Vi skal passe godt på hinanden Voksne og børn får ... - vangen.dk

Lejlighedsvis
| LEJERBOS NYHEDSBREV | NR. 6 | JULI/AUGUST 2005 |
Vi skal passe godt på hinanden
Voksne og børn får tiltrængte oaser
Kunst for psykisk handicappede i Holstebro
Pyntesyge piger designer eget tøj
Lejerbo udlejer feriebolig på Sejerø!
Nye legepladser for en halv million
Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse modtog integrationspris
Nye råderetsregler
Lejerbo-hjemmesider
Gøglerskole i Fjordparken
Genbrug på fire hjul
Renoveringer for over en halv milliard

2
FRA REDAKTIONEN
Kære læser
Vi håber du har haft en rigtig god sommer – og forhåbentlig er den ikke helt slut endnu, når
du sidder med denne ”sommerversion” af Lejlighedsvis i beboerudgaven – nyhedsbrevet der
sendes til alle beboere i Lejerbo to gange om året.
I dette nyhedsbrev bringer vi bl.a. en artikel om de nye råderetsregler, dvs. reglerne for,
hvad og hvordan du må lave om på/i din bolig. Reglerne på dette område har tidligere gjort
det en anelse vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen i forbindelse med udskiftning
af køkken og/eller badeværelse. Nu kan man rent faktisk godt få et nyt køkken eller
et nyt badeværelse for maksimumrammen for godtgørelse - beløbet er nemlig nu hævet til
100.000 kr. Vi har lavet artiklen som et lille hæfte på midtersiderne, så du kan tage det ud og
gemme til evt. senere brug, hvis du ikke lige står og skal bygge om nu.
Du kan også læse om, hvordan man i Lejerbo Københavns afdeling Den Grønne Trekant har
arrangeret sykursus for de unge piger, og du kan se eksempler på tøj, de selv har designet og
syet. Du kan læse om nye legepladser for en halv million, om almene boliger i Hamborg, om
renoveringer i ”en-halv-milliard-klassen”….og meget andet.
Det er ikke sikkert, det er lykkedes os at ramme lige netop det, du gerne ville have læst noget
om, men så har du mulighed for at besøge vores hjemmeside på www.lejerbo.dk, hvor du
kan søge informationer om alt i Lejerbo.
Måske kan du også selv levere et indlæg (eller en idé til et indlæg) til bladet?
Hvis du har en historie, oplevelse eller mening, som du gerne vil dele med andre læsere af
denne udgave af Lejlighedsvis, så kan du altid kontakte redaktionen. Vi garanterer naturligvis
ikke, at vi bringer alt, men hvis vi vurderer, det kan have interesse for et større antal
læsere, så vil vi meget gerne bringe det – og det behøver ikke kun at være positivt.
Så hvis du har noget på hjertet, noget du vil dele med vores øvrige
læsere, så kontakt redaktionen, der altid er kontaktbar!
Enten på telefon 35 25 85 20, eller mobiltlf.: 22 17 28 02, eller
faxnr: 35 25 85 35, eller e-mail: kommunikation@lejerbo.dk
Att.: Jean-Pierre Sandberg.
God læselyst!

Vi skal passe godt på hinanden
Børnene i Mjølnerparken er selv med til at opstille
regler for, hvordan de skal bruge de nye gårdanlæg
- Man må ikke tegne på bænkene eller smide sand i rutsjebanerne.
Man må heller ikke gå rundt og ødelægge tingene …og vi skal
passe godt på hinanden. Sådan formulerede nogle af børnene
sig om de kommende gårdregler i Mjølnerparken, da de to første
gårde blev indviet fredag den 3. juni.
I løbet af eftermiddagen skrev børnene deres forslag op på nogle
store plancher, og ideen er at sætte børnenes egne forslag op på
skilte i gårdene og dermed inddrage dem aktivt i at passe bedre
på gårdene.
Afdelingsbestyrelsen markerede indvielsen af de ny gårdanlæg
med invitation af børn, voksne og mange samarbejdspartnere,
der støtter op om Mjølnerparken.
Afdelingsformand Mohammed Aslam takkede for samarbejdet.
”Renoveringen er det første fysiske bevis på, at der endelig sker
noget til gavn for voksne og børn i Mjølnerparken. De nye gårdmiljøer,
som børn og unge har været med til at præge, er noget
beboerne, og ikke mindst børnene, kan være stolte af, og det er
noget vi alle skal være med til at værne om.”
Overborgmesterkandidat Ritt Bjerregård ønskede Mjølnerparken
tillykke med de nye gårdanlæg.
”Det er ikke nok at have træer og blomster i smukke gårde, der er
også brug for aktiviteter for områdets børn og unge. Det er vigtigt
for politikere, at der er nogle som Aslam, der hiver fat i os med
deres ønsker om fritidsarealer,” sagde hun.
Københavns Kommunes familie- og arbejdsmarkedsborgmester,
Bo Asmus Kjeldgaard, sluttede talerækken af og lovede Mjølnerparken
støtte.
”Vi skal have et områdeløft af hele kvarteret, og vi skal sætte ind
med mere arbejde og bedre fritidsmuligheder til børn og unge.
Der er mange gode sider ved Mjølnerparken, det ved vi, der har
været her”.
Af Kim Tverskov
Ritt Bjerregård og afdelingsformand Mohammed Aslam
GÅRDINDVIELSE
Forslag til gårdregler (uddrag)
• Der skal være rent og pænt
• Man skal smide skrald ud i skraldespanden
• Man skal lege og have det sjovt
• Man må ikke ødelægge planterne
• Man skal passe godt på hinanden
• Man må ikke smide sand i rutsjebanerne
• Man skal ikke gå rundt og ødelægge tingene
• Man må ikke slås
• Man må ikke skære i gummiet og heller ikke i gyngerne
• Man må ikke spytte på væggen
• Smid ikke ting på jorden
• Man må ikke kaste sten på vinduerne
• Man må ikke tegne på væggen og bænkene
• Der skal være voksne vagter
3

4
GÅRDANLÆG
Voksne og børn
får tiltrængte oaser
I Mjølnerparken mødes arkitekter og børn i workshops for at skabe nye
gårdanlæg. Samtidig kan boligområdets 1200 børn bruge en nabogrund
til at spille fodbold og basket og løbe på rulleskøjter og skateboard
I Mjølnerparken har Witraz Arkitekter
været i dialog med fl ere hundrede børn i
forbindelse med de fi re gårdrenoveringer,
som er en del af bebyggelsens nye helhedsplan.
Gennem leg, idéværksteder og workshops
har børnene videregivet deres ideer og
drømme om, hvordan de kunne tænke sig
deres gårde indrettet, og det har foreløbigt
ført til to nyrenoverede gårde.
Aktive børn
Det er arkitekterne Per Zwinge og Tina
Saaby, der har været tovholdere i projektet
- i tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen
i Mjølnerparken, organisationsbestyrelsen,
regionskontoret i København og
Kuben Byfornyelse.
Beboerne godkendte i december 2003
den nye helhedsplan, og efter den første
workshop i marts 2004 er det gået stærkt,
fortæller arkitekt Tina Saaby.
”I 2004 har vi gennemført et pilotprojekt
sammen med et halvt hundrede børn fra
de to første gårde. I pilotprojekter kan vi
tage nogle fl ere chancer og dermed opnå
nogle nye erfaringer, som kan bruges i det
øvrige projekt. Det nye for afdelingen er, at
vi har haft børnene med fra starten. De har
blandt andet været med i workshops, hvor
de har tegnet og deltaget i spil og lege,”
fortæller hun.
Ideer gennem leg
”Det kan være svært at få folk i tale, så
denne gang har vi bevidst brugt happenings
for at få skabt opmærksomhed
blandt børnene. I den første gård tegnede
vi en spiral med en kridtmaskine, og det
tiltrak en del børn, der spontant begyndte
at bruge opmærkningen som udgangspunkt
for leg. I den anden gård tegnede vi
nogle farvefelter, som de hoppede ind og
ud af.”
Med hjælp fra afdelingsbestyrelsen fi k de
også inddraget voksne fra hver gård, der
har fået ny belægning og belysning og nye
borde og bænke. Der er etableret legeområder
og cykelparkering, og beplantningen
er også blevet fornyet.
Sti i boligområdet
Det er ikke alene gårdanlæg, der skal
være med til at gøre Mjølnerparken til et
bedre sted at bo. Samtidig med gårdrenoveringerne
er der blevet monteret videoovervågning
i opgange og i kældre for at
mindske faren for brande og hærværk.
Med helhedsplanen vil brandvejene blive
aktiveret som opholds- og legearealer,
og senere vil man anlægge en bugtet sti
gennem hele Mjølnerparken. Den bliver
belagt med rød asfalt og kommer til at
løbe gennem alle gårdene. Stien er døbt
”Kunstnerstien”, fordi den vil danne et ”hovedstrøg”,
hvor der kan etableres udstillinger
og foregå forskellige aktiviteter.
Beboerne og børnene i Mjølnerparken kan
også glæde sig over, at der er indgået en
midlertidig aftale med DSB om at leje DSBs
nabogrund. Her er der etableret boldbaner
til basket og til fodbold og lagt asfalt
til skateboard og rulleskøjter, cykling og
anden leg.
Kim Tverskov

6
” …den er både til regnvejr og til
solskin. Når det regner, vil den våde
granit vise sine spil i stenens struktur.
Når solen skinner, vil det gå igennem
den som et strålebundt”

Kunst
for psykisk handicappede
i Holstebro
Den 14. juni blev en ny skulptur afsløret ved Lejerbo Holstebros
afdeling 646. Skulpturen er lavet af stenhugger Jens Stopperup
Fra Humlum.
Om skulpturen siger Jens Stobberup selv, at ”…den er både til
regnvejr og til solskin. Når det regner, vil den våde granit vise
sine spil i stenens struktur. Når solen skinner, vil det gå igennem
den som et strålebundt”. .
Afdeling 646 er bygget i to etager som et bofællesskab for 20
ældre psykisk handicappede. Holstebro Kommune ønskede i
slutningen af 90’erne et meget bynært bofællesskab til erstatning
for et, der lå på en første sal i en temmelig gammel bygning
ca. 13 km fra Holstebro.
Repræsentanter for bofællesskabet foretager afsløringen
Første spadestik til afdelingen blev taget i juni 2004, rejsegildet
blev fejret i december 2004 og boligerne blev indviet i januar 2005.
I planlægningsfasen blev det besluttet, at byggeriet skulle ligge
på en jord, som i forvejen tilhørte Lejerbo Holstebro, nemlig de
to græsplæner, som ligger ved Lejerbo Holstebros afdeling 17.
Det gav i første omgang store protester fra beboere og afdelingsbestyrelsen
i afdeling 17 – de grønne arealer blev halveret
og udsigten for nogle blev forringet.
Langt de fleste beboere i afdeling 17 har dog for længst hilst de
nye naboer velkommen, bl.a. ved denne skulpturafsløring.
Af Peter Andersen
Formand i afdeling 17, Holstebro
KUNSTINDVIELESE
7

8
”Tina er meget sød, hun hjælper os rigtig meget. I begyndelsen var
det lidt svært at sy på symaskine, men nu går det meget bedre.”
Ordene kommer fra 10-årige piger, der er glade for at være en del
af et sy-pige-integrationsprojekt, som bestyrelsen i Aldersrogade
tog initiativ til i marts. Når pigerne om mandagen kommer hjem
fra skole, står de og spejder efter Tina og løber hende i møde, når
de kan skimte hende i det fj erne.
Vilde med at sy
Hver mandag fra kl. 14.30 – 17.00 samles Tina og de ca. 25 piger
i bebyggelsens store selskabslokale. I et kælderrum kan pigerne
fiske stof frem fra en stor bunke stoffer, der ligger midt på
gulvet. Pigerne finder tøj i modeblade og viser Tina billeder af
tøj, de gerne vil prøve at sy og designe selv. Line, Malak og Ayat
snakker i munden på hinanden. De har mange gode oplevelser
at fortælle om:
”Vi har ikke ret mange penge til tøj, men så kan vi jo sy det selv og
samtidig lære at sy. I skolen har vi håndarbejde, men det er kun to
timer om ugen, så vi lærer ikke ret meget, og i skolen må vi ikke sy
med symaskiner før i 5. klasse,” fortæller de.
I starten var nogle af pigerne ikke særligt interesserede, men så
kom de i gang, og nu er fl ere blevet vilde med at sy – også derhjemme!
Pigerne syer nederdele, bukser, bluser og toppe.
Ayat, Malak og Lina er godt i gang med at lære at sy takket være syprojektet i Den Grønne Trekant.
Pyntesyge piger designer eget tøj
I Den Grønne Trekant på ydre Nørrebro i København har Lejerbos bestyrelse
hyret en tøj-designer til at lære børn og unge at designe og sy deres eget tøj
Kreativt input
Tovholder i sypigeprojektet er Tina Lisbjerg, der er udlært skrædder
og er medindehaver af ”Skolen ved Cool Couture”, der er en
privat syskole med egne lokaler på Nørrebro.
“Pigerne oplever projektet som et nyt moment i deres hverdag.
Det er godt for dem at få et kreativt input, og når man syr, er der
også tid til at snakke. Det har været spændende for mig at få indsigt
i, hvordan pigerne tænker. Det fornemmer jeg gennem deres
mange spørgsmål. De har spurgt mig om mange private ting,
f.eks. om min kæreste og om, hvorfor jeg bor sammen med ham
uden at være gift.”
Det har været interessant for Tina at opleve, hvor ens pigerne
tænker, trods det at de kommer fra så mange forskellige kulturer.
”Pyntesyge er noget, der rykker i alle pigegrupper,” fortæller Tina,
der selv blev overrasket over den store interesse og derfor har
været nødt til at få hjælp fra sin praktikant Frederikke.
Der er mange sidegevinster ved sypigeprojektet, f.eks. har mange
fl ere af pigerne fra boligområdet lært hinanden at kende på kryds
og tværs af venindegrupper. De har dermed fået et større personligt
netværk. Det kan være et godt udgangspunkt for gensidig
støtte i såvel skole som i boligområde.

Bevidst om indlæring
Afdelingsformand Ole Munk er glad for den store opbakning, som
syprojektet har fået. Afdelingen havde nogle symaskiner stående
i kælderen, og dem ville man gerne have i brug. Da han i Metro -
Xpress læste en artikel om den lokale systue, ringede han Tina
op og fi k en aftale i stand. ”Det overordnede formål med at invitere
Cool Couture folkene til at gennemføre en syskole her i Den
grønne Trekant har været at gøre de mange små og helt unge
piger bevidste om, at indlæring og uddannelse dybest set er et
kreativt forhold, og at kreativitet er et spørgsmål om engagement
og vedholdenhed.”
Ole Munk påpeger vigtigheden af, at netop disse småpiger - primært
af arabisk herkomst - fornemmer, at kreativitet og indlæring
er tæt forbundne størrelser, og at de oplever indlæringen som et
resultat af deres egen kreative indsats. Forhåbentligt kan det få
dem til at insistere på uddannelse gennem deres videre opvækst.
I sommerferien arrangerede Tina Lisbjerg en 14-dages-workshop,
hvor 12 piger fra bebyggelsen syede fi re til fem timer hver dag, og
det er nu aftalt, at systuen fortætter fra september og frem til jul.
Læs mere om Skolen ved Cool Couture: www.coolcouture.dk
Af Kim Tverskov
Pigerne syer nederdele, bukser, bluser og toppe.
SYPIGER PÅ NØRREBRO
Pigerne er glade for at være en del af et sy-pige-integrationsprojekt
Tina Lisbjerg er meget populær blandt de unge piger,
der stiller hende mange nysgerrige spørgsmål.
9

10
Lejerbo udlejer feriebolig på
SEJERØ!
Lejerbo Bjergsted lejer en af sine boliger på Sejerø ud som feriebolig

Lejerbo har besluttet at udleje en af sine boliger på Sejerø som
feriebolig. Boligen udlejes på ugebasis fra lørdag til lørdag.
Boligen ligger blandt de øvrige fastboende og er en lækker nyopført
lejlighed i to plan.
Boligen er fuldt møbleret til 6 personer, men man skal selv medbringe
viskestykker, håndklæder og sengelinned.
Fra førstesalen er der en fl ot udsigt med et lille kig til vandet. Boligen
er på ca. 85m2 og udlejes for 3.125 kr. pr. uge - ekskl. el, vand
og varme. Hertil kommer 800 kr. til slutrengøring. Der skal desuden
betales et depositum på 1.000 kr.
Der kan max. være 6 personer, og det er tilladt at medbringe en
hund eller kat.
Udsigten fra Sejerøs fyrtårn
FERIEBOLIGER
Det tager 1 time med færge fra Havnsø for at komme til Sejerø.
Sejerø er et dejligt udfl ugtsmål og en meget populær ferieø med
hyggeligt havnemiljø, fl ot natur og gode badestrande – det skulle
efter sigende også være et godt sted for lystfi skere. Man kan læse
meget mere om Sejerø på hjemmesiden www.sejero.dk
Udlejningen af boligen sker i et forsøg på at redde økonomien for
afdelingen – en afdeling der desværre i perioder har været ramt af
lejeledighed. Håbet er naturligvis, at nogle af feriebolig-gæsterne
måske får lyst til at blive fastboende på øen – og gerne i Lejerbo
Bjergsteds afdeling.
Hvis du er interesseret i at leje en af boligerne, så skal du kontakte
vores regionskontor i Holbæk på tlf. 70 12 13 10.
11

12
LEGEPLADS

Skovparken i Næstveds tre nye legepladser
Nye legepladser
for en halv million
Den 7. juni indviede Lejerbo Næstveds
afdeling Skovparken i Næstved sine tre nye
legepladser – en stor og to mindre. I alt er
der legepladser for ca. en halv million.
”legepladser, som naturligvis opfylder alle
normer for legepladssikkerhed,” fortæller
afdelingsformand Gert Sørensen. ”Vi fi k
faktisk en god rabat på dem, fordi vi var de
første, der tog dem i brug, og det eneste vi
skal leve med i den forbindelse er, at legepladsfi
rmaet ind imellem lader nye kundeemner
kigge forbi vores legepladser, så de
kan se, hvordan de ser ud, når de er i brug”.
Indvielsen startede kl. 15.00 med en rundvisning,
hvor børn og voksne sammen gik
rundt til de tre legepladser for at se, hvordan
de tog sig ud. Og fl otte…det er de.
Børnene så absolut også ud til at hygge
sig, så de skal nok få stor glæde af dem
fremover – og forældrene kan være ganske
trygge imens.
Efter rundvisningen blev der budt på et
lettere traktement med pølser og øl og
vand. Rigtig mange var mødt op til indvielsen,
og det er der god tradition for i
afdelingen. ”Vi laver en del arrangementer
for beboerne, hvor alle har mulighed for
at komme hinanden ved”, fortæller Gert
Sørensen. ”Det er vigtigt, at man gør noget
aktivt for at skabe sammenhold mellem
beboerne, og der er som regel fi n tilslutning
her i afdelingen. Men folk skal ikke
have penge op ad lommen hver gang,
Lejerbo Næstveds afdeling Skovparken i Næstved
for så er der måske nogen, der ikke lige
har råd på det tidspunkt, og det vil være
ærgerligt, hvis de i virkeligheden gerne
ville have været med. I stedet afsætter vi et
fast beløb på det årlige budget, som vi kan
bruge til årets arrangementer. Så betaler
beboerne for arrangementerne over huslejen,
men når det deles over 12 måneder, så
mærker man det ikke.”
”Så kan man jo sige, at de der ikke deltager
i arrangementerne, de betaler alligevel,
men alle er velkomne til at deltage,
og selvom man aldrig deltager, så får man
jo stadig glæde af et godt sammenhold i
afdelingen – ikke mindst i form af tryghed,
siger Gert.”
I Skovparken har man også valgt at fordele
varmeudgifterne over kun 10 måneder.
Det betyder, at der i december og juni
måned ikke skal betales til dette. Det er
ifølge Gert en ret populær ting, idet folk
ofte har brug for lidt ekstra penge i julen
og sommerferien.
Afdelingsformanden går i det hele taget
meget højt op i, at alt skal være i orden.
Det fremgår tydeligt af afdelingens vedligeholdelses-stand.
Også fælleshuset er
gjort virkelig brugbart. Der er bordtennis,
bordfodbold, kæmpe musikanlæg, tv, DVD
mv., så afdelingens beboere kan hygge sig.
Der er endda monteret storskærm så man
kan se f.eks. fi lm eller fodboldlandskampe
sammen. Der er alt, hvad der skal være af
stole, borde og service samt fuldt udstyret
køkken og toilet. Gode rammer for at
skabe rum for liv.
Gert Sørensen er også formand for
Lejerbo Næstved, så når han arrangerer
fyraftensmøder eller kurser for alle Næstved-afdelingerne,
så bruger han ofte det
fl otte fælleshus i Skovparken, ”så sparer vi
en masse penge i transport og opholdsudgifter.”
Afdelingen Skovparken er opført i 1982
som rækkehusbebyggelse og består af i
alt 196 boliger, hvoraf de 14 er Ungdomsboliger.
Afdelingen er meget attraktiv og
ventetiden til en bolig er på ca. 8-10 år, hvis
man ikke bor i Lejerbo i forvejen. Afdelingen
ligger nær Kalbyrisskoven, og der er
ikke langt til Næstved centrum.
Ifølge Gert Sørensen handler det om at
blive ved med at holde en afdeling attraktiv
– både fysisk i form af velvedligeholdte
boliger og fællesarealer, men også i form af
gode muligheder for socialt samvær. Så er
beboerne glade for at bo der, de taler pænt
om afdelingen til alle deres bekendte, og
dermed får afdelingen et godt ry og bliver
et sted, hvor mange folk gerne vil bo – hvilket
afspejles i den lange ventetid.
De mange gode råd til, hvordan man kan
skabe rum for liv i en afdeling, er hermed
givet videre.
Afdelingsformand Gert Sørensen
13

14
INTEGRATIONSPRIS
Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse
modtog integrationspris
Overborgmester Lars Engberg bød velkommen
På grundlovsdag den 5. juni 2005 havde
Københavns Kommune arrangeret et
velkomstmøde for nye medborgere
– dvs. mennesker, der netop har fået
dansk statsborgerskab.
Over 600 mennesker var mødt op til
festlighederne, hvor overborgmester
Lars Engberg bød velkommen.
Efter overborgmesterens velkomsttale
var der arrangeret underholdning i form
af musik og dans. Først spillede gruppen
Bazaar og siden dansede flamingogruppen
El Grupo, så gulvet rystede. Det var
meget flotte indslag, som vakte begejstring
blandt de fremmødte.
Herefter var det blevet tid til prisoverrækkelse.
For tredje år i træk skulle
Københavns Kommunes Integrationspris
overrækkes. Den bliver uddelt til foreninger,
personer, organisationer mv.,
der har gjort en særlig indsats for at få
sat fokus på arbejdet med integration.
Det var formanden for Integrationsrådet,
Hikmat Hussein, der stod for prisoverrækkelsen.
En af de fire prismodtagere var afdelingsbestyrelsen
fra Mjølnerparken, og
afdelingsformand Mohammad Aslam
tog imod checken på de 25.000 gode
danske kroner, der fulgte med diplomet,
og samtidig takkede han for prisen, der
blandt andet skal bruges til at besøge
Over 600 mennesker var mødt op til festlighederne til Københavns Kommunes velkomstmøde for nye medborgere
Afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken modtog integrationsprisen
nogle af de mange steder i landet, hvor
man kan opleve noget af den danske
kultur – f.eks. Nationalmuseet og Glyptoteket.
Velkomstfesten blev sluttet af med, at
alle de inviterede sang den danske nationalmelodi
”Der er et yndigt land”. Og
så blev der ellers serveret de berømte
rådhus-pandekager til alle.
Flamingogruppen El Grupo, dansede så gulvet rystede.
»
Tag ud og gem »

Nye råderetsregler
– Hvordan kan du komme til at bo endnu bedre?
Ordet råderet er en betegnelse for de regler, der er for, hvordan du og dine naboer kan
ændre på jeres bolig, så den passer til både behov og pengepung.
Der er her i løbet af sommeren (2005) kommet ny lovgivning om råderetten. Det er blevet
nemmere at få ændret og forbedret sin bolig – både i de tilfælde hvor du selv har pengene
til at gennemføre de ændringer, du ønsker, og når du gerne vil have afdelingen til at fi nansiere
dine ønsker om forbedringer (nyt køkken eller bad f.eks.)
Vi vil her på de næste sider fortælle nærmere om de nye regler, idet vi håber på, at rigtig
mange vil benytte sig af de muligheder, som den nye – og stærkt forbedrede – lovgivning
åbner op for.
Indrømmet: Reglerne er, selv i denne forbedrede udgave, indviklede og detaljerede, som så
meget andet i den lovgivning der regulerer den almene sektor.
Og så er ikke engang alle detaljer taget med i det nedenstående. Hvis de beboervalgte
ønsker disse regler uddybet, kan vi anbefale, at man melder sig til et af Lejerbos kurser,
f. eks. et af de aftenmøder der omtales i næste års (2006) kursusprogram.
Det er også muligt at arrangere et lokalt kursus om råderetten efter aftale med kursusafdelingen,
hvis nogen skulle have interesse i det. Ring til kursusafdelingen og lad os aftale
nærmere.
Der er, som nævnt ovenfor, to typer af råderet. Den ene kalder vi DEN INDIVIDUELLE
RÅDERET, den anden DEN KOLLEKTIVE RÅDERET.
NYE RÅDERETSREGLER

DEN INDIVIDUELLE RÅDERET
Som lejer af en almen bolig har du ret til at udføre forbedringer af din bolig. Hvad ordet
forbedringer dækker, kommer vi til om lidt.
De udgifter du har i forbindelse med forbedringerne, har du ret til at få godtgjort, når du
fl ytter fra boligen – også her er der særlige regler, som vi vender tilbage til.
De ændringer og forbedringer, du udfører i din bolig, skal være rimelige og hensigtsmæssige,
også disse begreber vil vi vende tilbage til.
Den individuelle råderet omfatter ikke hårde hvidevarer!!!
Forbedringer
En forbedring skal forstås som arbejder, der øger din boligs brugsværdi – altså gør den
bedre. Ikke kun bedre for dig selv, men også for de lejere, som fl ytter ind efter dig. Der er
tale om ting som f.eks. nyt køkken eller bad, nye el-installationer og energi- eller vandbesparende
foranstaltninger.
Du har ret til godtgørelse ved frafl ytning, når du gennemfører forbedringer i din bolig.
For at sikre dig at det arbejde, du ønsker udført i din bolig, falder ind under begrebet forbedring,
skal du – inden du får arbejdet udført – meddele Lejerbos administrationskontor,
hvad du ønsker at foretage dig. Lejerbo har så 8 uger (men vil normalt kun bruge 2) til at
svare på din henvendelse – og her enten sige god for dine planer eller afvise dem. Det sidste
naturligvis kun, hvis det, du ønsker at lave, ikke er lovligt eller ikke svarer til de beslutninger,
der er truff et i din boligafdeling.
Andre ændringer end forbedringer
Du har ret til at fl ytte og fj erne ikke-bærende skillevægge. Men den type af ændringer giver
dig ikke ret til godtgørelse ved frafl ytning.
Kun i de tilfælde hvor du udskifter køkken eller badeværelse, og i den forbindelse fj erner
eller fl ytter vægge vil prisen for dette arbejde kunne indgå i den samlede udgift, som du får
godtgørelse for, når du fl ytter.
Det skal også understreges, at ændringer af boligernes værelsesantal i mange tilfælde
skal godkendes af din kommunalbestyrelse, og der kan derfor godt blive tale om, at du må
afvente kommunens beslutning, inden du udfører arbejdet.
Også i andre tilfælde kan der være tale om, at kommunen skal inddrages. Det gælder f.eks.
arbejder, der kræver byggetilladelse (udestuer eller garager f.eks.). Også her må du afvente de
nødvendige tilladelser. Vær opmærksom på, at når der skal indhentes byggetilladelse, skal du
selv betale for denne samt for Lejerbos sagsbehandling i forbindelse med ansøgningen.
Beboerdemokratiske beslutninger om ændringer og forbedringer
Ved ændringer af din bolig, som ikke er egentlige forbedringer, er der en række regler, som
du bør være opmærksom på:
• Afdelingsmødet kan beslutte, hvilke forbedringer og ændringer lejerne må udføre
ud over de allerede nævnte forbedringsarbejder. Beslutningen kan kun vedrøre den
del af det lejede, der ligger uden for selve boligen (carporte, haver, hegn,
udestuer, altaner, skure o.lign.).
DEN INDIVIDUELLE RÅDERET
• Afdelingsmødet kan beslutte om det enkelte arbejde betragtes som en ændring
eller en forbedring, der jo pr. defi nition giver ret til godtgørelse ved frafl ytning.
• Afdelingsmødet kan beslutte, at de arbejder der er defi neret som en ændring, som
altså ikke giver ret til godtgørelse ved frafl ytning, skal retableres ved frafl ytning. I
sådanne tilfælde skal den lejer, som ønsker at udføre ændringen betale et rimeligt
depositum. Et beløb der sikrer, at der er dækning for omkostningerne ved retableringen,
(det kunne f.eks. være i forbindelse med tilladelse til opsætning af markiser,
mindre redskabsskure eller lign., hvor afdelingen ønsker det fj ernet i forbindelse
med frafl ytning).
Retablering ved frafl ytning
Alle arbejder der er forbedringer, indebærer ret til godtgørelse ved frafl ytning. Disse
forbedringer skal ikke retableres, når du fl ytter. Hvis du har fl yttet eller fj ernet lette skillevægge
– og i øvrigt har fulgt de ovenfor beskrevne bestemmelser – skal du heller ikke
retablere disse ved frafl ytning.
Arbejder der er ændringer, men ikke forbedringer, skal måske retableres ved frafl ytning.
Det kommer an på, hvad der er besluttet i din afdeling.
Godtgørelse ved frafl ytning
Når du har udført et arbejde i din bolig, der er godkendt som en forbedring, har du ret til
godtgørelse for dine udgifter, når du fl ytter. Retten til godtgørelse er reguleret således:
• Der kan maksimalt godkendes udgifter på 100.000 kr. pr. bolig (2005 niveau), og
godtgørelsen reduceres med eventuel støtte efter anden lovgivning.
• Kun udgifter til momsregistrerede virksomheder kan indgå i opgørelsen. Udgifter til
eget arbejde kan ikke tages med.
• Den oprindeligt beregnede godtgørelse bliver nedskrevet over mindst 10 og højst 20
år. Nedskrivningsperioden er afhængig af det udførte arbejdes forventede holdbarhed
(levetid).
• Når godtgørelsesbeløbet skal beregnes, kan der være tale om at fratrække værdien
af eksisterende installationer og bygningsdele, (f.eks. værdien af det allerede eksisterende
køkken, hvis dette skønnes at have nogen værdi).
• Du kan ikke få godtgørelse for særligt energiforbrugende arbejder (sauna eller spabad
f.eks.).
• Hvis du har betalt uforholdsmæssigt høje udgifter til forbedringen, kan der blive tale
om at fratrække forskellen mellem denne meget høje udgift og en mere normal pris
i opgørelsen af forbedringsudgiften.
• Det godkendte beløb noteres som et tillæg til din lejekontrakt, og bliver udbetalt
– efter beregning af nedskrivningen – når du fl ytter fra boligen. Lejerbo kan eventuelt
tilbageholde dele af eller hele beløbet, hvis du kommer til at skylde afdelingen
penge, når du fl ytter. F.eks. i forbindelse med istandsættelse ved frafl ytningen.
• Der kan ydes godtgørelse for fl ere arbejder i samme bolig, men altså kun op til maksimumsloftet
på 100.000 kr.

Arbejderne skal være rimelige og hensigtsmæssige
Inden godtgørelsesbeløbet bliver godkendt, skal varmemesteren i din afdeling syne det
udførte arbejde. Varmemesteren skal vurdere, om det udførte arbejde er rimeligt og hensigtsmæssigt.
Det betyder bl.a., at følgende forhold skal være opfyldt:
• Arbejdet skal være udført til en rimelig pris.
• Arbejdet skal være udført håndværksmæssigt forsvarligt.
• Arbejdet må ikke fratage boligen sin karakter af almen bolig – du får ikke godtgørelse
for installering af guldvandhaner, for nu at sige det lidt fi rkantet.
• VVS og EL arbejde skal være udført af autoriserede installatører.
• Der må ikke udføres farlige installationer (f.eks. brandfarlige).
• Der gives ikke godtgørelse for stærkt energiforbrugende arbejder.
• Der skal tages hensyn til de fælles basisinstallationer.
• Der skal tages hensyn til klimaskærmen – herunder æstetiske.
• Boliger der er indrettet til ældre og handicappede må ikke fratages de installationer,
der gør dem ældre- og handicapegnede.
• Der må – helt overordnet – naturligvis ikke foretages ændringer, der forringer den
oprindelige bolig.
Den nye lejer, der fl ytter ind i en forbedret bolig
Når du får tilbudt en bolig i en Lejerbo-afdeling, og denne bolig er forbedret efter reglerne
om individuel råderet, kan der være tale om, at du i en periode skal betale en højere husleje,
end dine naboer.
Dette er tilfældet, hvis den frafl yttede lejer har fået udbetalt et godtgørelsesbeløb for forbedring
af boligen.
Den huslejeforhøjelse du skal betale, er beregnet efter det oprindelige godtgørelsesbeløb,
der som nævnt nedskrives i en periode mellem 10 og 20 år. Din højere husleje vil så vare
ved, indtil det fulde beløb er nedskrevet, hvorefter den vil falde til et for afdelingen normalt
niveau.
Du har også den mulighed, at du ved indfl ytningen kan betale det resterende godtgørelsesbeløb,
og din husleje vil herefter ikke være berørt af den udførte forbedring.
Hvis du ved indfl ytningen har betalt restbeløbet for forbedringen, indtræder du i den oprindelige
lejers rettigheder. Det vil sige, at du har ret til at få godtgørelse ved frafl ytning, hvis
du fl ytter inden udløbet af nedskrivningsperioden.
DEN KOLLEKTIVE RÅDERET
Der er nu – også lovgivningsmæssigt – åbnet mulighed for, at beboerne i en almen boligafdeling
kollektivt (på det årlige afdelingsmøde) kan beslutte at give beboerne mulighed
for individuelle forbedringer af deres boliger. Forbedringen fi nansieres af afdelingen, som
også sørger for den konkrete udførelse. Der er tale om forbedringer som f.eks. køkken- eller
badeværelsesudskiftninger.
Denne løsningsmodel har været taget i brug i adskillige af Lejerbos afdelinger i en årrække,
men nu er der altså vedtaget en lov herom – denne gennemgås i det følgende.
Det er beboerne, der tager beslutningen
På det årlige afdelingsmøde i boligafdelingen kan der træff es beslutning om, at beboerne i
de enkelte boliger kan få udført nærmere bestemte forbedringer af deres boliger.
Det kan også besluttes, at boliger der er blevet ledige, skal forbedres (f.eks. med nyt køkken).
Ved ny udlejning skal udgiften til forbedringen så dækkes ind via en forhøjet husleje
for den nye lejer.
Forbedringerne fi nansieres ved annuitetslån med en maksimal løbetid på 20 år. I Lejerbo vil
løbetiden for lån ved køkkenudskiftninger være på 15 år.
Afdelingsmødet skal tage stilling til, hvilke forbedringsarbejder der må udføres efter reglerne
om den kollektive råderet, og der skal udarbejdes en liste over de vedtagne beslutninger
om forbedringer.
Afdelingsmødet kan desuden fastsætte nærmere rammer for den enkelte lejers adgang til
at få forbedret sin bolig. Heri ligger f.eks.:
• At afdelingsmødet kan fastsætte maksimumsbeløb for, hvad de enkelte forbedringer
må koste.
• At afdelingsmødet kan regulere, om den enkelte lejer kan bestemme den præcise
udformning af forbedringen, eller om der må vælges efter et bestemt antal modeller.
• At afdelingsmødet kan beslutte, om de vedtagne arbejder kun må udføres et
bestemt antal gange om året – eller når et bestemt antal boliger har udtrykt ønske
om at få disse arbejder udført.
Afdelingsmødets beslutninger skal godkendes af boligorganisationens bestyrelse.
Den kollektive råderet omfatter ikke hårde hvidevarer!!!
Men afdelingsmødet har ret til at beslutte, at forbedre alle afdelingens boliger med hårde
hvidevarer (naturligvis kun, hvis afdelingen ikke har disse installationer i forvejen).
Hvad med betalingen for forbedringerne?
Det er afdelingen, der fi nansierer de forbedringer, der udføres efter reglerne om den kollektive
råderet. Det beløb der skal lånes i denne forbindelse, skal naturligvis tilbagebetales,
hvilket sker via huslejestigninger til de lejere, som har ønsket forbedringer af deres boliger.
Huslejestigningen for den enkelte lejer bortfalder, når lånet er betalt tilbage – hvilket f.eks.
sker efter 15 år i forbindelse med en køkkenudskiftning.
Det er Lejerbo, der sørger for udførelse af forbedringerne
Der er ikke mulighed for, at overlade til den enkelte lejer selv at udføre forbedringer efter
disse regler og heller ikke til selv at bestille håndværkere til at udføre arbejdet.
Erling Zimmermann,
kursusafdelingen
DEN KOLLEKTIVE RÅDERET

Hvem træff er beslutningen/
tager initiativet?
Kollektiv råderet Individuel råderet
Afdelingsmødet træff er principbeslutning. Flertalsbeslutning. Oplæg til beslutning
fra afdelingsbestyrelse/administrationen. Den enkelte lejer beslutter, om pågældende
vil deltage.
Hvilke arbejder kan udføres? Alle former for forbedringsarbejder, såsom udskiftning af køkkener og renovering af
badeværelser.
Skillevægsarbejder, hvis disse udføres i forbindelse med udførelse af forbedringsarbejder.
Ikke hårde hvidevarer.
Arbejder inde i selve boligen eller arbejder vedr. udenomsfaciliteter.
Beløbsgrænser Afhænger af afdelingsmødets beslutning. Kr. 100.000,- (2005-niveau).
Hvem træff er beslutning om
materialevalg mv.?
Afhænger af afdelingsmødets beslutning, hvor stor valgfrihed de enkelte lejere har. Lejeren.
Hvem fi nansierer arbejderne? Afdelingen fi nansierer arbejderne.
Realkreditlån, banklån, trækningsret (LBF), eller lån/tilskud fra boligorganisationen.
Hvem gennemfører arbejderne? Boligafdelingen (boligorganisationen). Lejeren (via håndværkere).
Hvem ejer forbedringerne
(installationerne), og hvem skal
vedligeholde og forny?
Et regneeksempel:
En lejer udskifter sit køkken. Køkkenet der udskiftes er 5 år gammelt.
Køkkenets totale værdi inkl. håndværkerudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100.000 kr.
Minus værdi af eksisterende 5 år gammelt køkken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20.000 kr.
Godtgørelsesbeløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80.000 kr.
Lejeren flytter 3 år efter, at forbedringen er godkendt og skrevet på lejekontrakten.
Beregningen af lejerens godtgørelse bliver så:
Nedskrivning i boperioden (36 måneder gange 555,55 kr. ) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20.000 kr.
Godtgørelse til udbetaling (80.000 kr. minus 20.000 kr. ) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60.000 kr.
Der flytter en ny lejer ind, og han beslutter at betale godtgørelsesbeløbet som en
huslejeforhøjelse i den resterende del af nedskrivningsperioden.
Lejeforhøjelse i resterende nedskrivningsperiode (60.000 kr. : 144 md.) . . . . . . . . . . . 416,66 kr. pr. md.
Plus ekstra vedligeholdelsesudgifter (anslået) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15,00 kr. pr. md.
Månedlig lejeforhøjelse i alt inkl. renteudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 431,66 kr. pr. md.
Lejeren.
Lejeren anmelder arbejderne til administrationen inden iværksættelsen. Lejeren har
ret til at benytte råderetten.
Alle former for forbedringer (dvs. ikke forandringer).
Skillevægsarbejder - også uden at arbejdet udføres i forbindelse med udførelse af
forbedringsarbejder.
Ikke hårde hvidevarer.
Arbejder inde i selve boligen.
Lejeren fi nansierer selv arbejderne. Afdelingen deltager ikke i fi nansieringen.
Afdelingen. Afdelingen (når arbejdet er godkendt).
Hvordan påvirkes lejen? Forbedringsdelen af arbejderne udløser lejeforhøjelse (modsvarer fi nansieringsudgifterne
og brugsværdiforøgelsen).
Lejeforhøjelsen er midlertidig og ophører, når det evt. lån, der er optaget til fi nansiering
af arbejderne, er tilbagebetalt.
Har lejeren krav på godtgørelse
med frafl ytning?
Skal arbejderne reetableres ved
lejerens frafl ytning?
Hvordan påvirkes den nye lejers
lejevilkår?
Lejen påvirkes ikke, idet lejeren selv fi nansierer arbejderne. Dog evt. lejeforhøjelse
som følge af forøgede vedligeholdelsesudgifter.
Nej (det er afdelingen, som har fi nansieret arbejderne). Forbedringsarbejder:
Forøger det lejedes værdi og giver ret til godtgørelse ved frafl ytning. Afskrivningsperiode
på mindst 10 og højst 20 år (skal modsvare forbedringens forventede holdbarhed/levetid).
Skillevægge:
Skillevægsarbejder, som ikke udføres i forbindelse med udførelse af forbedringer,
giver ikke ret til godtgørelse ved frafl ytning.
Der bør for de enkelte afdelinger udarbejdes en oversigt over, hvilke arbejder der
betragtes som forbedringsarbejder.
Nej. Nej, hvis der er tale om forbedringer
Måske, hvis der er tale om ændringer, der ikke er forbedringer
Lejeforhøjelsen fortsætter, som om der ikke var sket et lejerskifte. Der indsættes en
bestemmelse i lejekontrakten om, at der er en midlertidig lejeforhøjelse, som udløber
pr. en given dato.
Den nye lejer skal betale afdelingens udgift til godtgørelse og kan vælge mellem
kontant betaling af udgiften eller en lejeforhøjelse, der modsvarer udgiften.
Evt. lejeforhøjelse som følge af forøgede vedligeholdelsesudgifter.
Love og regler Lov om almene boliger § 37 b. Lov om leje af almene boliger §§ 39 - 40 og driftsbekendtgørelsen § 80 ff .
DEN INDIVIDUELLE RÅDERET

Tag ud og gem »
Tag ud og gem »
»
»
Lejerbo-hjemmesider
Lejerbo-administrationen har som nævnt i tidligere Lejlighedsvis
stillet hjemmesider til rådighed for alle vores afdelings- og organisationsbestyrelser.
Alle beboervalgte og suppleanter kan få adgang til at redigere
hjemmesiden. Man tilmelder sig ved at indsende skemaet, som er
underskrevet af formanden. Skemaet kan hentes på www.lejerbo.
org. Herefter modtager hver enkelt bruger af systemet et brev
med brugernavn og adgangskode. Enkelt, hurtigt og nemt…
Vi oplever en løbende tilslutning og stigende brug, som både
afspejles i mængden af information, som bliver lagt ud på hjemmesiderne
og på de mange forskellige områder, hvor der skabes
beboerkontakt via hjemmesiden.
Som beboer kan man få en masse nyttig information fra hjemmesiderne,
som er til gavn for alle beboere. Eksempelvis medlemmerne
af bestyrelsen i afdelingen, info om boligerne mv. – og hvis
afdelingsbestyrelsen selv har lagt informationerne på, kan man
måske også fi nde varmemesterens åbningstider, beboerinfo, historie,
møder, referater, begivenheder, husorden, fotos fra diverse
begivenheder og al mulig anden praktisk information.
Via andre afdelingers og organisationers hjemmesider kan du se
eksempler på, hvordan man måske skal gøre. På den måde kan du
også få en masse god inspiration til, hvordan jeres afdelingsbestyrelse
måske vil kunne bruge hjemmesideløsningen
hos jer. Link til afdelinger og organisationers
hjemmesider kan du fi nde på www.lejerbo.org.
Projektet med etableringen af de nye hjemmesider,
som i øvrigt er et af landets absolut største
med et antal på ca. 600 microsites (de enkelte
hjemmesider til hver afdeling/organisation) kører
nu med normal drift og support.
Vi ligger naturligvis ikke stille med hjemmesideløsningen
og er allerede i gang med de næste skridt i
videreudviklingen. Fremover vil vi gerne kunne tilbyde
nye funktionaliteter, samt have udbedret mindre
fejl og mangler.
Vi vil også fremover arbejde tæt sammen med en
bruger-/fokusgruppe, som får til opgave at være spar-
ringspartner overfor kommunikationsafdelingen i driften og videreudviklingen
af hjemmesiderne.
For de beboervalgte med adgang til systemet er der i efteråret
2005 rundt om i landet givet mulighed for at tilmelde sig på kurser
i hjemmesideløsningen. På kurserne får man en grundlæggende
introduktion og undervisning, så man er godt rustet til at komme
i gang med hjemmesideløsningen. Hvis man ikke kan nå det i efteråret
2005, er der allerede planlagt lignende kursusforløb for de
beboervalgte i foråret og efteråret 2006.
Hjemmesiderne er fi nansieret som en del af administrationsbidraget.
Udover de planlagte kurser kan Lejerbos kommunikationsafdeling
bestilles til at undervise de beboervalgte i brugen af hjemmesiderne.
Det aftales direkte med webmaster Ronnie Jørgensen
i kommunikationsafdelingen på telefon 35 25 85 19.
Hvis der opleves nogle fejl i løsningen eller, du har en god idé
med hensyn til videreudvikling, er du meget velkommen til at
kontakte os i kommunikationsafdelingen.
Ronnie Jørgensen
Lejerbos webmaster
HJEMMESIDER
Har jeres afdeling/organisation fået adgang til hjemmesiden…?
Ellers er det meget enkelt at komme med på vognen…
Hjemmeside for Den Grønne Trekant
19

20
BEBOERDEMOKRAT
Til januar er det slut efter
46 år i beboerdemokratiet
Frederik Bøgeskov er i dag organisationsbestyrelsesmedlem
i Lejerbo Brøndby.
Han bor i Lejerbo afd. 90, den første
Lejerbo-afdeling i Brøndby. Afdelingen
er opført august 1958 – august 1959 og
består af 87 hyggelige et-plans-rækkehuse
i rolige omgivelser lige ved siden af
Brøndby rådhus og stadion. Til alle husene
hører en lækker stor have. Frederik Bøgeskov
har været med i beboerdemokratiet i
alle årene frem til i dag.
Han har været formand for Lejerbo
Brøndby, han har været medlem af Lejerbos
repræsentantskab, og han har været
afdelingsbestyrelsesmedlem i afdelingen i
Gildhøj helt frem til 2003.
Frederik har tidligere boet i et rækkehus i
Vigerslev, som han fl yttede til i 1939 – og
før det boede han i Utterslev. Han husker
stadig køer på markerne på hele skråningen
ved Bellahøj i 30’erne ned mod Hulgårdsvej,
i det der nu er midt i København.
Frederiks hustru siden 1958, Mona, kom fra
Århus til København i slutningen af 1955.
Sammen fl yttede de som de første beboere
ind i Lejerbos rækkehusafdeling i
Gildhøj. Den 3. november 1959 blev der
startet en lejerforening i afdelingen med
næsten alle lejere som medlemmer. Frederik
Bøgeskov blev medlem af Lejerforeningens
bestyrelse, der i dag er identisk med
afdelingsbestyrelsen for afdelingen. Lejer-
foreningen er bibeholdt indtil nu, og i dag
er alle lejere i Gildhøj medlem.
Frederik har arbejdet 24 år ved Københavns
Sporveje (1947-1971). Herefter arbejdede
han 13 år i Albertslund. Først to år
ved Ungbo og derefter 11 år på ejendomskontoret
i Albertslund Boligselskab. I september
1984 gik Frederik på efterløn.
I 1966 blev Frederik Bøgeskov beboervalgt
medlem af organisationsbestyrelsen
i Lejerbo Brøndby. I 1967 blev han formand
for Lejerforeningen i Gildhøj. Fra november
1972 overgik Frederik fra at være
beboervalgt til at være kommunalt udpeget
til Lejerbo Brøndby. Fra 1977 til 1998
var Frederik formand for Lejerbo Brøndby.
Frederik fortsætter som medlem af bestyrelsen
i Lejerbo Brøndby lige indtil januar
2006, hvor han har valgt defi nitivt at
stoppe sin beboerdemokratiske karriere.
Frederik er 81 år og har altid været meget
frisk og aktiv. Han har f.eks. altid cyklet
lange ture om sommeren og så sent som
sidste år var Frederik på cykel rundt i landet.
Ned gennem Jylland fra nord til Fredericia
og retur til Brøndby. Det er meget
godt gået.
Som mangeårig repræsentant for beboerne
siger Frederik, at han ind imellem
godt kunne have tænkt sig en mere proaktiv
information fra Lejerbos admini-
stration om fi nansieringsmulighederne i
forbindelse med f.eks. renoveringer eller
ombygninger i afdelinger. Altså når man
bliver klar over, at en afdeling har et ønske
om at foretage sig nogle ændringer, der
kræver penge, så kunne det være rart, om
man med det samme fra administrationens
side gjorde rede for alle de fi nansieringsmuligheder,
der måtte være.
Frederik har selv været redaktør af afdelingens
lokale beboerblad Gildhøj Nyt
fra første maskinskrevne og duplikerede
udgave i januar 1960 til seneste fotokopierede
og tekstbehandlede udgave i slutningen
af 2002. Frederik har selv alle blade
fra alle årene. I de senere år har han også
været med i redaktionen af Lejerbo Brøndbys
fællesblad Brøndby Ekspressen.
I det hele taget er Frederik en fl ittig skribent.
Han har bl.a. skrevet om togkatastrofen
i 1919 i Vigerslev, og lige nu er han
ved at lægge sidste hånd på en gennemgang
af Brøndbys historie fra 1900 til i dag
– Frederik regner med at blive færdig i
løbet af vinteren. Frederik har også ved
fl ere lejligheder hjulpet Lejerbos redaktion
med historiske detaljer – ikke mindst
i forbindelse med Lejerbos fødselsdag i
marts måned sidste år, hvor vi jo lavede en
gennemgang af Lejerbo fra 1944 til i dag.
Det kan man læse mere om på hjemmesiden
www.lejerbo60.dk
Frederik Bøgeskov, organisationsbestyrelsesmedlem i Lejerbo Brøndby, bor i Lejerbo afd. 90, som er den første Lejerbo-afdeling i Brøndby.

Frederik har været redaktør af afdelingens lokale beboerblad Gildhøj Nyt fra første udgave i 1960 til 2002.
FAKTABOKS
Huslejen for et af 4-rums-rækkehusene
på ca. 80 m2 ligger på
mellem 3.600 og 4.800 kr. pr. måned,
så der er ikke noget at sige til, at ventetiden
til en bolig i afdelingen er vurderet til
over 15 år.
21

22
GØGLERSKOLE
GØGLERSKOLE
i Fjordparken
I dagene fra den 27. til den 30. juni 2005 var
der mulighed for at teste sine evner som
gøgler, hvis man var beboer i Lejerbo Koldings
byggeri Fjordparken – der var nemlig
gøglerskole.
Sidste år var der gøglerskole i Lejerbo
Koldings afdeling Munkebo – et arrangement
der blev til i samarbejde mellem
Røde Kors, Dansk Flytningehjælp, SSP og
Lejerbo Kolding.
I år var turen så kommet til Fjordparken
og lokale parter havde i højere grad taget
over i projektet, men indholdet var det
samme. I samarbejde med professionelle
gøglere fra Cirkus Showie og 35 børn i
alderen 8 – 15 år blev der opbygget en cirkusforestilling
over 4 dage. Og den sidste
aften blev forestillingen vist for forældre
og andre interesserede.
Udover det at lave en uge for børnene
omkring en gøglerskole var formålet også
at bringe børn og voksne, der normalt
ikke har et fællesskab, sammen om et fællesprojekt.
Med voksne tænkes på forældre
til børnene som kan involveres i de
praktiske opgaver – opstilling af telt, frokost,
kagebagning mv.
De fl este af børnene kom fra Lejerbos
boligafdelinger i Fjordparken og Munkebo,
men der var også blevet tilbudt
pladser til børn fra andre klubber i Kolding.
Projektet er betalt af Røde Kors i Kolding,
og SSP og Lejerbo Kolding sørgede for
frokost til børnene i hele ugen og var tovholdere
for den praktiske afvikling. Afdelingerne
i Fjordparken stillede til gengæld
op med diverse faciliteter til cirkuset.
Af Karen Sommer Møller
(Lejerbos boligkonsulent)

Foto af Palle Skov
Genbrug på fi re hjul
Koldings første rullende genbrugsbutik er opfundet af Dansk Røde
Kors og Lejerbo. Den kører fra boligområde til boligområde
Interessen for genbrug og billige tøjtilbud
er velkendt, men hvem har tid og lyst til at
drive en genbrugsbutik i sit boligområde?
Hvad nu hvis man tog en genbrugsbutik
og forsynede den med fi re hjul, så den
kunne køre fra boligområde til boligområde?
Denne tilsyneladende skøre tanke blev
realiseret i foråret i et samarbejde mellem
Røde Kors Kolding, lokale boligforeninger
og Lejerbo Kolding.
Gavn af hinanden
Genbrugsbussen er - som navnet antyder
- en bus, der er indrettet med reoler
og tøjstativer, og som siden maj hver uge
har besøgt Skovparken og Munkebo. Om
torsdagen holder den ved kvarterhuset
på Junghansvej, som er AABs bebyggelse,
fortæller organisationsformand i Lejerbo
Kolding, Bent Jacobsen.
”Vi har en masse beboerlokaler, der står
tomme i dagtimerne, og vi har mange
mennesker, vi godt vil have aktiveret.
Dansk Røde Kors har brug for frivillige,
så hvorfor ikke lave en genbrugsbutik,
der kan rulle ud på vejen og besøge fl ere
boligområder? På den måde kan Lejerbo
og Dansk Røde Kors få mere gavn af hinanden.”
For boligforeningerne er projektet et forsøg
på at skabe mere liv og aktivitet og
et forsøg på at bringe beboerne tættere
sammen.
Boligkonsulent i Lejerbo, Karen Sommer
Møller, fortæller, at bussen er mere end
blot en butik. Den er også et samlingssted,
hvor beboerne mødes over en kop
kaff e og en hyggelig snak.
” Vi håber, at ideen breder sig til andre
boligområder, som kan være med, hvis
de har frivillige, der kan bemande bussen.
Vi efterlyser beboere med kørekort, som
kan fl ytte bussen rundt og samtidig nogle
frivillige, som vil sortere tøj og ekspedere
i butikken. Hvis der bliver frivillige nok, vil
bussen også kunne deltage i markeder og
på torvedage i lokalområdet.”
Godt samarbejde
Ideen opstod som følge af fl ere års godt
samarbejde imellem Dansk Røde Kors i
Kolding og Lejerbo.
Af Kim Tverskov
Genbrugsbussen set indefra
GENBRUGSBUS
Sommermarked i Munkebo i Kolding
Organisationsformand i Lejerbo Kolding,
Bent Jacobsen.
Foto af Palle Skov
23

24
En løsgående elefant, som slap fri fra et nærliggende cirkus
Rejsegilde for en foreløbig vellykket renovering af det første højhus i Fjordparken
Her ses et af de tre højhuse, som bliver renoveret i Fjordparken i Kolding
Renoveringer
…i Kolding
Lejerbo Kolding og Lejerbo København er i øjeblikket i gang med
hver deres store renoveringsprojekt. I Kolding er det afdelingen
Fjordparken, hvor afdelingens tre højhuse gennemgår en stor
renovering, der blandt andet omfatter maling af facade, nye badeværelser
og nye køkkener. I afdelingen er der over 300 lejemål, så
det er en ordentlig omgang for de mange beboere.
Kommunikation har været højt prioriteret i hele renoveringsprocessen.
Beboerne er blevet inddraget fra start, der er lavet en byggeavis,
der med jævne mellemrum orienterer om renoveringens
fremdrift og om, hvor man kan henvende sig for yderligere informationer.
På internet-adressen www.fj ordpark.dk er der lavet en hjemmeside,
hvorfra man også kan følge hele projektet, læse referater fra
arbejdsgrupperne, afdelingsmøder mv. Der er lavet en info-butik,
hvor beboere og andre kan henvende sig for informationer.
Den 2. juni holdt afdelingen rejsegilde for at markere en vellykket
”halvvejs-renovering” for det første højhus. Der var mange,
der mødte op, og organisationsformand Bent Jakobsen glædede
sig over, at renoveringen indtil nu var forløbet godt – uden alt for
mange problemer. Selvom man har været ude for lidt af hvert i
renoveringsfasen – f.eks. løsgående elefanter (slap fri fra et nærliggende
cirkus) samt cykler og fuglereder på stilladset.
Der blev budt på lidt til ganen, og der var også rejst en hoppeborg,
så børnene også kunne more sig lidt.
Den 10. september er der varslet åbent hus, hvor man får mulighed
for at se en renoveret lejlighed og nyde den storslåede udsigt
ud over Kolding Fjord.
Ved rejsegildet var der rejst en hoppeborg til børnene

for over en halv milliard
….og i København
I Lejerbo Københavns afdeling Gyldenrisparken på Amager skal
man også snart i gang med en stor renovering. Afdelingen ligger
på Gyldenrisvej og Amagerbrogade og er med sine 468 boliger
en temmelig stor afdeling. Boligerne er fordelt på en række store
hvide (eller måske snarere grå efterhånden) blokke med fl ade tage
– hertil kommer et enkelt højhus. Byggeriet og boligerne har snart
40 år på bagen og trænger gevaldigt til at blive sat i stand.
I Gyldenrisparken har afdelingsbestyrelsen fra start inddraget
beboerne løbende i renoveringsplanerne – de første overvejelser
om en renovering startede allerede i år 2000. Lige siden har et
nyhedsbrev til beboerne med jævne mellemrum orienteret om
status for renoveringsplanerne.
I 2003 blev der arrangeret en række temadage, hvor alle afdelingens
beboere og ansatte kunne komme forbi selskabslokalet
og kigge på en masse forskellige forslag til, hvordan afdelingen
kunne komme til at se ud. De kunne også selv komme med kommentarer
og forslag. Der var også mulighed for at ”lege” lidt med
modeller og muligheder – karnapper i køkkener, udbygninger,
taglejligheder, lejlighedssammenlægninger mv.
Byfornyelse København lavede efterfølgende et idékatalog over,
hvad der kom frem af mulige løsninger på de forskellige temadage.
På billederne kan man få et indtryk af, hvordan det renoverede
Gyldenrisparken vil komme til at tage sig ud – muligvis
kommer der nye boliger på taget af nogle af de eksisterende bygninger,
der kommer nye plejeboliger og en ny daginstitution.
Det bliver spændende at følge renoveringsarbejdet, når det går
i gang i slutningen af året eller måske begyndelsen af næste år
– afhængig af diverse godkendelser fra kommunen.
Et bud på hvordan det nye Gyldenrisparken kan komme til at se ud
Gyldenrisparken på Amager som den ser ud i dag
RENOVERINGER
Der laves muligvis nye boliger på taget af nogle af de eksisterende bygninger
25

26
Fart på boligbyggeriet
Før sommerferien fi k alle jyske og fynske
organisationsbestyrelser i Lejerbo mulighed
for at deltage i en guidet tur til Hamborg
i Tyskland, hvor der var mulighed for
at besigtige de mange nye boligbyggerier,
der skyder op i byens havneområder.
I alt 43 deltog i udfl ugten.
I lighed med København har Hamborgs
havnearealer i løbet af de seneste år
undergået en stor forandring. Fra at være
kedeligt industriområde er der nu bygget
adskillige m2 boliger og kontorlokaler.
Også almene boliger er med blandt nogle
af de attraktivt beliggende lejeboliger i
havneområdet.
Det var formanden for Lejerbo Tinglev,
Harald Søndergaard, der havde brugt sine
kontakter i det tyske til at få sammensat
et rigtig spændende program for deltagerne
– via overborgmesteren i Flensborg
havde han bl.a. fået kontakt til direktøren
i det, der svarer til Boligselskabernes
Landsforening her i landet – en slags Gert
Nielsen kunne man sige. Michael Pistorius
hedder han.
Det var spændende at se, hvilken arkitektur
der præger boligbyggeriet i Tyskland i
forhold til Danmark og samtidig høre om,
hvordan den tyske almene sektor fungerer,
fortæller Harald Søndergaard, der
samtidig kan oplyse redaktionen om, at
Hamborg er den rigeste by i Tyskland målt
på indtægt/formue pr. indbygger.
I Tyskland er det sådan, at der egentlig
ikke er noget, der hedder boligorganisati-
Organisationsformand Harald Søndergaard
oner. Der er heller ikke noget, der hedder
beboerdemokrati, så det er boligselskabet
(det der svarer til forretningsførerorganisationen
Lejerbo), der bestemmer
alt. Selskabet får et tilskud til etablering af
nyt boligbyggeri. Derefter skal selskabet
selv klare alt.
”I Tyskland kan man ikke få boligsikring”,
fortæller Harald. ”Til gengæld fungerer
den almene sektor sådan, at beboerne
hvert 3. år skal indsende deres årsopgørelse
til boligselskabet, hvorefter huslejen
for de næst tre år fastsættes på baggrund
af indkomst”. Egentlig en meget retfærdig
måde at gøre tingene på.
Ethvert boligbyggeri i Tyskland skal have
tilknyttet 0,8 parkeringsplads pr. bolig.
Det er meget, og det er dyrt, når man
bygger i storbyer som Hamborg.
”Det er helt utroligt, hvad der bliver
bygget i øjeblikket i havneområdet i
Hamborg, og deltagerne fi k på en havnerundfart
mulighed for at se det hele fra
vandsiden. Der er mange imponerende
og fl otte byggerier”, fortæller Harald
Søndergaard, og på nogle af billederne
her på siderne kan man få et indtryk af,
hvordan det hele kommer til at se ud, når
det en gang er færdigt. De fl este af de
nye boliger i Hamborg er dog alt for dyre
for almindelige mennesker (ligesom det
også er tilfældet i København), og derfor
er der en klar tendens til, at folk søger
ud til landområderne for at bosætte sig
– en udvikling der egentlig også minder
meget om boligsituationen i København.
For at undgå alt for omfattende udfl ytning
af den arbejdskraft, der er afgørende
for, at et samfund kan fungere (her tænkes
bl.a. på lærere, sygeplejersker, politifolk),
stiller Hamborg Kommune udvalgte
grunde gratis til rådighed for boligselskaberne,
der så kan bygge boliger til overkommelige
priser.
Selvom de nye kontorer og ejerboliger er
meget dyre, så kan ALT sælges i øjeblikket,
fortæller Harald og nævner samtidig
som kuriosum, at ”prospektbrochurerne
på byggerierne fremstilles på tysk,
engelsk og….kinesisk. Kineserne er nemlig
kommet til penge, og det afspejles i, at
mange af byggerierne er opkøbt af kinesiske
forretningsfolk”.
”I nogle af Hamborg havns nye boligbyggerier
blandes alment og privat byggeri,
og det fungerer fi nt. Nogle af byggerierne
består af tre blokke i hver fi re etager og
med en fælles have på toppen. Ja, en fælles
have. Det var måske noget man kunne
overveje at indføre herhjemme. Grønne
fællesarealer på toppen af noget af vores
kommende etagebyggerier?”
Mange af boligbyggerierne er bygget
som en slags kassebyggeri. Det kunne
ligne containere der er lagt lidt forskudt
oven på hinanden. Det er måske meningen,
at man vil bevare et ”minde” om en
af Europas største containerhavne.
På hjemmesiden www.hamburg-tourism.de
kan man læse meget mere om, hvad der
rør sig i Hamborg lige nu.

i Hamborg
FAKTA
Ved udgangen af 2002 var der 78 boligselskaber i Hamborg.
Disse administrerede på det tidspunkt tilsammen 284.000 boliger.
Ved udgangen af 2002 havde de gang i nybyggerier og renoveringer for
ca. over 3,5 milliarder kroner.
I alt 43 deltog i den guidede tur til Hamborg for at se noget af det omfattende byggeri i havneområdet og samtidig høre om den almene sektor i Tyskland
27

28
Siden sidst
Under denne overskrift fortæller vi lidt om nogle af de ting, vi
har skrevet om i den udgave af Lejlighedsvis, der går ud til alle
Lejerbos beboerdemokrater hver måned.
Der er er især fi re forhold, vi gerne vil bruge noget spalteplads på
denne gang, nemlig:
- Lejerbos nye struktur i Storkøbenhavn og Nordsjælland
- Repræsentantskabsmødet i maj
- BL’s udspil om kvalitetsløft i den almene sektor
- Regeringens udspil om integration
På vores hjemmeside www.lejerbo.dk kan man i øvrigt altid fi nde
artiklerne fra alle udgaver af Lejlighedsvis.
Lejerbos nye struktur i hovedstadsområdet
Lejerbo har oprettet en fælles udlejningsenhed på adressen
H. C. Andersens Boulevard 13. Fra april måned 2005 er udlejningen
af Lejerbos 17.500 lejemål i hovedstadsområdet foregået fra den
nye udlejningsenhed.
Samtidig er der etableret to nye forvaltningsgrupper – én for
Nordsjælland/København og en for Storkøbenhavn. Førstnævnte
ligger på adressen H. C. Andersens Boulevard og sidstnævnte
ligger i det, der tidligere var Lejerbos regionskontor i Hvidovre.
Regionskontoret på Frederiksberg er frafl yttet.
Med den nye struktur glæder vi os til at kunne yde en endnu
bedre service fremover.
Hvor skal beboeren henvende sig i det daglige?
Hvis det handler om klager, spørgsmål om den enkelte bolig/afdeling
eller organisation, råderetten, servicen, den daglige drift,
vedligeholdelse, moderniseringer, renoveringsopgaver i boligorganisationerne
og kontakten til kommunerne, så skal man kontakte
nedenstående enheder afhængig af, i hvilket område man bor.
Når det handler om udlejning (f.eks. ventetider, opsigelser, fremleje,
bytte, frafl ytningssager, ansøgningsskemaer, fl eksible udlejningsregler
mv.), og man har spørgsmål herom i forbindelse med
vores boliger i de nævnte områder, så skal man kontakte Lejerbos
udlejningsenhed for hovedstadsområdet.
Hvis en beboer i Hvidovre ønsker at få et ansøgningsskema eller
ønsker at vide noget om ventelisten, er det ikke nødvendigt
fysisk at møde op på det centrale kontor i København. Beboere
og boligsøgende kan uden problemer kontakte kontoret pr. brev,
telefon, mail eller fax, ligesom man kan bruge vores hjemmeside.
Boligsøgende kan også fortsat ringe til Lejerbos Call-centre,
hvorfra de kan få tilsendt ansøgningsskemaer og oplysninger
om forventede ventetider til lejligheder. Telefonnummeret er det
samme, som det altid har været, nemlig 70 12 13 10.
På vores hjemmeside www.lejerbo.dk har vi lagt et mere detaljeret
informationsmateriale om den nye struktur og de enkelte
enheder/medarbejdere under menupunktet ”Publikationer”.
Områder Enhed Kontaktdata
Borgergården, København Forvaltningsgruppe København/Nordsjælland H. C. Andersens Boulevard 13, 5
1553 København V
Tlf.: 70 12 13 10
Fax: 38 12 10 98
E-mail: kbh@lejerbo.dk
Allerød, Birkerød, Farum, Fredensborg, Frederiksværk,
Helsingør, Hillerød, Slangerup
Bornholm, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte,
Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup,
Ishøj, Køge, Lyngby, Rødovre, Arbejdernes
Boligselskab i Rødovre, Sognegårdens B/S,
Søllerød
Forvaltningsgruppe København/Nordsjælland Torvet 7
Postboks 239
3400 Hillerød
Tlf.: 70 12 13 10
Fax: 48 29 08 01
E-mail: hilleroed@lejerbo.dk
Forvaltningsgruppe Storkøbenhavn Hvidovrevej 348
2650 Hvidovre
Tlf.: 70 12 13 10
Fax: 38 12 10 91
E-mail: hvidovre@lejerbo.dk
Hvis det handler om klager, spørgsmål om den enkelte bolig/afdeling eller organisation, råderetten, servicen, den daglige drift,
vedligeholdelse, moderniseringer, renoveringsopgaver i boligorganisationerne og kontakten til kommunerne, så skal man kontakte
ovenstående enheder afhængig af, i hvilket område man bor.

Områder Enhed Kontaktdata
Allerød, Arbejdernes Boligselskab, Birkerød,
Borgergården, Bornholm, Brøndby, Brøndby/
i administration, Farum, Fredensborg-Humlebæk
, Frederiksberg, Frederiksværk, Frederiksværk-ældreboliger,
Gentofte, Gladsaxe
Glostrup, Helsingør, Hillerød, Hvidovre,
Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Køge,
Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Slangerup,
Sognegårdens Boligselskab
Landsrepræsentantskabsmøde 2005
Den 26. maj 2005 afholdt Lejerbo sit ordinære landsrepræsentantskabsmøde
på Hotel Nyborg Strand. Her deltog 156 af de 187 stemmeberettigede
medlemmer af landsrepræsentantskabet.
Landsformand Mogens Plesner Mathiasen indledte med at afgive
beretning for hovedbestyrelsens arbejde i den forgangne periode.
Indledningsvis glædede landsformanden sig over det gode økonomiske
resultat, der bl.a. betød, at 16 mio. kr. kunne tilbageføres
til organisationer og afdelinger, samt at man kunne afsætte 2 mio.
kr. til særlige indsatser i ghettoområder.
Den boligpolitiske situation
Herefter kommenterede formanden den boligpolitiske situation,
som den har udviklet sig over det seneste stykke tid.
Regeringens forsøgsordning om salg af boliger løber frem til 2007,
men som den er skruet sammen i øjeblikket, er det en temmelig
indviklet aff ære at sælge en almen bolig, og mange steder vil det
næppe være nogen god forretning. Formentlig af samme grund
forventes regeringen i løbet af det kommende efterår at komme
med nye initiativer, der skal kunne fremme salget.
Et andet regeringsinitiativ var den stort opslåede strategi mod
ghettoisering, hvilket der, bortset fra nedsættelsen af en såkaldt
programbestyrelse og dennes udpegning af nogle ghettoområder,
heller ikke rigtig er kommet noget konkret ud af endnu. I seks
af de udpegede steder er det Lejerbo-administrerede organisationer,
nemlig Skjoldgården (Holstebro), Finlandsvej (Vejle), Agervang
(Holbæk), Akacieparken (København), Mjølnerparken (København),
Den Grønne Trekant (København) og Brøndby Strand (BKB).
Landsformanden nævnte også regeringens seneste integrationsudspil
og BL’s forslag til kvalitetsløft i den almene sektor, som man
kan læse mere om under de selvstændige overskrifter herom.
Udlejning Hovedstadsområdet H. C. Andersens Boulevard 13, 1
1553 København V
Tlf.: 70 12 13 10,
Fax: 38 12 10 98
E-mail: udlejning@lejerbo.dk
Når det handler om udlejning (f.eks. ventetider, ansøgningsskemaer, fl eksible udlejningsregler mv.), og man har spørgsmål herom i
forbindelse med vores boliger i de nævnte områder, så skal man kontakte Lejerbos udlejningsenhed for hovedstadsområdet.
SIDEN SIDST
De mange planer for sektoren kan måske være med til at vende
noget af den udvikling, vi ser i dag, hvor familier vælger de mindst
attraktive boligområder fra, når de skal have ny bolig. Et fravalg
der mange steder har betydet ledige boliger – særligt i Jylland.
Gennem hele 2004 har der været et sted mellem 80 og 110 ledige
boliger i Lejerbo. Hovedbestyrelsen har af samme grund afsat 2
mio. kr. til særlige indsatser overfor områder med lejeledighed.
Som renteniveauet og fi nansieringsmulighederne er i dag, er der
store dele af landet, hvor almene boliger ikke længere kan konkurrere
med ejerboliger. Det er faktisk kun i hovedstadsområdet
og i Århus-området, at en almen bolig stadig er konkurrencedygtig.
Landsformanden efterlyste derfor også nye fi nansieringsformer
for almene boliger, så der kan blive lavet om på dette.
Nye kommuner
– nye Lejerbo-organisationer?
Fra 2007 skal 270 kommuner lægges sammen til 99. Det vil betyde,
at der til den tid vil være 11 kommuner, hvor der er fl ere end én
Lejerbo-organisation. De Lejerbo-berørte sammenlægninger ser
ud som følger:
• Aalborg/Nibe/Sejlflod
• Pandrup/Brovst
• Hanstholm/Thisted
(har besluttet sammenlægning)
• Møldrup/Karup
• Herning/Trehøje
• Bjergsted/Kalundborg
• Holbæk/Tornved
• Næstved/Fuglebjerg/Suså/
Holmegaard/Fladså
• Vejle/Børkop
• Birkerød/Søllerød
• Haslev/Rønnede
I den anledning vil der nok blive behov for at drøfte, om det er
hensigtsmæssigt at bevare fl ere organisationer i samme kommu-
»
29

«
30
ner, eller man måske skal slå sig sammen til én organisation, sådan
som Lejerbo-organisationerne på Bornholm gjorde, da kommunerne
på øen blev slået sammen.
Landsformanden kom også ind på, at man i fremtiden også vil
kunne se fusioner mellem administratorerne – som det senest
skete da tre mellemstore administrationer fusionerede til det
nye Domea, der administrerer 30.000 boliger og dermed blev en
næsten lige så stor aktør på markedet som Lejerbo.
Byggeaktiviteten
Landsformanden blev efterfulgt af administrerende direktør Palle
Adamsen, der afl agde administrationens beretning. Heri redegjorde
han bl.a. for byggeaktiviteterne i Lejerbo. I 2004 blev der
opført 621 nye Lejerbo-boliger, ved årets udgang var der 900 boliger
under udførelse og 879 under planlægning. På landsplan blev
der opført 5864 almene boliger, så Lejerbo tegnede sig altså for
10,5 % af dette.
Ud over nybyggeriet har Lejerbo renoveringsopgaver undervejs
for over 1 mia. kr. Det fremtidige renoveringsbehov er i det hele
taget stort – beregninger viser, at der gennemsnitligt skal investeres
ca. 200.000 kr. pr. almen bolig, hvis de skal bringes op på
niveau med standarden i de private lejeboliger.
Udlejningen
Palle Adamsen redegjorde i sin beretning også for udlejningssituationen.
Af vores ca. 36.000 lejemål frafl yttes 13,6 % hvert år.
Det svarer til 4.800 frafl ytninger pr. år., eller til at der hver dag året
rundt fl ytter 13 husstande ud fra en Lejerbo-bolig.
Samtidig er det blevet vanskeligere at udleje nogle af boligerne
igen. Vi udsender ca. 70-100.000 tilbudsbreve om året for at genudleje
boligerne. Og der er faktisk kun ca. 40.000 personer på
vores ventelister, hvilket nærmest kun svarer til en pr. Lejerbobolig.
Det er for lidt, hvis man vil undgå tomme lejemål fremover,
så vi skal øge vores markedsføringsindsats på alle fronter, så vi kan
få udvidet vores ”kundeunderlag”/ventelister.
Godkendelse af regnskab og nyt domicil
Landsrepræsentantskabet godkendte regnskabet uden kommentarer
eller spørgsmål. Det er forholdsvist tørt stof at gennemgå
regnskabet, og da det ligger på Lejerbos hjemmeside, vil
vi i stedet opfordre til, at man besøger denne, hvis man ønsker
yderligere informationer. Dog skal vi lige nævne at administrationshonoraret
for 2005 er det samme som sidste år, nemlig 2.532 kr.
pr. lejemålsenhed.
Landsrepræsentantskabet godkendte også enstemmigt, at
Lejerbo erhverver et nøglefærdigt domicil på Gammel Køge Landevej
nr. 22 (Valby). Et domicil som kan erstatte det nuværende
hovedkontor i Kristianiagade i København, og som lever op til de
krav og ønsker, Lejerbo har til en velbeliggende, tidssvarende og
fl eksibel kontorejendom. På vores hjemmeside kan man fi nde
mere information om bestræbelserne på at fi nde et nyt egnet
domicil, men indfl ytning forventes tidligst at kunne foregå fra
efteråret 2006
BL’s udspil om kvalitetsløft i den almene sektor
Under overskriften ”Tryghed i boligområdet – handlingsplan mod
det delte Danmark” off entliggjorde Boligselskabernes Landsforening
den 9. maj et forslag til, hvordan man over en femårig
periode kan give den almene sektor et tiltrængt kvalitetsløft. Planen
forudsætter, at man får mulighed for at bruge Landsbyggefondens
fremtidige midler. Det forholder sig nemlig sådan, at når
lånene i boligafdelingernes ejendomme er tilbagebetalt, så betaler
man stadig det samme i husleje. En del af disse midler går til
Landsbyggefonden, som man så kan trække på til bl.a. fremtidige
renoveringer af afdelinger.
På BL’s hjemmeside www.bl.dk kan man hente det 22-sider lange
notat, der beskriver, hvordan de mange midler tænkes anvendt.
For at BL’s forslag kan blive ført ud i livet, kræver det, at regeringen
er med på at bruge Landsbyggefondens midler til det.
Hovedpunkterne i BL’s femårsplan fremgår af forslaget på
modatte side til fi nansiering, som er hentet direkte fra handlingsplanen.
Regeringens udspil om integration
Under overskriften ”En ny chance til alle” fremlagde regeringen
før sommer deres forslag til en bedre integration – et forslag der
kan hentes i sin helhed på www.inm.dk (Ministeriet for fl ygtninge,
indvandrere og integration). Over en treårig periode vil regeringen
brug 600 millioner kroner til at føre planen ud i livet. Planen
indeholder forslag til en række initiativer, der skal fremme integrationen
af udlændinge i Danmark efter ”noget-for-noget-princippet”.
Det kan man læse meget mere om i den 60-siders lange
plan.
Et område er dog særlig interessant for den almene sektor, nemlig
regeringens konkrete handlingsforslag til bedre integration i
udsatte boligområder.
Ifølge planen vil regeringen i løbet af efteråret tage følgende initiativer:
- fremsætte forslag med henblik på at stimulere salget af ledige
almene boliger i udsatte boligområder.
- For at skabe liv og arbejdspladser samt for at styrke mulighederne
for lokale iværksættere vil regeringen endvidere gøre en
målrettet indsats for at fremme erhverv i de udsatte områder.
- fremsætte forslag, som giver kommuner med udsatte boligområder
mulighed for at give tilskud til flytteudgifter til ressourcesvage
beboere, der ønsker at fraflytte disse områder.
- igangsætte en informationskampagne for at øge vidensniveauet
– både hos kommuner og boligorganisationer – om de
muligheder, de har for at påvirke beboersammensætningen.

- samarbejde med boligorganisationerne og Kommunernes
Landsforening om at fremme gennemsigtigheden på det
almene boligmarked gennem etableringen af en ny boligportal
med oversigt over mulighederne for at få en almen bolig.
- i forbindelse med forhandlingerne om den fremtidige anvendelse
af den almene sektors fonde afsættes midler til en renoveringsindsats
i de udsatte områder.
- give mulighed for nedrivning i et meget begrænset omfang
kan godkendes som led i et samlet løft af et boligområde
- afsætte midler til forebyggende samt integrations- og beskæftigelsesfremmende
initiativer i boligområderne, herunder til at
understøtte lokale aktiviteter og ressourcer.
- modernisere af reglerne for, hvad almene boligorganisationer
kan beskæftige sig med
Der er tilsyneladende mange spændende tiltag på vej i det nært
forestående efterår, så det bliver virkelig interessant at følge regeringens
arbejde, når den vender tilbage efter sommerferie – den
første tirsdag i oktober, hvor Folketinget åbner.
Husk indboforsikringen!
Traditionen tro vil redaktionen endnu en gang bruge denne
beboerudgave af Lejlighedsvis til at understrege vigtigheden af at
tegne en indboforsikring.
Der er stadig alt for mange, der undlader at tegne indboforsikring.
En almindelig familieforsikring er som regel alt, hvad der kræves,
og den kan fås for ca. 200-250 kr. om måneden, men snak med dit
forsikringsselskab om det. Din indboforsikring skal dække ALLE
dine ejendele inkl. møblerne – og alt det der måtte stå i kælderrum
og loftsrum.
Husk på, selvom det er overboens lejlighed, der måske brænder
en dag, så får du alligevel et problem, når brandvæsenet sprøjter
så meget vand ind, at det løber ned til dig og ødelægger alle dine
ting. Lejerbo har lavet en folder om dette – den hedder ”Tænk på
din indboforsikring” og kan hentes på vores hjemmeside www.
lejerbo.dk.
I øvrigt vil redaktionen også godt opfordre til, at man køber sig en
røgalarm og sætter op i boligen. Den koster ikke meget over 50
kroner og kan redde dit liv, hvis der en dag skulle udbryde brand i
din boligafdeling, mens du ligger og sover.
» »
Aktivitet/indsats Mill.kr.
Større tryghed
• Tryghedskorps
(tilskud til køb af tryghedstjenester)
• Ejendomsfunktionærer i aftentjeneste (refusion af ekstra
lønomkostning)
God opførsel
• Botræning og godt naboskab
(tilskud til uddannelse og træning)
• Økonomiske incitamenter, (tilskud til ekstra-administration).
Kriminalitetsforebyggende indsats
• Forebyggende indsats overfor børn og unge
(løntilskud til SSP-medarbejdere)
• Investeringer i kriminalitetsforebyggende indretninger
Nye funktioner i boligområderne
• Finansiering af omdannelse af lokaler
• Huslejetilskud til lejerne af sådanne nye erhvervslejemål m.v.
Rollemodeller
• Afholdelse af seminarer, ”Erhvervsakademier” i boligområderne.
Nye boligformer og nye ejerformer
• Finansiering af omdannelse til nye boligformer
• Nettoudgifter for LBF ved omdannelse til nye ejerformer
Sammenhængende indsats
• Finansiering af løn til ansættelse af 500 personer i 5 år for at
sikre en sammenhængende indsats over for børn og unge.
• Ombygning og huslejereduktion vedr. lokale arbejds- og
uddannelsescentre samt fritidsklubber
• Investering i øvrige fritidsfaciliteter
250
250
50
50
400
500
150
50
5
150
0
1250
Mentor-ordning og frivilligt arbejde
• Finansieres som et led i den sammenhængende indsats -
Flere i arbejde
• Finansiering af løn til ansættelse af 150 personer til aktiv
jobsøgning og jobformidling i 5 år
• Ombygning og huslejereduktion vedr. lokale arbejds- og
uddannelsescentre
Styrkelse af mobilitet
• Flyttetilskud til udflyttere
• Huslejenedsættelse til indflyttere
Tilgængelighed
• Investeringer i elevatorer, lejlighedssammenlægninger, bedre
køkkener og bad
Renoveringer og nedrivninger
• Renoveringer
• Nedrivninger (afsættes ikke særskilte midler hertil)
100
100
375
65
250
250
1500
2000
-
Samlede udgifter over de 5 år 8.050
Hovedpunkterne i BL’s femårsplan
31

LØS KRYDSORD OG VIND CHOKOLADE
Løs nedenstående krydsord, og deltag i lodtrækningen om en stor æske chokolade. Send nøgleordet sammen
med dit navn og din adresse, og send det inden 1. december 2005 til adressen længere nede på denne side.
Den heldige vinder får direkte besked i januar 2005.
pige
træne
før EU
konsonant
dyr
område
by i
sønderjylland
boligtagere
vandløbene
dreng ego marken god nr. 2 cirkel møbler konsonant ... og yang tal vandløb
antal
åbningen
15
14
apparat
9
forkortelse
natteskær
Lejlighedsvis er udgivet af Lejerbo - Kristianiagade 9 - postboks 2719 - 2100 København Ø - Tlf.: 70 12 13 10 - Fax: 35 25 85 35 - Email: kommunikation@lejerbo.dk
Redaktion - Ansv. Jean-Pierre Sandberg (Kommunikationsmedarbejder) - Trine Askløf (Grafi ker)
antal
spidser 10
kortet
retning
træerne 3 4
skimte
kort 12
konsonant
1
beretning
drilles
pige 11
konsonant 13
fi s k
drengenavn
godmodig
forudsige
hjort
fl y d
hundenavn
har lov til 17 7
5
okse
konsonant 2
retning
dyr
antal
lever
besvime 16
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17
nr. 1
cirkel
forkortelse
belægning
konsonanter
mærke
6
konsonant
KRYDSORD
sejlerudtryk
8