Den lille håndbog for lærere om global undervisning.

o3v.dk

Den lille håndbog for lærere om global undervisning.

lille håndbog til lærere om

s

global undervisning


Indhold

Side 2

Hvad? ...........................................................................................................................3

Fra det lokale til det globale 6

Interkulturel kompetence 6

Hvordan? ..................................................................................................................8

Fag-faglige idéer 9

Tværfaglige idéer 12

Hvor? ........................................................................................................................ 14

referencer ................................................................................................................. 15

Egne noter ................................................................................................................ 17


hvad?

Lille håndbog til lærere om global undervisning

velkommen til denne lille håndbog om global undervisning. den er udgivet i

forbindelse med o3v’s turne: Tale og Trommer i efteråret 2012. I håndbogen

finder du en diskussion af, hvad global undervisning er – og hvad det ikke er –

og en afklaring af, hvilke interkulturelle kompetencer undervisningen sigter mod

at skabe. derefter følger en række konkrete ideer til undervisningen i globale

forhold på mellemtrinnet, enkeltfaglige såvel som flerfaglige. Til sidst listes en

række kilder op, hvor lærere kan hente materiale og yderligere inspiration.

God FornøjElsE!

den internationale dimension har været en del af den danske folkeskole meget

længe. Implementeringen har dog været noget svingende. sammenligner man

med IT og miljø og bæredygtighed, som ligeledes er to tværgående dimensioner,

er de blevet fulgt op af faghæfter, massive investeringer og stor opmærksomhed

fra stat og kommune. den internationale dimension blev integreret i

alle fag ved den sidste revision af Fælles mål. Et faghæfte for global undervisning

skulle efter sigende være på vej, men indtil det kommer, må undervisere

finde inspiration, hvor de kan.

det fyger med ord og begreber, når vi taler om den internationale dimension:

Side 3


Side 4

det er næsten lettere at definere global undervisning end den internationale

dimension. Global undervisning handler om udvikling, menneskerettigheder,

solidaritet, bistand, anti-racisme, kønsroller, demokrati, konfliktløsning,

bæredygtighed og aktiv handlen i den globaliserede verden.

Global undervisning lægger sig tæt op ad de udfordringer, som folkelige organisationer

og bevægelser på verdensplan tager op. I bund og grund handler

global undervisning om at skabe kompetencer, der kan ruste elever til at

bidrage til at skabe en bedre verden.

Global undervisning er mere end viden om andre landes kulturer, sprog, historie

m.m. det er også evnen og viljen til at handle og agere, fordi vi alle bor

på den samme jord. derfor handler global undervisning mindre om sproglige

kompetencer og konkurrencedygtighed, og heller ikke nødvendigvis om skoleudveksling

og andet samarbejde med nordiske og europæiske skoler. I visse

sammenhænge kan den internationale dimension, sådan som den forstås og

beskrives i diverse politiske og statslige sammenhænge, forstås som undervisning

til konkurrencedygtighed. sproglige kompetencer og anden dannelse,

som hænger sammen med at kunne begå sig internationalt, sådan som den

løftes af diverse støttende programmer på europæisk plan, er sjældent direkte

omfattet af global undervisning.

Global undervisning handler om en bedre verden for alle. som oftest er global

undervisning understøttet af folkelige organisationers arbejde med virkelige

menneskers udfordringer og problemer i virkelige regioner i verden.

“det er en undervisning, som åbner folks øjne og sind til den globaliserede

verdens virkelighed og vækker dem til at skabe en verden med

større retfærdighed, lighed og menneskerettigheder for alle. […] det er

forstået som at omfatte undervisning i udvikling, menneskerettigheder,

bæredygtighed, fred, konfliktforebyggelse samt interkulturel dannelse,

sådan er den globale dimension af medborgerskabsundervisning.”

Maastricht Kongressen om Global Undervisning, 2002

Global undervisning hænger tæt sammen med den virkelighed, som eleven

oplever via den elektroniske revolution og den moderne globalisering. det handler

fx om, at eleven skal vide, at de nike-sko, som man har på fødderne er

fremstillet i Kina af arbejdere, der har langt færre valg, end vi har i danmark.

Herfra er springet ikke langt til at vide noget om menneskerettigheder, amnestys

arbejde i Kina, danmarks udviklings- og handelssamarbejde med Kina,

vore kinesiske medborgere i danmark, hvorfor danmark modtager dalai lama,

og at det er et problem for Kina, hvordan Kina kunne ”styre vejret” og regulere

antallet af biler på gaden i forbindelsen med de olympiske lege i 2008, samt

ikke mindst hvordan eleven kan kommunikere med borgere i Kina om Kina

direkte via elektroniske medier.

Informations- og kommunikationsteknologi hænger tæt sammen med global

undervisning. det er i kommunikationen med fjerne lande, at eleven opdager


Lille håndbog til lærere om global undervisning

Elevens alsidige

personlige udvikling og/

eller socialisering, kultur

og identitet

Undervisning i

medborgerskab

Undervisning om

demokrati og lovgivning

værdien af globale kompetencer. ved hjælp af IT kan grænser nedbrydes. når

eleverne begiver sig ud på nettet, kan de meget hurtigt finde viden om fjerne

steder. ligeledes anvendes IT i stor stil i de fattige lande som et redskab for

udvikling og sociale forandringer.

ed • sikkerhed • demokrati • medier • borGerskab • uddannelse • børn • sport •

arbejde • GlobaliserinG • diskrimination • køn • fattiGdom • sundhed • miljø • fr

Menneske

rettighedsundervisning

Global

undervisninG

Undervisning i fred

og konfliktløsning

Interkulturel og antiracistisk

undervisning

Undervisning om

udvikling og u-lande

(development

education)

Undervisning om miljø

og bæredygtighed

Global Undervisning omfatter alle typer undervisning, som opmuntrer til forandringer

på lokalt og globalt plan. ligeledes opmuntrer global undervisning til

større retfærdighed og promoverer et engagement til at skabe en mere lige verden.

disse forskellige typer undervisning, som ses i illustrationen her ovenfor,

kan ses som svar på globale udfordringer.

Side 5


Fra det lokale til

det globale

Interkulturel kompetence

Side 6

I global undervisning følger vi en bevægelse fra det lokale, individet til det

globale, menneskeheden. Begynd ved en sko på elevens fod, og følg skoens

rejse i tid og rum. det samme kan naturligvis gøres med et produkt, fødevarer,

cowboybukser, elektronik eller andet. via en vare, som vi anvender i dagligdagen,

kan vi se, hvilke omkostninger vores behov for varen skaber ude i

verden miljømæssigt, menneskeligt, økonomisk, kulturelt, politisk og på andre

områder.

Glokalitet udtrykker, at globalisering ikke er en envejsproces og ikke fungerer

så ensrettet, som man kan få indtryk af. Glokalitet handler om, hvordan kulturel,

økonomisk og politisk globalisering udtrykker sig lokalt. lokal kultur indarbejder

international kultur, mens den samtidig bevarer sit eget særpræg.

EKsEMpEl: Mcdonald’s findes overalt. I Indien spiser man ikke oksekød, og

mange er vegetarer. derfor har Mcdonald’s i Indien tilbud om vegetariske burgere,

kyllingeburgere samt chili i maden. I Frankrig har Mcdonald’s bl.a. inkorporeret

asterix i sine reklamer.

nu er vi kommet tættere på en definition af, hvad global undervisning i en dansk

sammenhæng er. I det næste afsnit skal det handle om, hvilke mål og kompetencer

den globale undervisning har.

de internationale eller interkulturelle kompetencer, som kan opnås via global og

international undervisning, kan defineres på mange måder.

Tove Heidemann, leder af internationaliseringen i UC syd, har defineret interkulturel

kompetence på websiden skoleniverden.dk (styrelsen for Universiteter og

Internationalisering) således:

I følge hende, er interkulturel kompetence mere end bare viden om andre landes

kulturer, sprog, historie m.m. det er også evnen til at handle og agere.

Kompetencen kan opdeles i fem delaspekter.

• Evnen til at kommunikere.





Evnen til at anvende IT interaktivt.

Evnen til at sætte sig i andres sted.

Evnen til at indgå i nye grupper og at kunne samarbejde med nogen med

en anden baggrund.

Evnen til at kunne handle selvstændigt og refleksivt i komplekse, uforudsigelige

situationer.

Hver af disse kompetencer bliver derefter foldet ud med viden, færdigheder

og erfaringer/oplevelser (se websiden http://www.skoleniverden.dk/default.

aspx?Id=5002).

lektor ved rUC, Institut for Kommunikation, Iben jensen har defineret interkulturel

kompetence i det nationale kompetenceregnskab fra 2005 således: Interkulturel

kompetence er at have en overordnet bevidsthed om, hvordan og

hvornår man skal være opmærksom på, at kultur spiller ind i folks handlen.

Idealet for interkulturel kompetence er således:


Lille håndbog til lærere om global undervisning

1. at respektere andre menneskers erfaringer som ligeværdige, selv om de

strider mod eget syn på virkeligheden.

2. at se kultur som et fagområde, der rummer viden om globalisering, kulturbegreber,

sprog, identitet, medier og magt.

3. at arbejde med anti-diskrimination og etnisk ligestilling som

grundlæggende værdi på arbejdspladsen.

4. at have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation.

Michael Byram, professor emeritus fra University of durham, opfatter interkulturelle

kompetencer i fem enkeltdele: Holdninger, viden, fortolknings- og relateringsfærdigheder,

undersøgelsesfærdigheder og kritisk kulturel bevidsthed

og politisk dannelse.






Holdninger (attitudes): at være åben og nysgerrig; at besidde en parathed til

at forkaste forkerte forestillinger om andre kulturer og om sin egen.

viden (knowledge): at have kundskab, viden og indsigt i kultur og samfundsforhold

i en given kultur og at besidde et ”vidensmæssigt beredskab” til at

omgås andre kulturer.

Færdigheder i at fortolke og relatere (skills of interpreting and relating): at

være i stand til at skaffe sig indsigt i en fremmed kulturs forhold gennem

analyse af denne kultur. Fx ved at fortolke en begivenhed fra en anden kultur,

at forklare den og relatere den til begivenheder i ens egen kultur.

Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion (skills of discovery

and interaction): at vide, hvordan man skaffer sig indsigt i andre kulturer og

samtidig kunne omsætte denne viden i kommunikativ adfærd i mødet med

andre kulturer.

Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse (critical cultural awareness/political

education): at vurdere kulturelle og samfundsmæssige forhold kritisk

og på basis af både praksisformer fra ens egen og andres kultur og lande.

Global/refleksiv handlekompetence er et samlet begreb dannet af en praksis i

danmark. denne praksis er skabt af forskellige folkelige organisationer, der har

arbejdet med pædagogik og undervisning i forbindelse med mellemfolkelige

projekter (så som Mellemfolkeligt samvirke, IBIs, oplysningscenter om den

3. verden). I tidernes løb har der været forskellige projekter, som har samlet

folkeskolelærere, læreruddannelser, folkeskoler samt andre aktører fra pædagogikkens

og organisationernes verden. Et af disse projekter var EvaM – En

verden af Muligheder - der fra 2002 til 2005 var et netværk af 14 skoler, fem

lærerseminarier, otte amtscentre (CFU’er), red Barnet, Mellemfolkeligt samvirke,

u-landsorganisationen Ibis og statens pædagogiske Forsøgscenter. Et

andet projekt hed ICTT – Integration af Interkulturel Kompetence i læreruddannelsen.

Her samarbejdede IBIs i årene 1997-2003 med statens pædagogiske

Forsøgscenter, vordingborg seminarium, Blaagaard seminarium, aalborg

seminarium, Århus dag- og aftenseminarium samt odense seminarium om at

udvikle lærerstuderendes interkulturelle kompetencer.

I disse projekter og i den praksis, som mange organisationer i danmark har, er

der en bred enighed om, at global undervisning skal skabe følgende kompetencer:


styrke elevernes evne til at manøvrere i en informationsrig, omskiftelig og

Side 7


hvordan?

Side 8








ofte uoverskuelig verden.

styrke elevernes evne til at danne sig et overblik over og forholde sig kritisk

til de mange informationer og danne en mening.

styrke elevernes viden om sammenhængen mellem det lokale, nationale og

globale.

Gøre det muligt for eleverne at spejle egne værdier i andres.

Konfrontere eleverne med andre livsvilkår, sprog, kulturer og opfattelser.

styrke elevers forståelse af medborgerskab og verdensborgerskab.

styrke elevernes kritiske sans overfor informationer.

styrke elevernes evne til at håndtere konflikter.

alt det er meget godt. Men hvad nu, når man ikke har været i Kenya? Eller aldrig

møder en ikke-dansker på gaden?

Heldigvis er der masser af hjælp at hente. der er udviklet læreplaner på kommunalt

plan i de kommuner, som har arbejdet med internationale læreplaner;

de fleste CFU’er har en international koordinator; EMU Udviklingslandene og

EMU International bugner af materiale; der er udgivet en håndbog om undervisningen;

mange folkelige organisationer har masser af inspirationsmateriale

(se eksempler i referencerne). det sværeste er næsten at vælge ud af de mange

muligheder.

når man som underviser skal arbejde med interkulturelle emner, er der nogle

rammer, som bidrager til det bedste resultat. Carsten skjoldborg og Torben

nissen fra statens pædagogiske Forsøgscenter har beskrevet disse rammer

for, hvordan man som underviser arbejder bedst med globale og interkulturelle

emner:

1. TænK rEKvIsITTEr. det er vigtigt at tænke i rekvisitter. der skal være nogle

ting i rummet, som sætter tankerne i gang. det er nærmest umuligt at dreje

børn og unge ind på et internationalt emne, hvis man sidder i et nøgent

rum.

2. BrUG ET vEdKoMMEndE EMnE. Tag udgangspunkt i et emne, som

eleverne kender og kan se sig selv i. Turisme er et oplagt eksempel, fordi det

oftest er som turister, at de møder andre kulturer. på den måde kan man få

den ”pædagogiske krog” i eleverne.

3. FoKUs pÅ lIGHEdEr. Husk at fokusere på ligheder, og på det som der er til

fælles. der er mange kulturelle forskelle, men børn drømmer i bund og grund

om det samme, uanset hvor i verden de befinder sig. denne tilgang er med til

at nedbryde distancen. pas på med at beskrive andre lande (især de fattige)

via det, som de mangler og vi har! ofte har disse lande til gengæld noget,

som vi ikke har. vær også opmærksom på ikke at forfalde til eksotiske ord,

så landene bliver beskrevet som en rejsebrochure.

4. IndlEvElsE Er nøGlEn TIl ForsTÅElsE. det er vigtigt at have følelserne

med og give de unge mulighed for at være aktive aktører. rollespil kan være

en måde at gøre det på, fordi det giver mulighed for, at man sætter sig i andres

sted.

5. KoMBInEr HoldnInG, vIdEn oG HandlInG. alle tre ben er vigtige. In


Fag-faglige idéer

Lille håndbog til lærere om global undervisning

gen af dem kan stå alene. og det er netop det, som er de frivillige organisationers

styrke, fordi de på en anden måde end institutioner også kan tilbyde

handling.

6. provoKaTIon. Begynd med at provokere. det kan være med til at nedbryde

de parader, som nogen kan have over for et emne. En provokation

kan for eksempel være at starte med en løgn, der sætter nogle tanker i gang,

inden sandheden bliver afsløret.

7. BrUG dET dIrEKTE MødE, HvIs dET ovErHovEdET Er MUlIGT. Et

møde mellem mennesker giver mulighed for dialog, og det er nok den bedste

form for læring, der findes.

I det følgende har vi lavet en idébank til undervisningen for både indskolingen

og mellemtrinnet - både den enkeltfaglige og tværfaglige undervisning.

ligeledes er der en række ideer til temauger og større begivenheder, som kan

inddrage flere fag, klassetrin og lærere.

på Mellemtrinnet udvikler eleverne deres forståelse for det, som de ikke selv

har erfaret og opbygger en viden om den større verden og andre samfund og

kulturer. de lærer om ligheder og uligheder mellem folk og steder rundt omkring

i verden. de udvikler deres sans for social retfærdighed og for moralsk

ansvarlighed. de begynder at forstå, at deres egne valg kan have en effekt på

lokale såvel som globale niveauer.

dansk








læs aviser og magasiner fra andre lande.

lav et teaterspil om en anden kultur eller fra en anden kultur.

sammenlign eventyr fra flere kulturer, idet nogle har mange versioner.

Fortæl de forskellige versioner for hele klassen og snak om detaljeforskellene.

Fortæl eller skriv nye eventyr med elementer fra flere kulturer.

læs Benny andersens digt: verdensborger i danmark.

skriv digte om danskhed.

- Hvad er det at være dansk?

- Hvordan er mine bedsteforældres danskhed?

Udgiv et særnummer af jeres skoleblad med internationale indslag.

Chat med elever fra en venskabsskole om et fælles tema.

læs en tekst om sygdom eller krig (fx: astrid lindgrens suser min lind,

synger min nattergal). lad eleverne drøfte følgende spørgsmål:

- ville historien kunne foregå i dag?

- Hvordan hjælper familiemedlemmer i forskellige kulturer hinanden?

- Hvordan tager man sig i forskellige kulturer af børn, der er blevet alene –

ved sygdom, ulykke eller krig?

Matematik



lær om symmetri ved at se på mønstre. Fx på et adinkra-klæde fra Ghana

eller en mosaik fra muslimsk kultur.

lær at regne med en abacus fra rusland eller fra Kina.

Side 9


Side 10


Brug kroppen til at lære om mål. lær om pyramidernes mål eller om

romernes arkitektur.

natur og teknik



anvend websiden www.saadan-bor-jeg.dk over en længere periode. vælg

et eller flere lande, og gå i dybden med det. opret din klasse på webstedet,

og arbejd med opgaverne. lad eleverne sammenligne deres egne liv med

børnenes på webstedet.

lær om vandforbruget i dit eget hjem.

- Hvor meget bruger du i dit hjem?

- Hvad svarer det til i spandfulde, hvis nu vandværket pludselig ikke havde

mere vand, og du skulle hente det fra en brønd?

- Hvor lang tid ville det tage at hente?

- Hvor lang tid har du så til skolegang og fritid?

- læs om vandforbruget i Kenya (læs mere på www.youthmeetingyouth.

org).

Engelsk




Klassen laver digte i engelsktimerne og sender dem til en skole i et andet

land.

Klassen skriver en folder på engelsk om skolen og nærområdet, som kan

anvendes ved besøg af udenlandske gæster.

Udveksling af vittigheder og sjove historier på engelsk med elever i et andet

land.

historie



lær om andre kulturers betydningsfulde bidrag til vor fælles historie.

- Hvor kom de første danskere fra?

- store grupper af indvandrere til danmark.

- Kendte danskere fra udlandet.

- Kend din egen families historie.

lær om historien i et land i afrika, som har tætte forbindelser til danmark.

- Historien om dansk slavehandel.

- Historien om dansk mission i Tanzania.

Geografi




lær om et udviklingsland, og se hvordan beslutninger vedrørende miljø,

ressourcer og økonomi kan påvirke udviklingen (www.u-web.dk; www.

udviklingstal.dk).

Indvandrere, der er bosat i byen, fortæller om deres hjemlande, eller udvekslingselever

fortæller om deres land.

Temauge om et land, hvor I arbejder med kultur, mad, skikke, tøj og sprog.

anvend fx de lande, hvor eleverne kommer fra (Tyrkiet, somalia, palæstina,

vietnam eller andre).


Lille håndbog til lærere om global undervisning

Kristendomskundskab



den magiske bog. læs skabelsesmyterne i den Magiske Bog (dansk Unicef

Komité, 1993).

- Hvad er en myte? Hvad menes der med ”skabelsesmyte”?

- Hvordan opstod myterne, og hvordan har de overlevet?

- Hvad fortæller myterne om forskellige kulturer? Hvad kan myterne bruges

til i dag?

- Find ligheder og forskelle i myterne. sammenlign myterne med Bibelens

skabelsesberetning.

- Beskriv med egne ord, hvordan den verden var, som Gud skabte.

- Hvad fortæller den bibelske skabelsesberetning om ejendomsret og arbejde?

Hvorfor holdt ”den gode tid” op? Hvad skal der til, for at den kommer

tilbage?

Emneuge om afrika med sang, foredrag, film, lysbilleder, besøg af en herboende

tanzanianer samt en missionær.

håndarbejde


Ideer til ting man kan sy:

- Flag fra hele verden.

- Klædedragter fra hele verden.

- sy din egen fodbold, og hør om børnearbejdere.

- legetøj, som afrikanske børn laver (gæstelærer + materialekuffert).

hjemkundskab




IT


lav mad fra fremmede lande, og undersøg økonomi og konsekvenser for

ressourcer og miljø i forhold til maden.

Beskriv forskellige madkulturer.

Bålmad fra alverdens lande.

- Majsgrød.

- Forskellige brødtyper.

- sammenkogte retter.

skab en kontakt til en skole i et land, som er meget forskelligt fra danmark.

- Mail sammen med dem, og bliv enige om et samarbejdsprojekt i

cyberspace (fremtidens skole, vor fælles fremtid, vores natur og miljø,

2015-målene el.lign.)

- lav en hjemmeside sammen med skolen om det valgte tema, og lær om

forskellige prioriteringer og kulturforskelle.

Film



verdensbilledlegatfilm på EMU.

videokonference med venskabsskole i et andet land.

Billedkunst


Besøg på museum for at se ting fra andre kulturer. derefter skal eleverne

Side 11


Tværfaglige idéer

Side 12






vælge en enkelt eller to ting, som skal repræsentere deres egen kultur.

diskussion om, hvor vanskeligt det er at bedømme andre kulturer ud fra

ganske få informationer.

Fremstil værker ud fra Børns rettigheder eller en fortolkning af Fn’s udviklingsmål:

2015-målene. lav en udstilling på biblioteket eller et andet

centralt udstillingssted.

Få besøg af en kunstner fra en anden kultur som gæsteunderviser.

En hel årgang arbejder med emnet børn i andre lande.

Geografisk quiz

Multikulturel markedsfest med etniske børnelege og sanglege, anderledes

tombolaer, etnisk madsalg, multikulturel dans, etniske drikke.

Byggeprojekter


Byg et hus som i en landsby i Ghana, et slumhus som i Bombays gader, en

hytte som i Tanzania, et jordskælvssikret hus som i Colombia.

lær noget om Grønland


Besøg det grønlandske hus, få besøg af en gæstelærer fra Grønland, lån

materialekasse fra det grønlandske hus, byg en iglo, lav grønlandsk håndarbejde,

lav grønlandsk mad, leg hundeslæde, lav grønlandsk quiz.

Global dans


salsaundervisning, sambaundervisning, peruviansk folkedans, kurdisk

folkedans, bestil evt. en gæstelærer fra o3v.

Alfabeter


alfabetsange indøves, tekster skrives i hånden og på computer. dagen afsluttes

med en fælles udstilling af værkerne ledsaget af eventuel fællessang. Hent inspiration

fra danidas u-landskalendermateriale på EMU Udviklingslandene.

Multikulturel sangtalentkonkurrence


lær nationalsange fra forskellige lande, indøv særlige bevægelser, lav

kostumer, anvend både moderne og traditionel musik, inviter forældre som

gæster.

International Melodi Grand Prix


Eleverne finder en sang, der har sin rod i det land, de har valgt at repræsentere.

dernæst indøver de sangen, med musikledsagelse og scenografi.

Melodi Grand prix’et kan begynde!

Multikulturel musikfestival


Find moderne hits fra hele verden fx via YouTube. lav et diskotek i klasserummet

og dans, lær rytmen med instrumenter, bestil gæstelærere som kan


Lille håndbog til lærere om global undervisning

spille noget musik, som I ikke er vant til at høre, lyt til religiøs musik.

Multikulturel dansekonkurrence


dans moderne danse til aktuelle hits eller traditionelle danse fra hele verden.

stem om den bedste dans.

Multikulturel quiz


En quiz kan udføres som jeopardy, Trivial pursuit eller som kvit eller dobbelt.

der kan bruges mennesker, ting eller madvarer som eksempler.

Rollespil


opfind et land med særlige værdier og skikke, lav et storyline-forløb. Fx et

rollespil om det at flygte (fra myndigheder, politi, toldere etc.). Eller lav et rollespil

om en naturkatastrofe (oversvømmelse). lav eksperimenter med værdier, hvad er

vigtigt?

Ekskursioner






orienteringsløb med globale temaer: børns rettigheder, asien, afrika,

2015-målene.

Besøg væksthuset i Botanisk Have i Århus eller i København. Her er et godt

udgangspunkt for samtaler om kaffe, kakao, ris eller andre kulturplanters

vej til forbrugerne.

Besøg regnskoven i randers, hvor der er basis for samtaler om både dyrs

og menneskers levevilkår i regnskoven.

Besøg udstillinger med globale eller internationale temaer.

Besøg det grønlandske hus.

Samarbejde mellem lærerne




større temauger om globale temaer.

orienteringsløb med flerkulturelle aktiviteter.

skolefester med globalt indhold.

Samarbejde med andre skoler






olympiske lege.

Indianerweekend med tipi-overnatning og dans.

Multikulturel musikfestival med flere kategorier.

Multikulturel dansekonkurrence.

Multikulturel quiz.

humor på mange sprog


sjove historier, vittigheder, stand-up comedy, vittighedstegninger, humoristiske

tv-udsendelser, reklamer – der er mange genrer, hvor humor spiller en

Side 13


hvor?

Side 14

stor rolle. Kan eventuelt afsluttes med en humor-festival.

Internationalt marked


der indrettes et internationalt marked med boder fra forskellige lande der sælger

typiske ting fra det pågældende land. I boderne står “indfødte”, og der arrangeres

underholdning på en central scene. lav lokale “penge”, som kan tjenes på forskellige

måder.

Hvor finder jeg materiale til at undervise om globale forhold?

der findes masser af gratis undervisningsmaterialer på nettet. danidas tema på EMU

om udviklingslandene indeholder mange henvisninger til gratis websider med materiale,

som kan downloades eller anvendes direkte. Blandt disse er der fx verdensbilledlegatfilmene.

det er små 10minutters-film, som egner sig særlig godt til undervisning

i mange fag. Til hver film er der tilknyttet undervisningsopgaver. det er

også på EMU Udviklingslandene, du finder materiale til Børnenes U-landskalender for

hvert år. disse materialer indeholder både elevbog, film, arbejdshæfte og en lærervejledning.

ofte kan bøgerne bruges fra 1. til 5.klasse.

Folkelige udviklingsorganisationer har mange gratis tilbud om besøg, materiale,

udveksling mv. på red Barnets websted for undervisning, Megafonen, findes meget

godt materiale. Folkekirkens nødhjælp har ligeledes et websted for undervisere,

skolesite. Her kan du finde materiale om sult, katastrofe, fattigdom, klima, hiv/aids

og meget mere. på dansk røde Kors’ skolesite finder du materialer om krig, naturkatastrofer,

børn i verden, sygdom, u-lande, flygtninge med mere. se temasider om

blandt andet: livet efter tsunamien, når krigen raser om krigens regler samt natur og

kultur i Uganda om miljøproblemer.

IBIs har det af mange skoler velkendte program: Hele verden i skole. Her kan skoler

tilmelde sig læseraketten en gang om året og være med til at støtte et projekt


REFEREncER

Lille håndbog til lærere om global undervisning

i årets land. Care danmark har en trup af storytellere, som kan bookes til besøg på

skolen. Hos amnesty International kan du få korte kurser, så du bliver bedre rustet til

at undervise i rettigheder og diskrimination. Caritas danmark udlåner blandt andet

sansekasser; men de har også andre tilbud på deres webside. danmission har udarbejdet

en lille database over lege fra hele verden på deres webside.

Fn-forbundet har en skoletjeneste, som tilbyder rollespil og oplæg med udgangspunkt

i Fn’s arbejde. Ghana venskabsgrupperne tilbyder besøg af en oplægsholder.

Man kan også bestille en genstandskuffert med ting fra Ghana, se film eller lytte til

musik om Ghana. U-landsforeningen svalerne udlåner også en materialekuffert om

Bangladesh. International Børnesolidaritet har lavet et latinamerikansk marked på

vesterbro i København, som skoleklasser kan besøge efter forudgående aftale. du

kan også låne emnekufferter hos dem. oplysningscenter om den 3.verden har tilbud

om gæstelærere, mange forskellige genstandskufferter med genstande fra udviklingslande,

udgivelser, bibliotek og konsulenter specialiseret i mødet mellem den danske

skole og udviklingslande.

I Ungdomsbyen tilbyder man kurser og forløb om verdensborgerskab, kon-flikthåndtering,

demokrati og miljø. Her er der fokus på innovation inden for pædagogisk udvikling.

I Fremtidslaboratoriet kan du finde digitale redskaber til din globale undervisning.

se fx temaet Ideer der hjælper!, som handler om lavtekniske løsninger på

problemer i tredjeverdenslande.

Kilder til afsnittet om global undervisning

og interkulturelle kompetencer:









det nationale Kompetenceregnskab, Undervisningsministeriet, 2005. http://

pub.uvm.dk/2005/nKrrapport/

Forskerbidrag til Kompetenceregnskabet, definition and selection of Competencies

(deseCo). http://pub.uvm.dk/2002/nkr/dokumentationsrapport/

Heri: Hans Gullestrup: Interkulturel Kompetence, http://pub.uvm.dk/2002/

nkr/dokumentationsrapport/9.html

Heri: Iben jensen: Kulturel kompetence, http://pub.uvm.dk/2002/nkr/dokumentationsrapport/8.html

Iben jensen: http://www.kl.dk/Imagevault/Images/id_32670/scope_0/ImagevaultHandler.aspx

Tove Heidemann: Interkulturelle kompetencer: http://www.skoleniverden.dk/

default.aspx?Id=5002

Michael Byram: assesing Intercultural Competence in language Teaching,

sprogforum, no.18, vol.6, 2000. http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/

Espr18/byram.html.

EvaM: http://www.evam.dk/.

Global skole: her findes de fleste tidligere materialer fra Mellemfolkeligt

samvirke samt udgivelsen “Global Undervisning”. http://www.globalskole.

dk/.

signe Holm-larsen, Marianne ledstrup og lise stampe rasmussen: Udblik

Side 15


Side 16

og Indblik – Internationalisering i folkeskolen, Kroghs Forlag, 2002.

Kilder til afsnittet om ideer til undervisningen:








skolen i verden – Udvikling af Interkulturel Kompetence. Erfaringer fra projektet

Integration af Interkulturel Kompetence i læreruddannelsen ICTT, og anbefalinger

til arbejdet med integration af globale dimensioner og interkulturel kompetence

i undervisningen, 2004.

Globale dimensioner I-II. Interkulturel pædagogik samt ideer og opgaver til

interkulturel undervisning. Mellemfolkeligt samvirke og IBIs, 1999.

Eksempler på internationale læseplaner i forskellige kommuner: http://www.

skoleniverden.dk/default.aspx?id=4904

Ideer til at gøre skolen mere international: http://www.skoleniverden.dk/

default.aspx?Id=10395

Ellen Farr, lilian rohde og lone smidt: Klædt på til verden – En håndbog til

undervisere om interkulturel kompetence. http://geografforlaget.dk/butik/

produkt.aspx?altTemplate=go_produkt&id=4341

Webstedet sådan Bor jeg indeholder webfilm om børn i andre lande. opret din

klasse og uddel opgaver til dansk og natur/teknik via webstedet. www.saadanborjeg.dk

Benny andersen: verdensborger i danmark. http://www2.aasg.dk/asgaf/

dansk/Forfatter/Benny/Bennyverdensborger.htm

Kilder til afsnittet om organisationer og nyttige websider:












danidas webside om udvikling for skoleelever: www.u-web.dk; samt danidas

side om statistik www.udviklingstal.dk.

danidas tema om udviklingslandene på EMU: www.emu.dk/3verden.

danidas verdensbilledlegatfilm: http://www.emu.dk/3verden/verdensbilledfilm/index.html.

Global skole: her findes de fleste tidligere materialer fra Mellemfolkeligt

samvirke samt udgivelsen “Global Undervisning”. http://www.globalskole.

dk/.

red Barnets websted for undervisere, Megafonen: http://megafonen.redbarnet.dk/.

Folkekirkens nødhjælps skolesite: http://www.noedhjaelp.dk/skolesite/

skolesite.

dansk røde Kors’ skolesite: http://www.skole.drk.dk/.

IBIs. Hele verden i skole: http://heleverdeniskole.dk/.

Care danmark. Book en storyteller: http://www.care.dk/index.php/storytellers/booking-info.

amesty International danmarks side for undervisere: http://www.amnesty.dk/

undervisning

Caritas danmark. Undervisningsmateriale: http://www.caritas.dk/undervis-ning.


Lille håndbog til lærere om global undervisning








danmission. verdenslege: http://www.danmission.dk/default.aspx?Id=389.

Fn-forbundets skoletjeneste: http://www.fnforbundet.dk/skoletjenesten.

Ghana venskabsgruppernes oplysningsaktiviteter: http://www.ghanavenskabsgrupperne.dk/oplysning/.

U-landsforeningen svalernes materialekuffert om Bangladesh: http://svalerne.dk/index.php?page=undervisningsmateriale.

International Børnesolidaritets tilbud: http://www.ibssol.dk/?%26nbsp%3Boplys

ning%2Fundervisning.

Ungdomsbyens kurser: http://www.ungdomsbyen.dk/index.php/kurser-tilskoler-og-ungdomsuddannelser.

Fremtidslaboratoriet. http://fremtidslaboratoriet.dk/.

Side 17


EGnE noTER

Side 18


Lille håndbog til lærere om global undervisning

Side 19


oplysningscenter om den 3. verden

Klosterport 4C, 4.

8000 aarhus C.

86 12 20 78

o3v@o3v.dk

www.o3v.dk

More magazines by this user
Similar magazines