SIDE 06 - Union in Nordea

unioninnordea.org

SIDE 06 - Union in Nordea

************Marts////2006

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

INDHOLD:

"hvad bilder du dig ind...?"

+

3 u-fede ekstreMoplevelser

+

langt garn forbudt

+

der går Min klasselærer...

+

drøMMen blev til

virkelighed

+

bankernes ønskeseddel

+

dyrt købt - billigt til salg?

+

headhuntere dækker

over bankerne

+

sådan jager de

+

vil du på kornet?

+

Medarbejdere i håndjern

+

galleri eller bank?

S. 01

S. 02

S. 03

S. 04

S. 06

S. 08

S. 10

S. 12

S. 14

S. 15

S. 16

S. 18

+

tilbud

fra finansforbundet S. 21

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

***********************************

***********************************

***********************************

***********************************

***********************************

***********************************

***********************************

***********************************

***********************************

***********************************

***********************************

***********************************

************************************

************************************

************************************

************************************

************************************

************************************

************************************

et Magasin fra finansforbundet

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

#10

LEDER

HAR DU DET DER SKA' TIL?

± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ±

SIDE 06


16

side

********************************************************************

medarbejdere I

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

ET mAgASIN fRA fINANSfORbUNDET. NR. 10, mARTS 2006.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

UDgIvER fINANSfORbUNDET, LANgEbROgADE 5, 1411 KøbENHAvN K

ANSvARSHAvENDE YvONNE ScHANTz (DJ) REDAKTøR mOgENS AggER TANg (DJ) JOURNALIST LOUISE vESTERgAARD

REDAKTIONSSEKRETæR mETTE JENSEN

SPEcIAL gUEST STAR THOmAS NøRgAARD PEDERSEN (DJ)

DESIgN NR2154 TRYK DATAgRAf fORSIDEfOTO RIcKY mOLLOY OPLAg 13.500

På gENSYN fREDAg DEN 2. JUNI 2006

gODE IDÉER, RIS, ROS Og SKøRE INDSLAg SENDES TIL mT@fINANSfORbUNDET.DK

SæLgES OgSå I AbONNEmENT 125 KR. PR. åR (fIRE NUmRE)

ISSN 1604-0619


”HvAD bILDER

DU DIg IND...?”

**************************************

Bon er et magasin fra Finansforbundet.

Det udkommer fire gange om året og

sendes til alle medlemmer under 35

år. Andre vil kunne finde det i kantinen,

i cirkulationsmappen, på toilettet, i

skraldespanden eller hos tillidsmanden.

Har du forslag til, hvordan Bon bliver et

endnu bedre blad, eller har du idéer til

artikler, som du gerne vil læse, så send en

mail til redaktør Mogens Agger Tang på

mt@finansforbundet.dk.

Jeg har aldrig været chef. Sikkert et faktum selv ikke-troende takker Herren for.

Men det betyder ikke, at jeg ikke har ledelsesopgaver. Jeg har nemlig børn. Den

ultimative test på, om man har det, der skal til for også at klare sig i erhvervslivet.

Jeg talte engang med en ung gut, der på rekordtid var kommet meget højt op i

systemet i en af de store danske banker. Han sagde, at han først for alvor følte,

at han blev en god leder, da han fik børn.

Måske fordi børn har en særlig evne til konstant at udfordre ens tålmodighed

og teste ens evner til at motivere og kommunikere. Evner man har brug for

hver dag i et lederjob. Er man ikke helt oppe på dupperne og inde i teorierne,

kommer man til kort.

Så er det, man kan bruge endeløse timer på at få sin teenagedatter til at rydde

op på sit værelse eller på utallige gange at forklare sin 18 måneder gamle søn,

at ’neeeeeej’ ikke betyder, at han skal rykke flere knapper af fars stereoanlæg.

Bare for at nævne et par helt tilfældige eksempler.

Trods talrige ture i skammekrogen og gråd og tænders gnidsel, også fra min

søns side, er vi endnu ikke kommet til en forståelse. Parterne forhandler stadig,

hedder det vist.

Det er også ofte i de situationer, at det går op for en, hvor rystende meget man

ligner sin forældre. Pludselig trænger alle de sætninger, man selv hadede og

frygtede som barn sig på, og er man ikke varsom, vælter de gudhjælpemig

også ud af ens mund.

Da jeg var barn kunne særligt to af min fars sætninger få alt til at gå i stå: ”Skal

jeg rejse mig?” og ”eller skal jeg komme og hjælpe dig!”. Sagt i det rigtige

tonefald vidste man, at man ikke ønskede nogen af delene.

Mit eget bidrag til denne kultiverede kommunikationsform har været: ’Hvad bilder

du dig ind?’. Et spørgsmål, der er fuldstændig umuligt at svare på. Den skal

min søn nok få meget glæde af, når han får børn.

Problemet er bare at ’skammekroge’ og staccato-ordrer sjældent har den

effekt, man kunne håbe på, når man prøver dem af på voksne. Det ender som

regel i et valg mellem en arbejdsnedlæggelse og en på tuden, og et inderligt

ønske om, at nogen da for fan… snart ville finde ud af, hvordan man holder

kæft med tilbagevirkende kraft.

Heldigvis findes der andre veje til chefjobbet. Et par af dem kan du læse om,

hvis du bladrer 3-4 gange.

God fornøjelse med læsningen.

Mogens Agger Tang

Redaktør

±bON_#10

------------------

INDLEDNINg

------------------

01

±±±±±±±±±±±±±±±±±


3

U-fEDE

EKSTREmOPLEvELSER

af

LOUISE vESTERgAARD

fOTO: gETTYImAgES

BEGRAVELSER FOR SJOV

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Har du nogensinde tænkt på hvordan

det må være at vågne op i en mørk

kiste langt under jorden og opdage,

at man ved en fejl er blevet begravet?

At ligge alene i mørket og vente på

ilten slipper op, ormene æder dig og

den kolde muld omslutter dig? Går

du rundt som H. C. Andersen og frygter

at blive levende begravet, er dette

nok næppe noget for dig. Skulle du

derimod få lyst til en ekstrem oplevelse

ud over det sædvanlige, skulle

det være muligt allerede til sommer,

hvor de første betalende kunder

bliver lagt i graven Den hollandske

idemand Eddy Daams tilbyder nemlig

den noget mærkværdige oplevelse

hjemme i sin have. For 75 euro bliver

man lagt i en kiste, halvanden meter

under jorden, med en betonblok

på et halvt ton over sig. Opholdet i

kisten varer en time og skulle ifølge

opfinderen selv være ganske ufarligt.

Kisten er nemlig udstyret med både

indbygget iltforsyning og en panikknap,

hvis man mister modet undervejs.

Desuden er den ved hjælp af et

webkamera forbundet med en computer,

hvor vennerne kan følge med i

livet under jorden.

SELVMORDSTRæninG

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Bungeejump blev utroligt populært

blandt unge i 90'erne, som skulle

prøve grænserne af. Først var det på

backpackerturen gennem Europa,

siden på festivalerne med en halv

ramme pilsner i mavesækken. Er du

en garvet rotte i elastikspring, har du

sikkert været gennem flere af de forskellige

hop, forlæns, baglæns, med

start fra kraner eller fra jorden. Måske

kender du endda begrebet ”sandbagging”,

hvor man holder en sandsæk i

armene, mens man hopper og kaster

den fra sig, når linen løber ud. Den

energi, som den ekstra vægt lægger

i faldet, bliver overført til springeren,

som så flyver meget højere op end

det punkt, han startede fra. Er også

det blevet for kedeligt, er der med

garanti stadig et hop, der kan give dig

adrenalinsuset.

Ifølge en engelsk guide på hjemmesiden

www.bungeezone.com er

det rigtige hardcore, som dog ikke

anbefales, nemlig at bytte sækken ud

med et menneske. Her har det virkelig

konsekvenser, hvis der bare slippes

et sekund for tidligt eller for sent.

I hvilken af de to roller du oplever det

største sus er måske en smagssag.

FOR DE DYREGLADE

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Flere og flere får et kick ud af at

dykke. Er du træt at det grå-grumsede

vand i de danske farvande, kunne

en ”hajdykkersafari” langs Afrikas kyst

måske få adrenalinen til at pumpe

hurtigere rundt. Konceptet er selvfølgelig

en uundgåelig konsekvens af,

at de fleste efterhånden har været på

Bali og svømme med delfiner, og der

nu skal nye oplevelser til.

Flere specialiserede rejseselskaber

tilbyder dykkerrejser, hvor man

enkeltvis eller i grupper kommer med

ud på både, som via raderudstyr lokaliserer

de store hajer. Herefter bliver

man smidt ind i et lukket bur, som

fires ned i dybet, hvor man kan opleve

de store dyr, mens de blotter tænder

på den anden side af gitteret. Et

møde ansigt til ansigt med en hvidhaj

er helt sikkert både nervepirrende og

respektindgydende, også selv om der

er et bur imellem jer. Har du mod på

mere, kan du på eget ansvar følge

i sporene på den engelske fotograf

Edwin Marcow, som er kendt for sine

fotografier af svømmeture med hvidhajer,

uden bur.


LANgT

gARN

*** fORbUDT ***

En mand, der vil

have magt, skal

have kort hår.

Og det tror da

pokker! Ville du

måske overlade

dine penge til

en langhåret

Straarup??

Af

Thomas Nørgaard Pedersen

FOTO: GETTYIMAGES, POLFOTO

Ny forskning fra nakkegarnets eget

land Sverige viser, at magtens mænd

har kort hår.

”En mand, der har eller gerne vil

have magt, skal ligne alle de andre

mænd med magt, og det indebærer,

at håret holdes kortklippet”, siger

Marie Nordberg, etnolog på Göteborg

Universitet til Politiken.

Ifølge hendes forskningsprojekt

”Den dekorerede mand” udsender

det korte hår signaler om, at her kommer

en pålidelig fyr, der har tjek på

tingene. Og det kan langt hår ikke

signalere. Det eneste alternativ er at

være skaldet.

Grænsen for hårets længde går

ved ørene og skjortekraven. Overskrider

håret den grænse, er der ikke

længere tale om ’sælgerfrisuren’,

som Marie Nordberg kalder det

korte powerklip.

Tendensen er global og pryder

ikke mindst banksektoren.

Efter intens research er det kun

lykkes at finde én bankdirektør, som

overskrider grænsen – og det endda

kun med en hårsbred. Det er Lars

Pehrson, direktør i Merkur Bank, og

måske er det ikke så overraskende

endda, at det netop er ham, der bryder

konventionerne. Han er nemlig

uddannet på et musikkonservatorium,

og 75 procent af Merkur Banks udlån

går til økosamfund, vedvarende energiprojekter,

frie skoler og andre langhårede

tiltag. *

±bON_#10

------------------

3 fede

+ kort hår

------------------

02-

03

±±±±±±±±±±±±±±±±±

PETER STRÅRUP BOB GELDOF AnDERS DAM OZZY OSBORnE


DER gåR mIN

KLASSELæRER...

Masser af bankfolk

underviser

andre bankfolk.

Undervisningen kan

være et vigtigt trin

på karrierestigen,

men det er ikke kun

det, der trækker

Af

Thomas Nørgaard Pedersen

fOTO: mARTIN DAm KRISTENSEN

Klokken er halv ni om morgenen.

Foran Betina Holm Hansen sidder

tyve personer ved fem borde. Normalt

er hun en 28-årig erhvervskunderådgiver

i Jyske Bank Vordingborg,

men når hun træder ind af døren i

lokalet på Jyske Banks kursuscenter

Gl. Skovriddergaard, er hun lærer.

Hun er hjælpeinstruktør på kreditområdet

for bankens elever og står

samtidig for elevernes introkurser.

Sammen med omkring 70 andre

bankfolk udgør hun Jyske Banks

uddannelseskorps. De underviser

kunderne i alt fra kredit og bolig til

salg og kundernes totaloplevelse.

Betina Holm Hansen har særligt en

god grund til at undervise.

”Jeg elsker det. Det giver et kick,

som er svært at forklare. Det er

noget helt andet end det, man kan

opleve som rådgiver”, siger hun.

Hun har undervist i tre år, og

mødet med de mange nye medarbejdere

giver både et stort netværk og

en hel del input, som hun kan bruge

i dagligdagen.

”Når vi diskuterer i klassen, får jeg

nye indspark og vinkler på, hvordan

forskellige problemer kan løses, og

så skærper undervisningen mine

kommunikationsevner. Det kan jeg

i høj grad bruge over for mine kunder”,

siger hun.

De største banker står selv for en

stor del af deres interne undervisning

og bruger også medarbejdere

til at undervise på den generelle

elevuddannelse. Lærerne finder

de ved almindelige jobopslag, og

ifølge HR-specialist i Danske Bank

Jytte Seidelin er det ikke svært at

finde interesserede.

”Det giver et afbræk i hverdagen og

kan samtidig være godt for karrieren”,

siger hun. Typisk får lærerne opfrisket

hjørner og kringelkroge af deres

viden, og samtidig udvikler de kompetencer,

som kan bruges i lederjob.

”For eksempel bliver de gode til at

tale til en forsamling, og som chef i

en afdeling er det nødvendigt, at man

kan formidle et budskab”, siger hun.

Lærerne i de store banker er deltidsundervisere.

Cirka tre uger om

året hiver de ud af kalenderen for at

berige kollegerne med deres viden.

Men for nogle er lærergerningen så

tiltrækkende, at de vælger at undervise

fuldtid.

Det gælder blandt andet for 45

underviserne på Finanssektorens

Uddannelsescenter i Skanderborg.

De underskriver en kontrakt på 5 år,

og så står den ellers på undervisning

af bankmedarbejdere fra de mange

mindre banker, der står bag centret.

”Det er fantastisk at føle, at man

gør en forskel”, siger Ditte Nonbo,

der for tre år siden tog springet fra en

rådgiverstilling i Danske Bank.

”Når man står foran eleverne og

underviser, er der respons med det

samme. Man kan simpelthen mærke

den sitrende energi, der fylder lokalet,

når man virkelig trænger igennem

til dem, og diskussionerne bare kører

derudaf. Omvendt kan man se på

deres søgende og undrende ansigtsudtryk,

hvis de ikke forstår, hvad du

taler om”, siger hun og griner:

”Så vender man sig rundt, så de

ikke ser ens fortvivlelse, tager en dyb

indånding og tegner nogle forklarende

kasser. Det plejer at virke”. *


±bON_#10

------------------

Klasselærer

------------------

04-

05

±±±±±±±±±±±±±±±±±

DiTTE Nonbo

±±±±±±±±±±±±±±±±±


DRømmEN

bLEv TIL vIRKELIgHED

Lige fra første

dag i banken

meldte Mikael

Storm Andersen

ud, at han ville

være chef. Det

blev til en mental

rejse, der førte

ham gennem en

af de vildeste

oplevelse, han

nogensinde har

haft

Af mogens Agger Tang

fOTO: Ricky molloy

Allerede da Mikael Storm Andersen

var elev, meldte han klart ud, at han

ville være chef. ’Hvordan bliver jeg

det? Hvad skal jeg lære?’, spurgte

han og fik at vide, at han foreløbig

kunne passe sin uddannelse.

”Men jeg var helt overbevist

om, at det var det, jeg ville. Så jeg

bestemte mig for at være den bedste

og vide alt om det, jeg lavede. Om

det så bare var om at fylde pengeautomaten.

Jeg ville være uundværlig

på et område. Og når jeg så var

blevet det, ville jeg gøre mig uundværlig

på et andet”, siger han.

To år senere, da han var udlært,

prøvede Mikael igen.

”Jeg holdt fast i, at jeg ville være

chef og spurgte endnu en gang min

chef om, hvad jeg skulle arbejde

med? Han sagde: ’Du skal have en

viden om alle produkter. Du behøver

ikke være verdensmester, men du

skal vide det meste. Og så skal du


mikael storm andersen

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Elev i nordea i 1998

Kundemedarbejder i august 2000

Kundemedarbejder med potentiale i

december 2000

Rådgiver i januar 2002

Filialchef i oktober 2005

kunne sælge og lære, hvordan du

agerer over for dine kolleger. Men

man bliver ikke chef på et år. Om tre

år kigger vi seriøst på det”.

Mikael fortsatte med at gøre sig

faglig uundværlig, og ved siden af

gav chefen ham lov til at holde indlæg

på morgenmøder, præsentere

nye produkter og være med til at

sætte konkurrencer i gang.

”Det føltes helt rigtigt. Også når

det drejede sig om blødere områder

som at fortælle om bankens vision

og hjælpe med at løfte stemningen

i afdelingen, og det bekræftede mig

bare i, at jeg var på rette spor”.

Efter tre år følte Mikael, at det var

svært at proppe mere ned i rygsækken.

Målene var opfyldt, og Mikaels

chef indrømmede, at han kunne se

et potentiale i den unge bankmand.

Han arrangerede en samtale med

en af bankens HR-partnere, og kort

efter blev Mikael indstillet til Potential

Manager og tilmeldt et firedages

kursus for lederaspiranter.

”Der var intet fagligt på kurset.

Det handlede kun om en selv, og der

var hele tiden feed-back. Jeg var vant

til, at man pakkede tingene pænt

ind, men vi blev presset og bedt om

at sige tingene lige ud. En af instruktørerne

sagde, at man helst skulle

føle, at man fik en mavepuster. Så

kunne man nemmere vurdere, om

man stadig synes, det var sjovt. Som

leder skal man kunne klare at blive

bagtalt i krogene og være den sidste,

der får noget at vide”.

Kurset fik Mikael blandt andet til

at tænke over, hvordan han gerne

ville have, at hans egen chef vil have

taklet de forskellige situationer, og

den teknik bruger han stadig.

Det gav ham også en af de vilde-

±bON_#10

------------------

LEDELSE

------------------

06-

0±±±±±±±±±±±±±±±±±

ste oplevelser, han nogensinde har

haft. Han blev sat på en stol og bedt

om at blive siddende uden at sige

noget og uden at vende sig om. Bag

ham sad fem af de andre kursister og

talte om ham i en halv time. Som om

han ikke var til stede.

”Det var som at være fluen på

væggen i et rum med en meget personlig

samtale, og så handlede det

alt sammen om mine gode og dårlige

sider. Det rislede ned ad ryggen på

mig, og det var ’tough’. Nogle gange

kunne man tænke ’det der er ikke rigtigt’,

men hvis de sagde det, var jeg jo

nødt til at forholde mig til det”.

Den sidste dag fik deltagerne at vide,

om banken stadig synes, de var egnede.

Synes de det, fik man en liste

over ting, man skulle arbejde med, og

så var det ellers hjem igen.

”Jeg var helt oppe og ringe.

Jeg kunne slet ikke vente med at

komme i gang. Og så kom jeg tilbage

til afdelingen, hvor en sagde ’sæt

dig ned og lav det du plejer’. Det var

en kæmpe skuffelse. Jeg var ikke

leder og kunne ikke arbejde med de

ting, jeg havde lært på kurset. Men

jeg havde fundet ud af, at det helt

sikkert var det, jeg ville”.

Mikael begyndte at holde et skarpt

øje med bankens stillingsopslag.

En havde han ikke lyst til at søge, en

anden søgte han uden at få den, og

så kom jobbet i Brønshøj. ’Alt det han

nogen sinde havde drømt om’.

”Helt fra starten kunne jeg mærke,

at jeg brændte for at gå forrest og

have ansvar. Jeg tror, det er noget

personligt. Jeg kan lide at være med

ved bordet, hurtigt få nye informationer,

påvirke beslutningerne og have

indflydelse. Ting, der kræver et chefjob.

Det har jeg nu”. *


ANKERNES

øNSKESEDDEL

Engang var store

fødder og et stort

hoved nok til at

blive chef. i dag

er listen med

krav og ønsker

til fremtidens

ledere lang som

juleaftensdag

Af mogens Agger Tang

fOTO: gETTYImAgES

Der var engang, en chefpost var

noget, man var født til. Det var noget,

man havde i sig, ikke noget man

kunne lære.

Det var for eksempel et godt tegn,

hvis man havde et stort hoved og

store fødder, for det antydede at man

var klog og havde en vis fysik, der

ville give en helt naturlig autoritet,

når man trådte ind i et rum, og det

var ofte nok.

Sådan er det ikke længere.

I dag bliver kommende ledere

mødt med en lang række ønsker og

krav fra virksomhederne, der kigger på

alt fra evnen til at gå forrest til evnen

til at lade andre tage initiativ.

”Vi kigger blandt andet efter om

de kan tænke strategisk. De skal

interessere sig for, hvad der foregår i

samfundet og kunne se mulighederne

i det, ud fra den stol, de sidder i.

De skal også have forskellige personlig

ressourcer. For eksempel lysten,

energien og viljen til hele tiden at

arbejde med sig selv, for verden er

ikke statisk, og det er man nødt til at

forholde sig til. Og så skal man være

tillidsvækkende og kunne motivere,

coache og udvikle sine medarbejdere.

Man skal i det hele taget have

lyst til ledelse og være topmotiveret.

Ellers har man ikke energien

til at klare jobbet, for forestillingen

om, hvordan det er at være leder, er

somme tider en anden end virkeligheden”,

fortæller afdelingsdirektør

i Danske Banks personaleudvikling,

Søren Rahbek.

Jyske Bank har forsøgt at lave en

reel ønskeseddel. En lille folder der

ganske kort fortæller om bankens forventninger

til sine ledere. Både nuværende

og kommende. Den indeholder

blandt andet et overblik over, hvad

ledelsesopgaven går ud på og hvilke

egenskaber, der er gode at have, hvis

man overvejer at påtage sig den.

”Vi har sat fokus på 11 egenskaber,

som vi mener er særligt gode at have

som leder. Blandt andet ro, overblik,

mod, selvindsigt, initiativ, forretningssans

og en positiv indstilling.

Vi kigger også på evnen til at løse

lederopgaven. Om kandidaterne er

strukturerede, visionære, effektive,

strategisk mindede og evner at lede

og udvikle medarbejdere. Ud fra et

helhedsbillede vurderer vi så, hvem

vi synes er egnede. Man behøver

ikke kunne sætte hak ud for det hele.

Det er mere en liste over egenskaber,

man kan stræbe efter”, siger Poul

Mouritsen fra Jyske Banks Kompetenceudviklingsafdeling.

Ledelsesforsker Mona Toft Madsen

synes dog, at den vigtigste af alle

egenskaber er selvindsigt.

”Faglighed er selvfølgelig vigtig,

fordi det giver en selvtillid og gør, at

man som leder aldrig er bange for

at gå ind i en situation, og det giver

accept og respekt fra medarbejderne.

Men kender man sig selv og evner at

reflektere over sig selv og de situationer,

man bliver udsat for, er det nemmere

at analysere problemerne og

finde frem til de rigtige løsninger. *


SåDAN

bRYDER

DU

bARRIEREN

LEDELSESfORSKEREN

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Meld dig ud af brokklubben

”Vil man være leder, er det vigtigt at

begynde at opfatte sig selv som leder. Også

selv om man ikke er det. Det gælder om at

kigge sig selv i øjnene i spejlet om morgenen

og være bevidst om ikke at putte sig i flokken

og lade dem i ledelsen finde ud af det hele.

Man skal være bevidst om sine

rettigheder og ressourcer og stille krav og

være kritisk over for ledelsens beslutninger.

Det giver respekt at være den, som tør, og

den som tænker. Den kan gøre ondt engang

imellem, men er man konstruktiv, er det ikke

nødvendigvis en ulempe. Det handler om at

turde tage lederrollen på sig.

Man kan også godt melde sig ud af

brokkeklubben med det samme. ikke noget

med at sidde sammen med kollegerne og

sige: ’Det er bare typisk’ eller ’det er for

dårligt’. Man er nødt til at være med til at

forklare, hvorfor tingene er, som de er, eller

arbejde konstruktivt for at ændre dem, for

det bliver uden tvivl en del af ens job, hvis

man bliver leder”.

- Ledelsesforsker ved Handelshøjskolen i Århus,

Mona Toft Madsen

AfDELINgSDIREKTøREN

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Søg ud på kanten

”Det vigtigste er at komme frem med sit

ønske, så man sammen med sin leder kan

finde ud af, hvad man skal arbejde med. Men

det er vigtigt, at det er ens egen lyst og ikke

ens mors.

Det er også en god idé at søge

udfordringer på kanten af, hvad man kan. Det

vil være med til at udvikle dig og vise at du

tager initiativ.

Og så gælder det om at være aktiv og

interesseret og gøre mere end blot passe

rutinerne”.

- Afdelingsdirektør i Danske Banks

personaleudvikling, Søren Rahbæk

±bON_#10

------------------

LEDELSE

------------------

08-

09

±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

fILIALcHEfEN

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Vær Zinedine Zidane

”Det gælder om at være engageret og vise,

at man kan gå forrest. På salgsområdet eller

i forholdet til kollegerne, for eksempel.

Og så skal man gå efter at gøre alting

godt og blive god eller endnu bedre ekspert

på et område, lige gyldigt, hvor lille det er.

når man så er den bedste der, kan man gå

videre til næste. Det gælder om at skille sig

ud ved at yde en indsats. Derfra er man kun

et skridt fra, at chefen hører om det.

Man kan sagtens gemme sig og bare

få dagen til at gå, men det bringer ikke en

nogen vegne. Det gælder om at være den,

der tør gøre noget og skabe noget. Eller

sagt på en anden måde: Vær Zinedine

Zidane, Createuren. ikke ham der kun kan

finde ud af at aflevere til Zinedine Zidane.

Det gælder om at tage initiativ. Så er det

også mere acceptabelt at lave fejl”.

- Filialchef i Nordea, Mikael Storm Andersen.


HøJT AT fLYvE

- DYbT AT fALDE?

Lad dig ikke

forblinde af

udsigten til

indflydelse og

anerkendende

blikke. Før du

siger ja til at

blive chef, er

det vigtigt, at

du grundigt

overvejer, om

du er parat til at

betale prisen

Af mogens Agger Tang

fOTO: gETTYImAgES

Når du har skrevet under, er der ofte

ingen vej tilbage. Så har du accepteret,

at dit forhold til kollegerne

aldrig bliver det samme, at din faglighed

forsvinder, og at retten til at

kvaje sig er væk

Derfor er det vigtigt, at du ikke

forelsker dig i tanken om hjørnekontoret

alt for hurtigt, men nøje og

nøgternt overvejer hvordan medaljen

ser ud på bagsiden. På den måde

undgår du, at et måske dyrt købt

lederjob hurtigt bliver billigt til salg.

”Alt for mange siger ja uden at

vide, hvad de siger ja til. De bliver

smigret over at blive spurgt og glemmer

helt at overveje konsekvenserne.

Og et ja vil helt sikkert få konsekvenser”,

siger ledelsesforsker Mona Toft

Madsen fra Handelshøjskolen i Århus.

Det gælder blandt andet ens egen

faglige udvikling, fortæller hun.

”Mange begår den fejl, at de bliver

ved med at fordybe sig i det faglige

og fedte med detaljerne, og imens

skrider hele lederrollen. At uddelegere

er ganske enkelt en nødvendighed.

Ikke bare for at undgå stress,

men også for at løse opgaven med at

udvikle sine medarbejdere. Det går

Filialchef Mikael Storm Andersen om:

TiD: At være chef tager meget mere tid,

end man regner med. Blandt andet fordi

man er nødt til at sætte sig ind i alt det

ledelsesmæssige og det administrative.

For mig har det også været vigtigt at være

chef, når mine medarbejdere er på arbejde,

og så vente med mit eget arbejde, til de

er gået hjem. Det har givet nogle lange

aftener og en konstant dårlig samvittighed.

Tager jeg tidligt hjem, føler jeg, at jeg

burde være på arbejde. Arbejder jeg over,

får jeg dårlig samvittighed over ikke at

ikke at beholde de mest spændende

opgaver for sig selv. Det er måske

netop dem, man skal lægge fra sig.

Ellers sidder man også til midnat hver

dag og bliver udbrændt, og det bliver

man altså ikke en god leder af”.

Det er også vigtigt at indse, at forholdet

til kollegerne vil forandre sig,

understreger Mona Toft Madsen.

”Som leder kan man ikke både

være ledelsens mand og bonkammerat

med sine kolleger. Rent socialt

er man nødt til at holde sig på sidelinien.

Det nytter ikke at være fedtet

for meget ind og have pseudovenskaber,

når de svære beslutninger

skal tages.

Nogle ledere prøver også ud fra

en misforstået solidaritet at underspille

deres rolle og sige: Nåh, jeg

er da ikke så meget mere end jer, og

jeg får i virkeligheden heller ikke så

meget mere i løn, og det er jo bare

en kasket. Men man er nødt til at

erkende, at der er en forskel, for det

er man blevet bedt om at sørge for,

at der er.

Lederrollen giver ikke bare en ret

til at træffe beslutninger, men også

en pligt til at gøre det, og det kan

være forbavsende svært for mange”,

siger hun.

I pengeinstitutterne er der fokus på,

at et lederjob har konsekvenser, og

langt de fleste virksomheder gør

meget for at få potentielle ledere

til at tænke sig godt om, inden de

melder sig klar til chefjobbet. De

bliver sendt gennem tests, opgaver

og samtaler, som de kan bruge til at

finde ud af, om lederrollen nu også

er noget for dem.

I de fleste virksomheder kræver

det en anbefaling fra chefen, men

i Jyske Bank kan alle interesserede

melde sig til et såkaldt udviklingshus.

Her får de lov til at snuse til lederrollen

i praksis og høre, hvad banken

forventer af sine ledere, fortæller

Poul Mouritsen fra bankens kompetenceudvikling.

”Der er ingen teori og ledelsesmodeller.

Det handler om krav og forventninger

og om at finde ud af, om

det er noget for en. Og mange vælger

faktisk efterfølgende ikke at blive

ledere”. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

være hjemme hos kæresten.

Det har også sociale konsekvenser. Jeg

spiller fodbold i Sjællandsserien og er anfører

på holdet, og det tager tid. Tid, som jeg

ikke ved, om jeg kan finde mere.

AnSVAR: Det er godt at have ansvar, men

det er også en belastning, for man har ikke

kun ansvaret for det, man selv laver, men

også for det, alle de andre laver. Og der er

kun en til at tage slagene, hvis resultaterne

er dårlige.

FORHOLDET TiL KOLLEGERnE:

Der opstår helt naturligt en distance til ens

medarbejdere, når man bliver chef, og man

kan ikke være venner med sine kolleger på

samme måde. Før gik jeg ikke af vejen for

at stable en fredagsbar på benene og gå i

byen med de andre bagefter. Det kan jeg

ikke mere. Det går heller ikke at være den

sidste, der går hjem fra festerne, for medarbejderne

skal have lov til at hygge sig uden

chefen. Så jobbet kan være ensomt.


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

MÅDEn AT TALE PÅ: Jeg tænker altid

to gange over, hvad jeg siger. Før kunne jeg

godt stikke et par raske bemærkninger ud,

men nu har mine ord en helt anden vægt og

kan meget nemt blive misforstået, hvis ikke

jeg passer på.

KVAJERETTEn: Retten til at dumme

sig er om ikke væk så i hvert fald kraftig

minimeret. Jeg er nødt til at have 100 pro-

cent styr på tingene. Ellers kan jeg ikke

bede mine medarbejdere om det samme.

Og opadtil kan fejl betyde, at min karriere

står på spil.

inFORMATiOnSMænGDEn: Mæng-

den af informationer er voldsom. Jeg læser

så ufatteligt meget, men hvad er vigtigt?

Hvad skal jeg fortælle videre? Min tidligere

chef sagde: ”Din skraldespand er dit vigtig-

ste arbejdsredskab! Det, du lægger til side

for at kigge på i næste uge, kan du lige så

godt smide ud med det samme”. Det prøver

jeg at følge.

ROS: Hvis man har en ordentlig chef, får

man ros, når man laver noget godt, men

det gør man ikke som leder. Og jo højere op

i hierarkiet, man kommer, jo værre bliver

det. Så blive alt pakket ind, også når noget

er gået godt. Man skulle jo nødig blive for

begejstret.

DET VæRSTE: Det administrative er det

værste. Omkostningskontrollen og tjekke

bogføringer og bevillinger og holde øje med

om formalia er overholdt ved oprettelse af

nye kunder og lån. De er hadeopgaver. Jeg

vil hellere tale med mine medarbejdere og

være med til at udvikle dem og give dem

en god arbejdsplads. Så det er bagsiden af

medaljen. Det sagde de ikke noget om.

±bON_#10

------------------

LEDELSE

------------------

10-

11

±±±±±±±±±±±±±±±±±


HEADHUNTERE

Af

Thomas Nørgaard Pedersen


DæKKER

OvER

bANKERNE

Flere af landets

pengeinstitutter

skjuler sig bag

rekrutteringsbureauer

i deres

jagt på nye

medarbejdere

Du sidder på din pind en ganske

almindelig arbejdsdag. Pludselig ringer

telefonen. Det er fra en konkurrerende

bank, der ringer for at tilbyde

dig et job.

’Vi mangler en erhvervskunderådgiver.

Vi har fulgt dig i et stykke tid og

kunne godt tænke os at holde et møde,

hvor vi kan drøfte et muligt skifte’.

Så vågner du af din drøm, for i

den virkelige verden kunne en bank

aldrig finde på at kontakte en medarbejder

hos en konkurrent for at

tilbyde ham et job.

Sådan noget gør man bare ikke. I

hvert fald ikke direkte.

Men så findes der jo heldigvis

andre veje. I stedet for selv at tage

kontakt til de potentielle medarbejdere,

kan man nemlig få andre til at

gøre det opsøgende arbejde. Og det

gør bankerne så.

”Vi oplever det som afgørende for

bankerne, at de kan være anonyme.

Banksektoren er en lille verden, og

det er svært at bevare et godt forhold

til konkurrenterne, hvis man åbenlyst

ligger og ringer til deres medarbejdere”,

siger Jesper Dahl Hede, direktør i

Dahl & Kjærgaard Human Resources,

et af de mange headhunterbureauer,

der har kunder i den finansielle sektor.

Rekrutteringsbureauerne er langt

fra noget nyt fænomen i den finansielle

sektor. På chefniveau har de

været brugt længe, men i en tid, hvor

manglen på medarbejdere er så mar-

kant som i øjeblikket, bliver de også

brugt til at finde mindre profilerede

medarbejdere.

”Vi får også forespørgsler på

almindelige privat- og erhvervskunderådgivere”,

siger Flemming Riber,

seniorpartner hos Cultivator, der

rekrutterer medarbejdere over hele

landet.

Den øgede brug af headhuntere

vækker dog ikke begejstring overalt i

sektoren.

”Bankerne vil ikke være bekendt

selv at ringe rundt til konkurrenterne,

og det kan jeg godt forstå. Det vil jeg

heller ikke. Blandt andet derfor bruger

vi ikke headhuntere. Det er dobbeltmoralsk

bare at få nogle andre

til at ringe”, siger Carsten Seeberg,

afdelingsdirektør i Jyske Bank.

I Nykredit, som ind i mellem

benytter sig af bureauernes assistance,

ser vicedirektør Erik Bechmann

lidt anderledes på det.

”Det er ikke den mest ideelle

måde, og der går nærmest heller

ikke en uge uden, at en af vores

egne medarbejder bliver kontaktet.

Men når vi selv forgæves har forsøgt,

og markedet er, som det er, kan jeg

ikke se noget galt i at bruge dem”,

siger han og pointerer, at bureauerne

efter hans mening er med til at

øge mobiliteten på arbejdsmarkedet

og sikre, at flest mulige sidder i det

rigtige job. *

±bON_#10

------------------

HEADHUNTERE

------------------

12-

13

±±±±±±±±±±±±±±±±±


SåDAN JAgER DE

når bankerne må

give op, træder

headhunterne til

Af

Thomas Nørgaard Pedersen

Headhunterne lader geværet og indstiller

sigtekornet, når bankerne ikke

selv kan klare opgaven internt eller

ved jobopslag.

Ofte starter jagten på den nye

medarbejder i ’hovedjægernes’ egne

databaser og netværk. De kan forhøre

sig hos kandidater, som de tidligere

har fundet nyt job til, og som måske

har et par kolleger fra deres tidligere

arbejdsplads, som også gerne vil

prøve noget nyt. De undersøger konkurrerende

virksomheder for mulige

kandidater, og så kigger de også uden

for sektoren.

”Selve search-delen er omfattende

og kræver mange ressourcer. Vi følger

også med i dagspressen, fagblade

og på forskellige uddannelser. Hvem

udtaler sig om hvad? Hvem bliver

udnævnt? Hvem gør det godt og har

opbygget en god portefølje. Vi arbej-

der kontinuerligt med databaser over

navne, og så breder vores netværk

sig som ringe i vandet. Den kandidat,

som ikke passede til det ene job,

passer måske til det andet eller kender

en, som gør”, siger Jesper Dahl

Hede, direktør i Dahl & Kjærgaard.

Når kandidaterne er fundet, ringer

nogle bureauer til dem på jobbet,

andre ringer på privatadressen.

”De fleste er nysgerrige og en

smule flatterede. Det starter en

tanke i deres hoveder, for de vil jo

gerne pleje deres karrierer bedst

muligt. Ofte siger de ja til et møde,

men vi møder da også et høfligt nej

ind i mellem”, siger Flemming Riber.

Det første møde bliver som regel

holdt hos bureauet, og ligesom

anonymiteten betyder meget for

bankerne, er den også en fordel for

medarbejderne.

”Der er nok mange, der ville have

svært ved at gå til jobsamtale hos en

konkurrerende bank. Man kan møde

en tidligere kollega eller studiekammerat

i receptionen, og så løber

rygterne hurtigt. Det kan skade ens

fremtidige karrieremuligheder, men

med os som mellemled kan medarbejderen

beholde et godt forhold

både til sin nuværende og til sin

måske kommende arbejdsplads,” forklarer

Jesper Dahl Hede.

Det personlige møde kan sagtens

gentages flere gange og minder

meget om en jobsamtale. Gennem

en række autoriserede personlighedstests

og samtaler forsøger

bureauerne at finde ud af, om kandidaterne

har de nødvendige kundskaber

til jobbet, og om de passer ind i

virksomhedens kultur.


De bedst egnede slipper gennem

nåleøjet til selve jobsamtalen hos

virksomheden, og det kan munde ud

i et nyt job.

Hele processen er langt fra ligetil,

og bureauerne kan godt mærke, at

sektoren som helhed mangler medarbejdere.

”Det tager længere tid nu end for et

par år siden, og for at finde én medarbejder

har vi nogle gange kontakt med

op til 20”, siger Jesper Dahl Hede.

Og den proces koster penge.

Enten et fast aftalt beløb eller en

vis procentdel af den nye medarbejders

løn.

”Det ligger på mellem 15 og 30

procent af en årsløn. Det kan måske

lyde dyrt, men i forhold til, hvor

meget den rigtige medarbejder er

værd, er det faktisk billigt”. *

±bON_#10

------------------

HEADHUNTERE

------------------

14-

15

±±±±±±±±±±±±±±±±±

vIL DU På KORNET?

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

når du skal snakke karriere, foregår det som oftest mellem dig, din chef og bankens

personaleafdeling, og det sætter nogle helt naturlige grænser for dine muligheder. i deres

optik stopper din karriere nemlig ved bankens yderdør og begrænses i øvrigt af de ledige job,

som banken kan tilbyde.

Men sådan behøver det ikke at være. Ved at bruge et headhunterbureau kan du få nye

vinkler på din karriere.

”når vi interviewer en kandidat til et job, gør vi meget for at finde frem til kandidatens

motivation og fremtidsplaner. Hvad driver ham eller hende? Hvor ligger de stærke og svage

sider? Hvilken personlighed ligger der bag?” siger Flemming Riber fra Cultivator.

Den proces kan du udnytte til at få fokus på, hvad du har lyst til. For at komme i

headhunterbureauernes søgelys kan du oprette dig i deres cv-banker. Hvert bureau har sin

egen cv-bank, og de behandler oplysningerne fortroligt, så din nuværende arbejdsgiver ikke

får nys om det.

Af etiske grunde har hvert bureau typisk ikke så mange kunder inden for samme sektor,

så i stedet for at oprette dit cv hos en masse forskellige bureauer, kan du også blot oprette et

anonymt cv på Stepstone, JobZonen eller et af de andre store jobsites. Der vil headhunterne

helt sikkert også finde dig i deres research.


medarbejdere I

Klausuler er ved

at finde sig lidt

for godt tilrette i

mange ansættelseskontrakter.

Efterhånden skal

selv almindelige

kunderådgivere

læse det med småt

Af Thomas Nørgaard Pedersen

foto: ULRIK JANTzEN

Næste gang du skifter job, gør du

klogt i at kigge en ekstra gang på din

ansættelseskontrakt. Klausuler, der

binder medarbejdere på hænder og

fødder langt ud i fremtiden, er nemlig

ved at blive en almindelig del af

hverdagen i den finansielle sektor.

Ikke kun på chefniveau, men også for

almindelige kunderådgivere.

”Vi ser flere og flere klausuler, og

de dukker op længere og længere

nede i ansættelseshierakiet”, siger

Kim Erdmann, faglig konsulent i

Finansforbundet.

Klausulerne betyder, at et jobskifte,

der egentligt burde forbedre ens karrieremuligheder,

paradoksalt nok kan

komme til at begrænse dem.

En af de værste er konkurrenceklausulen,

der sætter skarpe grænser for,

hvilke typer job du må tage, hvis du

senere får lyst til at søge væk. Ofte

begrænser den dig også rent geo-

grafisk, og i værste fald kan den helt

forhindre dig i at skifte til en konkurrerende

virksomhed.

”Vi har set eksempler på klausuler,

der forbyder medlemmer at arbejde

hos en konkurrent på hele Sjælland.

Det kan tvinge folk til at flytte langt for

at få et andet job”, siger Kim Erdmann.

En anden synder er kundeklausulen.

Den forbyder dig at arbejde

med og have kontakt til dine tidligere

kunder. Selv hvis kunderne uopfordret


følger med dig over i en anden virksomhed,

må du ofte ikke have noget

med dem at gøre.

Ved et jobskifte risikerer medarbejderen

endda at blive presset fra

to sider, fordi visse banker ifølge Kim

Erdmann ganske enkelt ikke har forstået

de moralske spilleregler.

”De samme banker, som vil have

nyansatte til at skrive under på kundeklausuler

for at forhindre dem i at tage

kunder med til andre virksomheder,

ønsker ofte selv, at den nyansatte

tager kunder med fra sit tidligere job”,

siger han.

Ikke nok med at det er dobbeltmoralsk.

Ifølge markedsføringsloven er

det også ulovligt.

Og bryder du dem, bevidst eller

ubevist, kan det koster dig en formue.

Det er nemlig ikke unormalt at klausulteksten

også indeholder et afsnit

om, at en overtrædelse vil betyde,

at du skal betale en bod svarende til

flere måneders løn til din tidligere

arbejdsplads.

Kim Erdmann mener også, at mange

klausuler er udformet, så de ligger

lige på kanten af, hvad der kan holde

i retten.

”Konkurrenceklausulerne kan kun

indgås for medarbejdere med en

betroet stilling, men spørgsmålet er,

om en almindelig privatkunderådgiver

har det”, siger han.

For at en klausul er gyldig, skal

virksomheden kunne dokumentere

en beskyttelsesværdig interesse i at

have den. Men i praksis skal der dog

forholdsvis meget til, før domstolene

begrænser eller tilsidesætter klausuler.

”Under alle omstændigheder er

det den enkelte ansatte, der kommer

til at slås, og derfor skal man spørge

sig selv, om det virkelig er risikoen

værd”, siger han.

Hver måned beder omkring 20 medlemmer

Finansforbundet om at se

på en kontrakt, og langt de fleste

kontrakter får en eller flere kommentarer

med på vejen. Der kan være

tale om simple ting som en mangelfuld

beskrivelse af arbejdstiden

eller mangler, der gør, at kontrakten

ikke lever op til loven. Men det er de

stadig mere populære klausuler, som

bekymrer mest.

Kim Erdmanns råd er nøje at overveje,

om klausulen er rimelig, og om

den løn, der følger med jobbet, stemmer

overens med den store frihedsbegrænsning,

som særligt konkurrenceklausulen

kan være.

”Klausulerne binder dig til jobbet,

og det kan have en løndæmpende

effekt og give dig dårligere kort på

hånden, når du på et senere tidspunkt

skal forhandle løn”, pointerer han.

Hvis man ikke mener, at klausulen

er rimelig, kan man forsøge at få den

ændret gennem forhandling eller

sige nej til kontrakten og til jobbet.

Ofte kommer klausulerne dog først

på banen til allersidst i jobforhandlingerne,

hvor man stort set er enige

om forholdene, og har man allerede

besluttet sig for at tage jobbet, kan

det være svært at sige nej.

”Men netop i øjeblikket, hvor der

er stor mangel på arbejdskraft, er der

ingen grund til at skrive under på hvad

som helst”, siger Kim Erdmann. *

±bON_#10

------------------

KLAUSULER

------------------

16-

1±±±±±±±±±±±±±±±±±

vidste du

±±±±±±±±±±±±±±±±

- at du kan få

Finansforbundets

konsulenter til gratis at se

din ansættelseskontrakt

igennem.

- at hvis du ikke kan undgå

en klausul, er det vigtigt,

at den bliver formuleret så

præcist som muligt. Hvis

den dækker for bredt, både

med hensyn til geografi

og jobfunktion, kan du få

svært ved senere at skifte

til et nyt arbejde.


galleri eller bank?

Hvem siger, at alle

banker skal være

kedeligt indrettet?

Af

Thomas Nørgaard Pedersen

KUNSTNERE: Liam gillick,

daniel buren, john armleder,

carlo simonetti

Kontrasten til almindelige bankers

højtidelige grå-grøn-sorte-blandetmed-eg-look

er ligeså skærende, som

den er befriende. Og når man åbner

dørene ind til Banca Della Svizzera

Italiana (BSI) i Lugano, kommer man

oprigtigt i tvivl: Er det en bank, eller er

det galleri?

”Begge dele”, lyder svaret fra Luca

Venturi, kommunikationschef i BSI.

”Normalt begrænser kunst sig til

museer og gallerier. Vi vil gerne give

folk, der ikke kommer de steder, en

mulighed for at opleve og nyde kunsten.

Ved at placere den i et traditionelt

konservativt miljø får vi en masse

interessante reaktioner”, siger han.

Efter det indledende chok har de

fleste kunder taget godt imod det nye

design, og særligt de mange kunstsamlere

blandt kunderne er begejstrede.

Kunsten indgår som en del af bankens

store samling af samtidskunst.

De forskellige malerier og installationer

er designet specielt til bygningen,

der, som Luca Venturi selv nævner, da

han finder ud af, at Finansforbundet


og Bon er fra Danmark, ”ligner en

legoklods”.

Dens rene linier står i kontrast til de

omkringliggende bygningers balkoner

og buer, og bygningen som helhed er

også en kommentar til omverdenens

opfattelse af schweiziske banker.

”Vi er jo nærmest kendt for vores

lukkethed, men her er ikke noget

hemmeligt”, siger han og henviser til

indgangspartiet, som via en serie af

to-tonede portaler næsten trækker

gaden ind i banken.

Også medarbejderne har taget

godt imod de nye omgivelser.

”De kan godt lide det og har faktisk

selv været med i skabelsen. De

har været med til at vælge 30 ord,

der hænger rundt omkring på 3. sal.

Robert Berry har skåret dem ud af

satineret aluminium og hængt dem på

hovedet og spejlvendt for at få medarbejderne

til at stoppe op og tænke

over ordenes betydning”, siger han. *

±bON_#10

------------------

DESIgNERbANK

------------------

18-

19

±±±±±±±±±±±±±±±±±


og Bon er fra Danmark, ”ligner en

legoklods”.

Dens rene linier står i kontrast til de

omkringliggende bygningers balkoner

og buer, og bygningen som helhed er

også en kommentar til omverdenens

opfattelse af schweiziske banker.

”Vi er jo nærmest kendt for vores

lukkethed, men her er ikke noget

hemmeligt”, siger han og henviser til

indgangspartiet, som via en serie af

to-tonede portaler næsten trækker

gaden ind i banken.

Også medarbejderne har taget

godt imod de nye omgivelser.

”De kan godt lide det og har faktisk

selv været med i skabelsen. De

har været med til at vælge 30 ord,

der hænger rundt omkring på 3. sal.

Robert Berry har skåret dem ud af

satineret aluminium og hængt dem på

hovedet og spejlvendt for at få medarbejderne

til at stoppe op og tænke

over ordenes betydning”, siger han. *

±bON_#10

------------------

DESIgNERbANK

------------------

18-

19

±±±±±±±±±±±±±±±±±


FÅ ET GODT RÅD OM Din KARRiERE

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Har du brug for lidt hjælp til at få din karriere sat på skinner eller måske

med overhovedet at finde det rigtige spor, kan du kontakte Finansforbundets

arbejdsmarkedskonsulenter. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du gerne

vil være om nogle år og ikke mindst, hvordan du kommer derhen. De kan også

fortælle dig om uddannelsesmuligheder, og hvilke rettigheder overenskomsten

giver dig. Book en tid allerede i dag hos Peter Weng, Morten Knudsen

Stick eller Steen Jensen på 32 96 46 00 eller gå ind på Finansforbundets

hjemmeside og læs meget mere om uddannelse og karriere.

SUPERKURSER TiL LAVPRiS

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Finansforbundet holder hvert år en lang række kurser. Nogle af de mest søgte

blandt den yngre del af forbundets medlemmer er det udfordrende Etreme Event,

din vej til lederjobbet (for kvinder), personlig planlægning og præsentationsteknik.

Forbundet har også to kurser, der er skræddersyet til unge under 35 år: Et om

kommunikation, samarbejde og personlig udvikling, og et hvor du både i teori og

praksis kan lære dig selv meget bedre at kende.

Læs mere på www.finansforbundet.dk. under menupunktet ’uddannelse og

karriere’. Det koster kun 500 kroner at komme med.

fRA fINANSfORbUNDET

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

”TA’ PÅ HYTTETYR Mæ KAnARiFYL i BYR”

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

En uge midt i storbyens mange fristelser, eller syv dage med fred og ro i

den jyske natur. Lige meget hvad du er til, kan du bo billigt, mens du gør

det, via Finansforbundets Feriefonds sommerhuse. Nogle steder kan du bo

for under 2000 kroner om ugen.

Vil du have et større udvalg, kan du også kigge på de mange annoncer

med udlejning af sommerhuse, som andre medlemmer af Finansforbundet

har lagt ind i Feriebørsen

Læs mere om begge dele på forbundets hjemmeside

BiLLiGERE KOnTinGEnT

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Hvis du kun får dagpenge under orlov eller holder orlov helt uden at få penge ind på kontoen,

kan du nøjes med blot at betale 75 kroner om måneden i kontingent til Finansforbundet og

stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Du kan også spare penge, hvis du er elev eller skal aftjene din værnepligt. Så er prisen 112,50

kroner pr. måned i stedet for den fulde pris på 225 kroner .

More magazines by this user
Similar magazines