BEBOERBLADET MARIEHØNEN oktober 2011 - Mariehjemmene

mariehjem.dk

BEBOERBLADET MARIEHØNEN oktober 2011 - Mariehjemmene

Statement No.:

A4 G8

C5

E3

BEBOERBLADET

MARIEHØNEN

Udarbejdet:

08/08/’11

Revideret:

juli 2011

oktober 2011

Godkendt:

august 2011

Erstatter:

31/07/’11

Indicator No.:

3 66

8

54


Nu hviler mark og enge;

nu alle går til senge.

Nu slumrer by og land!

-Men I, min sjæl og tunge

skal nu til afsked sjunge,

hvad eders Skaber tækkes kan!

Fr. Hammerich

Kære læser!

Med forsinkelse modtager du her oktobers månedsblad.

Forsinkelsen er irriterende. –Men var uundgåelig. Vi har i administrationen haft ferieafvikling, ophør af

ansættelse og efterfølgende ventetid på at få en ny bemanding ”i gear”. –Det tror vi på, vi har fået nu, og

vi føler os sikre på, at den støttefunktion, som en administration jo –alt andet lige- udgør i forhold til

husets kerneydelse, nemlig pleje og omsorg, er rigtig godt i stand til at supportere den store gruppe af

plejepersonale.

Jeg beklager, hvis én og anden har savnet bladet til normal tid. Vi vil nu kunne indrette os sådan at vi

ikke bør kunne komme i situationen igen.

I plejepersonalet har vi for ikke så længe siden ansat en sygeplejerske med særlige kom-petencer inden

for ældreområdet: Ulla Thanning. Det kan vi allerede nu mærke, var en rigtig og god beslutning. Med

denne måneds begyndelse er tiltrådt en ny afdelingsleder på 2. sal.

Velkommen også til Nina Torp Pedersen. –I ledelsen har vi derfor en sikker oplevelse af at være meget

stærkt og rigtigt bemandet på både kerne-ydelsesområdet og i forhold til støttefunktionerne. –Dorthe

Mariehjemmet sejler i smulte vande. –Det er godt, fordi det giver tryghed i den samlede personalegruppe.

Og tryghed for medarbejderne er det rigtige sted at være, når vores mål er at arbejde med udvikling af

kvalitet, rettigheder, etik, partnerskaber og andet, som vedrører dagene og dagens indhold for de

mennesker, som bor og lever her.

Dorthe Mariehjemmet har deltaget i en redaktionsgruppe omkring udgivelsen af en meget læseværdig bog

om ”Når to bliver til én”, dvs. den situation, den sorg og det tab, der opstår, når ens ægtefælle dør.

Omsorg for ældre efterladte. Inspiration til udarbejdelse af handleplan for ældre i sorg. Et relevant

undervisningsmateriale.

Vi ser invitationen til at indgå i arbejdet som en anerkendelse af vort niveau omkring netop etik, værdier

og respekt, og det er en glæde at konstatere, at noget af husets materiale omkring disse forhold nu

indgår i bogen. Interesserede kan opsøge Palliativt Videncenters hjemmeside via linket:

http://www.pavi.dk/efterladte.aspx

------Og ellers? Jamen så til lykke da! Og Villy er udenrigsminister…. og alting!!! Det er da mageløst, som

det går. – Danmark har fået en ny regering. -Som hun sagde i åbningstalen.

Vi sidder helt stille og ser, hvad det så kommer til at indebære. Det lykkedes for den tidligere oppositions

to ledende partier at indkassere en tilbagegang. –Og alligevel at sætte sig på regeringsbænkene. Det

bekræfter bare, at i fodbold og politik kan alting ske.

Det er nok ikke helt forkert at slå fast, at et særligt kendetegn ved dansk parlamentarisme er, at

mindretalsregeringer er sædvanen. Kun i de netop hengangne 10 år har vi set noget, der næsten har fået

os til at glemme, at det er sådan vi plejer at blive regeret. –Og Gu’ ved, om det i virkeligheden ikke er ret

godt, at det er sådan?? Vi kommer af de årsager ikke til at skulle opleve det, italienerne oplever: En

statsleder, hvis fremmeste formål med at sidde på regeringsmagten er at undgå strafferetssager for snart

sagt en hvilken som helst kriminalitet lige fra nepotisme over utérlighed og det, der er værre til

skattesnyd i grandios udgave. Uagtet blokpolitik eller om man er mere til rød end til blå, er det ikke

vanskeligt at slå fast: der står en række udfordringer i kø for os som samfund… og før eller siden vil vi

skulle ”bide til bolle” på dem. Nu starter vi lige med at få lavet den finanslov… og så må vi se…..Vi er

mange, der ikke ønsker os sydeuropæiske tilstande

Peter Frederik Adolph Hammerich var kapellan ved Trinitatis i årene omkring 3-års krigen. Han blev også

medlem af Rigsdagen. Og lad det være linket fra at have berørt aktuel politik til at pege på, at Hammerich

skrev det citerede smukke digt om at ”aften falder over land”. –Som ligeså vel kan læses som at det er

blevet efterår. Markerne står golde og kan gå i dvale til næste års livsbekræftende nye liv og vækst. Land

og by falder i slummer ved at gå ind i den mørke årstid. Det bliver tid for indendørs sysler. Og det

indendørs kan meget vel også være det ”indre”. Sjælen. Lad sjæl og tunge glædes over livet, over at

være til i en del af verden, som lever i fred og kun med problemer, vi selv bør kunne finde ud af at løse.

God læselyst, god oktober… og i det hele taget: alt godt!!!


Flemming Høj Jermiin

Af Charlotte Bach

journalist

På tredje sal bor en flittig leverandør af stof til beboerbladet

Mariehønen. Det er 92-årige Rita Bæk, som for tiden har

kastet sig over den danske kongerække, og på denne måde

åbner et vindue ind til Danmarkshistorien med en lille

fortælling om hver af kongerne.

Men hvorfra stammer hendes interesse for historie?

”Jeg har egentlig altid interesseret mig for historie, også som barn.

Men det med at skrive om det begyndte et helt andet sted. For

nogle år siden var jeg med min beboergruppe ude for at købe

juletræ. Det var øsregn og koldt, og vi var inde på en café og få

kaffe og varme æbleskiver samt en gibbernak. Humøret var

muntert, og en af herrerne på 93 år talte med stor entusiasme om

alle de piger, han var omgivet af. Vi lo af ham. Det var i det hele

taget en ret morsom tur. Da vi kom tilbage til bilen, spurgte Ayse,

vores søde medarbejder, som havde været med på turen, om ikke jeg kunne skrive lidt om den til

beboerbladet. Det gjorde jeg så, og siden forventedes det, at jeg skrev lidt hver måned” fortæller Rita

Bæk.

Først skrev hun mest om egne oplevelser, men hun ville gerne finde på

noget andet. Da hun var i gang med at læse Palle Laurings Danske Konger

og Dronninger, tænkte hun, at hun kunne skrive et lille stykke om det

emne hver måned.

”Jeg havde sådan en god historielærer i skolen, og jeg kunne lide faget,

men jeg har ikke beskæftiget mig med det i mange år. Da jeg så fik Palle

Laurings bog i julegave, satte det noget i gang. Jeg har en del bøger om

historie, og jeg har lige læst og skrevet om Chr. VII,” siger Rita Bæk.

Det med at skrive er hende ikke fremmed. I seks år havde hun en lille nebengeschäft med at forfatte

lejlighedssange. Det var samtidig med, at hun og ægtemanden havde en frugtforretning på Islevbrovej.

For nogle år siden skrev hun sine erindringer. Hun var blevet kraftigt opfordret af såvel medarbejderne

som præsten på Dorthe Mariehjemmet. Hun kunne ikke rigtig se noget formål med det, for som hun

sagde: Hvem skulle dog have interesse i at læse det? Men præsten overbeviste hende om, at det var

vigtigt for eftertiden at læse om, hvordan livet havde udformet sig, da hun var ung.

Rita Bæk er uddannet som dansk-tysk korrespondent og har lært både stenografi og blindskrift. Hun er

dygtig på tasterne på en skrivemaskine og har derfor fået en computer af sin datter.

”Den har voldt mig en del hovedbrud, men i dag er jeg da nogenlunde gode venner med den” siger Rita

Bæk, som først efter adskillige udkast i hånden kom i gang med biografien på computeren.

Hun er født i København i 1919. Faren var garver og moren husassistent. Det

meste af Rita Bæks ungdom gik med to ting: kontorarbejde og dans. Det sidste

dyrkede hun på konkurrenceniveau og det var 1½ times dans hver søndag, det

var kun fornøjelse, som Rita siger. Det vigtigste min ungdom var aftenskole, der

gik jeg i 13 år til forskellige ting.

Gennem højskoleforeningen mødte hun sin mand, Peder Bæk. Sammen startede

de en vognmandsforretning i Jylland. Siden kom frugtforretningen i København.

Den eksisterede i over 30 år, og Rita Bæk skulle ud over at passe forretningen

tage sig af parrets lille datter og stå for husholdningen. Samt altså i seks år tilbyde lejlighedssange og

maskinskrivning. Netop dette arbejde trivedes hun godt med. Ritas mand havde 2 damer i forretningen,

den ene om formiddagen, den anden eftermiddagen. Rita arbejdede i butikken fredag og lørdag og kalder

de seks år for de bedste i hendes liv.


Da hendes mand døde i 1987, flyttede hun sammen med datteren og de to børnebørn ind i et hus med to

boliger på Kamstrupvej. Der gik en del år, og alt var vel. Men efter en fejlmedicinering blev Rita Bæk så

syg, at det blev svært for hende at blive i boligen. I 2006 kom hun til Dorthe Mariehjemmet. Hun sad i

kørestol og måtte have hjælpe til alt.

En dag stillede Rita et spørgsmål til Aase ”Tror du at jeg nogensinde kommer til at bruge min rollator?”

”Tja” svarede Aase – ” du skal i hvert fald opøves”, lød svaret.

I morgen kommer jeg med en stol på små hjul, du går med rollatoren, og jeg går med stolen bagved. På

4. dagen gik jeg hele gangens længde. Den 5. dag kom Aase slet ikke, hun havde fri. Rita tænkte, skal

jeg ikke selv prøve om jeg kan. Og efter morgenmaden gik hun fra dør til dør ned til elevatoren - der er

200 skridt. Huset så anderledes ud dengang, da boede jeg på 2. Etage, gangene var ikke så lange. Jeg gik

hen nær elevatoren, det var en lille tur, men jeg var stolt over min præstation. ”Nu træner jeg hver dag

efter morgenmaden fra min dør og ned til elevatoren. Der er 200 skridt. Den tur tager Rita seks gange,

det bliver 1200 skridt. Det sker, at hun tager 10 ture, det er 2000 skridt,” siger Rita Bæk.

Hun er oppe hver morgen kl. 6 og klarer selv hygiejnen. Kl. 9.30 er hun ude i stuen til morgenmad, og så

følger den spadseretræning, hun har pålagt sig selv. Ellers går hun to gange om ugen til gymnastik, om

onsdagen til sang og musik, og en gang om ugen til pædagog Tanja Michaels

orienteringsmøde, som handler om aktuelle emner, deltagerne gerne vil have

belyst inden for historie, samfund og kultur. Rita Bæk læser en hel del, både

faglitteratur og fiktion. Hun ønsker sig altid bøger i julegave og

fødselsdagsgave. Hun har netop genlæst Morten Korchs bog om

bondestandens frigørelse. Hun pointerer, at det er en god bog, og at

forfatternavnet ikke bør skræmme nogen. Lørdag, søndag og mandag er

hendes faste skrivedage. Desuden spiller hun jævnligt på sit stueorgel. Især

sangene fra Højskolesangbogen.

Rita deltager i alle de arrangementer, der bliver lavet, enten på torvet, i caféen eller udflugter. Så hun

synes egentlig, at hun har temmelig travlt” siger Rita Bæk.

Hun har fulgt levende med i folketingsvalget. Hun er født og opvokset i et socialdemokratisk miljø, mens

hendes mand var venstremand. Efter gensidig overenskomst diskuterede de aldrig politik.

Hvad bliver det næste, hun vil skrive om?

”Jo, vores huspianist, Børge Rasmussen er meget interesseret i fortællingerne om

kongerne. Han ser gerne, at jeg når gennem dem alle. Det vil jeg så prøve. Men ellers er

jeg blevet opfordret til at skrive om danske kunstmalere. Vi har jo så mange dejlige

malere, og der findes mange fine bøger om dem. Så det er da muligt, at jeg senere vil

kaste mig over det emne, men bøgerne først” slutter Rita Bæk.


Vi har fået lov at bringe medlem af folketinget, tidligere økonomiminister, Marianne

Jelveds indlæg i Nyhedsinformation (September)

Marianne Jelveds tanker om tidens underfundigheder er tankevækkende.

Af Marianne Jelved (RV)

Borgerne skal have en ret til at vælge digitale løsninger i den

offentlige service, når det gælder hjemmepleje…………

Det er som oftest, når nu teknologi ændrer vores vilkår i

samfundet, at der kan ske noget helt nyt, der åbner for gode som

for mindre gode ændringer.

Udvikling af teknologi stiller os for etiske og moralske valg, der kan være vanskelige, og som vi

ofte ikke kan overskue konsekvenserne af, før den nye teknologi er truffet.

Det gælder også inden for den ramme, der kaldes velfærdsteknologi. For et

par år siden deltog jeg i en debat om dette emne. Interessenterne for

velfærdsteknologien var opfindere og producenter. Jeg fik lov at en kunstig

sælunge i naturlig størrelse. Den kunne sige lyde og gøre bevægelser. Den

ville kunne gøre underværker for ældre demente mennesker sagde

interessenterne. Jeg agerede stærkt forbeholdent ud fra den vurdering, at

det ville gøre det nemmere at spare på personale og dermed spare på de

rigtige menneskelige relationer.

Ikke lang tid før havde jeg besøgt et plejehjem, hvor afdelingen for demente havde en rigtig

levende hund i dagpleje hver hverdag i ugen. Den hund havde fået nogle af de ældre til at sige

ord igen til hunden, og de havde fået en kvalitativ forbedring i deres hverdag. Altså kan en

kunstig sæl vel ikke gøre nogen skade. Nej nok ikke, men det vil i den sidste ende alligevel

afhænge af de etisk prægede beslutninger, som de raske mennesker tager om vilkårene for de

mennesker, der er helt afhængige af andre mennesker. Og økonomien er en kold herre.

Nu har mit parti truffet en beslutning om anvendelse af ny teknologi i

hjælpen til mennesker med en kronisk sygdom, til mennesker, der bruger

hjemmeplejen og til mennesker i genoptræning. Også her var min

stillingtagen meget forbeholden, da jeg for et lille år siden deltog i en

konference om telemedicin. Her så vi på en optagelse eksempler på

mennesker, der var stærkt afhængige af medicinsk behandling. De kunne

være i fast forbindelse med et sundhedscenter med faglig ekspertise. Ved et

tryk kunne de skaffe sig øjeblikkelig kontakt med ”deres” eksperter, der

kunne konstatere, om der var behov for en ændring af medicin eller andre

forhold, der skulle iagttages. Fordelen var, at de kroniske syge kunne undgå

transport til lægen, indlæggelse, eller ventetider på det faglige personale, der skulle komme til

dem. De kunne være i deres egne omgivelser i tryghed, fordi teknologien gav dem de

muligheder.


Af Charlotte Bach

Journalist

Plejehjemmet Källhaga ligger i Hörby midt i Skåne. Her

bor 37 mennesker, alle med en demensdiagnose.

Byggeriet består af fire afdelinger i det lave

etplansbyggeri, omkranset af en stor have. Da Källhaga

blev bygget i 1974 hed det et alderdomshjem, og det

husede 60 beboere dengang, fortæller lederen Eva Nilsson.

Hun viser ind til en af afdelingerne, Östglimten, hvor ni

beboere har hver deres bolig med tekøkken, bad og toilet

og er fælles om en stor dagligstue, en spisestue og et

køkken. Væggene er tapetseret med et sart rosa tapet,

som giver en varm og tryg fornemmelse. Fællesområderne er møbleret med kønne, udskårne

fyrretræsmøbler i den typiske svenske almuestil. Væggene prydes af gamle husholdningsredskaber i blå

emalje. På en slagbænk med blåstribede hynder placeret mellem spise- og dagligstue sidder Sven, en af

beboerne sammen med en medarbejder. Han hilser og smiler og virker godt tilfreds med sin position på

slagbænken, hvorfra han kan holde øje med hele området. Gennem de store vinduer i spise- og

dagligstue lyser sensommerens farver op. En kvindelig beboer i dagligstuen er faldet i søvn i sin kørestol.

”Vi forsøger at skabe en stemning af ro og tryghed,” siger Annika Olsson, der er undersköterska, en

svensk pendant til sosu-assistent. Hun har 32 års erfaring i plejesektoren, og hun har sat sig ved det

runde spisebord sammen med kollegerne Charlotta Gellenmyr og Anki Hansson. Sidstnævnte er under

uddannelse til undersköterska. De tre kvinder fortæller om

deres dagligdag med de ni beboere på Östglimten.

Der er morgenmad mellem kl. 8 og kl. 10. Beboerne

bestemmer selv, hvornår de vil stå op, og om de vil spise for

sig selv eller i spisestuen. De fleste foretrækker at spise

morgenmaden i deres bolig og siden spise frokost og aftensmad

i spisestuen sammen med de andre. Til alle måltider sidder

medarbejderne med ved bordet og spiser og holder samtalen i

gang.

”Vi får maden fra et centralkøkken, så vi skal ikke lave den

selv. Men vi bruger køkkenet til at bage sammen med beboerne

eller lave typiske, gamle egnsretter som rodmos, æblekage palt eller kroppkakar,” fortæller Charlotta

Gellenmyr.

Der serveres varm mad to gange om dagen, og menuen for en tilfældig onsdag kan se sådan ud: Frokost:

pannbiff, lök, sås, potatis, grönsaker, lingon. Aftensmad: sylta, stekt potatis, rödbetor.

Vil man have vin til maden, er det ikke noget problem. Man betaler til en fælleskasse til vin.

Beboerne kommer i bad, så ofte de har lyst, dog mindst en gang om ugen.

Dagene går med forskellige aktiviteter, som beboerne kan deltage i, hvis de har lyst.

”Vi læser højt, vi synger meget, lægger puslespil, hører musik, spadserer i haven eller tager en tur i byen.

Vi har også en minibus, som vi kører ud i. Vi ser på natur og dyr i skoven eller ved søen, og vi finder et

sted at drikke kaffe,” siger Annika Olsson.

Hun understreger, at det er en balance at finde niveauet, hvor der er en tilpas mængde af tilbud, så

beboerne ikke forvirres unødigt.

Charlotta Gellenmyr har været på kursus i berøringsmassage. Hun

fortæller, hvordan det kan virke beroligende at stryge op og ned

ad armen eller ryggen, og at nærvær er lige så meget værd som

en mere handlingspræget aktivitet.

”Vi giver mange kram, og vi holder meget i hånd,” siger hun og

smiler.

Det sværeste er, når en beboer bliver ked af det. Det er de tre

medarbejdere enige om.

”Hvordan kan man nå ind til beboeren? Hvordan kan man gøre det

rigtige? Det kan være svært,” siger Anki Hansson.


Annika Olsson påpeger, at alle har det samme mål på Källhaga, nemlig at de

ansatte er til for beboerne, og at beboernes behov står i centrum. Hun

synes, at tingene fungerer godt i hverdagen med tre medarbejdere på

afdelingen. Derimod er hun ked af, at der kun er to medarbejdere i

weekenden. Det begrænser aktiviteterne og nærværet, fastslå hun.

De ansatte har en halv times pause

om dagen, og desuden har Hörby

Kommune tildelt dem en time om

ugen til personlig velvære, som medarbejderne kan bruge som de

vil, f.eks. til en gåtur eller en tur i massagestolen.

Källhaga har 50 ansatte, hvoraf to tredjedel er på deltid. Der findes

også et dagcenter, som bruges af såvel demente som folk med

somatiske sygdomme.

Lederen Eva Nilsson har ikke megen indflydelse på rekrutteringen

af personalet. I mange tilfælde er det kommunen, som henviser.

Det indebærer, at ikke alle er lige motiverede eller dedikerede i deres arbejde. Dertil kommer, at når først

en medarbejder er blevet fastansat, er det ifølge reglerne på det svenske arbejdsmarked næsten umuligt

at fyre vedkommende. Det stiller selvsagt store krav til ledelsen.

”Forvaltningen kører med underskud, så der er ikke mange penge til kurser. Vi har lidt foredrag her på

stedet om demenssygdomme og kommunikation og adfærd, og jeg gør en del ud af at fortælle nyansatte

om netop dette. Vi arbejder meget med adfærd,” siger Eva Nilsson.

Målet for Källhaga er først og fremmest tilfredse beboere. Desuden bred kompetence hos medarbejderne i

et trygt og professionelt miljø.

”Vi kender vores beboere godt. Mange er fysisk friske og har

boet her i adskillige år. Det betyder, at vi også kender de

pårørende godt. Vi er i gang med at oprette særlige foredrag

om demenssygdomme til de pårørende. Hvis jeg selv skal sige

det, synes jeg vi er ret gode til at tage hånd om de pårørende.

Hvad angår adfærd og kommunikation med beboerne kan vi

gøre det bedre,” siger Eva Nilsson.

I Östglimten synes samvær og kommunikation med beboerne

at være helt i top. Sven har rejst sig fra slagbænken. Annika

Olsson går hen og tager ham i hånden. Hun hvisker noget i

øret på ham, og han smiler. Lige om lidt kommer der frokost.

I det sydlige Sverige er palt ofte paltbrød bagt af blod og groft mel.

I det nordlige Sverige laves palt af finrevne kartofler eller gulerødder, der blandes

med mel og salt. Massen formes til boller, der kan fyldes med svinekød og koges i

saltet vand.

Kropppkaka er en traditionel svensk ret bestående af kogte kartoffelboller

med fyld af løg, kød eller bacon. Serveres med smør, kærnemælk og

tyttebærsyltetøj.


Fodplejen: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes

på tlf. 44 92 36 01 eller mobil nr. 28 89 89 05.

Fodplejen har til huse på 1. sal.

Tandlægen: Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat

praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få

ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal. Klinikken har åben hver tirsdag fra kl. ca.

8.30 – 12.00.

Venlig hilsen Benedikte og Jette

Frisøren: Susana Zanetic Toft er husets frisør. Frisørsalonen er åben onsdage.

Frisørsalonen er på 3. sal.

Kirkelige handlinger:

Den 11. oktober, kl. 14.00: ”Samvær med præsten” v/Sognepræst

Anne Fuglsang Damgaard.

Samværet foregår i gruppe F.

Den 25. oktober, kl. 11.00: gudstjeneste v/sognepræst Anne Fuglsang

Damgaard.

Den 2. november kl. 14.00 anmeldt kommunalt besøg i café Palermo, efterfulgt af generalforsamling i

BrugerPårørendeRådet.

Gudstjeneste afholdes i kirkesalen på 3. sal.

Vi ønsker til lykke med fødselsdagene i oktober:

02. Edel Kristine Petersen, 4F 91 år

07. Kirsten Hansen, 11B 79 år

09. Else Marie Mortensen, 1D 91 år

09. Inger Marie Nielsen, 11D 89 år

11. Flemming Dedenroth, 7B 78 år

16. Jørgen Strandby Sørensen, 8C 67 år

16. Gunhild Jeanne Christoffersen, 10E 90 år

26. Preben Jensen, 9D 91 år

”Den Lille Café” afholdes hver onsdag, fremover vil det være på 2. sal. I oktober måned er det

gruppe A, der står for arrangementet.


• På første sal afholdes fredagsbar – som forsøgsordning – bliver det en succes vil øvrige afdelinger

blive inviteret

• Henning Pedersen udstiller malerier i montrer og på vægge på Torvearealerne

• I tirsdagsgruppen diskuteres dagsaktuelle emner på 1. sal kl. 13.30-14.30

• Der er gymnastik om torsdagen kl. 10.30-11.30 på torvearealet på 2. Sal

• På valgdagen var der 6 beboere der valgte at stemme på Tinderhøj Skole. De øvrige afgav deres

stemme i valget her i huset.

• Det rullende værksted er på 2. sal torsdage kl. 13.00-14.30. Der repareres tøj og ting. Alle

beboere er velkomne. Tag tøj o.a. med, der trænger til en kærlig hånd.

• 26. oktober afholder Husets Venner ølfestival. Der er opslag i bo-enhederne.

• 27. oktober kl. 10.00 kommer 4 seniorsangere og optræder på 1. sal – for hele huset. De synger 2

gange á cirka 45 minutter og har en pause på 20-30 minutter.

• Generationer mødes på Torvearealet tirsdage kl. 10.00-11.00, hvor der er besøg af dagplejebørn

Vi tænder lys for Eva Bruun 12C, Gertrud Thomsen 7D, Inga K.M. Christensen 14E og Gerda

Andersen 10A, og ærer deres minde.


Grøn=fødselsdagsmenu

01. lørdag Kyllingefrikadeller m/sauce, kartofler og grønt Raberberkage

02. søndag Millionbøf m/kartoffelmos og rødbeder 4F Islagkage

03. mandag

04. tirsdag

05. onsdag

06. torsdag

07. fredag

Medisterpølse m/sauce, kartofler og grønt

Farsbrød m/sauce og stegte rodfrugter

Skipperlabskovs m/brød og rødbeder

Brændende kærlighed m/rødbeder

Kalvesteg m/sauce, kartofler og tyttebær 11B

Kirsebærgrød m/fløde

Champignonsuppe m/flute

Hindbærgrød m/fløde

Hyldebærsuppe m/tvebakker

Is m/frugter

08. lørdag Svensk pølseret m/flutes Æblekage

09. søndag Rullesteg m/sauce, kartofler og surt Fløderand m/frugter

10. mandag

11. tirsdag

12. onsdag

13. torsdag

14. fredag

Stegt flæsk m/persillesauce, kartofler og rødbeder 11D

Krebinetter m/sauce, kartofler og grønt 7B

Fiskefileter m/sauce, kartofler og råkost

Gullasch m/kartoffelmos og rødbeder

Ribbensteg m/sauce, kartofler og rødkål

Jordbærgrød m/fløde

Citronfromage

Hindbærgrød m/fløde

Is m/vafler

15. lørdag Kåldolmere m/sauce, kartofler og surt Abrikosgrød m/fløde

16. søndag Fødselsdagsmenu 10E Risalamande

17. mandag

18. tirsdag

19. onsdag

20. torsdag

21. fredag

Æggekage m/bacon og tomat samt rugbrød

Fiskefrikadeller, råstegte kartofler, remuladesauce & salat

Bøfstroganoff m/mos og rødbeder

Kogt torsk m/sennepsauce, kartofler, æg og rødbeder

Koteletter m/1/2 bagt kartoffel, kryddersmør og salat

Trifli

Risengrød m/kanelsukker

Jordbærgrød m/fløde

Is m/kys

Minestronesuppe m/flute

Æblegrød m/fløde

22. lørdag Kylling m/sauce, kartofler og agurkesalat Tunmousse m/flute

23. søndag Flæskesteg m/sauce, kartofler og surt Henkogt frugt m/flødeskum

24. mandag

25. tirsdag

26. onsdag

27. torsdag

28. fredag

Fisk i fad m/kartofler

Frikadeller m/sauce, kartofler og blomkål

Tarteletter m/høns i asparges 9D

Lammesteg m/flødekartofler og grønt

Kogt oksebryst m/peberrodssauce og kartofler

Hindbærgrød m/fløde

Appelsinfromage

Klar suppe med boller

Henkogt frugt m/vaniljecreme

Oksekødssuppe m/brød

29. lørdag Biksemad m/spejlæg, rødbeder og rugbrød Jordbærgrød m/fløde

30. søndag Hamburgerryg m/stuvede ærter & gulerødder og kartofler Chokoladefromage m/flødeskum

31. mandag Bøf m/løg, sauce, kartofler og surt Is m/vafler

Afbestilling af mad kan ske med 3 dages varsel.

Ved afbestilling af mad refunderes det forudbetalte beløb

VELBEKOMME

RET TIL OVERRASKELSER FORBEHOLDES


BrugerPårørendeRådet er et lovfæstet organ, som styrker demokrati og dialog mellem beboere, personale

og familie til beboere.

Rådet sammensættes, som navnet beskriver af beboere, pårørende og medarbejdere.

I samme omfang som det er lykkes at skabe et stærkt råd, der påtager sig opgaven, i samme omfang har

huset et godt forum til at drøfte spørgsmål af gensidig interesse.

Dorthe Mariehjemmet har et godt BrugerPårørendeRåd. Men det er som altid afhængigt af, at få tilført nye

kræfter. Formand er Heike Dedenroth, ægtefælle til Flemming Dedenroth, som bor her.

Igennem flere år har Rådet haft den praksis, at efterårsmødet anskues og afvikles som en generalforsamling,

hvor rådet aflægger rapport om årets arbejde, men ikke mindst vigtigt: hvor der er lejlighed

til at vælge flere medlemmer ind i Rådet.

For 1½ års tid siden slækkede Folketinget på kravet til kommunerne om at foretage tilsyn med

plejehjemmene. Kommunerne er kun pligtige til at afholde ét årligt tilsyn. Rødovre har ønsket at fastholde

den ”gamle” praksis med to årlige tilsyn, fordi man ønsker at bruge tilsynsrapporten til en dialog med

beboerne om huset og hverdagen.

Det uanmeldte tilsyn har været afviklet. Det anmeldte tilsyn er fastsat til 2. november 2011 kl. 14.00.

Her er BrugerPårørendeRådet inviteret til at deltage i samtalen med kommunens repræsentanter.

Vi vil i år arrangere mødet som et café møde, hvor både Råd og andre interesserede indbydes.

Umiddelbart i forlængelse af dialogen med det anmeldte tilsyn, afholdes generalforsamling med nyvalg til

BrugerPårørendeRådet.

Alle, som har lyst og interesse, opfordres til at komme en tur i café Palermo, hvor vi byder på god

samtale med kommunen, kaffe, lidt underholdning og meningsfyldt samvær.

Tilmelding er ikke nødvendig


Der var engang en pige, som ingen lagde mærke til. Hun sagde aldrig noget, men lod de andre

tale. Når hun kom ind i klassen, satte hun sig helt ovre i hjørnet og gemte sig. Ja, hun forsvandt

nærmest ind i skyggen og der var ingen, der så hende. I frikvarteret fandt hun sit eget sted bag

en række bambus buske.

Det skete, at læreren tog hende op til tavlen, og fik hende til at skrive staveord eller regne et stykke, men

hun åbnede ikke munden. Hun kan ikke tale! Måske kan hun heller ikke høre… sagde folk om hende, for

de havde aldrig hørt hendes stemme, og hun reagerede ikke, når man kaldte på hende.

Pigen blev en ung kvinde, og hun var smuk og der var mange unge mænd, der gerne ville i kontakt med

hende. Men ingen kom længere end til et smil, når hun så dem. Straks rødmede hun og blev genert og

trak sig tilbage til et afsides hjørne af alting igen.

Men hendes forældre var bekymrede for hendes liv. Hvordan skal det gå vores lille pige? Og de tog hende

med ud og forsøgte at gøre hende glad i håbet om, at hun en dag ville sige noget eller vise, hvem hun

var. En enkelt gang lykkedes det en ung mand at byde hende op til dans, og hun smilede og rødmede, og

forældrene fattede håb for hendes fremtid, men da hun ikke kunne høre musikken som andre mennesker

kunne, og da hun ikke kunne spørge sin kavaler om hjælp, så blev det en kejtet og mærkelig dans, de

kunne ikke finde samme rytme og trådte hele tiden hinanden over tæerne.

Den unge kvinde blev til en moden dame, og stadig var hun tavs og lukket inde i sig selv. Men p.g.a.

hendes søde smil, var der nu altid en eller anden, der tog sig lidt af hende. En dag kom rygtet til deres

lille by om en mand, der kunne helbrede de syge, og nu hankede veninden op i den tavse dame og bragte

hende helt hen foran manden, der kom fra Gud. Hjælp hende! Hun er både tavs og indelukket! Men se,

hvor hun smiler! Manden, der kom fra Gud, trak hende til side og folk, der stod lidt derfra, fik noget

mærkeligt at se. De så, hvordan han lagde sine hænder om hendes ører, og han rørte ved hendes tunge

og han sagde: Luk dig op!

Da strømmede tårerne ud af hendes øjne og dannede en hel sø foran hendes fødder, men hun smilede

gennem tårerne og sagde til ham, at hun altid havde været bange for lyden af sin egen stemme, for

ordene der blev så forkerte i munden på hende, og for de andres ord, der med årene næsten var

forsvundet i den store tavshed, hun havde befundet sig i. Jeg kom aldrig i gang med at sige noget og en

dag var det for svært og for sent at begynde. Manden, der kom fra Gud, så på hende, og sagde: Ved du,

at det aldrig er for sent for Gud, og til ham kan du tale frit og hans stemme kan du høre i dit hjerte, hvis

du åbner dig for ham. Der er intet at frygte!

Damen, som alle havde troet var døvstum, kunne tale og høre som alle andre, men hun brugte kun få ord

og hun holdt allermest af at lytte til vindens susen i træerne, for det mindede hende om den dag, hvor

hun havde mødt manden, der kom fra Gud.

Et lille eventyr digtet over Markus evangeliet kapitel 7,vers 31-37 om Jesu helbredelse af den døvstumme.

Anne Fuglsang-Damgaard, sognepræst Islev kirke

More magazines by this user
Similar magazines