Akutsygeplejersker på skolebænken - Region Sjælland

More documents

Recommendations

Info

22 Tekst: Lene Stærbo Foto: Jan Djenner FULD FART PÅ FORLØBSPROGRAMMERNE Et kolossalt arbejde er det, når regionen i samarbejde med alle 17 kommuner og de praktiserende læger skal lave forløbsprogrammer. De er en slags manualer til, hvordan samarbejdet om patienterne helt lavpraktisk og virkelighedsnært skal foregå – på tværs af sektorerne. Regionsrådssalen en eftermiddag i foråret. Omkring bordet medarbejdere fra kommunerne og en repræsentant fra almen praksis og på formandens plads en ledende oversygeplejerske og en kommunal sundhedskonsulent. Det er fjerde og sidste møde i den arbejdsgruppe, der i perioden august 2010 til februar 2011 har udarbejdet et forløbsprogram for kronisk hjertesygdom. Hvad mener I, når I siger visitation? Spørgsmålet kommer fra én, der er ansat i en kommune, som forklarer, at for hende betyder det »at visitere«, at man samtidig har det økonomiske råderum til at bevilge en ydelse. Er det det samme, I mener, lyder spørgsmålet, som giver anledning til, at der endnu engang skal rettes i papirerne. Regionsrådsmøder kan være detaljerige. Men møder i arbejdsgrupper for forløbsprogrammer virker så detaljerede, at selv ikke ordet ordkløveri synes at være tilstrækkeligt udspecifi ceret. LÆS MERE OM FORLØBSPROGRAMMERNE: WWW.REGIONSJAELLAND.DK/FORLOBSPAKKER ESSET - APRIL 2011 Esset har spurgt programkoordinator Marie Bjerborg om, hvad det egentligt er, der foregår. Hvorfor er det nødvendigt at holde så mange møder og vride og vende hvert ord? – Det er det, fordi ordene kommer til at binde. Det forpligter, det man bliver enige om i de forløbsprogrammer, som vi aftaler med alle kommuner og almen praksis. I øvrigt er det ikke ret mange møder, vi har holdt, når man sammenligner med andre regioner, som bruger mindst ét år på at udarbejde et forløbsprogram. Hvorfor skal der være så mange detaljer? – De detaljerede diskussioner sikrer gensidig tillid og viden om hinandens tilbud og arbejdsform og
sikrer, at alle kender procedurerne for samarbejdet. Det er nødvendigt for at sikre optimal behandling af en patient med en længerevarende sygdom, som jo bliver behandlet igen og igen både hos deres læge, på sygehuset og i kommunen. Hvor mange forløbsprogrammer er der? – Det er et krav i Den Danske Kvalitetsmodel, at vi skal have forløbsprogrammer for KOL, hjertesygdom, diabetes og skizofreni. Men det er blevet besluttet også at lave et for muskel-skeletsygdomme. Det har blandt andet været et ønske fra kommunerne. Og vi drøfter med Sundhedsstyrelsen, hvilke andre sygdomme der bør dækkes. Hvilke sygdomme dækker de? De er målrettet længerevarende – også kaldet kroniske – lidelser og indgår i vores store satsning på netop kronikerområdet. Hvornår er I færdige? KOL og hjerteprogrammerne er færdige, og diabetes og skizofreni er omtrent halvvejs. De skal være færdige inden sommerferien. Vi er lige ved at starte med muskel-skeletsygdomme, som måske bliver færdigt efter sommerferien. Hvad kommer de til at betyde for patienterne? Det ultimative mål er jo, at patienten slet ikke opdager, at der en overgang fra én sektor til en anden. Og hvad betyder de for sygehuspersonale, medarbejdere i kommunerne og de praktiserende læger? – At samarbejdet bliver bedre og mere tydeligt. At vi laver forløb, hvor der altid er en hånd, som tager over, når en anden giver slip. – Det ultimative mål er jo, at patienten slet ikke opdager, at der en overgang fra én sektor til en anden, siger Marie Bjerborg. Det bedste fra to specialer Slagelse Sygehus har åbnet Region Sjællands første afsnit for ortogeriatri Tekst: Lisa Westengaard Ældre patienter med hoftebrud vil på Slagelse Sygehus i fremtiden være indlagt på et ortogeriatrisk afsnit på Geriatrisk Afdeling. Patienten ligger på samme afdeling under hele indlæggelsen, men ortopædkirurgien og geriatrien har et tæt samarbejde omkring patienten. Ortopædkirurgerne har ekspertisen i effektivt at »reparere« de brækkede hofter. Geriatrien har ekspertisen i genoptræne ældre, svækkede patienter og hjælpe patienten til at komme godt hjem fra sygehuset igen. – Patienten får et samlet forløb frem for måske at blive fl yttet mellem afdelingerne, siger overlæge Tina L. Carlsen, Geriatrisk Afdeling. – Patienten skal ikke være indlagt længere tid end nødvendigt og skal ikke ligge vente i en hospitalsseng på en læge fra et andet speciale. Et af de første i Danmark Det ortogeriatriske afsnit er det første i Region Sjælland og åbnede 1. januar 2011, da geriatrien fra Korsør Sygehus fl yttede til Slagelse Sygehus. I Danmark er der i forvejen ortogeriatri på enkelte sygehuse som Bispebjerg, Svendborg og Århus, mens det har eksisteret i årevis i England. – Så det er ikke et eksperiment. Vi ved, at det virker, siger Tina L. Carlsen. Geriatrien har tradition for et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, plejepersonale og terapeuter med et holistisk blik for patientens samlede helbred og situation. Det sker for eksempel ved at behandle anden sygdom og holde styr på medicinen. At få patienten ud af sengen og i gang med at spise. Eller at tage højde for, at den ældre måske ikke kan høre eller huske. – Vi forsøger at tage hånd om det hele omkring patienten. De ældre svækkede patienter passer ikke ind i ens, effektive patientforløb, men har behov for individuelle forløb, siger Tina L. Carlsen. ESSET - APRIL 2011 23
Page 1 and 2: Esset For medarbejdere i Region Sj
Page 3 and 4: Visionsåret 2011 for fremtidens sy
Page 5 and 6: En sengedag mindre, men bedre kvali
Page 7 and 8: Foto: Jan Djenner Vækst er på age
Page 9 and 10: For over et år siden - så snart l
Page 11 and 12: » Ros til medarbejderne ... Kuren
Page 13 and 14: Siden december 2009 har Kirsten Hvi
Page 15 and 16: - Man skal kunne lide, at det går
Page 17 and 18: Efteruddannelse for akutsygeplejers
Page 19 and 20: Esset For medarbejdere i Region Sj
Page 21: Løbeklubben når mellem 50 og 100

Akutsygeplejersker på skolebænken - Region Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?