Strømninger 1 - Randers Havn

randershavn.dk

Strømninger 1 - Randers Havn

Randers Havn

STRØMNINGER

1. udgave april 2009

Energi Randers på havnen · Fuld kraft frem

En shippingmand kan skaffe alt · Stærk profil i Randers

Verden venter · Liv i spulefelterne


INDHOLD

Side 3 Energi Randers på havnen

Side 4 Fuld kraft frem

Side 6 En shippingmand kan skaffe alt

Side 8 En stærk profil

Side 9 Verden venter

Side 10 Liv i spulefelterne

Side 11 200 tatoveringer på havnen

Side 12 Hvad betyder Randers Havn for byen?

Side 14 Maritime udtryk

Side 15 SkyLine Hotspot

Kontakt os:

Randers Havn, Kulholmsvej 1, 8930 Randers NØ,

Tlf. +45 8642 1057, Fax +45 8640 7181,

E-mail: mail@randershavn.dk, www.randershavn.dk

PERSONALE RANDERS HAVN

,,

Forrest fra venstre: Jette Brygger, Kai Rasmussen,

Lene Wolf-Jürgensen, Erik Andersen

Bagest fra venstre: Knud Boye, Lars Kjeldgaard, Anders Christensen,

Ole Laursen, Per Møller, Ole G. Sørensen,

Inga Pedersen, John Morgen, Bjarne Kehlet.

STRØMNINGER

Randers Havn lancerer et nyt magasin, Strømninger, som

skal være med til at kaste lys over havnens rolle i byen.

Det skal give byens borgere og alle interesserede et indblik

i og bedre adgang til et af Østjyllands kraftcentre.

En havn er, sammen med byens veje, adgangen til omverdenen.

Og det går rigtig godt i byens maritime hjerte. Det

pumper gods rundt og effektivt af sted til og fra resten af

verden. Fremtiden ser lovende ud med rigtig gode muligheder

for at skabe vækst og arbejdspladser i byen.

I kampen om at nedbringe CO2-udledningen indgår

søtransport som et vigtigt alternativ. Effekten mærker vi

allerede i dag i form af en stigende godsmængde både her

i byen og i andre danske havne.

Det vil medføde stadig større krav til Randers Havn, derfor

arbejder vi konstant med at forbedre forholdene ud fra en

helhedsbetragtning. Havnen skal være attraktiv for virksomheder

med adresse her og ikke mindst for dem, som bruger

os enten via søvejen eller ad landevejen. Samarbejdet

mellem Randers Havn, byens virksomheder og Randers

Kommune har vores allerstørste opmærksomhed, for kun

derigennem kan vi sikre en af regionens vækstområder og

sætte Randers på søkortet.

Læs mere om Randers Havns udvidelsesplaner inde i bladet.

God læselyst!

,,

Havnedirektør John Morgen

Strømninger er gratis, det udkommer tre gange om

året og kan rekvireres på havnekontoret.

Ansvarshavende redaktør: Havnedirektør John Morgen

Udgivelsedato: April 2009

Oplag: 1000 stk.

Tekst: Konsekvens, Annemarie Winther

Layout og produktion:Tegnestuen Anne Dyrholm

Foto: Jakob Lerche og Randers Havn


Interview med…

Energi Randers på havnen

DSB gør det, Novo gør det - shopper CO 2-neutral energi, og snart kommer der flere til. Som en anden naturlov

ændrer forbrugets adfærd i forhold til de store supertankeres gøren og laden. I kraft af deres størrelse bliver deres

handlinger tydeligere, og derfor skubber de til den generelle holdning i samfundet.

Det er en tendens Energi Randers følger i kølvandet af. Jan Harding direktør for Energi Randers Produktion og

Thomas Bornerup, direktør for Energi Randers Supply begrunder det med fire afgørende faktorer: Først at

lovgivningen mod CO 2-udledning skærpes, dernæst at kunderne efterspørger CO 2-neutral energi, at det i øvrigt

kan betale sig både i forhold til produktion og råvarer og sidst men ikke mindst, at den generelle tendens går i

retning af vedvarende energi.

Randers bliver grønnere

I 2002 var produktionen af varme og strøm baseret primært på kul, olie samt en lille mængde bioenergi. I 2007

var 40 % erstattet med biomasse. Fjernvarmen og strømmen i Randers bliver altså grønnere og grønnere.

Målet er inden udgangen af 2009 at have muligheden for at være 100 % CO 2-neutral.

250.000 tons

Men det kræver plads. Biobrændsel fylder mere end kul. Meget mere. ”Af et ton biomasse kommer der kun

halvt så meget energi som af kul. Dertil kommer, at biomasse fylder tre gange så meget som kul, ” forklarer

Thomas Bornerup. 250.000 tons flis om året er Energi Randers Produktions’ årsforbrug, hvis biomassen udelukkende

er flis. I et stort skib er der 2500 tons, altså vil det kræve to skibe om ugen. Med eksemplet illustrerer

direktørerne fremtidens scenario: ”Den øgede godsmængde afføder et væsentligt højere aktivitetsniveau på

Randers Havn. Det kunne give anledning til flere arbejdspladser såvel internt som eksternt,” konkluderer de samlet.

Energi Randers Supply har derfor brug for et stort lager. Det er under opførsel på ca. halvdelen af den gamle

kulplads. En lagerhal der i størrelse svarer til en fodboldbane og stikker 20 meter op i luften.

”Fra vandet og bysiden får man indtrykket af en flot voksende menneskeskabt bakke, og fra Kulholmsvej falder

byggeriet ind i havnens øvrige byggerier,” siger Jan Harding om byggeriet.

På bagsiden af Kulholmsvej 22, adressen for Energi Randers Supply, gøres klar til at kunne modtage og forarbejde

træstammer til træflis.Træflis som blandt andre Energi Randers Produktion vil aftage en stor del af.

Dertil kommer en omfattende ombygning af kraftvarmeværket, så det kan klare den øgede mængde biobrændsel.

Energi Randers’ byggeaktiviteter løber samlet op i en investering på 350 mio. kroner og forventes

færdige inden udgangen af 2009, hvor det nye biolager tages i brug.

Bliver til år 2036

”Vores eksistens er baseret på en 100-årig udvikling inden for el, varme og vand. Infrastrukturen er bygget over

en meget lang periode. Det kan man ikke sådan bare lave om. Og det er vores tilgang til at blive på Randers

Havn sammenholdt med det fine samarbejde, vi har med havnen, den vandnære beliggenhed, og at vi kan nå

kunder dybt ind i maven på Jylland. Derfor fremtidssikrer vi forsyningen og kan love, at vi er her mindst indtil år

2036,” slutter Thomas Bornerup.

Energi Randers Produktion leverer fjernvarme og strøm fra kraftvarmeværket på Randers Havn.

De køber brændslet hos Energi Randers Supply. Energi Randers Supplys opgave er at købe, lagre, distribuere

og sælge brændsel, såvel nationalt som internationalt. www.energiranders.dk

Læs i næste nummer:Artikel om Randers Stevedore – gazellevirksomhed på havnen

,

3


, 4

Udviklingen er gået stærkt på Randers Havn, der i perioden fra

2002 – 2008 har oplevet en forøgelse af godsomsætningen på 75 %.

Over 600 skibe anløb Randers Havn i 2008.

Fuld kraft frem - krise eller ej

De gode tider og byggeboomet frem til 2008 skal tilskrives en del af æren, blandt andet fordi havnen er en såkaldt

bulkhavn, der er ideel til at håndtere materialer, som bruges i byggesektoren. Når det er sagt, mener havnedirektør

John Morgen, at en anden væsentlig faktor er afgørende for væksten. En faktor som, han spår, vil holde også på den

lange bane. ”At sejle gods er den mest klimavenlige transportform, hvilket netop bekræftes i Transportministeriets

rapport fra december 2008 om bæredygtig transport.”

Alle Danske havne har oplevet en generel stigning af godsmængden. I Randers har det også trukket en del nye

virksomheder til havnen. Alt er lejet ud, og der er stadig en efterspørgsel på 100.000 m 2 .

Randers Havn har absolut et stort potentiale.” Havnedirektøren illustrerer: ”Sammenholdt med tendensen

hen imod bæredygtig transport og vores gode beliggenhed 10 minutter fra motorvejen, som forbinder havnen

til landets overordnede infrastruktur, så er vores ambition at runde 2 mio. tons gods inden for fem-syv år. ”

Den nuværende krise i verdensøkonomien kan, ifølge John Morgen, have indflydelse på denne tidshorisont, ”men

vi er overbeviste om, at vi nok skal nå vores mål, derfor vil vi også fortsat have fuld kraft frem i vores udvidelsesplaner.

Krise eller ej – vi vil sikre os, at vi står godt rustet til, at udviklingen igen finder ind i en god gænge,”

fastslår han og fortæller, at to lokalplaner for en kommende udvidelse af havnen allerede er godkendt af et enigt

byråd, hvilket han tolker som et klart og tydeligt signal om, at man også politisk ønsker, at havnen fortsat skal

udvikles.

24/7

Et væsentligt parameter for havnens succes er også, ifølge John Morgen, at skibene kan blive losset og lastet 24

timer i døgnet. ”Vi ved, at skibene gerne vil til Randers Havn specielt i weekenden, fordi de kan få losset og

lastet der. Det betyder, de har en ekstra last frem for at ligge stille. Skibene tjener ikke penge, når de ligger stille.

De skal ud og arbejde.”

En døgnåben havn er et klart aktiv, han fremhæver, at mange af havnens egne virksomheder losser og laster

deres eget gods, samt ikke mindst fordelen ved at have en professionel stevedorevirksomhed på havnen. ”Når

det er i virksomhedernes egen interesse at få skibene ud og ind hurtigst muligt, bliver havnen automatisk effektiv. ”


1000 skibe i havnen om året

Byens borgere kan måske få den opfattelse, at der

kun er få skibe i havnen, fordi de ikke når at opleve

dem, hvis de fx ankommer kl. 20 og er udlosset

og væk igen kl. 4 om morgenen. Men det er ikke

tilfældet. Over 600 anløb på et år betyder weekender

med 10 til 13 skibe og en vanskelig skibskabale,

som havnekontoret skal have til at gå op.

En stor del af den indenlandske trafik vil i fremtiden

overgå mere og mere til skibe. Eksempelvis

transporterer man i dag gods fra Randers til Køge

og Kalundborg.

”Vi har modtaget jern fra Frederiksværk, sejler

skrot til København – vi håber på, at den nationale

transport udvikler sig.”

Havnedirektør John Morgen

Et skib slider ikke på noget, det er klimarigtigt,

og så er der i nogen udstrækning også en

økonomisk og tidsmæssig fordel ved det.

Transportministeriets rapport om bæredygtig

transport findes på deres hjemmeside

www.trm.dk

Syddansk Universitet har udarbejdet et program,

der kan regne på, om det kan betale sig at anvende

søtransport frem for landtransport.

Linieruten (ro-ro ruten) mellem Esbjerg og

Zeebrugge i Belgien, har fået sloganet:

”Sejl uden om Mauten” (Mauten er den tyske

vejskat, som er stadig stigende) og er en hensigtserklæring

om at flytte gods fra vej- til

søtransport.

”Cost-Map modellen kan regne på, hvilke

omkostninger der er forbundet med henholdsvis

sø- og vejtransport, og for hvilke ture det kan

betale sig at bruge ro-ro forbindelsen.”

Jacob Kronbak, Lektor, Ph.D., Institut for Maritim

Forskning og Innovation, Syddansk Universitet.

, 5


, 6

Uddannelse

En shippingmand kan skaffe alt

Uddannelsesdagen for privatskolernes 8. og 9. klasser i Randers foregik den 6. november 2008 for en god håndfulds

vedkommende på Randers Havn, hvor havneassistent Per Møller fortalte om havnes mange aktiviteter.

Randers Havn og dens virksomheder er glade for skolebesøget. De vil nemlig gerne fortælle byens unge om alle

de fantastisk spændende jobs, havnen rummer. Også privatskolerne synes, det er en god idé. Søren Kjær

Rasmussen, lærer på Randers Realskole siger: ”Det er en god mulighed for at få et indblik i den virkelige verden.

Det er jo skønt, hvis det fanger bare én, som kan tilrettelægge sin uddannelse derefter.” En af eleverne, en dreng,

har allerede indsnuset lidt af den ægte havluft. Han har været i praktik som kaptajn på et fragtskib, og det har

givet mod på mere. Derfor foregår hans uddannelsesdag på havnen.

15.000 kroner i timen!

Hey, ho let’s go står der hen over en af elevernes t-shirts.Tempo, spænding, oplevelser står højt på de unges jobønskelister,

og det opfylder shippingfaget et langt stykke hen ad vejen, mener Rudi Pedersen, shippingelev hos

Adolph Andersens Eftf.: ”Ingen dage er ens, vi arbejder altid under tidspres og hvert minut koster penge. Han

kommer med et eksempel: ”Fire tanke skulle til Sct. Pedersborg. Det kræver kraner til lastning, lods til at lede ud

ad havnen, havnearbejdere, specialister til surring af tankene på skibet og en surveyor, som sørger for, at alt gøres

forsvarligt - sådan et set up koster 15.000 kroner i timen! Hver dag er en udfordring, fordi man er nødt til at

kunne påtage sig et stort ansvar og træffe beslutninger på egen hånd.”


Gummiged i havnen

Hans mester, Karsten Danielsen, supplerer ham: ”Når man bliver ringet op ti minutter før lukketid, fordi en gummiged

er gledet i havnen for en uheldig lastbilschauffør, så er gode råd dyre – her skal handles hurtigt pga. olieforurening

med at finde kran, dykkere m.m. Eller når en lille coaster med lodsen ombord ringer kl. 18, om vi kan

få fat i en smed, fordi de ikke kan starte og skal være i Sverige i morgen. Så skal man kende en venlig smed, der

kan hjælpe nu og her.”

Man har vel sine pizza-forbindelser

Også i fritiden i Randers Håndboldklub kommer mæglertalentet i spil: ”Vi skulle lande sent søndag aften i

Kastrup og videre med en bus til Randers, så der var ikke tid til at gå på pizzarestaurant, som alle spillerne sukkede

efter. Da vi landede, stod der 25 dampende varme pizzaer i Kastrup Lufthavn og tog imod - man har vel

sine forbindelser,” slutter Karsten Danielsen ikke helt uden faglig stolthed.

Job og baggrund

Havneassistent, Per Møller

Fra 10. klasse tog han en gymnasieuddannelse. Derefter blev han matros, styrmand og skibsfører. Han har sejlet

på de store have og arbejder nu med at få havnens trafik til at gå op i en højere enhed.

Shippingelev, Rudi Pedersen

Fra 9. klasse til handelsskolen, hvor han brugte sin 2-årige praktiktid i Tyskland. Derefter gik han i lære som

shippingelev hos Adolph Andersens Eftf.

Skibsmægler, Karsten Danielsen

Fra 10. klasse gik han i gymnasiet og et år på HH. Derefter fik han en læreplads som shippingelev, og arbejder i

dag som shippingmand hos Adolph Andersens Eftf.

Film om Randers Havns aktiviteter kan ses på www.randershavn.dk

Randers Stevedore

Tilbyder løsninger inden for losning,

lastning, transport samt lagerhotel.

· Lastning og losning af skibe og

lastbiler på havnen

· Transportopgaver

· Pakhus udlejning - lagerhotel

· Udlejning af gaffeltrucks,

transportbånd, gummiged m.v.

· Konsulent- og rådgivningsopgaver

i forbindelse med ovenstående

Kontakt os:

Randers Stevedore

Tronholmen 49 · 8960 Randers

Tlf. +45 86 42 36 38

Fax +45 86 40 82 53

www. randersstevedore.dk

, 7


En stærk profil

Kender du en stærk profil, der gør en ekstraordinær stor

indsats for at nå sine mål, vil vi gerne lære personen at

kende. Måske er hun/han en af de heldige, Randers Havn

vælger at støtte i næste udgave af Strømninger.

Indsend forslag, gerne inkl. billede, til En stærk profil her:

mail@randershavn.dk

,

8

Morten Hejlskov

Sponsorat

En stærk profil

En stærk profil – Randers Havn sponsorerer

i hvert nummer af Strømninger en stærk

profil med kr. 2.500

Morten Hejlskov er 18 år. Han er talentfuld løber

i Randers Freja og udtaget af Team Danmark til

ungdomslandsholdet i atletik.

På Elitesportscollege i Randers passer han sin

ungdomsuddannelse ved siden af op til 10 gange

træning om ugen.

Mortens mål i 2009:

· At få medalje på 1500 m til DMU

(danmarksmesterskaberne)

· At komme under 4 min på 1500 m

· At løbe 800 m på 1.56 min

Randers Havn vil gerne hjælpe den unge atlet

med at nå sine mål, derfor får Morten Hejlskov

denne udgaves stærke profil plus 2.500 kr.

"Jeg er meget glad og stolt over, at Randers Havn

har valgt at støtte mig.

Som individuel eliteudøver har jeg mange ekstraudgifter

forbundet med min sport, så denne støtte

"falder på et tørt sted"!”

”Jeg har valgt at bruge støtten til et specielt gps-ur,

som er særdeles godt til min løbetræning."

Morten Hejlskov


Uddannelse

Verden venter

Med en af de mange uddannelser, der findes

inden for det maritime område, i rygsækken, får

man adgang til hele verden som arbejdsplads.

Danmark har (også med internationale øjne) en

høj standard på uddannelsesområdet, og det

åbner døre for globale karrieremuligheder.

Branchen er opdelt i fem områder: Skib, shipping,

maritim industri, offshore, maritim service. Det

Blå Danmark er altså ikke kun for sømænd og

skibsredere, det er meget mere nuanceret – der

er et hav af muligheder, fx som kok, ingeniør,

økonom, officer, maskinmester, steward, dispachør,

bunker trader, kystskipper, offshore smed, akademiker

og mange flere.

Paula Larrain om karrierermuligheder:

”Som ansat i Det Blå Danmark får man en karriere

for livet.Vi dækker nemlig hele den maritime sektor

og den er rigtig stor. Ikke blot er vi en af verdens

førende søfartsnationer, vi er også kendt for

at være nogle af de dygtigste shippingfolk.Tager

man en af vores uddannelser, så skal man gøre sig

umage for ikke at få en spændende hverdag og

skifte, hvis man gerne vil have nye udfordringer

undervejs. Årsagen er, at de kompetencer, man får

ved eksempelvis at blive skibsofficer, også er

stærkt efterspurgte på land. Det kan være på et

rederikontor eller i et forsikringsselskab. Så selvom

vi meget gerne vil have unge mennesker ud at

sejle som enten skibsførere eller maskinmestre, så

kan vi også garantere dem, at de ikke behøver at

sejle hele livet. De kan for eksempel sejle, mens

de er unge. Så kan de komme hjem igen, få nogle

andre indtryk og oplevelser og måske siden

vende tilbage til havet. Det har vi rigtig mange

eksempler på i vores branche. Det er i virkeligheden

kun den enkelte medarbejder, der sætter

begrænsningen, for det er ikke bare blær, når vi

siger, at vi har et hav af muligheder, når man først

har fået foden indenfor. Og så har jeg ikke engang

nævnt, at man tjener rigtig godt som sømand i

dag og kan få lov til at holde fri i halvdelen af året.”

Det Blå Danmark

(det danske maritime erhverv) står for transporten

af ca. 10 % af den samlede verdenshandel,

hvilket betyder, at vi er Danmarks mest globaliserede

erhverv. 100.000 ansatte bidrager samlet til

ca. 15 % af Danmarks bruttonationalprodukt

med en omsætning på hen ved 200 mia. kr. om

året, og det er støt stigende. Der er ingen andre

danske erhverv, der tilsvarende kan fremvise så

betydende succes og fremdrift til nytte for hele

det danske samfund – derfor kalder vi os selv for

’vinderholdet’! kilde: worldcareers.dk

, 9


, 10

Randers Havn

Liv i spulefelterne

Pungmejsen er en lille tykmavet størrelse, der strutter med brystet og puster sig op, når den sidder i tagrørene, ligesom

helt almindelige mejser. Forskellen er blot en sort bjørnebande-maske hen over øjnene, som får den til at ligne en

lille bandit. Men fuglekender ved bedre, det er en sjælden fugl. Der til deres store fornøjelse nu har slået sig ned ved

Randers Fjord. Den har nemlig fundet en helt ideel vandnær plet i landskabet. I gamle spulefelter som er groet til

med tagrør. Her har den det godt.

Aflejringer gør, at fjorden skal oprenses hvert fjerde år. Det er en større proces, men en betingelse for at

Randers Havn kan eksistere. ”Man har altid kæmpet med at holde sejlrenden fri. Det er en fjord, som til alle

tider har været svær at sejle på, som altid har sandet til. Man ved, at skibene før i tiden var nødt til at lægge til

ved Støvring Gård i Albæk, det var selvfølgelig også i nogen udstrækning på grund af is, men hvis man skal have

en havn i Randers, så det nødvendigt at oprense den. Det er den omkostning, der er ved at benytte den mest

miljørigtige transportform. Sejlads med tungt gods er betydeligt mere miljøvenligt end at transportere det med

lastbiler, tog eller at flyve det,” forklarer naturvejleder Lars Maagaard.

Sedimentet, det hedder det aflejrede materiale, suges op og pumpes ind i land på områder, der er udlagt til formålet.

De såkaldte spulefelter er halvflydende bassiner, som langsomt bundfælder sig, så der står vand øverst.

Jagtoplevelser

Der findes tre aktive spulefelter langs fjorden. De gennemgår forskellige stadier. Første fase er et vandspejl, som

primært trækker ænder og vadefugle til. Her holder de hvil og finder mad. Så længe der er vand på, vil ænderne

være der. Derfor er disse områder lejet ud til lokale jagtforeninger, der har to jagter om året her.

”Mange mennesker har glæde af at bruge både de nye og gamle spulefelter til jagt,” siger naturvejlederen og fortæller,

at det er gode jagter med 25 til 30 jægere og hunde. Det åbne landskab gør, at man kan se, når andre

skyder, når fasaner flyver op, og der er meget vildt og gode chancer for gevinst, afslører han.

Godt skjulested for dyrene

Et spulefelt er på 25-30 hektar, hvilket svarer til et mere end 50 fodboldbaner-stort område. I næste fase fra år

et til to er det pletvist groet til med tagrør. Efter år fire er det helt groet til med tagrør. Her er der fred og ro.

Det betyder, at det har vokset sig til et godt skjulested for ræve, fasaner, rådyr, småfugle, og rørhøge. Der, hvor

der er fuldstændig fred uden løse hunde og mennesker i foråret og sommerperioden, kan rørhøgen finde på at

yngle. ”Det har vi set, et sted, hvor vi lod en sti gro til,” fortæller han.


Oase for byens borgere

Efter cirka seks, syv år gror et inaktivt spulefelt til med piletræer og birketræer. Ifølge Lars Maagaard skal de ligge

i mange år og være inaktive, så vil de blive tørre, fordi de ligger højere end det omkringliggende niveau.

Disse arealer har en stor værdi for mange. Romaltparken er sådan et område, hvor jagten er udfaset, og nu er et

rekreativt område, man kan komme til via cykelsti. Her er opsat et fugletårn, der giver et kig ud over landskabet.

En oase og plads til at byens indbyggere kan løbe, cykle på mountainbike og går tur med hunden.

Oprensningen giver fornyet liv til Randers Havn, oplevelser til byens borgere, og den lille tykke pungmejse kigger tilfreds

ud af sit bo, der har givet den sit navn - det ligner nemlig en pung, som er hængt op i tagrørene.

Spulefelter langs Randers Fjord

”Man kan, men må ikke gå ud i aktive spulefelter. Det er farligt, fordi det er så blødt, og man kan sidde fast.

Jægerne kender områderne godt og er mange på deres jagter, hvilket gør det mere sikkert.”

Naturvejleder Lars Maagaard.

200 tatoveringer på havnen

Kong Frederik IX havde dem, og enhver 18-årig, der i dag følger med tiden, har dem også, tatoveringer. Indtil for

ganske få år siden var kropsudsmykningen forbeholdt dem, som gik under kategorien ’de seje’, sømænd, og altså

også dem, der var konger.

Vi har taget tatoo-temperaturen på Randers Havn og spurgt en håndfuld virksomheder, om man er tatoveret,

når man arbejder på havnen.

”Mine to fik jeg som 16-årig i Bremerhafen i 1964, da jeg sejlede som maskinelev. Det var bare noget man gjorde,

og det var et symbol på, at en mand er en mand,” fortæller Henry Eskildsen smed hos Holvrieka Denmark.

Ifølge Randers Havns hjemmebryggede statistik så har cirka 40 % af i alt 108 medarbejder en tusse. Holder

denne fordeling, betyder det, at 200 ud af havnens 500 medarbejdere har en eller flere tatoveringer!

Om man er konge, sømand, smed, eller hvis man bare engang har været 16 år og eventyrlysten, så tyder vores

undersøgelse på, at man med ret stor sandsynlighed kunne ende op med en tatovering.

Vi er stødt på flere tatoveringskategorier:

Sømandstatovering

– typisk eget navn, kærestes navn eller

barnets navn plus et symbol

Fodboldstatoveringer

– navnet på favoritholdet

De nye, moderne tatoveringer

– tribals - symboler ofte kun i sort

I 60’erne var det kun hos

Tatto Jack i København,

man kunne få en tatovering.

I 80’erne tog unge, seje fyre

fra Randers til

Tattoo Jim i Århus.

, 11


, 12

Interview med borgmester Henning Jensen Nyhuus og bestyrelsesformand

for Randers Havn Karsten Skjødt-Jakobsen.

Hvad betyder Randers Havn for byen?

Randers Havn har en afgørende sammenhængskraft for Randers by. Den er central i byens historie og afgørende for

dét, byen er i dag. Havnen er vigtig for vores identitet, og så er den katalysator for vækst, udvikling og trivsel, der har

en positiv afsmittende effekt i lokalsamfundet. Det mener byens borgmester og Randers Havns bestyrelsesformand

– der her giver deres bud på Randers Havns betydning og udvikling.

Karsten Skjødt-Jakobsen lægger ud: ”Den betyder høj økonomisk omsætning og en væsentlig følgeindustri.

Randers Havn er en stor arbejdsplads, som er en del af handelsbyen Randers. Og den afleder massiv trafik til

havnen.” Borgmesteren supplerer: ”Ja, Randers Havn skaber drift og trivsel via gode arbejdspladser i lokalsamfundet.

Derfor vil jeg gerne sammen med byrådet have fuld fokus på havneområdet, og vi har netop nu besluttet at

fremskynde undersøgelse af bolværkslinjeføringen samt udbygning af vej fra sydkaj, arealer med forbindelser ned

til Clausholmsvej og Det Nordlige Hængsel, som ved evt. senere vedtagelse i byrådet kan fjerne den tunge trafik

fra Randersbro inklusive muligheder for de store modulvogntog til Randers Havn.”

Hvordan vil det ske i praksis? ”Vi vil tage ned og snakke med havnens virksomheder og brugere, som sammen

med kommunens teknikere kan komme med bud på, hvor den bedste placering vil være. Det er vigtigt, at kommunen

kommer i gang med den linjeføring, så vi kender eventuelle opkøb af grundstykker og pris på en by bro,

før vi kan vurdere, prioritere og beslutte.”

Hvad er årsagen til at Randers Havn fortsat vil vokse? Karsten Skjødt-Jakobsen: ”Inden for de sidste 5 til 10 år er

coastertrafikken til andre byer i Danmark vokset. Det er der penge i: Hvis du skal flytte 60.000 tons kul til Århus,

kan du vælge mellem 10 skibe eller 2500 lastbiler, der skal køre begge veje. Jeg kan se på økonomien, at Randers

Havn fortsætter sin udvikling. Samfundet har ikke råd til andet, desuden er det den mest klimarigtige transportform.

Jeg er ikke i tvivl, Randers Havn fortsætter med at vokse.”

Og det er altså derfor, at der arbejdes på udflytningsplaner for Randers Havn? ”Ja og udflytningsplanen er i fuld

gang, idet havnen med sin nuværende placering har nået sin grænse for yderligere vækst. Området i sydhavnen

vil blive åben for nye virksomheder samt for de af havnens virksomheder, der har brug for udvidelser. Hvis der

med årene viser sig et behov for yderligere plads, vil der inden for en 20 til 30-årig horisont være mulighed for

yderligere udflytning til Assentoft. Relevansen af udbygningen er dog betinget af, at der kommer en bro eller

tunnel og dermed motorvejsforbindelse via Det Nordlige Hængsel.”


Fremtidens havn i midtbyen, hvordan ser den ud? Henning Jensen Nyhuus: ”Der vil være liv. Liv er nøgleordet.

Stedet skal appellere til mange muligheder; erhverv- og turistmæssigt samt til byens borgere.Vi skal inddrage

brugerne og lære af alle de havne, der har gjort det før os.

Vi har allerede kigget på mange, og jeg kan fx varmt anbefale en tur til Malmø. Her er havnen fascinerende fyldt

med liv og er fantastisk hyggelig. At kigge på andre eksempler giver god inspiration til at skabe trivsel. Men hver

by er sin egen. Det her er Randers, vi har vores egen identitet, som havnen skal udvikles omkring.”

COWIs rapport omkring udflytningen præsenteres for Randers Byråd, som herefter skal tage stilling til de

tekniske detaljer omkring udflytning til sydhavnen.

”At kigge på andre eksempler giver god inspiration til at skabe trivsel. Men hver by er sin egen. Det her er Randers, vi

har vores egen identitet, som havnen skal udvikles omkring.” Borgmester Henning Jensen Nyhuus

Sydhavnen i fremtiden

Kontakt os:

Adolph Andersens Eftf.

Kulholmsvej 2 · 8930 Randers

Tlf. +45 86 42 55 55

Fax +45 86 42 88 82

e-mail: info@adolph-andersen.dk

www. adolph-andersen.dk

Adolph Andersens Eftf.

Siden 1851 har vi været kendt for et højt serviceniveau og tilbyder i dag en bred vifte af muligheder

inden for shipping, befragtning, klarering, losning og lastning.

Gennem mange års erfaring, et solidt og professionelt netværk og en kompetent besætning kan

vi tilbyde konkurrencedygtige og målrettede løsninger inden for shipping og totaltransporter.

Kontakt os allerede i dag med din transportopgave - vi står klar twenty four-seven med tilbud

og rådgivning.

, 13


, 14

Maritime udtryk

Hvad var det lige, han sagde?

Af havneassistent Per Møller

Om bord på skibene muntrer man sig traditionen tro over at kunne gøre lidt grin med de maritimt ukyndige

personer i de nyuddannede besætninger eller blandt gæstesejlere og passagerer.

Kølsvin

At blive bedt om at gå ned og fodre kølsvinet med madrester fra kabyssen (køkkenet), kan for de fleste tage sin

tid, for alene det at finde kølsvinet er ikke en opgave for alle og enhver. Et kølsvin er nemlig det tømmer, der

ligger i skibets længderetning over bundstokkene og er boltet til skibets køl i træskibe. De fleste kommer efter

nogen tid tilbage med madresterne og forklarer kokken, at de ikke kan finde kølsvinet.

Abehånd

Når skibet skal fortøjres, bruges kasteliner til at sørge for, at skibets trosse kan blive trukket ind til pullerterne.

Kasteliner er tynde liner på tykkelse med flagliner og har i den ene ende fastgjort noget tungt for at kunne blive

kastet længere. I den forbindelse kan man blive bedt om at hente kastelinen med en abehånd fastgjort i den ene

ende. Det er klart, at man gør, som der bliver bedt om, for de erfarne ved jo, hvad de taler om. Det ender oftest

med, at alle kasteliner bliver fundet frem, uden at den stakkels person har kunnet finde den med abehånden.

Forklaringen ligger i, at en abehånd er et kugleformet knob. Inden i kuglen kan der ligge noget tungt.

Maritime udtryk:

Abehånd Et kugleformet knob.

Kølsvin Tømmer i skibets længderetning over bundstokkene, der er boltet til kølen i træskibe.

Køjesæk Sømandens kuffert.

Kællingen En stor jernfod fæstnet i kølsvinet, som masten står i.

Hun-gevind Gevindet i en møtrik.

At fange en ugle Når en roer foretager sig noget uheldigt med åren.

Dødvande Hvis man sejler ind i et vandområde, hvor strømmen ophører eller

begynder at løbe modsat - tæt ved land i fjorde.

Ankeret er let Et udtryk der bruges i det tidsrum, hvor ankeret ikke er på bunden.

Lav en abehånd

Trin 1, 2, 3, og 4

1 2

3 4 Abehånd


Hyggesnak på havnen

SkyLine Hotspot - service for sejlende

”Jeg ser unge mennesker nyde den første forårssol på Prinsessebroen samtidig med, at de klarer lektierne på

deres bærbare computer.” Havnedirektør John Morgen levendegør, hvordan han ser SkyLine Hotspot-internetadgangen

kan skabe mere liv og miljø på havnen.

Det er ELRO, der har etableret hotspot i havnen, så de sejlende via SkyLine kan surfe på internettet samtidig

med at de anløber havnen.

”En sømand på et russisk skib kan med hotspot få en hyggelig og privat snak med familien fra sin egen kahyt i

stedet for at skulle bruge skibets radiokommunikation.” Det er, ifølge havnedirektøren, et trin op ad på servicebarometret

for både private og professionelle, der nu kan klare e-mails, chatte over webcam og nærstudere den

kommende vejrudsigt i ro og mag, og når tiden passer den enkelte.

” SkyLine-projektet er et rigtig godt initiativ, der styrker den søfarendes velfærd.

Den trådløse internetforbindelse gør det muligt for skibets kaptajn og styrmand at downloade informationer

om vejr- og hav forhold bl.a. for planlægning af den videre rejse, ligesom det giver mulighed for at hente nødvendige

data til brug for rettelser af søkort mv.

Det sker ofte, at mandskabet søger op i byen for at finde en internet-café eller beder den stedlige mægler

om at finde diverse emner for dem.”

Skibsmægler Peter A. Gettermann, PAGSHIP

”Først og fremmest er det en god service over for de skibe, der anløber havnen. Professionelt vil

det blive lettere for skibets officerer at komme i kontakt med rederi og managementskontorer, men de

enkelte besætningsmedlemmer vil også kunne få glæde af hotspot, så de slipper for at gå på internetcafé, når

de skal benytte internet og e-mail.Vi vil naturligvis også vurdere, om det kan optimere vores kommunikation

internt og eksternt, men det er for tidligt at sige, hvor meget vi vil benytte os af tilbuddet.”

Shippingmand Karsten Danielsen,Adolph Andersens Eftf.

Det er nemt komme på nettet med SkyLine Hotspot i Randers Havn. Du slår din trådløse forbindelse til og åbner din

browser, fx Explorer. Så åbner hjemmesiden havnens SkyLine, og du kan købe internetforbindelse for en kortere eller

længere periode.

, 15


Kulholmsvej 1 · 8930 Randers NØ · Danmark · Tel: +45 8642 1057 · Fax: +45 8640 7181

E-mail: mail@randershavn.dk · www.randershavn.dk

More magazines by this user
Similar magazines