Kommunikation. Seminaret blev afviklet under overskriften

”Bredde i efteruddannelsen”. Seminaret var godt besøgt, og indholdet og resultaterne gode.

Der blev kastet lys på ønsket om og mulighederne for videregående uddannelser og for mere

brede efteruddannelser, der kan gøre jobmulighederne bedre..

Branchesektion Sundhed og Velvære

I løbet af året blev der udviklet og udbudt et nyt kursus: ’Kommunikation i praksis’ for

lægesekretærer. I alt blev der afholdt 7 kurser fordelt på Århus og København. Markedsføring

er sket i samarbejde med Praktiserende Lægers Arbejdsgiverorganisation. Kontakt er taget til

Dansk Tandlægeforening med henblik på et lignende forløb for tandklinikassistenter i

efteråret 2006. Kurserne udbydes landsdækkende i 2007.

Klinikpersonalets uddannelsesdag for lægesekretærer

Klinikpersonalets uddannelsesdag afholdtes første gang i oktober 2005 med 165 deltagende

lægesekretærer. Udvikling sker i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og Praktiserende

Lægers Arbejdsgiverforening og finansieres delvis af uddannelsesfonden på området. I 2006

blev dagen afholdt to gange pga. succes’en i 2005 med i alt 350 deltagere, heraf ca. 225

lægesekretærer.

Branchesektion Privat Service og Produktion

Der er for begge branchesektioner udbudt efteruddannelseskurser i både foråret og efteråret

2006 i samarbejde med Randers Handelsskole, Business College Syd i Sønderborg og

Roskilde Handelsskole. Det har været et sejt træk at sætte dette i gang, men alle – både

uddannelsesafdelingen her, branchesektionerne og skolerne - har gjort og gør stadig et stort

arbejde, og det er besluttet at fortsætte processen i 2007.

Branchesektion Organisationer

Udbudt 5 kurser, postkort udsendt til alle medlemmer, med opfordring om at gå på

Branchesektionens hjemmeside for yderligere informationer og tilmelding. Tilmeldte 27. 1

kursus gennemført. Ved aflysning pga. for få tilmeldte, tilbudt nyt kursus på anden

skole/dato.

Branchesektion Transport og Turisme

Branchesektionen Transport og Turisme har udviklet en folder, som beskriver mulighederne

for efteruddannelse inden for AMU-systemet. Folderen er udsendt til samtlige afdelinger i

februar 2006.

For første gang – AMU til Kasino området. Marts 2006 blev lavet en aftale med

Kasinoforeningen (under HTS-A) om at lave brancheintroducerende AMU forløb for ca. 200

medarbejdere ved kasinoerne i Danmark. Sammen med Århus Købmandsskole blev igangsat

et udviklingsforløb, der førte til et 6 dages internat forløb fordelt på to moduler. Forløbet

blev afprøvet og tilrettet,. Planen er at ca. 200 medarbejdere skal gennemgå kurset i

perioden 2007-9. Kurser går i drift forår 2007.


119

Sammen med HK/Handel er igangsat to projekter, som har til formål at styrke forholdet

mellem elever under praktisk uddannelse og deres oplæringsansvarlige. Begge projekter

har til formål at udvikle materialer/værktøjer på Nettet, som støtter den oplæringsansvarlige.

Med HTS blev i 2005 udviklet den lille pixi folder: Oplæring - råd og vink, hvor første, andet

og tredje oplag på i alt 8000 ex var væk primo november 2006. Med Dansk Handel & Service

igangsat projekt vedr. hjemmeside rettet mod oplæringsansvarlige med formålet at hæve

kvaliteten i den praktiske del af uddannelsen, går i drift 1. kvartal 2007.

Sammen med Dansk Handel & Service og HK HANDEL udviklede sektoren i 2004

hjemmesiden www.samtalens123.dk, som har udviklet sig til Danmarks førende side for

medarbejderudviklingssamtaler. I 2006 var antallet af brugere ca. 30.000.

Uddannelsestiltag for A-kassemedarbejdere.

En arbejdsgruppe under Branchesektion Organisationer har i et samarbejde med

uddannelsesafdelingen, Uddannelsesnævnet og Randers Handelsskole udviklet en ”trampet

sti” indenfor specialet Administration der retter sig mod jobområder indenfor Akasseområdet.

Uddannelsesnavn ”Arbejdsmarkeds medarbejder”.

Fagligt udvalg for Kontor har godkendt uddannelsesretningen og uddannelsesnævnet har

sendt papirerne til Undervisningsministeriet til godkendelse. Branchesektion Organisationer

arbejder på markedsføring af uddannelsen, bl.a. ved at udarbejde informationsmateriale til

både potentielle elever, arbejdsgivere og skoler. Der er gennemført 2 informationsmøder, et i

København og et i Randers. Begge var velbesøgte, og der vistes stor interesse for tiltaget.

Randers Handelsskole udbyder linien og ønsker at starte i januar 2007, hvis det er muligt.

Hvad motiverer til uddannelse?

I 2006 har sektoren vha. analysebureauet WILKE gennemført to undersøgelser af for det

første, hvad der motiverer medlemmerne til at (efter)uddanne sig og for det andet, om der

opleves særlige barrierer for adgangen til at uddanne sig. Der er udsendt pressemeddelelser

ift. resultaterne fra begge undersøgelse, og resultaterne er indgået i kravene til ok 2007.

Fagprøveprisen på det merkantile område 2006

I august 2006 uddeltes fagprøveprisen for fjerde gang til bedste fagprøve på kontorområdet

samt handelsområdet. Eleverne fik 2006 euro til rejselegat, virksomheden en plakette for

bedste oplæring. Skete i samarbejde med HK HANDEL og HTS-A. Uddeles igen i 2007.

Praktikpladskampagne på det merkantile område

Primo maj 2006 igangsættes en kampagne der indeholder udsendelse af diverse

informationsmaterialer til LOP konsulenter og virksomheder, annoncer i dagblade og

brancheblade, pressemeddelelser mm. Formålet var at skaffe flere praktikpladser både i

forhold til de ’gale’ erhvervsuddannelser og de nye korte erhvervsuddannelser. Kampagnen

var et samarbejde mellem sektoren, HK HANDEL og Dansk Handel og Service. Er finansieret

af uddannelsesfonden for kontor-lager området.

”Tag en lærling” – et samarbejdsprogram med Dansk Maskinhandlerforening om ændring og

markedsføring af EUD-uddannelsen samt konkret samarbejde med udvalgte virksomheder

om at skaffe unge til branchen. Sker i samarbejde med Års Handelsskole.

På det grafiske område har årets største nyhed været, at en ny erhvervsuddannelse har set

dagens lys. Uddannelserne til grafisk trykker, bogbinder og serigraf er nu samlet i en helt ny

uddannelse med betegnelsen Grafisk Tekniker.

Uddannelsen blev en realitet fra 1. oktober 2006.

De konstant faldende elevtal var årsagen til, at det faglige udvalg for de grafiske uddannelser

tog initiativet til sammen med skolerne at samle det tre gamle uddannelser til en helt ny

uddannelse.


120

Uddannelsen varer 3½ år og veksler mellem praktik i en godkendt virksomhed og

skoleophold.

Uddannelsen starter op med et obligatorisk grundforløb på indgangen Teknologi og

kommunikation, og varer 25 uger.

Herefter fortsætter eleven på hovedforløbet som grafisk tekniker elev.

Undervejs i hovedforløbet skal eleven på skoleophold 3 gange,

I hhv. 7-7- og 6 uger. Eleven afslutter sin uddannelse med en svendeprøve.

Den grafiske tekniker vil kunne stå for produktionen af trykt kommunikation fra dele af

prepress over tryk og print området til det færdige produkt – og som noget helt nyt dækkes

også områderne digital tryk og stor format print.

Uddannelsen gennemføres på tre tekniske skoler, de udbydende skoler er Københavns

Tekniske skole – Aalborg tekniske skole. samt CEU Kolding.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolerne eller til

Grafisk Uddannelsessekretariat, Ny Vestergade 17, 1471, København K

Tlf. 33 11 45 11. eller læse mere på www.grafiske-uddannelser.dk

Ny AMU – web portal

Der er præsenteret en ny AMU webportal for grafiske efteruddannelser på www.grafiskeefteruddannelser.dk

kan man se udbudet på de enkelte skoler over hele landet.


HK/Stat

121

Løn- og komptenceudvikling skal følges ad

Udover højere løn resulterede overenskomstfornyelsen blandt andet i en mere forpligtende

samarbejdsaftale, med et godt psykisk arbejdsmiljø som udfordring, fortsat fokus på løn- og

kompetenceudvikling og en lang række initiativer som følge af kommunalreformen pr. 1.

januar 2007 og arbejde med forsvarsforlig og store reformer indenfor politiet, domstolene

og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Meget af arbejdet er sket som en

udløber af HK/Stats handlingsplan for 2006.

- Med aftalen om kompetenceudvikling må også topledelser, give udviklingen af ledere og

medarbejdere den fulde opmærksomhed og stille krav til de øvrige ledelseslag om at få ført

ordene ud i handling. Det er grundlaget for, at staten kan løfte fremtidens store

udfordringer. Peter Waldorff

Sekretariatets opbygning

I sekretariatet er der følgende 3 teams:

• Sekretariats Team

• Fagligt Team

• Kommunikations Team

Formålet er, at skabe en klar og gennemskuelig ledelse – og at fremme en arbejdsform, som

på en gang tilgodeser behovet for at løse de mange opgaver og rummer udvikling og

udfordring for medarbejderne.

Opgaver løses på tværs

Siden 2000 er mange arbejdsopgaver udført i tværgående arbejdsgrupper i sekretariatet. Det

er et selvstændigt mål i HK/Stat fortsat at udvikle og fremme en projektorienteret

arbejdsform. Vi skal arbejde mere sammen i sekretariatet for at løse opgaverne – og for at

udnytte og udvikle de enkelte medarbejderes kompetencer.

Sekretariatsteamet

Denne del af beretningen omhandler aktiviteter i Sekretariats Teamet. Organisatoriske emner

er omtalt i slutningen af årsberetningen.

Din hverdag - vores fokus. Kongres juni 2004

Under kongressloganet ”Din hverdag – vores fokus” afholdt HK/Stat den 5. ordinære kongres

i Herning i juni 2004.

Handling ud fra ordene

På kongressen vedtog HK/Stat et målprogram for kongresperioden 2004-2008 der

indeholder en beskrivelse af de mange og komplekse udfordringer sektoren står overfor og

som der arbejdes konkret med via den handlingsplan som sektorbestyrelsen hvert år

udarbejder. Nærmere herom samt status med målprogram 2004-2008 under Fagligt Team.

Sektorbestyrelsen

Arbejdet i sektorbestyrelsen var intenst i 2006. I overskriftsform bl.a. med forskellig

opfølgning efter forbundets kongres i november 2005, evaluering af bestyrelsens

arbejdsform, HK’s nye ligelønsværktøj udarbejdet på baggrund af HK’s lønstatistik 2005,

temadrøftelser og status om HK/Stats handlingsplan 2006 indenfor emnerne:

kompetenceudvikling, kommunikation/presse/lobby, arbejdsmiljø og ny løn ligesom der var

evaluering af handlingsplan 2005. Herudover var der også temadrøftelser om digitalisering,

uddannelse og modernisering af den offentlige sektor.

Efter forbundskongressen i oktober 2005


122

Efter afstemningen på forbundskongressen aftaltes der mellem HK/Kommunal og HK/Stat

lidt gensidig tænkepause. HK/Stats bestyrelse fastlagde på et møde i marts 2006 det interne

grundlag for det videre arbejde. HK/Stat står fortsat bag strukturbeslutningen fra juni 2003

og vil fortsætte samarbejdet med HK/Kommunal på et nyt grundlag der respekterer begge

parters eksistens.

Overenskomst 2008 (OK08)

På årets sidste bestyrelsesmøde blev så småt taget hul på overenskomstforhandlingerne i

2008, idet bestyrelsen havde en første drøftelse af følgende 4 temaer: Attraktive

arbejdspladser for erfarne medarbejdere, arbejdstid/fridage/særlig feriegodtgørelse,

familiepolitik/barsel og arbejdsmiljø.

HK/Stat politikker

Sektorbestyrelsen fastlagde med baggrund i temadrøftelser sektorens politik indenfor

modernisering af den offentlige sektor og digitalisering.

HK PULSEN

Resultatet af den store HK undersøgelse, PULSEN blev drøftet på flere bestyrelsesmøder i

forhold til såvel medlemmernes som tillidsrepræsentanternes besvarelser. Hovedbestyrelsen

har overordnet fastsat nogle temaer der går igen på tværs i organisationen og PULSEN blev i

løbet af 2006 fusioneret ind i arbejdet med HKs strategiprojekt ”Nyt HK’.

HKs strategiprojekt, ’Nyt HK

Sektorbestyrelsen er løbende holdt orienteret om ’Nyt HK’ som er forankret i HKs

hovedbestyrelse.

Bestyrelsens arbejdsform/-grundlag – ’årshjulet’

I august 2004 besluttede bestyrelsen sig for arbejdsform/-grundlag. Det blev evalueret i

januar 2006 og ajourført. Sektorbestyrelsen arbejder bl.a. ud fra et såkaldt ’årshjul’ hvori der

er fastlagt et antal temaer i 2007, bl.a. handlingsplaner, OK08 m.m.

Udskiftninger i sektorbestyrelsen

Der har været to udskiftninger i bestyrelsen i 2006. Lisbeth Holm Petersen, amtskreds

København er erstattet af Ingrid Kryhlmand og Rose Marie Vergo, Amtskreds Nordsjælland er

erstattet af Ole Danborg.

Statsansattes Kartel (StK)

Siden 2001 har HK/Stats formand, Peter Waldorff været formand for StK. HK/Stat er

herudover repræsenteret i StKs forretningsudvalg ved næstformand, Thora Petersen. HK/Stat

har 6 pladser i StKs hovedbestyrelse og 24 delegerede til StKs kongres. Der er ekstraordinær

kongres i efteråret 2007 hvor der bl.a. skal udtages generelle krav til aftale- og

overenskomstforhandlingerne i 2008.

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

Siden 2001 har HK/Stats formand, Peter Waldorff også været formand for

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Peter Waldorff står således fortsat i spidsen i forbindelse med overenskomst- og

aftaleforhandlinger m.m. for statens knap 160.000 ansatte; senest gennemført ved

overenskomstforhandlingerne i 2005 og næste gang i foråret 2008.

Kommunikationsteamet

Kommunikations Teamet er HK/Stats mindste hold. To journalistiske medarbejdere besætter

posterne som henholdsvis redaktør/leder af teamet og webredaktør, mens to administrative

medarbejdere udfylder rollerne som administrativ bladsekretær og webmaster – begge er

samtidig tilknyttet Sekretariats Teamet, hvor de også varetager opgaver.


123

Desuden driver teamet en journalistisk uddannelsesstilling, som afhængig af udvalget af

praktikansøgere besættes med en journaliststuderende fra enten Danmarks

Journalisthøjskole, Syddansk Universitet eller RUC. I 2006 var praktikanten frem til udgangen

af juli måned fra RUC. 1. august startede en praktikant fra DJH i en seks måneders stilling.

Driftopgaverne

Driftsopgaverne er primært produktion af medlemsbladet HK Statbladet og hjemmesiden

hk.dk/stat med tilhørende nyhedsbreve. Dertil kommer presserådgivning og pressekontakt.

I 2006 var arbejdet med at udvikle det nye hk.dk/stat et stort emne. Arbejdet hermed er en

del af HK/Stats handlingsplan og er nærmere beskrevet under emnet status handlingsplan

2006.

Bladsamarbejdet og læserundersøgelse

I 2006 fortsatte det bladsamarbejde mellem forbund og sektorer, som blev indledt i august

2005. En læserundersøgelse i foråret 2006 viste, at læserne tager godt imod HK Statbladet i

dets nuværende form. Der er meget godt læsestof og indholdet er troværdigt og relevant for

arbejdslivet, mener læserne ifølge undersøgelsen, der blev foretaget af Epinion A/S for HK.

Op mod hver tredje synes, at HK Statbladet er blevet bedre siden omlægningen i august

2005. 34 pct. synes det samme om bladet nu som tidligere. To pct. finder, bladet er blevet

dårligere, viste undersøgelsen.

Omkring hver sjette læser bruger mere tid på at læse bladet efter omlægningen, mens hele

64 procent bruger lige så lang eller kort tid på HK Statbladet som før. Godt hver fjerde synes,

at sammenlægningen af bladene har gjort kommunikationen fra HK mere overskuelig. 23

pct. kan ikke se nogen forbedring på det punkt, fremgik det af undersøgelsen.

Læs mere om undersøgelsens resultater på www.hk.dk/stat - søg på »læserundersøgelse«.

HK PULSEN har også berørt medlemskommunikation, herunder medlemsblade og der er

generelt stor tilfredshed med HK/Statbladet.

Også samarbejdet med HK/Stat København om udgivelsen af afdelingens medlemsblad

HK/Statbladet København seks gange årligt fortsatte. Afdelingen valgte at udvide sidetallet

fra otte til 12 sider pr udgivelse. Fra 2007 reduceres sidetallet dog igen til 8 sider pr

nummer.

Fagligt team

HK/Stats Handlingsplan 2006 og 2007

Udmøntning af HK/Stats målprogram 2004- 2008, handlingsplan 2006

HK/Stats kongres vedtog i juni 2004 Målprogram 2004 – 2008. Målprogrammet indeholder

sektorkongressens beslutninger om HK/Stats samlede indsats i de kommende fire år.

Målprogrammet opererer med mål af generel karakter, som efterfølgende skal prioriteres og

omsættes til handling. HK/Stats bestyrelse beslutter og fastlægger Handlingsplanen for et år

ad gangen.

Handlingsplanen udpeger de strategiske faglige indsatsområder for HK/Stat og anviser,

hvordan vi så konkret som muligt, vil opnå målene ved inddragelse af alle led i

organisationen.

Bestyrelsen har besluttet at to af indsatsområderne fra Handlingsplan 2005 skulle

videreføres i 2006:

• Kommunalreformen

• Kommunikation, presse og politisk lobbyarbejde

Herudover besluttede bestyrelsen at prioriteret to nye indsatsområder:


124

• Ny løn

• Arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress

Kommunalreform. Reformen er virkelighed

Vi har i Reformsekretariatet, HK/Kommunal og HK/Stat – fra lokal og central side – arbejdet

hårdt i 2006 for at være klar til, at reformen bliver til virkelighed den 1. januar 2007.

En af Reformsekretariatets væsentligste opgaver har i 2006 været at arbejde tæt sammen

med de to sektorer for at sikre den bedst mulige medlemsoplevelse i forbindelse med, at

mange medlemmer har skiftet sektor. Fra kommunal til stat eller den anden vej. Vi har hele

tiden haft og vil i 2007 fortsat have fokus på at støtte medlemmerne gennem processen

overenskomstmæssig, juridisk og fagligt. Støtten forsvinder ikke 1. januar 2007.

Men en stor del af Reformsekretariatet arbejde er nu gjort – men der er noget tilbage fx

fortsætter vi i 2007 med møder for medlemmer inden for beskæftigelsesområdet og

miljøområdet. På de indre linjer begynder vi i 2007 at forberede, at vores reformarbejde

bliver en del af det løbende arbejde i HK/Kommunal og HK/Stat.

Når Reformsekretariatet lukker og slukker har vi været i gang i 3 år med reformarbejdet, og

over de 3 år har der været sat 20 millioner kroner af til at bruge lokalt. Pengene er brugt på

ansættelse af reformmedarbejdere, fyraftensmøder, konferencer osv.

Reformsekretariatet lukker og slukker 30. juni 2007.

Reformsekretariatets samarbejder

Udover det uformelle samarbejde i hverdagen mellem Reformsekretariatet og de to sektorer,

samarbejder Reformsekretariatet med sektorerne i 2 mere formelle fora:

Vi samarbejder med de lokale afdelinger i en ERFA-gruppe, hvor deltagerne er kollegaer, der

enten er ansatte for de lokale reformmidler eller kollegaer, der arbejder med reformen.

ERFA-gruppen diskuterer, hvordan arbejdet med kommunalreformen går ’ude i landet’, og

hvilke behov der er brug for fra Reformsekretariatet – og hvornår.

Udover ERFA-gruppen arbejder Reformsekretariatet sammen med sektorerne og

sektorudpegede afdelingsmedarbejdere i Kritisk Forum. Kritisk Forum skal komme med

(kritiske) indspark til Reformsekretariatets aktiviteter og til de forskellige områder, der er i

spil i kommunalreformen.

Reformaktiviteter

Generelt har 2006 stået i medlemsmødernes tegn – møderne har primært været holdt i

kommuner i samarbejde med de lokale afdelinger. Året begynder med 6 møder for

ledermedlemmer i HK/Kommunal og i HK/Stat. På dagsordnen var rettigheder og pligter og

de psykologiske aspekter for lederne i en reformtid.

Udover de mange medlemsmøder, har der været en række reformaktiviteter for

tillidsrepræsentanter, afdelingsmedarbejdere mm.

I juni var dagsordnen regionernes udfordringer og arbejde, ansættelsesretlige forhold og

tilpasningsforhandlinger for amt til kommune på temadagen for tillidsrepræsentanter,

MTHSU-repræsentanter og afdelingsmedarbejdere.

September blev måneden, hvor Reformsekretariatet opretter en reformlinje som støtte til

tillidsrepræsentanter, som arbejder med kommunalreformen i HK/Kommunal og HK/Stat.

Reformlinjen fortsætter indtil juni 2007 og er et supplerende tilbud i forhold til de tilbud,

som afdelingerne og afdelingsmedarbejderne giver tillidsrepræsentanterne i det eksisterende

system. Så tillidsrepræsentanten kan ringe til den nye reformlinje, hvis han/hun har brug for


anonym psykologisk rådgivning.

125

I løbet af efteråret kommer der fart på reformaktiviteterne. I oktober holdt

Reformsekretariatet i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening et kursus om

kommunalreformen for tillidsrepræsentanter fra HK/Kommunal, HK/Stat og Dansk

Socialrådgiverforening. Kurset var for tillidsrepræsentanter, som var nyvalgte, og som ikke

havde deltaget i de tidligere reformkurser (se årsberetning 2005), og for erfarne

tillidsrepræsentanter, som ikke ”nåede” at deltage i første runde af reformkurserne i 2005.

I november holder Reformsekretariatet en temadag om ny løn og kompetenceudvikling, nye

klubber, tilpasningsforhandlinger, lokale forhåndsaftaler og netværksdannelse. Temadagen

var for centrale MTHSU-repræsentanter i de nye storkommuner, fællestillidsrepræsentanter

fra ikke sammenlægningsramte kommuner og sektorbestyrelsesmedlemmer.

Senere i november holder Reformsekretariatet i samarbejde med HK/Kommunal og HK/Stat 8

regionale temadage i forbindelse med overgang fra amtskommunen til statslig selvejende

institution på uddannelsesområdet. Dagsordnen på temadagene er: at være ansat i en

statslig selvejende institution; aftalesystem og sammenhæng mellem aftalerne; og

tillidsrepræsentantens rolle og opgaver.

Temadagene er for tillidsrepræsentanter, stedfortrædere, samarbejdsudvalgsmedlemmer,

kontaktpersoner eller andre HK-repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne. Derudover

inviteres en leder fra institutionerne.

Den sidste reformaktivitet i 2006 er en temadag på beskæftigelsesområdet i december, hvor

afdelingsmedarbejderne blev klædt på til at klare udfordringerne på de 77 jobcentre, der

ikke bliver pilotjobcentre. På beskæftigelsesområdet falder meget på plads sidst på året.

Aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i de fælles jobcentre bliver aftalt på plads. Og

aftalen mellem Kommunernes Landsforening og blandt andet HK/Kommunal om overgangen

for de statslig ansatte AF-medarbejdere til kommunal ansættelse kommer på plads – efter

hårde forhandlinger gennem det meste af 2006. Medlemmerne på beskæftigelsesområdet fik

lige inden jul brev om sidste nyt på området.

Reformsekretariatet sender i december sammen med de 2 sektorer et notatet ”Gode råd til

klubdannelse på jobcentrene” til afdelingsmedarbejdere og tillidsrepræsentanter, da der på

de fleste jobcentre vil være to HK-klubber, en kommunal og en statslig – og derfor brug for

gode råd til samarbejdet. Derudover vil der i marts 2007 komme 4 møder for de overførte

AF-medarbejdere om aftalen om overgang på beskæftigelsesområdet og om særvilkår.

Reformsekretariatet og HK/Stat påtænker at holde 2-4 medlemsmøder rundt om i landet for

medlemmerne på de syv nye statslige miljøcentrene først i 2007. Indholdet på møderne vil

tage udgangspunkt i tilpasningsforhandlinger og aftalen om særvilkår.

Materialet til alle reformaktiviteterne i 2006 ligger på Reformsekretariatets sider på

intranettet under undervisningsmaterialer.

Sidste nyt på www

Reformhjemmesiden – www.hk.dk/reform – er en central informationskanal om reformen til

medlemmer og til potentielle medlemmer, så de kan se, at HK har fingeren på pulsen i

forhold til reformen.

På reformhjemmesiden kan man finde svar på spørgsmål om reformen, finde sidste nyt,

finde information om, hvad der sker på de forskellige reformramte områder (Uddannelse,

Miljø, SKAT, Beskæftigelse, Amtgårde/Rådhuse, Øvrige områder), finde nøgledokumenter,

love og høringssvar mm.


126

Man finder svar på spørgsmålene i spørgsmål/svar kataloget: ”Få svar”. Her er stort set alt

om rettigheder, vilkår og pligter. ”Få svar” bliver hele tiden udbygget med nye spørgsmål og

svar.

Spids dine kompetencer?!

I marts 2006 gik der en ny sektion på reformhjemmesiden i luften. Sektionen hedder ”Spids

dine kompetencer” og er en støtte til det enkelte medlem, så man nemmere kan få styr på,

hvad man kan og vil i sit arbejdsliv – og hvordan man når sine mål. Men sektionen er ikke

kun for medlemmer – for tillidsrepræsentanten er der også gode råd og inspiration til,

hvordan man kan sætte kompetenceafklaring og -udvikling på dagsordnen på

arbejdspladsen.

”Spids dine kompetencer” er udviklet i tæt samarbejde med HK/Kommunal, hvorfra vi lånte

en medarbejder i 3 måneder – og fik et friskt pust i Reformsekretariatet.

Reformen ruller – er du klar til at rulle med?

I juli kom der en sektion til de kommunale elever. Eleverne kan her finde svar på spørgsmål

om, hvad kommunalreformen kommer til at betyde for dem. Med andre ord: et

spørgsmål/svar-katalog til elever.

Brænder du eller brænder du ud?

Arbejdsmiljø har stået højt på dagsordnen i 2006 for reformen har stresset mange af HK’s

medlemmer. På reformhjemmesiden arbejder vi i Reformsekretariatet på at udvikle siderne

om arbejdsmiljø og på at få spørgsmål og svar om arbejdsmiljø ind i spørgsmål/svar

kataloget ”Få svar”.

59 nyhedsbreve

Nyhedsbrevet ReformNyt er til afdelingsmedarbejderne og er en vigtig informationskanal til

at sprede information om kommunalreformen internt i HK. ReformNyt udkommer ca. hver

anden uge – vi har indtil nu udsendt 59 numre, hvor 2 har været særnumre om miljøområdet

og et om beskæftigelsesområdet. På baggrund af ReformNyt har HK/Kommunal og HK/Stat

udsendt reform-nyhedsbreve til deres tillidsrepræsentanter.

På Reformsekretariatets side på intranettet kan man finde alle numrene af ReformNyt, og det

kommunale og statslige nyhedsbrev til tillidsrepræsentanter finder man på

reformhjemmesiden under ”Tillidsrepræsentanten”.

Nyt om reformen til medlemmer

Siden september har vi informeret direkte til medlemmerne via en ny sektion i det

elektroniske nyhedsbrev fra HK/Kommunal. Sektionen hedder ”Reformen og dig” og giver

medlemmerne nyt om kommunalreformen i forhold til reform-servicestof – primært fra

reformhjemmesiden.

Kommunalreform, HK/Stat

Regeringens aftale om strukturreform/ kommunalreform, som blev indgået den 24/6 2004

får og har allerede fået stor betydning for mange af HK/Stats og HK/Kommunals

medlemmer.

Kommunalreformen har tre hovedelementer: Et nyt kommunalt danmarkskort, en ny

opgavefordeling og en finansierings- og udligningsreform. Især den nye opgavefordeling har

betydning for HK/Stats medlemmer, fordi den indbefatter flytning af opgaver fra det

(Amts)kommunale regi til staten og fra staten til de nye kommuner.

Det drejer sig primært om følgende områder:

• Beskæftigelsesområdet

• Undervisningsområdet

• Skatteområdet

• Miljøområdet


• Kultur

• De regionale statsforvaltninger

127

Reformen betyder, at et stort antal medlemmer i 2006, skulle forberedes på at fusionere i

nye institutioner med deres (amts) kommunale kolleger 1/1 2007. Det stiller krav om

handlinger, der skaber de bedst mulige vilkår for vores medlemmer.

Samlet set har HK/Stat ydet en stor indsats for rådgivning af medlemmer,

tillidsrepræsentanter, landsklubber eller dialogfora samt HK-afdelinger. Såvel i forhold til

rådgivning af juridiske aspekter, som i forhold til rådgivning af den psykiske udfordring, det

er at få så store forandringer i arbejdslivet.

HK/Stat har sammen med reformsekretariatet informeret via nyhedsbreve og

reformhjemmesiden. Ligeledes har HK/Stat enten sammen med reformsekretariatet eller i

eget regi afholdt en lang række medlemsmøder og TR-møder på de enkelte områder for

løbende at klæde vores medlemmer på til de kommende udfordringer. Se i øvrigt og

reformsekretariatets bidrag til årsberetningen.

HK/Stat har i 2006 endvidere forhandlet flere aftaler om særvilkår for overenskomstansatte

kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere både fra det kommunale område og det

amtslige område. Aftalerne fastlægger de vilkår, som de (Amts)kom-munale medlemmer, der

overføres/er overført til staten i forbindelse med kommunalreformen, vil have som særvilkår

i forhold til de statslige overenskomstvilkår - altså det som handler om andet end løn og

pension.

Beskæftigelsesområdet

Den statslige Arbejdsformidling (AF) og kommunernes beskæftigelsesforvaltninger flytter

sammen i fælles jobcentre. 2006 har været et travlt år for såvel HK landsklubben APL som

HK/Stat.

Derudover vil staten overvåge beskæftigelsesindsatsen for at sikre sammenhæng mellem den

nationale beskæftigelsespolitik og den lokale indsats via fire nye statslige regioner (svarer til

regionsgrænserne, dog er Region Sjælland og Region Hovedstaden én beskæftigelsesregion).

De fire beskæftigelsesregioner får mulighed for at reagere, hvis resultaterne udebliver på det

lokale niveau og kan via egne midler sikre en effektiv forebyggelse og afhjælpning af

flaskehalse samt en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger.

Regeringens vedtagelse af ny jobcenterstruktur medfører, at den nuværende

arbejdsformidling (AF) ændres fuldstændigt fra 1. januar 2007. Alle forberedelserne til den

nye jobcenterstruktur har medført, at 2006 har været meget turbulent for de 1.300

medlemmer af HK landsklubben APL, og har været fyldt med forhandlinger mellem

personaleorganisationerne (APL) og ledelsen i AF i forhold til køreplan for ønskerunde vedr.

placering, afbødeforanstaltninger, nye ansættelsesområder o.s.v.

Formålet med ønskerunden var at give medarbejderne størst mulig indflydelse på fremtidig

placering. Desværre kom der lidt kurre på tråden, da det viste sig at økonomi og

normeringer på jobcentrene betød, at Sjælland og Sønderjylland var ”i overskud” og

Nordjylland var ”i underskud” af normeringer. For ikke at flytte medarbejdere meget langt,

blev hele landet ”rullet” fra København over Sjælland mod Fyn og fra Sønderjylland op

gennem Jylland til Nordjylland. Derfor var der mange, som ikke fik l. prioritet – men som

stadig – om end med længere daglig transporttid – kunne blive boende i nuværende bolig.

Efter ønskerunden i maj/juni fremsatte personaleorganisationerne forslag om visse

afbødeforanstaltninger, og på grundlag heraf blev det aftalt, at der kunne indgås lokale

aftaler om f.eks. hjemmearbejde, fleksibel arbejdstid o.s.v. Der blev endvidere indgået aftale

om en AF-intern jobbørs i efteråret 2006, hvor alle ledige stillinger har været opslået, og hvor

de medarbejdere, som skulle flyttes længst, har haft fortrinsret til de ledige stillinger i eget

nærområde.


128

I CFU/KTO-regi er indgået aftale om fælles SU aftale for de 77 jobcentre med både statslig og

kommunal ledelse.

I forhold til tillidsrepræsentanterne i AF, har der været løbende information gennem hele

året, idet HK/Stat har været repræsenteret ved alle de TR-møder som HK landsklubben APL

har holdt for de regionale tillidsrepræsentanter. HK/Stat har også deltaget i enkelte lokale

medlemsarrangementer, ligesom HK/Stat har deltaget med oplæg på en stor

tillidsrepræsentantkonference i foråret 2006. Det primære emne har været ansættelsesret i

forhold til ændret tjenestested, regler for partshøring m.v.

I de 14 pilotjobcentre, hvor ansvaret overdrages fuldt ud til kommunerne, er 188 medlemmer

af HK/Stat varslet virksomhedsoverdraget til kommunal ansættelse. HK/Stat og

HK/Kommunal indledte allerede i vinteren 2005/06 forhandlinger med KL om særvilkår for

de overførte. Det lykkedes medio december 2006. at få en acceptabel løsning. Aftalen

betyder, at AF-konsulenterne pr. 1.1.2007 overgår som samlet gruppe og omfattes af

HK/Kommunals aftale med fastholdelse af nuværende pensionsprocent og pensionskasse.

Medlemmerne er direkte orienterede om status og forløb ultimo december og alle berørte

medlemmer indbydes til medlemsmøder i marts 2007. HK/Stat har i samarbejde med APL

indledt forhandlinger med AMS om fremtidigt ansættelsesområde for de statslige

medarbejdere på jobcentrene. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, men det er vores

ønske at opnå enighed om en aftale der på balanceret måde tilgodeser medarbejderne

mulighed for internt rokade mellem jobcentrene for derved at opnå bedre muligheder for

kompetenceudvikling – contra arbejdsgivers mulighed for tvangsmæssigt at forflytte

medarbejderne indenfor ansættelsesområdet.

Samlet set har HK/Stat haft en stor opgave med information og rådgivning af landsklubbens

bestyrelse, tillidsrepræsentanter og medlemmer i 2006 – i relation til ansættelsesretslige

spørgsmål, procedurespørgsmål, SU-aftalen og senest fremtidig organisering af klubarbejdet

i de nye 2-delte jobcentre.

HK/Stat har indgået i alle projektgrupper organiseret mellem HK/Stat og HK/Kommunal og

Dansk Socialrådgiverforening via reformsekretariatet og har deltaget i al udarbejdelse af

materiale til reformhjemmesiden, materialer og undervisning på reformkurser

(specialkurser), konferencer m.v.

Undervisningsområdet

Med det formål at sikre en bedre sammenhæng i ungdomsuddannelserne samles disse hos

staten, som overtager ansvaret for det almene gymnasium og HF fra amterne. Institutionerne

overgår til statsligt selveje. Institutionerne for Social- og sundhedsuddannelserne (SOSU)

godkendes efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Med henblik på at skabe en bedre sammenhæng i uddannelsestilbudene til voksne overtager

staten samtidig ansvaret for voksenuddannelsescentrene (VUC) samt den forberedende

voksenundervisning (FVU) og almen voksenundervisning (AVU), herunder

ordblindeundervisningen, der udskilles fra voksenspecialundervisningen. Ligeledes overgår

sygeplejerske- og radiografuddannelserne samt centre for undervisningsmidler til staten.

I forbindelse med Kommunalreformen virksomhedsoverdrages 189 amtslige

undervisningsinstitutioner til staten. Ved overdragelsen bliver institutionerne statslige

selvejende institutioner fra 1. januar 2007

Følgende institutionstyper overdrages til staten:

• Gymnasier

• HF-kurser

• VUC

• SOSU-skoler


• Sygepleje- og radiografskoler

• Centre for undervisningsmidler

129

For at forberede medlemmer på overgangen til staten har HK/Stat, i et vidst omfang i

samarbejde med HK/Kommunal og Reformsekretariatet, i perioden fra efteråret 2005 til

medio december 2006 afholdt 52 orienterings- og debatmøder med de berørte medlemmer.

Der er endvidere blevet afholdt to kurser af tre dages varighed, 4 temadage og 5 debatdage

for tillidsvalgte og institutionernes ledere, i alt har der i aktiviteterne deltaget ca. 650

medlemmer og 15 ledere.

Ved alle møder og kurser har emnerne været koncentreret om lovgivningen vedr.

institutionernes ændrede forhold, forhold i forbindelse med overgangen til ansættelse i

staten herunder overenskomstforhold, samarbejde og samarbejdsudvalgsarbejde,

tillidsrepræsentantaftale.

Der er ydermere blevet udarbejdet information til reformhjemmesiden, ligesom HK/Stat har

udarbejdet materiale til de forskellige kurser.

Skatteområdet

Skatte- og inddrivelsesopgaverne er blevet samlet i staten. Med det formål at sikre fagligt

stærke miljøer og effektiv opgavevaretagelse blev den daværende kommunale og statslige

opgavevaretagelse fusioneret, og der blev etableret 30 skattecentre rundt om i landet.

Fusionen trådte i kraft før den øvrige del af kommunalreformen, nemlig 1. november 2005.

Den almindelige borgerbetjening varetages herefter dels af skattecentrene, dels af

kommunerne, f.eks. i borgerservicecentrene.

Derfor løb en stor del af de medlemsrettede aktiviteter af stablen i 2005. Det betyder dog

omvendt ikke, at der ikke har været brug for øget fokus på skatteområdet også i 2006.

Fra 2006 skulle de fire kundecentre i Ribe, Odense, Roskilde og Hjørring samt

Betalingscenteret i Ringkøbing bemandes. HK/STAT havde helst set, at bemandingen af BC

og KC skulle være sket via frivillig ansøgning og naturlig afgang/ nyansættelser. Det har

ledelsen i SKAT ikke ønsket.

HK/Stat har understreget, at udpegningen skal være saglig, ligesom vi har taget forbehold

for at videreføre sager, hvor vi ikke mener arbejdsgiver overholder "saglighedskriteriet" eller

overtræder loven om forskelsbehandling.

Næsten 200 af HK/Stats medlemmer er blevet udpeget til enten Kundecentrene eller

Betalingscenteret. Der tegner sig et billede, hvor størsteparten har accepteret at tage med til

Kundecentrene, mens de fleste ikke ønsker at tage med til Betalingscenteret, hvorfor de

afskediges.

Forud for udpegningen af ansatte til KC/BC afholdt HK/Stat 3 medlemsmøder for

tillidsrepræsentanter, hvor de gældende ansættelsesretlige regler blev gennemgået, ligesom

der var fokus på, hvordan tillidsrepræsentanten kan håndtere udpegningssituationen på

arbejdspladsen.

Reformen har også betydet, at de ansatte i SKAT, der kom fra kommunerne skulle have et

tilbud om at overgå til statslige overenskomster før 1. april 2008, hvis det kunne betale sig

for den enkelte. På den baggrund har HK/Stat indgået i en arbejdsgruppe med SKAT, Dansk

Told og Skatteforbund samt AC om tilrettelæggelsen af dette forløb. Ligeledes har parterne

deltaget i en fælles rundrejse for at klæde de lokale ledelsesrepræsentanter og

tillidsrepræsentanterne på.

Reformen på skatteområdet har ogfor det indre liv haft betydning. Der blev således

afholdt ekstraordinært delegeretmøde i Landsklubben ToldSkat i maj 2006 med henblik på at

nedlægge den gamle landsklub og samtidig oprette en ny landsklub.


130

Nedlæggelse af landsklubben ToldSkat blev enstemmigt vedtaget og efterfølgende blev

landsklubben HK SKAT oprettet. Bestyrelsen bemyndigedes til at udarbejde et forslag til nye

valgregler – såfremt der viser sig et behov for dette – der godkendes i HK/Stats bestyrelse,

og skal i givet fald træde i kraft fra og med valget af delegerede til landsklubben ordinære

delegeretmøde i 2008.

HK/Stat havde bevilget, at antallet af bestyrelsesmedlemmer frem til delegeretmøde i 2008

blev forøget til 10, hvilket betød at sekretæren blev valgt som et selvstændigt punkt på

dagsorden.

De faglige udfordringer på skatteområdet stiller store krav til information. HK/Stat har

informeret via nyhedsbreve gennem landsklubben HK SKAT, og via reformhjemmesiden.

Ligeledes er afdelingsmedarbejderne blevet informeret løbende blandt andet via

afdelingsnetværk og reformnyt. HK/Stat har endvidere deltaget i flere medlemsmøder på

Skattecentrene i nogle tilfælde sammen med HK SKAT. Det forventes, at der vil være et stort

behov for medlemsmøder med deltagelse af HK/Stat også i 2007.

Miljøområdet

På natur- og miljøområdet styrkes statens rolle i forhold til en række overordnede opgaver,

herunder i forbindelse med overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale

forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager.

Som led i kommunalreformen sker der ændringer på natur-, miljø- og planlægningsområdet.

Statens rolle øges ift en række overordnede opgaver – ifm overordnede opgaver til sikring af

internationale forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager - bl.a.

via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af og tilsyn

med ca. 235 af de mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af

naturen og vandmiljøet, administrationen af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning og via

en styrket landsplanlægning, herunder for hovedstadsområdet.

Som led i denne proces oprettes der et antal nye myndigheder, et antal myndigheder

udvides, og der overføres et antal medlemmer fra amterne til staten afledt heraf. Generelt

sker der personaleflytninger således: Cirka 1/3 af de ansatte på området flyttes til staten -

svarende til cirka 700 personer – heraf et antal HK’ere med såvel miljø- som administrative

opgaver. Cirka 2/3 af de ansatte flyttes til kommunerne – svarende til cirka 1.900 – heraf et

antal HK’ere.

Der oprettes ligeledes et antal nye organisationer, og der sker tilpasning af allerede

eksisterende myndigheder/organisationer. Således oprettes der syv nye, lokale statslige

miljøcentre som følge af kommunalreformen pr. 1. januar 2007 følgende steder: Roskilde,

Odense - inkl. Fåborg, Århus, Ringkøbing, Aalborg, Ribe samt Nykøbing Falster.

Endelig sker der tilpasning af allerede eksisterende myndigheder/organisationer følgende

steder: GEUS Vest, Gis-enheden på Miljøcenter Aalborg, Center for Koncernforvaltningenhederne

på miljøcentrene i Odense og Århus - administrative funktioner, Center for

Koncernforvaltning i København, personale- og lønmæssige opgaver på de enkelte

miljøcentre samt øvrige institutioner i ministeriet (bl.a. Miljøstyrelsen samt Skov- og

Naturstyrelsen).

Som led i denne proces har HK/Stat i samarbejde med HK/Kommunal og Reformsekretariatet

gjort et stort arbejde for at understøtte overflytningen af de mange medlemmer på den bedst

mulige måde. Således er der bl.a. sket tilpasningsforhandlinger for at bevare de bedste vilkår

fra det amtskommunale område i forbindelse med overførslen; der er set på sædvaner,

kutymer og lokale særaftaler, som videreføres; der er arbejdet med klubber, klubstruktur og

SU-struktur - herunder tiltag til dannelse af nye klubber; der er set på midlertidige SU på

arbejdspladserne, og der er dannet en uformel kontaktgruppe mellem HKtillidsrepræsentanter

fra de midlertidige SU’er samt HK/Stat og HK/Kommunal og et antal

øvrige indsatser - herunder en mulig indsats for at etablere et formelt HSU i ministerielt regi.


131

Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe mellem HK/Stat, HK/Kommunal, herunder

sektorens miljøudvalg samt HK's Reformsekretariatet, og der er sket en omfattende

informationsindsats via følgende kanaler: Reformsekretariatets hjemmeside på Internettet,

Reformsekretariatets særlige miljø-hjemmeside på Internettet (inkl. nyhedsboks) og HK's

Reformnyt samt i nogle tilfælde via udsendelser til statslige afdelingsmedarbejdere. Endelig

er der orienteret og erfaringsudvekslet på de statslige afdelingsnetværksmøder og

Reformsekretariatet har også informeret via møder mv.

Kultur

Staten overtager fremover tilskudsansvaret for en række selvejende kulturinstitutioner af

national karakter. Det gælder tilskuddet til landsdelsorkestrene, Det Danske Teater, Den

Jyske Opera, landsdelsscenerne og skuespilskolerne ved Odense og Århus Teater og de

nationalt orienterede statsanerkendte museer (§ 16-museerne). Endvidere overtager staten

amternes tilskudsansvar for de musikalske grundkurser og for skolekoncerter. Staten vil

også fremover yde tilskud til en række lokalt funderede kulturinstitutioner. Det gælder de

lokalt forankrede statsanerkendte museer (§ 15-museerne), musikskoler og egnsteatre.

Kommunalreformen på kulturområdet betyder, at der inden for Kulturministeriet overflyttes

4 medlemmer: 3 til departementet og en til Danske Spil.

Fra statsamt til statsforvaltning

Statsforvaltningerne overtager statsamternes rolle som den regionale, statslige myndighed.

Statsforvaltningerne vil således kunne varetage statslige opgaver på områder, hvor der er

fordele ved at lægge sagsbehandlingen i de lokale områder. Statsforvaltningerne overtager

derfor også langt størstedelen af statsamternes nuværende opgaver. Opgaver vedr. indgåelse

af ægteskab overføres dog til kommunerne, hvor alle opgaver om indgåelse af ægteskab

samles.

Til gengæld overtager statsforvaltningerne amternes opgaver inden for adoption og

domstolenes opgaver vedr. opløsning af ægteskab. I statsforvaltningerne samles således alle

sager vedr. adoption og skilsmisse. Endvidere varetages opgaver inden for familie- og

personret, tilsyns- og klagesagsbehandling, samt opgaver inden for sekretariatsbetjening af

diverse råd, nævn, kommissioner mv.

HK’erne i de nuværende 14 statsamter og Københavns Overpræsidium har haft indflydelse på

processen med at overføre medarbejderne til de nye 5 Statsforvaltninger via

fællestillidsrepræsentanten Anne Haskø, der har siddet i den af Indenrigs- og

Sundhedsministeriets nedsatte styregruppe.

For mange medarbejdere har reformen betydet, så væsentlige ændringer for den enkelte, at

mange medarbejdere valgte at lade sig afskedige, for at søge nye udfordringer, idet

afstanden til den fremtidige arbejdsplads ville medføre så store konsekvenser for familien, at

man f.eks. var nødt til at flytte, idet afstanden var for stor til pendling mellem hjem og

arbejdsplads.

HK/Stat har gennemført tre medlemsmøder i samarbejde med reformsekretariatet om de nye

statsforvaltninger. Ligeledes er der udarbejdet information til medlemmerne på

reformsekretariatets hjemmeside.

Kommunikation, presse og politisk lobbyarbejde

Kommunikation, presse og politisk lobbyarbejde er et af omdrejningspunkterne for synlighed

og indflydelse og er videreført som indsatsområde fra 2005, idet vi kun har taget hul på

aktiviteter på området.

I 2006 er arbejdet intenst med, at udvikle det nye hk.dk/stat site, et af fem pilotsites som

skal bane vejen for HKs nye content-management-system (CMS) og et tværgående webunivers

for alle HKs medlemmer og andre HK-interesserede web-brugere.


132

Arbejdet med at udvikle kommunikationsstrategisk grundlag, indhold, funktionalitet og form

på sitet var vældig omfattende og foregik på flere planer. Dels skulle der udvikles mål med

og planer for fusionen af HK/Stats hidtidige to sites: hkstat.dk og bladsitet hkstatbladet.dk.

Dels skulle det nye fusions-site indarbejdes i HK’s nye fælles web-univers.

Specielt det sidste krævede et utal af møder med aktører og leverandører. I styregruppen for

web-projektet deltog Kommunikations Teamets redaktør i arbejdet med at udvikle

grundlaget for det nye fælles hk.dk sammen med kommunikationscheferne fra HK-forbundet,

Privat, Kommunal og Handel m.fl.

Sideløbende udviklede Kommunikations Teamets webredaktør og webmaster indholdet på

sitet og sammenhængen til det øvrige HK web-univers. Det tværgående web-samarbejde

foregik i Webforums regi. I begyndelsen af oktober 2006 gik HK/Stats nye web-site i luften

bl.a. også indeholdende hjemmesider til HK/Stats 11 Landsdækkende Sammenslutninger.

I 2006 udviklede og afholdt Kommunikations Teamet et mini kursus i pressekontakt for

HK/Stats bestyrelse.

Ny Løn

Desværre er ny løn langt fra alle steder blevet til gammel løn. Der er fortsat store

udfordringer på mange områder. I nogen tilfælde er der tale om hele ministerieområder –

f.eks. Forsvaret og i andre enkeltinstitutioner, hvor ny løn ikke fungerer efter hensigten.

Hertil kommer, at vi forventer en række områder som hidtil har været på gammel løn vil

overgå – f.eks. Politiet, Tinglysningsretten, Kriminalforsorgen i Frihed og Arbejdstilsynet. Det

kalder på handlinger der kan vise vejen til en proces som skaber lønudvikling for alle HK’ere,

der i højere grad honorerer bl.a. udviklingen i jobbet, kvalifikationer, uddannelse og ansvar.

Projektgruppen Ny løn har arbejdet med forskellige aktiviteter som dels er gennemført i

2006 og fortsættes i foråret 2007. HK/Stat holdt i september 2006 i alt 6 regionale TR-møder

med opfølgning på OK 05 resultatet, fordi en række ændringer trådte ikraft 1. oktober 2006.

Ved samme lejlighed satte projektgruppen lønstatistik på dagsordenen og gav

tillidsrepræsentanterne orientering om anvendelse og muligheder i HK´s lønstatistik og

MITHK. Materialet var udarbejdet i samarbejde med forbundets politiskøkonomiske

sekretariat, som også deltog på de regionale møder.

Projektgruppen har i samarbejde med forbundets kursusafdeling udviklet et 1-dags-kursus i

konstruktiv forhandlingsteknik hvor deltagerne vil få teori og gennemføre 3

forhandlingssituationer, heraf en lønforhandling. Kurset er udbudt til samtlige

tillidsrepræsentanter, idet der er udbudt 10 kurser fordelt rundt om i landet. Kurserne

gennemføres i januar/februar 2007. Undervisermanualen er udsendt til alle sektorer, således

at den tilrettet kan anvendes af alle faglige i HK.

Ved permanent indførelse af ny løn i 2003 udarbejdede HK/Stat en pjece ” ny løn og

kompetenceudvikling – hvordan”. Nu har nyt lønsystem fungeret nogle år, og der er behov

for at evaluere og revidere de lokale aftaler. Projektgruppen har derfor arbejdet med en ny

pjece til tillidsrepræsentanterne som kan give inspiration til revision, fornyelse og optimering

af de lokale lønaftaler. Pjecen forventes at kunne udsendes i l. kvartal af 2007.

Projektgruppen planlægger at udarbejde spots m.v. i HK/Stats blad/hjemmeside i forbindelse

med udsendelsen af pjecen.

Der vælges hele tiden nye tillidsrepræsentanter i staten. På tillidsrepræsentantuddannelse

snuser de nye TR til aftalerne om ny løn og prøver at forhandle ny løn. Projektgruppen har

vurderet, at der kan være behov for yderligere direkte undervisning i aftalekomplekset om ny

løn, og har derfor igangsat udarbejdelse af en undervisermanual til et 1-dagskursus til brug

for de lokale HK-afdelinger. Hensigten er, at manualen kan fungere som en afløser for det 2dageskursus

som HK/Stat i samarbejde med afdelingerne gennemførte i 2003 for alle TR.


133

Manualen kan bruges i sin helhed, eller som inspiration til temaundervisning på lokale

netværksmøder for TR m.v.

Projektgruppen forventer at undervisermanualen er klar til udsendelse i l. kvartal 2007.

OK-aftaler om kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling var et af emnerne i HK/Stats handlingsplan i 2005 som videreførtes i

foråret 2006. I januar/februar 2006 har HK/Stat udgivet to pjecer: ”Sådan får du

drømmejobbet – uden at skifte stilling” og ”Nye kompetencer – bedre job”. Og i april/maj

2006 er der gennemført 3 temamøder om kompetenceudvikling i praksis for målgruppen

TR’ere og statslige ledere.

Inspirationsværktøj: Sådan får du drømmejobbet

Sådan får du drømmejobbet – uden at skifte stilling er et inspirationsværktøj til HK/Stats

medlemmer. Værktøjet kan hentes på HK/Stats hjemmeside www.hkstat.dk. Værktøjet skal

hjælpe den enkelte til at blive mere afklaret om ønsker for job- og kompetenceudvikling.

HK/Stat har erfaret, at det kniber for ledere og medarbejdere at få fulgt op på MUS samtaler

og omsat kurser og uddannelse til jobudvikling. Inspirationsværktøjet introducerer flere

metoder der kan hjælpe med både afklaring og opfølgning på drømme og mål for job og

kompetencer. Inspirationsværktøjet supplerer det elektroniske karriereværktøj, som HK har

udviklet. Det ligger på MitHK www.mithk.dk.

Folder med præsentation af aftaler

Nye kompetencer – bedre job er primært til TR’ere. Folderen præsenterer OK-aftaler om

kompetenceudvikling på en ny måde. Aftalerne formidles ud fra en række temaer som skal

illustrere de mange indgange til job- og kompetenceudvikling.

Temamøder om kompetenceudvikling i praksis

Begge pjecer er præsenteret på 3 temamøder om kompetenceudvikling, der blev afholdt i

april og maj. Temamøderne havde til formål, at TR’ere og deres ledere sammen med andre

arbejdspladser skulle få en mere klar idé om, hvad deres næste skridt var i arbejdet med

kompetenceudvikling. På seminaret fik de mulighed for at møde to arbejdspladser,

Danmarks Forvaltningshøjskole og Statens Serum Institut, der delte ud af deres erfaringer

med at udvikle og omsætte en kompetencestrategi i praksis. Desuden blev de præsenteret

for værktøjer og aftaler af både SCKK (Statens Center for Kvalitet- og Kompetenceudvikling)

og HK/Stat. Denne vekselvirkning ml. arbejdspladserfaringer, dialog om aftaler og værktøjer

viste sig at blive en succes.

Kompetenceudvikling har desuden været et tema på en række arbejdspladsbesøg, der er

afholdt i et samarbejde mellem HK afdelingerne og HK/Stat. Se: ”Din hverdag – vores fokus”.

Arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress

I disse år sker der store forandringer på de statslige arbejdspladser. Forandringerne skyldes

en række forskellige forhold, herunder generelle besparelser, digitalisering,

koncerndannelser og store organisatoriske forandringer som følge af kommunalreformen og

i høj grad udmøntning af diverse politiske forlig på det statslige område (Forsvarsforlig,

kommende reformer indenfor Politi og Domstole for blot at nævne nogle).

Rationaliseringer, forandringer m.v. har i meget høj grad øget den arbejdsrelaterede stress

på mange statslige arbejdspladser samt medført problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsrelateret stress er ved OK05 indskrevet i SU-aftalen som et anliggende for SUarbejdet.

Der var derfor god grund til at gøre arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress til et

indsatsområde i 2006. Der er tre bærende aktiviteter i 2007: Undersøgelse af medlemmernes

psykiske arbejdsmiljø, temadage for TR/SIR og statslige ledere og involvering af HK

afdelinger samt kurser for afdelingsmedarbejdere.


134

Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø

Formålet har været at undersøge, hvordan det står til med medlemmernes psykiske

arbejdsmiljø, og hvad der bliver taget af initiativer for at få fulgt op på det i hverdagen.

Undersøgelsen består primært af en kvantitativ del som analysefirmaet Epinion har

gennemført vha. mails til medlemmer i HK’s brugerpanel. Den kvalitative del består af

fokusgrupper med TR’ere og SiR’ere, som HK/Stat selv har gennemført.

Undersøgelsesresultaterne gør det muligt at sætte en dagsorden samt målrette de videre

aktiviteter inden for feltet.

Temamøder om psykisk arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress

Vinter-forår 2007 gennemføres 7 temamøder for TR’ere, SiR’ere og deres ledere. Formålet

med møderne er at give inspiration og ’klæde’ TR’ere, SIR’ere og ledere på til at takle de

udfordringer de står overfor med det psykiske arbejdsmiljø. DSB, der netop har fået

Arbejdsmiljøprisen inden for psykisk arbejdsmiljø 2006, deltager med oplæg på møderne og

relevante værktøjer vil blive introduceret og afprøvet. Det er et væsentligt mål, at TR’ere,

SIR’ere og ledere får et fælles sprog og referenceramme om elementer i det psykiske

arbejdsmiljø, og at de får ideer til, hvordan de kan gribe det an på deres arbejdsplads.

”Din hverdag – vores fokus”

Kongressloganet i juni 2004 er sektorens fokus i den 4-årige kongresperiode som udløber i

2008. Der indgår i HK/Stats Handlingsplan 2006 et antal modeller for udmøntning af

Handlingsplanen og som beskriver idéer til, hvordan der kan etableres et samarbejde der på

forskellig vis inddrager alle led i organisationen.

Konkrete aktiviteter 2006

Projekt mellem HK/Stat København og HK/Stat

Der blev nedsat en fælles projektgruppe med arbejdstitlen – ”Videre med ny løn”. I 2006

gennemførte sektoren og HK/Stat København i fællesskab ca. 50 arbejdspladsbesøg i januar

og februar med deltagelse af såvel formand og næstformand i HK/Stat samt formanden i

HK/Stat København. Det gennemgående tema på møderne var kompetenceudvikling.

Projekt mellem HK/Østjylland og HK/Stat Østjylland

Der blev nedsat en fælles projektgruppe med arbejdstitlen – ”Videre med ny løn”. I 2006

gennemførte sektoren og HK/Stat Østjylland i fællesskab ca. 35 arbejdspladsbesøg i

september og oktober med deltagelse af såvel formand og næstformand i HK/Stat samt

formanden i HK/Stat Østjylland. Det gennemgående tema på møderne var

kompetenceudvikling.

Handlingsplan 2007

HK/Stats bestyrelse har valgt nedenstående indsatsområde for 2007 og ligger vægt på at vi

kommer helt ud på de statslige arbejdspladser med initiativerne og samarbejdsprojekter

mellem HK/Stat, HK afdelingerne og de Landsdækkende Sammenslutninger.

• Reformer i staten

• Overenskomstfornyelse 2008 - forberedelse

• Fra ord til handling via fælles aktiviteter: ”Din hverdag – vores Fokus” med temaerne fra

Handlingsplan 2006 arbejdsmiljø og ny løn og kompetenceudvikling

Der skal lægges vægt på at støtte og klæde TR på, ligesom der skal fokuseres på aktiviteter

der kan medvirke til at fastholde og hverve nye medlemmer.

Reformer i staten

2007 vil være præget af de fortsatte meget store forandringer for HK/Stats medlemmer som

diverse reformer på en stor del af de statslige arbejdspladser medfører. 2007 bliver præget

af store udfordringer m.h.t. etablering af de nye strukturer på områderne, herunder

sammenbragte kulturer, dannelse af nye klubber, valg af nye TR, etablering af SU-struktur

osv.


135

Der er således i 2007 behov for at alle led i organisationen (HK/Stat, HK afdelingerne og

Landsdækkende Sammenslutninger – hver for sig og i samarbejde) prioriterer betydelige

ressourcer til at indgå i forhandlinger, understøtte afdelingerne, de Landsdækkende

Sammenslutninger, tillidsrepræsentanterne samt medlemmerne i processen.

Overenskomstfornyelse 2008 - forberedelse

I 2008 skal vi igen forny overenskomsten og i 2007 skal HK/Stat derfor prioritere

forberedelsen af forhandlingerne.

Som tidligere vil det indebære en lang række aktiviteter – temaoplæg om udvalgte emner i

HK/Stats bestyrelse, debatoplæg til medlemmer og TR, afholdelse af regionale debatmøder

for TR, spørgeskemaundersøgelse, formulering og udtagning af krav m.v. Der vil derfor

skulle prioriteres betydelige ressourcer i HK/Stat til forberedelse og gennemførelse af disse

aktiviteter.

Fra ord til handling via fælles aktiviteter: ”Din hverdag – vores fokus” med temaerne fra

Handlingsplan 2006 om arbejdsmiljø og ny løn og kompetenceudvikling

Vi er senest via HK PULSEN resultaterne blevet bekræftet i vigtigheden af vores fortsatte

synlige tilstedeværelse overfor såvel TR som medlemmerne. Tilstedeværelse i form af nærvær

på den enkeltes arbejdsplads og med vedkommende og nærværende hjælp i de udfordringer

som vores medlemmer møder.

Aktiviteter og samarbejde efter modellerne i ”Din Hverdag – vores fokus” er derfor også i

2007 et særligt indsatsområde. Medlemsfastholdelse og hvervning skal indgå som en

integreret del i disse aktiviteter.

I 2006 har vi prioriteret arbejdsmiljø og ny løn og kompetenceudvikling og der er i efteråret

2006 brugt mange ressourcer i HK/Stats sekretariat til udvikling af nye tiltag på de to

områder.

Emnerne videreføres i 2007 for at komme videre fra ord til handling og for i 2007 at

prioritere ressourcer til, at vi sammen kommer helt ud på de statslige arbejdspladser med de

to emner via aktiviteter efter modellerne i ”Din hverdag – vores fokus”.

Universitetsområdet er udpeget som et særligt område for medlemshvervnings- og

fastholdelsesaktiviteter.

Følgende aktiviteter er aftalt for 2007

HK-afdelingen har et projekt, som HK/Stat hjælper - følgende projekter er aftalt/planlægges

igangsat for 2007:

HK/Odense:

24. januar 2007 Kickoff - dag om ny løn og kompetenceudvikling.

Oplæg ved HK/Stat

6. og 7. februar 2007 Arbejdspladsbesøg

HK/Viborg, Skive Nykøbing Mors:

3. – 7. september 2007 Arbejdspladsbesøg m.v. – endelig indhold ej fastlagt

HK/Vendsyssel:

5. – 9. november 2007 Arbejdspladsbesøg m.v. – endelig indhold ej fastlagt


136

HK/Stat kommer ud regionalt med egne emner

HK/Stat afholder 7 forhandlingskurser i 2007. Målgruppe: HK/Stats

tillidsrepræsentanter

HK/Stat afholder 7 temadage om arbejdsmiljø og arbejdsrelateret stress i 2007.

Målgruppe: HK/Stat tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og deres ledere.

Landsdækkende Sammenslutninger i HK/Stat

I forbindelse med indgåelsen af økonomiaftalen for den Landsdækkende Sammenslutning er

der aftalt et antal aktiviteter om arbejdspladsbesøg, medlemshvervning, overgang til ny løn

og temamøder om arbejdsmiljø.

Reformer i øvrigt i staten

Udover allerede omtalte som følge af kommunalreformen har der været arbejdet med

Forsvarsforliget ligesom der med virkning fra 1. januar 2007 er lavet en retskreds- og

politireform. Herudover er der på frivillig basis lavet en reform hvor et antal universiteter og

sektorforskningsinstitutioner fusionerer indenfor Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling

Politiet

Den 1. januar 2007 bliver der 12 politikredse i Danmark – mod de nuværende 54.

For den administrative sektor vil den betyde store forandringer – og en reduktion i

medarbejderstaben på op til 450 medarbejdere. Denne reduktion skyldes, at pas og

kørekort-opgaverne sammen med indfordring overgives til kommunerne den 1. januar 2007

og at motorvæsenets opgaver overflyttes til Skat den 1. januar 2008.

Det har betydet, at der har været ansat mange vikarer i 2006, særligt fordi der er givet

tilsagn om, at der ikke vil ske fyringer i forbindelse med reformen – og at der heller ikke vil

ske en lønnedgang. Der er endvidere indgået aftale om en frivillig fratrædelsesordning.

I efteråret 2006 er den nye overordnede ledelse i politikredsene kommet på plads – og HKgruppen

har fået valgt fællestillidsrepræsentant i de 12 kommende politikredse indtil den

administrative organisation er på plads, hvor der skal vælges på ny.

Vores medlemmer har i 2006 fået at vide, hvilken politikreds de er ansat i, men hvilke

arbejdsopgaver, de skal varetage afklares først i 2007 med en ønskerunde.

I slutningen af 2006 påbegyndte man besættelse af ledelsesposter inden for den

administrative sektor, som personalechef. 4 af de 10 stillinger (eksklusive København og

Bornholm) blev besat af kontorledere, de øvrige kom fra politisektoren, som vores

medlemmer er i skarp konkurrence med omkring ledelsesstillinger. Det næste led, er en

række sektionslederstillinger, som besættes i starten af 2007.

Der er i december 2006 startet et kompetenceudviklingsprojekt, der skal sikre en udvikling

af medarbejderne i den administrative opgaver i politiet til de kommende, mere kvalificerede

opgaver.

Overgang til nyt lønsystem er aftalt til 1. januar 2008.

Danmarks Domstole

Den 1. januar 2007 bliver antallet af retskredse reduceret til 24 – og denne reform betyder

frem mod 2010 en reduktion i antallet af kontorfunktionærer på ca. 300. Den væsentligste

del heraf skyldes, at tinglysningsopgaverne samles i én enhed i Hobro.

For at undgå fyringer har der i en lang periode været ansat mange vikarer. Der er tillige

indgået en aftale om frivillig fratræden. Medarbejderne har været igennem en ønskerunde


137

om, hvilken retskreds de skal være beskæftiget i og efterfølgende har deres opgaver i den

nye retskreds været drøftet med ledelsen.

På ledelsesplan er den øverste stilling i kontorsektoren administrationschef, hvoraf HKgruppen

har besat halvdelen. Efterfølgende skal besættes en række stillinger som

afdelingsledere i begyndelsen af 2007.

Nyt lønsystem forventes generelt indført i løbet af 2008. Der blev dog i december 2006

indgået en aftale om nyt lønsystem for Tinglysningsretten, med virkning fra 1. januar 2007.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Regeringen besluttede i oktober 2005, at sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne

virkning fra 1. januar 2007 frivilligt skulle fusionere. Resultatet af fusionerne er:

Københavns Universitet: Danmarks Farmaceutiske Universitet

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskolen

Aarhus Universitet: Danmarks Jordbrugsforskning

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Tekniske Universitet: Forskningscenter Risø

Danmarks Fødevareforskning

Danmarks Rumcenter

Danmarks Fiskeriundersøgelser

Danmarks Transportforskning

Syddansk Universitet: Statens Institut for Folkesundhed

Aalborg Universitet: Statens Byggeforskningsinstitut

HK/Stat har gennemført møder og aktiviteter for tillidsrepræsentanterne på alle de berørte

institutioner.

Forsvaret

HK/Stat og Forsvarets Landsklub har fortsat arbejdet med implementeringen af

Forsvarsforliget som blev indgået i slutningen af 2004 hvor forligspartierne i Folketinget

godkendte en detaljeret implementeringsplan for det fem-årige forsvarsforlig. Denne proces

vil fortsætte løbende frem til 2009, da der er tale om den mest gennemgribende forandring

af Forsvaret i nyere tid med henblik på opbygning af et (endnu) mere udsendelsesorienteret

forsvar.

Dette indebærer blandt andet oprettelsen af en række centraliserede tjenester for personale,

regnskab, materiel, IT mv. benævnt tjenester i skikkelse af Forsvarets Materieltjeneste (FMT),

Forsvarets Personeltjeneste (FPT), Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE),

Forsvarets Regnskabstjeneste (FRT) og Forsvarets Mediecenter (FMC). Forsvarsakademiet og

Forsvarets Sundhedstjeneste viderefører den udvikling, de allerede har indledt.

Som led i oprettelsen af disse centrale enheder, vil der i forligsperioden ske en lang række

nedlæggelser, afhændelser eller udfasninger af et stort antal enheder, tjenestesteder og

materiel. Eksempelvis lukkes de lokale personale- og regnskabskontorer og

materielkommandoer mv.

Udover forandringerne i selve Forsvaret, sker der ogforandringer på andre områder:

Hjemmeværnet lægges eksempelvis personaleadministrativt ind under Forsvarets

Personeltjeneste, Lodstilsynet flyttes fra Farvandsvæsenet til Forsvarskommandoen ligesom

der sker forandringer af servicefunktionerne i ministeriet mv.

Implementeringen af det nye Forsvarsforlig og de øvrige forandringsprocesser har allerede

berørt en meget stor del af vores medlemmer i Forsvaret og vil også komme til at berøre

mange medlemmer i 2007. Nogle har flyttet rundt i landet mens andre frivilligt eller ufrivilligt

har forladt eller vil forlade Forsvaret.


138

HK/Stat og Landsklubben står således fortsat overfor en særdeles stor opgave i 2007 i

forhold til at sikre vores medlemmer bedst muligt i forandringsprocesserne. Det sker ved en

løbende deltagelse i HSU, følgegrupper, uformelle møderækker mellem parterne, deltagelse i

evalueringer af forskellig art osv. samt en informationsindsats via nyhedsbreve, internet,

netværksmøder osv. Udover oprettelsen af de nye, centraliserede tjenester og dertil hørende

opgave- og personale omflytninger, vil 2007 ligesom 2006 blive præget af følgende,

ekstraordinære opgaver udover de løbende faglige sager:

• Sikre en hensigtsmæssig udmøntning af principperne for løn- og ansættelsesvilkår ved

overførsel af medarbejdere til det nye Forsvar

• Sikre en hensigtsmæssig klassifikation af stillinger – herunder balancen mellem militære

og civile stillinger og HK-stillinger og AC-stillinger

• Sikre en ordentlig overførsel af medarbejdere til nye stillinger i Forsvaret

• Sikre, at forhandlinger om frivillig fratræden bliver til fordel for vores medlemmers

ansøgninger

• Sikre en god forhandlingsstruktur i Forsvaret

• Sikre en hensigtsmæssig SU-struktur i Forsvaret og ny klubstruktur

• Sikre, at Ny Løn i Forsvaret kommer til at virke efter hensigten

• Samt medvirke til, at medarbejderne får et godt og trygt arbejdsliv i de nye myndigheder

præget af et fornuftigt samarbejdsklima mellem parterne.

Forslag til finanslov for 2007

Regeringens forslag til finanslov for 2007, blev som sædvanligt offentliggjort sidst i

august 2006. Forslaget til finanslov var på lange strækninger en videreførelse af

regeringens effektiviserings program og indeholder også en række direkte og indirekte

afledte virkninger af strukturreformen.

HK/Stat har deltager i arbejdet i forbundet med at analysere finanslovsforslaget. For

HK/Stat har indsatsen blandt andet været rettet mod flytningen af en række amtslige

opgaver til staten, yderligere effektiviseringer i SKAT, og ressource situationen i

fødevarekontrollen.

HK/Stat har forud for finanslovsforslaget, i forbindelse med dets offentliggørelse og under

forhandlingsforløbet været i tæt dialog med en række centrale aktører, med det formål at

undgå eller begrænse de negative virkninger som forslagene kunne få for vore

medlemmer.

Det er i den forbindelse blandt andet lykkedes at få forhandlet en tryghedsaftale på plads

for vore medlemmer i SKAT. Dette arbejde er foregået i tæt samarbejde med HK Skat og

de øvrige personaleorganisationer på SKAT's område.

Overenskomstfornyelse 2006, Danmarks Radio (DR)

Med 92,5 pct. JA stemmer, 7,5 pct. NEJ stemmer og stemmeprocent på 57,1 har

medlemmerne i DR godkendt overenskomstforliget indgået den 27. maj 2006 mellem

HK/Stat og DR for perioden 1. juni 2006 til 31. maj 2007.

Forliget indebærer en samlet økonomisk ramme på 2,5 pct., heraf anvendes 1,5 pct. til

forbedringer af basislønnen, svarende til kr. 395 pr. måned. 1 pct. (garanteret minimum) af

den samlede økonomiske ramme anvendes gennem individuelle forhandlinger af den

personlige løn.

Desuden indeholder forliget bl.a. forbedringer på områder som:

• beskyttelse af afspadseringsdage,

• overførsel (til næste kalenderår) af ikke afholdte kompensationsfridage,

• opstramninger i forbindelse med tidsbegrænsede ansættelser


Faglige områder, i øvrigt

139

OK 05 – opfølgning i 2006

Nye arbejdstidsregler 1. oktober 2006 og forhøjelser i basislønnen

Den 1. oktober 2006 fik de fleste af HK/Stats medlemmer nye arbejdstidsregler. Samtidig

trådte de aftalte ændringer af basislønforløb og forhøjelser på basislønninger i kraft. Det var

elementer fra overenskomstaftalen i 2005. HK/Stat holdt derfor 6 velbesøgte regionale

møder i september 2006, hvor tillidsrepræsentanterne fik undervisning i de nye

arbejdstidsregler og fik genopfrisket de overenskomstaftalte ændringer fra 1. oktober 2006.

Som led i handlingsplan 2006 vedr. ny løn, havde HK/Stat endvidere, i samarbejde med

lønpolitisk sekretariat, sat emnet lønstatistik på dagsordenen.

Tandklinikassistenter, kviksølvsagen

Med baggrund i forårets orienteringsmøder om hele kviksølvsagen i København og Århus,

hvor spørgsmålet om anmeldelse af den enkeltes sag til Arbejdsskadestyrelsen blev lovet

afklaret, udsendte HK/Stat, HK/ Privat og HK/Kommunal i oktober et brev til samtlige

tidligere og nuværende registrerede tandklinikassistenter.

Brevet indeholdt en opfordring til at få sagen anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, som en

formodet arbejdsbetinget lidelse (arbejdsskade), idet HK har aftalt med

Arbejdsskadestyrelsen at vi modtager anmeldelserne og videresender til styrelsen, således at

der ikke er tvivl om den korrekte anmeldelse. Anmeldelsen skulle afleveres senest den 4.

december 2006 til HK afdelingerne.

HK har modtaget 1.732 henvendelser fra tandklinikassistenter som mener de er blevet syge

af at arbejde med kviksølv, ca. 800 har indtil nu anmeldt sagen til Arbejdsskadestyrelsen, for

så vidt angår HK/Stat har vi 160 tandklinikassistenter registreret som medlemmer, hvoraf 4

har anmeldt sagen.

Elever

HK/Stat har i juli 2006 udgivet en nyrevideret pjece ”Elev i staten”. Pjecen indeholder love,

regler og vejledninger for elever og praktikinstitutioner. Pjecen er et godt agitations- og

hvervningsredskab overfor nyansatte elever.

Ved overenskomstfornyelsen i 2005 aftaltes, at staten i overenskomstperioden skal øge

antallet af elever i staten med 25 pct.

For at overholde aftalen er der udmeldt elevkvoter til de enkelte ministerier. I 2005 var der

1.184 elever i staten, de udmeldte kvoter er for 2006 - 1.282 og for 2007 – 1.575.

Lønstatistik og HK/Stat

Ny Løn har været et strategisk indsatsområde for HK/Stat i 2006. Systematisk anvendelse af

lønstatistik er et vigtigt element i denne indsats. Grundene hertil er mange, overordnet skal

lønstatistik blandt andet anvendes for at holde et skarpt fokus på medlemmernes realløn.

Ligeledes er lønstatistik et meget vigtigt redskab til at holde øje med kønsspecifikke

forskelle i løndannelsen. Lønstatistikken skal ligeledes anvendes til at skabe opmærksomhed

omkring individuel og kollektiv lønudvikling, og som redskab til de decentrale forhandlinger.

Indførelsen af det nye lønsystem på statens område har således nødvendiggjort - og

forstærket - behovet for anvendelsen af lønstatistik på såvel lokalt som centralt plan. I det

nye, lokalt baserede lønsystem i staten - Ny Løn - er de hidtidige anciennitetsforløb nemlig

stort set erstattet af en lønopbygning bestående af en basisløn suppleret med en tillægsdel i

form af funktions- og kvalifikationstillæg, engangsvederlag og i nogle tilfælde resultatløn.

Forhandlingerne om tillæg mv. i det nye lønsystem i staten er desuden i stort omfang lokalt

forankrede i et samspil mellem den lokale leder og TR. Her er det en velkendt sag, at staten

har et særdeles præcist, løbende opdateret og velfungerede lønstatistiksystem - det såkaldte


140

ISOLA - hvor de lokale ledere kan trække en mængde oplysninger om enkelte medarbejdere,

grupper af medarbejdere og foretage sammenligninger mellem andre institutioner osv.

baseret på statens lønudbetalingssystemer.

Dermed kan de lokale, statslige ledere være særdeles godt klædt på - lønstatistisk set - til de

lokale lønforhandlinger. Problemet i den forbindelse er, at den fulde adgang til ISOLA er

begrænset til A-siden og at der kun i meget begrænset omfang er adgang til ISOLA for Bsiden

for ansøgende organisationer. Vores forhandlere har således et behov for selvstændigt

at kunne trække lønstatistikkørsler via andre værktøjer og i øvrigt være klædt på i forhold til

lønstatistik.

For at understøtte arbejdet med lønstatistik har HK/Stat foretaget en række tiltag i 2006.

Heraf kan nævnes følgende:

HK/Stat har afholdt et antal orienteringsmøder om lønstatistik som led i rundrejse om

arbejdstid og OK05 i august og september 2006 for cirka 300-350 tillidsfolk rundt i

landet, hvor der også deltog repræsentanter fra Forbundet.

• Der er udsendt informationer om emnet via intranet mv. og sket opdateringer på

Internettet.

HK's lønmagasin for 2005 er udsendt til statslige tillidsrepræsentanter med henblik på et

øget fokus for TR om emnet i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.

• I 2006 har HK/Stat desuden købt adgang til ISOLA, som er statens Informations System

Om Løn- og Ansættelsesvilkår og HK/Stat har dermed fået gode muligheder for at

udarbejde meget detaljerede dataudtræk for HK's medlemmer samt øvrige statsansatte.

• Derudover har HK/Stat indgået i samarbejdet mellem sektorerne og Forbundet omkring

HK's lønstatistik og indgået i et uformelt samarbejde med StK om forhold omkring

lønstatistik på statens område.

TR-uddannelsen

TR-kursernes faglige indhold er løbende revideret i henhold til implementeringen af aftaler

indgået ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2005.

I forbindelse med revisionen af det faglige indhold og på baggrund af deltagernes

kursusevalueringer er kursusprogrammerne og flow’et på tillidsrepræsentantuddannelsen og

samarbejdsudvalgskurset ligeledes revideret.

Et planlagt IT-baseret Faglig Indsigt måtte desværre aflyses p.g.a. få tilmeldinger.

For at få flere tillidsrepræsentanter til at tilmelde sig og gennemføre

tillidsrepræsentantuddannelsen har sektoren indledt direkte opsøgende kontakt pr. telefon

eller mail til potentielle deltagere i tillidsrepræsentantuddannelsen. Det er en aktivitet som i

samarbejde med Kursusafdelingen vil blive yderligere systematiseret.

Sektoren deltager i arbejdet i den af Hovedbestyrelsen nedsatte projektorganisation vedr.

Pulsen, TR-delen

Akademimerkonomuddannelser målrettet tillidsvalgte

Der er oprettet en akademimerkonomuddannelser målrettet tillids- og

sikkerhedsrepræsentanter. Der er tale om en certificeret akademimerkonom uddannelse som

giver ECTS-point.

Der er tale om et uddannelsesforløb, forbeholdt HK-medlemmer, planlagt i samarbejde

mellem LO-Skolen, HKs Kursusafdeling og de fire sektorer. Det nye uddannelsesforløb er

kommet godt fra start. Der er således oprettet venteliste til kurset.

Det første modul, Ledelsesforståelse, er i alt på 4 x 3 dage afvikles i februar 2007. I juni

2007 afsluttes første modul med eksamen. Desuden er der forhåndsreserveret et modul 2,

organisationsmodulet, som er planlagt til afholdelse i efteråret 2007.


141

Ny mellemlang videregående uddannelse i forvaltning

Undervisningsministeriet nedsatte i maj 2006 – som led i opfølgningen på

regeringsgrundlaget, globaliseringsstrategien og trepartsudvalget om livslang uddannelse

og opkvalificering - 8 arbejdsgrupper, der inden for en række afgrænsede områder skulle

fremkomme med forslag til etablering af nye mellemlange videregående uddannelser

(MVU).

En af arbejdsgrupperne fik til opgave at se på behovet for nye videregående

forvaltningsuddannelser. Arbejdsgruppen fik til opgave at drøfte og vurdere udækkede og

fremtidsrettede kompetence- og uddannelsesbehov samt formulere anbefalinger til

eventuelle justeringer af eksisterende videregående uddannelser samt nye videregående

uddannelser.

Arbejdsgruppen blev sammensat af en række centrale interessenter i forvaltningsområdet

således også parterne. Af arbejdsgruppens kommissorium fremgik det blandt andet at

arbejdsgruppen skulle tage stilling til på hvilken måde den eksisterende administrations

økonomuddannelse (KVU) kan indgå.

Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde i november 2006 og den 13. december blev

arbejdsgruppens anbefalinger offentliggjort sammen med anbefalingerne fra de øvrige 7

arbejdsgrupper.

Af arbejdsgruppens anbefalinger skal her fremhæves følgende:

• At der etableres en bred og fleksibel professionsbacheloruddannelse inden for

forvaltningsområdet

• At uddannelsen skal indeholde en fællesmængde af forvaltningsmæssige

kernekompetencer, hvorefter den studerende efter eget valg kan tone uddannelsen

inden for et fag eller funktionsområde

• At det skal være muligt at afslutte uddannelsen efter 2 år som administrationsøkonom

(nuværende KVU)

• At indholdet i administrationsøkonomuddannelsen med fordel kan inddrages i

udviklingen af en ny professionsbacheloruddannelse

• At der bliver adgang til uddannelsen med såvel en gymnasial uddannelse som en

relevant erhvervsuddannelse

• At uddannelsen tilrettelægges i afgrænsede moduler der er obligatoriske eller valgfri

• At uddannelsen skal give adgang til relevant videreuddannelse

• At der etableres supplerende tilbud i VVU systemet

Uddannelsens samlede varighed bliver 3 1/2 år inklusiv praktik.

HK/Stat har været repræsenteret i arbejdsgruppen, gennem sit sæde i § 7 udvalget for

administrationsøkonomuddannelsen.

Undervisningsministeriet, har ved udgangen af 2006 en udviklingsansøgning fra et

konsortium af skoler til behandling. Omdrejningspunktet for dette konsortium er

Danmarks forvaltningshøjskole.

Det forventes at der inden udgangen af 2007 ligger et færdigt forslag til studieordning for

den nye uddannelse og at uddannelsen første gang vil optræde i den koordinerede

tilmelding i foråret 2008, med første studiestart i august 2008.


142

Komptenceudvikling, Digital forvaltning, HK Lederforum, Arbejdsmiljø m.m.

SCKK

Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) har eksisteret siden

overenskomstforhandlingerne i 1999. HK/stats formand, Peter Waldorff er som CFU-formand

næstformand i SCKK’s bestyrelse. Centret har til opgave at støtte og udvikle indsatsen for

kvalitets- og kompetenceudvikling på statens arbejdspladser. CFU-aftalen, der gælder for alle

statslige ansatte, er en ’kompetencepakke’, der består af en aftale om kompetenceudvikling,

Udviklings- og Omstillingsfonden (80 mio. til projekter på arbejdspladserne),

Kompetencefonden (130 mio.), og Statens Center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling

(SCKK).

Tre publikationer om kompetenceudvikling

I 2006 har SCKK bl.a. udgivet tre publikationer, der skal understøtte implementering af

aftalen. Det drejer sig om: ”Kompetencestrategi” – et værktøj til at udvikle, gennemføre og

evaluere kompetencestrategier. ”Kvalitet i MUS” – en praktisk guide til ledere og

medarbejdere. Hvordan gennemfører leder og medarbejder MUS med kvalitet? Hvad skal der

til for at de får mere ud af samtalerne?

”Læringsmiljøer i staten” – en praktisk guide om: Hvad er læringsmiljø? Hvorfor udvikle det

og hvordan kan man arbejde med det?

På SCKK’s website: www.sckk.dk er der et tema om HK’ere og kompetenceudvikling.

Digital forvaltning

De faglige organisationer er desværre ikke af VK regeringen tiltænkt en betydningsfuld rolle i

udviklingen af digital forvaltning. I 2006 har der været dialog mellem faglige organisationer

om at sætte en dagsorden om digital forvaltning, der har fokus på det gode digitale arbejde

samt medarbejder- og lederprofiler i den digitale forvaltning.

I 2005 satte HK/Stat fokus på digitaliseringens betydning for HK’ernes fremtidige jobudviklingsmuligheder.

Der blev gennemført en række samtaler med repræsentanter fra de

Landsdækkende Sammenslutninger, TR’ere, repræsentanter fra administrative fællesskaber

samt Finansministeriet. HK/Stats sektorbestyrelse har i 2006 haft tre drøftelser af temaet. I

december 2006 har sektorbestyrelsen vedtaget en politik om digital forvaltning. I korthed vil

HK/Stat arbejde for:

• at der formuleres mål og kvalitetsmål for den digitale forvaltning og opgaver med

udgangspunkt i borgernes ønsker og behov,

• at der i strategier om digitalforvaltning indgår en strategi for kompetenceudvikling,

• at medarbejderne bliver involveret i udvikling, design og implementering af de nye

opgaver

• at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er i fokus i hverdagen og i selve

forandringsprocesserne.

HK Lederforum

HK/stat er repræsenteret i HK Lederforums styregruppe sammen med kolleger fra de tre

andre sektorer. Udviklingssekretariatet har været sekretariat for HK Lederforum. I 2006 har

der været afholdt en række workshops for medlemmer med fokus på lederens personlige

udvikling. Desuden er der arbejdet med hjemmesiden, nyhedsbreve og afholdt seminar for

afdelingsmedarbejdere, der skal rådgive ledermedlemmer lokalt.

I løbet af 2006 har styregrupperepræsentanter evalueret projekter og er kommet med

forskel