Strømninger 1 - Randers Havn

randershavn.dk

Strømninger 1 - Randers Havn

Uddannelse

Verden venter

Med en af de mange uddannelser, der findes

inden for det maritime område, i rygsækken, får

man adgang til hele verden som arbejdsplads.

Danmark har (også med internationale øjne) en

høj standard på uddannelsesområdet, og det

åbner døre for globale karrieremuligheder.

Branchen er opdelt i fem områder: Skib, shipping,

maritim industri, offshore, maritim service. Det

Blå Danmark er altså ikke kun for sømænd og

skibsredere, det er meget mere nuanceret – der

er et hav af muligheder, fx som kok, ingeniør,

økonom, officer, maskinmester, steward, dispachør,

bunker trader, kystskipper, offshore smed, akademiker

og mange flere.

Paula Larrain om karrierermuligheder:

”Som ansat i Det Blå Danmark får man en karriere

for livet.Vi dækker nemlig hele den maritime sektor

og den er rigtig stor. Ikke blot er vi en af verdens

førende søfartsnationer, vi er også kendt for

at være nogle af de dygtigste shippingfolk.Tager

man en af vores uddannelser, så skal man gøre sig

umage for ikke at få en spændende hverdag og

skifte, hvis man gerne vil have nye udfordringer

undervejs. Årsagen er, at de kompetencer, man får

ved eksempelvis at blive skibsofficer, også er

stærkt efterspurgte på land. Det kan være på et

rederikontor eller i et forsikringsselskab. Så selvom

vi meget gerne vil have unge mennesker ud at

sejle som enten skibsførere eller maskinmestre, så

kan vi også garantere dem, at de ikke behøver at

sejle hele livet. De kan for eksempel sejle, mens

de er unge. Så kan de komme hjem igen, få nogle

andre indtryk og oplevelser og måske siden

vende tilbage til havet. Det har vi rigtig mange

eksempler på i vores branche. Det er i virkeligheden

kun den enkelte medarbejder, der sætter

begrænsningen, for det er ikke bare blær, når vi

siger, at vi har et hav af muligheder, når man først

har fået foden indenfor. Og så har jeg ikke engang

nævnt, at man tjener rigtig godt som sømand i

dag og kan få lov til at holde fri i halvdelen af året.”

Det Blå Danmark

(det danske maritime erhverv) står for transporten

af ca. 10 % af den samlede verdenshandel,

hvilket betyder, at vi er Danmarks mest globaliserede

erhverv. 100.000 ansatte bidrager samlet til

ca. 15 % af Danmarks bruttonationalprodukt

med en omsætning på hen ved 200 mia. kr. om

året, og det er støt stigende. Der er ingen andre

danske erhverv, der tilsvarende kan fremvise så

betydende succes og fremdrift til nytte for hele

det danske samfund – derfor kalder vi os selv for

’vinderholdet’! kilde: worldcareers.dk

, 9

More magazines by this user
Similar magazines