Sammen - Samvirkende Menighedsplejer

menighedsplejer.dk

Sammen - Samvirkende Menighedsplejer

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde

September [03] 2010

Tema: Frivillige - omdrejningspunktet i Samvirkende

Menighedsplejer

Folkekirkens Feriehjælp

Pleje og fastholdelse af frivillige

Sammen

OM MENIGHEDSPLEJE

1


SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER

Valby Tingsted 7, 2500 Valby

Telefon 36 46 66 66

Fax 36 13 06 20

Giro nr. 9541 - 700 - 1797

smp@menighedsplejer.dk

www.menighedsplejer.dk

FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID

Mandag - torsdag kl. 10 - 15

Fredag kl. 10 - 12 36 46 66 66

FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET

Fhv. kontorchef Ole Foldberg

GENERALSEKRETÆR

Kirsten R. Laursen 36 13 06 21

kl@menighedsplejer.dk

FORRETNINGSFØRER

Christian Smedegaard 36 13 06 34

cs@menighedsplejer.dk

ADMINISTRATION

Rita Bjerregaard 36 13 06 23

Eva Nørregaard 36 13 06 22

Anne Marie Kær Hornung 36 13 06 35

Lone Sørensen 36 13 06 46

Joan Bencke Olsen 36 13 06 38

Uffe Grønbæk Laugesen 36 13 06 37

UDVIKLINGSKONSULENTER

NORD- OG MIDTJYLLAND:

Lise-Lotte Nielsen 86 60 37 66

lln@menighedsplejer.dk

Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg

SYDJYLLAND OG FYN:

Jens Houlind Bilberg 97 32 45 21

jb@menighedsplejer.dk

Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk

HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND,

LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM:

Bitten Petersen 36 13 06 26

bp@menighedsplejer.dk

Nina Baun 36 13 06 39

nb@menighedsplejer.dk

Valby Tingsted 7, 2500 Valby

AFLASTNINGSTJENESTE

Nina Baun 36 13 06 39

BESØGSTJENESTE

Helle Engelsborg Olsen 36 13 06 40

heo@menighedsplejer.dk

Paul-Erik B. Maertens 36 13 06 42

p-e@menighedsplejer.dk

Træffetid: tirsdag kl. 10.00-13.00

INFORMATION

Kirsten R. Laursen 36 13 06 21

A.D. Schwarz-Nielsen ando@mail.dk

HJEMMESIDE

KirkeWeb, info@kirkeweb.dk

RECEPTION OG FONDEN „DE STILLE STUER“

Merethe Jægergaard 36 46 66 66

SERVICEMEDARBEJDER

Vagn Nielsen

2

INDHOLD

De frivillige og deres engagement

- menighedsplejernes livsnerve side 3

Ledelse af frivillige side 4-5

Samarbejdet med de frivillige - en

udfordring og en glæde side 6-7

På ferie med Folkekirkens

Feriehjælp side 8 og 13

Gemmesider side 9-12

Velfærdsstat, civilsamfund

og folkekirken

Sådan får du bladet Sammen

og andre tilbud

At hverve, fastholde og pleje frivillige

side 14-15

Kirkens sociale samvittighed

side 16-17

Konferencer og kurser side 18-19

Hjertets grebethed bagsiden

FRIVILLIGE

Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Palle

Højland, Anne Olesen, Anja Trolle-Hansen,

Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen

KIRKENS GENBRUG

Et samarbejde mellem Samvirkende

Menighedsplejer og Danmission.

Kurt Bierbum,

Genbrugskonsulent Øst

Bjørn Clausen,

Genbrugskonsulent Vest

tlf. 22 91 52 12

tlf. 40 96 96 95

Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med

glæde ting og sager. De bliver omsat til penge

til gavn for omsorg og mission.

FORSIDENS FOTO:

Frivillige fra sognene sørger for, at

familierne får en dejlig sommerferie.

Foto: Bitten Petersen


De frivillige og deres

engagement

– menighedsplejens

livsnerve

Temaet i dette nummer af Sammen er til alle

tider aktuelt. For år tilbage stod der ikke

særlig meget respekt om hjælpeorganisationernes

frivillige arbejde. Fra offentlige myndigheders

side blev ”besøgsvenner” nærmest

betragtet som et egofl ip. De blev omtalt som

damer, der gerne ville promovere sig selv. I

de senere år har der lydt helt andre toner.

Nu vil myndighederne hellere end gerne

samarbejde og lave aftaler med hjælpeorganisationerne

om frivilligt arbejde.

Samvirkende Menighedsplejer er opmærksom

på, at myndighederne i stigende grad vil

kontrollere og bestemme, hvordan de penge,

der gives til frivilligt arbejde, anvendes.

Det kan synes rimeligt et stykke af vejen,

men det kan også berøve organisationernes

handlefrihed. Denne problematik viser, at

der er et dilemma, som der til stadighed

skal være fokus på.

Menighedsplejens diakonale arbejde står og

falder med, om der er mennesker, der vil

engagere sig i frivilligt arbejde og bruge tid

på at hjælpe andre, som af mange forskellige

grunde ikke kan få deres behov dækket

ved egen hjælp eller gennem det offentlige.

De har brug for et medmenneske, der har

overskud, lyst og vilje til at være til stede

og hjælpe - give det, som den anden har

brug for.

Frivillige og frivilligt arbejde har været et

bærende element gennem hele Samvirkende

Menighedsplejers historie. Opgaverne har

ændret sig over tid, men målet er og vil altid

være det samme: At hjælpe mennesker i

”nød.” Hvordan fi nder, plejer og fastholder

Menighedsplejen egnede personer, der

ulønnet vil stille deres tid til rådighed for

diakonalt arbejde? Ja, det er Menighedsplejens

store udfordring.

Selvom frivilligt arbejde er ulønnet, og de

frivillige ikke får penge for deres indsats,

så får de til gengæld så meget andet. Som

eksempel kan nævnes:

• Glæden ved at mærke, at man gør en forskel,

både ved at glæde et medmenneske og eventuelt

medvirke til at ændre dennes livsvilkår

• Den personlige tilfredsstillelse ved at anvende

sine ressourcer i en god sags tjeneste

• I samspillet med andre mennesker at blive

klogere på sig selv og den verden, vi lever i

• Glæden ved selv at blive en del af et socialt

netværk.

”Det er ved at give, at vi modtager.” Sådan

skrev Frans af Assisi (1182-1226).

Som før nævnt er det Menighedsplejens

opgave at fi nde, pleje og fastholde de mennesker,

der vil arbejde som frivillige. Her

er det vigtigt at understrege, at alle mennesker,

rig som fattig, og uanset alder, køn

og så videre, har behov for at blive set, og

det gælder naturligvis også de frivillige. Hvis

en person mærker, at der er blevet lagt

mærke til hans/hendes indsats og personlige

egenskaber, og samtidig får anerkendelse,

vil de fl este vokse og udvikle sig i arbejdet,

til glæde for dem selv,deres medmennesker

og for Menighedsplejen.

Menighedsplejen skal også sikre sig, at de

frivillige kun får opgaver, som de har lyst

til at beskæftige sig med. Som et gammelt

ordsprog siger: ” Det er lysten, der driver

værket.”

Lydia Thomsen, formand for Husumvold

Sogns Menighedspleje, medlem af

Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg

3

AKTUEL KOMMENTAR

Foto Rune Hansen


Ledelse af frivillige

Af Anders E. Jacobsen,

konsulent på Center

for frivilligt socialt

arbejde

På Center for frivilligt socialt arbejde oplever

vi en stor interesse for emnet: Ledelse

af frivillige. Der eksisterer mange myter om

ledelse af frivillige - en af dem går på, at frivillige

ikke skal ledes. På den anden side er der

vel næppe en eneste forening, som ikke i en

eller anden grad må forholde sig til, hvordan

man ønsker at lede frivillige i foreningen.

Spørgsmålet er, om man på nogen måde

kan lede frivillige uden at gå på kompromis

med de særlige forhold, der gælder for de

frivilliges engagement.

Denne artikel giver et bud på, hvordan man

kan gribe ledelse af frivillige an. Det er artiklens

budskab, at ledelse ikke handler så meget

om at styre som at vise en retning og skabe

rammer for den frivillige, hvor vedkommende

kan udfolde sig med plads til egen fortolkning

af sin funktion i organisationen.

Lad os først se på, hvad og hvem vi taler om:

Frivillige sociale organisationer er oftest

demokratisk organiserede, der udbetales

ikke løn til frivillige, og der er få formelle

sanktionsmuligheder. Her adskiller ledelsen

i frivillige sociale organisationer sig fra en

privat eller offentlig virksomhed. Lederen

skal i højere grad tage udgangspunkt i den

frivilliges egne ønsker og behov såvel som i

organisationens bærende idé - eller det man

kan kalde for sagen. Det handler derfor først

og fremmest for en leder om, at den frivillige

er klædt på til at handle, når organisationens

bærende værdier skal føres ud i livet.

BEVIDSTHED OM LEDERROLLEN

Hvordan sikrer lederen sig, at den frivillige

bliver handlekraftig? Som leder er det ikke

ens opgave at styre foreningen med hård

hånd og udføre alle opgaverne selv, men

4

mere at give den frivillige mulighed for at

udfolde sig inden for foreningens rammer

og udføre aktiviteter, der er i overensstemmelse

med foreningens formål.

En leders rolle er således at gøre det klart,

hvilken funktion den frivillige har, og hvilken

opgave der hører til funktionen. Hvis en

frivillig fx har som funktion at arbejde med

PR for foreningen, hvilke opgaver følger så

med? Skal den frivillige arbejde med hjemmeside,

skal han fortælle sit eget netværk

om foreningen, eller skal han lave arrangementer,

der skaber opmærksomhed om

foreningen? Er det fx den frivilliges funktion

at være fundraiser, bør det stå klart,

hvilke slags midler der skal søges. Taler vi

om kommunale midler eller små sponsorater

fra mindre erhvervsdrivende? Er det

midler, som skal anvendes til foreningens

drift, foreningens aktiviteter eller til nye

projekter?

Det bør desuden stå klart, hvad formålet

med funktionen og opgaven er: Fx hvis en

støtteforening til fordel for scleroseramte

børn beder en frivillig deltage i en indsamling,

bør den frivillige ikke alene vide, at

hans indsats støtter selve sagen, men også

hvad de indsamlede penge præcist går til:

Fx forskning, direkte behandling af barnet

eller måske til at opfylde et ønske om en

god oplevelse for et scleroseramt barn? Hvis

man ved, hvad formålet med opgaven er, vil

motivationen til at udføre den som regel

også være til stede.

SKAB SAMMENHÆNG MELLEM

FUNKTION OG FORMÅL

Det vil i mange tilfælde være oplagt at fortælle

en ny frivillig allerede ved introduktionen,

hvad man forventer af ham eller

hende. Lad os tage et eksempel: En frivillig

henvender sig til et værested for sindslidende,

der ønsker hjælp til at tage sig af

stedets brugere. Som leder kan man her

forklare den frivillige, hvad funktionen er:

Fx at være frivillig omsorgshjælper. Opgaven


kunne fx være at sørge for bespisning og

lytte og samtale med stedets besøgende. Her

kunne man desuden understrege, at det ikke

er den frivilliges opgave at give rådgivning

- det sørger stedets rådgivere for. Desuden

kan man forklare, at formålet er at give den

sindslidende et upartisk og lyttende øre, så

denne oplever en øget livskvalitet.

GIV FAGLIG STØTTE

Lederen bør også sørge for, at der er den

nødvendige faglige støtte til den frivillige i

hele forløbet i forhold til de konkrete problemstillinger,

der opstår. Her kan lederen

enten henvise til sig selv eller evt. til en

anden med de rette faglige kvalifikationer.

Lederen bør også sørge for at holde sig orienteret

om eventuelle behov

for kurser, som den frivillige

har i forhold til omgangen med

brugerne.

SPØRG IND TIL DE PER-

SONLIGE OPLEVELSER

Endelig er det en god idé som

leder løbende at spørge ind til

den frivilliges personlige oplevelser

i forbindelse med opgaven

for at sikre, at eventuelle

dårlige erfaringer kan vendes

til noget lærerigt og konstruktivt

ved hjælp af en dialog med

lederen. Ligeledes skal lederen give sig tid til

at dele den frivilliges gode oplevelser, fordi

de spiller en stor rolle for den frivilliges engagement

og forståelse for organisationens

bærende idé.

SKAB RAMMER FOR UDVIKLING

Dermed er lederens rolle ikke udspillet. Det

er nemlig en lederrolle at sørge for, at den

frivillige tilbydes den fornødne udvikling, så

man også tager hensyn til den frivilliges særlige

bevæggrunde for at engagere sig i det

frivillige sociale arbejde. En frivillig har nogle

helt særlige bevæggrunde for at melde sig.

Disse bevæggrunde tager ofte udgangspunkt

i hans eller hendes ”berørthed”. Man har

måske selv haft foreningens sag inde på livet,

eller man har familie, venner eller kollegaer,

der har det?

Uanset årsagen, har den frivillige et ønske

om at gøre en forskel, som lederen bør

være klar til at imødekomme ved at give den

frivillige mulighed for løbende at revurdere

sin funktion og opgave. Måske har den frivillige

efter et stykke tid et ønske om at skifte

funktion eller gribe funktionen an på en ny

eller anden måde? Lederen skal her være

i stand til at vurdere, hvilken indflydelse

en eventuel ændring af funktionen har på

foreningens sag, eller om der er en god

grund til at ændre på funktionsbeskrivelsen

som følge af den frivilliges egen personlige

udvikling i foreningen. Således sikrer man

også, at den frivillige får plads til at fortolke

sit eget arbejdsfelt i organisationen.

Frivillige i Kirkens Genbrug i Frederikssund.

Foto ando.

AT GÅ BALANCEGANG

Overordnet set skal lederen således balancere

mellem at skabe en entydighed

omkring organisationens bærende idé og

samtidig sørge for, at den frivillige har den

nødvendige frihed i sin funktion til at fortolke

idéen i sit konkrete arbejde. Måske er

målet for lederen at styre mindre frem for

mere i de frivillige sociale organisationer?

Måske er plads til tvivl og eksperimenteren

netop vejen til innovation og menneskelig

udvikling - det stof som de frivillige sociale

organisationer er gjort af?

Artiklen blev første gang bragt på www.frivillighed.dk

i 2009. Center for frivilligt socialt

arbejde afholder mange gode kurser for frivillige,

som kan findes på hjemmesiden.

5


Samarbejdet med

de frivillige

– en udfordring og

en glæde

Af besøgstjenesteleder Helle Engelsborg Olsen og

sognemedhjælper Maibritt Iversen

Redaktionen har bedt to, der begge arbejder

primært sammen med frivillige og har en ledende

rolle i forhold til de frivillige, om at dele

deres tanker og overvejelser. Det er Helle Engelborg

Olsen, der er leder af Samvirkende

Menighedsplejers centrale besøgstjeneste med

basis på fælleskontoret i Valby og konsulent

for sognene, samt Maibritt Iversen, der som

sognemedhjælper ved Margrethekirken i Valby

står for diakoni i sognet, bl.a. besøgstjeneste

og legestue.

Helle fortæller:

Det offentlige skal spare. Fokus øges på frivilligt

arbejde. I Samvirkende Menighedsplejer

mærkes dette. Vi inviteres af kommunen til

arrangementer for kommende pensionister,

hvor der gøres PR for det frivillige arbejde

6

for at få nye frivillige til at melde sig. Frivillig

arbejdskraft er eftertragtet.

Har man lyst, er der masser af muligheder

for at bruge tid og kræfter på meningsfyldt

frivilligt arbejde. Frivillige vælger et sted,

hvor indsatsen giver mening for den enkelte.

Et sted, hvor det er godt at være. Et sted,

hvor stemningen er god, og hvor man kan

føle sig godt tilpas.

UDFORDRINGER FOR

KOORDINATOREN

Frivillige er meget forskellige. Det kan være

meget udfordrende og spændende at være

koordinator for frivillige. Som koordinator

må man brænde for sagen og finde glæde i

at støtte de frivillige og se dem blomstre i

deres meget forskellige frivillige udfordringer.

I samarbejdet med frivillige er det vigtigt

at holde sig for øje, at frivillige skal plejes,

opmuntres og støttes på forskellig vis, for

at man kan fastholde deres lyst og mod på

at arbejde frivilligt.

Samarbejdet mellem frivillige og ansatte

er en særlig udfordring for mange frivillige

organisationer. Men et velfungerende samarbejde

kan i høj grad styrke vores indsats.

Man kan med fordel afklare ansattes og fri-

Maibritt Iversen (tv) sammen med en af de

meget flittige frivillige i Margrethe Sogn

Jytte Mortensen. Foto Malene Flensborg


villiges indbyrdes roller og forventninger,

så der er en tryg ramme for alle, når en

opgave skal løses.

SOGNEMEDHJÆLPEREN OG DE

FRIVILLIGE

Maibritt fortæller: Jeg er sognemedhjælper

i Margrethekirken i Valby. En stor del af mit

arbejde er at samarbejde med frivillige, f.eks.

i besøgstjenesten. Jeg oplever, at inddragelse

af frivillige gør kirken mere levende og

nærværende for hele menigheden. Kirkens

diakonale arbejde bliver beriget og sjovere

med inspiration fra de frivilliges forskellige

kompetencer og personligheder. Jeg medtænker

frivillige i alle aktiviteter, hvis det

er muligt. Jeg har efterhånden et netværk,

hvorfra jeg rekrutterer frivillige, og hvor

jeg kan søge råd og støtte til det diakonale

arbejde.

HVORDAN KOMME I GANG?

Til besøgstjenesten har jeg haft stor gavn af,

at jeg sammen med et nabosogn tog kontakt

til Samvirkende Menighedsplejer. Her fi k

vi introduktion og konkret vejledning til,

hvordan man opretter en besøgstjeneste.

I den efterfølgende periode har det været

udbytterigt at sparre med Samvirkende Me-

Legestuen i Margrethe Sogn i fuld

gang med de to frivillige,

Anne Lindsby og Jytte Mortensen.

Foto Maibritt Nygaard Iversen

nighedsplejers konsulent, når der

opstod behov.

Derudover bruger jeg frivilligjob.

dk til at søge frivillige. Dette er en

hjemmeside, hvor frivillige kan søge

job, og hvor organisationer kan

oprette en annonce. Jeg oplever,

at jeg kan søge frivillige bredt og på

tværs af kirkens aktiviteter, f.eks.

ved at sende en forespørgsel via

mail. Man skal aldrig være bange

for at spørge om hjælp.

VIGTIGT I FORHOLDET TIL

DE FRIVILLIGE

Min udfordring er i høj grad at få

øje på den enkeltes ressourcer og

interesser. Jeg skal være parat til

at ville uddelegere opgaver og acceptere,

at opgaver kan løser forskelligt. Samtidigt

kræves tid, tålmodighed og evne til at være

nærværende og støttende. Frivillige skal

anerkendes og påskønnes. Det er vigtigt at

få sagt tak, samt at lytte til den enkeltes oplevelser.

Plejen af de frivillige kan også være

en lille personlig gave ved en særlig lejlighed,

fællesspisning, en opringning i svære eller

glædelige stunder, julefrokost, osv.

Helle Engelsborg Olsen (nr. tre fra venstre) og nogle af hendes

frivillige besøgsvenner med en stand om Samvirkende Menighedsplejer

ved Seniormessen i Valby. Foto Christian Smedegaard

7


På ferie med

Folkekirkens Feriehjælp

8

I Gilleleje har

feriedeltagerne

fra Tingbjerg

fået sig en flot

”korskage”.

Børnene leger på stranden ved Marielyst.

Rigtig mange børnefamilier var i uge 26 og

27 på ferie i Gilleleje, Marielyst og Karrebæksminde

med Folkekirkens Feriehjælp.

Der var stor glæde og tilfredshed med opholdet.

Koordinator af Folkekirkens Feriehjælp i

Samvirkende Menighedsplejer, Bitten Petersen,

har sendt os disse fotos med lidt

tekst.

Der hygges i feriehytten.

Så er der gang i hoppeborgen

- fra Karrebæksminde.


Velfærdsstat, civilsamfund

og Folkekirke

af generalsekretær

Kirsten R. Laursen

Mange sogne er de seneste år begyndt at

prioritere menighedens sociale indsats højere

end tidligere. Menighedsråd arbejder

med målsætninger for sognenes diakoni, og

nye menighedsplejer opstår. Denne nye forpligtelse

ledsages i Folkekirken af en stigende

erkendelse af, at det danske samfund igen har

mere brug for en indsats fra civilsamfundet.

KIRKEN OG DEN LOKALE VELFÆRD

Folkekirkens menigheder står stærkt som

aktører i det civile samfund, af historiske årsager.

Lokalt har sognene, med præsten som

øverst ansvarlig, helt fra reformationstiden

haft et stort ansvar lokalt for undervisning,

sundhed og hjælp til fattige, ikke mindst på

landet. I flere århundreder stod præsten som

kongens lokale repræsentant for varetagelsen

af dette ansvar. Tanken var, at alle havde

krav på præstens opmærksomhed, fordi alle

er omfattet af Guds nåde. Med den stigende

demokratisering af landet i løbet af det 19.

årh. erstattedes præsten gradvist af andre

lokale samfundsstøtter, der fik ansvar for de

nævnte områder. Kirkeligt set begrundedes

denne udvikling med en påpegning af Luthers

tanker om det almindelige præstedømme.

En rest af dette var sognerådene, som de ældste

af os endnu erindrer. Denne decentrale,

nære kommunale styreform erstattedes i

1970 af storkommunerne, og i 2007 blev disse

kommuner endnu engang lagt sammen i de

98 meget store kommuner. Centraliseringen

af styreformen har efterladt lokale tomrum,

der ikke mindst efter den seneste kommunalreform

begynder at blive mærkbare også

på social- og sundhedsområdet. Hjælpen er

ikke mere at finde lige om hjørnet.

Hvordan gik det med kirkens varetagelse af

sin vigtige rolle på områder som undervis-

ning, sundhed og hjælp til fattige? Præstens

aktive rolle som samfundsaktør svandt væk,

og demokratiseringen af kirkens arbejde nåede

en milepæl med menighedsrådsloven af

1903. Forinden var der i tilknytning til mange

kirker i de større byer opstået menighedsplejeforeninger,

der ligesom menighedsrådene

åbnede mulighed for dygtige lægfolks indsats

i sognene, her på det sociale område.

VELFÆRDSSTAT OG CIVILSAMFUND

Velfærdsstatens udvikling fra ca. år 1900 kan

forklares ud fra mange faktorer: Bøndernes

stigende indflydelse, industrialisering,

skærpet social bevidsthed i arbejderklassen,

stigende politisk bevidsthed om værdien af

en offentlig omsorg, brede politiske forlig

herom på mange områder, kvindernes indtog

på arbejdsmarkedet og det offentliges overtagelse

af pasning af de ældre og børnene.

Dertil kommer kirkens praktisering af omsorgen.

Foruden menighedsplejernes indsats

i de større byer opstod også mange diakonale

institutioner omkring år 1900.

Vi ved alle, hvordan det gik: Stat og kommune

overtog i stigende grad omsorgen for

de udsatte samfundsgrupper. Indsatser, ofte

udviklet og praktiseret af kirkelige organisationer,

blev gradvist overtaget af kommunerne.

Hattedamernes arbejde blev professionaliseret

under offentlige rammer og med

skattefinansieret økonomi. En ny sociallov

fra 1933 blev en milepæl for velfærdsstaten.

Den realiseredes dog først for alvor efter 2.

verdenskrig og op gennem 50’erne, 60’erne

og 70’erne.

Fra midt i 70’erne kom der imidlertid en stigende

bevidsthed om, at skattebetaling ikke

mere var populært hos alle, og at det offentlige

ikke til fulde magtede omsorgsopgaven.

Dette er blevet mere synligt gennem de seneste

årtier: En medborger, man får løn for

at tage sig af, og som får en omsorg, i stigende

9

Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk

Gemmesider


grad beregnet ud fra minimale økonomiske

principper, står i fare for at blive en sag og

ikke et medmenneske, man behøver at have

et personligt forhold til. Og ressourcerne

anvendes skævt, således at for stor en del

anvendes på administration og kontrol og

for lidt på den nære omsorg. Samtidig peger

demografien i den forkerte retning med kommende

årtiers stærke stigning i ældrebefolkningen

og små generationer af skatteydere

til at betale for dem.

Politikerne begyndte derfor med stigende

intensitet op gennem 80’erne og 90’erne

at skele til det civilsamfund, man før havde

tænkt sig at overflødiggøre. En ny sociallov

i 1998 slår fast, at kommunerne har en forpligtelse

til at arbejde samme med de frivillige

organisationer. Disse lever stadig og er

blevet udvidet med en helt skov af interesseorganisationer,

der varetager bestemte

udsatte gruppers rettigheder.

KIRKENS ROLLE I CIVILSAMFUNDET

Mange kirker har tilpasset sig den offentlige

velfærdsstat med den fejlagtige begrundelse,

at kirkelig passivitet på det sociale område er

god lutherdom. Samtidig er der en stigende

verdsliggørelse med et årligt frafald fra Folkekirken

og med tilflytning af mange af fremmed

etnisk afstamning og med et ikke-kristent eller

ikke-folkekirkeligt tilhørsforhold. Frygten

for disse fremmede kulturer og religioner

får politikere til at mene, at enhver religiøs

gruppering, herunder Folkekirken, bør privatiseres

og ikke være en del af det offentlige

rum. At være dansk er ikke mere ensbetydende

med at være kristen. I den multietniske

og verdsliggjorte kultur, der er ved at opstå

i Danmark, ses Folkekirken mere og mere

som en ubetydelig aktør. Enhedskulturen er

under opløsning.

Midt i dette bliver sognene nu mere bevidste

om kirkens sociale rolle. Hvorledes skal man

håndtere dette over for de nævnte udfordringer?

Kirkerne skal tage invitationen til

civilsamfundet om at træde i karakter på det

sociale område positivt op, i en stolt erindring

om, at det danske demokrati og den

10

danske velfærdsstat klart – også – hviler på

kristne forudsætninger. Vi har en værdifuld

arv at løfte. I stedet for at forlade det politiske

rum skal Folkekirken vise sit universelle

sindelag og være villig til et samarbejde

med alle, der ønsker at hjælpe mennesker

i nød: Stat og kommune, andre kristne og

humanitære organisationer og også gerne

organisationer med en helt anden kulturel

og religiøs baggrund end den kristne. Det

skal man gøre i en tryg viden om, at Guds

nåde er for alle.

Kirkens rolle står ikke til at rokke, selv om

man må tilpasse sig nye tider. Afgørende er

det at fastholde Folkekirkens værdier som

et fyrtårn for det, man gør som kristen og

som menighed. At fastholde det kristne menneskesyn

motiverer og giver engagementet

til at gøre en forskel. En kristen socialarbejder

udfører ikke nødvendigvis opgaver,

der skiller sig ud fra andre socialarbejderes

opgaver. Det afgørende er, at man er kristen

og ser sin selverkendelse, tvivl, sit mismod

eller mod, sin glæde, taknemmelighed, sorg

og bekymring ind i en sammenhæng, hvor

man altid finder et svar. Et svar, der fortæller

én, at man har en forpligtelse, at det andet

menneske er lagt i ens hænder, og at dette

medmenneskelige forhold er af uvurderlig

betydning for begge parter.

I sognene skal menighedens ildsjæle skabe et

kirkens civilsamfund. Man skal samarbejde

med alle, der ønsker et samarbejde – uden

at glemme, hvor man står. Man står trods

alt stærkt, med kirkerum og sognehus, med

ansatte og menighedsråd og menighed. I det

decentrale tomrum, der er kommet med de

seneste kommunalreformer, skal Folkekirken

kende sin forpligtelse og sin besøgelsestid.

I stedet for at lukke og slukke, når

kirkerne bliver for tomme, skal man åbne

dørene og gå ud. Man skal arbejde for at lade

civilsamfundet udfolde sig med basis i kirke

og menighed med netop den hjælp og støtte

til udsatte grupper, man finder at have brug

for i sit nærområde. Her er en af de veje,

Folkekirken skal følge for at gå en frugtbar

fremtid i møde.


Sådan får du bladet Sammen

På grund af stigende portoudgifter og en

generel stram økonomi er det ikke længere

alle, der kan få bladet Sammen gratis.

Fra 2010 modtager følgende bladet uden

betaling: Én person fra medlemsmenighedsplejerne

og fra menighedsrådene med

samarbejdsaftale, nemlig formanden for hhv.

bestyrelsen og menighedsrådet. Desuden

modtager alle landets præster, sognemedhjælpere

og kirkekontorer, samt institutioner

og genbrugsbutikker tilknyttet SMP,

personlige støttemedlemmer og bidragydere

og endelig personer, der udfører særlige

opgaver for SMP, bladet gratis.

Gratis udsendelse af bladet er bortfaldet for

følgende: For formænd for menighedsråd,

der ikke har aftale om samarbejde med Samvirkende

Menighedsplejer, for menighedsplejernes

bestyrelsesmedlemmer, bortset

fra formanden, og endelig for personer, der

fi k bladet tilsendt uden en af ovennævnte

tilknytninger.

Ønsker man at abonnere på bladet, kan

henvendelse ske på tlf. 36 46 66 66, eller

på smp@menighedsplejer.dk. Et abonnement

(med 4 numre pr. år) koster 200 kr.

om året.

Bestilling af temanumre:

Endvidere kan man, så længe oplag haves,

købe tidligere temanumre af Sammen (indhold

20 sider) til 5 kr. pr. stk. + porto for

forsendelse. Temanumrene kan f.eks. anvendes,

hvis man i en menighed ønsker at

orientere sig om et bestemt emne inden for

sognediakonien, måske i forbindelse med en

målsætningsdebat eller i en studiekreds.

Ved postforsendelse skal bestillingen af

blade være på mindst 5 stk. I vore publikationer

behandles temaerne ud fra forskellige

synsvinkler (socialpolitisk, fagligt og diakonifagligt)

og med inddragelse af erfaringer

fra sognene.

Følgende temanumre kan stadig købes

– med begrænset oplag:

2010/2: Kampen mod fattigdom og social

eksklusion

2010/1: Synlighed og nærvær i menighedsplejernes

arbejde

2009/4: Frivillighed i Folkekirken – kirken

og de ældre

2009/2: Kirkens frivillige og deres plads i

samfundet

2009/1: Frivillighed og sognediakoni er tæt

forbundet

2008/4: Glæden – som lys i mørket

2008/3: Ældreomsorg – en menighedsplejeopgave

2008/2: Samvirkende Menighedsplejers

kristne profi l

2008/1: Menighedsplejernes Socialtjeneste

Ønsker man at orientere sig nærmere om

bladenes indhold, fi ndes de på www.menighedsplejer.dk,

hvorfra det også er muligt at

downloade dem.

Ved bestilling af temanumre rettes henvendelse

på tlf. 36 46 66 66 eller på

smp@menighedsplejer.dk

11


Gemmesider

Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk

Få ny og inspirerende

information

– helt gratis

I juni lancerede vi Nyhedsbrevet e-Sammen – et elektronisk magasin, der vil udkomme

ca. 10 gange om året.

Hvert nummer vil indeholde aktuelle artikler, god inspiration, mulighed for anmodning

om støtte, tilbud om kursus og meget mere.

Hvis du ikke allerede får e-Sammen, kan du tilmelde dig nu. Det er både nemt og gratis,

og du kan til enhver tid afmeldes igen.

Husker man at være god ved sig selv, har man mere overskud til at være god ved andre.

Derfor: Hvis du er blandt de første 100 personer, som tilmelder sig e-Sammen, vil du deltage i

lodtrækningen om 10 wellnesspræmier af en værdi på kr. 200,-.

Lodtrækningen foretages d. 1. oktober, så du kan stadig nå at være med. Vindere får

besked via e-mail.

Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside: www.menighedsplejer.dk eller på telefon 36

46 66 66.

Velkommen til!

Bestil hæfte til

inspiration

”Inspiration & Idéer – til liv og vækst i menighedens

diakoni”: Et hæfte med foredrag,

undervisning, debatoplæg, workshops samt

særlige medlemstilbud fra Samvirkende Menighedsplejer.

Kan bestilles tlf. 36 46 66 66 eller på e-mail

smp@menighedsplejer.dk, eller downloades

fra www.menighedsplejer.dk/Materialer

12

Bliv personligt støttemedlem af

Samvirkende Menighedsplejer

Tilmeld dig som personligt medlem for 300 kr. om året og støt en god sag. Som

personligt medlem inviteres du til Årsmødet, du får sendt bladet ”Sammen” 4 gange

årligt, og du kan tilmelde dig kurser og møder med rabat. Henvendelse på tlf. 36

46 66 66 eller på e-mail smp@menighedsplejer.dk. Se også www.menighedsplejer.

dk om medlemsfordelene.


Ferie i skønne Jylland

Tekst og foto: Vibeke Bach Hansen,

sognemedhjælper ved Bangsbostrand Kirke ,

Uge 27 var Rødhus Klit Feriecenter rammen

om 39 familiers ferie gennem Folkekirkens

Feriehjælp. Fælles for alle familierne var, at

de ikke havde mulighed for at komme på

ferie, hvis ikke de havde fået dette tilbud

fra deres sogn.

Ugen bød på udfl ugt til bl.a. Fårup Sommerland,

Blokhus og dyrepark. På Rødhus

Klit feriecenter blev badeland, legeplads,

sportsplads og strand fl ittig brugt af både

børn og voksne.

Til Rødhus Feriecenter skal der lyde en stor

tak for god og venlig service hele ugen.

Hygge!

På ferien var der aktiviteter for enhver smag.

Sol og sommer og ferie i klitterne.

At sidde ved bålet og lave mad er en glæde for alle.

13


At hverve, fastholde

og pleje frivillige

Foto Rune Hansen

Af sognepræst

Erik Ladegaard,

Holstebro kirke

AT MØDES OM NOGET STØRRE

Gudstjenesten er for mig det vigtigste sted

for både hvervning, fastholdelse og pleje

af frivillige. Her mødes menigheden nemlig

igen og igen i fælles lytten til noget større

og vigtigere. Side ved side, vendt i samme

retning mod alteret er menigheden stillet

under samme tiltale og tilsagn. Her er der

trøst og nyt mod til hver enkelt. Og her

stilles den enkelte overfor den samme appel

om at gøre dagligdagen til en gudstjeneste.

Vi kaldes. Hverves. Og vi fastholdes. Den

samme godhed, der antager os, sætter os

i tjeneste. Og her plejes vi. Kirkens Herre

gør stadig brug af fejlende, skrøbelige mennesker.

Studiekredsen kan også både hverve, fastholde

og pleje frivillige. Studiekredsen kan

nemlig have de samme egenskaber som

gudstjenesten, hvor den enkelte ikke står

overfor andre mennesker, men bliver stillet

overfor noget større – Gud. Det sker,

hvor studiekredsen fungerer som et besøg

på en kunstudstilling. Her belærer den ene

ikke den anden. Nej, her står vi side ved

side overfor et fælles objekt – maleriet. Så

sætter den ene sine ord på oplevelsen, og

den anden sætter derefter sine ord på sine

iagttagelser. Pludselig står begge i et fælles

forsøg på at lytte til hinandens oplevelser.

Nej til at belære, ja til at berige. Og så sker

det fantastiske, at det tredje – det større

– Gud - sætter sig igennem og hverver, fastholder

og plejer ...

Menighedsrejsen kan også både hverve,

fastholde og pleje. Vores erfaring er: Hvis

14

vi tilbyder kursus i kristendom og derefter

tager af sted for at se det, vi studerede og

diskuterede på kurset, så sker der automatisk

en hvervning, en fastholdelse og en pleje

af frivillige. Så vil vi nemlig gerne mødes igen

til et nyt kursus, og så vil vi gerne diskutere

nye emner og se nye steder. Og på denne

måde opstår der relationer, og det bliver

sjovt og dejligt at stå i bod sammen til årets

jule- eller sommermarked ...

GENBRUG OG FRIVILLIGE

Genbrugsbutikken kan også hverve, fastholde

og pleje frivillige. Hele tiden er der medborgere,

der lægger vejen forbi i genbrugsbutikken.

Ind i mellem gør de et kup. Andre

gange bliver de selv ”kuppet” af tanken om

at kunne gøre en forskel. Hvem kan ikke

blive i godt humør, når man hører, at der er

frivillige, der bruger en bunke tid på at samle

penge ind til for eksempel samtalegrupper

for børn og unge i sorg eller samtalegrupper

for børn og unge i skilsmisse.

Fra tid til anden er der også nogle, der

bliver ”kuppet” til at blive frivillige medarbejdere.

Og så er man pludselig sat på

tøjgruppen, møbelgruppen eller ting- og

sagergruppen. Man er blevet en del af et

lille univers med frivillige arbejdere og

frivillige ledere. Og pludselig bliver man

inviteret til kursus i ”Liv i kludene”, og så

er man måske ved at skifte fra ”arbejder”

til ”leder” i butikken. Ja, man kan ”komme

så langt ud”, at en ”genbrugsgudstjeneste”

kan give mening, selvom man ikke har sat

sine ben i det hus i mere end fyrre år. Og

så er ordene hvervning, fastholdelse og

pleje af frivillige jo igen i brug.

SPISEFÆLLESSKABER

Spisefællesskaber kan også både hverve,


fastholde og pleje frivillighed. Mange ældre

medborgere vil meget gerne deltage i spisefællesskaber.

Man spiser simpelthen mere,

når man gør det i fællesskab med andre. Der

bliver også lagt mere kærlighed i maden, når

der er flere om at spise den. Og man kan

jo vælge at komme i god tid, så man kan få

sin plads eller få sin sludder med de andre

eller være med til at købe ind, skrælle kartofler,

sætte på bordet eller være med til

at rydde op bagefter. Og så kan ens borddame

måske have brug for, at man kommer

forbi og kigger på hendes computer eller

drikker hendes kaffe. Så går der en lige linje

fra spisefællesskabet til at blive besøgsven

eller besøgsvært. Og hvad sker der: jo, man

er blevet en del af et gensidigt forpligtende

fællesskab.

ET UTAL AF SPÆNDENDE OPGAVER

FOR FRIVILLIGE

Man kan også bare tage på konfirmandlejr og

blive konfirmeret og tage på næste lejr som

ungleder, og året efter igen som ungleder,

og året efter måske som voksenleder. Og

stille og roligt ved man, hvordan man gør,

og stille og roligt bliver man en del af en

årsplan, så man glæder sig til at blive regnet

med året efter. En glad årlig forpligtelse. Mad

og opgaver og fællesskab er med til både at

hverve, fastholde og pleje ...

Eller man kan kontakte det lokale krisecenter

og melde, at man da godt kan have en

flygtning boende en periode. Og så gælder

det jo bare om at finde relevante danske

tilbud af kirkelig og folkelig art, der hver på

sin måde medvirker til integrationen. At få

øje på behovet er næsten det samme som

at blive hvervet og fastholdt i opgaven. De

menneskelige glæder og gevinster virker

som belønning og pleje.

Mange frivillige vælger at arbejde i en

genbrugsbutik, hvor de både oplever

fællesskabet blandt medarbejderne

og er med til at samle penge ind til

Samvirkende Menighedsplejers

arbejde. Foto Søren Knudsen.

Eller man kan tage på ferie sammen med

familier, der er økonomisk svage. Tænk at

se glæden over et barn, der for første gang

får en is med farvet papir. Tænk at se en

mors glæde over for første gang at kunne

tage i Sommerland med sine børn. Har man

først været med én gang, så er man vistnok

hvervet og fastholdt for mange år frem i tiden.

Og når man har været på ferie sammen,

så vil man måske også gerne pleje venskabet

ved at mødes flere gange i løbet af året.

Eller man kan begynde at synge med babyerne

til babysalmesang, så kommer de

senere trillende som orlovsfartøjer til legestuen,

og senere igen sidder de og lytter

med på bibelhistorien ved spaghettigudstjenesten.

Der opstår venskabsforbindelser,

og der hverves til frivillighed. Brugere bliver

til frivillige.

Eller man kan oprette en menighedspleje,

hvis forpligtelse det er dels at finde på nye

diakonale tiltag, og dels at finde eller rejse

økonomiske midler, så idéerne kan blive til

virkelighed. Gang på gang kan man glæde

sig over, at når frivillige får opgaven eller

ejerskabet til idéerne, så sker der noget, så

bliver det hjertesager, der i sig selv er med

til at fastholde og pleje frivilligheden.

Eller man kunne ... hvad som helst. Her hos

os har vi altid sagt: Der bliver menighed i

samme grad som menigheden ønsker det.

Hvad jeg mener, er, at hvis en idé kun er

en god idé for præsten eller lederen, så

skal man bestemt ikke gå i gang med opgaven.

Men hvis en idé er en god idé for

flere, så gælder det bare om at gå i gang,

for så er der en chance for, at vi i fællesskab

kan bliver større og stærkere og flere. For

så sker der i og med forsøget på at gøre

drømmen til virkelighed en hvervning og en

fastholdelse. Og så plejes og vedligeholdes

frivilligheden.

Erik Ladegaard er næstformand i Samvirkende

Menighedsplejers Fællesudvalg

15


Kirkens sociale samvittighed

af sognepræst Birgitte Lindegaard Sneum, Simeon -

Sankt Johannes Sogn, Nørrebro

Diakoni: af græsk, diakonia, betyder ’tjeneste’,

’det at gå imellem’. Man taler om kirkens

diakonale arbejde og mener hermed det sociale

arbejde, der udgår fra enhver af landets

2.534 kirker. Det sociale arbejde, eller helt

korrekt det kristelig-sociale arbejde, idet

man naturligvis tænker på Kristus. For han

nøjedes ikke med at prædike, han omsatte

ordene til virkelighed.

Det nytter ikke at læse julevangeliet med

nok så klar røst for den enlige mor, der ikke

har fem flade ører til at holde jul for. Og det

nytter ikke at sige til det ensomme menneske

uden familie og venner, at ”Gud er med

dig, så det skal da nok gå alt sammen.” I det

første tilfælde må der en julekurv eller en

check på bordet. I det andet tilfælde er det

måske en besøgsven, kirken kan være med

til at finde. At kirken har et socialt ansvar,

er indlysende.

AT VÆRE BROKIRKE

At være kirke er mangt og meget. At være

kirke på Nørrebro er måske endnu mere.

For kirkerne i Nørrebro Provsti, såvel som

16

kirkerne i byens øvrige brokvarterer, ligger

i Danmarks tættest befolkede områder med

stor spændvidde over etniske minoriteter,

garvede ældre fra den gamle arbejderklasse,

unge familier med gode jobs, trendsettere

og narkomaner, ludere og lommetyve, arbejdsløse

og studerende, alkoholikere og

akademikere.

PLADS TIL ALLE

Den multietniske sammensætning gør det

bestemt ikke kedeligt at gå tur på Nørrebrogade.

Brogethed og mangfoldighed forudsætter

på den ene side respekt for sit medmenneske

og sin nabo. Men på den anden side er

der paradoksalt nok også stor risiko for at

bukke under og forsvinde i mangfoldigheden

og ind i ensomhed, isolation og misbrug. Vi

er kirke for alle og ikke mindst for de sidste.

Det mærkes konstant i det daglige arbejde

og i særdeleshed op mod jul. Derfor er det

at være kirke på Nørrebro i høj grad at gå ud

og tage sig af sit medmenneske, eller rettere

være der på rette tid og sted. Det er ikke

sjældent, at en bedemand ringer og spørger:

”Kan du tage dig en kommunal på tirsdag?”

En bisættelse som sandsynligvis er uden følge.

Pårørende har været efterlyst i avisen, men

ingen har meldt sig. Måske kommer der alligevel

nogle og sætter sig ind i kirken. Fra

bænken eller værtshuset. Vi synger, og ritualet

lyder, og ved fælles hjælp bærer vi kisten

ud. Når ingen andre er der, er kirken der!

KØD PÅ BORDET

”Og Ordet blev kød”, står der i Johannesevangeliet

(Joh. 1, 14). Det nytter ikke, at alle

de dyre ord om Guds kærlighed til mennesket

og tilgivelse mennesker imellem bliver

inde i kirkerummet. Det må ud og gavne

og gøre godt. Det var sådan set meningen

med det hele! Der er ikke noget, der bare

må blive ved snakken! Derfor kom torsdags-

Der laves mad og hygges

på Prinsessen.


spisningerne i Simeons Kirke i gang. Derfor

åbnede provsten dørene juleaften for mange

år siden og gør det stadig. Og derfor har vi

værestedet Prinsessen. For det var dét, der

var brug for.

Hver torsdag fra den første torsdag i oktober

til og med Skærtorsdag i det følgende år

bliver ordet til kød i bogstaveligste forstand

i Simeons Kirke. Der kommer kød på bordene

i salen. Idéen blev født i 1993 og har

støt og roligt vokset sig til kirkens særlige

kendemærke. Enhver er velkommen, og

konceptet lyder: Man samles og spiser kl.

18, og de som har lyst, går med ind i kirken

til en lille aftensang kl. 19. Og stort set alle

har lyst. Præsten prædiker kort, organisten

spiller, og der synges. Det er et stort apparat,

der hver torsdag sættes i gang. Maden,

som regel en god, dansk, traditionel og tyggevenlig

ret, tilberedes og serveres af frivillige

madhold. Andre frivillige dækker borde

med dug, stearinlys og glas, mens andre igen

tager opvasken. Der kommer omkring 80,

salen er fyldt, og kommer der flere, bliver

et ekstra bord stillet op. En middag inklusiv

1-2 glas vin eller vand og en kop kaffe ovenpå

koster 20 kr.

Netværk opstår. Når Tove, Kaj eller ”ham

med den ene arm” ikke har været der et

par gange, spørges der. Torsdagsspisningen

er i sig selv et netværk. Man skal noget om

torsdagen. Hen og spise i kirken. Når der

kommer nye ansigter, er det vigtigt at være

opmærksom på, at der gøres plads, fysisk såvel

som mentalt, for hvor der spises sammen,

bliver man også nemt sammenspiste.

PRINSESSEN

Henne om hjørnet, nede i kælderen ligger

værestedet Prinsessen. Stedet fungerer i et

samarbejde mellem Simeons Kirkes menighedspleje

og Jagtvejskarréen, et kommunalt,

boligsocialt tiltag. Kirken har ansat en

daglig leder samt en lønnet medarbejder. I

åbningstiden er der gratis frisksmurt rugbrød

og franskbrød, ost og pålæg, kaffe og te og

dagens aviser.

Alle er naturligvis velkomne i Prinsessen. Der

kommer flest enlige mænd, og også præsten

kigger forbi. Præstens tavshedspligt påhviler

i lige så høj grad de ansatte såvel som de

frivillige hjælpere. Ikke mindst her er den

vigtig! For der fortælles meget, og der er tit

et hjerte, der er ved at briste og må lettes. Og

det er ikke altid småting, der kommer ud.

UDSTØDT

Prinsessen er et fint navn. Alle, der bor i

Prinsesse Charlottes Gade, har sikkert gjort

sig den ulejlighed at finde ud af, hvem lige

prinsessen var – altså Prinsesse Charlotte.

Hun var kvinden, der blev gift med Kong

Christian d. 8. var mor til Frederik d. 7. Det

fortælles, at hun havde svært ved at indordne

sig og affinde sig med de gældende normer

og regler,og at hun derfor en dag blev forvist

fra hoffet, sendt til Horsens uden sit barn

og senere endte sine dage i Italien og døde

dér. Der er mange historier om mennesker,

der sættes udenfor. Et værested er med til

at modvirke social udstødelse og personlig

isolation. Er med til at opbygge selvværd og

skabe fælles rammer og socialt samvær. At

støtte og vejlede den enkelte efter behov.

Prinsesse Charlotte blev aldrig dronning.

Hun levede sit eget liv og betalte prisen for

det. Som mange af brugerne i Prinsessen.

BESØGSTJENESTE

Når man ikke er særlig mobil enten på grund

af handicap eller alderdom, bliver man nemt

endnu mere ensom, end man måske var i

forvejen. Det førte i 2004 til, at Simeons

Kirke oprettede en besøgstjeneste med en

håndfuld besøgsvenner parate til at gå ud på

hjemmebesøg. Det er altid knald eller fald,

når en besøgsven og besøgsmodtager skal

parres, men succeshistorierne fortæller, at

det sagtens kan lykkes.

At knytte mennesker sammen, skabe forbindelse

og netværk, at lytte på historier og at

hjælpe med et legat ved akut opstået nød,

kort sagt at give håb og nyt livsmod til det

trængte menneske, er menighedsplejens opgave.

Ved Simeon - Sankt Johannes Sogn er

der fra gammel tid menighedsplejer med hver

deres indsamlede midler. En bestyrelse sørger

for efter bedste evne at fordele de trods

alt sparsomme midler. I menighedsplejen er

mange idéer blevet undfanget: ”Hvad med at

prøve –”, eller ”Vi kunne da også –” og med

tiden er de blevet til virkelighed.

17


Folkekirkens Ældrenetværk

Livsanskuelse for frivillige ældre med vilje til at gøre en forskel

Vil jeres sogne gerne tilbyde undervisning om nogle vigtige livsemner, der engagerer den

enkelte? Vil I gerne i gang med frivilligt socialt arbejde? Eller vil I udvikle noget nyt, eventuelt

i samarbejde med andre sogne?

Har I lidt erfaring med frivilligt arbejde, og har I mod på mere?

Kunne I tænke jer at sætte ord på og lære mere om kirkens sociale arbejde (diakoni)?

Vil I gerne prioritere ældres indsats for og sammen med andre ældre, og være med til at

sætte en nye Folkekirkens ældrebevægelse i gang?

Samvirkende Menighedsplejer tilbyder i samarbejde med L’earn et kursus i faget Livsanskuelse,

Almen Voksenuddannelse. Varigheden af kursusforløbet, der foregår lokalt, kan

aftales. Kurset forenes med igangsætning af frivilligt socialt arbejde, eller kursusdeltagerne

inddrages i allerede eksisterende frivilligt socialt arbejde. Kurset, der aftales med de lokale

arrangører, indeholder blandt andet:

• Menighedens sociale arbejde

• Livstydninger

• Identitet

• Etiske positioner

• Staten, individet og menigheden

• At leve, at lære og at handle til gavn

Frivilligt socialt arbejde under igangsætning i sognene kan tilrettelægges med vejledning

fra Samvirkende Menighedsplejer.

Henvendelse og nærmere oplysninger hos generalsekretær Kirsten R. Laursen, Samvirkende

Menighedsplejer, tlf. 36 13 06 21, eller kl@menighedsplejer.dk.

Kursusprogram kan ses på www.menighedsplejer.dk, under Bestil et kursus.

L’earn er en afdeling under Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, der rådgiver virksomheder

og organisationer om uddannelse. L’earn tilbyder selv uddannelse med særligt fokus på almen

opkvalificering. Nærmere oplysning om L’earns rolle i kurset fås hos Nanna Holm, tlf. 20 98 33

96 eller nho@l-learn.dk

På herrens mark

I samarbejde med Stiftsudvalget for Diakoni

og Sjælesorg og Kirkefondets Stiftsudvalg i

Århus inviterer Samvirkende Menighedsplejer

frivillige i besøgs- og aflastningstjenester,

væresteder m.m. til inspirationsdag

i Brabrand Sognegård:

Fredag den 17. september 2010

kl. 9.30 - 15.30

Hvad sker der med mennesket, når

det kommer på Herrens mark? Hvordan

møder vi medmennesket der?

Hovedoplæg ved sygehuspræst Ruth

18

Østergaard Poulsen, Aalborg.

Eftermiddagen byder på 3 workshops:

1. Om at møde mit medmenneske, når han

er ramt af psykisk sygdom.

2. Om oprettelse af værested for børn og

unge.

3. Om at møde børn og unge, der har mistet

en forældre.

For nærmere oplysninger se Samvirkende

Menighedsplejers hjemmeside www.menighedsplejer.dk,

eller kontakt udviklingskonsulent

Lise-Lotte Nielsen, tlf. 86 60 37 66

eller lln@menighedsplejer.dk


Stort tillykke

Den 17. september kan Den centrale aflastningstjeneste fejre 20 års fødselsdag!

I 1990 opstartede den daværende konsulent ved Samvirkende Menighedsplejer, sygeplejerske

Ellen Dalgaard Jensen den centrale aflastningstjeneste og udbredte idéen til

menighedsplejer mange steder i Danmark. Aflastningstjenesten er et tilbud til pårørende,

som passer en alvorligt syg eller døende i eget hjem.

Basiskursus

for frivillige i aflastningstjenesterne for

demente, alvorligt syge og døende

Kurset afholdes på Fjelsted Skov kro, mellem

Middelfart og Odense

Onsdag den 13. oktober til fredag den

15. oktober 2010

Det er os en stor glæde igen at kunne tilbyde

et basiskursus på landsplan for frivillige i

vore mange aflastningstjenester.

Emnerne vil være sjælesorg, omsorg for

døende, demenssygdomme og demensaktiviteter,

musik og bevægelse, Samvirkende

Menighedsplejers værdigrundlag, om at være

frivillig m.m.

Undervisere vil være sognepræst Anette

Kortegaard, ergoterapeut Mette Sønder-

Foto Rune Hansen

gaard, ergoterapeut Karen Langkjær, generalsekretær

Kirsten R. Laursen, ældrekonsulent

Nina Baun og udviklingskonsulent

Lise-Lotte Nielsen.

Medlemspris for kurset i enkeltværelse

3.000 kr. / i dobbeltværelse 2.750 kr.

For ikke medlemmer betales en merpris på

1.000 kr. for deltagelse.

For nærmere oplysninger se Samvirkende

Menighedsplejers hjemmeside www. menighedsplejer.dk,

eller kontakt udviklingskonsulent

Lise-Lotte Nielsen, tlf. 86 60 37

66 eller lln@menighedsplejer.dk

Bindende tilmelding senest den 13.

september 2010.

Tak til Anne Dorte

I 5½ år har journalist Anne Dorte Schwarz–Nielsen udført layout og journalistisk

bearbejdning af stoffet til bladet Sammen. Anne Dorte ønsker nu at stoppe på grund af

travlhed med andre gøremål. Fra bladets redaktør skal her lyde en stor tak for rigtig

godt samarbejde om bladet i denne lange periode. Kirsten R. Laursen

19


ID-Nr: 46375

Samvirkende Menighedsplejer

Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66 Fax. 36 13 06 20,

www.menighedsplejer.dk

Giro nr. 9541 - 7001797, Sydbank reg. nr. 8075, kontonr. 2018699

Send sms til 1277. skriv ”kollekt SMP” og giv dermed en gave på 50

kr. (+sms-takst).

Udbyder: FKOF c/o Areopagos Peter Bangsvej 1F, 2000 Frb. 33730033

Redaktion:

Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.)

Anne Dorte Schwarz-Nielsen (journalistisk bearbejdning, lay-out)

20

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL

MAGASINPOST

Hjertets grebethed

Der tales meget om frivilligt arbejde for tiden blandt politikerne

på Christiansborg. Og der tildeles det frivillige arbejde en positiv

værdi. Der er nemlig brug for de frivillige og deres indsats i et

samfund, hvor der bliver stadig fl ere opgaver af social karakter

at løse, men hvor de økonomiske midler fra offentlig side til at

løse de samme opgaver bliver stadig færre.

Folkekirken og de kirkelige foreninger, som har med diakonalt

arbejde at gøre, har stor erfaring med frivilligt arbejde. Der er

ingen, som bliver tvunget ind i for eksempel menighedsråd og

menighedsplejer; men folk vælger at gå ind i arbejdet og bruge

tid og kræfter på det uden at få løn for det.

Grundene kan være mange. Ønsket om at videregive til de næste

generationer, hvad de selv har modtaget fra de foregående

generationer. Eller overbevisningen om, at den kristne tro og

de gode gerninger går hånd i hånd. Men helt grundlæggende

gælder det, at de frivillige er grebet af kristendommen. Og man

kan ikke være grebet af noget, uden at det kommer til udtryk i

ord og handling.

Martin Luther mente ikke, at kristne skal være en undskyldning for

sig selv eller trække sig tilbage fra samfundslivet og lade kristendom

være begrænset til den private sfære. Kristendom handler

om at være grebet af et godt budskab fra Gud om hans kærlighed

til os. Og er vores hjerte grebet af Guds kærlighed til os i Kristus,

kan vi ikke gøre andet end at tale til andre om den kærlighed og

gøre den gældende i vores liv med hinanden på forskellig vis, for

eksempel i et engagement i en lokal menighedsplejes arbejde til

gavn for alle i et sogn.

Lars Christian Vangslev, theol. phd., medlem af

Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg

Tryk BORDING A/S

ISSN - Nr.: 1396 – 88803

More magazines by this user
Similar magazines