MIKADO PLADS – ØRESTADENS INTERAKTIVE ...

4/2006 

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, 

DESIGN, BY OG LAND 

MIKADO PLADS – ØRESTADENS 

INTERAKTIVE BYRUM 

DESIGN: EN PIND I EN ÆSKE 

BLOBARKITEKTUR OG 

DIGITALE EKSPERIMENTER 

ARKITEKTSTUDERENDE 

I TRANKEBAR

4/2006 

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, 

DESIGN, BY OG LAND 

MIKADO PLADS – ØRESTADENS 

INTERAKTIVE BYRUM 

DESIGN: EN PIND I EN ÆSKE 

BLOBARKITEKTUR OG 

DIGITALE EKSPERIMENTER 

ARKITEKTSTUDERENDE 

I TRANKEBAR

ARKFOKUS 

2. årgang, maj 2006 

Udgiver 

ARKITEKTFORBUNDET 

ved direktør Ulrik Linvald 

Strandgade 27A 

1401 København K 

T (+45) 32 83 69 90 

F (+45) 32 96 81 12 

E sekr@arkitektforbundet.dk 

www.arkitektforbundet.dk 

Ekspedition 

Arkitektens Forlag 

Ovengaden oven Vandet 10, 1. 


T (+45) 32 83 69 70 

F (+45) 32 83 69 40 

E eksp@arkfo.dk 

www.arkfo.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen 

Redaktionssekretær: Cornelius Colding 

Redaktion: Claus Padkær Jensen og 

Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere 

i ARKITEKTFORBUNDET 

Grafiker 

Jesper Lind Jans 

jesper@j-grafik.dk 

Inspirationsgruppe 

Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, 

Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, 

Mads Uldall, Pernille Herzberg, 

Sidse Grangaard, Thomas Dickson 

Forsiden 

Aegis Hyposurface af arkitektfirmaet dECOI – en interaktiv 

facade, som kommunikerer digitalt mellem det indre i 

Birmingham Hippodrome Theatre og det ydre urbane rum. 

Annoncer 

Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk 

Per Christensen, E pc@arkfo.dk 

Lone Andersen, E la@arkfo.dk 

Repro og tryk 

PJ Schmidt Grafisk Produktion 

ISSN: 1604-8164 

Udkommer med 10 numre om året. 

Abonnement: 490 kr. årligt 

Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters 

egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets 

eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 

INDHOLD: 

2 ARKKLUMMEN: HVAD MED DEN STORE SKALA? 

ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad om 

arkitektjobs, byplanlægning og samfundsopgaver. 

4 MIKADO PLADS 

Nyt fra Ørestaden: Danmarks første interaktive plads. 

8 DIGITAL ARKITEKTUR OG FREMTIDSVISIONER 

Interview med den canadiske kultdesigner Brian Massumi. 

12 EN GOD PIND 

Designeren Søren Ulrik Petersen har skabt den ultimative pind. 

16 TRANKEBAR TUR/RETUR 

Om et par danske arkitektstuderendes oplevelser i Indien. 

19 KANDIDATKONTAKTEN 

Ny forening samler alle afgængere fra Arkitektskolen Aarhus. 

22 PENGENE SAMLER IKKE STØV 

Rapport fra Arkitekternes Pensionskasse. 

24 ZOOM 

Inspirerende bogværk om arkitekter og tegnekunst. 

27 FORBUNDSNYT 

30 NEWS 

Kort nyt fra ind- og udland. 

1

2 

“Interesserer arkitekter sig slet 

ikke for den store skala, den 

fysiske planlægning af vores 

omgivelser? Miljø, social udvikling, 

infrastruktur, integration. 

Har arkitekter ikke noget bud 

at komme med her?” 

ARKITEKTENS ROLLE I SAMFUNDET 

Efter 12 års ihærdigt arbejde for at ansætte en adjungeret professor på Arkitektskolen 

Aarhus er det nu endelig lykkedes. Arkitemas direktør, professor 

Per Feldthaus, holdt sin tiltrædelsesforelæsning den 30. marts. ARKITEKT- 

FORBUNDETs formand, Mette Carstad, var blandt tilhørerne. 

Af Mette Carstad 

Per Feldthaus havde på forhånd lovet, at han ville provokere forsamlingen. Det glædede 

jeg mig til og lænede mig godt tilbage i stolen, da Per trådte op på podiet for at forelæse 

om sense-making i arkitekturen. 

En væsentlig del af forelæsningen kredsede om påstanden: “Arkitekter dyrker det statiske, 

værket som modsætning til den dynamiske model, oplevelse, udvikling og proces. 

Eller sagt med arkitektur: Munkegårdsskolen (fredet) i modsætning til Hellerup Skole 

(bygget 2004, allerede under ombygning).” 

Men andre udsagn trængte sig også på: “Arkitekters evne til dialog med bygherrer, 

entreprenører og øvrige rådgivere er mangelfuld”. Og “Arkitekter henter deres selvforståelse 

i Palladio – som en ener, der skaber mesterværker.” 

Per Feldthaus sluttede af med en meget selverkendende tilståelse: “Jeg er programmeret 

som den klassiske arkitekt, og jeg vil også helst tegne et kunstmuseum. Jeg ønsker at drive 

den dynamiske udvikling, men falder dagligt igennem.” 

Hvis vi ønsker udvikling i branchen, kvalitet i vores omgivelser og respekt om arkitekter 

og arkitektur – så er vi nødt til at ændre på denne fastfrysning af den statiske opfattelse 

af arkitekter og deres rolle i samfundet. 

En stor del af problemerne starter med arkitekters egen selvforståelse. Hvorfor ser arkitekter 

sig selv som enere? Tja, når man ser på undervisernes profi l på arkitektskolerne, 

ser på vores arkitekturmagasiner, læser i aviser og bemærker tidens ikondyrkelse, bliver 

man i høj grad bekræftet. Myterne eksisterer, og vi er selv med til at bekræfte dem. 

Spørger man en gruppe studerende eller nyuddannede om, hvad de gerne vil arbejde 

med, rækker alle hånden op, når man siger: “kunstmuseum?” 

Men interesserer arkitekter sig slet ikke for den store skala, den fysiske planlægning af 

vores omgivelser? Miljø, social udvikling, infrastruktur, integration. Har arkitekter ikke 

noget bud at komme med her? 

Jo selvfølgelig, siger alle arkitekter. Se bare den netop afgjorte sommerhuskonkurrence. 

137 arkitekter kom med et bud. Eller konkurrencen om havnepromenaden i Esbjerg, en 

åben konkurrence for arkitekter under 40 år. 

Men nu trænger virkeligheden og hverdagen sig på: 

Det nye danmarkskort, kommunalreformen med 98 nye kommuner skal overtage 

ansvaret for den fysiske planlægning fra de tidligere amter. Fem nye regioner og syv nyoprettede 

statslige miljøcentre overtager andre væsentlige opgaver. Kommuner, regioner 

og miljøcentre bemandes med personale, der allerede er ansat i de nuværende amter og 

kommuner – blandt dem er der omkring 800 arkitekter. Men så mange bliver der ikke 

ved med at være. 

Der er 417 ledige arkitekter – svarende til 7,4 % – pr. 1. marts 2006.

Undersøgelsen af Arkitekternes Arbejdsmarked fra 2001 viser, at der vil være stor afgang 

af ældre arkitekter i de kommende år. Der er er tale om en pukkel af arkitekter fra 

55 år og opefter, og allerede nu er udviklingen tydelig: Der er mange jobopslag, og der 

kommer hele tiden nye. Og det lyder underligt – men arkitekter søger ikke de ledige stillinger. 

I en tid med store omlægninger, udfordringer, redefi nering af arbejdsopgaver og 

ansvar ansættes geografer, landskabsteknikere, landinspektører og ingeniører i tidligere 

arkitektfunktioner på de offentlige planlægningsarbejdspladser. 

Vi vil altså gerne skabe værket, deltage i konkurrencen, give skitsen til planen. Men når 

udviklingen skal planlægges og alle ideerne gøres til virkelighed, når skitserne skal realiseres, 

når den “kedsommelige” opfølgning trænger sig på, så springer vi fra. Arkitekterne 

er på vej ud af byernes og landskabets planlægning på grund af manglende interesse 

fra OS SELV. 

Når en arkitekttegnestue skal stå for et byggeri, er det meget væsentligt at være med i 

hele processen. Vi leverer ikke den første skitse til entreprenøren – for at de kan stå for 

projektering og detaljer. I åbenbar modsætning til den fysiske planlægning i land og by. 

Her overlader vi gladeligt vores ideer og skitser til opfølgning af alle andre end arkitekter. 

Mette Carstad er arkitekt MAA og har siden januar 

2000 været formand for ARKITEKTFORBUNDET. 

RUNDT OM SUKKERFABRIKKEN 

I næste nummer af ARKFOKUS handler temaet om genbrug af de forældede danske 

industribygninger. Arkitekt Hans Peter Hagens har kigget på, hvad der sker med de 

nedlagte fabrikker og udtjente industrilokaler rundt om i Danmark, og ARKFOKUS 

har besøgt det imponerende murstensværk Sukkerfabrikken i Sakskøbing, der stod 

gabende tomt, indtil kulturprojektet “Lys over Lolland” holdt sit indtog – og som nu 

er ombygget, så der også er god plads og faciliteter til moderne erhvervsvirksomheder. 

ARKFOKUS no. 5 er sidste nummer inden sommerferien og udkommer den 23. juni. 

ARKKLUMMEN 

3

LIV I ØRESTAD NORD 

Mikado Plads i Ørestad Nord er Danmarks første interaktive plads, hvor 

brugerne er med til at bestemme, hvordan pladsen skal se ud, og hvad 

der skal være af aktiviteter. Af Nanna Schacht 

4 

Der er grantræer, blå sten, en basketkurv 

og grill-pladser. Der er frem for alt mennesker. 

Og det er alt sammen noget, de 

selv har bestemt. 

Mikado Plads er et midlertidig offentligt 

byrum, skabt i samarbejde mellem bygherren, 

Ørestad Nord Gruppen, og tegnestuen 

Mutopia i tæt dialog med brugerne. 

Den eksisterer lige nu og frem til september 

2006, hvor pladsen bliver bygget til. 

Det lyder besynderligt, men det er ifølge 

Ørestad Nord Gruppens projektkoordinator, 

Janne Bech, hele meningen: 

“Det, folk hader mest, er byggepladser, 

men dem skal de lære at elske. Ørestad er 

ét stort gulvtæppe, hvor alt kan ske. Der 

skal bygges i Ørestad Nord indtil 2012 

og i Ørestad endnu længere, og indtil da 

har vi en lang periode til eksperimenter. 

Jeg ser Ørestad som et bykvarter i evig 

forandring.” 

Det rigtige liv 

Ørestad Nord Gruppen blev dannet i 1999 

af virksomheder og institutioner med kommende 

adresse i kvarteret: DR, IT-Universitetet, 

Københavns Universitets humanistiske 

fakultet, Det Kgl. Bibliotek (Forsk-

ningsbiblioteket) og Forbrugernes Hus. 

Målet er at gøre kvarteret til en aktiv og 

levende bydel og ikke blot en geografi sk 

samling af adskilte institutioner. Janne 

Bech kom til i 2004 og kunne konstatere, 

at Ørestad er en fantastisk ramme af arkitektonisk 

og materialemæssig høj kvalitet 

med de bedste forudsætninger for at blive 

en attraktiv bydel. Men i tråd med Ørestad 

Nord Gruppens holdninger savnede 

hun byliv: 

“Lidt populært udtrykt er her granit nok! 

Nu skal vi give området til dem, der bruger 

det, og det gør vi bedst i dialog med 

brugerne. Det lyder måske frelst, men idealet 

er en fl ad struktur, fred, kærlighed 

og åben dialog. Meget tidligt lavede vi en 

workshop med alle Ørestad Nords aktører 

– fra beboerformanden i andelsboligforeningen 

til udviklingschefen i MT Højgaard. 

Det blev starten til en arbejdsplan, hvor 

målet er at få det rigtige liv i byen. Ørestad 

Nord skal udvikle sig til en netværks- 

by, et levende og attraktivt mødested, hvor 

kreativitet og innovation kan blomstre. 

Kvarteret skal være et internationalt kraft- 

“Lidt populært udtrykt er her granit nok! Nu skal vi give området til 

dem, der bruger det, og det gør vi bedst i dialog med brugerne. Det 

lyder måske frelst, men idealet er en flad struktur, fred, kærlighed og 

åben dialog.” (Projektkoordinator Janne Bech, Ørestad Nord Gruppen) 

center for forskning og udvikling – i krydsfeltet 

mellem kultur, forskning, medier og 

kommunikationsteknologi.” 

Byggepladser giver dynamik 

Et af de elementer, der kan forme Ørestad 

Nord, er kvarterets midlertidige og foranderlige 

pladser. De popper op og forsvinder, 

efterhånden som byggeriet skrider 

frem, og det betragter Ørestad Nord 

Gruppen som en fordel, fordi livet på de 

skiftende pladser giver en fornemmelse 

af dynamik. 

Mikado Plads på 2.600 kvadratmeter er 

tegnet af tegnestuen Mutopia, der har 

specialiseret sig i brugerorienteret design. 

Konkret betyder det at inddrage fl est mulige 

brugere og eksperter så tidligt som 

muligt i projektudviklingen. Og i Mikado 

BYPLAN 

5

6 

Plads’ tilfælde gik Mutopia ud i området 

og talte med 100 beboere, medarbejdere, 

studerende og alle de andre, der hver dag 

krydser igennem Ørestad Nord. Arkitekt 

Kristina Jordt Adsersen, der sammen med 

arkitekt Serban Cornea fra Mutopia står 

bag projektet, siger om processen: 

“Vores rolle som arkitekter er at skabe 

rummet, mens brugerne skaber indholdet. 

De mange svar har kredset om natur, op- 

hold og mødesteder, og på den baggrund 

har vi lavet pladsens grundrids. 200 kvadratmeter 

af pladsen har fået græs. Vi har 

valgt grantræer, som har krop og er stedsegrønne. 

Et område er ‘lounge’, hvor der 

er liggestole i godt vejr, et andet er grillområde 

med fi re grill-pladser og et tredje 

er sportsområde med fx en basketkurv. 

Og så er det muligt at bruge trådløst netværk 

på pladsen. Områderne er delt af 

stier, også kaldet ‘blå aktivitetsarme’, placeret 

næsten tilfældigt som pindene i et 

mikadospil – deraf navnet.” 

Forandringen fortsætter 

Skiftet fra tom byggegrund til første spadestik 

var ifølge Kristina Adsersen markant: 

“Så snart vi begyndte at lægge græs i trekanter, 

så man anede stiforbindelserne, 

begyndte der at være en strøm af mennesker, 

der krydsede pladsen.” 

Janne Bech gjorde samme iagttagelser: 

“Knap var de blå sten lagt, før teenagepigerne 

fra det tilstødende Urbanplanen 

kom over og luftede deres chihuahua- 

“Knap var de blå sten lagt, før teenagepigerne fra det tilstødende Urbanplanen 

kom over og luftede deres chihuahua-hunde, og før drengene 

fra Karen Blixen Parken kom cyklende på deres BMX-cykler.” (Projektkoordinator 

Janne Bech, Ørestad Nord Gruppen) 

hunde, og før drengene fra Karen Blixen 

Parken kom cyklende på deres BMX-cykler.” 

I januar anmeldte dagbladet Politiken 

Mikado Plads med ordene: “Den legende 

sanselige oplevelse, man får ved blot at 

krydse Mikadopladsen minder om den, 

som SLA-arkitekter i langt større skala 

og i endnu mere frodig udfoldelse har 

skabt til de landskabelige bypladser bag 

Frederiksberg Centret. Her viser Mutopia, 

at noget tilsvarende kan laves på en 

lille plads. Mikadopladsen er midlertidig, 

som fl ere kommende pladser i Ørestad, 

der ikke kun fremstår som den Danmarks 

største byggeplads, den er.” 

Mutopias næste skridt er at gøre Mikado 

Plads foranderlig og skabe aktiviteter til 

sommer. Her har Mutopia benyttet webspillet 

Playcer, hvor brugerne kan være 

med til at udvikle pladsen ved at skabe 

deres egne scenarier, vælge forskellige 

aktiviteter og skrive kommentarer på 

www.mikado-mob.dk 

Netop nu er Mutopia og Ørestad Nord 

Gruppen ved at lægge sidste hånd på en 

ny byplads til Ørestad Nord – og også 

her inviterer tegnestuen Ørestadens brugere 

med ind i udviklingsprocessen. Forventet 

åbning er juni 2006.

OPLEV MIKADO PLADS 

Mikado Plads kan opleves lige nu og her 

i Ørestad Nord og frem til september 

2006, hvor grunden bygges til. 

Mikado Plads kan også opleves i mindre 

skala på udstillingen “Honey I’m Home”, 

der vises i Dansk Design Center indtil 

18. juni. Udstillingen handler om moderne 

hjemlighed, der ikke nødvendigvis 

foregår i hjemmet, men også kan skabes 

på farten, på arbejdspladsen eller i byrummet. 

www.ddc.dk 

På www.mikado-mob.dk har brugerne 

selv kunnet påvirke pladsens indretning 

og aktiviteter. 

www.mutopia.dk 

www.orestadnordgruppen.dk 

BYPLAN 

7

8 

I 90’erne begyndte en lille gruppe 

internationalt førende arkitekter 

at bruge special effect-software 

fra Hollywood til at designe arkitektur. 

Siden er arkitekterne også 

begyndt at bruge neurovidenskabens 

indsigter i menneskets 

hjerne som inspirationskilde. 

ARKFOKUS har sammen med 

den indflydelsesrige canadiske 

designfilosof Brian Massumi 

taget pulsen på den digitale arkitekturs 

udvikling de senere år. 

Af Thomas Markussen 

Portræt af Brian Massumi. 

2.0 

DIGITAL ARKITEKTUR 

INTERVIEW MED DEN INDFLYDELSESRIGE 

DESIGNFILOSOF BRIAN MASSUMI 

“Arkitekter er i dag gået hen og blevet en 

slags erfaringsingeniører.” Udmeldingen 

kommer fra den særdeles indfl ydelsesrige 

canadiske designfi losof Brian Massumi. 

Han færdes til daglig på Université de 

Montréal og har i en årrække beskæftiget 

sig indgående med brugen af den digitale 

teknologi i arkitekturen. Og Massumi har 

en stor del af æren for, at Montreal-universitetet 

har opnået internationalt ry som et 

af verdens absolut førende, når det gælder 

forskning i, hvordan informationsteknologien 

netop i disse år radikalt forandrer 

vores måde at leve, tænke og kommunikere 

på. 

Ud over at være stærkt efterspurgt som 

hovedtaler på prestigefulde konferencer 

og digitale kunstfestivaler som Ars Electronica 

og DEAF, har Brian Massumi forsynet 

fl ere toneangivende arkitekturtidsskrifter 

med en god portion nye tanker om, 

hvor arkitekturen i det 21. århundrede er 

på vej hen. Bla Architectural Design, hvori 

Massumi op gennem 90’erne var med til 

at udvikle fremtidsvisionerne for den opsigtsvækkende 

nye digitale arkitekturbølge, 

der på det tidspunkt skyllede ind over 

diverse arkitekturbiennaler, og som i dag 

regnes for noget af det mest skelsættende, 

der er sket i arkitekturen i nyere tid. 

Digital arkitektur 1.0 

– blobarkitekturen i 90’erne 

Den nye digitale arkitektur opstod i starten 

af 90’erne, da arkitekter som Greg 

Lynn, Lars Spuybroek, Mark Goulthorpe 

og fl ere andre i stedet for traditionel CADsoftware 

gik over til at bruge special 

effect-software fra fi lmindustrien som designredskab. 

De kastede sig ud i vilde arkitektoniske 

formeksperimenter med animationsprogrammer 

som Maya, der oprindeligt 

blev anvendt til fx at få monstre 

og mammutter til at spæne over slagmarken 

i fi lm som “Ringenes Herre”. Resultatet 

var mindst ligeså spektakulært som 

effektstykkerne fra fi lmens verden. En sær

forvreden arkitektur med foldede rum, 

der i bogstaveligste forstand slår knuder 

på sig selv. Eller blobarkitektur, som retningen 

populært bliver kaldt, med henvisning 

til den computergrafi ske term 

‘blob’, der er navnet på et géléagtigt, 

virtuelt objekt, som vha. de sofi stikerede 

nye designværktøjer kan deformeres ud 

i det ekstreme. 

Udviklingen tog en ny drejning sidst i 

90’erne, da arkitekterne med pervasive 

computing begyndte at bygge digital teknologi 

ind i vægge og huse og derved 

skabte de første bygninger, der er i stand 

til at ændre form som en reaktion på 

menneskekroppens handlinger og bevægelser. 

Længe før ord som ‘oplevelsesarkitektur’ 

kom på mode – og et forvarsel om, 

hvad arkitektens rolle i fremtiden bliver, 

mener Brian Massumi: 

“Visionen er at skabe en arkitektur, som 

udløser nye former for oplevelse. Efterhånden 

som arkitekter integrerer nye teknologier 

mere og mere i deres bygninger, 

kan de bygge virtuelle oplevelser direkte 

ind i arkitekturen, så den interagerer på 

en måde, der er designet til at aktivere bestemte 

oplevelses-events. De bygger ikke 

bare rum til praktiske funktioner. De bliver 

snarere en slags erfaringsingeniører.” 

Hjernen som inspirationskilde 

For bare få år siden var arkitekterne mest 

optaget af at udforske de nye rum, der er 

fremkommet med cyberspace og virtual 

reality. Men i dag er der opstået en hel ny 

trend ved navn ‘neuroæstetik’ i den internationalt 

førende arkitektur. Trenden går 

ud på, at stadig fl ere arkitekter lader sig 

inspirere af hjernens formmæssige plasticitet 

og dynamik. Hvad er det, der sker? 

“Interessen for hjernen skal ses i forlængelse 

af digital designs indtog i 90’ernes 

arkitektur. Vi har en tendens til at forstå 

menneskets krop og hjerne i lyset af de maskiner, 

vi omgiver os med. For futuristerne 

i begyndelsen af det 20. århundrede 

“Efterhånden som arkitekter integrerer nye teknologier mere og mere 

i deres huse, kan de bygge potentielle oplevelser direkte ind i arkitekturen, 

så den interagerer på en måde, der er designet til at aktivere bestemte 

oplevelses-events. De bygger ikke bare rum til praktiske funktioner. 

De bliver snarere en slags erfaringsingeniører.” 

var det de klassiske termodynamiske maskiner, 

som dengang forvandlede landskabet, 

især toget og bilen. I sidste halvdel 

af det 20. århundrede var det kybernetiske 

maskiner, og menneskets tænkning 

og erfaring blev fra da af opfattet som en 

slags informationsbehandling. Brugen af 

digital design peger i dag på, at vi igen skal 

til at tænke helt anderledes om os selv. 

Hvad nu, hvis vores erfaring i stedet er 

en evolutionær begivenhed, som udvikler 

sig inden for et komplekst interaktivt system? 

Hvad kan det system være andet end 

hjernen? Og hvad betyder neurologiens 

viden om hjernen for vores opfattelse af 

arkitektur?” Det er de ting, som i dag optager 

arkitekterne, forklarer Brian Massumi. 

Arkitektfi rmaet dECOI så unægtelig ud 

til at have stillet sig de samme spørgsmål, 

da de i 2000 designede Aegis Hyposurface 

– det vidtgående vinderforslag i den 

indbudte konkurrence om, hvordan 

Birmingham Hippodrome Theatre (UK) 

kunne give publikum en teateroplevelse 

ud over det sædvanlige. 

Aegis Hyposurface er en interaktiv facade, 

placeret mellem teatrets foyer og det 

ydre urbane rum. Konstruktionen er så 

Aegis Hyposurface er konstrueret af godt 94.000 små metalplader, og er gjort bevægelig ved 

hjælp af ca. 10.000 pneumatiske stempler, som så igen er forbundet med et computerstyret 

informationssystem inde i Birmingham Hippodrome Theatre. 

Læs mere om det digitale byggeri i Danmark: www.detdigitalebyggeri.dk 

ARKITEKTUR 

9

10 

NY DIGITAL ARKITEKTUR 

Blobarkitektur er navnet på 90’ernes opsigtsvækkende digitale arkitektur. 

Blobarkitekturen er især kendt for sine ekstremt forvredne og amorfe former, som er designet vha. high endanimationssoftware 

fra filmindustrien – Maya, formZ og andre avancerede 3D-programmer, der gør det muligt 

for arkitekter og byplanlæggere at eksperimentere med uforudsigelige designprocesser, som kun computeren 

kender resultatet af. Den mest essentielle del af designprocessen overdrages derved i realiteten til computeren 

– selve den kreative skabelse af rum og form. 

Arkitekter som Marcos Novak, Lars Spuybroek, Hani Rashid, Greg Lynn, Mark Goulthorpe, Ben van Berkel, m.fl. 

hører til retningens hovedskikkelser. 

PERVASIVE COMPUTING 

Pervasive computing – eller på dansk ‘IT i alting’ – kalder man den stærkt stigende tendens til at bygge digital 

teknologi ind i huse og bygninger for derved at gøre arkitekturen intelligent og interaktiv. Visionen er 

bogstaveligt talt at programmere nye oplevelser ind i arkitekturen. Mest banebrydende er nok Diller + Scofidios 

Blur Building og H O Expo af NOX Architects, et interaktivt vandmuseum opført på en kunstig ø i Holland. 

2 

ARKITEKTUR I CYBERSPACE 

Informationssamfundet stiller mange nye udfordringer til arkitekturen, og dem giver blobarkitekturen en række 

spændende løsninger på. Sidst i 90’erne går arkitekterne fx ind i radikale bestræbelser på at bygge internettets 

virtuelle verden sammen med arkitekturens konkrete fysiske rum. Som i 1998 da arkitektfirmaet Asymptote 

med deres 3-D Trading Floor udvidede New Yorks børs (NYSE) med en virtuel afdeling i cyberspace, hvor aktiehandlere 

og børsspekulanter kunne boltre sig mellem 3D-visualiseringer af kursernes stigninger og fald på det 

internationale aktiemarked. 

Diller + Scofi dios berømte Blur Building, svævende over Neuchâtel-søen i Schweiz. Et computernetværk 

regulerede trykket fra 31.400 dyser i forhold til klimatiske ændringer som fugtighed, temperatur, vindretning, 

o.lign. Søens vand omdannedes derved til en fl ydende arkitektur, som synkroniserede sin form efter 

omgivelserne og kroppens bevægelser.

smart indrettet, at et computerstyret informationssystem 

opfanger input både 

inde fra og uden for teatret og derpå omsætter 

disse input til transformationer i 

facaden. Dans, musik, stemmer og klapsalver 

inde fra teatret, som oversættes 

til dynamiske arkitektoniske udtryk. 

Eller trafi k og fodgængeres bevægelser 

i Birminghams byrum, som forvandles 

til afl æselige reaktioner for teaterpublikummet 

på facadens inderside. Fuldstændig, 

som fungerede Aegis Hyposurface 

som et indbygget ‘centralnervesystem’, 

der informerer teatret om indre og ydre 

påvirkninger, ligesom nervebaner i menneskekroppen 

fortæller hjernen om kroppens 

sansninger og bevægelser. Som om 

hjerne og arkitektur smelter sammen til 

et komplekst interaktivt system. 

Hvad er det specielt ved brugen af digital 

teknologi i arkitektur, som engagerer 

vores sanser og krop på en så ny og radikal 

måde? 

“Det er det spørgsmål, der optager mig 

mest. Digital teknologi mangedobler mulighederne 

for at arbejde med den menneskelige 

oplevelse i arkitektur. Fordi man 

kan forbinde synet og kroppen på måder, 

som ikke før var muligt. Et friskt eksempel 

er Diller + Scofi dios berømte Blur 

Building, som blev vist på den schweiziske 

Expo-udstilling i 2002. Designet frustrerer 

de visuelle forventninger, vi normalt har 

til en bygnings arkitektoniske stil, ved ikke 

at præsentere noget formmæssigt identi- 

“Digital teknologi mangedobler mulighederne for at arbejde med den 

menneskelige oplevelse i arkitektur. Fordi man kan forbinde synet og 

kroppen på måder, som ikke før var muligt.” 

fi cerbart – kun ren og skær tåge. I stedet 

for først at engagere synet og bruge synet 

til at guide kroppen rundt i bygningen, var 

ideen at blokere synet for dermed at engagere 

kroppens bevægelser først”, forklarer 

Brian Massumi. 

Dine tanker, bøger og artikler har forsynet 

arkitekter med en række nøglebegreber 

til at forstå den digitale arkitekturs 

hyperæstetik. Hvad er det næste, vi kan 

forvente fra din hånd? 

Ved indgangen til Blur Building fi k man udleveret en såkaldt ‘braincoat’. En intelligent 

regnfrakke, der, ud over at beskytte imod den fugtige bygning, samtidig lagrede personlig 

information om, hvem man er, ens bevægelser, osv. Den information transmitteredes så 

til computernetværket ved hjælp af forskellige overvågningsteknologier. Som en lille ekstra 

bonus lyste frakken op i forskellige farver, alt efter om ens personlige profi l matchede andre 

besøgende i bygningen. 

“Jeg arbejder i øjeblikket på to bøger. Den 

ene hedder Architectures of the Unforeseen 

og er netop viet til de her spørgsmål 

om design, teknologi og nye erfaringsformer 

i arkitektur og interaktiv kunst. Det 

andet bogprojekt bærer titlen Empire of 

Emotion, og det kommer til at handle om 

præsident George W. Bush, 9/11 og Irakkrigen. 

Selv om det lyder, som om de to 

bøger ikke har ret meget med hinanden 

at gøre, er de faktisk tæt forbundne”, 

forsikrer Brian Massumi med et smil. 

ARKITEKTUR 

11

12 

EN PIND I 

EN ÆSKE 

En pæn pind, der gør livet bedre for mange mennesker: 

Designer og møbelsnedker Søren Ulrik 

Petersen er for tredje gang repræsenteret i Crafts 

Collection med sin Stick in a Box – en fint forarbejdet 

pind i dansk ahorn, der kan bruges som dørstopper, 

bundskraber, pizzaskærer, lagkagekniv, kløpind eller 

stressdæmper. Af Kirsten Sørrig 

Pinden er propelformet og skåret af dansk ahorntræ 

– af samme klasse som bruges til fi ne violiner.

HVAD ER CRAFTS COLLECTION? 

Danish Crafts arbejder systematisk med eksport af dansk kultur 

gennem markedsføring og profilering af dansk kunsthåndværk og 

design på den internationale scene. Bla markedsfører man årligt 

25-30 særligt udvalgte kunsthåndværkere og designere gennem 

en ‘skræddersyet’ kollektion af kunsthåndværk og design. Crafts 

Collection markedsføres på internationale livsstilsmesser og henvender 

sig til den “moderne forbruger, der søger det særlige, unikke 

og autentiske produkt af høj kvalitet.” 

Samtidig fungerer Crafts Collection som international show-case 

i forhold til det danske erhvervsliv. Da et af formålene med Crafts 

Collection er at gøre designeren mere synlig over for producenterne, 

arbejder man nemlig også målrettet på at knytte bånd til erhvervslivet. 

Crafts Collection bliver markedsført af Danish Crafts, som er en 

selvstændig institution under Kulturministeriet. 

Læs mere på www.craftscollection.dk 

Privilegerede babyer fra Danmark til 

Australien betragter verden fra hans prisbelønnede 

fi ltvugge Swing Low. 

Museum of Modern Art i New York har 

ligesom Danmarks nye operahus valgt 

hans stel Essence, og designbøger spår hans 

stilrene møbler en fremtid som klassikere. 

Designer og møbelsnedker Søren Ulrik 

Petersen er ikke til at komme udenom 

inden for moderne dansk design. Og nu 

har han lavet en pind. En pind i en æske. 

Stick in a Box, hedder den. 

“Det er en rigtig pæn pind i en æske”, 

siger han. “En pind, der kan erstatte blomsterne 

til værtinden og vinen eller vinproppen 

til værten. Det er en pind til dem, der 

har alt – og alligevel ikke. Eller til dem man 

gerne ville give noget helt specielt, for eksempel 

en Wegner-stol, men hvor man 

måske synes, at stolen er lidt for meget af 

træ, eller prisen er lidt for pebret”, siger 

han. Og han fortsætter med at tale om den 

pæne pind så længe og så gerne, at hans 

syv-årige datter har givet ham mundkurv på: 

“Du snakker altid om den pind”, klager 

hun, når han fortæller om, hvad man kan 

bruge Stick in a Box til: “Det er en feel 

good-pind”, siger han om pinden, der har 

“I CasaShop i København kunne de godt lide pinden, men ville ikke have 

den til at ligge og flyde på hylder og borde. Tre dage senere stod pindens 

ophavsmand i butikken igen – med et specialdesignet udstillingsdisplay 

til væggen, med plads til femten pinde. Så sagde CasaShop og 

flere andre forhandlere ja, tak.” 

en kortfattet engelsk brugsanvisning trykt 

på den gennemsigtige æske: Stir pot 

– fl ip steak – scoop jar – slice cake – butter 

toast– check sauce – scrape bottom 

– stop door – scratch back – feel good. 

Vugge, stol og pind 

Selvom pinden kun er 30 cm lang, fylder 

den unægtelig meget i den danske designers 

liv. Det er tredje gang, han er repræ- 

DESIGN 

13

14 

Essence – Stellet, som man spiser på 

i Operaen i København og på MoMA i 

New York. 

BLÅ BOG 

Designer og møbelsnedker Søren Ulrik Petersen, 44, blev udlært 

møbelsnedker i 1985 og uddannet fra designskolen i København i 

1990. Han har været formand for SE (Snedkernes Efterårsudstilling) 

fra 2001-2005 og har udført en lang række freelance-opgaver for 

store firmaer og organisationer, bla Royal Copenhagen, Georg Jensen, 

PP Møbler, Kvadrat og Danida. 

“Som udlært snedker har jeg i mange år haft min gang i træværksteder, og der oplever man 

ofte at stå med en pæn pind, som man ærgrer sig lidt over, at man ikke lige har noget at 

bruge til”, fortæller Søren Ulrik Petersen.

senteret i Danish Crafts Collection. Første 

gang var i 1999 med fi ltvuggen Swing 

Low, der var lavet til hans yngste barn 

og i dag sælges over hele verden. 

Forrige år havde han sin funktionelle 

og prisbelønnede taskestol Bag Chair med. 

Taskestolen, der er lavet af træ og kernelæder, 

er skabt ud fra ideen om, at vi alle 

har brug for at sætte os ned engang imellem 

og tænke over livet. 

Her er jeg gået omvendt til værks og har 

prøvet at fabrikere en pind ud fra den 

viden, jeg har om træ og pinde”, siger han 

og tilføjer, at han har gået og rodet med 

pinden i et par år. 

Pind med udstillingsdisplay 

Det er første gang, Søren Ulrik Petersen 

selv har opsøgt de butikker, som han gerne 

vil have til at sælge sit nye produkt. I 

“Og ligesom man ikke kommer en Stradivarius i opvaskemaskinen, så 

skal pinden også helst vaskes af i hånden. Jeg synes, den er rar at røre 

ved, hvorimod køkkenredskaber i træ ofte er lidt for tykke og klodsede. 

Der er ikke meget design eller formfornemmelse over dem.” 

Og nu er han så aktuel med en veldrejet 

pind, der allerede er ved at blive lidt af et 

ikon i danske designforretninger. 

“Som udlært snedker har jeg i mange år 

haft min gang i træværksteder, og der oplever 

man ofte at stå med en pæn pind, 

som man ærgrer sig lidt over, at man ikke 

lige har noget at bruge til. 

Swing Low – vugge i fi lt af ren uld, tovværk og hampegarn. 

Beregnet til at hænge over voksensengens fodende, så den 

kan vugges med en storetå. 

CasaShop i København kunne de godt lide 

pinden, men ville ikke have den til at ligge 

og fl yde på hylder og borde. Tre dage 

senere stod pindens ophavsmand i butikken 

igen – med et specialdesignet udstillings-display 

til væggen, med plads til 

femten pinde. Så sagde CasaShop ja, tak. 

Det samme gjorde Illums Bolighus, Dansk 

Design Center og Kunstindustrimuseets 

butik. 

Pinden er propelformet og skåret af 

dansk ahorntræ: “Af samme klasse som 

man bruger til at bygge fi ne musikinstrumenter 

som violiner af”, får designeren 

lige fl ettet ind.“Og ligesom man ikke kommer 

en Stradivarius i opvaskemaskinen, 

så skal pinden også helst vaskes af i hånden. 

Jeg synes, den er rar at røre ved, hvorimod 

køkkenredskaber i træ ofte er lidt 

for tykke og klodsede. Der er ikke meget 

design eller formfornemmelse over dem.” 

Noget af det, der fascinerer Søren 

Ulrik Petersen ved pinden som redskab, 

er, at den kom før alt andet. At mennesket 

for eksempel spiste med pind, længe 

før de tog krukken, gryden eller beholderen 

i brug. Dengang var de heller ikke i 

tvivl: En pind er god. 

Læs mere på: 

www.craftscollection.dk 

og www.sup.dk 

Bag Chair – taburet i sort kernelæder, 

nylongjord og formspændt birketræ. 

DESIGN 

15

16 

TRANKEBAR TUR/RETUR 

Inskriptionerne kan stadig læses på nogle af gravstenene. 

Mødet med Indien var chokerende for Lena og Martin, 

men efterhånden vænnede de sig til forholdene. 

To arkitektstuderende fra København har været i Sydindien for 

at deltage i arbejdet med at bevare de gamle gravsteder på den 

danske kirkegård i Trankebar, som engang var en dansk koloni. 

Tekst og fotos: Helge Pedersen 

Mødet med Indien var et chok for de to 

arkitektstuderende Lena Ohlsen og 

Martin Holm Mogensen fra Kunstakademiets 

Arkitektskole i København. De to 

har været i Indien for at deltage i et projekt 

i byen Taragambadi – den tidligere 

danske koloni Trankebar. Lena og Martin 

skulle være med til at renovere gravene på 

den stærkt forfaldne danske kirkegård i 

den lille by på Indiens østkyst. 

De to arkitektstuderendes første indtryk 

af landet var så voldsomt, at de allerede 

i taxaen fra lufthavnen mest af alt havde 

lyst til at bede chaufføren vende om og 

køre tilbage til lufthavnen, så de kunne 

rejse hjem med det samme. Det var en nat 

midt i januar, de to danskere landede i 

Chennai, der er hovedstad i den sydindiske 

delstat Tamil Nadu og tidligere gik under 

navnet Madras: 

“Ingen af os kendte noget til Indien på 

forhånd; vi har aldrig været på Interrail, 

og vi var taget afsted med meget kort varsel, 

så vi var helt og aldeles uforberedte 

på den virkelighed, vi mødte”, forklarer 

Martin Holm Mogensen, da han efter et 

par uger i Indien er ved at fi nde sig tilrette 

med de nye forhold. 

Almindelige studerende 

Sidste efterår var han og Lena Ohlsen ganske 

almindelige arkitektstuderende på tredje 

år. Mest af alt var de optaget af, at Kunstakademiets 

Arkitektskole sidste sommer 

havde nedlagt restaureringsafdelingen, hvor 

de begge gik. De var stærkt utilfredse med 

nedlæggelsen, fordi de stadig manglede 

et år, inden de kunne kalde sig bachelorer. 

Men midt i november skete der noget, 

der afl edte deres tanker. 

De fl este af de gamle danske huse er i en miserabel tilstand.

DEN DANSKE KOLONI 

Den danske del af historien om Trankebar (el. Tranquebar) går tilbage til 

starten af 1600-tallet. 

I 1618 sendte Chr. IV fire skibe til Ostindien, under kommando af Ove 

Giedde, for at skaffe Danmark del i Østens rigdomme. Målet var Sri Lanka, 

men her havde danskerne ikke held med sig. Til gengæld kunne Ove 

Giedde i 1620 underskrive en traktat med den lokale regent om at leje 

Trankebar-området, hvor Fort Dansborg blev bygget på kun to år. I de 

næste 225 år vajede Dannebrog over Trankebar, indtil man i 1845 solgte 

kolonien til englænderne. 

Siden 2002 er blandt andet Landporten og Fort Dansborg blevet restaureret. 

Drivkraften i restaureringen er Foreningen Trankebar, der er startet 

af fire fynboer. 

Læs mere om Trankebar på: www.trankebar.net 

og på: www.tranquebar.info 

Vil man gerne vide mere om de danske bygninger i den tidligere koloni, 

er det en god idé at anskaffe Hans Munk Hansens bog Tranquebar – 

Town and Buildings of the Danes, som udkom sidste år på Kunstakademiets 

Arkitektskoles Forlag (se ARKFOKUS no. 2/2005). 

Martin blev nemlig kontaktet af en af 

sine medstuderende. Hun ville vide, om 

han var interesseret i at overtage hendes 

studenterjob på Nationalmuseet. Jobbet 

krævede kørekort, og det har Martin ikke. 

Derfor spurgte han Lena Ohlsen, om hun 

ville med til jobsamtale på Nationalmuseet, 

Forsknings- & Formidlingsafdelingen, 

Danmarks Middelalder og Renæssance. 

Samtalen gik så godt, at de begge blev 

ansat til at opmåle og udarbejde tilstandsrapporter 

om gamle danske monumenter 

fra den 1. december 2005. De havde dårligt 

nået at vænne sig til deres nye arbejde 

på museet, da de lige inden jul blev spurgt, 

om de var interesserede i at tage til Indien 

for at deltage i et restaureringsprojekt 

i Trankebar. 

Arkitekt Nicolai Hyllested skulle også 

deltage i de indledende faser af projektet. 

Fotos øverst: 

Landporten er også fra den danske periode. 

Lena Ohlsen og Martin Holm Mogensen på arbejde 

på den danske kirkegård i Trankebar. 

“Vi sagde ja – med det forbehold, at det 

skulle kunne passes ind med skolen, hvor 

vi er i gang med bacheloråret. Det kunne 

det, og vi fi k endda også lov til at lave 

vores projekt her i Indien”, fortæller 

Lena Ohlsen. 

Den 13. januar var de på vej til Indien. 

På det tidspunkt vidste de stadig ikke 

meget om det projekt, de skulle deltage i, 

eller hvad de egentlig skulle lave dernede 

langt væk hjemmefra. 

Museets øjne og ører 

“Vi vidste stort set kun, at vi skulle være 

museets øjne og ører. Men Nicolai Hyllested 

skulle sætte os ind i det hele, når vi 

ankom. Han var der de første par uger, 

og han lærte os det mest nødvendige, så 

vi kunne overvåge arbejdet på kirkegården. 

Inderne vil helst restaurere det hele, 

Fotos nederst: 

De restaurerede gravsteder skal holdes fugtige de 

første døgn for ikke at blive ødelagte. Inden restaureringsarbejdet 

går i gang, er der blevet gravet omkring 

50 cm jord væk rundt om gravene. 

GLOBALISERING 

17

18 

så vi skal passe på, at alting ikke bliver 

genopbygget som nyt, men at der kun sker 

en konservering af gravstederne, forklarer 

Martin Holm Mogensen. 

Muren rundt om den gamle danske kirkegård 

er blevet restaureret, så den i dag 

nærmest fremstår som ny, og det er der 

– for at sige det pænt – meget lidt begejstring 

for i museumskredse. Lena Ohlsen 

uddyber: 

“Det er vigtigt, at alle involverede i projektet 

forstår, at det ikke er vores opgave 

at genopbygge kirkegården. Derimod skal 

vi stoppe forfaldet, så gravstenene bevares, 

som de er her i begyndelsen af 2006.” 

Arbejdet med kirkegården i Trankebar 

er et fælles dansk-indisk projekt, som er 

godkendt af de relevante museumsmyndigheder 

i både Indien og Danmark. Foruden 

de to arkitektstuderende er der beskæftiget 

en række indere på projektet. 

Det drejer sig om to ingeniører, en murermester, 

tre murere, fi re mandlige arbejdere 

samt 10 kvinder, som er under oplæring 

som murermedhjælpere. Kvinderne 

er ansat af Bestsellerfonden, som betaler 

for deres uddannelse. 

Skabeloner 

Det var meningen, at de to danske studerende 

skulle hjælpe med at opmåle og 

konservere fem grave med hver deres for- 

skellige problemer og udfordringer. De 

skulle lave en skabelon for hver enkelt 

grav, en slags brugsanvisning, så de indiske 

deltagere i projektet på egen hånd kan 

fortsætte arbejdet med at restaurere de 

resterende grave på kirkegården. 

Der er blevet begravet danskere og 

andre europæere på kirkegården i fl ere 

hundrede år, men det er svært at se i dag. 

Det er mange år siden, den sidste begravelse 

fandt sted, og siden har den tropiske 

vegetation bredt sig over hele kirkegården, 

som i årevis har været et yndet græsningsareal 

for de lokale geder. De bliver nu 

holdt ude af den restaurerede mur og en 

stor solid havelåge. 

“Første del af projektet bestod i at fjerne 

al vegetationen på kirkegården. Derefter 

er jorden gravet væk rundt om gravene. 

I alt har vi fundet 38 gravsteder, men der 

kan sagtens vise sig at være fl ere, når vi 

får ryddet hele området. Vi tager os af 

restaureringen af de gravsteder, der er i 

dårligst stand, og vi regner med, at vi nå 

en 10 stykker, inden vi tager hjem,” fortæller 

Lena Ohlsen undervejs i projektet. 

Lediggang 

Den første tid i Trankebar boede Lena 

Ohlsen og Martin Holm Mogensen i 

“Flora” i Dronningensgade. Huset ejes 

af medlemmerne af Foreningen Tran- 

kebar, der er drivkraften i meget af det 

restaureringsarbejde, der er sket i byen 

i de senere år. 

“Vi boede otte mennesker i huset. Der 

var fugtigt, og der var myg overalt, for 

regntiden var lige slut, da vi ankom. Det 

var ikke en specielt god begyndelse, men 

det blev bedre, da vi kom i gang med projektet, 

for lediggang og utilfredshed er ikke 

en god blanding”, pointerer Martin Holm 

Mogensen. 

De to danske arkitektstuderende spiste 

de fl este måltider sammen med beboerne 

i Flora, men de valgte ret hurtigt selv at 

fl ytte over gaden og ind på det lokale hotel, 

hvor der også var plads til en smule 

privatliv. 

“Vi har efterhånden vænnet os til varmen, 

fugten og lugten. Arbejdet var 

spændende, og vi mødte fantastisk mange 

søde mennesker og stor venlighed blandt 

de lokale. Men vi var nok mest forbavsede 

over, at der kommer så mange danskere 

til den gamle koloni. Personlig tror jeg 

nu ikke, at jeg nogensinde skal tilbage til 

Indien, men man kan selvfølgelig aldrig 

vide”, lyder det afsluttende fra Martin 

Holm Mogensen, der sammen med Lena 

Ohlsen vendte tilbage til Danmark for et 

par måneder siden. 

Fort Dansborg i Trankebar er blevet restaureret og fungerer i dag som museum.

Arkitektskolen Aarhus vil i dialog med sine kandidater: 

Hvad kan en arkitektskole gøre for sine knap 4.000 

kandidater? Og hvad kan de mange kandidater gøre for 

skolen? De to spørgsmål har Arkitektskolen Aarhus 

stillet sig selv. Svaret er blevet KandidatKontakten 

– en kandidatforening, som skal styrke samspillet 

mellem skolen og dens kandidater. 

KANDIDATKONTAKTEN KALDER 

“Det er først og fremmest kærlighed til 

min gamle uddannelsesinstitution og tanken 

om at kunne møde gamle studiekammerater, 

som gør, at jeg har lyst til at bidrage 

til opbygningen af en kandidatforening”, 

lyder budskabet fra Ib Valdemar 

Nielsen, medindehaver af arkitektfi rmaet 

Cubo og nyudnævnt formand for den 

spritnye kandidatforening på Arkitektskolen 

Aarhus. 

Af og til dukker der et navn op på en 

eller anden fra ens studietid, og man tænker: 

Gad vide, hvad vedkommende i 

grunden beskæftiger sig med i dag? Så får 

man lyst til at høre lidt om, hvordan det 

i det hele taget er gået ham eller hende, 

fortæller arkitekten med forkærlighed for 

Arkitektskolen Aarhus. 

“Jeg synes ikke mindst, det er interessant 

at møde gamle studiekammerater, der 

beskæftiger sig med noget helt andet end 

det, man selv går og roder med – og som 

på den måde kan være med til at udvide 

ens horisont. Det er en væsentlig bevæggrund 

for, at jeg er blandt den gruppe af 

kandidater fra skolen, som nu forbereder 

etableringen at en egentlig forening med 

egen bestyrelse.” 

De ni personer i arbejdsgruppen kommer 

fra vidt forskellige steder i landet og 

sidder i vidt forskellige jobs. Der er også 

stor aldersmæssig spredning og en god 

fordeling mellem mandlige og kvindelige 

kandidater. 

Dén alsidighed og bredde i arbejdsgruppen, 

mener Ib Valdemar Nielsen, er et sær- 

“Af og til dukker der et navn op på en eller anden fra ens studietid, og man 

tænker: Gad vide, hvad vedkommende i grunden beskæftiger sig med i dag?” 

(Ib Valdemar Nielsen, medindehaver af arkitektfirmaet Cubo) 

deles frugtbart udgangspunkt for at udvikle 

nogle aktiviteter, som kan favne alle 

de kandidater, der i tidens løb har taget 

afgang fra Arkitektskolen Aarhus. Også 

selvom de i dag laver meget forskelligt: 

“I arbejdsgruppen har vi etableret et fundament, 

som gør, at vi nu kan stifte en 

egentlig kandidatforening, der kan sikre, 

at aktiviteterne modsvarer medlemmernes 

ønsker og behov.” 

Ikke et ord om arkitektur… 

KandidatKontaktens første arrangement 

fandt sted i slutningen af maj. Her blev 

ideen med en kandidatforening præsenteret 

og diskuteret med de fremmødte. Des- 

Partner Ib Valdemar Nielsen i arkitektfi rmaet Cubo 

er nyudnævnt formand for kandidatforeningen i Århus. 

JOB OG KARRIERE 

19

20 

uden var der planlagt foredrag med bla 

Rektor for Den Danske Filmskole, Poul 

Nesgaard, og Johs. Nørregaard Frandsen, 

cand. phil, Institutleder ved Institut for 

Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk 

Universitet, og aftenen sluttede med buffet 

og let musik i skolens kantine – med god 

tid til blot at være sammen og få snakket 

om ‘gamle dage’. 

“Det første møde skulle handle om 

noget helt andet end det, vi som arkitekter 

plejer at mødes om, nemlig det snævert 

arkitektfaglige. Derfor var overskiften på 

vores forårstræf: “Ikke et ord om arkitektur... 

og dog” – med et par markante ikkearkitekter 

som foredragsholdere, der kunne 

kaste et kritisk lys på os arkitekter, sådan 

at der blev rusket lidt op i vores selvopfattelse”, 

fortæller Ib Valdemar Nielsen. 

Det er meningen, at forårsarrangementet 

skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, 

hvor kandidaterne kan møde 

hinanden – og hvor skole og kandidater 

kan mødes – til socialt samvær og gensidig 

faglig inspiration. Ib Valdemar Nielsen 

understreger, at den store kandidat-komsammen 

ikke nødvendigvis skal afholdes 

på Arkitektskolen, men i princippet kan 

afholdes rundt om i landet, “der hvor kandidaterne 

er”. Træffet vil som udgangspunkt 

blive afviklet over én eftermiddag 

og aften med et tema af almen interesse, 

uanset kandidaternes fagspeciale. 

Sommerskolen 

En anden årligt tilbagevendende begivenhed 

bliver en sommerskole, der som udgangspunkt 

skal afholdes over to dage i 

slutningen af august. Tanken er at udbyde 

forelæsninger og workshops inden for forskellige 

faglige temaer, som tilrettelægges 

i et tæt samspil mellem repræsentanter for 

skolens institutter og kandidater fra erhvervet 

– sådan at teori og praksis mødes. 

Sommerskolen skal give kandidaterne 

mulighed for at få et fagligt ‘brush-up’, og 

for at de kan komme med input fra erhvervet 

til skolen, mens skolens undervisere 

får mulighed for at formidle ny viden 

og forskning til professionelle praktikere. 

Den første Sommerskole tænkes afviklet 

“Det første møde skulle handle om noget helt andet end det, vi som arkitekter plejer at mødes 

om, nemlig det snævert arkitektfaglige. Derfor var overskiften på vores forårstræf: “Ikke et ord 

om arkitektur... og dog” (Ib Valdemar Nielsen, medindehaver af arkitektfirmaet Cubo) 

første gang allerede i år: torsdag den 31. 

august og fredag den 1. september. 

Skolens ambassadører 

“Siden Arkitektskolen Aarhus blev oprettet 

i 1965 har skolen uddannet knap 4.000 

kandidater, som har været med til at præge 

– og fortsat præger – fagets praksis i både 

offentligt og privat regi; i Danmark som 

i resten af verden”, siger Arkitektskolens 

nyudnævnte rektor, Staffan Henriksson, 

der understreger, at kandidaterne er skolens 

fornemste ambassadører: 

“Det betyder også, at erfaringer fra 

deres arkitektfaglige virke er af stor betydning 

for, at Arkitektskolen Aarhus kan 

udvikle såvel efter- og videreuddannelse 

som uddannelse og forskning og dermed 

være på højde med tidens og fremtidens 

arkitektfaglige udfordringer. 

For at skabe en tæt relation mellem skolen 

og dens tidligere studerende har Efteruddannelsen 

derfor taget initiativ til at 

oprette KandidatKontakten, som forhåbentlig 

kan bidrage til at fremme dialogen 

mellem Arkitektskolen Aarhus og arkitekterhvervet 

i bredeste forstand – til gensidig 

gavn og fornøjelse”, forklarer Staffan 

Henriksson. 

Han har gennem fem år været leder af 

Arkitekturskolen på Kungliga Tekniska 

Högskolan i Stockholm, der i fl ere år har 

haft en stærk kandidatforening – eller 

alumni-forening, som mange læreanstalter 

– efter engelsk og amerikansk forbillede 

– vælger at kalde den. Initiativet til KandidatKontakten 

var dog taget, inden Staffan 

Henriksson tiltrådte 15. februar i år. 

“Vi var i USA for at studere Innovation

& Entrepreneurship og fi k i den forbindelse 

kendskab til universiterernes alumniforeninger. 

Derovre har de en lang tradition 

for den slags foreninger, som udgør 

et vigtigt aktiv for både uddannelsesinstitutionerne 

og kandidaterne. Konklusionen 

blev derfor, at sådan en forening måtte 

vi også have”, forklarer lederen af Efteruddannelsen 

ved Arkitektskolen Aarhus, 

Marius Lyhne-Knudsen, og fortsætter: 

“Vi begyndte at konkretisere ideen i december 

måned sidste år. Vi stillede os selv 

spørgsmålet: Hvad kan Arkitektskolen 

gøre for sine knap 4.000 kandidater? 

Og hvad kan de mange kandidater gøre 

for skolen? Vores svar er blevet Kandidat- 

Kontakten, som vi mener kan danne udgangspunkt 

for et nyskabende og integreret 

samarbejde mellem skolen og erhvervet.” 

I det daglige vil KandidatKontakten i 

høj grad være netbaseret. 

En hjemmeside er under opbygning, og 

her er kan man foreløbig læse nærmere 

om foreningen og dens aktiviteter – og 

kandidater kan melde sig ind via siden. 

Fremover skal hjemmesiden også oriente- 

Rektor Staffan Henriksson, Arkitektskolen Aarhus. 

Foto: Carl Beck 

“Siden Arkitektskolen Aarhus blev oprettet i 1965 har skolen uddannet 

knap 4.000 kandidater, som har været med til at præge – og fortsat præger 

– fagets praksis i både offentligt og privat regi; i Danmark, såvel som 

i resten af verden.” (Rektor Staffan Henriksson, Arkitektskolen Aarhus) 

re om, hvad der sker på Arkitektskolen, 

med relevans for skolens kandidater: 

forelæsninger og arrangementer, efter- og 

videreuddannelsestilbud og den seneste 

udvikling inden for uddannelse og forskning. 

Planen er desuden at udsende et nyhedsbrev 

3-4 gange årligt, som orienterer 

om KandidatKontaktens aktiviteter. 

Netbaseret hverdag 

Når en database over foreningens medlemmer 

er opbygget, kan medlemmerne 

søge oplysninger om alle kandidater, som 

er tilmeldt foreningen. Og de vil kunne 

lægge deres personlige profi l ind i databasen, 

så det bliver muligt både at etable- 

“Kandidaterne er skolens fornemste ambassadører. Erfaringer fra deres 

arkitektfaglige virke er af stor betydning for, at Arkitektskolen Aarhus 

kan udvikle både efter- og videreuddannelse og uddannelse og forskning 

– og dermed være på højde med tidens og fremtidens arkitektfaglige 

udfordringer.” (Rektor Staffan Henriksson, Arkitektskolen Aarhus) 

re uformelle faglige netværk og at opstøve 

gamle studiekammerater. På længere sigt 

vil databasen eksempelvis kunne bruges 

til at etablere mentorordninger og andre 

former for gensidig kontakt mellem skolen 

og dens kandidater. 

Leif Leer Sørensen / amg 

Læs mere på 

www.kandidatkontakten.dk 

Arkitekt MAA, Ph.d., Leif Leer 

Sørensen er tovholder på 

KandidatKontakten og 

Sommerskolen og fungerer 

som arbejdsgruppens sekretær. 

Han kan kontaktes på 

E: kandidatkontakten@aarch.dk 

eller T: 89 36 01 56. 


21

22 

PENSIONSFORMUEN 

AFSPEJLES I 

PENSIONERNE 

Arkitekternes Pensionskasse har med moderniseringsprojektet forrige år introduceret 

en måde at beregne medlemmernes pensioner, sådan at også pensionskassens 

meget store ufordelte egenkapital indgår. På den måde sikres en retfærdig 

fordeling medlemmerne imellem, samtidig med at de højest mulige pensioner 

og en stærk soliditet kan gå hånd i hånd. 2005 blev samtidig et godt år med et 

højt investeringsafkast og et fald i omkostningerne. 

Hele formuen indgår i pensionerne (mio kr.) Markedsafkast og kontorente.

Pengene samler ikke mere støv! 

– Det nye system fører hele formuen ud til 

medlemmernes pensioner. 

Pensionskassen udsendte i begyndelsen af 

april de årlige pensionsoversigter. Her var 

der mulighed for at se den model, pensionerne 

beregnes efter. 

Tidligere var det sådan, at en stor del af 

formuen indgik i de såkaldte ufordelte reserver, 

altså penge som blev sat til side og 

endnu ikke indgik i pensionsberegning. 

erne. De ældre medlemmer kunne så indvende, 

at de ikke fi k det retmæssige udbytte 

af deres opsparing. Det er der lavet 

om på nu. 

I den moderniserede ordning får alle en 

grundpension og en tillægspension. Mens 

grundpensionen alene hviler på forudsætningerne 

i det tekniske grundlag, fastsættes 

tillægspensionen fra år til år. 

I fi guren er pensionskassens aktiver sammenholdt 

med værdien af alle grundpensioner 

og tillægspensioner. Hele formuen 

er således fordelt, og der er faktisk taget 

en smule forskud på fremtiden. 

Men det er meningen, at det skal være sådan. 

Det betyder nemlig med andre ord, 

at pensionskassens meget store reserver 

ikke blot står og samler støv. Desuden har 

AP fået frihedsgraderne til at føre en investeringspolitik, 

der vil kunne give et højt 

langsigtet afkast. 

Nationalbanken har netop udsendt en ny mønt med motiv fra 

H.C. Andersens eventyr “Skyggen”. Mønten, som er nummer 

tre i en serie på i alt fem eventyrmønter, er designet af multikunstneren 

Bjørn Nørgaard. Eventyrmønten udsendes som en 

10-krone i tre forskellige versioner – én i guld, én i sølv og en 

almindelig 10-krone. 

Et udmærket regnskab for 2005 – 

Årsresultatet blev på 330 mio kr., afkastet 

nåede op på 20,3 pct., og omkostningsprocenten 

faldt til 3,0 pct. 

Pensionskassens årsregnskab for 2005 

viser et overskud på 330 mio kr. Vi er nu 

oppe på 6.400 medlemmer, og medlemstallet 

fortsætter den stabile vækst gennem 

de senere år. Også bidragsindbetalingerne 

er steget med 14,9 pct. til 153 mio kr. En 

stor del af bidragsvæksten kommer fra de 

nye rate- og kapitalpensionsordninger. 

Afkastet nåede op på 20,3 pct. før skatter 

og 18,5 pct. efter skatter. Kontorenten er 

fastsat uændret til 5 pct. i 2005 og 2006. 

Med et effektivt renteniveau på godt 3 pct. 

efter skat, betyder en kontorente på 5 pct. 

over tiden et træk på pensionskassens reserver. 

Men det er på et forsvarligt niveau. 

Administrationsomkostningerne er faldet 

til 3,0 pct. af indbetalingerne. 

Den stigende levealder – Levealderen er 

stigende i disse år. Det er positivt, men 

det koster yderligere hensættelser i pensionskassen. 

Det er en kendsgerning, at levealderen er 

stigende i disse år. Selvom ingen ved, hvor 

længe den tendens fortsætter, skal pensionskassen 

alligevel kunne indregne forudsætninger 

om det. 

Hovedparten af pensionskassens ydelser 

er livsvarige. Derfor er den særdeles føl- 

UDVIKLINGEN I DE FORVENTEDE MIDDELLEVETIDER 

Mænd Kvinder 

1984 2004 1984 2004 

0 år 71,5 75,2 77,5 79,9 

35-årig 73,5 76,5 78,8 80,7 

55-årig 75,9 78,5 80,7 82,1 

75-årig 83,3 84,4 85,8 86,6 

Kilde: Danmarks Statistik 

som over for ændringer i levealderen. 

Yderligere hensættelser til forlænget levealder 

er ganske bekostelige. Som tommelfi 

ngerregel koster 1 års forlængelse af 

levealderen ekstrahensættelser i niveauet 

70 mio kr. 

Men der sker også andre ændringer i de 

demografi ske forudsætninger i disse år. 

Ud over at levealderen er stigende, er der 

samtidig tale om, at invaliditetshyppigheden 

i pensionskassen er langt lavere 

end forudsat i det tekniske grundlag. 

Det er i fi guren om pensionskassens kapitalforhold 

med sort illustreret, hvor meget 

en 5 års forlængelse af den gennemsnitlige 

levealder vil koste. Det er selvfølgelig 

store summer, men AP har – med sin 

“sunde” medlemsskare – den fordel, at 

en del af udgiften kan fi nansieres gennem 

den modsvarende faldende invaliditetshyppighed. 

Der blev afholdt generalforsamling den 

26. april 2006. Pensionskassens årsrapport 

kan fi ndes på www.soeholmpark.dk 


23

ZOOM 

24 

AT TEGNE ER AT SE 

Øverst til venstre: 

Thorkil Ebert: nøgenstudie, 1994. 

Herover: 

Henning Larsen: farvekridt-studie fra 

serien Colours in Morocco, 1981. 

For nylig udkom bogen “Tegning”, som 

gør status over det tyvende århundredes 

arkitekttegnekunst. Udgangspunktet er 

den erkendelse, at den “håndtegnende arkitekt” 

er en truet art her i computeralderen. 

På Kunstakademiets Arkitektskole 

har man fx taget konsekvensen og afskaffet 

den obligatoriske undervisning i frihåndstegning, 

og det har fået bogens to 

forfattere, arkitekten Karl Johan Skovgaard 

Lassen og kunsthistorikeren Claus 

M. Smidt, op på barrikaderne. De har 

fundet det bedste frem fra arkiverne og 

samlet det i en fornem kavalkade af farver 

og streger – fra Hack Kampmann og 

Kay Fisker til Henning Larsen og Hanne 

Kjærholm. 

Arkitektfaget har en lang tradition for at 

bruge tegning og akvarel som middel til 

at præsentere projekterne. Her må vi konstatere, 

at computervisualiseringerne har 

taget over – og det er der vel ikke noget 

at sige til. Men tegning har også altid ind- 

gået som en vigtig del af undervisningen 

på bla rejser – som middel til at se, opleve 

og forstå. Og her er der meget mere at 

hente, ifølge denne smukke bog, som indbyder 

til ro og fordybelse – ligesom det 

håndværk, den handler om. 

Man kan kun håbe, at “Tegning” undgår 

at blive et gravskrift for endnu et 

uddødt håndværk – og i stedet kommer 

til at inspirere til mange fortsatte tegneglæder. 

cc 

Karl Johan Skovgaard Lassen og Claus 

M. Smidt: “Tegning – Danske arkitekters 

tegninger fra det 20. århundrede”, 272 

sider, 349 kr., Aschehoug. 

www.aschehoug.dk 

Øverst til højre: 

Anton Rosen: kultegning – udkast til kontorbygning, 1916-17. 

Modsatte side: 

Frits Schlegel: Overformynderiet, København, 1935. 

Lystryk forhøjet med gouache.

26 

Øverst: 

Morten Schmidt: blyantsskitse af kulturhus i Nuuk, Grønland, 1993. 

I midten: 

Annelise Jensen (Bjørner): opmåling i blyant og akvarel fra studierejse 

til Venedig, 1956. 

Nederst: 

Kai Lyngfeldt Larsen: opmåling i blyant og 

akvarel, Nyhavn, 1943.

TÆT PÅ RÅDGIVNINGEN I ARKITEKTFORBUNDET 

Mange arkitekter ringer dagligt til ARKITEKTFORBUNDET for at få rådgivning og hjælp. Men hvad er det egentlig 

for en slags rådgivning og sagsbehandling, som forbundet kan tilbyde medlemmerne? I de kommende numre af ARK- 

FOKUS giver vi læserne et lille indblik i nogle af de problemstillinger og sager, som ARKITEKTFORBUNDET hjælper 

medlemmerne med at løse. 

CASE: BUSINESS OG VENNER 

ER EN FARLIG COCKTAIL 

Rasmus var nær gået glip af et tilgodehavende på 115.000 kr. Han accepterede igennem alt for 

lang tid at arbejde uden løn for en af sine venner. Da han tog kontakt til ARKITEKTFORBUNDET 

var det næsten for sent, men heldigvis blev Rasmus reddet på målstregen: Sagen endte med et 

forlig på 80.000 kr. og et studie udi Konkurslovens paragrafjungle. Af Stine Munch-Nielsen 

“Når du arbejder for en ven, er du ofte langt mere ‘large’ end 

sædvanligt – du yder mere og accepterer, hvis lønnen eller honoraret 

lader vente på sig”, siger Rasmus. 

Rasmus faldt i den fælde, som mange frygter. Han påtog sig 

en række freelance-opgaver og sagde ja tak til en projektansættelse, 

da en god ven skulle starte en ny restauration og fi k behov 

for en arkitekt til nyindretning af lokalerne. Otte måneder senere 

stod Rasmus tilbage med en opsigelse, et tilgodehavende på 

115.000 kr og et tabt venskab. At der netop er sat 80.000 kr. ind 

på hans konto, er derfor lidt af et mirakel, siger han. Men 

tiden op til det endelige forlig er et studie udi Konkurslovens paragrafjungle 

med defi nitioner af insolvens, udsættelse af skifteretsmøder, 

konkursdekreter og forældelsesfrister. Her fortæller 

Rasmus og ARKITEKTFORBUNDETs advokat Steen Krabbe 

om sagen, der endte med forliget på de 80.000 kr. 

§23a – udsættelse af skifteretsmøder 

“Da ARKITEKTFORBUNDET ikke kunne få Rasmus’ tidligere 

ven og arbejdsgiver i tale, besluttede vi at indgive en konkursbegæring 

i Skifteretten. Vi havde nemlig en klar formodning om, 

at vennen var insolvent”, fortæller Steen Krabbe. Under normale 

omstændigheder erkender arbejdsgiveren gerne sine forpligtelser 

ved skifteretsmøderne, men så let skulle det ikke gå 

i denne sag. Mod alle forventninger benægtede arbejdsgiveren 

og hans advokat simpelthen samtlige forpligtelser over for 

Rasmus. Det betød, at dommeren i Skifteretten måtte ty til §23a 

i Konkursloven og udsætte behandlingen af konkursbegæringen. 

For Skifteretten kunne ikke erklære selskabet konkurs, når indehaveren 

nægtede at skylde Rasmus så meget som en krone. 

§17 – tvivl om insolvens 

Det næste møde i Skifteretten gjorde ikke sagen mindre kompli- 

ceret. Nu benægtede den tidligere ven og arbejdsgiver ikke alene 

sine forpligtelser over for Rasmus; han nægtede også, at der 

skulle være knas med økonomien i hans forretning. Der var med 

andre ord tale om påstand mod påstand. For at få klarhed over 

forretningens økonomiske tilstand, måtte der dokumentation på 

bordet. Men det kunne Rasmus’ tidligere arbejdsgiver ikke levere 

– og derfor blev mødet igen udsat. Resultatet blev, at den forhenværende 

arbejdsgiver måtte fremskaffe en revisorerklæring for 

klart at bevise, at forretningen var rentabel og dermed solvent. 

Herefter stod tingene stille. Modpartens advokat undlod at give 

lyd fra sig, og til sidst måtte ARKITEKTFORBUNDET rykke for 

revisorerklæringen. Da den endelig kom, var det med røde tal 

på bundlinjen. Store gældsposter bekræftede ARKTEKTFOR- 

BUNDETs mistanke om insolvens. Men modpartens advokat 

havde gjort sit hjemmearbejde og fundet et “smuthul” i Konkurslovens 

§17 om insolvens. De røde tal var ifølge ham forbigående. 

De skyldtes sæsonudsving – og sæsonudsving må man 

regne med i restaurationsbranchen, hævdede han. ARKITEKT- 

FORBUNDET var dog ikke tvivl. Man fastholdt konkursbegæringen 

og bad Skifteretten om at afsige et konkursdekret. 

§95 om forældelse af tilgodehavender 

Efterhånden begyndte Rasmus’ tidligere arbejdsgiver at føle sig 

presset. Han var ved at løbe tør for argumenter – og Konkurslovens 

‘nødparagraffer’ var ved at være opbrugt. ARKITEKT- 

FORBUNDET og Rasmus var også begyndt at blive godt utålmodige 

– og det var ikke uden grund. Ifølge Konkursloven §95 

havde sagen nemlig trukket ud så længe, at dele af tilgodehavendet 

allerede havde overskredet den såkaldte forældelsesfrist. En sådan 

overskridelse betød, at Rasmus ikke længere havde Konkursloven 

i ryggen, når han skulle gøre krav på hele sit tilgodehavende. 

FORBUNDSNYT 

27

28 

Forlig 

“Da juraen gik op for mig, så jeg mit tilgodehavende forsvinde 

langsomt ud i horisonten. Følelsen af at være blevet snydt, blandede 

sig med selvbebrejdelse. Jeg bebrejdede mig selv, fordi jeg 

ikke have taget action på sagen noget tidligere”, fortæller Rasmus. 

Men netop da sagen så allersortest ud, lykkedes det – efter 

en del tovtrækkeri – at redde Rasmus på målstregen. Der blev 

ingået et forlig, hvor 2/3 af hendes tilgodehavende blev udbetalt. 

Det gode råd 

“Desværre sker det alt for ofte i konkurssager, at et tilgodehavende 

bliver forældet. Hvis lønnen pludselig udebliver, vil jeg 

derfor opfordre til, at man straks kontakter ARKTEKTFOR- 

BUNDET”, siger advokat Steen Krabbe og fortsætter: 

“Når det alligevel lykkedes os at få 80.000 kr. af Rasmus’ tilgodehavende 

i hus, var det alene, fordi vi indgik et forlig med 

modparten – og dermed undgik §95 om forældelse af tilgodehavendet.” 

Da ARKFOKUS spørger Rasmus, hvad han har lært af sagen, 

lyder svaret uden tøven: “Du skal holde dig fra business med 

venner. Det er simpelthen en dårlig cocktail – også selvom man 

tror, det er en ven, man kan stole på. Og så skal man aldrig lade 

tingene vente – jeg gik nær glip af 115.000 kr., fordi jeg accepterede 

at arbejde gratis alt for længe – uden at kontakte ARKI- 

TEKTFORBUNDET. 

Rasmus er ikke vedkommendes rigtige navn, men et tilfældigt 

valgt pseudonym. 

Konkursloven §23a – udsættelse af skifteretsmøder 

“Har fordringshaveren eller skyldneren lovligt forfald, eller taler ganske særlige omstændigheder i øvrigt derfor, 

kan skifteretten give kort udsættelse med behandlingen af konkursbegæringen.” 

Konkurslovens §17 stk. 2 – insolvens 

En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde dine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, med mindre 

betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående. 

Man har kun krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet i tidsrummet fra 

6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. 

SEJ OG SOLO 

Rapport fra ARKITEKTFORBUNDETs to seminarer om “Opstart af solovirksomhed” 

Af Claus Padkær Jensen 

Interessen for at springe ud på dybt vand og starte egen virksomhed 

er stor. Knap 70 arkitekter valgte at deltage i ARKITEKT- 

FORBUNDETs to seminarer: “Opstart af solovirksomhed”, 

der løb af stablen i april i henholdsvis København og Århus. 

“Overvejer du at opstarte solovirksomhed, befi nder du dig i et 

meget spændende krydsfelt mellem drømme, økonomi og det, 

der er muligt at realisere”, indledte den første oplægsholder med 

erfaringer fra opstart af egen solovirksomhed. Det var Margrete 

Bak, som i løbet af formiddagen satte fokus på blandt andet netværk, 

markedsundersøgelser, kunder, konkurrenter, markedsføring 

og prissætning. Et inspirerende oplæg, der også bød på 

konkrete fi f til, hvordan man bedst kommer i gang og får realiseret 

sine drømme. “Det nytter ikke noget, at man har en genial 

idé eller besidder nogle fantastiske evner inden for et givent om- 

råde, hvis ikke man får budskabet ud det til omverdenen”, lød 

det fra oplægsholderen, der selv har startet egen virksomhed. 

Eftermiddagens oplæg bød på kolde facts, jura og regler. Her 

drejede det sig blandt andet om selskabsetablering, kontrakter, 

skat, moms, tvister og forsikringsordninger. Fx var der en livlig 

diskussion om, hvad der var den bedste driftsform for en solovirksomhed, 

og hvordan man skal afl ønne sig selv. Og hvad gør 

man, hvis man gerne vil sælge butikken igen? 

Derudover blev hele dagpengeområdet taget grundigt under behandling, 

fordi der netop er en del fi nurligheder at tage hensyn 

til, når man bevæger sig ind på gråzoneområdet “supplerende 

dagpenge”. Og en solovirksomhed kan pludselig stå med store 

forsikringsmæssige krav – derfor blev der lyttet interesseret til

den billige forsikringsmulighed, ARKITEKTFORBUNDET kan 

tilbyde solovirksomheder. 

ARKITEKTFORBUNDETs advokat Steen Krabbe belyste med 

en række skoleeksempler, hvor vigtigt det er for en solovirksomhed 

at kunne gøre brug af forbundets juridiske bistand. Eksempelvis 

kan der opstå problemer med indgåelse af samarbejdsaftaler, 

fortalte Steen, der også kom ind på faldgruberne og vigtigheden 

i hemmeligholdelsesaftaler og producentaftaler, hvor producenten 

kan ønske at få aftalt meget vidtgående bestemmelser 

omkring arkitektens ophavsret. 

Som selvstændig erhvervsdrivende er man ansvarlig for alt, hvad 

man foretager sig – derfor er det afgørende at have en forsikring, 

som dækker omkostningerne, hvis uheldet er ude. Også her var 

der råd at hente – og deltagerne lyttede interesseret til de attraktive 

forsikringsmuligheder, som ARKITEKTFORBUNDET 

kan tilbyde solovirksomheder. 

I stil med andre seminarer i ARKITEKTFORBUNDET blev dagen 

afsluttet med det, der er lige så vigtigt som de kolde facts: 

uformel networking deltagerne imellem – til stort udbytte for 

alle. Og i den sammenhæng vil ARKITEKTFORBUNDET godt 

slå på tromme for forbundets netværk – i dette tilfælde “Netværk 

for selvstændige”, som vi opfordrer alle medlemmer til at 

deltage i. Dette netværk skal gøre det lettere at være selvstændig, 

og det er et netværk for faglig og personlig sparring blandt 

fagfæller. Netværket er åbent for alle ARKITEKTFORBUNDETs 

medlemmer, som måtte have interesse i selvstændig virksomhed. 

Ring til ARKITEKTFORBUNDET for hjælp og rådgivning, 

hvis du har spørgsmål til opstart af solovirksomhed eller har 

behov for at tegne en ansvarsforsikring. 

Ønsker du at deltage i dette netværk – eller andre af forbundets 

netværk – kan du sende en mail til sekr@arkitektforbundet.dk 

med dit medlemsnummer samt angive de netværk, du gerne vil 

deltage i. 

Fotos fra venstre: 

Advokat Steen Krabbe fortæller om forbundets hjælp og tilbud til selvstændige. 

Margrethe Bak fortæller om opstart og drift af enkeltmandsvirksomhed. 

Peter Herskind fortæller om de juridiske spidsfi ndigheder, når man bliver selvstændig. 

OPLÆGSHOLDERE KØBENHAVN: 

· Margrete Bak, fra Solo JobDesign 

· Jette Christensen, fra AAK 

· Peter Herskind, fra PRO Erhvervsadvokater 

· Gitte Skouby, fra Advokatfirmaet GS Tax ApS 

· Statsautoriseret revisor Kim Andersen fra PKF/ 

Munkebo, Jensen & Vindelev 

· Advokat Steen Krabbe, fra ARKITEKTFORBUNDET 

· Forsikringsmægler Jimmy Juul, 

fra forsikringsselskabet RTM 

OPLÆGSHOLDERE ÅRHUS: 

· Margrete Bak, fra Solo JobDesign 

· Advokat Rasmus Bek, 

fra Advokatfirmaet de la Cour 

· Jette Christensen, fra AAK 

· Advokat Steen Krabbe, fra ARKITEKTFORBUNDET 

· Forsikringsmægler Jimmy Juul, fra RTM 

FORBUNDSNYT 

29

30 

KORT NYT 

SPEKTRUM-1: SANSELIGT MESTERVÆRK 

Den nye københavnske tegnestue Spektrum, med Sofi e Willems 

og Nathan Romero i spidsen, har vundet en konkurrence for 

yngre arkitekter om en strandpromenade ved Vesterhavet. Den 

nye promenade i Hjerting, 10 km nord for Esbjerg, er udformet 

som et stykke land art. Omkring den kilometerlange promenade 

i træ står pæle i spredte klynger og med mange forskellige 

funktioner: skulpturer, lyspæle, klatrestativer og målestationer 

for vind, vejr og tidevand. Dommerkomiteen kalder forslaget: 

“Et sanseligt mesterværk”. 

Alle konkurrenceforslagene kan ses i Dansk Arkitektur Center 

i København frem til 23. juni. http://push.dac.dk 

SICILIANSK HAVNEIDYL 

I et andet afsnit af Europan 8 gik andenpræmien til tre arkitektstuderende 

fra Arkitektskolen Aarhus. Emnet var revitalisering 

af en kyststrækning i Palermo på Sicilien. De tre studerende 

– svenske Erik Nygren, norske Ørjan Husby og danske 

Anders G. Rasmussen – foreslår, at en del af Palermos nedslidte 

RENZO PIANO I TOP 100 

Time Magazine har offentliggjort deres 

årlige liste over (den vestlige) verdens 100 

mest betydningsfulde mennesker. Og i år 

er der en enkelt arkitekt med: italieneren 

Renzo Piano. Den 68-årige Piano er især 

kendt for Pompidoucentret i Paris, som 

han tegnede sammen med Richard Rogers 

i 70’erne, men hans arkitektoniske udtryk 

UTZON-HOTEL I KØBENHAVNS HAVN 

I juni åbner et nyt designerhotel på Københavns havnefront. 

Copenhagen Island, som hotellet hedder, er tegnet af arkitekt 

Kim Utzon og ligger på en kunstig ø ud for indkøbscenteret 

Fisketorvet. Copenhagen Islands vartegn er et 7-etages glas- 

SPEKTRUM-2: BÅND OG NÅLE 

Ud over førstepræmien i Esbjerg har Sofi e Willems og Nathan 

Romero også vundet en andenpræmie i den internationale 

Europan 8 for et projekt til den belgiske by Waremme. Europan 

er et tværeuropæisk samarbejde, der hvert andet år afholder 

en konkurrence for arkitekter under 40. Spektrums projekt, 

Ribbons and Needles, sætter spørgsmålstegn ved den gældende 

suburbane model ved at kombinere to elementer: Ribbons – en 

lav stokbebyggelse, der skaber den urbane struktur, hovedgadens 

rigdom og muliggør den ønskede blanding af at bo, 

arbejde og shoppe, og Needles – en slank high-rise, der byder 

på private områder, storslåede udsigter og gør det store grønne 

fællesareal muligt. www.europan-europe.com 

havnefront omdannes til boulevard og olivenlund, og forsynes 

med en bebyggelsesstrimmel, der bugter sig langs vandet og 

“foldes” ind i den eksisterende bymasse. 

www.europan-italia.com 

www.aarch.dk 

har udviklet sig meget siden da. I dag er han især kendt for 

sine lyse, lette konstruktioner og sin menneskevenlige indgangsvinkel. 

TIME 100, som listen kaldes, er ikke bare endnu et ligegyldigt 

mediestunt, men et seriøst forsøg på at indkredse, hvilke enkeltpersoner, 

man lytter til netop nu. Her er Piano kommet i fi nt selskab 

med bla politikere, fi lmstjerner, forfattere og sågar Paven. 

www.time.com/time/2006/time100/ 

tårn, der fungerer som forbindelsesled mellem hotellets to fl øje. 

Glastårnet er udsmykket med et unika glaskunstværk i fem etager 

af Lin Utzon (søster til Kim), og har 326 værelser. 

www.copenhagenisland.dk

ARKITEKTURPRIS TIL C.F. MØLLER 

Årets modtager af Nykredits Arkitekturpris er Arkitektfi rmaet 

C. F. Møller. Siden grundlæggelsen i 1924 – den allerførste opgave 

var en præstegård i landsbyen Lejre på Sjælland – har den 

internationalt anerkendte århusianske tegnestue fået opført et 

væld af markante bygninger både herhjemme og i udlandet. 

Bla Århus Kommunehospital, Århus Universitet, tilbygningen 

til Statens Museum for Kunst, Skejby Sygehus – og Bislett Stadion 

og Vestfold Sygehus i Norge. 

Nykredits Arkitekturpris er på 300.000 kr. Den blev uddelt 

første gang i 1987, og gives en gang om året til personer eller 

tegnestuer, som har betydet noget særligt for arkitekturen. 

www.cfmoller.dk 

NEW YORK: ZAHA HADID 

Den irakiskfødte Zaha Hadids grænseoverskridende formsprog 

har givet hende venner og fjender overalt. I Danmark fi k vi sidste 

år vores helt egen Hadid-bygning med Ordrupgaardmuseets 

visionære tilbygning. 

Nu fejrer New Yorks Guggenheim-museum stjernearkitektens 

30 år i rampelyset med en stor udstilling, der giver et overblik 

over hendes værker. Hadid arbejder med mange forskellige 

fremstillingsformer: maleri, tegning, computergrafi k, modeller 

osv, og det vil tydeligt afspejles i udstillingen. 

“Zaha Hadid: Thirty Years in Architecture”, 3. juni – 23. 

august, Solomon R. Guggenheim Museum, New York. 

www.guggenheim.org www.zaha-hadid.com 

GRØNT BEBOERHUS 

Nu er der givet grønt lys for opførelsen af et nyt beboerhus i 

Horsens. Huset, der er en del af kvarterløftet i Horsens Vestby, 

skal rumme mange forskellige aktiviteter – bla café, scene, værksteder 

og klublokaler. 

Det er den københavnske tegnestue Vandkunsten, der står bag 

projektet, der forvandler en udtjent industribygning til et frodigt 

samlingspunkt. Indvendigt vil man bevare husets rå, industrielle 

præg, mens ydersiden bliver beplantet med vedbend, der med 

tiden vil brede sig som en grøn frakke omkring bygningen. 

www.loa-fonden.dk 

www.vandkunsten.com 

ARKI-DOKU 

Frank Gehry elsker at skitsere. Han elsker selve 

den rodede, kreative proces. En af Gehrys nære 

venner, fi lminstruktøren Sydney Pollack (Tootsie, 

Out of Africa, The Firm), undrer sig over, hvor 

dan der nogen sinde kan komme et hus ud af 

sådan en krøllet hjerne. Og hvad er så mere naturligt end at 

lave en fi lm om fænomenet? 

Gehry er kendt for sine spektakulære værker – Vitra-museet, 

Guggenheim-museet i Bilbao, Walt Disney-koncertsalen etc. 

– der alle befi nder sig i grænselandet mellem kunst og arkitektur. 

Men her får man chancen for at komme tæt på personen, 

og få et indblik i hans kreative univers. 

Se fi lmtraileren på www.sketchesoffrankgehry.com 

PARIS: MORPHOSIS 

Pompidou-centret i Paris stiller skarpt på det californiske arkitektfi 

rma Morphosis. Her kan man følge 16 af tegnestuens 

igangværende projekter via storskærme, som er forbundet til 

webcams på tegnestuen og ude på de mange byggepladser. Tanken 

er, at publikum skal få et indblik i den arkitektoniske skabelsesproces. 

Morphosis har eksisteret siden 1972, og havde sin egentlige storhedstid 

først i 90’erne, men i de senere år har den fået lidt af et 

comeback. Tegnestuens frontfi gur, Thom Mayne, modtog sidste 

år den prestigefulde Pritzker Prize. 

“Morphosis”, til 17. juli, Centre Pompidou, Paris. 

www.centrepompidou.fr www.morphosis.net 

NETKATALOG OM BYFORNYELSE 

En ny netdatabase har samlet erfaringerne fra de 185 forsøgs-, 

udviklings- og forskningsprojekter, der siden 1995 er blevet støttet 

med byfornyelsesmidler. Det er Socialministeriet, der står bag 

netkataloget, hvor man fx kan blive klogere på istandsættelse 

af vinduer, tagboliger, støjforbedring og byøkologiske løsninger. 

Der er også gode eksempler på gårdforbedring, vedligeholdelse 

af bygninger og beboerinddragelse. Databasen vil løbende blive 

udvidet. www.byfornyelsesdatabasen.dk 

Har du “en god nyhed”, hører vi gerne fra dig: amg@arkitektforbundet.dk 

NEWS 

31

32 

KONTINGENTNEDSÆTTELSE 

Som medlem af ARKITEKTFORBUNDET kan du søge om 

nedsættelse af kvartalskontingent, hvis du har været ledig 

eller på orlov. 

Du skal have været ledig eller haft orlov i mindst 10 uger 

inden for et kvartal for at kunne opnå kontingentnedsættelse. 

Kontingentnedsættelse søges hvert kvartal. 

Denne ansøgningskupon sendes til: 

ARKITEKTFORBUNDET 

Arkitekternes Hus 

Strandgade 27A 


Kuponen kan også faxes på nummer: 32 96 81 12. 

Den skal være ARKITEKTFORBUNDET i hænde senest 

den 14. juni 2006. 

KAMPAGNE FOR FLERE JOB 

I BYGGERIET 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har iværksat kampagnen “Der er 

job til fl ere i byggeriet”. Målet med kampagnen er at afhjælpe 

den stigende mangel på arbejdskraft i byggeriet og få fl ere 

i job. 

Som led i kampagnen vil alle ledige med en byggefaglig 

uddannelse blive kaldt til samtale i AF for at gennemgå deres 

situation. Det sker, for at personer med tilstrækkelige kvalifi - 

kationer hurtigst muligt får tilbudt de job, som arbejdsgiverne 

ikke kan få besat. Samtidig opfordres alle nyledige med en 

byggefaglig uddannelse til at tage kontakt til AF allerede fra 

første ledighedsdag. 

Er der ledige, som mangler konkrete kvalifi kationer, vil 

AF give et tilbud om efteruddannelse. Derfor opfordres også 

ledige, som ikke har en byggefaglig uddannelse, ligeledes til 

at tage kontakt til AF, hvis de ønsker at arbejde inden for byggefagene. 

Kontakt din lokale AF, hvis du vil høre mere om mulighederne 

for at få et arbejde inden for byggefagene. www.jobnet.dk 

Undertegnede ansøger hermed om 

kontingentnedsættelse 

Navn 

Adresse 

CPR-nummer 

Jeg er fuldtidsledig 

Jeg er ansat på deltid og modtager supplerende dagpenge 

Jeg er ansat med løntilskud i det offentlige 

Jeg er i virksomhedspraktik 

Jeg har barselsorlov eller børnepasningsorlov 

Andet 

Undertegnede erklærer på tro og love at være tilmeldt 

Arbejdsformidlingen som jobsøgende i 2. kvartal 2006. 

Dato 

Underskrift

Byplanfaglig Overbygning 

Efteruddannelsen tilbyder dette 34 ugers kursus for ledige 

arkitekter med start den 4. september 2006 

NYE KOMPETENCER? - SIKKERT JOB! - SØG NU!!! 

Formålet er at kvalificere bygningsarkitekter til at kunne varetage 

den kommunale planlægning og forvalte byudviklingen 

med arkitektfaglige kompetencer. 

Ansættelsessteder 

Kommunale byplanafdelinger og tekniske forvaltninger samt private 

planlægningskonsulentfirmaer. 

Læs mere om kurset og ansøgning på www.aarch.dk eller 

kontakt Efteruddannelsen på telefon 89 36 00 00, E: a@aarch.dk 

Faglige spørgsmål: Kontakt kursusleder lektor Ulrik Løssing på 

telefon 86 12 87 74. 

Arkitektskolen r 

Aarhus har, som højere uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, til 

opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur indtil det 

højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag 

at drive forskning og efteruddannelse inden for arkitekturen. 

Arkitekternes Pensionskasse 

Rentesatser 

i AP 2006 

Pensionsordninger: 

• Livrenter 5 % 

Satser er excl. gruppeforsikring 

Opsparingsordninger: 

• Ratepension 5 % 

• Kapitalpension 5 % 

Arkitekternes Pensionskasse 

Søholm Park 1 

2900 Hellerup 

Telefon: 39626566 

Fax: 39400706 

e-mail: pension@soeholmpark.dk 

p p 

www.soeholmpark.dk 

SIDSTE UDKALD! 

ER DU LEDIG, SÅ GRIB CHANCEN NU OG MELD DIG TIL EFTER- 

UDDANNELSESKURSET BYPLANFAGLIG OVERBYGNING. 

SE ANNONCEN OVENFOR – ELLER LÆS MERE PÅ: 

HTTP://AARCH.DK/EFTERUDDANNELSEN/EFTERUDDANNELSENS_ 

KURSER/FOR_LEDIGE/BYPLANFAGLIG_OVERBYGNING/

ARKFLASH: GENFØDSEL 

Løgplænen i Kongens Have i København har i bogstaveligste forstand fået en renæssance, 

en genfødsel. De seneste par år har det været et nedslående syn at skue ud over plænen ned 

mod Rosenborg Slot. Men i dette længe ventede forår er blomstertæppet tilbage i fuldt fl or. 

Ifølge slotsgartner Lars Friis er der lagt 217.000 nye krokusløg i plænen – dyblilla, lyslilla, 

stribede og hvide, og i de næste 15-18 år vil de hvert år bryde igennem græsset og 

vise, at vinteren er uigenkaldeligt slut. Derefter skal hele bedet igen lægges. Ikke fordi 

planterne dør. Men tværtimod fordi deres livskraft gør, at de blander sig med hinanden, 

så skarpheden i krokustæppets mønster langsomt udviskes, for til sidst at forsvinde helt. 

Placeringen er defi neret ud fra slottet; den rektangulære form og det symmetriske mønster 

insisterer på autentisk renæssance, og løgplænen ligner også noget, der kunne have 

ligget der, siden Kongens Have åbnede for offentligheden tidligt i 1700-tallet. Men krokusvidunderet 

er af ret ny dato, anlagt engang i 60’erne af den daværende slotsgartner, Ingvartsen. 

Marmorkuglerne, der indrammer plænen, har til gengæld ligget, hvor de ligger, 

siden 1764, og netop kuglerne er med til at understrege den selvfølgelighed, der er over 

placeringen. 

Løgplænen er ikke den eneste forårsnyhed i Kongens Have. I Rosenhaven er der historiske 

roser, der kommer en ny indgang på hjørnet af Kronprinsessegade og Sølvgade, og 

statuen af Herkules genrejses med udsigt til Kavalergangen – den ene af de store alléer. 

Tekst og foto: Søren Kuhn 

Skriv til os, hvis du har en god ARKFLASH-historie. E: amg@arkitektforbundet.dk 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42475 

Afsender: 

P. J. Schmidt PortoService ApS 

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

MIKADO PLADS – ØRESTADENS INTERAKTIVE ... - Arkitektforbundet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

MIKADO PLADS – ØRESTADENS INTERAKTIVE ... - Arkitektforbundet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?