Klik her for at læse Sognebladet juni 2012. - Herlufsholm Kirke

En ikke ringe pagt
Det er sommer og dermed bryllupstid. Der er mange
forberedelser til den store dag. Transport, kjole, sko,
festen, oppyntning og meget mere. Meget gøres der
ud af denne festdag, hvor det
store JA gives til hinanden.
En af de ting, der gøres meget
ud af, er vielsesringene.
Skønt man godt kan blive
gift uden ring, er det langt
det mest almindelige at give
hinanden ringe som tegn på
evig troskab.
Der er mange forskellige typer ringe. Jeg vil her
blot omtale den runde og den firkantede udgave.
Nu først den runde ring.
Der er meget symbolik, som er knyttet til den runde
ring. Den har ingen begyndelse eller slutning. Den
symboliserer derfor bestandighed, varighed og
ubrydelighed. Man kan også sige, at ringen er et
uendeligheds-symbol.
Den firkantede ring, det siger sig selv, har hjørner
og fire skarpe kanter. Og inde i sådan en ring er der
altid slagsmål. En firkantet ring kaldes også for en
boksering, hvor modstanderne står i hver sit hjørne
parate til at slå hinanden ned, for at den ene af dem
skal sejre over den anden.
Alle ægtepar ved, at der før eller siden kommer
kriser, der gør, at vi oplever os i en boksering,
hvor der skal findes en vinder eller en taber.
Men skal parforholdet holde evigt, er
det vigtigt at huske, at det er en falsk
problemstilling. For at et ægteskab
skal blive en succes, må man forstå,
at det er sandt, når der i ritualet står, at
man bliver et kød – et fællesskab, der må
støtte hinanden.
Der er et andet ritual, der også foregår i kirken,
og som handler om et ubrydeligt fællesskab.
Det er dåben. I den er det fællesskabet mellem Gud
og mennesker. Nu er der måske nogen, der tænker:
at leve op til en ægtefælle er svært, at leve op til
Gud er helt umuligt. Men i modsætning til ægteskabet,
hvor fællesskabet afhænger af begges indsats,
bygger fællesskabet med Gud på hans kærlighed til
os. Det betyder, at dette forhold aldrig brister, men
varer i såvel liv som død.
Henning Marcher
3