Der er liv under overfladen i vores havn - Sejlklubben København

NR 4 – September 2010 WWW.SEJLKLUBBENKBH.DK
Der er liv under overfladen i vores havn
Foto: Johnny Kaagaard

Bestyrelsen:
2
WWW.SEJLKLUBBENKBH.DK
Sejlklubben København - Sundkrogskaj 19 - 2100 København Ø
Formand Birgit Thejls tlf.: 2095 2087
Næstformand Henrik Sengeløv tlf.: 4061 8700
Kasserer Sten Emborg tlf.: 5052 9290
Pladsudvalgsformand Jan Bredde Andersen tlf.: 5056 4664
Bestyrelsesmedlem & sekretær Henrik Sieling tlf.: 2186 1250
Bestyrelsesmedlem Erik Kragh-Hansen tlf.: 2120 9394
Bestyrelsesmedlem Leif Jørgensen tlf.: 4055 6233
Bestyrelsesmedlem Jens Rosengaard tlf.: 4074 6655
Best. suppleant Kirsten Danø tlf.: 2835 0062
Best. suppleant Peter Clemmesen tlf.: 2291 2735
E-mail til klubben:
Henvendelser om økonomi, opkrævning o.lign. kasserer@sejlklubbenkbh.dk
Henvendelser om bøjepladser, ventelisten og skur pladsudvalg@sejlklubbenkbh.dk
Henvendelser, indmeldelse o.lign. til Sejlskolen sejlskolen@sejlklubbenkbh.dk
Henvendelser om Kapsejlads kapsejladsudvalg@sejlklubbenkbh.dk
Henvendelser om Klubhuset klubhusudvalg@sundkrogen.dk
Henvendelser om alle øvrige driftsforhold driftsudvalg@sejlklubbenkbh.dk
Henvendelser om sociale aktiviteter festudvalg@sejlklubbenkbh.dk
Indlæg o.lign. til klubbladet bladudvalg@sejlklubbenkbh.dk
Indlæg o.lign. til hjemmesiden webmaster@sejlklubbenkbh.dk
Indmeldelser, adr. ændring samt øvrige henvendelser sekretariat@sejlklubbenkbh.dk
Bestyrelsens udvalgsansvarlige:
Pladsudvalg Jan Bredde Andersen
Driftsgruppen Leif Jørgensen
Klubhusudvalg Birgit Thejls
Sejlerskole Peter Clemmesen
Kapsejladsudvalg Erik Kragh-Hansen
Bladudvalg Kirsten Danø & Henrik Sieling
Fest/Aktivitetsudvalg Birgit Thejls
Web udvalg Henrik Sieling
Nordre Klubhusudvalg Sten Emborg
Lokalpolitisk udvalg Henrik Sieling
Havnelavets bestyrelse Jens Rosengaard, Henrik Sengeløv & (ej i bestyrelsen) Frederik Stub
Brisen udgives af Sejlklubben København.
Kun indlæg signeret af bestyrelsen repræsenterer sejlklubbens holdning. Oplag ca. 550 stk.
Artikler til Brisen modtages gerne i Word, redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg.
Ligeledes modtager vi gerne billeder i JPG format.
Redaktion (ansvarshavende): Kirsten Danø: bladudvalg@sejlklubbenkbh.dk
Layout: Johnny Kaagaard: johnny@mauler.dk
Web: Jane Hansen, Lillian Poulsen: webmaster@sejlklubbenkbh.dk
Tryk: Kailow Express ApS.

Indhold i dette nummer af Brisen
Pinseturen 4
Besøg på Kronborg 6
Fra SKK til Sydfrankrig i Troldand 8
Fire nye Yachtskippere i SKK 11
Historien om GPS’en 12
Sejladsbestemmelser, Hven Rundt 14
HVEN RUNDT VED NAT 16
Drivankre 18
El-standere 21
BOMLUKKEREN 22
Om Naboklager 24
Andespil 25
Driftsudvalget i ny struktur 26
Optagning af Både 2010 28
“Styrbord”... hvorfor? 29
Svømmeklubben starter 30
VIGTIGT
Førstehjælpskasse og Hjertestarter
forfindes i klubhuset,
ved køkkenet!!
3

Pinseturen 2010
Det var Fredag den 21 Maj om
eftermiddagen, jeg tog ind på
havnen for at klargøre båden
til Pinseturen. Proviant og
køjeudstyr blev anbragt på de
dertil hørende gemmer. Jeg
kiggede dog op på himlen og bad
til at vor herre ville forbarme sig
med lidt godt vejr om Lørdagen.
Vi tog forventningsfuld ind
til havnen og entrede båden,
fik dækket op med friske
rundstykker, kaffe og en gammel
dansk. Trosserne blev kappet, og
vi sneg os ud af havnen. Ikke en
båd så vi på vej til Helsingør og
Pinsetræf. Det skulle snart vise
sig hvorfor vi ikke så en båd.
Da vi var kommet fri af
svaneknoppen lagde tågen
sig som en massiv dyne og
sigtbarheden faldt til under 20
meter. Vi forsatte med at liste
nord på og efter Skovshoved var
tågen så tæt at når jeg stod på
agterdækket kunne jeg lige ane
forstaget. Det blev sneglefart
2 – 3 knob og konstant udkig i
4
stævnen. Den første landkending
fik vi da vi lå ved nordspidsen
af Ven, men det var kun en grå
skygge. Vi kunne så sætte farten
op men vi brugte over 5 timer til
at nå Helsingør.
Da vi havde fået fortøjet skivet,
blev der tid til at få stillet sulten
og genoprettet væskebalancen,
en bajer og 2 gammel dansk fik
pulsen ned i normal rytme igen.
En tur rundt i havnen på gåben,
og fik hilst på de kendinge som
var sluppet ud af ærtesuppen.
Vi mødtes i Helsingørs sejlklubs
lokaler kl. 18, her fik vi serveret
en 3 retters menu som var vel
tillavet og delikat.
Aftenens program blev deklareret,
efter middagen var der musik
og dans til 3 mands orkester
som ville spille Rock and Roll
og Blues. Hvor herre til hest de

kunne hverken spille rock and
roll eller blues, De havde et sæt
noder de havde indøvet og som
ville passe godt på et diskotek for
teenagere. De kunne overhovedet
ikke improvisere. Der var flere
som opfordrede dem til at ændre
stilen men de kunne ikke andet.
I perioder var lydtrykket langt
over 100 DB, men fordi jeg
er en halvdøv stodder var jeg
privilegeret, jeg slukkede bare
for høreapperatet. Gad vide
hvor mange der gik hjem med
høreskader? Vi var alle kommet
for at have det sjovt og more
os, folk dansede men det var
absolut ikke dansemusik der blev
serveret.
Vi nåede ikke at komme med til
morgen seancen søndag morgen,
der var lidt balance problemer
som skulle repareres inde vi
turde hoppe i land. Det blev
morgenkaffe på båden med varme
rundstykker og et reparationsæt.
Ved 1 tiden dækkede vi et lille
frokostbord op i kahytten, det
var afsindigt koldt og klamt
udendørs. Vi havde sat os da Jan
kom og fortalte at klubhuset var
til rådighed for fælles spisning. Vi
pakkede kurven og begav os op
i klubhuset, hvor der var dejligt
varmt. Jeg tror vi var 46 der fandt
vej der op, personligt vil jeg da
takke H. S. for deres velvillighed
og hjælpsomhed.
Så skulle der grilles om
aftenen, de stakkels sejlere sad
tænderklaprende på bænkene og
ventede på at grillen skulle blive
varm. Det blæste, var hunde
koldt og klamt, der sad sejlere i
overlevelses dragter og piger med
tæpper og pelskraver om ørerne.
Fordi vi alle var i samme ”BÅD”
var stemningen høj, alle var glade
og fik det bedste ud af samværet.
Nå ja der var ikke kul nok på
grillen så nogle måtte sidde og
gnave i halvråt kød.
Vi gav op og kravlede i
soveposerne for at få varmen, jeg
har en HIMMALAYA model som
kan klare 40 gr. Kulde, jeg nød
den. Efter morgenmad mandag
sneg vi os hjem til havnen.
En tak til festudvalget for et
vellykket arrangement, vi
betaler gerne lidt ekstra for et
arrangement af denne karakter.
Ingen roser uden torne. Kig
ud over forsamlingen se de
grånende hårtoppe eller mangel
på samme. Find musik der passer
til aldersklassen, og ikke mere
pigtråd og disko.
M/S SNUS
5

Pinsetur, Besøg på Kronborg
af Pia Harder
I de senere år er det blevet en
tradition med et kulturelt indslag
på Pinseturen. I år, hvor turen gik
til Helsingør, havde festudvalget
arrangeret en guidet rundvisning
på Handels og Søfartsmuseet på
Kronborg.
Museets udstillinger beretter om
dansk søfart over hele verden
fra 1400 tallet, hvor Erik af
Pommeren startede med at
opkræve øresundstold og op til i
dag.
Museets store temaer er
naturligvis øresundstolden,
søfarten til vore tidligere kolonier
og handelsstationer, dansk
skibsbygning og de mange
historiske søslag mod svenskerne,
englænderne, tyskerne og hvem
vi ellers har været i batalje med.
Udstillingen omhandlende
et af de sorte kapitler i
danmarkshistorien – slavehandlen
gjorde tydeligvis stort indtryk
på klubmedlemmerne, målt på
spørgelysten. Midt i lokalet var
en stor model af et skib bygget til
trekantsejlads mellem Danmark,
Guldkysten, og De Vest Indiske
Øer. Skibet sejlede våben fra
Danmark til Guldkysten, hvor
våbnene blev byttet for slaver.
De lokale høvdinge skulle bruge
våben til at erobre land inde
i landet og fange slaver, der
kunne byttes for flere våben.
6
På reden ud for et af de danske
forter blev skibet ombygget til
slaveskib, et kæmpe arbejde.
I årene 1670 -1802 blev der
sejlet mellem 85.000 og 100.000
slaver over Atlanten til De
Vestindiske Øer, hvor slaverne
blev solgt på slavemarkederne
til plantageejerne. I Vestindien
blev skibet igen ombygget, for
nu at blive lastet med sukker
og sukkeret blev sejlet hjem til
raffinering i Danmark.
Der blev lovgivet mod
slavehandel i 1792, men loven
skulle først træde i kraft i 1803.
Danmark var det første land til
at forbyde slavehandel, men
selve slaveholdet på De Dansk
Vestindiske Øer blev først
forbudt i 1848. En klubkammerat
spurgte om søfolkene ikke havde
dårlig samvittighed over den
måde slaverne blev behandlet.
Museumsmedarbejderen svarede,
at folk den gang angiveligt
betragtede slaverne lige som vi
i dag betragter en gris eller en
ko. Slaveri finder stadig, den
dag i dag, sted mange steder i
verden, ikke kun i fjerne, uoplyste
feudalistiske samfund, men
også i Europa, i Danmark, her
i København lige for øjnene af
os. Endnu et sort kapitel er ved
at blive skrevet, hvis ikke der
effektivt bliver sat en stopper for
det nu.

Det kullede tårn, Kanontårnet
hører også ind under Handels og
Søfarts Museets del af Kronborg.
Oppe fra det flade tag er der en
pragtfuld udsigt hele horisonten
rundt. Da Frederik d. 2 lod
Kronborg bygge i 1574-85 i
Nederlandsk renæssancestil, var
tårnet Kronborgs højeste med
kuppel og spir. Kanonerne i tårnet
skulle forsvare fæstningsværket
mod landsiden, men i 1658 skød
svenskerne kuppel og spir af. Man
valgte ikke at sætte et nyt tårn på
igen, da det viste sig at det flade
tag var velegnet til placering af en
optisk telegraf. Med denne var det
muligt at signalere langs kysten
hele vejen til København, hvis
forholdene var til det. Det var de
ikke i 1807, da den engelske flåde
passerede. Da var Helsingørs
koner efter sigende i færd med
at lave middagsmad, og den
megen os fra ildstederne gjorde
det umuligt at aflæse telegrafen.
Fra kanontårnet er der også et
fint overblik over de fire bastioner
omkring Kronborg. Man er netop
ved at afslutte arbejdet med at
genetablere nogle raveliner som
har været sløjfet på grund af
Helsingør Skibsværfts aktiviteter.
Hele værftsområdet er ved
at blive omdannet til mere
rekreative formål og i maj 2012
flytter Handels og Søfartsmuseet
ned i den gamle Dok 1. Det nye
museum bygges i og omkring Dok
1 og bliver på ikke mindre end
7600 m2! .
Hvis du ikke har set handels og
søfartsmuseet på Kronborg er
det absolut anbefalelsesværdigt
at sejle op at se det inden det
flytter og Pinseturen 2012 kunne
jo passende gå til Helsingør, så vi
sammen kan se det nye museum
Til slut tak til Helle, Stig og Ann
for endnu en perle i rækken af
museumsbesøg, i alle de år I har
været festudvalget.
Mindeord for Peter Larsen
Peter er ikke blandt os længere.
Efter mange års sygdom blev han
bisat torsdag d. 8. juli i Kastellets
Kirke.
Peter blev indmeldt i Triton d. 1.
jan. 1970 og havde således 40
års jubilæum i år. Gennem alle
årene var Peter et særdeles stort
aktiv for klubben. Alle former
for opgaver for en sejlklub har
han løftet - i mange af årene
som formand og i en årrække
også formand for Havnelavet
Sundkrogen. Peters sidste store
opgave var at lede renoveringen
og istandsættelsen af vores
dejlige klubhus i Fiskerihavnen –
stedet han også yndede at bruge
rigtig mange timer af sig liv.
Peter skal have stor tak for sin
indsats og vil blive savnet!
Ære være Peters minde
Kammeraterne i Triton og
Sejlklubben København
Henrik Sieling
7

Fra SKK til Sydfrankrig i Troldand
Tekst Rie Boeck
Fotos: Sten Engelstoft & Buller Jensen
Dette er skrevet midt i august,
i Royan lidt syd for la Rochelle.
Vejret er fint, som en god dansk
sommer ikke for varmt, men
stadigvæk bare arme og sandaler
og sådan har det været de sidste
to måneder. Der er nu ved at gå
rutine i sejladsen og livets gang
i øvrigt, for vi har nået alle de
deadlines vi har haft. Selv om
de ikke har været stramme, så
har vi da indimellem måtte se i
kalenderen.
Det var godt nok et hektisk
halvt år, inden vi tog af sted:
Lejligheden blev solgt, vi tømte
den og satte tingene ned i min
mors kælder og i Brunos kælder
(han bor i min mors naboopgang),
boede i båden, søge (og fik) en
et-værelses lejlighed, som vi
ikke nåede at flytte ind, fordi
min mor døde, hvorefter vi så
flyttede ind i hendes lejlighed som
skulle sættes i stand… ja - og så
var der lige svigerindens 50 års
fødselsdag i Houston. Jo, det var
hektisk, men vi kom igennem
det og ud på den anden side, og
kom af sted den 28. april klokken
syv om aftenen, to timer efter
jeg havde drukket det sidste glas
’brus’ med mine kolleger.
Jeg må indrømme at vi var lidt
høje, da vi tog af sted. Det første
døgn vi var af sted, blev jeg ved
8
med at sige: aldrig mere fleksibel,
aldrig mere forandringsparat
og aldrig mere proaktiv. Da jeg
havde sagt det 1.734 gange så
Sten og Martin (Timberlane, som
hjalp os med at sejle til Kiel i et
hug og tog hjem fra Bunsbüttel)
på mig og sagde, at det er jo
egentlig det, sejlads handler
om: At kunne tilpasse sine
planer til vejr, vind, tidevand og
oplevelserne du vil have i land.
Det rumlede jeg så lidt over. Er
konsekvensen så, at man kunne
have lade være med at sende mig
på kurser, men bare sendt mig ud
og sejle?
Rye, en lille smule vest for Dover.
Havnen tørrer ud, men det mest
spændende var, at anløbe havnen i
tæt tåge ved højvande sammen med
en mellemstor coaster
Først skulle vi nå en fødselsdag
i Sydengland og skulle derfor
være i Dover 13. maj. Vi nåede
det i fin stil. De venner vi besøgte
boede i Totness, det er i Devon

5 timers togrejse fra Dover).
Der viste vores ven os nogle
bygninger, der engang havde
huset nogle dampmaskiner der
havde været en del af et projekt:
den atmosfæriske jernbane! En
engelsk ingeniør, Brunel skulle
angiveligt have fået i kommission
at bygge en jernbane, der blev
drevet frem ved undertryk.
Den skulle have kunne køre 70
mph, men min hjemmelsmand
vidste ikke, hvordan man
fik den bremset. Der skulle
også angiveligt have været et
vedligeholdelsesproblem idet de
rør, hvori der var undertryk var
dækket med læder og det blev
spist af rotter. Nogle rotter blev
også suget ned i røret og spyttet
ud i maskinrummet, vist ikke
så lækkert. Om det var derfor
projektet ikke blev gjort færdigt,
ved jeg ikke.
Undervejs til England var vi
indeblæst tre dage på Helgoland.
Helgoland er et spændende sted,
men det spændende er overstået
på en dag, og kulingsvejr i
begyndelsen af maj gør ikke
stedet mere spændende. Inden
vi skulle sejle kapsejlads med
andre Southerly’er, havde
vi besøg af Amy, som i en
periode boede på en husbåd
ude i fiskerihavnen. Hun er nu
hjemme i England og arbejder i
London. Hun sejlede med os i en
weekend. Bruno (Beluga) kom
over til kapsejladsen vi skulle
sejle i the Solent i slutningen af
maj. Vi sejlede derfra med en
samlet 2.plads og en førsteplads
i en af sejladserne. Jo, vi havde
svært ved at få armene ned. Og
så kunne de godt holde op med
at tale om vigtigheden af lokalt
kendskab. Vi sejlede bare stærkt.
Fyren og fyret. Efter en tur i metroen
nød vi udsigten fra Alderny
På en af Kanaløerne, Alderny
kørte vi i metro. Gamle vogne
fra London Underground, der
blev trukket af nogle af mig helt
ukendte lokomotiver. Banen var
blevet lagt for at bringe sten
fra et stenbrud i den ene ende
af øen, til den mole (Admirality
Pier), der blev anlagt for at skaffe
ly for engelske orlogsskibe under
napoleonskrigene. I 1940 kom så
tyskerne (faktisk var Kanaløerne
besat under hele 2. verdenskrig)
og ændrede på sporvidden, og da
de var væk måtte englænderne
lave den om igen… og nu kører
der altså metrovogne, og der
sælges billetter af ældre engelske
gentlemen, der ikke ved noget om
tog men som hygger sig i deres
pensionisttilværelse.
9

Niels i et afslappet øjeblik, det skete
ikke så tit at Sten og Bruno lod ham i
fred ret længe ad gangen
Efter at Bruno havde været med i
en måned stødte Niels (Johanne)
til og sejlede med os i 2 uger i
Bretagne.
Da vi kom til Bretagne var det
slut med bacon og æg, ’pints’
og G&T (gin og tonic), nu hed
det: rilettes, baguette, pastis
og rødvin. Vejret blev langsomt
varmere og selv da Bruno og
senere Niels tog hjem, blev
vi ikke ensomme. Da vi var i
L’Aberwreac’h i Nordbretagne blev
vi overhalet af ’Røde Orm’ med
Bent og Karin, der også var på vej
sydpå, men som var startet seks
uger senere end os. Dem fulgtes
vi med et par uger, inden de
sejlede videre sydpå.
10
Den næste aftale vi havde,
var med Stens halvfætter, der
bor i Baskerlandet. Han skulle
med familien til Nordfrankrig i
autocamper og holde ferie. Vi
mødtes med dem i Les Sables
d’Olonne. Det var rigtig hyggeligt.
Det er også hyggeligt, at vi snart
skal se dem igen når vi kommer
til Nordspanien.
Og skulle vi møde en Jørgen
Engelstoft, en Sten er i familie
med langt ude, men som bor i
Rochefort. Det var mærkeligt,
han lignede Stens far så meget
at vi måtte sige, at hvis vi blev
for familiære, så måtte han
undskylde. Vældig hyggelig mand,
vi skal se ham igen her i Royan.
Inden 1. september vil vi tage
til Spanien (hvor Leila støder til i
14 dage), for i august holder det
franske militær ferie og skyder
derfor ikke med missiler ud over
den sydlige del af Biscayen,
hvilket betyder at vi kan komme
sydpå i god ro og orden. Hvor
langt vi når i år, ved vi ikke
endnu, og hvornår vi tager hjem
til vinter, ved vi heller ikke endnu.
Det vil tiden og især vejret vise.
Men vi nyder livet her ombord, nu
hvor det er ved at blive rutine, og
vi er i byer hvor der er marked
hver dag.
Vi glæder os til at se jer alle
sammen igen.
SKK’s sommertur til Bretagne,
desværre var der kun to både der
deltog. Her fotograferet i Audierne

Fire nye Yachtskippere i SKK
Vi var 4 medlemmer fra SKK der
med sommerfugle i maven mødte
op til eksamen i Yachtskipper 3
for fritidssejlere i april. Vi bestod
alle 4 først den skriftlige eksamen
i søvejsregler og gik videre til
45 minutters mundtligt operativt
interview om en fiktiv sejltur i
Kattegat. Vi blev kørt godt rundt
i pensum og der blev ikke delt
fribilletter ud. De 4 nyudnævnte
Yachtskippere er Søren Bager,
Morten Petersen, Claus Schmidt
og Sten Emborg.
Yachtskipper 3 uddannelsen
er en teoretisk overbygning
til duelighedsprøven for
lystsejlere. Uddannelsen har et
udvidet pensum i meteorologi,
navigation, søret og sømandskab.
Yachtskipper uddannelsen giver
ret til at være skibsfører på en
båd på over 15 meter og under
24 meter i Østersøen, Nordsøen
og den Engelske Kanal.
Skal man være skipper på en
lystbåd på verdenshavene skal
man have bestået Yachtskipper
1 eksamen, hvor der bl.a. også
indgår astronomisk navigation og
udvidet sundhedslære.. Yderligere
oplysninger findes på
www.fritidssejler.dk
Vi har taget uddannelsen i
KAS/Sundet, hvor vi som
SKK medlemmer gennem
Svanemøllekredsen kan deltage
i uddannelsen. De to klubber
stillede meget kompetente
undervisere som lærere, der
med humor og stor viden
fik os gennem uddannelsen.
Uddannelsen svarer til en sæson
aftenskoleundervisning en gang
om ugen med nogen forberedelse
og opgaveløsning. Tilmelding skal
ske senest den 15. september på
www.kas.dk
Ønsker du at vide mere om
uddannelsen er du velkommen
til at kontakte Sten Emborg,
emborg@image.dk
11

Historien om GPS’en
Rie s/y Troldand
Jeg skriver jo dagbog, og hvis I
følger med på nettet kan i se at
det bliver til nogle sider. Ikke alt
har almen interesse, men noget
måske. Jeg vil derfor prøve at
finde emner og skrive om det.
Her i første omgang bliver det,
om de oplevelser vi havde med
vores GPS på turens første del.
Det fyldte ret meget i vores liv
dengang. Det er uddrag af min
dagbog, kun meget let revideret.
Den 30. april 2010: GPS’en stod
af i morges, da vi sejlede ind i
Kieler-kanalen. Vi ved godt den
er sur, og vi har bestilt en ny
antenne, der bliver monteret i
Lymmington! Men alligevel: ØV.
Den 4. maj 2010, Helgoland: Sten
var rigtig træt af GPS’en. Vi ka’ vi
ikke ha’ noget om bord, der ikke
virker: Antennen blev skilt ad i
går. Den var fyldt med vand! Man
kan godt undre sig over, at en
antenne (Raymarine) til et sejlskib
(der ofte er udendørs) ikke er
vandtæt. Den blev tørret (min
hårtørrer) fik lidt jams, samlet og
nu virker den igen.
Den 9. maj 2010: Ankom til
Ostende kl. 19:45. Puuh ha, vi
fik sejlet lidt for sejl her sidst
på dagen. Der var ikke meget
vind. Det der var kom fra NNØ,
men den tog langsomt til i løbet
12
af dagen. GPS’en stod som
sædvanlig for den underholdning,
der var på turen. Den hoppede
af igen! Vi blev enige om, at vi
ikke orkede en livsforlængende
operation. Men der var jo ikke
andet at lave: Antennen skilt ad,
en anden slags jams: GPS virker!
Den 22. maj 2010: Vi kom til
Bembridge på stigende vand så
alt var i skønneste orden. Det var
dog weekend, så der var mange,
men de sagde at der kunne være
mange flere. På vejen over gav
GPS’en op igen. Sten gav den et
fur og så tog den sig sammen…
en times tid. NU er der ikke
energi til flere livstidsforlængende
operationer.
En af de to sejlklubber der er i
Bembridge. Her blev man spurgt om
man var medlem, og hvis man ikke
var, skulle man skrive sig i bogen.
Her på den skyggefulde terrasse nød
vi et par gange nogle pints.

Den 25. maj 2010, Isle of Wright:
Lige pludseligt her til formiddag
begyndte GPSens alarm at hyle.
Vi tjekkede GPS’en, bare for at se
om den havde kræfter til at finde
nogle satteliter. Det havde den
ikke, og så glemte den alt om det.
Men den meddelte at den havde
tabt positionen….altså den havde
haft en position!? Den fandt
positionen igen og kørte resten af
dagen.
Newtown River, en ankerplads i
et naturbeskyt¬telses¬område.
Området var en overgang udpeget
til placering af et atomkraftværft.
Det var der ramaskrig imod, og
enden blev at området blev udlagt
til naturbeskyt¬telsesområde. Byen
har haft en grum skæbne: Først ud
plyndret af vikingerne så besat af
frankerne.
Den 27. maj 2010: GPS’en
virkede fra morgenstunden,
men nu er vi i Lymington, og vi
har været hos ’Greenham Regis
Marine’ og bekræfte aftalen om
at få en ny antenne på i morgen.
Ligger i Lymington Yacht Haven.
Og det betaler vi for.
Når vi har fået den nye antenne
på, så flytter vi ind til kajen i
byen, det er mere centralt, mere
hyggeligt og ligger tættere på
stationen, hvor vi skal samle
Buller op i morgen. Vi lagde os
her fordi antennemanden bor her,
og fordi der er alle de faciliteter
man kan have brug for.
Den 1.august 2010:Vi har haft
glæde af den nye antenne, den
har ikke svigtet os. Det er en
anden type antenne, den er aktiv.
Det gamle instrument er nu slave
station ti den nye antenne. Vi skal
dog være opmærksomme på at
tænde det gamle instrument, når
vi tænder VHF’en for den tager
positionerne derfra.
Buller kom over for at holde ferie
med os, men han fik også lov til at
arbejde. Her under kapsejladserne i
Southerly regattaen. Det gjorde han
OK. Vi endte med en andenplads
overalt. Det var vi godt tilfredse med
(vi kunne ikke få armene ned i en
uge)
13

14
Sejladsbestemmelser
HVEN RUNDT VED NAT
Fredag den 17. september 2010
Regler: Der sejles efter ISAF’s kapsejladsregler (RRS) 2009-2012.
I tiden fra start til solopgang erstattes reglerne i del 2 af de Internationale
Søvejsregler. Opmærksomheden henledes på lanterneføring.
Radarreflektor er obligatorisk og redningsvest skal bæres
under sejladsen.
Deltagere: Både med gyldigt DH-målebrev/klassebevis. Der sejles efter Dansk
Handicap, TA 2009. Bemanding min. 2 pr. deltagende båd.
Sejladsledelsen kan afvise en båd i at deltage uanset årsag.
Kommunikation: Dommerskibet lytter på kanal 6 indtil kl. 19:30 og efter kl. 22:00.
Startende både skal i god tid før startproceduren over for dommerskibet
tilkendegive at være deltagende. Ikke startende eller udgåede
både bedes melde fra over VHF eller på telefon 21 20 93 94.
Startrækkefølge: 1. start kl. 18.30, Talstander 1
2. start kl. 19.00, Talstander 2
Startprocedure: 10 min. Opmærksomhedssignal, baneflag op.
5 min. Varselssignal (lyd), Talstander op
4 min. Klarsignal (lyd).
1 min. Klarsignal (lyd).
0 min. Startsignal (lyd), Talstander ned.

Banesignaler: Bane A, 33 sm: Hven om styrbord, Pinhättan om styrbord
Bane B, 36 sm: Hven om bagbord, Pinhättan om styrbord
Bane C, 33 sm: Pinhättan om bagbord, Hven om bagbord
Bane D, 36 sm: Pinhättan om bagbord, Hven om styrbord
Bane E, 26 sm: Hven om styrbord
Bane F, 26 sm: Hven om bagbord
Lystønden på Hvens Nordvestrev [YBY Q(9) 15s] er et mærke i
banen og skal rundes på samme side som Hven.
Startlinie: Mellem 2 gule balloner eller 1 gul ballon og dommerskib, der fører
SKK-stander. Startlinien er udlagt NØ for Tuborg Havn.
Regel 29.1: Individuel tilbagekaldelse er ændret til: Hvis båden befinder sig på
banesiden i løbet af det sidste minut før sin start, vil der administrativt
blive tillagt en tidsstraf på 30 min.
Regel 30: Generel tilbagekaldelse. Varselssignal vil blive givet 1 min. efter at 1.
lighedsstander nedhales. Efterfølgende start udskydes kun såfremt
startproceduren ikke kan påbegyndes senest kl. 18.50.
Mållinie: Mellem havnefyret på Svanemøllehavnens nordmole og gult lys på
dommeskib/-bil. Deltagerne skal sikre sig at båden tages i mål ved at
passere den østlige del af mållinien og belyse sejlene, samt eventuelt
ved prajning. Noter selv sejltid eller klokkeslæt. Har du VHF
ombord, så kald dommerskib i god tid og oplys båd og sejlnummer.
Tidsbegrænsning: Lørdag den 18. september, kl. 06:00.
Protest: Protest skal indleveres senest 60 min. efter målgang for den enkelte
båd. Andre protester fra sejladsledelsen skal indleveres inden 2 timer
efter sidste båd er taget i mål. Information om protester vil blive
opslået på opslagstavlen i bureauet inden 30 min. efter protesttidens
udløb. Afhøring finder sted i SKK’s lokaler.
Ansvar, forsikring: Deltagerne deltager på eget ansvar. Arrangørerne fraskriver sig ethvert
ansvar for materiel skade, personskader eller dødsfald opstået
i forbindelse med sejladsen. Alle deltagere skal kunne fremvise gyldig
ansvarsforsikring med dækning for tredje part.
Resultater: Foreløbige resultatlister udleveres i klubhuset natten igennem.
Endelig resultatliste tilsendes.
Præmieover- Oplysning om tid og sted vil følge med den tilsendte resultatliste.
rækkelse: Præmie for hver 5. tilmeldte båd i hver start.
Ikke afhentede præmier tilfalder SKK.
Klubhus: Klubhuset på Sundkrogskaj 19, 1. sal er åbent fra fredag eftermiddag
og modtager sejlerne natten igennem.
Der serveres varm suppe og 1 øl/vand til deltagerne efter sejladsen.
Kapsejladskomite: Erik Kragh-Hansen, Klaus Mouritz Kristensen
15

indbyder til distancekapsejladsen:
HVEN RUNDT VED NAT
fredag den 17. september 2010
Sejladsen er åben for køl- og flerskrogsbåde med gyldigt DH-målebrev/
klassebevis. 3 eller flere både af samme type får eget løb.
Handicapsystem: DH-TA 2009.
Der sejles efter ISAF's kapsejladsregler (RRS) 2009 - 2012 og DS's
sejladsbestemmelser, samt de i programmet/sejladsbestemmelserne
nævnte tilføjelser/ændringer.
Start: NØ for indsejlingen til Tuborg Havn.
Mål: Indsejlingen til Kalkbrænderihavnen.
Første start kl. 18.30. Anden start kl. 19.00.
Banelængde: 26, 33 eller 36 sømil.
Tilmelding til:
SEJLKLUBBEN KØBENHAVN
Sundkrogskaj 19
2100 København
kapsejladsudvalg@sejlklubbenkbh.dk
Program med sejladsbestemmelser og deltagerliste vil fremgå af
hjemmesiden www.sejlklubbenkbh.dk. Revideret deltagerliste kan
afhentes i klubhuset inden starten. Der holdes ikke skippermøde.
Der udsættes præmie for hver 5. deltagende båd i hvert løb.
Sejlklubben København byder efter sejladsen deltagerne på varm
suppe og øl/vand i klubhuset i Kalkbrænderihavnen.
16

TILMELDING
HVEN RUNDT VED NAT
FREDAG D. 17. SEPTEMBER 2010.
SEJLNUMMER ______________________________________
BÅDTYPE ______________________________________
BÅDNAVN ______________________________________
TA _________ LYS_________ CERTIFICAT NR __________
( alle rubrikkerne SKAL udfyldes)
SKIPPER ______________________________________
KLUB _______________________________________
ADRESSE _______________________________________
POSTNR. OG BY_____________________________________
E-MAIL _______________________________________
TELEFON dag:_________________aften:__________________
STANDARDBÅD JA NEJ
FORVENTET ANTAL PERSONER OMBORD __________
STARTGEBYR KR. 200,00 VEDLÆGGES I CHECK
ER INDBETALT PÅ KONTO 0252-0010361494
HUSK: Bådens navn og sejlnr. ved tilmelding/betaling.
Sidste tilmeldingsfrist: tirsdag den 14.9. 2010, kl. 20.00
17

Drivankre
Af Peter Lauridsen.
I et tidligere nummer af Brisen
blev bragt en ret udtømmende
artikel om bundankre. Artiklen
giver mig anledning til at supplere
med denne artikel om drivankre,
fordi drivankre er temmelig
oversete af fritidssejlere.
Definition
Et drivanker er en genstand,
som yder modstand imod at
blive trukket gennem vandet.
Drivankret er kendt ved flere
navne: Drivanker, drivpose.
Engelsk: ”drift anchor”, ”drift
sock”, ”para-anchor”, ”boat
brakes”, ”sea anchor”, ”driving
anchor”, ”floating anchor”, ”sea
drogue”, ”Sheer-sail” og ”drag”.
Historie
Reglerne for udrustning i
redningsbåde har altid indeholdt
krav om et drivanker til at holde
bådens stævn op mod søen og en
dunk olie til at danne en oliehinde
på havet for at dæmpe brydende
søer.
18
Under 1. verdenskrig anvendte
man luftskibe (zeppelinere)
som observationsplatforme
fra luften og til minerydning.
Når luftskibene skulle lande på
vandet, udsatte de et drivanker,
der var en almindelig faldskærm
og som holdt luftskibets stævn
i retning mod vinden. Straks de
landede på vandet, fyldte de
ballasttanke med vand, hvorefter
luftskibet lå sikkert og stabilt på
havet.
Amerikaneren Valentino
Fiorentino fandt efter sin
hjemkomst fra flåden i 1946 på
at anvende militære faldskærme
som drivanker i sit fiskeskib. Han
brugte derefter meget af sit liv
til søs til at eksperimenter med
forskellige teknikker at rigge
drivankret på.
Anvendelse
Formålet med et drivanker er
at yde trækkraft for at reducere
fartøjets drift med vinden, men
der er mange andre måder, de
kan blive brugt på:
• Den vigtigste og sandsynligvis
bedst kendte anvendelse er
som drivanker, når et skib
ligger underdrejet i hårdt vejr.
Et fartøj, der ikke holdes med
stævnen eller hækken mod
hård sø lægger sig tværs i
søen, er ubehagelig at være

i og kan kæntre på grund
af bølgerne. Fastgør man et
drivanker til en regulerbar
trosse fra for til agter, kan
båden holdes i en hvilken
som helst vinkel til bølgerne.
Dette er nyttigt, når der er
for megen vind til at have sejl
oppe og i en motorbåd uden
tilstrækkelig kraft til at give
styrefart.
• Et drivanker reducerer
hastigheden hvormed fartøjet
driver med vinden. Er man
alene på langtur og har
krydset mod vinden en hel
dag, vil man nødig miste den
distance, man har opnået mod
vinde, mens man sover. Man
kan minimere tabet ved at
overnatte for drivanker.
• Fiskere anvender drivankre
til at holde fartøjet relativt
stationært og med stævnen
mod vinden, mens der fiskes
uden anvendelse af motoren,
f.eks. når der fiskes med pirk
eller krogline.
• Et drivanker kan anvendes til
at styre en båd, der har mistet
roret. Har man et drivanker
ude, kan man flytte tovet, der
holder det til båden, fra side
til side og derved styre båden
på kursen.
• Et drivanker kan udsættes
bag et skib, der slæbes, for at
opretholde træk i slæbelinen
og forhindre kraftige
kurssvingninger fra side til
side og at den slæbte båd
løber op i agterenden af den
slæbende båd.
• Et drivanker kan benyttes
til at kontrollere en sejlbåds
fart i tilfælde, hvor nøjagtig
manøvrering er nødvendig,
f.eks. mand over bord.
• Et stort drivanker kan
(teoretisk) også bruges til at
varpe et skib frem ved store
vanddybder.
Design
Hvad som helst, der kan yde
modstand mod drift i vandet,
kan anvendes som et drivanker.
Et almindeligt improviseret
drivanker er en lang line,
en fortøjningstrosse eller en
ankerkæde uden anker, som løbes
ud i vandet. Det giver dog ikke
megen modstand i vandet, men
kan anvendes som en modstand,
når skibet sejler med vinden.
19

Et forsejl fastgjort til en træbom
og belastet med en vægt nedad
kan fungere som et improviseret
drivanker.
Moderne kommercielle drivankre
er normalt fremstillet af stof
formet som en faldskærm, eller
har en konisk form og er rigget
så den større åbning peger i
retning af bådens drivretning. Når
det er udsat, flyder drivankeret
lige under overfladen og vandets
bevægelse forbi drivankeret
holder det udspilet. En variant
er en cylinderformet pose
med variabel åbning bagtil, så
bremseeffekten kan varieres.
Et drivankers størrelse afgør
hvor meget vand det virker i
og hvor stor bremseeffekt det
yder. Det er muligt at anvende
mere end et drivanker for at øge
bremseeffekten, og en variationer
seriedrivankeret der er flere
mindre drivankre efter hinanden
spredt ud over en lang line.
Mange større drivankre inkluderer
en mekanisme til at folde ankeret
sammen når det skal bjerges
igen. Dette kaldes en indhalerline
og fastgøres til drivankerets
bagende. Mange drivankre har
dog en tendens til at rotere, og
så kan en indhalerline gøre mere
skade end gavn.
Et islandsk forsøg med drivankre
til redningsflåder viste, at koniske
drivankre havde en tendens
til at rotere, hvis de ikke var
20
fuldstændig symmetriske. Der
var også en tendens til at den
bagerste ende, når der ikke var
slæk i linen, endte inden i den
store åbning, hvorved drivankeret
blev skævt og ikke ydede den
ønskede modstand mod drift.
I oppustelige redningsflåde
anvendes drivankeret til at
stabilisere flåden. Flåden har
ballastposer under bunden og et
drivanker. Når en bølge passerer
en redningsflåde vil den luv
kant af flåden være udsat for
vinden når flåden er på bølgens
top. Vinden vil blæse und under
flåden og søge at kæntre den,
men drivankeret vil modvirke
kæntringen. Resultatet af de
islandske forsøg var, et drivankre i
redningsflåder blev større og lavet
som et konisk tætmasket net eller
som en konisk vindpose med et
net i den store åbning.
Det er en god ide at have en
længde kæde i drivankerlinen
nær drivankeret. Den vil holde
drivankeret ned i vandet og
få linen til at hænge i en
nedadgående bue. Buen vil virke
som en fjeder, så trækket fra
drivankeret ikke kommer i ryk.

Regler
Søfartsstyrelsens tekniske
forskrift L om fritidsfartøjers
bygning og udstyr m.v. indeholder
i kapitel VI tillægskrav for
udlejningsfartøjer, det vil sige
fritidsfartøjer, der lejes ud.
Forskriftens regel 6, om
udrustning, foreskriver i pkt.
3, om fartøjer, der anvendes i
”stort fartsområde”, at de bl.a.
skal have et drivanker af type og
dimension egnet til det aktuelle
fartøj. Søfartsstyrelsen anbefaler,
at øvrige fritidsfartøjer ligeledes
opfylder bestemmelserne.
En tidligere forskrift angav
diameteren på drivankret i cm i
forhold til bådens længde i meter.
Mange prøvede det og klagede
over at det ikke virkede. Det var
fordi de prøvede under moderate
vindforhold og fordi en moderne
båd med finnekøl skærer ud
ved meget små drivhastigheder.
Derfor er det vigtigt at få sig et
meget stort drivanker. En båd kan
have for stor sejlføring, men et
drivanker kan ikke blive for stort.
Badelejder/Badestige
Sådan kalder vi disse. De er rare
at have på en lystbåd, når vi vil
bade i havet. Men de bør hedde
“redningsstiger”, for i en M/K -
overbord situation er de en del af
bådens sikkerhedsudstyr.
Mange badestiger er uegnede til
dette formål. De rager ikke langt
nok ned i vandet.
Under sejlads klappes de op. For
ikke at klappe ned, når skibet
hopper i bølgerne, gøres de fast
i en dertil anbragt holder. Prøver
du at klappe stigen ned, mens du
er i vandet, er det ofte vanskeligt.
Her ville det hjælpe, hvis der var
anbragt et “træktov” foroven og
hvor enden, helst med en stor
knude eller en løkke, hænger lige
over vandoverfladen.
Jeg ser desværre ofte, at stigen
er tøjret til agterpulpit eller
andet.
Er nogen faldet overbord har den
tilbageværende andet at tænke
på end at frigøre stigen.
Og hånden på hjertet! har du
øvet M/K overbord i år?
Rolf.
Vedrørende betalings-elstandere
Der har desværre været en sag hvor stik er trukket ud og andre har
brugt strøm fra elstander med måler. Dette er tyveri!
For at undgå lignende er der nu mulighed for hos Havnefogeden at
indkøbe en særlig lås m/stik til brug på betalingsstandere, således at
du/man kan hindre andre adgang til strømmen fra ens eget/private
strømstik. Låsen koster 100.- Mvh Birgit
21

indbyder til distancekapsejladsen:
BOMLUKKEREN
lørdag den 25. september 2010
Sejladsen er åben for køl- og flerskrogsbåde.
Handicapsystem: LYS 2009. I mangel af samme fastsætter sejladsledelsen
LYS-tallet.
Start og mål mellem havnefyr på Svanemøllens nordmole og
dommerskib/bil. .
Start og mål mellem Fiskerihavnens nordmole og dommerbåd
Alle både starter kl. 10.00.
Banemærker: Tårbæk Rev bøje, Middelgrunden.
Tilmelding gerne pr. email til:
SEJLKLUBBEN KØBENHAVN
Sundkrogskaj 19
2100 København
kapsejladsudvalg@sejlklubbenkbh.dk
senest torsdag den 23. september.
Deltagerliste og starttid udleveres, samt deltagergebyr, kr. 50 pr. person
betales i bureau kl. 08.00 – 09.00.
Skippermøde lørdag den 25.09, kl. 09.00.
Efter sejladsen er der hyggeligt samvær med en let frokost.
22

TILMELDING
BOMLUKKEREN
LØRDAG D. 25. SEPTEMBER 2010.
SEJLNUMMER ______________________________________
BÅDTYPE ______________________________________
SKIPPER ______________________________________
BÅDNAVN ______________________________________
LYS-tal ____________
DELTAGERANTAL TIL SPISNING _______________________
KLUB _______________________________________
ADRESSE _______________________________________
E-MAIL _______________________________________
POSTNR. OG BY_____________________________________
TELEFON dag:_________________aften:__________________
Sidste tilmeldingsfrist: torsdag den 23.9. 2010 kl. 20.00
23

Om naboklager
Hvis du føler dig personligt generet af støj fra
omliggende virksomheder, så læs her.
Bevillingspolitiet oplyser at restaurant Ocean Club har
bevilling til udendørs servering på deres 90m2 store
terrasse til kl. 24.
De har bevilling til indendørs servering til kl. 05.00.
Der er ingen tilladelse til musik i det fri.
Hvis du føler dig generet når det står på, så ring til Center
For Miljø, Københavns Kommune. 33662585 (døgnåben) De
sender miljøkontrollen ud.
Eller politiet tlf. 114. som har en særlig enhed der reagerer
på den slags anmeldelser.
Hvis du senere vil klage, så ret den til kommunen: Center
for miljø. 33 66 58 00 el. miljoe@tmf.kk.dk med kopi til Pia
Hansen pha@cphport.dk
De skal lade klager og andre forhold indgå i vurderingen ved
næste årlige fornyelse af bevillingen.
Gør klagen konkret: Dato klokkeslæt klagens årsag og
navn og adresse.
Hvis du klager, så send C.C. til
sekretariat@sejlklubbenkbh.dk
Jan Bredde Andersen
24

Klubbens traditionsrige Andespil
Lækker flæskesteg, flotte
præmier & lattermildt samvær!
Fredag den 5. november
Dem der har lyst til at spise med
- mødes kl. 18.00
Selve spillet starter kl. 19.30
Når tiden nærmere sig: Opslag i
klubben og på klubbens website
På glad gensyn!
Festudvalget
P.S. – Tilmelding og betaling
• Send en mail til festudvalg@sejlklubbenkbh.dk
• Skriv antal børn/voksne og navne på alle
• Du bliver opkrævet af klubben (via pbs) for det antal, som
du har tilmeldt
• Alle tilmeldinger er bindende
25

Driftsudvalget i ny struktur
Efter sammenlægningen af
klubberne, og dermed et større
krav til en koordinering af flere og
større opgaver, har driftsudvalget
besluttet at ændre struktur,
således at alle medlemmer ved
hvem de skal henvende sig til
indenfor de enkelte områder.
Alt sammen for at gøre det hele
mere overskueligt og nemmere
for alle. Driftsudvalget består nu
af tre ‘arbejdsgrupper’ med hver
sin ‘områdeansvarlige’ og hver sit
ansvarsområde:
Driftsudvalg
Virkeområde: Direkte forbindelse
til klubbens bestyrelse, samt
indkaldelse af medlemmer til
fællesarbejder.
Formand: Leif Jørgensen
1. Arbejdsgruppe
‘Landpladser’
Virkeområde: Varetage
26
vedligehold og kommende
fællesarbejder på vores
to landpladser. Herunder
varmestue, værksteder og
masteskure, ryddeligholdelse,
vedligeholdelsesplan, udlejning
af slibe- og støvsugergrej
(der arbejdes med en plan
om at sætte system i vores 2
værkstedscontainer, mere herom
senere).
Formand: Peter Gross
pgr@gross.dk
Bemanding iøvrigt: Torben
Liedberg, Morten Friberg Jensen,
Per H. Svendsen, Jens K.
Kvisgaard.
2. Arbejdsgruppe ‘Broer’
Virkeområde: Varetage
vedligehold af broer og
tilgrænsende landarealer,
ryddeligholdelse, kontakt til
gæstesejlere samt generelt sørge
for at broer og grej vedligeholdes

gennem ialt 9 ‘Bromænd’. Disse
hverves på frivillig basis blandt
de medlemmer der ligger på de
enkelte broer. Ser en ‘Bromand’
noget der bør repareres på
den enkelte bro tages kontakt
til arbejdsgruppens formand,
der hvis det er nødvendigt
henvender sig til Leif Jørgensen
for indkaldelse af folk til
udbedring af arbejdet. Yderligere
vil arbejdsgruppen i samarbejde
med havnefogeden forsøge at
udarbejde nye oplysende tiltag
for gæstesejlere, mere herom
senere.
Formand: Mogens Fischer
mmfischer@mail.dk
Bemanding iøvrigt:
Bro 1:
Bro 2:
Bro 3:
Bro 4: Finn Kjærsgaard
Bro 5:
Bro 6:
Bro 7: Mogens Fischer
Bro 8:
Bro 9: Claus Hjerrild Holm
Har du på din bro lyst til at hjælpe
med at holde øje med at det hele
er i orden, bedes du henvende
dig til arbejdsgruppens formand
Mogen Fischer
mmfischer@mail.dk.
3. Miljø, sikkerhed og sundhed
Virkeområde: Affaldsbehandling,
skiltning og opsyn,
redningsstationer, hjertestarter,
sikker havn projekt. Samt
organisere 1. hjælpkurser og
kurser i brug af hjertestarter.
Formand: Wolfgang Schröder
(wolfgangogjytte@mac.com)
Bemanding iøvrigt: Erik
Hernvig Jørgensen, Lars Dybro
Frederiksen, Karsten Linderskov
Drifstudvalget træder ultimo
august sammen igen, når alle har
afholdt ferie, og sætter datoer
og opgaver på kalenderen for
kommende fællesarbejder. Du
kan således glæde dig til at blive
kontaktet om en indkaldelse
til en hyggelig dag med let
vedligeholdelsesarbejde :-). Vi i
udvalgene glæder os til at møde
dig.
Med sejlerhilsen,
Peter Gross
Kaptajn S/Y Madam Mim
Mobil: 4230 1665
arb: 3930 6004
direkte: 4654 4218
fax arb.: 3930 6006
www.gross.dk
27

OPTAGNING AF BÅDE, EFTERÅR 2010
Snart skal vi have bådene på land. Planlægningen af arbejdet er i fuld
gang, så det kan gå så glat som muligt.
De sidste år, har der været en del tidskrævende ekstraarbejde
pga. dårlige stativer, rådne bukke mv. I år bliver der strammet op,
således at alle stativer og bukke skal synes af pladsmanden - INDEN
båden kommer hen til kranen. Det betyder, at du som bådejer skal
kontrollere at dit stativ og/eller bukke er 100% orden. I god tid inden
optagningen, skal du således finde tingene frem, og sikre, at der ikke
er råd i træværket, at alle bolte er velsmurte, at der er det rigtige
værktøj til stede, og at der er fundet et passende klodslag frem. Hvis
disse ting ikke er i orden, bliver båden ikke taget op. Dette af hensyn
til sikkerheden på pladsen.
I år vil vi også lægge vægt på at få lavet mere oprydnings- og
vedligeholdsarbejde på pladsen. På den måde kan vi udnytte
ventetiden, der nogle gange kan være lidt lang :-)
Senest 10. september bliver der hængt “optagningslister” på
opslagstavlen. Husk at skrive din båd på!
Vi ser frem til nogle gode dage på landpladsen.
Med venlig hilsen
“Bådhåndteringssjakket”
Optagning 2010 Søsætning 2011
SKK søndag, oktober 03, 2010 lørdag, maj 14, 2011
SKK søndag, oktober 10, 2010 lørdag, maj 07, 2011
SKK / Småbåde lørdag, oktober 16, 2010 søndag, maj 01, 2011
SKK søndag, oktober 17, 2010 lørdag, april 30, 2011
SKK søndag, oktober 24, 2010 lørdag, april 23, 2011
KVS søndag, oktober 31, 2010 lørdag, april 16, 2011
SKK søndag, november 07, 2010 lørdag, april 09, 2011
SKK søndag, november 14, 2010 lørdag, april 02, 2011
SKK søndag, november 21, 2010 lørdag, marts 26, 2011
28

Hvorfor hedder det “Styrbord”
Ide og billed fra Alfred Mejer
Tekst kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi
Styrbord er et nautisk udtryk, der betyder højre side af skibet set
agterfra, dvs, fra en position hvor man kigger fremad. Venstre side
kaldes bagbord.
I forbindelse med sejlskibe betyder “styrbord halse” at vinden kommer
ind fra højre.
Grøn lanterneføring.
Ordet styrbord stammer fra norrønt. Vikingerne styrede [stýri] deres
både med styreårer (ror), som altid var fæstet på højre bord [borð].
Rorsmanden, som holdt styreåren med begge hænder, stod med
ryggen [bak] mod bådens venstre side (bagbord).
29

Sæson start i svømmeklubben
9 spørgsmål om svømmeklubben
og 7½ svar
1. Hvordan bliver jeg medlem?
Ved at møde op kl. 9.00 lørdag
morgen i Øbro Hallen
2. Hvor gammel skal jeg være?
Mellem 0 år og minimum 100
år
3. Hvad koster et medlemskab?
Entrebilletten (pensionister får
rabat)
4. Hvor god en svømmer skal jeg
være? Alle kan være med -
enhver følger sit eget tempo
5. Skal jeg komme hver gang?
Nej der er ingen mødepligt,
men vi savner dig, når du ikke
er der
6. Hvad sker der mere? Vi
drikker kaffe på Café Elvira
på Østerfælled Torv og
hyggesnakker
7. Hvad får jeg ud af det? Det må
du selv tænke over
8. Hvornår starter sæsonen?
Lørdag d. 23. oktober kl. 9.00
i Øbro Hallen
9. Kommer du?
Med sejlerhilsen
Pia Harder
svømmeklubben
30
Velkommen til:
Gry Næsby
Michael Andersen
Jørgen Fischer
Esben Friis-Jensen
Signe Højgaard Nielsen
Frederik Gyhrs
Bo Kehlet Watt
Bjørn Hansen
Jacob H. Thilo
Søren Grimstrup
Benno Friis
Birger Lercke-Jørgensen
Bo Skaaning
Lars Nordahl Lemvig
Nyt festudvalg:
Klubben har fået nyt festudvalg.
Heldigvis fortsætter en garvet
festmager Stig Kruse, der
sammen med Inger Billund og
Alan Pedro Petersen vil sikre,
at der også fremover er gang i
klubbens fester ...

Vigtige datoer:
September
17. Hven rundt Ved Nat
25. Bomlukker
Oktober
09. Fisketur og konkurrence
November
05. Andespil - se annonce
21. Standernedhaling kl. 16.00
27. Stiftelsesfest - følg med på
opslagstavlen
Januar
01. Nytårskur kl. 15.00
VIGTIGT – GIV BESKED
• Husk at melde ny adresse,
nyt telefonnummer, ny e-mail
eller ny båd
• Medlemmer, der ikke ønsker
at modtage ”Brisen”, kan
afmelde sig
• Hvis du overvejer at melde
dig ud af Sejlklubben
København, så gør det inden
kontingentopkrævning for
2010 bliver sendt ud, da det
vil lette vores kasserer meget.
Send en mail til:
sekretariat@sejlklubbenkbh.dk
Havnfoged
DORTE FALK
Tlf.: +45 3918 6504
Mobil: + 45 2292 9711
Telefax: +45 3918 6508
Email: havnekontoret@sundkrogen.
dk
HAVNEKONTORET HOLDER åBENT
juli og august (BEMÆRK TIDER):
Mandag kl. 09-10
Tirsdag kl. 17-18
Onsdag kl. 09-10
Torsdag kl. 09-10
Fredag kl. 09-10
Lørdag LUKKET
Søndag kl. 17-18
september:
tirsdag, torsdag og søndag kl. 17-18
1/10 - 31/3: torsdag kl. 17-18
Der er ny kode til toiletterne!
Ny kode: 1103
Undlad venligst at give den til alle og
enhver.
Vigtigt – giv besked!
Hvis du overvejer at melde
dig ud af sejlklubben
København, så gør det inden
1. december 2010, altså inden
kontingentopkrævningen for
2011 bliver sendt ud, da det vil
lette vores kasserer meget.
31

Afsender: Sejlklubben København
Sundkrogskaj 19 - 2100 Østerbro
32
Afsender: Sejlklubben KBH
Sundkrogskaj 19 - 2100 Østerbro
Stemningsbilleder fra
Sommerfesten.
Samt udsigt fra
Svanemølleværket